DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998Ræv. Foto: Bert Wiklund.Billedet udeladt afcopyrightårsagerLandmanden kan vurdere, at det ikkekan betale sig at bruge en eng til græsning,fordi opfedning af kødkvæg er endårlig forretning. Efter braklægning vilområdet så gro til med pilekrat og sumpskov.En anden mulighed er at satse påhøjeffektiv græsning, hvor mange dyrkan græsse på et lille areal. Det kan gøresved at gøde og så højtydende græssorter,såsom rajgræs eller timotegræs.- Begge dele vil, kommenterer JesperFredshavn, ændre vegetation og dyrelivog nedbryde stedets egenart.Ræven, lærken og hegnetViden om jordbundsforhold og planteliver et godt sted at starte, når man skalskaffe sig overblik over naturgrundlageti et område. Hvad kan vokse hér? Hvadvokser her faktisk? Vegetationens sammensætningkan være et tegn på, at områdeter udsat for forsuring eller for enfor kraftig tilførsel af næringsstoffer, eutrofiering.Hvis der vokser typiske surbundsplanterpå et kalkrigt overdrev, såer der for eksempel noget, som ikke rimer.Som oftest står der menneskelig aktivitetbag forsuring og eutrofiering. Surregn, hvis oprindelse blandt andet erkraftværker. Og gødning fra landbruget.Fænomenerne kan også fremkaldesuden menneskets mellemkomst - eutrofieringfor eksempel ved oversvømmelser,der skyller næringsstoffer ud i søerog forsuring fra luften for eksempel somfølge af vulkanudbrud. Oversvømmelserog vulkanudbrud er imidlertid punktviseforeteelser, mens energiproduktion ogintensivt landbrug er vedvarende. Nårman antræffer forsuring og eutrofieringer der derfor som regel grund til at antage,at der står mennesker bag.Dyrene i landskabet fortæller om landskabetsstruktur. De skal kunne bevægesig rundt i det. Hvis landskabet ikkedækker deres behov i den henseende, såforsvinder de. Forskellige dyrearter harforskellige krav med hensyn til bevægelsesfrihed.De påvirkes ikke ens af bebyggelse,veje, åbne områder og hegn. Rævenønsker for eksempel hegn, som denkan snige sig langs, og kragen vil gernehave hegn at sidde på og overskue situationen,men sanglærken kan ikke lidehegn - blandt andet fordi kragen har detmed at sætte sig dér og overskue situationen.- I mange år er der blevet opbygget videnom dyr i forskellige naturtyper, ibiotoper, men dyr lever ikke kun i énbiotop. Rådyr bruger for eksempel bådeskov- og landbrugsarealer, som tilsammenudgør rådyrets levested, dets habitat.Projektet indebærer, at vi flytterforskningen til landskabs-niveauet. Viskal forstå hvordan dyr agerer i landskaber,der omfatter flere naturtyper, sigerJesper Fredshavn.Foreløbig er egern, grævling, kronhjort,markmus, ræv, rådyr og sanglærkeudtaget til at deltage i projektet. Imange år er der opbygget viden om dissedyr, så udgangspunktet for modellering14
DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998er solidt. Fasanen skal næppe regne medat få indpas i forsamlingen. Selv om denhar været her længe og findes her i megetstort antal, kan den ikke anerkendessom oprindelig. Det er en junglefugl,som blev indført til Danmark i 1600- og1700-tallet og slog sig ned, og som i dagnærmest dyrkes med henblik på jagt.Men der skal flere fugle med i samlingenog desuden nogle insekter.Bygge bæveren på?Bæveren er karakteristisk for noget afdet mest oprindelige i Danmark: Sumpskov.40 procent af landet har været fugtigeområder med sumpskov. I sådanneområder er bæveren et vigtigt dyr, men iDanmark er den udryddet for længst,formentlig på grund af jagt. Også i Norgeog Sverige har bæveren været så godtsom udryddet, men udsætning og jagtforbudhar resulteret i, at der nu findeshundredetusindvis af bævere i Norge ogSverige. De samme foranstaltningerkunne formentlig give en stor bæverbestandi Danmark.Forskerne har ingen planer om at byggepotentielle dyrearter ind i programmerne- dyr som kunne være her, menfaktisk ikke er her - men rent praktisker der ikke noget til hinder for det. Mankunne for eksempel udarbejde en bævermodelmed henblik på at simulere følgeraf at indføre bævere i et område.Jesper Fredshavn nævner eksempletfor at vise, hvad simulations-programmerogså kan bruges til, men understregersamtidig, at han ikke argumentererfor udsætning af bævere. Det er, syneshan, mere presserende at tage vare pådet dyre- og planteliv, som faktisk er herendnu.Jesper Fredshavn er tilknyttet forskningscentret„Foranderlige Landskaber -Center for Strategiske Studier i Kulturmiljø,Natur- og Landskabshistorie“ underDet Strategiske Miljøforskningsprogramog leder et delprogram om naturkvalitetpå det terrestriske område.MILJØFORSKNING NR 3615