Område 51 Hindsholm Randmoræne.qxp - Kerteminde Kommune

HindsholmRandmoræneLandskabskarakterbeskrivelseog -vurderingområde nr. 51

Hindsholm RandmoræneLANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSEFotos fra registreringspunktFoto af gravhøj på bakketopFoto af udsigt over havet2

LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSEArealanvendelse og landskabselementerBevoksningsmønsterBevoksningsmønstret i området er domineret af sporadiskbevoksede diger og levende hegn med en blandet artssammensætning(hyld, seljerøn, popler). Orienteringen af delevende hegn og diger er overordnet set NV-SØ.Enkelte blandede løv- (ahorn, eg, bøg og tæt underskov)og nåleskove af varierende størrelse, ca. 7 – 13 ha, findesspredt i området. Desuden findes enkelte mindre frugtplantageri den centrale del af karakterområdet.DyrkningsformDen dominerende dyrkningsform er intensiv fuldtidslandbrugmed forskellig afgrødevalg. Det er karakteristisk athovedgårdene især har koncentreret deres produktionomkring ”non food products” så som græs og kløver.Enkelte gårde opdrætter svin og har køer på græs.BebyggelsesstrukturBebyggelsesstrukturen i området er karakteriseret vedlandsbyerne Måle, Viby (kirkeby), Dalby (kirkeby), Hersnap,Stubberup (kirkeby), Martofte og Snave, som liggermed en indbyrdes afstand på 1,5-2 km. Derudover findesen del middelstore til større gårde spredt i området, somligger tilbagetrykket fra vejen. Det er karakteristisk at huseog gårde er opført i bindingsværk.Langs Bøgebjerg Strand ligger et mindre sommerhusområdesamt en campingplads, som er opstået efter 1950.Kulturhistoriske mønstre og anlægDe ældre gårdbebyggelser i landsbyerne ligger i et tydeligtmønster, som er karakteristisk for fællesskabstiden.Dalby og Martofte har tidligere været stationsbyer, hvilkethar bevirket at Dalby er vokset til områdets største by, ogat Martofte er vokset langs vejen i sydlig retning, hvortogbanen har haft sin endestation. Den gamle jernbane eri dag omlagt til cykelsti, som omkranses af be-voksning.Især i den nordlige del nord for Martofte er der mangefortidsminder i form af gravhøje og jættestuer.Af hovedgårde findes Brockdorff i nord, Scheelenborg iden centrale del samt Brolykke og Hverringe i den sydligedel.Brockdorffs hovedbygning er opført omkring 1785. Densdrift har været tæt forbundet med Scheelenborg, idet denhar været anlagt som aflæggerhovedgård under baronerietScheelenborg (1680-1923).Scheelenborgs hovedbygning er opført i 1843 og har tilhørendehaveanlæg, sø og skov. I 1700-tallet havdeScheelenborg bl.a. indtægter fra sælfangst.Brolykke, som er beliggende i umiddelbar tilknytning tilHverringe, har haft fælles ejere med Scheelenborg fra1690-1730 og har været under Hverringe siden 1868.Brolykkes bygninger blev stort set alle revet ned ved sammenlægningenaf Hverringe. Haveareal og skovtilliggenderer dog bevaret.Hverringes trefløjede hovedbygning er opført omkring1790 og er omkranset af voldgrave og har tilhørendehaveanlæg og skovtilliggender. I 1700-tallet opførtes avlsgårdenBøgebjerg i den nordlige del af ejerlavet, somstrakte sig langs hele kyststrækningen fra Hverringe overMåle (og øst herfor) op til syd for Snave.Tekniske anlægDer findes ingen større tekniske anlæg i området.LandskabskarakterensoprindelseLandskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse itiden før og omkring udskiftningen.Bebyggelsesstrukturen har primært sin oprindelse i tidenfør udskiftningen, hvor området har været præget afenkeltgårdsbebyggelser samt større gårdsamfund. Dissegårdsamfund genken-des i dag i landsbyerne Måle, Viby,Hersnap og Martofte. I forbindelse med udskiftningstidenskete kun få udflytninger af gårde, og der kom stort setingen husmandssteder til. Man har både ernæret sig vedlandbrug og fiskeri.Markstrukturerne har primært sin kulturhistoriske oprindelsei tiden efter udskiftningen. Agrene, som primært erblevet uddelt ved blokudskiftning (omkring Hersnap ogsåstjerneudskiftning), har været adskilt af mange levendehegn og diger, som har delt landskabet op i mange mindremarkfelter. En del af vangehegnene fra fællesskabetstid blev dog bevaret.Rumlige og visuelle forholdDet bakkede og storbakkede terræn, enkelte steder i kombinationmed skovområderne, betinger de overordnedelandskabsrum. Disse opdeles af de sporadisk bevoksedediger og hegn, som betinger en åben afgrænsning og etmiddel til stor skala landskab. Det bakkede terræn bådebetinger og begrænser udsynet og de vide udsigter til de,for karakterområdet, afgrænsende havområder.I de kystnære områder afgrænses landskabsrummene, udover terrænet og enkelte skovområder, desuden af KertemindeBugt, Romsø Sund og Storebælt, og området langs4

Hindsholm Randmorænekysten er derudover karakteriseret ved at der stort set ikkeer nogen hegn og diger. Dette betinger at skalaen langskysten generelt er større end for resten af karakterområdetog at landskabsrummene her er endnu mere åbne.Kystområderne fremstår med hovedgårdspræg, pga. destore åbne markfelter, men er overordnet set afgrænset afterrænet og vandet frem for skovbryn, som ellers er ettypisk afgrænsende landskabselement i et hovedgårdslandskab.Langs en meget smal zone, på op mod 500 m, i den mestcentrale del fra Martofte i nord til øst for Viby i syd, erlandskabsrummene lidt mindre og mere lukkede end forresten af karakterområdet. Dette betinges af bakkerne,som er særligt fremtrædende omkring denne zone.Da området er sammensat af relativt få landskabselementer,og er uden større tekniske anlæg, karakteriseres områdetskompleksitet som enkel.Strukturen er præget af ensartede landbrugsflader medsvagt mønster i et visuelt roligt landskab. Støjniveauet iområdet er afdæmpet.De fleste af de mange gravhøje og jættestuer, som findesnord for Martofte, fremstår ofte tydeligt på toppen af bakkerne.Stubberup kirke fremstår meget synligt i landskabet, idetden er placeret på toppen af en bakke, og kan ses fra stortset alle vinkler i landskabet. Viby Mølle kan ligeledes sesfra flere vinkler i landskabet, dog primært fra vest.Områderne omkring hovedgårdene skiller sig ikke markantud fra landskabskarakteren, hvilket skyldes at skalaenfor hele karakterområdet generelt fremstår som middel tilstor. Hoved- og avlsbygningerne til Scheelenborg ogHverringe står dog meget tydeligt i deres oprindeligestruktur, med tilhørende voldgrave, haveanlæg og skovtilliggender.Scheelenborg har sammen med landbrugsdriftogså mange heste og tilhørende vognanlæg. Bøgebjerggård virker også markant med sin kystnære beliggenhed,sin tydelige fremtoning og sø- og haveanlæg.Vibys oprindelige gårdstruktur fremstår meget tydeligt.Gårdene, hvoraf mange stadig er i landbrugsmæssig funktionog er i bindingsværk, ligger tæt og helt ud til vejen,som slynger sig imellem disse. Viby kirke markerer sig vedat have et karakteristisk tårn i bindingsværk. Lige i udkantenaf byen, efter kirken, findes en gammel vindmølle itræ, som bærer præg af at være funktionsdygtig.Måle fremstår ligesom Viby med den oprindelige gårdlandsbystruktur.Dog ligger gårdene me-re spredt og lidttilbagetrukket fra vejen og bærer præg af at have mistetderes landbrugsmæs-sige funktion og være overgået tilbeboelse som primær funktion.Centralt i området, nærmere bestemt lige uden for denøstlige bygrænse til Hersnap samt den østlige bygrænseved Stubberup, er der vid udsigt ud over det åbne landskabog udsigt til kysten.Fra Måle Bakke er der vid udsigt fra nord til øst ud overlandskabet, de kystnære områder samt Romsø Sund, somåbner sig op foran bakken.Bakkerne omkring Martofte og Stubberup fremtrædersærligt markant i den sydlige del. Bakkerne syd for Dalbyfremstår ligeledes markant.Gennem tiden er landbruget bevaret, skalaen er dog blevetlidt større, og den oprindelige bebyggelse har overordnetset beholdt funktion og struktur. Landsbyerne ligger isamme mønster som oprindeligt, og er ikke vokset nævneværdigt.Området er overordnet set friholdt for nybe-byggelseog tekniske anlæg, dog er kyststrækningen langsBøgebjerg Strand fuldstændigt blokeret, udsigts- og adgangsmæssigt,af en række sommerhuse, som er placeretpå kystsiden af vejen helt ned til vandet.Bebyggelsen, hvoraf meget er i bindingsværk, er velholdt.Det samme gælder hegnsstrukturen, udsigterne og terrænformerne.Gravhøje og jættestuer samt især Bregnebjerg erbevokset og virker uplejede.Landskabskarakterens nøglefunktionerog udviklingstendenserNøglefunktioner til opretholdelse/styrkelse/genopretning af landskabskarakterenOpretholdelsen af landskabskarakteren er betinget af denlandbrugsmæssige drift, friholdelse af nybebyggelse ogbevaringen af fortidsminder og kulturmiljøer. Naturplejeaf gravhøje, jættestuer og Bregnehøj vil styrke karakteren,idet disse landskabselementer derved vil blive mere fremtrædendei landskabet.Planmæssige og retlige forholdI henhold til Regionplan 2005 er følgende forhold, somhar indflydelse på landskabskarakteren, fundet.Områder hvor skovrejsning er uønsketDen nordlige del, det bakkede terræn mellem Martofte ogStubberup, øst for Bøgebjerg gård, et større område østfor Dalby og rundt om Viby og Måle samt kystområdetøst for dette.Skovbyggelinie, 300 m byggelinieSkovområdet NØ for Brockdorff samt omkring BøgebjergSkov, Kalvehave, Stavre Skov og skovområderne omkringHverringe.5

Hindsholm RandmoræneLANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSEFredede omr. > ½ haKyststrækningen øst og syd for Måle, Måle Bakke samt etområde vest for Mølleskov.300m strandbeskyttelseszoneLangs hele karakterområdets kyststrækning.Kirkebeskyttelsesområder500 m beskyttelseslinie omkring Stubberup og Viby kirke.Ca. 100 m beskyttelseslinie om-kring de 2 kirker i Dalby.Kommuneplanlagt fremtidig byzoneØst og syd for DalbyNy udvidelsesm. for eks. campingpladsCampingpladsen ved Bøgebjerg Strand.Ansøgt vindmølleSyd for Viby.Særlige kulturhistoriske beskyttelsesområderOmrådet omkring Gammelkær nord for Hverringe.Større uforstyrret landskabHele karakterområdet.Beskyttede naturtyperAl strandeng, eng, mose, søer og overdrev.Internationale beskyttelsesområderDen østligste kyststrækning og havområdet langs helekarakterområdets kyststrækning samt over til Romsø.LandskabskvalitetsvurderingVurdering af karakterstyrkeSærligt karakteristiskHele karakterområdetDe middelstore intensivt dyrkede landbrugsflader i etmarkant bakket åbent terræn med spredtliggende gårde oglandsbyer samt vide udsigter over terrænformer, KertemindeBugt, Romsø Sund og Storebælt og forekomsten afmange fortidsminder og kulturmiljøer er fremtrædende ihele karakterområdet.Intaktheden af hele karakterområdet er god, og den kulturhistoriskeoprindelse afspejles i høj grad. Sammenhængenmellem naturgrundlaget og de kulturhistoriskbetingede mønstre er ligeledes tydelig.Områder med særlige visuelle oplevelsesmulighederKulturmiljøer med særlige visuelle oplevelsesmulighederVibyViby landsby fremstår som et kulturmiljø med særlig visueloplevelsesværdi, fordi den oprindelige gårdstruktur erbevaret og mange af gårdene stadig er i landbrugsmæssigfunktion. Gårdene er endvidere velholdte. Kirken ogvindmøllen er ligeledes karakteristiske, intakte og velholdte.ScheelenborgScheelenborg hovedgård fremstår som et kulturmiljø medsærlig visuel oplevelsesmæssig værdi, idet hoved- og avlsogvognbygningerne fremstår meget tydeligt i deres oprindeligestruktur. Alle bygningerne er velholdte og holdt isamme stil.HverringeHverringe hovedgård fremstår ligeledes som et kulturmiljømed særlig visuel oplevelsesmæssig værdi, idet hoved- ogavlsbygningerne fremstår meget tydeligt i deres oprindeligestruktur. Alle bygningerne er velholdte og holdt isamme stil, og det tilhørende sø- og haveanlæg frem-stårvelholdt.Områder med visuelle oplevelsesmulighederHele karakterområdetHele karakterområdet besidder elementer som udgør visuelleoplevelsesmuligheder. Enten er der vide udsigter tilhavet og over terrænformer, eller også opleves landskabetmellem bakkerne, hvor disse er særligt fremtrædende.Derudover er der i hele karakterområdet mulighed foroplevelsen af et landskab med stor tidsdybde, hvilket sesaf den meget vedligeholdte bebyggelse og det velplejedelandskab.Kulturmiljøer med visuelle oplevelsesmulighederMåleMåle udgør en landsby med visuelle oplevelsesmuligheder,i det den oprindelige gårdlandsbystruktur er intakt ogfremstår tydeligt, samt at gårde og huse er vedligeholdt iden oprindelige stil.Bøgebjerg gårdBøgebjerg gård fremstår, med sin kystnære beliggenhed,sin tydelige fremtoning og sø- og haveanlæg, som et kulturmiljømed visuel oplevelsesværdi.På baggrund af ovenstående betragtninger vurderes helekarakterområdet som særligt karakteristisk (A).Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder6

Hindsholm RandmoræneLANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSEVurdering af tilstandGodHele karakterområdetIntaktheden af de karaktergivende elementer er høj i helekarakterområdet, idet disse fremstår i oprindelig struktur,funktion og placering. Eneste udtagelse er hegnsstrukturen,som er ændret.Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af elementerne ergod, og da der ikke findes større tekniske anlæg i området,og omfanget af nybebyggelse er begrænset, fremstårkarakteren uforstyrret. Muligheden for visuelle oplevelsesmulighederud over de karaktergivende elementer og videudsyn til de omkringliggende havområder, er forbedretgennem tiden i takt med at en del af de oprindelige hegnog bevoksede diger er blevet fjernet.Samlet vurderes tilstanden som god.MiddelGravhøjene, jættestuerne samt BregnebjergIntaktheden af gravhøjene, jættestuerne samt Bregnebjerger god.Den vedligeholdelsesmæssige tilstand vurderes som middel,idet de er bevoksede i en sådan grad, at formen sløres,og de derved fremtræder mindre karakteristiske. De visuelleoplevelsesmuligheder af gravhøjene, jættestuerne ogBregnebjerg er god men forstyrret af bevoksningen.Samlet vurderes tilstanden som middel.SårbarhedsvurderingDa hele karakterområdet er klassificeret som et størreuforstyrret landskab, vil landskabskarakteren være sårbarover for etableringen af nye større tekniske anlæg.Kulturmiljøerne, som fremstår med en høj grad af intakthedog tidsdybde, er sårbare over for nybebyggelse, dadette vil ændre den oprindelige gårdlandsbystruktur ogdermed sløre tidsdybden og intaktheden af bebyggelsesmønsteret.De vide udsigter, som er en af nøglekarakterernefor området, er sårbare over for tilplantning og skovrejsning,da disse tiltag vil blokere udsigtsmulighederne.KapacitetsvurderingPå baggrund af sårbarhedsvurderingen er områdets kapaciteti forhold til relevante planlæg-ningstemaer iRegionplan 2005 vurderet.Ingen af de planlagte tiltag som fremgår af Regionplan2005 vil påvirke landskabskarakteren nævneværdigt.Registreringspunkt:Nr. 1. UTM 32 U E: 606195,N 6154596Besigtelsesdato: 28.06.2005Niveau: Regionalt - FynBesigtelsesteam: SGJ/ESF7

Hindsholm RandmoræneLANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSEVurdering af karakterstyrkeHorseklintEnghaveNordskovandLangøØksnebjergMartofteBogensøMadehøjeHindsholmLodshuseMidskovDalbyHersnapO D E N S E F J O R DMesingeVibySalby MåleTårupBregnørDrigstrupDræbyRosenlundkilometerMunkebo0 2,5 5KERTINGE NORKERTEMINDE FJORDSkattelyKertemindeKERTEMINDE BUGTSærligt karakteristiskKarakteristiskKaraktersvagtKontrasterendeByflade8

Hindsholm RandmoræneLANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSEVurdering af tilstandHorseklintEnghaveNordskovLangøØksnebjergMartofteBogensøMadehøjeHindsholmLodshuseMidskovDalbyHersnapO D E N S E F J O R DMesingeVibySalby MåleTårupBregnørDrigstrupDræbyMunkebo0 2,5 5Rosenlund KERTINGE NORkilometerkilometerVester KærbyKertingeLadbySkattelyKertemindeKERTEMINDE FJORDKERTEMINDE BUGTGod tilstandMiddel tilstandDårlig tilstandByflade10

Hindsholm RandmoræneLANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSEVurdering af sårbarhedHorseklintEnghaveNordskovrandLangøØksnebjergMartofteBogensøMadehøjeHindsholmLodshuseMidskovDalbyHersnapO D E N S E F J O R DMesingeVibySalby MåleTårupBregnørDrigstrupAgedrupRosenlundMunkeboDræby0 2,5 5kilometerVester KærbyKERTINGE NORKertingeLadbySkattelyKertemindeKERTEMINDE FJORDKERTEMINDE BUGTSårbart områdeByfladeUdgivet af Fyns Amt 2006Grundmateriale: Kort- og Matrikelstyrelsen© 1992 KD.86.102311