FAR 2200 N - Fars Legestue - Københavns Kommune

RESUMÉ 6UNDERSØGELSENS KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER 8Indledning og baggrund 12Kort om undersøgelsen 14Interviewpersonerne 15Den skriftlige fremstilling og analysens teoretiske kontekst 16Centrale begreber 18Livssyn 19TEMAER 211.0 FÆDRENES UMIDDELBARE FORVENTNINGER TIL AT BLIVE FAR 221.1 Forhold til egen opdragelse vs. den måde fædrene vil opdrage deres børn 241.2 Fælles værdier 261.3 Religionens betydning for opdragelsen 301.4 Familiens betydning 301.5 Rollefordeling i hjemmet 33Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 342.0 FÆDRENES NUVÆRENDE DELTAGELSE I FORHOLD TIL SUNDHEDSPLEJEN 362.1 Fars rolle i forhold til sundhedsplejen 382.2 Når sundhedsplejersken er på besøg 392.3 Netværk og sparring 412.4 Fædrenes ønsker til indholdet af emner til sundhedsplejersken 442.5 Sundhedsplejens øvrige tilbud 452.6 De positivt indstillede fædre vedrørende fædregrupper 48Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50BILAG 54Referencer1 Metodiske tilgange og overvejelser i undersøgelsen2 Interviewguide3 Postkort til fædre om undersøgelsen4 Pjece til ”Fars Legestue”5 Pjece til forældregrupper ”Forældre i fokus”FAR 2200 N3 INDHOLDSFORTEGNELSE

„Jeg prøver at tage det bedste frade forskellige kultureRFAR 2200 NRapport udført for Sundhedsplejen, Nørrebro afSammy Davidsen, Cand.scient.socOffentliggjort 6. juni 2012Supervision afSusanne Uggerly, Koordinator i Sundhedshuset samtAnne Greiersen, Ledende sundhedsplejerske på NørrebroTekstredigering af journalist Annette WiborgFoto af Anne GreiersenDesign af Hausfraudesign.dk FAR 2200 N KOLOFON

6 RESUMÉ FAR 2200 NHvordan oplever fædre med anden etniskbaggrund end dansk dét at være far, hvadtænker de om deres egen rolle i forholdtil børneopdragelse, og hvilke behov oginteresser har de i forhold til Sundhedsplejenstilbud om hjemmebesøg og deltagelse iforældregruppe?Denne rapport er baseret på en undersøgelse,hvor 15 fædre med en anden etniskbaggrund end dansk, bosat i Mjølnerparkenog Aldersrogade på Nørrebro, er blevet interviewetom deres oplevelser, erfaringer ogtanker om deres rolle som fædre.Undersøgelsen viser, at de 15 fædre opfatterog udfylder farrollen på vidt forskelligemåder. Der er dog nogle træk, som gårigen i deres beretninger. Stort set alle giverudtryk for, at det at blive far har haft enenorm betydning for deres tilværelse. Deer alle prægede af deres dobbelte kulturelletilhørsforhold, men vægtningen af kulturensbetydning varierer. Uanset om fædrene haropblødt hierarkier mellem generationerne ogkønnene, eller om de i højere grad bibeholdertraditionelle normer, er de påvirkede,både af deres oprindelsesland og det danskesamfund, de bor i. Dermed har disse fædreskabt nogle nye, hybride måder at være fædrepå, hvor traditionelle og moderne elementerindgår i en ny blanding.Generelt lægger de stor vægt på deres rollesom fædre. Flere af dem giver udtryk for, atde i høj grad respekterer selvbestemmelse,men at de gerne vil rådgive deres børn ogikke mener, at det vil få konsekvenser forderes relation, hvis børnene skulle vælge ikkeat følge deres råd.Undersøgelsen har sat fokus på nogle afde dilemmaer og udfordringer, der kanopstå, når Sundhedsplejen tilbyder fædremed anden etnisk baggrund deltagelse iforældregrupper m.m. Fædrene er overvejendepositive over for at modtage tilbud fraSundhedsplejen i form af hjemmebesøg – oggerne endnu flere end der tilbydes i dag. Defleste giver udtryk for, at det måske kunnevære interessant at deltage i fædregrupper,hvorimod der er mindre interesse for deltagelsei forældregrupper.Sundhedsplejen kan altså med fordel optimereindsatsen i forhold til hjemmebesøg.Måske kan man ad denne vej forsøge at inddragefædrene mere og motivere dem til atdeltage i fædregrupper og – på længere sigt –forældregrupper. Derudover bør fremtidigetilbud fra Sundhedsplejen invitere fædrenedirekte og fokusere endnu mere på konkreteemner og viden, der omhandler barnet.

„DET ER JO ET STORT ANSVAR ATBLIVE FAR, OG SOM FAR, HAR MANPLIGT TIL AT SØRGE FOR BARNET,SÅVEL PSYKISK SOM FYSISK.

8 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER FAR 2200 NUndersøgelsens konklusionerog anbefalingerDet er ikke på baggrund af denne interviewundersøgelsemed de 15 fædre muligt atidentificere fælles træk eller sige noget samletom måden, disse fædre opdrager deres børnpå. Fædrene lever meget forskellige liv, ogde vælger at opdrage deres børn på forskelligvis og trækker på den opdragelsespraksis,de møder i deres hverdag – i Sundhedsplejen,i familien, blandt venner og gennemmedierne. Men undersøgelsen viser også, atfædre med anden etnisk baggrund end dansker i bevægelse og formår at kombinere detraditionelle med de moderne elementer afbørneopdragelse på meget refleksiv vis. Fædrenegør sig mange både positive og negativeovervejelser og reflekterer meget over deresbørn.Tradition og modernitetUndersøgelsen viser fædre med anden etniskbaggrund end dansk, som prioriterer deresbørn, og som er i stand til at knytte tættebånd til dem. Intet tyder på en totalt fraværendefar. Tværtimod giver flere fædre udtrykfor, at det at få børn er noget af det vigtigste,der er sket for dem i livet. De repræsentererforskellige typer af fædre, hvor nogle giverudtryk for, at de prioriterer samværet medbarnet højt, mens andre har en mere resignerendeanskuelse og giver udtryk for, at detager udfordringerne, som de kommer.De medvirkende fædre bruger ikke deresegen opdragelse som forbillede for denmåde, de vil opdrage deres egne børn på. Defleste er nuancerede i skildringen af deresegen opdragelse, men er samtidig bevidsteom, at de ikke ønsker at opretholde familienstraditionelle magtforhold i forhold tilbørnene. Samtidig rækker loyaliteten overfor især deres egne forældre langt. Fædrenesynes at være i stand til at kombinere detraditionelle med de moderne elementer ibørneopdragelsen og ønsker at bevare ogvidereudvikle dele af deres oprindelige kultur.Ingen af de adspurgte vil fx styre deresbørns kærlighedsliv. Alle giver udtryk for,at de gerne vil bevare et tæt forhold til deresstore familie, men at det absolut er individet,der er i højsædet, når det gælder opdragelsenaf deres børn.

Forsørger og omsorgsgiverFædrene vægter opdragelsesværdier som”selvstændighed”, ”respekt og toleranceover for andre”, ”ærlighed” og ”dygtighedi skolen” højt. Denne prioritering er helt ioverensstemmelse med prioriteringerne i detdanske samfund. Fædrene i undersøgelsensamstemmer tydeligvis deres opdragelsesværdiermed de almene opdragelsesintentioneri det samfund, de bor i, og de har alle etønske om, at deres børn får en god uddannelse.„VI DELER OPGAVERNEMELLEM OS … JEG VASKER TØJOG HJÆLPER I KØKKENET„MIN KONE HAR PLIGT TIL,AT DET HELE FUNGERER IHJEMMETDer er en tendens til, at fædrene betonerforsørgerrollen mere end omsorgsrollen, ogat de finder det naturligt, at kvinderne tagerdet største slæb på hjemmefronten. Nogleaf fædrene holder i hvert fald fast i kønsopdeltearbejdsdelinger. Men undersøgelsenviser også, at der er sket et skift hos andreaf fædrene. Så hvis der skal iagttages nogleforskelle mellem disse fædre og etnisk danskefædre, gælder det fx i forhold til ligestillingenmellem kønnene vedr. deltagelsen ihusarbejdet. Nogle af fædrene giver klartudtryk for, at de deles om de daglige gøremåli hjemmet, mens andre ikke har brudt medtraditionelle kønsrollemønstre på hjemmefronten.Nogle af fædrene fremhæver religion somnoget, der betyder meget for deres liv, mensreligionen for andre har mindre betydning.Religion fremstår hos fædrene som religiøsenormer, koder og traditioner, der praktiseresmed fleksibilitet og pragmatik i hverdagen,og som kombineres med en form for moderneliv. FAR 2200 N9 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

10 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER FAR 2200 NRelationen til SundhedsplejenDet må konstateres at antallet af fædre, somhar deltaget i Sundhedsplejens tilbud, er lavt.De fleste fædre svarer, at der er moderensopgave at have kontakt til sundhedsplejersken.Omvendt mener flere af fædrene, atmor og far bør dele kontakten til sundhedsplejersken.De fædre, der har deltaget, harisær kunnet drage nytte af at have fået nyviden om barnets udvikling og opdragelse.Nogle fædre giver udtryk for, at de gerne vilhave en direkte invitation til at deltage afsundhedsplejersken. Nogle udtrykker ogsåbehov for, at sundhedsplejersken spørgermere ind til dem som fædre, og at der mangleret større fokus på fædrene.Interviewundersøgelsen rummer både fædre,som er tilfredse med det tilbud, de har fåetfra Sundhedsplejen, og fædre som synes, attilbuddet er mangelfuldt.Alle fædre beskriver, at de helt sikkert viltage imod tilbud fra Sundhedsplejen, fx iform af hjemmebesøg og gerne flere end idag. De fleste har ikke et ønske om at deltagei ”forældregrupper”, men nogle af dem erderimod positivt indstillede overfor tankenom deltagelse i ”fædregrupper”, ”Fars Legestue”og diverse temaaftener. Interviewerensætter dog spørgsmålstegn ved, om den positiveinteresse først og fremmest er udtryk forhøflighed. Enkelte afviser tilbuddene helt ogsiger, at de selv hellere vil søge informationerom børneopdragelse, da de ikke har tid til atdeltage i sådanne arrangementer.Specifikke, målrettede tilbudEn optimal indsats fra Sundhedsplejen måderfor bestå af et implementeringsarbejde,som er rettet mod den gruppe af fædre, somi forvejen er motiverede for at deltage. Menogså en indsats for at motivere de fædre, sompå nuværende tidspunkt ikke føler behov forat få tilbud fra Sundhedsplejen.Det er vigtigt for barnet, ja hele familien, atsundhedsplejersken fortsætter arbejdet medat støtte og møde fædrene, også dem medanden etnisk baggrund end dansk.En måde kunne være at udarbejde tilbud,som mere specifikt er målrettet til mænd påandre præmisser end dem, der tilbydes kvinderne.Tilbud, der tager højde for fædrenesmulige modvilje og tilbageholdenhed overfor at deltage.Det er desuden vigtigt ikke at fokuserestereotypt på fædrenes etniske, sproglige ogreligiøse baggrund. Det anbefales derimod,at fædrene, uanset etnisk baggrund, vurderespå baggrund af deres samlede egenskaberog kompetencer. Samtidig er det vigtigt, atde tilbud, som Sundhedsplejen måtte sættei værk overfor nuværende og kommendefædre med anden etnisk baggrund enddansk, i høj grad baserer sig på aktivitetsprægedearrangementer.

Det anbefales:1. At Sundhedsplejen fokuser på at optimere hjemmebesøgene og ad denne vej får motiveredefædre med anden etnisk baggrund end dansk til at deltage i arrangementer2. At hjemmebesøgene skal tage udgangspunkt i begge forældrenes forståelsesramme ogde forhold, som forældrene har behov for at drøfte med sundhedsplejersken3. At sundhedsplejerskerne er opmærksomme på fædrenes behov, og på, at fædre har andrebehov end mødre. Sundhedsplejerskerne skal blive endnu bedre til at kommunikeredirekte med fædre, der har en anden etnisk baggrund end dansk4. At Sundhedsplejen foretager et implementeringsarbejde rettet mod de fædre, somkunne være motiverede for at deltage i en ”fædregruppe”5. At Sundhedsplejen arbejder for at motivere de fædre, som ikke føler at have behov fortilbud6. At fremtidige tilbud fokuserer endnu mere på emner og viden, der direkte omhandlerbarnet7. At fremtidige tilbud baserer sig på aktivitetsprægede arrangementer8. At Sundhedsplejens tilbud tilrettelægges, så personer, der ikke mestrer det danske sprogi skrift og tale, får bedre mulighed for at deltage9. At sundhedsplejerskerne tilføres mere viden om emnet, fædre med anden etnisk baggrundend dansk FAR 2200 N11 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

12 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER FAR 2200 NIndledning og baggrundSundhedsplejen på Nørrebro har igangsatdenne interviewundersøgelse blandt fædre,som bor i de to boligområder, Mjølnerparkenog ”Den Grønne Trekant”- Aldersrogade,Vermundsgade og Rovsingsgade.Undersøgelsen har til formål at bibringeet større kendskab til, hvad fædre i disseboligområder tænker om faderskab, opdragelseog rollefordeling i hjemmet. Desudenskal den afdække, hvordan fædrene tænkerSundhedsplejen. Herunder hvilke tilbud fraSundhedsplejen, der kunne understøtte demi at udvikle sig som fædre.Undersøgelsen har baggrund i projektet”Hvert barn sin chance”, som har til formålat etablere gruppeforløb for gravide ognybagte familier i udsatte boligområder –forløb, som kan være med til at støtte ogudvikle forældrenes rolle i forhold til barnetssundhed, udvikling og trivsel.Rapporten ”Hvert barn sin chance” (KøbenhavnsKommune, 2008), som projektet er enudløber fra, peger på, at 2/3 del af børnenei Mjølnerparken og ”Den Grønne Trekant”vokser op i risikofamilier med ressourcesvageforældre uden uddannelse eller arbejde.At en familie er en risikofamilie indikerer, atder er en forøget risiko for, at barnet fx vilende uden uddannelse, i et misbrug og/elleri kriminalitet. Netop i disse to boligområderer andelen af indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande hhv. 91,5 % og 79 %,hvilket måske også er en faktor, der spillerind (Als Research (a) (januar 2011).Projektet er 3-årigt og finansieret af KøbenhavnsKommune, som ønsker at afprøve forskelligemodeller til, hvordan man iværksætteren tidlig indsats overfor udsatte familier,før ”skaden er sket”.Tre sundhedsplejersker fra området er blevetfrikøbt i alt 24 timer pr. uge til at udvikle,etablere og udføre gruppeforløb til netopde gravide eller nybagte forældre i de to boligområder.Områdets øvrige sundhedsplejerskersamt jordemødre fra Rigshospitaletskal uddele pjecer omkring tilbuddet til denybagte familier i de to boligområder. Projektetssundhedsplejersker kan efterfølgendekomme på hjemmebesøg og fortælle mereom tilbuddet og motivere til deltagelse.Sundhedsplejen har haft svært ved at rekrutteretilstrækkeligt med deltagere til disse forældregrupper.Især fædrene har ikke haft lysttil at deltage. Sundhedsplejen har fået mangetilbagemeldinger fra andre professionelle iområdet om, hvorfor det ikke vil lykkes, menvi har ønsket at give en stemme til fædreneselv fra de to boligområder. Derfor harSundhedsplejen søgt midler til at iværksættenærværende undersøgelse. Sideløbende hermedbliver der afprøvet og udviklet metoder,som kan være med til at bryde ny grund,særligt med fokus på at få fædre til at deltagemere aktivt i nogle af Sundhedsplejens forskelligetilbud.

„DET ER VIGTIGT, AT MINE BØRN KLARER SIGGODT I SAMFUNDET … JEG VIL IKKE HAVE,AT MINE BØRN SKAL VÆRE LIGESOM MIG.

14 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER FAR 2200 NKort om undersøgelsenDet empiriske grundlag er interviews med 15fædre, som hovedsagligt er fædre med andenetnisk baggrund end dansk 1 . Der er dog enenkelt etnisk dansk far med i undersøgelsen.I rekrutteringsfasen er flere etnisk danskemænd blevet frasorteret, da vi har væretmest interesserede i at undersøge, hvad fædremed en anden etnisk baggrund end dansktænker. Det er fædre som bor i Mjølnerparkenog ”Den Grønne Trekant”, som harbørn mellem 0-2 år, og som ikke deltageri en af Sundhedsplejens forældregrupper,men som på anden måde har været i kontaktmed Sundhedsplejen og Sundhedshuset påNørrebro.Formålet med interviewundersøgelsen er atundersøge interviewpersonernes oplevelseaf, erfaringer med og tanker om dét at værefar, og hvordan de tænker børneopdragelse,samt afdække hvilke interesser og behov,fædre med anden etnisk baggrund har iforhold til Sundhedsplejens tilbud om hjemmebesøgog forældregruppe.Interviewundersøgelsen og databearbejdelsener udført af cand.scient.soc. SammyDavidsen i samarbejde med Sundhedsplejenpå Nørrebro og med sundhedsplejerske ogMSA Susanne Uggerly som tovholder. Fædrenehar i perioden november-januar 2011været i kontakt med Sammy Davidsen, efterat undersøgelsen først er blevet præsenteretfor dem telefonisk. Var de fortsat interessereti at deltage, blev de efterfølgende interviewetca. 1 time, enten hjemme hos dem selv elleri Sundhedshuset på Nørrebro. Der er tagetudgangspunkt i en spørgeguide 2 .Sundhedsplejen er bevidst om fædrenesvigtige rolle i forhold til deres børn, ogresultaterne af denne undersøgelse vil derforindgå i det fremtidige arbejde med at udvikleSundhedsplejens tilbud.I bilag 1 redegøres for de metodiske tilgangeog overvejelser i undersøgelsen.Note 1 Når der i undersøgelsen anvender betegnelsen ”fædre med anden etnisk baggrund”, er det vigtigt først og fremmestat fremhæve, at der på ingen måde er tale om nogen homogen gruppe, men derimod en række vidt forskellige mennesker, dermåske ikke har andet tilfælles, end at de eller deres forældre på et eller andet tidspunkt er indvandret til DanmarkNote 2 Se bilag 2

InterviewpersonerneInterviewpersoner er søgt gennem sundhedsplejerskerne,som fik til opgave at findenogle fædre med anden etnisk baggrund,som var interesserede i at deltage i undersøgelsen.Bl.a. blev der lavet et postkort, somsundhedsplejerskerne kunne give til familierne. Postkortet fortalte lidt om baggrundenfor interviewundersøgelsen, samt hvad undersøgelsengik ud på, og hvordan de kunnekomme i kontakt med Sammy Davidsen. Efterat interviewpersonerne var fundet, blevhver enkelt af dem kontaktet med henblik påafviklingen af interviewet. De blev orienteretom undersøgelsen, interviewets varighed, oghvad det skulle bruges til, samt blev oplystom deres anonymitet. Fædrene fik mulighedfor at bestemme, om interviewet skulleforegå hjemme hos dem eller et andet sted.Der var afsat god tid, så fædrene havde pladsog ro til at udfolde deres fortællinger og fikmulighed for at spørge ind til undersøgelsen.Langt hovedparten af de medvirkende fædreer ikke født i Danmark, men er kommet hertilsom voksne. Den etniske sammensætninger meget forskellig. Bortset fra en af fædrene,som er etnisk dansk, kommer fædrene frahhv. Israel, Den Dominicanske Republik,Libanon, Pakistan, Irak, Somalia, Eritrea,Note 3 Se bilag 3: Postkort til fædrene ”Vi du, som far, deltage i en interviewundersøgelse”.Syrien og som palæstinensere fra Libanon.Enkelte er vokset op i Sverige eller Norgesom flygtninge.De fleste af mændene er karakteriseredeved at have ingen eller kort uddannelse bagsig. To af de interviewede fædre har en languddannelse. De fleste er tilknyttet arbejdsmarkedet,hhv. som læge, tandtekniker,selvstændig forretningsdrivende og rengøringsassistent.Flere er studerende. Enkelteaf de interviewede fædre må betegnes somværende ressourcestærke. Nogle er sprogligtbegrænset af ikke at tale flydende dansk, ogenkelte taler slet ikke dansk, da de er blandtde fædre, som er kommet til Danmark indenfor de sidste par år.Gennemsnitsalderen er 31 år, med en spredningfra 26-48 år. Hovedparten er gift medkvinder, der har samme etniske baggrundsom dem selv, mens to af fædrene har etniskdanske kærester. Nogle af fædrene har kunet barn, mens andre har op til 5-6 børn.Selvom der er visse sammenfald mellemfædrene, kan de på ingen måde siges at udgøreen homogen gruppe. De interviewedefædre repræsenterer mange forskellige typeraf mænd. FAR 2200 N15 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

16 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER FAR 2200 NDen skriftlige fremstillingog analysens teoretiske kontekstI det følgende introduceres den skriftligefremstilling og de centrale begreber, der eranvendt i undersøgelsen med udgangspunkti de 15 interviews og undersøgelsens tohovedtemaer.Det kvalitative interview tager afsæt i ennysgerrig og åben holdning til informanterne.Som interviewer forsøger man at nærmesig informantens synspunkter og livsverdenved tage udgangspunkt i de begreber ogvendinger, som informanten selv bringer påbane, og forsøger at undgå at stille ledendespørgsmål. Ved at sætte lup på betydningenaf børneopdragelse, forhold til partner, egenopdragelse, værdier i opdragelse og i tro, erder dog en risiko for, at disse forhold kanhave fået en større vægt, end de interviewedefædre selv tillægger dem i hverdagen.

I undersøgelsen er der lagt vægt på at gengivede interviewede fædres oplevelser ogerfaringer så tæt på det sagte som muligt.Derfor er der medtaget mange citater. Citaterneer gengivet så ordret som muligt, menaf hensyn til læsbarheden er sproget vissesteder rettet til, dog uden at ændre på meningenaf det sagte. Det har været tilstræbt ikkeat ændre indholdet i fædrenes udsagn – mensamtidig at sammenskrive spredte sammenhørendeudsagn til kortere formuleringer.Hvor der er udeladt passager i citaterne, erdette markeret ved […]. Tilsvarende er dervisse steder indføjet ord for at forbedre forståelsenaf det sagte. Metoden har været medtil at præsentere og strukturere den storemængde empiriske data, hvor (1) fædrenesudsagn er sidestillet på en måde, som gør detmuligt at sammenligne deres udtalelser; og(2) hvor undersøgelsens fund bliver præsentereti respektive temaer og undertemaer.Denne præsentationsform gør det muligt atanalysere på fædrenes fortællinger, afhængigtaf om de kan være med til at tydeliggørenogle af de temaer og problemstillinger, derer på spil i den enkelte fortælling. Samtidighar metoden været med til at præsentere deindsamlede data i en mere overskuelig form. FAR 2200 N17 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

18 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER FAR 2200 NCentrale begreberDen metodiske tilgang til teorien tager afsæti de begreber og vendinger, som fædreneselv bringer på bane, og sætter dem ind i enteoretisk ramme i forhold til forskning påområdet.Dette afsnit introducerer centrale begreber,som bidrager til at sætte fædrenes egneudtalelser ind i et større perspektiv, og somhar været med til at udstikke rammernefor herværende undersøgelse. Konkret vildisse grundholdninger blive belyst gennemspørgsmål om holdningen til børneopdragelse.Troen på, at kulturen spiller en rolle – atman som far i det mindste har mulighed forat påvirke sit barns personlighed – afspejlersig i de hyppige diskussioner om, hvilkenform for børneopdragelse, der er den bedste.Alle børn opdrages. I nogle familier hvileropdragelsen på forældrenes bevidste overvejelser;I andre familier er der snarere tale omen ubevidst formidling af traditionsbestemteværdier. Men uanset hvor høj bevidsthedfædrene har om deres rolle som opdragere,vil den faktiske prægning af børnene væreudtryk for et kompromis mellem forskelligehensyn. En række værdier, hvoraf nogleunderstøtter hinanden, mens andre er iindbyrdes konflikt. Der er tale om forskelligetyper af opdragelsesværdier.Tidligere undersøgelser har vist, at etniskeminoritetsforældre i deres børneopdragelselægger stor vægt på værdierne ”selvstændighed”,”velopdragen opførsel” og ”hensyntagentil andre” (SFI 2001). Det fremgår heraf,at selvstændighed er den egenskab, som flestønsker at opdrage deres børn til. Det menerover halvdelen af de etniske minoritetsmødre.Den næst hyppigste egenskab er velopdragenopførsel, mens hensyntagen til andrenævnes som den tredje hyppigste egenskab,når forældre selv angiver, hvilke værdier deforsøger at opdrage deres børn efter.Ifølge en anden undersøgelse hører begreberne”selvstændighed”, ”tolerance” og”respekt over for andre”, til dem, der nyderstor opbakning hos så godt som alle forældre(Tænketanken 2007).En tredje undersøgelse afkræfter myten om,at etniske minoriteter udelukkende opdragerderes børn i henhold til kulturelle ogreligiøse forskrifter. Tværtimod fortællerfædrene, at de tager imod gode råd vedrørendebørneopdragelse bl.a. fra medierne ogderes venner i Danmark (Reinicke 2006).Vi har derfor i denne undersøgelse valgtat sætte fokus på nogle af de værdier, somifølge fædrene spiller en rolle i opdragelsen.

LivssynIfølge lektor og forsker Üzeyir Tireli er dendominerende diskurs, at etniske minoritetersopdragelsesværdier er gammeldags, og atdisse gælder alle familier med anden etniskebaggrund. Der henvises ofte til den kollektivistiskelivsanskuelse og familiestruktur hosmange grupper med anden etnisk baggrund.Dette står overfor den individualistiske menneskeforståelse,som dansk kultur og familiestrukturer indlejret i. Groft optegnet pegesder på ”dem” og ”os” i børneopdragelse ogkultur, som om der eksisterer to forskelligelivssyn – det individualistiske og det kollektivistiske(Tireli 2010). Den centrale faktor,som adskiller det individualistiske og detkollektivistiske livssyn, er en forestilling om,at der eksisterer forskellige værdier og normer,hvilket kommer til udtryk i forskelligebørneopdragelsesstrategier (Tireli 2010).Üzeyir Tireli har formuleret forskelle mellemdet individualistiske og det kollektivistiskelivssyn for familiestrukturerne, særligt iforhold til opdragelse af børn, på følgendemåde: Det individualistiske livssyn er karakteriseretved, at individet opdrages medbevidstheden om at være eneansvarligt forsit liv og at have lov og pligt til at gøre det,som han/hun ønsker. De grundlæggendecentrale opdragelsesværdier er lighed, frihedog selvstændighed. Det står overfor detkollektivistiske livssyn, hvor individet har etlykkeligt liv, hvis familiens livsprojekter realiseres,og familien som helhed har det godt.Børn opdrages til at værdsætte familien.Grundlæggende værdier er således gensidigansvarsfølelse, opofrelse og lydighed. De tolivssyn repræsenterer poler, som familiernepå varierende måder placerer sig inden for.I undersøgelsen benyttes også et begrebsocial kontrol (bruges som kontrol). Med socialkontrol menes, at familien kontrollerer,udstikker rigide retningslinjer, sanktionerereller forsøger at skræmme deres børn til atopføre sig på en bestemt måde. Når der i undersøgelsentales om social kontrol, henvisesder til et socialt fænomen, som er betinget afflere elementer. Fx hvorvidt det er individet,der er i centrum – individets ret til at vælge– eller om det er familiens/kollektivets interesser,der er i centrum. Den sociale kontrolhandler også om familiens adfærdsreguleringaf børnene for at beskytte familiens æreog traditioner, hvilket kan være med til atfastfryse kulturelle traditioner og værdier imødet med det danske samfund (Socialforvaltningen2010).Med udgangspunkt i fædrenes børneopdragelsevil undersøgelsen anvende dissebegreber om kollektivistiske og individualistiskelivssyn. Dels for at tegne et nuanceretbillede af de værdier og normer, fædre medanden etnisk baggrund opdrager deres børnud fra, og dels for at se på, om der eksistererto forskellige livssyn. Med afsæt i dette vilde interviewede fædre i undersøgelsen blivekonfronteret med et udvalg af værdier; såsompersonlig frihed, ansvarlighed, toleranceog ærlighed. FAR 2200 N19 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

I det følgende præsenteres og analyseresundersøgelsens resultater. Konkret inddelesanalysen i to hoveddele:Første del beskæftiger sig med ”Fædrenesumiddelbare forventninger til at være far”.De efterfølgende fem delafsnit omhandler”Forhold til egen opdragelse vs. den mådefædre vil opdrage deres børn”, ”FællesVærdier”, altså fædrenes værdier i den måde,de vil opdrage deres børn på. ”Religionensbetydning for opdragelse”, ”Familiens betydning”,”Rollefordeling i hjemmet”, samten ”Opsummering”.Note 4 Se bilag 3: Postkort til fædrene ”Vi du, som far, deltage i en interviewundersøgelse”.Anden del tager udgangspunkt i ”Fædrenesnuværende deltagelse i forhold til Sundhedsplejen”.De efterfølgende seks delafsnitomhandler: ”Fars rolle i forhold til sundhedsplejersken”,”Når sundhedsplejerskener på besøg”, ”Netværk og sparring, råd ogvejledning”, ”Fædrenes ønsker til indholdetaf emner, de ønsker at drøfte med sundhedsplejersken”,”Sundhedsplejen øvrige tilbud”,”De positivt indstillede fædre vedr. fædregruppe4 ”, samt ”Opsummering”. FAR 2200 N21 TEMAER

22 TEMA 1: FORVENTNINGER FAR 2200 NTEMA 1:Fædres umiddelbarEforventninger til at blive farHelt overordnet set må det konstateres, athovedparten af fædrene i undersøgelsenfremhæver, at det har haft enorm betydningfor deres tilværelse, at de er blevet fædre.Men der var også både ligheder og storeforskelle at spore i fædrenes beretninger.Nogle af dem beskriver glæde og spændteforventninger i forhold til det at skulle blivefar: ”Jeg blev meget glad, da jeg fik at vide,at jeg skulle være far …”. En anden far siger:”Det var meget specielt at blive far førstegang...Jeg blev virkelig glad”. Ud over glædenpeger en stor del af fædrene på bekymringeraf den ene eller anden art. Det gælder bådegenerelle bekymringer og usikkerhed overfor”hvordan kommer det til at gå … jeg harikke mange penge … Jeg blev rigtig glad –men samtidig blev jeg stresset over, hvordanvi skulle klare os … vi skulle købe ting sombarnevogn og tøj”. En far formulerer detsåledes: ”Det passede rigtig dårligt med atskulle være far, da jeg var arbejdsløs og ikkehavde mange penge”. Og mere specifikkebekymringer: Er barnet nu, som det skalvære? Hvad nu, hvis der skulle ske barnetnoget? En far, som tidligere havde mistetet barn, beskriver sin angst for fødslen, deroptog ham rigtig meget: ”hvordan kommerdet til at gå … jeg håber virkelig, at der ikkegår noget galt”. En anden beskriver sin angstog bekymring således: ”… håber ikke, derer nogen komplikationer i forbindelse medfødslen …”.Relationer til barnetEn stor del af fædrene er usikre på deresegen formåen, når barnet er født – hvorvidtde bliver gode nok som fædre. En far pegerpå, at han er bange for ikke at gøre det godt:”At være god nok som far … at gøre detgodt”, ”Det er jo et kæmpeansvar at blive far…”. Han udtrykker sin bekymring således:”Det er et stort ansvar at blive far, og somfar har man pligt til at sørge for barnet, såvelpsykisk som fysisk”. Når fædrene taler omat være en god far, taler de også om nærhed,indlevelse og kærlighed, hvilket er megetanderledes fra, hvordan mænd for et pargenerationer tilbage definerede rollen somfar. Dengang handlede det mere om at skaffemad og bolig (Madsen m.fl. 2002). ”I dagdefinerer mænd rollen som far, på sammemåde som kvinder definerer moderrollen”(Madsen m.fl. 2002).Fædrene har altså fået en tættere relationtil børn end tidligere (Madsen m.fl. 2002).Som det fremgår af ovennævnte citater, gørfædrene sig tilsyneladende mange overvejelserog bekymringer om barnet – tankerneer både positive og negativer. Til de positiveelementer hører de overvældende følelseraf kærlighed og omsorg. Til de mere negativekan nævnes udsagn, som fx bekymringomkring økonomien. Tanker om, hvordandet kommer til at gå barnet, og hvorvidtbarnet er rask og sundt, fylder naturligvisen hel del hos fædrene. Men selvom nogleaf dem fremhæver disse bekymringer, er deovervejende optimistiske og positive overfordét at skulle være far og ser barnet somen gave. Flere af fædrene giver udtryk for,

hvordan dét at få børn er med til at udvikledem som mænd og giver livet en dyberemening. Denne far formulerer sin udviklingsåledes: ”Ansvarlighed – jeg skulle til at fånoget mere ansvar og ikke lave de ting somjeg gjorde tidligere … så jeg skulle skifte helemin dagsorden”. En anden far fremhæver, at”… det giver mig mening med livet og sættertingene i et helt andet lys”.Ovenstående er blot eksempler på nogle afde mange ting, som fædrene er optagedeaf i forhold til barnet. Af emner, der ligeledesoptager fædrene, kan nævnes livet somforældre: Hvordan kan man fortsætte medde aktiviteter, som man plejer? Eller meretekniske aspekter omkring det, at barnet fxnægter at blive ammet, ikke vil tage sutteflasken,og omkring mad og fysisk aktivitet.KønsrollemønstreUndersøgelsen bekræfter, at det er en myte,at fædre med anden etnisk baggrund ikkehar tætte bånd og ikke bliver aktive fædre,før barnet når dertil, at det både kan gå ogtale. (Tireli 2010; Reinicke 2006).Fædrenes relationer til deres børn er prægetaf udsagn, der indikerer, at de både er aktiveog har tætte bånd til deres børn (Tireli 2010).Fædrene repræsenterer forskellige typer afmænd, idet nogle af dem kan defineres somværende omsorgsfulde og engagerede i deresbørn, mens andre har en mere traditioneltankegang og har overladt det meste afsamværet med barnet til deres partner. En affædrene formulerer det således: ”I vores kulturer det sådan, at det er moderens opgaveat passe barnet, det betyder ikke, at det ikkeer en fars opgave, men det betyder … som viforstår det, at det er moderens hovedopgaveat tage sig af børnene …”. I modsætninghertil siger en anden far: ”Det er et fællesprojekt… han er min bedste ven …”. Entredje udtrykker det således: ”Det er vigtigt,at barnet er sammen med faderen, ligesomdet er sammen med moderen … selvombarnet naturligvis er mere fysisk afhængigtaf moderen”.Som det fremgår af citaterne, er der ingentvivl om, at nogle af fædrene prioriterer ettæt forhold til børnene, mens andre stadiger rodfæstede i nogle traditionelle kønsrollemønstreomkring børnene. Der er storforskel på, i hvor høj grad fædrene ser sigselv som forsørgeren eller omsorgsmanden,og i hvilken grad fædrene har forandret sig.Flere af dem betoner stadig mere forsørgerrollenend rollen som omsorgsmand, og deter oftest kvinderne, der tager det størsteslæb, når det kommer til børnene. Flere affædrene fortæller, at de har hovedansvaretfor familiens økonomi. Der er derfor mangemodsætningsfyldte forhold på spil i konstruktionenaf manderollen: såsom engagementeti forhold til de kulturelt overleveredemandlige dyder og ansvaret for familiensøkonomi. Det træder også frem i denne undersøgelse.Der er dog ingen af fædrene, dergiver udtryk for, at deres karriere er vigtigerefor dem end deres familie og børn. FAR 2200 N23 TEMA 1: FORVENTNINGER

24 TEMA 1: FORVENTNINGER FAR 2200 N1.1 Forhold til egen opdragelse vs. denmåde fædrene vil opdrage deres børnEn autoritær, gammeldags børneopdragelse,som er helt uacceptabel og uforenelig medgrundlæggende værdier i det danske samfund,der er kendetegnet ved frihed, ligestillingog demokrati … Sådan omtrent lyderden klassiske fordom om etniske minoritetsforældresbørneopdragelse.Men den fordom holder ikke. For som forskerenÜzeyir Tireli siger: ”Når jeg spørgerde etniske minoritetsforældre, hvordan derent faktisk opdrager deres børn, viser detsig, at de går lige så meget op i selvforvaltning,samarbejdsevne, frihed, ligestillingog ærlighed”. Når det kommer til etniskeminoritetsforældres opdragelsesformer er delige så mangfoldige og nuancerede, som deter tilfældet hos etnisk-danske forældre (Tireli2010).Sådan forholder det sig også hos fædrenei undersøgelsen. De forholder sig reflekterendeomkring børneopdragelse og erbevidste om, at de ikke ønsker at videreførevisse af de praksisser, de har kendt til i deresegen opvækst, men også at de vil gøre nogleting anderledes. Et eksempel herpå er en far,som beskriver det således: ”Da jeg var barnskulle jeg bare høre efter – og jeg havde ikkemulighed for at sige imod … Jeg skulle baregøre som der blev sagt”. En anden udtrykkerdet således: ”Børn skal opdrages, så de harmulighed for at udtrykke sig og se, om deter godt eller ej”. En tredje far fremhæver, athan vil opdrage sine børn: ”De skal opbyggederes egne erfaringer … de skal prøve nogleting … så de får deres egen erfaring”. Defærreste giver dog udtryk for at ville gøre tingeneradikalt anderledes end deres forældre.Denne undersøgelse viser både store lighederog forskelle mellem den måde, som fædrenesnakker om deres egen opdragelse på, ogmåden, hvorpå de selv vil opdrage. Det skalogså siges, at nogle af fædrene fremhæverdet disciplinære i deres opdragelse, som at”høre efter”, og ”adlyde deres forældre”, ogat ”regler skal overholdes”. Denne far udtalerdet klart: ”Det er vigtigt at være lydig/kenderegler og normer … og at barnet opfører sigordentligt – skal ikke være på tværs”. Enanden af fædrene fremhæver: ”Han skal kontrolleres,til han er voksen – lære noget omregler … familien har regler – det er familiensansvar at opdrage barnet til, at barnetselv kan klare sig selv”. En tredje ønsker ikkeat videreføre en streng opdragelse: ”Opdragelsenskal ikke være streng – at de bare skalhøre efter punkt, slut...”. Langt de fleste giverudtryk for, at der i deres barndom var noglelidt mere restriktive regler for, hvad de sombørn måtte foretage sig. Som en far udtrykkerdet: ”Jeg har på en måde fået en strengopdragelse …”.Loyalitet overfor egne forældreNogle af fædrene er klar over den pris, dekan komme til at betale ved at videreføreen autoritær opdragelse. Men selvom de imange tilfælde tager afstand fra den måde,de selv er blevet opdraget på, bliver deres

egne fædre beskrevet overvejende sympatiskog loyalt. Denne far udtrykker det således:”Jeg har fået en god opdragelse … Jeg vilgerne have, at mine børn får lige så god enopdragelse, som jeg selv har fået. … Jegkommer fra en god familie med en god højuddannelse …”. Ifølge forskeren, Bo WagnerSørensen, er personer med anden etnisk baggrundmere tilbøjelige til at fremstille deresforældre i et positivt lys, da det foregår indenfor en minoritetskultur, og de derfor udvisermere intern solidaritet (Sørensen 2006).Loyaliteten over for især forældrene rækkerofte langt, hvilket også kan ses på fædrenesberetninger, men der foregår dog samtidigforhandlinger mellem generationerne, sommedfører holdningsændringer.NetværketUndersøgelsens resultater ligger på flere områderi tråd med, hvad andre undersøgelserpå samme felt har vist. En undersøgelse afetnisk danske mødres og minoritetsmødresværdier og metoder for opdragelse ”Tosprogedesmåbørn i Danmark” konkluderer, atder er større ligheder end forskelle mellemde værdier, som mødrene synes er vigtige(Just Jeppesen og Nielsen, Socialforskningsinstituttet2001).En anden undersøgelse af fædre med andenetnisk baggrund, som forskeren KennethReinicke fra Roskilde Universitet lavede i2006, viser, at fædrene er influeret af denopdragelsespraksis, de møder i deres danskehverdag. De tager imod gode råd om opdragelsefra venner, kolleger og medier.Et eksempel, der bekræfter dette, er dennefars fortælling om, hvordan han lader sig inspirereaf andre: ”… jeg kigger på vennerneog deres børn og ser, hvad de gør …”. Detsamme siger en anden far: ”Jeg spejler migi vennerne … jeg bruger mine venner, nårjeg vil snakke om børn”. Nogle af fædrene idenne undersøgelse har et tæt og funktioneltnetværk, som de kan trække på. Det kanbåde bestå af venner og familie. Nogle afde mere ressourcestærke fædre giver udtrykfor, at de får inspiration gennem bøger oguddannelse.GrænsesætningDet må således konstateres, at en stor delaf fædrene giver udtryk for, at det ikke ermuligt at bruge den opdragelse, de selvhar fået, som model for den måde, de vilopdrage deres egne børn på. De konstaterer,at der er store forskelle på at blive opdrageti Danmark og i deres oprindelsesland. Defleste er nuancerede i deres skildring af deresegen opdragelse, og loyaliteten over for isærforældrene rækker ofte langt. De fremhæver,at de ikke ønsker at opretholde traditionellemagtforhold, men at der eksisterer nogle lidtmere restriktive regler for, hvad deres børnmå. Nogle fremhæver det disciplinære i deresopdragelse, og at regler skal overholdes.Denne tendens til at fremhæve grænsesætningoptræder i nogen grad hos fædrene, dogi mindre grad hos de ressourcestærke fædre,som oftere påpeger, at de vil lytte til barnetsbehov. FAR 2200 N25 TEMA 1: FORVENTNINGER

26 TEMA 1: FORVENTNINGER FAR 2200 NEn af fædrene beskriver det således: ”Deter vigtig at lytte til barnet … jeg vil lytte tilbørnenes ønsker og behov, samtidig med atvi laver en fælles plan...”. En anden far beskriver,hvordan han synes, at det er barnetbehov der er i centrum: ”… lytte til hvad mitstørste barn kunne lide … eksempelvis i børnehavenkunne hun godt lide blomster og atpleje planter, så vi flyttede hende til en børnehave,hvor der var mulighed for det”. Somdet fremgår af fædrenes fortælling, er det enkombination af både det individuelle og detkollektive livssyn, som præger fædrene, menindividet er i højsædet hos flere af fædrene.På en række punkter er der sammenfald medetniske danskere, når det kommer til opdragelse,og ved at påvise disse ligheder i opdragelsensamt de interne forskelle, der prægerfædrene i undersøgelsen, skal blikket rettesmod børneopdragelsesværdier og forestillingom ”de andres” børneopdragelse.„DET ER VIGTIGT AT LYTTE TILBARNET … JEG VIL LYTTE TILBØRNENES ØNSKER OG BEHOV,SAMTIDIG MED, AT VI LAVER ENFÆLLES PLAN1.2 Fælles VærdierNår der i undersøgelsen bliver kigget påfædrenes værdier i opdragelsen, er der i bundog grund ikke den store forskel på etniskdanskeværdier og værdierne hos fædre medanden etnisk baggrund.Hovedparten af de interviewede fædrefremhæver værdier som ”selvstændighed”,”respekt og tolerance over for andre”, somvigtige i forhold til opdragelsen. Ligeledesmener størstedelen af fædrene, at børn ikkemå lyve, men at de skal være ærlige i forholdtil deres forældre, deres nærmeste og deresvenner.Etniske danskere og fædrene i denne undersøgelseser tilsyneladende ens på spørgsmåletom værdierne i opdragelsen (Tireli 2010).Denne tendens bekræftes i øvrigt af rapporten,”Værdier og normer blandt udlændingeog danskere”, som viser, at 99 pct. af deadspurgte etniske minoriteter overordnet settilslutter sig, at børn skal opdrages til toleranceog respekt overfor andre, og at 95 pct.mener, at selvstændighed er vigtig i forholdtil opdragelsen af børn (Tænketanken 2007).Fædre med anden etnisk baggrund kan dogikke betragtes under ét som en homogengruppe, da der er forskelle og ligheder internti gruppen.

SelvstændighedSom før nævnt i undersøgelsen hører begreberneselvstændighed, ansvarsfølelse ogtolerance til dem, der nyder stor opbakningblandt fædrene. Flere af fædrene giver udtrykfor, at de vil opdrage deres børn til at bliveselvstændige, mens andre fremhæver ærlighedsom deres foretrukne opdragelsesværdi.Denne far fremhæver, at: ”de skal opbyggederes egne erfaringer …”. En anden formulererdet således: ”Børn skal opdrages, så dehar mulighed for at udtrykke sig og se, omdet er godt eller ej”.Det bekræfter forløbsundersøgelsen om”Tosprogede småbørn i Danmark” (Just Jeppesenog Nielsen, Socialforskningsinstituttet2001), hvori det fremgår, at: ”Den egenskab,mødrene til de tosprogede børn mest læggervægt på i opdragelsen af deres børn, er selvstændighed…”Respekt for voksne er også en vigtig opdragelsesværdihos nogle af fædrene. Et eksempeler denne far, som formulerer det således:”… .så han har respekt overfor andre mennesker”.Han siger: ”de skal respektere andre… respekt overfor samfundet”. En anden farformulerer det således: ”Hensyntagen til andre… skal opdrages til tolerance og respektover for andre”. Flere af de interviewedefremhæver ”respekt”, ”tolerance overforandre” som vigtige opdragelsesværdier. Fædrenegiver udtryk for, at børnene skal lære atrespektere og acceptere deres medmenneskerog deres individuelle forskelle. Netop herindbefatter det, at børnene skal lære at begåsig i deres daglige miljøer, som både beståraf danske normer og værdier og deres hjemlandskultur, og respektere de gældende normerog strukturer i samfundet (Tireli 2010).Som Tireli formulerer det: ”respekt opfatteshos nogle af forældre som en nødvendighed,for, at fællesskabet kan fungere”.Ansvar og respektNogle af fædrene peger på, at børnene ikkekan vide alt, og at børn derfor skal lyttetil og respektere de voksnes synspunkter.En anden overvejelse, som kommer fremi interviewene, går på ansvarligheden overfor andre. Flere af fædrene lægger vægt på,at børn skal opføre sig ansvarligt over forandre mennesker og deres omgivelser. Somdenne far, der påpeger, at: ”barnet opførersig ansvarligt … at han ikke smider affald pågaden … Børn skal lære at overholde deresaftaler … Børn skal vide, hvad de må og ikkemå”. Som det fremgår, skal børn påtage sigderes del af ansvaret for, at tingene virker,samtidig med at de skal overholde de aftaler,som de indgår. En af fædrene udtrykker detsom familiens pligt: ”så barnet selv kan klaresig”. Det er en vigtig forberedelse til voksenlivet.Nogle af fædrene fortæller påpeger, atdet er vigtigt, at børnene er ærlige, overholderde indgåede aftaler med forældrene, at defx ikke lyver om, hvor de er, og at de er til atstole på. FAR 2200 N27 TEMA 1: FORVENTNINGER

„JEG SKAL SØRGE FOR, AT LÆREMIN SØN OM DET SAMFUND,HAN BEFINDER SIG I … SÅ HANKAN FÅ EN GOD UDDANNELSE.

30 TEMA 1: FORVENTNINGER FAR 2200 N1.3 Religionens betydning for opdragelsenReligiøse værdier og praksisformer forventesat ligge til grund for etniske minoritetsforældresopdragelse af deres børn. Selvom det ersvært at se betydningen af religion blandt deinterviewede fædre, må det dog konstateres,at de fleste af fædrene fremhæver, at de ermuslimer, og at de gerne vil have, at deresbørn også er det. Denne far udtrykte detsåledes: ”Jeg er muslim … så jeg vil gernehave, at min søn bliver muslim, så han ved,hvad rettighed og pligt er”. En anden far betoner:”Jeg vil gerne opdrage mit barn vestligt,men med islamisk baggrund”. En tredjefremhæver, hvor vigtigt det er, at hans børnved noget om religion: ”… det er vigtig atlære ham (sønnen) om hans religion, mensamtidig er det også vigtig at vise hensyn tilandre religioner”. Andre forholder sig sletikke til religionens betydning i deres hverdag.Som denne far: ”Jeg er ikke religiøs, ogjeg mærker ikke religionen i min hverdag”.Religion fylder dog generelt noget hosmange af de interviewede, uden at densynes at spille en rolle i udøvelsen af socialkontrol. De fleste af de interviewede fædreer muslimer, og religionen optræder som endel af deres referenceramme. Samtidig er detkendetegnede, at der er stor spredning medhensyn til, hvor vigtig religion anses at værei forhold til opdragelsen af børn. Meget fåfædre siger direkte, at de praktiserer religiøseritualer i hverdagen eller vil påtvinge deresbørn nogen religion. Når religion konkretoptræder i fædrenes fortællinger, er det iNote 5 ”I Danmark er jeg født – Etniske minoritetsunge i bevægelse”, 2010.forhold til de praktiske aspekter i hverdagslivet.Religionen fremstår hos fædrene somreligiøse normer, koder og traditioner, derpraktiseres med fleksibilitet og pragmatiki hverdagen, kombineret med en form formoderne liv.Dette ligger i tråd med Tænketankens undersøgelse:”Det er således meget vigtigt at væreopmærksom på afvigelser imellem de etniskeminoritetsgrupper, i hvor vigtig religionen eri forhold til opdragelse af børn” (Tænketanken2007). Man skal altså være opmærksompå, at gruppen af muslimer i Danmark langtfra er homogen, da muslimerne har oprindelsei forskellige lande og dermed megetforskellige opfattelser af religionens betydningfor opdragelse af børnene.Det er ikke muligt at pege på nogle entydigeårsager til eventuelle forskelle i religiøsitetimellem fædrene med anden etnisk baggrundend dansk. Forskellene kan være udtryk for,at disse fædre har tilpasset sig værdierne ognormerne i det danske samfund. Men religionsynes ikke at spille en rolle i fædrenesudøvelse af social kontrol.1.4 Familiens betydningDer er en kraftig udvikling i gang hos fædremed anden etnisk baggrund – en udvikling,der viser sig på mange måder, og som bekræftesaf en nyere undersøgelse fra Centerfor Ungdomsforskning (Mikkelsen, Fenger-Grøndahl og Shakoor, 2010) 5 .

Som tidligere nævnt sætter fædre med andenetnisk baggrund det individuelle valg og denpersonlige frihed højere end deres forældresgeneration. Det er en udvikling, der kanses i alle moderne samfund. Uddannelse ogpåvirkningen fra massemedierne dannergrundlag for en forandringsproces (Centerfor Ungdomsforskning 2010).Ifølge kultursociologen Mehmet Necef”havde førstegangsindvandrerne en meretraditionel form for etnicitet, hvorimodandengenerationsindvandrerne har en meresymbolsk form for etnicitet, hvor det er muligtat sammensætte og genskabe moderneog traditionelle elementer på en ny og oftefrivillig vis” (Reinicke 2006).Når fædrene i denne undersøgelse fortællerom deres familie, og hvilken betydningderes forældre har for dem, kombinerer deelementer fra forskellige kontekster. De harsvært ved kun at fremstå som individuellepersoner. Familien og slægten er hos de flesteaf overordentlig stor betydning og bliveraf flere fremhævet som det primære socialenetværk, som er afgørende for, hvilke beslutningerder tages. En far fortæller, at han harmistet kontakten til store dele af sin familie,og at han er alene i Danmark. Derfor erhans nære netværk i Danmark afgrænsettil hans kernefamilie. Det fremstår relativtklart hos de fleste af fædrene, at der er sketen svækkelse af slægtskabsbåndene, sammenlignetmed deres forældres generation.De fleste har dog både et kollektivistisk ogindividualistisk livssyn: ”Jeg prøver at tagedet bedste fra de forskellige kulturer”, somen af dem udtrykker det. Eller som dennefar, der fremhæver, at det er vigtigt at læresine børn om det samfund, de befinder sigi: ”… barnet skal lære noget om det danskesamfund … skal være taknemmelig overfordet danske samfund … samtidig med at dekender til deres eget”.Selvom fædrene er bevidste om deres opvækst,spiller familiebåndene stadig en rollei familiestrukturen. Flere af fædrene giverudtryk for, at den kollektive familielivsformgiver både tryghed og bedre livsmuligheder.En far betoner vigtigheden af familien: ”Familienbetyder rigtig meget for mig …”.En anden beskriver familiens betydningsåledes: ”Familien kommer før alt andet”.Men fædrene beskriver deres måde at væreen familie på i Danmark som ‘helt anderledes’end deres forældres. De påpeger især, atde har færre børn, og at de i højere grad leveri kernefamilier, baseret på færre relationeri forhold til i oprindelseslandet (Centerfor Ungdomsforskning 2010). Endviderepåpeger de, at deres måde at være familie påadskiller sig fra deres forældres, fordi dereskoner i Danmark enten har, eller tilskyndestil at tage, en uddannelse og et arbejde. Dettepåvirker deres position som eneforsørgere. FAR 2200 N31 TEMA 1: FORVENTNINGER

32 TEMA 1: FORVENTNINGER FAR 2200 NMellem to livssynEt kollektivt livssyn ser bort fra individet ogindividets behov og følelser, mens et individueltlivssyn ikke tager hensyn til familiensomdømme og status. Selvom parterne harsamme kulturelle baggrund, kan der godteksistere forskellige syn på familien. Generationernehar nemlig gjort sig forskelligeerfaringer i forskellige kontekster. Kulturenog dens værdier er ikke statisk men afhængigaf den kontekst, den er forankret i. Derforer fædrene bekendte med, at deres forældretænker anderledes, og de har måske en forståelsefor, at deres forældre ikke kan sættesig i deres situation og se verden med deresøjne. Således giver flere af fædrene udtrykfor, at de er vokset op med et kollektivistisklivssyn, og at de ofte ser på ting og menneskerpå en bestemt måde. Fædrene menerdog, at den enkelte kan være med, når derskal tages beslutninger, som har betydningfor fællesskabet. Således vægter flere, at børnskal lære at respektere deres medmenneskerog deres individuelle forskelle. På trods af,at fædrene synes at være blevet påvirket i enmere individuel retning, er det dog værd atnotere sig, at flere af dem giver udtryk for, atden kollektive familielivsform giver tryghed.Etnisk identitetEn stor del af fædrene fortæller, at børneneselvfølgelig skal have kendskab til deresfamilie og deres families historie, samtidigmed at de ønsker, at børnene skal kunnebeherske oprindelseslandets sprog. Noglefortæller, at det ville være rart, hvis de lærtenoget fra deres oprindelseslandets kultur.Denne far udtrykker klart, hvordan hanønsker, at hans søn skal kende sit biologiskeophav: ”… noget af hans afrikanske kultur… lære noget om hans rødder … og de afrikansketraditioner”. En anden far mener deter: ”… vigtigt at lære noget om sin kultur ogsit modersmål”. Selvom de pendler mellemkulturerne og befinder sig i forskelle verdener,anser de det ikke som et problem. For,som tidligere nævnt, bruger de det bedste frade to kulturer, som en kombination af kulturog struktur.Flere af fædrene beskriver, hvordan de ertiltrukket af danske værdier, samtidig medat de ønsker at fastholde en form for etniskidentitet. Fædrene sammenstykker deresfamilieidentitet ud fra et miks af traditionelleog moderne elementer, og mange af dem udviseren loyalitet overfor familiebåndet, selvom det er blandet med ambivalente følelserog udsagn. På trods heraf har de fleste affædrene stadig en eller anden form for kontakttil familien. Familien fremstår altså somen betydningsfuld størrelse på godt og ondt.

1.5 Rollefordeling i hjemmetUndersøgelsen ”Kønsligestilling blandtetniske minoriteter i Danmark” beskæftigersig med kønsrollemønstre og arbejdsdelingi etniske minoritetsfamilier. Rapporten erudarbejdet af Als Research for Ministerietfor Ligestilling, som led i en kortlægningaf viden og indsatser inden for kønsligestilling(Tænketanken 2007; Als Research (c)2011). Her bliver det påpeget, at normernefor mænd med anden etnisk baggrund ogkvinders rolle i det private og offentlige rumer inspirerede af mere traditionelle familiemønstre.Det betyder i praksis, at det ofte erkvinden, der står for madlavning og husarbejde,mens begge parter er lige om at henteog bringe børn fra skole og institution ogom at købe ind til husholdningen. Undersøgelsenviser, at det i mange etniske familierer manden, der er i fuldtidsbeskæftigelseog dermed står for hjemmets udadvendteaktiviteter, mens en del kvinder angiver selvat have valgt deltidsjob eller at være hjemmegåendeud fra et ønske om mere samværmed familien. Undersøgelsen peger altså på,at der er store forskelle på, i hvor høj gradder er ligestilling mellem kønnene i forholdtil deling af husarbejde.Det huslige arbejdeNogle af fædrene giver klart udtryk for,at de deler de daglige gøremål i hjemmet,mens andre ikke har brudt med traditionellekønsrollemønstre på hjemmefronten. Deter, som tidligere nævnt, kendetegnede formange af fædrene, at deres altovervejenderolle er som forsørgere, selvom de i højeregrad er begyndt at tage del i hjemlige pligter.Således beskriver denne far, hvordan hantager del i de hjemlige opgaver: ”Vi deleropgaverne mellem os … jeg vasker tøj oghjælper i køkkenet”. En anden far fortællerom: ”fordeling af de daglige opgaver i hjemmet… så vi er fælles om det … der er ikkenogen som gør mere end den anden … ogdet gælder også udenfor hjemmet”. En tredjeforklarer: ”altså, vi har ikke lavet en arbejdsdeling,men jeg prøver at hjælpe, så meget jegkan, og tage mig af det huslige arbejde, fordijeg gerne vil hjælpe”. Nogle af fædrene gåraltså ind for opgavefordelingen, både i teoriog i praksis.På den anden side er der en tendens, som gørsig gældende hos andre af fædrene, nemligat de prøver at opretholde en traditionelform for kønsfordeling af arbejdsopgavernei hjemmet. En far formuler det således: ”Deter min kone, som står for det meste i hjemme,og det har jeg det fint med”. En andenfar fremhæver ligeledes, at det er kvindenspligt: ”Min kone har pligt til at det helefungerer i hjemmet”. En tredje far beskriverarbejdsfordelingen som en selvfølge: ”Minkone går hjemme, så hun laver selvfølgelig FAR 2200 N33 TEMA 1: FORVENTNINGER

34 TEMA 1: FORVENTNINGER FAR 2200 Ndet meste i hjemmet”. Det fremstår endvideresom om, at disse kulturelle kønsforestillingerer svære at bryde.Ud fra fædrenes fortælling kan det konstateres,at der er en tilbøjelighed til at fremstilledet som om, at små børn hører hjemmehos moderen, og at det er mere naturligtfor kvinder at prioritere tiden sammen medderes børn. Det ser i hvert fald ud til, atkvinderne stadig laver mere derhjemme endderes mænd gør. Ingen af de adspurgte fædresvarer, at det er dem, der hovedsageligt stårfor at vaske op, gøre rent og vaske tøj. Rollefordelingeni hjemmet varierer mellem deinterviewede fædre. Men samtidig ser det udtil, at der sker en holdningsændring blandtfædre med anden etnisk baggrund, og at de ihøjere grad end tidligere støtter kvinden i dehjemlige pligter.OpsummeringPå baggrund af de gennemførte interviewsmed fædre med anden baggrund end dansk,er det ikke muligt at identificere nogle fællestræk eller sige noget samlet om fædrenesegenskaber/kompetencer i forhold tilderes børn. Fædrene er i bevægelse mellemtraditionel og moderne børneopdragelse oggør sig tilsyneladende mange refleksioner ogovervejelser angående barnet, det være sigbåde af positiv og negativ art. Fædrenes relationertil deres børn er præget af udsagn, derpeger på, at de både ønsker og er i stand til atknytte tætte bånd til deres børn. Men også atfædrene her lever deres liv på forskellig vis,og at der er forskelle og ligheder i fædrenesfortællinger.De interviewede repræsenterer forskelligetyper af fædre. Nogle giver udtryk for, at deønsker at prioritere samværet med barnethøjt, hvorimod andre har en mere resignerendeanskuelse og tager udfordringerne,som de kommer. Der er stadig stor forskelpå, i hvor høj grad fædrene ser sig selv som”forsørgermand” eller ”omsorgsmand”, ogi hvilken grad fædrene har forandret sig påomsorgsområdet. Flere af fædrene betonerstadig deres forsørgerrolle mere end deresrolle som omsorgsgiver, og det er oftestkvinderne, der tager det største slæb påhjemmefronten.

En stor del af fædrene giver udtryk for, at detikke er muligt at bruge deres egen opdragelsesom model for den måde, de vil opdragederes egne børn på. De fleste er nuanceredei deres skildring af deres egen opdragelse ogderes egen far, som de beskriver loyalt. Deevner at kombinere nogle af de traditionelleog moderne elementer i deres opdragelse påmeget refleksiv vis, og det fremstår, som atde ønsker at bevare og videreudvikle dele afderes oprindelige kultur.Individet er i højsædet hos flere af de interviewedefædre, men familiebåndene spillerstadig en rolle i familiestrukturen. Flere affædrene giver udtryk for både en individuelog kollektiv livsopfattelse, selvom hjemlandetskollektive familielivsform giver demtryghed og bedre livsmuligheder.En stor del af fædrene er religiøse, ogfremhæver religionens betydning for deresliv, mens religionen for andre har mindrebetydning. Religionen fremstår hos fædrenesom religiøse normer, koder og traditioner,der praktiseres med fleksibilitet og pragmatiki hverdagen, kombineret med en form formoderne liv.Når det gælder opdragelsen, er der på enrække punkter sammenfald med etniskedanskere.Ingen af fædrene ønsker at styre deres børnsliv. Derimod ønsker de at lytte til deres børn.Det afkræfter myten om, at fædre med enanden etnisk baggrund end dansk står for enfælles og ensartet opdragelse af deres børn.Feltet er mere nuanceret end som så.Denne undersøgelse viser, at langt fra allefædre med anden etnisk baggrund udelukkendeopdrager deres børn i henhold til kulturer,der er uforenelige med danske normerog værdier. Ligesom alle andre borgere laderde sig påvirke af den praksis, de møder ideres hverdag i det danske samfund.„JEG KIGGER PÅ VENNERNEOG DERES BØRN OG SER,HVAD DE GØR. FAR 2200 N35 TEMA 1: FORVENTNINGER

36 TEMA 2: NUVÆRENDE DELTAGELSE FAR 2200 NTEMA 2: Fædrenes nuværende deltagelsei forhold til Sundhedsplejen.Som tidligere beskrevet viser denne undersøgelse,at fædre med anden etnisk baggrunder meget engagerede i børneopdragelsen ogrollen som fædre, hvorfor Sundhedsplejenmed fordel kan sætte ind med tilbud rettetmod disse fædre.Samtidig må det dog konstateres, at antalletaf fædre, som har deltaget i et tilbud fraSundhedsplejen, er mindre, sammenlignetmed deltagelsen af etnisk danske fædre, ihvert fald set i forhold til, hvorledes fædrenebetragter deres egen rolle i forhold til sundhedsplejersken.Således svarer flere af fædrene, at det er moderensopgave at have kontakt til sundhedsplejersken.Andre mener dog, at mor og farbør dele kontakten til sundhedsplejersken.Ingen af fædrene mener, at det primært erderes opgave at have kontakt til sundhedsplejersken.

Som nævnt i begyndelsen af denne undersøgelsevar et af formålene at afdække, hvordanfædrene tænker Sundhedsplejen, herunderhvilke tilbud fra Sundhedsplejen der støtterdem i at udvikle sig som fædre. Der har fraSundhedsplejens side været et ønske om atudvikle nye metoder, som kan være med tilat bryde nye vaner, særligt med fokus på at fåfædrene til at deltage mere aktivt i Sundhedsplejensforskellige tilbud.Da Sundhedsplejen har haft svært ved atrekruttere fædre til at deltage i diverse arrangementerog tilbud, skal 2. del af undersøgelsenhandle om fædrenes erfaringer medtilbud fra Sundhedsplejen og de ønsker, somde måtte have til tilbud og arrangementer.Der er både spurgt ind til, hvilke tilbud oghvilke arrangementer fædrene anser sombrugbare.Der skal i det følgende ses på faderens rolle iforhold til sundhedsplejersken. FAR 2200 N37 TEMA 2: NUVÆRENDE DELTAGELSE

38 TEMA 2: NUVÆRENDE DELTAGELSE FAR 2200 N2.1 Fars rolle i forhold til sundhedsplejerskenEt gennemgående træk ved mange af fædrenesfortællinger er, at de er meget positivtindstillede overfor Sundhedsplejen. Desynes, at det er vigtigt at have kontakt tilsundhedsplejersken, da de anser hendes rådog vejledning som meget vigtig. Denne farformulerer det således: ”… synes at det ergodt have besøg af sundhedsplejerske … denviden og råd jeg har fået, kommer fra sundhedsplejersken…”. En anden far giver udtrykfor, at ”jeg synes, sundhedsplejerskerne ermeget vigtige og har en vigtig rolle i forholdtil opdragelsen”. En tredje far beskriver, hvorvigtigt det er med sundhedsplejerskens viden:”Det er ikke kun vigtigt for min kone, menogså for mig som mand … vigtig oplysning… taler om emner, som kunne være vigtige iforhold til barnet”.Men selvom de fleste giver udtryk for, at deter vigtigt at have kontakt til sundhedsplejerskerne,er der ingen af fædrene, som anserdet som deres primære opgave. Således svarerde fleste af fædrene, at det er moderensopgave. Nogle mener dog også, at far og morbør dele kontakten til sundhedsplejerskenligeligt. En far udtrykker det således: ”Sundhedsplejerskenskal sende et brev, hvori derstår, at sundhedsplejersken erinteresseret i, at begge forældre er til stedeved hjemmebesøget”. En anden formulererdet således: ”Det er vigtigt at vide, hvem farer … sundhedsplejersken skal kontrollere,om faren er alkoholiker …”. Det kan altsåtyde på, at disse fædre er interesserede i atdele kontakten til sundhedsplejersken ligeligtimellem dem selv og deres samlever.Det kan derfor med rimelighed antages, atSundhedsplejens primære opgave i forholdtil denne gruppe af fædre på sigt er at fåimplementeret tilbud, som på tilfredsstillendevis kan dække og imødekomme fædrenesbehov og ønsker. Sundhedsplejerskerne kanaltså udgøre en ressource og understøtteet frugtbart samarbejde mellem mødre ogfædre i nogle familier. Det er dog tankevækkende,at hovedparten af fædrene stadig sermoderen som den primære kontaktpersontil sundhedsplejersken. Det kunne tyde på,at det fortsat er en udbredt opfattelse blandtfædrene, at det primært er mødrene, der børmodtage tilbud fra Sundhedsplejen.Det understreger vigtigheden af, at Sundhedsplejengør en indsats for at motiverenetop fædre med anden etnisk baggrund enddansk.

„JEG SYNES SUNDHEDSPLEJER-SKERNE ER MEGET VIGTIGE,OG DE HAR EN VIGTIG ROLLE IFORHOLD TIL OPDRAGELSEN„SUNDHEDSPLEJEN SKAL SENDEET BREV, HVORI DER STÅR,AT SUNDHEDSPLEJERSKENER INTERESSERET I, AT BEGGEFORÆLDRE ER TILSTEDE VEDHJEMMEBESØGET.2.2 Når sundhedsplejersken er på besøgHelt overordnet set må det konstateres, athovedparten af fædrene er tilfredse med athave deltaget i hjemmebesøg og modtaget informationfra sundplejersken. Hjemmebesøger helt klart det tilbud, som fædrene prioritererhøjest, og som de godt kunne tænke sigendnu flere af. Som denne far, der foreslår:”flere besøg fra Sundhedsplejen, og de skalhave en kontrol rolle over for de forældre,som de kommer hjem til”. En anden farfremhæver, at: ”jeg vil meget gerne have flerehjemmebesøg af sundhedsplejersken”. Fædrenefordeler sig således nogenlunde ligeligt,hvad angår hyppigheden af deres deltagelsei hjemmebesøg. Flere af dem fortæller, at deofte har været til stede, når sundhedsplejerskenhar været på besøg, og mener, at de deltagertilpas meget i forhold til hjemmebesøg.Nogle af fædrene ville gerne være oftere tilstede, når sundhedsplejersken kom på besøg,men har ikke mulighed for at deltage pågrund af arbejde, og fortæller, at de ikke kantage fri. Den altovervejende årsag er altsåarbejdet: ”Jeg har kun været med i 20 % afhjemmebesøgene …hvis jeg havde mulighedfor oftere at være til stede, så ville jeg gernedet …men har ikke kunne været hjemmepå grund af arbejdet”. En anden far fremhæver,at: ”Har oftest været hjemme undersundhedsplejerskens besøg og synes det erok …Er godt tilfreds med Sundhedsplejen”.Fædrene er altså tilfredse med besøgene frasundhedsplejersken. FAR 2200 N39 TEMA 2: NUVÆRENDE DELTAGELSE

2.3 Netværk og sparring, råd og vejledningDer ser ud til at være et behov både fornetværk og sparring til fædre med andenetnisk baggrund, og for råd og vejledning fraSundhedsplejen. Det interessante er, at fædreneser netværksdannelse som noget yderstvigtigt. En far formulerer, at han: ”synes deter vigtig at kunne dele min tanker og erfaringermed andre”. Fædrene sætter pris på atfå råd og vejledning fra sundhedsplejersken iforbindelse med hjemmebesøget, og mener,at sundhedsplejerskens viden, råd og vejledninger meget vigtig for barnets udvikling.Familien og vennerneOgså her er der dog plads til forbedringer.Således svarer flere af fædrene, at det betyderrigtig meget for dem at have kontakt tilSundhedsplejen, men når de så skal beskrive,hvor de får deres viden fra, forklarer defleste, at de bruger deres familie og vennersom sparringspartnere, når de har brug forråd eller vejledning i forbindelse med barnet.En far udtrykker det således: ”Hvis der er etbehov, så er det ikke nødvendigvis hos sundhedsplejersken,jeg vil søge det – men merehos min familie og hos netværket”.„sundhedsplejerskentaler mest til min kone …og har ikke talt eller setefter mine behov som farEn anden far siger: ”Hvis jeg har brug forråd, så spørger jeg familien”. Der er dog ogsånogle, som foretrækker at henvende sig tilsund hedsplejersken, hvis der er behov forsparring i forbindelse med barnet. Sparringmed andre fædre ligger ligeledes fædrenemeget på sinde.Fædrenes netværksdannelse og sparring betyderrigtig meget for dem. Således udtrykkerflere fædre, at de deler tanker, erfaringerog oplevelser med andre fædre vedrørendederes rolle som far, og det både, hvad angårpraktiske ting og de mere følelsesmæssigeaspekter. I forlængelse heraf er det interessantat se, hvorvidt fædrene i praksis fårtilfredsstillet dette behov for sparring fraSundhedsplejen.Der er stor forskel på, hvor meget rådgivningde forskellige fædre ønsker sig. Nogleaf dem opsøger i ringe grad vejledning ogrådgivning fra sundhedsplejersken, også selvom de har behov for det. Specielt fædre medsprogproblemer, der kun bruger det etniskenetværk som referenceramme, har et megetbegrænset kendskab til muligheden for rådgivning,og benytter den derfor kun i megetbegrænset omfang. Derimod ønsker de affædrene, som har en længerevarende uddannelse,oftest meget rådgivning, og de er selvmeget opsøgende i forhold til dette. FAR 2200 N41 TEMA 2: NUVÆRENDE DELTAGELSE

42 TEMA 2: NUVÆRENDE DELTAGELSE FAR 2200 NFrygt for kontrolEt gennemgående træk ved mange af fædrenesfortællinger er, at de er positivt indstilledeoverfor de forskellige arrangementer,der udbydes, men at de ofte ikke er klarover, hvad der findes af tilbud til dem, somfædre. De giver dog udtryk for en vis tøveni forhold til, om de i givet fald ville benyttesig af disse aktiviteter. Det kan hænge sammenmed en vis form for høflighed, og at demåske ikke reelt har tænkt over muligheden.Men det kan også skyldes usikkerhed overfor sundhedsplejersken og frygt for at blivekontrolleret – eller de har måske har sværtved at indrømme, at der er problemer ifamilien.Erkendelsen og indrømmelsen af, at derer problemer i familien, kan være en barrierefor at deltage. Måske skyldes det, atde er bange for at blive udsat for kontrolmed hensyn til, hvordan de opdrager deresbørn. I hvert fald ligger det i tråd med andreundersøgelser (Socialforvaltningen 2010).I mange af de lande, som fædrene kommerfra, er tillidsforholdet mellem borger ogmyndighed sådan, at man ikke kan stole påmyndighederne. Det er ofte lande med ettotalitært styre, hvor der er meget korruptionog utryghed, og hvor man er bange formagthaverne. De er ikke vant til ”hjælpere”som i det danske velfærdssamfund, hvor”hjælperne” støtter forældrene i at opdragederes børn, men jo også samtidig udøver enform for kontrol. Dette kan skabe usikkerhedhos nogle.

Sundhedsplejerskerne skal selvfølgelig haveøje for, at forældre, der selv er opvokset i ettotalitært styre, kan bruge vold i deres egenopdragelse. Som familieterapeuten JesperJuul siger: ”De forældre, som har voldsanvendelsesom ideologi, og som mener, at volder et helt nødvendigt led i ansvarlig børneopdragelse,kommer ofte fra miljøer ellersamfund, som er domineret af totalitære,religiøse eller politiske ideologier” (Socialforvaltningen2010).Møde i øjenhøjdeAlt i alt er der noget, der tyder på, at ikke allefædre oplever at få dækket deres behov forråd, viden og vejledning fra sundhedsplejerskeni tilstrækkeligt omfang. Det bør derfortages op til overvejelse i Sundhedsplejen,hvordan man i højere grad kan rette særskiltfokus på disse fædre.Sundhedsplejen kan blive bedre til at tagekontakt til fædre med anden etnisk baggrundog formidle budskabet ud til målgruppen.Dermed ikke sagt, at sundhedsplejerskerneskal gå ind og problematisere den etniskebaggrund. Fædrene i undersøgelsen fremhæver,at det er vigtigt, at sundhedsplejerskernemøder fædrene i øjenhøjde, ogtager individuelle hensyn i formidlingen ogrådgivningen. Mænd og kvinder har brug forforskellige tilbud, ikke mindst hvis de skalprofitere af dem. Derfor er det vigtigt, at derbliver udarbejdet nogle tilbud, som specifikter målrettet fædrene og på andre præmisserend dem, der tilbydes mødrene. FAR 2200 N43 TEMA 2: NUVÆRENDE DELTAGELSE

44 TEMA 2: NUVÆRENDE DELTAGELSE FAR 2200 N2.4 Fædrenes ønsker til indholdet afemner de ønsker at drøfte medsundhedsplejerskenSom nævnt i begyndelsen af denne undersøgelsevar formålet at undersøge, hvilketilbud fra Sundhedsplejen, som fædre medanden etnisk baggrund end dansk ønskersig. Derfor er fædrene blevet spurgt, hvilkeønsker og behov de har til indholdsdelen ieventuelle tilbud fra Sundhedsplejen.Først og fremmest blev de spurgt om, hvorvidtder er emner, som de kunne tænke sig atsnakke med sundhedsplejersken om. Hertilsvarer de fleste, at de ikke har specifikkeforslag til emner, som de kunne tænke sig atsnakke med sundhedsplejersken om – hverkenunder graviditeten eller efter fødslen.Nogle af fædrene vil snakke med sundhedsplejerskenefter fødslen, ligesom der erfædre, som er interesserede i at snakke medsundhedsplejersken både under graviditetenog efter fødslen. De er efterfølgende blevetspurgt om, hvilke emner det drejer sig om.Nogle efterlyser noget generel informationog rådgivning om, hvad der kan vente demsom forældre.Fædrenes ønsker til sundhedsplejersken gårprimært på oplysning om barnets udvikling.Hernæst følger barnets sygdomme og detsbehov for søvn og mad, som er nogle af deemner, der tilsyneladende fylder hos fædrene.Fremtidige tilbud?Det var lidt svært at få fædrene til at fortælle,hvilke ønsker de har i forbindelse med fremtidigetilbud fra Sundhedsplejen. Samtidigmå det konstateres, at fædrene primært eroptaget af emner, der direkte relaterer sig tilbarnet. Stort set ingen af fædrene har givetudtryk for ønsket om at tale om parforholdog samliv, eller for den sags skyld koordineringaf familielivet som noget, der er relevantat tale med sundhedsplejersken om. Fremtidigetilbud fra Sundhedsplejen til fædre medanden etnisk baggrund bør derfor fortrinsvisfokusere på emner og viden, der direkteomhandler barnet.„Stort set ingen af fædrenehar givet udtryk forønsket om at tale omparforhold og samliv

2.5 Sundhedsplejens øvrige tilbudTilbud og vidensformidling kan imidlertidudformes på mange måder. I nærværendeundersøgelse blev fædrene bedt om at forholdesig til alternative former for tilbud fraSundhedsplejen – forældregrupper, fædregrupper,temaaftener med andre forældre og”Fars legestue” 6 . Som førnævnt er sundhedsplejerskenshjemmebesøg helt klart det tilbud,som fædrene prioriterer højest. Til sammenligninger der ikke mange af fædrene,som giver et indtryk af, at de vil prioriterenogle af de andre tilbud fra Sundhedsplejen.En far formulerer det således: ”Jeg har ikkebehov for at deltage i en forældregruppe”.En anden udtrykker at : ”Forældregruppeer interessant – men er ikke noget jeg harbehov for”. Og en tredje far: ”har ikke behovfor det på nuværende tidspunkt …”. Det måaltså konstateres, at der blandt disse fædreikke for nuværende er den store interesse forat deltage i en forældregruppe. Nogle synesdog, at det kunne være interessant at deltagei temaaften, hvor det primært handlede ombarnets udvikling.Note 6 Se bilag 4 ”Fars Legestue: Give dit barn en fordel – udvikling gennem leg”.Fars legestueFædrene er også blevet spurgt, om de hørtom ”Fars legestue”, og ingen af de adspurgtefædre har været klar over, at der eksisterersådan et sted. Men de fleste af fædrene iundersøgelsen er positivt indstillede overfortanken om at gå over i ”Fars legestue”, hvorder er mulighed for at være aktiv sammenmed barnet. Åbningstidspunkt besværliggørdog deres mulighed for at bruge dette tilbud.Der er grund til at antage, at fædre på orlovmåske er mere åbne overfor at bruge ”Farslegestue” end fædre, der går på arbejde. Men”Fars legestue” fremstår umiddelbart somet godt tilbud for fædrene, som selv efterspørger,at de kan foretage sig noget aktivtsammen med deres børn. FAR 2200 N45 TEMA 2: NUVÆRENDE DELTAGELSE

46 TEMA 2: NUVÆRENDE DELTAGELSE FAR 2200 NForældregrupperFædrene i undersøgelsen er blevet spurgt,om de har hørt om eller har kendskab tilnogle af de førnævnte tilbud fra sundhedsplejersken.De er blevet spurgt, om de harset pjecen ”Forældre i fokus” 7 , eller om dekender til tilbuddet. Det viser sig, at de hverkenhar set pjecen eller kender til Forældrei fokus. Størstedel af fædrene siger, at deikke har modtaget nogen form for tilbud frasundhedsplejersken om forældregrupper.Her skal det dog tilføjes, at ikke alle fædre eri målgruppen for ”Forældre i fokus”.Fædrene er blevet spurgt, om de kunnetænke sig at deltage i sådan et tilbud, hvilketde svarer benægtende til. Ikke fordi de ikkeer interesserede, men de er bare ikke helt paratetil at deltage i forældregrupper omkringfamilielivet, forklarer de. Derudover harfædrene svært ved at se formålet med dissegrupper, og ved tilsyneladende ikke helt,hvad det går ud på, og hvad de kan bidragemed. En anden faktor er mangel på tid. Enfar udtrykker det således: ”har ikke behovfor det på nuværende tidspunkt …”.Note 7 Se bilag 5 ”Forældre i fokus – et gratis tilbud til forældre”.En anden mener, at: ”… det er måske meretypisk for kvinder …”. Mens en tredje synes,det er en god ide, hvis man er på barsel: ”Forde fædre som har taget barsel, vil det måskevære en rigtig god ide … men jeg har ikkedet store behov for at deltage i sådan et”.Fædrene er også blevet spurgt, om de kendertil nogle af de andre tilbud. Dertil svarer de,at de intet kender til nogle af de andre tilbudfra Sundhedsplejen.FædregrupperSom alternativ er fædrene blevet spurgt, omde kunne tænke sig at deltage i fædregruppereller temaaftener. Nogle af fædrene erinteresserede og positivt indstillede i forholdtil fædregrupper. Hvad angår temaaftenerfordeler fædrene sig mere ligeligt. En del affædrene giver udtryk for, at hvis de har tid,vil de gerne deltage i temaaftenerne. Noglepeger på afstanden til bopælen som afgørendefor, om de vil deltage i temaaftener,mens andre gerne kører længere. Dette erdog ikke nødvendigvis repræsentativt forhele gruppen. Ikke desto mindre viser detnogle tendenser, som går igen i flere af deinterviewede fædres fortællinger.

Kontakten til fædreneNår det drejer sig om sundhedsplejerskerneskontakt til disse fædre med anden etniskbaggrund end dansk, er det vigtigt at værebevidst om de omstændigheder, der kan fådem til at benytte sig af tilbuddene. Rekrutteringenaf fædrene er central. Hvis Sundhedsplejenskal kunne imødekomme de dissefædres kønsspecifikke udfordringer, er detvigtigt, at man ikke bare kopierer tilbuddenetil mødrene, men indtænker fædrenesspecielle forudsætninger, samtidig med atsundhedsplejersken etablerer en direktekontakt.Undersøgelsen viser også, at når Sundhedsplejenskal formidle budskabet om rådgivningog tilbud til fædre med anden etniskbaggrund end dansk, kan det betale det sigat bruge mange forskellige måder at formidlepå. Det hænger sammen med, at fædrenebenytter sig af flere forskellige informationskanalerog metoder. F.eks. er mund tilmund metoden den absolut bedste måde atformidle budskabet om rådgivning og tilbudpå til målgruppen. Det er ifølge flere affædrene i undersøgelsen ikke tilstrækkeligtbare at sende informationerne med post elleraflevere dem via sundhedsplejersken. Detgiver dem ikke det nødvendige kendskab til,hvilke tilbud der eksisterer.HjemmebesøgSet i dette lys kunne det tyde på, at Sundhedsplejenikke nødvendigvis skal oprette enmasse nye tilbud og indsatser, specifikt rettetmod fædrene med anden etnisk baggrundend dansk.Der bør primært fokuseres på en optimeringaf hjemmebesøgene med henblik på addenne vej at inddrage fædrene mere ligeligti forhold til mødrene. Fædrene udtrykkerovervejende ønske om at modtage tilbudfra Sundhedsplejen i form af hjemmebesøg.Fædregrupper og temaaftener kan være interessantei nogen grad.Derfor vil vi i det følgende afsnit se på de affædrene, som er positivt indstillede overforfædregrupper, og som synes, at det kunnevære interessant at deltage i en sådan gruppe. FAR 2200 N47 TEMA 2: NUVÆRENDE DELTAGELSE

48 TEMA 2: NUVÆRENDE DELTAGELSE FAR 2200 N2.6 De positivt indstillede fædre vedrørendefædregrupperPå baggrund af den foreliggende erfaringsopsamling,som er baseret på de fædre, somudtrykte positiv interesse overfor at møde opi en fædregruppe, er der blevet spurgt om,hvordan de kunne forstille sig, at sådan enfædregruppe konkret skulle udformes for atkunne fange deres interesse. Flere af fædrenepeger på, at de er interesserede i at deltage iaktiviteter og arrangementer for fædre, ogat de godt kunne tænke sig at deltage i enfædregruppe. Men det er tankevækkende, atder, når der blev spurgt ind til, om de kunnetænke sig at benytte fædregrupper, ofte sketeen forandring i interviewsamtalen. Der varhos nogle en vis tøven at spore, når de skullesvare på, om de kunne forestille sig, at deselv ville bruge en fædregruppe, hvis de blevetableret. Uden at skulle betvivle fædrenesintentioner, var der en tendens til, at fædrenegav udtryk for at være mere interesserede,end de måske reelt var. Måske fordi de aldrighar tænkt over muligheden, eller måske fordide ikke har erfaring med at skulle skabenetværk på baggrund af deres rolle som far.En far udtrykker, at: ”Jeg kunne godt tænkemig at deltage i gruppeforløb med andrefædre …”. En anden far er interesseret, mener i tvivl om, hvorvidt han har tid: ”Jeg vilgerne deltage i en fædregruppe, hvis jeg hartid … om jeg har tid er noget andet … såhvis jeg har tid, ja”. En tredje far er positivog mener, at det er vigtigt at der er merefokus på fædre: ”Synes godt om fædregruppe… fællesarrangementer for fædre … hvorfædrene er med til at bestemme, hvilkeemner som er på dagsordenen”. Denne farpointerer, at: ”… det er godt at dele erfaringmed andre …”.De af fædrene, som var overvejende positivtindstillet overfor idéen om at deltage i enfædregruppe, ønskede at modtage tilbud fraSundhedsplejen. De har dog ikke brug for atskabe nye netværk som sådan, men efterspørgerviden om deres børn.Fædregrupper nej takDer var også nogle af fædrene, som gavudtryk for, at de ikke ville benytte sig af fædregrupper.Det beror sandsynligvis på, at dealdrig reelt har tænkt på muligheden, hvilketikke er overraskende, da de færreste af dissefædre er opdraget og socialiseret til at taleom deres køn og derfor kan føle en form forubehag ved at skulle italesætte intime emner.Som denne far, der fortæller, at han ikke harbehov for at deltage i en fædregruppe: ”…synes ikke det er relevant for mig lige nu …det er overhovedet ikke mig …”.Nogle af fædrene er ikke interesseret i fædregrupperog kan ikke se mulighederne i det,men de ønsker i højere grad at benytte sigaf andre tilbud. F.eks. beskriver nogle, at deselv var tilbageholdende med hensyn til fædregrupper,men at de ville udnytte de tilbud,der allerede eksisterede i Sundhedsplejen.F.eks. sundhedsplejerskebesøg.

Fædregrupper ja tak, hvis …De fædre, der godt kunne tænke sig at indgåi en fædregruppe fremhæver, at de skalkunne lære noget ved at deltage. Her er detvigtigt at tage højde for, at der er familier ogfædre, som er i specielt vanskelige situationer,og som derfor har nogle specifikkeønsker til, hvordan og hvornår arrangementernekan finde sted. Nogle pointerer, at detmåske er nødvendigt, at det foregår på etandet sprog end dansk, mens andre siger, atde ville prioritere at deltage sammen medfædre i samme situation som dem selv.Der blev i undersøgelsen også spurgt indtil, om kønnet på personen, som skullelede grupperne, var afgørende. De fleste affædrene fremhæver som det vigtigste, at denperson, som styrer fædregruppen, skal havemeget erfaring – men at kønnet på personenikke spiller så stor rolle. Andre fædre betonermodsat, at kønnet kunne spille en rolle, og aten mand måske ville være bedre til at forståandre mænds problemer. Det er vigtigt atnotere sig, at de fædre, som finder det attraktivtat deltage i en fædregruppe, synes, atman skal foretage sig noget aktivt sammenmed andre fædre og deres børn.MotiveringDet er meget forskellige aspekter, fædrenefremhæver i forhold til, om de vil deltage ien fædregruppe. Men der er ingen tvivl om,at mænds deltagelse i gruppeaktiviteter erdet sværeste arrangement at praktisere, fordimange af dem ikke på forhånd kan se, hvaddet skal bruges til. Af de fædre, som gavudtryk for, at de kunne have lyst til at deltagei sådanne arrangementer, er ikke alle klarover, hvilken personlig grænse, de skal overvindefor at realisere tilbuddet og dermedkonkret træffe beslutningen om at møde op ifx en fædregruppe.Denne gruppe af fædre må dog formodesat være motiverede for kontakt til og tilbudfra Sundhedsplejen. Men der skal ikke bareoprette en masse nye tilbud og indsatser,specifikt rettet mod fædrene. Derimod er derbrug for et langt sejt træk i form af et motiveringsarbejde,rettet mod disse fædre af andenetnisk baggrund end dansk. Sundhedsplejenskal primært fokusere på at optimerehjemmebesøgene og ad denne vej inddragefædrene og forsøge at motivere dem til atdeltage i diverse tilbud og aktiviteter.ImplementeringSkal dette realiseres, er det en forudsætning,at fædrene ønsker og er interesseredei at modtage tilbud fra Sundhedsplejen påsamme vis som mødrene. En optimal indsatsfra Sundhedsplejen må bestå af et implementeringsarbejde,rettet mod denne gruppe,som på nuværende tidspunkt er motiveredefor at deltage, og et motiveringsarbejde rettetmod de fædre, som på nuværende tidspunktikke føler, at de har behov for at få tilbud fraSundhedsplejen. Begge dele – og i særdeleshedmotiveringsdelen – kan give et fingerpegom, hvilken retning der skal arbejdes imod. FAR 2200 N49 TEMA 2: NUVÆRENDE DELTAGELSE

50 TEMA 2: NUVÆRENDE DELTAGELSE FAR 2200 NOpsummeringPå baggrund af et ønske om på sigt at kunnetilbyde fædre med anden etnisk baggrund envifte af tilbud har undersøgelsen her afdækket,hvilke ønsker og behov, fædrene har iforhold til Sundhedsplejen.Fædrene ønsker, at sundhedsplejersken ermere direkte i sin henvendelse og kontakt tildem.Fædrene kan tilsyneladende have et behovfor rådgivning, vejledning og besvarelse afspørgsmål. Dette sammenholdt med fædrenesønske om at komme mere på banen,deres kompetence som omsorgsgivere, samtbørnenes behov for en mere aktiv faderfigur,tyder alt i alt på, at man fra Sundhedsplejensside skal arbejde på at udvikleen legitim tilgang til fædrearrangementer,hvor fædrene hverken føler sig marginaliseredeeller latterliggjorte, hvis de vælger atdeltage. Retorikken, som tages i brug, er afbetydning. Det står klart, at der til trods forde store potentialer også er mange risici ogfaldgruber forbundet med at skulle henvendesig til mænd og fædre. Det skal derfor anbefales,at der i den konkrete henvendelse tilfædrene bliver lagt vægt på de positive siderog potentialer, som fædrene besidder. Detskal være de uudnyttede ressourcemæssigedimensioner, der skal appelleres til.Fædrene udtrykker overvejende ønske om atmodtage tilbud fra Sundhedsplejen i form afhjemmebesøg. Forældregrupper, fædregrup-per og temaaftener kan være interessante inogen grad. De fleste fædre ønsker dog ikkeat deltage i forældregrupper. Det kunne altsåtyde på, at Sundhedsplejen ikke nødvendigvisskal oprette nye forældregrupper,specifikt rettet mod fædrene. Nogle af demer dog positivt indstillet overfor fædregrupperog temaaftener og giver udtryk for, at dei givet fald er interesserede i at deltage. Nogleafviser helt disse tilbud og siger, at de hellereselv vil søge informationer, og at de ikke hartid til at deltage i sådanne arrangementer.Implementering og motiveringPå denne baggrund må det konstateres, aten optimal indsats fra Sundhedsplejen rettetmod fædrene må bestå af to dele:1) Et implementeringsarbejde rettet mod defædre, som på nuværende tidspunkt er motiveredefor at deltage og2) Et motiveringsarbejde rettet mod defædre, som på nuværende tidspunkt ikkeføler, at de har behov for at få tilbud fraSundhedsplejen ud over hjemmebesøg.Der er således mange begrundelser for, atsundhedsplejersken skal gå ind i arbejdet forat støtte fædre med anden etnisk baggrundend dansk. Mænd og kvinder er forskelligeog har brug for forskellige tilbud, hvis dehver især skal profitere af dem. Det er derforvigtigt at udarbejde tilbud til mænd, somspecifikt er målrettet til dem på andre præmisserend dem, der tilbydes kvinderne.

„FAMILIEN BETYDER RIGTIGMEGET FOR MIG … FAMILIENKOMMER FØR ALT ANDET

„Jeg vil gerne opdrage mitbarn vestligt, men medislamisk baggrund

54 REFERENCER FAR 2200 N• Als Research (a) (januar 2011): ”delrapport 1 – Indledende kortlægning”.• Als Research (b) (juni 2011): ”Evalueringsnotat – midtvejsevaluering”.• Als Research (c) (2011): ”Kønsligestilling blandt etniske minoriteter i Danmark – Best practiceog kortlægning af viden og indsatser”.• Center for Ungdomsforskning (2010): ”I Danmark er jeg født – Etniske minoritetsunge ibevægelse”, TrygFonden.• Dahl, Karen Margrethe & Jakobsen, Vibeke 2005: “Køn, etnicitet og barriere for integration –Fokus på uddannelse, arbejde og foreningsliv”.• Kvale, Steinar (2002): ”Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview”.• Københavns Kommune (2008): ”Hvert barn sin chance – en chance for udsatte børn i København”.• Lilledal, Corfitz Inger-Marie (2004): ”Fortællinger om Forældreskab – på tværs af kultur ogetnicitet”.• Madsen, Svend Aage m.fl. (1999): ”Fædre og fødsler”.• Madsen, Svend Aage m.fl. (2002): ”Fædres tilknytning til spædbørn”.• Mikkelsen, Peter (2010): ”Pædagogisk arbejde med tosprogede børn”.• Nielsen, Kirsten Just og Nielsen, Anne: ”Tosprogede småbørn i Danmark” Rapport nr. 4. fraforløbsundersøgelsen af børn født i 1995”, Socialforskningsinstituttet (SFI), 2001.• Reinicke, Kenneth (2006): ”Fædre med anden etnisk baggrund end dansk – mellem traditionog modernitet”, Roskilde Universitet.• Skytte, Marianne (1999): ”Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde”. Hans Reitzels, Forlag.• Socialforvaltning (2010): Center for forebyggelse og Rådgivning ”Social kontrol – I etniskeminoritetsfamilier”.• Sørensen, Bo Wagner m.fl. (2006): ”Unge med en twist – etnicitet, køn og uddannelsesvalg”,Roskilde: Center for Ligestillingsforskning ved Roskilde Universitet.• Tireli, Üzeyir (2010): ”Børneopdragelse blandt etniske minoritetsforældre – opfattelser ogselvopfattelser”, Pædagoguddannelsen i fokus.• Tænketanken (2007): ”Værdier og normer – Blandt udlændinge og danskere”. Tænketankenom udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark.

Bilag 1MetodeSom nævnt er undersøgelsen baseret påinterviews blandt fædre bosiddende i et af deto boligområder: Mjølnerparken eller ”DenGrønne Trekant”. Det empiriske grundlag erinterviews med 15 fædre med anden etniskbaggrund. I dette kapitel redegøres for denmetodiske tilgang til indsamlingen af de empiriskedata, anvendt i denne undersøgelse. Idet følgende beskrives (1) Begrundelse for atanvende interviewformen; (2) Udformningaf interviewguide med relevante og emnerelateredespørgsmål og endelig (3) Udførelseaf interviewene.1. InterviewformDer er valgt en interviewform, som giverplads til, at fædrene kan komme til orde ogfå mulighed for at fortælle om deres individuellefortolkninger af dem selv og deresomverden uden den store indblanding afinterviewers fortolkninger. Dette er valgt afflere årsager. (1) Ønsket om, at de empiriskedata – som danner grundlaget for denneundersøgelse – er funderet i deres egen individuellefortælling. (2) Ved at interviewe devalgte fædre, er det muligt at indsamle storemængder af data, som beskriver fænomeni dens kompleksitet og mangfoldighed medfædrenes egen ord. (3) Interviewformen gørdet muligt at stille åbne – og uddybende– spørgsmål i dialog med interviewpersonen,som fædrene måtte finde relevante. Påbaggrund af den antagelse, at viden dannesmellem mennesker gennem samtale, er deti interviewsituationen muligt at få interviewpersonentil at reflektere, og således selvopdage nye betydninger i, hvad de opleverog gør (Kvale 2002).Til formålet er der anvendt semi-struktureredeinterviews (se bilag 2), med emnerelateredespørgsmål. Spørgsmålene bliverudelukkende brugt som fleksibel spørgevejledning,således at de danner ramme forsamtalerne, men under samtalerne tagerudgangspunkt i, hvad der blev sagt. Samtidigmed at guiden giver plads til, at fædrenekan formulere sig om deres livsverden udenforstyrrende, hyppige spørgsmål. Ideen medsemi-strukturerede interviews er, at inter- FAR 2200 N55 BILAG 1

56 BILAG 1 FAR 2200 Nvieweren kobler sig på informantens svar, ogser på de åbninger, det giver. Den øvede interviewerkan så styre samtalen i den retning,der ønskes (Kvale 2002). Ligeledes har detværet vigtigt, at disse interviews blev afvikleti en afslappet atmosfære, hvor interviewpersonernekunne fortælle i deres eget tempoog ikke følge sig pressede, samtidig med atinterviewer bevidst forholdt sig neutral, åbenog ikke-dømmende til interviewpersonernesbeskrivelser. Det har også været meningenikke at lægge ordene i munden på fædreneog præsentere for mange ting, som de skulleforholde sig til.Valget af interviewform i forhold indsamlingenaf data, er sket ud fra et ønske omat give plads til, at fædrene kan komme tilorde og får mulighed for at fortælle om dereslivsverden. Da det er via de interviewedefædres diskurs, samt beretninger om deresdirekte oplevede hverdagsliv, som give bedstindblik i fædrenes livsverden, udgør fædrenesudsagn således en stor del af analysen.Livsverden skal her forstås som den måde,hvorpå verden opleves og mødes af interviewpersonerne,og dermed fremstår i umiddelbareberetninger (Kvale 2002). Samtidigrummer disse livsberetninger den enkelteinterviewpersons fortælling.2. InterviewguideUndersøgelsen interviewguide er inspireretaf bogen ”Interview – En introduktion tildet kvalitative forskningsinterview” (Kvale2002). Struktureringen er sket ved at brugeen interviewguide, eller en spørgeramme,om man vil, der fokuserer på bestemteemner. Interviewguiden er udarbejdet påbaggrund af et grundigt og velovervejet samarbejdemed sundhedsplejerskerne og efterdiskussioner, som primært er udsprunget afsundhedsplejerskernes erfaringer, oplevelserog fornemmelser fra deres daglige arbejde ogkontakt med fædrene.Interviewet er derfor en udveksling afmeninger, holdninger og opfattelser – oghar ikke til formål at nå frem til en form forenighed. Det tager udgangspunkt i fædrenesfortælling – og interviewguiden lægger optil, at det er deltagernes forskellige opfattelseraf (fænomen), der er i centrum.Interviewspørgsmålene er formuleret udfra, at de skal anvendes i dialog med interviewpersonen.Formuleringerne skal medandre ord tage højde for, at interviewpersonenforstår, hvad der bliver spurgt om,samtidig med, at formålet med intervieweter at belyse det valgte emne fra så mangevinkler som muligt. Dette er årsagen til, atinterviewet indledes med nogle overordnedeåbne spørgsmål, der gør det muligt for interviewpersonenat svare frit.I udformningen af interviewguiden erder hovedsageligt anvendt spørgsmål, derspørger ind til interviewpersonens (1) følelse(2), erfarings-/adfærd (3), holdning/værdier,altså holdninger til opdragelse. I forlængelseheraf spørges der også ind til, hvorledes fæd-

ene betragter deres egen rolle vs. barnetsmors rolle i forhold til opdragelsen (4), ogspørgsmål om viden, altså hvorvidt fædrenefår dækket deres behov for råd og vejledningfra sundhedsplejerskerne.Spørgsmålene skal på forskellig vis afdække,hvilke indsatser der skal til fra Sundhedsplejen,så fædrenes interesser og behov i højeregrad kan imødekommes og vækkes.3. Udførelse af interviewsDer blev gennemført et pilotinterview meden far – dels for at teste spørgsmålenesformuleringer og rækkefølge, og dels for ateliminere ledende elementer af spørgsmålenei interviewguiden.De fleste af interviewene er gennemført somansigt-til-ansigt interview, i fædrenes egnehjem. Dette har givet et indblik i levemådeog boligindretning, udover mange observationeraf de interviewede fædre. Undtagelsesvisblev to af fædrenes interviewsgennemført i Sundhedshuset, og et enkelter foretaget pr. telefon, da det ikke kunnelade sige gøre på andre måder. Nogle gangehar fædrenes kvindelige partner også værethjemme under interviewet, og i to tilfældevar hun også til stede i lokalet under interviewet.Det har været tilstræbt at afvikleinterviewene hjemme, hvor mændene varalene under samtalen, ud fra et ønske om, atde kunne udtale sig frit og ikke skulle blivepåvirkede af kvindernes tilstedeværelse.Samtidig har hensigten været, at de skulleføle sig godt tilpas og have lyst til at svareåbent på spørgsmålene. Endelig var detvigtigt, at fædrene ikke skulle forlade interviewetmed en følelse af at være blevet brugt.Derfor var det vigtig at understrege over forfædrene, at de til hver en tid kunne vælge atafbryde interviewet eller skifte emne, hvisde ikke havde lyst til at tale om konkretebegivenheder i deres liv. Når interviewet varafrundet, var der afsat tid til at kunne talemed fædrene om andre emner eller ting, dervedrørte fædrene, og som de havde lyst til attale om her og nu.De enkelte interviews havde en varighed afcirka 30 min til 1 time, de fleste omkring 45minutter, og de blev med interviewpersonerneaccept optaget på en diktafon. Efterafviklingen af hvert interview blev optagelsenop til flere gange lyttet igennem i detsfulde længde og helhed, og hovedpointerneblev opsummeret og nedskrevet. Disse interviewshar løbende været inddraget i analysenaf undersøgelsens resultater, hvor det findesrelevant. FAR 2200 N57 BILAG 1

58 BILAG 2 FAR 2200 NBilag 2InterviewguideInterviewguiden er udarbejdet på baggrundaf overvejelser og diskussioner, som primærter udsprunget af sundhedsplejerskernes erfaringer,oplevelser og fornemmelser fra deresdaglige arbejde og kontakt med fædrene. Iforlængelse heraf fungerer spørgsmålene ogspørgsmålsformuleringer, som dialog medinterviewpersonen. Dette er årsagen til, atinterviewet indledes med nogle overordnedeog åbne spørgsmål, der gør det muligt forfædrene at svare frit, samtidig med at detvalgte emne belyses fra så mange vinklersom muligt.Hensigten med spørgsmålene er at få merekendskab til, hvad fædre i de to boligområderumiddelbart tænker og føler om at værefar, om opdragelse og rollefordeling i hjemmet,ud over at få afdækket hvilke interesserog behov, fædrene har til Sundhedsplejen.Herunder hvilke tilbud fra Sundhedsplejen,der kan understøtte dem i at udvikle sig somfædre.Problemformuleringen”Sundhedsplejen ønsker at afdække, hvordandet er at blive far, hvilke tanker du gørdig om at skulle opdrage et barn, og hvilketilbud du har brug for, så Sundhedsplejen ihøjere grad kan imødekomme dine ønskerog behov som nybagt far”.Indledende spørgsmål til interviewet, som eret semistruktureret interview:Generelt: Få spørgsmål og vær nysgerrig –vedholdende og ’dum’ til jeg synes, at jeg harden viden jeg skal bruge.Generelle underspørgsmål- Hvordan?- Hvad mener du?- På hvilken måde?- Kan du sige noget mere?- Kan du give et eksempel?- Hvad er forskellen?- Hvad gør du anderledes?- Hvad sker så?Interviewundersøgelsen er bygget op om tohovedspørgsmål:- Hvad var dine forventninger til at værefar, når du tænker på din egen opdragelse,og føler du dig styrket i forhold til at værefar, når dit barn vokser op i Haraldsgadekvarteret,Mjølnerparken?- Hvordan betragter du generelt din rollevs. barnets mors rolle i forhold til opdragelsen?- Og hvordan mener du, at dit barns morgenerelt betragter din rolle i familien iforhold sundhedsplejersken?

Med tilføjelsen:• Ønsker du ikke at svare på det, jeg spørgerom, er det i orden.• Du kan bede om pause, og du kan afbrydeinterviewet.• Jeg vil bruge direkte citater – Jeg brugerikke jeres navne, men jeg bruger de oplysninger,jeg får.Helt overordnet vil jeg gerne høre,hvordan det var at blive far?- Hvad var dine forventninger til at værefar?Jeg lytter og spørger ind til forhold før ogefter, at han er blevet far, og stiller diverseunderspørgsmål for at få dette belyst.1) Hovedspørgsmål: Fædrenesumiddelbare udsagn og tanker- Hvad er det vigtigste for dig som far?- Hvordan bliver du som opdrager?- Er der noget, som du slet ikke bringermed fra din egen opdragelse?Uddyb med underspørgsmål fxa) Hvordan betragter du generelt din rolle ifamilien?b) Hvordan betragter du din rolle vs. barnetsmors rolle i forhold til opdragelse?c) Hvordan mener du, at dit barns morgenerelt betragter din rolle i forhold tilopdragelse?d) Hvad er det vigtigste for dig i forhold tilopdragelsen?e) Hvad gør dig til en endnu bedre far?Så er det min opgave at lytte ind til, om vikommer rundt om alle spørgsmålene ogfølge op på dem.2) Hovedspørgsmål: Fædrenes nuværendedeltagelse i forhold til Sundhedsplejen- Hvor ofte har du været til stede, når sundhedsplejerskenhar været på besøg?- Oplever du at få dækket dit behov forviden, råd og vejledning andre steder?Uddyb med underspørgsmål fxa) Hvordan har du det overordnet set medsundhedsplejersker?b) Synes du, at Sundhedsplejen tilgodeserdine behov og ønsker som far?c) Har du lyst til at deltage i et gruppeforløbmed andre fædre?d) Hvad skal til, for at du har lyst til at deltagei gruppeforløb?Jeg er opmærksom på at spørge ind til forholdettil Sundhedsplejen (hjemmebesøg ogmødet med sundhedsplejerske).Afslut med- Er der noget, jeg ikke har spurgt om, somdu synes er vigtigt at fortælle?- Må jeg kontakte dig, hvis jeg opdager, atder er noget jeg ikke har fået svar på?- Har dette sat mange tanker i gang hosdig?- Er der noget, du vil spørge om?Tak for nu! FAR 2200 N59 BILAG 2

60 BILAG 3 FAR 2200 N1779_SUN_Postkort_FIF_A5.indd 1 17/10/11 11.14VI HAR BRUGFOR DIN VIDENOM AT VÆRE FARSammy DavidsenProjektkonsulent/Cand.scient.socMjønerparken & HaraldsgadekvarteretMobil +45 21 46 59 56zs0p@sof.kk.dkVIL DU, SOM FAR, DELTAGE I EN INTERVIEWUNDERSØGELSE?Jeg hedder Sammy Davidsen, og er i gang med at lave en interviewundersøgelsefor Sundhedsplejen på Nørrebro, med fokus på dine interesser og behov som far!Jeg vil gerne høre din mening om hvilke udfordringer, du har som far, og hvordandu tænker opdragelse? Hvilke tilbud du har brug for til at udvikle dig som far?– Så sundhedsplejerskerne i højere grad kan imødekomme dine ønsker og behovsom far.Må jeg kontakte dig, og fortælle dig noget mere om undersøgelsen? Vi har brugfor din hjælp – uden dig kan vi ikke lave undersøgelsen. Har du lyst til at deltage?Interviewet varer ca. 1 time og er anonymt.Hvis du vil vide noget mere om undersøgelsen, så kontakter jeg dig gerne for enindividuel samtale, hvor du kan høre mere om undersøgelsen og give din meningtil kende.1779_SUN_Postkort_FIF_A5.indd 2 17/10/11 11.14H A U S F R A U.NAM E : 1778 · 1011

Kom til Fars LegestueHver onsdag kl. 13.00-15.30Osramhuset, stueetagenValhalsgade 42200 København NFor fædre og deres børn i alderen0-5 år. Det er gratis at deltage. Vi harlegetøj og madrasser til at lege på.Du møder bare op.Kontaktoplysninger:John Brøndum Tlf. 2363 6247Jonas Zimsen Tlf. 2363 6242Fars legestue findes flere steder. Se billederog læs mere på www.farslegestue.kk.dkFars Legestue i Osramhuset er en del afSundhedsplejens tilbud på Nørrebro.Læs mere om Sundhedsplejens tilbudpå www.sundhedshuset2200.kk.dk.Fars Legestue i Osramhuset er støttet af:Haraldsgadekvarterets Områdeløft ogMinisteriet for Flygtninge, Indvandrereog IntegrationFars LegestueTagensvejRovsingsgadeAldersrogadeSkjolds PladsValhalsgadeVermundsgadeHaraldsgadeSigurdsgadeTitangadeLersø ParkalléVermundsgadeRådmandsgadeValhalsgade 4, 2200 København Nwww.farslegestue.kk.dkFars Legestue er et gratis tilbud kun for fædre og deres børn mellem0-5 år. Her kan du tage ansvar som far og give dit barn og digselv en god start sammen. Opbyg allerede fra starten den kontaktmed dit barn, som er så vigtig når han eller hun bliver teenager.Der er åbent hver onsdag kl. 13-15.30 i Osramhuset, derligger i Valhalsgade 4.Tilmelding er ikke nødvendig.Kom sammen med dit barn når det passer dig.I Fars Legestue er der god plads til at lege og masser af bolde, madrasserog legetøj til børnene. I Legestuen kan du også møde andrefædre over en kop kaffe eller te.JagtvejGi’ dit barn en fordel– udvikling gennem legLegestue for småbørn og deres fædreonsdage mellem kl. 13.00 og 15.30i OsramhusetI Fars Legestue kan du og dit barn:• lege i trygge indendørs rammer• lege med andre børn på samme alder• få nye idéer til lege og aktiviteter• lege med stort legetøj, der er godt fordit barns udvikling• snakke med andre fædreFå gode rådVi har hver gang besøg af en sundhedsplejerskekl. 13.30-14.30, som du kan stille spørgsmålom, hvordan det går med dit barn.Som far tænker du måske engang i mellem:• hvorfor vågner mit barn om natten?• hvornår begynder mit barn at gå?• hvad er det godt for mit barn at spise?Vi glæder os til at se dig og dit barn.Med venlig hilsenJonas og JohnÅbner den 10. august kl. 13.00Valhalsgade 4, 2200 København Nwww.farslegestue.kk.dkJonas og John FAR 2200 N61 BILAG 4

62 BILAG 5 FAR 2200 NFORÆLDRE I FOKUSFOR BÅDE FAR OG MORForældregrupper i OsramhusetValhalsgade 4 • 2200 København NT: 33 17 41 13 / T: 33 17 41 14TILBUD TIL FAMILIER DER BOR I MJØLNERPARKEN ELLERHARALDSGADEKVARTERETVil du være en endnu bedre far/mor, end du er iforvejen?... har barn i vente, spædbarn og/eller større børn.... vil møde andre forældre på tværs af etnicitet.... har lyst til at diskutere og erfaringsudveksle.... ønsker mere viden om børns udvikling og opdragelse.... ønsker at udvikle sig sammen som forældre.Vi vil meget gerne komme hjem og besøge jer, og fortælle omvores erfaringer med forældregruppe.FORÆLDRE I FOKUS- ET GRATIS TILBUD TIL FORÆLDREHvad går det ud på?Tilbuddet er til forældrepar, som sammen med andre forældreønsker at tale om det at have et lille barn og danne familie. Vilægger stor vægt på, at både mor og far har lyst til at komme.Vi arbejder også i kvinde og mandegrupper undervejs.Vi er fast 2 sundhedsplejersker som tovholdere i gruppen mensuppleres undervejs af relevante gæster.Udtalelser fra tidligere gruppeforløbDet er rart at tale med andre i samme situation, med samme udfordringer.Et sted at være, hvor jeg kan blive klogere på min rolle som forældre, jegbryder mig nemlig ikke at tage hjem til fremmede.Jeg er blevet mere fokuseret på, hvordan jeg skal opdrage mit barn. Hvilketing jeg vil videregive fra min egen opdragelse.Positiv overrasket., godt med konkrete øvelser.Har fået mere viden om opdragelse og barnets udvikling.Hvor og hvornår mødes vi?6 mandage 16.30 – 18.30, i Valhalsgade 4, OsramhusetGruppen starter fortløbende 4 gange årligtVi tilbyder at børn kan blive passet når gruppen mødes,og der vil være lidt at spise og drikke.Hvis I vil vide mere eller tilmelde jer kontakt:Sundhedsplejerske Helene Toksvang tlf: 27770230ellerSundhedsplejerske Signe Borgwardt tlf: 25275169Sundhedsplejerske Helle Langhoff tlf. 27770216

FAR 2200 N