Læs mere - Dansk Beton

etonNummer 2Maj2013Tema:Beton på byggepladsenLæs om udførelse af betonkonstruktioner side 44Enorm hospitalsbyi AarhusI de næste tre år skal der brugesmasser af beton til nyt supersygehusSplinternytmagasin20 28Magasinet Beton får nytudseende og flere siderBæredygtigKonferenceLæs om Dansk Betons storekonference og de fire betonpriser

Hvornår ergodt nok nok?Cement, deklareret til lidt mere...Vælg kvalitet – ud over almindelig EN-standard..!Aalborg Portland A/SRørdalsvej 44Postboks Cementstandarden 165EN 197-1 er netop revideret og får effekt fra juli91002013. Aalborg Hos Aalborg Portland kan du være mere end sikker på, at voresTelefon cementtyper +45 98 16 77 lever 77 op til de fremtidige krav – og lidt til.Telefax +45 98 10 11 86cement@aalborgportland.comAalborg Portlands cementtyper er nemlig fortsat deklareret tilwww.aalborgportland.comet højere niveau end kravene i cementstandarden.Det betyder ekstra sikkerhed for dig i din produktion og for dinebetonprodukter. Det betyder også mindre variation, der øgermuligheden for optimering i din produktion.På den måde bliver ”godt nok” lidt bedre…Aalborg Portland A/STelefon 9816 7777Telefax 9810 1186sales@aalborgportland.comwww.aalborgportland.dk

Velkommen til et nyt magasinbetonNr. 2 | maj 2013 | 30. årgangenne udgave af magasinet Beton er endnu mere læseværdig ogspændende end tidligere. Udgiverne – Dansk Beton og DanskBetonforening – har besluttet at give deres fælles magasin etvæsentligt løft med blandt andet flere sider og et modernelayout, der giver bedre mulighed for at præsentere betonvidenog betonprojekter så indbydende, som Danmarks mest anvendtebyggemateriale fortjener det.Et blad på papir er lidt af en luksus i dagens Danmark, hvor papirpriser og portoudgiftersynes at stige uafbrudt. Men et trykt magasin giver til gengæld læserne en bedreog mere indbydende læseoplevelse end et nemt slettet nyhedsbrev på mail. Vi tror på, atBetons artikler får større opmærksomhed i det trykte magasin, og vi tror på, at læsernepåskønner det.Så velkommen til magasinet Beton i sin nye udgave!Samtidig kan vi byde velkommen til Fabriksbetongruppen blandt de organisationer,der har valgt at bruge magasinet Beton som informationskanal. Fremover vil Fabriksbetongruppento gange om året have to sider i magasinet med artikler om fabriksbeton ogin-situ støbning.Magasinet Beton vil også fremover have et tema for hvert nummer. Denne gang erdet ’Beton på byggepladsen’, hvor vi går tæt på den daglige brug af beton til byggeri oganlæg.God fornøjelse med den første udgave af magasinet Beton.Jan Broch Nielsen | RedaktørIndhold:leder: Velkommen til et nyt magasin 3tema: Enorm hospitalsby i Skejby 4tema: Montage er et produkt i vækst for elementfabrikkerne 8tema: Betonpumper vokser mod himlen 10tema: Godt betonarbejde bygger på kommunikation 12tema: Betonen flyder på danske byggepladser 16tema: Funktionsbetoner er kommet for at blive 18Splinternyt magasin med dybe rødder 20Professor med interesse for beton 22fremragende arkitektur: En rejse fra Nordpolen til tundraen 24Betonhåndbogen nu på nettet 26Betonbranchen godt rustet til at deklarere ydeevne 27Bæredygtig Beton konferencen 28Læring ved støbning 34nyt fra: Fabriksbetongruppen 36nyt fra: Betonelement-Foreningen 38nyt fra: Teknologisk Institut 42nyt fra: Aalborg Portland 44nyt fra: Dansk Betonforening 48Betons formål er at fremme optimal ogbæredygtig brug af beton og betonprodukterbåde teknisk, æstetisk, økonomisk ogmiljømæssigt. Det sker ved at orientere omudviklingen inden for betonteknologi ogbetonproduktion samt ved at udbrede kendskabettil betons anvendelsesmuligheder.Beton udkommer fire gange årligt i februar,maj, august og november i et distribueretoplag på 5.500.Udgiver:Samvirket for udgivelse af bladet BetonRedaktion:Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)redaktionen@danskbeton.dkTlf. 57 80 78 69Abonnement ogadministration:Dansk ByggeriNørre Voldgade 106, postboks 21251015 København KAnette Berrig, abg@danskbyggeri.dkTlf. 72 16 01 91Annoncer:Media-PeopleOle Bolvig Hansenannoncer@danskbeton.dkTlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65Grafisk produktion:KLS Grafisk Hus A/SForsidefoto:ScanpixAbonnementspris:Indland, kr. 210,- ekskl. moms (4 numre)Udland, kr. 260,- (4 numre)Løssalg, kr. 65,- ekskl. momsISSN 1903-1025www.danskbeton.dkDANSKBETONFORENINGMaj 2013 • 3

Tema | Beton på byggepladsenEnorm hospitalsby i SkejbyTema:Beton påbyggepladsenMagasinet Beton går i dette nummertæt på brugen af beton på byggepladsen.Læs mere om nye betontyper, elementmontage,betonpumpning, en kæmpemæssigbyggeplads og vejentil godt betonarbejde på defølgende temasider.’Stort’ slår ikke rigtig til for at beskrive opførelsenaf Det Nye Universitetshospital(DNU) på byggepladsen lige ved siden afAarhus Universitetshospital i Skejby, lidtnord for Aarhus. Selv de mest jordbundnebyggefolk kalder byggeriet ‘enormt’ eller’gigantisk’ – og erkender, at størrelsenalene er en kæmpemæssig udfordring.Bygherren, Region Midtjylland, talerda heller ikke om at opføre et hospital.Alene størrelsen er en væsentlig udfordring for rådgiverog entreprenører ved opførelsen af Det Nye Universitetshospitalved Aarhus. I den travleste periode vilder arbejde 1.200 mand på pladsen samtidigtDet er en hospitalsby, der skal tages ibrug i 2019.DNU-projektet skal samle det eksisterendehospital og det omfattendenybyggeri til et supersygehus underét tag. Eller sagt med tal: 157.000 kvadratmetereksisterende hospital skalintegreres med 220.000 kvadratmeternybyggeri på en 1,25 mio. kvadratmeterstor grund - en spadseretur fra den eneside til den anden er på over tre kilometer.Det samlede anlægsbudget er på 6,4mia. kroner.Udfordrende logistikByggechef Søren K. Overgaard fra Projektafdelingenfor Det Nye Universitetshospitalhar det overordnede ansvar for at ledebyggepladsen, og han lægger ikke skjul på,at logistikken er en stor udfordring. Ikkemindst i 2014, 2015 samt første halvdel af2016, hvor byggeriet tordner af sted.»Jeg har været med til flere storebyggeprojekter, blandt andet MusikkensHus i Aalborg. Ved sådanne projekter erder måske 100 mand i gang samtidig.Her bliver det over 10 gange så mange«,siger han.4 • Beton

De mange bygninger opføres som typebyggeri med optil otte etager. Illustration: Rådgivergruppen DNU I/S.Byggeriet i tal220.000 m 2 nyt byggeriSamlet arealca. 1,25 million m 22 samtidige byggespor(nord og syd)Byggehastighed på 1.500 –2.000 m 2 pr. måned i hvertbyggesporByggepladsernes FællesFaciliteter på 4.500 m 21.200 bygningsarbejderenår aktiviteten er størstCa. 40 entreprenørerog endnu flere underentreprenørerCa. 2,5 km ny ringvejsstrukturi 2-4 kørespor3 nye hovedadgangsvejemed 4-6 spor7-8 signalregulerede krydsKnap 4.500 parkeringspladser.Sådan ser DNUud fra 2019.Øverst i billedetses det eksisterendehospital.Illustration:RådgivergruppenDNU I/SI de travleste perioder vil der være cirka1.200 håndværkere og byggearbejderepå pladsen. I alt regner bygherren medflere end 40 entreprenører og endnu flereunderentreprenører.Byggepladsen er opdelt i et nordligtog et sydligt byggespor med i alt 10 projekter.Planen er at arbejde samtidig i detnordlige og sydlige spor, så der i hvertbyggespor opføres mellem 1.500 og 2.000kvadratmeter pr. måned. Bygningerneopføres som typebygninger.Hertil kommer opgaver som vare- ogaffaldscentral, parkeringshus med helikopterlandingspladsog ombygning af ca.50.000 kvadratmeter eksisterende hospital.Et centralt område, Forum, skal delsrumme ankomstfaciliteter, dels huseforskning, uddannelse, talentudvikling,innovation og videnudvikling i sundhedssektoren.Forum omfatter et højhus,som dog stadig mangler en investor for atkunne realiseres.Styring med timeslotsEt omfattende logistiksystem og detailplanlægningpå månedsbasis skal holdestyr på aktiviteterne.Portvagterne giver kun leverandøreradgang til byggepladsen i på forhåndtildelte timeslots, hvilket ikke mindstkan være en udfordring for de mangeleverancer af fabriksbeton til projektetsstore dækstøbninger, der typisk er på 300kubikmeter – eller mindst 30 læs.»Jeg vil ikke udelukke, at vi kommertil at gøre noget særligt ved de størstestøbninger. Trafikken kan selvfølgeligforsinke en betonbil, og støbningerneskal gennemføres løbende«, siger SørenK. Overgaard, som også peger på den udfordring,at det tager en vis tid at læsse enelementleverance af – og dem kommerder også mange af.Projektets skurby på 4.500 kvadratmeter,byggeveje, indhegning og logistiker organiseret som et selvstændigt projekti byggeriet for at opnå den nødvendigekoordinering. Byggevejene er asfalterede,og byggeriets genbrugsstation vil medSøren K. Overgaards ord gøre en mindreprovinsby dybt misundelig.Fælles mandskabsfaciliteterAlle medarbejderfaciliteter er samlet iByggeriets Fælles Faciliteter (BFF), somdeles af alle på pladsen.»Det bliver nok anderledes for nogleat skulle bruge en fælles kantine i stedetderes egen skurvogn. Men for byggerietbliver det godt, fordi de forskellige håndværkereogså får mulighed for at tale medhinanden og afklare spørgsmål«, uddyberSøren K. Overgaard.De første fundamenter til DNU blevstøbt i november 2012, og i foråret 2013er to entrepriser under opførelse. Det erN1, som er en otteetagers behandlingsogsengebygning på 30.000 kvadratmeter,der opføres af MT Højgaard, og S1, der er14.000 kvadratmeter laboratoriefaciliteter,som opføres af JFP A/S.DNU vil fra 2019 få cirka 10.000 ansatte,hvortil kommer 3.000 studerende,cirka 100.000 indlagte patienter årligt ogcirka 900.000 patienter årligt til ambulantebehandlinger.I alt forventes cirka 35.000 transportertil og fra sygehuset dagligt via et helt nytvejanlæg og en kommende letbanestation.jbnMaj 2013 • 5

Tema | Beton på byggepladsenHospital med fremtidssikredebetonkonstruktionerIn-situ støbte betondæk skal give DNUfleksibilitet og robusthed til forandringerasser af beton er med til at realisereDNU, Det Nye Universitetshospital,hvor ikke mindst in-situstøbte dæk spiller en stor rolle.»Vi vil næsten udelukkendebruge in-situ dæk af hensyn tilfleksibilitet og robusthed. Ingenved, hvordan et hospital skal indrettes om nogle år, og vi vil gernehave en bygning, hvor vi fx kan placere tonstunge scannere hvorsom helst uden at skulle forstærke konstruktionen«, siger KlausBræmer-Jensen, der er adm. direktør for Rådgivergruppe DNU,som omfatter de arkitekter og ingeniører, der projekterer byggeriet.Et andet argument for in-situ dæk er, at sygehusudstyr oftehænges op i loftet, som derfor også skal være meget stabilt;uden vibrationer og rystelser.Teknik på fjerde etageDe nye bygninger til DNU er op til syv eller otte etager høje. Detre nederste etager bruges til henholdsvis forskning, ambulantbehandling og operationsstuer. Fjerde etage er tekniketagen,hvorpå der kan følge tre eller fire sengeetager.Opbygningen har den fordel, at den nederste sengeetagenemt kan omdannes til behandling, fordi den ligger lige oven påtekniketagen. Det mellemliggende dæk er endda forsynet medfelter, der er forberedt for gennembrydning uden problemer medarmering eller bæreevne.»Det er vores klare holdning, at betondæk i sygehuse altidbør være støbt in-situ af hensyn til fleksibiliteten. Det tager lidtlængere tid, men er efter vores udregninger allerhøjst marginaltdyrere«, siger Klaus Bræmer-Jensen.Dækkene støbes med selvudtørrende beton, oplyser konstruktionsingeniørTony Thomsen fra Rådgivergruppen. Receptenvarierer fra etage til etage.»Vi støber i sagens natur dækkene nedefra, men vil gernelægge gulv oppefra og ned, så vi ikke skal passere de færdigegulve for at færdiggøre resten. Derfor behøver terrændækketog de nederste dæk ikke udtørre lige så hurtigt som det øverstedæk«, forklarer han.Dækkene har med slidlag en tykkelse på op til 43 cm, såudtørring af en traditionel beton ville tage adskillige måneder.Over 100.000 kubikmeter betonBygningerne er projekteret med kerner, der rummer elevatorer,trapper og installationer. Ud over en række søjler ned gennemde 16 meter brede bygninger er der tale om ’balsale’, der kanindrettes som ønsket med lette vægge.Der skal bruges ikke mindre end 100.000 kubikmeter betontil dækstøbningerne, der hver er på cirka 300 kubikmeter. I altskal der således køres 10.000 læs beton til byggepladsen, hvisbetonproducenterne kun bruger de største 10 kubikmeter rotérbiler.Hertil kommer betonen til fundamenterne, hvor der aleneunder kernerne bruges 100 kubikmeter pr. fundament.De lodrette konstruktioner er præfabrikerede søjler og brystningselementeri de nederste fire etager, der bliver skalmurede forat svare til det eksisterende hospital.De øverste etager opføres med sandwichelementer i hvidbeton.jbnByggefelt N1, hvor MT Højgaard opfører enotteetagers behandlings- og sengebygning.Alle bygninger opføres som typebyggeri med elementsøjlerog -vægge samt in-situ dæk. Poul Nyholm, RG-DNU,6 • Beton

Fabriksbeton Færdige betonelementer BetonvarerDyckerhoff PZ Dreifach DKCEM I 52,5 NDS/INF 135-1Dyckerhoff har specielt for Danmarkudviklet denne særlige cement.– Stor ensartethedVed hjælp af moderne produktionsteknik– Universelt anvendeligVed hjælp af et bevidst valg af udgangsmaterialer– Økonomiske betonrecepterPå grund af et aktivt samvirke mellemcement og tilsætningsmidlerDyckerhoffNANODUR – for UHPCUltra High PerformanceConcrete – withoutSilica fumeDyckerhoff AGDistribution Danmark, Postboks 2247, 65012 Wiesbaden, Tysklandtelefon +49 5481 31-327, fax +49 5481 31-590, dk@dyckerhoff.com

Tema | Beton på byggepladsenBetonpumperUd over længererækkevidde giverbetonpumper størreproduktivitet påbyggepladsen.8 • Beton

vokser mod himlenNemmere levering ved svære adgangsforhold og større produktivitet er devæsentligste argumenter for at pumpe beton – hvilket vores nabolande gøri langt højere grad end DanmarkCitius, Altius, Fortius! Betonpumpning leveri den grad op til det olympiske mottoom at blive hurtigere, højere og stærkere.Hos Unicon rækker den 5-ledede mast påden nyeste betonpumpe 46 meter, og selvom der findes betonpumper i Danmarkmed nogle meter længere rækkevidde, erområdechef Søren Hansen synligt stolt afden nye Scandia med Putzmeisterpumpen.De store betonpumper anvendes vedvanskelige adgangsforhold, når en rotérbilmed udlæggerbånd ikke kan klareopgaven. Det kan både være op over bygninger,hen over udgravninger eller ind ibygninger gennem fx en port. Desudenkan pumpen løfte betonen, som det fxblev brugt ved støbning af pylonerne tilØstbroen over Storebælt.»Vi kan pumpe op til 46 meter, hvorudlæggerbånd har en maksimal rækkeviddepå 16 meter. Ved pumpning kan viforlænge med slanger og rør, så rækkeviddenbliver op til 300 meter. Desudenhar pumpen kraft til at pumpe betonenmindst 150 meter lodret op«, siger områdechefSøren Hansen fra Unicon.De moderne stempelpumper levererop til 100 kubikmeter beton pr. time. Detbetyder, at store støbninger kan klaresvæsentligt hurtigere end med andre leveringsformer.Pumpemasten kan på denye systemer desuden styres meget nøjagtigtog programmeres til at holde udløbeti en fast afstand over jorden. Det er enbetydelig fordel ved gulvstøbninger.Udlandet pumper mereAlligevel er det kun 20-25 procent af betonen,der leveres med pumpe i Danmark. Iudlandet er tallet meget højere.Tal fra den europæiske fabriksbetonforening,ERMCO, bekræfter dette. Danmarkligger på 22 procent. Norge, Sverigeog Finland på henholdsvis 75 procent,48 procent og 70 procent. I Tyskland erpumpeprocenten 42.Ifølge Søren Hansen skyldes det primært,at de danske rotérbiler med udlæggerbåndkan klare de fleste opgaver.»Båndbilerne er en dansk tradition,der ikke kendes så meget i udlandet. Herhjemmeafhænger det også af traditionog pris. Det kræver en støbning af en visstørrelse, før det kan betale sig at stille enbetonpumpe op«, siger Søren Hansen,som dog mener, at betonpumpning medfordel kunne bruges mere end i dag.»I nogle tilfælde, som fx Metro Cityringsbyggepladser i København,pumpes næsten al beton på grund afpladsforholdene. Men betonpumpninggiver også større produktivitet, og deter der en tendens til at overse«, sigerSøren Hansen.Bedst med optimeret betonEffektiv pumpning stiller krav til betonen,som skal være lidt blødere end normaltmed et sætmål på 80 millimeter eller mere.En stivere beton er for svær at pumpe.»Pumpning fungerer bedst med optimerede,pumpbare betoner med lidtmindre stenstørrelse og lidt større pastamængde«,forklarer Søren Hansen.Pumpning er ikke mindst godt til SCC,som får mindre tendens til at separereend ved andre udlægningsformer. Samtidigslider SCC mindre på betonpumperne– hos Unicon har SCCs fremgang påmarkedet fordoblet levetiden på de sliddele,der kommer direkte i berøring medbetonen.jbnOmrådechef Søren Hansendemonstrerer stolt Unicons nyeScandia med Putzmeisterpumpe.Maj 2013 • 9

Tema | Beton på byggepladsenElementleverandører gør det selv:Montage er et produkt ivækst på elementfabrikkernePakkeløsning med betonelementer og montage vinder frem på markedet.Det handler om risikoafdækning og enklere ansvarsforholdElementfabrikkerne monterer i stigendegrad selv betonelementerne på de danskebyggepladser i stedet for at overladeopgaven til montageentreprenører, somhoved- eller totalentreprenøren har valgt.Sådan lyder det samstemmende fra tredanske elementproducenter, som magasinetBeton har kontaktet.Baggrunden er både fleksibilitet ogkvalitet. Flere og flere foretrækker en samletleverance frem for selv at skulle laveaftaler med både elementfabrik, montageentreprenørog entreprenør.»Ofte er det et krav fra vores kunder, atvi leverer en samlet pakke som indeholderbåde leverancen og montagen, fordidet sikrer et højt kvalitetsniveau, og fordikunden har færre kontaktpersoner at afstemmetingene med«, siger montagelederBjörn Naeve fra Contiga Tinglev A/S.Contiga Tinglev har p.t. fire montageholdmed i alt 16 ansatte, som har mangeårs erfaring indenfor elementmontage, ogsom til dels også har arbejdet i produktionenfør. Det betyder, at fx mindre transportskaderkan klares med det samme»Folkene ved, hvordan elementerneskal repareres, og hvordan finish skalvære«, siger Björn Naeve, der tilføjer, atContiga Tinglev for tiden overvejer atvidereudvikle montageteknikken med etautomatiseret magnetisk system, der gøranhugning og frigørelse af elementernehurtigere og nemmere.RisikoafdækningHos Spæncom oplyser montagechef JohnSøndergaard, at montageopgaverne heltsikkert er voksende.»Montage er en ydelse, som kunderneefterspørger. Det handler om risikoafdækning.Jo flere involverede, der er i enopgave, desto større risiko er der ogsåfor, at noget går galt. Efterhånden er detmange hovedentreprenørers erfaring, atdet langt fra altid er den bedste forretningat shoppe rundt efter de billigste delleverancer«,siger John Søndergaard, somogså fortæller, at når det gælder montagehar Spæncom sat ekstra fokus på sikkerhedog arbejdsmiljø.Det handler fx om adgangsveje, stabiltterræn for gående og kørende og pladsmellem sokkel og eventuelle skråninger.»Vi har sikkerhedsfokus og er krævendepå det område. De større bygherrerer mere professionelle og indkalder tilsikkerhedsmøder, hvor vi kan fremførevores ønsker og krav. Desværre fungererdet ikke altid lige så godt hos mindrebygherrer, men vi går ikke på kompromismed sikkerheden«, siger John Søndergaard,som af konkurrenceårsager ikkekan oplyse, hvor mange af leverancerne,der også omfatter montage.Tæt på 100 procentHos Leth Beton i Bedsted er det ingenhemmelighed, at ’montageprocenten’ ermeget tæt på 100.»Vi er historisk set nok lidt anderledes,fordi vi altid har monteret alleelementer selv. Dog leverer vi trappe- ogaltanelementer uden montage«, sigerdirektør Ole Leth.Ole Leth bekræfter, at kunderne viserøget interesse for, at virksomheden kanlevere alt i en pakke; egne vægelementer,montage og indkøbte dækelementer, somLeth Beton ikke selv producerer.»Det handler om, at ansvaret skal væreplaceret et sted, og at leverandøren også skalkoordinere og styre tidsplanen«, siger han.Oprindeligt var det især mindre byggerier,der var interesserede i også at købemontage. Men i dag gælder det også dehelt store byggeprojekter.jbn10 • Beton

MINSK ARENA, HVIDERUSLAND – BETONDÆK UDEN FUGER VED ANVENDELSE AF MAPECRETE SYSTEMMapecrete ® SystemMAPEI-TEKNOLOGI TIL BETONKONSTRUKTIONER UDEN FUGERBeton med lavt totalt svind. Reduktion eller eliminering afsvindrevner. Fugefrie konstruktioner med stor tæthedog holdbarhed.Mapei. Vore erfaringer - dine løsningerMapei Denmark A/S - Tlf: 69 60 74 80 - post@mapei.dkwww.mapei.dkLIM • FUGEMASSER • KEMISKE PRODUKTER TIL BYGGEBRANCHENMaj 2013 • 11

Tema | Beton på byggepladsenGodtbetonarbejdebygger påkommunikationVi har al den nødvendigeviden om betonteknologi ogudførelse. Udfordringen erat få anvendt denne videneffektivt på byggepladserne,lyder det fra den storeentreprenør MT HøjgaardFoto: MT Højgaard.odt betonarbejdeer ihøj grad etspørgsmål omkommunikation.Det indtrykstår tilbage, nårkyndige byggefolk fra den store entreprenørMT Højgaard A/S fortæller om,hvordan virksomheden arbejder for atleve op til kundernes forventninger.Der er ingen lunker i virksomhedensvidenfundament – men ikke alle byggervidere på det.Magasinet Beton har talt med tre rutineredemedarbejdere fra MT Højgaardom vejen til gode resultater med betonpå byggepladsen. Og kort fortalt handlerdet om tre ting: Forventningsafstemning,metodebeskrivelse og løbende kvalitetssikring,så eventuelle problemer opdagestidligt.Afstemningen af forventninger hængersammen med definitionen på godtbetonarbejde. Målet er naturligvis, atkunden skal være tilfreds. Mange kontroversergennem tiderne kunne haveværet undgået, hvis kunde og entreprenørhavde haft en fælles opfattelseaf, hvad resultatet skulle være – fx vedhjælp af kravene i bips publikation A24’Betonoverflader – Specifikation, kravog kontrol’. Nås dette resultat uden fejli udførelsen har man præsteret et godtstykke betonarbejde, som oftest ogsåkan ses på bundlinjen i byggeregnskabet.Central metodebeskrivelseEn metodebeskrivelse af, hvordan arbejdetskal udføres, er det centrale værktøjfor at opnå det ønskede resultat - sam-12 • Beton

men med dygtige folk helt ud i produktionen,hvor betonarbejdet udføres. Afhængigtaf projektet kan metodebeskrivelsenvære mere eller mindre detaljeret.»Ved anlægsopgaver som fx broprojekterer metodebeskrivelsen megetdetaljeret. Det er vigtigt at gøre tingenerigtigt første gang – reparationer på enbro kan næsten altid ses. Derfor er metodebeskrivelsenbrudt helt ned på denenkelte persons opgaver under støbningen,så der fx ikke er tvivl om hvem, derskal stå klar med efterbehandlingen afbetonoverfladen (curingen) på det rettetidspunkt«, siger seniorprojektleder AagePoulsen, som primært arbejder med anlægsprojekter.Ved husbygning arbejdes der medlignende beskrivelser ved fx gulvstøbninger,hvor betonoverfladen skal ståsom færdig overflade. MT Højgaardbruger primært egne sjak, som kendervirksomhedens måde at arbejde på.Dog sker det, at nicheopgaver som udlægning,afretning og glitning af betonved gulvstøbninger udføres af specialistfirmaer.»Generelt detaljerer vi også ved husbygningmetodebeskrivelserne mereog mere for at gøre betonarbejdetendnu bedre«, siger projektchef JesperStenderup.Omfattende videnbankIndholdet i metodebeskrivelserne kommerfra MT Højgaards videnbank; endatabase hvor ‘best practice’ opsamles.Det sker blandt andet på baggrund af virksomhedenserfaringer og viden fra udviklingsprojekter,som MT Højgaard deltageri – som fx SCC-konsortiet og Unikabeton.Fortsætter på side 14Maj 2013 • 13

Tema | Beton på byggepladsenVed krævende opgaversom fx gulvstøbninger,hvorbetonoverfladenskal stå som færdigoverflade, er metodebeskrivelsenbrudt helt ned påden enkelte personsopgaver understøbningen.Foto: MT Højgaard.MT Højgaards videnbank indeholderdetaljerede oplysninger om, hvordansnart sagt enhver opgave skal udføres.Foto: MT Højgaard.Fortsat fra side 13I videnbanken kan man meget detaljeretlæse, hvordan MT Højgaard udføreren given opgave – og hvordan det absolutikke skal gøres. Videnbanken indeholderstandardløsninger, god praksis, gode råd,eksempler, fotos og henvisninger til endnuflere kilder.Alt er opdelt efter opgave underoverskrifter som fx ’overflader på in-situvægge’, ’støbning af gulve med SCC’ eller’indstøbning af boltegrupper’, og hverenkelt emne kan sendes som en pdf-fildirekte til byggepladsen.Udfordring at få viden i spil»Det er ikke mangel på viden, der er begrænsningenfor godt betonarbejde. Udfordringener at få denne viden bragt godtnok i spil. På byggepladsen kan der være entendens til at gøre alt, som man plejer, ogklare eventuelle udfordringer ved hjælp aferfaringer, der er gjort – uden at erkende, atder i mange tilfælde findes viden, der burdeanvendes. Og hvis byggelederen ikke eropmærksom på, at der findes nyttig viden,så opsøger han den ikke. Så vores udfordringer langt hen ad vejen den internekommunikation«, mener videnkoordinatorog betonteknolog Per Elmar Fogh Jensen.Et af værktøjerne på dette område erinterne kurser i kvalitetsbevidsthed, somMT Højgaard afholder som 2½-times gåhjemmøder med godt resultat.Desuden understreger MT Højgaardværdien af de to struktøruddannelser(bygnings- og anlægs-), fordi medarbejderemed disse uddannelser også fører tilstørre sikkerhed for opnåelse af godt betonarbejde.Virksomheden understregerdog, at rutine og erfaring kan gøre det udfor en struktøruddannelse, når snakkenkommer på dygtige betonarbejdere.jbn14 • Beton

BASF produkter til broer godkendt af Vejdirektoratet og UFSDet er hårdtat være broHårde vejrpåvirkninger, store udsvingi temperaturen, påvirkning af salte ogen hård fysisk belastning fra tung trafik.Det er bare nogle af de barske faktorer,der gør broer til de mest udsattebetonkonstruktioner i Danmark.Læg dertil, at de samfundsmæssigekonsekvenser af skader på betonbroer ofteer store i form af bl.a. trafikafbrydelser ogøgede sikkerhedsforanstaltninger. Så veddu, hvorfor det giver ualmindelig god meningat tænke optimal overfladebeskyttelse ind iethvert broprojekt – og vel at mærke allerede idesignfasen. En bro, der får påført overfladebeskyttelsefra starten, kan nemlig bedremodstå indtrængning af klorider ogpåvirkninger fra frost/tø.Hos BASF finder du et stærkt og veldokumenteretprogram af produkter tilbåde reparation og beskyttelse af broer.Programmet indeholder eksempelvis helefire forskellige typegodkendte systemer tiloverfladebehandling, grundere til fugtisoleringsamt kunststofbelægning. Disse systemer ogprodukter har alle dokumenterede specifikkeegenskaber, der er med til at sikre en højkvalitet og lang levetid for enhver brokonstruktion.TypegodkendelserEn lang række af BASF’s broprodukterer UFS-typegodkendt af Vejdirektoratet(DS 2426), og vores reparationsmørtler eralle CE-mærkede i henhold til DS/EN 1504-3.Kontakt produktchef Jørgen Krogh på tlf.4056 6202 eller joergen.krogh@basf.com,og hør om det store program inden forreparation og beskyttelse af broer og andrebetonkonstruktioner.www.basf-cc.dk

Tema | Beton på byggepladsenBetonen flyder pådanske byggepladserFordeleog ulemperved SCCBedre arbejdsmiljø ogmindre støj, fordi SCCikke skal vibreres.Bedre produktivitet,fordi en SCC-støbningkræver mindre mandskab.Nye arkitektoniskemuligheder for in-situstøbninger med utraditionelgeometri.Bedre betonkvalitetuden stenreder ogluftlommer. Bedreindre struktur.Foto: UniconSCCs andel af det danske fabriksbetonmarked var 35 procent i 2011. Det fem gange så meget somi Sverige, fremgår det af statistik fra den europæiske brancheforening for fabriksbeton, ERMCO.Lidt højere pris endtraditionel beton.Sammensætning afen SCC-recept krævermere indsigt i betonteknologiog bedrekendskab til delmaterialerne.Større følsomhedoverfor variationer idelmaterialer og produktionsforhold.kilde:Portalen ’Viden omselvkompakterendebeton’(www.voscc.dk).Danmark er langt foran alle andre lande i verden medSCC, der i de senere år har forbedret arbejdsmiljøet oghøjnet produktiviteten ved betonarbejdeDen årlige statistik fra den europæiske brancheforeningfor fabriksbeton, ERMCO, understreger,at Danmark er langt foran andre lande,når det gælder brug af SCC, selvkompakterendebeton.Statistikken opgør SCCs andel af det danskemarked for fabriksbeton til 35 procent i2011. Det er et tal, som skiller sig markant ud istatistikken som det eneste tocifrede. Sverigeer nummer to på listen med blot 7 procent– hvorefter følger Frankrig med 5 procent ogNorge med 4 procent. Gennemsnittet for EU erpå blot 2 procent. Japan, USA og Rusland brugermed kun 1 procent næsten ikke SCC somfabriksbeton.Forklaringen kan blandt andet ligge i, atSCC i mange andre lande er væsentligt mereflydende end i Danmark. Typisk er udbredelsesmåleti Danmark 500 millimeter mod 650 –700 millimeter i fx Tyskland og Storbritannien.Desuden anvendes der i udlandet ofte specielletilslag (fx kalkfiller) og/eller tilsætningsstofferfor at øge viskositeten og dermed sikre betonenmod separation. SCC beton opfattes derforsom en speciel og forholdsvis dyr løsning.Det kan også spille ind, at danske produktionsanlægtypisk kan dosere og afveje med størrenøjagtighed end udenlandske anlæg.Den mere flydende beton medfører nemligsamtidig, at selv mindre doseringsafvigelser erkritiske. I mange lande opfatter entreprenørernederfor SCC som risikofyldt, hvorfor det kunanvendes, hvor en beton med et højt sætmålikke kan klare opgaven.jbn16 • Beton

Fremtiden forSCCSCC er en af de største omvæltninger, der ersket på de danske byggepladser. På mindreend 15 år har SCC erobret en væsentlig del afmarkedet for fabriksbeton - samtidig med, atarbejdsmiljøet ved betonarbejde har fået etløft. Beton har derfor spurgt tre betonproducenter,hvordan de ser på SCCs potentiale.Unicon:Fortsat vækstHos Unicon udgør SCC 37-38 % afden totale betonproduktion. Detoplyser produktchef Jørgen Schou,som forventer, at andelen af SCC vilvokse til endnu mere fremover»Måske op til 50 procent, men såvil der også være en øvre begrænsning«,siger Jørgen Schou.Det skyldes, at kunderne isærefterspørger SCC til støbning afbetongulve, hvor den letflydendebeton gør opgaven væsentligt nemmereog samtidig forbedrer arbejdsmiljøet.Til andre støbeopgaver erfordelene ved SCC ikke så store.Sandsynligvis vil det også øgebrugen af SCC, at denne betontypeintegreres i den næste udgave af deneuropæiske standard for beton, EN206-1, som er under revision nu.Fakta om SCCSCC (Self Compacting Concrete) kaldesogså selvkompakterende beton, flydebetoneller vibreringsfri beton, hvortil kommerleverandørernes handelsnavne.SCC er en betontype med en lav flydespænding,så betonen af sig selv kan fylde en formog omslutte armeringen uden mekaniskpåvirkning. Flydeevnen adskiller SCC fra ensædvanlig sætmålsbeton, der kræver vibreringpå grund af en relativ høj flydespænding.SCC får sine flydeegenskaber fra additiver,der virker superplastificerende ved at skabeen frastødning mellem cementartiklerne.DK Beton:Stabilt niveau nåetHos DK Beton oplyser teknik- ogkvalitetsdirektør Jørn Dam, atSCC udgør cirka 33 procent af betonproduktionen.Tallet kan dogvariere en del på grund af lokaleprojekter.»Jeg tror niveauet for SCC er vedat være nået. Det har ikke flyttetsig nævneværdigt de sidste par år«,siger Jørn Dam.SCC bruges ifølge Jørn Dambruges meget til gulve, bundpladerog fundamenter, hvor der ønskesen nem udlægning, og hvor derikke er store krav til overfladensfinish. Erfaringen har vist, at SCCikke er den mest velegnede betontil kraftigt belastede industrigulve,hvor der ønskes en maskinglittetoverflade.Foto: UniconIBF:Forudser tilbagegangHos IBF udgør vibrationsfri beton(SCC) cirka 25 procent af den totaleproduktion af fabriksbeton ogcirka 50 procent af gulvbetonen.Det oplyser produktchef Poul Jakobsenfra IBF. Andelen er ikke såstor, blandt andet fordi IBF leverermeget brobeton.»Jeg tror faktisk brugen af vibreringsfribeton vil falde i de kommendeår. Entreprenørerne har endel bøvl med SCC til industrigulve,blandt andet i form af svindrevner,og vi oplever en del kunder, somgår tilbage til traditionel beton«,siger Poul Jakobsen.Til gengæld har IBF gode erfaringermed SCC til gulve i parcelhuse.Mindre tungt arbejde, lavere støj og størreproduktivitet er nogle af fordelene ved SCC.Maj 2013 • 17

Tema | Beton på byggepladsenFunktionsbetoner erEn funktionsbeton til støbning af sekantpæle skal have enlav tidlig styrke, så det er nemt at udbore mellem pælene.18 • Beton

kommet for at bliveSpecialiserede funktionsbetoner til konkrete opgaver vinder indpas påmarkedet. Rådgivende ingeniør tager godt imod de nye betonerDK Sekant, UNI-Dry, DK Kviktør,UNI-Ready…Kært barn får nye navne hos de storeleverandører af fabriksbeton, hvor ikkemindst Unicon og DK Beton i stigendegrad markedsfører funktionsbetoner tilsærlige opgaver – som fx selvudtørrendebeton eller beton til sekantpæle - undernye produktnavne.Regionschef Jacob Høst fra DK Betonfortæller, at produktdifferentieringenhandler om at gøre det nemt for rådgivereat foreskrive den rette beton og tilsvarendenemt for entreprenøren at bestille– uden at tænke på bogstav- og talkombinationer,cementtyper og v/c-forhold.»De forskellige funktionsbetoner findesi flere styrkeklasser, men ud over detkan man i mange tilfælde blot vælge sinbeton efter den opgave, der skal løses«,siger Jacob Høst.Fx har DK Beton en særlig beton tilsekantpæle, der i de senere år er blevetbrugt en del til større projekter somNordhavnstunnelen og underjordiskeparkeringshuse. Denne beton har en lavtidlig styrke, så det er nemt at udboremellem sekantpælene. Samtidig er denletflydende og nem at bearbejde.Godt modtaget»Kunderne har taget godt imod de nyefunktionsbetoner, som er nemmere at bestillemed de mundrette navne. Men sompå andre områder tager det tid at ’brande’nye produkter, og vi har da været ude for,at nogle prøver at bestille konkurrenternesprodukter hos os«, siger Jacob Høstmed et smil.Jacob Høst tilføjer, at DK Beton erpå vej med flere funktionsbetoner. Dennæste skal hedde Poriment og er en porebetonleveret som fabriksbeton med lavdensitet og høj isoleringsevne.»Porebeton har en god isoleringsevne,som kunderne efterspørger til opgaversom fx omstøbning af ventilationsrør ijorden«, siger Jacob Høst.Rådgiver: God idéFor en rådgivende ingeniør er de specialiseredefunktionsbetoner ofte en fordel,mener betonekspert Jens Mejer Frederiksenfra rådgivervirksomheden ALECTIA.»Vi forholder os primært til styrke- ogmiljøklasse, og så er det nemt ud overdet at kunne vælge fx en selvudtørrendebeton eller en fiberarmeret beton. Mendet kræver naturligvis, at produkterne errobuste, så vi kan være sikre på at få denønskede egenskab. Desuden skal merprisenfor specialbetonen stå mål medgevinsten ved at vælge den, fx i form afhøjere produktivitet«, siger han.Desuden skal valget af en funktionsbetonstadigvæk ske med omtanke, fordiden kan have uønskede egenskaber tilden konkrete anvendelse. Fx kan en selvudtørrendebeton have reduceret brandbestandighed,hvis den selvudtørrendebeton har for stor tæthed.»Af hensyn til økonomien skal manheller ikke vælge en selvudtørrendebeton, hvis der er tid nok i projektet tiludtørring af en sædvanlig og billigerebeton«, tilføjer Jens Mejer Frederiksen.Ønsker til nye betonerJens Mejer Frederiksen ser gode mulighederfor flere funktionsbetoner – ikkemindst, hvis de kunne løse nogle af defundamentale udfordringer, som rådgivernestår over for.»På min ønskeseddel står en brandbestandigselvudtørrende beton, svindfribeton og selvarmerende beton«, sigerhan.»Selvarmerende« henviser til stålfiberbetoner,der ifølge Jens Mejer Frederiksenfor ofte giver problemer med revner trodsstålfibrene.Svindfri beton lyder måske uopnåeligt,men internationalt arbejdes der faktiskpå at udvikle en sådan funktionsbeton,som dog næppe er lige på trapperne.jbnMaj 2013 • 19

BetonvidenSplinternytmagasin meddybe rødderMagasinet Beton udkommer nu med flere siderog et nyt, lækkert og markant anderledes layoutegynd med det nye. Det er god journalistiskpraksis, men denne artikelbegynder alligevel med det gamle. Historienom magasinet Beton, som nuudkommer i en ny og moderne udgave,begynder nemlig allerede i 1909, dade danske betonvarefabrikanter valgteat udgive bladet ’Cementindustrien’ for at kunne imødegå informationfra teglindustrien.Historien efter 1909 tager vi ultrakort: Nye brancheorganisationererstatter gamle, og blade bliver fusioneret og skifter navn.Tilbage bliver, at Beton på nær et par udgivelser under andenverdenskrig er udkommet stabilt i 104 år, og selv om bladet harændret sig meget i tidens løb, er tiden nu inde til en gennemgribende’make-over’.»Det gælder om at udnytte det trykte medies muligheder ogfordele, hvis et papirmedie skal have gennemslagskraft i nutidensinformations-tsunami. Derfor har vi valgt at opgradere Betontil et magasin med flere sider og et nyt, moderne og markantanderledes layout, der lader både billeder og tekster komme tilderes ret. Det skal være lækkert at læse Beton«, siger Ole Leth,der er formand for magasinet Betons bestyrelse.Niels Lønow, der er næstformand i bestyrelsen, fortæller, atder ligger en grundig proces bag det nye blad.»Vi begyndte med at udvælge fem grafiske bureauer, derhver gav et bud på fremtidens Beton. Så arbejdede vi videre meddet bedste forslag, til vi nåede frem til det flotte magasin, vi nupræsenterer«, siger Niels Lønow.Magasinet Beton bliver fremover produceret af KLS GrafiskHus på Avedøre Holme i et oplag på cirka 5.500. Beton udgivesaf et samvirke mellem Dansk Beton, der er en sektion i DanskByggeri, og Dansk Betonforening, der er et fagligt selskab i IDA,Ingeniørforeningen i Danmark.jbn20 • Beton

Næstformand Niels Christian Lønow (tv) og formand Ole Leth fra magasinet Betons bestyrelse glæder sig over det nye og spændende layout.Historisk:Betonredaktører holder længeBetonredaktørergennem tiderne1909 – 1912: Johannes HolmMagasinet Beton er med stor sandsynlighed verdensældste betonblad. Men trods det er listenover redaktører forholdsvis kort.1912 – 1921: Carl Rump1921 – 1940: Carl Bach1940 – 1947: E. Dalgaard Sørensen1947 – 1978: Holger Hansen1978 – 1994: S. E. KårsholmI 1993 blev magasinet Betons nuværenderedaktør, Jan Broch Nielsen, tilknyttetbladet som journalist, og i 1994 overtoghan som den blot syvende i rækken hvervetsom ansvarshavende redaktør.Ud over de nævnte kommer redaktøreraf de tidsskrifter, som i tidens løber fusioneret ind i magasinet Beton. Deter bl.a. Dansk Betonforenings ’Beton ogJernbeton’, hvor nummer 1 udkom i 1949,og ’Nordisk Beton’, som Dansk Betonforeningfra 1957 til 1983 udgav sammenmed de øvrige nordiske betonforeninger.Hertil kommer ’Focus på beton’, derfrem til 1983 blev udgivet af Betonelement-Foreningen.Maj 2013 • 21

ArbejdslivPå arbejde i betonbranchen:Professor medinteresse for betonOle Mejlhede Jensen, professor på DTUByg, kan lide at undervise, finder betonspændende, rejser en del og forsøger atværne om ingeniøruddannelsens kvalitetKlokken 11.30 en onsdag i marts er Ole MejlhedeJensen næsten færdig med at hjælpe et hold studerendemed opgaveregning. Spørgsmål om cementindhold,vandprocent og massefylde afslører, atder er beton på programmet – og stedet er da ogsåDTU Byg på Danmarks Tekniske Universitet, hvorOle Mejlhede Jensen er professor med fokus påbyggematerialer og deres materialefysiske egenskaber.Dagen begyndte med en forelæsning klokken8.00. Kun fire timer efter, at Ole Mejlhede Jensenkom hjem fra et videnskabeligt møde, stærkt forsinketaf snevejr i lufthavnen i Paris.»Jeg har endnu ikke aflyst en forelæsning, ogdet er ikke nemt at få en kollega til at overtage medså kort varsel«, siger Ole Mejlhede Jensen, der godtkan lide at undervise – at ’sparke døren ind til destuderendes nysgerrighed’, som han udtrykker det.Undervisningsaktiviteterne omfatter forelæsninger,opgaveregning, øvelseskurser i laboratorietsamt vejledning til bachelor- og kandidatprojekter.Hertil kommer vejledning af ph.d.-studerendeog postdocs, som er det tætteste Ole MejlhedeJensen kommer decideret forskning. Den gammeldagsprofessor, der selv går i laboratoriet ogforfølger sine ideer, kalder han for ’uddød’.»Det er en skam, men det er simpelthen ikkemuligt at forske selv som professor.Der er ikke tid til det«, siger OleMejlhede Jensen.Rejsende i betonMellem én og tre måneder om året tilbringerOle Mejlhede Jensen i udlandet i forbindelsemed videnskabelige møder, konferencer, projektmøder,gæsteprofessorater og de internationaleph.d.-kurser på betonområdet, som han arrangereri lande fra Mexico til Kina. Hertil kommeren post i det internationale forskningssamarbejdeRILEMs ledelse samt Educational Activities Committee.I karrierens løb har Ole Mejlhede Jensen arbejdeti udlandet i adskillige perioder. Som postdocpå University of Aberdeen i Skotland og somgæsteprofessor på Tokyo Institute of Technology,Israel Institute of Technology og som æresprofessorpå Jiangsu Academy of Building Science.De faglige interesser er entydigt rettet modforskellige aspekter af beton, som Ole MejlhedeJensen kalder et meget spændende materiale.Tidligt karrierevalgKarrierevalget blev truffet tidligt. Familiære traditionergav valget mellem læge eller bygnings-22 • Beton

ingeniør, og da Ole Mejlhede Jensen ikkeer så vild med blod, lå ingeniørkarrierenlige for.Uddannelsen begyndte i 1985 på detdaværende DIA efter råd om, at undervisningendér var bedre end på DTU.Derfor mødte Ole Mejlhede Jensen dennavnkundige betonforsker Per FreieslebenHansen, der underviste på DIA, ogsom både blev mentor og ven.Efter DIA fortsatte Ole Mejlhede Jensenpå DTU, hvor han blev civilingeniøri 1991 og ph.d. i 1993. Efter postdoc-projekteti Aberdeen genoptog han samarbejdetmed Per Freiesleben Hansen, nupå Aalborg Universitet. Et samarbejde, derfortsatte til Freieslebens alt for tidlige dødi 2002.Værner om kvalitetenOle Mejlhede Jensen valgte så at tage tilbagetil DTU, hvor han var blevet tilbudt etprofessorat – en stilling, med flere udfordringer.»Uden den finansielle støtte fra enrække fonde kunne vi knap eksistere. Derforer jeg taknemmelig for støtten – menærgerlig over, at den er nødvendig«, sigerhan.Et andet hjertesuk gælder forskningensog uddannelsens kvalitet. Der skaluddannes mange studerende, og det kannemt føre til slækkede krav.»Jeg ville gerne have mere kvalitet indi uddannelsen til bygningsingeniør, mendet er ikke muligt med de forventninger,der er til vores produktion af kandidater«,fastslår Ole Mejlhede Jensen, som ogsåmener, at forskningen er udfordret påkvaliteten. Alt for mange videnskabeligeartikler burde aldrig være publiceret, fordide ikke rummer ny viden. Men i dag jagtermange forskere publicering frem for kvalitet.jbnMaj 2013 • 23

arkitekturFremragende betonarkitektur:En rejsefra Nordpolentil tundraenMed et samlet areal på 3.200 kvadratmeter og to store bassiner med ialt 2.500 kubikmeter vand danner Den Arktiske Ring i ZOO København erfantastisk ramme om en enestående udstilling, der fortæller om isbjørnesog sælers liv samt om livet på det nordatlantiske fuglefjeld.Hele projektet er støbt in-situ af beton med hvid cement og sædvanligttilslag. Særlige detaljer ved byggeriet er glatte betonoverflader og enmeget stram styring af forskallingspladernes samlinger og konushullernesplacering, så indtrykket er rent og præcist.Projektet var en teknisk set vanskelig opgave for både projekterende ogudførende på grund af den komplicerede geometri. Blandt andet er derbrugt håndbyggede forme af træ i betydeligt omfang.jbn24 • Beton

Arktiske faktaBygherre:ZOO KøbenhavnArkitekt og totalrådgiver:Dall & Lindhardtsen A/SIngeniørrådgivning:Strunge Jensen A/SEntreprenør:Jorton A/S, MT Højgaard.Scan koden og se arkitektmaa Mette Seiding fra Dall &Lindhardtsen A/S fortælle omDen Arktiske Ring og udvalgtebetondetaljer. Du kan ogsåfinde filmen påwww.danskbeton.dk.Maj 2013 • 25

BetonvidenBetonhåndbogennu på nettetDansk Betonforening har nu publiceret de første kapitler afdet ambitiøse online-projekt Betonhåndbogen, som giver gratisadgang til seriøs betonviden for alle betoninteresserede.Håndbogen vil i sin endelige form få 17 kapitler,der hver får en række underkapitler med viden omalt fra armering og betonsammensætning til holdbarhedog kvalitetssikring. I skrivende stund er fireunderkapitler færdige, men flere vil følge megethurtigt.»7-8 nye underkapitler er lige på trapperne.Når de kommer med, vil der være næsten 250 sidermed betoninformation«, siger Jørgen Schou, der erformand for Dansk Betonforening.Teksten er skrevet af en række danske betoneksperter,og der vil løbende komme flere bidragtil.»Betonhåndbogen skal kun findes online, såvi kan nemt supplere og revidere teksten. Det ermeningen, at Betonhåndbogen skal erstatte Betonbogenpå papir, som mange kender – men somefterhånden er over 30 år gammel og dermed ikkeopdateret med moderne betonviden«, tilføjer JørgenSchou.Betonhåndbogen kan også bruges på mobileenheder. Projektet har bl.a. fået støtte fra KnudHøjgaards Fond, COWI fonden og Bayerholmslegat. Desuden har Dansk Betonforening bidragetmed egne midler, ligesom en række personer ogorganisationer har ydet en betydelig frivillig indsats.jbnFaktaBetonhåndbogen er en digital håndbog på dansk – åbenfor alle og gratis at anvende. Betonhåndbogen fungererbåde som lærebog for primært ingeniør bachelor-studerendeog som opslagsbog for færdiguddannede. Alleopslag er opbygget med en lettilgængelig indledning,hvorefter der gås i dybden. For de meget videbegærligeer der links og litteraturhenvisninger. Betonhåndbogener i stadig udvikling og nye opslag kommer løbende til.Betonhåndbogen er skrevet af de bedste danske eksperterog formidlere på de forskellige områder.Scan koden og gå ligetil Betonhåndbogen– eller klik ind påwww.betonhaandbogen.dk.26 • Beton

Regler og loveBetonbranchen godt rustettil at deklarere ydeevneKrav om ny ydeevnedeklaration træder i kraft 1. juli 2013Danske producenterafbetonelementerog betonvarerfår næppevanskeligheder, nårByggevareforordningen den 1. juli 2013afløser Byggevaredirektivet og indfører enny ydeevnedeklaration af CE-mærkedebyggevarer.Det vurderer konsulent Pernille Nyegaardfra Betoncentret på TeknologiskInstitut, der er i færd med at udarbejdeskabeloner til ydeevnedeklarationer for producenteraf betonelementer og betonvarer.»Ydeevnedeklarationen bygger pådata, som producenterne har i forvejen,så det handler mest om at udfylde et nytskema. Der er fx ikke brug for nye prøvninger«,siger Pernille Nyegaard.Den ny ydeevnedeklaration omtalesogså som DoP (Declaration of Performance).Princippet er, at producenter afCE-mærkede byggevarer skal levere endeklaration med oplysninger om bl.a.producenten, niveau for involvering aftredjepartsorgan, identifikation af varensamt værdier eller ’NPD’ (no performancedetermined) for de egenskaber, der eropgivet i den harmoniserede standard forproduktet. Desuden skal den tiltænkteanvendelse af byggevaren fremgå.Kravet gælder for alle byggevarer, derskal CE-mærkes. Fabriksbeton skal ikkeCE-mærkes og er dermed ikke omfattet.Byggevareforordningen indfører desudenbæredygtighed som den syvende ’væsentligeegenskab’ ved byggevarer ud overmekanisk modstandsdygtighed og stabilitet,brandsikring, sundhed og miljø, sikkerhedved anvendelsen, støj og energi. Det får dognæppe betydning i praksis foreløbig, fordide harmoniserede standarder ikke indeholderinformation om, hvordan producentenkan deklarere bæredygtighed. jbnMODIX Armeringskoblinger...du kan se når den er tilspændt!• Støddiameter fra Ø10 mm til Ø40 mm (tysk typegodkendelse)• Ingen brug af momentnøgle• Momentkontrol foretrages visuelt v.h.a. de indbyggedeindikationsskiver• Stort program i tilbehørwww.peikko.dkMaj 2013 • 27

BæredygtighedBæredygtig beton konferencen:masser afbæredygtigttankegodsen lovede snestorm udeblevheldigvis den 19.marts 2013, så deltagerneuden problemer kunne nåfrem til den store BæredygtigBeton Konference,som Dansk Beton var vært for på Hotel Crowne PlazaCopenhagen Towers i Ørestad i København.Jesper Knudsen fra Dansk Betons bestyrelseog direktør for Unicon satte fra begyndelsen bæredygtighedpå dagsordenen med et indlæg omvalget mellem renovering af udtjente bygningereller nedrivning og genopførelse at tidssvarendebyggeri.»Genopførelse er ofte en mere bæredygtig løsningend renovering. Derfor ønsker Dansk Beton atsætte fokus på, at det er vigtigt med totaløkonomiskeovervejelser før en beslutning om renovering«, sagdeJesper Knudsen.Bygherren skal med andre ord også tage kvalitativefaktorer som energiforhold, indeklima ogfunktionalitet med i overvejelserne, fordi bådeboliger, institutioner og erhvervsejendomme pr.definition er opført til fortidens forhold efter fortidensstandarder.Fx kan man godt energiforbedre en gammelfolkeskole – men man vil normalt få en endnu størremiljøgevinst plus et moderne læringsmiljø ved atbygge nyt.»Dansk Beton vil arbejde for at skabe mulighedfor, at de vigtige beslutninger kan tages på et rationeltog fuldt oplyst grundlag«, sagde Jesper Knudsen.Blandt andet forventer Dansk Beton at udgive eneksempelsamling på området inden sommerferien2013.Årets vinder af Betonelement-Prisen er i øvrigtet godt eksempel på tankegangen. I stedet for at renovereen ældre institution, valgte BoligforeningenVanggården og Aalborg Kommune at opføre et nytbosted som lavenergibyggeri med en arkitektur ogindretning, der giver de sårbare beboere den bedsteforhold. Blandt andet er bygningen rund med krummegange for at mindst institutionspræget og give enoplevelse af mere privathed, når man færdes i bygningen.jbn»Nedrivning og genopførelseer ofte enmere bæredygtig løsningend renoveringaf en udslidt bygning«,sagde JesperKnudsen fra DanskBetons bestyrelse påBæredygtig BetonKonferencen.28 • Beton

Arkitekt Kim Flensborg (th) fra arkitektfirmaet NordA/S modtog Utzon-Statuetten sammen med Betonelement-Prisenpå Bæredygtig Beton Konferencen.Utzon-Statuetten blev overrakt af arkitekt Kim Utzon(tv), søn af Jørn Utzon, som har designet Utzon-statuetten.Prisen er indstiftet af Betonelement-Foreningen.CarlsbergByen er på vejfra vision tilvirkelighed.Adm. direktørLars Holtenfortalte omrejsen.Arkitektmaa KasperGuldagerJørgensenfra 3xN fortaltelevendeom beton ifremtidensbyggeri.Visioner om fremtidens bæredygtigeby prægede indlægget fra ph.d. MaleneFreudendal-Pedersen, RoskildeUniversitet.Betonprisenblev overrakttil civilingeniør,lic. techn. FinnBach, direktørfor Dansk Konstruktions-ogBetoninstitut oglektor på KunstakademietsArkitektskole.Betonprisener indstiftet afDansk Betonforening.Ricardo Sanz Soriano fra Ensamble Studioi Madrid præsenterede en perlerække afvisionære betonbyggerier under overskriften’Stones and beams’.Maj 2013 • 29

BæredygtighedVinder af bæredygtig beton prisen 2013:Rabalder Parken –rekreativt regnvand30 • Beton

abalder Parken i Musicon-bydeleni Roskilde vandt Bæredygtig BetonPrisen 2013 som et enestående eksempelpå, hvordan et nødvendigtteknisk anlæg for en overkommeligmerpris kan kombineres med facilitetertil aktiv fritid.»I Rabalder Parken er betonen optimalt udnyttet. Og så er denet flot eksempel på, hvordan sociale funktioner kan indarbejdesfra starten ved planlægningen af en ny bydel«, sagde formand fornomineringskomiteen Pia Wiberg fra Wiberg Arkitekter.Rabalder Parken er et 40.000 kvadratmeter stort område medåbne regnvandsbassiner, render og kanaler til afledning af tagogoverfladevand. Bassiner og kanaler er udformet, så de i tørreperioder kan bruges af fx skatere og rulleskøjteløbere, og restenaf området er udlagt til rekreative formål.Bæredygtig Beton Prisen 2013 var en publikumspris,hvor det var muligt at stemme på fire nominerede projekterpå Dansk Betons hjemmeside. Rabalder Parken blev en suverænvinder med ikke mindre end 52 procent af stemmerne– 4.144 i alt.Bæredygtig Beton Prisen blev vundet af Rabalder Parken i Roskilde. Fra venstre mod højre ses Torben Jørgensen, formand for RoskildeKommunes Teknik- og Miljøudvalg; Søren Nordal Enevoldsen, arkitekt, Nordarch; Laila Krytz, COWI; Dan Thomsen, Hoffmann; NidalAl-Asadi, Hoffmann. Bæredygtig Beton Prisen er indstiftet af Dansk Beton.Rabalder FaktaBygherreRoskilde forsyning; Roskilde KommuneArkitektNordarchRådgiverCOWI A/SEntreprenørHoffmann A/S; GrindlineMaj 2013 • 31

BæredygtighedIn-Situ Prisen til DenBlå FaktaBygherreBygningsfonden Den Blå PlanetArkitekt3XN A/SEntreprenør (beton)MT Højgaard A/SFoto: Adam MørkIn-Situ Prisen blevoverrakt til entreprenørMartin Würtz Larsen fraMT Højgaard (tv) ogarkitekt Jan Ammundsenfra 3XN A/S for Den BlåPlanet. In-Situ Prisen erindstiftet af Fabriksbetongruppeni Dansk Beton.32 • Beton

Foto: Adam MørkFoto: Adam MørkBlå Planetntreprenøren MT Højgaard ogarkitektfirmaet 3XN A/S fik påBæredygtig Beton KonferencenIn-Situ Prisen for deres arbejdemed Den Blå Planet, som er Nordeuropasstørste og mest moderne akvarium.Hovedparten af bygningens betonkonstruktionerer støbt in-situ. Bruttoarealet er på ca. 9.000 kvadratmetermed et udendørs anlæg på 2.000 kvadratmeter.Betonkonstruktionerne omkring de storeakvarier er op til 1½ meter tykke. Bundpladentil den store oceantank er kraftigt armeretog har en tykkelse på en halv meter. Hertilkommer høje og krumme betonvægge,udført med stor præcision.Formanden for dommerkomiteen,arkitekt maa Signe Kongebro fra HenningLarsen Architects, kaldte i sinvinderbegrundelse Den Blå Planetfor ’et betagende møde med havetsliv’ og tilføjede, ’at i moderne byudviklinger betonen det medie,der muliggør de drømme, vi harsammen’.In-Situ Prisen er uddeles af DanskBeton Fabriksbetongruppen, som eren brancheforening for fabriksbetonprodukteri Dansk Byggeri.Maj 2013 • 33

UddannelseFormtrykket kan være lidt af en overraskelse,som kræver hurtig indsats.De færdige søjler på kajen ved Arkitektskolenpå Holmen i København.Læring vedstøbningI marts 2013 blev der atter støbt betonpå Holmen i København, hvor 35 arkitektstuderendehavde fået til opgave atudfordre den klassiske søjle ved brug aftekstilforskalling.Den årlige Betonworkshop påKunstakademiets Arkitektskole er learning-by-doingfor førsteårsstuderendesom en del af kurset TEK1, der introducererde studerende til de byggetekniskefag (lyd, lys, konstruktions- og materialelære).»Udgangspunktet er, atbeton må forstås i forhold tilden støbeform, der formermaterialet. Tekstilforskallinghar stærk, vævet polypropylen som detdominerende materiale. Hver støbeformhar sit eget konstruktionsprincip medrammer, formbindere og udspændingeller nærmest drapering af tekstilerne«,siger arkitekt Anne-Mette Manelius, derarrangerede workshoppen sammen medTenna Bech og Finn Bach (modtager afBetonprisen 2013) – alle fra Institut forArkitekturens Teknologi.Workshoppen blev sponsoreret medbeton fra Unicon, cement fra AalborgPortland og armering fra Lemvigh-MüllerA/S.jbn34 • Beton

Wiking® polypropylen-fibre til betonindustrienWiking® polypropylen-fibre er et alternativtil revnekontrollerende stålfibre, udenrisiko for korrodering.Fibrene øger slagstyrken, bøjestyrken ogstrækevnen i betonen og fungerer som brandhæmmeri tunnelbyggeri.Danish Fibres har mere end 40 års erfaringmed polypropylen-fibre. Vi er særdeles fleksibleog kan tilpasse produktionen hurtigt efterkundernes behov og krav - både hvad angårleveringssikkerhed og logistik m.m.Danish Fibres A/S producerer tilfølgende områder:l Betonelementer(mikro- og makrofibre)l Spartelmasse og fugefylderl Betongulvel Tunnelerl Betonrenoveringl Mørtell Fliseklæberl GrundpudsWiking 18 µmog 4050 erCE-certificerede.Kontakt salgschefBo Gyldenbergpå 88 38 98 90 ellerbgy@danishfibres.dkDanish Fibres A/S · Snedkervej 1 · 6800 VardeTlf. 88 38 98 90 · www.danishfibres.dkDRIZORO ®Specialister i vandtætningaf murværk og betonoverfladerVores løsninger:Forhindrer vandskaderog beskytter mod forureningEr specialudviklede til hårdt klimaEr lette at anvende og100% vedligeholdelsesfrieLader betonen ånde ogmodvirker fugtproblemerBetyder fremtidssikringaf dit byggeriNu også i DanmarkDrizoro har mere end 30 års international erfaringinden for renovering, beskyttelse og vandtætningaf murværk og betonoverflader. Drizoros kvalitetsprodukteranvendes i dag på alle typer overfladerverden over og yder maksimal beskyttelse imodforurening, smog og barske klimaer.For ydereligere oplysninger ring til Nordcoll A/S,Drizoro distributør i Danmark – tlf. 4915 0660Læs mere på www.drizoro.dkMaj 2013 • 35

Fabriksbetongruppen får egne sider i BetonFabriksbetongruppen i Dansk Beton vil fremoverto gange om året præsentere nyheder, faglig informationog inspiration om fabriksbeton på to sideri magasinet Beton. Vi håber, at alle, der anvendereller fremstiller fabriksbeton, vil tage godt imod detnye initiativ, og vi hører meget gerne kommentarersamt forslag til emner, som læserne ønsker belyst.Kontakt: Anette Berrig, abg@danskbeton.dk.Fabriksbetongruppen– en slagkraftig brancheorganisationMed et solidt fagteknisk arbejde og In-Situ Prisen som flagskib arbejderFabriksbetongruppen for at fremme brugen af fabriksbeton i DanmarkJesper Knudsen, formand forFabriksbetongruppenFabriksbetongruppen i Dansk Beton hargennemslagskraft i markedet. Det fastslårJesper Knudsen, som er formand forbrancheorganisationen, der har 13 danskevirksomheder som medlemmer ogyderligere 12 interessemedlemmer.»Vores medlemmer producerer over 90procent af al fabriksbeton i Danmark, såopbakningen til Fabriksbetongruppen erhelt i top fra producenterne«, siger JesperKnudsen, der ud over formandsposten erdirektør for Unicon.Fabriksbetongruppen er en produktgruppei Dansk Beton, som er en sektioni Dansk Byggeri. Gruppens formål er atvaretage medlemmernes erhvervsinteresser.Det sker primært ved samarbejdeom fagtekniske emner og ved en indsatsfor at fremme brugen af fabriksbeton iDanmark.Det fagtekniske arbejde sker i Fabriksbetongruppenstekniske udvalg, hvoropgaverne spænder vidt: Fra udarbejdelseaf faglige publikationer over standardiseringtil udviklingsopgaver af fællesinteresse. Det er også teknisk udvalg, derarrangerer det årlige medlemsmøde medbåde faglige indlæg og socialt samvær.»Senest har teknisk udvalg arbejdetmed at udvikle miljøvaredeklarationerfor de mest anvendte betontyper, såvores medlemmer kan dokumenterebetonens gode miljøegenskaber i konkurrencenmed andre byggematerialer«,uddyber Jesper Knudsen, som tilføjer, atalle interesserede fra medlemsvirksomhederneer velkomne til at bidrage tilarbejdet i det tekniske udvalg.In-Situ Prisen er flagskibet i Fabriksbetongruppensindsats for at fremmebrugen af fabriksbeton ved at fremhævede mange, spændende muligheder. Prisengives som anerkendelse til personer ellerfirmaer, som har stået for unikt arbejde ipladsstøbt beton.»Siden 2004 er In-Situ Prisen blevet uddeltotte gange til meget forskellige projekter.Der er ingen tvivl om, at Prisen er medtil at skabe bevidsthed om, at mange af demest spændende byggerier i Danmark erstøbt in-situ«, siger Jesper Knudsen.På den internationale scene er Fabriksbetongruppenmedlem af den EuropæiskeFabriksbeton Organisation, ERMCO,der er en sammenslutning af nationalefabriksbetonforeninger i Europa. Via ERM-CO har Fabriksbetongruppen indflydelsepå europæisk standardisering i CEN ogadgang til at påvirke EU-systemet meddanske synspunkter.36 • Beton

Danske betonbroer:Krum motorvejsbrospænder elegant 80 meter’Bro 58.80’ er det prosaiske navn på denstørste af broerne, der indgår i det store udfletningsanlægi København, hvor Motorringvejenmøder Frederikssundsmotorvejen ogJyllingevej i det såkaldte ’Spaghettianlæg’ medi alt 13 broer og veje i tre niveauer.Bro 58.80 er en in-situ støbt, krum bjælkebro,der er 160 meter lang og har et fritspænd på 80 meter. Kørebanen hviler på engennemgående kassedrager med udkragninger.Kassedrageren har et højt tværsnit afhensyn til det lange spænd og blev støbt i énsammenhængende støbning med indvendigformsætning.Ud over den omfattende støbning var desærlige udfordringer at tage højde for vridningpå grund af den krumme form og at fjerne denindvendige form efter støbningen.Den imponerende bro stod færdig i juli2010.Bygherre: VejdirektoratetEntreprenør: NCC Construction DanmarkRådgivende ingeniør: COWI / RambøllFabriksbeton gruppensmedlemmer– Danmarks eksperter i betonBetonværket Brønderslev A/SDK Beton A/SFrejlev Cementstøberi A/SGammelrand Beton A/SA/S Ikast BetonvarefabrikIBF Beton Nordvestjylland A/SK. G. Beton A/SNCC Roads A/S , BornholmsBetonværk A/SSkagen Cementstøberi A/SThisted-FjerritslevCementvarefabrik A/SUnicon A/SVK Beton og Byggemarked A/SWewers Belægningssten A/SDansk Beton Fabriksbetongruppen,Nørre Voldgade 106, Box 2125,1015 København K,www.fabriksbetongruppen.dkIn-Situ Prisen 2013 til Den Blå PlanetFoto: Adam Mørk.Den 19. marts 2013 modtog arkitektvirksomheden 3XN og entreprenørvirksomhedenMT Højgaard In-Situ Prisen 2013 på 50.000 kroner for DenBlå Planet, som er Nordeuropas største og mest moderne akvarium.Hovedparten af bygningens betonkonstruktioner er støbt in-situ – ogomkring de store akvarier er betonmurene op til 1½ meter tykke. Hertilkommer meterhøje betonvægge, der krummer sig rundt om bassiner ogpublikumsområder. Resultatet er en ualmindeligt elegant bygning – trodsde massive konstruktioner.Moe & Brødsgaard har været rådgivere på byggeriet. In-situ Prisen 2013var støttet af Fabriksbetongruppens interessemedlemmer Aalborg Portlandog Paschal Danmark.Den Blå Planet står som en markant skulptur i vandkanten mellem KastrupHavn og Amager Strandpark. De 9.000 m 2 rummer mere end 60 akvarier medbl.a. koldt og varmt ferskvand og saltvand.Plaketten til Den Blå Planet har sin egen, højteknologiske historie. Plakettener støbt af hvid beton i en gummimatrice, der er fremstillet ud fra et3D-print på baggrund af en digital tegning.FabriksbetongruppenMaj 2013 • 37

Festlig overrækkelse afBetonelement-Prisenog Utzon-StatuettenArkitekt Kim Flensborg fra arkitektfirmaet Nord A/Shædret for Enghuset i Gistrup ved Aalborg , der vækkerbegejstring som arkitektur af en slående høj kvalitet ogsamtidig tager hånd om skrøbelige mennesker.Krumme betonelementer, der udnytterbetonens plasticitet. En bygning med højarkitektonisk kvalitet og tyngde. Og somet væsentligt ekstra: Brug af betonenstermiske masse til at skabe et passivhus,der ikke behøver opvarmning.Det var nogle af de argumenter, somdirektør Kent Martinussen fra Dansk ArkitekturCenter brugte, da han overrakteBetonelement-Prisen til arkitekt maa KimFlensborg fra arkitektfirmaet Nord A/S iAalborg for botilbuddet Enghuset i Gistrupved Aalborg. Det skete på Bæredygtig BetonKonferencen den 19. marts 2013.»Enghuset er arkitektur af en slåendehøj kvalitet, og samtidig har bygningensin egen logik, som passer til og tagerhånd om de skrøbelige mennesker, derbor der«, sagde Kent Martinussen, der erformand for Betonelement-Prisens dommerkomité.Kim Flensborg blev også hædret medUtzon-Statuetten, der blev overrakt afarkitekt maa Kim Utzon - søn af JørnUtzon, som har designet og lagt navn tilUtzon-statuetten.»Enghuset er en flot ramme om beboernesliv«, sagde Kim Utzon. »Jeg tror,at min far ville være meget begejstret forden måde, I har arbejdet med sagen på«.Enghuset er opført af BoligforeningenVanggården for Aalborg Kommunesom bosted for 36 mennesker, der lideraf skizofreni. Bygningen er cirkelformetmed en ligeledes cirkelformet gård. Arealeter i alt på 5.800 kvadratmeter.Facaderne er opført af krumme vægelementermed udvendig isolering afsluttetmed facadepuds. Krumme altanelementerfølger bygningens form. Bostedets krummegange fjerner institutionspræget og giveren oplevelse af mere privathed, når manfærdes i bygningen.Betonelement-Prisen er en arkitekturpris,der er indstiftet af Betonelement-Foreningen.Prisen gives somanerkendelse af en talentfuld og god arkitektoniskanvendelse af betonelementer iet byggeri, hvor betonelementer udgør etdominerende element i byggeriet.Betonelement-Prisen blev første ganguddelt i 1978. Med Betonelement-Prisenfølger 75.000 kroner, sponsoreret af AalborgPortland, en plakette til bygherrentil indmuring samt en indrammet kopi afplaketten til arkitekten.38 • Beton

Direktør Kent Martinussen fraDansk Arkitektur Center overrakteBetonelement-Prisen til arkitektmaa Kim Flensborg (th.) fra arkitektfirmaetNord A/S.Kim Flensborg (th.) fik overraktUtzon-Statuetten af arkitekt maaKim Utzon - søn af Jørn Utzon,som har designet og lagt navn tilUtzon-statuetten.Fosroc A/S – nytinteressemedlemi BEFFosroc A/S medhovedproduktersom betonadditiverog reparationsproduktertil betonbranchen ernu blevet interessemedlem iBetonelement-Foreningen.»For os handler det om at få et tæt samspil med en vigtigkundegruppe, både for at få input til vores produktudviklingog for at kunne præsentere nye muligheder for branchen.Der sker et stort teknisk arbejde i foreningen, som vi gernevil tættere på. Faktisk er vi imponerede over, at en foreningaf konkurrenter kan arbejde så tæt sammen om emner affælles interesse«, siger Torben Holm Christiansen, der ersalgschef for produkter til betonbranchen hos Fosroc A/S.Fosroc satser i stigende grad på elementbranchen mednye tiltag som fx produkter til vandtætning af betonelementer.Et af de unikke produkter er en membran, der placeres iformen før udstøbning.Foscoc i Danmark dækker hele Norden med 25 ansattei Skodborg ved Vejen. Herudover er Fosroc repræsenteretglobalt og har produktion i 18 lande. I alt har Fosroc 1.800medarbejdere. Se mere på www.fosroc.com.ØSB medlem af BEFØSB (Ølstrup Specialbeton A/S) i nærheden af Ringkøbingblev 1. januar 2013 medlem af Betonelement-Foreningen.Virksomheden har specialiseret sig i at deltage aktivt iudvikling og konstruktion af produkter til byggeindustrienog at udføre specialløsninger tilpasset den enkelte kundesønsker.ØSB blev stiftet af Søren Bank Sørensen og Karsten Sandali 2002. Det begyndte med produktion af sålbænke. I dagomfatter opgaverne blandt andet altaner, specialelementer,søjler, broer, tunneller,trin, trapper og trafikprodukter.Se mere påwww.special-beton.dk.Betonelement-ForeningenMaj 2013 • 39

Tæt på indflytningTre uger til indflytning i betonelementhuset i Esbønderup Skovhuse.Elementhuset i Esbønderup Skovhuse er næsten færdigtSidst i marts, lige før påske, er der treuger til den planlagte indflytning i elementhusetpå byggepladsen i skoven.Udsigten over skoven og den stadigtilfrosne Esrom Sø er fantastisk i morgensolen,og Kristian Johansen er tilfredsmed huset, der er faldet ud somplanlagt.»Det har været en god byggeproces.Det tog fire uger fra det første elementblev monteret til huset var helt lukket.Men jeg har også lært meget, og i mitnæste betonhus – og ja, det tænker jegallerede på, selv om vi skal bo her i mangeår – kan en del detaljer bliver bedre«,siger han.Det gælder fx præcisionen af ledningsføringeri det støbte betongulv.»I det næste hus skal gulvet også væreelementer, så ledninger og rør kan trækkespræcist. Samtidig kunne vi få en merefærdig overflade på gulvene – jeg forestillermig at gulvelementerne kan haveformsiden op og således kun behøve enslutpolering og måske pletvis spartling«,siger han.Gulvene i huset er slebet og poleret,hvilket Kristian selv har hjulpet med til.En arbejdsopgave, som han kalder ’besværlig,men ikke svær’. En udfordringhar været at slibe helt inde ved væggene,så i det næste hus skal overfladebehandlingenafsluttes helt, før vægelementernemonteres.Med både vægge og gulv i rå betoner understøbningerne under vægelementerneet lille ankepunkt hos KristianJohansen.»Jeg kunne godt ønske mig en montageproces,hvor der ikke er så stor afstandmellem fundament og vægelementer.Understøbningen er meget anderledes iudtrykket end elementerne – det kunnejeg godt have gennemtænkt bedre, såafslutningen fremstod smukkere«, sigerhan.Meningen var, at huset skulle være ’listefrit’– men efter at have set understøbningernehar Kristian Johansen besluttessig for en fodliste alligevel.Følg med i byggerietTrine Nielsen og Kristian Johansen byggerhus på en 2.800 kvadratmeter stor grund iEsbønderup Skovhuse nord for Hillerød. Herpå Betonelement-Foreningens sider i Betonkan du følge opførelsen af betonhuset ogfamiliens oplevelser som bygherre.Betonmagere på studieturDen 28. – 30. januar 2013 rejste et hold betonmagerefra AMU Nordjylland på studietur til Berlin.Studieturen var sponsoreret af Betonelement-Foreningenog en række elementproducenter.Betonmagerne besøgte både danske ogtyske elementfabrikker på turen, hvor der naturligvisogså var tid til socialt samvær og udflugtertil Berlins mange spændende bygningsværker ogseværdigheder.Betonmageruddannelsen er en toårig arbejdsmarkedsuddannelse.Uddannelsen kvalificerertil at udføre alle forekommende arbejdsopgaverpå en moderne betonelementfabrik,betonvarefabrik eller betonværk.Betonmagerne var imponeredeover kvaliteten af betonarbejdetved renoveringen af det olympiskestadion i 2002 – 200640 • Beton

Direktør medbeton i bagagenMorten Chrone tiltrådte d. 1. marts 2013som adm. direktør i SpæncomSpæncoms ny adm. direktør, MortenChrone, har flere erfaringer med betonend de fleste. Og det på flere planer.Som murer har han støbt beton, sombygningsingeniør har han regnet påbeton, som fabrikschef for otte 4K-betonfabrikkerhar han fremstillet beton,som international projektleder har hanarbejdet strategisk med beton i RMCGroup i London og som koncerndirektøri NCC samt direktør i MT Højgaardhar han opført masser af betonbygninger.»Jeg har altid været glad for beton.Mit afgangsprojekt fra Aarhus Teknikumhandlede også om beton«, siger MortenChrone, som er vendelbo, 47 år og kom tilSpæncom fra en stilling som kommercieldirektør hos byggevaregrossisten BrødreneA&O Johansen A/S.Karrieren begyndte som murer. Herefterfulgte en uddannelse som bygningsingeniør,og senere en MBA (Master ofBusiness Administration) fra CranfieldUniversity i England. MBA’en rettede oppå, at man efter Morten Chrones meninglærer alt for lidt om virksomhedsøkonomipå de danske ingeniøruddannelser.I dag ser Morten Chrone i høj gradopgaven som at bruge sin viden om, hvaden entreprenør sætter pris på hos enelementleverandør, som grundlag for enstrategisk udvikling af Spæncom. Det erikke en nem opgave, Morten Chrone stårover for. På nogle punkter ser fremtidenefterhånden bedre ud. Blandt andet erentreprenørerne igen begyndt at tjenepenge. Men for elementbranchen er derogså negative tegn, mener den ny direktør.Ikke mindst fordi det er langt sværereat skære en virksomhed med et dyrtproduktionsapparat til end en entreprenørvirksomhed,hvor den største udgift erbemandingen.»Fremtiden ser sort ud på mangemåder. Den danske elementbranche harstadig den samme produktionskapacitetsom under højkonjunkturen i årene før2008. Det er en hård nød at knække, fordialle har mistet indtægter, men står medstort set de samme omkostninger. Derforjagterne virksomhederne marginalomsætning,hvilket gør det svært at få etfornuftigt dækningsbidrag«, siger MortenChrone.Hvad Spæncom skal gøre, er begyndtat tegne sig i form af et billede af virksomhedenom nogle år. Men det billedeholder Morten Chrone for sig selv, indtildet er grundigt testet og afprøvet i samarbejdemed Spæncoms øvrige ledelse.MedlemsfortegnelseBetonelement-ForeningenPostboks 2125 | 1015 København KTelefon 72 16 02 68 | www.bef.dkAmbercon A/S, StøvringAmbercon A/S, RødekroA/S BoligbetonA/S Midtjydsk Betonvare- & ElementfabrikBetonelement, HobroBetonelement, EsbjergBetonelement, RingstedBetonelement, Viby Sj.Byggebjerg Beton A/SConfac A/SContiga Tinglev A/SDaltonDan-Element A/SDS ElcobygEXPAN, BrørupEXPAN, SøndersøFårup Betonindustri A/SGandrup ElementGive Elementfabrik A/SGuldborgsund Elementfabrik A/SKähler A/SLeth Beton A/SNiss Sørensen & Søn a-sPerstrup Beton Industri A/SPL Beton A/SPræfa-Byg v/O.J. Beton A/SRC Betonvarer A/SSpæncom A/S, HedehuseneSpæncom A/S, KoldingSpæncom A/S,AalborgThisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/SØSB A/SSamarbejdspartnereog interessemedlemmerAalborg Portland A/SBASF Construction Chemicals Denmark A/SConvi ApsDansand A/SEcoratioFosroc A/SGottfred Petersen A/SGraphic ConcreteHALFEN GmbHHauCon A/SJordahl & Pfeifer Byggeteknik A/SMapei Denmark A/SPeikko DanmarkPretec Danmark A/SSaint-Gobain Weber A/SSika Danmark A/SVBM Laboratoriet A/SBetonelement-ForeningenMaj 2013 • 41

Miljøvaredeklarationer ogbæredygtighedscertificeringArkitekter, rådgivere, entreprenører og producenter bliver i stigende gradmødt med nye krav til at levere data omkring bæredygtighed både for bygningenog for de anvendte byggematerialer. Byggevarer kan i dag leveresmed miljøvaredeklarationer, der indeholder værdifuld information om byggevarensmiljøforhold – data der kan anvendes som input til bæredygtighedscertificeringaf bygninger.Bæredygtighed omfatter i sin definition både sociale, økonomiskeog miljømæssige aspekter. At bæredygtighed er en prioritet isamfundet, ses blandt andet i Byggevaredirektivets overgang tilByggevareforordningen, som med et nyt og syvende punkt sætterbæredygtighed på dagsordenen for en byggevares egenskaber. Byggevareforordningengiver således mulighed for deklaration af bæredygtighedfor den enkelte byggevare.På byggeriniveau findes bygningscertificeringsordninger på deteuropæiske marked, hvis formål er at certificere bygninger efter opstilledebæredygtighedskrav. Blandt de indflydelsesrige ordningerkan nævnes det tyske DGNB, det engelske BREEAM, det hollandskeLEED og det danske Green Building Council Denmark (som følgerDGNB).Bred anvendelse af miljøvaredeklarationer somdokumentationDer er god grund til, at betonproducenter og producenter af delmaterialertil beton får udarbejdet miljøvaredeklarationer for deresprodukter. Udover anvendelse af miljøvaredeklarationer i forbindelsemed bæredygtighedscertificering kan miljøvaredeklarationeranvendes som beslutningsgrundlag i byggeriers designfase, eksempelvisi forbindelse med valg imellem sammenlignelige byggevarer.Der er også eksempler på, at der stilles enkeltkrav til miljøpåvirkningenfra et byggemateriale i et byggeprojekt, og her kan miljøvaredeklarationerfor byggevaren anvendes som dokumentation foropfyldelse af dette krav. Et eksempel på dette er metroen i København,hvor den igangværende etablering af metroen skal overholdeet krav til betonen på maksimalt udslip af CO 2på 400 kg pr. m 3 . Tilsammenligning var kravet til den første metro 700 kg pr. m 3 beton 1 .Miljøparametrene i en miljøvaredeklaration kan også anvendessom grundlag for optimering af produktionsprocesser i en merebæredygtig retning. For eksempel har Fabriksbetongruppen underDansk Beton fået udviklet et værktøj af Teknologisk Institut somdels beregner og udskriver en miljøvaredeklaration for en givenbetontype på en given fabrik, men som samtidig kan anvendes tilfx at se og vurdere den miljømæssige betydning af at udskifte etmateriale med et andet eller ved at nedbringe energiforbruget tilproduktionsudstyret.Endelig kan en miljøvaredeklaration ses som et stærkt profileringsmæssigtværktøj overfor kunder og samarbejdspartnere. Såle-Uafhængig verifikatorTeknologisk Institut kan være din indgang til den norske byggesektorVia Teknologisk Institut kan danske byggevareproducenter opnå enuafhængig godkendelse af deres miljøvaredeklarationer i Norge, og dermedkomme i betragtning hos norske bygherrer, der stiller miljømæssige krav.Det norske program for miljøvaredeklarationer, EPD-Norge, registrererog offentliggør godkendte miljøvaredeklarationer, som oftere og ofterekræves for, at danske byggevareproducenter kan få adgang til det norskemarked.Teknologisk Institut ved Trine Henriksen er blevet godkendt uafhængigverifikator ved EPD-Norge. Udover Teknologisk Instituts eksisterende ydelseinden for udvikling af miljøvaredeklarationer, kan vi nu også tilbyde uafhængigeverificeringer af miljøvaredeklarationer.142 •• Beton

Udskrift fra GaBi Software, der viseren model af en betonproduktiondes vil byggevareproducenter, der får udarbejdet miljøvaredeklarationerfor sine byggevarer, blive opfattet som ansvarlige og seriøse iforhold til den stigende fokus på bæredygtig udvikling – idet objektivemiljødata lægges på bordet og gør sammenligning med andreprodukter mulig.Hvad indeholder en miljøvaredeklaration?En miljøvaredeklaration indeholder kvantitative og objektive miljøinformationerfor et produkt set i et livscyklusperspektiv. Miljøvaredeklarationensresultater bygger på en livscyklusanalyse (LCA), dersom minimum skal dække fra ”vugge-til-port”, dvs. de materialer ogprocesser, der går forud for produktets tilblivelse til produktet forladerproducentens port. Det er naturligvis også muligt at inkluderehele livscyklussen fra ”vugge-til-grav” eller sågar ”vugge-til-vugge”.Miljøparametre såsom global opvarmning som følge af udledningaf drivhusgasser, nedbrydning af ozonlaget, forsuring og forbrug afværdifulde ressourcer er eksempler på parametre, som en miljøvaredeklarationskal indeholde.Standarder og værktøjer?Der findes harmoniserede internationale standarder, som miljøvaredeklarationerskal overholde. Miljøvaredeklarationer er ensåkaldt ”Type III miljømærkning”, hvis generelle principper ogprocedurer er beskrevet i DS/EN ISO 14025. Med indførslen af DS/EN 15804 har der siden 2012 eksisteret harmoniserede produktkategoriregler(engelsk: ”product category rules”, PCR) for miljøvaredeklarationeraf byggevarer; produktkategorireglerne følger denoverordnede metodik i DS/EN ISO 14025, men udstikker noglespecifikke retningslinjer for byggevarer, fx hvilke livscyklusmoduleren byggevare består af. Miljøinformationerne i enhver miljøvaredeklarationbestemmes på basis af en livscyklusvurdering, hvis metodiker standardiseret og beskrevet i de to standarder DS/EN ISO14040 og 14044.Teknologisk Institut er i besiddelse af GaBi Software, som er etførende værktøj til brug i forbindelse med livscyklusvurderinger.Med GaBi Software bistår Teknologisk Institut branchen med generiskegennemsnitsdata, der kan belyse miljøaspekterne ved produktionenaf forskellige typer byggevarer.InformationFor yderligere oplysninger kontakt venligstLivscyklusanalyser, Trine Henriksen,tlf. 72 20 25 43, trhe@teknologisk.dkEnergiberegninger, Casper Villumsen,tlf. 72 20 21 66, crv@teknologisk.dk1 Metroselskabet, 2013. Metrobyggeriet og miljøet. Tilgængelig på hjemmeside d. 18. april 2013:http://www.m.dk/#!/om+metroen/metrobyggeriet/om+cityringen/metrobyggeri+og+miljoeTeknologisk Institut, BetonTelefon 72 20 22 26www.teknologisk.dkMaj 2013 •• 43 2

FiberarmeredegulvkonstruktionerGennem de seneste år har anvendelse af fibre til erstatning aftraditionel slap armering i betongulve vundet stor udbredelse.Dels fordi der oftest er en økonomisk fordel ved at anvende fibreved etablering af gulvkonstruktioner, dels fordi der teknisk ogkvalitetsmæssigt kan være gevinster at hente:• Tidsmæssige besparelser: Betonen leveres færdig armeret påbyggeplads, hvorfor flere tidskrævende arbejdsgange undgås.Udstøbningen kan foregå hurtigere og lettere uden udlægningaf armeringsnet og med bedre adgangsforhold for betonkanonog udlægningsudstyr.• Højere kvalitet: Idet placering af traditionel armering i gulvkonstruktionertit og ofte er behæftet med fejl og mangler, vil enbare nogenlunde korrekt udstøbning af fiberbetonen alt andetlige øge den overordnede kvalitet af konstruktionen. Med denerfaring og de beregningsmetoder, som er udviklet på området,har man bedre sikkerhed for, at armeringen (fibrene) er til stedei rette mængde og på rette sted - i både overside og undersideaf betontværsnittet.• Nem udstøbning: Fibre kan anvendes i selvkompakterendebeton (SCC), hvilket i de fleste tilfælde letter udlægningen afbetonen væsentligt, og ofte kan betonen udstøbes på sammevis som ikke fiberarmeret SCC. Ved større gulvstøbninger haranvendelse af laserstyrede udlægningsmaskiner lettet håndteringenaf fiberarmerede betoner betragteligt.• God dokumentation: Leverandørerne af de forskellige fibrestiller oftest dokumentation til rådighed i form af en beregningaf det aktuelle gulv, og dermed en dokumentation forom den anvendte fibermængde er korrekt. Fiberproducentenhar ofte udviklet et beregningsværktøj, som kan tage højde forsvind, belastninger, betonkvalitet og lagtykkelse, underlagetsbæreevne samt type og mængde af fibre. Dimensioneringenaf et fiberarmeret betongulv bør derfor altid ske i samråd medfiberproducenten!Fiberbeton til gulve produceres i dag hovedsageligt med stålfibre,men i de senere år er også plastfibre kommet på markedet,og kan i visse tilfælde med fordel anvendes.I det følgende berøres fiberarmerede gulvkonstruktioner,herunder virkemåde, anvendelsesområder og lidt omkringde relevante fibertyper; microfibre til imødegåelse af revner,”crackstop”, i betonens plastiske fase omtales ikke. Hertil berøres,for en god ordens skyld, udførelse og udstøbning af betongulvegenerelt.LastFibrenes virkemådeUarmeret betonStålfiberbetonFigur 1: Typiske arbejdslinier ved bøjningsforsøgfor uarmeret og stålfiberarmeret beton. [1]Beton kan beskrives som et hårdt og skørt materiale med enrelativ høj trykstyrke men med en beskeden trækstyrke. For atbibringe betonen trækstyrke anvendes armering. I en gulvkonstruktionvil der oftest være tale om armeringsnet, stænger ogbøjler, der placeres som slap armering; slap armering virkerførst efter, at betonen er revnet. I bærende konstruktioner kanfiberbeton normalt ikke erstatte traditionel armering, mensærligt i gulvbetoner er fibre velegnet som svindarmering og tiloptagelse af momenter.Når fiberbetonen revner, bremses revnedannelsen ved, atfibrene spænder over revnen. Ved at tilsætte fibre øges sejhedeni forhold til uarmeret beton, som udtrykt i materialets arbejdslinje,se figur 1. Bøjningstrækstyrken ændres normalt ikke, hvisder tilsættes fibre.Traditionel slap armering er normalt fuldt forankret i betonen,således at armeringens flydeevne kan udnyttes. Fibre derimoder ikke fuldt forankrede, og brudsejheden opnås igennemden friktion mellem fibre og beton, der opstår ved, at fibrenetrækkes ud af betonen og ikke ved flydning i fibermaterialet.PNedbøjningJacob Thrysøe | Teknisk Salgskonsulent, M.Sc. | Aalborg Portland A/S, Industri | E-mail: jacob.thrysoe@aalborgportland.com44 • Beton

Støbning af gulv i villa i Slagelse med stålfiberarmeret SCC beton. Varmeslanger fastgjort med plastikclips direkte i isoleringsplader.Fibrenes revnehindrene egenskaber er afhængig af fibrenesgeometri (længde/diameter), fibrenes udformning, fibertypenog betonen. Man kan ikke alene ud fra fibermængden fastliggefiberbetonens egenskaber; i [1] anføres det omkring stålfibre, at:Effekten af at tilsætte stålfibre til betonen afhænger af fibermængden(kg/m 3 ), fiberens længde-/diameterforhold og fiberensvedhæftning til betonen. Stålfibermængden alene er ikke tilstrækkeligttil at karakterisere en fiberbeton.Dette er også gældende for plastfibre!Det sædvanlige dilemma mht. placeringen af et enkelt net ioverside, midte eller underside forekommer ikke ved anvendelseaf fibre. Ved svindarmering med armeringsnet, anbefales enarmeringsprocent på mindst 0,3 %. I tilfælde af ét net, bør detplaceres i betonens overside (mellem ¼ - ⅓ nede, med hensyntagentil dæklaget). I en 100-120 mm betonplade kan der f.eks.vælges 1 stk. 8 mm net med maskevidde 150 mm, alternativt 2stk. 6 mm net med maskevidde 150 mm.I praksis benyttes imidlertid ofte kun et enkelt 6 mm net,som placeres i den nedre halvdel af pladen, og virkningen somsvindarmering vil derfor være ret begrænset. Fordelen med fibreer, at de er fordelt i hele tværsnittet og derfor også armerer betonenhelt op i oversiden, hvor udtørringen og svindet er størst!DimensioneringVed dimensionering af betongulve med fiberbeton er det vigtigtat tage hensyn til de forhold gulvet etables under:• Laster• Underlag• Feltstørrelse• etc.Ofte er fiberarmering ikke tænkt ind fra starten af et projekt,og spørgsmålet bliver derfor hvilken mængde af fibre, der skaltil for at opnå samme armeringsegenskaber som en given netar-Maj 2013 • 45

mering. Idet der ikke foreligger generelle og alment godkendteberegningsmetoder for fiberarmeret beton, anbefales det altidat tage fiberleverandøren med på råd, eventuelt gennem betonleverandøren.En god tommelfingerregel ved bestemmelse af mængden affibre i en given gulvbeton er, at der ingen tommelfingerregler er,men at man skal rådføre sig hos beton-/fiberleverandøren!AnvendelsesområderGenerelt kan man sige, at fiberarmeret beton med fordel kananvendes:1. Som armering i de fleste gulve og terrændæk2. Som svindarmering til imødegåelse af udtørringssvind3. Hvor der er krav om lille betontykkelse, idet ekstra tykkelse til”dækkende betonlag” ikke er relevant for fiberbeton4. Hvor tidsfaktoren i udførelsen spiller en rolle5. Hvor der ikke er plads til traditionel armeringStålfibre – ud over generelle anvendelsesområder:1. Hvor der optræder store punktlaster, fx pallereoler eller dynamiskelaster fra store køretøjer (trucks, lastbiler osv.).2. Som armering i pælefunderede gulve.3. Hvor der optræder stort slid, specielt i form af stød og slag, pågulvet.4. Kan ikke anvendes i visse konstruktioner til landbruget, såsomstier, båse, opbevaring af foder, etc.5. Kan i visse tilfælde give små misfarvninger i beton overfladensom følge af rustdannelse.Plastfibre – ud over generelle anvendelsesområder:1. Hvor stålfibre ikke kan anvendes i landbrugsbyggeri.2. Hvor der ikke kan accepteres rustpletter i overfladen.Plast- vs. stålfibreI et deformationsstyret bøjnings- eller trækforsøg med en fiberarmeretbeton vil arbejdslinjen være retlinet indtil brud, hvorefterfibrene begynder at virke og trækkes ud af betonen eller forlænges.Spændingen aftager jævnt med den øgede deformation, efterat den maksimale last er opnået, og der er en lastbærende kapacitet,selv efter at brudstyrken er nået.For en stålfiberarmeret beton vil brudstyrken i visse tilfældevære højere end for en tilsvarende beton uden fibre, hvorimodman med en plastfiberarmeret beton opnår stort set sammebrudstyrke, som for den uarmerede beton. Det kan skyldes, atJacob Thrysøe | Teknisk Salgskonsulent, M.Sc. | Aalborg Portland A/S, Industri | E-mail: jacob.thrysoe@aalborgportland.com46 • Beton

KantisoleringGlidelag: Plastfolieeller sandStøbt modafgrænsningfundamentRevnedannelse somfølge af hindret svindUnderlag(stabilgrus)Lille friktion mellembeton og underlagUnderlag(stabilgrus)Stor friktion mellembeton og underlagFigur 2. Isolering mod kantbegrænsninger,og glidelag mellemunderlag og beton giver bedremulighed for, at betonen kansvinde uden revnedannelse.Figur 3. Betongulv støbt direktemod fast underlag og afgrænsninger.Spændinger som følge afsvind kan resultere i udbredt oggennemgående revnedannelse.stålets E-modul er 5-10 gange højere end betonens E-modul,medens polypropylens E-modul er ca. 100 gange lavere endbetonens E-modul.Enkeltstående forsøg foretaget på Aalborg Portlands laboratoriehar indikeret, at reststyrken var ca. 25 % højere med plastfibreend med stålfibre. Dette er interessant, idet armeringen, somovenfor nævnt, først virker når revnen er dannet. Årsagen hertilkan være, at stålfibrenes forankring i betonen er for ringe til, atstålets høje styrke og E-modul kan udnyttes fuldt ud. For plastfibrenevar der tilsyneladende en bedre balance mellem stivhed,styrke og forankring, som sammen med det højere antal af fibregav en højere reststyrke. Grundet forsøgenes omfang kan der ikkekonkluderes, om dette er en generel egenskab!Brug hovedet– undgå revner!Ud over armering af gulvet er der andre hensyn at tage, hvisresultatet skal blive optimalt. Før udstøbning skal det sikres, atbetonen kan arbejde i forhold til de omliggende konstruktioner,at betonen ikke udtørres uhensigtsmæssigt efter udstøbning, ogat fuger skæres på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde:1. Betonen skal kunne arbejde:• Betonen skal kunne arbejde i forhold til det faste underlag:1-2 cm fint sand eller en dobbelt perforeret plastfolie mellembeton og underlag• Ved alle kanter som betonen støder op i mod, skal der etableresen isolationsfuge, fx 1 cm flamingoplade. Dvs. omkringsøjler, ved vægge, fundamenter, banketter, osv.2. Betonen skal beskyttes mod udtørring:• Betongulve skal altid beskyttes mod udtørring, fx med plastfolieeller curing:• Hold betonen beskyttet i op til 7 modenhedsdøgn og vandom nødvendigt• Gulvvarme må først bruges til udtørring efter 7 modenhedsdøgnshærdning.3. Skæring af fuger:• Skær fugen ⅓ ned i beton tværsnittet• Skær fugen så tidligt som muligt (indenfor det første modenhedsdøgn).I Figur 2 og 3, er korrekt og forkert opbygning af en gulvkonstruktionskitseret. For en nærmere beskrivelse af hvorledesgulvkonstruktioner i beton bør opbygges og udføres, henvisesspecielt til [1], [2] og [3], der alle ligger til gratis download.AfrundingDer er store fordele i at anvende fibre i beton til gulvkonstruktioner.Der spares tid og ressourcer ved anvendelse af fibre iforhold til traditionel slap armering, og det vurderes, at det ernemmere at opnå den tilsigtede virkemåde af armeringen. Hervedøges kvaliteten af gulvkonstruktionen generelt, og en del afde revnedannelser man desværre alt for ofte ser i gulvkonstruktioner,kan undgås.Med det formål at øge brugen af fiberbeton i fremtidens byggerier der i dag flere udviklingsprojekter i gang: I ”Stålfiberkonsortiet”arbejdes der med at opstille guidelines for design, produktionog udstøbning af stålfiberarmeret beton, se nærmere påwww.steelfibreconcrete.com. I projektet ”TailorCrete” arbejdesder med brug af fiberbeton som en mulighed for at opføre komplekstformede betonkonstruktioner, se www.tailorcrete.com.Referencer[1] Jacob Thrysøe, Henrik Slot og Freddy Larsen. ”Gulvkonstruktioner afstålfiberarmeret beton”. Tillæg til Beton-Teknik 6/17/1994:2006; kandownloades fra www.aalborgportland.dk.[2] Tommy B. Jacobsen, et al. ”Gulvkonstruktioner af beton”. Beton-Teknik6/17/1994; kan downloades fra www.aalborgportland.dk.[3] Thorkild Rasmussen. ”Gulvkonstruktioner af selvkompakterende beton”.Tillæg til Beton-Teknik 6/17/1994:2006; kan downloades fra www.aalborgportland.dk.Maj 2013 • 47

DANSKBETONFORENINGGå-hjem møder29.05.2013 // 16.00-18.00Firmabesøg hos Christiansen & Essenbæk,KøbenhavnNyrupsgades p-kælder/v. VesterportJuni 2013SommerekskursionDansk Arkitekturcenter, Københavns havn03.10.2013 // 15.00-18.00AKR skadede broerIngeniørhuset, Kalvebod Brygge06.11.2013 // 15.00-18.00Digitalt byggeriIngeniørhuset, Kalvebod Brygge03.12.2013 // 15.00-18.00Hydraulisk bundne bærelagIngeniørhuset, Kalvebod BryggeI løbet af efteråret forventes desuden arrangeret en række fagligefirmabesøg hos Dansk Betonforenings firmamedlemmer.HeldagsarrangementerTorsdag den 19. september og fredag den 20. septemberDansk Betondag 2013Sted: Helnan Marselis Hotel i AarhusDet tekniske program om torsdagen er bredt sammensat undertemaet ”Nye muligheder med beton”. Dette vil blandt andet blivebelyst gennem præsentation af en række byggeprojekter, hvorbeton anvendes på en ny og udfordrende måde.Som traditionen byder, er der naturligvis ekskursion om fredagen.Det fuldstændige program forventes at foreligge ultimo juni ogkan da ses påwww.ida.dk/arrangementer og www.danskbetonforening.dk .Tirsdag den 19. november 2013Temadag 2013Sted: Hotel Legoland i BillundProgram for temadagen forventes at foreligge ultimo septemberog kan da ses påwww.ida.dk/arrangementer og www.danskbetonforening.dk .MødetilmeldingAlle møder kræver tilmelding senest ugedagenfør mødet.Tilmeld dig på www.ida.dk/arrangementer ellerring på tlf. 33 18 48 18. Husk du skal være loggetpå hjemmesiden, inden du kan tilmelde dig. Erdu ikke registreret som bruger af IDA.dk, klikpå”ny bruger” og følg anvisningerne.Har du spørgsmål, kan du kontakteAnni Nielsen på ani@ida.dk eller tlf. 3318 4643.Dansk BetonforeningDansk Betonforening er Danmarks førende,største og mest bredt favnende faglige netværkfor alle, der arbejder med beton. Medlemmerneomfatter rådgivende ingeniører, arkitekter,entreprenører, bygherrer, videncentre, leverandørertil betonbranchen samt producenter affabriksbeton, betonvarer og betonelementer.Dansk Betonforening er et fagteknisk selskabunder Ingeniørforeningen i Danmark.Læs mere på www.danskbetonforening.dk.