FAR 2200 N - Fars Legestue - Københavns Kommune

hvordan dét at få børn er med til at udvikledem som mænd og giver livet en dyberemening. Denne far formulerer sin udviklingsåledes: ”Ansvarlighed – jeg skulle til at fånoget mere ansvar og ikke lave de ting somjeg gjorde tidligere … så jeg skulle skifte helemin dagsorden”. En anden far fremhæver, at”… det giver mig mening med livet og sættertingene i et helt andet lys”.Ovenstående er blot eksempler på nogle afde mange ting, som fædrene er optagedeaf i forhold til barnet. Af emner, der ligeledesoptager fædrene, kan nævnes livet somforældre: Hvordan kan man fortsætte medde aktiviteter, som man plejer? Eller meretekniske aspekter omkring det, at barnet fxnægter at blive ammet, ikke vil tage sutteflasken,og omkring mad og fysisk aktivitet.KønsrollemønstreUndersøgelsen bekræfter, at det er en myte,at fædre med anden etnisk baggrund ikkehar tætte bånd og ikke bliver aktive fædre,før barnet når dertil, at det både kan gå ogtale. (Tireli 2010; Reinicke 2006).Fædrenes relationer til deres børn er prægetaf udsagn, der indikerer, at de både er aktiveog har tætte bånd til deres børn (Tireli 2010).Fædrene repræsenterer forskellige typer afmænd, idet nogle af dem kan defineres somværende omsorgsfulde og engagerede i deresbørn, mens andre har en mere traditioneltankegang og har overladt det meste afsamværet med barnet til deres partner. En affædrene formulerer det således: ”I vores kulturer det sådan, at det er moderens opgaveat passe barnet, det betyder ikke, at det ikkeer en fars opgave, men det betyder … som viforstår det, at det er moderens hovedopgaveat tage sig af børnene …”. I modsætninghertil siger en anden far: ”Det er et fællesprojekt… han er min bedste ven …”. Entredje udtrykker det således: ”Det er vigtigt,at barnet er sammen med faderen, ligesomdet er sammen med moderen … selvombarnet naturligvis er mere fysisk afhængigtaf moderen”.Som det fremgår af citaterne, er der ingentvivl om, at nogle af fædrene prioriterer ettæt forhold til børnene, mens andre stadiger rodfæstede i nogle traditionelle kønsrollemønstreomkring børnene. Der er storforskel på, i hvor høj grad fædrene ser sigselv som forsørgeren eller omsorgsmanden,og i hvilken grad fædrene har forandret sig.Flere af dem betoner stadig mere forsørgerrollenend rollen som omsorgsmand, og deter oftest kvinderne, der tager det størsteslæb, når det kommer til børnene. Flere affædrene fortæller, at de har hovedansvaretfor familiens økonomi. Der er derfor mangemodsætningsfyldte forhold på spil i konstruktionenaf manderollen: såsom engagementeti forhold til de kulturelt overleveredemandlige dyder og ansvaret for familiensøkonomi. Det træder også frem i denne undersøgelse.Der er dog ingen af fædrene, dergiver udtryk for, at deres karriere er vigtigerefor dem end deres familie og børn. FAR 2200 N23 TEMA 1: FORVENTNINGER