baneavisen - Banedanmark

aneavisen | 15. april 2010| 3KORT NYTSUSAN MÜNSTER STOPPERMed udgangen af april forlader Susan Münster sin stilling somdriftdirektør i Banedanmark. ”Det er ikke uden vemod, at jeg nustopper,” siger den snart forhenværende driftdirektør: ” Det harværet et par lærerige år, hvor jeg har mødt mange engageredeog fagligt dygtige mennesker med et stort hjerte for jernbanen”.Den 1. maj tiltræder Susan Münster en stilling som direktør forHolbæk Forsyning A/S, der er et nyt kommunalt ejet aktieselskab.Områdechef Kirsten Kornerup vil være fungerende driftdirektør,indtil en ny driftdirektør er på plads.BANVERKET OVERGÅR TIL TRAFIKVERKETDen 1. april lukkede det svenske Banverket, der har ansvaret forde svenske jernbaner. Funktionerne er nu overgået til Trafikverket,der er en hel ny konstellation, som står for den langsigtedeplanlægning af trafikken på sporene, på vejene, til vands og i luften.Trafikverket får 6500 ansatte, og hovedkontoret kommer til atligge i Borlänge, omkring 200 kilometer nordvest for Stockholm.Den afdeling, der fremover kommer til at have med jernbanerne atgøre, får navnet Trafik, Järnväg og ledes af Tommy Jonsson.GENERALFORSAMLING I KUNSTFORENINGKunstforeningen for Banedanmark, DSB m.fl. holder generalforsamlingden 27. april klokken 16:30 i kælderen i Sølvgade 10.Her kan man glæde sig til den spændende bortlodning af åretsindkøbte kunstværker. Efter generalforsamlingen indbydes alletil fernisering og stående buffet i opgang B’s hall. Ferniseringener åbent for Kunstforeningens medlemmer og venner. Tilmeldinger ikke nødvendig, og traktementet er gratis. Læs mere omKunstforeningen på intranettet under Kollegialt.Et glimt af fortidenRenoveringen af banegraven ved Vesterport hargivet de ventende passagerer - og projektet - etglimt af fortiden: 21 vægmalerier med reklamerfra 1960’erne, 70’erne og 80’erne.AF KATRINE BEKKER BAUERktb@bane.dkIforbindelse med renoveringen afbanegraven ved Vesterport er derdukket 21 gamle vægmalerier fremi nicherne langs fjernbanesporene.Det er tale om malede reklamer, derreklamerer fra alt lige fra hedengangneWestfalia Pub til FONA og Form &Figur. Malerierne har været gemt bagtræpladerne, som til dagligt holder debillboards, der benyttes til reklamernu om stunder.”Det var en overraskelse, da de gamlereklamer dukkede frem bag de nyereklameskilte,” fortæller byggelederHenrik Vincentsen.Reklamerne er så fine, at Banedanmarkhar valgt at bibeholde dem – mende bliver skjult igen.”Vi vælger at lade være med at gørenoget ved dem. Også fordi væggene inicherne ikke har nogle særlige skader,”siger Henrik Vincentsen.Helt hvilken løsning, Banedanmarkvælger for at bevare malerierne, erikke helt afklaret.”Vi vælger nok at bygge en ny”falsk” bagvæg af træ i nicherne tilat montere billboard-reklamerne på,som så vil skærme reklamerne imodgraffiti, vind og vejr,” siger HenrikVincentsen.”Så det kan være om en 30-40 år,når banegraven måske skal renoveresigen, at der så er nogen, der bliver ligeså overraskede, som vi gjorde,” sigerHenrik Vincentsen.REKLAMER. Langs fjernbanesporene ved Vesterport Station fristes deventende passagerer i øjeblikket af reklamer for eksempelvis pelse fra Kørstrømpå Gl. Kongevej. Foto: Peter ElmholtFØDSELSDAG10 år på banenBaneavisen fylder rundt for første gang. Ogsom for 10 år siden er ambitionen stadig atlave en avis, der dækker hele virksomheden.AF SØREN-PETER FIIRGAARDspfg@bane.dkTiden er en underlig størrelse. Påden ene side er det let at bliveenig om, at den har fart på,men omvendt er der også ting, somvi synes, altid har været der, selv omde måske ikke har så mange år påbagen – som eksempelvis internettet,mobiltelefonen, Øresundsbroen – ogBaneavisen. 10 år er nemlig gået, sidenførste udgave af Baneavisen udkom;den gang som medarbejderavis for deansatte i Banestyrelsen, som Banedanmarkhed i år 2000.13. april 2000 lå den første udgave klar,og her hed det i en præsentationsartikel,at avisen skulle være med til at sørge for,at ledelsen og medarbejderne talte sammeni øjenhøjde, og at den skulle væredet vigtigste medie til kommunikationenpå tværs af hele virksomheden. Førstenummer blev domineret af en forsidehistorieom, at Trafik og Driftsherreblev samlet under navnet Driftsdivison.Overskriften var sat med store typer, ogartiklens forfatter var Melissa Fugl, dervar blevet ansat til at stå for det nyemedarbejderblad, og som i bladets syvførste år fungerede som redaktør.Hvad var ambitionerne, da I begyndte?”Målet var at lave et medarbejderbladfor alle i Banedanmark. Det skulle ikkebare være en avis, der blot informeredeom, hvilke beslutninger, der blev truffeti ledelsen. Baneavisen skulle ogsåRis og ros til DriftDen 1. april blev der indgået ægteskab mellemTrafik og Driftsherre. Blandt medarbejderneer der blandede følelser for alliancen.af Melissa FuglDen 1. april blev 90 medarbejderefra Driftsherre og 550fra Trafik samlet i den nyDriftsdivision.”Godt for organisationen –usikkert for medarbejderne,”lyder meldingen fra Driftsherrei Fredericia.Erling Weber Jensen harværet ansat som strækningsinspektørindtil 1. april. Hvadhans stillingsbetegnelse bliverherefter, er han ikke heltsikker på. Mens han venterpå, hvad den endelige organiseringbringer, passer hansit job som vanligt.”Når man har passet sit jobi en organisation og får atvide, at man skal flyttes udenat få en decideret stillingsbeskrivelse,føler man sig joikke tryg,” siger han.Ros til ny organisationTil gengæld er han fuld aflovord over for den nyDriftsdivision. Den er til gavnbåde for samarbejdet ogregulariteten.”Driftsdivisionen er enstyrkelse af Banestyrelsen.Det er en god idé at samleproblembarnet ét sted,” sigerErling Weber Jensen.Han bakkes op af sin kollegaLennart Hansson, der ersikringsingeniør og driftansvarligfor de sikringstekniskeanlæg.”Det er en kæmpe fordel, atman har lagt dem sammen.Hidtil har alle driftsmidlerligget hos Driftsherre, menTrafik har haft et kraftfuldtfingeraftryk på de valg, der erblevet truffet. Det er sundt forvirksomheden, hvis de, dersætter fingeraftrykket ogsåhar det økonomiske ansvarfor deres dispositioner. Også idriftsituationen,” siger LennartHansson.For sig selv personligt erhan ikke bekymret.”Der er nok ingen, der giderat overtage mit job. Det er forbesværligt, så jeg tror hverken,at jeg får bedre ellerdårligere vilkår,” siger han.Generelt ser han frem til atNy avis på banenBaneavisen er for os alle i Banestyrelsen. Vi har fælles mål, og vihar behov for information og dialog om virksomhedens indre liv ogforandring. Derfor skal avisen ud…af Jens AndersenDa togetforsvandtErik Gammelgaardstyrede trafikken, dader skulle ryddes opefter ulykken iKølkær.Side 2Så er det første nummer afBanestyrelsens nye medarbejderavispå gaden. Avisenvil udkomme hver 14. dag ogerstatter Banebryderen ogvægavisen.Med den nye avis får vi enBANEAVISEN. Baneavisen afløste i sin tid magasinet Banebryderen og vægavisen, og i august sidste år fik avisen nyt layout.afspejle de forskellige mennesker ogholdninger, der er i virksomheden,”siger Melissa Fugl.Mange typer historierBladrer man de mange udgaver afBaneavisen igennem, er der historier ombaneavisenBløde kurverKampen modogforsinkelserhårde skinner 18 medarbejdere harMændene bag Banestyrelsensny design fortællerom tankerne bagdet “ny look”.Side 3hyppig kanal til intern kommunikation,og dermed følgervi op på efterårets undersøgelseaf kommunikationeni Banestyrelsen. Undersøgelsenviste et klart behov for etaktuelt medie, der kunneunderstøtte fælles visionerog mål for virksomheden.Med ”en ny start” har vi iledelsen fastlagt Banestyrelsensgrundlag og vision. Den1. april fik vi ny organisationsstruktur.Nu skal vi igang med udmøntningen afde mange ord - det konkretearbejde.Vi skal tale samme sprogVores nye avis skal være medtil at sørge for, at ledelsen ogmedarbejderne taler sammenbanestyrelsens medarbejderavis · 13. april 2000 · 1. årgang · nr. 1givet deres bud på,hvordan Banestyrelsenundgår forsinkelser.Side 2Erling Weber Jensen, Driftsherrei Fredericia, kenderendnu ikke sin stillingsbetegnelsei den ny organisation.Foto: Lars Lindskov.se, hvad der kommer ud afden ny organisation.”Efter 20 år i virksomhedenhar jeg udviklet en sund pessimismeoverfor organisationsændringer.Læren er, atfor hver organisationsændringhar virksomhedens mål,visioner og strategier væretsværere og sværere at få øjepå. Denne gang er der fremlagten organisationsplan ogen handlingsplan med datoerog ønsker næsten helt ned påmedarbejderniveau. Det harder aldrig været før,” sigerLennart Hansson.Fordel for regularitetenHanne Bjørn er leder afKvalitet og Planlægning iSølvgade.Hun ser en række klare fordelei sammenlægningen.”Vi får nu et mere integreretsamarbejde. Før har manskullet igennem to vidt forskelligeafdelinger i Teknikog Trafik, nu bliver forretningsgangenenemmere. Detbliver lettere at finde ud af,i øjenhøjde. Vi skal have enfælles opfattelse af, hvadBanestyrelsen er, og hvor vier på vej hen.I de kommende år står viover for en gennemgribendeforandringsproces. Arbejdetmed forretnings- og arbejdsgangebliver ikke nogen nemopgave, men et langt sejttræk. Der bliver brug forkommunikation på tværs aforganisationen - og for atalle kan følge med i processen.Her kommer vores avistil at spille en vigtig rolle.Avisen vil bringe nyheder,temaartikler og reportagerfra alle dele af Banestyrelsen– arbejdsmæssigt og geografisk.De forskellige dele afBanestyrelsen er ikke uafhængigeenheder, mentværtimod dele af en helhed,hvor alle arbejder sammenfor et fælles mål – for atjernbanenettet skal fungerebedst muligt. Derfor skal vifølge med i hinandens arbejde,og i hvordan Banestyrelsenhænger sammen ogudvikler sig.Brug avisenhvem man skal tale med,”siger Hanne Bjørn.Det betyder bl.a. noget, fordiBanestyrelsen nu for førstegang har lavet en aftale medDSB om, at der skal betalesbod, hvis togene er forsinket.Ved at Trafik og Driftsherre nuer i samme division, bliversamarbejdet lettere, og det kanhave gavnlig effekt på regulariteten,mener Hanne Bjørn.Nye boller på suppenFormålet med den nyDriftsdivision er at læggedriftsansvaret over i én trimmet,produktorienteret organisation,hvor kunden kunskal forholde sig til ét enkeltprodukt – og ikke til om dentekniske eller trafikale del aforganisationen bliver drevetgodt eller skidt.Driftsdirektør Eigil Sabroe.lover, at alle medarbejderneinden for kort tid vil kunneføle en forskel i hverdagen.”Inden for kort tid vil allekunne mærke, at de er kommetind i en ny organisation.En ny organisation, som ermere produktorienteret endfagligt orienteret. Samtidigskal vi effektivisere. Og detvil medarbejderne kunneføle,” slutter Eigil Sabroe.Avisen bliver det vigtigstemedie til kommunikation påtværs af hele virksomheden.Dels fordi vi som ledelse kankommunikere til alle jerrundt omkring i virksomheden,men også fordi avisengiver jer mulighed for atkommunikere med os og medhinanden.Derfor er vi også interesseredei debat og kommentareri avisen og i at få at vide,hvad der rører sig i netop dithjørne af virksomheden. Hvisdu har noget på hjerte, etspørgsmål, du gerne vil havesvar på, eller du har en idé tilnoget, der skal skrives om iavisen, så skriv, ring ellermail til redaktionen - kun påden måde bliver avisen aktuel,bredt dækkende og nærværende.Baneavisen er ogsådin avis – brug den!banedanmarks medarbejderavis | 25. marts 2010 | 11. årgang | nr. 6Nye tider, nye ureBanedanmark går nui gang med at sættenye ure – i nyt design- op på fjerntogsperronerne.AF KATRINE BEKKER BAUERktb@bane.dkudbud, udliciteringer og udskiftninger afsåvel materiel som personer i Banedanmark.Det er en kombination af fortællingerom dagligdagen og informationerfra ledelsen til virksomhedens mangemedarbejdere – og små ”åndehuller”som eksempelvis tegneserien Ballast,Nu kommer der nye ure oppå 115 af Banedanmarksfjernbaneperroner.”Urene er udtjente, så derfor skalde skiftes nu,” fortæller projektlederKristina Kildegaard fra It.I løbet af 2010 vil Banedanmarkderfor udskifte omkring 600 ureover hele landet. I den anledninghar Banedanmark valgt at giveurene en visuel opdatering i formaf et nyt design: Grå urskive, hvidevisere og ”minutstreger” og en gulsekundviser. Første sted, man kanse et eksemplar af det nye ur, er påfjernbaneperronen på Hellerup Station,hvor de kommer op og hængemidt i april.”De sort-hvide ure, som vi skifternu, er mellem 15 og 40 år gamle.KLAR BESKED. SÅDANBLIVER TRAFIKINFOR-MATIONEN BEDRE.SIDE 3Meget er forandret siden da, ogderfor var det også naturligt at sepå designet og give urene et meremoderne look. Samtidig ønskede viat skabe et ur, der fortsat udstrålerpræcision i forhold til jernbanen,”siger kommunikationschef KarinaNelsing.Moderne - og traditioneltPleks der har ladet sig inspirere afDe nye ure er tegnet af designfirmaetdansk designtradition, så som ArneJacobsens ure. Den mørke urskivemed de lyse streger og visere ervalgt for at skabe en moderniseringaf udtrykket, men på en måde, derHvor de sort-hvide ure er belyststadig passer ind i konteksten ogde øvrige elementer på stationerne.bagfra med et lysstofrør, oplysesurskiven på de nye ure af LED-dioder,der er placeret i kanten af selveurkassen. Løsningen er udviklet isamarbejde med leverandøren Eltime,og urenes læsbarhed er testet af etbrugerpanel.Urene, der bliver skiftet i denneomgang, er omfattet af Trafikaftalenfrem til 2014, så de sort-hvide ure,der funktionsdygtige, vil stadig væresynlige på stationerne rundt omkring.”Men så vidt muligt vil vi skifte alleTættere koordination påKystbanen skal sikre tog til tidenJesper Hansen hilser en tættere koordination på Kystbanenvelkommen: Det er en god idé, at der er nogle, der holdersammen på parterne, siger han.AF KATRINE BEKKER BAUERktb@bane.dkTransportministeriet offentliggjordei sidste uge to rapporterom Kystbanen. Denene rapport er udarbejdet af denschweiziske ekspert Hansjörg Hess,den anden af en Task Force beståendeaf direktørerne i Trafikstyrelsen,DSB First og Banedanmark.Rapporterne giver en række anbefalingerspændende fra helt konkreteinitiativer i den daglige drift, somskal sikre, at togene ikke holderlængere end højest nødvendigtpå stationerne, over justeringer itogenes standsningsmønstre til entæt koordination mellem de involveredeparter – ledet af en uafhængigprojektleder.Udmeldingen om en tæt koordinationom Kystbanen hilses velkommenaf Jesper Hansen.”Det er en god idé, at der er nogle,der holder sammen på parterne,således at vi sikrer et tæt samarbejde.For det er i et samarbejde, at vi bedstskaber tog til tiden. Dette er en godforlængelse af Task Forcens arbejde,”siger Jesper Hansen.Ministerens har også meldt ud, attogenes rettighed skal løftes fra denuværende 82% i 2009 til 90%. Detmener Jesper Hansen også er muligt.”Hvis vi i fællesskab på tværs afpartnerne får adresseret alle TaskForcens og Hess’ anbefalinger, så vildet være realistisk at nå de 90%,”siger han.Initiativer på vejTransportminister Hans ChristianSchmidt understregede også i etbaneavisenNYE TIDER. Banedanmark nye ure på fjernbaneperronerne får grå urskive, hvidevisere og gul sekundviser. Her en testversion af uret, mens det i en prøveperiodehang på Østerport Station. Foto: Peter Elmholtinterview i Berlingske Tidende i sidsteuge behovet for, at en uafhængigprojektleder, kan koordinere arbejdet.”Nu skal vi nøje studere de to rapporter.De vil give et godt udgangspunktfor en forhåbentlig konstruktivdebat med parterne om, hvilkekonkrete initiativer vi på kort sigtskal sætte i værk for at forbedrerettidigheden for passagererne påKystbanen,” siger ministeren i enpressemeddelelse.TOG TIL TIDEN. Transportminister HansChristian Schmidt vil have et tætteresamarbejde mellem Banedanmark,DSB og DSB First omkring trafikkenpå Kystbanen. Foto: Polfotoure på samme station, så længe det erøkonomisk fornuftigt, sådan at der eren ensartethed på den enkelte station,”SEMINAR I PRODUK-TION SÆTTER FOKUSPÅ UDFORDRINGER I2010SIDE 3siger Kristina Kildegaard.styret med Frankfurttid:på en station går forskelligt,” sigerKristina Kildegaard.Nye ure led i en større indsatsSelve urværket i de nye ure er”Så man vil ikke opleve, at ureneDe nye ure er en del af en størreindsats for at komme efterslæbet påtrafikinformationsområdet til livs ogskal give passagerne et højere serviceniveaupå stationerne. Udover deca. 600 ure vil Banedanmark indenudgangen af 2010 have sat mereend 600 skærme med ankomst-,afgangs- og sporinformation op påbliver gennemført af trafikinforma-stationer landet over og over 3000nye højttalere op. Alle projekternetionsteamet i It Projekter.Kommunikation er desuden ved atfå lavet armbåndsure-versioner afstationsurene. De kommer til salg iBanedanmarks webshop i løbet afforåret, og vil kunne fås i en herre-og damemodel.som Lars Andersen trofast har stået forgennem alle årene.Tiden går hurtigt, og meget er ændrethos Banedanmark i de 10 år, der er gået.Flere måder at orientere sig på.Melissa Fugl er glad for, at Baneavisenstadig eksisterer, selv om der i dag ermange andre måder at orientere sigom, hvad der sker i Banedanmark.Og der er stadig plads til – og behovfor – en medarbejderavis i Banedanmark,hvis den er skruet sammenpå den rigtige måde, mener kommunikationschefKarina Nelsing, dersamtidig er ansvarshavende redaktørfor baneavisen.” Baneavisen, Baneinfo, mails, sms,nyhedsbreve med videre har alle deresforskellige styrker, og vi bruger megetaktivt hver enkel af dem i samspil iarbejdet på at sikre en effektiv internkommunikation og dele viden på tværsaf Banedanmark. I Baneavisen kan vikomme mere i dybden med historierne,få sat spot på flere kollegaer og kommebag deres projekter og de forskelligeaktiviteter. Forskellen her i 2010 er,at der er kommet et mere tæt parløbmellem Baneavisen og Baneinfo –hvor de dækker hver deres del af deninterne kommunikation,” siger hun.Her ved 10-års fødselsdagen, skerder også lidt nyt, idet overtegnede fraog med næste nummer får det dagligeansvar for avisen. Målet er dog detsamme, som da Melissa Fugl for 10år siden satte sig til tasterne for atskrive de første artikler til baneavisen:at lave en medarbejderavis med trykpå ordet medarbejder.

4 |baneavisen | 15. april 2010Ikke mere bane til BauerEfter 47 år i banenstjeneste takker trafiklederVerner Bauer af.Sådan da. Verner erstadig klar til et parvagter hen over sommeren.AF KATRINE BEKKER BAUERktb@bane.dkTrafikleder Verner Bauers fararbejdede som maskinmesterved Storebæltsfærgen i Korsør.Så da Verner 18 år gammel kiggedesig om efter et arbejde, sagdeVerners far:”Du skal da ind i fars firma”.Og sådan blev det. Verner søgte indved DSB i 1963 og kom på Jernbaneskolei Sølvgade. Langt fra morog far i Korsør:”Men heldigvis boede min farmorpå Nørrebro, så der kunne jeg overnatte,”fortæller Verner.JUBILÆER25 ÅR3. MAJKørestrømsmontørFrank Sallerup MadsenProduktion Øst, Hovedstad Kbh7. MAJBanemontørHans Frederik LarsenProduktion Vest Spor Od28. MAJBanemesterArild Steen ClausenProduktion Øst Spor RgBaneavisen er Banedanmarks medarbejderavisog udkommer hver 14. dag.Ring eller skriv til redaktionen, hvis du haridéer eller forslag til artikler eller historiertil avisen.ANSVARSHAVENDE REDAKTØRKarina NelsingREDAKTIONENAnne Kold Kasper, Melissa Fugl, TinaNørgaard Andersen, Lisbeth Ligaard,Katrine Bekker Bauer, Gitte Sørensen, PiaVannacci Elnif og Søren-Peter FiirgaardBanedanmark KommunikationAmerika Plads 152100 København ØTelefon: 8234 0000 / 8234 2170E-mail: baneavis@bane.dkAvisen er trykt hos: BordingGraphic A/SOplag: 2.700Papir: MultiDesign Original White 115 grISSN: 1600-4426Bladfordeling: Intern ServiceTelefon: 8234 1848Verner vidste intet om jernbanenpå det tidspunkt, men det blevder lavet om på: Ud over tidenpå skolebænken blev Verner ogsåsendt på udstationeringer, bådepå en landstation og en bystation.Det sidste blev i Slagelse – og hvorandre boede på logi, boede Vernerhjemme hos mor og far.”Andre brugte en stor del af deresusle løn på at bo på værelse, så påden måde var det smart nok. Menmåske havde det været sundt for migat stå på egne ben,” funderer Verner.Sommerferie på Nivå StationEfter udstationeringerne skulleVerner op til trafikmedhjælpereksamen.Det var knald eller fald, menVerner klarede skærene. Så kunnehan blive afløser.”Man skulle søge hos Schmidt,der sad inde på Bernstorffsgade.Han styrede hele afløserkorpset,”fortæller Verner.Efter endt militærtjeneste søgteVerner en ”fuld udstationering” ogendte i første omgang 14 dage i Rødby.”Her skulle jeg nogle gange mødeklokken 6 om morgenen. Så det varnoget med at overnatte på en luftmadrasnogle gange, inden jeg skullemøde,” siger Verner.Hen over sommeren i 1969 var Verner,der i mellemtiden også var blevetgift, udstationeret på Nivå Station itre måneder.”Vi havde lige fået vores førstebarn, så familien blev installeret i etvillatelt på campingpladsen, og såholdt vi sommerferie på den måde,”fortæller Verner.I 1971 fik Verner chancen for atkomme på Korsør Station. Det passedefint, for nu havde han også købt husi Korsør. 19 år blev det til i Korsør.”Jeg blev, lige indtil de tog det førstespadestik til broen. Så tænkte jeg; ”Numå jeg hellere komme væk, mens jegstadig kan bestemme, hvor jeg vil hen,”KONKURRENCEsiger Verner, der kom til Roskilde – hvorhan har været lige siden.Krig og fly simulatorerVerner har aldrig fortrudt, at hanvalgte banen dengang i ’63:”Når krisen kradser, og andremister sit arbejde, så har det væreten god og sikker stilling,” siger han.De skiftende arbejdstider har hellerikke generet ham.”Jeg har altid godt kunne lide atarbejde om natten. Tiden går stærktom natten. Skiftende arbejdstiderer mere afvekslende, synes jeg. Såkan jeg lave noget i hverdagene,som andre ikke har mulighed for,fordi de skal på arbejde,” siger han.I fritiden er det ikke jernbanen,der trækker.” Hvis vi er ude og rejse, skal jegda lige hen og se på stationen. Mendet er ikke noget, jeg opsøger på denmåde,” siger Verner.Det er mere haven eller flysimulatorenpå computeren, der lokker. Ogbøger om Anden Verdenskrig. Deter Verners store interesse, så turener indimellem gået til Normandietog Berlin.”Og ture til England, hvor voresældste datter bor,” fortæller Verner.Afskeden holdt Verner inden påskepå Roskilde Station. Hvor jernbaneorkestretfra Korsør naturligvisspillede op. Og så er det slut medbanen for Bauers vedkommende.Næsten da:”Jeg har sagt, at hvis de får brugfor mig, for eksempel i sommerferien,så stiller jeg gerne op,” siger han.I sidste nummer af baneavisen spurgte vi, hvilke fire store sporarbejder, der blev påbegyndt i dagene omkring påske. Det rigtige svar var Nordbanen, Nordvestbanen,Sønderborgbanen og strækningen mellem Herning og Holstebro. Susanne Hansen fra It-drift kendte det rigtige svar og vil få tilsendt en præmie.Denne uges konkurrence kræver lidt hovedregning, optælling, et godt gæt eller en rundtur på intranettet. Som man kan læse om andetsteds i avisen,så fejrer baneavisen sin 10 års fødselsdag. Men hvor mange numre er der egentlig i alt udkommet af baneavisen?Ved du det, så send en mail til konkurrence@bane.dk - senest torsdag den 22. april.STOLT. Til sin afsked fik trafiklederVerner Bauer fortjenstmedaljen i sølv.Foto: Bo NymannKONTAKT OSModtager du ikke baneavisen, eller har duændringer til dit abonnement, bedes dukontakte Intern Service. Ring på 8234 1848,eller mail til kon torhold@bane.dk.BallastAF LARS ANDERSENHar du kommentarer, idéer eller læserbrevetil baneavisen, er du velkommen til at kontakteos.RING ELLER SKRIV TILSøren-Peter Fiirgaard, 8234 2170,Katrine Bekker Bauer, 8234 2430,baneavis@bane.dk