<strong>KLARINGSRAPPORT</strong> 15handling, og som har haft mere end to psykotiske recidiver,bør <strong>for</strong>blive i vedligeholdelsesbehandling (lavestmulig dosis) i mindst fem år. Patienter med sygdomsindsigt,der har været stabile og uden positive skizofrenesymptomer i fem år, kan <strong>for</strong>søges udtrappet afmedicinen som oven<strong>for</strong> beskrevet. Varig vedligeholdelsesbehandlingkan være indiceret hos patienter, deranamnestisk har udvist sværere selvdestruktiv eller aggressivadfærd i psykotisk tilstand, og hos patientermed mange psykotiske recidiver.Når det drejer sig om nyopstået psykose, afhængerbehandlingsvarigheden af anamnesen (prodromalsymptomer/varighedaf psykotiske symptomer). Da et flertalaf debuterende psykotiske patienter i lighed medkronisk skizofrene vil opleve recidiv af psykotiske symptomerved seponering af den antipsykotiske medikamentellebehandling, bør denne vanligvis <strong>for</strong>tsætte ½-1år efter symptomfrihed, hvorefter man langsomt kan<strong>for</strong>søge at trappe ud i henhold til ovenstående. Ved længerevarendesymptomer eller to psykotiske episoderbør langsom seponering over minimum et halvt år tidligstpåbegyndes efter 1-2 års symptomfrihed (55, 83,102).12. ADMINISTRATIONSFORMI den akutte behandling anvendes primært den peroraleadministrations<strong>for</strong>m, oftest i <strong>for</strong>m af tabletter. Peroralmedicin i flydende <strong>for</strong>m kan dog være hensigtsmæssig,såfremt der er problemer i <strong>for</strong>m af ambivalens ellerusikkerhed om, hvorvidt patienten indtager medicinen(manglende komplians).Fraset depotbehandling har injektionsbehandling sitvæsentligste indikationsområde ved tvangsbehandling.Intravenøs administration har ingen anvendelse.Depot<strong>for</strong>men kan anvendes, hvor behandling gennemlængere tid skønnes indiceret, og hvor der er gentagnepsykotiske recidiver med baggrund i ambivalensog manglende komplians (103). Behandlings<strong>for</strong>men fritagerpatienterne fra dagligt at skulle indtage medicinog kan der<strong>for</strong> føles som en lettelse <strong>for</strong> den velmotiveredepatient. Depotbehandling bør ikke være initialbehandling,ligesom den kun på specielle indikationer børanvendes ved tvangsbehandling (se kapitel 17).Depotantipsykotika anvendes i skizofrenibehandlingenhos ca. 50% af patienterne. Dette medfører:1. mere kontrol med den indgivne dosis (mindst 50% afpatienterne er ellers tilbøjelige til ikke at tage den ordinerededosis),2. at koncentration i organismen holdes mere stabil, og3. at det er lettere at fastholde »den laveste effektivedosis«, idet man undgår tilbagefald pga. medicinsvigt.Ulemperne ved depot er, at nogle patienter føler ubehagved injektionen, ligesom en del har oplevelsen af atvære »umyndiggjort«.13. TERAPEUTISKLÆGEMIDDELMONITORERINGPå grund af en stor interindividuel farmakokinetisk variationmå det antages, at der generelt er en bedre overensstemmelsemellem plasmakoncentrationen af lægemidletog effekten end mellem dosis og effekten. Forflere antipsykotika har man <strong>for</strong>søgt at identificere etsåkaldt optimalt område <strong>for</strong> plasmakoncentrationen, inden<strong>for</strong> hvilket der kan opnås effekt med kun minimalebivirkninger. De bedst designede undersøgelser er lavetmed haloperidol, men selv her har det været vanskeligtat opnå entydige resultater. Blandt andre nogenlundevelundersøgte stoffer finder man perphenazin, zuclopenthixolog clozapin.Tabel 6. Vejledende plasmakoncentrationsområder i nanomol/l(dalværdier) samt plasmahalveringstider i timer ved peroral behandling.VejledendePlasma-plasma-Genetisk navn halveringstid koncentrationHaloperidol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 18-30Perfenazin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 2-3Zuclopenthixol . . . . . . . . . . . . . . . . 20 7-30(Clozapin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 500-1.000)Plasmakoncentrationer skal bestemmes ved ligevægt,hvilket ved peroral behandling <strong>for</strong> de fleste antipsykotikaindtræder efter ca. fem døgn. De vejledende koncentrationerbygger på såkaldte »dalværdier«, dvs. målingertaget umiddelbart inden næste planlagte dosis, typisk12 timer efter sidste tabletindtagelse. Ved depotbehandlingindtræder ligevægt først efter ca. fem indgivedepotinjektioner, svarende til 2-3 måneder.Rutinemæssig terapeutisk lægemiddel(drug)-monitorering(TDM) ved antipsykotisk behandling er ikkenødvendig. Imidlertid kan TDM være særdeles nyttigpå nærmere beskrevne indikationer.Tabel 7. Indikationer <strong>for</strong> TDM.• Udeblivende effekt• Mistanke om manglende komplians• Mistanke om interaktioner (polyfarmaci)• Adskillelse af bivirkninger og psykotiske symptomer(fx akinesi eller uro)• Mistanke om ændringer i farmakokinetikken (ældre, børn,patienter med somatisk lidelse)Ved bivirkninger bør dosis <strong>for</strong>søges reduceret uansetplasmakoncentrationen. Hvis man har opnået tilfredsstillendevirkning uden bivirkninger, skal der godegrunde til at reducere dosis alene på grund af et svar fralaboratoriet. I sådanne situationer bør man <strong>for</strong>søge enklinisk nedtitrering mod lavest effektive dosis (se kapitel3 og 11).
16<strong>KLARINGSRAPPORT</strong>14. BEHANDLINGSRESISTENSDen terapeutiske virkning af antipsykotika på skizofrenier meget varierende – fra total symptomelimination tiltotal udeblivende effekt. Hos nogle patienter, specieltsent debuterende paranoide patienter, kan symptomernesvinde fuldstændigt og sociale funktioner genoptagesi fuldt omfang. Hos de fleste er effekten af antipsykotikadog mindre; symptomerne aftager mereeller mindre, hallucinationerne og vrang<strong>for</strong>estillingernebleger af og mister deres imperative karakter, og angstenmildnes, men følsomheden og varierende restsymptomerpersisterer.Omkring 20% af de behandlede skizofrene patienteroplever trods adækvat behandling med typiske antipsykotikaikke tilfredsstillende bedring i deres tilstand. Deter de såkaldte terapiresistente patienter. Deres symptomatologier ofte præget af negative symptomer, kognitivedefekter og adfærdsproblemer. Det er patienter,som ofte er indlagt i lange perioder, eventuelt permanent,og patienter der ikke kan klare sig alene, og sompga. symptomer og ejendommelig adfærd ikke kan bo iegen bolig.Om man vil, kan man opstille <strong>for</strong>melle kriterier <strong>for</strong> terapiresistens.Det gøres specielt i <strong>for</strong>skningssammenhæng.Men man må gøre sig klart, at der ikke er tale omet entydigt begreb. Det kan således altid diskuteres,hvor grænserne går, og hvor mange og hvilke symptomerder skal restere, <strong>for</strong> at man kan tale om resistens. Idaglig kliniksk praksis vil det være brugbart at definereterapiresistens som manglende eller utilstrækkelig effektaf to <strong>for</strong>skellige typiske antipsykotika, givet i adækvatedoser (om muligt kontrolleret ved plasmakoncentrationsmåling)i perioder af 4-6 uger.Det kan så tilføjes, at der i mange tilfælde vil være partielresistens eller partielt respons, <strong>for</strong>stået på den mådeat visse symptomer er bedret (fx positive psykotiskesymptomer), mens andre persisterer (fx kognitivt deficitog social inkompetence). Efterhånden som der kommernye antipsykotika med færre bivirkninger (end clozapin),vil tærsklen <strong>for</strong> terapiresistens blive sænket, og man vilacceptere færre og færre restsymptomer <strong>for</strong> at begyndeen specialbehandling med nye antipsykotika.Hensigten med denne diskussion af terapiresistensog insufficient responderende skizofrene patienter erførst og fremmest at komme frem til en bedre behandling,at få bugt med terapiresistensen og at få <strong>for</strong>bedretden terapeutiske effekt – alt sammen <strong>for</strong> at patienternekan blive udskrevet, klare sig bedre, fungere socialt ogfå mere livskvalitet. De behandlingsresistente skizofrenepatienter er ud fra både menneskelige og samfundsmæssigesynspunkter en gruppe, der i højere gradbør ud<strong>for</strong>skes og hjælpes. De udgør en af de mest omkostningstungesygdomsgrupper i sundhedsvæsenet.Atypiske antipsykotika, specielt clozapinClozapin har gennem de sidste 15 år været the drug ofchoice i behandlingen af terapiresistente skizofrene. 30-50% af de behandlingsresistente patienter får det herunderbedre. Flere undersøgelser har således vist, at clozapinhar en gunstig effekt på både positive psykotiskesymptomer, negative symptomer, kognitive defekter ogsocial funktionsevne. Også risikoen <strong>for</strong> suicidium synesmindsket under clozapinbehandling (19). Men clozapinhar mange bivirkninger (risiko <strong>for</strong> agranulocytose, hypersalivation,sedering og mange antikolinerge og antinoradrenergebivirkninger), hvilket komplicerer behandlingen.På denne baggrund vil man i dag anbefale, at »terapiresistente«patienter først tilbydes behandling med etandet atypisk antipsykotikum, fx olanzapin eller risperidon,hvis disse stoffer ikke har været anvendt somførstevalgspræparat. Dokumentationen <strong>for</strong> de nye atypiskeantipsykotikas værdi i behandlingen af terapiresistentepatienter er dog endnu mangelfuld. Virker ensådan behandling ikke, er clozapin det eneste tilbageværendealternativ – sammen med de neden<strong>for</strong> nævntepotenserende behandlingsmuligheder.Forstærkning af en insufficient effektaf antipsykotikaUnder <strong>for</strong>løbet af en skizofrenibehandling med typiskeeller atypiske antipsykotika kan det, afhængigt af symptomerne,være hensigtsmæssig at supplere behandlingenmed: 1) et benzodiazepin, 2) et antidepressivum, 3)lithium eller anden stemningsstabiliserende medicineller 4) ECT, specielt ved terapiresistens.1. Benzodiazepiner anvendes traditionelt i psykosebehandlingensom supplement til behandlingen med et antipsykotikum,hvor der <strong>for</strong>eligger svær angst og spænding,søvnbesvær eller akatisi, sidstnævnte fremkaldt afet typisk antipsykotikum. Effekten af benzodiazepiner påpsykotiske symptomer er omdiskuteret. Det primærefokus <strong>for</strong> benzodiazepinbehandling er angst og søvnløshed.Kan man derigennem muliggøre en reduktion i dosisaf det givne antipsykotikum, er behandlingen hensigtsmæssig.Ved en sådan kombinationsbehandling sesrelativt sjældent udvikling af de afhængighedsproblemer,der kan ses hos ikkepsykotiske misbrugere. Man må dogvære opmærksom på, at enkelte patienter kan reagere paradoksaltog udvikle en <strong>for</strong>værring i den psykotiske tilstandunder benzodiazepinpåvirkning. Hvis benzodiazepinerkombineres med clozapin, skal man erindre sigrisikoen <strong>for</strong> respiration og hjertestop, der er beskrevet ienkelte tilfælde (40). Clozapinbehandling skal der<strong>for</strong> indledesmeget <strong>for</strong>sigtigt (12,5 mg) hos patienter i behandlingmed benzodiazepiner.2. Antidepressiva kan først og fremmest anvendes i behandlingenaf skizofreni, når der <strong>for</strong>eligger depressivesymptomer, det være sig primære depressive symptomer,postpsykotisk depression eller medikamentelt fremkaldtdepression. De nye SSRI synes ofte at være demest hensigtmæssige, idet de har relativt få bivirkningerog ingen antikolinerg effekt, der i visse situationerkan bidrage til en <strong>for</strong>værring i en psykotisk tilstand.