Flere penge på vej til CBS' uddannelser - måske - CBS OBSERVER

2a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nSociologer – nu med slips og bundlinjeTil september tilbyder CBS for første gang bacheloruddannelsen HA (soc.). Blandt jakkesæt, erhvervsøkonomi og moderneledelsesteorier er det målet at skabe reflekterende praktikere med en bredere social netværksforståelse til erhvervslivetn y u d d a n n e l s eAf Dalia SiwanTegning: Niels PoulsenMed HA(soc.) kan CBS nu tilføje erhvervssociologertil sin portefølje af kombinationsuddannelser.Den nye bachelor tilbyder studerendeen kombination af unik økonomiskviden, kompetencer og færdigheder med enindgående forståelse for, hvordan organisatoriskeaktiviteter er indlejret i en bredere samfundsmæssigsammenhæng. Titlen er BSc inBusiness Administration and Sociology, og destuderende står allerede i kø til studiestarteni efteråret 2009.- Den sociologiske vinkel i uddannelsen erikke et mål, men et middel, siger studielederSteen Andersen fra Institut for Ledelse, Politikog Filosofi, og fortsætter:- HA (soc.) skal ikke uddanne sociologer,men sociologi skal bruges på uddannelsentil at give en forståelse for, at institutioner– hvad enten de er offentlige eller private– hele tiden forholder sig til en omverden iforandring.I lyset af en stigende international konkurrencebliver der sat særligt fokus på at udviklede studerendes refleksive evner underuddannelsen.- Hvis CBS fortsat ønsker at være med tilat sætte dagsordenen og definere udviklingeninden for forskning og uddannelse, er omstillingog tilpasning i form af større refleksivitetnødvendigt, fastslår Steen Andersen.Engelsksproget og unikDen internationale konkurrence er ogsåbegrundelsen for, at uddannelsen er engelsksproget– så den orienterer sig imod en europæiskog global kontekst. Desuden er dettanken at tiltrække udenlandske studerende,da kun ganske få uddannelser i verden placerersig i det tværfaglige krydsfelt mellemerhvervsøkonomi og sociologi, fortæller énaf initiativtagerne bag uddannelsen, professorLars Bo Kaspersen, centerleder vedInternational Center for Business and Politics.- I Danmark adskiller HA(soc.) sig fra sociologiuddannelsernepå København Universitet,Aalborg Universitet og Socialvidenskab påRUC ved dens langt stærkere anvendelsesorienteringrettet specifikt mod private ogoffentlige virksomheder, forklarer Lars BoKaspersen, der tidligere var medansvarligfor sociologi uddannelsen på KøbenhavnsUniversitet gennem fem år.Iiiitsy biiiitsyspiiiiiiiiderrrrrr...Ifølge den nye uddannelses studieleder, SteenAndersen, adskiller HA (soc.) sig i særliggrad på to punkter: Den har et stærkt sociologiskelement, der ikke findes på de andreCBS kombinationsuddannelser, og der er lagtmeget mere vægt på de studerendes metodekompetencer,især kvantitative metoder.- De eksisterende kombinationsuddannelserpå CBS, der ligger tættest på HA(soc.),er HA (psyk.), der sætter fokus på psykologiskeprocessers betydning for institutioner,HA(kom.), der vægter interne og eksternekommunikative processer, og HA(pol.), dersætter fokus på de politiske institutionersbetydning for erhvervslivets handlemuligheder.Uddannelsen adskiller sig ved, at sætteselve organisationen i fokus, konkludererSteen Andersen.KompetenceprofilDimittender fra HA (soc.) vil med deres særligefokus på organisationer og deres omverden,kunne beskæftige sig med en bredvifte af arbejdsopgaver. Fælles for de flestefunktioner er dog rollen som forandringsagent– eksempelvis under fusioner, evalueringer,analyser eller udvikling af strategi.Stillingerne kan være inden for det privateerhvervsliv, offentlige institutioner eller interesseorganisationerog i både Danmark ogudland.- Dimittendernes særlige styrke bliver deresanalytiske og metodiske kompetencer, rettetmod at forstå og handle i det dynamiskepolitiske, økonomiske og kulturelle virkefelt,som nutidens virksomheder befinder sig i,fortæller sociolog Ester Nørgaard Nielsen, derer tilknyttet uddannelsens Advisory Board, ogfortsætter:- Erhvervslivet er desuden først så småter ved at få øjnene op for sociologerne.HA(soc.) dimittenderne vil derfor kunne fortællemeget mere præcist, og erhvervssprogligtkorrekt, hvad sociologer kan tilbyde.Dog vurderer enkelte aftagere, ifølge ACEsakkrediteringsrapport, at det er nødvendigtmed en kandidat overbygning, der optimererdimittendernes kompetencer yderligere. PåCBS er det heller ikke utænkeligt, at der blivertaget initiativ til dette, mens de første studerendefuldfører deres bachelor om lidt overtre år. Indtil da er HA(soc.) adgangsgivendetil en lang række af CBS’ øvrige kandidatuddannelser,heriblandt også cand.merc.1HA (soc.) er struktureret i fire overordnedefagområder: Økonomi, Sociologi,Metode og Area Of Applications. I altudgør erhvervsøkonomien 82,5 ECTS ogsociologien 90 ECTS. Ud af disse er 90ECTS dog tværfaglige, og herunder er37,5 ECTS metodiske. Adgangskravenetil uddannelsen er fastsat til Engelskpå A-niveau, Historie, Idéhistorie,International Økonomi, Samfundsfageller Samtidshistorie og Matematik påB-niveau.TA’ BUSSEN - LINIE 888 - HURTIGT · BILLIGT · BEHAGELIGT · NEMT · HVER DAG · ÅRET RUNDTThistedFjerritslevAalborgLøgstørNykøbing M. AarsNørager HadsundSkiveHobroRandersViborg AnsGrenaaRøndeHammelTirstrupSilkeborgÅrhusEbeltoftOddenAbildskou kørerogså til Berlin ogHamburg AirportOdenseHolbækRoskildeKøbenhavnKØBENHAVNODENSEÅRHUSRANDERSAALBORGFRA 105 KR.København - ÅrhusSe www.linie888.dk forøvrige priser.Linie 888 forbinderSjælland og Jyllandvia hurtigfærgen overKattegat, men harogså en rute, som gårover Storebæltsbroenog Odense.Og mange andre danske byer - se stoppesteder: www.linie888.dk- NÅR PENGENE SKAL RÆKKE LIDT LÆNGERE · Tlf: 70 210 888 · Online booking: www.linie888.dk

c b s o b s e r v e r 4 m a j 2 0 0 9 3Studerende, der tager enalmindelig kandidatgrad,kan nu også få smag forelite. Tre valgfagsmodulerkommer fra efteråret ieliteudgaver for udvalgtestuderende fra de mangekandidatuddannelser.Elite-studerende på deltidTre nye elitemoduler, med dertil hørende diplomer, der kan tilføjes kandidatgraden, ser dagens lys fra efterårssemesterett a l e n t o g k n o f e dtAf Dalia Siwan og Martin KølbækFoto: Rie NeuchsElite som valgfag i 2009Elitemodulerne er en ny type forløb,som giver dygtige studerende mulighedfor gennem valgfagssemesteret aterstatte ordinære moduler på deres kandidatuddannelsemed særligt krævendeog udfordrende moduler. Formåleneer at give CBS og de studerende merefleksible muligheder for at tilrettelæggeuddannelser med eliteindhold.De tre elitemoduler er: IT-baseret modelleringaf forsyningskæder og implementering,IT Excellence og Internship inInternational Entrepreneurship.Man kan nu blive delvist elitestuderende påCBS. Fra næste semester vil alle dygtige studerendekunne tage et såkaldt elitemodul somsupplement til deres kandidatuddannelse.De tre moduler, der bliver udbudt forførste gang i efteråret 2009, vil give deudvalgte studerende op til ret så 30 hårdtjenteECTS points – og sætter med deresmundrette navne: ”IT-baseret modelleringaf forsyningskæder og implementering”, ”ITExcellence” og ”Internship in InternationalEntrepreneurship” allerede niveauet fra start.For at blive en del af denne eksklusiveklub skal de 25-30 udvalgte studerende, derkommer igennem nøglehullet til hver af detre moduler, have et karaktergennemsnit, derkan få selv den mest solbrune kandidatstuderendetil at blegne. Dertil kommer et udprægetengagement for det specifikke fag og denhelt rigtige bachelorgrad.Desuden skal de studerende være villige tilat opgive eksotiske rejsemål og dyre byture,for der bliver ikke tid til arbejde ved siden afstudierne i det semester, modulerne står på.- Gør man sig forhåbninger om at blive elitestuderende,skal man kort sagt være mereend almindeligt entusiastisk, konstaterer professorPeter Bogetoft fra Økonomisk Institut.Krævende tilløbsstykkePeter Bogetoft skulle gerne vide, hvad hantaler om. Han er studieleder for AdvancedEconomics and Finance, den ene, fuldeeliteuddannelse, som CBS sidste år fik godkendtud af 12 på landsplan. Den bliver– sammen med CBS’ halve, fulde eliteuddannelse,International Law, Economicsand Management, der er blevet udvikletog udbydes i samarbejde med KøbenhavnsUniversitet – udbudt med opstart her i efterårssemestereti 2009.- At kunne tilbyde en eliteuddannelse erefter min opfattelse en enestående chance forat tilbyde en lille kreds af CBS’ studerende,med særlige faglige evner og ekstra engagement,et mere krævende og udfordrendeforløb i forbindelse med deres kandidatuddannelse,fortæller Peter Bogetofte og forklarervidere:- Vi lover et teknisk højere niveau og mereopmærksomhed til den enkelte studerende,og det vækker interesse. Vi har på AdvancedEconomics and Finance indtil videre modtaget150 ansøgninger fra lande inden for EUog 30 fra udenfor. Det betyder, at vi i højeregrad kan håndplukke hver eneste studerende– med rimelig stor sikkerhed for at kunneopretholde et højere fagligt niveau.Elitediplom i bagagenI år gjaldt videnskabsminister Helge Sandersgodkendelser så ikke hele elite-uddannelser,men elitemoduler – i daglig tale kurser. Af dei alt 20 elitemoduler, der blev godkendt pålandsplan, stod CBS denne gang for tre. Debliver også udbudt fra efterårssemesteret i år– som valgfag i form af et fuldt besat tredjesemester på kandidatuddannelsen.For at få akkrediteret et elitemodul – og detdobbelte elitetaxameter, der følger med forsemestret – skal universiteterne garantere atopfylde en række kriterier; nogle mere diffuseend andre. Fælles for alle krav er imidlertid,at de udvalgte studerende kan drage nytte afdem.Under forudsætning af, at opfyldelsen afdisse krav udmunder i det samme løfte om etteknisk højere niveau og mere opmærksomhedtil den enkelte studerende på elitemodulerne,vil det elitære valgfagssemester roligtkunne regne med tilsvarende interesse ogtilstrømning. Dertil kommer så, at det særligediplom for modulet, de studerende vil modtagesammen med deres endelige kandidatgrad,med stor sandsynlighed vil give bonuspå CV’et.Den legitime elitismeUd fra de reaktioner at dømme, som man fårved at adspørge helt almindelige studerendeog studenterpolitikere på gulvniveau, er ordetelite nemlig blevet stuerent. Den klassiske,grundtvigianske tanke i det danske uddannelsessystemom, at fokus skal være på breddenog at sikre alle lige muligheder, er i færdmed at blive skiftet ud med, at det er blevetok at dyrke eliten – også i Danmark, der normaltbetegnes som et jantelovens land.Hos CBS Students bakker formandJenskumar Sivagurunathan således op omelitemodulerne:- Politikere har alt for ofte fokuseret på desvage studerende og ikke på de rigtigt stærke.Derfor er det rigtig fint, at CBS nu giverstuderende, der kan drage nytte af ekstraudfordringer, disse udfordringer. Det er kunpositivt, at vi ikke længere nedprioriterer destuderende, som ikke føler sig tilstrækkeligtudfordret ved at studere på CBS.Selv om elite ikke længere er et fyord iblandt studerende og underviserne, handlerudbuddet af elitemoduler for uddannelsesdekanJan Molin dog i lige så høj grad om etinstitutionelt pres:- CBS er grundlæggende tilhængere af atintegrere. Men når Videnskabsministerietudbyder elitemoduler, så kan og vil vi ikkevære det eneste universitet, der ikke har dem,siger Jan Molin og tilføjer, at elitemodulernesom koncept ligger tættere på hans favoritmodelend de to komplette eliteuddannelser.CBS’ elitekonceptProfessor Peter Bogetoft, studieledereliteuddannelsen Advanced Economicsand Finance, fremhæver i en PowerPointpræsentation over for potentielle studerende,hvad ELITE er og ikke er:ELITE isRespect for and critical approach totheoriesDeep understanding and model basedargumentationInterest in the disciplines per se – notsolely in the applicationsLots of hard workAn approach, a process and an attitudeELITE is notA state or status you get by entering1

4a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nDet muliges strategiske kunststykkeCBS har gode intentioner og høje ambitioner i sin strategi for uddannelserne, der retter sig mod at sikre kvalitet, udviklingog diversitet. Handelshøjskolen er dog så presset af detailstyring, udefrakommende krav og trange økonomiske vilkår, atdet er svært at leve op til de gode intentioner og ambitionerc b s ’ u d d a n n e l s e rAf Thomas EdvardsenDe danske universiteter er pressedepå økonomien. Det gælder i særliggrad CBS, der stort set kun haruddannelser med det lave taxameterog samtidig er et af de universiteter,der af historiske årsager modtagerfærrest basisforskningsmidler.Samtidig koster den omfattendeministerielle detailstyring CBSog de andre universiteter masseraf penge, fordi der løbende skalbruges ressourcer på at leve op tilregeringens krav og bestemmelser.Da uddannelserne for CBS vedkommendevejer særligt tungt somindtægtskilde, er det også uddannelserne,der ofte ender med at ståfor, når der skal afsættes midler tilandet end forskning og uddannelse.Kravet om at få økonomien til athænge sammen skaber løbenderisiko for en udvikling præget afstorholdsundervisning og udviklingenaf uddannelser, der primærtskal sælge billetter.I CBS’ uddannelsesdekanat anerkenderman, at det økonomiskepres har stor indflydelse på dagsordenen,men mener alligevel, at derer god sammenhæng mellem udbudog efterspørgsel i CBS’ uddannelser.- Vi giver de studerende mulighedfor at læse det, der engagererdem. Vi satser konkret på masterområdet,hvor de studerende retfrit kan shoppe rundt, efter de haropnået deres bachelor, siger uddannelsesdekanJan Molin og fortsætter:- Vi tilbyder også it-uddannelser,som der er stor samfundsmæssigefterspørgsel på. Men vi kan ikkeuddanne flere, end der er studerende,som efterspørger udannelsen.Kvalitet under presHvilke – og hvilken type – uddannelser,der bliver oprettet, er dogikke det eneste på uddannelsesområdet,der bliver presset afomstændighederne. Det er af stortset alle aktører i universitetsverdenenløbendeblevet påpeget,at den konstantenedskæring afmidlerne til universiteterneførertil storholdsundervisningogforringet kvalitet.På CBS forsøgerman at gøre detså godt, somman kan med demidler og muligheder,man har,selvom man erbevist om, at de økonomiske realitetergør det svært at leve op tilvisionerne for læring.- Den eneste måde, vi kunne levefuldstændigt op til vores vision om‘Selv om vi støtter CBS itankerne om diversitet ogtværfaglighed, kunne mangodt ønske sig, at selveundervisningen blevprioriteret højere, så der varmere af den i form afkonfrontationstimer.Jenskumar Sivagurunathanformand for CBS Studentsindividuel læring, er hvis vi boedepå månen, siger prodekan SvenBislev med et glimt i øjet og fortsætter:- Vi forsøger at indbygge såmeget individuelt valg som muligtmed coaching og vejledning. Menmanglen på ressourcer er et stortproblem, og uddannelserne skal jokunne betale sig.For CBS’ studerende gælder denstørste bekymring uddannelserneskvalitet. Selv om de studerendeanerkender, at CBS er hårdt pressetpå økonomien, er CBS Studentsbange for, at strategien for og udviklingenaf uddannelsesområdet tvungetaf andre nødvendigheder ofrerkvaliteten på økonomiens alter:- Selv om vi støtter CBS i tankerneom diversitet og tværfaglighed,kunne man godt ønske sig, at selveundervisningenblev prioriterethøjere, så dervar mere af deni form af konfrontationstimer,forklarer CBSStudents’ formand,JenskumarSivagurunathan,og slår fast:- Netop fordider er så stortfokus på økonomi,skal vi væresærligt opmærksommepå at fastholde kvaliteten iuddannelserne.I CBS’ uddannelsesdekanat erman ikke uenig og har en målsætningom at udnytte ressourcerne sågodt som overhovedet muligt:- En helt konkret tanke er atbruge de omkostningsfulde akkrediteringeraf uddannelserne internt,så de kan bidrage til at skabekvalitetsforbedringer frem for kunat være en rapportering, fortælleruddannelsesdekan Jan Molin.originalfoto: tao lytzen, manipulation: morten andersenUddannelsesdekanatet, dekan Jan Molin (tv.) og prodekan Sven Bislev (th.), oplever svære vilkår for at leve op tilvisionen om individuel læring for CBS’ studerende. Detailstyring og snævre økonomiske rammer sætter i høj graddagsordenen, når det gælder CBS’ uddannelsesstrategi.Satsning på udviklingI praksis satser CBS i sin udviklingaf nye og eksisterende uddannelserløbende på områder, hvor man ikkei forvejen ved, om det kan betalesig. CBS optager for eksempel studerendepå uddannelsessatsninger,så som på it-området, hvor det erusikkert, hvornår eller om satsningenkan være rentabel.- Ny uddannelser, og størreudviklingstiltag på eksisterendeområder, er også et spørgsmål ombranding, og her på CBS er det optil forskerne at få ideer og møde destuderende med deres faglighed,forklarer uddannelsesprodekanSven Bislev og fortsætter:- Konkret er de satsninger vigtige,fordi CBS’ læringsstrategi er iet vadested. Det skyldes, at metodefrihedener skåret så meget ned,som den er, og mange veje er blokeretaf krav om rentabilitet. Derforskal vi støtte opfindsomheden adandre veje.Ifølge prodekan Sven Bislev erCBS i massiv grad tvunget af nødvendighedernepå uddannelsesområdet.- Det koster en masse tid ogpenge, når alle studieordningerskal ændres – som for eksempelved afskaffelsen af gruppeeksamenen.Det udefrakommende fokuspå elite-uddannelserne er et andetområde, der koster meget energi,fortæller han.Til gengæld skal uddannelserneprioriteres højt. Selv om forskningenbestemt heller ikke skal overses,udgør uddannelserne CBS’ primæreeksistensberettigelse. Konkretindeholder uddannelsesstrategiennemlig, at uddannelserne skal hjælpede studerende på vej på en kvalificeretmåde, der samtidig sørgerfor kontakt til erhvervslivet, skalsørge for værktøjer, der kan brugesi arbejdet, og til sidst men ikkemindst en menneskelig udvikling.De studerende som produktDet er netop erhvervslivet, derefterspørgerhele menneskermed specifiktrelevante kompetencer.I densammenhæng harden studerendeet antal forskelligeroller – somsamarbejdspartner,som kunde ibutikken og somet produkt påhylden.Tendensen isamfundet er, atuniversitetsuddannelserneistedse højere grad skal handle om,hvilke kompetencer erhvervslivetefterspørger her og nu – altså tankenom den studerende som etprodukt. Det er blandt andet netop‘Det koster en masse tidog penge, når allestudieordninger skal ændres– som for eksempel vedafskaffelsen afgruppeeksamenen. Detudefrakommende fokus påelite-uddannelserne er etandet område, der kostermegen energi.Sven Bislevprodekan for uddannelseden tankegang, som det igangværendeinternationale studenterinitiativ,”Reclaim your Education”, harbesat Københavns Universitet for atprotestere imod.Det hænger også sammen medinternationaliseringen, der ellersnetop fremhæves som et konkretområde, der ligger godt i spændmed de krav samfundet stiller tilCBS.- Samfundet har brug for de kompetencer,som CBS giver de studerende,med henblik på at klaresig i en global konkurrence, hvorserviceerhverv og international handelvinder frem fortæller prodekanSven Bislev.Diversitet er en anden konkretsatsning i uddannelsesstrategien,der håndgribeligt er illustreretigennem de forskellige blødeerhvervsøkonomisk bløde kombinationsuddannelser– senest medinddragelsen af sociologi, hvor CBSplanlægger at udvide endnu mere.Hensigten er, at CBS ved at dækkebredere interesseområder sørgerfor, at der sendes endnu flere godehoveder ud til erhvervslivet.Universitet eller virksomhedTrods det stærke fokus på økonomienhar CBS et endnu stærkerefokus på at være et universitet,frem for en dimittend-pølsefabrik,der sælger billetter til pop-uddannelsermed henblik at mætte etsultent erhvervsliv. CBS fastholdersom deltager i forskningens døgn,udviklingen af elite-uddannelserog sit samarbejde med de andreuniversiteter et fokus på forpligtelsernesom universitet.På studentersiden betyder introogmentorordninger samt uddannelserneserklærede fokus på akademiskeambitioner, at det hele ikkekun får lov til at handle om målretningtil erhvervslivet. Kynikere vilnaturligvis påpege, at mentor- ogintroordninger også bidrager tilmindsket frafald og hurtigere gennemførelsestid,noget der bliverbelønnet i bevillingerne og derforer fornuftige investeringer set udfra et virksomhedsperspektiv.Så kyniskeer betragtningernedog ikke.Ifølge uddannelsesdekanJanMolin handlerdet stadig førstog fremmest omat opnå CBS’læringsstrategiskemålsætningom at tage håndom den enkeltestalentudvikling.Men da udviklingenog kvalitetssikringenaf CBS’ uddannelserer noget, der foregår under megetsvære vilkår, erkender han dogblankt, at de økonomiske overvejelseraltid sætter deres præg.1

c b s o b s e r v e r 4 m a j 2 0 0 9 5l æ s t p å cbsobserver.dkFlest direkte i job fra CBS og RUC80 procent af kandidaterne fra CBS og RUCkom i job direkte efter endt uddannelse i2006. Det viser nye beskæftigelsestal fraVidenskabsministeriet. 12 procent af CBS’kandidater tog til udlandet efter eksamen.Løn og karriere frem for forskningBeskæftigelsestal fra Videnskabsministerietviser, at under en halv procent af kandidaternefra CBS vælger at fortsætte studiernemed en ph.d.-grad. Prodekan for forskeruddannelse,Peter Lotz forklarer, at der er fleregrunde til at så få vælger forskeruddannelsen– blandt andet at CBS’ uddannelser er professionsuddannelserog fagligt brede, hvorr e d i g e r e t a f t o r k i l b a n gKun syv procent blev arbejdsløse eller forlodarbejdsmarkedet, og det er færre end pånogen andre danske universiteter.16.04.2009ph.d.-uddannelsen netop handler om at specialiseresig. Desuden er der fra politisk sideafsat forholdsvis få stipendiemidler, som CBSkan lægge billet ind på. CBS arbejder bådemed at skaffe flere stipendiemidler og atgøre ph.d.-studierne mere attraktive, fortællerPeter Lotz.29.04.2009Kun få CBS-studerende tager studielåncbsobserver.dk har gennemført en onlinerundspørge om de studerendes økonomi,hvor 192 CBS-studerende deltog. Ifølge rundspørgenfår de studerende cirka 8.200 kroneri hånden hver måned, hvoraf halvdelen kommerfra SU, mens løn udgør størstedelen afresten. Kun 30 procent tager studielån, ogheraf gør langt de fleste det for at få hverdagsøkonomientil at hænge sammen. Kunotte procent af respondenterne har tagetstudielån for at have en reserve. Krisen ellerCafé Nexus fik stjålet sit pengeskabDet er åbenbart ikke kun småting som håndtaskerog pc’er, CBS’ studerende risikerer atfå stjålet. Det måtte CBS Students sande iweekenden 28.-29. Marts, hvor indbrudstyvestak af med studentercaféen Nexus’ pengeskab.Indbrudstyvene kom ind i studentercaféensspritlager uden at blive opfanget afCBS burde ellers lære dem, at det er godt athave en finansiel reserve, mener professorMichael Møller fra Institut for Finansiering.- Ikke for at spekulere med lånet, menblot for at have en økonomisk reserve, somhurtigt kan mobiliseres, hvis de for eksempelpludselig skulle få et tilbud om en billigandelsbolig eller får behov for nogle månederuden indtægt for at få skrevet deres afhandlingfærdig, siger han.24.04.2009CBS’ overvågningskameraer. Her valgte de såat lade spiritus være spiritus og stjal i stedetdet 350 kg. tunge pengeskab, som Nexus’personale bruger til at anbringe mindre beløbi. Pengeskabet indeholdt ifølge CBS Studentscirka 3.000 kr.30.03.2009Flere penge til CBS’ uddannelser i sigteVenstres forskningspolitiske ordfører, MalouAamund, har meldt ud, at hun vil forsøge atsikre uddannelserne inden for humaniora ogsamfundsvidenskab et større taxametertilskudgennem globaliseringspuljen.- Vi er indstillet på, at humaniora og samfundsvidenskabskal have et løft, siger MalouAamund til Berlingske Tidende.Udmeldingen kommer en lang rækkeaktører i møde. Organisationer som DI,DJØF, Danske Erhverv og Finansrådet harpå det seneste arbejdet for at få hævet delaveste taxametersatser. På CBS har rektorFinn Junge-Jensen utallige gange gennem sinrektorperiode gjort opmærksom på uhensigtsmæssighedeni, at CBS’ uddannelser harmodtaget det danske uddannelsessystemsabsolut laveste bevilling per studerende.Derfor er kommentaren fra CBS Students’formand, Jenskumar Sivagurunathan, da ogsåmeget positiv:- Jeg er rigtig glad for, at en repræsentantfor regeringspartierne nu vil bruge flerepenge på fremtidens ledere. Det tegner godt,at regeringspartierne allerede mens undersøgelsenstår på kan få øje på, at der er etbehov for at hæve taksten til de samfundsvidenskabeligeuddannelser, siger han.Uddannelsespolitisk tænketank for studerendeCBS Students forsøger at etablere et netværkfor videndeling på tværs af alle organisationermed studerende, der arbejder politiskmed uddannelse, hvad enten det er på elleruden for CBS. Selv om der skulle blive tagetpolitiske emner op, vil man ikke blive forpligtetpå en bestemt holdning, hvis man1.04.2004deltager i netværket, fortæller Nicki Brøchnerfra CBS Students. CBS Students’ sekretariatkommer til at bære dag-til-dag-opgaverne fornetværket, men det bliver medlemmerne selv,der kommer til at sætte dagsordenen.Belønning for at få kandidater i arbejdeVidenskabsminister Helge Sander (V) harafsat en pulje på 10 millioner kroner til atbelønne de universiteter, der vil gøre en ekstraindsats for at få nyuddannede kandidaterhurtigere i job. Pengene skal dels bruges tilkarrierecentre, som man blandt kender detfra CBS, eller lignende, der kan hjælpe nyuddannedei beskæftigelse.Desuden skal nogle af pengene brugestil at dokumentere, hvad der kommer ud af14.04.2004tiltagene for at nedbringe dimittendledigheden,og udbrede denne viden til de relevanteuddannelsesinstitutioner.17.04.20091ISBN 978-87-574-2047-01. udgave 2009492 sider – hæftetPris kr. 575,00 (inkl. moms)Jurist- og Økonomforbundets ForlagISBN 978-87-7673-117-51. udgave 2009156 sider – hæftetPris kr. 198, 00 (inkl. moms)Nyt Juridisk ForlagISBN 978-87-629-0332-61. udgave 2009150 sider – hæftetPris kr. 300,00 (inkl. moms)Handelshøjskolens ForlagISBN 978-87-629-0333-31. udgave 2009264 sider – hæftetPris kr. 350,00 (inkl. moms)Handelshøjskolens ForlagJurist- og ØkonomforbundetsForlagLEAN med LEDERSKABFra systematisk produktivitetsjagttil forankret innovationskulturPreben Melander (red.)Effektivitet handler i dag ikke så meget om atjage produktivitet og besparelser, som om atfremme ny tænkning, fleksibilitet og omverdenssyn.Også begrebet LEAN har udviklet sigfra at dække en teknikdrevet produktions- ogkvalitetsstyring til at beskrive en organisationsdrevet,kollektiv innovationskultur.Det er denne bogs ærinde at fortælle om,hvad LEAN er i en videns- og oplevelsesøkonomiog hvilke krav LEAN-processen undervejsstiller til ledelsens og medarbejdernes kompetencer.Forstå regnskabetaf Helle LauritsenFor mange volder det besvær, når man i sinboligforening, i sin lokale sportsklub ellermåske som aktionær forsøger at gennemskue,hvordan en forenings eller en virksomhedsøkonomi hænger sammen.Med en række overskuelige eksempler fra denvirkelige verden gennemgår Forstå regnskabeti et ligetil og letforståeligt sprog bl.a. forskelligetyper regnskaber, den såkaldte oplysningsforpligtelseog udfærdigelsen af et årsregnskab,så ingen behøver at føle sig sat af.Produktiv journalistikVirksomheder – Medier – MarkederMaja Horst, Peter Kjær & Roy Langer (red.)De seneste 20 år er der sket en voldsomvækst i den opmærksomhed, som virksomhederog markeder får i medierne. Produktivjournalistik sætter gennem konkrete analyserfokus på denne nye intensitet. Analyserne omhandleren række nye, journalistiske spændingsfelter– fra skandalesager om de enkeltevirksomheder til mere langstrakte forskydningeri forholdet mellem virksomhed og omverden.Forfatterne konkluderer, at journalistikken erblevet produktiv: Den fungerer ikke blot sombeskrivelse, men er med til at forme betingelsernefor, hvordan virksomheder og markederfungerer.Mundtlighedens Magi– retorikkens didaktik, filosofiog læringskulturaf Sine Carlsen & Henrik JuelHvordan underviser man i at holde tale?Hvordan fremmer man det frie, personlige udtryk,troværdigheden og gennemslagskraften imundtlige præstationer?Bogen rummer en række eksempler og beskrivelseraf øvelser og undervisningsforløb i praktiskretorik. Samtidig knyttes den klassiske retoriksprincipper sammen med pædagogik,læringskultur, kommunikationsteori og menneskesyni et nutidigt perspektiv.Bogen henvender sig til alle, som vil arbejdemed undervisning i mundtlighed og som interesserersig for coaching, retorik og didaktik.HandelshøjskolensForlagLyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København ØTlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55forlag@djoef.dk · www.djoef-forlag.dknytjuridiskforlag

c b s o b s e r v e r 4 m a j 2 0 0 9 7Akkrediteringens bureaukratiske børnesygdommeDer skal trimmes, effektiviseres og deles viden både universiteterne imellem og med akkrediteringsinstitutionen,ACE Denmark for at nedbringe bureaukratiet. Men uddannelsesakkrediteringerne er kommet for at blivek v a l i t e t s k o n t r o lAf Torkil BangFoto: ScanpixMasser af bureaukrati. Nye arbejdsgange.Problemer med aftagerpaneler.Det og andre børnesygdommeprægede den første omgang akkrediteringeraf universitetsuddannelserne.Nu forestår der et arbejdemed at effektivisere systemet – forakkrediteringerne er kommet for atblive. Det fastslår de Konservativesuddannelsespolitiske ordfører,Charlotte Dyremose:- Hvis vi skal have internationaltsamarbejde på uddannelsesområdet,er det nødvendigt med akkrediteringer,så man kan se, hvad vi laver.Politikerne har dog ikke set ensamlet evaluering af akkrediteringssystemet,og derfor er det mesttilbagemeldinger via vandrørene, deforholder sig til.SF’s universitetspolitiske ordfører,Jonas Dahl mener, at der fortsatmangler en grundlæggende diskussionaf, hvad man vil med akkrediteringerne:- Jeg synes, at pilotfasen har vist,at det er godt at få set på uddannelserne.Men jeg tvivler på, om deter nødvendigt med alt det administrativeog bureaukratiske arbejde,som det system, vi nu har indført,indebærer. På nogen områder måman overlade det til universiteterneselv at vurdere, hvad der er rigtigtat gøre, siger JonasDahl.Også KirstenBrosbøl, Socialdemokraternesforskningspolitiskeordfører, har bidtmærke i de mangearbejdstimer, derer gået til akkrediteringrundtomkring på universiteterne:- Vi har ogsåtaget diskussionenop omkringbureaukratiet.Heldigvis harakkrediteringsinstitutionenvist forståelsefor det oghar justeret indkaldelsenaf materialeundervejs. Og deter jeg sådan set tilfreds med, sigerKirsten Brosbøl.Forståelse hos ACEForskningspolitisk chef hos DanskIndustri, Charlotte Rønhof, menerligeledes, at det er vigtigt, at ACEDenmark viser smidighed:- Retfærdigvis skal det siges, atdet er en stor, svær opgave, de ergået i gang med, og at alle må tagenogen læringspunkter undervejs,siger Charlotte Rønhof.Akkrediteringsrådets formandSøren Barlebo Rasmussen medgiver,at noget af det meget papirarbejdekunne være undgået:- Der har i pilotfasen nok væretRønhof, at universiteterne tager en grundlæggende diskussion om samarbejdet med aftagerne.gælde efterfølgende akkrediteringsrunder,da man af hensyn til godforvaltningsskik ikke kan begyndeat ændre reglerne undervejs.en tendens til, at både vi og universiteternehar tænkt: ”Vi må nokhellere få det hele med!”. Så der erbåde blevet skudt med spredehaglog lavet dobbeltarbejde. Nu er vii ACE ved at lære at nøjes med atspørge en gang om det samme,mens universiteternemåskeskal finde ud‘Der har i pilotfasen nokværet en tendens til, at bådevi og universiteterne hartænkt: ”Vi må nok hellerefå det hele med!”. Så derer både blevet skudt medspredehagl og lavet dobbeltarbejde.Nu er vi i ACE ved atlære at nøjes med at spørgeen gang om det samme,mens universiteterne måskeskal finde ud af at samlederes svar og kun sendedem ind en gang.af at samlederes svar ogkun sendedem ind engang, fortællerSøren BarleboRasmussen,der dog advarerimod, atman fokusererfor meget påat nedbringearbejdsmængdenved akkrediteringer:- Det er velet kortsigtetmål for bådeuniversiteterneog os. Men pålangt sigt er detvigtigt, at akkrediteringen ikke barebliver et stempel, man automatiskfår, hvis man opfylder nogle formellekrav. Vi skal i ACE være i standtil fange forskellene uddannelserneimellem, og det har alle parter interessei. Ikke mindst de uddannelser,der ikke bliver akkrediteret, harbrug for at vide, hvad de skal gøreanderledes, siger rådsformanden ogfastslår:- Det, der er brug for nu, er enomfattende vidensdeling mellemos og universiteterne, så processengøres så smart og effektiv sommuligt.De ændringer, som bliver indførtundervejs, kommer dog først til atSøren Barlebo Rasmussenformand forAkkrediteringsrådetEfter den første omgang akkrediteringer af universitetsuddannelserne i Danmark efterlyser forskningspolitisk chef i DI, CharlotteVigtige aftagerpanelerDe fleste er enige om, at aftagerpanelerne,der deltager i akkrediteringen,er en god ting. Men de er pånogle uddannelser kommet for sentind i akkrediteringsprocessen til atfå indflydelse. Det var meldingenfra flere vidner, da DI og AC den1. april afholdt en konference –afholdt som ”retssag” – om de danskeuniversitetsuddannelsers kvalitet.Den manglende inddragelse afaftagerpanelerne har blandt andetmedført, at der er blevet akkrediteretuddannelser, uden at derer et dokumenteret behov blandtaftagerne.- Det ser ud til, at aftagerpanelerneikke har fungeret helt efter hensigten,konstaterer Kirsten Brosbøl,og det ser DI’s forskningspolitiskechef, Charlotte Rønhof, som et stortproblem:- Man burde bruge aftagerpanelernelangt mere, end man gør nu.Det virker paradoksalt, at man ibetydeligt højere grad skal dokumentereet aftagerbehov, når manvil etablere en kort eller mellemlangvideregående uddannelse, endman skal med en længerevarende,påpeger Charlotte Rønhof og fortællervidere:- Vi har endda i samarbejde medDanske Universiteter (DU) for etpar år siden sat fokus på, hvordanman bedst arbejder sammen medaftagerne. Men DU ville ikke haveforpligtelse til at følge aftagerpanelet.Derfor er det efter CharlotteRønhofs mening ikke kun børnesygdomme,der er problemer med iakkrediteringsprocessen:- Når det gælder samarbejdetmed aftagerne, tror jeg, at det er enmere grundlæggende diskussion,der skal i gang på universiteterne,siger hun og advarer om, at universiteternerisikerer at støde aftagernefra sig:- Det virker underligt på de virksomhedsrepræsentanter,der sidderi aftagerpanelerne, hvis de bliverspurgt, men derikke bliver lyttet tildem. I sidste enderisikerer man, at demelder fra og ikkeønsker at deltagelængere.IngenstandardiseringSøren BarleboRasmussen fastslår,at det ikke er ACEDenmarks opgave,at fortælle universiteterne,hvordan deskal gøre:- Det er voreshovedprincip, at viblander os udenom.Når det så er sagt,kan vi da godt anbefale at inddrageaftagerne så hurtigt som muligt iprocessen og at sikre dem, at det eren reel indflydelse, de får – og ikkeOm ACE Denmarkkun proforma, siger Søren BarleboRasmussen.Princippet om, at ACE ikke blandersig i universiteternes arbejde,betyder også, at akkrediteringsinstitutionenikke skal have indflydelsepå, hvordan uddannelser opbygges:- Vores opgave er at sætte enminimumstandard – intet andet,fastslår Søren Barlebo Rasmussen,der især seren fare i‘Man burde brugeaftagerpanelerne langtmere, end man gør nu. Detvirker paradoksalt, at man ibetydeligt højere grad skaldokumentere etaftagerbehov, når man viletablere en kort ellermellemlang videregåendeuddannelse, end man skalmed en længerevarende.arbejdet medakkrediteringerfremover:- Vi måikke standardisereunødvendigt.Vi risikerer,at universiteternebegynderat retteind efter, at”vi må nokhellere gøresådan ogsådan” for atblive akkrediteret.Og deter som sagtikke vores opgave at fortælle universiteterne,hvordan de skal gøre.Charlotte Rønhofforskningspolitisk chef,Dansk IndustriACE Denmark er et fagligt uafhængigt organ, der akkrediterer uddannelserneud fra de eksisterende regler i universitetsloven og alle debekendtgørelser, der gælder for universiteternes uddannelser, somfor eksempel adgangsbekendtgørelsen. Selve det arbejde, som ACEDenmark udfører, når de akkrediterer en uddannelser, er underlagtreglerne i Lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregåendeuddannelser og i Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelserskvalitet og relevans og om sagsgangen ved godkendelse afuniversitetsuddannelser.1

8a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nKvalitetssikring gennem akkrediteringAkkrediteringsinstitutionen ACE Denmark, skal evaluere samtlige 850 eksisterende universitetsuddannelser.Pilotforløbet kørte fra januar til december 2008, hvor CBS fik akkrediteret HA(jur.) og cand.merc.(jur) uddannelsen.Nu er det store arbejde med resten af CBS’ uddannelser gået i gangr e s s o u r c e f o r b r u gAf Christina D. TvarnøFoto: Liselotte ØstergaardAlle Danmarks universitetsuddannelser– nye som eksisterende – skalakkrediteres. Hensigten er at skabeøget kvalitet i universiteternesuddannelser. Det er akkrediteringsinstitutionenACE Denmark, der stårfor at varetage den faglige bedømmelseaf de i alt 850 eksisterendeuniversitetsuddannelser i Danmark,hvoraf de første 37 nu er blevetakkrediteret. Det tog halvandet år.Arbejdet med akkrediteringen afde eksisterende universitetsuddannelserstartede med en pilotfase,hvor alle universiteter var med.Pilotfasen løb over halvandet år, ogformålet med den var blandt andetat skabe en solid metode og procedurefor akkrediteringsprocessen:- Vi har lært meget af pilotfasen,siger Christian Tangkjær, cheffor Det Faglige Sekretariat i ACEDenmark, og fortsætter:- Det var en meget central fasefor ACE Denmark, fordi vi fik stilletskarpt på proces og metode. Detvar også meget vigtigt, at alle universiteternevar med i pilotfasen. Påden måde er alle universiteter blevetinvolveret og har taget ejerskabfor processen.Hos ACE Denmark er pilotfasensom nævnt blevet brugt til at laverammer, procedurer og modeller.Hensigten har ikke kun været atetablere en slags skabelon for processen,der skal gøre arbejdet nemmerefor universiteterne og ACEDenmark:- Vi har blandt andet brugt pilotfasentil at skabe en procedure, såvi sikrer, at de faglige vurderingerbygger på enpræcis metodiskramme, der igenbygger på lovgivningenspræmisser.Derigennemhar vi skabt engennemsigtighed,så universitetetkan se, hvilkevurderinger derligger til grundfor vores afgørelser– noget somman ikke kunnei forbindelsemed de tidligerekvalitetsevalueringer,forklarerChristianTangkjær.Styr på samspilletDet er ikke kun ACE Denmark,der har været gennem en nyttiglæringsproces:- Universiteterne har også lærtmeget af pilotfasen – blandt andet iforhold til arbejdet med at udvikleinterne arbejdsprocedurer, fortællerChristian Tangkjær.Det er også nødvendigt, for der‘På CBS prøver vi atoptimere vores egne interneprocesser og samtidig sikre,at den store arbejdsindsatsogså munder ud i en reelkvalitetssikring og -udviklingfor den enkelte uddannelse.Samtidig opsætterACE Denmark parallelleprocesser, så de kanhåndtere alle 850 uddannelserud fra en standardmodel.Det er på sin vismodstridende tendenserJan MolinuddannelsesdekanForrest to medlemmer af CBS’ interne akkrediteringsorganisation – Karin Tovborg Jensen, AC-fuldmægtig i Dekansekretariat for Uddannelse (tv.) og specialkonsulentCamilla Schreiner Andersen fra Business Intelligence (th.). Bagerst studiesekretær for Cand.Merc., Mette Gøtterup-Tang.er meget som skal spille sammen,når en uddannelse skal akkrediteres.Internt på universitetetstarter arbejdet allerede lang tidfør uddannelsen bliver bedt om atindsende en ansøgning om akkreditering.Christian Tangkjær forklarer,at der skal indhentes mangeoplysninger,data og statistik,så studieledereog studienævnkan begynde atredegøre for de10 kriterier, derskal besvaresnår ansøgningenudarbejdes:- En af de ting,universiteternehar meldt tilbagefra pilotfasen, er,at der er skabtrum for internlæring og samspilpå universiteternemellemkvalitetsmedarbejdereog defaglige miljøer.Det er meget vigtigt, siger ChristianTangkjær.På CBS har pilotfasen medført,at man i princippet har etablereten intern akkrediteringsorganisation.Den har brugt pilotfasen tilat udvikle et paradigme, som kanbruges ved alle fremtidige akkrediteringer:- Meningen er, at alle grundlæggendeoplysninger, der for eksempelvedrører kvalitet, leveres afdekansekretariatet. Data som foreksempel forskningspublikationer,der kan trækkes centralt, leveres afBusiness Intelligence, og LearningLab kommer med input til læringsstrategi,pædagogik med videre.Alle disse oplysninger skal gøreprocessen lettere for den enkeltestudieleder, der skal skrive rapporten,fortæller Karin Tovborg Jensen,AC-fuldmægtig i Dekansekretariatfor Uddannelse, og fortsætter:- Vi prøver hele tiden at videreudviklevores paradigme, så vibegrænser arbejdet for studielederenmest muligt.Den store pukkel venterEfter pilotfasen er ACE Denmarksrammer og logistik nu på plads tilat akkreditere de resterende godt820 universitetsuddannelser.- Vi er 14 kvalitetsmedarbejderefordelt i forskellige teams. Hvertteam behandler en bestemt klyngeaf nært beslægtede uddannelser.Der er mellem to og fire medarbejderei hvert team, og hver medarbejderhar ansvaret for fem til seksuddannelser. Vores teams producererhele tiden ny viden og det ervigtigt for os at teamets medarbejderekan sparre med hinanden, fordet giver bedre kvalitet, forklarerChristian Tangkjær.Akkrediteringsinstitutionen tilstræberat behandle en ansøgningom en eksisterende uddannelse pået halvt år. Denne frist afhængerdog af, hvornår der er fastlagt rådsmøder,og om der skal indhentesyderligere oplysninger eller foretagessupplerende høringsrunder.ACE Denmark arbejder ud fra tikriterier, som er besluttet centraltaf Videnskabsministeriet. Disse kriterierer forklaret i en vejledning,så universiteterne er klar over,hvad ansøgningen skal indeholdeog hvilke bilag der skal indsendessammen med ansøgningen.- Allerede inden vi modtageransøgningerne fra uddannelserne,holder vi opstartsmøder med universitetetog nedsætter det fagligepanel, der skal medvirke i processen.Det fagligepanel er enmeget væsentligaktør – det beståraf fagligt funderetvidenskabeligtpersonale frahele Norden.Panelet tagersammen medACE Denmarkrundt på alleuniversiteter ogafholder heldagsmøder,hvorblandt andre studerende,undervisereog videnskabeligepersonale deltager, forklarerChristian Tangkjær og pointerer:- Det er faglige panel, der til sidstkommer med den faglige vurdering,‘En af de ting,universiteterne har meldttilbage fra pilotfasen, er,at der er skabt rum forintern læring og samspilpå universiteterne mellemkvalitetsmedarbejdereog de faglige miljøer.Det er meget vigtigt.Christian Tangkjærchef for det fagligesekretariat, ACE Denmarksom ACE Denmark – sammen medoplysningerne i ansøgningen – læggertil grund for evalueringen afuddannelsen.Kvalitet tager tidPå CBS er man allerede i fuldtsving med næste fase. Der er blevetindsendt dokumentationsrapporterfor cand.merc., cand.merc.aud ogHA(mat.)/cand.merc.(mat.) i februar2009. Og HA-almen, HA IB og HAService Management skal akkrediteresi efteråret.- CBS har draget mange erfaringerfra pilotfasen, og vi har etablereten intern akkrediteringsorganisationpå CBS. Den beståraf CamillaSchreinerAndersenfra BusinessIntelligence,Jakob Ravn fraLearning Lab,de pågældendestudieledere ogstudienævnssekretærer,hvisuddannelse derer under akkrediteringog migselv fra dekansekretariatet,fortæller KarinTovborg Jensen.Arbejdet med akkrediteringsprocessener ressourcekrævende ogtager meget tid på CBS.- Der bliver brugt mange interne

c b s o b s e r v e r 4 m a j 2 0 0 9 9ressourcer på at finde data, holdeformøder med ACE Denmark ogmed det faglige panel, internemøder med studieledere, planlægningaf møder, logistik, paradigmeudvikling,bilag, formater, forsendelse,trykkeri og eftersendelse afdokumenter. Vi prøver hele tiden atnedsætte den tid, der skal brugespå akkrediteringsarbejdet, fortællerKarin Tovborg Jensen.Akkrediteringsprocessen erendnu så ny, at det ikke er muligtat komme med et overblik over,hvor mange ressourcer der brugesinternt på CBS.- De ressourcer, vi bruger netopnu, er en investering i at udvikleparadigmer, der skal nedsættetidsforbruget på længere sigt, sigeruddannelsesdekan Jan Molin ogfortsætter:- Det er endnu for tidligt at sige,om akkrediteringen får betydningfor uddannelsesstrategien på CBS.Det positive er, at akkrediteringenunderstøtter vores kvalitetsstrategi.Men hvis vi løber ind i en egentligeafvisninger af vores eksisterendeuddannelser, så er det klart, atakkrediteringen vil få indflydelsepå vores fremtidige uddannelsesstrategi.Modstridende processerHos ACE Denmark er der fastlagtklare arbejdsprocesser i forbindelsemed akkrediteringerne.- Det handler om en faglig evalueringsproces.Vi er sammen meduniversiteterne netop i gang medat lave en turnusplan for de eksisterendeuddannelser, hvor vi fårklynget uddannelser sammen påen faglig god måde, siger ChristianTangkjær.Mens ACE Denmark arbejderpå en model, hvor de kan klyngeuddannelser og behandle disseuddannelser parallelt, så arbejderCBS på at finde en måde at udnytteakkrediteringsprocessen til at skabeny viden.- Vi må prøve at skabe kvalitetud af al den information akkrediteringsprocessenskaber, så vi selvkan få reel nytte af den produceredeviden. Det arbejde går vi i gangmed på vores kvalitetsseminar sidsti april, fortæller Jan Molin, uddannelsesdekanpå CBS.På den ene side arbejder ACEDenmark med at opstille en rammeog metode for, hvordan klynger afsammenlignelige uddannelser skalakkrediteres – altså at udvikle enstandardmodel, der gør arbejdsprocessenforbundet med akkrediteringernenemmere. På den anden sideforsøger CBS at indhente fordele ogøget viden ud fra den indsamledeog bearbejdede information – medhenblik på at kvalitetsudvikle denenkelte uddannelse ud fra densindividuelle særpræg.- På CBS prøver vi at optimerevores egne interne processer ogsamtidig sikre, at den store arbejdsindsatsogså munder ud i en reelkvalitetssikring og -udvikling forden enkelte uddannelse. Samtidigopsætter ACE Denmark parallelleprocesser, så de kan håndtere alle850 uddannelser ud fra en standardmodel.Det er på sin vis modstridendetendenser, siger uddannelsesdekanJan Molin.1Godkendelse, ressourcer og omhuCand.Soc i Service Management er netop blevet akkrediteret og godkendt som ny uddannelse påCBS. Det kræver tid, kræfter og en meget omhyggelig efterlevelse af ACE Denmarks krav – måskemere, flere og mere omhyggeligt, end mange regner med. Så det er fornuftigt at sætte rigelig tid afk v a l i t e t s k r a vAf Christina D. TvarnøDet er ikke bare sådan lige meduddannelser. Fra at have en idé tilen ny uddannelse og til at uddannelsenkan optage studerende erder langt at gå og meget at skulleigennem. Og da alle nye uddannelseskal akkrediteres og godkendes,skal alle ideerne først omsættes tilen omfattende ansøgning til ACEDenmark.Den proces har den nye Cand.Soc. i Service Management, derstarter op til september, netopværet igennem, og den har trukketen tand eller to ud undervejs.- For os har det været en langog omfattende proces, der startedeallerede to år før den endeligeakkreditering, siger Lise Lyck, lektorpå Center for Tourism and CultureManagement og ansvarlig for dennye uddannelse, og fortsætter:- Vi havde allerede for flere årsiden kontakt med erhvervslivet ometableringen af denne uddannelse. Idet sidste års tid har arbejdet væretmere intensivt, men det tager i dethele taget meget lang tid at lave enny uddannelse.Langhåret ansøgningsprocesAnsøgningen om akkreditering afCand.Soc i Service Management blevudformet af blandt andre Lise Lyck.Den skulle indeholde oplysningerom alt fra aftagerbehov, forventningtil arbejdsmarkedssituation, forskningsbaseringog forskningsmiljø,kvalitet og styrke samt uddannelsensstruktur, faglige profil og undervisning.Og det gjorde den så.Hvis ikke ACE Denmarks FagligeSekretariat mener, at ansøgningener tilstrækkeligt uddybet til at opnåen akkreditering – bliver den entenafvist eller vurderet som kun delvistgodkendt. Det sidste skete forCand.Soc i Service Management.Uddannelsen blev i første omgangikke vurderet til fuldt ud at leveop til akkrediteringskriterierne –blandt andet fandt ACE Denmark,at der ikke var redegjort nok foraftagerbehovet.Lise Lyck mente ellers, at der varindsendt tilstrækkeligt med oplysningerom, at erhvervslivet gerne såuddannelsen komme i gang.- Vi havde indsendt oplysningerom, at store danske virksomhedervar så interesserede i uddannelsen,at de rent faktisk ville give et tilskudi form af penge til den. Vi indsendteogså resultaterne af en undersøgelseom erhvervslivets interesse med enliste over konkrete, savnede kompetencerog kvalifikationer, somvirksomhederne mente uddannelsendække. Så erhvervslivet havde udvisten stærk interesse i uddannelsen,siger Lise Lyck.Det var anført som den væsentligstemangel ved ansøgningen.Hertil kom to andre spørgsmål,foto: morten andersen, fotomani.dkDet er ikke så ligetil at få ACE Denmarks blå – eller rettere lilla – stempel. CBS fik således kun en betinget akkrediteringaf Cand.Soc i Service Management i første omgang.hvor ansøgningen efter ACE’svurdering kun delvist opfyldtekravene. Men det er ikke sådan, atman kun får en enkelt chance, hvisen ny uddannelse ikke lever optil kravene. CBS fik mulighed forat komme med supplerende bilagog uddybninger, og det viste sig atvære en god ide. CBS indsendte ethøringsbrev, som uddybede medblandt andet flere oplysninger omaftagerundersøgelsen og erhvervslivetsinteresse i uddannelsen ogsupplerende oplysninger om de toforhold, der ikke havde levet fuldtop til kravene. Den proces krævedeså en yderligere investering – merearbejde, mere tid og flere kræfter.Omhu betaler sigDet betaler sig at være megetomhyggelig med sin ansøgning tilACE Denmark. Det var netop påbaggrund af de nye oplysninger ihøringssvaret, at cand.soc.-uddannelseni Service Management endeligblev godkendt af ACE Denmark.Det er en vigtig erfaring i forbindelsemed andre nye uddannelser,som også skal igennem akkrediteringsprocessen.Når CBS skal fortsættemed at lave nye uddannelser,så skal dokumentationen være heltpå plads.Grunden til, at nye uddannelserskal akkrediteres, er ifølge akkrediteringslovenat sikre og dokumenterevideregående uddannelserskvalitet og relevans ved at foretageen faglig vurdering ud fra centraltfastsatte kriterier. Når en ny uddannelseskal akkrediteres, læggesvægten alene på den ansøgning,som universitetet indsender, og dehøringssvar, der efterfølgende kommerind.Kun hvis uddannelsen kan leveop til de kriterier og regler, dergælder for nye uddannelser, indstillerACE Denmark uddannelsen tilgodkendelse i Universitetsstyrelsen.Og det er selve ansøgningen, dertydeligt skal vise, at uddannelsenskvalitet og relevans til punkt ogprikke lever op til kriterierne iakkrediteringsbekendtgørelsen. Detgør akkrediteringsprocessen til ethårdt og møjsommeligt arbejde forinitiativtagere bag enhver ny universitetsuddannelse.- Det har været et hårdt arbejdeat få vores uddannelse akkrediteret,siger Lise Lyck og fortæller, at deri alt endte med at gå mere end 250timers arbejdeind i at få Cand.Soc. i ServiceManagement gennemprocessen –timer finansieretved både fritid oginterne midler fraCBS. Hun finderdet vigtigt, atomkostningernetil akkrediteringaf nye og eksisterendeuddannelserregistreresog synliggøres afhensyn til vurderingaf universiteterneskvalitet og økonomi.Men er det nødvendigtCBS er et internationalt anerkendtog certificeret universitet, og derforkan det umiddelbart virke unødvendigt,at nye uddannelser skalakkrediteres. CBS har jo i forvejenen dokumenteret høj standard.Jan Molin, uddannelsesdekan påCBS, mener, at der er en del, dertaler for, at nye uddannelser skaligennem en national akkreditering:- En national akkreditering af nyeuddannelser kan absolut være relevant.De nye uddannelser oprettes i‘CBS er et internationaltakkrediteret universitet.Derfor giver det i princippetikke mening, at vi skaligennem en nationalakkreditering af voreseksisterende uddannelser.CBS’ internationalekvalitetscertifikat gældernetop for den eksisterendeuddannelsesportefølje.Jan Molinuddannelsesdekanperioderne mellem de internationaleakkrediteringer, og her er det oplagtat bruge national akkreditering,siger Jan Molin, der har lidt sværereved at goutere, at samtlige eksisterendeuddannelser skal gennemsamme ressourcekrævende proces:- CBS er et international akkrediteretuniversitet, og derfor giver deti princippet ikke mening, at vi skaligennem en national akkrediteringaf vores eksisterende uddannelser.CBS’ internationale kvalitetscertifikatgælder netop for den eksisterendeuddannelsesportefølje.De eksisterendeuddannelserkan kvalitetssikrespå mangeandre måder endvia en nationalakkreditering –eksempelvis udfra fag- og studieevalueringer,via censorkorpsetog gennemudviklingskontrakterne.Den danskeakkreditering afnye og eksisterendeuddannelserskal sikre, at deres kvalitet ogrelevans lever op til skrappe krav.En positiv sideeffekt ved de nationaleakkrediteringer kan blive, atCBS i fremtiden kommer nemmereog hurtigere gennem sine internationaleakkrediteringer.Så mens hver akkrediteringsprocestager lang tid og kræver mangekræfter, så kan indsatsen i sidsteende være til gavn for CBS’ forskere,undervisere, studerende og aftagere.Og da det er noget, der alligevelskal gøres, taler alt for at gøredet godt og bruge det til noget fornuftigt.1

En strategisk glob1 0a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nCenter for Strategic Management and Globalization, også kendt somsin egen medicin og arbejder ud fra en global strategi om at blive led‘Vores ambitioner er ikkeopfyldt. Vi har fat i den langeende, men vi er ikke toppetendnu. Vi skal i voresambitioner om at nå videreså ikke lave så meget mere –nu skal vi fastholdeaktivitetsniveauet og sættekræfterne ind på løbende athæve tyngden og kvaliteten.Nicolai Fossprofessor & SMG-centerlederCenterleder professor Nicolai Foss og professor Torben Pedersen satser på verdensherredømmet – eller i det me l i t e tæ n k n i n gAf Bjørn HyldkrogFoto: Rie NeuchsHvis ambitioner alene kunne generereverdensklasse, ville der ingen grundvære til at se nærmere på, hvorforCenter for Strategic Management andGlobalization (SMG) blev blåstempletsom CBS World Class ResearchEnvironment (WCRE).I tekøkkenet hænger der en liste medde 20 absolut mest prestigefyldte internationalepublikationer inden for centretsforskningsfelt. Samme liste hængerpå toilettet.Det er så ikke det eneste, der hænger.På en opslagstavle uden for tekøkkenethænger forskningsmiljøets projekter ogresultater frit til skue med navns nævnelse– 37 artikler der publiceres i 2009(i relevante og meget anerkendte tidsskrifter),26 under intern revision og 32’works in progress’.På væggene hænger der endorsements– testemonials fra fremtrædende forskereog praktikere, portrætter af centretsaktuelt 15 forskere… og et enkelt billedeaf Paris Hilton.Hvis der er noget, der ikke hænger, såer det næbbene på de to seniorforskerebag SMG som forskningsmiljø i verdensklasse– centerleder og professor NicolaiFoss, der blandt sine mange meritterkan tælle et par år som VIP-redaktør påKræmmerhuset (nu CBS OBSERVER),og professor Torben Pedersen, tidligereinstitutleder for Institut for InternationalØkonomi og Virksomhedsledelse (INT).De rigtige menneskerSMG – på dansk Center for Strategi ogGlobalisering – blev oprettet i 2005 ogkunne dengang tælle fem forskere fraINT og Institut for Ledelse, Politik ogFilosofi (LPF), hvor Nicolai Foss kom fra.Gennem først intern rekruttering på CBS– fra INT, LPF og Institut for InterkulturelKommunikation og Ledelse – og sidenekstern rekruttering af dygtige forskere,er forskningsmiljøet vokset til 15.- Vi er efter min opfattelse kun ligeoppe på kritisk masse. Centrets styrkesom forskningsmiljø kan til dels tilskrives,at vi lægger megen vægt på detsociale. Vi har et godt kollegialt klima…og for travlt til at slås. Så mens vi ikkesatser på ekspansion for ekspansionensegen skyld, så har vi brug for atfastholde en balanceret vækst, fortællerNicolai Foss, der kom meget tæt på atjamre over pladsmangel ved et nyligtgennemført centerbesøg fra direktionen,og fortsætter:- Vi har kun tre lektorer på centretog består faktisk mest af professorerog juniorforskere. Vi er i færd med atansætte fire nye adjunkter, og i den forbindelsekan vi mærke, at vi tydeligvis erblevet godt indlejret inden for strategi oginternational ledelse og er meget godtforbundne i centrets relevante forskningsmiljøerverden over, idet vi har fået30 ansøgninger fra steder som LondonBusiness School, Bocconi og Boston.- Samtidig har ph.d.-uddannelsenvores store bevågenhed. Vi har væretså heldige, at vi havde ressourcer til atstarte vores helt eget program inden forStrategic International Management, hvorvi tilbyder et helt CEMS-kompatibeltkursusudbud på ti kurser og modulerspændende fra statistisk metode tilavancerede kurser inden for strategi ogInternational Management, supplererTorben Pedersen.De rigtige stederI sin indsats for at promovere sig somanerkendelsesværdigt forskningsmiljøtager SMG sin egen medicin, idet dertydeligt arbejdes ud fra en global strategifor at blive leder inden for forskningsfeltet.Det har givet pote i form af internationalanerkendelse i de rigtige fora.Centeret kan i dag blandt andet tællefire forskere i Strategic ManagementJournals editorial board. Nicolai Fosshar været keynote speaker i StrategicManagement Society, og TorbenPedersen er vice president i Academy ofInternational Business.Desuden kan CBS’tion inden for Internadels henvises til center tre SMG-forskere pliste over forskere indforskningsfelt.Det giver gennemsnational gennemslagstaktisk søjle for at opmeget stærkt fokus pfor de mest anerkendledelsestidsskrifter basamarbejde om den elitetssikring.- Det lyder måskeforskerkollektiv, mensamling individualistesom forskningsmiljøsenterer vores arbejdi en løbende faglig dTorben Pedersen.og u- Vi gør meget forfaglige sammenhængjekter sammen og prinden for særlige fokinterne paper develo

c b s o b s e r v e r 4 m a j 2 0 0 9 1 1al CBS-satsningCenter for Strategi og Globalisering, tager tydeligter i verdensklasse inden for sit forskningsfelt‘Vi gør meget for atstyrke vores fagligesammenhængskraft –laver projekter sammen ogprofilerer os kollektivt indenfor særlige fokusområder.Vi laver interne paperdevelopment-workshops,fremmer co-authorshipsog citerer hinanden…det sidste hjælper også lidtpå antallet af citationer.Torben Pedersenprofessor & WCRE-bagmandindste at blive bedst i Europa - inden for forskningsfeltet Strategic Management and Globalization.meget stærke positionalBusiness tilrets virke, idet derå verdens top 100-en for netop detlagskraft - interkraft.En bærendenå denne er etå publicering indente, internationaleseret på et intensivtnkelte artikels kvalidtflot at tale omvi er ikke bare enr. Vi forholder osmeget til og præeover for hinandenialog, fortællerddyber:at styrke voresskraft – laver proofilereros kollektivtusområder. Vi laverpment-workshops,fremmer co-authorships og citerer hinanden…det sidste hjælper også lidt påantallet af citationer.- Vi har klaret os rigtig godt i år, hvadartikler i de ubestrideligt bedste ti ledelsestidsskrifterangår, og vi forventer atkomme op på i alt 45 tidsskriftartiklerbare i år. Publicering er altafgørende, også får det desuden vores yngre forskereind i det gode selskab, fortæller NicolaiFoss og bemærker:- Vi kan måske klandres for at satsepå at gøre os bemærkede gennem denveletablerede mainstream. Men det erder, vi gerne vil stå – men vi har såambitioner om at være innovative indenfor mainstreamen.Alt andet lige – er holdningen – fårman mere anerkendelse ud af at væretrendsætter end rebel.- Vores ambitioner er ikke opfyldt. Vihar fat i den lange ende, men vi er ikketoppet endnu. Vi skal i vores ambitionerom at nå videre så ikke lave så megetmere – nu skal vi fastholde aktivitetsniveauetog sætte kræfterne ind på løbendeat hæve tyngden og kvaliteten, sigerNicolai Foss.I det rigtige samspilSMG’s stærke fokus på forskning ogforskningspublicering er ikke på bekostningaf alt andet. Grundtanken er, at denafledte effekt af at udvikle stedse bedreforskere er, at man får bedre undervisere,formidlere og fundraisere.- Det skal ikke være på bekostning afvores undervisning. Den holdning gennemsyrercentret. Forskning og publiceringer vigtige, men vi skal også omsætteden i god undervisning. Vi kan da ogsåbryste os af en formidlingspris og toundervisningspriser her på centret, ogvores samlede kapacitet for undervisningligger på 125 procent i forhold til normen,fortæller Torben Pedersen.En anden grundtanke er, at nokskal centret bedrive forskning medstort ’F’, men ikke i et elfenbenstårn.Partnerskabet med erhvervslivet ercentralt med et engageret og fornemtBusiness Advisory Board, og det omsættesi praksis i både seminarer og workshopsrettet mod samt projekter i samarbejdemed Danmarks internationaleaktører i erhvervslivet.I forhold til ekstern finansiering afforskningsaktiviteter lovede SMG i sinansøgning om at blive WCRE, at manville hente 15,5 millioner hjem over defem år – Det er i løbet af det første årblevet til seks milioner.Med det rigtige blåstempelDe to hovedfigurer bag SMGforskningsmiljøeti CBS-verdenskassemener begge, at det giver meget meningat fokusere på sine styrker frem for atsmøre jævnt ud. Hvis CBS beslutter sigfor at gentage eller udbygge WCREkonceptet,ville de dog anbefale at fånogle flere eksterne peers på i forbindelsemed udvælgelsesprocessen – der iøvrigt var meget værdifuld i sig selv.- Blåstemplingen betød noget, ogpengene var da absolut velkomne. Mendet vigtigste var den strategiske planlægningsproces,vi kom igennem. Den fik ostil at gå vores mål og forskningsstrategiefter i sømmene – hvad var det, vi præcistville forske i og opnå, mener NicolaiFoss og pointerer:- Man kunne overveje at tage WCREøvelsenog udarbejde femårsplaner medstrategiske udviklingsmål i samtligeforskningsmiljøer på CBS. Det er i voreserfaring utroligt nyttigt, og så kunne detvære med til at professionalisere forskningsledelsenpå CBS.- Mens vi er utroligt glade for at bliveWorld Class på CBS og for, at der fulgtepenge med blåstemplet, så er det vigtigstefor os at blive inviteret med i detgode selskab inden for vores forskningsfelt.Det er dejligt med intern anerkendelse,men den eksterne anerkendelseer endnu vigtigere. Vi er et af de bedsteforskningsmiljøer på området i Europai dag, og inden for fem år har vi i sindeat være det bedste. Det har hele tidenværet ambitionen, da vi startede, erTorben Pedersens betragtning.1

1 2a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e ne l i t e tæ n k n i n gAf Per Durst-AndersenFoto: Rie NeuchsVirksomheder bruger megen tid– og ligeså mange penge – på atoversætte diverse dokumenter,det være sig brochurer, kontrakterog almindelig korrespondance.Tidligere var det udelukkende oversættereog translatører – mange afdem uddannet fra CBS – der tog sigaf den slags ting, men i de senereår er maskinoversættelse kommetmere og mere på banen.Endnu engang er CBS være medtil at levere varen, der kan sparetid og penge for den globale virksomhed.Det kan Handelshøjskoleni kraft af det nyligt oprettede CBSWorld Class Research Environment(WCRE), hvis forskningsfelt erTranslation Processes and TranslationSystems. Eller manueltoversat til dansk: Oversættelsesprocesserog oversættelsessystemer.Projektet ledes af lektor MatthiasBuch-Kromann og professor ArntLykke Jakobsen, begge fra Institutfor Internationale Sprogstudier ogVidensteknologi (ISV).Firesporet maskinsprog…Forskningsmiljøets arbejde spredersig over fire forskellige spor ellerdelprojekter, der komplementererhinanden.Det første spor udgøres af Buch-Kromanns maskinoversættelse(se nedenfor) og lektor Peter JuelHenrichsens tale-til-tale-oversættelse(se nedenfor). Her er fokusområdetden teknologiske side af oversættelse– men den kan ikke stå alene.Det andet spor er det rentlingvistiske, som professor IørnKorzen – den eneste deltager fraInstitut for Internationale Kultur- ogKommunikationsstudier – og lektorHenrik Høeg-Müller (ISV) tagersig af. Begge er dygtige lingvister,der gennem flere år har arbejdetmed kontrastiv typologi i MichaelHerslunds Typolex-gruppe.Korzen og Høeg-Müller foretagersyntaktiske analyser af primært italienske,spanske og danske tekster,der i tæt samarbejde med Buch-Kromann lægges ind i en computersammen med teksterne. Dermedopbygger man det, der kaldestræbanker. Det interessante er, atmaskinen helt af sig selv er i standtil at generere en grammatik medudgangspunkt i de analyseredetekster.Den første maskinoversættelse fandt sted i1954 i IBMs hovedkontor i New York – frarussisk til engelsk. Selv om kvaliteten ikkevar så ringe endda, er der alligevel sketmeget sidenhen, både hvad angår tidsforbrugog kvalitet.Men det er dog stadigvæk ikke sådan, atman kan putte en tekst ind i en maskineog så få en perfekt oversættelse. Mangeskrøner cirkulerer i miljøet. En af dem tagerudgangspunkt i ”The spirit is willing butForskningsmiljøet skal forske i oversættelsesprocesser og -systemer og arbejder på at få status som grundforskningscenter.To af miljøets dygtige folk er professor Iørn Korzen og lektor Matthias Buch-Kromann.Oversættelse in translationI Dalgas Have findes eneste sprogligt baserede WCRE-forskningsmiljø.Det favner vidt ved at integrere kognition, teknologi og konkretearbejdsprocesser i forbindelse med oversættelse… med mennesket i centrumDet tredje spor retter sig så modden mere kognitive side af oversættelsen,hvor der er fokus påoversætteren. Her finder vi adjunktBarbara Dragsted (ISV) og ovennævnteArnt Lykke Jakobsen. Hanhar udviklet et nyt system, kaldetTranslog, der registrerer oversætterensproduceren af tekst, hvilketsammen med en eye-tracker givernyttig information om, hvad enoversætter faktisk foretager sig.Problemet er imidlertid, at desammenkoblede teknikker giver såstore mængder af data, at det ervanskeligt at få styr på dem. Herer den tyske seniorforsker MichaelCarl ved at udvikle statistiskemodeller, der kan rense data forden unødige støj, således at manbedre kan finde frem til, hvad folkde facto gør, når de oversætter.Det fjerde spor har fokus påoversættelsesprocesserne i virksomhederne– det vil sige oversættelsei en kontekst. Dette spor ledes afprofessor Gyde Hansen i samarbejdeLost in maskinoversættelsethe flesh is weak” fra Matthæus Evangeliet(26:41), der blev maskinoversat til russisk ogderpå maskinoversat tilbage til følgende lidtmere jordnære engelske tekst: ”The vodka isgood, but the meat is rotten”.For at give et mere anskueliggørendeeksempel kan man i faktaboksen se, hvortranslate.google.com, der har over 40sprog at gøre godt med, har oversat en lilleengelsk tekst til dansk. Der er relativt få rettelser,men hvis man ikke foretager dem, såmed Dan Hardt, der tidligere varfuldtidsansat på CBS, men nu drivereget maskinoversættelsesfirma.De har begge lavet flere konkretestudier i marken, uden hvilke forskningsmiljøetikke ville kunne leverede produkter, som virksomhedernehar behov for.kan en tekst hurtigt blive en belastning formodtageren. Og misforståelser kan let opståmed store konsekvenser for de involveredeparter.Derfor skal der stadig en oversætter indover, men vedkommende agerer nu snareresom sprogrevisor end som decideret oversætter– noget der kræver lige så meget indsigt,hvis ikke mere.1Teknologien talerDet er med andre ord en kombinationaf bedre teknologi, bedreviden om hvad en oversætterfaktisk gør, større forståelse af forskelligesprogs indretning og mereviden om arbejdsprocesserne i envirksomhed, der tilsammen skalgøre en maskinoversættelse bedre,hurtigere og mere præcis. Men –som Matthias Buch-Kromann siger– så er der ingen, der tror på, atmaskinen helt kan erstatte mennesket(se nedenfor).Det kom ikke som nogen overraskelse,at valget faldt på oversættelsemed fokus på maskinoversættelse,da de erhvervssproglige forskerei Dalgas Have blev tilgodeset medet enkelt WCRE. Forskningsmiljøeter bygget op omkring det matematiskbaserede og teknologitunge,datalingvistiske miljø, derhar fostret en række talentfuldeforskere, som for eksempel lektorMatthias Buch-Kromann og lektorPeter Juel Henrichsen (ISV) – beggemodtagere af prestigefyldte priserfor deres forskning.Pengenes eget sprogWCRE-miljøet har, blandt andet ikraft af sine klare anvendelsesperspektiver,været i stand til at henteen del eksterne midler hjem tilCBS. For eksempel modtog PeterJuel Henrichsen i december 2009en bevilling på 4,5 millioner kronerfra Statens Forskningsråd til et talegenkendelsesprojekt,der udføres isamarbejde med DTU.Dette projekt er et delprojekt, derogså omfatter oversættelse, nemligtale-til-tale-oversættelse – detvil sige oversættelse af akustiskesignaler til sproglige størrelser,teknisk set kaldet fonemer, lidtligesom et ganske almindeligt menneskegør. Yderligere har projektetmed opbygning af træbanker ogmaskinoversættelsesprojektet tilsammenhentet lidt over fire millionerhjem til miljøet.WCRE-miljøet har også netopudarbejdet en ansøgning til EU,i samarbejde med blandt andreUniversity of Edinburgh, som erførende i forskningen i maskinoversættelsei Europa, og Systran, somer et af verdens største og ældstemaskinoversættelsesvirksomheder.Ansøgningen omhandler etoversættelsessystem, der kan givefeed-back på forskellige oversættelsesforslag.Den helt store satsning er dogat få status af grundforskningscenter,noget der vil give op til 45millioner. Det er tidligere forsøgtog har hver gang været lige vedog næsten. Om et par år kan detmåske lykkes. Nu er holdet sat medmeget dygtige og internationaltanerkendte folk.Reelt eksempel på engelskdanskmaskinoversættelseVerdens ledere er faldende i på vej tilLondon, ligesom mens anti-kapitalistiskedemonstranter forbereder sig på at foldederes bannere ud. Barack Obama, der stadiger meget populære i hjemlandet og iudlandet, mødtes med Gordon Brown, denbritiske premierminister, onsdag d. 1. april.Hr. Obama indrømmer, at ”Vi vil ikke bliveenige på alle punkter”.1

1 4a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nFremtidens og mulighedernes universitetk o m m e n t a rAf videnskabsministerHelge Sander (V)På fremtidens universitet skal denenkelte studerende, underviser ogforsker være i centrum. Barriererog begrænsninger skal fjernes ogerstattes af flere muligheder. Denenkelte skal kunne udfolde sittalent bedst muligt.Det er min vision, som jegbeskriver i debatbogen ”Fremtidensuniversiteter”, der for nylig udkomfra forlaget Gyldendal. I bogenkommer jeg og 15 andre personerfra erhvervslivet, universiteterneog fra Folketinget med hver voresbud på den rolle, som fremtidensuniversiteter skal spille i det danskesamfund.Mange af mine ideer og forslagvil have indvirkning på livet somuniversitetsstuderende. Mit håb ogambition er blandt andet at kunneskabe en mere fleksibel hverdag forstuderende, bedre mulighed for atkomme til udlandet, mere attraktivestudiemiljøer og bedre plads til atudfolde sit talent.c b s o b s e r v e rNæste deadline 2o. majDebatindlæg max. 1 A4-sideSendes til red.observer@cbs.dk1Mere fleksibilitetVi skal have mere fleksibilitet ind ivores uddannelsessystem. Lige nusætter de fleste lighedstegn mellemen universitetsuddannelse og minimumfem år på skolebænken. Dentankegang vil jeg gerne ændre. Hvisvi kigger ud i verden, har mangeandre lande netop et system, hvorunge efter at have afsluttet enbachelor, får deres første arbejde.Min idé er bestemt ikke, at ungeskal uddanne sig mindre, menat der skal være større valgfrihed.Studerende skal efter tre års studierhave valgfrihed til, om de vilfortsætte direkte på en kandidatuddannelse,eller om de vil ud påarbejdsmarkedet og få erhvervserfaring.Måske finder nogle ud af,at en bachelor egentlig er tilstrækkelig.Måske giver det mulighed forat træffe et mere kvalificeret valg afkandidat- eller masteruddannelse.Ved at gøre op med holdningenom, at universitetsuddannelse tagerfem år, håber jeg også at kunne tiltrækkeunge, der ellers ikke betragteruniversitetet som en karrierevej.Lige nu bliver nogle simpelthenskræmt væk af de mange år påskolebænken. Jeg tror, at hvis vi fikændret tankegangen, så kunne vifå flere til at overveje en universitetsuddannelse,få unge til at træffeet mere målrettet og kvalificeretvalg samt skabe mere fleksibelarbejdskraft.Fri adgang til verdenStuderende skal have lettere adgangtil at skaffe viden fra hele verdenog lettere ved at bevæge sig overlandegrænser. Derfor oprettede visidste år udlandsstipendieordningen.Studerende har nu mulighedfor at tage taxameterpengene ogSU med til nogle af verdens bedsteuniversiteter.Jeg tror, at udveksling af studerendeer en rigtig god måde atudveksle viden på. Størstepartenaf den viden, vi bruger i Danmark,kommer fra udlandet. Derfor er detvigtigt, at vi løbende deler viden ogny ideer.Mere attraktive studiemiljøerDe fysiske omgivelser på universiteterneskal opfordre til læring. Påfremtidens universiteter skal dervære moderne teknologi og funktionelarkitektur. Studerende, undervisereog forskere skal have goderammer, så de kan koncentrere sigom indholdet. Det skal være trådløstinternet overalt på universiteterneog lyse lokaler at samles i.Fremtidens universiteter skalhave god service, så studerende ogansattes hverdag lettere kan hængesammen. Bibliotekerne skal havelængere åbningstider, der skal væremulighed for børnepasning på campus,og universiteterne skal hjælpestuderende i job – for eksempel viarådgivning på karrierecentre.Fokus på talenterneVi skal have fokuspå de dygtigstehoveder. De dygtigstestuderendeskal have mulighedfor at prøve kræftermed viden på ethøjere niveau. Deter derfor, at vi sidsteår indførte eliteforløbog -moduler.En ordning som erblevet rigtig godtmodtaget på universiteterne.Jeg vil gerne gøreordningen permanent,så det blivermuligt for talenterat vælge elitemodulerog eliteforløbi gennem uddannelsen,så også debliver udfordret ifoto: ole mortensendet danske universitetssystem. Deter samfundets interesse, at vi kræserom talenterne, så de i fremtidenkan udnytte deres potentiale.Jeg håber, at alle med interessefor universitetsområdet vil tænkeover, hvordan de ser fremtidensuniversitet. Bogen vil forhåbentligsætte tanker i gang, så de visionæreog ambitiøse forslag kommer påbanen. Jeg glæder mig til at følgedebatten.2HUSK14-DAGESFRISTENMeld dig ind i AAK og få inspiration til at se mulighederne, når jobbetskal i hus. Til det laveste kontingent for alle akademikere givervi dig mulighed for kurser, jobmatch og personlig rådgivning påkarrieresporet. Dimittender får 12.800 kr. om måneden i dagpengeog undgår ferie for egen regning med feriedagpenge fra AAK. Meld digind på aak.dk – allerede i dag og senest 14 dage efter studieexit.aak.dkKompleks konsulentøvelset v æ r f a g l i g u d f o r d r i n gAf Peter Martin Holst ArtventureMan samler 24 ambitiøse studerende fra helelandet. Kombinerer dem i teams på tværsaf faglighed og sætter dem til at løse enkrævende case-opgave på fem timer. Sådaner opskriften på PwChallenge – en casekonkurrence,hvor konceptet for rammerneligger så tæt på en virkelig dag på jobbet hosPricewaterhouseCoopers (PwC), som mankan komme.- Som i den virkelige verden bliver destuderende udsat for at løse opgaven med etukomplet informationsbillede, selv opsøgeden viden derer nødvendigog navigereblandt aktører,der har vidt forskelligedagsordener.Det stillerstore kravtil deltagernesevne til at sorterei information,struktureringaf team ogarbejdsprocesog ikke mindstFredag den17. april blev der for andet år i trækafholdt PwChallenge hos PricewaterhouseCoopers iHellerup, København. cand.merc.FSM Mads Harvits, ogstud.merc.AEF Teia Reinseth Merring fra CBS udgjordehalvdelen af årets vinderhold.– på grund afdeltagernesforskelligefaglige profiler– at være åbenoverfor, at problemernekan ses fra flere sider, fortæller HCConsultant hos PwC, Lotte Wegge Andersen.Netop det med at være åben for nyeperspektiver var noget, som Mads Harvits,stud.merc FSM fra CBS bed mærke i:- Det var en rigtig udfordring at få dettil at gå op internt i gruppen, fordi der varforskellige faglige vinkler på casen. Faktiskvar det slående, hvor stor forskellen var,fortæller Mads Harvits og fortsætter:- Men samtidig var det jo også megetberigende. Det har givet mig en god indsigti, hvad det vil sige at skulle skabe resultater,som personer med forskellige faglighederkan stå inde for – en erfaring jeg nokfår god brug for i mit videre arbejdsliv.Man må sige, at øvelsen lykkedes tilfulde for Mads og hans kollegaer fra ÅrhusUniversitetog SyddanskUniversitet, derefter en hårdog spændendedag kunnemodtage førstepræmien–et valgfrit PwCkompetencekursustil enværdi af 10.000kr. – og dernæstnyde engourmetoplevelsemed godstemning oguformel networkingefteralle kunstensregler.2

1 6i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o lCBS’ landlord issues go nationalA ruling was made against CBS on the rent charged for student housing, and the appeal is underway. But CBS is alreadypulling out all the stops in order to reduce rents – at the price of reducing the school’s amount and flexibility of availablehousing. Meanwhile, two ministries have gone to work on the issuei n - h o u s e o u t- h o u s eBy William TylanderPhoto: Liselotte ØstergaardIt all started with a messy roomand one unhappy international student.It could end up setting off achain reaction with dire consequencesfor CBS’ international exchangeprogram and a serious dent in theDanish government’s globalizationstrategy. And the clock is ticking.The Copenhagen Rental ReviewBoard is reconvening in Mayin order to visit CBS’ internationalstudent housing in theHammerensgade property. This iswhere the board ruled against CBS,demanding a 70 percent rent reduction.The appeals ruling on thecase will followshortly after thevisit.As the case isongoing, CBS’legal counsel hasdeclined comment,only sayingthat they areconfident aboutCBS’ chancesfor appeal. Afterwhat can onlybe described asa series of keyadministrativeblunders in thehandling of theinitial case, CBSis preparing forthe appeal with a full cost breakdownof what it takes to providestudents housing along with athree-step strategy to further cutthe costs of administering this.In the meantime, CBS’ UniversityDirector, Peter Pietras is fuming.‘Shutting down ourhousing operation wouldbe a total disaster. It wouldjeopardize all of our internationalexchange agreements.Not being able to live up tothe services offered by ourexchange partners couldmean a serious reduction ofour own students’ optionsabroad.Peter PietrasUniversity DirectorHousing Coordinator Marianne Bach and her colleagues at the International Office went through a rough patchas the Danish media unfolded the story about CBS’ landlord issues. But any criticism towards them was absolutelyunwarranted, states University Director Peter Pietras (picture below).From his point of view, CBS hasgone out on a limb in order toaddress a problem and offer thebest of all possible services – atcost. As reward, the media coverageof the issue has cast the school asan economic exploiter of foreignstudents, subjecting his employeesin CBS’ International Office tounwarranted criticism. He is nothaving this, and he is doing somethingabout it.Leaner and meanerPlans are already underway toeliminate vacant flats from being anissue. The facilities on Svanevej inNørrebro have been closed to studentssince the beginning of thespring semesterdue to safetyconcerns, andCBS will nowterminate thelease agreementat this residenceand others inorder to consolidatethe school’shousing commitmentsand bringoccupancy in theremainder up to100 percent.Simultaneouslythere will becut-backs on theadministrativecosts. Fundshave been set aside for the instigationof an online booking system.The system is currently underdevelopment and is scheduledfor operation by the fall semester.Also a new understanding on thefunding of the administrative costsof organising international studenthousing has been reached. This hashitherto been financed through therents charged, but while CBS maynot directly subsidize student rents,the school is allowed to financethe non-direct costs associated withexchange housing and will do soin future. Taking these steps shouldbring rents down even further.- When we first started offeringinternational students housing,we were told that what was mostimportant was being guaranteeda place to stay. What we are nowfaced with is that lower rents havebecome the main issue. We canaccommodate this, but our housingoffer to exchange studentswill have to undergo some drasticchanges, says UniversityDirector Peter Pietras.Efficiency willcome at a pricehowever.Cutting backon the numberof availableroomswill mean thatmore internationalstudentsapplying to attendCBS’ study programswill be leftto their own deviceson Copenhagen’sopen marketwhen itcomes to housing. Trimming administrativecosts and services willmean that special services and theoptions to change rooms will beseverely restricted. Choice will beconstrained in favour of a one-sizefits-alleconomy model.Shape up or ship out- If – after we have done everythingwe possibly can to cut our housingcosts – we still face demandsof lowering rents; our only logicalstep left will be to shut everythingdown, Peter Pietras states as a grimdiagnosis for what an unfavourableruling could mean.Beyond CBS then being completelyunable to offer futureexchange students housing therecould be other serious long-termeffects. An upholding ofthe ruling calling forreduced rent on theHammerensgade propertycould open up afloodgate, and CBScould end up payingout a considerablesum in back rents toexchange students datingback to 2004. Butthat is a minor setbackcompared to the evenbroader potential consequences.University Director Peter Pietras has initialized a three-step strategy to cutcosts for administering student housing.In 2005 the Danish governmentdeveloped a national globalizationstrategy. Government investmentin the internationalization ofDenmark’s universities is a centralpart of the plans to ensure a globallycompetitive workforce anddeveloping advanced research.Billions of DKR have been investedand set aside, as politicians havemade major budget concessions inorder to make Danish universitiescompetitive globally.Expanding the universities’exchange programs, sending moreDanish students abroad for asemester or more and having foreignstudents study in Denmark isa key issue. If CBS were to lose theappeal and be forced to take theworst case consequences of this, itcould seriously upset the Danishgovernments’ globalization efforts,as CBS is not the only universitychallenged with housing and rentissues – something not addressedin the globalization strategy.- Shutting down our housingoperation would be a total disaster.It would jeopardize all of our internationalexchange agreements. Notbeing able to live up to the servicesoffered by our exchange partnerscould mean a serious reduction ofour own students’ options abroad,Peter Pietras points out.Ministerial investigationSince the story broke on nationalmedia in February, CBS housingconcerns have caught the attentionof the Danish parliament.Some politicians have called for alook into how CBS manages housingand expressed concern abouthousing subsidies and the potentialcosts of paying back rents. TheMinistry of Science, Technologyand Innovation has opened a jointinvestigation with the Ministry ofSocial Welfare to look into issue ofhousing for international exchangestudents.The stated aim of this investigationwill be to create a statement ofneeds for exchange students as wellas a review of the cost breakdownsand the legal issues governingforeign exchange student housing.The study will also evaluate theconditions that exchange studentslive under during their stay herein Denmark and compare them toconditions under which Danish studentslive while studying abroad.CBS has risen to its own challengeand is doing everythingthe school can, but the future ofexchange student housing is outof CBS’ hands. The findings in theabovementioned investigation, however,are of vital importance, as itwill have the authority to determinethe legal scope in how exchangestudent housing should be supervisedby the hosting universitiesand what, if any, subsidies could beavailable in the future.1

c b s o b s e r v e r 4 m ay 2 0 0 9 1 7Just when we thought it couldn’t getworse we get thrown deep into thisstrategy project thing. And this timeit’s peppered with a few electivesjust to add flavour to the MBA bootcamp torture sessions called termfive and six. The electives are all oneweek long with a written exam atthe end of the week.Apparently this is the project thatwill separate the girls from thewomen, and you will feel like youdeserve those three letters at the endof it all. Vi ses, weekends!Well at least we’ve all seen studentsfrom previous years, includingone who works in the MBA office, sothere is evidence that one can live totell the tale.So the way it works is that you getassigned a company and you do astrategy analysis and recommendationfor them, like a consultant woulddo. Man it’s too bad that we had tosign a confidentiality clause so I can’tshare too much about the project ourparticular group of four is workingon. Other projects are in the renewableenergy sector, pharmaceuticals ofcourse (we are in Denmark), manufacturing,consulting and lots more.Miss Thang is stoked about doingsomething in wind energy.Our group met with its assignedcompany recently, www.rainmaking.dk, and we thought they were a funbunch… until we saw the scope oftheir project. After reading the brief,my overactive imagination starteddoing its own thing and played thepossible scenarios of how thingscould turn out. There were fourstrong ones:One, we love each other to deathand end up taking our children tothe same grade school. Two, there’sa bloodbath and everyone is leftwith semi-attached appendages anda few missing teeth. Three, we endup in white padded rooms. Or four:all four of us end up on our knees,hands in prayer position, tearsstreaming down our face and werepeat the mantra “I submit” in unison,with the MBA dean Torben Juula m i p ay i n g f o r t h i s ?Andersen (whom after four examsstill refuses to award me a gradeabove 7) standing over us grinningwith satisfaction.The fourth scenario is the mostlikely in my book. Seems these MBAguys are not satisfied with workingus to the bone. They want themarrow too. So much for the gentleScandanavian style of education! Andwe paid for it!On the upside though, we get tobe the bosses. How we play thegame is up to us, and after eightacademically excruciating months weget to step out of our little MBA bootcamp bubble and get a taste of thereal world again...So we (Dude and I) went toSweden the other weekend withsome friends including Miss Thang,to a little town called Malmø, just toget out of town and see a differentplace. It was disappointing not toget our passports stamped when wereached the other side. There’s a sickpart of me that likes to watch peoplefrom foreign countries (includingmyself) struggle with governmentb y k u t l o a n o " t h u l i " s k o s a n aofficials at border posts.Anyway, the only evidence that wewere in a different country were theroad signs and the change of languagein the train announcement. What didfascinate me, however, was a guy whodidn’t flinch or rush to help when Ilost my balance in the train and verynearly landed on top of him.Don’t even ask, because my penchantfor colliding with inanimateobjects is known to you by now. I’monly grateful that the only witnessesfrom our group were Miss Thang andone other friend because it wouldhave inspired another tease fest forDude. There’s no need to add to hisammunition when he’s still havingfun with my bike riding incident.Nevertheless, the statue guy’s lackof reaction did make me wonder ifhis behaviour was typically Danishor typically Swedish. Well, he couldjust be rude, but humour me.So if there was a Rumble in theFjords, who would win the boxingmatchbetween the two cousins? I’mactually not sure.If it were a style contest, Denmarkwould win because there’s not asingle boring day in the streets.Malmo was a little snore-inducingon the style stakes, which was surprisingbecause of its proximity toCopenhagen, and the sunny weathershould have inspired a few creativeoutfits.If it were a coffee contest, Malmowins hands down for their twentythree Danish kroner cappuccinos.This is notably at a café on a pedestrianstreet like Malmø’s Strøget,where there’s cause to inflate prices.If it were an ambiance contest, itwould be a tie, because Copenhagenis far more charming than Malmo. Thebuildings are superior. But Malmo isso much more relaxed, and the shopassistants are not offended by havingto speak English and they’re morecurious about foreign customers thantheir Danish cousins. It takes a lotof work (and repeat visits) to get theassistants in Denmark to say anythingmore than Vær’s’go! In fact one of theSwedes even asked Miss Thang abouther origins. Impressive!Speaking of Miss Thang, she’s hadsome exciting train rides without melately. She was actually even late foran exam because of some disruptivedrunks on the Metro. And thenat some other point she came acrossmore drunks who were curious tosee what happens when you pushthe red button on the yellow emergencyMetro phones. Needless tosay the Metro cops were not smiling.And so that was another train delayfor Miss Thang.Ok, we still don’t get the drinkingon the train thing. It seems that theteenagers use it as a rite of passage,and because they don’t know theirlimit yet, the rest of us are left towitness the contents of their stomachs.Eeeewwww!Anyway, that’s me for this month.I can’t wait for the summer, eventhough we’ll be dancing in theflames of hell. It’s still all fun andlife is simply fabulous. See youagain soon.1CBS OBSERVERNr. 4 2009 1 2. årgang 1 ISSN 1903-4091Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 FrederiksbergTlf.: 3815 2778, 3815 2779 eller 3815 2789Fax: 3815 3964E-mail: red.observer@cbs.dkUdgivelsesdato for nr. 5: 10. juni 2009Deadline til næste nr.: 20. maj 2009AnnonceekspeditionDG Media,Gammeltorv 18,1457 København KTlf.: 7027 1155Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bjørn Hyldkrog, redaktionssekretær Jørn Albertus, journalist Torkil Bang, redaktionsassistentDalia Siwan, VIP-redaktører Per Durst-Andersen& Christina Tvarnø, Studenterredaktører Martin Kølbæk &Thomas Edvardsen, TAP-redaktør Yvonne Christensen.CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendestil alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen.Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenterved henvendelse til redaktionen.Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktioneltuafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journalistiskekriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer.Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen.Ledergrupperepræsentant: Leif Hansen. VIP-repræsentant:Anker Brink Lund. TAP-repræsentanter: Charlotte Jørgensenog Stephanie Hadler. Studenterrepræsentanter: ChristianKryger og Henrik Jensen (CBS Students).Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale udefrakommendemateriale i elektronisk form. Artikler ogdebatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punktsproportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen forbeholdersig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sigintet ansvar i forhold til fejl i annoncer.Kontrolleret oplag 18.307 stk.i perioden 1.7.07 - 30.6.08Oplag dette nummer 19.000 stk.

1 8i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o lg e t t i n g g l o b a lBy Chris DayPhoto: Rie NeuchsSecretary of the study board HeidiAparicio Madsen and programdirector Professor Karl-HeinzPogner are looking forward to thespring semester 2010. This marksthe start of a Minor program.CBS’ internationalization strategy hashad study boards throughout theschool examining the make-up andobjectives of their programs. Thisspecifically goes for the languagein which the programs are taught.With English firmly ensconced asthe lingua franca of global business,it stands to reason that increasedteaching in English facilitates theopportunity to internationalise programs;at least in theory. The questionunder running debate is whichprograms would truly benefit fromthis change and how thoroughly itshould be implemented.While certain programs havebeen created with or switched tooffer an entirely English curriculum,the MSc in Business Administrationand Organisational Communicationhas taken a more measuredapproach. The goal remains in linewith CBS’; to broaden students’global horizons and create an evermore international environment.But for now, there are no immediateplans to go wholly English.However, keeping Danish on theagenda for at least half of the MSc’stwo years, should not disguise thefact that a serious strategy implementationof global perspectives isabout to be launched.From the spring semesterof 2010, the MSc in BusinessAdministration and OrganisationalCommunication will include a secondsemester of ‘Leadership andCommunication’ and ‘Organisationand Communication’ entirely taughtin English. This will leave theprogram with a linguistic balanceof: first semester; Danish, secondsemester; English, third semester;electives (English or Danish) andfourth semester; thesis (English orDanish).The Anglo semesterSo what lies behind the balancethat the ace communicators onthe Business Administration andOrganisational Communicationstudyboard have struck?- We are going to have one wholesemester taught in English – aboutCommunication and Organisationin a global perspective. In orderto support that, we want to createan international environment:Not only internationally diverse,but as diverse as possible, the programdirector, Professor Karl-HeinzPogner explains.The reasoning behind the strategyshift is that if modern workplacesrequire a knowledge andunderstanding of diversity, communicationand organisation areimmeasurably improved by experienceand exposure to it.- We want a lot of diversity in thestudent population, so that the studentscan learn to cope with diversityand use it in a productive way,Professor Pogner continues.The program already has a notedNordic diversity, but it is hopedthat a semester taught in EnglishA Minor matter ofCommunicationWhat do you do, if you’re a CBS study program educating Danish businesscommunication specialists for the Danish employment market,and you really should get more internationally oriented? Go English in amajor way? Or just in a Minorwill contribute to really internationalizethat diversity with a plethoraof exchange students.The Indiana switchIn an effort to guarantee an intakeof high quality exchange studentsfor the second semester, an officiallink up has been agreed with theUSA’s Purdue University. This cleverinitiative will see Purdue studentsdrawn to the MSc in Denmark onthe promise of being awarded a‘Minor’.- We might call it a Diploma in“Leadership, Organisation, andCommunication”, they call it aMinor. You could also call it onesemester. They will take the twocourses and return home, withPurdue havingagreed that they‘The aim is to get theirstudents in and ours out. Atthe moment only 20 percentof our students go abroad,and we want to raise that.Karl-Heinz PognerProgram director andprofessor about the new linkup with Purdue Universitywill count thatas a Minor, Karl-Heinz Pognerstates.Throughspending asemester workingtogether, it ishoped that theDanish studentswill form friendshipswith theirPurdue classmates and feel a desireto obtain their own electives spendingtheir third semester reciprocatingthe visit.- The aim is toget their studentsin and ours out.At the momentonly 20 percentof our studentsgo abroad,and we wantto raise that,the Professorexplains.The choiceof PurdueUniversity isalso a strategic one for the Master’sand its students. This famous oldAmerican institution based in WestLafayette, Indiana, just happens tobe one of the key centres of excellencefor the subject.- Purdue is the hotspot inresearch and teaching concerningOrganisational Communicationin the world, CBS’ students andteachers will clearly benefit fromany exchange of knowledge fromtheir counterparts across the pond,Professor Pogner enthuses.The mechanism that will allowthis exchange is the second semesterin English. It is hoped that thelink up with Purdue will eventuallylead to the implementation of adouble degree program, with theexchange of Minor and electives,a mutual Master thesis and so onenabling students from both institutionsto receive the degree. Thisin turn should improve a student’semployability.Global expertiseIn relation to positioning theMSc against others being taughtin Denmark, a strategy has beenagreed upon at CBS to specialize ininternational organisations. In orderto make this a reality, it is necessaryto attract international researchers.Although there are a largenumber of high quality internationalresearchers that speak Danish,it is obvious that a great number donot. The second semester completelyin English will now enable theprogram to also reap the benefitsof outstanding international researchersto teach in English and addvalue to the subject matter.- We want to attract high qualityresearchers and teachers whereverthey come from, includingDenmark. This one semester will bereally helpful in enabling us to getinvolved with the international academiccommunity – something wecan both contribute to and learnfrom becoming a part of, statesKarl-Heinz Pogner and elaborates:- The study board decided ourway to contribute to the internationalizationstrategy was to do itwith the second semester. We didthat to improve the students’ andresearchers’ exchange rate and togive the students the best professorsand possibilities.With many programs clamouringto go completely English, itcould be argued that by changingjust one semester and keeping atleast half the program in Danish,the maintenance and developmentof Danish as a dynamic academiclanguage as national tuition is preservedwhile still facilitating internationalization.However, exchangestudents more interested in socialisingcan often have a very differentset of goals than a full time internationalstudent. Maybe the carrot ofacquiring an acknowledged Minorwill allow the short term internationalintake to stay golden.1

c b s o b s e r v e r 4 m ay 2 0 0 9 1 9Crisis? What global financial crisis?One might think that the international financial crisis would have a negative effect on the international mobility of businessstudents. But the opposite seems to be the case. CBS might very well stand to benefit from things going poorlys t u d y i n g a b r o a dBy Sebastian SchwolowPhoto: Liselotte ØstergaardCrisis-stricken and strapped forcash, people around the world aresaving up to pay off the bail-outsextended by their governments. Nomore than a mild pain just a fewmonths ago, full-blown rheumatismhas befallen the world’s financialjoints. Everyone’s feeling it, supposedly.This must affect international studentmobility and CBS. No? At CBS,students from outside the EU/EEAapplying for a Bachelor’s degreeface tuition fees of 9,500 Europer year. Master students pay anannual 11,000 Euro (MA) or 12,500Euro (MSc). Add to that the costof living in Copenhagen – the cityranks among the world’s 10 mostexpensive cities to live in – and youarrive at quite a sum.With people around the worldtightening their belts, the abovementionedsums might deter internationalstudents from applying. SoCBS OBSERVER has investigatedwhether or not international studentsand their crisis-struck parentsare beginning to think twice beforesigning up for a full-degree programabroad.Money’s alright to mentionNot so, says Sven Junghagen, VicePresident of International Affairs:- I have not personally seen anytendencies that suggest the financialcrisis has a negative impact onthe number of applicants.For CBS, the recent years’ steadygrowth in the number of internationalstudents continued in 2008with six percent more enrolled thanin the previous year. Of course, thescale of the global financial crisisonly made itself felt during the lastfew months of 2008, so what is theprognosis for 2009?- We are at a too early point inthe application phase to make anyreliable judgment, but there is definitelya likelihood that the numberof fee-payingapplicants willdrop or stagnate,Sven explains.At themoment, however,the share offee-paying internationalstudentsis still relativelysmall, and CBShas no financialdependence onthem whatsoever.Tuition fees for non-EU/EEAstudents at Danish institutions ofhigher education were only introducedin August 2006, and whilethe number of tuition-paying applicantshas increased ever since, theystill make up only a very small partof the total number of applicants.‘I have not personally seenany tendencies that suggestthe financial crisis has anegative impact on thenumber of applicants.Sven JunghagenVice President ofInternational AffairsNeither Head of CBS’ Admission’s Office Anne Mette Hou nor Vice President of International Affairs Sven Junghagen have seen any negativeimpact from the ongoing financial crisis in the interest shown by international students to sign up at CBS.Furthermore, beyond the bordersof the EU it is common to pay foryour studies, and education is seenas an investment – people save upfor it.Therefore, Sven Junghagen isoptimistic. His feedback from studentsis: “Tuition fee? No worries!My father will pay!”Numbers aboundSven Junghagen’s claims are supportedby fact.Already at thispoint in timethis year, CBS’InternationalAdmissionsOffice has registeredan impressivenumber ofinternationalapplicants thatexceeds lastyear’s total.Anne MetteHou, Head of CBS’ AdmissionsOffice, confirms this:- My impression is that undergraduatestudents are not very concernedabout the financial crisis.In 2008, CBS received 1,942 firstpriority applications to attend oneof CBS’ Bachelor programs frominternational students. This numberhas already been surpassed byabout five percent. There is evenseen a minor upswing in applicationsfrom potential fee-paying non-EU/EEA students, with 279 applicantscompared to last year’s 272.- My guess is that we’ll end upwith between 280 and 290 applicationsfrom fee-paying students thisyear, says Anne Mette Hou.For graduate students, too, thefigures look rosy. Here, the numberof non-EU/EEA applicants hasincreased by 46 percent comparedto last year.Patient patientsThere are several possible reasonsfor these developments:- The introduction of several newstudy programs and a change ofdeadline for the MSocSc applicantsaccount for approximately one thirdof the increase, exemplifies Anne-Mette Hou.The stable number of applicationsfrom non-EU/EEA students isprobably best explained with SvenJunghagen’s argument that thesestudents come from countries wherepaying for one’s education is thenorm. On the other hand, studentsfrom inside the EU, who don’t usuallyhave to pay large amounts fortheir education, seem to be put offby the financial crisis and chooseDenmark – where they don’t paytuition fees – over other countrieswhere tuition fees are normal.An implication for this is the highnumber of Italian students whowant to study at CBS. The fact thatthe University of Bocconi, a popularbusiness school in Italy, chargestuition fees may be the reason whythis year the number of Italiansapplying to attend CBS has almosttripled compared to 2008. On theEuropean front, CBS might end upbenefiting from the internationalfinancial crisis, especially if one takesa final consideration into account:- There is no doubt that thefinancial crisis is causing peoplewith a Bachelor degree to continuetheir education on a graduate level,Anne Mette Hou points out.Amidst financial turmoil, educationis a relatively safe haven andrather than exposing themselves tothe uncertainty of rising unemploymentand lower salaries, Bachelorstudents are choosing to sit thingsout and spend another two yearstaking their Master’s.The abovementioned rheumatismof the world’s economic jointsdoes not seem to have spread tothe non-EU/EEA students’ financialbackbones. And for Europeans, CBSis potentially the orthopedic stockingthat helps ease the pain, whilestudents wait for better days.1c b s o b s e r v e rNext deadline: May 20thUnsolicited contributions: max. 1 A4 pageMail to: red.observer@cbs.dk1

co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s p a p e r m ay 2 0 0 9CBS OBSERVER 4Living in highly educational timesNational focus on low social science-education funding set to benefit CBS’ economyq u a l i t y f i c a t i o n sphoto: tao lytzen, manipulated by morten andersenBy Bjørn HyldkrogCBS is one of the two universitieswith the relatively greatest majorityof study programs receiving thelowest funding per student in thewhole Danish educational system.Even though this is the case, CBSmain source of income is education,and any special, ressource-demandingactivity - be this CBS’ ownefforts to develop and internationaliseitself or having to live up toexternal demands - makes itself felton the study programs’ economy.This state of affairs may changefor the better this autumn. Venstre,Denmark’s Liberal Party - the largestgovernment-coalition party - hasjoined major interest organisationsand university spokesmen from theopposition in being willing to raisethe funding per student for thehumanities and social sciences.CBS’ Dean and Vice Dean ofEducation, Jan Molin (picture left)and Sven Bislev (right) may soonhave more to work with in raisingCBS’ educational qualities.1CBSummary – page 15CBS’ housing issue – page 16CBS OBSERVER in EnglishMinor internationalisation – page 18International applicants – page 19BRUG DIN VIDEN TIL MERE- VÆLG KURSER I ENTREPRENEURSHIPHar du lyst til at få en ny vinkel på din faglighed?At bruge den i sammenhæng med din kreativitet og handlekraft?Så tag et valgfag i entrepreneurship.Med det i bagagen bli’r du endnu bedre rustet til at mødefremtidens udfordringer i en virksomhed eller som selvstændig.Tænk nytBrug din videnVælgentrepreneurshipVælg fx på CBS:• Instant Innovation Camp• Managing User Driven Innovation• Internship in International EntrepreneurshipFind kurser i entrepreneurship på alle Øresundsregionensuniversiteter og högskolor på www.oeacademy.org