2.3 Netværk og sparring, råd og vejledningDer ser ud til at være et behov både fornetværk og sparring til fædre med andenetnisk baggrund, og for råd og vejledning fraSundhedsplejen. Det interessante er, at fædreneser netværksdannelse som noget yderstvigtigt. En far formulerer, at han: ”synes deter vigtig at kunne dele min tanker og erfaringermed andre”. Fædrene sætter pris på atfå råd og vejledning fra sundhedsplejersken iforbindelse med hjemmebesøget, og mener,at sundhedsplejerskens viden, råd og vejledninger meget vigtig for barnets udvikling.Familien og vennerneOgså her er der dog plads til forbedringer.Således svarer flere af fædrene, at det betyderrigtig meget for dem at have kontakt tilSundhedsplejen, men når de så skal beskrive,hvor de får deres viden fra, forklarer defleste, at de bruger deres familie og vennersom sparringspartnere, når de har brug forråd eller vejledning i forbindelse med barnet.En far udtrykker det således: ”Hvis der er etbehov, så er det ikke nødvendigvis hos sundhedsplejersken,jeg vil søge det – men merehos min familie og hos netværket”.„sundhedsplejerskentaler mest til min kone …og har ikke talt eller setefter mine behov som farEn anden far siger: ”Hvis jeg har brug forråd, så spørger jeg familien”. Der er dog ogsånogle, som foretrækker at henvende sig tilsund hedsplejersken, hvis der er behov forsparring i forbindelse med barnet. Sparringmed andre fædre ligger ligeledes fædrenemeget på sinde.Fædrenes netværksdannelse og sparring betyderrigtig meget for dem. Således udtrykkerflere fædre, at de deler tanker, erfaringerog oplevelser med andre fædre vedrørendederes rolle som far, og det både, hvad angårpraktiske ting og de mere følelsesmæssigeaspekter. I forlængelse heraf er det interessantat se, hvorvidt fædrene i praksis fårtilfredsstillet dette behov for sparring fraSundhedsplejen.Der er stor forskel på, hvor meget rådgivningde forskellige fædre ønsker sig. Nogleaf dem opsøger i ringe grad vejledning ogrådgivning fra sundhedsplejersken, også selvom de har behov for det. Specielt fædre medsprogproblemer, der kun bruger det etniskenetværk som referenceramme, har et megetbegrænset kendskab til muligheden for rådgivning,og benytter den derfor kun i megetbegrænset omfang. Derimod ønsker de affædrene, som har en længerevarende uddannelse,oftest meget rådgivning, og de er selvmeget opsøgende i forhold til dette. <strong>FAR</strong> <strong>2200</strong> N41 TEMA 2: NUVÆRENDE DELTAGELSE
42 TEMA 2: NUVÆRENDE DELTAGELSE <strong>FAR</strong> <strong>2200</strong> NFrygt for kontrolEt gennemgående træk ved mange af fædrenesfortællinger er, at de er positivt indstilledeoverfor de forskellige arrangementer,der udbydes, men at de ofte ikke er klarover, hvad der findes af tilbud til dem, somfædre. De giver dog udtryk for en vis tøveni forhold til, om de i givet fald ville benyttesig af disse aktiviteter. Det kan hænge sammenmed en vis form for høflighed, og at demåske ikke reelt har tænkt over muligheden.Men det kan også skyldes usikkerhed overfor sundhedsplejersken og frygt for at blivekontrolleret – eller de har måske har sværtved at indrømme, at der er problemer ifamilien.Erkendelsen og indrømmelsen af, at derer problemer i familien, kan være en barrierefor at deltage. Måske skyldes det, atde er bange for at blive udsat for kontrolmed hensyn til, hvordan de opdrager deresbørn. I hvert fald ligger det i tråd med andreundersøgelser (Socialforvaltningen 2010).I mange af de lande, som fædrene kommerfra, er tillidsforholdet mellem borger ogmyndighed sådan, at man ikke kan stole påmyndighederne. Det er ofte lande med ettotalitært styre, hvor der er meget korruptionog utryghed, og hvor man er bange formagthaverne. De er ikke vant til ”hjælpere”som i det danske velfærdssamfund, hvor”hjælperne” støtter forældrene i at opdragederes børn, men jo også samtidig udøver enform for kontrol. Dette kan skabe usikkerhedhos nogle.