Download publikationen her

IndholdMUSIKER 3KOMPONIST 9BOSTEDERVÆRKLISTEFORLAGSKONTRAKTERNODEMATERIALEBESTILLINGERPRIVATE CD’ER030405060709PÆDAGOGISKE UDGIVELSER 110AFREGNINGERPORTRÆT-CDOM ESBJERG ENSEMBLEKRONOLOGISK VÆRKLISTETEKSTER5792023

MUSIKERDa jeg læste Lars Børge Fabricius’ bog ’Træk af dansk musiklivs historiem. m.’, slog det mig, at ingen af de personer, vi i dag kalder komponister,underskrev sig som sådan. I nogle officielle skrivelser, der er gengivet ibogen, underskriver både C.F E. Horneman, Otto Malling og P.E. Lange-Müller sig som musiker.Jeg vil godt betegne mig på samme måde, og når jeg i det efterfølgendevil fortælle om mit kompositoriske virke, bliver det i bevidstheden om, atdet indgår som en del af hele mit arbejdsliv som underviser – i klaver,violin og bratsch (+ kammermusik, hørelære, musikteori, musikhistorie,arrangement, komposition og direktion) – konservatorieleder (direktør,rektor) og dirigent.Først lidt om min familie. Min oldefar, Vilhelm Holm, var bratschist i DetKgl. Kapel og en af Bournonvilles medarbejdere. Den kendteste ballet,som han komponerede og arrangerede musikken til, er ’Livjægerne påAmager’.Hans søn, min farfar, Ludvig Holm, blev koncertmester i Det Kgl. Kapel.Han havde tidligt noget med Carl Nielsen at gøre. Ved førsteopførelsen i1889 af Carl Nielsens strygekvintet spillede min farfar 1. violin, mens CarlNielsen selv spillede 2. violin. Ludvig Holm var også komponist. Hansstørste værk, violinkoncerten, er indspillet på cd med SønderjyllandsSymfoniorkester og Kai Laursen som solist.Ludvig Holms søster var gift med en Bentzon og dermed svigerinde tilfædrene til komponisterne Jørgen Bentzon og Niels Viggo Bentzon samtfløjtenisten Johan Bentzon. Hendes datter, Christy Bentzon, var musikpædagogog børnebogsforfatter med Talbogen, Bogstavbogen og Nodebogensom de vigtigste.Min farbror havde en ret stor produktion som komponist, men desværretotalt uden kontakt med nyere musik. Han spurgte mig engang: ”Komponererdu stadigvæk moderne?” Hans kone, som vi kaldte Tante Jo, varklaverpædagog i Glostrup og havde elever, til hun var omkring 90 år.Deres søn, Hans Henrik Holm, blev pianist og mangeårig programmedarbejderi Danmarks Radios musikafdeling.

Min faster var klaver- og solfègepædagog.Min søster Elisabeth, kaldet Bit, blev en meget søgt klaverpædagog, sombl.a. har spillet med alle Herman D. Koppels børn. Det var gennem hende,at jeg lærte Niels Viggo Bentzon, Herman D. Koppel og Vagn Holmboeat kende. Hendes søn, cellisten Lars Holm Johansen, blev – lige som sinoldefar og tipoldefar – medlem af Det Kgl. Kapel.Det var lidt om min familie, nu lidt om mig. Jeg begyndte som 6-årig atspille klaver hos min 14-årige søster Bit. Da jeg var 8 år, så jeg Walt Disneystegnefilm ’Den dovne græshoppe’ og besluttede, at jeg ville spilleviolin. En af min farfars elever boede i nærheden, så jeg begyndte hosham.Efter underskolen i Peter Vedelsgade begyndte jeg i 1937 i 1. Mellem påChristianshavns Gymnasium. I 2. Mellem opførte klassen en tysk skoleopera– en af skolens lærere havde oversat teksten. Jeg synes, at deter imponerende, at en enkelt klasse, 2. Mellem B, kunne stå for alt detsanglige – soli og kor. Skolens orkester, der bestod af strygere og klaver,stod for det instrumentale.I 1941, da jeg kom i 1. G., blev Gunnar Heerup tilknyttet skolen somsanglærer. Sammen med Jørgen Bentzon og Finn Høffding havde hantidligere startet et arbejde, der i 1931 førte frem til oprettelsen af KøbenhavnsFolke-Musikskole efter tysk forbillede. (Navnet betyder en musikskolefor folket, ikke en skole for folkemusik.) Så det var en væsentligarbejdskraft, skolen havde fået fat i. I øvrigt havde Finn Høffding nogle årfør i en kortere periode også undervist på Christianshavns Gymnasium.Det havde jeg hørt om, men kendte ikke Gunnar Heerups navn, så det,jeg har skrevet her, er noget, jeg har læst mig til senere.De musikalske drivkræfter på skolen var ellers dansklæreren Erik Oxenvadog matematiklæreren Poul Rubinstein. Begge blev senere rektorerpå andre gymnasier. Det var Rubinstein, der ledede opførelsen af dentyske skoleopera, mens Oxenvad tog sig af den skoleopera, jeg skrev, dajeg gik i 4. Mellem.Det var utroligt, at tyskerne tillod Rubinstein (hvis navn tydeligt afslørede,at han var jøde) at undervise under hele krigen, men han skulle væreusynlig, så han fik forbud mod at være gårdvagt i frikvartererne, hvad han

indtil da ofte havde været.Engang i et frikvarter kom en fyr hen til mig. Han hed Brandt, JørgenBrandt. (Dengang var det almindeligt, at navnlig drengene kaldte hinandenved efternavn.) Han fortalte mig, at han skrev digte, om jeg kunnetænke mig at sætte musik til nogle af dem. Det blev dog ikke til noget iførste omgang, men vi kom en del sammen. Han malede også og tog titud i naturen for at male landskaber sammen med Jørgen Gammelgaard(bror til Kirsten, som jeg var begyndt at komme sammen med).En dag, Kirsten og jeg besøgte ham, fortalte han, at der var sket nogetforfærdeligt: En anden Jørgen Brandt var begyndt at skrive. Hvad skullehan gøre? Han havde tænkt sig at tilføje et h til sit efternavn, men havdeopgivet det igen. Men så fandt han på, at det ville være en god idé – måskeinspireret af Rainer Maria Rilke – at indføje et kvindenavn som mellemnavn.Jeg mener, at han valgte sin mors navn. Et digternavn var født:Jørgen Gustava Brandt.Efter at have taget studentereksamen begyndte jeg i januar 1945 på konservatorietmed to hovedfag: violin og musikteori. (Der var ikke nogetkompositionsstudium, det kom først efter statsovertagelsen.) Institutionenvar præget af et aldrende lærerkorps. Jeg faldt engang over en lærerlistefra 1919 og blev noget chokeret, da jeg opdagede, at alle de nævnte lærerestadig underviste på konservatoriet i 1945. Kun én manglede – CarlNielsen.Først i 1949 overtog staten Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Og detvarede længe, inden provinskonservatorierne kom under statens vinger.I Århus skete det i 1963, og de tre mindre konservatorier kom det i 1972.Så 1945 er meget længe siden.Man må huske på, at der ikke var noget, der hed pension, så mange lærereunderviste, til de faldt om. Min lærer i kammermusik, Kristian Sandby,var meget levende i sin undervisning og egentlig ungdommelig af væsen,men han var altså født i 1868. Kun hans svigtende korttids-hukommelseafslørede hans alder.Violinisten Johannes Schiørring, far til professor Nils Schiørring, var ligeså gammel. Disse de to ældste lærere blev sat til at undervise på øversteetage i konservatoriebygningen, og nej, der var ingen elevator.

På et ret ofte gengivet foto fra 1860’erne af tidens førende strygekvartetser man Johannes Schiørrings far sidde sammen med min oldefar, VilhelmHolm.Begrebet pædagogik fandtes ikke, hvilket naturligvis ikke forhindrede, atnogle lærere var udmærkede pædagoger. Min egen fornemmelse efterstudietiden var, at den lærer, der havde lært mig mest, var min klaverlærer,og jeg betragtede klaverstudiet nærmest som et tredje hovedfag.Jeg havde Knud Jeppesen som hovedfagslærer i teori (de to første år, indenhan blev professor ved Århus Universitet). Hans undervisning foregiksådan her: Han kiggede på de opgaver, jeg kom med. Så sagde han: ”Detdér, det er ikke så godt” - rød blyant - ”Det her er bedre.” Engang spurgtejeg ham, om han kunne fortælle mig, hvorfor det, han havde skrevet, varbedre. Han sad lidt og gloede arrigt på noderne. Så vrissede han: ”DetER bedre.” Derefter så han på mig og sagde: ”De udtrykker Dem altid såkategorisk” - hvad han så mente med det.I december 1947 tog jeg Store Eksamen i begge hovedfag. Derefter deltogjeg på bratsch i konkurrencer til Radiosymfoniorkestret og Det Kgl.Kapel. Med i konkurrencerne var flere erfarne musikere, der i en årrækkehavde været assistenter i de store orkestre. De fik nu faste stillinger.Blandt dem var Eivin Andersen.Det var Eivin Andersen, der fik mig til Esbjerg. Men inden jeg går videre,må jeg lige have en erindring med, som dukkede op. Jeg ved ikke, hvorgammel jeg var, men jeg var sammen med min mor til koncert på Charlottenborgog hørte for første gang Mozarts g-mol strygekvintet. Jeg sadlige bag ved 1. bratsch, og hans brede, sortklædte ryg forbandt sig på ensær måde med Mozarts mørktfarvede musik. Bratschisten var Eivin Andersen.De to første kompositioner, jeg fik spillet af professionelle musikere, blevopført i foreningen Frit Forum for Musiks regi. Først mange år senere blevjeg klar over, at foreningen var opstået ud fra idéer af Eivin Andersen. Jegskriver lidt mere om det senere.Emil Telmanyi optog mig i sit kammerorkester, hvor jeg skulle spille violin.Jeg var kun med til en enkelt koncert, inden jeg skulle aftjene min værnepligt.Orkestrets koncertmester var Eivin Andersen. Ved den første prøve

spurgte han mig, om jeg kunne tænke mig at få en stilling ved konservatorieti Esbjerg. Konservatoriet var blevet oprettet et par år før. Blandtstifterne var Varde-organisten Aksel Andersen, som en del år senere blevorgelprofessor i København. Han fik knyttet sin bror Eivin og dennes koneAsta til konservatoriet som lærere i violin og klaver, og uden de to havdeinstitutionen næppe overlevet de første år.Eivin og Asta rejste til Esbjerg hver anden uge for at undervise, men manhavde brug for en fastboende lærer, der kunne dække en række fag. Jegmåtte jo sige, at jeg først skulle aftjene min værnepligt. Det skete fra maj1948 til marts 1949. Inden da, d. 24. marts 1948, blev jeg gift med Kirsten.Mine forældre holdt til i Vartov Kirke, så dér stod brylluppet. Organist var– Eivin Andersen.Esbjerg ventede på mig, og da Kirsten var blevet gravid få uger efter brylluppet,var jeg glad for at have en stilling. Vi forestillede os, at vi skullevære et par år i Esbjerg, indtil jeg fandt noget i København. Det blev anderledes.D.10. marts 1949 blev jeg hjemsendt fra militæret. D. 13. marts rejste jegtil Esbjerg. Vi nåede lige en barnedåb indimellem. Jeg skulle undervise30 timer om ugen og desuden være repetitør for symfoniorkestret. Densamlede løn var 500 kr. om måneden.En kort oversigt over min Esbjerg-tid:1950. For første gang er jeg dirigent ved en af Vestjysk Symfoniorkesterskoncerter. I den efterfølgende tid dirigerer jeg over 100 koncerter indtilmin afskedskoncert i efteråret 1981.1954. Jeg bliver pædagogisk leder ved konservatoriet.1956. Rektor Thure Hastrup, der stod for den øvrige ledelse af konservatoriet,forlader Esbjerg. Jeg overtager mere af ledelsen, så kun økonomienpasses af Esbjerg Statsskoles nye rektor.1964 kommer den første af tre love, der gradvis omdanner de tre mindrekonservatorier til statsinstitutioner. Konservatoriets musikskoleafdelingudskilles. Jeg kaldes nu direktør.

1974. Jeg udnævnes til rektor.1977. Jeg forlader ledertilværelsen og fortsætter ved konservatoriet somdocent i diverse musikteoretiske fag, bl.a. arrangement for AM-studerende.1989. 40 års jubilæum og afslutning.

KOMPONISTJeg begyndte at komponere efter sommerferien, inden jeg blev 9 år. Dermå vel have været nogle tilløb i tiden forinden, i hvert fald fik jeg d. 3.september 1935 et hefte med nodepapir af Tante Jo, klaverpædagog iGlostrup og gift med min farbror. Dette første hefte indeholdt kun udkast,men i det næste var renskrift af en lang række klaverstykker. Jeg kunnehåndtere modulationer, interesserede mig for kromatik og tonearter medmange fortegn. Et stykke i Ges-dur viste også korrekt brug af dobbeltb’er.Gode idéer var der ikke mange af, og de holdt ikke længe, men blevhurtigt afløst af almindeligheder.I årene efter kom større stykker, bl.a. en samling på tre klaversonatiner.En ret stor 4-hændig sats, som jeg spillede sammen med min mormor,blev det også til.Seks stykker for tre violiner blev mit første forsøg væk fra klaveret. Nuskulle der med arbejdes med stemmer. To af stykkerne var kanons. Detvar første gang, jeg prøvede en disciplin, jeg siden beskæftigede mig endel med. En gang fandt jeg ud af, at det var muligt at skrive en 2-stemmigkanon, der modulerede. Jeg skrev den for klaver, hvor andenstemmen låen oktav under førstestemmen. Min far syntes så godt om resultatet, athan brugte den til en sang til min mormors 70 års fødselsdag i 1940. Minstemme var endnu ikke gået i overgang, så jeg sang førstestemmen, ogmin far sang andenstemmen.Ud fra min fars kusine Christy Bentzons versificerede børnebog ’Dr. Bullibo’skrev min far teksten til et eventyrsangspil, som jeg satte musik til i1941 og 1942. Det blev et stort partitur på 73 sider, fordelt på 23 numre.Instrumentalledsagelsen var fløjte, strygekvartet og klaver.Fortællingen er i sit udgangspunkt velkendt; der medvirker en konge, enprinsesse og en drage. Men historien tager en uventet drejning, da dragenbliver syg af at spise for mange riddere. Dyrlægen bliver tilkaldt, hankurerer dragen og hjemfører prinsessen.Alle rollerne skulle synges af børn (undtagen en ko, der skulle synges afen bas). Jeg kan nu se, at jeg stillede ret store krav til de syngende, ligesom instrumentalisterne skulle kunne en del.

En opførelse blev der aldrig tale om. Ærgerligt nok, for teatermæssigtkunne det være blevet meget morsomt. Især scenerne med dragen havdestore muligheder i sig.Opført blev derimod en skoleopera ’Rosamunde’ med tekst af en af skolenslærere. Det var et mindre værk, fordelt på 14 korte scener. Partituretvar på 20 sider. Der medvirkede et heltepar, Alex og Rosamunde,et skurkepar, Osvald og Krasulda, en trold, Bub (vistnok sunget af densenere kendte kordirigent Carsten Mollerup) og kor af skovdjævle og røvere.Skoleorkestret, som leverede den instrumentale ledsagelse, var etfuldt strygeorkester med klaver.Der står på partituret, at jeg har skrevet det i påsken 1942. For at sparetid undlod jeg at skrive teksten ind i partituret, og noget teksthefte har jegikke, så jeg ved ikke, hvilke ord solisterne sang. Kun korstemmen hartekst. Korstemme og strygerstemmer skrev jeg på transparent nodepapir.En skolekammerat, Erik Blomquist, spurgte mig, om jeg ville være med tilat spille strygekvartet. Han spillede selv bratsch og kendte et par fyre fraVanløse, Keld Skytte og Finn Albertsen, som var gode på violin og cello.Jeg gik ind på 2. violinen og begyndte at lære strygekvartettens mulighederat kende.Vi kaldte kvartetten ’Polygon’, og jeg skrev to kvartetter til den. Den førstebestod af én stor sats (451 takter) med langsom indledning og hurtighoveddel. Den anden var tresatset og varede nok en 18-20 minutter. Satserneblev betitlet Fuga, Tema med variationer, Polygon.Når vi gav vores kvartet navnet ’Polygon’, var det med tanke på de mangeforskellige sammenspilsmuligheder, besætningen byder på. I satsen herer det 2. violin og bratsch, der spiller tæt sammen, mens 1. violin og cellohar andet stof. I den lyriske mellemdel udgør bratsch og cello en sangbarduo, det kaldte vi for Bratschkor.I efteråret 1943 oprettede vi en sangklub for at synge operaensembler.Bassen og jeg gik i 2. G., mens sopran, mezzo, alt og tenor var fra klassenunder. Jeg var mest i gang som akkompagnatør på klaver, og jeg kanhuske, at vi bl.a. arbejdede med kvartetten fra Don Giovanni (som dengang hed Don Juan, og vi sang på tysk).10

Til en tekst af Stuckenberg skrev jeg ’Forårsregn’ til klubbens tre piger.Strygerledsagelsen var bare én lang liggetone fordelt på tre oktaver. Veden koncert på skolen, nok i foråret 1944, blev ’Forårsregn’ opført af KirstenBentved (som senere blev gift med sangeren Erling Thorborg), KirstenGammelgaard (som jeg blev gift med i 1948) og Helga Müller. Polygonkvartetten(uden mig) spillede liggetonen, og Gunnar Heerup dirigerede.Jeg kan huske, hvor forbløffet jeg blev over, at jeg overhovedet ikke kunnehøre strygerne, når sangstemmerne satte ind. I pauserne mellem versenedukkede liggetonen frem igen.I december 1943 skrev jeg ’Sonatine for skoleorkester’ (senere omdøbttil ’Concertino i C’) i fire satser for besætningen 3 violiner, cello, kontrabasog klaver. Jeg har en svag erindring om en prøve på skolen, som jegdirigerede, vistnok ret ubehersket. Mere blev det ikke til dér, den var nokfor svær.Men d. 17.12.1944 blev den spillet af professionelle musikere ved en afTokantens koncerter. Eivin Andersen – violinist, bratschist, organist – havdefået idéen til foreningen Frit Forum for Musik. I modsætning til DetUnge Tonekunstnerselskab, hvor der var censur, skulle alle her kunne fåspillet deres nyskrevne musik. Man fik lavet en restaurant, kaldet Tokanten,med tilhørende kunsthandel, hvor koncerterne fandt sted. En gruppepå ni strygere med Holger Valbjørn i spidsen og Bodil Gjødvad ved klaveretspillede min concertino. I Berlingske Tidende stod der dagen efter:”(...) frisk og ungdommeligt, vel ikke dybt stikkende, men dejlig naturligt iformen og lovende netop ved denne musicerende glæde og salte harmonik(...).”Jeg har ingen erindring om, hvordan Frit Forum til Musik fik fat i mig. HarGunnar Heerup fortalt dem om mig, eller har jeg vist concertinoen til BodilGjødvad, som var en af Bits veninder? Jeg ved det ikke.Jeg lader min værkliste begynde i foråret 1944. Jeg læste til studentereksamen,men det optog mig ikke så meget. Langt vigtigere var, at jegbegyndte at komme sammen med Kirsten Gammelgaard og dermed indledteet 62 år langt samliv. Mit forelskede sind gav frit løb til ret mangetoner i det år.11

1. SERENADEDe øvrige medlemmer af Polygon-kvartetten kendte Randersgade Skolesorkester, der blev ledet af frk. Werner. Hun spurgte mig, om jeg ville skrivenoget til dem. Jeg skrev en lille serenade i tre satser for 3 violiner, bratschog cello og fik at vide, at den var alt for svær. Bare det, at ydersatsernestod i A-dur! Jeg mente nok, at A-dur var en god toneart for strygeinstrumenter,men var klar over, at jeg måtte skrive noget med færre faste fortegn.Når jeg har medtaget serenaden i værklisten, er det bl.a. fordi den ogsåfindes i en transskription for 5 celli fra 1986 (en kvint under originalversionen),som jeg har hørt opført ved et cellostævne.Tilbage til 1944. Inden jeg fik begyndt på det næste strygerværk, havdejeg hos Wilhelm Hansen fundet et par hefter af Bartóks ’For børn’ (originaludgavenfra 1908, der udkom i fire hefter). Kendskabet til disse folkemelodiudsættelserkom til at betyde vældig meget for de næste ting, jegskrev.2. SUITEI første omgang blev det så en 5-satset suite for strygekvartet eller strygeorkesteruden kontrabas. Hovedtonearten var C-dur, men i øvrigt blevhele suiten skrevet uden faste fortegn, sådan som jeg havde set det hosBartók. I den senere udgave af ’For børn’, som først kom til Danmark efterkrigen, var der – logisk for tonal musik – indført faste fortegn.Suiten er blevet spillet en del forskellige steder. Det blev ikke til nogetmed Randersgade skoleorkester, men Gerda von Bülows kammerorkester,som jeg spillede i et stykke tid, arbejdede med den – jeg kan ikkehuske, om det kom til en opførelse. Meget senere – i 1972 – dirigeredejeg suiten i Stavanger. En version med tilføjede blæsere blev opført af ViborgMusikskoles kammerorkester i 1980. Fynske Musikantere havde enopførelse i 1995 med tilføjet fløjte, klarinet, fagot, trompet og kontrabas.Og i 2002 spillede Fredericia Sinfonietta suiten på ESTA-kongressen påHindsgavl.3. BØRNESANGESommeren 1944 blev jeg inviteret til at bo en uges tid på Malergården hosSigurd Swane. Sammen med børnene (Hanne, Henrik og Gerda) og an-12

dre gæster hjalp vi til med høsten. Malergården havde ingen selvbinder,så vi bandt neg.Swane havde skrevet en lang række børnesange med tilhørende farvekridttegninger.Han spurgte mig, om jeg kunne tænke mig at sætte musiktil. På fem dage skrev jeg 26 sange, kasserede halvdelen og skrev femnye, så det blev til et hefte med 18 sange.I 1945 var jeg atter på Malergården og havde denne gang Kirsten med.Hun havde indstuderet sangene, så vi kunne fremføre dem alle for familienSwane. Agnete Swanes kommentar: ”Den digter og den komponistligner hinanden – de kan bare blive ved.”På et tidspunkt var der tale om, at otte af sangene skulle udgives af Danmarksbørne- og ungdomskorforbund. Jeg tænkte, at det kunne væremorsomt at ledsage dem med de tilhørende farvekridttegninger. Jeg ringedei marts 1986 til Malergården og fik fat i Hanne, men hun havde ingenanelse om, hvor tegningerne kunne være.Jeg havde foretaget en transskription af klaversatsen for blokfløjtekvartet,så der var to akkompagnementsmuligheder til sangstemmen, menudgivelsen blev aldrig til noget. Senere har jeg også skrevet en versionmed guitarledsagelse af de otte sange.0. (Uden for værklisten)Jeg har liggende endnu nogle manuskripter fra 1944, men de er ikke medi værklisten. En triosats for fløjte, bratsch og klaver har jeg vel tænkt tilmin søster og svoger, men hvem der skulle spille bratsch ved jeg ikke, jeghavde endnu ikke selv forsøgt mig.Aage Berntsens ’Natten er vor egen’ prøvede jeg allerede på dette tidspunktat tonesætte (for blandet kor og kontrabas), men det blev kun til etudkast.Stuckenbergs ’Septemberaften’, som jeg satte for blandet kor, er endnuet eksempel på en tekst, jeg senere vendte tilbage til.Agnete Swanes far gav mig en digtsamling, han havde skrevet. Jeg valgte’Livet en bjergvandring’, som jeg komponerede for blandet kor og strygeorkester.13

Endelig ’Studie’ for strygere, der – ligesom de forrige nævnte arbejder– aldrig kom længere end til papiret. Temaet med ti forskellige toner kanmåske opfattes som et forvarsel om den melodik, jeg arbejdede med i1950’erne.Januar 1945 begyndte jeg på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium medhovedfagene violin og musikteori. Desuden gjorde jeg meget ud af klaverspillet.Kompositionsvirksomheden blev skubbet i baggrunden, detblev kun til to korte værker.’Tre småskitser for strygekvartet’ blev det andet værk, jeg fik opført af professionellemusikere, igen ved en af Frit Forum for Musiks koncerter. Jegviste partituret til min lærer i musikteori, Knud Jeppesen. Han brød sig bestemtikke om den ret dissonerende begyndelse. Jeg har ingen erindringom, at jeg har vist ham andre af mine kompositioner.De tre korte satser blev spillet af Forchhammer-kvartetten d. 4.11.1945 iTokanten. Efter opførelsen sagde Sverre Forchhammer til mig, at når hanikke havde kontaktet mig, var det fordi han foretrak først at spille musikkenog bagefter diskutere med komponisten, om opførelsen var i overensstemmelsemed komponistens intentioner.Dagen efter stod der i Nationaltidende: ”(...) et ualmindeligt lovende arbejde(...) overbevisende sans for formens fasthed og udtrykkets prægnans(...).” Trods de smukke ord har jeg alligevel fundet værket for ubetydeligttil at blive optaget i værklisten.4. MOTIVERHeller ikke ’Småting for klaver’ kom med på listen. Men den transskriptionfor fire træblæsere, jeg skrev i 1946, har jeg efter en senere revision tagetmed. Jeg havde ikke forventet, at stykkerne nogensinde ville blive spillet,men i 2008 bad Det Jyske Ensembles blæserkvintet mig om at medvirkeved en musikcafé, hvor jeg skulle fortælle om den musik, kvintetten villespille. De spurgte mig, om jeg havde skrevet noget for blæserkvintet. Detblev til, at de spillede det første af de to stykker for blæserkvintet fra 1968og desuden indledte caféen med de fire små stykker fra 1945/46.14

0.I øvrigt skrev jeg en blæserkvintet i 1946, men materialet er bortkommet.En sonate for violin og klaver gav jeg til violinisten Niels Nielsen. Et divertimentofor mindre orkester kom ikke længere end til papiret. En suitei tre satser for klaver blev spillet af min søster ved hendes debutkoncert i1947.5. OTTE KANONSDet blev endelig til noget med at tonesætte nogle af Brandts tekster. Otteganske små aforismer blev til kanons, som blev udgivet af Wilhelm Hanseni 1972. Jeg mente, at kompositionsåret var 1947, men Brandt sagde,at det måtte være 1946. Inden jeg kunne nå at få det rettet, havde WH alleredetrykt noderne. Jeg var vant til, at der gik lang tid, fra jeg afleveredeet manuskript til forlaget, til noderne udkom. Men i dette tilfælde gik det afen eller anden grund vældig hurtigt.6. STRYGEKVARTET Nr. 1UNM blev afholdt første gang i 1946 i Stockholm. Det skulle have været iOslo i 1947, men da nordmændene sendte afbud, blev det i København.Vi var fire strygerstuderende, der slog os sammen og opførte strygekvartetteraf tre af konservatoriets studerende (Jørgen Fischer Larsen, KnudHøgenhaven Jensen, Peder Holm). Ingen havde komposition som fag,det blev som tidligere nævnt først indført, efter at konservatoriet i 1949blev overtaget af staten.Jeg havde indtil da næsten kun komponeret ganske korte satser, som jeghavde skrevet meget hurtigt. Men jeg var klar over, at jeg måtte prøve atskrive noget af længere varighed. I 1945 havde jeg skrevet en sats forstrygekvartet, men var ikke kommet videre, nu skrev jeg yderligere tresatser og kom op på en samlet spilletid på 20 minutter.Nordisk Musikfest (konservatoriefest), som navnet var dengang, blev afholdti slutningen af oktober 1947. Jeg har anmeldelser liggende fra Nationaltidende,Social-Demokraten og Land og Folk. Jeg citerer: ” Et afaftenens mest lovende arbejder (...) men af og til stopper det hele op,f.eks. ved indførelsen af i og for sig ganske meningsløse kadencer, og humøreti scherzoen var det også skralt med. (A.F.) Peder Holm mødte meden strygekvartet, som var lidt spinkel i de to første satser, men som visteen sund og ærlig stræben; hans værk har et fint personlighedstræk uden15

søgen mod bevidst originalitet. (Sch.P.) Peder Holm udtrykker sig ikke såelegant endnu, men der er stof i hans strygekvartet, og han har tag påat skrive for denne besætning. Fine enkeltheder og atmosfære var dernavnlig over den intime, noget indadvendte, langsomme sats. (S.W.)”7. FORÅRSMUSIKEn sekssatset miniaturesuite for klaver blev skrevet i foråret 1947. Jegkaldte suiten ’Glimt’, men var utilfreds med titlen – så korte var stykkernetrods alt ikke. Da jeg bestemte mig til at tage suiten med i værklisten,valgte jeg titlen ’Forårsmusik’. Jeg tog den med til Poul Schierbeck, somjeg havde i instrumentation. Han var først ret interesseret og gjorde endel ud af første sats. Siden tabte han interessen og rettede meget lidt ide andre satser. Men der kom da en orkesterversion ud af det, som blevopført ved UNM i Oslo i 1948. Jeg fik desværre ikke hørt det, jeg var indkaldtsom soldat.8. SONATE FOR ORGELEfter at Knud Jeppesen var blevet professor i Århus, fik jeg i 1947 BjørnHjelmborg som lærer i teori. Han foreslog på et tidspunkt, at jeg skulleskrive en klaversonate under hans vejledning. Han havde ikke prøvet atundervise i komposition før og var helt stolt, da en af hans kommentarerførte mig over et dødt punkt. Der blev tale om et formstudie, hvor førstesats var i sonateform, anden sats var et intermezzo og sidste sats enchaconne.På et tidspunkt meget senere hørte jeg et orgelstykke af Frans Sybergog kom til at tænke på, at der vist fandtes meget lidt dansk orgelmusik fra1940’erne. Der var ingen på konservatoriet dengang, som interesseredesig for at komponere for orgel, heller ikke de orgelstuderende. F.eks. begyndteBernhard Lewkowitch sit kompositoriske virke med at skrive klaversonater.Jeg var heller ikke interesseret i orglet, men tænkte, da jeg hørte Syberg,at der var ting i den gamle sonate, som måske egnede sig bedre for orgel.År 2000 fik jeg endelig gjort noget ved det. Jeg lavede en bearbejdelse oghenvendte mig til Lars Sømod Jensen, der dengang var organist i Silkeborg.Jeg havde forestillet mig, at han ved orglet kunne demonstrere for16

mig, hvordan det lød, komme med forslag til registrering, og vi sammenkunne ændre steder, der var mindre hensigtsmæssige. En opførelse havdejeg ikke tænkt på i første omgang. Jeg havde ikke medtaget sonateni min værkliste, så jeg skulle føle, at orgelversionen var så meget mereoverbevisende end den oprindelige klaverversion, før jeg ville tænke påat få værket spillet.Lars Sømod fik noderne, og jeg hørte ikke fra ham i lang tid. Jeg havdenæsten opgivet at få noget ud af det, da han pludselig meddelte mig, athan ville spille sonaten. Han uropførte værket i Vor Frelsers Kirke i København,det fik jeg ikke hørt.Også Christian Blom Hansen i Esbjerg interesserede sig for sonaten ogopførte den. Det fik jeg en optagelse af og kunne høre, at registreringeni begyndelsen af første sats var for lidt aggressiv, og at en vigtig detalje ipedalet simpelthen ikke kunne høres.Endelig i sommeren 2007 lykkedes det mig at få et møde med et orgel ogen organist. I Viborg traf jeg Lene Jungild. Hun havde studeret i Esbjerg,og jeg havde haft hende i teori. På orglet i Sortebrødre Kirke viste hun migmulighederne, vi fandt frem til den rigtige karakter, og motivet i pedaletkunne fint høres.0.Kirstens far var ansat på kommunekontoret i Hørsholm. Han havde hjulpetAnne Marie Telmanyi med et skatteregnskab, og bekendtskabet førtetil, at han fik lov til at leje Carl Nielsens sommerhus i Skagen i sommeren1947. Klaveret i huset var mildest talt ude af stemning. Hos købmandenkøbte jeg en skøjtenøgle, og det lykkedes mig at få rettet stemningen nogenlundeop. Jeg skrev en duo for violin og cello. Da Ellen Birgitte Nielsenog Guido Vecchi i 1950 var solister ved en koncert med Vestjysk Symfoniorkester,gav jeg dem manuskriptet.9. VÅREN OG TREKANTEN’Våren og trekanten’ er den eneste opera i min produktion. De to andremusikteaterforestillinger, jeg har skrevet, er fulde af talt dialog, hvor tekstensimpelt hen ikke kunne lokke toner ud af mig. Men Brandts sprogopfordrede hele tiden til, at man skulle synge.17

Det lykkedes at realisere en opførelse i Esbjerg i 1951. Konservatorietsleder, rektor Thure Hastrup, instruerede. To folkeskolelærere sang de tomalere; den udmærkede kontrabasspiller Bystrup havde en lys baryton,mens Eivin Andersens svoger, Bang Mikkelsen, havde en mørkere stemme.Kirsten sang pigen. Kirstens bror, Jørgen, kom over, malede kulisserog medvirkede i øvrigt som djævel. Brandt, der var indkaldt som soldatog på militærøvelse i Sydslesvig, fik fri, så han kunne komme op og overværeforestillingen.10. STRYGEKVARTET Nr. 2Jeg nåede i de første måneder af 1948 at færdiggøre Strygekvartet nr. 2og Sinfonietta for orkester.Strygekvartet nr.2 blev uropført 30.3.1951 i DUT af Leo Hansen-kvartetten.Jeg har liggende hele 5 anmeldelser af koncerten. I Nationaltidendestår der: ”(...) fin og veldisponeret kammermusik, som dog ikke løfter sigtil de højeste luftlag, men som ærligt stræber mod en formning af et sundtog ægte følt stof.” De øvrige anmeldelser konstaterer, at værket er ret traditioneltog ikke synderlig interessant. Jørgen Jersild skriver i BerlingskeTidende, at kvartetten ”var aftenens mest begribbare, formet over melodiskstof, som lod sig genkende.”0.Sinfoniettaen blev antaget af DUTs symfoniorkester til opførelse i 1949.Inden det blev til noget, blev orkestret nedlagt, og de erfaringer, som enopførelse ville have givet mig mht hvad der var lykkedes og hvad derikke var lykkedes, fik jeg altså ikke. Partituret viser, at jeg havde storevanskeligheder med at finde ud af, hvad blæserne skulle lave. Jeg vistepartituret til Finn Høffding, som foreslog mig, at jeg skulle skrive et værkfor strygere. Det ville jeg gerne, og jeg tænkte på Svend S. Schultz’ Serenade,der var meget spillet. Men det blev ikke til noget. Vi skal helt hen til1978, før jeg med Fantasi for soloviolin og strygere fik fulgt Finn Høffdingsopfordring.I maj 1948 blev jeg indkaldt som soldat, hvilket selvsagt ikke gav mangemuligheder for kompositorisk virksomhed. Inden da var jeg d. 24. martsblevet gift med Kirsten, og hun nåede hurtigt at blive gravid. D. 10. marts1949 blev jeg hjemsendt, d. 12. marts havde vi barnedåb, d. 13. martssatte jeg mig i toget til Esbjerg for at begynde det arbejde, der først sluttede40 år senere. Som før nævnt skulle jeg undervise 30 timer om ugen18

og desuden virke som repetitør ved symfoniorkestret.11. 12. 13.Fra soldatertiden stammer tre små værker, som jeg – meget hurtigt – skrevtil Wilhelm Hansens konkurrence om pædagogisk musik: Fire småstykkerfor klaver, Tre småstykker for fire hænder, Miniature suite for violin ogklaver.Alle tre værker blev senere ominstrumenteret. Først det 4-hændige, somi 1961 indgik i Musica-serien som Lille koncert for blokfløjter og strygere.I 1977 blev klaverstykkerne til messingkvintet og miniature suitens klaverstemmeblev omskrevet til kammerorkester. Samtidig reviderede jegMotiver for træblæsere, som også oprindeligt var klaverstykker. Det ertydeligt, at jeg fandt mine bidrag til den enorme klaverlitteratur ikke særliginteressante og håbede, at jeg ved omklædningen gav stykkerne mere livog gjorde dem mere brugbare.14. SUITE FOR BLÆSEREDe tre noget større klaverstykker fra 1949 må være skrevet, efter at jegvar kommet til Esbjerg. Også de blev i 1954 omskrevet - til Suite for blæsere,pauker og forstærket kontrabas.0.Jeg fik også skrevet to stykker for cello og klaver, men manuskriptet erbortkommet. Jeg må have lånt det ud på et tidspunkt, men ved ikke tilhvem. Jeg fik vist stykkerne til Erling Bløndal Bengtsson og Herman D.Koppel, men de fandt dem ikke vægtige nok, til at de ville spille dem.15. BRATSCHKONCERTJeg følte også trang til at komponere et vægtigere værk og skrev i 1950en koncert for bratsch og orkester. Jeg gik til Julius Koppel, som spillededen igennem (med mig ved klaveret) og sagde, at det var et velskrevetværk.Jeg var naturligvis spændt på, om min instrumentation fungerede. Blæserbesætningenafveg lidt fra den sædvanlige: 1 fløjte, 2 oboer, 2 klarinetter,1 fagot, 2 horn, ingen trompeter, men 3 basuner og tuba. Slagtøjvar pauke, triangel og bækkener. I strygergruppen var der kun én violinstemme.19

Heldigvis lykkedes det at få orkestret i Esbjeg til at invitere Julius Koppeltil i december 1951 at spille Händels bratschkoncert og min koncert i tilgift.Vi fik lavet en optagelse – på stålbånd. Klangen er noget metallisk, menmusikken står klart og afslører naturligvis også, hvad der ikke lykkedes fordet meget nye orkester, der gav sin første koncert i efteråret 1948.Jeg blev klar over, at der var for lange pauser i koncerten for solisten;værket blev revideret, og en del mere solostemme blev indføjet.0.Endnu et lidt større værk var klaversonaten fra 1951. Herman D. Koppelspillede den i radioen og beholdt manuskriptet.Da jeg begyndte at skrive en værkliste, overvejede jeg, om jeg først skullelade den starte i 1951. Det ville bl.a. betyde en omnummerering af strygekvartetterne,og da Samfundet udgav min femte kvartet, stod der kun Strygekvartetpå omslaget. Jeg havde ikke besluttet mig på det tidspunkt.Det endte med, at jeg beholdt de to tidlige kvartetter på værklisten ogdesuden nogle værker, som jeg så at sige havde rystet ud af ærmet. Jegfandt, at den musik, der let kom frem, og som jeg skrev hurtigt, havde enumiddelbarhed, som tiltalte mig, mens andre ting, jeg arbejdede meremed, og som jeg måske havde ambitioner med, endnu ikke ville lykkes.Mit omfattende undervisningsarbejde gav mig ikke meget tid til komposition.Men jeg satte mig for, at jeg ville prøve at få skrevet ét større værkom året. Arbejdet med bratschkoncerten og de erfaringer, jeg fik ved opførelseni 1951, gav mig lyst til at fortsætte ad det spor. Det blev til violinkoncerteni 1952 og klaverkoncerten i 1953.16. STRYGEKVARTET Nr. 3I 1951 fik jeg skrevet Strygekvartet nr. 3. Vi prøvede den på konservatoriet:1. violin Gunnar Tagmose, 2.violin min gamle kvartetkammerat KeldSkytte, der nu studerede på det vestjyske musikkonservatorium, bratschJohannes Nielsen, cello Folmer Bisgaard, der var konservatoriets cellolærer.Finn Høffding, der dengang sad i konservatoriets bestyrelse, overværedeen prøve og syntes vældig godt om første sats.DUT spillede med nogle års forsinkelse både den anden og den tredje20

kvartet. I 1951 var det Leo Hansen-kvartetten, der havde nr. 2 på programmet.I 1954 spillede Erling Bloch-kvartetten den tredje.17. STORMGADEMUSIKBystrup, som jeg har omtalt i forbindelse med ’Våren og trekanten’, havdei 1948 sammen med Viggo Birch oprettet Stormgade Skoles strygeorkesterog pigekor (senere Skolevæsenets kor og orkester). Han spurgtemig, om jeg ville skrive et stykke til strygerne. Det blev til ’Stormgademusik’,komponeret i 1951. Jeg sendte det til Wilhelm Hansen, som gav detvidere til Nordiska Musikförlaget, Stockholm. Det var første gang, jeg fikudgivet en komposition.I 1988 fejrede Esbjerg skolevæsen 40-året for igangsættelsen af skolemusikkenmed en koncert. Jeg dirigerede ’Stormgademusik’ med en strygergruppeaf gamle elever. Bystrup, der allerede i 1953 havde forladtEsbjerg, var også med.18. VIOLINKONCERTLige som med kvartetterne gik der også 3 år, fra jeg havde komponeretviolinkoncerten, til den blev uropført. Der er tale om en radioudsendelsemed Radiosymfoniorkestret under Launy Grøndahl og med Charles Senderowitzsom solist. Jeg oplevede for første gang en musiker, hvis intensespil gjorde, at jeg hørte koncerten som et bedre værk, end jeg troede. Ellersvar jeg vant til, når et af mine værker blev opført, at opleve, at mangeaf de intentioner jeg havde, ikke blev forløst af musikerne. Så det varskønt at mærke, at det modsatte også kunne være tilfældet.Desværre fik jeg hverken versionen for violin og klaver eller solostemmentilbage fra Senderowitz. Det sidste blev jeg først klar over megetsenere. På et tidspunkt spillede Hans Stengaard koncerten med OdenseSymfoniorkester. I 2008 fik jeg spurgt ham, om han havde solostemmen.Det viste sig, at han, da jeg havde ham som elev i 1960’erne, havde skrevetsolostemmen af fra partituret. Han havde åbenbart allerede denganghaft lyst til at spille koncerten.19. KLAVERKONCERTKlaverkoncerten blev først uropført i 1960, syv år efter kompositionsåret.Det var igen en radioudsendelse med Radiosymfoniorkestret, Henrik Sachenskjoldsom dirigent og Herman D. Koppel som solist. Koppel spillede21

også koncerten i Esbjerg samme år. Og så må jeg lige nævne opførelseni New Zealand i 1962, formidlet af min nevø Lars, der, inden han kom tilDanmark, var medlem af New Zealands Nationalorkester.20. TO HØSTSANGETil Kirstens stemme skrev jeg to sange. Den første, ’Til høsten’, er skreveti 1951 til tekst af William Blake, oversat af Kai Friis-Møller. Den anden, tilWilhelm Grønbechs ’Høst’, er fra 1954. Sangene er aldrig blevet opført.21. BRATSCHFANTASI’Fantasi’ for bratsch og klaver blev komponeret i 1954 og uropført sammeår i DUT af Knud Frederiksen og Ole Schmidt. Jeg gik hurtigt i gang medat instrumentere klaverstemmen, så der blev tale om det fjerde værk forsoloinstrument og orkester. Denne version blev uropført i 1958 af ÅrhusBy-orkester med Per Dreier som dirigent og Svend Larsen som solist. I1977 spillede Herman Holm Andersen fantasien med Aalborg Symfoniorkester.I 1987 transskriberede jeg solostemmen, så værket også kanspilles for cello og klaver eller cello og orkester.22. KONCERT FOR ORKESTERTivoli havde udskrevet en nordisk konkurrence om et symfonisk værk, ogjeg kastede mig i 1955 ud i mit hidtil største projekt (når jeg ser bort fraVåren og trekanten), da spilletiden skulle være på en halv time. Jeg skreven variationsrække og måtte konstatere, at den kun varede et kvarter.Et tidligere forsøg på at skrive en orkestersats blev gravet frem og blevgrundlag for en større førstesats. Et intermezzo kom til, og variationsrækkendannede så afslutningen på det tresatsede værk. Jeg kaldte det ensymfoni, men fandt senere ud af, at ’Koncert for orkester’ ville være enlangt bedre dækkende titel (det blev i øvrigt også foreslået af en anmelder).Under hele udarbejdelsen af værket havde jeg partituret til Bartóks’Koncert for orkester’ liggende foran mig, så jeg kunne konsultere det,hvis jeg blev i tvivl om instrumentationen.I et brev, dateret d. 31. januar 1956, skriver Tivoli, at konkurrencen erblevet vundet af Herman D. Koppel. Man tilføjer, at dommerkomitéen,bestående af Sixten Ehrling, Odd Grüner Hegge og Thomas Jensen, ønskerat udtale, at der ved siden af vinderværket ”er 5 symfonier, som måsiges at tilfredsstille konkurrencens krav, og som man finder kunstneriskværdifulde.”22

Jeg må antage, at mit værk var mellem de fem. I hvert fald skete der det,at Thomas Jensen bad mig dirigere værket med Århus By-orkester. Jegmåtte i gang med det store arbejde at fremstille stemmematerialet.Til langt de fleste af mine værker har jeg selv lavet stemmematerialet. Delser jeg sluppet for den store udgift til en nodeskriver, og dels er jeg sluppetfor de mange fejl, der næsten altid er i stemmer skrevet af andre. Jeghar også selv lavet fejl, både i partitur og stemmer, men det er småting iforhold til, hvad jeg har været ud for, når jeg har skullet læse korrektur påting, der skulle udgives og derfor var fremstillet af folk fra forlaget.I begyndelsen skrev jeg blæser- og slagtøjstemmer med blæk på almindeligtnodepapir. Strygerstemmerne, der jo skulle mangfoldiggøres, skrevjeg med tusch på transparent nodepapir, så de kunne lystrykkes. Kopimaskinerfandtes ikke. Ret hurtigt gik jeg over til at skrive alting på transparenter,som havde den fordel, at man kunne rette fejl med et barberblad.Først i 1991 fik jeg en computer med Finale-programmet.Jeg havde søgt stillingen som dirigent ved Århus By-orkester, og koncerten,hvor jeg bl.a. dirigerede mit eget værk, skulle gerne vise, hvorkvalificeret jeg var. Jeg kan huske, at det store arbejde med at færdiggørestemmematerialet gjorde, at jeg følte mig lidt overanstrengt, og mindirektion ved koncerten blev noget stiv, hvilket også blev bemærket af anmelderne.Flere af navnlig de ældre musikere i orkestret havde vanskeligtved at spille mit værk, og den unge 1. klarinettist Bent Neuchs Sørensen,der senere blev soloklarinettist i Radiosymfoniorkestret, sagde, at hanaldrig havde spillet noget så svært. Jeg vil nok tro, at han senere har fåetbetydeligt vanskeligere opgaver.Nogle af musikerne havde ventet, at jeg havde fået dirigentstillingen, mendet blev Per Dreier, der fik den. Han uropførte senere tre af mine værker:’Symfonisk dans’, Bratschfantasi og ’Capriccio’, hvad jeg naturligvis ertaknemmelig over.23. DIVERTIMENTOI 1955 nåede jeg også at få skrevet et divertimento for 2 violiner og bratsch.Det blev spillet af konservatoriestuderende (vi havde ingen cellostuderendepå det tidspunkt), senere også af studerende fra konservatoriet i Aalborg.I 1968 blev jeg spurgt, om jeg kunne skrive noget til de messingblæserstuderende.Det blev en bearbejdelse af divertimentoet for 2 trompeter23

og basun. Det blev spillet af Flemming Neergaard (senere solotrompetisti Sønderjyllands Symfoniorkester), Helge Birck Pedersen (senere lederaf Esbjerg kommunale Musikskole) og Harry Lender (senere musiklærerved Esbjerg Gymnasium og fremragende korleder).24. PRELUDIO, SCHERZO E FANTASIAJeg var ellers optaget af at skrive et nyt orkesterværk, baseret på de erfaringer,jeg havde gjort med Koncert for orkester. Det blev til ’Preludio,Scherzo e Fantasia’ fra 1956. For første og måske eneste gang kom jegud for, at en ydre begivenhed påvirkede mit kompositoriske arbejde: Minetanker omkring opstanden i Ungarn gav idé til den mørktfarvede Fantasia.Uropførelsen var med Århus By-orkester med Karol Stryja som dirigent.Det har nok været til en radioproduktion, for jeg var kun oppe til en prøve,hvorfra jeg husker min forbløffelse over, at mens jeg havde skrevet metronomtallet54 til præludiet, så brugte Stryja 36. Det blev stykket jo lidtanderledes af.Jeg havde værket på programmet, da jeg i 1974 dirigerede min 25 årsjubilæumskoncert. Der blev lavet en optagelse på bånd, men desværreblev båndoptageren startet for sent, så begyndelsen af præludiet manglede.Da jeg mange år senere fik overført optagelsen til cd, indspilledejeg de første 22 takter, hvor der kun medvirkede fagot og dybe strygere,på synthesizer. Det lykkedes overraskende godt at forbinde det med denefterfølgende orkesterlyd.25. STRYGEKVARTET Nr. 4Strygekvartet nr. 4 er også fra 1956 og blev uropført samme år i DUTaf Musica Vitalis-kvartetten, der uropførte mange danske værker og ofteblev kritiseret for ikke at være tilstrækkeligt grundige med deres indstuderinger.Bratschisten Richard Dahl Eriksen sagde til mig: ”Når vi uropførerdit værk, kan vi det ikke helt, men det er med vilje, for vi har i sinde atspille det flere gange.”Jeg må sige, at den optagelse fra radioen, jeg har af kvartetten, er retgod. Dog er et par soloepisoder for bratschen noget klodset udført. Anmeldelserneer bemærkelsesværdigt positive over for Musica Vitalis-kvartettensspil.24

26. LILLLE SUITE FOR 5 CELLIHans Erik Deckert spurgte mig, om jeg ikke kunne skrive noget til hans 20celloelever. Det blev til ’Lille suite for 5 celli’, altså et 5-stemmigt værk, derkan spilles af lige så mange celli det skal være, men dog mindst fem. Pået tidspunkt spurgte jeg Wilhelm Hansen, om de ville udgive suiten. Jeghavde fået udgivet en del ting hos WH, men suitens besætning syntes devar for speciel, den kunne der ikke være salg i. De udgav den alligevel,og den har været min absolut største salgssucces, netop på grund af denspecielle besætning. Jeg får endnu fra tid til anden KODA-penge fra Sverigeog Tyskland, hvor suiten altså stadig spilles.Versionen for 5 bratscher er fremkommet efter ønske fra ESTA, der sørgedefor en uropførelse.27. SYMFONISK DANS’Symfonisk dans’ for orkester fra 1957 står i 7/8-takt. Tre hovedslag, hvorafde to varer 2/8, mens det tredje, der placeres forskellige steder i takterne,varer 3/8. Ved uropførelsen i Århus – jeg havde ikke overværet nogenprøve forinden – fik jeg en kort snak med Per Dreier lige inden koncerten.Han var på vej ud af døren for at gå på podiet, da han vendte sig ogsagde: ”For resten – jeg slår den i syv.” Jeg tænkte: Det går da ikke. Detgjorde det heller ikke. Dansen begynder med et par takters slagtøj, indensolooboen sætter ind. Oboen kom 3/8 for tidligt, hvorefter alt var kaosindtil takt 25. Orkestret kaldte stykket for Ortopædisk dans.Også Radiosymfoniorkestret spillede stykket i 1963. Thomas Jensenskrev til mig: ”Deres symfoniske dans blev så optaget på bånd. Det sketeikke helt uden gnidninger, idet ”selv” så rutineret et orkester som radioenshavde deres hyr med det rent rytmiske, som ikke faldt alle lige let.”28. MUSIK TIL FEM DIGTEIgennem Jørgen lærte jeg Bjørn Poulsen fra Heretica-kredsen at kende.Han førte mig til digteren Birthe Arnbak, da jeg spurgte ham, om hankendte nogen, jeg kunne skrive en opera sammen med. Hun havde enidé med udgangspunkt i et af sine digte, men hun følte ikke, at hun evnedeat skrive replikker, og henvendte sig derfor til en ung forfatter hun kendte,for at høre, om han ville være med i projektet. Det ville han gerne, mendet hele blev ikke til noget. Ærgerligt nok, det kunne have været morsomt.Den unge forfatters navn var Klaus Rifbjerg.25

Men jeg fik sat musik til fem af Birthe Arnbaks digte fra samlingen Skjulesteder.Min idé var, at i hvert digt skulle sangstemmen ledsages af entræblæser (obo i nr. 1, fagot i nr. 2, fløjte i nr. 3 og klarinet i nr. 4), såledesat hvert digt fik sin farve. Fire strygere (violin, bratsch, cello og kontrabas)medvirker i alle fire digte. Det femte digt får sin egen farve, ved at – efternogle få takters indledning i strygerne – sangstemmen er uden instrumentalledsagelse.Uropførelsen i radioen var med Valborg Garde og 8 musikere fra Det Kgl.Kapel. Valborg Gardes stemme var en udpræget altstemme og havde sletikke den klang, jeg ønskede mig.Alt, hvad jeg har skrevet for kvindestemme, er skrevet for en stemme somKirstens mezzosopran. Men af mine kompositioner har Kirsten kun enenkelt gang sunget ’Homo natus’ ved en kirkekoncert, ellers har hun kunsunget de sceniske partier (’Våren og trekanten’, ’Ingen mad i dag – meni morgen’).I forbindelse med Spil Dansk Dagen i oktober 2004 blev Arnbak-sangeneopført ved en koncert i Esbjerg med Maria Hanke og Esbjerg Ensemble.29. HOMO NATUS’Homo natus’ for mezzosopran og orgel blev skrevet i 1957 til JolandaRodio. I en anmeldelse skrev Poul Rovsing Olsen, at ”såfremt udførelsendækkede komponistens tanke”, var det et ufuldbårent værk. Men orgelstemmenblev spillet så diskret, så det var langt fra, hvad jeg havdeforestillet mig. Ved en koncert i Esbjerg, hvor Kirsten sang, fik jeg ErikRiberholt til at udfolde orgelpartiet på en helt anden måde.30. DET RØDE TRÆDUT udskrev en konkurrence om ny dansk koncertsang. Jeg spurgteBjørn Poulsen, om han havde en idé til en tekst. Han foreslog Johs. V.Jensens ’Det røde træ’. Jeg skrev den for baryton og klaver. Konkurrencenblev naturligvis vundet af Herman D. Koppel.31. KLAVERKVARTETJeg havde meldt mig til violinkonkurrence i Det Kgl. Kapel. For sidste gangville jeg prøve, om jeg kunne blive ansat i et københavnsk orkester. Jeg fik26

tildelt Herluf Aurvig som akkompagnatør. Det gik dårligt. Eivin Andersenhavde omlagt mit vibrato, og da der kom nerver på, kunne jeg pludseligikke styre det. Det var en uventet og meget ubehagelig oplevelse.Herluf Aurvig spurgte, om jeg ville skrive en klaverkvartet. Den blev i tosatser, skrevet i 1958 og uropført af Aurvig-kvartetten i radioen i 1960.32. CAPRICCIOJeg var ved at gå i stå som komponist. Den ny musik i Danmark udvikledesig på en måde, som jeg ikke kunne være med til. Jeg havde håbetat kunne skrive en tredje sats til klaverkvartetten, men der kom ingenidéer. I 1959 fik jeg kun skrevet et mindre stykke (eller rettere sagt færdiggjort,det må være komponeret i 1958). Hans Erik Deckert spurgte, omjeg ville skrive et ekstranummer for klavertrio til en koncert i Tønder, hvorhan skulle spille sammen med Niels Prahl og Mogens Holm Larsen. Detblev til ’Capriccio’, som jeg snart efter instrumenterede for orkester. ÅrhusByorkester spillede den i 1962. På et senere tidspunkt skrev jeg en klarinetstemme,der i trioversionen kunne bruges i stedet for violinen.PAUSEJeg havde hidindtil først og fremmest komponeret for professionelle musikereog som regel selv stillet mig opgaven. Nu var jeg mere indstillet påat skrive musik til børn og amatører, men holdt foreløbig pause.Jeg har gemt anmeldelser af 13 af de omtalte værker, og de giver tilsammenet ganske godt billede af, hvordan man så på mine kompositioner.Jeg citerer først og fremmest sætninger, hvor jeg har kunnet glæde migover, at de ting jeg tilstræbte, havde vakt genklang hos anmelderne.Om Strygekvartet nr. 1:”Fint personlighedstræk uden søgen mod bevidst originalitet.” (Sch.P.)”Fine enkeltheder og atmosfære var der navnlig over den intime, nogetindadvendte, langsomme sats.” (S.W.)Om Strygekvartet nr. 2:”Sundt og ægte følt stof.” (Sv.F.)Om Strygekvartet nr. 3:”En egen barsk sundhed. Meget sikkert ansat og fastholdt stemning.”27

(Pro.) Fin inderlighed i melodifornemmelse og et karakteristisk tørt lune.”(jm.) ”Prægnante, men ikke særlig originale idéer.” (Sch.P.)Om Bratschfantasi:”Trods klangligt gråvejr god spænding og stor udtryksfuldhed.” (Sch.P.)Om Violinkoncert:”Meget sikker i opbygningen af store stigninger.” (N.Sch.)Om Strygekvartet nr. 4:”Forbløffende modenhed – megen karakterfuld musik.” (N.Sch.)Om Klaverkvartet:”En egen inderlighed i tonesproget.” (Pro.) ”Let tilgængeligt, men samtidigsvært indtrængende – ingen bleg dansk modernisme.” (vagn)Om Klaverkoncert:”Meget levende og naturligt flydende stykke musik.” (Pro.)Generelt giver anmeldelserne indtryk af en sympatisk musiker, der kansit kompositoriske håndværk. Men søger man nyskabelser og særprægettalent, er der ikke meget at hente. Balzer skrev om den tredje strygekvartet:”- kunstnerisk redeligt, men ret fantasiløst produkt.” Lenz syntes omden fjerde kvartet ikke, at min musik ”efterlader et blot nogenlunde fastbegrænset, prægnant og i egentlig forstand særpræget indtryk.”Ved koncerten i DUT i 1951, hvor min anden kvartet blev opført, spilledesogså et klaverstykke af en 18-årig komponist. Han fik overvejende negativekommentarer: ”(...) det rene bulder uden mærkbart indhold. Nej, hvorvar det grimt.” ”Det er ikke udelukket, at det bliver spændende at følgehans udvikling. Han har sikret sig, at hans næste skridt vanskeligt kanføre ham bagud.”Komponisten hed Per Nørgaard. Det morsomme er, at i den næste anmeldelsejeg har, er Per også med. Og tonen har fået en anden lyd. Sammenlignetmed min tredje kvartet har Pers kvintet ”betydelig mere fantasi.””(...) en meget original og yderst talentfuld komponist.” ”Han er ikke nærså ”færdig” som Peder Holm, men ulige mere spændende.””Springsk og stædig” er overskriften på en anmeldelse, hvor vore vær-28

ker endnu en gang stilledes over for hinanden. Det drejede sig om min”springske” violinkoncert og Per Nørgaards ”stædige” ’Metamorfoser’ forstrygere.33. TRE KORSANGEDet næste, der står i min værkliste, er Tre sange for blandet kor. Hermedindledtes en omfattende produktion af a cappella korsange. For blandetkor er der tale om ikke mindre end 46 satser. Dertil kommer 6 for ligestemmigtkor og 4 for mandskor.En meget væsentlig ting, der skete for mig, var, at Harald Bjerg Emborgbad mig om at være med i arbejdet med Wilhelm Hansens Musicaserie.Det var et meget omfattende og ambitiøst projekt, der kun delvis lykkedes,bl.a. fordi vi nok var for tidligt ude. Havde musikskolerne været udviklet,som de blev det senere, havde der været et større marked. Nu blevdet næppe den salgssucces, som forlaget havde håbet på.For mig betød det, at jeg kom til at skrive en lang række arrangementer,men også kompositioner kom ind i billedet. Emborg havde set min korsats’Natten er vor egen’, til tekst af Aage Berntsen. Jeg havde skrevet den– det har nok været i 1960 – til Esbjerg-konservatoriets kor, som dengangvar et amatørkor. Emborg foreslog, at jeg skrev et par korsange mere, såkunne der udgives et lille hefte, som kunne indgå i Musica-serien.Jeg havde interesseret mig for børneremsen ’Kig op, der er en lop’, fordider i teksten var opfordringer, der umiddelbart kunne tonesættes.Kig op = spring opad, Kig ned = spring nedad, mens Kig til venstre oghøjre indbød til tonegentagelser. Jeg skrev en kanon, hvor melodien varlige ud ad landevejen, og teksten opfordrede til, at hver linje fordelte sigpå fire halvnodeslag. Pointen var nu, at første stemme kun havde sungettre slag, før næste stemme satte ind. Derved opstod der hurtigt et rytmiskkomplekst lydbillede, mens det samklangsmæssige ikke rigtig gav noget.Skulle det bruges, måtte der ske noget mere. Så jeg skrev en korsats,begyndende med – som man ofte gør, når man vil præsentere en kanon– at melodien blev sunget unisont. Så kom kanonen, hvorefter satsenudviklede sig videre.Wilhelm Hansen havde lavet en tekstantologi, hvor komponister kunne29

få inspiration til at skrive korsatser. Her fandt jeg Thøger Larsens ’Lad osud over engen gå’. Der var to ting ved digtet, der fængslede mig. Det enevar det usædvanlige versemål: Tre linjer, hvor sidste linje var lidt længereend de to første. Fordelt på slag blev det 4-4-5. Det andet var, at hverstrofe havde sin farve: Et å-vers, et e-vers, et y-vers, et ing-vers, et ansversog et ug-vers. Den særlige lyd kom fire gange i hver strofe. Ved atskrive en kontrapunktisk sats fik jeg lyden til at komme op til 10 gange.Allerede i gymnasiet begyndte jeg at reagere imod den pænhed, somprægede de danske korsatser og udførelsen af dem. Helga Christensen,der var tilknyttet Københavns Drengekor, udgav en bog, hvis titel blev ethadeobjekt for mig: ’Køn korklang’.Jeg ville noget andet. Jeg ønskede – som Carl Nielsen engang skal haveudtalt det ved en prøve – det karakteristiske i stedet for. Det kønne erukarakteristisk og uden nerve. Jeg savnede også rytmisk spændstighedog tænkte, om ikke en påvirkning fra instrumentalmusikken kunne givekormusikken et lift, uden at det blev for svært at synge.Jeg forsøgte derfor – som jeg skriver om det i heftet – at gøre stemmerneså letsyngelige som muligt. Samklangene opstår ved stemmmernesbevægelser og lyder derfor sommetider lidt anderledes end måske forventet.Og så efterlyser jeg rytmisk letbevægelighed.Jeg har gjort noget ud af omtalen af ’Lad os ud over engen gå’ og ’Kig op,der er en lop’. ’Natten er vor egen’ havde jeg allerede i gymnasiet lavet etudkast til (for kor og kontrabas), men kom ikke videre med det. Nu skrevjeg en gennemkomponeret sats, hvor omkvædet ’Bomfilibom og Rap-Rap-Rap’ blev byggemateriale, og kontrabas-idéen kan høres i basstemmen.Det fremgår af noderne, at jeg har komponeret Thøger Larsen-sangen ogbørneremsen d. 12. januar 1961. Som omtalt havde jeg skrevet børneremsenskanondel tidligere, men den kom kun til at omfatte knap halvdelen afhele satsen, så jeg har haft fart på den dag. Heftet blev udgivet samme år.Desværre havde forlaget kun indsat første vers af Thøger Larsen-sangeni noderne, og jeg blev først opmærksom på det, da heftet var trykt.Endnu en bemærkning om børneremsen: Jeg ønsker ordet venstre udtalt’venster’, højre skal udtales ’højer’, og stodder skal udtales ’støjer’(som sikkert mange har udtalt det).30

34. INGEN MAD I DAG – MEN I MORGENHenrik Andrup, kaldet Mads, landsretssagfører og senere kontorchef iRibe amt, var medlem af konservatoriets kor. Han fik den idé, at der skulleskrives en opera, hvor koret havde hovedrollen, og han skrev en historieom Hans, der drog ud for at lære livet at kende, hele tiden overvåget afborgerskabet = koret.Det blev nu ikke til en opera, men nærmest et syngespil. Bl.a. fordi jegikke kunne nå at sætte musik til hele teksten. Jeg skrev i programmet:”Partituret er nedskrevet i løbet af seks ugers sommerferie, kun lidt – fortrinsviskorpartier – var i forvejen skitseret og udarbejdet. Det meste overførtesdirekte fra hovedet ned på papiret uden instruments eller skitsesmellemkomst.”Per Nørgaard hørte på et senere tidspunkt båndoptagelsen af forestillingen.Han sagde, at han ikke brød sig om min musik, men at han varoptaget af den måde, jeg skiftede mellem tale og sang.Hans blev sunget af Hans Chr. Larsen, seminarielærer og sangstuderende.Hans kone, sangerinden, blev sunget af Kirsten og kontordamenaf Bodil Gümoes. Kirsten havde taget musikpædagogisk eksamen i sangi 1954, Bodil Gümoes var konservatoriets nye sanglærer. Alligevel var detmeningen, at kun én skulle lyde som fuldprofessionel sanger med en rigtigoperastemme. Det var Døden, sunget af Peer Birch.Otte af korsangerne havde solopartier med sang og tale. Her kan nævnesdet morsomme, at Onkel Pantefoged også var pantefoged i det virkeligeliv.Orkestret på 18 stemmer bestod af konservatoriestuderende, amatørmusikere,et par professionelle musikere og tre konservatorielærere, hvorafde to for så vidt også optrådte som amatører, idet både teorilærer BendtAstrup Pedersen og korets dirigent, organist Erik Riberholt medvirkede påslagtøj. Den professionelle musiker Bent Ole Dalby spillede både trompetog kontrabas, hvilket forklarer, at det ikke noget sted i partituret forekommer,at trompet og kontrabas spiller samtidig. Kun et enkelt sted var der etlille problem, hvor jeg ikke havde sørget for pause til at skifte instrument.Det sceniske forløb og dermed musikken er formet som en rondo. Det31

tilbagevendende tema er familiefesten. Den får vi fire gange: Hans’ konfirmation,Hans’ bryllup, Hans’ kandidatfest, Hans’ søns konfirmation. Indimellem disse ritorneller får vi så Hans’ livsforløb.De forskellige, der har set partituret og hørt optagelsen, har – bortset fraPer Nørgaard – været rosende over for musikken, men meget kritiskeover for teksten. Jeg er absolut uenig med kritikerne. Vel er sproget noglesteder noget gammeldags, det betyder ikke så meget i et folkeeventyr ogkunne sagtens skrives om. Det væsentlige er den dramatiske idé, somgør spillet levende og forløbet logisk. Der er tale om en farce med en dybtalvorlig baggrund og afslutning.Heldigvis kan jeg citere John Christiansen, der året før var begyndt sinlange virksomhed som musikanmelder ved Jyllands-Posten. Han skrev:”Andrup fortæller sin historie godt. Det falder naturligt at sammenligne meden anden nylig uropført samfundssatire – Soyas fjernsynsopera ’9,90’. Afde to er amatøren nok mindre besk og mere vestjydsk hyggelig, men haner også vittigere, han skyder elegantere og rammer bedre i plet.”Om musikken skrev John Christiansen: ”Det er et festligt, afvekslendepartitur med enhed over stilarternes blanding.”Det var i forbindelse med indvielsen af konservatoriets nye lokaler i Kunstpavillonenskælder, at ’Ingen mad i dag – men i morgen’ blev opført i oktober1962. Blandt publikum var Esbjergs folketingsmand, kulturministerJulius Bomholt. Kort tid efter ringede han og spurgte, om jeg ville indtrædei Radiorådets programudvalg.35. KLAVERKONCERTINO Nr. 1Skolemusikken trivedes. Ca. 10% af alle skoleelever i Esbjerg deltog i detkommunale skolevæsens frivillige musikundervisning.Jeg har tidligere omtalt skolevæsenets strygeorkester. Nu skrev jeg igenet værk til orkestret. Jeg citerer fra partituret: ”Concertino for klaver ogstrygere er skrevet i 1963 til Esbjerg kommunale skolevæsens strygeorkester,uropført samme år ved orkestrets årligt tilbagevendende rejse tilTyskland og tilegnet initiativtageren til disse rejser: Regierungspräsident,Dr. Günther Rabus, Hildesheim.”Günther Rabus fik overrakt et partitur. Det opbevarede han på sit kon-32

tor, og når han havde betydningsfulde gæster, viste han det frem ”vollerStolz”, fortalte han mig.Mens strygersatsen er holdt tonalt enkelt og vanskelige toner undgås,tilføjer klaverstemmen adskillige krydderier. Det var min hensigt, at helhedenskulle lyde, som om orkestret var ret dygtigt. Som et eksempel på,hvordan jeg arbejdede med stoffet, kan jeg pege på nogle takter i tredjesats. Ved bogstav A spiller strygerne 4 takter i A-dur, så spiller klaveret 4takter i b-mol, strygerne sætter ind igen og spiller 4 takter i G-dur, hvorefterklaveret (ved bogstav B) fortsætter i g-mol. På denne måde har jegvalgt toner til strygerne, som umiddelbart klinger. Havde jeg ladet strygernespille i b-mol, var der sandsynligvis kommet falske toner ud af det.Solisten ved uropførelsen var, så vidt jeg husker, en af konservatorietstidligere elever. Klaverstemmen er ikke sværere, end at en dygtig amatørskulle kunne klare den.36. PEZZO CONCERTANTEI 1964 udskrev Danmarks Radios musikafdeling en komponistkonkurrence,som faktisk var en drøm for en komponist, fordi så godt som alleindsendte værker blev indstuderet – enten af Radiosymfoniorkestret elleret af landsdelsorkestrene – og udsendt i radioen, hvor lytterne ogsåkunne høre juryens udtalelser. Jeg deltog i konkurrencen og kom altsåtilbage i det gamle spor fra 1950’erne, hvor jeg skrev musik for professionelleorkestre.Det var ellers nær gået galt. Mogens Andersen fortalte mig senere, at mitmanuskript var havnet et forkert sted i musikafdelingen. Jeg har et brev,hvor der står, hvilke stykker der ville blive spillet, og dér var mit stykke ikkenævnt. Nok står der ’Pezzo concertante’, som mit stykke også hed, mendet var et værk af (viste det sig senere) Svend Westergaard.Mit stykke blev fundet og kom med i konkurrencen, betegnet som ’Pezzoconcertante B’. Man bad Lavard Friisholm og Randers Byorkester om atspille det, og de gav det en udmærket udførelse.Musikafdelingen rådede over et beløb til betaling af bestillingsværker. Nuhavde de 5.000 kr. til overs, og de skulle gå til vinderen af konkurrencen.33

Vinderen blev Axel Borup-Jørgensen med ’Nordisk Sommerpastorale’.Og hvordan er musikken? Jeg kommer i tanke om noget, musikchef VagnKappel fortalte mig. Han havde været til festival for ny musik i Tyskland.En tysker havde sagt til ham om noget, de lige havde hørt: ”Det er et godtstykke, for der er ingen melodi, ingen harmoni og ingen rytme.” Kappelhavde svaret: ”Altså alt det, som gør, at musik er værd at høre på.” ”Sådankan man også se på det”, sagde tyskeren og gik sin vej.Der findes fremragende musik (f.eks. af Ligeti), der kan beskrives sådan,men beskrivelsen er naturligvis ikke nogen garanti for, at musikken er god.Borups musik er god, og beskrivelsen passer. Hvad det rytmiske angår, erder en vis modsætning mellem virkningen (Borup har sagt, at han ønskedeen konturløst svævende musik) og den rytmisk komplicerede notation afmusikken. Det handler om at gøre alt for, at man ikke kan opfatte nogenpuls. Samklange er der masser af, højt opbyggede og med lille sekund ogstor septim som dominerende intervaller. ’Klangtæppe’ er en ofte brugt beskrivelseaf den slags musik, som savner et hvert tilløb til melodik.Jeg synes, at stykket må være problematisk i en koncertsal. Det kræveren fremragende akustik og et absolut lydløst publikum. Bortset fra et parenkelte steder, hvor der noteres mp og endog mf, er nuanceringen følgende:pppp, ppp, pp, mpp, p. Er det muligt at realisere disse minimaleforskelle? Elektronisk kan det naturligvis lade sig gøre.Der var jo kun penge til én vinder, så derfor var der ikke planlagt nogennummerering af de øvrige værker. Men i løbet af konkurrencen skilte ’Pezzoconcertante B’ sig ud fra de andre, og man endte med at betegne den somnr. 2. Dertil kom, at musikafdelingen afholdt en lytterkonkur-rence, hvor derdeltog 89 lyttere, og i den fik ’Pezzo concertante B’ flest stemmer. RadiorådsformandPeder Nørgaard ønskede mig til lykke og bemærkede, at devar vant til et ganske andet antal lyttere (og seere) ved sådanne undersøgelser– han tænkte på Svend Pedersens underholdningsudsendelser.I øvrigt var der et par bemærkelsesværdige stykker af ny observans med ikonkurrencen: Pelle Gudmundsen-Holmgreens ’Mester Jakob’ og MogensWinkel Holms ’Cumulus’. Hverken Per Nørgaard eller Ib Nørholm deltog ikonkurrencen.I bogen ’Vår tids musik i Norden’ (1968) skrev Bo Wallner om mit stykke,at det var ”eet av de mest effektfulla verk med traditionella medel som34

kommit fram i dansk tonkonst under senare år.”Et par erindringsglimt:I sommeren 1964 havde vi lånt Hans Erik Deckerts hus i Arvika. En dag,da jeg gik under birketræerne, hørte jeg pludselig for mit indre øre to toner,spillet af dæmpet trompet. Det blev begyndelsen til ’Pezzo concertante’. Jegkender ellers ikke til at opleve inspiration på den måde, som en foræring.En aften kort før nytår sad jeg og arbejdede med partituret. Normalt arbejdedejeg aldrig med kompositioner om aftenen (og slet ikke om natten),men radioen skulle have værket inden årets udløb. Hen imod midnat ringedetelefonen. En kælen stemme sagde: ”Daaav – det er Solvejg.” Jegmåtte desværre fortælle hende, at hun havde fået galt nummer, men denlille hændelse er blevet hængende i erindringen.Jeg gik i øvrigt i stå, da jeg havde skrevet den langsomme indledning ogvar kommet et stykke ind i den hurtige hoveddel. Heldigvis havde jeg enidé til, hvad der skulle ske senere i forløbet. Jeg startede så dér og skrevstykket færdigt. Nu var problemet omringet, jeg kunne skrive det manglendeafsnit og sy tingene sammen.Der kom en række opførelser efter konkurrencen. Af landsdelsorkestrenehavde i hvert fald Aalborg og Odense det på programmet. Jeg dirigerededet selv i Esbjerg, og Vestjysk Symfoniorkester har senere opført det togange med udenlandske dirigenter. Radiosymfoniorkestret spillede detpå en torsdagskoncert med Caridis som dirigent.Samfundet til udgivelse af dansk musik udgav partitur og stemmer og villeforetage en indspilning. De spurgte mig, hvem jeg ønskede som dirigent.Jeg svarede, at jeg ikke var helt tilfreds med de opførelser, jeg havdehørt, så jeg ville helst selv dirigere det. Det gik de med til, så jeg fik oplevetat dirigere Radiosymfoniorkestret til en pladeindspilning. Desværrevar trompetisten, der skulle spille den indledende solo, meget usikker.Jeg havde ventet, at det var den glimrende trompetist fra torsdagskoncerten,der skulle spille, men sådan var det altså ikke, og vi måtte tagesoloen om flere gange, inden den blev fejlfri. Man kan høre på pladen, attrompetspillet er noget stift, men ellers kom der en udmærket indspilningud af det, som dækkede mine intentioner.35

37. MARCH FOR HERBERTI den kreds af mennesker, der arbejdede sammen om Musica-serien, varHerbert Møller forlagets mand. Han var en af de første, der indførte brassband i Danmark, og han spurgte mig, om jeg ville skrive et stykke for brassband. Jeg havde absolut ikke noget forhold til messingblæsermusik, menHerbert fortalte mig om de forskellige instrumenters omfang og karakter,og så skrev jeg i 1965 ’March for Herbert’. Han foreslog, at den skullehedde Symfonisk March, men jeg var for en gangs skyld godt tilfreds medden titel, jeg havde fundet på, og holdt fast ved den.38. TRE ORKESTERSTYKKERResultatet af Radioens komponistkonkurrence førte til, at musikafdelingeni efteråret 1965 bestilte et orkesterværk af Borup og et af mig. Hvorværkerne til konkurrencen skulle have en spilletid på 5-10 minutter, ønskedeman nu værker på mindst et kvarters varighed, så det var en størreopgave. Vi reagerede forskelligt på bestillingen. Jeg gik i gang meget hurtigtog var næsten færdig, da jeg mødte Borup, som fortalte mig, at sådanen opgave lammede ham, og at det ville vare et godt stykke tid, før han foralvor kunne gøre noget ved sagen. Derfor kunne jeg i juli 1966 aflevere’Tre orkesterstykker’ (varighed 19 minutter) til musikafdelingen, mens Borupførst i 1970 fik færdiggjort sit 22 minutter lange orkesterværk ’Marin’.’Tre orkesterstykker’ blev uropført under Den danske ballet- og musikfestival1967 ved en koncert i Tivolis koncertsal d. 14. august. Anden halvdelaf koncerten bestod af værker af Lutoslawski i forbindelse med, at han fikoverrakt Sonning-prisen, så jeg var kommet i fornemt selskab. Jeg har liggendefire positive anmeldelser. Den fra Berlingske Tidende (tror jeg) haren overskrift med store bogstaver: ”Lutoslawski og Holm.” Det ser flot ud.Jan Krenz dirigerede uropførelsen, men en senere studieudsendelse medCristofoli som dirigent synes jeg bedre om.For at undgå det meget besværlige og irriterende arbejde med at læsekorrektur skrev jeg selv hele stemmematerialet ud. Selv om jeg måttekonstatere, at linjebetalingen var meget beskeden, gav det dog lidt penge,som jeg brugte sammen med komponisthonoraret til for første gang attage en måneds orlov fra konservatoriearbejdet. Vi lejede et sommerhus iDueodde på Bornholm, et pianette blev også lejet – jeg ser endnu for migto mænd komme slæbende med det gennem klitten, som huset lå på.36

Det var det mest fantastiske eftersommervejr i september 1966. Der kunnebades endnu midt i måneden, men efterhånden blev det koldt. Densidste morgen, vi var der, var det 1 grads varme.39. TO SKITSERJeg havde fået en bestilling fra Aalborg By-Orkester gennem solobasunistOle Møllgaard. På Bornholm fik jeg skrevet ’To skitser’ for trompet,basun og orkester. I januar 1968 blev jeg engageret af Aalborg By-Orkestertil at dirigere orkestret i en radioudsendelse med ny dansk musik,bl.a. de to skitser.40. BØRNEREMSERI 1968 skulle Esbjerg fejre 100-året for loven om Esbjerg havn. VestjyskSymfoniorkester skulle i forbindelse med festlighederne give et par koncerter.Også skolevæsenets kor og orkester gav koncert, og jeg fik andenhalvdel af koncerten som komponist og dirigent.Allerede i 1964 havde jeg skrevet et stykke til pigekoret og strygeorkestretmed to tekster hentet fra ’Nikke Nikke Nambo og andre danske børnerimog remser’ ved Benny Andersen. Jeg havde lyst til at sætte flere afremserne i musik og skrev i 1966 endnu to stykker, så et hefte med titlen’Børneremser’ allerede samme år kunne udkomme i Musica-serien. Jegtilføjede blokfløjter og Orff-instrumenter til strygerne.Det var et problem, at remserne var så korte. Hvordan skulle jeg få bredtmusikken ud, så stykkerne fik en rimelig længde? Jeg fandt så på at sættetre remser i musik, komponeret sådan, at de kunne udføres samtidig.Så kunnne jeg få et forløb: Først høres de tre remser efter hinanden, ogderefter synges de samtidig. Jeg fik nu tre satser på henholdsvis 53, 53og 43 takter og en samlet varighed på 6 minutter.Første sats hedder Tre muntre børneremser. Da remsernes taktarter erforskellige (første remse skifter mellem 4/4 og 3/4, anden remse mellem5/4 og 4/4 og tredje remse mellem 4/4 og 2/4), giver det et spændenderytmisk spil, når de synges samtidig, men hvordan dirigerer man det? Detblev til, at jeg noterede orkestersatsen i 4/4 (en enkelt takt i 2/4) og dirigeredeefter den. De enkelte korstemmer skulle blot finde ud af at sætte indpå det rigtige tidspunkt og så ellers følge slagene.37

Anden sats hedder Tre sørgmodige børneremser. Her er ingen taktmæssigeproblemer, alt står i 4/4. Men jeg gjorde et eksperiment i den førsteremse. Den står i ren g-mol, men indsætter tonen cis på ordene ”græd”og ”skreg”. Jeg var spændt på skriget; der var tale om, at korstemmenførst sprang en stor septim op og derefter yderligere en tritonus. Men detvoldte ingen problemer; hvis tonaliteten ellers er klar, kan man sagtenssynge én afvigende tone.En enkelt klarinet er her tilføjet orkestersatsen. Jeg fandt det vigtigt, atdet var et af kormedlemmerne, der lige greb en klarinet og spillede med idenne sats. Ikke noget med at sidde i orkestret og ikke have noget at lavei første og tredje sats.Der sluttes af med den tidligere skrevne sats over teksterne Nikke nikkenambo og Skorstensfejer Iverlund. De synges efter hinanden, og korsatsener 1-, 2- og 3-stemmig. I de to første satser synges hver remse énstemmigt,og når så remserne synges samtidigt, opstår der en tre-stemmigkorsats.Jeg har liggende to breve fra Henning Elbirk, hvoraf det fremgår, at hanskor, Radiodrengekoret, i oktober 1970 skulle på USA-turné og havde satTre muntre børneremser på programmet. Jeg forsynede Elbirk med etomarrangement af instrumentalsatsen, da koret på turnéen kun havdeklaver og Orff-instrumenter til sin rådighed.41. VYLI anledning af Københavns 800-års byjubilæum i 1967 blev der udskreveten konkurrence om et orkesterværk. Jeg deltog, havde skrevet begyndelsenpå Bornholm og arbejdede videre på det i tiden derefter. Konkurrencenblev naturligvis vundet af Koppel, denne gang dog ikke Herman D.,men hans søn Thomas.Som tidligere omtalt skulle Vestjysk Symfoniorkester i forbindelse medEsbjergs havnejubilæumsfestligheder give et par koncerter. Jeg fik lov tilat sætte mit nye orkesterværk på programmet, og ved første prøve sagdejeg, at stykket ingen titel havde (til konkurrencen havde jeg kaldt det Sinfonia),og jeg opfordrede musikerne til at komme med forslag. Efter gennemspilningensagde Ole Krogh Jensen, 2. fagottist, læge og medlem aforkestrets bestyrelse: ”Vyl.” Det er navnet på en grund, liggende i havetvest for Grådyb barre.38

Ordets naturlyd (vindstød og mågeskrig) tiltalte mig, og det blev titlen påværket. Efterhånden kunne jeg godt høre, at det kunne lyde, som ommusikken var inspireret af Vesterhavet, hvad jeg overhovedet ikke havdetænkt på, da jeg skrev stykket til København. Efter koncerten fortalteborgmester (senere indenrigsminister) Henning Rasmussen mig, hvadhan havde oplevet ved at høre stykket, og jeg sagde et eller andet med,at sådan havde jeg ikke tænkt det, hvad jeg senere fortrød. Jeg skullevære gået ind i hans tankegang.42. STRYGEKVARTET Nr. 5I partituret til kvartetten skrev jeg: ”Strygekvartet 1967 er skrevet til DenDanske Kvartet, der indtil dato (1.4.70) har opført den 26 gange. Kvartettener – med undtagelse af de første 40 takter – komponeret i dagene 18.- 23. juli 1967.”Det store antal opførelser hænger nok sammen med, at Den DanskeKvartet havde den med på en omfattende udlandsturné. Jeg har en plakatliggende fra turnéen, affattet på et eller andet slavisk sprog.Også en lp-indspilning blev det til, og Samfundet udgav partitur og stemmer.Jeg havde skrevet kvartetten som spillepartitur, idet jeg mente, at dakvartetten er ret kompliceret, ville det være godt for den enkelte musikerhele tiden at vide, hvad de andre spillede. Men Den Danske Kvartet foretrakalligevel at spille efter stemmer. Jeg gjorde så det, at jeg til udgivelsenudformede en stiknodestemme, forskellig til hver enkelt stemme, mensådan, så musikerne altid kunne se, hvad der var nødvendigt at vide forat få samspillet til at fungere.43. KLAVERKONCERTINO Nr. 2Jeg har omtalt den koncert med skolevæsenets kor og orkester, hvor jegdirigerede egne værker. Ud over ’Børneremser’ er der tale om to stykker,skrevet direkte med henblik på koncerten: ’Forår på heden’ og Koncertinonr. 2 for klaver og strygere.Hvor den første koncertino fra 1963 var tresatset, blev den nye i ét forløbmed en langsom indledning og en hurtig hoveddel. Solostemmen, derblev spillet af konservatoriestuderende Lasse Nilsson, var – sammenlignetmed den første koncertino – nok så krævende, til gengæld var orkestersatsenenklere. Ved koncerten satte Lasse den hurtige hoveddel an i39

et morderisk tempo, som han desværre ikke kunne honorere i det videreforløb, efter at orkestret havde grebet tempoet og ikke lod sig bremse, sådet blev lidt kaotisk.44. FORÅR PÅ HEDENI begyndelsen af 1968 skrev jeg ’Forår på heden’. Teksten var af en bekendttil Mads Andrup, Kaia Jacobsen. Ud over kor og strygere benyttedejeg altblokfløjte, klokkespil og gong for at skabe atmosfære.Over strygernes liggetoner og pulserende pizzicati synger koret en melodilinjemed varierede, nærmest fortællende rytmer. Jeg var spændt på,om koret kunnne synge det, som det var tænkt, men de klarede det fint.Hen imod slutningen, hvor teksten siger ”mens hundredevis af lærker”,bliver koret 4-stemmigt og får en ny udfordring. Jeg citerer fra partituret: ”Itakt 97 har de fire korstemmer en 3 gange gentaget tekst, først som hviskeneller tonløs tale, derefter på en lavere og til sidst på en højere tone.Øv først de fire stemmer rytmisk synkroniseret; hver enkelt korsanger måartikulere tekst og rytme meget klart.Takten udføres i øvrigt således: Efter 1-slaget til strygerne gives megethurtigt efter hinanden indsatser til de fire korstemmer. Det er ikke nødvendigt,at sangerne og strygerne følges ad inden for de enkelte stemmer.Klokkespillene får besked af dirigenten om selv at finde ind, nogenlundesom anført i partituret.Når alle sangerne er nået frem til fermaten, slår dirigenten 1-slaget i takt98, som samtidig er afslag for instrumenterne, og fortsætter derefter påsædvanlig vis.”Derefter en kulmination, hvor det firstemmige kor synger ”står kimende opmod solen”. Dæmpede gongslag ledsager de øvrige instrumenter, hvorstrygersatsen er 8-stemmig. Korklangen svinder ind og forsvinder. Stykketslutter, som det begyndte, med stillestående musik, der skildrer denvidtstrakte hedeflade.45. TO STYKKER FOR BLÆSERKVINTETI 1967 blev Vestjysk Kammerensemble (senere Esbjerg Ensemble) oprettet,men i første omgang var det kun blæserne, der blev ansat. Jeg gikret hurtigt i gang med at skrive et værk til dem, og i 1968 forelå ’To stykkerfor blæserkvintet’.Om det første stykke fortalte jeg ved en musikcafé, som Det Jyske Ensembleafholdt i 2008: ”For at give jer en idé om, hvordan I skal lytte, vil40

jeg fortælle en lille historie. Vi er ude i naturen, fagotten står på en højog kalder på de andre. Men de (fløjte, klarinet, horn) gider ikke, mumlermodvilligt.Så kommer oboen ind, vil gerne tale med fagotten og spillerfaktisk fagottens melodi bagfra. Men de bliver hurtigt uenige om, hvilkensluttone, der er den rigtige, holder stædigt hver på sit, hvilket får de treandre til at blande sig. Lidt senere prøver de alle – undtagen fagotten – atspille så hurtigt, de overhovedet kan, derefter – helt usædvanligt i dettestykke – kommer en meget kraftig akkord, hvor alle både begynder ogslutter samtidig. Endelig en kort, stille slutbemærkning.”I partituret er sat en dato ved afslutningen af stykke 2: 24.8.68, så jeghar som sædvanlig komponeret i sommerferien. Vi var, som vi plejede, etstykke tid i Svinkløv, og en dag sad vores ældste søn, Søren, og improviseredeved klaveret. En ret langsom danserytme fangede mig, og jegindflettede den i stykke 2. Det er eneste gang (bortset fra et sted i ’Ingenmad i dag – men i morgen’), at jeg har citeret andres musik i en af minekompositioner.Stykke 2 begynder i ret hurtigt tempo med markante rytmer. Noget inde isatsen kommer et kapløb mellem fløjte og klarinet. Oboisten har skiftet tilengelskhorn, sætter nu ind med en lang tone og bremser den hektiske aktivitettotalt. De øvrige instrumenter opfordrer til rolig dans, prøver et pargange, men opgiver – engelskhornet lader sig ikke overtale. De tre dybeinstrumenter går nu i gang i langsomt tempo, svag nuance og tætliggendesamklange. Over det spiller engelskhornet et melodisk forløb. Fløjten erhelt ude af billedet, synes dog til sidst, at det må være dens tur og kommermed et længere indlæg. De andre stopper og hører efter, erklærer sigenige i det sidste fløjten siger, og mødet mellem de fem instrumenter kanret hurtigt herefter afsluttes.Jeg har en optagelse fra dengang, som er udmærket. Stykkerne blevspillet i DUT d. 1. marts 1970 af en københavnsk blæserkvintet. WilhelmHansen udgav partitur og stemmer – det er det eneste kammermusikværkaf mig, de har udgivet.46. KHEBEBKjeld Hansen og Ester Birch, begge tidligere klaverlærere ved VestjyskMusikkonservatorium, var ved at indstudere Bartóks sonate for to klavererog slagtøj. Jeg fik en henvendelse fra Erling Bisgaard, som vardirigent for Århus Privatorkester: Om jeg kunne tænke mig at skrive et41

stykke for to klaverer og orkester. Det skulle så opføres sammen medBartók-sonaten.Det var en spændende opgave, som blev færdigkomponeret i 1968. Orkesterbesætningenvar den wienerklassiske: Dobbelt træ, 2 horn, 2 trompeterog pauker. Da der var to slagtøjspillere på Bartók, tilføjede jeg tilorkestret to trommer, et ophængt bækken og klokkespil.Hvad skulle stykket hedde? Titler har altid voldt mig besvær. Jeg fandt såpå at bruge de to solisters og dirigentens initialer, og titlen ’Khebeb’ opstod.Det lød jo ret orientalsk, og en tilhører fortalte mig da også, at hunhavde set et persisk tæppe for sig, da hun hørte stykket ved uropførelsend. 23.11.1969.47. TRE DANSKE KORSANGEDanmarks Radios BU-afdeling havde en årlig korkonkurrence, og man badmig skrive en sats for blandet kor, som skulle bruges som bunden opgave.Jeg fik tilsendt Piet Heins ’Den første forårsdag’, og i det med-følgendebrev, dateret d. 29.11.1968, bad man om at få satsen ”så snart det er Demmuligt”. Man var sent på den – konkurrencen skulle afholdes i slutningen affebruar 1969. Jeg skyndte mig – satsen er dateret d. 3.12.1968.Wilhelm Hansen ville udgive satsen i serien Folke- og Skolemusik og badom et par satser mere. Jeg valgte et par digte af Brandt. Brandt havdeværet i Esbjerg i forbindelse med Statens Kunstfonds udstilling i 1965.Han skulle vel læse op – jeg kan ikke huske det. Kirsten kørte ham en turtil Sjelborg. I november 1966 modtog vi fra ham den nyudkomne bog medde fire samlinger: Ind imellem, Der er Æg i mit Skæg, Ateliers og FritvoksendeDigte. Digtet ’Lyngens horisont’ skildrer simpelt hen hans indtryk,da de var nået til Sjelborg og stået ud af bilen.Jeg valgte to korte digte: ’En fugl flyver hvid’ og ’Fuglene tav næsten brat’.I dem fornemmer man tydeligt, at Brandt også var maler. Der er farver,skygger og rum.’En fugl flyver hvid’ har syv verslinjer. De fem første ser sådan ud:En fugl flyver hvid gennem dette indre mørke,en fugl flyver hvid gennem det indre mørke,en fugl flyver hvid gennem dette indre,en fugl flyver hvid gennem mørket,en fugl flyver hvid,42

Jeg følger Brandts komposition nøjagtigt, således at hver stavelse får sintone. Når der forsvinder stavelser, forsvinder de tilsvarende toner. HenningBro Rasmussen, der stod for udgivelsen af heftet, sagde til mig, atdet var en raffineret måde, jeg havde behandlet teksten på. Jeg måtte såfortælle ham, at det var digteren, der havde behandlet teksten sådan, jeghavde bare sat toner på.Det hefte, som mine tre satser kom i, indeholdt også to korsange af JørgenJersild. De var lige som ’Den første forårsdag’ skrevet til DRs børneogungdomskorkonkurrencer.48. MUSIK FOR BRASS BANDRadioens musikafdeling udskrev en konkurrence om kompositioner forblæserorkester. Indleveringsfristen var d. 30.4.1969. Jeg skrev og indleverede’Musik for brass band’. Så skete der ingenting i lang tid, og jegbad komponistforeningen om at rykke. Det gjorde de d. 8.10.1970. D.21.6.1971 svarede Mogens Andersen, at man regnede med at afviklekonkurrencen inden årets udgang. Men det skete først i juli 1972.Formålet med konkurrencen var at få værker frem til brug for amatørblæserorkestrene,og man kan have den mistanke, at musikafdelingenikke prioriterede sagen ret højt. Dertil kom, at orkestrene selv måske hellerikke var så interesserede i at spille ny dansk musik. I hvert fald havdemusikafdelingen svært ved at finde orkestre, der ville spille konkurrencestykkerne,og man overvejede at få professionelle orkestre til at spille deværker, der ikke var afsat.Men med tre års forsinkelse lykkedes det altså at få afviklet konkurrencen,som jeg vandt. Wilhelm Hansen udgav værket som lejemateriale.Jeg har liggende et program, hvoraf det fremgår, at Københavns BrassBand med Svend Aaquist som dirigent opførte værket i Esbjerg d. 19. novemberkl. 15.30. Desværre er programmet uden årstal.I november 1982 afholdt Dansk Amatør Orkesterforbund landsstævne forbrass bands og harmoniorkestre. Min ’Musik for brass band’ var bundenopgave i 2. division, hvor jeg også var med i dommerpanelet.49. NOCTURNEEn tekstløs ’Nocturne’ for 5-stemmigt blandet kor blev skrevet i 1969. Det43

var egentlig bare et studie i polytonalitet. I begyndelsen har hver stemmeet firetonersmotiv. Stemmerne kommer ind efter hinanden, og når enstemme sætter ind, begynder den på den tone, den forrige stemme ersluttet med, men går altså videre i en ny tonalitet.’Nocturne’ blev opført ved de åbne sangtimer under den internationalekoruge ’Europa Cantat’ i sommeren 1971 i Esbjerg. Fra engelsk side blevden betegnet som den bedste komposition ved de åbne sangtimer.Jeg brugte den også ved konservatoriets 25 års jubilæum, udvidet meden instrumentalsats. Desværre blev opførelsen ret mislykket, da en nervøstrompetist undlod at komme med den tone, som koret skulle sætteind på.50. 51. TROMPET- og KLARINETKONCERTINOERI 1950’erne skrev Lars-Erik Larsson 12 koncertinoer for soloinstrumentog strygeorkester. Alle de gængse orkesterinstrumenter plus klaveret fikhver sin koncertino. Jeg fik lyst til at skrive noget lignende, men ville ikkenøjes med strygerakkompagnement, der skulle flere farver på. Jeg fik enkontrakt fra Wilhelm Hansen, hvorefter jeg kunne skrive et antal koncertinoer,og i 1970 skrev jeg to, en med trompet og en med klarinet somsoloinstrumenter. Desværre blev det ikke til mere.Klarinetkoncertinoen kan spilles af kun 10 musikere, nemlig de 10, somdet oprindelige vestjyske kammerensemble bestod af (blæserkvintet,strygekvartet og kontrabas), og de har faktisk gjort det. Men ved uropførelsenmed Albert Perlstein-Grøn og Vestjysk Symfoniorkester var derfuld strygerbesætning på. Der er gjort mere ud af orkestersatsen i trompetkoncertinoen.Ud over blæserkvintet medvirker en ekstra fløjte og enbasklarinet. Lidt slagtøj er der også i form af to ophængte bækkener. Derskal i hvert fald medvirke 6 violiner, da violinstemmen mange steder er6-stemmig.Jeg rådførte mig med konservatoriets trompetlærer, Søren Emtoft fraDet Kgl. Kapel, ved udarbejdelsen af solostemmen. Han fortalte omnogle særligt dybe toner, som nogle trompetister kunne frembringe veden speciel blæseteknik. Jeg tog dem med, men anførte, at hvis solistenikke ville spille dem, skulle de spilles af horn. Af de solister, jeg har hørt,var der ingen, der ville spille de særlige toner. Jeg har en optagelsemed Per Iversen og Aalborg By-Orkester, hvori der er en ærgerlig fejl.44

På det tidspunkt var der en del komponister, der indførte, at når en delaf en hornstemme stod i basnøgle, skulle klangen være en kvint dybereend notationen (lige som når diskantnøglen benyttedes) i stedet for dengamle urimelige regel om, at klangen skal være en kvart højere endnotationen. Jeg indførte den nye regel og skrev naturligvis i partituret,hvordan det skulle være. Men dirigenten havde nok ikke læst noten, oghornisten spillede de to toner, det drejede sig om, en oktav for højt, selvom det var ulogisk at skifte til basnøgle, hvis tonerne skulle klinge i dethøje leje. Jeg blev klar over, at jeg skulle have sørget for, at noten stodbåde i partituret og i stemmen.Jeg kom ud for et lignende tilfælde i forbindelse med den tidligere nævntemusikcafé. I partituret til ’To stykker for blæserkvintet’ havde jeg skrevet,hvordan et bestemt sted i hornstemmen skulle udføres. Men det varikke blevet læst. Om musikerne overhovedet havde brugt partituret vedindstuderingen, ved jeg ikke.Lige som klarinetkoncertinoen blev også trompetkoncertinoen uropført afVestjysk Symfoniorkester. Solist var Ole Andersen fra Radiosymfoniorkestret.Det fremgår af partituret, at trompetkoncertinoen blev færdigskrevet i januar1970, så det meste må være komponeret i 1969. Klarinetkoncertinoenblev færdig i august 1970. Da sad jeg nede i San Cataldo. Jeg havdefået et legat til 3 ugers ophold. Jeg tog alene derned, Kirsten kom en ugesenere, så havde vi 14 skønne dage sammen. Jeg var ikke sikker på, atjeg kunne disponere over et musikrum i San Cataldo, så derfor havde jegfaktisk komponeret klarinetkoncertinoen hjemmefra. Renskrift og instrumentationforegik så i den celle, jeg boede i.I et af opholdsrummene i San Cataldo stod et hammerflygel, der kort tidfor inden var blevet fundet i en nærtliggende bjerglandsby. Alle strengenevar der, men kun i et lille område stod tonerne i nogenlunde rigtigt forholdtil hinanden – en sekst for lavt. Jeg lånte en smedetang i køkkenet og begyndteat stemme flyglet. For at der ikke skulle ske skade på instrumentetgennemførte jeg stemningen en sekst for lavt. Jeg spillede så temaetfra den langsomme sats i Beethovens Appassionata-sonate. For at få derigtige toner frem spillede jeg en sekst for højt. Jeg husker klangen sommeget metallisk. En bornholmsk maler, der var til stede, var skuffet. Hanhavde ventet en himmelsk lyd.45

52. BØRNESANGDet er sket mange gange i tidernes løb, at der i et lille lokalområde pludseliger blevet udviklet et bemærkelsesværdigt kor eller instrumentalensemble,takket være en enkelt ildsjæl. Forsvinder ildsjælen fra stedet,forsvinder også det, der blev skabt.Her drejer det sig om pigekoret fra Christiansfeld og Kjeld Jeppesen, koretsdirigent. Kjeld Jeppesen spurgte mig, om jeg ville skrive noget tilkoret, som det kunne bruge, når det skulle deltage i Danmarks Radiosbørne- og ungdomskorkonkurrence. Jeg må have svaret, at det ville jeggodt, hvis han kunne finde en tekst til mig. Han foreslog Ole Wivels gyseragtige’Børnesang’.I et længere brev fortæller Kjeld Jeppesen om den første prøve i DR’skoncertsal: ”Under denne prøve blev der ikke givet nogen form for bifaldtil vinderkorene og orkestrene – kun til BØRNESANG - og dette bifaldkom meget spontant. Min kone fortalte bagefter, at hun under fællesprøvenhavde lagt mærke til, at Fritz Haase og Tage Mortensen havde siddetog snakket uafbrudt; men lige så snart vi havde sunget den første sætning,havde de fået travlt med at lede i programmet efter komponisten, ogde tav under resten af sangen. Både radio- og tv-folk sagde til lykke medkompositionen under og efter prøven – ja, en af dem kom under selve dendirekte transmission og sagde til lykke.”Senere i brevet skriver Kjeld Jeppesen: ”Jeg er kommet til det resultat, atkompositionen må have talt til alle folk, uanset smag eller behag; nogleaf tilskuerne, der forsøgte at få fat på os ved sideindgangen, for-søgte atbeskrive, hvad de oplevede ved kompositionen og brugte ord som: spænding,uhygge, gåsehud, kontrast – og noget uforklarligt, der bl.a. skullegive sig udslag i, at man sidder og lytter og ikke kan slappe af, før sangener færdig. Megen ros fik vi specielt af Harry Poulsen og hans chef MogensVemmer, der i sin tale under spisningen bagefter koncerten lod tydeligtskinne igennem, at vi efter hans mening burde have været nr. 1. Endeligvar Fritz Haase også meget interesseret i at få at vide, hvordan vi bar osad med at nå de resultater, vi havde nået.””Den eneste anmeldelse, jeg har kunnet få fat på i dagspressen, er BernhardLewkovitch’s; han skriver bl.a.: ”Uden tøven vil jeg udpege pigekoretfra Christiansfeld som det bedste, alene for dets fremførelse af PederHolms sang til Ole Wivels tekst ’Børnesang’, en smuk og særpræget tingmed Bro, bro brille som model.” ”46

Det var oplagt at bruge Bro bro brille-melodien, men hvordan få denknugende stemning frem, der er i digtet lige fra starten? Jeg valgte g-molsom tonalitet og indsatte så begyndelsen af melodien i F-dur. Alle toner erder undtagen grundtonen f – hvilket i øvrigt passer med, at digtets andenlinje kun har fem stavelser. Melodien lyder nu helt anderledes, efter at denhar fået g som grundtone.Senere kommer f’et med. Linjen ”klokken er kun elleve” skal lyde somklokkekimen. Da melodien høres over et liggende d, får den også hermolpræg.Desværre er der en ærgerlig fejl i udgivelsen af sangen. I takterne 18 og 19har jeg glemt at skrive b for h, mens det står korrekt i de to næste takter. Imin første renskrift er det, som det skal være, men i rentegningen til Danmarksbørne- og ungdomskorforbunds forlag mangler der altså fire b’er.Jeg opdagede fejlen, da jeg hørte cd’en ’Skanderborg Musik og UngdomsskolesKor i Japan’, hvor ’Børnesang’ var et af numrene. Jeg hargjort forlaget opmærksom på fejlen.53. SEKS KORSANGEWilhelm Hansen udgav to store samlinger korsange med titlen ’Korsang iDanmark II, 2. halvdel af det 20. århundrede’. For udgivelsen stod HaraldBjerg Emborg og Finn Høffding. Den ene samling, der er for lige stemmer,omfatter værker af 45 komponister, der dengang alle levede. Den andensamling, udgivet i 1972, er for blandet kor. Jeg indsendte seks sange,komponeret i 1970, og fik udgivet to: ’En ko’ og ’Dødeminde’, begge medtekster af Ole Sarvig. 33 komponister bidrog til denne samling.0.Til indvielsen af Skive Seminariums nye bygning d. 8.5.1971 skrev jeg ifebruar samme år musik til en kantatetekst. Til rådighed var et børnekor,et blandet kor, en fløjte, en klarinet og nogle strygere.Teksten starter med en prolog, reciteret af en kvinde. Forfatteren foreslog,at prologen blev ledsaget af nynnekor og instrumenter, og jeg fulgteforslaget. Det var væsentligt, at recitationen sluttede lige omkring takt36, hvor korene skulle sætte ind med reaktion på prologens slutning. Jegindsatte derfor et repetitionstegn omkring nogle takter, så længden af musikledsagelsenkunne tillempes recitationens varighed.47

I den følgende tekst kommer der udtalelser fra tre grupper: forældrene,lærerne og børnene. Hver gruppe er egocentrisk og stiller krav til de andre.Jeg delte det blandede kor op, så forældrene blev sunget af alt ogbas, lærerne af sopran og tenor.En fjerde gruppe er seminariet, der søger at samle alle. Det lykkes til sidsti en 4-stemmig korsats (i nogle takter helt op til 7 stemmer).For at give musikken mulighed for at brede sig lidt, uden at korene skullehave ekstra stof at indstudere, benyttede jeg idéen fra Børneremser. Hvergruppes parti var altså tonesat sådan, at det kunne synges samtidig medde andres. Så efter at grupperne hver for sig var kommet af med deresmeninger, sang de derefter i munden på hinanden.Ved indvielsen holdt undervisningsminister Helge Larsen en længere taleom kantatens tekst. Musikken nævnte han ikke med et ord.Da det er et udpræget lejlighedsværk, har jeg ikke medtaget det i værklisten.54. THI ALT KØD ER SOM GRÆSPer Günther, der havde skabt og ledede Treenighedskirkens drenge- ogmandskor, bad mig skrive et værk til koret, og han foreslog bibelteksten’Thi alt kød er som græs’. Værket er dateret 7.4.1971.I første del af satsen høres tydeligt, at jeg har forestillet mig tre mandsstemmer,der som gruppe står over for den højere liggende sopranstemme.Man kan sagtens lade alt og sopran blive sunget af kvinder, men detgiver ikke den samme virkning.Som kontrast til første afsnit lader jeg derefter stemmerne svinge sig oppå ordene ”og al dets herlighed”. Tonelejet daler igen, og hvor tekstensiger ”græsset visner, og blomsterne falder”, kommer man helt ned somi den dystre begyndelse. Men atter kommer der lys over satsen ved slutordene”men Herrens ord bliver evindelig”.Det vil afgjort klæde værket bedst, om det opføres i en kirke med fyldigakustik.Jeg har ingen oplysninger om uropførelse eller opførelser i Danmark, tilgengæld har jeg et par anmeldelser fra korets udlandsturnéer. En tyskanmeldelse betegner værket som et af koncertens højdepunkter, og fra48

korets koncertrejse i USA i 1979 er der en anmeldelse, hvori der står: ”Ithink we shall all remember Peder Holm’s ’Thi alt kød er som græs’ andwish to hear it again.”55. SAGNI det tidligere citerede brev skriver Kjeld Jeppesen, at han vil finde endnuen tekst til mig. Det blev Erik Knudsens ’Sagn’, som er mindst lige såbarsk som Wivels Børnesang. Digtet er i to dele: Første del skildrer aftenstilheden.Musikken er enkel – over en nynnet ostinatfigur synger koret en3-stemmig akkordsats.I stærk kontrast hertil skildrer anden del panikken over de kommendeulykker, som man ikke kan flygte fra. Jeg opgav at sætte det i toner ogskrev det som tale- eller rettere råbekor. De eneste toner, der er, udføresaf syv sangere, der fra en enkelt tone går ud i en cluster-akkord, der tilsidst går over i glissadebølger.Det står i manuskriptet, at ’Sagn’ er komponeret på én dag, d. 11.8. 1971.Børnesang blev skrevet på to dage, d. 1. og 2.7.1970. ’Sagn’ blev udgivetaf Wilhelm Hansen i den tidligere omtalte samling ’Korsang i Danmark II,2. halvdel af det 20. århundrede’.56. TRE PRÆLUDIERUnder NMPU’s komponist-pædagogseminar i Århus i 1971 skrev jeg topræludier for klaver, og da jeg kom hjem, endnu et. Jeg har intet fået gjortfor at få dem spillet.57. FEM KORSANGEVistnok på opfordring fra Svend G. Asmussen skrev jeg – vi er stadig i1971 – fem sange for blandet kor, som Wilhelm Hansen udgav i serienFolke- og Skolemusik. I heftets forord skrev jeg: ”De fem korsange er– teksternes forskelligartethed til trods – at opfatte som en 5-satset cyklusi bueform. De to ydersatser bygger på folkeremser, den første er enren klangkomposition, medens den sidste er en lille sketch, hvor der målægges vægt på en levende tekstdeklamation. Anden og fjerde sang erlyriske mellemsatser. Midtersatsen betjener sig af samme teknik som teksten.De seks byggeelementer: skriver – skrift(en) – og den – er – sne(en)– sner, får hver sin tone – de første seks toner i en dur-skala. De fire stemmerhar hver sin grundtone med et kvartinterval fra stemme til stemme.49

Dette giver mulighed for tonal afveksling.Sangene kan opføres enkeltvis, og de kan – om det ønskes – udføres afsolostemmer.”Koncertforeningens Kor, ledet af Steen Lindholm, har indsunget sangenepå lp.58. PIKKUTIKKAIdéen kom fra Elisabeth Broch, kaldet Spætte, folkeskolelærer og obospiller.Hun mente, at ved skolekoncerter med symfoniorkester burde dervære et værk, hvor en børnegruppe spillede sammen med orkestret.D. 15. januar 1973 var et værk af ca. 10 minutters varighed færdigkomponeret,og allerede d. 4. april samme år blev det opført under VestjyskMusikuge, i forbindelse med Vestjysk Symfoniorkesters 25 års jubilæum.Symfoniorkestrets besætning var på 14 blæsere, 2 eller 3 slagtøjspillere,harpe og strygere. Jeg har foreslået, at børnegruppen skal være på 23medvirkende, i begyndelsen fordelt på sopranklokkespil, altklokkespil, sopranxylofoner,altxylofoner og altmetallofoner. Hvis de medvirkende spillerpå ’vokseninstrumenter’, kan gruppen være mindre, men en del skal dendog omfatte, for et stykke inde i forløbet skal 4 spillere gå til små pauker,trommer, bækkener og gong, mens 4 andre gør sig klar til at spille guitar.Yderligere 4 bliver ved altklokkespil og metallofoner, og resten skal syngei kor (1-stemmigt). Efter korafsnittet går alle igen til stavspillene, og henmod slutningen går 2 spillere til rørklokker, 1 til gong, og resten af gruppenerobrer diverse trommer for at deltage i det afsluttende crescendo.Med hensyn til instrumentationen vil jeg godt gøre opmærksom på, at derbåde i børnegruppen og i symfoniorkestret er 4 pauker, 4 trommer og 4bækkener. Der skal altså være 8 forskellige toner i paukerne og, hvis deter muligt, 8 forskellige trommer og bækkener.Det er vigtigt, at alle i børnegruppen næsten hele tiden er i aktion. Ogvæsentligt, at mens de voksne orkestermedlemmer pænt sidder på derespladser under hele forløbet, så bevæger børnegruppen sig.For første gang havde jeg skrevet en melodi, der skulle synges, uden athave en tekst til den. Jeg spurgte Erik Waldeier, studerende på konservatorietmed guitar som hovedfag (senere obo) og medlem af beatgrup-50

pen Smile, om han kunne skrive en tekst til melodien. Det kunne han. Ipartituret bemærker jeg, at man er frit stillet med hensyn til tekst, men deter Erik Waldeiers ord, der står i noderne.Hvad skulle stykket hedde? Jeg ville gerne takke Spætte for hendes idéved at opkalde stykket efter hende, men navnet skulle tilsløres. Jeg slogop i Nordisk Fugleleksikon og faldt over det finske ord for Lille flagspætte:Pikkutikka. Det blev stykkets titel.Målt på bifaldets styrke og længde kunne jeg godt kalde ’Pikkutikka’ formin største succes som komponist. Wilhelm Hansen troede også på idéen,udgav partitur og stemmer og sendte det ud til en række orkestre.Men der kom ingen opførelser. Jeg har liggende et brev fra Jens Schrøder,hvor han skriver: ”Vi har en plan om at opføre det i foråret 1974”. Menjeg mener ikke, at det blev til noget.59. SAMMUSIK II marts 1975 blev SPIL SAMMEN-UGEN afholdt for første gang, arrangeretaf Samrådet for Amatørkor, -orkestre og -teatre. Formand for arbejdsudvalgetvar August Konow, som jeg kendte fra Svinkløv, idet hanvar gift med Mette, født Høeg.Man havde året forinden inviteret tre komponister: Niels Chr. Rasmussen,Mogens Winkel Holm og Peder Holm, til at deltage i ”en konkurrenceom et værk omfattende sang, musik og teater for både børn og voksne”.Mogens Winkel Holm sprang fra, men de to andre komponisters værkerblev opført.Jeg måtte opgive at få teatret med i mit projekt, det ville simpelt hen havekrævet mere tid. Til gengæld ønskede jeg, at der skulle medvirke så mangesom muligt af børn og amatører. Det resulterede i et partitur, der i detafsnit, hvor alle synger eller spiller, er på 38 systemer.Besætningen er:2-stemmigt børnekor,Tre blandede kor,Orff-instrumenter (altklokkespil, sopran- og altxylofoner, sopran- og altmetallofoner),Træblæsere (fløjte, obo, 2 klarinetter, fagot),Messingblæsere (2 kornetter, althorn, tuba),51

Trommesæt,Strygere (violin 1-3, bratsch (kan undværes), cello, bas),Klaver.Det viste sig hurtigt, at der desuden var behov for blokfløjte- og guitarstemmer.Dem skrev jeg, men de nåede altså ikke at komme med i partituret.Jeg kaldte stykket ’Sammusik’ og skrev følgende introduktion:”Det her foreliggende partitur er kun en af mange muligheder for at realisereSAMMUSIK. Bortset fra den gennemkomponerede slutning bestårmusikken nemlig af et antal småstykker (hver på 33 takter), som alle kanudføres samtidig.I denne version medvirker 11 grupper. Der kunne tænkes flere (f.eks. enguitargruppe), men stykket kan også udføres af langt færre. Det er såledesmuligt at lave et forløb af kompositionen, varende 3½ minut, vedhjælp af et blandet kor, ledsaget af klaver. Med nogle sammentrækningerkan der også skabes en version med børnekoret alene (evt. kun 1-stemmigt),ledsaget af klaveret eller evt. guitar og bas.Men jo flere grupper der medvirker, jo mere udbredt og varieret et forløber man naturligvis i stand til at skabe. Både strygergruppe, messingblæsergruppeog Orff-gruppe kan spille deres stykke alene, men da afsnitteneikke har nogen egentlig slutning, men hele tiden kræver videreførelse,må disse grupper indgå i det samlede forløb. Denne version vil vare ca.22 minutter, men vil man udnytte alle kombinationsmuligheder mellem de11 grupper, kan man få stykket til at vare 28½ time.SAMMUSIK er altså et tilbud til såvel mindre som større musiksamfund,således at enhver, der ønsker at opføre stykket, sammenstiller det efteregne ønsker og muligheder.”Bortset fra den gennemkomponerede slutning på 37 takter skulle allegrupper altså kun indstudere deres lille stykke på 33 takter. På sammemåde var det kæmpemæssige partitur på 88 A3-sider sammenklippet afgruppernes stykker. Lige inden slutningen, hvor alle deltager, står det helepå 8 sider (den sidste side dog ændret som overgang til slutdelen).Hver deltager fik altså et nodeark på 70 takter (plus lille ændring) og enseddel, hvorpå der stod, hvornår de skulle medvirke i forløbet. Det partitur,jeg fremstillede, bestod af 25 afsnit på hver 33 takter, inden mannåede frem til slutningen. Ved Esbjerg-opførelsen, hvor de mere end 20052

medvirkende sad og stod i deres grupper i en gigantisk hesteskoform,gjorde vi det, at der på hver side af dirigenten stod en pige med et kartonheftemed meget store tal, som hun holdt, så alle medvirkende kunne sedem. Hver gang der lød et gongslag, skiftede pigerne tallet ud med detnæste. Hvis vi som eksempel tager kor 2, så fik de en seddel med beskedom at synge i afsnit 7, 14, 19 og 25.Jeg har ikke fået omtalt teksterne. I 1969 udkom bogen ’Vi bor i Danmark,nye digte og sange for børn’. 46 digtere kom med mere eller mindre vellykkedebidrag. Jeg fandt et par ting, jeg kunne bruge. Per Aage Brandts’Balladen om balladen’ består af 3 ’scener’ og en slutning. Jeg brugte 3blandede kor, som fik hver sin del af teksten. To gange i forløbet syngerde 3 kor samtidig (hvorved korsatsen bliver 12-stemmig), og i slutningenforenes korene til ét 4-stemmigt kor.Arne Herløv Petersens ’Rip og Rap og Rup’ har 4 vers og en slutning.Det 2-stemmige børnekor synger de 3 vers afvekslende med de blandedekors 3 dele, og i afsnit 25, hvor alle medvirker, synger børnekoretdet fjerde vers. Så kommer slutdelen, hvor to digtes slutninger høressamtidigt.8 lokaliteter bestilte stemmemateriale og lavede opførelse: Hjørring, Esbjerg,Haderslev, Odense, Nakskov, Frederikssund og to steder i Københavnsområdet.I alt blev det til mere end 1600 medvirkende.I slutningen af januar gæstedirigerede Ole Schmidt i Esbjerg. Vi havdeham til frokost, og jeg fik fortalt om projektet og de opførelser, der skullekomme 6 uger senere. Ole kom straks med en af sine vilde idéer: Manskulle alliere sig med Danmarks Radio, som skulle sørge for, at de 8 opførelserskete samtidig, sådan så udsendelsen lød som én opførelse med1600 medvirkende. En aldeles urealisabel, men meget skøn idé.60. DAVIDSSALMERDet næste værk på værklisten præsenterer jeg bedst ved at citere forordet,der står i udgivelsen (Folke- og Skolemusiks 27. årgang):”Davidssalmer (3 salmer og et Gloria) er skrevet til Dansk Organist- ogKantorsamfund og uropført ved dets 70 års jubilæum i 1975 af Treenighedskirkensdrengekor fra Esbjerg. Per Günther dirigerede, og FlemmingDreisig spillede orgelstemmen.53

De fire satser har hver sin karakter. Første salmes anråbelser med en undertoneaf håbløshed, til slut afløst af fortrøstning, står i kontrast til andensalmes energiske udråb, hvor koret må lægge vægt på rytmisk spændstighedog en levende diktion. Tredje salme er mere objektiv i tonesprogetmed rod i gammel vokalpolyfon satsteknik. Endelig er Gloria sat i enklebrede akkorder, hvor hver linje efter tonale udsving ender i en C-dur treklang.’Davidssalmer’ er komponeret i en ret enkel stil, betinget af, at det uropførendekor kun havde et par måneder til indstuderingen. Dog er tredjesalmes anden halvdel (fra takt 44) vanskelig at udføre. Satsen er her en4-stemmig kanon, hvor hver stemme har sit tonale leje: Sopranens grundtoneer c, altens f, tenorens b og bassens es. Man kan lade orglet eller 4messingblæsere støtte korstemmerne eller – som det skete ved uropførelsen– lade messingblæserne alene udføre dette afsnit.”Jeg kan huske, at Per Günther sagde til mig, at jeg skulle sørge for, at derikke var problemer i samarbejdet mellem kor og orgel, idet der var en delkirker, hvor det ikke var muligt at stille koret tæt ved orglet. Om det varPer, der valgte salmeteksterne, eller om jeg selv fandt frem til dem, kanjeg til gengæld ikke huske.I 1981 spurgte Mogens Helmer-Petersen mig, om jeg ville skrive nogetfor kor og brass band. Jeg fandt, at orgelstemmen i ’Davidssalmer’ godtkunne erstattes af brass band og fik foretaget omskrivningen. Der komopførelser, men jeg fik ikke hørt nogen af dem.61. STRYGEKVARTET Nr. 6Den eneste gang, jeg har deltaget i en international konkurrence, var daAssociation pour le Concours international d’Orchestres symphoniquesAmateurs, hjemmehørende i Belgien, i 1976 udskrev en konkurrence omstrygekvartetter for amatører. Der var kun én international pris og én nationalpris, altså for en belgisk komponist. Den internationale pris fik OlavBerg fra Norge. Juryen ønskede desuden at fremhæve to kvartetter blandtde 36 værker, der var fremsendt. De to kvartetter var skrevet af HaroldKing fra Holland og Peder Holm fra Danmark.Kvartetten har bl.a. været brugt på et stævne, hvor man spillede ny musikfor amatører, men jeg tror ikke, at den er blevet opført ved nogen koncert.ESTA udgav den i 1991, og i 2006 blev den overført til Edition Samfundet.54

62. TO STYKKER FOR TI HORNJesper Allin spurgte mig, om jeg ville skrive noget til et interskandinaviskhornseminar, der skulle afholdes på Ry højskole i 1977. Jeg fik set og hørtnogle nyere kompositioner med horn og skrev ’To stykker for ti horn’, idetjeg naturligvis sikrede mig hos Jesper, at det jeg skrev var hensigtsmæssigt.Værket blev spillet på seminaret, og jeg har liggende en seddel fraJesper om en opførelse i Esbjerg, men jeg har ingen erindring om, at detblev til noget.63. SAMMUSIK IIFra FDF/FPF modtog jeg et brev, dateret 29.11.1976. Jeg citerer fra brevet:”Landsforbundet Frivilligt Drenge- og Pigeforbund kan i 1977 fejre75 års jubilæum. I den anledning skal der holdes en række festlighederi kredse og distrikter landet over med kulmination i en stor fest i Tivoliskoncertsal d. 8. oktober 1977.”Man ønsker sig ”et stykke musik skrevet i anledning af jubilæet og skrevetsåledes, at det vil være muligt for forskelligt sammensatte musikgrupperat fremføre musikstykket både samlet og enkeltvis. Da vi er bekendt med,at De i forbindelse med Spil sammen-ugen i 1975 komponerede et stykkemusik, der netop bygger på det omtalte princip, tillader vi os at forespørge,om De eventuelt vil komponere et sådant stykke musik for os (...) Vortmusikarbejde er opdelt i 3 kategorier.1.Blæseorkestre – de fleste opbygget efter brass-band princippet (...)2.Tambour korps bestående af sopran- og altfløjter, lilletromme, tenortrommeog stortromme (...)3.Multimusikgrupper med guitarer, fløjter samt forskellige rytmeinstrumenterog mindre sanggrupper.Endelig vil det være godt, om musikken kan indeholde et sangbart tema,således at det også kan blive muligt at aktivisere evt. tilhørere med ensangtekst.”Jeg besvarede brevet positivt og bad om at få tilsendt eksempler på, hvadgrupperne spillede, så jeg kunne danne mig et indtryk af vanskelighedsgraderne.Jeg fik tilsendt noget materiale, og i det medfølgende brev af 8.2.1977understreges det, at ”de viste eksempler må være toppen, hvad sværhedsgradangår”. Der forelå ikke noget materiale for multimusikgrupper.55

Sidst på foråret kunne jeg afsende partitur og stemmer. I det medfølgendebrev skrev jeg bl.a.: ”Fløjte-guitargruppen er skrevet efter samråd mednogle studerende, der også er beat-musikere. Fløjtemelodien kan synges,og mht versemål – så kan den altså bruges til ’Der er et yndigt land’.Jeg vedlægger den blot som et eksempel på, hvordan der kan sættestekst til melodien.”Det følgende er citater fra det brev, jeg modtog i november 1977:”Denne hilsen for at udtrykke vor taknemlighed og begejstring for ’SammusikII’. Nodematerialet blev udsendt til alle vore tambourkorps, orkestreog multimusikgrupper således, at man kunne tage fat på arbejdetstraks efter sommerferiens afslutning. (...) Som tidligere omtalt skullekompositionen fremføres ved landsforbundets store festaften i TIVO-LIs koncertsal lørdag d. 8. oktober. Under ledelse af vor orkesterlederfor Haslev FDF’s orkester, Helge Birck Pedersen, fremførte et brassband med 70 musikere, et tambourkorps med 40 og en multimusikgruppemed 4 musikere kompositionen for ca. 1700 mennesker, som medbegejstring tog imod musikken. (...) Vi fik desværre ikke den fornødnetid til at afstemme balancen grupperne imellem, så resultatet, der kanhøres på det medsendte bånd, der også er optaget under mindre godeforhold, kan helt sikkert blive bedre. (...) I juli 1979 skal FDF/FPF havelandsmusikstævne i Fredericia. Vi håber at samle ca. 1500 musikfolkfra vore orkestre, korps og grupper til 10 dages musikalsk samvær. Tildenne lejlighed vil vi gerne kunne tilbyde et lidt større udvalg af ’Sammusik’,så vi håber, at vi i løbet af det næste års tid må henvende os tilDem igen for en fortsættelse af det indledte samarbejde, ligesom detmåske kunne lade sig gøre, at De kunne komme på stævnet og væremed i indstuderingsarbejdet, (...)”Esbjerg kommunale Musikskole afholdt en præsentationskoncert, hvorHelge Birck Pedersen dirigerede en opførelse af ’Sammusik II’. Programmetmangler årstal, men da Esbjerg kommunale Musikskole blev opretteti 1982, tror jeg, at koncerten blev afholdt i januar 1983.I 1986 fik jeg selv lejlighed til at lede en opførelse ved Odder Musikskolesforårskoncert. Jeg overværede gruppeprøver, havde en fællesprøveog en generalprøve. Jeg kan huske, at jeg ved Esbjerg-opførelsen havdeværet utilfreds med de indledende takter for tromme og bækken og spekuleretpå, om det skulle skrives om; men der var en udmærket slagtøjspilleri Odder, og det fungerede helt, som jeg havde tænkt mig.56

64. FESTMUSIKErik Hammerbak, dirigent for Fynske Livregiments Musikkorps, spurgtemig, om jeg ville skrive noget til korpsets 25 års jubilæumskoncert d.1.10.1978. Det blev til ’Festmusik’, bygget op over det regimentssignal,der hørte til Fynske Livregiment. På korpsets sidste cd, inden det blevnedlagt, er Festmusik med.65. VIOLINFANTASIMit bekendtskab med Odd Leren, rektor ved Rogaland Musikkonservatoriumi Stavanger, Esbjergs norske venskabsby, førte til en bestilling pået værk for soloviolin og strygere. Værket skulle uropføres i forbindelsemed indvielsen af Bjergsted Musikksenter, bygget til Rogaland Musikkonservatoriumog Symfoniorkesteret i Stavanger.Jeg overværede uropførelsen. Solist var en af konservatoriets studerende,Åsta Jørgensen. To år senere skrev hun til mig. Hun skulle til eksameni værkanalyse og ville skrive om mit værk. Om jeg ville give hendenogle oplysninger om værket og om mig selv. Jeg sendte hende nogetmateriale, som hun takkede mange gange for. Det havde været til storhjælp.Jeg mener, at Åsta Jørgensen i en kortere periode var ansat i SjællandsSymfoniorkester.I 1981 blev værket spillet under Aarhus Numus Festival. Jeg citerer fraprogrammet: ”FANTASI for soloviolin og strygere blev gennem NOMUSbestilt af Rogaland Musikkonservatorium i Norge. Efter bestillerens ønskeer strygerbesætningen 7 violiner, 2 bratscher, 2 celloer og 1 kontrabas,men større besætning kan også benyttes. Værket blev afleveret i december1978, og uropførelsen fandt sted d. 12. maj 1979 ved indvielsen afBjergsted Musikksenter i Stavanger.Det 16 minutter lange værk er i 5 sammenhængende afsnit. Første afsniter kun for violiner. Soloviolinens indledende strofe gentages af samtlige 7violinstemmer, men i hver sin rytmiske udformning. I det energiske andetafsnit involveres hele strygerkorpset. Midterafsnittet er en nocturne-koral:4-stemmigt akkordspil i bratscher og celloer, derunder en slagbas,ovenover frit formede melodiforløb i soloviolinen. Fjerde afsnit er karaktermæssigtog motivisk i slægt med andet afsnit. Solisten holder en tiltrængtpause, men må derefter i gang med en solokadence, der leder til57

sidste afsnit, som til en vis grad er en spejling af indledningsafsnittet. Vibegynder med dette afsnits sluttone og arbejder os baglæns i melodiforløbet.De dybe strygere kommer med mindelser om nocturne-koralen ogforstummer så. Til sidst er kun soloviolinens trestregede d tilbage, sammetone som værkets første.”Ole Schmidt var dirigent. Han havde valgt at fordoble besætningen, såden altså blev på 14 violiner, 4 bratscher, 4 celloer og 2 kontrabasser. Hansagde til mig bagefter: ”Det var det bedste værk på koncerten. Det spillervi naturligvis igen.” Det spillede de naturligvis ikke igen.Jeg havde i radioen hørt Zygmunt Krauzes ’Aus aller Welt stammende’,hvor ti solostrygere spillede polske folkemelodier samtidigt, men i hvert sittempo. Det havde fængslet mig og givet mig idéen til begyndelsesafsnittetaf værket.66. FORÅRSFUMLESVAMPEDanske Folkekors børnekors afdeling i Ribe amt bestilte hos mig et værkfor 3 børnekor (et 1-stemmigt, et 2-stemmigt og et 3-stemmigt). De komselv med de tre tekster, lige som titlen på stykket (Forårsfumlesvampe)stammer fra dem. Ved uropførelsen, der fandt sted d. 31.3. 1979 to stederi Ribe amt, medvirkede tilsammen omkring 600 børn.Jeg havde som sædvanlig sørget for, at de forskellige dele af værket kunneopføres ikke alene hver for sig, men også samtidigt, så selv om jeg kunhavde nednoteret 12 takters musik, kom det hele til at vare ca. 5 minutter.Den instrumentale ledsagelse er meget enkel: En stemme til bas (el- ellerkontra-), en becifring til guitar og et forslag til en klaverstemme. Der ertale om et grundlag, hvorover der kan improviseres, og andre stemmerkan evt. tilføjes.67. SAMMUSIK IIII brev af 25.9.1978 bestilte FDF/FPF til landsmusikstævnet juni/juli 1979”et nyt stykke musik stort set efter de samme principper, som det De lavedetil os i sommeren 1977”.Jeg kunne høre på båndet fra Tivoli-koncerten (se 63. SAMMUSIK II),at hverken guitarspiller eller trommeslager fra fløjte-guitargruppen kunnespille efter noder, og at fløjtestemmerne i tambourkorpset var rigeligt svæ-58

e. Så da jeg i 1978-79 skrev ’Sammusik III’, blev guitarstemmen mestskrevet som becifring, og trommestemmen angav kun, hvornår der skullespilles. Tambourkorpsets fløjtestemmer blev væsentligt enklere, end devar i ’Sammusik II’.Jeg kunne ikke komme til landsmusikstævnet og hørte ikke noget derfra,så jeg ved faktisk ikke, om man overhovedet arbejdede med stykket påstævnet.68. NOCTURNESønderjysk Amatørsymfoniorkester bad mig skrive et stykke til dem, ogjeg skrev ’Nocturne’ i 1979. Uropførelsen fandt sted d. 22.2.1981 i Vojensunder min direktion. I programmet skrev jeg: ”Som titlen NOCTURNEangiver, er det et stykke i ret blide og mørke toner, som kun i midten afforløbet hæver sig til kraftigere styrkegrader. De forskellige instrumenterog instrumentgrupper får i løbet af stykket lejlighed til at spille mere ellermindre solistisk, således at alle medvirkende snart føler sig i fremtrædendeposition, snart mere tilbagetrukket i forhold til andre instrumenter.Besætningen er den samme, som Mozart og Beethoven ofte skrev for:2 fløjter, 2 oboer, 2 klarinetter, 2 fagotter, 2 horn, 2 trompeter, pauker ogstrygere.”I partituret skrev jeg: ”NOCTURNE indledes med figurationer i frie rytmeromkring tonen C. Indtil ciffer 1 giver dirigenten kun indsatser (medven-stre hånd). Dette afsnit skal vare ca. 1’40”. Fra ciffer 1 til 7 taktererdirigenten med højre hånd, medens cifrene markeres med venstre (ciffer1 en finger, ciffer 2 to fingre osv., ciffer 6 igen en finger og ciffer 7 tofingre). Celloer og basser gøres opmærksom på, at cello 1 begynder sitandet repeterede afsnit umiddelbart efter markeringen af ciffer 1. Cello2 og 3, bas 1 og 2 på samme måde efter markeringen af cifrene 2, 3, 4og 5.Da indledningen skal virke improvisatorisk, er det nedskrevne for så vidtkun et forslag til udførelsen. Man skal derfor ikke lade sig binde af detforeskrevne antal celloer og basser. Råder man ikke over 3 celloer og 2basser, kan man nøjes med 2 celloer og 1 bas. Råder man over størregrupper, kan alle godt deltage fra begyndelsen, men al samtidighed skalundgås, enhver spiller i sit eget rytmiske forløb.Pile på fortegnene angiver, at tonen er hævet eller sænket ¼ tone. Derbliver altså her tale om kvarttonestriller.59

Under prøveforløbet tilrådes det at begynde ved ciffer 1 og gemme detindledende afsnit til en specialprøve for celloer og basser.”Allerede en måned senere havde Århus Privatorkester ’Nocturne’ på programmetved to koncerter. Knud Mouritzen, der var formand for DanskAmatørorkester Samvirke, skrev til mig: ”Vi har haft megen glæde af dinNocturne, og opførelsen i dag faldt godt ud, Axel Momme har gjort et stortarbejde for virkelig at få musik ud af værket – og jeg synes det er lykkedesfint. Jeg er ikke mindst glad over, at alle orkestermedlemmer er gået tilopgaven uden forbehold.”I et andet brev fra Knud Mouritzen fra januar 1984 skrev han: ”(...) Og såskal du lige vide, at jeg forleden fik et brev fra Universitetet i Göteborg/Musikhögskolan med anmodning om at måtte låne materialet til din Nocturnetil indstudering og forventet opførelse på koncert under ledelse afJan Yngwe.”Jeg havde haft stykket med og dirigeret det på et Askov-stævne, hvor ensvensk dirigent var til stede og hørte det. Det må være ham, der stod baghenvendelsen.Endelig har jeg også liggende et program fra 1986, hvor man kan se, at’Nocturne’ blev spillet af Fyns Amatør-Symfoniorkester.Senere talte jeg engang med en dirigent for et københavnsk amatør-symfoniorkester.Han havde taget ’Nocturne’ med til en prøve og var begyndtat arbejde med det, hvad der resulterede i, at orkestrets eneste kontrabassisti fornærmelse over stykket havde meldt sig ud af orkestret. Jegspurgte: ”Begyndte du forfra?” Ja, det gjorde han da. ”Jamen, der står jonetop i partituret, at det skal man ikke.”69. MESSINGKVINTETKøbenhavns Messingblæser Kvintet bestilte et værk hos mig, og jegskrev en kvintet i tre satser i 1980. Uropførelsen d. 24.1.1982 fandt stedi Esbjerg, hvor de fem musikere holdt kursus på konservatoriet om dagenog gav koncert om aftenen. Kvintetten blev derefter spillet d. 28.3 iGlyptoteket - ”Det er et dejligt stykke musik at spille”, skrev tubaist ArneSvendsen til mig. Jeg hørte den igen ved en koncert i Odder Musikforeningi 1987.60

70. SÅ OG SÅ MANGE LÆRKER (SAMMUSIK IV)Den første musikskole, der bestilte et værk hos mig, var Ringkøbing kommunaleMusikskole. I januar 1980 kontaktede musikskoleleder Jens-OleBlak (senere rektor ved Nordjysk Musikkonservatorium) mig for at få migtil at skrive et værk i anledning af musikskolens 10 års jubilæum i 1981.Det ønskes, at flest muligt af musikskolens elever skal kunne deltage ien fremførelse. Mht idégrundlag for kompositionen kunne det være nogetmed den gamle by eller den omliggende natur.Jeg rådførte mig næsten altid med Kirsten angående tekstvalg. I entekstantologi fra 1971 med titlen ’og’ fandt vi Per Højholts digt ’Så og såmange lærker’, hvor vi netop er ude i den vestjyske natur. I begyndelsenaf maj fik jeg Per Højholts tilladelse til at bruge digtet.I februar fik jeg en liste over musikskolens elever, og så kunne jeg begyndeat spekulere over kompositionens besætning. Et problem var, atlangt den største gruppe (185 elever) spillede klaver. Og så manglede derhelt basinstrumenter.Jeg skrev et partitur med følgende besætning:Sopran-, alt-, tenor- og bas-blokfløjterFløjte 1-2Alt-saxofon 1-4Cornet 1-4 (+ evt. en femte uden for scenen)TromboneViolin 1-3CelloSopran- og alt-klokkespilSopran-, alt- og bas-xylofonSopran- og alt-metallofonHarmonika 1-3Klaver (6-hændig)2 blandede korGuitar, El-basTrommesæt, 5 Congas, 3 GongerPartituret blev på 38 A3-sider. Sidste side, hvor alle medvirker, er skrevetpå 44 systemer. Varigheden af stykket er 9 minutter.Jeg renskrev partituret i sommerhuset og kørte så op til Ringkøbing for61

at få noderne kopieret. Desværre var den kommunale kopimaskine ikkevant til at kopiere A3-sider. Da jeg kom tilbage til sommerhuset og tog kopiernefrem, dryssede mange af noderne af papiret. Så det måtte gøresom, efter reparation af kopimaskinen.Tilbage til besætningsspørgsmålene. Klaverstemmen er 6-hændig, og dader blev stillet 3 klaverer op til koncerten, kunne jeg få 9 klaverspilleremed. Mange andre klaverelever deltog på Orff-instrumenter.Med hensyn til basinstrumenter fik jeg lovning på et par amatørcellister,en basun kunne også skaffes, og så var der nogle elever på el-bas. Hvadjeg ikke fik at vide, var, at el-basspillerne ikke kunne læse noder, og selvom de havde lært deres stemme, gik det helt galt, da de skulle fungere isammenspillet.En særlig effekt, også visuelt, var de 2 gange 5 congas, der blev opstillethelt til venstre og helt til højre på tribunen. Hver gruppe havde 3 spillere,og jeg husker en lille fyr, der stod ved den mindste tromme og skullekomme ind på slag 5 i hver takt (hele stykket var komponeret i 5/4). Detså meget festligt ud.Jeg havde lovet at komme til nogle delprøver og kan i hvert fald huske,at jeg kom til en korprøve. Der var et mandligt kormedlem med en megetgennemtrængende stemme. På et tidspunkt afbrød jeg prøveforløbet forat fortælle om den finere forskel mellem ottendedele og ottendedels-trioler.Da vi prøvede igen, måtte jeg konstatere, at manden med den dominerendestemme ikke havde opfattet forskellen.Lørdag d. 2. maj 1981 var der 2 timers samlet prøve på ’Sammusik IV’.Dagen efter ½ times generalprøve om formiddagen og koncert kl. 13.Det burde have været nok prøvetid til et stykke på 9 minutter, hvis de medvirkendehavde kunnet deres roller, men jeg var noget rystet over, hvormeget der ikke fungerede. Alligevel lykkedes det at få tingene til at hængenogenlunde sammen. Hen imod slutningen var der et sted, hvor det gikgalt, ligegyldigt hvor mange gange vi prøvede. Jeg sagde: ”Hvis det ogsågår galt til koncerten, slår jeg af, siger: Takt 128, og så er I straks klar tilat gå videre derfra.” Og sådan gik det. Bagefter viste det sig, at flere tilhøreretroede, at det hørte med til stykket, at dirigenten også sagde noget.62

Herluf Jensen, musikskoleleder og dreven amatørmusiker, sprang ind tilkoncerten og spillede bas-blokfløjtestemmen på fagot. Desværre startedehan i halvt tempo og bidrog yderligere til de ting, der ikke lykkedes.I mit forslag til opstilling af alle de medvirkende havde jeg stillet korene,som man plejer, nemlig bag ved instrumenterne. Men med det kæmpeopbudaf instrumenter blev afstanden mellem kor og dirigent alt for stor,og da korene havde hovedrollen i værket, ændrede jeg hurtigt opstillingen.Korene kom forrest og stod på hver side af dirigenten, mens instrumentalisterneblev siddende, hvor de var. Korene kom så ikke til at syngedirekte ud mod publikum, men dirigenten havde langt bedre mulighederfor at støtte og opildne korene, hvad der absolut var nødvendigt.Det var ellers en stor og flot koncert med børnekor, voksenkor, tambourkorps,brass band, big band m.m. plus et par festtaler. Og som noget heltsærligt havde Jens-Ole Blak formået at få sin svoger Ulf Pilgaard til atkomme og være konferencier.Opførelsen blev altså langt fra det, jeg som komponist og dirigent kunneønske mig. Alligevel tror jeg, at meget af det, jeg ville med stykket, nåedefrem til publikum. Jens-Ole Blak skrev til mig: ”Rigtig mange giver udtrykfor, at dit værk var spændende, fascinerende, smukt og flot. Ja, det varnogle af de ord, jeg har hørt i den forbindelse. Som du sikkert også selvnåede at mærke, skiftede store dele af de skeptiske korsangere også heltom, da de havde oplevet værket i sin helhed.”71. MIN SJÆL, LOV HERRENFolkekirkens Ungdomskor bad mig skrive et stykke på ca. 10 minutter forligestemmige og blandede kor til landsstævnet 1981 på Bornholm. Derforventedes at deltage omkring 750 børn og unge.Jeg valgte nogle vers fra Salme 104 og skrev stykket for 2 ligestemmigeog 2 blandede kor. Da en opførelse uden instrumental støtte ikke villekunne lade sig gøre, og Bornholms Symfoniorkester havde lovet at medvirke,skrev jeg også en orkestersats.Stykket – med titlen ’Min sjæl, lov HERREN’ (første linje i Salme 104) – indledesmed et kort afsnit, hvor alle kor deltager. Derefter høres de fire kor hver for sig.Der vendes tilbage til indledningen, hvorefter de fire kor synger hovedstemmeni hver deres afsnit i et samtidigt forløb. Alle kor deltager i afslutningen.63

Jeg hørte opførelsen i radioen. Endnu en gang viste det sig, at forberedelserneinden stævnet ikke var gode nok til, at man på selve stævnetkunne nå at opbygge et tilfredsstillende resultat. Jeg husker specielt etsted, hvor der kun ligger en dyb tone i cello og kontrabas. Tre oktaverhøjere sætter et børnekor ind med en enkel melodi. Desværre sang koretfor lavt, og den fine stemning blev ødelagt. Jeg burde have ladet en fløjtespille melodien en oktav over koret, så kunne man måske have fået korettil at synge rent.72. SOLEN KENDER SIN NEDGANGS TID’Min sjæl, lov HERREN’ kom til at vare 6½ minut. Da jeg havde lovet 10minutter, skrev jeg endnu et stykke. Det blev ikke opført ved stævnet. Iudgivelsen står der: ” ’Solen kender sin nedgangs tid’ har som tekst kundenne linje samt ordene ”natten kommer”. Teksten er udsnit af Salme 104,vers 19-20. Satsen er skrevet som en 7-stemmig kanon (for to sopran-, toalt-, en tenor- og to basstemmer), således at hver stemme sætter ind enterts under den foregående. Det svindende lys skildres gennem gradvismørkfarvning af det tonale, idet de syv stemmer henholdsvis begynder ifølgende tonearter: g-mol, Es-dur, c-mol, As-dur, f-mol, Des-dur, b-mol.Hertil kommer, at den rytmiske strøm efterhånden bremses. Da til sidstalle syv stemmer er faldet helt til ro, synger et fjernt børnekor (eller evt. ensolosopran) den første strofe.”Der er en lille forhistorie. Jeg stod en aften uden for sommerhuset, derligger syd for Tipperne og Værnengene, ca. 3 km fra Vesterhavet. Det varskyfrit, solen var lige gået ned. Det enorme lys fra havet svækkedes langsomt.Jeg stod og registrerede de forskellige nuancer af lys, som tidengik. Det gav mig idéen til ’Solen kender sin nedgangs tid’.Da stemmerne sætter ind i skiftevis og dur, er der små afvigelser i detintervalmæssige. Mol har små tertser og sekster, dur har store. Bortsetfra det er kanonkonstruktionen gennemført, indtil alle stemmer har væretgennem det melodiske forløb.73. PIP LILLE FUGL (SAMMUSIK V)Kun 9 dage efter ’Sammusik IV’-opførelsen i Ringkøbing var vi til uropførelsenaf ’Sammusik V’. Denne gang var det Årslev kommunale Musikskolepå Fyn, der skulle fejre sit 10 års jubilæum. Vores søn Henrik64

og hans kone Jytte Kusk boede i Nr. Lyndelse og var begge lærere vedmusikskolen i henholdsvis guitar og blokfløjte.Jeg fik en meget omfattende liste over alle musikskolens elever, og hvilkeniveauer de var på. Desuden forventede man deltagelse fra:Skolernes børnekorEt blandet korIbjerg-spillemændeneEn renæssance-rørbladskvartet fra Midtfyns ConsortgruppeEn beat-gruppeNogle amatørstrygereJeg rådførte mig med præsten i Nr. Lyndelse, Thorkil Thaning, angåendetekstgrundlag, men hans forslag (et digt af Sophus Claussen) kunne jegikke bruge. Jeg måtte selv finde ud af, hvordan jeg på meningsfuld mådekunne få beskæftiget alle disse forskellige grupper og få dem samlet i étværk.Jeg valgte folkeeventyret om prinsessen, der ikke kunne le. I eventyretsker der det, at Jesper af en gammel kone får en slæde med en udskåretlille fugl. Hvis nogen rører ved slæden, og Jesper så siger ”Pip, lille fugl!”,så bliver de hængende fast ved slæden.Jeg skrev en række småstykker, hvor hver person eller gruppe, der komtil at hænge fast ved slæden, fik sit stykke og sit eget ensemble. Ved atbruge mit efterhånden sædvanlige trick med at stykkerne kunne spillessamtidigt, kunne jeg illustrere i musikken, hvordan kæden efter slædenblev længere og længere.Jeg indføjede i eventyrets begyndelse, at folk prøvede på tre forskelligemåder at få prinsessen til at le. Man hører først cornamuse-kvartetten, såspillemændene og til sidst beat-gruppen. De tre meget forskellige stykkerer naturligvis også beregnet til at kunne spilles samtidigt, når alle forenesi slutningen af værket.Partituret blev på 19 numre med eventyret læst op ind imellem. Udover atindføre de tre måder fik jeg Kirsten til at omskrive den gamle kones ord,så de kunne bruges til en korsats.Første nummer er prinsessens melodi, udført af fløjte og børnekor 1. Me-65

lodien står i mol og synges på lu.Efter de tre måder høres prinsessens melodi igen. Så kommer Jespers melodi,udført af trompet og børnekor 2. Melodien står i dur og synges på la.Den gamle kones ord synges af det blandede kor, ledsaget af 3 klarinetterog basklarinet.Så kommer numrene, der hører til alle dem, der kommer til at hænge fastbag slæden. Først de tre piger fra kroen. Vi hører en 3-stemmig blokfløjtesats.Smeden skildres af alt-saxofon, strygere – der spiller korte toner i nedstrøgfor at illudere hammerslag -, koklokker og tempelblokke.Så høres pigerne og smeden samtidigt.Præsten og degnen skildres af messingblæsere i koralsats.Så høres de tre ensembler på én gang.Endelig gæssene, sat i lyd af 6 klarinetter og et båthorn.Og nu alle fire ensembler oven i hinanden. Det gentages sammen medflere slagtøjsinstrumenter og en guitargruppe, der spiller efter becifring.Prinsessens melodi laves om til dur, sættes op i tempo og synges på la.Efter at Jesper har råbt ”Slip, lille fugl!”, høres 7 takters flugtmusik, hvorpiger, smed, præst, degn og gæs styrter til alle sider. Så høres Jespersmelodi.Slutnummeret begynder med prinsessens og Jespers melodier samtidigt.Derefter cornamuse-kvartet, spillemænd og beat-gruppe samtidigt. Og endeligdeltager alle 300 medvirkende i den afsluttende larm. Børnekorenesynger beat-gruppens melodi, voksenkoret synger cornamuse-satsen.En af musikskolens lærere, Jeanne de Fontenay, dirigerede opførelsen.Hun havde haft prøver nok med alle grupperne, så tingene fungerede.Man havde med misundelse bemærket, at Ulf Pilgaard skulle være kon-66

ferencier i Ringkøbing, og ville også gerne have en kendt person somtrækplaster. Vigga Bro, der virkede som skuespiller i Odense på det tidspunkt,blev så oplæser af eventyret, og det var vældig fint.På koncertdagen havde musikskolen en aftale med de lokale busser. Gikman ind i bussen og sagde ”Pip, lille fugl!”, kunne man køre gratis hen tilCarl Nielsen-hallen, hvor koncerten skulle foregå.Året efter havde Viborg Musikskole 10 års jubilæum. Også her blev ’Piplille fugl’ opført med 175 medvirkende.I 1983 afholdt Ribe kommunale Musikskole og Ribe Musikhøjskole enfælleskoncert med ’Pip lille fugl’ som slutnummer. Basklarinet og altsaxofonblev erstattet af fagot og obo, og cornamuse-satsen blev spillet afkrumhorn.74. TRE STYKKER FOR BRASS BANDEsbjerg Brass Band bestilte i september 1980 et værk hos mig. Det blevtil ’Tre stykker for brass band’, men da det kom til stykket, turde EsbjergBrass Band ikke gå i gang med en indstudering. Ved Herbert Møllersmellemkomst blev det arrangeret, at værket blev uropført af DAO’s Ungdomslandsorkesterved landsstævnet i november 1982.75. DENGANG I BETHLEHEMI brev af 25.6.1981 skrev Jens Rossel bl.a.: ”Det var med stor glæde, vierfarede, at du var interesseret i at sætte musik til Dengang i Bethlehemtil Århus By-Orkesters familiekoncerter i Århus og i Herning d. 19. og 20.december i år. (...) Vi ønsker et værk for fortæller, børnekor og orkester.(...) Hvad orkestret angår, så bestilles værket nok af et professionelt symfoniorkester,men derfor skal der ikke komponeres med professionellemusikere for øre. Det er tanken, at skoleorkestre og andre børneorkestresamt amatørorkestre også skal kunne opføre værket. (...) Idéens ophavsmand,Blanka Himmer, solocellist i Århus By-Orkester: ”Jeg (...) har enforestilling om en kammerorkesterbesætning, således at også elever påmusikskoler kan opføre værket. Noget meget lyst og enkelt.” (...) BlankaHimmer forestiller sig følgende besætning: 6 førstevioliner, 4 andenvioliner,3 bratscher, 3 celli, 2 basser, én af hver træblæser, 1 horn, 1 trompet,lidt slagtøj (ikke pauker og store trommer).”Det første, jeg gjorde, var at skrive en melodi, der passede til Møllehaves67

versemål. Det voldte vanskeligheder. Jeg var vant til, at når jeg arbejdedemed en tekst, så kom der nogle toner inde i mit hoved. Det gjorde der ikkeher. Senere læste jeg en udtalelse af Møllehave, hvor han sagde, at hanikke var musikalsk. Jeg tror, at det er en væsentlig forklaring på, hvorforder ikke skete noget inde i mit hoved. Jeg har senere haft de samme problemermed tekster af Grundtvig.Det lykkedes mig at få skrevet en melodi, der dækkede to vers. Af tekstens21 vers ledsages de 14 af enten a-delen eller b-delen af melodien,først spillet af violiner. Alle blæserne får i løbet af stykket spillet enten helemelodien eller en af delene.Orkesterbesætningen blev, som Blanka Himmer foreslog den: Seks blæsere(fløjte, obo, klarinet, fagot, horn, trompet). En smule slagtøj, nemligklokkespil (én tone), bækken og håndtromme. Strygere som foreslået,dog kun 1 kontrabas. Eneste tilføjelse er en harpe.For at korstemmen kunne få et rimeligt omfang, ønskede jeg lidt ekstratekst fem steder i forløbet, og Jens Rossel skrev til Møllehave med anmodningherom. Og så ventede jeg. Jeg havde i avisen læst, at Møllehave,der var medforfatter til den satiriske tv-serie, der blev sendt dengang,sommetider blev låst inde af sine kolleger for at tvinge ham til at kommemed sine bidrag i rette tid. Så jeg var lidt spændt på, hvordan det skullegå, men endelig kom de ekstra tekster, og jeg kunne gøre kompositionenfærdig.Man havde spurgt skuespiller Aksel Erhardtsen, om han ville være fortæller,men han havde ikke tid. Nu blev det Anette Faaborg, der fik rollen,og hun blev også brugt ved andre senere opførelser. Hun gjorde det heltfint, men ville ikke, som jeg bad om det, recitere i nærheden af melodirytmen.De forskellige opførelser, jeg har hørt, har alle været med kvindelig fortæller.Jeg ville meget gerne have hørt det med en mandlig fortæller, blandtandet fordi kvindestemmen nogle steder bliver dækket af musikken. Dervil jeg tro, at mandsstemmen lettere skiller sig ud.Uropførelsen fandt sted i Herning d. 18. december 1981, og koncertenblev gentaget i Århus dagen efter. Børnekorene var lokale, så det var korfra Herning på førstedagen og kor fra Århus på andendagen. Jeg kom til68

opførelsen i Århus, og det samme gjorde Johannes Møllehave. Vi fik trykkethånd ved fremkaldelsen på tribunen, og jeg havde håbet at få snakketlidt med ham bagefter, men Ole Schmidt, der var koncertens dirigent,havde inviteret Møllehave med hjem til sig efter koncerten, men ikke inviteretkomponisten med, så det blev ikke til noget.John Christiansen skrev, at musikken var stemningsfuld og smuk, mensyntes godt, at jeg kunne have varieret den lidt mere. Jeg havde holdt migtil Blanka Himmers ønske om noget meget lyst og enkelt.Året efter kom ’Dengang i Bethlehem’ i tv, udsendt 1. juledag kl. 23.15 oggenudsendt d. 29. december kl. 17.25. Desværre havde man ikke gjortdet oplagte, nemlig at vise et krybbespil sammen med musikken og oplæsningen.Udgangspunktet for Møllehaves tekst er en lille børnebilledbog,først udkommet i England med titlen ’The Christmas Pageant’, altsåJulefestspillet. I tv så man kun orkestret og Anette Faaborg som fortæller.Mulighederne for at skabe en spændende udsendelse for børn (og voksne)blev altså slet ikke udnyttet, men havde naturligvis krævet et nogetandet budget.I 1984 fik Årslev kommunale Musikskole skabt en opførelse under min direktion.Vi fik nu vist, at en musikskole i samarbejde med amatører kunnerealisere værket. Samtidig fik jeg gennemført nogle ting, som ikke varblevet til noget i den professionelle udgave. Den indledende fløjtesolo,der præsenterer melodien, det hele er bygget over, står i partituret for piccolofløjte.Men her blev den spillet af sopranblokfløjte, og den spillende,en af musikskolens elever, var skjult. Allerhelst ville jeg have, at melodienskulle komme oppefra og dale ned over tilhørerne, men det kræver etkirkerum.Harpestemmen blev udført af en guitargruppe, og det fungerede udmærket.Og så blev krybbespillet koblet på. Desværre havde jeg så travlt med atstyre orkester og kor, så jeg slet ikke fik set noget af krybbespillet.I 1988 var der opførelser med Esbjerg kommunale Musikskole i Grundtvigskirkenog Sædden Kirke. Den sidste blev optaget af det lokale tv ogsendt juleaften. Jeg fik et videobånd og kunne se, hvordan krybbespilletfungerede sammen med orkester, kor og fortæller.69

I 1989 indspillede Erling Kullberg en juleplade med Randers Byorkester.Sammen med Randers Realskoles Kor kom der en meget tilfredsstillendeoptagelse af ’Dengang i Bethlehem’ ud af det. Pladen kunne høres iradioen juleaften kl. 20.30.Både i Esbjerg og i Randers var Anette fortæller. I Årslev var det en lokallærer, der også stod for korindstuderingen.I 1998 var der en opførelse i Viborg, som vi var oppe at høre. Jeg huskerisær, at korets klang i kirkerummet skabte en fin atmosfære. Det varLisbeth Munks elever fra musikskolen, kaldet Syngesildene. Lisbeth selvmedvirkede som fortæller.76. FORSPILAOF i Esbjerg bad mig i 1981 skrive et kort stykke for blæseorkester,jeg kan ikke huske i hvilken anledning. Jeg skrev et stykke af lidt over 2minutters varighed. Det kan spilles af brass band, men jeg har desudentilføjet ad libitum-stemmer for fløjte og 3 klarinetter.77. MANDSKORSANGEDe syd- og vestjyske mandskor bad mig skrive først en, senere fleremandskorsange til tekster af Thøger Larsen. Det blev til ’Fire strofiskesange’, skrevet i 1980 og 1982.78. SARVIG-SANGEJeg har meget få breve liggende, der indeholder en reel bestilling. Jeg måkonstatere, at langt de fleste bestillinger er foregået over telefonen og aldrigblevet formuleret skriftligt. Det gælder også de ’Fire sange’ til teksteraf Ole Sarvig, som jeg i 1982 skrev til Grevekoret. Det var koret, der kommed teksterne til mig, og jeg har vel haft muligheden for at vælge mellemflere tekster. I hvert fald blev det til fire sange af forskellig længde, karakterog kompositionsteknik. Sangene belyser hinanden og skal opføressom en helhed.79. VILDERING KONGESØN OG MISERI MØI årene 1981-83 forsøgte Esbjerg at skabe tradition for en årlig festuge,men det kneb vist med tilstrækkeligt publikum, og forsøget blev stoppet.I Esbjerg Ugeavis fra d. 11. oktober 1983 stod der om festugen, at kvalitetenhavde været helt i top, men at interessen generelt havde været fordårlig – efter manges mening på grund af for høje billetpriser.70

I 1982 havde man sat Benjamin Brittens ’Noahs Ark’ på programmet. Mereend 100 børn, 140 voksne korsangere og et 70 mands orkester medvirkede.Som voksensolister deltog 3 sangere fra Den Jyske Opera. NielsPihl instruerede, Gunnar Tagmose dirigerede med Per Günther som assisterendedirigent for børnekoret. På flere skoler havde man i formningstimernelavet masker og kostumer til dyrene i arken.Et glimrende initiativ til at få en masse børn, amatører og professionelletil at arbejde sammen. Men det blev et meget dyrt arrangement, og detsceniske resultat blev noget skuffende, bl.a. på grund af, at man havdevalgt at lægge opførelsen i Stadionhallen. Der skulle plads til, men her varfor meget plads i et rum helt uden teatermæssig atmosfære. Skulle manhave et lignende arrangement i festugen i 1983, måtte det ikke koste såmeget, og det skulle meget gerne være mere vellykket som teaterforestilling.Allerede i november 1981 havde jeg et møde med Kaj Tagmose, sombagefter formulerede et forslag til arbejdsgruppen for festugerne om, atjeg skulle skrive musik til et syngespil, som skulle uropføres i festugen1983.I februar 1982 godkendte arbejdsgruppen forslaget, og jeg måtte i gangmed at finde ud af, hvad der skulle være forlæg for syngespillet.Helt fra jeg var barn, havde jeg været fascineret af folkeeventyret om VilderingKongesøn og Miseri Mø, og jeg havde haft lyst til at sætte musik tildet. Nu skulle det prøves.Lektor Erik H. Madsen, der havde været instruktør på ’Ingen mad i dag– men i morgen’, gik med på at skrive teksten, indimellem at han skulleudgive Euripides-tekster og muligvis lynoversætte en fransk 1400-talskomedie”fra før den tid, hvor de kunne skrive ordentligt fransk”. Jeg gikpå biblioteket og fandt fem versioner af eventyret, som jeg overgav til ErikH. Madsen, idet jeg gjorde rede for, hvad jeg i hvert fald ville have med.Hjemmefra kendte jeg ’Danske Sagn og Æventyr’, udvalgt af Axel Olrik ogillustreret af Niels Skovgaard, som var gift med min farmors kusine Ingeborgog gudfar til min storebror Helge. Jeg mener, at Helge fik eventyrenei dåbsgave, men den fuldstændige samling kom først i 1929.I det store og hele brugte vi Axel Olriks version, dog med én væsentlig71

ændring, hentet fra en af de andre eventyrsamlinger, nemlig en del afslutningen, hvor Miseri Mø siger: ”Trold flyv bort og yngel følg trold, ej erjeg mere i troldens vold!” Og eventyret fortsætter: ”I det samme sprangalle vinduer op, der kom et sus, så alle lysene blafrede. (...) De så alle tolådne udyr med haler flyve (...) og så fløj de ud gennem vinduerne.”Naturligvis skulle alle Miseri Møs tolinjede trylleformularer med i teksten,og forskellige andre detaljer i eventyret skulle citeres direkte. De blev i tonesætningenforbundet med motiver, der blev de væsentligste byggesteni kompositionen.Alle tryllerierne i eventyret skulle med, det måtte være instruktørens opgaveat finde ud af, hvordan de skulle realiseres på scenen.Jeg var optaget af at få så mange som muligt af børn og amatører medi forestillingen. Et stort børnekor fra fem af byens skoler medvirkedesom fortællende element, og jeg sørgede for, at korets tekster kom medi programmet sammen med det øvrige handlingsreferat. Et enkelt stedafløstes børnekoret af Byens Barber-shop (3- og 4-stemmigt mandskor)med en altstemme (konservatoriestuderende) ovenover. Så fik vi ogsådem med.Orkestret bestod bl.a. af konservatoriets studieorkester, musikskolensungdomssymfoniorkester og medlemmer af Esbjerg Brass Band og komop på omkring 50 medvirkende. Besætningen er følgende:4 fløjter2 oboer4 klarinetter2 fagotter4 horn2 trompeter2 althorn1 basun2 tubaerSlagtøj: 5 gange 3 trommer, 5 bækkener, stortromme, gong, tempelblok,flexatone, sirene, pistol, klokkespil, rørklokker, xylofon, steel-drumStrygereDe eneste syngende skuespillere er hovedpersonerne. I et notat har jegskrevet: ”Eneste egentlige sanger er Vildering. Miseri Mø skal have ’naturstemme’”. De to roller blev udført af sangstuderende fra konservato-72

iet. De øvrige voksenskuespillere var fra Esbjerg Amatørteater. (Det vil iøvrigt være godt, om hingsten kan synge noget, der minder om det, derstår i partituret.)Stykket blev opført på en simultanscene. Slottet var placeret i baggrunden,midt på scenen. Til venstre, set fra tilskuerne, lå hønsepigens hus,til højre troldens bolig med fåresti og stald. Alle andre lokaliteter, hvorhandlingen foregik: mosen, skoven osv., måtte placeres der indimellem.Flugtruten kunne godt have brugt mere plads, men publikum sadså tæt, så det var vanskeligt at inddrage tilskuerrummet. Stykket sluttermed, at alle festdeltagerne med Vildering og Miseri Mø i spidsen danseri en lang kæde. Jeg havde skrevet et dansestykke med Miseri Møstrylleformular som hovedmotiv og forsynet det med repetitionstegn, idetjeg havde forestillet mig, at dansekæden skulle sno sig ind og ud mellempublikum. Men det var der slet ikke plads til, så jeg strøg omgåenderepetitionstegnet.Stykket begynder med, at koret synger om en konge, der er ude på jagtmed alle sine riddere og svende. Jeg havde skrevet to signaler, naturligvisinden for naturtonerækken, men for at skabe virkningen af en massesignaler rundt omkring fra, lod jeg dem spille i fem forskellige tonearter.To trompeter spiller i As-dur, fire horn spiller i F-dur og C-dur, to althornspiller i Es-dur, og en basun spiller i B-dur. Hver messingblæser er ledsagetaf enten bækkenhvirvel eller hektiske rytmer på tre trommer, så 9blæsere og 9 slagtøjspillere er i gang. Helst ville jeg placere dem 9 forskelligesteder i rummet, men det ville kræve lang indstuderingstid, så detmåtte jeg opgive.Mens koret synger, at ”det blev aften, og kongen for vild”, bliver signalernegradvist fjernere og forsvinder til sidst. Samtidig skildrer strygernemørket og tågen, der kommer. Efterhånden, som alle strygerne kommeri gang, opstår der en dyb 9-stemmig akkord, udført af 4 kontrabasser og4-5 celloer. Over dem spiller 2 celloer, 2 bratscher og 10 violiner i roligebevægelser. Hver vælger sit eget tempo, så det samlede resultat bliverkonturløst.Koret er udeltagende, refererer bare, hvad der sker, på sin sædvanligemuntre melodi. At koret er udeltagende, gælder dog kun dette afsnit.Hele partituret kom til at fylde 124 A3-sider. Nogle steder blev der plads73

til illustrationer. Kirsten skabte nogle linoleumstryk, der passede fint tileventyrstemningen.Mit arbejdstimetal til komposition, udarbejdelse af partitur og stemmematerialesamt ledelse af prøver og opførelser kom til at ligge op imod de1000 timer. D. 8. og 9. oktober 1983 var der opførelser for fulde huse ogmed megen glæde hos både medvirkende og publikum (citater fra senerebrev).80. BØGELUNDENI forbindelse med Grundtvig-året 1983 havde DR’s musikafdeling et fællessangsprojektog bestilte hos mig en melodi med klaverledsagelse tildigtet ’Bøgelunden’. Den blev sunget på Grundtvig-højskolen i Hillerød d.10. november og udsendt dagen efter.81. DEN BAGVENDTE VISEI maj 1983 ansøgte Rødovre kommunale Musikskole Statens Kunstfondom penge til honorering af otte komponister. I ansøgningen skrives bl.a.,at Rødovre har 16 overordnede ensembler, men derudover foregår der– decentralt på otte folkeskoler – sammenspils- og sangaktiviteter i såvelfolkeskole- som musikskoleregi. Kompositionerne tænkes skrevet forsidstnævnte ’ensembler’ efter en folkeskole-musikskole-samarbejdsmodel.Jeg skulle skrive til Islev skole, og stykket skulle skrives for fire grupper:Kor, blokfløjter, violiner og guitarer. Hvad jeg ikke havde prøvet før, skulleprøves nu, nemlig at skrive de enkelte stemmer i forskellige vanskelighedsgrader.Det var vigtigt, at der var nogle meget lette stemmer, mende ret få medvirkende, der kunne noget, skulle også have mulighed for atvise det.Jeg havde tidligere brugt tekster fra Benny Andersens samling af danskebørnerim og remser. Nu kiggede jeg i hans tilsvarende samling af udenlandsketekster, som han havde oversat, og besluttede mig for en svensksang, ’Den bagvendte vise’. Jeg havde fået at vide, at jeg kunne regnemed et vældig godt pigekor og så nogle, der ikke kunne så meget. Jegskrev så for to kor, hvor kor 2 kun synger omkvæd, mens kor 1 udover atsynge hele teksten 1-stemmigt også har 3-stemmige afsnit.Jeg havde kort tid forinden hørt Margrethe Enevold arbejde med et pige-74

kor og lagt mærke til, at det var utroligt, hvor højt hun kunne få dem op,bare de ikke selv vidste det. Nu lod jeg øverste stemme lige runde dethøje h i slutningen af stykket.Lidt om instrumentalstemmerne:Blokfløjtesatsen er 3-stemmig. 3. stemme er kun med to forskellige toner.Der er også 3 stemmer til violinerne. 3. violin spiller på løse strenge, desudenbruges tonen b og et enkelt sted c (1. og 2. finger på A-strengen).Til guitarerne er der ikke mindre end 10 stemmer, 10. stemme dog forel-bas eller kontrabas pizz. Kun 1. og 2. stemme er rytmisk-melodisk bevægede,3. og 4. stemme har to toner pr. takt, de øvrige stemmer kun en.Flere af stemmerne kan dog rytmiseres. 5. stemme er den enkleste, kunfire forskellige toner, alle på 1. streng.Midt i stykket er der et afsnit for to blokfløjter, en violin og en guitar. Herskal de dygtigste af de medvirkende vise, hvad de dur til.En kommunal sparerunde spændte ben for de opførelser, der skulle haveværet afholdt i 1984 i forbindelse med musikskolens 10 års jubilæum.Men i slutningen af april 1985 blev – i samarbejde med Københavns Radio– fire af værkerne opført i Radiohusets koncertsal. Komponisterne varLars Heegaard, Thomas Koppel, Fuzzy og Peder Holm.Anmelderen i Rødovre Avis skrev om Thomas Koppels og mit stykke, atde er forudsigelige. Jeg havde da heller ikke på nogen måde forsøgt atvære original i ’Den bagvendte vise’. Det drejede sig først og fremmestom at sørge for, at både de, der kunne noget, og de, der kun kunne lidt,kunne være med. Der var da også 130 medvirkende. Flot fra én skole.D. 9. juni og d. 25. august kunne man høre de fire værker i DR’s program2.Odder kommunale Musikskole havde ’Den bagvendte vise’ på programmetved sin forårskoncert d. 12. april 1986. Jeg dirigerede både den og’Sammusik II’.82. KANON FOR INDTIL 12 CELLIMin første tanke, da Hans Erik Deckert bad mig skrive en 12- stemmigkomposition til sit dansk-tyske celloensemble, var: Hvad hvis bare én cellistbliver syg. Så kan man ikke spille stykket.75

Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ville skrive en kanon for indtil 12 celli. Forat bevare et komplekst lydbillede valgte jeg at sige, at der skulle væremindst seks medvirkende.Tre steder i forløbet ønskede jeg at udtynde satsen for ikke at tilsløre formeget, at et nyt afsnit var ved at begynde. Det skete ved, at hver enkeltstemme havde et antal takters pause. For at bevare satsens tæthed skullepauserne afkortes, jo færre medvirkende der var. Således skulle derholdes fire takters pause, hvis 12 eller 11 stemmer var besat. Var der kun10, 9 eller 8 celli med, skulle pauserne være på tre takter, mens 7 eller 6celli skulle yderligere afkorte pauserne til to takter.Første afsnit begynder med et dansende 2-toners motiv i ret lyst leje.Efter en udtynding begynder andet afsnit i et dybt leje, domineret af legatospili svag nuance. Tredje afsnit, der følger efter endnu en udtynding, ergennemført flageoletspil. Det lyder ret fantastisk med en 12-stemmig flageoletsats.Fjerde afsnit følger umiddelbart efter – flageolet-satsen er sågennemsigtig, så udtynding er unødvendig. Her hører vi col legno-kvintolerog glissader, senere kommer brede akkorder og pizzicati med ekkovirkning.Efter en sidste udtynding er vi nået til finaleafsnittet med hidsigt16-delsspil og hamrende 8-delstonegentagelser. Til allersidst styrter allecelli ned mod den løse C-streng, hvor vi slutter.I mine kompositioner har jeg altid - bortset fra små episoder med improvisation- haft fuld kontrol med alle detaljer. Men her er den 12-stemmigesats så kompleks, så jeg adskillige steder har opgivet at styre alle detaljerog i stedet arbejdet på at få de ting frem, der skulle høres.Af det materiale, jeg har liggende, kan jeg se, at værket blev uropført iTyskland i 1984. Dansk førsteopførelse kom i 1987 på Koldinghus ogdagen efter i Århus Domkirke. I 1989 blev ’Kanon’ spillet i hvert fald iTyskland (ensemblet hed nu Cello Akademi), og i 1990 var den med påen større turné: Syv koncerter i Tyskland (bl.a. i Bonn og Berlin), to i Danmark(Tivoli og Århus Musikhus) og en i Sverige (Göteborg).Adskillige gange har Hans Erik efter mit ønske først spillet ’Kanon’ 1-stemmigt. Så bliver publikum klar over, hvad de skal lytte efter.I 2002 tog Cello Akademiet til Argentina, og det var meningen, at ’Kanon’skulle spilles. Af økonomiske grunde kom kun 10 cellister af sted, og nu76

var chancen der for at spille værket for en mindre besætning. Desværreblev det ikke til noget, den lille suite fra 1956 kom i stedet for på programmet,og jeg fik en optagelse, måske fra Santiago i Chile (eneste koncertuden for Argentina). Jeg har i hvert fald et program derfra. Der står, at jeger elev af Gustav Holst og Arthur Honegger (!).83. DVÆRGEN OG ANDREI partituret til ’Dværgen og andre’ står der følgende:”Komponeret efteråret 1984 til Esbjerg kommunale Musikskoles Ungdomssymfoniorkester,med støtte fra Statens Kunstfond.Varighed: ca. 7 minutter.Satser: 1. Den lille dværg. 2. Thor af Hafsgård. 3. Den ømskindede brudgom.Besætning: 2 fløjter, 1 obo, 2 klarinetter, 1 fagot, 2 horn, 2 trompeter, 1basun, violin 1-3 (3. violinstemmen kan også udføres af bratsch), cello(undertiden delt), kontrabas.En slagtøjstemme ( 2 trommer, 2 tempelblokke eller træblokke, bækkenog evt. pauke) er udformet efter rentegningen af partituret.Obo, fagot, kontrabas og slagtøj kan evt. undværes.Værket er skrevet ud fra mit kendskab til orkestrets formåen og bestillerensønske om benyttelse af danske folkemelodier. De to første satsersmelodier er hentet fra DANMARKS GAMLE FOLKEVISER (...). Den ømskindedebrudgom kan bl.a. findes i Edition Egtveds 555 sange.”Ungdomssymfoniorkestret uropførte værket i Ungarn. Den danske førsteopførelsefandt sted i Esbjerg d. 5. maj 1985, hvor jeg dirigerede orkestret.Der var forskellige, der var interesserede i værket og bestilte opførelsesmaterialehos mig. Af de sedler, jeg har liggende, kan jeg se, at jeg harsendt partitur og stemmer til Jysk Akademisk Orkester, Fredericia Musikskole,Gentofte Amatørsymfoniorkester og Vestbirk Højskole, hvor JensGrøn har fortalt mig, at han har brugt det en del. Også Dansk AmatørOrkester Samvirke fik materialet. I 1992 havde Årslev Musikskole det påprogrammet.I 1995 havde Bornholmske Musikamatører 50 års jubilæum. En bornholmsktrompetist havde indstuderet min trompetconcertino, og manspurgte mig, om jeg havde et værk, de kunne spille foruden concertinoen.Jeg foreslog ’Dværgen og andre’. Det blev arrangeret, at jeg fik hørt77

en prøve (fløj derover og tog natbåden tilbage), og begge værker kom tilat fungere udmærket.84. J.P. JACOBSEN-SANGEI et brev, dateret d. 23.10.1984, skrev Jørgen Munk bl.a.: ”Det ligger sådan,at det den 30. april 1985 er 100 år siden, J.P. Jacobsen døde. J.P.Jacobsen-selskabet, som jeg er formand for, markerer dagen på forskelligmåde, blandt andet ved udgivelsen af et større bogvæk med bidrag fraadskillige fremtrædende europæiske litteraturfolk. Ved samme lejlighedhavde jeg tænkt mig, at Nordvestkoret, som jeg er dirigent for, skulle uropføre’Fire korsatser af Peder Holm til tekster af J.P. Jacobsen’.Koret er af rimelig standard. Eksempelvis synger vi om 14 dage Brittens’Rejoice in the Lamb’ og Carl Nielsens to sidste motetter. Resultatet bliverret godt, men de ligger i overkanten af, hvad koret formår. Jeg forestillermig, at J.P.J.-satserne overvejende vil være strofiske eller strofisk-varierede,men naturligvis helt overvejende bestemt af, hvad teksten fristerdig til. (...) (Jeg) skønner, at det ikke skulle være umuligt, at sådanne firesatser kunne foreligge til 1. januar!?”D. 10.1.1985 sendte jeg de fire korsange til Jørgen Munk og skrev: ”Musikkener ikke blevet helt så enkel, som jeg havde regnet med; den jacobsenskeunderfundighed tvang også musikken ind i lidt mere kompliceredebaner. Men jeg håber, det går. Anmodningen om en strofisk sang er imødekommeti En vidtstrakt hede, hvor 1., 2. og 5. vers har samme musik,medens 3. og 4. vers synges lidt hurtigere og kraftigere og med forskelligemindre ændringer.Evig og uden forandring er måske den vanskeligste af de fire korsange,men der skal I være opmærksom på, at langt det meste af satsen er gennemførtstrengt kanonisk (omend i forskellige lejer). Det vil derfor nokvære klogt at starte med, at alle synger den samme stemme.”Vi blev indbudt til at deltage i J.P. Jacobsen-selskabets mindedag d. 30.april, kørte til Thisted og fik hørt uropførelsen af sangene.Allerede i juni blev de igen opført. Nu var det Det Fynske Musikkonservatoriumskor med Ole Wierød som dirigent, som sang dem ved konservatorietsafslutningsfest. Dog uden den sidste sang, hvis ateistiske tekstvar den stærkt troende Ole Wierød så meget imod, at han ikke ville havemed den at gøre.78

85. CACCIAI programmet til Odder Musikforenings koncert d. 12.5.1985 står der: ”Musikforeningentakker de medvirkende ’lokale’ kunstnere, som igen i år gørsæsonafslutningen festlig for os.Publikums forventninger bliver år efter år større og større på grund afjeres indsats, og alligevel lykkes det jer hver gang at indfri disse forventninger.Ikke mindst gælder denne tak Erik Kaltoft, der som sædvanlig er initiativtagerenog den ansvarlige for hele viseaftenens afvikling.”Det drejede sig om en række sangere tilknyttet Den Jyske Opera, somalle stammede fra Odder-egnen.2. afdeling af koncerten bestod af uddrag af Carl Nielsens Maskarademed Erik Kaltoft som fortæller og akkompagnatør.Om 1. afdeling stod der i programmet kun: Sange, viser m.m. M.m. dækkedebl.a. over en uropførelse, idet Erik Kaltoft havde bedt mig om atskrive et stykke, han kunne spille ved koncerten.Jeg havde ikke skrevet noget større for soloklaver siden sonaten fra 1951,som Herman D. Koppel spillede i radioen. Forskellige ting fra 1940’erneominstrumenterede jeg, da jeg ikke syntes, at de var spændende nok iklaverudgaven. Og så var der de tre små præludier fra 1971, som vartænkt som pædagogisk musik. Men når en kapacitet som Erik Kaltoft badmig skrive, så måtte der ske noget.Da jeg arbejdede med det 12-stemmige cellostykke, blev jeg optaget afde muligheder, der var i den mangestemmige gennemførte kanonsats,bl.a. de gradvise overgange fra et afsnit til et andet.Nu skrev jeg et klaverstykke i tre afsnit i henholdsvis 7/4, 5/4 og 7/4-takt.Første afsnit forløber som en 6-stemmig kanon, andet som en 4-stemmigog det afsluttende korte tredje afsnit som en 5-stemmig kanon. I takt 31forudgriber venstre hånd afsnit 2, der begynder i næste takt. I takterne 57og 58 færdiggør de sidste stemmer fra afsnit 2 sig, mens de første stemmeri afsnit 3 begynder.Det er klart, at et stykke, der skal kunne spilles af 1 musiker, ikke kanindeholde så meget stof, som når der er 12 musikere. I første takt er der79

kun 1 tone. Lige inden anden takt begynder, kommer tone nr. 2 og i tredjetakt tone nr. 3. Alt liv ligger i det rytmiske.Fjerde takt tilføjer endnu 2 toner, femte takt 1 og sjette takt 3. Således er9 af de 12 toner til stede i sjette takt.Første afsnit slutter i klaverets allerhøjeste leje, til gengæld begynder andetafsnit i det allerdybeste leje. Det udvikler sig til noget toccataagtigt32-delsspil i fortissimo. Til sidst tynder det ud og fører til det afsluttendeafsnit, der nærmest er begyndelsen af første afsnit spillet bagfra. Såledesindeholder femtesidste takt de samme 6 toner som første afsnits femtetakt. I tredjesidste takt er vi nede på 3 toner, næstsidste takt kun 2, og isidste takt slutter vi af med den tone, hele stykket begyndte med.Jeg følte trang til at skrive et ’partitur’, så man kunne læse, hvordan stykketer blevet til. I partituret står hver takt på 1 system og læses således:Takt 1 er takt 1 i partituret, takt 2 er takt 1 og 2, takt 3 er takt 1, 2 og 3 osv.Takt 6 er takt 1-6 i partituret. Takt 7 er takt 2-7 osv. I andet afsnit læses 4takter sammen, i tredje afsnit 5.Da jeg ikke ville bruge titlen Kanon igen, valgte jeg en anden gammel titel:Caccia.Kaltoft spillede naturligvis stykket meget overbevisende. Ved en biennalefor ny musik nogle år senere satte han det på programmet. Forindenhavde jeg ham i telefonen. Han fortalte med harme i stemmen, at MogensAndersen havde forsøgt at overtale ham til at spille noget andet.I 1988 skulle 100-året for Nordiske Musikdage fejres, og Sverige var værtsland.Man besluttede fra svensk side at lade en international jury udvælgeværkerne i stedet for de forskellige landes komponistforeninger.Jeg havde prøvet at få komponistforeningen (den danske) til at interesseresig for ’Caccia’, men uden held. Nu sendte jeg værket til juryen ogfik det antaget.Jeg tog til Stockholm under musikdagene og fik hørt opførelsen. Densvenske pianist var udmærket, men ikke så god som Kaltoft.80

I 1997 gav den svenske pianist Hans Göran Elfving en koncert på NordensBiskops-Arnö med værker fra de fem nordiske lande. Det danskeværk var ’Caccia’.86. HEDEBYS GENGANGER (SAMMUSIK VI)Om det næste værk skrev jeg d. 8.9.1985 følgende som en orientering tilde mange musikskolelærere, der skulle involveres:”Det begyndte med en telefonopringning fra Peder Hansen,efterfulgt afet møde, hvor også Olaf Hermansen og Arne Skyggebjerg var med. Denskriftlige aftale, som senere fulgte, formulerer musikskolens og forældreforeningensønsker på denne måde: ”Komponisten Peder Holm komponererpå bestilling af Forældreforeningen ved Kolding Kommunale Musikskoleet værk (...). Kompositionen skal være udført således, at allemusikskolens elever kan deltage i opførelsen af den. Den opbygges omkringmusikskolens forskellige ensembler og orkestre, men dog således,at også de elever, der ikke indgår i disse grupper, får lejlighed til aktivdeltagelse i opførelsen af stykket (...).De tilsvarende værker, jeg tidligere har skrevet til andre musikskoler, ergået ud fra ønsket ’så mange som muligt af musikskolens elever skalmedvirke’, og det er blevet til 200-300 medvirkende. Her er ønsket ’allemusikskolens elever’, hvilket gør opgaven noget vanskeligere. Jeg er hellerikke sikker på, at den på dette tidspunkt er løst 100%, men når allestemmerne er blevet fordelt, må vi se på, om der endnu er nogle, der erubeskæftigede, og finde ud af, hvad vi skal gøre ved det.Den besætning, jeg i løbet af udarbejdelsen af værket nåede frem til, skaljeg nu gøre rede for. Det var lidt af et problem, hvordan partituret skulleopstilles mest overskueligt, men resultatet blev følgende:Kæmpeorkestret er opdelt i tre store grupper. Nederst har vi gruppe 3,symfoniorkestret, omfattende både ungdoms- og junior-symfoniorkestret.Der er 2 stemmer for hver slags træblæser, og jeg regner med, at de fordobles,så man f.eks. kan have 5 fløjter, 2 oboer (eller flere), 5 klarinetterog 4 fagotter. Messingstemmerne er 4 horn, 3 trompeter, 3 basuner og1 tuba. Slagtøjet er pauker og måske lidt mere samt marimba. Strygernehar 3 violinstemmer, bratsch, cello og kontrabas.Gruppe 2 omfatter specialgrupperne: Consort, guitar, accordeon, sax, 6-hændigt klaver og kor.Gruppe 1 skulle så gerne omfatte alle andre. Jeg har skrevet følgendestemmer:81

Blokfløjter (2 sopran og 1 alt)Trommer og diverse uspecificeret slagtøjKlokkespil (undertiden 3 stemmer)Ukulele og guitarAccordeonFløjte (3 stemmer)Klarinet (3 stemmer)Trompet (2 stemmer)Strygere (3 violiner og cello)Og så noget meget vigtigt: Rørklokker, 4 forskellige toner. I tv sås og hørtesfor nylig et stykke af Per Nørgaard, hvor der blev spillet på metalrør,smukt blå- og rødmalede. Men allerede i 1962 skrev jeg et syngespil, hvorder skulle bruges rørklokker, som vi ikke havde. Vi fik så et VVS-firma til atforære os nogle rør, som blev savet i rette længde, så de gav de ønskedetoner. Jeg vil gerne have rigtig mange af sådanne rør, de er vigtige for effektenaf stykkets begyndelse og slutning.Som overgang til at fortælle om selve musikken skal jeg nævne et velkendtproblem: Hvordan forene de kryds-orienterede og de b-orienteredeinstrumenter? Den gamle melodi, som værket er bygget op om, ogdenne melodis placering for blokfløjter fik væsentlig indflydelse på valgaf hovedtoneart: e-mol. Det kom til at gå ud over klarinetterne. Jeg harskrevet for B-klarinetter, men stemmerne ville være nemmere at spille påA-klarinetter (med notation ½ tone højere). De steder, hvor messingblæserneog saxgruppen optræder solistisk, har jeg skiftet til mere taknemmeligetonearter.Taktarten, bestemt af hovedmelodien, er 6/8. Der kan være en del af deyngste elever, der endnu ikke er nået frem til den taktart, men jeg håber,det klarer sig. Klokkespillene spiller kun på taktslagene. Jeg har specielttaget højde for, at gruppe 1-strygernes rytmer ikke skal volde strøgmæssigeproblemer.Og nu til melodien. Da jeg skulle i gang med denne opgave og søgte efteret udgangspunkt, følte jeg det naturligt at undersøge, om der skulle eksisteregamle melodier med tilknytning til Kolding. Jeg gennemså derforde melodihefter, der er udgivet i forbindelse med det store videnskabeligeværk ’Danmarks gamle Folkeviser’ (påbegyndt af Svend Grundtvig ogafsluttet i 1970’erne efter ca. 120 års arbejde). Jeg fandt én melodi, optegneti Kolding. I heftet er der 3 versioner af melodien, og jeg har valgt82

at bruge Evald Tang Kristensens version, uanset nogle mener, at han harskrevet forkert. Men den melodi, der er kommet ud af det, er efter minmening langt mere spændende – og tonalt i bedre balance – end de andreversioner. Under alle omstændigheder – her er den melodi, jeg harbygget værket op over.Teksten er en barsk historie, som kun minder alt for meget om hændelser,som aviserne også i vore dage ynder at underholde sine læsere med.Oversigt over værket:Domineret af rørklokkerne høres 4 toner i faldende bevægelse: e,d,h,a.De 4 toner viser sig at være basstemme og en melodisk stemme i dybeklarinetter mellemstemme til første præsentation af hovedmelodien (fløjteri dybt leje).Strygerne præsenterer melodien i overstemmen og i basstemmen. Så erdet træblæsernes tur, assisteret af enkelte messingblæsere. Vi hører melodieni solotrompet og senere som mellemstemme i oboen.Messingblæserne dominerer det næste forløb, hvor vi er moduleret til enb-toneart. Alle 4 horn unisont har melodien.Vi har nu hørt symfoniorkestrets tre grupper, og en længere afspændingmed modulation tilbage til hovedtonearten fører os til gruppe 1-strygerneog klokkespillene . Alt-blokfløjter spiller melodien.Værkets anden del er korets (med evt. solosang). Vi får hele historien,akkompagneret af specialgrupperne, først consort, så guitar, accordeonog til sidst sax. Her lægges det hele af hensyn til sax’erne ½ tone op, etbilligt trick, jeg forsøger at sløre i overgangen. De sidste vers ledsages afstrygere og træblæsere fra symfoniorkestret, og en afspændingsdel førerfrem til værkets tredje og sidste del, som indledes af klavererne. En storstigning fører os til hovedmelodien, og NU ER ALLE MED. Der sluttesmed begyndelsens 4 toner og et punktum.Stykket er på ca. 560 takter og varer henved 16 minutter.Endelig ang. vanskelighedsgrader: Det kan være nødvendigt nogle ste-derat handle efter devisen ’Der er ikke noget, der er så svært, at det ikke kanspringes over’. Jeg tænker bl.a. på ukulele- og guitarstemmen, hvor der ernogle akkorder, som kun de mere drevne kan klare. De andre venter pænt,til a-mol akkorden kommer. Andre steder kræver måske en ændring af detforeliggende stof. Og er der nogen, der synes, det er for let, så finder visagtens ud af det. Det er ikke svært at gøre tingene vanskeligere.”83

Det blev et vældigt partitur, hvor de sidste sider var på 68 systemer. Detmåtte skrives på 3 A3-ark i forlængelse af hinanden, sådan så den enkelteside var 30x126 cm. Det var naturligvis fuldstændig uhåndterligt ogmåtte formindskes meget.I programmet står der, at de medvirkendes antal var 965. Helt så mangeblev det vist ikke til, men omkring 900 skal nok passe. Det usædvanligeved denne ’Sinfonie der Tausend’ var, at næsten alle var instrumentalister.Hvordan kunne det overhovedet lade sig gøre at opføre det?En ugestid før koncerten var jeg i Kolding for at høre alle grupperne. Dagenfør koncerten, lørdag d. 23.11. 1985, var der gruppearbejde fra kl. 9 tilkl. 16.Hvor flere grupper blev sat sammen, dirigerede jeg dem. Søndag d.24. var vi i Kongreshallen. Fællesprøve kl. 10-12, generalprøve kl. 13.30-14.30, koncert kl. 15.Det foregik sådan, at jeg stod på et podium, højt hævet over alle. Undermig havde jeg 17 underdirigenter, der ledede grupperne, samtidig med atde fulgte min direktion. Det kom faktisk til at fungere. Og det var utroligt,hvad der kom af lyd fra de 900 medvirkende i slutningen af stykket.I programmet står, at der medvirkede 65 klaverspillere. I kongreshallenvar der opstillet i hvert fald 10 klaverer, muligvis flere. I partituret er klaversatsen6-hændig, beregnet for øvede spillere. Men musikskolen villegerne have nogle begyndere og nogle mellemstadieelever med. Så jegskrev en 4-hændig begyndersats, der kunne spilles sammen med Suzukiviolinerne,og indlagde derefter et ekstra afsnit, hvor mellemstadieelevernespillede 6-hændigt.Selve folkevisen blev sunget af to solostemmer, en kvinde og en mand.Koret nøjedes med at synge mellemkvæd og omkvæd.Ved Kolding kommunale Musikskoles 20 års jubilæum i 1988 fik vi igenen opførelse på benene. Børge Wagner dirigerede en anden afdeling afkoncerten. Jeg fortalte ham om ’Hedebys genganger’ og de 900 medvirkende.Hans kommentar: ”Vorherrebevares!”Også Fuzzy var med. Han dirigerede et værk, han havde skrevet til musikskolensMGK-elever. Vi fik snakket sammen, da jeg kørte ham til banegården.Vi var enige om, at for Danmarks musikliv var musikskolerne84

langt vigtigere end konservatorierne.Skulle der komme en opførelse igen, ville jeg ændre én ting, nemlig begyndelsenog den tilsvarende slutning. Min drøm var egentlig fire kirkeklokker,men det var jo ikke realisabelt. Jeg foreslog, at der blev fremstilletet antal metalrør, idet jeg huskede, at de to rør, vi fik lavet til ’Ingen mad idag – men i morgen’, havde masser af lyd. Men de rør, musikskolen fik lavet,gav alt for lidt fra sig. I partituret er begyndelsen skrevet for 6-hændigtklaver, guitarer, ukuleler, klokkespil og marimba. Men det var umuligt atfå det præcist. Jeg vil derfor tilføje en pauke-stemme, der slår grundslag(punkterede fjerdedele). Man starter med fire slag på pauken (to takter),inden de andre instrumenter sætter ind. Man benytter enten 1 pauke, derspiller tonen e hele vejen igennem, eller 4 pauker, der spiller de 4 toner e,d, H og A. Det samme sker i slutningen.87. TO KORSANGEDanske Amatørkor arrangerede i marts 1986 et komponistsymposium iMiddelfart og havde opfordret fem danske komponister til hver at skriveen korsats for 4-stemmigt blandet kor.Kursusdeltagerne (korsangere og korledere, der var medlemmer af DanskeAmatørkor) skulle fungere som kor, der indstuderede de nykomponeredesatser. Komponisterne var John Frandsen, Svend Nielsen, ThomasKoppel, Bent Lorentzen og Peder Holm.Jeg har liggende manuskripter fra de andre komponister undtagen ThomasKoppel, som jeg tror sprang fra. Jeg kan ikke huske, om Svend Nielsen kom,men Bent og jeg var der, og John Frandsen ledede korindstuderingen.Jeg brugte en herlig tekst ’På høje tid’ af Benny Andersen og skrev ensats, der i det meste af forløbet var kanonisk. Hvor jeg i andre korsatserhavde brugt fire forskellige tonearter for at opnå en svævende tonal fornemmelse,var her kun to: Bas og alt sang i samme toneart, tenor ogsopran en kvint højere. Her drejede det sig om noget andet, en tempomæssigflugt og en fremhævelse af tekstlige pointer.Når Bent Lorentzen var med i sådanne stævner, sang han selv med ikoret for at få en fornemmelse af, om tingene fungerede, og hvilke vanskelighederder eventuelt måtte være. Et sted, hvor jeg havde lavet en’real besvarelse’, gjorde han mig opmærksom på, at det var svært at findetonen, så jeg ændrede det til en ’tonal besvarelse’.85

Den nordiske komité for børne- og ungdomskor NORBUSAM udgav enrække hefter i samarbejde med Edition Reimers i Stockholm. I hefte 5 er’På høje tid’ med. Der er også en sats af Bent Lorentzen, men ikke denhan havde skrevet til symposiet.Jeg havde desuden tonesat Frank Jægers ’Lange Vinter’. Den blev ikkeprøvet ved symposiet og er aldrig blevet opført.88. 89. SIUN, GOBELINI forsommeren 1986 (brevet er udateret) skrev Erling Møldrup til mig: ”Takfor vores snak under Nomus. Jeg sidder i øjeblikket og skriver til forskelligekomponister om mine planer med den omtalte Guitarantologi (...).”Han ønskede sig ”et kortere stykke af rimelig sværhedsgrad, anvendeligtfor eksempelvis en konservatoriestuderende i begyndelsen af studiet.Jeg ved det er en svær opgave, fordi det ikke er et stykke ’pædagogisk’musik jeg efterlyser, men et arbejde der må tages alvorligt som værk, hvisdu forstår hvad jeg mener.”Jeg svarede d. 4.8.: ”Tak for dit brev. Da jeg modtog det, havde jeg alleredeskrevet stykket, men da jeg ønskede at lave en note om konstruktionm.v., kan jeg pga. bortrejse først fremsende det nu. Jeg har villet skriveet stykke med så meget som mulig resonans – det klangfattige spil, jegså ofte har oplevet i koncertsalen, er en af årsagerne til, at jeg har holdtmig tilbage fra at skrive for sologuitaren. Derfor skal – som det også ståranført over stykket – alle toner klinge så længe som muligt, hvilket vil sige,at nogle toner klinger længe, andre kort(ere) – afhængigt af fingersætningen,som Henrik har udarbejdet for mig. Du er naturligvis velkommen til atkomme med ændringsforslag.”Erling Møldrup uropførte stykket ved en AUT-koncert d. 30.11.1986. Jegskrev følgende programnote:”SIUN er et gammelt ord for mønster, brugt i forbindelse med forskelligeformer for væveteknik. Og netop væveteknik kan dette stykkes konstruktionminde om: Tråd føjes til tråd, så mønstret hele tiden ændrer sig, fradet enkle til det mere komplicerede.SIUN bygger som andre af mine senere kompositioner: KANON for ind-til12 celli (1984) og CACCIA for klaver (1985) på en art kanonteknik. I SIUNer den grundlæggende idé at præsentere guitarens 6 strenge med 2 eller3 toner hver. På 1., 3. og 5. streng spilles løs streng og 2. bånd. På2., 4. og 6. streng spilles 1., 3. og 4. bånd. Konstruktionen følges strengt86

i begyndelsen af stykket, men behandles efterhånden friere. Dog har akkordstoffethele tiden tilknytning til det oprindelige materiale.”Allerede inden omtalte koncert havde jeg tilkomponeret en blokfløjtestemmeog på den måde skabt et nyt værk. Blokfløjtestemmen (der skiftesmellem sopranino, alt og bas) ”er friere formet end guitarstemmen oggiver måske kompositionen en vis billedvirkning. Denne version har derforfået titlen GOBELIN.” (Citat fra programnote.) ’Gobelin’ var naturligvistilegnet Jytte og Henrik og blev uropført af dem d. 15.11.1987.Jeg fandt det oplagt, at værket også skulle kunne spilles for fløjte og guitar,og da jeg i 2001 foretog en computerudskrift, fik jeg udformet en fløjtestemme,der også benytter piccolofløjte og altfløjte i G.90. MOERLILLE (SAMMUSIK VII)Ribe kommunale Musikskole og Ribe Musikhøjskole bad mig skrive etværk til opførelse i Spil Sammen Ugen 1987. I koncertprogrammet betegnesdet som et ”fællesværk for børnekor, kvindekor, mandskor og allehåndeinstrumenter” og de medvirkende som ”Ribe og omegns samledemusikliv (næsten)”.De allehånde instrumenter var:Blokfløjteensemble (sopran-, alt-, tenor- og basblokfløjter),3 fløjter, 4 klarinetter, 3 trompeter, 3 basuner, strygere,guitargruppe, el-bas, harmonikagruppe, trommesæt, 4-hændigt klaver.Desuden medvirkede en træblæserkvartet (fløjte, obo, klarinet, fagot), derfik sit eget afsnit midt i forløbet, således at dette afsnit kunne udelades,hvis man ved en senere opførelse ikke havde mulighed for at skaffe ensådan kvartet.Jeg havde i en boghandel fundet en lille bog med digte af H.C. Andersen.Herfra valgte jeg digtet om Mo’erlille, der fortæller eventyr. Midt i hver afde 9-linjede strofer er der nogle atmosfæreskabende lyde, i første strofe”Uh, uh!”,i anden ”Hu, hu!” og i tredje strofe ”Hu, ha!”. Dem brugte jeg tilat indsætte nogle små omkvædsagtige afsnit i forløbet.Denne Sammusik VII var formmæssigt væsentlig enklere end de foregående.Der blev da også flere opførelser. I november 1990 blev den opførtved Aabenraa Musikskoles 25 års jubilæumskoncert. I maj 1995 var derfestaften i Holsted-hallen i anledning af 50-året for Danmarks befrielse.87

Her opførtes ’Mo’erlille’ af Holsted Musiklaug, Holsted kommunale Musikskoleog seks lokale kor.Til den 38. Sangerdyst skrev jeg i 1996 en forenklet version for kor, saxofonkvartet,el-bas, slagtøj og klaver. Den opførelse har jeg på cd. Det varmeningen, at de deltagende blandede kor skulle have været med, mendet blev ikke til noget, så man hører kun det ligestemmige kor.Et spansksproget program uden årstal fortæller, at et kor fra Gran Canariahar sunget fem sange med Andersen-tekster, bl.a. ’Mo’erlille’.91. BARNETEGNINGDanmarks børne- og ungdomskorforbund arrangerede i 1987 et weekendstævnei Gilleleje, hvor man skulle arbejde med nye korsatser af firedanske komponister. Man havde sikret sig, at der var et klaver, men ikkeundersøgt, i hvilken stand det var. Det viste sig at være ubrugeligt. Detbetød, at indstuderingen af ’Barnetegning’ ved pigekoret fra konservatorieti København under ledelse af Margrethe Enevold ikke blev til noget.Men korforbundet udgav ’Barnetegning’ sammen med Wivels ’Børne-sang’.I 2003 fik jeg at vide, at Skanderborg Musik og Ungdomsskoles Kor havdesunget de to korsange i Japan og efter hjemkomsten indsunget hele Japanprogrammetpå cd. Så hvad jeg ikke fik hørt i 1987, fik jeg nu hørt.92. KØGE-MOSAIKDet begyndte med en henvendelse fra Køge Orkesterklub om et værk ianledning af Køges 700 års byjubilæum. Så kom Køge kommunale Musikskoletil, og da jeg fra byens skoledirektør modtog en længere rækketekster omhandlende Køge og omegn, blev det spændende. Teksternevar meget forskellige, og jeg skulle forsøge at skabe en helhed, samtidigmed at jeg naturligvis skulle udnytte forskellighederne.I koncertprogrammet kunne man læse hele teksten, opdelt i 15 afsnit, ogderefter oplysninger om fra hvilke kilder teksterne var hentet:1 L.J. Flamand: ’Sjælland, Møen, Lolland, Falster og Bornholm, deresKjøbstæders, Slottes, mindeværdige Egnes Historie og Beskrivelse’.Kjøbenhavn 1855.2 Karl Bjarnhof, fra ’Møl og Rust’, 1957.3 Franziska Carlsen, fra ’Efterretninger om Gammelkjøgegaard ogOmegn’, 1876.88

4 Harald Bergstedt, fra ’Sange i Provinsen’, 1913.5 Herman V. Zesterglet, fra rejsebeskrivelse ca. 1600.6 H.C. Andersen, fra eventyret ’Under Piletræet’, 1855.7 L.J. Flamand, fra samme bog som nævnt under nr. 1.8 Håndskrift, ca. 1700.9 C.C. Clausen og J.J. Nielsen: Danmarks Land, 1903-04.10 N.F.S. Grundtvig, fra digtet ’Der jeg med Veninden sød’.11 Klaus Rifbjerg, uddrag af digtet ’Træerne i Tessebølle’, 1977.12 Køge Kommune, fra kommuneplanen 1986.13 J.H. Wessel, parodi 1760.14 og 15. R. Broby Johansen, fra ’Kunstvejviser – Med Broby i Midtsjælland’,1985.Der medvirkede hele 10 kor. Nogle var børne- og ungdomskor, andre varvoksenkor. Den instrumentale side blev dækket af Køge Orkesterklub ogKøge kommunale Musikskole. Fra musikskolen kom et blokfløjteorkesterog et slagtøjsorkester. Orkesterklubbens besætning var den wienerklassiske:Dobbelt træ, 2 horn, 2 trompeter, pauker og strygere. Jeg tilføjedeen slagtøjspiller på bækken, 2 trommer og gong. Og så var der en oplæseri 8 af de 15 afsnit. For at sikre mig, at teksten blev rigtigt fordeltover den underliggende musik, fortalte jeg, hvor mange sekunder det omtrentligtmåtte vare at oplæse de forskellige afsnit. En forudsætning varnaturligvis, at dirigenten overholdt de metronomtal, der stod i partituret.Det gjorde han ikke altid. For eksempel blev det indledende afsnit spilleti for langsomt tempo, hvilket resulterede i, at oplæseren blev for tidligtfærdig.Opgaven var spændende, men også vanskelig, og resultatet var jeg ikkerigtig tilfreds med. Teksterne ville ikke sætte gang i de musikalske idéer.Det mest vellykkede, synes jeg, både fra komponistens og de medvirkendesside, var de tre numre med børne- og ungdomskorene.Ét afsnit skilte sig ud fra de andre, nemlig afsnittet med tekst af Rifbjerg.Jeg havde først sagt, at det ikke skulle med, fordi det var svært at byggedet ind i helheden. Men så fik jeg at vide, at nu havde man fået tilladelseaf Rifbjerg til at bruge digtet, så skulle det også bruges. Jeg valgte så atlade orkestret spille et blæsevejrsstykke (jeg havde fået at vide, at de tofløjter og 1. klarinet kunne spille en hel del, så de kom til at føre an), voksenkoretsang kun akkordtoner, citerende et par af de sidste linjer i digtet,bestående af enkeltord: ”fanger(...)slipper(..)fanger bøjer hvisler pisker89

øjer synger mumler.” Hele teksten stod oplæseren for (med mikrofon forat kunne trænge igennem blæsevejret).93. TO SANGE FOR SOPRAN OG ORGELEllen Lunde skulle give en koncert i Tiset kirke, hvor hun med orgelakkompagnementskulle synge sange med tekster af Ole Sarvig. Hun spurgtemig, om jeg kunne bidrage til programmet. Af de syv sange for blandet kormed Sarvig-tekster jeg havde skrevet, fandt jeg, at to godt kunne transskriberestil satser for sopran og orgel. I 1988 havde DR fire udsendelsermed Sarvigs salmer og sange, hvor mine to sange var med.94. TRE SANGE FOR LIGE STEMMEREndnu en gang inviterede Danske Amatørkor til et samarbejde, idet dearrangerede et komponistsymposium i januar 1988 i Horsens. Man baddenne gang om nye korsatser for ligestemmige kor: Børne- og ungdomskor,damekor, mandskor. Jeg havde i 1970 skrevet seks korsange,hvoraf de to var blevet udgivet. Af de resterende uudgivne valgte jeg to,som jeg omskrev for lige stemmer. Dertil kom en nyskreven sats. Detre sange: ’Højsommer’ (Per Lange), ’Vinter-remsen’ (Kumbel) og ’Huskat’(også Kumbel) blev udgivet af Danmarks børne- og ungdomskorforbund.I 1990 afholdt mandskoret Zelo fra Varde en 50 års jubilæumskoncert.Dirigent var Betty Fievé, gift med violinisten og komponisten Peter Fievé.De havde begge været studerende ved konservatoriet i Esbjerg, så jegkendte dem derfra. Koret opførte de tre sange, underlagt og forbundetmed musik for strygetrio, som jeg havde komponeret til lejligheden, idetFievé Trioen, der bestod af musikere fra Sønderjyllands Symfoniorkester,medvirkede ved koncerten.95. TO SANGE MED BECIFRINGFolkeskolens Musiklærerforening spurgte, om jeg ville bidrage til deressangbog DANSK SANG. Jeg fik tilsendt to tekster, som jeg satte melodierog becifring til.96. ODE TIL AARETJeg havde efterhånden skrevet en lang række korsatser, alle beregnet foramatørkor. Nu følte jeg trang til at skrive noget kormusik, hvor jeg kunnestille større krav til korets kunnen. I forbindelse med en AM-eksamen,90

hvor John Høybye og jeg var censorer, spurgte jeg John, om han kunnetænke sig at bestille et korværk hos mig. Det kunne han.Jeg måtte i gang med at finde tekst. Kirsten havde tidligere spurgt mig,om jeg ikke kunne bruge Frank Jægers ’Ode til Aaret’, der består af tolvtrelinjede strofer, til et korværk. Jeg havde i første omgang afvist det, fordijeg syntes, at stroferne var for korte, til at musikken kunne udfolde sig. Nublev det alligevel den tekst, jeg gik i lag med, og selv om de enkelte satserblev korte, nåede den samlede varighed dog op på 14 minutter.John havde sagt, at hans kor, Tritonus-koret, kunne klare alle vanskeligheder.Men senere sagde han, at det var nær ved, at han havde fortrudt,at han havde sagt det, for koret fik sit at slås med. I et af hans breve stårder: ”Korsangerne har ofte givet udtryk for deres begejstring. Nogle afdem vånder sig en smule over sværhedsgraden.”John talte om en opførelse i samarbejde med et jysk kor. Det blev nu ikketil noget, men udsigten til en virkelig stor korbesætning var i hvert faldmedvirkende til, at de første tre satser (oktober, november, december)blev på 9, 10 og 12 stemmer.Uropførelsen fandt sted i Pumpehuset i København i februar 1990. Foranhver korsats reciterede et kormedlem det månedsvers, satsen var byggetover. Det gav, synes jeg, en god balance i værket som helhed og gav tilhørernemulighed for at omstille sig fra én måneds karakter (atmosfære,farve) til den næste.Korets pianist ledsagede recitationerne med improviserede formler, derførte til de toner, som næste korsats skulle begynde med. Idéen var Johns,og jeg var nok skeptisk, men sagde: ”Lad os prøve.” Men klaver-improvisationerneafveg stilistisk så meget fra korsatserne, så jeg måtte sige, atdet skulle man ikke gøre.Jeg var glad for Jan Jacobys anmeldelse. Han skrev: ”I et nok så plakatagtigthelhedsbillede blev uropførelsen af Peder Holms Ode til Aaret efterFrank Jæger en befriende kontrast med en ægte, dansk-lyrisk tone fintkrydret med mere maleriske virkninger i tolv præcise og inspirerede miniaturer.Blot virkede de mange omstillinger af koret forstyrrende. Stilenvar tydeligt nok udebane for Tritonus, og de sarteste udtryk lykkedes ikkehelt, men der var hjerte og omhu i indstuderingen.”91

Kort efter koncerten skrev jeg et længere brev til John, både om hvad jegsyntes var vellykket, og hvad jeg ville bede ham overveje i forbindelsemed senere opførelser. I brevet står bl.a.: ”Om sangene generelt:Jeg finder, at en sikker og aktiv puls er et lige så væsentligt fundament isåkaldt klassisk musik som i såkaldt rytmisk. Musikken skal danse, gynge,swinge, samtidig med at den synger. Og kroppen skal med, rytmerne skalføles fysisk. Det medfører også forskellige accenter (bløde eller skarperealt efter musikkens karakter), som ikke skal noteres, da de så bliver forpågående. Tænk på den nye opførelsespraksis for barokmusik og det liv,den har skabt i musikken. Det jeg ønsker, er at oppriotere det dramatiskeog det fortællende og nedtone det lyriske.”I marts blev værket udsendt i radioen, og i forsommeren blev der foretageten optagelse til brug for Musikinformationscentrets arkiv med uropførelseraf dansk musik. Optagelsen er på mange måder virkelig god ogkommer tæt på, hvad jeg havde forestillet mig.97. SOMMERSTÆVNEMØDEJohn havde søgt Statens Kunstfond om støtte til et værk af 15-20 minuttersvarighed. Da ’Ode til Aaret’ kun varede 14 minutter, skrev jeg et ’ekstranummer’over endnu en Frank Jæger-tekst. Det er ikke blevet opført.98. ÅRETS BØRN (SAMMUSIK VIII)Haderslev kommunale Musikskole bad mig om at skrive et fællesværk tilen koncert, der skulle afholdes i maj 1990 som markering af skolens 25års jubilæum.En liste over musikskolens elever viste mange instrumentationsmuligheder,men man ønskede desuden, at der skulle deltage forskellige kor frafolkeskolen.Jeg valgte igen et digt af H.C. Andersen, denne gang ’Årets børn’. Det erjust ikke noget genialt digt, kun nogle henkastede rimerier. Men jeg kunnebruge det til den konstruktion, jeg ville give kompositionen.Tre 1-stemmige kor fik hver den opgave at lære en fanfareagtig strofe påfire takter. Stroferne blev komponeret sådan, at de kunne synges samtidigt,efter at man først havde hørt dem hver for sig. En teknik jeg havdebrugt i næsten alle Sammusik-kompositionerne, idet det jo var væsentligtat kunne forme længere forløb, uden at det indstuderingsmæssigt ville92

være for vanskeligt og kræve for meget tid.Partituret blev skrevet for følgende besætning:Gruppe 1: Sopran-,alt-, tenor- og basblokfløjter, guitarer, el-bas.Gruppe 2: Fløjte, klarinet, fagot, violin 1-2, cello, kontrabas.Gruppe 3: Fløjte, klarinet 1-2, trompet 1-3, althorn 1-2, basun 1-3,alt- og tenorsaxofon, trommesæt (bækken, 2 trommer, stortromme).Klaver (6-hændig), pauker, solotrompet 1-3, kor 1-3.Senere blev yderligere en obo, en barytonsaxofon og en tuba koblet på.For at præsentere alle tolv måneder måtte hvert kor synge fire vers. Deførste tre måneder blev ledsaget af instrumentgruppe 1, de næste tre afgruppe 2, de næste igen af gruppe 3 og de sidste tre måneder af klavererne.Til sidst musicerede alle samtidigt, også et fast punkt i alle Sammusik-værkerne.Jeg dirigerede opførelsen. Belært af erfaringer skrev jeg til musikskolen:”Jeg vil godt komme og dirigere generalprøve og koncert under følgendeforudsætninger: Alle skal kunne deres ting, så der ikke skal øves, menkun formes helhed. I må have haft en prøve, hvor alle har været med, såde ved, hvordan tingene hænger sammen. Gruppelederne (lærerne) måvære til stede under generalprøven, hvis der skulle opstå problemer ogspørgsmål.”99. CELLOKONCERTINOPeter Oest, cellolærer ved Esbjerg kommunale Musikskole og tidligerestuderende ved konservatoriet i Esbjerg, spurgte mig – først om jeg villeskrive noget for cello og orkester til musikskolebrug. Senere ændredehan det til, at det ville være morsomt – og usædvanligt – hvis der var tosolocelli. Han foreslog, at jeg brugte gamle danske folkemelodier. Dethavde jeg gjort i det tidligere værk ’Dværgen og andre’, jeg havde skrevettil musikskolens ungdomssymfoniorkester. Jeg kiggede igen i Danmarksgamle folkeviser og fandt fire melodier, jeg godt ville bruge.Jeg skrev en ret elementær orkestersats, idet det var meningen, at musikskolenssuzukiorkester skulle ledsage de to solocelli. Det var et børneorkester– jeg fik at vide, at koncertmesteren var 9 år. De to solisterskulle til gengæld kunne noget, de hed Mihai Fagharason og AndreasBroch og blev begge senere professionelle musikere. Jeg fik en megettilfredsstillende optagelse af koncertinoen.93

100. TO BILLEDERJeg havde i mange år ønsket at tonesætte Thorkild Bjørnvigs digt ’Nymåne’.Nu skulle det være – uden at jeg vidste, om nogen ville eller kunnesynge det jeg skrev. Jeg ville gå videre med kanonprincippet. Ikke aleneskulle stemmerne sætte ind på forskellige toner, de skulle også synge ihver sit tempo. Mens alt- og basstemmerne stod i 4/4, blev de to sopranstemmerog tenorstemmen noteret i 12/8 for at undgå at skulle skrivetrioltegn flere gange i hver eneste takt.Bortset fra et sted i slutningen af satsen (på ordet råbere) er ottendedelenden korteste nodeværdi, som vi kan se det i 2. og 3. tone i altens indsats.I forhold hertil varer ottendedelene i sopranstemmerne kun en tolvtedel.Basstemmen synges i halvt tempo i forhold til altstemmen og har altsåfjerdedelen som sin hurtigste nodeværdi. Tenorstemmen synges i halvttempo i forhold til sopranstemmerne. Det vil sige, at hurtigste nodeværdivarer en sjettedel. Det betyder, at tonerne ofte går på tværs af taktslageneog vil givet gøre tenorstemmen til den vanskeligste at udføre i rytmiskhenseende.Da universitetskoret Lille MUKO i april 1991 udskrev en komponistkonkurrencei anledning af sit 25 års jubilæum, skrev jeg endnu en 5-stemmigkorsats (koret havde omtalt sig selv som et 5-stemmigt kor (SSATB), ogkonkurrenceværket skulle vare 10-15 minutter), atter med tekst af Bjørnvig.Digtet ’September’, der var på fem strofer, fik en meget enkel musikalskform. Hver af de fem stemmer fik en strofe at synge, mens de andrestemmer dannede nynnekor.Værket fik ikke nogen pris i konkurrencen. Senere prøvede jeg at få detantaget til opførelse ved Nordiske Musikdage i Island, hvortil man havdeefterlyst korværker, men uden held. Jeg havde skrevet til Bjørnvig for atfå tilladelse til at bruge hans tekster, fik ikke noget skriftligt svar, men enforsinket telefonopringning om, at det var i orden.101. FIRE BØRNESALMEMELODIERDet kgl. Vaisenhus’ Forlag skulle udgive en salmebog for børn og unge. Isalmebogen skulle bl.a. være et fyldigt udvalg af nye salmer og sange, ogman henvendte sig derfor til en række komponister og opfordrede dem tilat skrive melodier dertil. Jeg sendte fire forslag, men de blev ikke benyttet.I 1999 skrev jeg 3-stemmige udsættelser af melodierne og tilføjede94

en orgelstemme, så der var tre opførelsesmuligheder: 1-stemmig sang ogorgel, 3-stemmigt kor a cappella og 3-stemmigt kor med orgelledsagelse.Jeg sendte materialet til en komponistkonkurrence, udskrevet af FolkekirkensUngdomskor. Man meddelte mig, at en eventuel senere udgivelsekunne komme på tale, men det blev ikke til noget.102. PYKMusikskoleforlaget MUFO bad mig skrive et kort stykke for blokfløjter,der benyttede nye måder at bruge instrumenterne på, så også musikskoleeleverkunne forsøge at spille lidt avantgardemusik. Jeg fik Jytte til atfortælle mig, hvilke spillemåder der kunne være tale om, og skrev så et 2minutters stykke for sopran-, alt- og tenorblokfløjter. Jeg bad Jytte om atopfordre de af hendes elever, der prøvede at spille stykket, til at navngivedet. De sagde: ”Pyk!”103. CONCERTO GROSSOJeg har liggende en skrivelse, underskrevet af mig, men udateret og udenadressat. Muligvis er den sendt til Statens Musikråd, som betalte komponisthonorar.Jeg citerer den i sin helhed:”I begyndelsen af september 1993 modtog jeg fra Fynske Musikantere af1907 en forespørgsel, om jeg var interesseret i et samarbejde i henholdtil den reviderede musiklovs ønske om, ”at et direkte samarbejde mellemkomponister og amatørensembler stimuleres”. Fynske Musikantere (FM),grundlagt af Thorvald Aagaard, var engang et ret stort orkester, men er nukun på 15 medlemmer, 11 strygere og 4 blæsere. Ved et møde med FM’sledelse og dirigent blev det foreslået, at jeg skulle skrive et værk, hvorblæserne, der som regel havde en ret tilbagetrukken placering, for engangs skyld skulle spille hovedrollen. Resultatet blev ’Concerto grosso’ itre satser, samlet varighed 10-11 minutter, for fløjte, klarinet, fagot, trompetog strygere. Desuden fremdrog jeg en 50 år gammel suite for strygerei fem satser, varighed 12 minutter. Jeg tilføjede bas- og blæserstemmer,så også dette værk passede til FM’s besætning. D. 26. oktober 1994 havdejeg første prøve, og efter syv prøver var der generalprøve og koncertd. 7. januar 1995. Det var FM’s nytårskoncert, hvor jeg så dirigerede mineto værker, medens ensemblets dirigent, Michael Moser, dirigerede restenaf programmet.I FM er man vant til at spille populær-klassisk musik, så det var meget anderledesfor dem at spille ny musik. Men der blev arbejdet godt og grundigt,og resultatet blev absolut værd at høre på. Fremførelsen af mine95

værker var ved koncerten noget præget af nervøsitet, men ved flere afprøverne nåede vi meget langt med hensyn til at forløse værkernes muligheder.Vel viste koncerten, at ensemblet var mere fortroligt med det traditionellerepertoire, til gengæld var det tydeligt, at den rette orkesterklang idisse værker ikke kunne opnås, dertil manglede der for mange stemmer.Fordelen ved at skrive direkte for det givne ensemble er – udover, at dethar nyhedens interesse – netop, at man bedre er i stand til at udnytte ensembletsklanglige muligheder.”Jeg havde stort besvær med at komme i gang med kompositionsprocessenog måtte erkende, at det nok var slut med at komponere ren instrumentalmusik.Men en tekst kunne stadig give mig idéer og sætte mig igang, hvilket vil fremgå af de følgende beskrivelser.En idé til sidste sats gav dog mulighed for et lidt længere forløb. Idéenfremgår af følgende note i partituret: ”I tredje sats spiller basstemmen (fagot,cello, bas) den fynske ’nationalsang’ ’Fo’ ajle di små blomster’. Detkan dog ikke høres, for den er savet i småstykker.”104. FYNSKE STEMMERJeg kan takke lederen af Odense Musikskole, Uffe Most for, at de to næsteværker blev skabt. Fynske Folkekor skulle i 1996 afholde en 100 årsjubilæumskoncert, og Uffe Most skulle dirigere det samlede kor på omkring360 sangere. Da han også var konsulent for Fynske Folkekor, antagerjeg, at han har foreslået, at man skulle henvende sig til mig angåendeet værk til jubilæumskoncerten. Jeg har ikke liggende noget brev fra FynskeFolkekor, så det må som sædvanlig være begyndt med en telefoniskforespørgsel og et efterfølgende møde.Til koncertprogrammet skrev jeg følgende:”Et værk for kor og orkester til jubilæumskoncerten – det var det, FynskeFolkekor bad mig om at skrive. Og teksterne, var vi enige om, skulle væreaf fynske forfattere.Jeg ønskede at skrive et værk af varieret karakter, ikke kun et idylværk, somså mange tekster ellers opfordrede til. Men skildringen af den blide fynskenatur måtte naturligvis indtage en væsentlig plads, og i Den fynske sang,et udvalg af fynsk digtning ved Henning Høirup og Marinus Børup (dén bogburde genoptrykkes!) fandt jeg et smukt lille digt Egnen ved Hindsgavl afOtto C. Fønss (1853-1922) og Aftenvandring af Sophus Michaëlis (1865-1932), der med sin virtuose ordleg ligefrem opfordrede til at blive tonesat.96

H.C. Andersen, der så ofte punkterer idyllen med sin ironi, skulle ogsågerne med, og glad var jeg, da jeg fandt Sankt Hans’s lystige nat medden søde mor, der tager turen op gennem skorstenen på sit kosteskaft.Folkesagnet St. Knuds tårn og klokker gav mig mulighed for yderligereat variere tonesproget, og med Aage Berntsens private drømmespil Nattener vor egen får vi også Fynsk Forårs forfatter repræsenteret. Det helegiver en 5-satset suite af 14 minutters varighed, hvor de enkelte satserkan karakteriseres sådan: Idyllisk nostalgi – grotesk dansende – fortidsstemning– poetisk og vuggende – overgiven finale.”Den fynske Sinfonietta stod for instrumentalledsagelsen. Et lille strygeorkester,fem blæsere og slagtøj. Jeg bad om, at man brugte samme opstilling,som jeg havde anvendt i ’Concerto grosso’: Strygerne skulle siddei halvcirkel, foran dem blæserne i tæt gruppe som solister. Første sats(Fønss) blev ledsaget af fløjte, klarinet og strygere, fjerde sats (Michaëlis)af obo og strygere, tredje sats (Folkesagn) kun af rørklokker. Anden sats(H.C. Andersen) krævede flere farver – de tre træblæsere blev suppleretmed trompet og basun, slagtøjet lød på 2 bækkener, 3 tempelblokke oggong, dertil strygerne. Også i femte sats (Berntsen) var alle musikernemed, slagtøjsinstrumenterne var her 2 pauker.Berntsens tekst havde jeg allerede tonesat som a cappella korsats omkring1960, og Wilhelm Hansen havde udgivet satsen. Nu tilføjede jeginstrumentalstemmerne. Da Edition Samfundet senere overtog en stordel af mine kompositioner, blev der rettet henvendelse til Wilhelm Hansenog spurgt, om man ville give tilladelse til, at Edition Samfundet benyttedekorsatsen med tilhørende nyskrevne instrumentalledsagelse. Det villeWH overveje, men der kom aldrig svar, så resultatet blev, at Edition Samfundethar overtaget de fire første satser af Fynske stemmer, mens jeghar sendt partitur og stemmer til femte sats til Wilhelm Hansen.105. GÅRDHANEN OG VEJRHANENSangerdyst fra kyst til kyst skulle afholdes for 38. gang, og for første gangskulle afslutningsstævnet (korlejrskole og koncert) finde sted i Odense. Idet hefte, hvor Sangerdyst-komitéen indbød alle Danmarks børne- og ungdomskortil at deltage, stod der, at ”Odense kommune har valgt komponistPeder Holm til at komponere dette års bundne opgaver til 1. og 2. runde ogdermed også fællesværket til afslutningsstævnet.” Da Odense Musikskoleog Skoleforvaltningen står som arrangører af afslutningskoncerten, regnerjeg med, at det er Uffe Most, der har foreslået kommunen at bruge mig.97

I den kontrakt jeg fik, stod der bl.a. : ”FÆLLESVÆRKET: En dansk kompositionfor ligestemmigt børnekor. Varighed 15-20 minutter. Orkesterbesætningefter nærmere aftale. A, B, C og D opgaverne indgår som en delaf fællesværket.”Det var kommunens ønske, at jeg brugte en H.C. Andersen-tekst, og jegøjede eventyrene igennem for at finde et egnet. Det måtte ikke være forlangt og skulle helst ikke være alt for kendt (det var mit ønske og sikkertikke kommunens). Jeg fandt frem til ’Gårdhanen og vejrhanen’, hvor koretkunne få en række numre: ’Agurken’, ’Uvejret’, ’Vejrhanen’ (to numre),’Og hønsene kom’, ’Gårdhanen’ og ’Moralen’. Resten af teksten skullevaretages af en oplæser.Da jeg fremsendte materialet, var det vigtigt for mig at understrege, at ”bortsetfra et par småændringer (indirekte tale er blevet til direkte, enkelte order udeladt) er eventyrets tekst brugt som den er, og der er intet tildigtet”.Jeg havde overværet et par af de populære børneteater-forestillinger, hvorman havde valgt kendte H.C. Andersen-eventyr, bibeholdt handlingen, menellers nyskrevet teksten til teaterbrug. Fint nok og som sagt meget populært,men der var ikke meget tilbage af H.C. Andersen. Ordene var væk ogdermed den specielle atmosfære, farvet af ironi og humor.Som oplæser havde man valgt den skuespiller, som byen brugte somH.C. Andersen ved eventyroptog for turisterne. Jeg var spændt og noklidt skeptisk, men det blev en positiv oplevelse. Torben Iversen var af dengamle skole, hvor man lærte at tale.Instrumentalledsagelsen blev til saxofonkvartet, el-bas og slagtøj (bækken,tromme og stortromme. Den sidste så stor som muligt, da den skulleilludere tordenvejr. Vi havde en pragtfuld stortromme i Esbjerg, så jegkendte mulighederne). Til det ligestemmige kor tilføjede jeg ad libitumstemmerfor tenor og bas, så værket også kan opføres med blandet kor.Om udførelsen skrev jeg: ”Det er vigtigt, at koret er bevidst om, at det fortælleren historie og – i eventyrets agurk, gårdhane og vejrhane – skal karakteriserenogle ’personer’. Men koret skal også opleve de enkelte ordsspecielle klang – konsonanternes energi og dynamik, de forskellige vokalerssærlige farve. (Et enkelt eksempel: I ordet ’spansk-grønt’ er der femkonsonanter efter hinanden – det skal kunne høres!) Melodikken er enkelog med en del pentatone vendinger, men der forekommer både toneartsskiftog skæve toner inden for den faste toneart. Her vil det ofte dreje sig98

om, at der er et særligt ord, der skal fremhæves. De rytmiske figurer skaludføres lige så levende og intenst, som var det rytmisk musik.”Endelig skal jeg nævne, at jeg til 1. runde havde valgt at skrive udsættelseraf ’Barn Jesus i en krybbe lå’ (med H.C. Andersen-tekst) og ’Sikkenvoldsom trængsel og alarm’ (som man i hvert fald ikke havde brugt i denærmeste forudgående år).Jeg var glad for, at Sangerdyst-komitéen skriftligt takkede mig for at have”tilgodeset ikke blot de kunstneriske, men også sådanne pædagogiske ogpraktiske synspunkter” i arbejdet med udsættelserne.106. VILDERING SUITEForeningen NY MUSIK i Frederikshavn ville afholde en koncert i september1997 med lutter uropførelser. Fire danske komponister bidrog mednye værker. Jeg var blevet bedt om at skrive noget for brass band tilTordenskjoldgarden. Jeg fandt ud af, at begyndelsesscenen af ’VilderingKongesøn og Miseri Mø’ med musikkens mylder af hornsignaler i forskelligetonearter, som efterhånden smuldrer og ender i tåge, måtte væreegnet til brass band. Ligeledes kunne slutscenens runddans bruges somafslutning. Som lyrisk mellemsats kom en bearbejdelse af en af Vilderingssange. I koncertprogrammet indsatte jeg nogle tekstcitater for at lede tilhørernepå rette spor.107. ØRKEN OG HEDEI september 1997 modtog jeg et brev, som begyndte sådan: ”Det FynskeKammerkor fejrer i 1998 sit 10 års jubilæum ved bl.a. at udgive en cd meddansk a cappella julemusik. I den anledning vil vi spørge dig, om du hartid og lyst til at komponere et mindre værk til os?”Uden at have noget skriftligt på det mener jeg, at vi aftalte, at jeg skulleskrive noget, som havde tekstmæssig sammenhæng med en af de salmer,der skulle benyttes. I hvert fald – cd’en, der blev på 20 numre, komtil at begynde med ’Velkommen igen, Guds engle små’, så kom min korsats,efterfulgt af Hartmanns ’Blomstre som en rosengård’.Sammen med nodematerialet sendte jeg følgende brev til Det FynskeKammerkor: ”Teksten til Ørken og hede er fra Esajas’ bog, kapitel 35, vers1-2. Samme skriftsted ligger til grund for første vers af salmen Blomstresom en rosengård.99

I de første 32 takter synger hver enkelt stemme kun fem forskellige toner.En ottetaktsperiode sunget af bassen gentages af tenoren (takt 9-16),sopran 2 (takt 17-24) og sopran 1 (takt 25-32), hver gang en lille seksthøjere. Det medfører, at sopran 1 kommer til at synge de samme tonersom bassen, men to oktaver højere. Opstillet skalamæssigt står de femtoner med skiftevis hel- og halvtonetrins afstand. Altstemmen,som ikkebenytter sig af de andre stemmers motiviske stof, består også kun af femforskellige toner, men i et andet mønster.Virkningen af hele afsnittet skal være næsten livløst. Det tonale er diffust,forstærket af, at hver enkelt stemmes første tone ligger i tritonusafstandfra den forrige stemmes sidste tone. Efter at sopran 1 er sat ind, og basseni takt 29 har lagt sig til ro på det dybe fis, begynder det tonale at bliveklarere. Placeret i basstemmen spiller fis som dominanttone en væsentligrolle i satsens videre forløb, men først i takt 57 dukker toneartens hovedakkordop: H-dur. I takterne 57-62 benyttes den såkaldt akustiske skala:duragtig, men med både den lydiske skalas forstørrede kvart (eis) og denmixolydiske skalas lille septim (a).I slutafsnittet (fra takt 69) vender bassen tilbage til femtoneformlen frasatsens begyndelse. (Der er her tale om bevidst motivfællesskab medvariationstemaet i min Koncert for orkester fra 1955. Derimod er det entilfældighed, at korsatsen Thi alt kød er som græs har samme begyndelstonei bassen alene som Ørken og hede.)”Jeg kan tilføje, at selv om skriftstedet er på 35 ord, benytter første halvdelaf satsen kun de tre første ord (lig med satsens titel). Anden halvdel,skrevet over resten af teksten, er jubel-delen med hurtigere tempo og nodeværdierfra ottendedele over ottendedelstrioler til sekstendedele.108. OG DU, MIT BARNUnge Akademikeres Kor udskrev i 1998 en komponistkonkurrence om et 4-til 8-stemmigt korværk med en varighed af 4-8 minutter. Jeg tilmeldte mig,fik tilsendt et tekstudvalg og valgte et skriftsted fra Lukas-evangeliet.Jeg bestemte hurtigt, at jeg ville forsøge at skrive en 8-stemmig sats. Pået tidspunkt blev det mig klart, at kompositionen skulle indledes med, aten solosopran sang en koncentreret udgave af 1. soprans korstemme(i de sidste takter citeres dog 2. sopran og 1. alt). Soloen blev ret lang(1 minut og 20 sekunder ud af hele kompositionens varighed på lidtover 6 minutter), men jeg følte, at det var den måde, hvormed jeg kunneoparbejde den rette spænding forud for korindsatsen, hvor stemmerne100

sætter ind en efter en. Psykologisk stemmer proportionerne bedre overensmed partituret, hvor soloen fylder en side, mens korsatsen fylder 14sider.Jeg vandt 2. pris, og flere sagde, at jeg nok havde vundet 1. pris, hvisjeg ikke havde indsat den solosopran. Men den skulle altså være der. Atkoret ved uropførelsen i Rundetårn d. 20.11.1999 og flere gange senereopførte værket uden solosopran, er en anden sag.Op til indstuderingen af værket skrev jeg i et brev til koret: ”Det kan måskehave interesse for kor og dirigent at vide, hvilken musik jeg lyttede til,da jeg begyndte på kompositionen af ’Og du, mit barn’. Det drejer sig omen cd, som min søn havde med hjem fra Sydafrika. De medvirkende eren engelsk gruppe, der synger middelalder- og renæssancemusik, og etsydafrikansk gospelkor. Sammensmeltningen af de højst forskellige stilartergiver meget fascinerende og inspirerende resultater.Så mht. udførelsen af min musik: Vær bevidst om, at den rytmiske spændstighed,med udgangspunkt i teksten, konstant skal være til stede.”På cd’en lod Windekilde tre sopraner synge indledningen, men klangligtblev virkningen naturligvis ikke helt rigtig, og udtrykket blev stivere, endhvis det havde været en solostemme.109. HELLIGDOMSBJERGETEfter at have været i Viborg for at overvære en opførelse af Gades ’Elverskud’talte jeg med Henrik, der i 1997 var blevet leder af Viborg Musikskole,om at skrive et værk for kor og orkester til Viborg. Henrik ville undersøgetekstmuligheder. Jeg regnede med, ud fra erfaringerne med Køge-Mosaikog Fynske stemmer, at man kunne finde både gamle sagn og naturlyrikmed tilknytning til Viborg-egnen. Jeg blev overrasket og skuffet, da detviste sig, at der ikke rigtig var noget. Der var dog en tekst, der kom til atinteressere mig, skrevet i 1926 i 200-året for den store brand i Viborg ogden gang tonesat af Bodil Helsted for soli, blandet kor og klaver. De litterærekvaliteter var vel ikke så høje, men N.P. Lindhardt havde sprogsans(gammeldags, men i betragtning af emnet gjorde det ikke så meget), oghistorien var i sig selv egnet til at være grundlag for et dramatisk korværk,med de sædvanlige begrænsninger, når der skulle skrives til amatørkorog amatørorkester.Viborg Musikskole stod for orkestret. Udover fuldt strygerkorps kunne jeg101

esætte med 2 fløjter (som blev fordoblet), 3 klarinetter, tenor-saxofon og2 trompeter. Med hensyn til slagtøjet, som skulle spille en væsentlig rolle,fik jeg en negativ overraskelse. I flere af de musikskoler, jeg havde haftmed at gøre, havde slagtøjsafdelingen været en af de bedst fungerende,med dygtige og ambitiøse lærere og elever, der kunne noget. Her var næsteningenting. To piger og en dreng skulle betjene bækken, 3 trommer,stortromme, gong og 4 rørklokker. I forbindelse med, at domkirken styrteri grus, skulle en af pigerne slå et fortissimo-slag på gongen. Det var umuligtat få hende til det. Drengen var ivrig nok, men kunne ikke ret meget ogvar endnu så lille, så han måtte stå på en skammel for at nå rørklokkerne.At han senere skulle blive professionel slagtøjspiller, assistent i Det Kgl.Kapel, var der ingen, der spåede dengang.Ved en korfestival i Viborg i april 2000, hvor syv kor medvirkede, blev værketuropført. Jeg ledede opførelsen, det var sidste gang jeg dirigerede.Nogle år senere, ved indvielsen af musikskolens nye bygning og ViborgMusiksal, ledede Ole Gad en udmærket opførelse.I forbindelse med fejringen af Viborgs 950 års jubilæum som stiftsby, blev’Helligdomsbjerget’ opført ved en koncert i domkirken d. 25. maj 2010.Det var værkets tredje opførelse og nok den bedste. De medvirkende varViborg Domkantori, Sortebrødre Kirkekor, Cantores Wibergis og ViborgMusikskoles Kor samt Viborg Amts Ungdomssymfoniorkester. Dirigentvar Michael Bojesen, som ved samme koncert uropførte sit Te Deum. Påoptagelsen af koncerten står ungdomssymfoniorkestret lidt svagt, og derer forskellige detaljer, der ikke kan høres, men i det store og hele løsteorkestret sin opgave. Koret er virkelig godt og præget af de mange ungestemmer.102

BOSTEDERSom det er fremgået, er nogle af mine kompositioner (og opførelser afdem) opstået i forbindelse med, hvor vi på det pågældende tidspunkt harboet. Jeg vil derfor kort fortælle om vores forskellige bosteder.Bortset fra to år (1972-73), hvor vi havde en landejendom nord for Varde,boede vi fra 1949 til 1983 i Esbjerg. I de sidste seks år, jeg var tilknyttetVestjysk Musikkonservatorium, havde jeg et reduceret docentur, så jegkun behøvede at undervise to dage om ugen. Vi ønskede at bosætte os inærheden af Århus, for at nyde godt af det rigere kulturliv og de frodigerenaturomgivelser. Det blev til Odder, hvor vi fandt Borgergades ældste hus,en villa fra 1906, der trængte til en kærlig hånd.I Esbjerg havde Kirsten været tilknyttet konservatoriets bibliotek, nu fikhun arbejde på det lokale museum. Vi havde en skøn tid i Odder, men i1988 fik Kirsten en blodprop med efterfølgende depression, og hun måtteopgive arbejdet. Henrik og Jytte opfordrede os til at flytte til Fyn, hvad vigjorde, efter at jeg i 1989 var sluttet i Esbjerg.I 1997 blev Henrik musikskoleleder i Viborg. Han var blevet skilt fra Jytte,som flyttede til Århus. Vi ville også tilbage til Jylland og søgte omkring Silkeborgfor at være nær den rige natur og i overkommelig afstand fra Henrikog vores yngste søn Thomas, der med kone og børn boede i Låsby. IThem fandt vi huset, vi ville bo i.I 2006 fik min elskede Kirsten sin tredje blodprop og døde efter 1½ døgn.Jeg aftalte med Henrik at flytte til Viborg.103

VÆRKLISTEDa jeg engang i 1960’erne begyndte overvejelser om en værkliste, varjeg tilbøjelig til at lade listen begynde med strygekvartetten fra 1951, idetjeg fandt de tidligere skrevne værker for ubetydelige eller for ufærdige.Det blev dog til, at jeg lod listen begynde i 1944, efter at adskillige småsatserfor klaver var blevet ominstrumenterede og brugt i de nye skikkelser.Listen kom således til at omfatte udvalgte værker skrevet før 1951 ogderefter alt hvad jeg havde skrevet.Perioden 1944-50 er domineret af korte satser, men der er dog størreværker indimellem. Jeg bibeholdt den oprindelige nummerering af strygekvartetterne,så kvartetten fra 1951 stadig hed nr. 3, og jeg nåede op påialt seks strygekvartetter. I den seneste værkliste er også orgelsonaten,kammeroperaen ’Våren og trekanten’ og bratschkoncerten kommet med.På forsiden af den tidlige værkliste skrev jeg:”Omstående værkliste er inddelt i tre afsnit:I Til børn og amatørerII Til børn og amatører sammen med professionelleIII Til professionelleInddelingen fortæller, hvem de forskellige værker er skrevet til, hvilket harindflydelse på musikkens karakter og stil. Hvad angår det tekniske, rummerafsnit I og II en række vanskelighedsgrader fra det enkle til det retkrævende. F.eks. indeholder Divertimento og nogle af korsatserne musikalsk-tekniskeproblemer, der kan være en udfordring også for professionelle.På den anden side håber jeg, at viderekomne amatører ogsåvil interessere sig for nogle af værkerne i afsnit III. I det hele taget er detikke min mening at adskille de forskellige kategorier af musikudøvere,men tværtimod – som det fremgår af afsnit II – at give dem mulighed forat arbejde sammen.”I 1997 skrev jeg en ny værkliste, hvor jeg droppede det ’ideologiske’forord og indførte en mere traditionel opstilling: Musikteater, Orkester,Soloinstrument(er) og orkester/ensemble, Ensemble, Kammermusik,Duo, Solo, Sangstemme og instrument(er), Kor a cappella, Kor og instrumenter,Musikskolemusik, Fællessang og kanons.En række af de værker, der stod i første afsnit i den gamle værkliste, komnu til at stå i afsnittet Musikskolemusik.104

FORLAGSKONTRAKTERI foråret 2005 spurgte jeg Edition Samfundet, om de ville opbevare opførelsesmaterialettil mine orkesterværker. Stor var min overraskelse ogglæde, da Klaus Ib Jørgensen tilbød, at Samfundet overtog værkerne. Fireår efter er det endt med, at Samfundet har 43 af mine værker, heraf tre i toforskellige skikkelser. Det drejer sig om ’Fantasi’ for bratsch (eller cello)og klaver, som også findes for bratsch/cello og orkester. ’Divertimento’for 2 violiner og bratsch findes også i en bearbejdelse for 2 trompeter ogbasun. Og ’Capriccio’ for klavertrio findes også som orkesterstykke.Læg hertil 28 værker hos Wilhelm Hansen og 7 værker på andre forlag,så er vi oppe på 78 af værklistens 109 værker.Og hvad er så ikke på forlag? Det er bl.a. de tre sceneværker og heleSammusik-serien (undtagen nr. 1, som er hos Wilhelm Hansen). En delværker vil jeg gerne have i værklisten, men de skal ikke udgives. Detgælder f.eks. flertallet af værker skrevet inden 1951. I andre tilfælde harproblemer med forfatterrettigheder blokeret for en udgivelse.105

NODEMATERIALEDer var ikke noget, der hed kopimaskiner, da jeg begyndte at komponere,og behovet for at kunne mangfoldiggøre stemmer opstod meget hurtigt.Eneste mulighed var lystryk, som min far som arkitekt benyttede sig flittigtaf. Det første, jeg skrev på transparent nodepapir, var så tidligt somi 1942, hvor jeg skrev korstemme og strygerstemmer til min skoleopera’Rosamunde’. Det næste var korstemmerne til ’Våren og trekanten’. Menellers kom det først og fremmest til at dreje sig om strygerstemmerne tilorkesterværkerne. Det var besværligt at skrive med tusch på transparenterne,så alt andet, partiturer samt blæser- og slagtøjstemmer skrev jegmed fyldepen på almindeligt nodepapir.Efterhånden gik jeg dog over til at skrive alting på transparenter, somhavde den store fordel, at man kunne rette på dem. (Jeg kan huske, atJørgen Jersild med foragt sagde, at han ville da ikke skrive på madpapir,og flere andre havde samme holdning.) Langsomt blev jeg mere ogmere omhyggelig med nodeskriften, som i løbet af 1970’erne blev til regulærnodetegning. Stemmer fremstillede jeg nu ved at klippe et partituri stykker og klæbe linjerne op. Kopimaskinerne var efter nogle børnesygdommeved at blive rigtig gode uden at være så følsomme, at de tog alleuregelmæssigheder med.Det sidste værk jeg tegnede, var ’Concertino for 2 celli og lille orkester’fra 1990. På det tidspunkt blev jeg spurgt, om jeg ville tegne nodeeksemplernetil Gads Musikhistorie. Computernodeprogrammerne var kommetfrem, og redaktionen havde forhørt sig, men skønnet, at det ville blive fordyrt at få nodeeksemplerne udskrevet på computer. Jeg gik ind på at løseopgaven, tegnede og tegnede, og da jeg var færdig, var jeg træt. I 1991købte jeg computer og Finale-programmet, og resten af mine værker errenskrevet på computer. Det gælder også nogle af de tidligere værker,der ikke fandtes i tilfredsstillende renskrift.106

BESTILLINGERDe bestillinger jeg har fået, er kommet mangfoldige steder fra. De flesteer ret naturligt fra Jylland. Tager vi først vestsiden fra nord til syd og derefterøstsiden fra syd til nord, får vi følgende bynavne: Thisted, Ringkøbing,Esbjerg, Ribe, Vojens, Haderslev, Christiansfeld, Kolding, Odder, Århus,Viborg, Aalborg, Frederikshavn. I alt 13 jyske byer. Dertil kommer 3 fynske:Ringe, Årslev, Odense – og 3 sjællandske: Køge, Greve, Rødovre.Esbjerg alene stod for 13 bestillinger. I begyndelsen var det skolemusikken,senere den kommunale musikskole. Treenighedskirkens drengekorfik en motet, to værker for brass band blev skrevet til Esbjerg Brass Bandog Esbjerg AOF. ’Ingen mad i dag – men i morgen’ er skrevet til konservatoriet,’Pikkutikka’ til symfoniorkestret og ’Vildering Kongesøn og MiseriMø’ til Esbjerg Festuge.Yderligere bestillinger kom fra landsdækkende eller regionale instanser.Der er tale om Spil sammen-ugen, Dansk Organist- og Kantorsamfund,FDF/FPF, Danske Folkekors Børnekor, Folkekirkens Ungdomskor, Desyd- og vestjyske mandskor, Danske Amatørkor, Fynske Folkekor, 38.Sangerdyst.Ser jeg på hele min værkliste, kan jeg konstatere, at fra værk 29 og tildet afsluttende værk 109 er der kun ti, der ikke er bestillinger. Heraf er desyv skrevet til konkurrencer. Så er der kun tre tilbage. De to stykker forblæserkvintet er skrevet til og uropført af Esbjerg Ensemble, men jeg trorikke, at de bad mig om det. De tre præludier for klaver er skrevet i forbindelsemed NMPU’s komponist-pædagogseminar i Århus i 1971. Endeliger den tekstløse ’Nocturne’ for kor a cappella skrevet som et polytonalteksperiment.Jeg har for nemheds skyld talt om bestillingsværker uanset, om jeg harfået penge for dem eller ej. Jeg har liggende dokumentation for 37 komponisthonorarerog ved, at mindst 4 andre værker er blevet honoreret,uden at jeg har noget skriftligt på det. I perioden 1979-88 har jeg 18 gangemodtaget penge fra Statens Kunstfond, i alt 139.500 kr. De øvrige 19honorarer giver et samlet beløb på 176.800 kr. Det ældste honorar er fra1966, det sidste fra 2000.Der er kun få værker, der er skrevet uden tilskyndelse udefra. Det indre107

pres - ”jeg skriver, fordi jeg ikke kan lade være” - var i nogen grad til stedei 1940’erne, men svækkedes i 1950’erne, også fordi den tid, jeg havdetil komposition, var meget begrænset. Hvad jeg fik skrevet, var først ogfremmest orkesterværker – med eller uden soloinstrument. Også et parstrygekvartetter blev det til. Men fra slutningen af 1950’erne blev næstenalt bestillingsværker.108

PRIVATE CD’ERPå et tidspunkt, da vi boede i Them, kontaktede jeg folkemusikeren MichaelWedgwood, der boede i skoven ved Vrads og havde et lille studieder, for at få ham til at overføre mine gamle spolebånd, kassettebånd oglp’er til cd. Det gjorde han med et ret godt resultat. Nogle af optagelsernekan kun betragtes som dokumentation, de lyder for dårligt, hvad enten deter gamle radioudsendelser eller ufuldkomment udførte koncertgengivelser.Men mange er helt fine i kunstnerisk og teknisk henseende.Michael sammensatte otte cd’er til mig. Senere har jeg fået optagelseraf endnu flere værker, så jeg nu har hele 43 værker på cd til privat brug(medregnet de få, der er udgivet). Den samlede spilletid er på mere endni timer.109

PÆDAGOGISKE UDGIVELSERDe fleste af mine pædagogiske udgivelser er kommet inden for Musica-serien.Til udvikling af skolemusikken havde Harald Bjerg Emborg und-fangeten stor idé: Et antal instrumentalskoler (blokfløjte, violin, cello, klarinet, messing)skulle suppleres med sammenspilsatser i forskellige vanskelighedsgrader.Melodiudvalget i skolerne skulle gerne i vidt om-fang være ens ogderefter danne grundlag for sammenspilsatserne, som på denne måde villegøre det lettere for eleverne at indstudere satserne, da de kendte melodistoffeti forvejen. I øvrigt skulle serien indeholde ”nye og gamle korsatsermed og uden instrumenter”, både for ligestemmige og blandede kor, samt”allehånde instrumentalsatser og skoleorkestermusik”.Vi er i begyndelsen af 1960’erne, og musikskolerne er slet ikke begyndtendnu. Musica-skolerne henvender sig direkte til folkeskolen og er inddelti afsnit, der dækker et halvt år. Som der står i lærervejledningen: ”Denhalvårlige inddeling er foretaget ud fra et erfaringsmæssigt kendskab tilden jævnt musikalske instrumentalelevs udviklingsforhold og tjener førstog fremmest til at orientere den sanglærer, der står som leder af et skolemusikalskarbejde.”For eksempel er violinskolen inddelt i otte afsnit, og det foreslås, at manstarter i 4. klasse. Men det understreges kraftigt, at ”inddelingen ikke måblive en hæmsko for den enkelte elevs udvikling”, og at man naturligviskan ”påbegynde undervisningen på et hvilket som helst tidspunkt”.Fordelen ved inddelingen var, at man i sammenspilsatserne kunne angivenøjagtigt, hvad eleven skulle kunne for at være med i den pågældendesats. Stod der i violinstemmen: Vanskelighedsgrad 5,2 (svarende til 4.afsnit), skulle violineleven altså være kommet så langt i violinskolen for atkunne medvirke.I Musica-seriens medarbejderstab var der to komponister: Bent Lorentzenog mig. Vi blev bedt om at skrive sammenspilsatserne. Desværreblev området underprioriteret. Hvis der skulle være satser i alle muligeforskellige instrumentkombinationer og i alle mulige forskellige vanskelighedsgrader,var der behov for flere hundrede stykker, men vi fik kunskrevet et beskedent antal.Idéen med at have de samme melodier i alle skolerne blev heller ikke110

gennemført. Seriens medarbejdere var meget forskellige og ikke indstilletpå at samarbejde – det var i hvert fald mit indtryk. Så hver skole blevudført som et isoleret projekt.Hele serien blev næppe den salgssucces, som forlaget havde håbet på.Herbert Møller, der var forlagets repræsentant i medarbejderstaben, sagdepå et tidspunkt, at vi nok var for tidligt på den – skolemusikken varendnu ikke så udviklet, som seriens niveau lagde an på.Jeg vil her nævne, at det var lykkedes Harald at få bidrag til serien fra1960’ernes fremtrædende komponister. Vi finder navne som Per Nørgaard,Ib Nørholm, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Mogens Winkel Holm,Erik Norby og Henning Christiansen. Af de ældre er Finn Høffding, VagnHolmboe, Svend S. Schultz og Bjørn Hjelmborg med.Da Harald spurgte mig, om jeg ville skrive en violinskole, var jeg førstmodvillig. Jeg syntes, at der eksisterede så mange violinskoler, hvordanskulle jeg kunne bidrage med noget, der ikke bare var en gentagelse afalle mulige andre skoler. Jeg gennemså en del og lagde mærke til, at defleste begyndte meget klart, men endte med at være ret så diffuse, fordide absolut ville have alting med. Jeg blev klar over, at skulle jeg skrive enskole, måtte det være sådan, at jeg gennemførte nogle hovedidéer, oghvad der så manglede, måtte læreren finde i en anden skole.På et tidspunkt hørte jeg en gruppe seminariestuderende spille violin ogblev chokeret over den totalt manglende fornemmelse for buestrøg. Herskulle der sættes ind.I lærervejledningen skrev jeg: ”Denne violinskole opbygger en elementærviolinteknik ud fra to hovedlinjer: 1. ved hjælp af grebtyper at udvikle ensikker intonation. 2. ved hjælp af bevidst bueinddeling at udvikle såvel etegalt, sangbart spil som en sikker udførelse af typiske rytmiske motiver.”Og senere: ”For at fremme spillets egalitet arbejdes der hele skolen igennemprincipielt med samme strøghastighed inden for hvert enkelt stykke.”Og igen senere: ”Violinskolens stof omfatter: a) skalaer og treklange idur og mol, b) rytmiske øvelser, c) et stort antal folkemelodier af forskellignationalitet, hvori det i a) og b) indlærte forekommer som væsentligebestanddele. Punkterne a) og b) er således kun tekniske forstudier til skolensegentlige materiale: folkemelodierne, der omfatter ca. 70% af skolensnumre.111

I et tillæg indføres 2. og 3. stilling samt halv stilling, og der øves strøg medforskellig hastighed. Et sidste citat: ”Vigtigt er det for læreren at gøre sigklart, at en skole ikke nødvendigvis skal følges slavisk, men at man efterhver enkelt elevs behov kan udskyde stykker, ombytte afsnit eller tilføjestof, hvor et problem trænger til yderligere uddybning (sådant supplerendestof kan nedskrives på de sidste sider i skolens to hefter).”Jeg var helt klar over, at der var nogle lærere, der ikke ville bruge minebueinddelingsprincipper. Det ville ikke forringe skolens anvendelighedsom spillebog. Jeg havde fra forlaget modtaget et antal folkemelodisamlinger,som de havde rettighederne til, og gik i gang med at finde de melodier,der kunne bruges i mit strøgprogram. Det blev ikke altid de melodier,jeg syntes bedst om. Jeg måtte med beklagelse udelade flere franskemelodier, som jeg ikke kunne strøglægge tilfredsstillende.Forlaget håbede, at skolerne med et internationalt melodiudvalg ville kunnebruges også i udlandet, men deres markedsføring var helt sikkert utilstrækkelig.En ærgrelse må jeg lige lufte: På første side af min del af lærervejledningener skrevet en række durskalaer med grebtyperne indrammet. Det nodeark,jeg havde sendt til forlaget, var bortkommet, og jeg sendte derforet gennemslag, jeg havde liggende, uden at være opmærksom på, at nodehovedernenogle steder havde forrykket sig. Resultatet blev, at de førstfire skalaer blev totalt meningsløse. Nodetegneren burde nok have kunnetse, at der var noget galt, men havde jeg fået arket til korrekturlæsning,ville fejlene jo være blevet rettet. Det fik jeg ikke, og det var desværre ikkeden eneste gang, at systemet svigtede.I 1964 havde jeg fået ansat Hans Erik Deckert som cellolærer ved konservatorieti Esbjerg. Jeg spurgte ham, om vi sammen kunne skrive encelloskole med min violinskole som forlæg. Hans Erik gik fuldstændig indfor mine idéer, så celloskolen fik den samme progression og de sammemelodier som violinskolen. Hans Erik brugte celloskolen på sine talrigekurser i udlandet og talte på et tidspunkt om, at vi skulle se at få lavet enjapansk udgave. Det blev nu ikke til noget.Det var nu oplagt at skrive sammenspilsatser for strygere over nogle af demelodier, som både violinspillere og cellospillere kendte fra skolerne. Jegskrev en samling på 24 stykker, idet jeg havde valgt 23 af de 77 forskelli-112

ge melodier, der findes i violin- og celloskolen. Kun det allerførste stykkesmelodi er ikke med i skolerne, men den har en særlig betydning for mig.Indtil jeg var 6 år, boede vi i Overgaden neden Vandet på Christianshavn.Hver aften, når jeg kom i seng, lå jeg og hørte denne tretonige melodi fraVor Frelsers Kirke, som spillede den hver time.Stykkerne er skrevet for tre violiner og cello. 3. violin kan erstattes af ellersuppleres med bratsch. Der findes en kontrabasstemme, men den kanundværes.I de første fire stykker har jeg sørget for, at alle medvirkende får spillethele melodien. Derefter bliver udsættelserne friere, således at stemmerneofte kun brudstykkevis gengiver melodien og andre steder har heltselvstændigt stof. Som regel spiller 1. violin hele melodien, og ofte gørcelloen det også.Wilhelm Hansen udgav de første tolv satser under titlen Strygerskole I i1970, men da salget åbenbart var dårligt, ville de ikke udgive resten. Megetsenere, i 1991, udgav ESTA (European String Teachers Association)Strygerskole II.En lignende sammenspilskole for messingblæsere kom jeg også til at ståfor. Det var Herbert Møller, der bad mig om at skrive for messingblæsere,og det er i tidens løb blevet til en del kompositioner, men det har altid væretmed blandede følelser, jeg er gået i gang med det, da jeg ikke selv harkunnet få en lyd ud af et messingblæseinstrument.Blæserskolen kom lige som strygerskolen til at omfatte 24 satser. Menhvor alle satser i strygerskolen var for samme besætning, blev det anderledesher. Der startes med seks 3-stemmige satser, så seks 4-stemmige,seks 5-stemmige og fire 6-stemmige. Til sidst to stykker, jeg skrevtil skolen. Det ene nykomponeret (1969), det andet en instrumentation afet fanfareagtigt klaverstykke fra 1948.Jeg havde regnet at bruge melodier fra messingskolen (af Niels Heyn) til defleste udsættelser, men det kneb med at finde tilstrækkeligt mange, som jeghavde lyst til at skrive sammenspilsatser på. Det blev til, at jeg brugte ottemelodier fra messingskolen, dertil kom fem, som jeg havde skrevet satserpå i strygerskolen, men nu fik de delvis nye udsættelser. Endelig fandt jegfrem til ni folkemelodier, som ikke var brugt i nogen af skolerne.113

I mange af satserne var øverste stemme kun noteret for Es-kornet. Derburde nok have været en ekstra stemme, så den også kunne spilles påB-kornet.Som supplement til Jytte Kusks blokfløjteskoler skrev jeg to sammenspilsbøger,som Wilhelm Hansen udgav i 1984 og 1985. Den ene indeholdt25 kendte sange, den anden 12 julesalmer og -sange. Bortset frafem 3-stemmige julesalmer er alle satser skrevet for 4-stemmigt blokfløjteensemble,men således, at 4. stemme, der skal spilles på tenorfløjte,kan udelades, hvis man kun har sopran- og altfløjter. Der er forslag til atsupplere med guitar.I forbindelse med Carl Nielsen-jubilæet i 1990 arrangerede jeg 21 af de23 Nielsen-sange, der står i samlingen ’En snes danske viser’ for blokfløjteensemble(SATB). Musikskoleforlaget MUFO udgav arrangementernei 1991.114

AFREGNINGERJeg har opbevaret langt de fleste af mine afregninger fra Wilhelm Hansen,lige fra fra de første udgivelser i 1963. Jeg mangler afregningerne fra1967-70 samt 1972, men lagerangivelserne gør det nemt at se, hvad derer solgt. Derefter har jeg alle afregninger indtil 2000.Antallet af udgivelser nåede efterhånden helt op på 56. Heraf kan manfinde 23 i værklisten. Wilhelm Hansen har yderligere fem af værkerne fraværklisten. De tre – ’Vyl’ for orkester, ’Musik for brass band’ og ’SammusikI’ – findes kun som lejemateriale. ’Sagn’ for ligestemmigt kor findeskun i Korsang i Danmark II. Og ’Min sjæl, lov HERREN’ blev kun trykt i1100 eksemplarer til det landsstævne, værket var skrevet til.Af de øvrige 33 udgivelser er de vigtigste skolerne og sammenspilshefterne.Både violinskolen og celloskolen udkom i to hefter, og salget afhefte 1 var større end af hefte 2. Der har været en del elever, der ikke komså langt, inden de måske stoppede. Sammenspillet blev tilgodeset medStrygerskole I, Blæserskolen (for messinginstrumenter) og to hefter forblokfløjteensemble. Resten af udgivelserne er forskellige arrangementer,skrevet til Musica-serien.I 1990 lavede jeg en oversigt over, hvor meget salget af Wilhelm Hansenudgivelserhavde givet. Jeg havde fået over 56.000 kr., og da jeg fik 10%af salgssummen (celloskolen gav kun 5%, jeg skulle jo dele med HansErik), havde Wilhelm Hansen altså solgt for et godt stykke over en halvmillion. Her skal man tage prisudviklingen i betragtning. F.eks. kostedeviolinskolens første hefte 11 kroner og 25 øre, da det udkom i 1966. I1990 kostede det samme hefte 63 kr.Efter en meget beskeden start begyndte salget af mine udgivelser at tagefart i 1966, hvor violin- og celloskolerne udkom. Jeg modtog over 1.000kr. fra Wilhelm Hansen det år. I omkring tyve år blev der solgt godt af violinskolen,hvorefter salget stoppede ret brat. Men da var der solgt mereend 4000 eksemplarer af første hefte, mens der var afsat knap 1500 afhefte 2. Salget af celloskolen fortsatte i noget længere tid, og i år 2000var der solgt omkring 3500 af første hefte, mens andet hefte nåede op inærheden af 2000 solgte eksemplarer.To år skiller sig ud: I 1980 modtog jeg over 7.000 kr., og det samme skete115

i 1985. I 1980 må Wilhelm Hansen have foretaget et salgsfremstød, ihvert fald blev der solgt af næsten alle mine udgivelser i et samlet tal afimponerende 4.635 eksemplarer. Hvilken popularitet! I 1985 udkom deto hefter for blokfløjteensemble, og første hefte blev solgt i lige ved 2000eksemplarer med en salgssum på 65.835 kr.Én ting må jeg nævne: Lille suite for 5 celli sælges stadig. Den udkom i1973, og i 2009 kunne jeg konstatere, at nu var den solgt i 457 eksemplarer.Og den ville Wilhelm Hansen først slet ikke udgive. De troede ikke,at der var nogen, der ville købe et værk for en så underlig besætning.Helt er salget ikke gået i stå, jeg får stadig småbeløb fra Wilhelm Hansen,de sidste tyve år har trods alt givet tilsammen mere end 11.000 kr. En afde ting, der har bidraget, er den utrolige salgssucces af Jytte Kusks blokfløjteskoler,som jeg har forsynet med en del småarrangementer. F.eks.modtog jeg 485 kr. i 1999, da Min blokfløjtebog 1 kom i 13. oplag.Også afregningerne fra KODA har jeg gemt. Omend ikke helt fra starten– jeg må jo have fået noget allerede i 1950’erne – så fra 1972. Fordeltover 38 år har jeg fået et samlet beløb på omkring 350.000 kr., så nogleopførelser af mine værker er det da blevet til. Desuden har jeg liggendetre breve, der fortæller, at jeg i årene 1984-86 har modtaget en samletsum på over 95.000 kr. af de såkaldte stamfondsmidler.Indtægterne fra KODA er naturligvis skrumpet stærkt ind, men ikke heltforsvundet. F.eks. gav 2008 over 5.000 kr. Kun et enkelt værk er spillet iDanmark, resten var fra opførelser i Sverige, Norge, Tyskland, Englandog Ungarn. I 2009 var der intet fra Danmark, men stadig lidt fra Sverige,Tyskland og England. Det er Lille suite for 5 celli, der åbenbart stadig opfylderet behov, som også salget fra Wilhelm Hansen har bekræftet det.Og så en række opførelser af korværket Ørken og hede.116

PORTRÆT-CDI januar 2008 skrev jeg til Dacapo Records for at spørge, om det var muligtat få udgivet en cd med nogle af mine kompositioner, baseret på ældreoptagelser. De svarede mig, at de kun udgav cd’er med nye optagelser(en historisk serie med ældre optagelser ville ellers forøge mulighedernefor at lære dansk musik at kende væsentligt), men at de kunne foreslå,at Esbjerg Ensemble og det vestjyske konservatorium sammen stod foren cd med musik af mig. Konservatorierektor Axel Momme skulle ledeprojektet.Kammermusikværker og soloværker er der ikke mange af i min værkliste.Skulle vi fylde en cd, måtte der noget kormusik med. Jeg sendte et brevtil Axel med angivelse af de værker, jeg ville foreslå til cd’en. Han svaredemig i juni og skrev: ”Jeg arbejder med det, og vi vil i efteråret gå i gangmed diverse indspilninger.”Så skete der ingenting. Axel blev overbebyrdet med arbejde, da ministerietsammenlagde konservatorierne i Odense og Esbjerg, og han i førsteomgang skulle stå for den fælles ledelse. Jeg fik talt med ham i juni 2010,hvor han kunne fortælle, at Dacapo ikke ville godkende konservatorietskor som tilstrækkelig professionelt til at kunne medvirke på en Dacapo-cd.Vi blev enige om, at konservatoriet skulle overtage udgivelsen af cd’en,og Axel bad Søren Birch om at tage sig af projektet.Jeg havde i 2008 mødt Søren Birch, der underviste i korledelse ved konservatoriernei Aalborg og Esbjerg og boede i Viborg, kort fra min bopæl.Han havde glædet mig ved at vise kendskab til nogle af mine korværkerog virke interesseret i at arbejde med dem. Han kom relativt hurtigt til detresultat, at konservatoriekoret i Esbjerg ikke kunne blive godt nok til athonorere kravene i de ret vanskelige satser, jeg havde foreslået at få medpå cd’en. Han ville i stedet have sit Aalborg-kor, Coro Misto, til at gå ind iprojektet, og han gav mig en cd med Gades og Hartmanns produktion forkor a cappella, så jeg kunne høre, hvad koret kunne.Jeg ønskede først og fremmest at få ’Nymåne’ (med tekst af ThorkildBjørnvig) fra 1992 med, for at høre, om mine rytmiske eksperimenter kunnefungere. ’Og du, mit barn’ fra 1998 var indsunget på cd af Unge AkademikeresKor, men uden en tilfredsstillende løsning på problemet medbegyndelsen, der skulle have været udført af en solosanger. Jeg håbede,117

at Coro Misto havde en solosanger, så jeg kunne få stykket at høre, somjeg havde tænkt mig det.Søren Birch havde selv valgt at lade koret arbejde med ’Solen kender sinnedgangs tid’ (som jeg aldrig havde hørt) og J.P. Jacobsen-sangene, somjeg var glad for at få med, og i november 2010 blev de fire værker indsunget.Koret havde gjort et stort arbejde, og de var virkelig kommet langtmed værkerne. De spørgsmål jeg havde: Fungerer det rytmiske element i’Nymåne’? Virker det indledende afsnit for solostemme i ’Og du, mit barn’,som jeg har forestillet mig? - blev besvaret tilfredsstillende.Konservatoriets pigekor under Lone Gislinges ledelse havde jeg hørt fleregange og været glad for det jeg hørte. Det skulle med på cd’en. Lonemente, at Erik Knudsens ’Sagn’ var for vanskelig, så det blev til de sammeto satser, som Skanderborgkoret havde på sit Japan-program: Ole Wivels’Børnesang’ og William Heinesens ’Barnetegning’.Jeg havde savnet en optagelse af ’Caccia’ for klaver. Nu kom den på somkonservatoriets bidrag til cd’en sammen med pigekorets to satser.Hvad skulle Esbjerg Ensemble bidrage med? Jeg måtte beklage, at efter1968 havde jeg ikke skrevet noget for ensemblets instrumenter – bortsetfra den sjette strygekvartet, som er skrevet til amatører. Det blev så til Klaverkvartet,Strygekvartet nr. 5 og ’To stykker for blæserkvintet’. Næstenalle ensemblets tolv medlemmer er involveret, kun kontrabas og slagtøjer ikke med.De ti nævnte værker er skrevet i 1958, 1967, 1968, 1970, 1980, 1984,1985, 1987, 1992 og 1998. Det var vigtigt for mig med den store spredning,så jeg kunnne give tilhøreren et indtryk af, hvordan jeg skrev påforskellige tidspunkter og derigennem forhåbentlig skabe en varieret oplevelse.118

OM ESBJERG ENSEMBLEI forbindelse med Esbjerg Ensembles 25 års jubilæum i 1992 bad ensembletmig om at skrive en artikel om, hvad der førte til oprettelsen afensemblet. Her følger et udsnit af artiklen:”En sen eftermiddag engang i første halvdel af 60’erne var jeg på vejud af konservatoriets lokaler, der dengang lå i Kunstpavillonens kælderetage,da en mand stod i døråbningen – alpehue, slidt cottoncoat – JuliusBomholt, valgt i Esbjerg-kredsen, landets første kulturminister. Han havdeværet til møde i Esbjerg og var derefter gået ned til konservatoriet for athøre, hvordan det gik, og for at drøfte oprettelsen af et landsdelsorkesteri Vestjylland – nu måtte landsdelen gøre noget ved det. Jeg troede ikkemeget på mulighederne, men forelagde ham mine idéer om et ensemble.Idéerne var endnu ikke ret konkrete, men dog konkrete nok til, at Bomholtefter en kort pause sagde, som kun han kunne sige det: ”Det er en LY-SENDE idé!”Bomholts opmuntrende ord ansporede mig til at færdiggøre et forslag omoprettelse af et ensemble, og her blev jeg inspireret af musikalske oplevelserfra min gymnasie- og studietid i København. Dengang i 40’erne vardet almindeligt, at en blæserkvintet og en strygekvartet slog sig sammenog etablerede en abonnementsserie på 6 koncerter. Jeg husker år, hvorhele tre serier var i gang, så man i løbet af en sæson kunne gå til 18 koncerterog høre det meste af den klassiske kammermusiklitteratur for blandedebesætninger samt naturligvis blæserkvintetter og strygekvartetter.Undertiden var også en kontrabas med, når besætningen krævede det.(Ensemblerne var bl.a. Erling Bloch-kvartetten, Blæserkvintetten af 1932og den legendariske blæserkvintet fra Det Kgl. Kapel i næsten sammeskikkelse som da Carl Nielsen skrev sin kvintet til den.)Mit forslag var derfor i første række, at man oprettede ti stillinger, fordeltpå blæserkvintet, strygekvartet og kontrabas. De ti musikere skulle primærtundervise på konservatoriet (og evt. på musikskolen) og være gruppeledereog soloblæsere i symfoniorkestret. I det omfang tjenestetidenikke blev udfyldt, skulle der indstuderes og gives koncerter med kammermusikværker,og her vidste jeg jo, at der – bortset fra kontrabassen – varrigeligt repertoire at øse af for alle musikerne. I øvrigt håbede jeg, at manud over det klassiske repertoire også ville dyrke ny musik.”119

KRONOLOGISK VÆRKLISTEVærk Kompo- Nr. Varighed Forlag Cd Lp Privat- Båndneret (minutter) cdSerenade for 3 violiner, bratsch og cello 944 1 8Samme værk for 5 celli (1986) 1aSuite for strygere 944 2 12 SSamme værk med tilføjede blæsere (1994) 2a8 børnesange Sangstemme ledsaget afklaver (blokfløjter eller guitar) 1944 3 6 xMotiver for træblæsere 945 4 5½8 kanons 946 5 WHStrygekvartet nr. 1 947 6 20Forårsmusik for klaver 947 7 7Samme værk for orkester7aSonate for orgel 947 8 16 S x(2000)Våren og trekanten. Lyrisk kammeropera 1948 9 40Strygekvartet nr. 2 948 10 13Miniature suite for violin og klaver 948 11 7 SSamme værk for violin og kammerorkester (1977) 11aFire små stykker for messingblæsere 948 12 4½(1977)Lille koncert for blokfløjter og strygere 1948 13 6 WH(1961)Suite for blæsere, pauker og forstærket 949 14 11kontrabas (1954)Koncert for bratsch og orkester 950 15 18½ xStrygekvartet nr. 3 951 16 15 S xStormgademusik for strygere 951 17 4 NMSKoncert for violin og orkester 952 18 20 S xKoncert for klaver og orkester 953 19 13 S xTo høstsange for mezzosopran og klaver 1954 20 5Fantasi for bratsch og klaver 954 21 11 S xSamme værk for bratsch og orkester 21a S xSamme værk for cello og klaver (1987) 21b SSamme værk for cello og orkester 21c SKoncert for orkester 955 22 27 S xDivertimento for 2 violiner og bratsch 955 23 13 SSamme værk for 2 trompeter og basun (1968) 23a SPreludio, Scherzo e Fantasia for orkester 1956 24 16½ S xStrygekvartet nr. 4 956 25 18 S xLille suite for 5 celli 956 26 7 WH xSamme værk for 5 bratscher (1992) 26a ESTASymfonisk dans for orkester 957 27 4½ SMusik til fem digte for mezzosopran og 957 28 11 S x8 instrumenterHomo natus for mezzosopran og orgel 957 29 4 SDet røde træ for baryton og klaver 957 30 6Kvartet for klaver, violin, bratsch og cello 1958 31 12 S xCapriccio for klaver, violin og cello 959 32 4½ S xSamme værk for orkester 32a STre sange for blandet kor 961 33 4½ WHIngen mad i dag – men i morgen. Syngespil 1962 34 48 xKoncertino nr. 1 for klaver og strygere 963 35 11 WH xPezzo concertante for orkester 964 36 7½ S Odeon PASK 2004March for Herbert for brass band 965 37 5½ WHTre orkesterstykker 966 38 19 S xTo skitser for trompet, basun og orkester 1966 39 8½ S x120

Værk Kompo- Nr. Varighed Forlag Cd Lp Privat-cd Båndneret (minutter)Børneremser for børnekor og instrumenter 1966 40 6 WH xVyl for orkester 967 41 11 WH xStrygekvartet nr. 5 967 42 12½ S FONA TF 126Koncertino nr. 2 for klaver og strygere 967 43 7 WH xForår på heden for børnekor og instrumenter 1968 44 5 WH xTo stykker for blæserkvintet 968 45 8 WH xKhebeb for to klaverer og orkester 968 46 13 SMusik for brass band 969 48 7½ WHNocturne for blandet kor 969 49 3 WHConcertino for trompet og kammerorkester 1970 50 9 WH xConcertino for klarinet og kammerorkester 1970 51 10 WHBørnesang for ligestemmigt kor 970 52 4½ dbuk JH 03-002Seks korsange for blandet kor 970 53 8 WH LPWH 3016(nr. 1 og 2) (nr. 1) x (nr. 2)Thi alt kød er som græs, motet for blandet kor 1971 54 4½ WHSagn for ligestemmigt kor 971 55 4½ WHTre præludier for klaver 971 56 5½Fem sange for blandet kor 971 57 8 WH EGT-LP-7Pikkutikka for børnegruppe og symfoniorkester 1973 58 10 WHSammusik I for børnekor, 3 blandede kor og 1974 59 22 WHdiverse instrumentgrupperDavidssalmer for blandet kor og orgel 975 60 12 WHSamme værk for blandet kor og brass band (1981) 60aStrygekvartet nr. 6 976 61 11 STo stykker for ti horn 977 62 9 SSammusik II for brass band, tambour-korps 1977 63 8og gruppeFestmusik for messingblæsere og slagtøj 1978 64 4 S DCD 8186Fantasi for soloviolin og strygere 978 65 16 S xForårsfumlesvampe for 3 børnekor og 979 66 5 WHinstrumenterSammusik III for brass band, tambour-korps 1979 67 8½og gruppeNocturne for orkester 979 68 8 SKvintet for messingblæsere 980 69 10 SSå og så mange lærker (Sammusik IV) for 1980 70 9to blandede kor og diverse instrumentgrupperMin sjæl, lov Herren for to ligestemmige og 1980 71 6½ WHto blandede korSalme for orkester (evt. støttesats til nr. 71) 1981 71aSolen kender sin nedgangs tid for blandet kor 1980 72 3½ WHPip lille fugl (Sammusik V) for fortæller, to 1981 73 17 xbørnekor, blandet kor og diverse instrumentgr.Tre stykker for brass band 981 74 11½ SDengang i Bethlehem for fortæller, børnekor 1981 75 13½ x Randersog orkesterByork.Forspil for brass band + træblæsere ad lib. 1981 76 2½Fire strofiske sange for mandskor 982 77 7½ WHFire sange for blandet kor 982 78 8 WHVildering Kongesøn og Miseri Mø. Syngespil 1983 79 50 xBøgelunden for sang og klaver 983 80 3Den bagvendte vise for to ligestemmige kor, 1984 81 5½blokfløjter, violiner og guitarerKanon for indtil 12 celli 984 82 7½ S xDværgen og andre for orkester 984 83 7 SFire korsange for blandet kor 984 84 8½ SCaccia for klaver 985 85 8½ S121

Værk Kompo- Nr. Varighed Forlag Cd Lp Privat-cd Båndneret (minutter)Hedebys genganger (Sammusik VI) for kor, 1985 86 15½ xsymfoniorkester og diverse instrumentgr.To sange for blandet kor 986 87 4½ Reimers (nr. 1)Siun for guitar 986 88 7 S xGobelin for blokfløjte (sopranino, alt, bas) 1986 89 7 S xog guitarSamme værk for fløjte (piccolo, grande, 89a Scontralto) og guitarMoerlille (Sammusik VII) for kor af børn, 1987 90 8kvinder og mænd samt diverse instrumentgr. (1996) xBarnetegning for ligestemmigt kor 987 91 1½ dbuk JH 03-002Køge-mosaik for recitator, ligestemmigt kor, 1987 92 20 xblandet kor, instrumentgrupper, symfoniorkesterTo sange for sopran og orgel 987 93 3Tre sange for ligestemmigt kor 987 94 3 dbukTo sange med becifring 987 95 2 FMOde til Aaret for blandet kor 988 96 16½ S xSommerstævnemøde for blandet kor 988 97 2½Årets børn (Sammusik VIII) for tre 1-stem- 1989 98 10mige børnekor og diverse instrumentgrupperKoncertino for to celli og lille orkester 990 99 8½ S xTo billeder for blandet kor 992 100 11 SFire børnesalmemelodier 992 101 7Pyk for blokfløjter 1992 102 2 MUFOConcerto grosso for fløjte, klarinet, fagot, 1994 103 10 Strompet og strygereFynske stemmer for blandet kor og ensemble 1995 104 14 S (nr. 1-4)WH (nr. 5)Gårdhanen og vejrhanen for fortæller, lige- 1996 105 15½ S xstemmigt kor (+ tenor og bas ad lib.),saxofonkvartet, el-bas og slagtøjVildering suite for brass band 997 106 6 SØrken og hede for blandet kor 997 107 5 S INTCD 067Og du, mit barn for blandet kor 998 108 6½ S PCD 5144Helligdomsbjerget for blandet kor og orkester 1999 109 16 xÅrstal i parentes refererer til senere bearbejdelser. Det samme gælder for instrumentangivelsen i parentes iværk nr. 3.Portræt-cd’en er ikke med i listen, se side 117-118.FORLAG:SWHNMSESTAdbukReimersFMMUFO= Edition S (Samfundet til udgivelse af dansk musik)= Edition Wilhelm Hansen= Nordiska Musikförlaget, Stockholm= European String Teachers Association= danmarks børne- og ungdomskorforbund= Edition Reimers, Stockholm= Folkeskolens Musiklærerforening= Musikskolernes Forlag122

TEKSTERVærk Nr. Titel Forfatter8 børnesange 3 Hanen Sigurd SwaneMagleby ugle ”Drengen og fuglen ”Træerne ”Sommermorgen ”Hvor går solen hen ”Sommeren i hjertet ”Så spiller vi ”8 kanons 5 Den er god Jørgen Gustava BrandtSangglimt ”Regn ”I teater ”Maurice ”Forår ”Morgensang ”Festlige gader ”Våren og trekanten 9 Jørgen Gustava BrandtTo høstsange 20 Til høsten William Blake, oversataf Kai Friis-MøllerHøstVilhelm GrønbechMusik til fem digte 28 Septemberhaven Birthe ArnbakEnebær ”Landskab med tempel ”Første forårsnat ”Efter stormen ”Homo natus 29 Jobs bog, kap. 14, 1-12Det røde træ 30 Johs. V. JensenTre sange (bl. Kor) 33 Lad os ud over engen gå Thøger LarsenKig opNatten er vor egengammel børneremseAage BerntsenIngen mad i dag - 34 Henrik Andrupmen i morgenBørneremser 40 Tre muntre børner.: ved Benny Andersen(Nikke Nikke Nambo)Ente bente ”Vil du med i skoven ”Stork flyv til Bork ”Tre sørgmodige børner.:En to tre ”Der fløj tolv tamme traner ”Det regner og det stormer ”Nikke Nambo og skorstens- ”fejer IverlundForår på heden 44 Kaia Jacobsen123

Værk Nr. Titel ForfatterTre danske korsange 47 Den første forårsdag Piet Hein(bl. kor) En fugl flyver hvid Jørgen Gustava BrandtFuglene tav næsten brat ”Børnesang (lgst. kor) 52 Ole WivelSeks korsange 53 En ko Ole Sarvig(bl. kor) Dødeminde ”Morgen ”HøjsommerPer LangeFuldmånePoul la CourHuskatKumbelThi alt kød er som 54 bibeltekstgræsSagn (lgst. kor) 55 Erik KnudsenFem sange (bl. Kor) 57 Ene mene ved Benny Andersen (Nikke Nikke Nambo)Indskrift Sung Chih-Wen (på dansk afFrank Jæger)MobileHans-Jørgen Nielsen124SeptemberaftenHils BørgePikkutikka 58 Amorin Erik WaldeierViggo Stuckenbergfra Folkeeventyr og Remser,fortalt af Anna Sophie SeidelinSammusik I 59 Balladen om balladen Per Aage BrandtRip og Rap og Rup Arne Herløv PetersenDavidssalmer 60 Salme 13, salme 29, salme 24, vers 1-2Forårsfumlesvampe 66 Fru Blækhat Signe Aspelin/Jørgen Årup HansenForårsfumlegang (Grøde-gruk) Piet HeinDette forår ”Sammusik IV 70 Så og så mange lærker Per HøjholtMin sjæl, lov Herren 7 fra salme 104Solen kender sin 72 fra salme 104nedgangs tidPip lille fugl 73 dansk folkeeventyrDengang i Bethlehem 75 Johannes MøllehaveFire strofiske sange 77 Forårsmorgen Thøger Larsen(mandskor) Sommeraften ”Sommerhalvåret ”Høstnat ”Fire sange 78 Kobberblade Ole Sarvig(bl. Kor) Modne ”Ung nat ”Vandring ”Vildering Kongesøn 79 Erik H. Madsenog Miseri Mø

Værk Nr. Titel ForfatterBøgelunden 80 N.F.S. GrundtvigDen bagvendte vise 8 ved Benny Andersen (Lille Peter Dille)Fire korsange 84 Alle småblomster J.P. Jacobsen(bl. Kor) En vidtstrakt hede ”Lad våren komme ”Evig og uden forandring ”Hedebys genganger 86 dansk folkeviseTo sange 87 På høje tid Benny Andersen(bl. Kor) Lange vinter Frank JægerMoerlille 90 H.C. AndersenBarnetegning 9 William Heinesen(lgst. Kor)Køge-mosaik 92 Karl Bjarnhof, Harald Bergstedt,H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig,Klaus Rifbjerg, J.H. Wessel,R. Broby-Johansen m.fl.To sange 93 Dødeminde Ole Sarvig(sopran, orgel) Kobberblade ”Tre sange (lgst. Kor) 94. Højsommer Per LangeVinter-remsen KumbelHuskat ”To sange m. becifr. 95 Aftentåge Esther TranebergRegn, blæst og solIb Spang OlsenOde til Aaret (bl. kor) 96 Frank JægerSommerstævnemøde 97 Frank Jæger(bl. Kor)Årets børn 98 H.C. AndersenTo billeder (bl. Kor) 00 Nymåne Thorkild BjørnvigSeptember ”Fire børnesalme- 01 Det mindste liv er hel besked Inge Hertz AarestrupmelodierDet drypper fra træer og tage Anette Broberg KnudsenOp til JerusalemJohannes MøllehaveDet mørkner i vor gade Lars Busk SørensenFynske stemmer 04 Egnen ved Hindsgavl Otto C. FønssSankt Hans’s lystige nat H.C. AndersenSankt Knuds tårn og klokker folkesagnAftenvandringSophus MichaëlisNatten er vor egen Aage BerntsenGårdhanen og 05 H.C. Andersenvejrhanen125

Værk Nr. Titel ForfatterØrken og hede 07 Esajas’ bog 35, 1-2Og du, mit barn 08 Lukas 1, 76-79Helligdomsbjerget 09 N.P. Lindhardt126