Aristoteles: fast pensum i middelalderen - Bernadette Preben-Hansen

Aristoteles: fast pensum i middelalderenAverroes, Córdoba. Manolo Bianco 200700Aristoteles’ værker var ikke blot obligatorisklæsning ved middelalderens skoler oguniversiteter, hans logik og fysik stod højest pålæseplanen og dannede det videnskabssprogligegrundlag for filosofisk og teologisk tænkning.Men hvordan kom Aristoteles’ græsksprogedeværker til det latinsksprogede Europa? Oghvorfor blev Thomas Aquinas ikoniseret afkirken i det 19. århundrede?Lærdomshistorie ved Bernadette Preben-HansenSankt Andreas Bibliotek & Golden DaysCopenhagen, 12. september 2013

Aristoteles: fast pensum i middelalderen01Aristotle in medieval intellectual historyAristotle’s works were not only required reading in medieval schools and universities, his logic andphysics were foremost on the curriculum and formed the scientific linguistic basis for philosophicaland theological thinking of medieval ’Europe’. But how did Aristotle’s works in Greek enter the Latinthinkingintellectual Europe? And why was Thomas Aquinas iconized by the Catholic Church in the19th century?Lecture by Bernadette Preben-Hansen at St Andrew’s Library (in Danish)Golden Days Copenhagen. September 12, 2013dialogus inter discipulum et magistrum

00 02

ego og emnet?03Jeg er kandidat i latin (latinsk middelalderfilologi, 1994) fra Københavns Universitet. Institut forgræsk og latinsk middelalderfilologi var et forskningsinstitut med et specialiseret fagbibliotek ogden ene af Nordeuropas to store mikrofilmsamlinger (den anden er i Nijmegen), samt traditionfor internationale forskningskontakter. I dag er Center for Den Aristoteliske Tradition arvtager afinstituttets forskningstradition. Centeret står i en ”europæisk-amerikansk” internationalforskningstradition, i ringe grad i en ”dansk” ånd. Mikrofilmsamlingen bevarer affotograferinger afmiddelalderlige håndskrifter med (fortrinsvist) latinsksprogede tekster c. 1100-1500.Håndskrifterne bevares på Europas biblioteker, flest i hovedbyernes store forskningsbiblioteker,men også i mindre byers provinsbiblioteker. ›I 1999-2001 var jeg ph.d. stipendiat ved GroningenUniversitet i Nederlandene. Jeg arbejdede med den Buridanske tradition, dvs. arvtagere af JeanBuridan’s filosofi på de centraleuropæiske universiteter, c. 1340-1420. I 2012-14 er jeg på eneuropæisk håndskriftrejse, fire-fem arbejdsdage c. hver sjette uge ved et europæiskforskningsbibliotek http://www.preben.nl/mss/manuscripts.htm*Middelalderen: 476-1492, fra den sidste vestromerske kejser forlader sit embede til Columbus opdager Amerika

fra en håndskriftrejse, her i Berlin04Berlin, SB, 4° 377 (II), 47r-125v: Jean Buridan’s kvæstioner til Aristoteles’ Retorik (codex incommunicable)foto: Bernadette Preben-Hansen, okt. 2010

ego og emnet?05Henrik fra Friesoythe †1397magister og artes-lærer i Erfurt (1360), artes-lærer i Prag(1360’ og 70’erne), teologistuderende i Prag og Paris,professor i Wien (1380’erne), og begravet i StephansdomHenrik Totting af Oyta †1397. Bronze statue (2009) foran Mariakirken iFriesoythe (Nordtyskland: Cloppenburg, Oldenburger Münsterland). Her erHenrik mindet som bysbarn, og i Wien - med vennen Henrik Langenstein†1397 - som grundlægger af Wiens Universitet (1384)

Henrik fra FriesoytheOyta er en glimrende eksponent for middelalderens rejsende superskolar. Hans eftermælevar fra senmiddelalderen og til det 20. århundrede ”fremtrædende skarpmundetaristoteliker” til ”ham der plukkede hist og her i filosofi-bedet”. I filosofihistorien er hantillagt snart sagt enhver filosofisk doktrin. Omtrent samtlige ældre forsøg på at karakteriserehans filosofi er dog baseret på gætværk og afskrift af ældre opfattelser. Hans værker ernemlig flest uudgivne og kun svært tilgængelige i middelalderlige håndskrifter. ›Selv menerjeg, at Oytas velnok væsentligste indsats som middelalderskolastiker var som kompilator afuniversitetshåndbøger. Han forkortede tekster af Aristoteles, Adam Wodeham (Sentenser)og Theoderik af Erfurt (kvæstioner til Aristoteles Fysik)06

Vi skal her tale om Aristoteles, omAristoteles-oversættelserne fra græsk tillatin, om Aristoteles’ skrifter somgrundbøger ved middelalderensuniversiteter, om Thomas Aquinas, omverdens evighed, og om nythomismen. Jeghar i mit oplæg lovet at besvare tospørgsmål. Lad os begynde med Aristoteles.Hvem var han?07

Aristoteles384-22 f. Kr.08Aristoteles helleneren, fresko 1560, klosteret Filanthropinon. Nordgrækenland: Ioannina

Aristoteles: en græsk videnskabsmand09Christopher Shields om Aristoteleshttp://plato.stanford.edu/entries/aristotle/Aristoteles: en græsk videnskabsmandAristoteles (384-22 f. Kr.) var en græsk filosof og videnskabsmand. Han blev født (384 f. Kr.) iNordgrækenland. Faderen var livlæge for kongen af Makedonien. Som teenager blev Aristoteles sendt tilPlatons akademi i Athen (367). Her blev han i tyve år indtil Platons død (†347). I 340’erne bad kong Filip2 ham rejse til Makedonien, og undervise som huslærer for sin søn, Alexander 3 (f. 356), det var ham, derblev ”den Store”. Efter nogle år flyttede Aristoteles tilbage til Athen (335), hvor han grundlagde en skole iLykeion. Da Alexander døde (†323), gjorde Athen oprør imod Makedonien. Aristoteles flygtede til øenEuboia, hvor han døde (†322). Aristoteles’ overleverede værker er forfattet i 330’erne og 20’erne. Flest harskrifterne karakter af forberedelser til undervisning, kladder og foredragsnotater. Aristoteles synes ej athave haft udgivelse i tanke. Hans skrifter er ikke let-læsning, ej heller i de latinske oversættelser, ogteksterne har voldt hovedbrud siden Aristoteles’ dødlæs: Aristoteles gennem tiderne 2012

10MakedonienThessalonikiKonstantinopel/Byzans/IstanbulEuboiaAthen

skolemesteren: Aristoteles’ skrifterAristoteles’ skrifterlogikken (organon = redskab)http://plato.stanford.edu/entries/aristotle-logic/kategorier (enkeltord, termer)http://plato.stanford.edu/entries/aristotle-categories/om fortolkning (udsagn)første analytik (syllogistik, slutninger)http://plato.stanford.edu/entries/medieval-syllogism/anden analytik (videnskabsteori)http://plato.stanford.edu/entries/demonstration-medieval/topik (argument-lære)sofistiske gendrivelser (snydeargumenter, fejlslutninger)naturfilosofihttp://plato.stanford.edu/entries/aristotle-natphil/fysikmetafysik(den tekst der i tekst-rækkefølge kommer efter fysik)om himlen (kosmologi)om tilblivelse og tilintetgørelsemeteorologipsykologiom sjælen, og mindre skrifterhttp://plato.stanford.edu/entries/aristotle-psychology/biologi/zoologiom dyrene, og mindre skrifteretik og politikden nikomachæiske etik, politik,og mindre skrifterretorikretorik og poetikhttp://plato.stanford.edu/entries/aristotle-rhetoric/læs: Aristoteles gennem tiderne 201212

Aristoteles’ skrifter11Aristoteles’ skrifterAristoteles’ skrifter blev læst, kommenteret og diskuteret: i senantikken, i middelalderen og i dag.Hans vokabular har haft betydning for nutidens sprogbrug, også på dansk. Ord som form,kategori, konsekvens, kvalitet, kvantitet, relation er aristoteliske begreber. Skrifterne fik engrundlæggende betydning for udviklingen af sprogvidenskab, filosofi og naturvidenskab. Og det isåvel det græsksprogede Østen, det syrisk- og arabisksprogede Mellemøsten, som detlatinsksprogede Vesten. Vi vil her koncentrere os om den latinske middelalder. ›I Europa hængerAristoteles’ skrifter uløseligt sammen med skoleundervisningen. Og Aristoteles’ skrifter blevobligatoriske grundbøger ved middelalderens universiteter. Men inden vi nåruniversitetsdannelserne i 1100-tallet, skal vi se på Aristoteles-oversættelserne

Aristoteles: fra arabisk og syrisk til latin13fra c. 1000 blev Aristoteles central i den syrisk- ogarabisksprogede filosofi. Her skal vi ikke tale omden arabiske tradition, blot nævne Avicenna †1037og Averroes †1198, begge - i latinsk oversættelse -med betydning for den vesterlandske traditionhttp://plato.stanford.edu/entries/arabic-islamic-influence/http://plato.stanford.edu/entries/arabic-islamic-greek/Averroesf. 1126, Cordoba†1198, MarrakeshAristoteles og AlexanderBritish Library, Or 2784, f. 96Arabic, 13 th Century

den aristoteliske revolution i 1100- og1200-tallets Europa14Og hermed til oplæggets første spørgsmål:hvordan kom Aristoteles’ græsksprogedeskrifter til det intellektuellelatinsksprogede Vesteuropa?http://plato.stanford.edu/entries/medieval-philosophy/

Aristoteles: fra græsktil latin: Boethius15Boethiusc. 475-524oversatteAristoteles’Organon, delogiske skrifter i500-talletCambridge University Library:MS li.3.12D, 73v (12 th Century)Boethius som konsulBrescia: Santa Guila

Aristoteles: fra græsk til latin: Boethius16John Marenbon om Boethiushttp://plato.stanford.edu/entries/boethius/BoethiusI 900-tallet blev Aristoteles’ skrifter læst og diskuteret på latin. Vestens lærde kunne ikke græsk. MenAristoteles’ logiske skrifter var blevet oversat i 500-tallet. Boethius (c. 475-524) var en romersk filosof,embedsmand og konsul (510). I 524 ragede han uklar med den ostrogotiske konge Theoderik den Store,der lod ham fængsle og henrette for forræderi. (Det antages, at Boethius har haft kontakt med kejseren iKonstantinopel, og ham kunne Theoderik ikke lide). Boethius havde den plan at oversætte hele detaristoteliske korpus. Han nåede at oversætte Aristoteles’ Organon, altså de logiske værker, Porphyrius’Isagoge (begyndelsesgrunde), og andre skrifter. Og han oversatte fra græsk til latin. Boethius’ latinskeoversættelser blev vigtige i skolastikkens ungdom, c. 900-1200, og fik stor udbredelse. Håndskrifterne tilBoethius’ oversættelser kan i dag tælles i hundredvis, hvor andre oversættelser måske blot er overleveret i etenkelt eller ganske få håndskrifterlæs: David Bloch og Sten Ebbesen

Aristoteles: fra græsk til latin:Jakob af Venedig00 17Jakob af Venedig †efter 1147 ogBurgund af Pisa †1193 måske pålærdomsvisit hos Anna Komnena1083-1153Alexius 1. Comnenus: Anna’s farMichael Psellos, Byzans i 1000-talletIstanbul: Hagia Sophia

Aristoteles: fra græsk til latin: Jakob af Venedig18Jakob af Venedig og Burgund af PisaSådan c. 1125/40 oversatte Jakob af Venedig (†efter 1147) Aristoteles’ Fysik fra græsk til latin. Hanhavde lært sig græsk i Konstantinopel. I 1130’erne var Jakob og Burgund af Pisa i byen. Burgundvar jurist og Pisa’s ambassadør i Konstantinobel. Jakob var på studietur. Samtidigt holdt AnnaKomnena (1083-1153) hof i klosteret. Hun var blevet sat i kloster af sin bror, kejser Johannes 2.Hun holdt hof af lærde mænd, hvoraf nogle havde til opgave at kommentere Aristoteles værker.Jakob og Burgund oversatte en del af Aristoteles’ store værker. Interessant er det at netop tankerom Jakob af Venedigs færden har bragt de videnskabelige sind i kog i den såkaldte Gouguenheimaffære(2008)

Aristoteles: fra græsk til latin: Grosseteste19Robert Grosseteste c. 1170-1253oversatte Aristotles’ naturfilosofi i Oxford i1250’erne

Aristoteles: fra græsk til latin: Grosseteste20Neil Lewis om Grossetestehttp://plato.stanford.edu/entries/grosseteste/Robert GrossetesteRobert Grosseteste (c. 1170-1253) var englænder og biskop af Lincoln. I1220’erne underviste han i Oxford. Og i 1250’erne oversatte hanAristoteles’ Fysik fra græsk til latin, også i Oxford. Grosseteste kunne altsågræsk. Han havde udover sit store hoved en hjælper i sin husstand, enmagister Nikolaj var grækerkilde?

Aristoteles: fra græsk til latin: Moerbeke22William MoerbekeI 1260’erne og 70’erne oversatte den nederlandske dominikaner William Moerbeke (c. 1215-86)omtrent hele det aristoteliske korpus. Det blev et hit! ›Håndskrifterne til Moerbekes’ oversættelser afAristoteles’ Fysik og Metafysik kan i dag tælles i hundredvis. Moerbeke havde lært sig græsk sombiskop i Korinth, hvortil han kom før 1260. ›Det skal understreges, at Aristoteles blev oversat fra græsktil latin, og kun i ringere grad fra arabisk til latin. Ideen om, at Aristoteles’ skrifter alene nåede Europaover det arabiske sprog og den islamiske kulturkreds er en myte. De latinske oversættelser er i dagudgivet i Aristoteles Latinus, Leuven http://hiw.kuleuven.be/dwmc/al/

Aristoteles: fra græsk til latin23Mont Saint-Michel og historienom Aristoteles og Jakob afVenedig”Aristote au Mont Saint-Michel: les racines grecques del'europe chrétienne” (2008) eller: Gouguenheim-affærenfoto: Bernadette Preben-Hansen, oct. 2012

Gouguenheim-affæren (2008)Aristoteles: fra græsk til latin24Charles Burnett med den bedste - og en nøgtern - oversigt over Gouguenheim-affærenhttp://muslimheritage.com/topics/default.cfm?ArticleID=1083I 2008 publicerede Sylvain Gouguenheim en populær bog med kontroversielle holdninger. Bogen vakteballade, især i Frankrig. Men også Europas topskolarer for i blækhuset. ›Gouguenheim reagerer imod enpassage i en rapport fra Europarådet (8. november 2002) om korrektion af skolebøger til understregningaf islams rolle i middelalderens Europa. ›Gouguenheims tese er, at den europæiske kultur ikke skylderden arabiske kultur noget, at Europa er skabt over kristendommen ved græske link til det klassiskegræske demokrati, at indflydelsen fra den arabiske verden og islam er lig nul, og at den europæiskekultur og videnskab i middelalderen ingen forbindelse havde med den arabiske (muslimske) kultur.Bogens teser kan således bruges i den politiske propaganda (anti-islam, anti-mellemøsten), farlig ikkemindst i Jacques Chirac og Nicolas Sarkozy’s Frankrig. ›Gouguenheim hævder, at Jakob af Venedigoversatte Aristoteles’ omtrent samlede værker fra græsk til latin på Mont-St-Michel i 1120’erne.Påstanden har intet belæg, og er tilbagevist (Ebbesen 2008)KU, Det Humanistiske Fakultet. Institut for Engelsk, Germansk og Romansk (prisopgave 2010): der ønskes en vurdering såvel afteserne om kendskabet til græsk sprog og græsk filosofi i højmiddelalderens Europa fremsat i Sylvain Gouguenheims ”Aristote auMont-Saint-Michel: Les racines grecques de l’Europe chrétienne” (2008) som af den deraf følgende voldsomme debat.Universitetsavisen 2009 (14), 17. Ubesvaret!

Universitetet kommer til byen25Studenter i Bologna, gravmæle for Johannes da Legnano (†1383). Brødrene Jacobello og Pierpaolo dalle Masegne(Venezia, fl. 1383-1409). Bologna: Museo Civico Medievale

Universitetet kommer til byen26Uppsala 1477København 1479Oxford 1167germanske og centraleuropæiskeuniversiteter 1300- og 1400-talletParis1100-talletBologna 1088SalamancaSalerno

Universitetet kommer til byen27Universitetet kommer til byenLærdom og undervisning hørte i middelalderen under klostre, ordensskoler og katedralskoler. Enhverdomkirke var forpligtet til at drive skolevirksomhed. I 1100-tallet begyndte universiteterne at skyde frem,som en slags lærerlaug. Indtil da var lærere enkeltpersoner, der underviste studenter mod skolepenge. ›IParis var der mesterskoler som den under den lille bro i Paris (Petit-Pont). Mesterskolerne organiseredesig efterhånden i mesterlaug. De generelle studier blev velorganiserede institutioner med paveliggodkendelse, bevillinger og pensumlister. ›Paris (1100-tallet) og Oxford (1167) hører blandt de tidligeuniversiteter. Paris blev middelalderens helt store universitet af international karakter. Oxford var af etmere lokalt præg. ›Ville studenten noget i lærdom, søgte han til Paris. Som også den danske overklassessønner: Anders Sunesen i 1180’erne og Hvideslægtens sønner, som Absalon i 1140’erne (Absalon var dognæppe primært boglig, hvad også hans statue på Højbro plads i København antyder. Her er han afbildetmed en økse)

28Paris: Notre Damefoto: Bernadette Preben-Hansen, sept. 2013

Paris: Petit-Pont29

Universitetet kommer til byen30Den videnskabelige enhedskulturFælles for Europas universiteter var sproget latin, og universiteternes videnskabelige grundbøger.Aristoteles’ skrifter blev grundbøger ved de filosofiske fakulteter. Efterhånden kom også en rækkelogiske håndbøger (Summulae) på pensumlisten. Artes var den fem- til syvårigemasteruddannelse i logik og filosofi, enhver studerende måtte bestå for at læse videre (jura,medicin eller teologi). Universiteterne tildelte internationalt anerkendte akademiske grader, oguniversitetets kandidater havde således tilladelse til at rejse og undervise hvor som helst (licentiadocendi ubique). Skolastikkens universitetslærde og -studerende rejste fra studium til studiummed kostbare bøger af pergament og papir i bagagen. Vi skal huske, at det at skrive og kopierebøger i middelalderen tog tid

Universitetet kommer til byenskolastikkensskoleteknik31lektion,kvæstion,sofismer ogdisputation

Universitetet kommer til byen32Romerkirken, universitetet og EuropaMiddelalderen blev en videnskabelig blomstringstid, som konsekvens af den Aristoteliskerevolution i 1200- og 1300-tallet,. På mange måder blev romerkirkens organisation,universiteternes videnskabelige enhedskultur og sproget latin identitetsbærere, også for detEuropa, vi kender i dag. EU betragter endnu med skepsis lande, der i middelalderen ikke var delaf netop denne aristoteliske (og kristne) enhedskultur. ›Ordenssamfundenes lærdomskultur blevogså vigtige for universiteterne, nemlig de udadvendte tiggermunkeordener: franciskanerne ogdominikanerne. En dominikaner i 1200-tallet var Thomas Aquinas. ›Vi skal her besøge Paris i1200-tallet, men også en smuttur til Uppsala og København i 1470’erne

Universitetet kommer til byen33en ph.d. promotion i Utrecht,Nederlandenedisputatsen er en skolastisk procedurefoto: Bernadette Preben-Hansen, 2000

Universitetet kommer til byen34Ideen med universitetetInteressant er det, at studenten kunne være fattig (pauper), men også gift (dogsjældent). Var hovedet godt, vankede der mulige stipendier (præbender).Middelalderens universiteter var videnscentre, ikke erhvervsskoler. Lærdom søgtesi fællesskab, ved forelæsninger og disciplineret diskussion, så længe denstuderende havde råd. Ofte blev nye universiteter dannet ved udvandringer aflærere og studenter (Cambridge, Leipzig, Greifswald). I 1300- og 1400-talletpoppede universiteterne frem i det germanske område: Erfurt, Prag, Pécs, Krakow,Wien, Leipzig, Rostock, Greifswald, Uppsala og København, med flere)

Erfurt: collegium maius 1392bombet 1944, restaureret 2000’erne35

hvad er middelalderfilosofi?Paul Vincent Spade om Ockhamhttp://plato.stanford.edu/entries/ockham/16 36William Ockham 1341Cambridge: Gonville andCaius 464/571, f. 69logik, logik og logik:analytisk filosofi iskolastikkenOxford

hvad er middelalderfilosofi?logik, logik og logik37Hvad er middelalderfilosofi?Filosofi i skolastikken er analytisk filosofi. Når studenten bestod sin mastergrad, har han gennemgået enmangeårig træning fra barnsben i grammatik og logik. Sætninger underkastes præcise sproglige analyser ogbegreber jongleres med en præcision, der gik tabt med renæssancens humanister. Den sproglige analysetages med på de højere fakulteter som det teologiske. (Derfor ser man diskussioner som hvorvidt gud skabteverden fra evighed af, eller hvorvidt det var fra evighed af gud skabte verden, Buridan’s kvæstioner tilAristoteles’ Fysik; der er en betydningsforskel i de to udsagn). Humanisterne afviste skolastikkensvidenskabelige sprog som ”køkken-latin” (Lorenzo Valla http://plato.stanford.edu/entries/lorenzo-valla/). Deslog den videnskabelige analyse, sofismerne, ihjel for en ide om mange ord og retorisk ord-variation forretorikken og sprogæstetikkens skyldhttp://plato.stanford.edu/entries/square/http://plato.stanford.edu/entries/medieval-futcont/http://plato.stanford.edu/entries/sophismata/http://plato.stanford.edu/entries/consequence-medieval/http://plato.stanford.edu/entries/insolubles/http://plato.stanford.edu/entries/modality-medieval/http://plato.stanford.edu/entries/obligationes/logik, logik og logiklogik, logik og logikhttp://plato.stanford.edu/entries/contradiction/

38Paris: Jean Buridanc. 1295-1358Buridan underviste på livstid ved ”artes” iParis rektor 1328, 1340venite, filii, auditeme et floremphilosophiaedocebo vosHan underviste i analytisk filosofi. Filosofibaseret på præmisser fra sanse- ogintellektuel erfaring, i modsætning tilteologi, baseret fra trossætninger fra Bibelenog traditionen.håndbog i logikkvæstioner til AristotelesKraków: Biblioteka Jagiellońska1771, 142v. Paris, c. 1370

Paris: Buridan39Jack Zupko om Buridan http://plato.stanford.edu/entries/buridan/BuridanJean Buridan (c. 1295-1358) hører til i den side af filosofihistorien, hvor ”navnefolkene” bor.Buridan holdt konsekvent på, at kun enkeltting eksisterer, og at en sætnings sandhed afhængeraf, om der eksisterer noget, som dens begreber refererer til . Nominalisterne mente atdet der er fælles for almenbegreberne (som ”et menneske”), er betegnelsen. Altså: hvad er enting, der er fælles for alle medlemmer af samme art? Hvad er fælles for mennesker?Almenbegrebet (”menneskehed”)? Hvordan er det med almenbegrebernes eksistens? Her mentenominalisterne, at almenbegreberne er sproglige udtryk, uden eksistens udover enkelttingen.Herimod mente realisterne at almenbegreberne har eksistens udenfor sproget, at almenbegrebeter en særlig slags ting (”res”), der har eksistens på et andet plan udenfor sprogetlæs: Sten Ebbesen

Paris: Rue de Fourreher underviste Buridan, altså i 1300-talletsundervisningslokale i hø-stræde ellermulepose-gade (in vico straminis)40byenRue de FourreuniversitetetNotre DameParis i 1300-talletParis: Jean Buridan

Thomas Aquinas1225-74her forelæser ThomasAquinasThomas Aquinas:De unitateintellectus contraAverroistas (1270)41Averroes er vist faldet i søvnThomas AquinasconfoundingAverroes. Giovannidi Paolo, c. 1445-50.Saint Louis ArtMuseum

Thomas Aquinas42http://plato.stanford.edu/entries/aquinas/Thomas AquinasThomas blev født (c. 1225-74) i en adelig familie i Roccasecca, nær Aquino, mellem Rom og Napoli. Sombarn blev han indsat i benediktinerklosteret Montecassino. Og som teenager blev han indskrevet vedNapoli Universitet. Her indtrådte han i dominikanerordenen (1244). Det var familien ikke ret glade for.Familien satte ham i husarrest. ›Dominikanerne sendte Thomas til Paris for at studere. Her sluttede hansig til Albert den Store. Da Albert rejste til Köln, rejste Thomas med (1248). Fire år senere (1252) vendteThomas tilbage til Paris for at afslutte sine teologiske studier. Han forelæste over Peter Lombarderen’ssentenser (1253-56), og blev professor i teologi (1256-59). ›Så gikturen tilbage til Italien for at undervise i filosofi og teologi i dominikanernes studiehuse i Orvieto ogRom (1259-68). ›Dominikanerordenen sendte så Thomas tilbage til Paris (1268) som teologisk professor.Det ulmede i Paris i 1260’erne. For hvad skulle man stille op med Aristoteles’ filosofi?

Thomas Aquinas43Thomas’ håndbog i teologiDominikanerne sendte Thomas til Napoli (1272) for at grundlægge et dominikansk studiehus der.Han fik et anfald (1273), og kunne ikke længere skrive. Thomas var overvægtig og blev stablet påsin vogn. Året efter (1274) døde han i Fossanova på rejsen til koncilet i Lyon. For Thomasrepræsenterer Aristoteles den naturlige fornuft. Thomas' teologiske hovedværk er en håndbog iteologi (Summa theologiae), en teologisk lærebog for yngre studenter, og en håndbog imodhedningene (Summa contra gentiles). Ifølge Thomas er der et principielt skel mellem filosofi ogteologi. Filosofien hører under den naturlige fornuft, mens teologien hører under åbenbaringenlæs: Lauge Olaf Nielsen

Thomas Aquinas44Joos van Wassenhove (Justus vanGhent) c. 1475Thomas Aquinas. Sandro Botticelli 1481

Thomas Aquinas45Thomas’ eftertidThomas’ mission er et forsøg på at vise, at kristne trossætninger ikke står i modstrid tillogik og den naturlige fornuft, altså fides non contra ratio. ›Kort efter Thomas’s dødblev hans lære sat under lup, herunder ved fordømmelserne i Paris 1277. Hansmedbrødre, dominikanerne forsvarede Thomas’ lære, imod franciskanernes angreb. Ogefterhånden blev enhver dominikaner forpligtet (1286) til at forsvare og fremhæveThomas’ lære. ›Thomas blev helgenkåret (1323) og erklæret kirkelærer (1567). Thomasligger begravet i Toulouselæs: Lauge Olaf Nielsen

46Verdens evighedde aeternitate mundiin principio creavit deus caelum et terram.terra autem erat inanis et vacua, et tenebræerant super faciem abyssi: et spiritus deiferebatur super aquas utrum autem factus sit aliquando motuscum non esset prius? Skabelsen. Palermo: Monreale, 1180’erne

Verdens evighed47http://plato.stanford.edu/entries/eternity/Verdens evighedNaturlæren optog sindene i 1100-tallet. Hvordan er verden opbygget? Og hvorfor ser den udsom den gør? Da Aristoteles Fysik nåede vesten, skabte den dog røre i de intellektuelle vande.›I Bibelens skabelsesberetning lærer vi, at verden er skabt. Verden har en begyndelse i tid. Gudhar skabt verden af intet. Hos Aristoteles derimod er verden evig uden begyndelse i tid.Verden er altså uskabt: ikke-skabt.›Aristoteles Fysik blev forbudt læsning i Paris i 1210. Få år senere, i 1215 nedlagde RobertCourcon (†1219), engelsk kardinal og Pariser-universitetets kansler (1211) forbud imodAristoteles’ naturfilosofi. Det var OK at læse Aristoteles’ logik og etik, men Aristoteles’Metafysik og naturfilosofi var forbudt. Det er så ikke værre end at Toulouse Universitetreklamerede (1229), at ”her læses de Aristoteles-skrifter, som ikke må læses i Paris””nec libri Aristotelis de naturali philosophia nec commenta legantur Parisius publice vel secreto, et hoc sub poenaexcommunicationis inhibemus”. CUP 1889 (1), 70.

Verdens evighed48Fysikken på pensumlistenAristoteles’ naturfilosofiske og psykologiske skrifter glider nu alligevel ind i pensum, også iParis. I 1255 er Fysikken og Metafysikken obligatorisk læsning, også i Paris. Kun opsætteset disciplinært regelsæt for diskussionsemner på det filosofiske fakultet. Teologi må ikkediskuteres i filosofi. Og teologiske eksempler ikke bruges i filosofiske og logiskediskussioner, herunder i sofismer (sophismata). ›Det bør bemærkes, at den akademiskefrihed i middelalderen var såre stor. Meget kunne løses ved en obligatorisk eftersætning:”her taler vi filosofi, løsningen er selvfølgelig ikke i tråd med sandheden, dvs. troen”. Densætning ses ofte hos Buridan

Paris 1277Siger af Brabant49219 sætningerholdninger udtrykt afAristoteles, Averroes, Boaf Danmark, Siger afBrabant, Thomas Aquin,m. fl., alle unavngivne

Paris 127750Hans Thijssen om 1277http://plato.stanford.edu/entries/condemnation/Paris 1277De kirkelige myndigheder og teologerne holdt øje med artes-folket. I 1277 blev det for meget forbiskop Stefan Tempier i Paris. Han nedsatte et udvalg til at granske det filosofiske (og måske ogsådet teologiske) fakultets skriftlige output. Udvalget plukkede 219 sætninger. Særligt Bo fra Danmarkog Siger fra Brabant kom under lup. De forlod Paris. Bo sluttede sig muligvis til dominikanerne,Siger blev myrdet i Italien af sin sekretær. Og Thomas Aquinas fik en kætterianklage på sig, menhan var altså død forinden. I debatten om enhed eller flerhed af former, havde Thomas holdt påénformslæren. Tanken har teologiske implikationer og blev fordømt af de kirkelige myndighederSten Ebbesen om Bo fra Danmark:https://wiki.uib.no/medieval/index.php/Boethius_de_Dacia

Piltz, Anders. Studium Upsalense. ActaUniversitatis Upsaliensis 1977 (36) (91-554-0627-0)Uppsala 147751foto: Bernadette Preben-Hansen, jan. 2013 - minus 25º

Uppsala 1477: nordens ældste universitet52Olle Johansson fra Gotland var studerendepå Uppsala artes i 1480’erne. Hansbogsamling er bevaret på UppsalaUniversitetsbibliotek: Aristoteleskommentarer,mmHer ses en karikatur af Albert den Store(Thomas Aquinas’ lærer) og Aristoteles.De to diskuterer den menneskelige sjælsegenskaberUppsala UB, C 599, 143r. Uppsala 1481-86Uppsala: Museum Gustavianum

Aristoteles i Danmark53Aristoteles i DanmarkNår vi leder efter spor i Danmark, skal der ses på klostrene, katedralskolerne og påKøbenhavns Universitet. Uheldigvis er en stor del af den danske middelaldersintellektuelle kultur gået tabt i universitetsbibliotekets brand i 1728. Også efterreformationen var håndskrifter gået tabt, splittet af og syet til buksebage i den danskebondebefolkning (Roskilde). Men i dansk kunsthistorie er der dog et interessant spor afAristoteles:

Aristoteles i Danmark54Ditlev Tamm & Eivind Slottved om KU’s historie http://www.epages.dk/ku/196/Københavns Universitet 1479-1537I 1470’erne rejste Christian 1. til Rom. Her gav paven (Sixtus 4.) ham en tilladelse (1475) til atoprette et universitet i Danmark. Peder Albertsen †1517 samlede som universitetets vicekansleren håndfuld lærde som lærerstab. Lærerne kom fra Tyskland, Nederlandene og Skotland. OgKU blev organiseret med Köln (1388) som forbillede. Peder Albertsen underviste i ThomasAquinas, og thomismen blev universitetets doktrin. ›I 1536 skrev Danmark sig ud af denEuropæiske Union. Reformationen udelukkede enhver katolsk (læs: international) indflydelse,og universitetet reformerede. Københavns Universitet blev dermed kongens uddannelsesanstalt.Nu var universitetets formål at uddanne embedsmænd og præster i kongeriget Danmark. Mednye og lokale lærebøgerlæs: Sten Ebbesen

ErasmusMontanus 173155Holberg 1731Christian Fritzsch †1769Ludvig Holberg(1684-1754) blevprofessor ved KU i1717. Her undervistehan i metafysik oglogik, det bekomham ej velRasmus BergPer Degn: ”Jer søn skriver, at han studerer nusin logicam, rhetoricam og metaphysicam”Jeppe: Hvad vil det sige: logicam?”Per Degn: ”Det er hans prækestoel”http://holbergsskrifter.dk/Jesper ridefogdJeppe Berg, Rasmus’ faderAristoteles på Københavns Universitet

Vaticano latino 9850nythomismen56Og hermed til oplæggets andet spørgsmål:hvorfor blev Thomas Aquinas ikoniseret afkirken i det 19. århundrede?Aeterni patris 1879Leo 13, pave 1878Joachim Pecci, 1810-1903

nythomismen57Nythomismen eller en kristen filosofiI slutningen af 1800-tallet ledte romerkirken efter en kristen filosofi, der kunne forene videnskab udenat gå på kompromis med troen (i øvrigt en umulig opgave). Valget faldt på Thomas Aquinas. I 1879erklærede pave Leo 13. i en rundskrivelse (Aeterni patris) Thomas for kirkens officielle filosof ogbeskytter af katolske skoler. Thomas blev erklæret idealet for en kristen tænkning. Thomas var katolskstueren (sådan da!), hans system stod ikke i modstrid med kirkens lære, og kunne serveres for ungekatolske intellektuelle, der søgte en rationel verdensforklaring. Rundskrivelses mål var en restitution afen kristen filosofi, som et modspil til de sekulære filosofiske strømninger i 1800-tallet, i. e. positivismen,darwinismen. Og så var der altså det rent lavpraktiske for kirken, at der allerede forelå en systematisklærebog (håndbog i teologi) - Thomas’ Summa Theologiae - omtrent lige til at gå til. Og netop enlærebog, der forsøgte at forene tro og viden, således at der ingen modsætning sås mellem tro ogrationalitet (fides et ratio). Leoniner-kommissionen gik straks i gang med at udgive Thomas’ samtligeværker fra håndskrifterne. Nythomismen dominerede kirken indtil 1960’ernelæs: Lauge Olaf Nielsen

fides et ratio1998nythomismen58Johannes Paul 2 pave 1978 Karol Wojtyla 1920-2005

nythomismen59Fides et ratio”Tro og fornuft er ligesom to vinger, hvormed menneskeånden hæver sig for at udforske sandheden”.Sådan indleder den rundskrivelse (Fides et ratio) om forholdet mellem tro og den naturlige fornuft, somJohannes Paul 2 udsendte i 1998. Også her fremhæves Thomas Aquinas for sin tænknings vedvarendeoriginalitet. Johannes Paul 2 fremhæver Thomas, ikke blot på grund af hans lære, men også på grund afden dialog Thomas indgik med sin tids arabiske og jødiske tænkning. Thomas pegede på enoverensstemmelse mellem tro og fornuft. At såvel fornuften som troen kommer fra Gud, mente Thomas;altså er der ingen uoverensstemmelse. Filosofien kan bidrage til forståelsen af åbenbaringen. JohannesPaul 2 fremhæver atter Thomas som en tankens mester og et mønster for den rette måde at drive teologipå.Jeg bør måske nævne, at jeg bor i artes og ikke kan forstå teologi; 1998-deklarationen kan givet kritiseresmed argumenter fra 1277-fordømmelsen, foredragsholder

nythomismenNythomismens betydning for studiet af middelalderfilosofienI dag ligger middelalderforskningen på uafhængige (flest med stærke antikatolske patos’er, især i Frankrig) forskere, ogkoncentrerer sig om forskningen i skolastikkens logik og semantik (500-1500). Siden 1970’erne er der sket noget, ogforskningen stormer frem http://www.preben.nl/ESMLS.htm. I dag er den katolske side helt ude af forskningen, også somfølge af kirkens åndelige stagnation efter 2. Vatikanum i 1960’erne. Nythomisterne sidder i dag i USA og Japan. Kirkenhar i dag intet at sige i moderne videnskabelig middelalderfilosofiforskning: et superspændende forskningsfelt medinternational spændvidde60Etienne Gilson †1978 Frederick Copleston †1994 Jacques Maritain †1993

Peter O’Toole som Reginald Johnston, PuYi’s huslærerThe Last Emperor 1987 (Bernardo Bertolucci)61Alt i alt handler middelalderfilosofi og -videnskab ikke mindst om ords betydning. Intellektets mest rendyrkedesprog er: matematik. Derfor er der en sandhed i samtalen mellem en lærer og hans elevmagister:”A matter of words,perhaps, but words areimportant”discipulus:”Why are wordsimportant?”magister (significationis):”If you cannot say whatyou mean, you willnever mean what yousay, and a man shouldalways mean what hesays”

Og med disse ord er vorAristoteles-Odysse til ende62Tak for i aften!Uppsala UB, C 622, 88rbgiorgio de chiricoil ritorno di ulisse 1973

litteratur på dansk 1/263Aristoteles (Mogens Herman Hansen). Statskundskabens klassikere 2013 (978-87-574-2792-9)Aristoteles gennem tiderne (David Bloch, m. fl.) Klassikerforeningens kildehæfter 2012 (978-87-89504-53-7)Dansk middelalderfilosofi c. 1170-1536 (Sten Ebbesen). Den danske filosofis historie 2002 (87-00-76294-6)Dansk filosofi i renæssancen 1537-1700 (Sten Ebbesen, Carl Henrik Koch). Den danske filosofishistorie 2003 (87-00-76296-2)Videnssamfundet i det 12. og 13. århundrede: forskning og formidling (David Bloch, StenEbbesen). Historisk-filosofiske skrifter 2010 (33). (978-87-7304-348-6)

litteratur på dansk 2/200 64Boethius de Dacia: Verdens evighed, dethøjeste gode, drømme (Niels Jørgen Green-Pedersen). 2001 (87-90030-90-7)Thomas Aquinas (Heinrich Roos). De storetænkere: Berlingske filosofi bibliotek 1965Studium generale: de europæiske universiteterstilblivelse (Olaf Pedersen). Kbh. 1979 (87-01-73181-5)Den europæiske filosofis historie: antikken(Karsten Friis Johansen). Kbh. 1998 (1), 361-457 (87-17-05308-0)

Gouguenheim-affæren (2008)65viola, coloman. aristote au mont saint-michel.millénaire monastique du mont saint-michel: viemontoise et rayonnement intellectuel 1967 (2),289-312gouguenheim sylvain. aristote au mont saintmichel:les racines grecques de l'europechrétienne. l'univers historique. paris: seuil 2008(978-2-0209-6541-5)l'islam médiéval en terres chrétiennes: science etidéologie (éd. max lejbowicz). les savoirs mieux(26). septentrion 2008 (978-2-7574-0088-3)les grecs, les arabes et nous: enquête surl’islamophobie savante (philippe büttgen, alain delibera, marwan rashed, irène rosier-catach).ouvertures. paris: fayard 2009 (978-2-213-65138-5)

Aristoteles og Psyllis: enhistorie fra 1300-tallet66Akvamanile, vandkande. Skotland, 1300-talletNew York: Metropolitan Museum of ArtFreiburg im Breisgau: Augustinermuseum.Maltererteppich/Weiberlistenteppich, 1320/30

Aristoteles og Psyllis67Aristoteles og PsyllisIngen stor mand uden en pikant historie, og middelalderen elskede historier om lærde mænd og forhold tilkvinder. Sladderspalten gik også ud over Aristoteles i Makedonien, som senere også Buridan i Paris.Fortællingen om Aristoteles og Psyllis er en tidlig 1300-tals historie (måske endnu ældre), og den fikbetydning for middelalderens kunsthistorie. Her ser vi en akvamanile, en vandkande fra 1300-talletsSkotland. Jeg fortæller denne fiktive fortælling for at vise, at Aristoteles i 1300-tallets Vesteuropa eksisteredei almenbevidstheden.›Det fortælles, at Aristoteles skosede sin elev Alexander for distraktion ved pigen Psyllis. Alexander passedeikke sine studier. Psyllis satte sig nu for at forlede mesteren. Hun lovede ham en affektion, om hun måtteride ham rundt i haven. Samtidigt sørgede hun for, at Alexander så optrinet. Aristoteles lærte herefterAlexander, at kunne så vis en mand som ham selv lade sig lokke til slig en nedværdigende opførsel, burdeen mindre erfaren mand vogte sig

Aristoteles i Danmark i 1300-tallet68Sorø Klosterkirke: Christoffer 2s†1332, den danske kongesgravmæle (!) Scenen med Phyllis,der med pisk rider på Aristoteles1300-tals relief på sarkofagens kortsideAllegori over kvindens magt over mænd, luxuria (vellysten)

69Københavns Universitet: administration og videnskab - to planeterikke med i foredragetI 1970’erne omdøbte en dansk ministeriel embedsmand med et pennestrøg ”detfilosofiske fakultet” til ”det humanistiske”. Hermed afslørede ministeriet, at universitetetselv hverken kender sin historie eller sit formål. Københavns Universitet (KU) erdermed atter en erhvervsskole, i Christian 3’s forstand.›Ikke mindst KU er den dag i dag kendetegnet ved en afgrund imellem embedsmændog forskningsverdenen. Embedsmændene, fortrinsvist jurister og ikke-akademiskpersonale, varetager uddannelse og forskning ved KU, men er reelt uvidende, hvadforskning og videnskab er, og hvad forskning og videnskab indebærer, forudsætter ogkræver (såsom adgang til forskningsressourcer). En KU-uddannet jurist synes i dagpræget af skoleuddannelse. Og det er ikke de dygtigste jurister (flest er kvinder af denmiddelmådige standardstøbning), der hyppigst ansættes i KU’s administration. Der ersåledes i høj grad tale om retorik, når KU’s administration refererer til ”uddannelse ogforskning”

Paris: Buridan ikke med i foredraget70en anekdote om BuridanClemens 4: ”Quare percussisti papam?” Hvorfor har du slået en pave?Buridan: ”Pater, papam percussi, sed non percussi papam””Fader, en pave har jeg slået, men jeg har ikke slået en pave”, altså: jeg har engang slået enmand, der nu er pave, men jeg har ikke slået en mand, der var pave, da jeg slog hamBernard Prebend er et pseudonym for Bernadette Preben-Hansenlæs: David Bloch og Sten Ebbesen