Glarmesteri arKiteKtUr teKnoloGi - Glas med garanti

2 Arkitektur glas 3 | 2013

Ministeren,embedsværket,håndværket ogrådgiverneVi skal spare på energien. Der bruges derfor megen energi på atopnå de satte sparemål.Senest har klima-, energi og bygningsministeren modtageten rapport fra seks af ham selv nedsatte arbejdsgrupper medforslag til, hvordan Danmark kan spare så meget på energien,at vi kan nå de af os selv, med EUs hjælp, satte mål for energibesparelseri år 2050.Omstillingen til en kulstoffattig økonomi vil ifølge EU-Kommissionenkræve, at der, oven i de aktuelle samlede investeringer,årligt investeres yderligere 270 milliarder EUR svarende til1,5 % af EU’s BNP over de næste 40 år. Størstedelen af disseekstra investeringer vil ifølge Kommissionen blive opvejetaf en billigere regning for import af olie og gas. Besparelsener anslået til 175–320 milliarder EUR om året. Ud over at reducereEuropas afhængighed af importeret energi og dermedsårbarheden over for potentielle pludselige stigninger i oliepriserne,kan investeringer ifølge EU-Kommissionen skabe nygrobund for vækst, bevare allerede eksisterende arbejdspladserog skabe nye jobs. Luftforureningen og de dermed forbundnesundhedsudgifter vil også falde.Denne strategiske melding fra EU om international afhængighed,omstilling, vækst, arbejdspladser, nye jobs og luftforureningviser, at det er vigtige ting, ministeren tumler med.Der er tale om komplekse udfordringer, så det er vigtigt at viholder hovedet koldt og ikke gør tingene ekstra komplekse medde initiativer, vi sætter i gang for at nå målet.Et blik på den til ministeren, og dermed folketinget, afleverederapport fra de 6 arbejdsgrupper viser, at den danske »energimafia«bestående af embedsmænd, repræsentanter for håndværketsamt for rådgiverne var klar til at bidrage – og samtidigtmele egen kage.Vi har mange komplekse og klodsede ordninger, somødelægger humøret. Tænk på de fortænkte regler for CE-mærkningaf byggevarer, den pinlige aftale mellem regering og energiselskaberneom disses energispareindsats, og i denne forbindelsestandardværdikatalogets politisering og degenerering.Eller hvad med boligjob-ordningens afgrænsninger af, hvad dergiver fradrag og hvad ikke. Der er f. eks. fradrag for nyt tag oglugning i haven, men man kan ikke få fradrag for at renovere entræaltan.Rapporten lægger bl.a. op til mere registrering, et såkaldtbygningsatlas, uddannelse af bankfolk, borgere, håndværkereog bygningsejere i energirenovering, flere penge til institutterneog de offentligt finansierede rådgivere, mere arbejde til privaterådgivere via komplekse tilbud til de, åbenbart, inkompetentebygningsejere. Og så er det vurderingen, at der, selvsagt, er behovfor massiv holdningspåvirkning af os alle.Håbet må være, at folketinget gennemskuer »energimafiaen«og lader markedet tage sig af sagen. Det skal nok gå. Der er bestemtikke plads til flere ordninger og regler.Hans-Georg Nielsen, ansvarshavende redaktør.glas 3 | 2013 Arkitektur leder 3

610204 Arkitektur indholdglas 3 | 2013

Indhold6 Stivnet arkitektur i beton og stenuld til halsen | kritik10 Når ude er inde | arkitektur14 Energiruder og kondens | teknik16 Light Tower | glarmesteri18 Stabile folier | teknologi20 Emporia | arkitektur23 Almindelige fejl ved specifikation afbrandbeskyttende glas | standarder27 Ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø! | arbejdsmiljø28 Evangelier og kviksand | psUdgiverGLAS – Glasteknisk ForeningGothersgade 160, 2.th.1123 København KTelefon 33 13 65 10Fax 33 13 65 60hgn@glarmesterlauget.dkRedaktionHans-Georg Nielsen (ansvh.), Linette Bekhøi, JensOtto Damborg, Robert Lau, Poul Henrik Madelung,Morten Redtz og Poul Sabroe.Grafisk tilrettelæggelsePernille Sys Hansen, Damp DesignAnnoncerForlaget Coronet A/STraverbanevej 10, 2920 CharlottenlundTelefon 35 25 34 00 – telefax 36 70 50 63glas@forlaget-coronet.dkISSN 1604-8016Trykt hos Oberthur A/SNæste udgave udkommer i uge 47/2013.Redaktion slutter den 25. oktober 2013GLAS – magasin fra glasbranchen – udgives firegang om året af GLAS – Glasteknisk Forening,som er dannet af Glasindustrien og Glarmesterlaugeti Danmark. Magasinet udsendes til arkitekter,ingeniører, producenter, glarmestre, glarmestersvendeog andre med interesse for glas.AbonnementKr. 200,– ex. moms.Oplag6. 180TilsluttetDanske SpecialmedierFMKglas 3 | 2013 Arkitektur indhold 5

Verdens befolkning vil i 2050 være på vej mod 10 mia! Samtidig vil samfærdsel og infrastrukturændre sig radikalt; meget er sket, mere er i vente. Det stiller krav om at økonomiseremed pladsen, når vi bygger, og til valg af materialer med energifornuft. I andreaf historiens skarpe kurver har dansk arkitektur demonstreret den fornødne innovationskraftsom eksponent for det moderne. Hvordan ser det ud nu?Kritik: Stivnet arkitektur ibeton og stenuld til halsenDanske byggematerialers kronjuveler er medvirkende til atbremse udviklingen, lyder advarende stemmer, der ønsker sigglobalisering og innovation i det byggede miljøAf Poul SabroeMens politiske overskrifter selvsikkertforkynder, at Danmark skal leve af atvære et af verdens førende vidensamfund,er en af vore ædleste discipliner iden kategori angrebet af råd: Den danskearkitekturproduktion er truet af en giftigcocktail af tradition, fordomme, magelighedog bedreviden.– Mens danske arkitekter engangvar i stand til at gøre det unikke til detgenerelle, er vores unikaprojekter i dag –uanset hvor spektakulære de måtte være– ude af stand til at sætte nye standarder,lyder analysen fra en af arkitekturfagetsanførere, professor ved KunstakademietsArkitektskole, arkitekt MAA Jan Søndergaard.Skrækscenariet er, at arkitekturensfald fra tinderne ikke bare har givet ridseri lakken, men at den ellers kernedanskevidendisciplin er grundskudt og udeaf stand til at rejse sig ved egen hjælp.– Skal vores nordiske arkitektur overleve,er det afgørende, at vi tilfører byggerietinnovative kvaliteter afstemt efterudviklingskravene, forklarer Jan Søndergaard,der som partner i KHR ArkitekterA/S er vel bekendt med scenografien påden danske byggescene:– Vi står på traditionens grund, ja,men vi løfter den ikke til det næsteudviklingstrin, påpeger arkitekten ogtildeler bl.a. betonelementer, mineraluldog murværk et bekymrende ansvar forstatus quo: – Den sandwich er fortidensinnovation; i dag er den tyngende traditionalisme!Giver det mening at fragtebeton i tusindton rundt på vejene på dieselforslugnelastbiler? Eller at fastholdeopulente klimaskærme med hulmur ogisolering, der i et parcelhus æder pladsentil et ellers velkomment ekstra værelse,lyder de retoriske spørgsmål i Jan Søndergaardskritik.– Vi trænger til at give vores innovativeevner et hovedeftersyn og stille spørgsmåli stedet for bare at gøre, som vi plejer,formaner arkitekturprofessoren, menunderstreger også, at det ikke handler ombanebrydende materialer og teknologiskerevolutioner.Tværtimod.– Ler, stål og beton er fremragendematerialer med plastiske egenskaber;lad os udnytte dem, foreslår arkitekturprofessoren,der også er klar til at gålangt med klimaskærme af glas: De er erholdbare, nemme at samle og skille ad ogkan tilpasses de varierende facadekrav.FordommeAt lade visionær innovation blive til virkelighedpå byggepladsen burde være etfælles anliggende for lovgivere, materialeproducenter,rådgivere og udførende,lyder ræsonnementet; men sådan er detbare ikke, mener Jan Søndergaard.– Tværtimod er vi herhjemme regeretaf fordomme overfor byggeriets nyestrømninger, der kommer til os udefra, ogvi tyr til xenofobisk skepsis og grundløsmistænksomhed overfor de strømninger,som vi ikke selv er ophav til, hævder arkitekturprofessoren:Vores selvopfattelse er ude af trit medverden omkring os; traditionen er blevettil en hæmsko.– Vi er mange, som løfter et ansvar forden aktuelle tilstand, tilføjer Jan Søndergaardog peger først på sig selv og dendanske arkitekturbranche: Arkitekternehar ikke været tilstrækkeligt fokuserede,grænsesøgende og kravspecifikke. Derefterretter fingeren sig mod materialeproducenterne,der hellere vil fastholde endforny: – Her arbejder så stærke kræfter, atdet er blevet producenterne, der levererafsættet for den nationale byggelovgivning;ikke omvendt, vurderer Jan Søndergaard,mens han ikke alene efterlyser6 Arkitektur kritikglas 3 | 2013

arkitekter med visioner, men også bygherrermed mægtigere ambitioner.Forældede reglerReaktionerne på den slags brandtale erblandede, men langt fra uforstående:– Det et velkendt fra innovationsteorierne,at et system, der driver udviklingeni en periode, kan bidrage til at holdeudviklingen tilbage i den efterfølgende,medgiver Bygherreforeningens direktør,civilingeniør Henrik L. Bang. Alle foretrækkerat arbejde med det veletablerede;det forhold bliver konserverende for atudvikle det nye, uddyber han.Henrik L. Bang undrer sig over byggerietsbeskedne samhandel på tværs afgrænserne: – Over en bred front er der iandre brancher en udstrakt udvekslingmellem landene. Byggeriet har her behovfor en markant øget internationaliseringfor at hente inspiration til filtrering gennemen national bygningskultur, vurdererBygherreforeningens direktør og medgiver,at – om end innovationen ikke erhelt fraværende – så hoster motoren i detprivate såvel som det offentlige byggeri.– De private bygherrer er pressede afmangel på risikovillig kapital, mens deoffentlige er underlagt krav om at holdeFuture Cities Laboratory er et forskningssamarbejdemellem ETH Zürich og Singapore NationalResearch Foundation med det formål at findebæredygtige løsninger til den ekspansion af storbyerne,som lige nu finder sted over hele kloden.Et af forskningsprojekterne handler om designaf højhuse i lette, højt isolerende materialer, dersamles af robotter i henhold til et automatikprogram.Foto: Gramazio & Kohler, Architecture andDigital Fabrication, ETH ZurichEksempel på innovationsløs tryghedsarkitektur:Boliger på Amager Strandvej fra 2012/13.glas 3 | 2013 Arkitektur kritik 7

Professor ved Kunstakademiets Arkitektskole,arkitekt MAA Jan Søndergaard.omkostningerne nede og minimere risici,begrunder Henrik L. Bang. Han tilføjer, atet stort ansvar hviler tungt på snærendeudbudsregler og de utidssvarende systemerfor indgåelse af aftaler, AB92, ABT93og ABR89. Det er regelsæt fra et svundetårhundrede med alvidende rådgivere ogentreprenører, hvis eneste opgave var atlevere ‘arme og ben’.Ny strategi– Den form for samarbejde giver ingendeling af viden og ringe udnyttelse afkompetencer og af erfaringer med nyematerialer og løsninger, som den moderneentreprenør ofte vil være i besiddelse af,forklarer Henrik L. Bang: Fraværet af tidssvarendebyggeregulativer betyder sværeog risikofyldte vilkår for innovative tiltag.– I den kommende byggepolitiskestrategi peger Bygherreforeningen derforpå behovet for en kritisk gennemgang afreglerne for udbud og aftaler med fokuspå at øge værdiskabelsen og produktiviteteni byggeriets processer, bebuderHenrik L. Bang.Lovgrundlag og bygningsregler kanblive en ‘handelshindring’, hvis systemerneikke er opdaterede. Det mærkerdanske arkitekter– Fraværet af CE-mærkninger samtdanske og europæiske standarder sinkeros i vores arbejde, siger således arkitektMAA Morten Norman Lund fra arkitektvirksomheden3XN, en af de mest innovativeherhjemme.– Når lovstoffet mangler for nye materialerog alternative anvendelser af dekendte, bliver vores og ingeniørernesarbejde med at eftervise og dokumenteresendrægtigt, konstaterer Morten NormanLund.Substans?Jan Søndergaard tager den beklagelse etskridt videre: – Når vi er underlagt deeuropæisk vedtagne regelsæt, burde deogså gælde for godkendelsesprocedurerne.Men vi oplever, at byggelovgivningenafviser tyske eller engelske godkendelserog kræver nye og danske afprøvninger,observerer Jan Søndergaard. Han efterlyseren ambition om at gå objektivt indi erfaringer fra internationale projekterfor at konstatere, om kendelserne fra denudenlandske certificering hviler på substans.Artkitekten kalder den eksisterendemyndighedsbehandling for ‘tilfældigog fordomsfyldt!’I de tilfælde, hvor nye materialer ogmetoder alligevel opnår tilladelse af denlokale brandinspektør, tys der ikke sjældenttil undtagelsesgodkendelser medden konsekvens, at det almene og generelleregelsæt forbliver statisk og stivnet.BR: LøsningerStatens Byggeforskningsinstitut vedAalborg Universitet har en anden udlægning:– Sagsbehandlingen kan oplevessom træg; men det skyldes i reglen, at deprojekterende skal hele vejen rundt omet projekt og alle dens konsekvenser, ikkemindst de sikkerhedsmæssige forhold,minder direktør på SBi, Thorkild Ærø om.– At man kan føle sig slået hjem, nårdet banebrydende får prædikatet ‘forsøgsbyggeri’,kan jeg til dels forstå; men netopforsøget er dog en åbning for, at løsningenrealiseres – om så kun den ene gang,vurderer Thorkild Ærø.Han ryster på hovedet af dele af kritikken:– Bygningsreglementet er på mangeområder funktionsbaseret og kerer sigmindre om de materialer, der bruges tilløsningerne; i stedet sættes mål for, hvadder skal præsteres. Derfra er det så op tilleverandører og projekterende at dokumenterede valgte løsninger med respektfor gældende standarder, anvisninger ogerfaringer fra praksis. Bygningsreglementetrummer vide rammer for udvikling oginnovation, argumenterer Thorkild Ærø.At Bygningsreglementet skulle villefavorisere udvalgte producenter af danskæt, afviser Thorkild Ærø ufortøvet – Netopdet funktionsbaserede princip åbnerop for nye løsninger – også af udenlandskoprindelse – når blot deres ydeevne dokumenteres!Vælger det kendteUenighed om skyld og ansvar får dogikke SBi-direktøren til at benægte, at dersavnes innovation på den danske byggeplads:– Vi så gerne mere forskning ogproduktudvikling fra såvel bygherrer somarkitekter. Man investerer for lidt i at udviklenye komponenter, men vælger oftedet kendte, medgiver Thorkild Ærø. Deter bare ikke lovgivningen, der spærrer forudsigten!Jan Søndergaard mener, at en fejlplacerettyrkertro, fulgt af magelighed og dovenskabhar en stor aktiepost i miseren.I den kontekst er det så interessant, atarkitekternes egne organisationer i mindregrad deler bekymringen. AkademiskArkitektforenings direktør, Jane Sandberg,er grundliggende uenig: – Danskearkitekter har en lang tradition for atunderstøtte velfærdssamfundet med fysiskerammer; det fortsætter vi med, menerArkitektforeningens direktør, som dokumentererpåskønnelsen med tal fra danskarkitektureksport. De har aldrig væretbedre og steg fra 2010–11 med 42 pct. fra409 til 580 mio. kr.Jan Søndergaard: – Uanset årsagerne,så er det på høje tid at ruske op i denfødekæde, som skal sikre kvaliteten iarkitekturen herhjemme. Det er nemligden, der ikke bare former vore byer, vortlandskab og vor livskvalitet; den er påmange måder også nøglen til vores selvforståelse.8 kritik Arkitektur glas 3 | 2013

glas 3 | 2013 Arkitektur 9

Når ude er indeArkitekter taler ofte om at skabe god kontakt mellem inde ogude. I Glashuset ved Barkholt Planteskole har Lene Christensenog Morten van Hauen taget skridtet videre. Her er udegjort til inde ved at bygge et parcelhus inde midt i et 600 m2stort drivhus.Tekst og foto af Linette BekhøiGlashuset, der måler 20 × 30 meter med8 meter til kip, ligger i et almindeligt parcelhuskvarterbygget ind i en meget kuperetgrund. Denne atypiske bolig oplevesved ankomst nærmest beskeden og i finharmoni med det omkringliggende kvarter.Indenfor bliver det klart, at her er taleom en radikal anderledes bolig, der åbnersig ud i et fantastisk rum badet i lys, hvorbolig og have er smeltet sammen.Ideen og inspirationen til glashusetkom efter et besøg hos den fynske arkitektThorkild Kristensen, som havdebygget sit eget hus inde midt i et ganskealmindeligt produktionsdrivhus. I 2004stod de med en byggetilladelse til dereseget glashus – helt uden dispensationer.Thorkild Kristensen har skitseret deydre rammer, hvorefter Morten og Leneselv har designet og bygget inderhuset.Selve byggeprocessen afviger også frakonventionelt husbyggeri. DrivhusfirmaetDrivadan leverede og opførte glashusethen over sommeren 2005. Herefterkunne den indre del af byggeriet forsættebeskyttet i tørvejr, og i 2007 stod husetfærdigt.Det 265 m2 store inderhus, udformetsom et E, danner to indergårde, hvorfrader via glasdøre er direkte adgang til allehusets primære rum. Arealet under glastaget,har givet så mange boligkvadratmeter,med både bad, udekøkken, spise ogsoveplads, at selve inderhuset godt kunnevære mindre nu, hvor parrets 3 børn erflyttet hjemmefra.For at balancere indeklimaet i glashuseter der installeret et computerstyretproduktionsklimaanlæg, som lukker ogåbner de store kipvinduer afhængig aftemperatur, luftfugtighed, vind og regn.Der er isat riste udvalgte steder nedersti glasfacaden for at skabe mere naturligventilation. I konstruktionen kan deretableres indvendig solafskærmning,men dette har ikke at været nødvendigt.Rumhøjden sammen med klimastyringoptager de høje temperaturer. Der opsamlesregnvand på den ca. 800 m2 storetagflade, hvor vandet ledes til det nærliggenderegnvandsbassin og bruges tilvanding.Morten og Lenes glashus er et resultataf en dyb interesse for haveliv. Deresglashusprojekt trækker tråde til deresvirksomhed og daglige arbejde, men medderes erfaringer fra 6 år i glashuset, serde begge et stort potentiale for dennebygningstype i andre sammenhænge ogfor alle slags mennesker. Lene mener, atdet først og fremmest handler om trivsel.For plejehjem, børneinstitutioner, skoler,og beboerforeninger kan forlængelsen afHusets nord- og øst facade skærmer for indkig fravillavejen. Mod syd og vest åbner huset sig opmod den ydre have og himlen. Glashuset fungerersom klimaskærm omkring den indre beboelse.Lene og Morten bruger ca. 1.500 liter olie og4.200 kWh strøm årligt.De to gårdrum i inderhaven inviterer til opholdog aktivitet næsten hele året. Vinranker filtrerersollyset over spisebordet. Herfra kan man nydeudsigten gennem flere lag af grønne rum.10 arkitekturArkitektur glas 3 | 2013

glas 3 | 2013 konkurrenceArkitektur 11

udesæsonen have en positiv effekt bådesocialt og sundhedsmæssigt.Direktør Steen Rasmussen fra Drivadansupplerer: »Vi ser, at konceptet rykkerhos flere private parcelhusejere. Vihar i øjeblikket 4 sager med glashuse tilprivate boligejere, men ideelt set skulledet afprøves i mange andre sammenhænge.Dagslys, energioptimering og allede rekreative muligheder ligger lige for.For klimaskærmen, som jeg mener, er enmere præcis beskrivelse af glashusprincippet,er det vigtigt, at vi på sigt kanudføre retvisende energirammeberegninger.Når inderhuset beskyttes af glas, skaldet ikke modstå de samme klimalastersom konventionelt byggeri. Det faktumåbner op for helt nye dimensionerings- ogberegningsrammer. Desuden kan andreenergiteknologier gå i samspil med klimaskærmen,f.eks. solceller og varmepumperfor bare at nævne nogle få. Konceptethar simpelthen en høj bæredygtighedsfaktorpå mange planer«, forsætterhan. »Lige nu er der meget, at vi ikke harkonkrete tal på, så det er vigtigt, at der iforhold til gældende lovgivning er pladstil at udvikle og realisere nye koncepter,for at få den nødvendige erfaring«.Årene med glashuset har givet parretny viden om plantetrivsel og planteudbytte.Der udsættes humlebier og andrenyttedyr til bestøvning og biologisk bekæmpelse.»Inderhaven er sit eget lilleøkosystem, hvor planter og insekter triveseller mistrives alt afhængig af, hvor godevi er til at aflæse haven« fortæller LeneChristensen. Det er nemt at konkluderefor denne type bolig, at en dagligdag såtæt på naturen, både den indre og denydre, giver oplevelser og trivsel ud overdet sædvanlige.Lørdag den 12. oktober 2013 har manchancen for at opleve denne anderledesboform, da der afholdes åbent Glashus iinderhaven fra 10.00–15.00. Læs merepå Barkholt Planteskoles hjemmeside,www.barkholt-planteskole.dkInderhuset. Glashuset er i princippet et almindeligtproduktionsdrivhus. For at få så ubrudtog homogent et rum som muligt, udgøres konstruktionenaf de noget kraftigere rammespær istedet for gitterspær. De galvaniserede stålbener spændt op med tentorstål i fundamentet.Ruderne i glashuset er 4 mm hærdet floatglasog måler 600 × 1800 mm. Vinduessprosserne ersortlakerede.Glasset er lagt af på tværgående Z-åse, som erplaceret i konstruktionen, således at de dækkerfor algeansamlinger ved rudernes overlap.Siden glashuset stod færdigt, har der kun været2 springninger af glasruderne. hver 3.–4. århøjtryksspules huset indvendigt. Alle lodretteglasvægge pudses en gang om året – »det tager2 dage, og så er det gjort« fortæller Morten vanHauen. Regn, is og sne renser glassets yderside.12 Arkitektur arkitekturglas 3 | 2013

glas 3 | 2013 konkurrenceArkitektur 13

Energiruder og kondensIdeelt for mennesket er at kunne holde varmen i et godt oplystrum. I en bygning, hvor energiforbruget skal være lavt ogbrugerne skal have optimale forhold, skal glasset derfor haveen god isoleringsevne og lukke solens gratis energi ind samtsørge for, at mest muligt ufiltreret dagslys oplyser rummene,uden at disse bliver overophededeTekst af Robert LauFørst var energirudenI 2002 undersøgte Danmarks TekniskeUniversitet muligheden for en energimæssigoptimering af vinduer.Fokus var vinduesarealets indvirkningpå energiforbrug og indeklima og påeventuelle barrierer for udviklingen afenergimæssigt bedre vinduer.Resultaterne viste bl.a., at der medenergiruder hurtigt kunne spares megetenergi, men også at udviklingen af vinduersrammer og karme var stagneret.Dog ville udviklingen af vinduer medsmalle rammer/karme betyde, at glasarealetog dermed solens energitilskudville kunne øges og alene derfor forbedrevinduers energibalance.DTU undersøgte også 2-lags kontra3-lags energiruder, hvor 2-lags energiruderdengang havde en nedre center U-værdi-begrænsning tæt på 1,0 W/m2K og3-lags tæt på 0,5 W/m2K.Omvendt reducerer 3 lag glas solensenergitilskud, g-værdien, og forringerdagslystransmittansen.Det ansås derfor for vanskeligt atvurdere U-værdiens (isoleringsevnens)betydning i forhold til udnyttelsen afg-værdien (solenergitilskuddet), hvorforverdenshjørner og omgivelser bør tages ibetragtning ved valg af glastyper til bygninger.Samtidigt viser studier, at dagslyskvalitetener altafgørende for menneskersvelbefindende, hvorfor også dagslystransmittansenog det såkaldte Ra-indeks (farvegengivelse)er væsentlig i valget af glas.Også årstiderne spiller ind. For megetTimer om året med kondenspå ruder med forskelligeU-værdier. Ingenudhæng. Tallene angiverdet maksimale energiforbrug,der kræves forat fjerne kondensen vedopvarmning af det yderstelag glas.Fordeling af kondenstimergennem døgnet foren rude med en U-værdipå 1,1 W/m2K og en udvendigemittans på 0,85.Fordeling af kondenstimerpå månedsbasis foren rude med en U-værdipå 1,1 W/m2K og en udvendigemittans på 0,85.14 teknik Arkitektur glas 3 | 2013

Indvendig kondens er tegn på ringe isolering,lav udetemperatur og høj luftfugtighed. PilkingtonUdvendig kondens er tegn på god isolering.Pilkingtonsolenergi i sommerhalvåret medføreroverophedning og dermed stort energiforbrugtil køling.Kondens 750 timer om åretDTU undersøgte også udvendig kondens,der vurderes som en væsentlig gene vedenergiruder.Både årstid og beliggenhed, fx ved vådområder,har betydning for, hvornår, hvorofte og hvor længe kondens kan forventespå energiruders udvendige side.Kondens på ruden hindrer udsynet,og kan under særlige forhold blive siddendei dagevis mod især vest og nord,hvor solstrålingen er lille efterår og vinter.Er temperaturen under 0°C, bliverkondensen til rim, og udsynet forringesyderligere.Også solens energitilskud til bygningenhindres, hvis ruden er dækket afkondens eller rim.Fænomenet skyldes energiruders godeisoleringsevne og optræder typisk vedU-værdier på mindre end 1,3 W/m2K, og jobedre isoleringsevnen er, des hyppigerevil der kunne dannes kondens.DTU udviklede i undersøgelsen enberegningsmetode, der kan beregnekondenshyppigheden. Metoden viste, aten sydvendt rude med en center U-værdipå 1,0 W/m2K ville have kondens i ca.750 timer årligt – typisk i sene natte- ogtidlige morgentimer i måneder med højluftfugtighed.Kondensfrit glasUndersøgelsens rapport opstiller forskelligeforslag til, hvordan kondensdannelsenundgås.En løsning kunne være at opvarmerudens yderste glas – eksempelvis medstrøm – til lige over dugpunktet, så kondensikke kan dannes.DTU angiver i en tabel, hvor megetenergi der skal til for at hindre kondens,og er rudens center U-værdi 1,0 W/m2K,skal der 7,3 kWh/m2/år til for at holderuden kondensfri.Måske kunne fremtidens ruder indeholdeen løsning på problemet. Eksempelvishvis man udviklede ruder med solcellerog vinduer med litiumbatterier ogfølere, og hvor rudens yderste glas kunneopvarmes.Det ville så være solenergi lagret omdagen, der blev brugt mod kondens, nårdet var påkrævet.Ruder med opvarmelige glasfladerfindes allerede – de skal bare videreudvikles.Også en bygnings udhæng eller en markiseover ruden reducerer kondensdannelsenog kondensens varighed betragteligt.Udhæng på en meter kan helt hindrekondensen, afhængigt af rudens centerU-værdi.Man kan også skråtstille glasset, såruden hælder udad, eller man kan overfladebehandleglasset med en polerethård lavemissionsbelægning, der praktisktaget eliminerer problemet, men somMed og uden udvendig kondens. Pilkingtontil gengæld også reducerer solindfaldetgennem ruden. Desuden kan problemetimødegås ved at placere vinduerne længereinde i murhullet.Glasset kan også overfladebehandlesmed hydrofile belægninger. Dette er denmest fremherskende løsning.En hydrofil belægning gør glassetselvrensende, så snavs nemmere løberaf glasset. Belægningen fjerner ikkekondensen, men den hindrer vands overfladespændingi at danne dråber på glasset,hvorved kondensen spredes ud somen tynd »vandfilm« på hele glasset, ogdermed er udsynet gennem ruden stærktforbedret.Seneste skud på stammen er en pyrolytiskbelægning på glassets yderside.Produktet kaldes Planibel AF Top N+ fraAGC Glass Europe, og det er det førsteaf sin art. Men også Pilkington og andreproducenter har lignende produkter.I produktbeskrivelsen fremhæves det,at belægningen holder glassets ydersidevarmere, hvorved udvendig kondensundgås – eller i det mindste indsnævreskondenstidspunkterne og -perioderne,hvorved kondensen vil optræde i mindreomfang end de tider, der er angivet iDTU-rapporten. Man kan dermed forventefærre dage med udvendig kondens.glas 3 | 2013 Arkitektur teknik 15

Light TowerSkagen er kendt for sit særlige lys, som gennem historien harinspireret mange kunstnere. kunstnergruppen AVPD har medkunstværket Light Tower til den nyopførte skipperskole påSkagens sydlige havneanlæg videreført traditionen med en13 meter høj arkitekton, der som et instrument afspiller ogformidler lysets farve, styrke og bevægelse hen over dagen.Tekst: Linette Bekhøi | Foto: Helge JensenTårnet, som måler 2 × 2 meter, er byggetop omkring en 13 meter høj formstøbtkrydskonstruktion i beton, opdelt i 5 rum.Hvert af de 5 rum er opdelt i 4 hovedrumog herefter underopdelt af yderligere 23hvide Foamalux plader. Hele konstruktionenindeholder således 42 forskelligelyskamre.Hvert kammers specifikke form i samspilmed den lysmængde, som falder indi kammeret, genererer en tone i glasset.Lyskamrene skifter mellem lysere ogmørkere toner, og tårnets masse og enkleformudtryk opløses således af lysetsintensitet. Tårnet åbner eller lukker sig,langsomt eller hurtigt efter vejrets ogårstidernes skiften.Tårnet er beklædt med i alt 20 glasmonteret med glasadapter i top og bund,og hver rude vejer 105 kg. »Kunstnernehar været meget omhyggelige omkringmaterialevalg og konstruktionsdetaljer«,fortæller Lars Bo Sørensen fra glarmesterfirmaetGlaseksperten i Frederikshavn,som både har forædlet og monteret glasset.»Glasset har først fået boret huller tilbeslag, er blevet poleret og som en ekstradetalje slebet i smig, hvor glassene mødesi tårnets sider«. Glasset er så efterfølgendehærdet og til sidst lamineret med4 lag hvid translucent folie. Glasset erjernfattigt for at sikre en ren klar tone. Datårnet står tæt på havet, er glassene fugetmed en speciel Danalim, som er modstandsdygtigoverfor særlige belastningerså som salt fra havet.Tårnet er placeret mod syd foran dennye hovedbygning og relaterer sig tilskolens arkitektoniske udtryk både i ma-16 Arkitektur glarmesteriglas 3 | 2013

terialevalg og horisontale linjer i tårnetsdækinddelte konstruktion.AVPD udgøres af Aslak Vibæk og PeterDøssing, begge uddannet ved Det KongeligeDanske Kunstakademi. Gennemfysiske konstruktioner ønsker gruppen atindfange, afspille og fortælle om fænomenernetid og rum og deres indbyrdes samspil.I dette arbejde spiller brugen af glasog spejle en helt central rolle. Glas er etkonkret og fysisk materiale, som samtidighar evnen til at forsvinde og lade nogethelt tredje træde frem.Light Tower er én af tre værker lavet afAVPD til Skagens Skipperskole. Værkerneer blevet realiseret af Statens KunstfondsUdvalg for kunst i det offentlige rum ogSkagen Skipperskole i fællesskab.Foto: Helge JensenDe 5 planer viser både princippet i betonkonstruktionenog de indre skillevægge, som danneralle de forskellige lyskamre.Tårnets udtryk er i konstant forandring, noglelyskamre er stærkt lysende, andre henligger iskygge og mørke. Glasset er jernfattigt med entranslucent hvid folie, der tilsammen giver enrenere hvid tone.Tårnet er afstemt i materialevalg og design medden nye bygnings arkitektoniske udtryk. SkagenSkipperskole er designet af den danske tegnestueAART Architects.Den rå betonkonstruktion med drænhul indenmontering af glasset.Den dobbelte glasadapter i rustfrit, syrefast stål,er monteret midt i betondækket. Det anes, atglasset er slebet i smig, hvor glasruderne mødesi siderne.glas 3 | 2013 glarmesteriArkitektur 17

Stabile folierI 1903 var der en klog mand ved navn Eduard Benedictus, somopfandt lamineret glas. Nu 100 år senere har udviklingen givetos sikkerhedsglas i to kategorier. Det ene er glas med PVB-folie,og det andet er glas med stabile eller rigide folier. Hvad er forskellen?Tekst: Linette Bekhøi | Foto: KvamNedenstående tekst er frit bearbejdet efter artikel af Harald Aasei det norske glasmagasin Glass&Facade nr.4 2012Lamineret glas har været brugt i glasbrancheni mange år. Glasset består afto glasplader, som lamineres sammenomkring en folie. Processen udføres i enautoclave, hvor glassene varmes op undertryk, eller i en vakuumpresse med varme.Folien smelter sammen med glasseneog bidrager til, at glasskår hænger fast ifolien, hvis glasset knuses. Dette resultereri øget sikkerhed og gør lamineretglas meget anvendeligt i byggeriet og tilautoruder. Erfaringerne er, at lamineretglas kan udfylde mange funktioner, oganvendelsesområderne er øget kraftigt.Folien af polyvinylbuteral (PVB) kanlægges i flere lag for øget styrke og kanhave farver og dekoration. Det størsteområde for lamineret glas er sikkerhed ogsikring. Hærdet glas lamineres sammen,og fremstår derved som glas, der kan tålehøj belastning og stor påvirkning uden atbriste. Det bruges i rækværk og i vægge,og til sikring imod indbrud og hærværk.Lamineret glas har dog nogle svag-18 Arkitektur teknologiglas 3 | 2013

Her ved Rånåsfoss kraftstation erder brugt 10 mm hærdet activeSN med 16 mm luft – 21,52 mmhærdet lamineret med Sentryglass pluss folie, som er en stabilfolietype. Glasfinnerne er byggetop af 25,52 mm hærdet lamineretmed Sentry pluss folie. Systemeter Pilkington Planar.I tage: Hærdet lamineret glas, her brugt i tagetpå et busskur.heder. PVB folie er sårbar over for fugt,hvilket kan resultere i delaminering,hvor folien bobler op mellem glassene ogbliver gråhvid. I ruder kommer svaghedentil udtryk i foliens mangel på egenstabilitet, og den rives let i stykker, hvisruden får et brud. Derudover vil foliensegenskaber også ændre sig ved forskelligetemperaturer. Er det koldt vil folien blivestiv og sprød og vil derved ikke give enøget beskyttelse imod indtrængning ellerskud. Ved knusning af begge glaslag vilPVB-folien ikke holde glassene oppe, ogkonstruktionen vil falde sammen. Dettekan være til stor fare i mange sammenhænge,specielt i indvendige glasvægge,som er fæstnet oppe og nede samt i en delrækværks konstruktioner. Tagkonstruktionerkan også være udsatte.I de senere år er der kommet andrefolietyper på markedet, kaldet stabileeller rigide folier. Dette er folier af foreksempel ionomer plast, polycarbonat,akryl og PET-plast. Disse produkter erklare alternativer til PVB lamineret glasog har mange fordele.Det er produkter, der har eksisteret imange år, men de seneste års intensivebrug af glas har resulteret i, at markedetnu efterspørger mere solide og stabileglaskonstruktioner. Vi taler således omstabile folier, som bliver stående i konstruktionen,selvom begge glaslag erknust. Folien er tykkere og væsentligstivere en den traditionelle PVB-folie.Dette resulterer i, at der kan vælgestyndere glas med den fordel, at glassenebliver lettere. Dette er positivt for bådehåndtering og transport og har betydningfor eksempelvis beregning af konstruktionertil glastage. Den største fordel er,at glasset ikke vil kollapse og falde nedved brud.Sikkerheds- og sikringsruder med glas,som er lamineret med stabile folier, fremstårsom væsentligt mere modstandsdygtigeimod hærværk og indbrud end glasmed PVB-folie. Glaskonstruktionen kanændres fra flere lag af tynde glaspladerog tynde lag af folier til færre glaslag medtykkere folier. En anden fordel ved dissefolier er, at de er stabile i forhold til fugtpåvirkningog ikke vil delaminere ellerændre farve. Desuden kan folien kombineresmed både støj og farvede folier ogkan poleres sammen med glasset.Glaslaminatets oprindelseFranskmanden, kunstneren, bogbinderenog kemikeren ÉdouardBenedictus er ophavsmand til mere,end han havde forestillet sig. Enskæbnesvanger dag i 1903 arbejdedeBenedictus i sit laboratorium. Ved etuheld slog han en glaskolbe i stykker.Til Benedictus store overraskelseendte glasset ikke i små bitte skårover hele gulvet, men kolben beholdtesin form. Benedictus blev nysgerrig.Ved nærmere undersøgelser vistedet sig, at kolben indeholdt plastcellulosenitrat.Dette var tørret ind oghavde skabt en tynd klæbefilm ellerbelægning på indersiden af kolben.Hvorvidt Benedictus umiddelbart såpotentialet i sin opdagelse, eller omhan måtte erfare flere uheld for atarbejde videre med dette, vides ikke.I hvert fald blev Benedictus inspireretaf denne erfaring og skabte med dettedet første »uknuselige« glas.glas 3 | 2013 Arkitektur teknologi 19

EmporiaDet nye indkøbscenter i Malmöforstaden, Hyllie, inddragerglas overalt – fra facader ude og inde til trapper og inventar.Glasset og arkitekternes leg med kalejdoskopiske effekter, enpræcis farvelægning og et strengt materialevalg koblet medekspressiv formgivning bryder indkøbscentrets velkendte tematikog frembringer en stærk identitet, der pirrer fantasien.På den tekniske side udfordres glasset og afsøger materialetsgrænser, hvorved EMPORIA er blevet et slags glaskatalog.Tekst og foto af Robert LauMalmö vs KøbenhavnMed en vis retfærdighed kan de kaldessøsterbyer – på trods naturligvis – menalligevel. Begge byer udvikler sig, ogbaseret på vidt forskellige planlægningsprincippertoner forstæderne Ørestad ogHyllie frem som nye bydele, men medhver sin struktur.Eksempelvis byder Hyllie på en centralplads, der styrker stedsansen og rodfæsterbydelen – det gør Ørestad ikke.Forstæderne har nu egne indkøbscentre,og også her er forskellene iøjnefaldende– samme ejer, men forskelligearkitekter.»Vi analyserede Fields grundigt. Fieldsog EMPORIA’s indre logistik og grundstrukturer den samme, men i EMPORIAhar vi forsøgt at styrke atmosfære ogidentitet – ude med stærke signaler, indeved at skabe ‘steder’ og anvende farvetglas«, siger arkitekt Joakim Lyth, fra Wingårdharkitektkontor.200.000 m2 forbrugsmekkaEMPORIA opleves udefra som både enog to bygninger afhængig af, om manankommer med tog eller i bil. Kompleksetindeholder flere funktioner fordelt på93.000 m² shopping, 13.000 m² kontorhusog 61.000 m² parkeringshus og enoffentlig park på taget på 27.000 m².De traditionelt monterede glasfacaderbrydes af to spektakulære glasbeklædteindadgående dobbeltkrumme hovedindgange,der som et vakuum suger alleforbipasserende ind i dette nye forbrugsmekka.Kombinationen af »guld-glas«og ekspressive former sender utvetydigesignaler om forbrugerisme som hjørnesteneni al økonomi – her ligger »guldskrinet«med alverdens lyksaligheder. GertWingårdhs udtalelse om det romersketempel Pantheon som inspirationskildefor EMPORIA understreger blot befriendeFoto: Tord-Rikard Söderström20 Arkitektur glas 3 | 2013

Foto: Tord-Rikard SöderströmFoto: Tord-Rikard Söderströmærligt materialismens nærmest religiøsebetydning – hvorfor foregive?De udfordrende indgangsfacader erudført af firmaet Folcrá fra Barcelona. Derer anvendt i alt 804 stk, 2 × 8 mm lamineredeglas – det største på 2,5 × 4 m.Alle glas er forskellige monteret på enstålrørskonstruktion forbundet til etagedækkenesbeton.Gul hovedindgang.Blå indgang fra p-plads.P-hus og indkøbsvognenes læ.InteriørIndkøbscentrets indre er enkelt, lyst, venligtog overskueligt. Gulve i hvid terrazzoog hvide lofter binder komplekset sammen,og fire vertikale torve med ovenlysog skulpturelle trapper, elevatorer ogophold udført i gult, rødt, grønt og blåtglas giver de enkelte steder identitet ogletter orienteringen.Alle butiksfacader hænger fra loftet,og deres buede hovedform – udført medplant glas – giver en naturlig bevægelserundt i centret. Vigtige steder som toiletterer markeret med bøjet glas i sammekulør som nærmeste torv. Selv garderobeskabslågerer udført i glas.Funktion:Indkøbscenter, kontor, P-hus og parkAdresse: Hyllie, MalmöBygherre: Steen & StrömArkitekt: Wingårdh ArkitektkontorIndgangsfacader: Folcrá, BarcelonaFacader: Uno Borgstrand ABP-hus: Fasad Glas, StockholmInteriørglas, butikker:Uno Borgstrand ABInteriørglas, trapper, elevatorer mv.:Fasad Glas, Stockholmglas 3 | 2013 Arkitektur 21

Dobbeltkrum facade set indefra.Konsol der bærer dobbeltkrum facade.Kontorhusets trappehal.I kontorhuset er alt fra værn til elevatorerudført i glas lamineret med »kamæleon-laminat«fra Arbucomp. Her hararkitekternes leg med materiale og lysskabt et kalejdoskopisk festfyrværkeri,hvor farverne konstant ændres afhængigaf belysning og vinkel.P-huset er kompleksets blikfang modden kørende trafik. Med sin farverige lagdelteglasfacade vises også her lysten tilkolorisme – en lyst der fuldendes af indkøbsvogneneslæ udført i hver deres farveglas, som minder besøgende om, hvor detnu var, bilen blev parkeret.22 Arkitektur arkitekturaktueltglas 3 | 2013

Almindelige fejl vedspecifikation af brandbeskyttendeglasAf Carl Axel Lorentzen, diplomingeniør1. Brug af forældede specifikationerSpecifikation af forældede produkter, derenten ikke er tilgængelige, er forældedeeller ikke opfylder de nuværende standardersmindstekrav.2. Manglende hensyn tiloffentliggjorte begrænsningerfor brandbeskyttende glasStørrelse og installationskrav fra producenterne,som skal overholdes underprojekteringen, men som ikke er oplyst,eller som man ikke har taget hensyn til.3. Forkert angivelse af krav tilbrandbeskyttende glas og kravtil montering er modstridendeManglende forståelse af forskellen mellemde enkelte byggevarer og systemkravfor indbygning og samlet konstruktion.Rammer, lister, fugematerialer, glas,montagebeslag og andre elementer skalalle arbejde sammen om at opfylde standardernefor prøvning, hvor alle specificeredekomponenter tilsammen skalopfylde kravene. Dette er vigtigt at væreopmærksom på, så ingen enkeltkomponentkan byttes ud af konstruktionenuden at risikere, at brandsikringen ikkeer opfyldt.4. Forkert navngiven leverandørEn almindelig fejl er forskel i specifikationenfra entreprenør, distributør versusproducent. CE-deklarationen på glassetskal altid kunne rekvireres fra producenten.5. Brandbeskyttende glas kan ikkevære godkendt som glas aleneDer er ingen brandbeskyttende glas, deralene opfylder standarden til brandbeskyttendekonstruktioner. De enkelte glaskan være prøvet og klassificeret alene forglassene mht. personsikkerhed.6. Angivelse af et produkt, der ikkeopfylder bygningsreglementetsfunktionskrav i denkonkrete konstruktionDer er mange eksempler på specifikationeraf glas, som ikke opfylder kravet omklassifikation for brandmodstandsevne.7. Angivelse af døre og dørpartier medbrandbeskyttende glas, som ikke harbestået alle de krævede prøvningerSvigt af branddøre eller -porte er alt forofte årsag til, at brande får et unødvendigtstort omfang. Branddørene er oftedet svage led i brandsektioneringen af enbygning. Derfor skal dørene beskrives ogmærkes iht. gældende standarder.glas 3 | 2013 standarderArkitektur 23

Building GreenFor 3. gang afvikles BuildingGreen i Forum, København den9. og 10. oktober 2013. Herudstilles løsninger og produktertil bæredygtige og energieffektivebygninger. Udstillingenkombineres med seminarer omden nyeste udvikling. Nærmereoplysninger og program kan fåspå www.buildinggreen.eu.Ny hjemmeside om dagslysDen 15–16. maj 2013 afholdtVelux deres 5. Daylight Symposiumpå Arkitektskolen i Københavnunder temaet »Nye øjnepå eksisterende bygninger«.Med indlæg som dagslysetssundhedsfremmende virkningerpå mennesker, cirkulæreøkonomiske processer og alternativbyplanlægning var detoverordnede tema, hvorledesvi med dagslys som driver kantransformere den eksisterendebygningsmasse og bystruktu-rer og dermed sikre trivsel ogarkitektonisk kvalitet. Veluxhar, med afsæt i den viden ogde diskussioner der opstår iforbindelse med symposierne,oprettet hjemmesiden thedaylightsite.com,hvor man blandtandet kan se alle oplæg fra symposietpå film. Velux opfordreralle med interesse i dagslys tilat indsende indlæg, betragtningerog viden om dagslys ogarkitektur, som herefter læggesop på sitets blog.glas 3 | 2013 Arkitektur aktuelt 25

Data i glasGennemsigtig antenneDen svenske elektronikvirksomhed,Ericsson, har udvikleten gennemsigtig antenne somkan monteres på glasset i enrude. Ericsson forventer, at detkan give mange mulighederfor bedre bredbåndsdækningindvendig i bygninger samti tog og busser. Hvis der kanplaceres mange små antenner iruderne, vil det kun give hurti-gere og mere stabil forbindelsesamt spare strøm på de mobileenheder, når der ikke er brugfor så kraftig signal for at nå tilantennen.Strategichef Jan Hederén fra Ericssonsudviklingsafdeling viser dengennemsigtig antenne.Modstandsdygtig over for vand,varme og kemiske processergør glas til et af de mestholdbare materialer, og derforhar Hitachi valgt glas til at gøredet muligt at lagre data digitalti 100 millioner år eller mangegange længere end de hidtidigelangtidsholdbare metoder tildatalagering.Dataene indgraveres ikvartsglas med en lasertekniksom kan opbygge fire lag meddata i glasset. I forhold til enCd-rom kan glasset indeholde15 % mere data på et tilsvarendeareal. Det er muligt at læsedataene med mikroskop. Mankan bare håbe, at dem som læserdataene ikke bliver skuffetover indholdet i år 100002013.Glas på UniversitariumAalborg Universitet har i tremåneder hen over sommerenhaft en udstilling, Universitarium,Byg & Hyg, hvor børnog voksne kunne blive klogerepå naturvidenskab og teknik.I år var der fokus på boligensverden og de materialer, der ermed til at skabe en sikker ogvelfungerende bygning.Scanglas havde leveret enrække glasprøver til udstillingen,der med lærerige aktiviteter,demonstrationer ogshows gav børn, unge og voksnemulighed for at tage pulsen påden nyeste glasteknologi samtfå et indblik i glassets mangeegenskaber.I afsnittet om bygningskonstruktionerkunne der eksempelvisprøves kræfter medhærdet glas, som de besøgendekunne banke på med en hammerfor at se, hvor modstandsdygtigtdet var. Samtidig gav etgigantisk pendul bestående afen bowlingkugle, der kollideredemed en panserglasrude, etindblik i materialets ekstremeholdbarhed. Derudover bødafsnittet om isolation på enkummefryser, hvori man kunneteste forskellige glasmaterialersvarmetransmissionsegenskaberog studere forskellen på eksempelvisen energirude og en rudemed enkeltlagsglas.Mere dagslys bedre nattesøvnEt forskningsforsøg gennemførtaf britiske LoughboroughUniversitet og det schweizskeÉcole Polytechnique Fédéralede Lausanne med deltagelseaf Velux har vist, at storemængder dagslys om morgenkombineret med at sove i mørkegiver en bedre nattesøvn.Ved at indbygge otte ovenlysvindueri et almindeligt huskunne man ikke alene mindskebehovet for kunstig belysningmed 16–20 %, men beboernefik også en bedre nattesøvn.Forsøget er en del af etstørre forskningsprogram somskal etablere en standard forevaluering af ikke-synlige effekteraf dagslys.26 Arkitektur aktueltglas 3 | 2013

Ligestilling af fysisk ogpsykisk arbejdsmiljø!Fra den 1. juli 2013 skal ArbejdsTilsynetligestille afgørelser på fysiske arbejdsmiljøproblemerog psykiske arbejdsmiljøproblemer.Tidligere har ArbejdsTilsynet ikkegivet påbud på det psykiske område, menudelukkende »truffet afgørelse« på området,typisk i forhold til at virksomhederskulle udarbejde politikker eller undersøgedet psykiske arbejdsmiljø. Den endeligeovergang til påbud skal være sketinden den 1. oktober.I første omgang fokuseres der primærtpå mobning/chikane, hvor der alleredenu kan gives påbud. Men øvrige emnersom kommunikation, stress og trivsel vilformentlig komme hen ad vejen.Det psykiske felt er svært at gå til,både for medarbejdere og virksomheder,og derfor træder ArbejdsTilsynet ogsåvarsomt. Ikke desto mindre bør allevirksomheder nu prioritere det psykiskearbejdsmiljø. I modsætning til mange fysiskefaktorer kræver det øvelse at spottede psykiske forhold, der kunne trænge tilen forbedring. Så jo før man går i gang jobedre, og her er et oplæg.Jeg har lige været til et møde, hvor enlille mand – lad os sige, han hedderBo – rejste sig op for at tale til gruppen.Straks efter lød det fra en kollega, »rejsdig lige op Bo«. Det var faktisk ikke sjovt.Bo og et par stykker til grinte lidt, mestaf høflighed overfor kollegaen, for de harsikkert hørt det mange gange. Er det godværkstedshumor?Hvis du har en BO på din virksomhed,så starter det psykiske arbejdsmiljøarbejdemed, at du uanset din stilling ifirmaet, finder ud af, hvad der er godt, oghvad der er knap så godt i jeres indbyrdeskommunikation. Det behøver ikke værehøjden, det kan lige så vel være læsning,sprog, hukommelsesbesvær eller nogethelt andet.Det dårlige psykiske arbejdsmiljø opstår,når vi ikke kan tale rent ud af posen,men skal være supermænd alle sammen,og specielt når det primært bemærkes,når vi ikke er det. Erkend, hvad jeresindbyrdes svagheder og styrker er, ogfokuser så på styrkerne i stedet for at slåBo i hovedet med hans højde.Jeg er sikker på, at hvis nogle havdespurgt Bo, om han var ked af bemærkningen,så ville han benægte og formentligselv komme med en humoristisk bemærkningom sin højde, uanset om det virkedeoprigtigt. Derfor er det meget vanskelligtat løse, hvis det er den udsatte medarbejderder skal tage initiativet. Mærk selvefter; hvordan ville du have det? og hvadvil så være det rigtige at gøre? Gør det!Hvis I har yderligere spørgsmål tilarbejdsmiljø generelt, er I som altid velkomnetil at kontakte Damavi via voreshotline på telefon 36 98 62 68 ellerskriv til tina@damavi.dkglas 3 | 2013 arbejdsmiljøArkitektur 27

Evangelier og kviksandAf Poul SabroeNår processer bliver til rutiner, går alt i stå.Det er et citat til denne redaktion fra arkitektenTorben Thyregod, der i en årrækkehar været ansat i VELUX Gruppen medden specifikke jobbeskrivelse at skulletænke nye tanker og sætte spørgsmålstegnved ‘plejer’.Sæt ovenstående sammen med Bygherreforeningensdirektør Henrik L. Bangssynspunkt, gengivet andetsteds i denneudgave af GLAS, at når det, der var innovativtengang, fastholdes længe nok,PSender det som bagstræb!Så nærmer vi os formlen for evig ungdom;i det mindst en recept, som lovermomentum, fremdrift, dynamik: ‘Vi skaludfordre hinanden i en aldrig ophørendedialog’, er ordlyden i Torben Thyregodsudviklingslære, som føjer til: Det værste,der kan ske, er, at vi bliver os selv nok!Lad os dvæle her et øjeblik, mensvi lytter til arkitekten Thomas Dahl,Nova5 arkitekter a/s. Han har ladet siginterviewe til glasindustrien.org om etbudskab til den forestående landsomfattendeenergirenovering af boliger: – Givos innovative glasløsninger, så vi ikkeefterlades alene på traditionens sikre,men stillestående grund!Dagens lektie synes nu neonbøjet:‘Sådan har vi altid gjort’ er den farligstesætning i det danske sprog.Overfor den står det løfterige udsagn,at innovation er motoren i udviklingensmaskinrum, og om bare vi kan tænke ‘udaf boksen’, så skal det hele nok gå.I dialogens tjeneste skal der dog pådenne plads også lyde manende ord, såerfaringens børn ikke smides ud medbadevandet på vejen mod morgendagensinnovationssamfund.Det er ikke så længe siden, dansk byggeribeklagede sig: Alt gik for hurtigt;projekterne skød i vejret på rødglødendeakkorder; ingen tid var der til at tale sammenog lære af erfaringer fra de parallelleprojekter! Historien skrev sig selv, meningen havde tid til at læse, hvad der stod!Udvikling til topkarakter – teknisksåvel som kunstnerisk – er derfor enbalancegang mellem besindig læring ogerfaringsoverførsel i den ene hjernehalvdelog tvivlens nådegave i den anden:Man siger, det er godt. Endda, at det ergodt nok; men er det nu også det?Læs lige Torben Thyregod igen og bidmærke i komponenterne i ligningen:Dialog og udfordring!Altså, ja, lad os tale sammen og ja, lados lære af hinanden, men lad os også huskeat lægge lærdommen op på vægten.Holder deklarationen?For også viden har en sidste salgsdato:Evangeliet fra i går kan være kviksand idag.Der er stadig fine præstationer fra dansketegnestuer både her og hisset.Ind imellem i hvert fald. Og eksportenhar aldrig haft det bedre, minder AkademiskArkitektforening os om.Men, spørger vi sagtmodigt, har vi setden fornyelse, der troværdigt vil anføre os– og resten af verden – ind i fremtidensfleksible, bæredygtige og inkluderendearkitektur?Forslag modtages.28 Arkitektur glas 3 | 2013

ALUMINIUMSDØRE/FACADERA/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej 9 | 4681 HerfølgeTlf 56 27 49 11 | Fax 56 27 49 39vn@vnglas.dk | www.vnglas.dkBent Pedersen Lunde A/S5450 OtterupTlf 65 95 51 88bpl@bpl.dk | www.bpl.dkBL Glas og Alufacader A/SMarievangsvej 51 | 4200 SlagelseTlf 58 50 07 28 | Fax 58 52 75 24blg@bl-glas.dk | www.bl.glas.dkEiler Thomsen Alufacader A/STlf 97 41 41 88vt@et-alu.dk | www.et-alu.dkFacadekompagniet A/SVibeholms Allé 8 | 2605 BrøndbyTlf 70 26 10 65 | Fax 70 26 10 63alu@facadekompagniet.dk | www.glarmester.dkF. Weien Svendsen A/SVibeholmsvej 29 | 2605 BrøndbyTlf 43 96 1111 | Fax 43 43 0011fws@fws-glas.dk | www.fws-glas.dkGGF 2010 ApS Glarmestres Glas og FacadeRugvænget 22A | 2630 TaastrupTlf 43 30 11 40 | Fax 43 30 11 41ggf@ggf.dk | www.ggf.dkHS Hansen A/SLem, Aarhus, København,Esbjerg og SkiveTlf 96 75 11 00salg@hsh.dk | www.hshansen.dkHusmer Glas og FacaderSmedetoften 11 | 3600 FrederikssundTlf 47 31 02 70 | Fax 47 31 02 73alu@husmer.dk | www.husmer.dkLysmatic Facader A/S3200 HelsingeTlf 48 71 30 45lysmatic@lysmatic.dk |www.lysmatic.dkREDTZ Glas & Facade A/SNiels Bohrs Allé 181 | 5220 Odense SØTlf 6614 7-9-13 | Fax 66 13 91 24info@redtz.dk | www.redtz.dkZederkop A/SHøffdingsvej 16 | 2500 ValbyTlf 36 30 20 10 | Fax 36 30 50 95zederkop@zederkop.dk | www.zederkop.dkBLYRUDERNordisk Glasmosaik A/SSkovlunde Byvej 18–20 | 2740 SkovlundeTlf 44 84 88 88 | Fax 44 94 88 86schlager@schlagerglas.dk | www.schlæger.dkREDTZ Glas & Facade A/SNiels Bohrs Allé 181 | 5220 Odense SØTlf 6614 7-9-13 | Fax 66 13 91 24info@redtz.dk | www.redtz.dkBOGFØRING/REGNSKABABC Regnskab v. Hanna M. LundSøgade 16, 2. sal | 4100 RingstedTlf 57 53 31 13 + 25 32 31 13hml@abcregnskab.dk | www.abcregnskab.dkBRANDBESKYTTENDE GLASGlasekspertenSprogøvej 13 | 9800 HjørringTlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dkPilkington Danmark A/SOddervej 20 | 7800 SkiveTlf 96 15 44 80info@dk.nsg.com | www.pilkington.dkVetrotech Saint-Gobain North A/SRobert Jacobsensvej 62A | 2300 København STlf 70 22 52 58 | www.vetrotech.comBrandglasPilkington Danmark A/SOddervej 20 | 7800 SkiveTlf 96 15 44 80info@dk.nsg.com | www.pilkington.dkBØJET GLASKlidsbjerg Glasv. Hans Christian KlidsbjergMelskov Allé 10 | 6100 HaderslevTlf 74 52 56 53 | Fax 74 52 59 53Samlex v/Mogens LillerisBaunehøj 102, Vester Nebel | 6040 EgtvedTlf 75 50 74 66 | Fax 75 50 34 16www.samlex.dkBØJET HÆRDET GLASKlidsbjerg Glasv. Hans Christian KlidsbjergMelskov Allé 10 | 6100 HaderslevTlf 74 52 56 53 | Fax 74 52 59 53DØRAutomatikHansen Lellinge A/SBroenge 14 | 2635 IshøjTlf 43 71 16 40 | Fax 43 71 16 47info@hansenlellinge.dkwww.hansenlellinge.dkTormax Danmark A/SSjællandsafd. tlf 43 90 90 66Jyllandsafd. tlf 75 73 90 66www.tormax.dkEDBFinn Levinsen ApSFredensvej 16 | 3060 EspergærdeTlf 49 17 66 11 | Fax 49 17 66 16finn@finnlevinsen.dk | www.finnlevinsen.dkFacetslebet glasRene Sindt A/STigervej 5 | 4600 KøgeTlf 56 65 33 42 | inga@renesindt.dkFolde- & skydedørsbeslagDansk Glas og Facadecenter ApSHøffdingsvej 16 | 2500 ValbyTlf 43 99 77 00 | www.glasogfacade.dkForhandler af HAWA beslagsystemerForsatsvinduerAludesign A/STlf 36 41 14 66info@aludesign.dk | www.aludesign.dkGlarmester A. Guhle & Søn A/SStrandvejen 335 | 2930 KlampenborgTlf 39 64 02 43 | Fax 39 64 52 23guhle@guhle.dkOptoglas ApSTlf 59 32 10 32fvn@optoglas.dk | www.optoglas.dkGLASBESLAGDansk Glas & Facadecenter ApSHøffdingsvej 16 | 2500 ValbyTlf 4399 7700 | Fax 4399 6545info@glasogfacade.dkwww.glasogfacade.dkGlasbeslag ApSFlade Engvej 3 | 9900 FrederikshavnTlf 2810 3931 | Fax 9842 0888blu@glaseksperten.dk | www.glasbeslag.comHansen Lellinge A/SBroenge 14 | 2635 IshøjTlf 4371 1640 | Fax 4371 1647info@hansenlellinge.dkwww.hansenlellinge.dkC.R. Laurence of ScandinaviaStamholmen 70 Unit B | 2650 HvidovreTlf 3672 0900 | Fax 00800 0421 6144crl@crlaurence.dk | www.crlaurence.dkQ-railing ScandinaviaTlf 44 44 37 70sales@q-railing.dk | www.q-railing.dkGlasgrossistGlascom A/SNordvej 10 | 4200 SlagelseStamholmen 71 | 2650 HvidovreUlvehøjvej 3 | 8670 LåsbyTlf 58 58 15 00 | www.glascom.dkPilkington Danmark A/SOddervej 20 | 7800 SkiveTlf 96 15 44 80info@dk.nsg.com | www.pilkington.dkglas 3 | 2013 brancheregisterArkitektur 29

GLASLEVERANDØRERA/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej 9 | 4681 HerfølgeTlf 5627 4911 | Fax 5627 4939vn@vnglas.dk | www.vnglas.dkGLASMONTAGESmart LiftN.A. Christensensvej 7 | 7900 Nykøbing MorsTlf 9772 2911 | Fax 9772 3911smart@smartlift.dk | www.smartlift.dkGlasproducenterSaint-Gobain GlassRobert Jacobsensvej 62 A | 2300 København STlf +45 70 22 52 68 | Fax +45 70 22 52 59Schott Skandinavia A/STlf 43 43 60 30Soren.madsen@schott.com | www.schott.comGLASSLIBNING, TILBEHØRA/S J.N. BechHjaltesvej 23 | 8960 Randers SØTlf 86 42 16 33 | Fax 86 41 10 45www.bech-glas.dkGlarmester Gustav Sørensen & Søn ApSRødovrevej 288–290 | 2610 RødovreTlf 3670 1845 | Fax 3641 1705info@gs-glarmester.dk | www.gs-glarmester.dkRene Sindt A/STigervej 5 | 4600 KøgeTlf 56 65 33 42inga@renesindt.dkA/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej 9 | 4681 HerfølgeTlf 5627 4911 | Fax 5627 4939vn@vnglas.dk | www.vnglas.dkGlastrapperHB Trapper A/STlf. 97 16 15 55hb@hb-trapper.dk |www.hb-trapper.dkGlasvæggeDEKO loft + væg P/SSjællandsafd. tlf. 43 55 77 11Jyllandsafd. tlf. 75 51 77 22www.deko.dkGlarmesterfirmaet Worm A/STlf 33 31 40 53info@wormglas.dk | www.wormglas.dkGlarmestre Snoer og Sønner A/SLærkevej 17 | 2400 København NVTlf 38 34 0311 | Fax 38 34 08 97snoer@snoer.dk | www.snoer.dkGlasværn-/gulvPilkington Danmark A/SOddervej 20 | 7800 SkiveTlf 96 15 44 80info@dk.nsg.com | www.pilkington.dkGlarmestre Snoer og Sønner A/SLærkevej 17 | 2400 København NVTlf 38 34 0311 | Fax 38 34 08 97snoer@snoer.dk | www.snoer.dkHÆRDET GLASbo•glas A/SIndustrivej 25 | 9700 BrønderslevTlf 98 82 15 22 | Fax 98 82 47 22post@boglas.dk | www.boglas.dkGlasekspertenSprogøvej 13 | 9800 HjørringTlf 9892 1911 | Fax 9892 8878glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dkGlashærderiet A/SPriorparken 321 | 2605 BrøndbyTlf 7070 2605 | Fax 7070 2604danny@glashaerderiet.dkwww.glashaerderiet.dkKlidsbjerg Glas6100 HaderslevTlf 74 52 56 53 | Fax 74 52 59 53www.klidsbjerg-glas.dkInteriørglasA/S J.N. BechHjaltesvej 23 | 8960 Randers SØTlf 86 42 16 33 | Fax 86 41 10 45www.bech-glas.dkGlaspartner ApSStorstrømsvej 32 | 6715 Esbjerg NTlf 76 10 47 00 | www.glaspartner.dkP. Rømer Glas A/STlf 97 42 06 44jod@roemer-glas.dk | www.roemer-glas.dkLamineret glasPilkington Danmark A/SOddervej 20 | 7800 SkiveTlf 96 15 44 80info@dk.nsg.com | www.pilkington.dkMOTIVSANDBLÆSNINGBallusign Decor-GlasYderholmen 15 | 2750 BallerupTlf 44 65 95 97 | Fax 44 65 91 98info@ballusign.dk | www.ballusign.dkGlarmester Per DrejerJohnstrups Allé 1 | 1923 Frederiksberg CTlf 35 35 17 12 | Fax 35 36 17 21pd@pdglas.dk | www.pdglas.dkA/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej 9 | 4681 HerfølgeTlf 56 27 49 11 | Fax 56 27 49 39vn@vnglas.dk | www.vnglas.dkMØBELGLASGlasekspertenSprogøvej 13 | 9800 HjørringTlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dkOvenlysGGF 2010 ApS Glarmestres Glas og FacadeRugvænget 22A | 2630 TaastrupTlf 43 30 11 40 | Fax 43 30 11 41ggf@ggf.dk | www.ggf.dkDanish ToplightTlf 98 65 62 88info@mts.dk | www.danishtoplight.dkVitral A/STlf 47 18 01 00info@vitral.dk | www.vitral.comPlastvinduer/DøreSvendborg Vinduer ApSEnglandsvej 8 | 5700 SvendborgTlf. 6222 0671 | www.svendborgvinduer.dkVM Plastvinduer & Døre8600 SilkeborgTlf 86 83 64 33 | www.vmplast.dkProfilerRolltech A/SW. Brüels Vej 20 | 9800 HjørringTlf 96 23 33 43 | www.rolltech.dkSpec.: Varm kant profilerPROFILSYSTEMERSapa Building SystemLanghøjvej 1| 8381 TilstTlf 8616 0019 | Fax 8616 0079system.dk@sapagroup.comwww.sapabuildingsystem.dkRÅDGIVNINGBMT Bygge- & Miljøteknik A/SRådgivende IngeniørerLautrupvang 8 | 2750 Ballerupws@byggeteknik.com | www.byggeteknik.comGLASFAKTATlf 86 28 37 99info@glasfakta.dk | www.glasfakta.dkOle G. Jørgensen RådgivendeIngeniørfirma ApSJens Juuls Vej 17 | 8260 Viby JTlf 86 28 37 99 | Fax 86 28 34 70ogjoergensen@ogjoergensen.dkwww.ogjoergensen.dk30 brancheregisterArkitektur glas 3 | 2013

Rambøll Danmark A/SRasmus Ingomar PetersenHannemanns Allé 53 | 2300 København STlf 51 61 10 01www.ramboll.dk/facadeteknikSandblæste folierDAKI Gruppen A/SIslevdalvej 124 | 2610 RødovreTlf 36 36 34 00 | Fax 36 70 30 19daki@daki-dk | www.daki.dkGlaseksperten A/SSprogøvej 13 | 9800 HjørringTlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dkSIKKERHEDSGLASGlaseksperten A/SSprogøvej 13 | 9800 HjørringTlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dkPilkington Danmark A/SOddervej 20 | 7800 SkiveTlf 96 15 44 80info@dk.nsg.com | www.pilkington.dkSKYDEDØREHansen Lellinge A/SBroenge 14 | 2635 IshøjTlf 4371 1640 | Fax 4371 1647info@hansenlellinge.dkwww.hansenlellinge.dkSolafskærmningScreenLine Nordic/ScreenLine SystemsFrederik Gybels Vej 2 | 9300 SæbyTlf 70 22 80 05www.screenlineSOL- OG SIKKERHEDSFILMA/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej 9 | 4681 HerfølgeTlf 5627 4911 | Fax 5627 4939vn@vnglas.dk | www.vnglas.dkDAKI Gruppen A/SIslevdalvej 124 | 2610 RødovreTlf 3636 3400 | Fax 3670 3019daki@daki-dk | www.daki.dkNormaNordic A/SDalgårdsvej 31 | 7600 StruerTlf 70 23 12 66 | www.normanordic.dkTERMORUDERGlaseksperten A/SSprogøvej 13 | 9800 HjørringTlf 98 92 19 11 | Fax 98 92 88 78glas@glaseksperten.dk | www.glaseksperten.dkNiels Juel Pedersen A/STransportbuen 13 | 4700 NæstvedTlf 5577 0158 | Fax 5572 2274njpglas@post11.tele.dk | www.njpglas.dkPilkington Danmark A/SOddervej 20 | 7800 SkiveTlf 96 15 44 80info@dk.nsg.com | www.pilkington.dkRene Sindt A/STigervej 5 | 4600 KøgeTlf 56 65 33 42 | inga@renesindt.dkSchollglas Danmark7400 HerningTlf 24 22 74 24michael.knudsen@schollglas.comSemcoglas GmbHTlf +49-4624-80220-18k.pedersen@semcoglas.de | www.semcoglas.deTransport/ServiceA. Sømod A/S Kran & TransportFabriksparken 24 | 2600 GlostrupTlf 39 56 19 30kontakt@a-soemod.dk | www.sømod.nutryk på GLASbo•glas A/SIndustrivej 25 | 9700 BrønderslevTlf 98 82 15 22 | Fax 98 82 47 22post@boglas.dk | www.boglas.dkVinduesproducenterLinolie Døre & Vinduer ApS7650 Bøvlingbjergtlf. 97885002 Fax 97885053info@linolievinduet.dk|www.linolievinduet.dkHvidbjerg Vinduet A/SVinduer i træ/alu og plastTlf. 96 91 22 22www.hvidbjergvinduet.dkVÆRKTØJ OG MASKINERC.R. Laurence of ScandinaviaStamholmen 70 Unit B | 2650 HvidovreTlf 3672 0900 | Fax 00800 0421 6144crl@crlaurence.dk | www.crlaurence.dkDMT ApSMerkurvej 2B | 7430 IkastTlf 28 25 11 23jesper@dm-t.dk | www.dm-t.dkHansen Lellinge A/SBroenge 14 | 2635 IshøjTlf 4371 1640 | Fax 4371 1647info@hansenlellinge.dkwww.hansenlellinge.dkThermo-Kemi ApSJernholmen 54–56 | 2650 HvidovreTlf 7020 1266 | Fax 3254 8266info@thermo-kemi.dkwww.thermo-kemi.dkglas 3 | 2013 brancheregisterArkitektur 31

PPPOST DANMARKSorteret magasinpost SMPID-nr.: 46666GLAS – Glasteknisk Forening er dannet af Glasindustrienog Glarmesterlauget.GLAS – Glasteknisk Forening sender GLAS – magasinfra glasbranchen – til over 6.000 arkitekter,ingeniører, producenter, glarmestre, glarmestersvendeog andre med interesse for glas.GLAS – magasin fra glasbranchen – giver nyttig ogny viden om danske og udenlandske projekter medglas og inspiration til glassets mange mulighedersamt nyheder om produkter og teknikker.Mere nyttig viden kan findes påwww.glasindustrien.org og www.glasmedgaranti.dk32 Arkitektur glas 3 | 2013