Detailhandelsanalyse COWI.pdf - Struer kommune

HVIDBJERGDetailhandelsanalyseStruer KommuneSTRUERDETAILHANDELHJERMUdarbejdet af COWI A/S

Detailhandelsanalyse i Struer Kommune, 2011COWI A/S i samarbejde med Struer KommuneFotos:COWI A/SLayout:COWI A/S

04 / 1. INDLEDNING & SAMMENFATNING08 / 3. BUTIKSANALYSE16 / 4. INDKØBSADFÆRD & KUNDESTRØMME24 / 5. FORBRUGSPOTENTIALE & AREALBEHOV

4 / DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE INDLEDNING01/INDLEDNING &SAMMENFATNINGCOWI A/S har i samarbejde med Struer Kommune foretageten analyse af detailhandlen i kommunen, som led ikommunens overordnede planlægning for den fremtidigeudvikling af bymidten og kommunens detailhandel.Rapporten giver et overblik over detailhandlens aktuelletilstand i hele kommunen og et billede af, hvordankunder og besøgende i Struer bruger bymidtens butikkerog bevæger sig rundt i strøgområdet, og hvad der erårsagen til at indbyggerne handler i andre byer uden forkommunen.SammenfatningDetailhandlen i Struer Kommune består af ca. 129 butikkermed Struer by, som kommunens klart største udbudspunkt.Struer by har en central placering og er derfor lettilgængelig for indbyggerne i hele kommunen. Nærhedentil Holstebro er en udfordring for detailhandlen i Struerby, idet oplandet mod syd hurtigt aftager i takt medafstanden til Holstebro. Butiksbestanden i Holstebro Kommuneomfatter ca. 433 butikker. Både Holstebro bymidteog butiksområdet ved Ringvejen med Bilka og flere storeudvalgsvarebutikker trækker kunder fra Struer Kommune- bl.a. i kraft af pendlingsrelateret handel.Robust dagligvarehandelDe største dagligvarebutikker er koncentreret i Struer by.

INDLEDNING DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE / 5Butikkerne ligger fordelt i flere centerområder, hvor butiksdannelsenved Holstebrovej udgør det største områdemed både discountbutikker og stort supermarked.Bymidtens butikker består af et varehus, en discountbutikog et udbud af mindre specialbutikker. Herudoverer der en centerdannelse ved Ølbyvej med supermarkedog flere specialforretninger. Thyholms dagligvarehandelbestår af to velfungerende dagligvarebutikker i Hvidbjerg,som står stærkt i området og forsyner hele Thyholm.Herudover er dagligvarehandlen i Struer Kommunekendetegnet ved mindre dagligvareenheder som mindresupermarkeder, købmænd og kiosker, der typisk forsyneret mindre lokalt opland og fungerer som mulighed forat foretage suppleringskøb til de hovedindkøb, somforetages i Struer by.Dækningsgraden i Struer Kommune ligger på et forholdsvishøjt niveau taget nærheden til Bilka i Holstebroi betragtning og vidner om en robust dagligvarehandel,hvor langt hovedparten af indbyggerne foretrækker athandle deres dagligvarer lokalt. Dækningsgraden på ca.101 angiver, at der stort set er balance i handlen ellermåske et marginalt overskud. At der er balance mellemomsætning og forbrug vurderes særligt at skyldes turisternesbidrag til omsætningen i dagligvarehandlen, ogat Struers opland sandsynligvis rækker lidt ud over kommunegrænsen- særligt mod øst og vest. Dækningsgradenfor Thyholm på ca. 81 vidner om en forholdvis stærk lokaldagligvarehandel, men hvor en del af lokalområdetskunder også foretager en vis andel af deres dagligvareindkøbi Struer.DataindsamlingDetailhandelsanalyserne bygger på et omfattende datagrundlag,som er indsamlet på forskellig vis./ Indsamling af CVR-data og besigtigelse af kommunensbutikker/ 200 stopinterviews på udvalgte steder i kommune/ Feltstudier i Struer bymidteUdvalgsvarehandlen i skarp konkurrenceNærheden til Holstebro har særlig betydning for udvalgsvarehandlen,hvor konkurrencen både udgøres afHolstebro bymidte og centerdannelsen ved Ringvejen.Dækningsgraden er ca. 76 og 73 inden for henholdvis”beklædning” og ”øvrige udvalgsvarer” og svarer til, atindbyggerne i Struer Kommune handler ca. 1/4 af deresudvalgsvarer uden for Struer Kommune. Størstedelen afforbruget lægges i Holstebro, men Internethandlen udgørogså en del af den handel, som lægges uden for kommunen.I forhold til andre sammenlignelige byer med hensyntil størrelse og nærhed til en større konkurrent vurderesStruer at være positioneret som forventet i konkurrencenmed Holstebro. Udvalgsvarehandlen er stærkt præget afkonkurrencen, men der bør samtidig være mulighed for atforbedre Struers position i et vis omfang.Detailhandlens attraktionButiks- og vareudvalget er en afgørende faktor forkundernes opfattelse af et butiksområdes attraktionsværdi.Udvalgeter både bestemt af variation og dybde.I Struer vurderes attraktionen af detailhandlen ud fra

6 / DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE SAMMENFATNINGparameteren ”variation” at være god, idet de primærebrancher er repræsenteret i Struer by, mens flere af demeget specialiserede butiksbrancher dog ikke findes.Derimod er dybden inden for de enkelte brancher beskeden.Da forbrugerne i dag ønsker valgfrihed og mulighedfor at sammenligne varer, er butiksdybden en svaghed forStruer.Kædekoncepter og -butikker er en anden indikatorfor en handelsbys attraktion. Mange kunder ønsker i dagat handle i de kendte kædebutikker, hvorfor mange kædebutikkerogså øger attraktionsværdien. Kædeandeleni Struer Kommune er forholdvis lav i forhold til andresammenlignelige kommuner. Det kan skyldes en langtradition for iværksætteri inden for detailhandelsbranchen,men den primære årsag vurderes at være nærhedentil Holstebro, som i kraft af sin størrelse og beliggenheder mere attraktiv for kæderne. Den lave kædeandel kanvære en ulempe for Struer, idet butikkerne uden forkædesamarbejde typisk er mere sårbare overfor nedgangi konjunkturerne.Synergi mellem dagligvarer og udvalgsvarer200 kunder i Struer Kommune er blevet interviewetom deres indkøbsvaner og om, hvornår de vælger ogfravælger at handle i Struer bymidte. Analyseresultaternetegner et billede af, at der er en gruppe af indbyggere,som foretager størstedelen af deres indkøb af dagligvareri Struer bymidte. Denne gruppe foretager også størstepartenaf deres udvalgsvarer her. En anden del af indbyggerneforetager indkøb af dagligvarer ved Holstebrovejeller i lokalområdet tæt på deres bopæl. Kendetegnendefor denne gruppe er, at de foretager en større del afderes indkøb af udvalgsvarer i Holstebro. Attraktionen afHolstebros butiksområder skifter afhængigt af, om kunderneefterspørger beklædning eller øvrige udvalgsvarer.Når kunderne efterspørger tøj- og skobutikker er Holstebrodet foretrukne sted at handle, mens butiksområdetved Ringvejen i Holstebro foretrækkes, når det handler omindkøb af øvrige udvalgsvarer.Samlet set indikerer resultaterne, at der er synergimellem dagligvare- og udvalgsvarehandlen i Struerbymidte. Udvalgsvarehandlen vurderes ikke at væretilstrækkelig stærk til at kunne stå alene, hvorfor fortsatgode muligheder for at handle dagligvarer i centrum eren forudsætning for, at udvalgsvarehandlen kan klare sigi konkurrencen med Holstebro. Lukningen af Løvbjergi Vestergade vurderes i denne sammenhæng, at havesvækket udvalgsvarehandlen i bymidten. Modsat kandagligvarekoncentrationen ved Holstebrovej være en delaf årsagen til, at dagligvarehandlen klarer sig godt trodsnærheden til Bilka.Valg og fravalg af Struer bymidteNærhed har størst betydning for at vælge Struer bymidtesom indkøbssted, hvis man bor i Struer by. Vaner ogønsket om at støtte og handle ved de lokale butiksdrivendespiller også en væsentlig rolle. For indbyggerebosat uden for kommunen er muligheden for at ”kombinereindkøb med andre gøremål” og fordi man ”kommerforbi på vej til eller fra arbejde” de vigtigste årsager til athandle i Struer bymidte. Fastholdelse af arbejdspladser ibymidten og fokus på at koncentrere øvrige byfunktionersom fx læge, sundhedstilbud og andre private servicetilbudtæt på butikkerne må derfor anses som et væsentligtelement i en fremtidig strategi for Struer bymidte ogdetailhandlens udvikling.Når Struer fravælges er det primært pga. at kunderneønsker et større udvalg af både dagligvarer og udvalgsvarerog ønsker at kunne handle stort ind. Udsalg og godetilbud på bestemte varer har også stor betydning. Forindbyggerne i Struer by fravælges Struer bymidte også,fordi man ønsker en hyggetur i en anden by eller fordi derer bedre oplevelser i en anden by. Årsagerne til fravalgaf Struer bymidte vurderes i høj grad at være præget afnærheden til Bilka, som er den klart mest foretrukne butikuden for Struer Kommune.2 stærke akser tegner bymidtenTilgængeligheden til strøggaderne i Struer bymidtevurderes at være særlig god. Samspillet mellem indfaldsvejenetil bymidten og mange centrumsnære p-pladserskaber et godt og funktionelt ankomstsystem. Medmeget få meters gåafstand fra p-pladserne til Østergadeog Vestergade er der ligeledes god adgang til bymidtensbutikker fra bymidtens ankomstpunkter.Med p-pladser på stort set hele bagsiden af Østergadeog Vestergade er der let tilgængelighed til de enkelte deleaf strøggaderne. Umiddelbart er det en fordel, idet detgør handelssituationen meget effektiv, men kan samtidigvære en ulempe, idet kunderne ikke passerer mange af

SAMMENFATNING DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE / 7de øvrige butikker i strøggaderne på deres indkøbsturog dermed heller ikke fristes til at foretage andre køb.Samtidig kan det give indtryk af færre kunder i bybilledet,end der reelt er til stede, som igen har betydning forkundernes samlede opfattelse af Struer som handelsby.Kundeflowet i Struer bymidte danner 2 stærke akseromkring de mest velfungerende dele af strøgområdetmed de stærkeste butikker. Den ene akse dannes af destærkeste udvalgsvarebutikker i Østergade, som er centreretinden for en strækning på ca. 200 m. Den anden aksegår på tværs af Østergade og dannes mellem Østergadeog Kvickly. Aksen dannes af kundetilstrømningen til de todagligvarebutikker, Rema 1000 og Kvickly. Sidstnævnteakse har et særdeles stærkt kundeflow trods det faktum,at kun få butikker - ud over de to dagligvarebutikker - harfacade ud mod aksen og dermed er med til at formedenne.Der er en stærk sammenhæng mellem kundeflow oghuslejeniveauet i strøggaderne i Struer. Huslejeniveauerneer med til at understrege bymidtens 2 akser. Lejeniveaueti Østergade er det højeste i hele bymidten og afspejler detstærke kundeflow og dermed attraktionen af denne del afgågaden. I området ved Kvickly ligger lejeniveauet ca. 20% lavere, men dog højere end i Vestergade, som vurderesat ligge godt 30 % lavere end lejeniveauet i Østergade.Den fremtidige udvikling af Struer bymidte bør tageafsæt i de 2 stærke akser og et forsøg på at hægte Vestergadebedre op på akserne. Vestergade er svækket af fleretomme butikker i den vestlige del af gaden - herunderLøvbjergs tidligere lokaler. Etablering af en ny stærk ankerfunktion,som genererer mange besøg, vil kunne væremedvirkende til, at gøre det mere attraktivt at drive butik idenne del af gågaden og bør derfor være en central del afen fremtidig strategi for udviklingen af detailhandlen ogattraktionen af Struer bymidte.2 stærke akser. Observationer af kundernes adfærd i bymidten tegner et billede af 2 markante akser i strøgområdet, hvor kundestrømmene erstærkest.Imerco IntersportTop fashionApotekMr. ArthurRådhusBiografBibliotekKulturhusMuseumMatasKvicklyRema 1000Damkjær Sko

8 / DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE BUTIKSANALYSE02/BUTIKSANALYSEI efteråret 2011 er der foretaget en analyse af butikkernei Struer Kommune som et led i vurderingen af detailhandlenstilstand og udviklingsmuligheder. Arbejdet haromfattet kortlægning af butikker, deres beliggenhed,butikstype, kædetilhørsforhold, omsætning, bruttoetagearealmv.For at få et indtryk af butiksstrukturen og styrkeforholdenemellem de primære butiksområder i kommunener butikkerne inddelt i 3 delområder:MetodeButiksanalysen tager udgangspunkt i et udtræk fradet centrale virksomhedsregister (CVR) for StruerKommune. Butikslisten er blevet kvalitetssikret viatelefonisk kontakt, internetopslag, besigtigelse oglokalkendskab til områdets butikker.► Struer by► Thyholm► Øvrig kommuneButiksstruktur og udbudDer er i alt ca. 129 butikker i Struer Kommune, hvoraf ca.30 % er dagligvarebutikker. Butiksstrukturen i kommunener med tydelighed udtryk for den centraliserede butiksstruktur,hvor Struer by både befolkningsmæssigt oghandelsmæssigt er den klare hovedby.I Struer by bor knap halvdelen af kommunens indbyggere,mens byen rummer ca. 2/3 af kommunens butikker.Det største udbudspunkt er Struer bymidte, hvor langthovedparten af kommunens beklædningsbutikker liggersammen med dagligvarebutikker og øvrige udvalgsvarebutikker.Omkring Holstebrovej ligger to større butiks-

BUTIKSANALYSE DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE / 9områder. Det nordligste område består af en kombinationaf dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker, mens detsydlige område er udlagt til butikker med særlig pladskrævendevarer og består af tømmerhandler/byggemarkeder,bilforhandlere, møbelbutik mv. Tilsammen udgørbutikkerne i Struer by et forholdsvis bredt udvalg, somomfatter de fleste brancher i detailhandlen, mens merespecialiserede brancher som fx handel med musikinstrumenter,ortopædiske artikler og tobaksforretninger ikkeer repræsenteret i Struer by. Butiksudvalget er forholdsvisbredt, men da der inden for mange brancher kun er énbutik, er dybden i butiksudbuddet til gengæld forholdvisringe. For kunderne er et bredt udbud ensbetydende medvalgmuligheder. En ringe dybde i butiksudvalget giverikke kunderne valgfrihed og mulighed for at sammenlignepriser og kvalitet, hvilket de er vant til at kunne i størrehandelsbyer og på Internettet.Butikskoncentrationen i Struer midtby er størst iØstergade, mens butikkerne ligger mere spredt i Vestergade.Det gælder særligt den vestlige del af gågaden iVestergade, hvor bl.a. flytningen af Damkjær Sko og Løvbjergsamt to andre tomme butikslokaler er medvirkede tilat skabe ”døde” passager. I Østergade er der kun meget fåtomme butikslejemål, og en igangværende butiksrotationvidner om betydningen af en god butiksplacering, hvorflere butikker er villige til at flytte for at positionere sigbedre i forhold til kundestrømmene i gågaden.Butiksbestand 2011Struer KommuneIndbyggertal Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer Særlig pladskr. I alt FordelingStruer by 10.572 26 17 32 8 83 64 %Struer by 26 17 32 8 83Thyholm 3.423 7 4 8 3 22 17 %Hvidbjerg 4 3 5 2 14Jegind 1 0 0 0 1Lyngs 0 0 1 0 1Uglev 1 0 0 0 1Øvrige 1 1 2 1 5Øvrig kommune 8.195 5 2 13 4 24 19 %Asp 1 0 2 0 3Bremdal 0 0 2 0 2Fousing Kirkeby 0 0 0 1 1Hjerm 2 0 2 0 4Humlum 2 1 0 0 3Linde 0 0 1 0 1Resenstad 0 0 1 0 1Vejrumstad 0 0 1 0 1Øvrige 0 1 4 3 8I alt 22.190 38 23 53 15 129

10 / DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE BUTIKSANALYSEThyholms detailhandel er forankret i Hvidbjerg, somdet største udbudspunkt. Trods kort afstand til Struer ogrelativt få indbyggere i Hvidbjerg ( ca. 1.200 indb.) er derforholdsvis mange butikker. Det skyldes, at Hvidbjerg harThyholm som hele sit opland samtidig med, at en stor delaf sommerhusområderne i Struer Kommune ligger tæt påHvidbjerg.I den øvrige del af kommunen uden for Thyolm ogStruer er butiksudbuddet begrænset. De største udbudspunkterer byer med under 5 butikker. Butikkerne forsynerhovedsageligt et lokalt opland, mens enkelte butikkerskiller sig ud som specialbutikker, der forsyner et størreopland. I flere af de mindre byer ligger en dagligvarebutik,hvor husholdningerne primært foretager suppleringskøbaf dagligvarer.Lav kædeandelDetailhandlens attraktion er ud over bredden og dybdeni butiksbestanden også afhængig af tilstedeværelsen afkædebutikker. I Struers detailhandel er ca. 30 % af butikkerneorganiseret i en frivillig kæde eller en kapitalkæde,mens de resterende er selvstændige butikker. Sammenlignetmed andre kommuner ligger kædeandelen i StruerKommune forholdsvis lavt og indikerer, at der har væreten udbredt tradition med at drive selvstændig forretningi Struer. Fx lå kædeandelen i Ringkøbing-Skjern Kommunepå ca. 45 % i 2009 og 40 % i Jammerbugt Kommune i2008. Den lave andel af kædebutikker vurderes at væreKædetilknytning 2011Struer KommuneKæde Frivillig Uden for kæde I altStruer by 18 13 52 83Struer by 18 13 52 83Thyholm 0 3 19 22Hvidbjerg 0 2 12 14Jegind 0 0 1 1Lyngs 0 0 1 1Uglev 0 1 0 1Øvrige 0 0 5 5Øvrig kommune 0 4 20 24Asp 0 1 2 3Bremdal 0 1 1 2Fousing Kirkeby 0 0 1 1Hjerm 0 1 3 4Humlum 0 1 2 3Linde 0 0 1 1Resenstad 0 0 1 1Vejrumstad 0 0 1 1Øvrige 0 0 8 8I alt 18 20 91 129

BUTIKSANALYSE DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE / 11Omsætning og dækningsgrad 2010OmsætningDagligvarer Beklædning Øv. udv.varer I alt FordelingStruer by 427 79 224 731 81%Thyholm 67 8 20 94 10%Øvrig kommune 45 11 22 78 9%I alt 539 97 267 903 100%DækningsgradDagligvarer Beklædning Øv. udv.varer I altStruer by 168 130 129 150Thyholm 81 38 36 60Øvrig kommune 23 14 13 20I alt 101 76 73 88I alt ekskl. turisme 94 65 72 82lig med en generel lavere attraktion af detailhandlen ogskyldes sandsynligvis nærheden til Holstebro, som i kraftaf sin størrelse typisk er mere forenelig med kædernesudviklingsstrategier. Modsat er mange butikker unikkemed en lang historie bag sig og kan være en styrke forområdet, da de skiller sig væsentlig ud fra kædebutikkernei konkurrerende områder. Tidligere erfaringer viser,at særligt turisterne tiltrækkes af butikker, som de ikke kanhandle i derhjemme.Den største kædeandel findes i dagligvarehandlen,hvor langt de fleste betydningsfulde dagligvarekæder errepræsenteret. Her ligger kædeandelen på ca. 50 %.En lav andel af kædebutikker kan i nogle tilfældegøre detailhandlen mere sårbar overfor ændringer ikonjunkturer og generationsskifte. Sårbarheden overforkonjunkturer gælder særligt selvstændigt butiksdrivende,som kun har haft butikken i få år.Dagligvarehandlen står stærktOmsætningen i detailhandlen i Struer Kommune erstørst inden for dagligvarer, hvor ca. 60 % af omsætningenligger. Fordelingen af omsætningen på de 3geografiske områder (Struer by, Thyholm og den øvrigekommune) viser med tydelighed, at langt hovedpartenaf detailhandelsaktiviteterne sker i Struer by. Der erkun en lidt større koncentration af udvalgsvarehandlenend dagligvarehandlen i Struer by, hvilket understregerStruers position som den største handelsby i kommunenbåde inden for udvalgsvarer og dagligvarer. Normalt sesen større spredning af dagligvarehandlen i kommunen,mens en koncentration af udvalgsvarehandlen i sammestørrelsesorden som i Struer er almindelig. Dagligvarehandlenskoncentration vurderes at være udtryk for atde omkringliggende byer er forholdsvis små, og at Struer

12 / DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE BUTIKSANALYSEmed sin status og placering som central handelsby forkommunens indbyggere er det naturlige indkøbsstedmed et stort butiksudbud.Dækningsgraden er udtryk for forholdet mellemindbyggernes forbrug og omsætningen i detailhandleninden for et afgrænset område og er et anvendeligt målfor de enkelte handelsbyers detailhandelsmæssige styrkeog oplandseffekt. En dækningsgrad over 100 udtrykker,at omsætningen i butikkerne er større end indbyggernesforbrug.Den samlede dækningsgrad inden for dagligvarehandlenpå 101 viser, at denne branche generelt klarersig godt og stort set er i balance med borgernes forbrug.Forskellene er imidlertid store internt i kommunen, hvorberegningerne bekræfter, at hovedparten af kommunensindbyggere foretager deres dagligvareindkøb i Struer by.Thyholm har generelt en forholdsvis stærk dagligvarehandelsammenlignet med indbyggertallet og på trods afnærheden til Struers butiksudbud. Turismen på Thyholmer sandsynligvis medvirkende til, at dækningsgradenlokalt på Thyholm er forholdsvis høj. I den øvrige del afkommunen uden for Struer by og Thyholm består dagligvarehandleni dag af mindre butikker, købmænd, kioskerog lignende, der af flertallet af lokalområdets beboerebruges til suppleringskøb, mens hovedindkøbene foregåri Struer by.Balancen mellem dagligvarebutikkernes omsætningog indbyggernes forbrug er set i relation til nærheden tilBilka i Holstebro et signal om, at indbyggerne foretrækkerat handle deres dagligvarer lokalt i kommunen.Ud fra besøgstal og turisternes døgnforbrug inden fordetailhandlen vurderes turisterne at bidrage med ca. 5-7% af dagligvareomsætningen i kommunen. Fratrækkesturistomsætningen i de samlede opgørelser fremkommerdet egentlige forhold mellem indbyggernes forbrug ogbutikkernes omsætning. Dækningsgraden på ca. 94 viser,at indbyggerne i Struer Kommune handler mere uden forkommunen end folk bosatte uden for kommunen handleri Struer.Udvalgsvarehandlen under presDen generelle vækst i økonomien i perioden fra2001-2007 førte til en ekstrem forbrugsvækst inden forudvalgsvarehandlen. Væksten er siden starten på denøkonomiske krise i 2008 blevet afløst af et hurtigt forbrugsdyk,som især er gået ud over udvalgsvarehandlen,mens dagligvarehandlen i hele perioden har ligget merestabilt.Dækningsgraden for beklædning og udvalgsvarerligger på forholdsvis samme niveau, og indikerer, atomtrent en fjerdedel af indbyggernes forbrug lægges ibutikker uden for kommunegrænsen - sandsynligvis primærti Holstebro. Fratrækkes turisternes forventede andelaf omsætningen i udvalgsvarehandlen fremgår det, at den

BUTIKSANALYSE DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE / 13Bruttoetageareal 2011Struer KommuneDagligvarer Beklædning Øv. udv.varer Særlig plads.kr. I alt FordelingStruer by 12.665 4.100 11.400 9.800 37.965 77 %Struer by 12.665 4.100 11.400 9.800 37.965Thyholm 2.260 530 1.900 1.500 6.190 21 %Hvidbjerg 1.510 430 840 1.000 3.780Jegind 200 - - - 200Lyngs - - 700 - 700Uglev 300 - - - 300Øvrige 250 100 360 500 1.210Øvrig kommune 1.520 600 1.710 1.050 4.880 10 %Asp 400 - 90 - 490Bremdal - - 140 - 140Fousing Kirkeby - - - 200 200Hjerm 420 - 170 - 590Humlum 700 400 - - 1.100Linde - - 120 - 120Resenstad - - 550 - 550Vejrumstad - - 300 - 300Øvrige - 200 340 850 1.390I alt 16.445 5.230 15.010 12.350 49.035 100 %laveste dækningsgrad er inden for beklædning i overensstemmelsemed de generelle erfaringer om forbrugernesindkøbsadfærd.Sammenlignes dækninsgraden i Struer med fx Hobro,som størrelses- og oplandsmæssigt er forholdsvis sammenlignelig,så er dækningsgraden for de to byer stort setens inden for dagligvarehandlen, mens udvalgsvarehandlenstår langt stærkere i Hobro end i Struer. Sammenlignetmed fx Ringkøbing Kommune, som geografisk strækkersig over et stort areal og har nærhed til Herning og Holstebro,står udvalgsvarehandlen i Struer også svagere.Sammenholdt med en mindre nedgang i befolkningstalletover de seneste år, vurderes udvalgsvarehandleni Struer at være under pres, og det vil formodentligfortsætte i de kommende år, såfremt der ikke sker et skiftei den generelle forbrugsudvikling eller indkøbsmønstrenei området.60%50%35302520151050DagligvarerBeklædningØv. udv.varerSærlig plads.kr.DagligvarerBeklædningØv. udv.varerSærligplads.kr.StrøggaderArealfordeling og lejeniveauDet samlede bruttoetageareal til butikker i Struer Kom-40%30%Samlet20%10%0%StrøggaderSamlet

14 / DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE BUTIKSANALYSEImercoIntersportTop fashionApotekMr. ArthurRådhus1.000 kr/m21.500 kr/m2750 kr/m2750 kr/m2Biograf1.200 kr/m2BibliotekKulturhusMuseumMatasKvicklyRema 1000Damkjær SkoStrøgområdets andel af butiksarealet i Struer byOmsætning pr. m 2Dagligv. Beklæd. Øv. udv.v. I altStrøgområde 29% 67% 21% 31%Dagligv. Beklæd. Øv. udv.v. I altStrøgområde - 23.000 27.000 27.000Struer by 41.000 20.000 20.000 27.000Kommune 36.000 19.000 18.000 24.000mune er knap 50.000 m 2 inkl. areal til butikker med særligpladskrævende varer. Fordelingen af arealer til detailhandelsformåli kommunen understreger den centraliseredecenterstruktur med én hovedby.Butiksrealet i strøgområdet i Struer by udgør ca. 31% af det samlede butiksareal i Struer by, når der ses bortfra særlig pladskrævende varer. Fraregnet butikker medsærlig pladskrævende varer udgør strøgområdets butikkerknap en tredjedel af det samlede bruttoetageareal iStruer by. Inden for de enkelte brancher er beklædningden branche, hvor den største andel af det samlede bruttoetagearealligger i strøgområdet.I Struer Kommune har ca. 50 % af butikkerne et bruttoetagearealunder 200 m 2 . I strøgområdet er andelen afde mindre butikker større, hvor de udgør ca. 60 % af butikkerne.Samlet set er ca. 90 % af butikkerne i strøgområdetunder 500 m 2 .Omsætningseffektivitet og lejeniveauAnalysen af butikkernes omsætning pr. m 2 siger noget om,hvor effektivt butikkernes arealer udnyttes, og indikererderfor hvor effektivt butikkerne drives. Erfaringsmæssigter omsætningen pr. kvadratmeter højest i nye butikker itætbyområder, bl.a. i kraft af at butikken typisk vil have etmere nutidigt koncept og udtryk og samtidig har behovfor en effektiv udnyttelse af kvadratmeterne pga. relativthøjere huslejeniveauer. Det skal i denne sammenhængbemærkes, at butikker, der nødvendigvis må have storelager- eller personalefaciliteter i forhold til det reéllesalgsareal, typisk vil antage lave værdier.Omsætningen pr. m 2 ligger erfaringsmæssigt markanthøjere for dagligvarebutikker sammenlignet med udvalgsvarebutikker,som tilfældet også er i Struer. Inden fordagligvarehandlen ligger de mest omsætningseffektivebutikker i Struer by.Inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer eromsætningseffektiviteten størst i strøgområdet sammenlignetmed gennemsnittet for Struer by og kommunensom helhed. Det stemmer overens med at huslejeniveaueter højest i strøgområdet.Huslejeniveauet i strøgområdet afspejler hvor attraktivbeliggenheden for butikker, restaurationer ogservicefunktioner er i forhold til kundeflowet. I Strøgområdeter der forholdsvis stor forskel på huslejeniveaueti Vestergade og Østergade. Lejeniveauet i Vestergadeligger ca. 1/3 lavere end i størstedelen af Østergade, somvurderes at være den mest attraktive del af gågaden.Særligt den centrale del af Østergade vurderes at væreattraktiv, idet kundeflowet her er størst som følge af sammenhængentil Kvickly og Rema 1000. Koncentrationen afkundeflowet omkring de to primære dagligvarebutikker i

BUTIKSANALYSE DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE / 15centrum afspejles i huslejeniveauet. For området omkringKvickly vurderes det daglige kundeflow at ligge på etforholdsvis højt niveau på trods af, at butikken ikke liggeri selve strøggaden. Huslejeniveauet i området ved Kvicklyi størrelsesordenen 1.200 kr/m 2 afspejler den attraktivebeliggenhed. Uden for strøggaderne og områdetomkring de to primære dagligvareforretninger vurderesprisniveauet for erhvervslejemål til butikker at ligge på etniveau omkring 750 kr/m 2 .Siden konjunkturerne toppede i 2006-2007 er lejeniveauetfor erhvervslejemål til butiksformål mv. i den centraledel af Struer by faldet med ca. 20-25 %. Prisniveaueti Struer er i højere grad end i andre byer tilpasset deaktuelle konjunkturer, hvilket er en nødvendig parameterfor, at mange af butikkerne fortsat kan drives på et bæredygtigtgrundlag. Ejerstrukturen i Struer centrum medmange forskellige private ejendomsbesiddere vurderes atvære baggrunden for, at der er sket en markant tilpasningaf huslejeniveauet. I andre byer med mindre konkurrenceses en langsommere tilpasning af lejepriserne, hvilkettypisk giver en større andel af ledige butikslejemål i selvcentrale og umiddelbart attraktive områder af byen.

16 / DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE BYLIV & KUNDESTRØMME03/FormålINDKØBSADFÆRD& KUNDESTRØMMEAnalysen af forbrugeradfærden har til formålat bestemme kundernes præferencer ogindkøbsadfærd, og hvordan de færdes i Struerby med. Analysen er baseret på besigtigelserog stopinterviews med 200 kunder i Struer bymidteog ved dagligvarebutikker ved Ølbyvej,Holstebrovej og Hjerm.Hvordan bruger kunderne Struer?Analysen af forbrugeradfærden bygger primært på eninterviewundersøgelse, som er foretaget i efteråret 2010.Interviewene er blevet fordelt ud over dagene torsdag,fredag og lørdag for at sikre en spredning, da brugerne afbyen forventeligt har andre gøremål og en anden adfærdpå hverdage sammenlignet med i weekenden.Den største andel af interviewpersonerne kommer fra

2 3 45BYLIV & KUNDESTRØMME DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE / 176718 9101112”ON SPOT” interviews: Fordeling af respondenter på områder efter deres bopælStruer by eller nærmeste opland (ca. 70 %). Da mange afrespondenterne kommer fra lokalområdet er det sandsynligt,at mange har et godt kendskab til byen og til dagligter aktive brugere af byen.Afstand vigtig for indkøbshyppighedRespondenterne i analysen foretager langt hyppigereindkøb i Struer bymidte end i Holstebro. Blandt deadspurgte interviewpersoner handler ca. 76 % mindst éngang om ugen i Struer bymidte. Respondenternes svarviser, at respondenterne som bor i Struer også handlerlangt hyppigere i byen end de øvrige respondenter.Kunder, der er blevet interviewet i bymidten, handlerlangt hyppigere i Struer bymidte end kunder, der er blevetinterviewet ved Holstebrovej eller i Hjerm. Den modsattetendens gør sig gældende, når det handler om indkøbshyppighedeni Holstebro. Kun ca. 15 % af interviewpersonernebosat i Struer handler i Holstebro mindst én gangom ugen, mens det tilsvarende tal for respondenternebosat uden for Struer er ca. 31 %.Fordeling af indkøbRespondenterne, som blev interviewet i bymidten,handler også en stor del af deres dagligvarer her og kørerkun i mindre omfang ud til Holstebrovej for at handledagligvarer. Interviewpersonerne, som er spurgt udenfor bymidten, handler dagligvarer lokalt, lidt spredt ogen væsentlig lavere andel af dagligvarer i Struer bymidte.Holstebro (ved ringvejen og Bilka) er det område, somHvor ofte handler du i Struer Bymidte?Næstendagligt/fleregangeomugenTotregangeomugenEngangomugenEnganghverandenugeEngangommånedenSjældnereAldrig0% 20% 40% 60% 80% 100%StruerØvrigHvor ofte handler du i Holstebro?Næstendagligt/fleregangeomugenTotregangeomugenEngangomugenEnganghverandenugeEngangommånedenSjældnereAldrig0% 20% 40% 60% 80% 100%StruerØvrig

18 / DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE BYLIV & KUNDESTRØMMEHvor stor en andel af dine dagligvarer handler du i XX?Svarene er fordelt på besøgende i Struer bymidte og besøgende uden for bymidten.706050403020100Hvor stor en andel af dine beklædning handler du i XX?Svarene er fordelt på besøgende i Struer bymidte og besøgende uden for bymidten.706050403020100BymidtenAndreHvor stor en andel af dine øvrige udvalgsvarer handler du i XX?Svarene er fordelt på besøgende i Struer bymidte og besøgende uden for bymidten.706050403020100BymidtenBymidtenAndreAndretrækker flest kunder til uden for Struer med hensyn tildagligvarer.Når det kommer til beklædning er handlen i områdetkoncentreret om færre udbudspunkter. Struer bymidteog Holstebro bymidte er de klart mest eftertragtedebutiksområder. De kunder som er blevet interviewet udenfor bymidten foretager den største andel af køb af tøjog sko mv. i Holstebro bymidte, mens kunderne, som erinterviewet i Struer bymidte, kun lægger halvt så stor endel af deres omsætning inden for beklædning i Holstebrobymidte og gennemsnitligt over ca. 60 % af deres forbrugi Struer bymidte.Interviewpersonernes køb af øvrige udvalgsvarer ergennemsnitligt væsentlig mindre i Struer bymidte, menmed samme tendens som inden for beklædning hvadangår indbyggerne spurgt i henholdsvis Struer bymidteog de øvrige steder. Handlen med øvrige udvalgsvarerer generelt lidt mere spredt, og i stedet for Holstebrobymidte er det centerdannelsen ved ringvejen i Holstebro,som udgør den største konkurrent til Struer. Her handlerrespondenterne spurgt i bymidten ca. 30 % af deresudvalgsvarer.På den baggrund indikerer resultaterne samlet set, atde forbrugere, der køber en stor del af deres dagligvareruden for Struer bymidte også handler en stor del af derestøj og sko samt øvrige udvalgsvarer uden for Struerbymidte. Den modsatte tendens gør sig gældende forrespondenterne, som handler størstedelen af deresdagligvarer i Struer bymidte. Her indikerer resultaterne, atkunderne også handler størstedelen af deres udvalgsvareri bymidten. Muligheden for at handle dagligvarer i Struerbymidte vurderes derfor at være nødvendig for at kunnebevare udvalgsvarehandel på det nuværende niveaui bymidten, idet udvalgsvarehandlen i sig selv ikke erattraktiv nok til at kunne fastholde kundeflowet på deteksisterende niveau. Samtidig indikerer resultaterne, at”bedre muligheder for at handle dagligvarer i bymidten”vil skabe synergier i udvalgsvarehandlen og i sidsteende skabe grobund for flere udvalgsvarebutikker.Udflytningen af Løvbjerg og etableringen af flere dagligvarebutikkerved Holstebrovej vurderes at have svækketbymidtens detailhandel. Modsat har dagligvarebutikkerneved Holstebrovej sandsynligvis været medvirkende til, atdækningsgraden inden for dagligvarer er fastholdt på ethøjt niveau trods konkurrencen fra især Bilka i Holstebro.Valg af Struer bymidte som indkøbsstedIfølge interviewundersøgelsens resultater har kunderneforskellige årsager til valg af Struer som indkøbssted.Kunderne i Struer bymidte vælger at handle her pga.nærheden fra bopælen. Det gælder logisk nok for flest

BYLIV & KUNDESTRØMME DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE / 19der bor i Struer by, mens andelen er væsentlig mindre forindbyggere i den øvrige del af Struer Kommune.For indbyggerne bosat i Struer by er valget afbymidten som mål for indkøbsturen også forbundet med,at man gerne vil støtte de lokale butikker og en vis rutine- dvs. det er her man ”plejer” at handle. Derimod indikererresultaterne, at fx bymiljø, parkeringsmuligheder og etgodt udvalg af udvalgsvarer ikke tillægges særlig vægt,mens en lille andel peger på udvalg og konkurrencedygtigepriser på dagligvarer som en årsag til at vælge Struerbymidte som indkøbssted.Indbyggerne uden for Struer by handler i højere gradi Struer bymidte, når turen kan kombineres med andregøremål. Erfaringsmæssigt er der mange forbrugere, somfx kombinerer indkøb med besøg i ved læge eller andensundheds- eller personlig pleje. Herudover foretageren væsentlig andel en del indkøb i Struer bymidte iforbindelse med deres ”bolig-arbejds”-rejse. Herudoverhar faktorer som rutiner, et godt udvalg af dagligvarer ogønsket om en ”hyggetur” også en betydning for valget afStruer bymidte.Hvad er årsagen til, at du vælger at handle i Struer bymidte?Svarene er fordelt på respondenter bosat i Struer by og respondenter bosat i andre områder.0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%”Detplejerjegatgøre”(indkøbsstedgiversigselv)TætpåbopælPåvejtilellerfraarbejdeØnskeratstøttedelokalebutikkeroghartillidtildemGodtudvalgafdagligvarerGodtudvalgafstørreforbrugsgoderGodtudvalgaftøj,skoogandrevarerGodemulighederforathandlestortindKonkurrencedygtigepriserpådagligvarerKonkurrencedygtigepriserpåstørreforbrugsgoderKonkurrencedygtigepriserpåtøj,skoogandrevarerg p gGodeåbningstiderGode,overskueligeoglettilgængeligeparkeringsmulighederDeterletatoverskuebutikkerneogsammenligneudbud,kvalitetogprisFlotogdejligtbymiljøGodecafeerogspisestederForoplevelsensskyld Ønskeomenbytur "Ose" HyggeturIndkøbsturenkankombineresmedandetiStruerAndetStruerØvrigHvad er årsagen til, at du fravælger at handle i Struer bymidte?Svarene er fordelt på respondenter bosat i Struer by og respondenter bosat i andre områder.0% 5% 10% 15%”Jegplejerathandleandresteder”(indkøbsstedgiversigselv)Dererkortereafstandtilenandenindkøbsmulighed forlangrejsetidKommerforbienandenindkøbsmulighedpåvejtilellerfraarbejdeJegbrydermigikkeombutikkerneiStruer,ellerjegvilhellerestøtte…ØnskeretstørreogbedreudvalgafdagligvarerØnskeretstørreogbedreudvalgafstørreforbrugsgoderØnskeretstørreogbedreudvalgaftøj,skoogandrevarerDårligemulighederforathandlestortindForhøjepriserpådagligvarerForhøjepriserpåstørreforbrugsgoderForhøjepriserpåtøj,skoogandrevarerUdsalgellergodetilbudpåbestemtevarerandrestedergode bestemte andre stederÅbningstidernepassermigikkeFormegetbiltrafikFordårlige,uoverskueligeogutilgængeligeparkeringsmulighederJegforetrækkerenbymedetbedrebymiljøForfågodecafeerogspisestederØnskeratdeltageispændendearrangementerelleraktiviteterØnskerbedrekultur ogservicetilbudBedreoplevelserienandenby Ønskeomenbytur/hyggeturtilandenby…AndetStruerØvrig

20 / DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE BYLIV & KUNDESTRØMMEFravalg af Struer bymidte som indkøbsstedØnsket om et større og bedre udvalg af dagligvarerhar betydning for fravalget af Struer bymidte forrespondenterne i undersøgelsen. Når respondenterne,som er bosat i Struer by, fravælger Struer bymidte handlerdet derudover om, at der er dårlige muligheder for atkøbe stort ind, gode tilbud på varer andre steder, ønsketom et større udvalg af udvalgsvarer og en hyggetur til enanden by.Når respondenterne bosat uden for Struer by fravælgerbymidten, sker det bl.a. fordi man er vant til at handleandre steder og at det er nemmere pga. afstand eller fordiman kører lige forbi andre indkøbsmuligheder til og fraarbejde. Herudover har udvalget og gode tilbud andresteder også en vis betydning for fravalg af Struer bymidte.Bilka trækkerØnske om et større udvalg er en af de væsentligste årsagertil, at indbyggerne i Struer handler uden for Struer by. Detgælder både dagligvarer og udvalgsvarer. Bilka er denmest foretrukne butik når interviewpersonerne svarer på,hvilken butik de primært foretrækker når de handler udenfor Struer. Bilka er i kraft af nærheden, tilgængelighedenog muligheden for at handle stort ind samt at kombineredagligvareindkøb med køb af tøj og sko og øvrige udvalgsvareret attraktivt indkøbssted. Bilka har typisk etstort regionalt opland, hvilket også synes at være tilfældetfor Bilka-varehuset i Holstebro. Det vurderes på baggrundaf undersøgelsen, at Bilka er den primære årsag til, atForetrukne butikker uden for StruerProcentfordelingBilka 53%El-giganten 13%IKEA 6%Fona 5%Føtex 4%Nørreportcenteret 4%Munk & Co 4%Tiger 3%Jack & Jones 2%Kvickly Xtra 2%Marcus 2%Netto 2%dækningsgraden for dagligvarer er ca. 94, når turismenfratrækkes. Samtidig har Bilka også en påvirkning pådækningsgraden for beklædning og udvalgsvarer, menvurderes ikke at være den primære årsag til at dækningsgradener forholdsvis lav inden for disse brancher.Respondenternes favoritbutikker er herudoverprimært udvalgsvarebutikker. Resultaterne fra interviewanalysenviser, at særligt udvalgsvarebutikkerne vedRingvejen er attraktive for Struers indbyggere, mens deter tøj- og skobutikkerne i Holstebro bymidte, der trækkermest inden for denne hovedbranche.Ankomstsystemet. Der er god mulighed for at komme til bymidten fra alle retninger. Trafiktallene for Bredgade og Fjordvejen er fremskrevet til2011 på baggrund af en årlig vækstrate på 2 %Ca. 4.200 biler/døgnCa. 12.000 biler/døgnFjordvejenHolstebrovej3.500 biler/døgnSmedegadeBredgade3.500 biler/døgnSøndergade

BYLIV & KUNDESTRØMME DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE / 21ImercoIntersportFunktionalitet og kundeflowBymidtens struktur, indretning og lokalisering afbyfunktioner har betydning for, hvordan bylivet udfoldesog fungerer. En attraktiv og levende by er typisk ensbetydendemed et miks af forskellige byfunktioner medbutikker, caféer, kulturtilbud mv. som bærende elementer,der er bundet hensigtsmæssigt sammen.Det er især samspillet mellem forskellige byfunktionersom skaber bylivet. En af de væsentlige forudsætningerfor byliv er, at brugerne af byen har let adgang til de centralefunktioner, pladser og gadestrøg, som logisk førerbrugerne rundt i byen. Byens indretning og struktur harderfor også betydning for, hvordan fodgængerne færdesog oplever byen, hvilket i sidste ende har betydning for,hvordan detailhandlen præsenterer sig overfor de handlende.I Struer by er samspillet mellem butikker, øvrigebyfunktioner, bymiljø og oplevelser derfor vigtigt for atkunne opretholde et attraktivt butiksmiljø, som kan klaresig i konkurrencen med særligt Holstebro.God tilgængelighed til centrumVestergade/Østergades attraktionsværdi som handelsstrøger bl.a. betinget af, hvordan ankomssystemetfungerer.Har kunderne nemt ved at komme ind tilcentrumsnære p-pladser, hvorfra de uden større omvejekan gå videre til butikkerne opfattes butiksområdet typiskBiografMatasTop fashionKvicklyMr. ArthurRema 1000mere tilgængeligt og dermed attraktivt.Ankomsten til centrum sker primært via Smedegade,Bredgade, Søndergade og Fjordvejen, som alle hardirekte tilknytning til større parkeringspladser i bymidten.Samtidig sikrer de overordnede veje, Ringgaden og Holstebrovej,at trafikken tilsyneladende fordeler sig jævntpå de primære veje, der fører ind til centrum, og man kankomme på tværs af byen uden at den gennemkørendetrafik nødvendigvis skal ind omkring centrum. Parkeringspladserneligger for størstedelens vedkommende tæt pågågaden, og det samlede ankomstsystem til bymidtenvurderes derfor at være velfungerende uanset, hvilkenApotekRådhusBibliotekDamkjær Sko2 stærke akser. Observationer af kundernes adfærd i bymidten tegner et billede af 2 markanteakser i strøgområdet, hvor kundestrømmene er stærkest.KulturhusMuseumTilgængelighed til strøggaderne. Der er gode muligheder for at komme til Østergade og Vestergade fra p-pladserne fra nord men særligt syd.Kombineret med ankomstsystemet er der samlet set god tilgængelighed til detailhandlen i Struer bymidte.

22 / DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE BYLIV & KUNDESTRØMMEretning de besøgende kommer fra. Interviewundersøgelsensresultater indikerer i overensstemmelse hermed, atde besøgende i Struer bymidte ikke anser trafikken somværende et problem, der kan få dem til at fravælge Struersom handelsby, mens en lille del vurderer at parkeringsproblemerkan give anledning til at handle andre steder.2 stærke akserButikkerne i gågaden er koncentreret i Østergade, hvorogså de mest attraktive udvalgsvarebutikker ligger.Dagligvarebutikkerne Kvickly og Rema 1000 bidrager tildenne del af gågadens attraktion, idet de genererer etdagligt højt kundeflow i området. Det største kundeflowi bymidten vurderes at være i området, hvor TW JensensStræde munder ud i Østergade og ca. 60-70 m til beggesider, hvor de mest attraktive udvalgsvarebutikker liggersamt i passagen mellem Kvickly og Rådhuset, som ogsåunderstøttes af Rema 1000 og biblioteket beliggendepå Smedegade få meter fra Kvickly. Observationerne afkundeflowet stemmer godt overens med huslejeniveaueti gågadesystemet, som netop ligger højest i de to områderomfattet af akserne.Vestergade mangler ankerfunktionStørre dagligvarebutikker eller større attraktive udvalgsvarebutikkermed en beliggenhed i bymidten hartypisk stor betydning for byens kundestrømme, fordi degenererer mange daglige besøg, og derved er med til atskabe et stærkt kundeflow og liv i området - oftest til gavnfor de omkringliggende butikker. Denne type besøgsintensivebutikker benævnes ofte som ”ankerfunktioner”og kan også omfatte andre byfunktioner eller offentligefunktioner som fx bibliotek o.lign., der normalt genererermange besøgende.Kunderne i gågaden kommer primært fra de sydligep-pladser, hvor der er flere passager ind til gågaden. En afårsagerne til at kundeflowet i Vestergade er forholdsvissvagere på trods af samme gode tilgængelighed fra størrep-plads syd for gågaden er, at der mangler en ankerfunktiontil erstatning for Løvbjerg, der tidligere genereredemange kundebesøg i den vestligste del af Vestergade.Samtidig er der en vis spredning mellem butikkerne iVestergade, hvor funktioner som bank, ejendomsmægler,frisør og anden privat service ligger mellem butikkerneog skaber uinteressante facader. Observationerne affodgængerflowet i gågaden peger på, at kundestrømmenudtyndes ved Østergades afslutning mod vest ved”skulpturpladsen”.Endelig kan den gode adgang til strøgområde viaflere stier og butikker, der har bagindgang direkte fraparkeringspladserne, betyde, at kundeflowet i gågadenreduceres.

BYLIV & KUNDESTRØMME DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE / 23

24 / DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE FORBRUGSPOTENTIALE & AREALBEHOV04/FORBRUGSPOTENTIALE& AREALBEHOVVæksten i detailhandlen er igennem en årrække frastarten af år 2000 steget eksplosivt. Siden 2007, hvorforbruget toppede, har forbrugerne holdt igen i taktmed udviklingen i den økonomiske krise. Det er isærgået ud over udvalgsvarehandlen, mens dagligvarehandlener mindre konjunkturfølsom.I de kommende år vil den økonomiske krise havestor betydning for udviklingen i forbruget og dermedogså det fremtidige arealbehov til butikker. Men flereandre faktorer vil også have indflydelse på detailhandlensudviklingsmuligheder i Struer Kommune,hvor udviklingen i Internethandlen, privatforbruget,kommunens indbyggertal og detailhandlen i konkurrerendebyer vil få betydning.Beskeden forbrugsvækstTrods faldende befolkningstal frem mod 2020 forventesder i de kommende 12 år at være grundlag for enbeskeden vækst i kommunens detailhandel.Struer Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose,der forudsiger et faldende befolkningstali perioden fra 20011-2022 og dermed et tilsvarendefald i forbrugspotentialet. I 2022 vil der i alt væreca. 750 færre indbyggere i Struer Kommune. Medet samlet forbrug på ca. 45.000 kr. pr. pers. vil detsvare til et fald i forbruget på i alt ca. 30-35 mio. kr. i2011-priser.

FORBRUGSPOTENTIALE & AREALBEHOV DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE / 25Internethandlen er ikke uberørt af den økonomiskekrise, men er fortsat i vækst. Generelt eromsætningen i mange e-butikker faldet i løbet af deseneste 3-4 år, men mange nye butikker skyder op pånettet og er med til at bidrage til en samlet vækst iInternethandlen, der fortsat erobrer markedsandelefra de fysiske butikker.Vækst i Internethandlen forventes at fortsætte ide kommende år især inden for de etablerede branchersom fx elektronik og beklædning, mens også”nye” brancher forventes at blive mere udbredte påInternettet. Et stigende salg af detailhandelsvarer påInternettet vil betyde, at omsætningen i butikkerne ibyerne vil reduceres tilsvarende og dermed behovetfor arealer til butiksformål. Modsat forventes der atvære behov for en vis omfordeling af butiksarealer,hvor nogle butikker lukker, mens der etableres nytbutiksareal andre steder bl.a. som følge af at et ønskeom at udvide eller flytte butikken for at opnå et tidssvarendebutikskoncept og -indretning.I løbet af 2008 indtraf en økonomisk krise,som har medført en markant opbremsning i detprivate forbrug. Tilbagegangen var størst inden forbeklædning, hvor vareomsætningen inden for et årfaldt med ca. 6 %. inden for øvrige udvalgsvarer faldtvareomsætningen ca. 3,5 % mens mængden af købtedagligvarer faldt med ca. 2 %. Udviklingen i 2008understreger, at en ændring i forbrugsadfærdentypisk får størst indflydelse på udvalgsvarehandlen.Dagligvarehandlen ligger generelt på et mere stabiltleje, men krisen har især påvirket branchen ved at forbrugernei stigende grad efterspørger billigere varer.Til trods for at vareomsætningen i udvalgsvarehandleni det kommende år ikke forventes at stige, erdet COWIs forventning, at der fortsat vil ske vækst iprivatforbruget i et 12-årigt tidsperspektiv - om endi et noget mere afdæmpet tempo end i perioden fra2000-2010. Den historiske udvikling i privatforbrugetunderstøtter denne forventning, idet erfaringenviser, at forbrugsudviklingen vil vende igen og fortsætteden generelle opadgående tendens, som harkendetegnet den historiske udvikling. Størrelsen afvæksten er imidlertid svær at forudsige og afhængerbl.a. af udviklingen i de økonomiske konjunkturer,forbrugernes købekraft og en generel ændring iforbrugernes købelyst.Resultaterne fra butiksanalysen viser, at Struersdetailhandel er væsentligt påvirket af konkurrencenfra især Holstebro. Potentialet for detailhandlen iStruer er derfor afhængig af detailhandelsudviklingeni Holstebro, men også hvordan Struers egenattraktion som handelsby udvikles i de kommende år.Fremskrivning af forbrugsudviklingenMed henblik på at afdække forskellige udviklingsmulighederfor det fremtidige arealbehov opstilles toscenarier for forbrugsudviklingen, som har til formålat angive spændet mellem det forventede højeste oglaveste fremtidige arealbehov. Begge fremskrivningertager afsæt i samme forventning til udviklingen forfølgende parametre:- Vækst i Internethandlen svarende til, atInternethandlen udgør ca. 10-12 % af udvalgsvarehandleni 2022- Faldende indbyggertal. Ca. 750 færre indbyggere i2021- Vækst i privatforbruget inden for dagligvarersvarende til væksten i perioden 2000-2010Optimistisk fremskrivningDen optimistiske fremskrivning af forbruget i StruerKommune forudsætter en vækst i forbruget svarendetil halvdelen af væksten i perioden 2000-2010.Fremskrivningen skønnes at være en optimistiskpå baggrund af de seneste udviklingstendenser ogforventninger om nulvækst eller kun svag vækst iforbruget i de nærmeste år:- Vækst i privatforbruget inden for udvalgsvarersvarende til ca. 30 % af væksten for perioden fra2000-2010

26 / DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE FORBRUGSPOTENTIALE & AREALBEHOV- Detailhandlen i Struer Kommune øger sin ”markedsandel”med ca. 10 % inden for beklædning ogøvrige udvalgsvarer i konkurrencen med byerne idet regionale oplandPessimistisk fremskrivning af privatforbrugetFremskrivningen forudsætter, at de senere årsstærke vækst i forbruget afløses af en markant mereafdæmpet vækst, der svarer til ca. 10 % af væksten ide foregående 10 år.Samtidig forventes detailhandlen i Struer Kommuneat miste markedsandele i forhold til konkurrenceni det regionale opland:- Vækst i privatforbruget inden for udvalgsvarersvarende til 1/10 af forbrugsvæksten i perioden fra2000-2010- Detailhandlen i Struer Kommune fastholder sin”markedsandel” i konkurrencen med byerne i detregionale opland- Dagligvarebutikker: 33.000 kr./m 2- Udvalgsvarebutikker: 18.000 kr./m 2Det skal understreges, at vurderingen af arealbehoveti de to fremskrivninger ikke tager højde for at denskønnede forbrugstilvækst også vil kunne absorberesi de eksisterende butikker og derved ikke give anledningtil et øget behov for nyt butiksareal. Samtidigvil den generelle strukturudvikling mod en størrekoncentration i udvalgsvarehandlen i de større byer isig selv medføre et øget behov for butiksarealer i decentrale handelsbyer. Et øget arealbehov kan derforvære grundlagt i en omfordeling af butiksarealerbåde mellem byer og internt i Struer. Der vil såledesgivetvis være tilfælde, hvor der opstår et nytarealbehov, selvom der ikke sker en forbrugsvækst iområdet. Modsat vil der også være tilfælde, hvor dervil stå tomme butikslokaler, på trods af, at der ikke ersket en egentlig forbrugstilbagegang. Samtidig vildet fremtidige arealbehov i kommuneplanregi ogsåArealbehovSom grundlag for den fremtidige detailhandelsplanlægningomsættes forbrugstilvæksten i de tofremskrivninger til et arealbehov.Arealbehovet er beregnet ud fra en vurdering afden sandsynlige fremtidige arealudnyttelse; dvs. hvorstor omsætningen pr. m 2 bruttoetageareal forventesat blive i fremtiden. I beregningen tages udgangspunkti at arealudnyttelse, dvs. omsætning pr. m 2 ,vil være på samme niveau inden for udvalgsvarer ogdagligvarer, som det er i dag. da der i de kommendeår ikke forventes etablering af mere omsætningseffektivebutikker:

FORBRUGSPOTENTIALE & AREALBEHOV DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE / 27typisk være større end det reelle behov, da der erbrug for fleksibilitet i planlægningen.Særlig pladskrævende varerDet er forbundet med stor usikkerhed at anslå etforventet arealbehov til nye butikker, der forhandlersærlig pladskrævende varer. Ifølge de nye detailhandelsbestemmelserfastlægger kommunen i storudstrækning selv arealrammen til butikker medsærlig pladskrævende varer. Med en forventning omen mere afdæmpet forbrugsvækst end i de foregående6 år vurderes en arealramme på ca. 4-6.000 m 2at være tilstrækkeligt til at dække behovet for arealtil butikker med særlig pladskrævende varer i dekommende 12 år.Arealbehov 2012-2024 (m 2 )Struer Kommune (bruttoetageareal m 2 )Dagligvarer Udv. I alt I alt Pladskr. varScenario 1 - 2.300 2.300 4.000Scenario 2 - 200 200 6.000Gennemsnit - 1.250 1.250 5.000

28 / DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE UDVIKLINGSTENDENSER06/TENDENSERStrukturudvikling og lavkonjunkturUdviklingen i detailhandlen og den fremtidig butiksstrukturi Struer Kommune er underlagt en række generelleudviklingstendenser. Den strukturudvikling der harfundet sted i de seneste mange år med færre men størrebutiksenheder forventes at fortsætte i de kommende år.Hastigheden, hvormed strukturudviklingen vil finde sted,afhænger af flere forskellige forhold.2005 = Indeks 10016014012010080604020FødevarerogandredagligvarerBeklædningmv.AndreforbrugsvarerLinear(Fødevarerogandredagligvarer)Linear(Beklædningmv.)Linear(Andreforbrugsvarer)02000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010FORBRUGSUDVIKLING. Omfanget af købte varer i detailhandlen i perioden 2000-2010 fordelt på 3 hovedbrancher (2005 = indeks 100).

DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE UDVIKLINGSTENDENSER / 29Planloven er fundamentet i reguleringen af denfysiske planlægning af detailhandlen og har senest medændringen i 2007 fået stor betydning for detailhandlensudviklingsmuligheder bl.a. i form af begrænsede udviklingsmulighederi aflastningscentre og storcentre udenfor bymidterne. Effekten af lovgivningen er endnu ikkekortlagt, men vurderes generelt at have en positiv effektfor bymidterne, hvor der i de senere år er skudt flerecentralt beliggende centre op, som har været med til atstyrke bymidternes handel, mens udviklingen af nye ogeksisterende aflastningscentre er blevet begrænset.Den verserende økonomiske krise er forhold, som i denærmeste år vil få betydning for udviklingen i detailhandlen.Krisen har på ganske kort tid lagt en stor dæmperpå forbrugslysten, og den har allerede og forventesogså i den nærmeste fremtid at gå ud over de mindreog kapitalsvage butikker - typisk uden kædetilknytning- som bl.a. pga. øget konkurrence om kunderne ogskærpede krav til virksomhedernes likviditet og dermedvanskeligere lånevilkår vil blive pressede og evt. tvungettil lukning. Butikslukningerne vurderes især at have ramtmindre iværksætterbutikker typisk med specialvarer, menogså urentable filialbutikker vurderes også at være skåretfra i den indeværende økonomiske.Efter et ordentligt dyk i forbruget i gennem 2008-2009ser forbruget ud til at have nået bunden. 2010 har budt påmindre forbrugsstigninger, men i løbet af 2011 er forbrugetigen svækket. Den varige vending i forbruget har viderfor fortsat til gode.► 1. juli 2010 udvides muligheden for alle butikker for at holdesøndagsåbent fra ca. 20 søndage til ca. 30 om året.► Om lørdagen kan butikkerne vælge at holde åbent til kl. 20 istedet for til kl. 17, som det er tilfældet i dag.Udfasning af lukkelovenLukkeloven er en anden reguleringsmekanisme, som kanfå indflydelse på udviklingen i butiksstrukturen. D. 20. maj2010 vedtog Folketinget en ændring af lukkeloven. Ændringener en liberalisering af lukkeloven, der vil ske i toetaper. Første etape trådte i kraft 1. juli 2010 og medførerfølgende ændringer:► Fra d. 1. oktober 2012 ophæves alle lukktidsregler. Forretningerskal dog fortsat holde lukket på helligdage, grundlovsdag ogjuleaftensdag. Nytårsaftensdag må butikker holde åbent til kl. 15.Ændringen af lukkeloven betyder, at de store butikker fårmulighed for at øge deres åbningstider og dermed intensiverekonkurrencen om kunderne - specielt i weekenden.En sådan udvikling vil lægge et større pres på de mindrebutikker, der tidligere har profitteret af, at kunne holdeåbent alle ugens dag pga. en lav omsætning. Flere af dissemindre butikker ligger i dag geografisk decentralt og vilderfor med de ændrede regler opleve en større konkurrencefra de større centralt beliggende butiksområder.I sidste konsekvens kan det være med til at understøttestrukturudviklingen, hvor flere af de svageste decentralebutikker risikerer at lukke - især ved evt. generationsskifte.DiscountbølgeSalget af discountvarer i Danmark er i kølvandet på

30 / DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE UDVIKLINGSTENDENSERfinanskrisen i 2008 steget kraftigt og har givet en storfremgang i omsætningen af discountprodukter inden forspecielt dagligvarer. Discountkæder som fx Rema 1000,Fakta, Netto, Lidl mv. har oplevet stor fremgang, fordiforbrugerne i krisetider holder mere på pengene og istigende grad er køber billige produkter. For eksempel harCoops lavpriskæde Fakta haft en vækst på 12 % i omsætningenalene i de seneste tre måneder, og omsætningeni den norskejede lavpriskæde Rema 1000 er vokset medhele 25 % i 2008.Kundernes prisfiksering og ændrede forbrugsmønsterkan bl.a. ses i supermarkedkædernes stigende fokus påogså at kunne tilbyde kunderne billige produkter. Såledesmarkedsfører kæder som Kvickly, Føtex m.fl. sig i stigendegrad på billige private labels-produkter, der er en betegnelsefor butikskæders egne produkter, og som ofte er billigereend tilsvarende ”mærkevarer”, som producenternesælger under eget navn. Igennem de seneste to år harCoop oplevet en stigning på 50 % i salget af private labelprodukterne X-tra og Änglemark.Danskernes loyalitet som forbrugere er en af de lavestei verden. I en kriseperiode vil de meget prisbevidste,men troløse danske forbrugere derfor i stigende grad gåendnu mere efter pris og gode tilbud end noget andet.Den ene dag handler forbrugeren i Netto og den næstedag i Fakta, Føtex, Irma mv. Det betyder, at butikskædernekommer til at konkurrere meget på pris og gode slagtilbud.De seneste års vækst i discountsegmentet har satyderligere skub i discountkæderne, som for alvor harskruet op for butiksvæksten. Discountkæderne i Danmarkanslås i 2010 at åbne omkring 80 nye butikker, hvilketer en fordobling i forhold til 2009, hvor der blev indvietgodt 40 nye discountforretninger. Trods en stor fremgangi salget af discountvarer i de senere år er der fortsatpotentiale for vækst i discountsegmentet. Ser man modTyskland har discount en markedsandel på ca. 40 %, mensdet i Danmark ”kun” udgør ca. en tredjedel.I de kommende år vil der med stor sandsynlighedfortsat ske en nettotilvækst af discountbutikker. Dogforventes det, at en stadig stigende andel af de nyediscountbutikker vil erstatte ældre discountbutikker.

DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE UDVIKLINGSTENDENSER / 31Mange af de eksisterende discountbutikker er i dag forsmå til discountbutikkernes nye koncepter, hvorfor endel af de gamle butikker må forventes at blive nedlagt.Da flere supermarkedskæder samtidig øger antallet afdiscountprodukter i deres sortiment, må det forventes, attilvæksten i antallet af discountbutikker inden for nogle årvil aftage.Kædernes udbredelseAntallet af kædebutikker får en stadig dominerende rollei butiksstrukturen og har ofte betydning for forbrugerneskæderne over 50 % af den pågældende branches totaleomsætning i Danmark. I kolonialbranchen har kæderneen omsætningsandel tæt på 100 %, mens kædernesomsætningsandel med 20 % er lavest indenfor biltilbehør.Antallet af udenlandske kæder er fra 2003-06 steget fra 63til 70. 2.225 butikker indgår således i en udenlandsk kæde.Der er sket en markant vækst i franchisekonceptersom fx 7-Eleven, Rema 1000. Franchisekonceptet betyder,at franchisegiver stiller et fuldt butikskoncept til rådighedfor en franchisetager mod royalties. Franchise-giverudstikker retningslinier for indkøb, markedsføring, butiksindretningmm., mens franchisetager varetager driften.Ekspansive kæderInden for udvalgsvarehandlen har en række kæder indenfor boligudstyr og beklædning ekspanderet kraftigt i taktmed de markante forbrugsstigninger i perioden fra ca.2000-2007. Inden for beklædning har eksempelvis Bestseller(Vero Moda, Jack & Jones, Only, Vila mv.) ekspanderetkraftigt i byer ned til ca. 10.000 indbyggere. I perioden fra2002-2006 har Bestsellerkoncernen således øget antalletaf butikker på landsplan med over 200 %. En andenkraftigt ekspanderende kæde inden for beklædning erMarcus, der etablerer sig i byer ned til ca. 5.000 indbyggere.Kæden har i samme periode øget butiksbestandenmed ca. 150 %.Under hovedbranchen ”boligudstyr” er butikker somSkousen, HTH og Telekæden nogen af de ekspansivekæder, der har øget antallet af butikker markant i periodenfra 2002-2006.Inden for hovedbranchen ”øvrige udvalgsvarer” harnogen af de ekspansive kæder i de senere år været Legekæden,Bøger og Papir, Bog & Ide og PhotoCare. Særligtinden for optikerbranchen har flere af de større kapitalkæderog frivillige kæder udbygget butiksnettet markant.Det drejer sig bl.a. om Profil Optik, OPTO gruppen, Thieleog Louis Nielsen.valg af indkøbssted. Forbrugerne lægger vægt på, omde rigtige kædekoncepter er til stede. Udbuddet afkædekoncepter har derfor stor betydning for de enkelteindkøbssteders attraktioner. Det gælder både frivillige ogde egentlige kapitalkæder. En undersøgelse af kædernesudbredelse, at kæderne i perioden 1997-2005, har bredtsig i landet og er nu repræsenteret i flere kommuner endtidligere.Over halvdelen af butikkerne i Danmark er organisereti enten frivillige kædesamarbejder eller egentlige kapitalkæder.Fra 2002-2006 er antallet af kæder steget fra 310 til339. Antallet af kædebutikker er steget fra 14.771 til 15.191butikker. Det betyder, at butikker i en frivillig eller egentligkæde udgør 55 % af den samlede butiksbestand på ca.28.000 butikker i Danmark. I 23 ud af 31 brancher harBrancheglidning, hybridbutikker og showroomsFlere og flere butikker sælger varer inden for et øget antalbrancher end vi hidtil har været vant til. Fx har discountbutikkernesog lavprisvarehusenes stigende omsætning afudvalgsvarer, for eksempel isenkram, beklædning, bøger,computere og radio/TV og bageren sælger sandwich ogkaffe ”to go”. Specialvarer sælges i discountbutikker, og delette hurtige køb (convenience) flytter ind i varehusene.I fremtiden er der mulighed for, at der vil ske en brancheglidningi forhold til helt andre brancher. Fx er der alleredeflere eksempler på at man integrerer en restaurant/bar i tøjbutikker - en form for ”hybridbutikker”.Et godt eksempel på en hybridbutik er den franskekæde ”FNAC” (Féderation Nationale d’Achat de Cadres),

32 / DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE UDVIKLINGSTENDENSERbutikker kan skabe ny handel, men byer og bydele bliverkun attraktive, hvis man ser på de samlede tilbud. Derer brug for små oaser, attraktive oplevelser og godeadgangsforhold. Et stort butiksudvalg er vigtigt, men børses i sammenhæng med andre tilbud. Der kan f.eks. væretale om cafeer, parker, pladser og liv i form af musikere,optræden eller andet specielt. Det attraktive opstår ofte,når byens funktioner foldes ind i hinanden. Kulturen,det skæve og anderledes skal være en del af bybilledetforudser fremtidsforskere.Er der tale om et shoppingcenter skal det være integrereti byen for at gøre det mere end tiltrækkende endcentret i sig selv og kommende shopping centre bør åbnesig i forhold til byen. Mange eksisterende er alt for lukkedei forhold til den øvrige by.Oplever forbrugerne, at områder ikke hænger naturligtsammen, er der for langt mellem områderne. COWIserfaringer fortæller, at afstanden mellem oplevelsesområderikke må være mere end 2-300 meter.hvor salg af bøger og elektronisk udstyr kombineres medcafé, bogkredse mv. i ofte meget store butikker (op til ca.6.000 m 2 ). I denne form for butik er oplevelsesdimensionendet værdiskabende element, som adskiller butikkenfra andre mere almindelige boghandlere.En anden udviklingstendens inden for udvalgsvarehandlener etableringen af flere showrooms bl.a.inden for køkken- og møbelbranchen, hvor forbrugernekan komme ind i en fysisk butik/udstillingsrum og seog afprøve varerne, men derefter skal bestille varerne ibutikken eller over Internettet til levering. Butikken blivermere et showroom for det sidste nye, mens forbrugerenselv klarer køb og levering via skærme i butikken eller viainternettet. Bolia er et af de danske eksempler på denneform for butik.E-handelInternethandel er i de senere år blevet så udbredt,at hver voksen dansker i gennemsnit nu handler 6-7gange om året på internettet. Ifølge en ny skandinaviskundersøgelse har Internethandlen i Skandinavien i 2007rundet 70 mia. kr i omsætning svarende til, at hver af deaktive e-handlende i gennemsnit køber for ca. 5.400 kr.pr. år. Ifølge undersøgelsen er forbrugernes motiver for athandle på nettet først og fremmest lavere priser, derefterfølger tidsbesparelsen, uafhængigheden af åbningstiderneog muligheden for at sammenligne produkter ogpriser. På trods af den eksponentielle vækst i handlen påInternettet, udgør e-handlen fortsat kun en lille del af detByer og bydele som attraktive destinationerSom det foregående illustrerer, er en fremadrettet ogattraktiv by eller bydel i stand til at udvikle detailhandlenløbende og sikrer muligheder for at opholde i byen afandre årsager end blot detailhandel.Byen eller bydelen skal være en destination i sig selvog være værd at besøge af andre grunde end handel.Mange steder findes således de samme kædebutikker. Deter alt det udenom, der skaber det særlige.Byer og bydele, der blot tilbyder butikker på stribeog kedelige gågader, forventes ikke at klare sig ret godt,medmindre alternativerne i området er dårligere. NyeDAGLIGVARER PÅ NETTET. Illistration fra SuperBest.dk.

DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE UDVIKLINGSTENDENSER / 33samlede privatforbrug i Danmark. Ifølge Foreningen forDistance- og Internethandel (FDIH) udgjorde e-handleni 2004 knap 3 % den samlede detailhandelsomsætning iDanmark. På baggrund af de senere års udvikling forventesandelen at være steget til et niveau i størrelsesordenen8-10 %. Fortsætter den igangværende udvikling forventesandelen af danskernes private køb på Internettet i 2020 atnå op på et niveau, der svarer til ca. 15 % af det samledeprivatforbrug. Som det er tilfældet i dag, vurderes detfortsat at være tøj, film, musik, bøger og elektronik, derprimært købes på nettet, men i fremtiden forventes det istigende grad at brede sig til andre brancher og varegrupper.Eksempelvis forsøger SuperBest sig med salg af dagligvarerpå nettet. Handel via mobiltelefon spås som dennæste store trend, som ligeledes vil påvirke butikkernesmåde at drive forretning på.ForbrugeradfærdSom forbrugere ligner vi i stigende grad hinanden ved, atvi ikke faste er faste i vores forbrugsrolle. Alle hopper vifra den ene rolle til den anden i løbet af ugen og livsstilssegmenterneer på vej til at forsvinde. Vi gør stort set detsamme - bare ikke i samme rækkefølge og sammensætning.Som eksempel kan nævnes discountbutikkerne, somhar udviklet sig til at være en butik for alle og ikke kun foret bestemt kundesegment.Flygtigheden i behovene betyder, at Internettetforventes at blive en ganske betydelig konkurrent tilshopping centre og bymidter. Evnen til at integrere flygtighedenog skabe mulighed for pludselig indskydelser,bliver i stigende grad en overlevelsesparameter for shoppingområder.Mange undersøgelser viser, at en betydelig del afforbruget ikke længere lader sig forklare ud fra behov.Indkøb bliver mere og mere tilfældige og situationsbestemt.Graden af tilfældighed afhænger af alder og joyngre forbruger, des mere situationsbestemt er forbruget.Det situationsbestemte forbrug kendetegnes ved, atforbrugeren først får lyst i en bestemt situation og købervaren eller serviceydelsen. Dimensionerne i situationener bl.a. stedet, tidspunktet, årstiden, vejret, stemningen,hvem man er sammen mv. Det betyder bl.a. at detfristende, det overraskende og det tilfældige bør opprioriteresi fremtidens shoppingmiljø. Det stiller samtidig kravtil spændende butiksindretninger og fleksible struktureri shopping områder, som skal kunne ændres til nye situationerog iscenesættelser. Shoppingmiljøet får præg af enscene, hvor kulissen kan ændres.Under den aktuelle økonomiske krise vil forbrugernesandsynligvis i højere grad igen bevæge sig fra detspontane til det mere velovervejede køb, der er mere behovsstyret.Det betyder i praksis, at det er blevet sværereend tidligere at lokke forbrugerne til at foretage spontaneindkøb. Den ændrede forbrugeradfærd stiller igen skærpedekrav til butikkernes indretning, miljø, service mv., dabutikker blver nød til at gøre sig ekstra umage for at fangeforbrugernes opmærksomhed og vække deres købelyst.