Nr. 1 / 2006 - Marinehistorisk Selskab og Orlogsmuseets Venner

stærkt, forbød undervandsbåde samtbegrænsede størrelsen af de skibe, dermåtte bygges som erstatning for deforældede slagskibe, som man tillodtyskerne at beholde, til 10.000 tons,ligesom artilleriets kaliber begrænsedestil 28 cm.I 1926 begyndte man at diskutere,hvorledes dette erstatningsbyggeriskulle gribes an. Nogle mente, at manskulle bygge stærkt pansrede monitorer,der kunne bruges i kystforsvaret iØstersøen, medens andre mente, atman burde skabe en skibstype, hvisanvendelsesmuligheder var bredere,således at man ikke udelukkede sigfra krigsførelse på verdenshavene (1).Resultatet af disse diskussioner i dentyske flåde og i den tyske Rigsdagendte med, at fortalerne for denbredt anvendelige skibstype sejrede,og resultatet blev en nyskabelse, desåkaldte ”lommeslagskibe”. Det førsteaf disse, der blev døbt Deutschland,blev køllagt i 1929 og hejste kommandoi 1933. Admiral Scheer blev køllagti 1931 og hejste kommando i 1934,medens Admiral Graf Spee (i detfølgende alene benævnt Graf Spee)blev køllagt i 1932 og hejste kommandoi 1936.”Lommeslagskibene”s konstruktionvar særegen, idet man for at spare vægtanvendte svejsning i stedet for nitning.Maskineriet bestod af 8 dieselmotorer,som kunne give skibet en maximumhastighed på 28,5 knob. Skibet kunnemed en fart på 19 knob sejle i alt 19.000sømil. Bevæbningen bestod af 6 stk. 28cm. monteret i 2 tripletårne (1 for og 1agter), 8 stk. 15 cm. i enkeltaffutager,6 stk. 10,5 cm. i tvillingeaffutager samtdiverse antiluftskyts og 8 stk. 53, 3 cm.torpedoer i 2 stk. quadrupleapparater.Endeligt var skibene kraftigt pansrede(2). Deplacementet oversteg utvivlsomtden grænse, der var sat i VersaillesTraktaten med mindst 2.000 tons, etforhold som Frankrig og Storbritannienenten ikke var klar over eller lod somom, man ikke var det (3). Skibenesfart og bevæbning betød, at de medfå undtagelser (4) kunne sejle fra alt,hvad der var stærkere end dem, menogså at de kunne nedkæmpe næstenalt, hvad der var hurtigere end dem.Denne omstændighed kombineret medden ualmindeligt store aktionsradiusbetød, at skibene var velegnede tilhandelskrig på oceanerne. Det varutvivlsomt også meningen med dem.Den tyske flådes ledelse regnede pådette tidspunkt ikke med nogen krigmod Storbritannien, men anså en krigmed Frankrig og Polen som mulig.Under en sådan krig regnede man med,at ”lommeslagskibene” ved handelskrigkunne beskæftige modpartens sværeskibe, således at den tyske skibstrafiki Nordsøen og Østersøen kunne foregånogenlunde uhindret (5).4