KLARINGSRAPPORT - Ugeskrift for Læger

KLARINGSRAPPORT 5modaliteter og være med eller uden ekstern projektion,kan der ses forskellige grader af virkning, fra tiltagendeindifferens over afsvækkelse til fuldstændig remissionaf symptomet. Ved vrangforestillinger, inklusive styringsoplevelserog subjektive tankeforstyrrelser (passiv tankeudsendingm.m.), kan der ligeledes ses fuldstændigtsvind af symptomet – eller tilgængelighed for korrektionog aftagende realitetspræg. Der kan også forventesvirkning på formelle tankeforstyrrelser, især hvor der ersvær konceptuel disorganisation, hvorimod sprogfattigdomog vaghed kun sjældent påvirkes.Antipsykotika kan have en vis effekt på katatoniskesymptomer hos skizofrene, herunder specielt motoriskhyperaktivitet, men supplerende behandling med benzodiazepineranbefales (13). I de sjældne tilfælde, hvorde katatoniske symptomer accelererer og eventuelt ledsagesaf muskelrigiditet, autonom instabilitet og feber,bør antipsykotika øjeblikkelig seponeres og symptomatiskbehandling institueres sideløbende med somatiskudredning. Elektrostimulations(ECT-behandling) synesat bedre overlevelsen ved denne livstruende tilstand(13-15). Man taler her om malign katatoni (svarer til detsåkaldte akutte delir). Der er tale om specialistbehandling.For nærmere beskrivelse af udredning og behandlinghenvises til faglitteraturen. Tilstanden kanvære svær at adskille fra malignt neuroleptikasyndrom(16, 17).Antipsykotika har – ud over den mere snævre effektpå psykotiske symptomer – også en dæmpende virkningpå stærk emotionalitet som angst og aggressivitetog på aktivitetsniveau, førende til indifferens, amotivationog hypokinesi. Antipsykotika kan således nedsætteøget psykomotorisk tempo og virke angstdæmpende ogaggressionsdæmpende.Virkningen på de primære negative skizofrenisymptomer(defektsymptomer) er omdiskuteret og langtfrafuldt dokumenteret. Derimod er en indirekte virkningpå de negative symptomer, som er sekundære til de positivepsykotiske symptomer, bedre dokumenteret. Depsykiske bivirkninger af antipsykotika i form af dæmpningaf kognitive, emotionelle og sociale funktioner kani sig selv ikke skelnes fra negative symptomer. Der kanses bedring af opmærksomhedsfunktioner ved behandlingmed antipsykotika (især ved behandling med atypiskeantipsykotika), men også det kan i nogen grad væresekundært til den antipsykotiske virkning.Den uspecifikke sedative virkning af antipsykotika ertil tider ønsket og til tider uønsket.Benzodiazepiner bør almindeligvis anvendes frem forantipsykotika til at opnå uspecifik sedering.Ved behandling med antipsykotika vil man oftekunne se en vis virkning inden for de første timer, isærpå den motoriske uro, men den maksimale antipsykotiskevirkning indtræder hyppigst først efter nogle ugerog ikke sjældent først efter måneders behandling. Førman konkluderer, at der er manglende effekt (trods optimaldosering) og skifter præparat, bør man vente imindst fire uger (se også kapitel 10 og 14). Hvad angårclozapin, kan man se tiltagende effekt helt op til ½ -1 årefter påbegyndt behandling.Når der er indtrådt en passende virkning af denakutte behandling, dvs. grader af remission, kan denanden hovedvirkning af antipsykotika udnyttes, nemligden tilbagefaldshindrende virkning (ved skizofreni) (sekapitel 11).5. INDIKATIONER (ICD-10)Skizofrenier (F.20): Den akutte virkning af antipsykotikapå de positive symptomer (som beskrevet ovenfor)er veldokumenteret. Herudover er der den tilbagefaldshindrendevirkning. Vedrørende præparatvalg og behandlingsvarighedhenvises til kapitel 11. Selvom varighedskriterietfor F.20 (skizofreni) er en måned, vil defleste af disse patienter på indlæggelsestidspunktet havehaft symptomer igennem betydelig længere tid.Skizotypi (F.21): I visse tilfælde med psykotiske symptomerkan antipsykotika anvendes.Paranoide tilstande (F.22): Antipsykotika bør forsøges.Akutte og forbigående psykotiske tilstande (F.23): Efteren passende observationsperiode kan antipsykotika væreindiceret. Ved psykotiske symptomer af mindre end enmåneds varighed (og første episode) kan udtrapning efter3-6 måneders symptomfrihed være relevant (se kapitel11). Polymorfe, psykotiske tilstande er af og til affektiveblandingstilstande og bør i givet fald behandlessom sådanne.Skizo-affektive tilstande (F.25): Parallelt med behandlingenaf det affektive syndrom med antidepressiva,lithium eller antikonvulsiva er antipsykotika for detmeste indiceret. Langtidsbehandling med antipsykotikaer ofte nødvendig, især hvis der er psykotiske intervalsymptomer.Manisk episode med psykotiske symptomer (F.30-31): Vedoptræden af psykotiske symptomer, herunder svær agitation,vil det ofte indledningsvis være indiceret at behandlemed antipsykotika (18). Princippet bør dogvære, at man så hurtigt som muligt supplerer med specifikantimanisk behandling (lithium eller antikonvulsiva),og at man supplerer (eller forsøger at erstatte)den antipsykotiske behandling med benzodiazepiner.På grund af bivirkningerne, herunder risikoen for udviklingeller forværring af en postmanisk depression,bør den antipsykotiske behandling ikke udstrækkes.Behandling med antipsykotika kan af og til seponeresinden udskrivelsen, hvis behandling med stemningsstabiliserendemedicin er etableret. Selvom behandlingmed antipsykotika ideelt bør begrænses til psykotiskemanier, kan midlerne af og til med fordel anvendes tilmanier uden psykotiske symptomer (eksempelvis hvisanden behandling ikke kan gennemføres, eller hvis der