ILJÃFORSKNING - Info - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998bynære skove således synes at give stortudbytte, skal det ikke bruges firkantetsom argument for at anlægge skovbælterrundt om alle landets byer:- Jeg synes, at økonomiske vurderingerskal med, når man ændrer landskabet,men jeg hævder bestemt ikke, atman kan nøjes med økonomiske vurderinger,siger han.Interviewene i de tre skove har ogsåhandlet om, hvorfor folk er glade for atgå i skoven. Svarene kan sammenfattesi, at de holder af skovens dybe, stille ro.Og mange, især de der kommer ofte iskoven, er ganske overbeviste om, at deer så godt som alene om at komme der.Hvilket de altså ikke er.- Sagen er nok, at træer skjuler godt,så man ikke opdager de andre, der går iskoven. Vi ved kun lidt om folks præferencermed hensyn til landskaber, men,slutter Alex Dubgaard, det synes at væreaf betydning, at der er træer.Alex Dubgaard er tilknyttet forskningscentretSØM - Samfund, Økonomi ogMiljø - under Det Strategiske Miljøforskningsprogram.10
DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998Det åbne land er i klemmeNutidens hang til intensitet og effektivitetafspejles i landskabet somfærre åbne områder, især som færreenge med stilfærdigt græssendehusdyr. Men åbent land er en livsbetingelsefor mange planter og dyr.Et fuldt og tæt tilgroet landskab. Fladeraf skov. Skov op ad bakke ogned ad bakke. Det er det billede, sommange har af Danmarks udseende i entænkt situation, hvor menneskehedenhavde opgivet at opholde sig på dissekanter. Antagelsen er, at landet villespringe i skov, og altså at åbent land ermenneskeskabt, men den antagelse fårman ikke biologen Jesper Fredshavn tilat skrive under på. Han gør tværtimodgældende, at menneskers adfærd er vedat udvikle sig til en trussel mod det åbneland og mod de dyr og planter, der border eller bruger det på anden vis."Overvågning af naturkvalitetkan blive en vigtig anvendelse afprojektets resultater"Jesper Fredshavn er forskningschef påDanmarks Miljøundersøgelser og lederet projekt, som går ud på at give beslutningstagerebedre mulighed for at vurderekonsekvenser for flora og fauna afændret brug af landskab. Aktuelt serhan især et stort behov for at give adgangtil indsigt i følger af beslutninger,som betyder færre åbne pletter på Danmarkskortet.- Landet ville ikke springe helt i skov,hvis mennesket forsvandt. Også udenmenneskets mellemkomst ville der værelysåbne arealer. Der ville være flerevildsvin, hjorte og så videre, og de villeholde bevoksning nede. Og der villevære skovbrande. Dynamikken i natur,der ikke er påvirket af mennesker, gåraltså ikke ensidigt i retning af tilgroning.Faktisk er det mennesket, dertrækker i den retning, fordi vi forhindrerforstyrrelser, siger Jesper Fredshavnog tilføjer, at mennesker til gengældhidtil har gjort andre ting, som harholdt landområder åbne. Først og fremmesthar bønder haft græssende husdyr.Det har de stadig, men i mindre omfangend før.- Hvis vi opgiver afgræsningen, får viyderligere tilgroning. Det vil gå ud overde mange arter, som kræver åbent land,advarer Jesper Fredshavn og lægger til,at det spørgsmål bør med ind i drøftelserneom genopretning af vådområder: -Det er, siger han, ikke nok at oversvømmeenge. Hvis formålet skal være andetog mere end at få biologiske renseanlæg,så skal der også græssende dyr på dem.Det sker ikke automatisk.Det modelarbejde, som han og hanskolleger er i gang med, skal give lokalebeslutningstagere forbedrede mulighederfor konkret at overskue nogle sandsynligevirkninger af beslutninger, foreksempel om genopretning af vådområder.Hvad vil der ske med dette områdesvilde planter og dyr, hvis det fortsat holdesåbent ved hjælp af græssende husdyr?Og hvad vil der ske, hvis det gror til?På længere sigt er visionen, at administratorerog politikere selv skal kunnehente konkrete vurderinger af den slagsved hjælp af computerprogrammer, derrummer og kan kombinere et utal af dataom forskellige arters adfærdsmønstreog livsbetingelser. I første omgang er dettilstrækkeligt ambitiøst at udvikle sådanneprogrammer, så de kan bruges af fagfolkudi økologien.Særpræg og oprindelighedTeknisk er det i dag muligt på en computerat lave komplekse simulationer,hvor mange modsatrettede mønstre sættesi spil sammen. Man kan illustrereflere arter i samme miljø og se, hvordanændringer i tid og rum kan virke tilbagepå de enkelte individer. Men simulationernebliver naturligvis ikke bedre endde informationer, der er lagt ind.Dyr og landskab påvirker hinanden.Rådyr tager for sig af væksterne på mar-MILJØFORSKNING NR 3611
Page 1 and 2: DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PRO
Page 3 and 4: DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PRO
Page 9: DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PRO
Page 20 and 21: IKKE PENGE NOK I GRÆSNINGBillede u
Page 38 and 39: juni 1998DETISTRATEGISKEMILJØFORSK
Page 50 and 51: juni 1998DETISTRATEGISKEMILJØFORSK
Page 52: juni 1998DET STRATEGISKEMILJØFORSK

ILJÃFORSKNING - Info - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?

ILJÃFORSKNING - Info - Aarhus Universitet