Patientsikkerhed og de legale aspekter: - Sikker Patient

Læringssæt 3Hyppigt stillede spørgsmål til -PatientsikkerhedLegale aspekterRapportering af utilsigtede hændelser ..................................................................... 1Information til Patienten........................................................................................ 5Analyser af utilsigtede hændelser ........................................................................... 5Anmeldelse til politi, embedslæger m.fl. .................................................................. 7Aktindsigt ........................................................................................................... 8Lovgrundlag ...................................................................................................... 10Litteraturliste..................................................................................................... 12

Rapportering af utilsigtede hændelser1. Hvilke hændelser skal indrapporteres til den nationale database forpatientsikkerhed?Oprindeligt var rapporteringspligten begrænset til utilsigtede hændelser vedrørendemedicineringsfejl, operative/invasive indgreb samt andre hændelser af alvorligkarakter. Det er imidlertid besluttet, at det fremover er alle typer utilsigtedehændelser der skal rapporteres.Der vil dog altid være et skøn involveret i, hvorvidt en hændelse skal rapporteres.Når man anlægger et skøn, er det potentialet for læring, der er det vigtigste. Erman i tvivl, er det bedre at rapportere en hændelse for meget end en for lidt.Når man læser loven defineres en utilsigtet hændelse som: ”…en følge af behandling eller ophold på sygehus, og som ikke skyldespatientens sygdom, og som samtidig enten er skadevoldende eller kunnehave været skadevoldende, men forinden blev afværget eller på grund afandre omstændigheder ikke indtraf. Utilsigtede hændelser omfatter både påforhånd kendte og ukendte hændelser og fejl.2. Med denne definition ser det ud til at stort set alverdens småting skalrapporteres - kan det være rigtigt?Indrapporteringspligtige hændelser er ikke defineret nærmere ud over ovenstående.Der ligger derfor i udmeldingen, at den enkelte må udøve et skøn over, hvorvidt enhændelse skal indrapporteres. Ved udøvelse af dette skøn skal især potentiel læringvægtes. Tænk imidlertid på, at en hændelse på lokalt plan kan synes enkeltstående,men at man på regionalt og nationalt plan muligvis vil kunne se mønstre og læreheraf.3. Hvilke hændelser skal IKKE indrapporteres til den nationale database forpatientsikkerhed?Selvom komplikationer ifølge definitionen også er utilsigtede hændelser, så erkendte komplikationer ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning IKKE omfattet af dennationale rapporteringspligt. De skal derfor ikke rapporteres til DanskPatientSikkerhedsDatabase.Det er op til den enkelte organisation at registrere og drage lære af dissehændelser.4. Skal medicinbivirkninger indberettes?Bivirkninger ved lægemidler indberettes uændret til Lægemiddelstyrelsen. De skalikke samtidig rapporteres til Sundhedsstyrelsen.Indberetning til Lægemiddelstyrelsen på: http://www.laegemiddelstyrelsen.dk5. Hvad med fejl på medicinsk udstyr?- 2 - 2

Har der været en klinisk betydende hændelse i forbindelse med anvendelse afmedicinsk udstyr, skal den i øjeblikket både indrapporteres til det lærendepatientsikkerhedssystem, dvs. Sundhedsstyrelsen, og indberettes tilLægemiddelstyrelsen.Forhåbentlig vil det blive muligt at koordinere disse systemer, således at klinikerenfremover ikke skal rapportere hændelsen flere steder.Indberetning til Lægemiddelstyrelsen på: http://www.medicinskudstyr.dk6. På vores hospital rapporterer vi på hospitalets egne papirskemaer - er det iorden?Det er op til hospitalet selv, hvordan man vil indsamle rapporterne. Det kan gørespå lokale papirskemaer eller i en lokal database. Det er også altid muligt for denenkelte kliniker at bruge Dansk PatientSikkerhedsDatabase (www.dpsd.dk), hvisklinikeren foretrækker dette frem for det lokale system.7. Hvordan kan man vide, hvorledes en rapportering af en hændelse bliverbrugt – og om den overhovedet bliver brugt til at gøre sikkerheden bedre?Når man rapporterer en utilsigtet hændelse i patientsikkerhedssystemet, får manikke altid umiddelbart at vide, hvordan rapporten konkret bliver anvendt. Det er optil de enkelte regioner, hvordan der gives tilbagemelding og dette er forskelligt.I nogle tilfælde, hvor det drejer sig om en alvorlig hændelse, kan man blivekontaktet og evt. anmodet om at deltage i en analyse mhp. at forebygge lignendehændelser fremover. I givet fald kan man selv være med til at afgøre, hvilkeændringer der skal foretages.I andre tilfælde vil rapporten indgå i mere overordnede analyser og senereovervågning. I disse tilfælde får man normalt ikke en direkte tilbagemelding om,hvilke ændringer rapporten har givet anledning til.Imidlertid har sygehusene ifølge Lov om patientsikkerhed (afløses pr. 1/1 2007 afkapitel 61 i sundhedsloven) pligt til at handle på de rapporter, der kommer ind, ogSundhedsstyrelsen har pligt til at uddrage læringspotentialer af samtlige rapporterog formidle dette.- 3 - 3

8. Når man rapporterer i Sundhedsstyrelsens database, hvordan kan man såvære sikker på, at rapporterne ikke anvendes til at overvåge enkeltpersonersarbejde?Ifølge § 201 i loven er klinikeren beskyttet mod sanktioner som følge af egnerapporteringer. Det hedder: En sundhedsperson, som rapporterer en utilsigtet hændelse, kan ikke somfølge af sin rapportering underkastes disciplinære undersøgelser ogforanstaltninger af ansættelsesmyndigheden, tilsynsmæssige reaktioner afSundhedsstyrelsen eller strafferetlige sanktioner af domstolene.Det er derfor direkte i strid med loven at anvende oplysningerne i sanktionerendeøjemed.9. Hvornår går oplysningerne i Dansk PatientSikkerhedsDatabase tilSundhedsstyrelsen og hvornår til sygehuset hvor hændelsen er sket?Hvis man vælger at rapportere en hændelse, man har været involveret i, til DanskPatientSikkerhedsDatabase, går oplysningerne i første omgang altid til den eller depatientsikkerhedsadresser på det enkelte sygehus eller region, hvor hændelsen erforegået. Herefter bliver hændelsen analyseret. Efter denne analyse ellersagsbehandling videresendes rapporten til Sundhedsstyrelsen, men først efter atden er anonymiseret.Der må ikke sendes oplysninger om hverken konkrete patienter ellerpersonalemedlemmer til Sundhedsstyrelsen.10. Hvilken sagsbehandling eller analyse skal der foregå på de enkeltesygehuse?Loven stiller ingen krav om, hvilke analyser der skal gennemføres hvornår. De flesteregioner har derfor valgt at foretage en prioritering af hændelserne, således athændelser, hvor der rent faktisk er sket alvorlig skade, eller hvor der er risiko for,at der kan ske alvorlig skade, prioriteres til en mere dybtgående analyse, fx ensåkaldt kerneårsagsanalyse.Hændelser indenfor samme område, hvor der har været en mindre risiko,analyseres samlet, fx i såkaldte aggregerede kerneårsagsanalyser. Endeligovervåges andre hændelser med ingen eller ubetydelig risiko med henblik på atidentificere særlige mønstre og tendenser, der kan give anledning til reaktioner påbåde regionalt og nationalt niveau.11. Hvis man rapporterer en hændelse, skal det så fremgå af patientjournalen?Nej, det skal ikke noteres i journalen, at hændelsen er rapporteret. Ikke sjældentvil en hændelse omfatte flere eller evt. ingen patienter. Det kan fx dreje sig omforkert dispensering af mange patienters medicin, der opdages, før detadministreres.Derimod skal det noteres i journalen, hvis hændelsen har haft betydning forpatientens helbredstilstand eller videre behandlingsforløb.- 4 - 4

12. Hvis der er flere involveret i en hændelse, hvem skal så rapportere den?Dette er ikke fastsat i loven. Her fremgår det alene, at de personer, der fårkendskab til en hændelse, skal rapportere denne. Da de fleste hændelser ofteinvolverer en lang række personer, er det letteste blot at aftale indbyrdes, hvemder rapporterer hændelsen. Der kan naturligvis være tilfælde, hvor dette ikke kanlade sig gøre af en række årsager. Derfor kan nogle hændelser blive rapporteretflere gange.Nogle sygehuse har valgt at lade rapporterne om utilsigtede hændelser gå vialedelsessystemet. Her er der så mulighed for at sikre, at hændelsen kunrapporteres en gang. Andre steder må det være op til de personer, der modtagerrapporterne at tage stilling til, om der er tale om flere rapporteringer af den sammehændelse.Information til Patienten13. Skal patienten informeres hvis han bliver udsat for en utilsigtet hændelse?Ja, patienten har uændret ret til at vide, hvilken behandling der er givet ogkonsekvenserne af en evt. fejlbehandling.Hvis der er sket en fejl skal patienten orienteres om sin ret til at klage tilPatientklagenævnet og om mulighed for at søge erstatning hos Patientforsikringen.14. Er det en forudsætning for at indrapportere en utilsigtet hændelse, atpatienten er informeret om, at der er sket en utilsigtet hændelse?Nej, det er ikke en forudsætning. Pligten til at rapportere en utilsigtet hændelsefremgår af kapitel 61 i sundhedsloven. Patientens ret til information fremgår af Lovom patienters retsstilling. De to love gælder uafhængigt af hinanden.Analyser af utilsigtede hændelserI det følgende benyttes betegnelsen kerneårsagsanalyse for mere indgående analyser afutilsigtede hændelser. Der findes også andre typer af indgående analyser, for dissegælder imidlertid det samme regelsæt.15. Skal patienten orienteres om og give samtykke til, at der foretageskerneårsagsanalyse, og hvad denne fører til?Nej, en kerneårsagsanalyse kræver ikke patientens samtykke. Kerneårsagsanalyserafdækker ikke den enkelte patients sygdomsforløb, men ser på dearbejdsmiljømæssige forudsætninger, der var til stede, og de svigt iarbejdsgangene, der førte til den utilsigtede hændelse. Men det kan beroligepatienten at få at vide, at der tages hånd om det skete, og hvordan afdelingen vilforebygge en lignende hændelse. Der er ingen personidentificerbare data ompatienten i kerneårsagsanalyserapporten.- 5 - 5

16. Skal man notere i patientjournalen, at der gennemføres kerneårsagsanalyse?Nej, analyser af arbejdsgange er ikke en del af en patients behandling og skal ikkefremgå af patientjournalen.Det skal dog stå i journalen, hvad patienten er informeret om i relation tilhændelsen og de faktuelle eller potentielle konsekvenser heraf og hvilkebehandlingstiltag, der er iværksat som følge af hændelsen.17. Har man pligt til at deltage i en kerneårsagsanalyse?Sundhedsloven pålægger sundhedspersoner m.v. en pligt til at rapportere, hvis debliver opmærksomme på en utilsigtet hændelse. Sundhedsstyrelsensbekendtgørelse og vejledning til loven præciserer, hvordan rapporteringen skalforegå.Ingen af disse retsakter nævner dog noget om kerneårsagsanalyser. Derfor kanman ikke tvinge nogen til at deltage i en kerneårsagsanalyse. Men den eneste mådeman kan hjælpe den næste kollega og den næste patient på, er ved at forebygge enlignende hændelse. Kerneårsagsanalyser kan afdække årsager, så fejl ogsystemsvigt minimeres fremover. Det er derfor vigtigt, at det direkte involveredepersonale deltager i analysen for at få afklaret det faktuelle forløb. Det er etledelsesmæssigt anliggende at beslutte, hvordan et analyseteam sammensættesmest hensigtsmæssigt.18. Må patientjournalen benyttes som en del af materialet til at belysehændelsen når der laves en kerneårsagsanalyse?Ja, hvis man overholder kravene i patientretsstillingsloven (afløses pr. 1/1 2007 afkapitel 4-11 i sundhedsloven) til videregivelse af helbredsoplysninger m.v.Patientretsstillingsloven kræver, at patienten har givet skriftligt samtykke tilsundhedspersonens videregivelse af helbredsoplysninger m.v. om patienten tilandre formål end behandling, herunder f.eks. til brug for bedre patientsikkerhed, jf.§ 26, stk.1.Hvis en sundhedsperson videregiver en patientjournal til en anden person iorganisationen, som ikke har med patientens behandling at gøre, for at denne kanudarbejde en kerneårsagsanalyse, skal den første sundhedsperson have et skriftligtsamtykke fra patienten før videregivelsen.Er der tale om, at de oplysninger der videregives, er anonymiserede, så patientenikke herudfra kan identificeres, må det dog antages, at patientsamtykke eroverflødigt. Der vil her altid være tale om et konkret skøn på baggrund af deoplysninger, der videregives.19. Når en person har været involveret i en alvorlig utilsigtet hændelse, hvor derer foretaget kerneårsagsanalyse, vil det da fremgå af den pågældendespersonalesag?Nej, der er ingen personhenførbare data i en kerneårsagsanalyse.Kerneårsagsanalyser og rapporter om utilsigtede hændelser opbevares aldrig påpersonalesager.- 6 - 6

20. Står man dårligere eller bedre i en klagesag, hvis man har medvirket i enkerneårsagsanalyse?Patientklagenævnet eller Embedslægeinstitutionen hverken kan eller må anvendeen kerneårsagsanalyserapport i en klagesag, jf. § 201 i sundhedsloven (kapitel 61).Klager til Patientklagenævnet er rettet mod en eller flere enkeltindivider, menskerneårsagsanalysens formål er at afdække svagheder i systemet som årsag tilhændelsen.Der er ingen personhenførbare data i en kerneårsagsanalyse og for hvermenneskelig fejl, der er identificeret, er de tilgrundliggende årsager afdækket. Dvs.kerneårsagsanalysen finder forklaringerne på, hvorfor og hvordan denmenneskelige fejl opstod.Det kan næppe skade klagesagen, at man har deltaget i en kerneårsagsanalyse.Derimod kan det være en personlig hjælp for den/de direkte involveredeperson(er), at hændelsen analyseres udfra et systemperspektiv. Herved sættes derfokus på de omstændigheder, der var medvirkende årsager til, at en utilsigtethændelse opstod evt. som følge af menneskelige fejl.Anmeldelse til politi, embedslæger m.fl.21. Er der pligt til at informere myndighederne, når hospitalet får kendskab tilen utilsigtet hændelse?Der er kun pligt til at informere politiet, såfremt hændelsen er omfattet af Lov omligsyn, obduktion og transplantation mv. (afløses pr. 1/1 2007 af kapitel 54-57 isundhedsloven). Her fremgår det, at dødsfald skal indberettes til politiet, når det eren følge af fejl, forsømmelse eller ulykkelig hændelse i forbindelse med behandlingeller forebyggelse af sygdom.Ifølge loven (§ 4, stk. 2) er det den ledende læge, der telefonisk kontakter politiet.22. Skal utilsigtede hændelser indberettes til embedslægen?Klinikere er ofte af den opfattelse, at alvorlige utilsigtede hændelser, der iforbindelse med en patientklage almindeligvis ville give anledning til alvorligepåtaler, skal indberettes til embedslægeinstitutionen.Der er dog aldrig pligt til at informere eller indberette utilsigtede hændelser tilembedslægerne.Derimod retter politiet ofte henvendelse til embedslægerne, når de er blevetkontaktet i henhold til ligsynsloven i forbindelse med et dødsfald.Men den manglende forpligtigelse til indberetning er ikke ensbetydende med, atledelsen i øvrigt ikke har pligt til agere for at forhindre yderligere utilsigtedehændelser.- 7 - 7

23. Må man lave kerneårsagsanalyse af en hændelse der samtidig erindrapporteret til politiet i henhold til ligsynslovens bestemmelser?Ja, der er tale om to sideløbende og af hinanden uafhængige systemer:Tilsynssystemet og patientsikkerhedssystemet.Sundhedspersoners rapporteringspligt efter kapitel 61 i sundhedsloven ogsygehusejernes analyser af utilsigtede hændelser suspenderes eller udskydes ikkeaf en tilsynssag.Aktindsigt24. Hvem har adgang til kerneårsagsanalyser?Rapporter om utilsigtede hændelser og kerneårsagsanalyser under udarbejdelse erfortrolige.Rapporter om utilsigtede hændelser og kerneårsagsanalyser databehandles ipatientsikkerhedsordningen med henblik på at udføre statistiske og videnskabeligeundersøgelser til brug for udarbejdelse af generelle retningslinier og vejledningerm.v. af væsentlig samfundsmæssig betydning, jf. persondatalovens § 10. Rapporterog analyser er således undtaget fra aktindsigt, og derfor har alene analyseteametadgang til dem.Den færdige analyse anonymiseres og kun anonymiserede resultater går videre tilSundhedsstyrelsen. Selve rapporten fremsendes ikke. Den tilhører det enkeltesygehus eller regions patientsikkerhedsenhed og finder alene anvendelse der.25. Har patienten adgang til det skriftlige materiale som genereres i forbindelsemed en kerneårsagsanalyse – og ligger kerneårsagsanalysen ipatientjournalen?Nej, kerneårsagsanalyserapporter og baggrundsmateriale for enkerneårsagsanalyse relaterer sig ikke til behandling, undersøgelse og pleje af denenkelte patient og er således ikke en del af patientjournalen. Materialet er derforikke omfattet af patientens ret til aktindsigt efter patientretsstillingsloven.Hertil kommer, at kerneårsagsanalyserapporter og baggrundsmaterialedatabehandles i patientsikkerhedsordningen med henblik på at udføre statistiske ogvidenskabelige undersøgelser til brug for udarbejdelse af generelle retningslinier ogvejledninger m.v. af væsentlig samfundsmæssig betydning, jf. persondatalovens §10. Oplysninger til statistik og forskning er fortrolige. Analyserne er derfor ogsåundtaget fra patientens indsigt efter persondataloven, og alene analyseteamet haradgang til dem.26. Har embedslægen ret til indsigt i en kerneårsagsanalyse?Nej, embedslægen har ikke krav på en kerneårsagsanalyse, selvom en sådan erforetaget, og selvom embedslægen er blevet involveret i sagen af politiet.Ifølge Centralstyrelsesloven har embedslægen i stedet krav på en faglig redegørelsesuppleret af det journalmateriale, der foreligger. Interne arbejdspapirer i relation tilpatientsikkerhedsarbejdet er ikke omfattet af denne ret, og må slet ikke anvendes itilsynssager, da oplysninger fra patientsikkerhedssystemet ikke må føre til- 8 - 8

tilsynsmæssige reaktioner. Endvidere må oplysninger om den indrapporterendesundhedspersons identitet ikke videregives fra patientsikkerhedssystemet tilpersoner uden for systemet.27. Har pressen adgang til kerneårsagsanalyser eller rapporter?Nej, tredjemand har ikke adgang til kerneårsagsanalyser eller rapporter – hverken ide lokale patientsikkerhedssystemer på regionalt niveau eller på centralt niveau iSundhedsstyrelsen.Dette skyldes, at databaser og elektroniske registre, som databehandlerpersonoplysninger med henblik på at udføre statistiske og videnskabeligeundersøgelser til brug for udarbejdelse af generelle retningslinier og vejledningerm.v. af væsentlig samfundsmæssig betydning, jf. persondatalovens § 10, er undtagetfra indsigt.Kun i ganske særlige tilfælde kan Datatilsynet give adgang for 3. mand til sådanneoplysninger, jf. persondatalovens § 10, stk. 3, men Datatilsynet giver stort set aldrigadgang hertil – og slet ikke for pressen.28. Er der sikkerhed for, at hverken patienter, presse eller myndigheder kan fåadgang til f. eks kerneårsagsanalyser?Det er afgørende, at patientsikkerhedssystemet er et fortroligt system. Detteprincip har været grundlæggende for lovteksten.Der er dog endnu ingen afgørelser, domme eller ombudsmandsudtalelser omanmodninger om aktindsigt i rapporter i patientsikkerhedssystemet. Der er derforikke tale om en såkaldt prøvet praksis.Omvendt har Indenrigs- og Sundhedsministeriet tilkendegivet, at loven i givet faldmå revideres, såfremt en prøvelse ikke garanterer fortroligheden. Systemet skalvære fortroligt.- 9 - 9

Lovgrundlag29. Hvor finder jeg mere information om legale aspekter vedrørendepatientsikkerhed og tilgrænsende love.Sundhedsloven. LOV nr. 546 af 24/06/2005Kapitel 61 omhandler patientsikkerhed.Bekendtgørelse nr. 1018 af 10/12/2003 om rapportering af utilsigtede hændelser isygehusvæsenet. http://www.retsinfo.dk/DELFIN/HTML/B2003/0101805.htmSundhedsstyrelsen. Vejledning om rapportering af utilsigtede hændelser isygehusvæsenet.http://www.sst.dk/publ/Publ2005/KOT/DPSD/Vejl/Vejl_rapp_utilsigt.pdfSundhedsstyrelsens pjece om rapportering af fejl og utilsigtede hændelserhttp://www.sst.dk/publ/Publ2003/kirsten.pdfDansk PatientSikkerhedsDatabase www.dpsd.dk oghttp://www.dpsd.dk/Om_rapportering/Kan_jeg_rapportere_anonymt.aspxTilgrænsende love:Persondatalovenhttp://www.datatilsynet.dk/publikationer/pjece/datatilsynet.pdfOffentlighedslovenhttp://www.vissenbjergkommune.dk/postli/offlov.htmCentralstyrelseslovenhttp://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/A20020079029-REGLLov om ligsyn, obduktion og transplantationhttp://home19.inet.tele.dk/turas/sporgsmal/tekst16.htm(Afløses pr. 1/1 2007 af kapitel 54-57 i sundhedsloven)Lov om patienters retsstillinghttp://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/A19980048230-REGL(Afløses pr. 1/1 2007 af kapitel 4-11 i sundhedsloven)AutorisationsloveEn række sundhedspersoner er underlagt autorisationslove. Disse kan ses på:http://www.retsinfo.dk(Autorisationslovene samles pr. 1/1 2007 i ny autorisationslov)Patientklagenævnethttp://www.pkn.dkUd over de nedenfor nævnte er der mange andre nyttige links til lovsamlinger påPatientklagenævnets hjemmeside.Patientklagenævnets lovsamlinghttp://www.pkn.dk/lovsamling/main.htm- 10 - 10

Pjece om hvordan man klager.http://www.pkn.dk/pdf/vil_de_klage.pdfSagsgang i Patientklagenævnethttp://www.pkn.dk/pdf/sagsgang_i_pkn.pdfPatientforsikringenhttp://www.patientforsikringen.dkPatientforsikringslovenhttp://www.patientforsikringen.dk/loven/lov_pf.htmPjecen: Patienters ret til erstatning for behandlingsskader og lægemiddelskaderhttp://www.patientforsikringen.dk/udgivelse/pjecer.htmlPjecen: Hvordan behandler vi din sag?http://www.patientforsikringen.dk/udgivelse/pjecer.htmlLov om erstatning for lægemiddelskaderhttp://www.patientforsikringen.dk/loven/lov_lms.htmSpørgsmål og svarhttp://www.patientforsikringen.dk/questans.htmAndre nyttige links:Patientskadeankenævnethttp://www.patientskadeankenaevnet.dk/Embedslægernes tilsynsvirksomhedhttp://www.sst.dk/Tilsyn/Embedslaegerne.aspx?lang=daHvis du får en klage:Hvis du får en klage - Vejledning til lægerhttp://www.dadlnet.dk/2laegeforeningen/retogetik/vejledninger/dadlvejledninger/klagevej.htmAndre sundhedspersoner kan også drage nytte af denne vejledning.- 11 - 11

Litteraturliste30. Hvor læser jeg mere om rapporteringssystemer og legale aspekter i relationtil patientsikkerhed?1. Bech S, Jørgensen, H. Politiets og domstolenes tilgang til fejl og forsømmelseri sundhedssektoren: I Patientsikkerhed. Fra sanktion til Læring. (Red. BethLilja Pedersen og Torben Mogensen) s. 249-271: Munksgaard. København;2003.2. Hartlev, M. Patienters klage- og erstatningsadgange. I: Patientsikkerhed. Frasanktion til Læring. (Red. Beth Lilja Pedersen og Torben Mogensen) s. 155-167: Munksgaard. København; 2003.3. Hartlev M. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. I: Patientsikkerhed. Frasanktion til Læring. (Red. Beth Lilja Pedersen og Torben Mogensen) s. 169-181: Munksgaard. København; 2003.4. Hermann N, Andersen HB, Madsen MD et al. Rekommandationer forrapportering og tilbagemelding af utilsigtede hændelser på sygehuse.Delrapport IV. København: DSI Institut for Sundhedsvæsen; 2002.5. Lipczak H, Schiøler T. Rapporteringssystemer. I: Patientsikkerhed. Frasanktion til Læring. (Red. Beth Lilja Pedersen og Torben Mogensen) s. 95-110:Munksgaard. København; 2003.6. Schiøler T, Lipczak H, Pedersen, BL et al. Forekomsten af utilsigtedehændelser på sygehuse. Ugeskr. Læger 2001; 163 (39): 5370-87. Schulze S. Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet. I:Patientsikkerhed. Fra sanktion til Læring. (Red. Beth Lilja Pedersen og TorbenMogensen) s. 183-206: Munksgaard. København; 2003.8. Von Magnus M, Hansen J. Sundhedsstyrelsens rolle. I: Patientsikkerhed. Frasanktion til Læring. (Red. Beth Lilja Pedersen og Torben Mogensen) s. 221-236: Munksgaard. København; 2003.- 12 - 12