Byplan - Dansk Byplanlaboratorium

Svar FraDanmarks naturfredningsforening”DN ønsker natur for de fine og skraldespandsnatur til de mange, det er dumt og foragteligt, og DNfatter ikke de gode intentioner bag de smukke danske motorveje.”Af Michael Leth JessNogenlunde sådan resumerer Dennis Lund DN’sholdning til opstilling af vindmøller, og argumentererderefter imod. Heldigvis er udgangspunktetforkert.I DN er vi voldsomt bekymrede over en vindmølleplanlægning,der hovedsageligt styres af princippet”4 gange møllens højde til nærmeste nabo”.Vi konstaterer, at denne tilgang i takt med møllerneshimmelflugt på den anden side af 200 meteri højden, relativt ureflekteret medfører en spredningaf vindmøllerne i landskabet til de områder,hvor ingen bor.Der er faktisk meget få områder i Danmark hvorder er 1500-2000 meter mellem husene. DN’slandzoneundersøgelse viste for et par år siden,at der bygges lystigt i de landskabskategoriersom regionplanerne havde til formål at beskytte.Groft sagt, er det skove og fredede områder, derfriholdes for bebyggelse – hvor lovgivningen erså firkantet, gammeldags og unuanceret, at denvirker. Skovene og de fredede områder indgår afhistoriske og naturmæssige årsager ofte i sammenhængemed nogle af de ”blødere” landskabskategorier– beskyttelsesområder, værdifuldelandskaber, kystområderne.Når vi ved fra Skov & Landskabs undersøgelser,at den oplevelse flest mennesker søger – både ihverdags- og i udflugtsnaturen – er ”stilhed”, ognår vi samtidig bekender os til Wilhjemud-valgetsanalyser og anbefalinger fra 2001: ”Mere og bedresammenhængende natur”, er det ikke sværtat forstå, hvorfor vi i DN søger efter konstruktivealternativer til den nuværende ”spredningsstrategi”for vindmøller.DN anerkender, at landbaserede vindmøller spilleren rolle, hvis vi vil frem mod en fossilfri energiforsyning.Derfor vil vi gerne indgå i en konstruktivdialog om, hvor fremtidens større møller kanplaceres. Med den teknologiske udvikling indenfor møller, kan der være grundlag for igen at undersøge,om afstandskrav mellem mølle og vejstadig er rimelig, eller om der her kan åbnes forplacering af møller, som vi kender det fra f.eks.Sverige. DN er i gang med at se nærmere på mulighedernefor at bygge flere landbaserede møllerved havne, i byer og industriområder samt langsstørre veje og baneanlæg – vel at mærke på stederhvor vindforholdene er tilfredsstillende.I forbindelse med lederskribentens forslag omvindmøller langs H.C. Andersens Boulevard forlyderdet faktisk, at Tivoli omkring 2009 legedemed tanken om at opstille en mølle i samarbejdemed Vestas, i stedet ejer haven nu en mølle vedAvedøreværket. Visuelt og støjmæssigt har visvært ved at se at Det Gyldne Tårn, Himmelskibeteller Vertigo er mere harmoniske elementeri bybilledet.Den del af det danske landskab, der er påvirket afbyer og tekniske anlæg er efter de foreliggendeundersøgelser mere end 10 doblet de seneste40 år. Vindmøller opstillet de forkerte steder eren trussel mod både økosystemer, hverdags- ogudflugtsoplevelser. ”Urban Sprawl” er et grænseløstfænomen. Alene i Europa forbruges hvert åren landskabsressource på størrelse med Berlin.Det ville være fantastisk, hvis vi i Danmark kunnevære foregangsland på dette område – på sammemåde som vi har været med ”smukke veje”.ForfatterMichael Leth Jess, Vicedirektør i DanmarksNaturfredningsforening, mlj@dn.dk5

P l a n s t a f e t t e nBalansering i Lomma hamnprojektetArtiklen beskriver hur balanseringsmetoden tillämpats i Lomma hamnprojektet norr om Malmö och västerom Lund. Projektet har vunnit Sveriges Arkitekters pris för fem år sedan som årets bästa planpris.Af Erik SkärbäckBalansering av naturresurserBalanseringsmetoden kallas ibland kompensationsmetoden.Det handlar om att i planeringenav samhällsbyggnadsprojekt at utforma konceptetoch/eller utföra särskilda åtgärder för att balanseraingrepp i natur och landskap. Balansering haranvänts i Tyskland ca 30 år och introduceras nu imånga länder.Etiken är enkel och tydlig: Det är den, som tar bortnaturfunktioner, dvs exploatören, som skall getillbaks, och det direkt i samband med projektet.Miljöåtgärderna skall således inte vara en ”uppstädning”som sker i efterhand, och som skattebetalarnaskall betala. Spelreglerna är tydliga,att exploatörer och byggherrar skall möta upp tillsamhällets krav på miljöhänsyn. Exploatering ochmarkanvändningsförändringar kan ske på sätt somförstör resurser för ekologiska och hälsomässigafunktioner och värden, men också på sätt som bibehålleroch utvecklar dem.Principen är att negativa förändringar i naturfunktionernai första hand skall undvikas, i andra handminimeras, i tredje hand utjämnas och i fjärde handersättas. Utjämning betyder, att man försöker reparera/återanläggaborttagna biotoper med sammafunktion i nära sammanhang inom området. Ersättninginnebär, att man etablerar andra lika värdefullafunktioner på annan lämplig plats inom området elleri närheten utanför planområdet. Att göra åtgärderutanför planområdet blir lite mer kompliceratatt administrera, om man måste teckna avtal medandra parter utanför området. Om man förläggersådana ersättningsåtgärder på kommunens mark,t ex för ny parkbyggnad, så blir detta dock lättare.Balansering handlar inte bara om att bibehållamarkens, vattnets och vegetationens ekologiskafunktioner, utan även att bibehålla hälsomässigafunktioner kopplat till natur- och landskap. Därförbehöver säkras en lämplig nivå även för resursernaluft och landskapsbild, dvs. gott mikroklimat, fuktsättningav luften, förebyggande av torr dammiginnerstadsluft, emissionsabsorberande vegetation,samt grönska för våra upplevelser, dofter, vindenssus i lövverket, insekter och småfåglar.Förväntade biotopvärdenefter exploatering:Park 0,4Biotopfaktor:Tomt 225 – 700 m 2 0,13-0,4Öppet vatten 0,8Naturmark 0,5-0,9Marksten med fog 0,2Större ny planterade träd 20-25 12Mindre nyplanterad träd 16-18 4Gata, asfalt 0,01I den första etappen av Lomma hamnprojektet,mellan Hamnallén och Höje å, gjordes också enbalanseringsutredning. även den visade på ettvisst underskott, 8.700 Bv1. Detta underskottantogs då kunna balanseras inom etapp 2. Meddessa tidigare intecknade åtgärder uppstod såledesen samlad underbalans för etappen 2 motsvarande12.399+8.700=21.099 Bv1.6

MetodenEn balanseringsutredning görs i etapper. Förstinventeras områdets befintliga biotoper innanplaneringen påbörjades. Varje biotop får ett biotopvärdemellan 0,1 och 0,9. Hög faktor får t exädellövskog, vatten och strand, lägst faktor harasfalt. Klassificeringsmallen bör anpassas förvarje projekt efter lokala förutsättningar, preferenseretc.Senare har denna klassificeringsmall också tilllämpatsi ett samarbetsprojekt mellan stadsbyggnadskontoreni Helsingborg – Lund – Malmömed rubriken ”Balanseringsprincipen, tillämpad ifysisk samhällsplanering” 1För utgångsläget beräknas sedan planområdetssamlade biotopvärde genom varje biotops areamultipliceras med sin biotopfaktor, varpå alladelytornas produkt summeras. I detta fallet blevsumman av alla biotopvärdena (Bv1) 297.222.Kartan visar yttäckande en inventering av allabiotopområdena. Ovanpå denna har lagts in bebyggelseområden(heldragen linje) för ett förstaplanutkast för etappen 2 i Lomma hamnprojektet.Planutkastets biotopvärde klassificeras på motsvarandesätt. Det gav summa Bv1 = 284.823,således en liten försämring (12.399 Bv1).För planutkastet behövdes mer klasser för anlagdaytor än i inventeringen av utgångsläget. ILomma hamnprojektet har klassificerats enligtnedan:Det finns framför allt två skäl att kalkylera biotopvärdenamed siffror. Det första är att sifferberäkningenär ett konkret underlag i förhandlingarmed markägaren/exploatören om att inte exploateraför hårt, och att åstadkomma nya grönakvaliteter. Det andra är att den västerländska lagstiftningen(i Sverige PBL) skyddar markägarens7

intressen så till vida att myndigheterna inte fårställa oskäligt höga krav, och Balanseringsberäkningen,om den resulterar i ”balans” bevisar attkraven inte är oskäliga.Biotopbalanseringen har sin begränsning i attden fokuserar på naturvetenskapliga biologisk/ekologisk aspekter, och primärt ej på sociala.Dess behandling i siffror kan också uppfattas avvissa som alltför rationell, och lockar inte alla tillmedengagemang i planeringsprocessen.RekreationsfunktionerFör rekreationsfunktionerna har i Lomma hamnprojektetanvänts en annan modell där man analyseraroch värderar med utgångspunkt från delarav den grundforskning i miljöperception som kommerfrån SLU Alnarp ( red. Sveriges Landbrugsuniversitetsom uddanner landskabsarkitekter hort-Figur: I den första etappen av Lomma hamnprojektet,mellan Hamnallén och Höje å, gjordesockså en balanseringsutredning.nomer og landinspektører). Den forskningen hardefinierat att det finns åtta karaktärer i utemiljönsom motsvarar grundläggande behov hos människan.Dessa karaktärer är rofylldhet (1), vildhet (2),artrikedom (3), rymd (4), allmänning (5), lustgård(6), centrum/fest (7) och kulturhistoria (8) (Grahn,Berggren-Bärring & Stigsdotter 2005). Vissa avkaraktärerna framhåller naturvärden, vissa socialavärden och vissa mer kulturella värden.Även för denna analys gjordes i Lomma hamnprojektet”före- och efter”- kartor som visar attrekreationsvärdena väsentligt förbättras genomexploateringen – se nedanstående bildpar.Sammanfattningsvis är fördelen med balanseringsutredningarnabåde vad avser naturresurseroch rekreationsresurser, att man får ett rationelltkonkret underlag att förhandla kring för alla parter.Kommunen kan definiera sina krav, arkitektenfår konkreta önskemål om kvaliteter att foga sammantill en helhet, och exploatören får tidigt ettbättre underlag för sin planering och kalkylering.1http://www.helsingborg.se/upload/Luft%20vatten%20och%20miljo/Stadens%20miljoarbete/lathund_Balansering2.pdfLitteratur:Skärbäck E. maj 1997, Balanserad samhällsbyggnad,Stad och Land Nr. 147:1997, MO-VIUM, Alnarp.Grahn, P. Stigsdotter, U. & Berggren-Bärring,A-M. 2005. A planning tool for designing sustainableand healthy cities. The importanceof experienced characteristics in urban greenopen spaces for people’s health and wellbeing.In Conference proceedings “Qualityand Significance of Green Urban Areas”, April14-15, 2005, Van Hall Larenstein University ofProfessional Education, Velp, The NetherlandsSkärbäck E. 2007. Planning for healthfullandscape values. In Mander Ü., WiggeringH., and K. Helming (Eds.) Multifunctional LandUse - Meeting Future Demands for LandscapeGoods and Services. Springer-Verlag Berlin-Heidelberg, pp 305-326Redaktionen sender i næste nummerByplanstafetten videre til:Nina Larsen Saarnak, som er plankoordinatori Danmarks NaturfredninsforeningOm synspunkter i det åbne landsplanlægning.8

Byer uden grænserHvad er en by? Hvordan ser nutidens byer ud? Hvordan er de at leve i, og hvad skal vi leve af i byerne?Hvad driver byernes udvikling, og hvordan kan planlæggere og politikere arbejde for at skabe byer,der bedst muligt opfylder samfundets krav til livskvalitet, økonomisk vækst og miljømæssigrobusthed?Af Gertrud JørgensenDet er vidtrækkende spørgsmål, men det var istore træk dem, vi i Center for Strategisk Byforskningi 2004 satte os for at give svar på. Vi har ikkegivet alle svar, men vi har givet nogle brudstykkeraf svar, og det er nok, hvad man kan forlange afforskning: Brudstykker til lidt mere indsigt og omverdensforståelse.Udgangspunktet for centrets forskning var udfordringenaf de ”traditionelle” bybilleder – myterom byen – i en verden præget af globaliseringog udvikling af regionale og mere eller mindrea-centriske bylandskaber som fx det østjyske bybånd.Den ’traditionelle’ eller klassiske forståelse af byer både en forståelse af, hvad urbanitet er, mensamtidig også en forståelse af hvad ’den godeby’ er. Nøgleord kunne være respekt for historienog traditionelle byformer, tæthed, blandede byfunktioner,offentlige byrum i menneskelig skalasom kulturelt, kommercielt, og politisk mødested,centralitet, og klare grænser mellem by og land.’Land’ opfattes som produktionslandbrug og natur,der skal beskyttes mod byudvikling.Denne byforståelse er indlejret i flere forskelligeteoretiske lejre på forskellig måde. Nytraditionalisterfra Sitte (1898) til Krier (1984) er klarefortalere for at bevare og fremme den klassiskeby ud fra et filosofisk/arkitektonisk synspunkt.’Hverdagslivsteoretikere’ og urbane designerefra Jacobs (1961) til Gehl (2010) lægger særligtvægt på de offentlige rum og den menneskeligeskala i byen, mens miljøspørgsmål op gennem90’erne styrkede bypolitik (Jørgensen & Ærø2008) og særligt pegede på betydningen af tætby som en energieffektiv bymodel (fx Næss 2001,Rogers 1999). Den klassiske byopfattelse er indlejreti EU’s bypolitikker, og den danske planlov,ikke mindst i by- og landzonebestemmelserne,bestemmelser om detailhandel og planlægningfor hovedstadsregionen.Det er der for så vidt ikke noget nyt i, og den klassiskeby som sådan er da også både virkelighedog myte på en og samme gang. Den klassiske byfindes, den bevares, den fornyes og genopføres,fx i de store havneprojekter i Aarhus og København.Men den kan også blive en begrænsendekarikatur, hvis vi ikke interesserer os for den ydreby: De regionale bylandskaber hvor grænsen mellemby og land bliver diffus, og tilgængelighed erlige så vigtig som tæthed (Clemmensen 2008).Regionale bylandskaber hvor by og land nok eradskilt i detaljen, men som i et større perspektiver ”en stor kage” er udbredt over store dele afEuropa og medvirker til en stor stigning i arealetbrugt til byformål (EEA 2006). Det er spredt by,som kan være velplanlagt på detailniveau, menofte ikke på makroniveau, fordi den næsten altidrækker ud over kommunale – og ofte også regionale– planmyndigheders jurisdiktion.Pointen er, at selv om den klassiske by eksisterer,bor og arbejder de fleste mennesker ikke urbanti klassisk forstand. Den ydre by har ikke mangeklassiske bymæssige kvaliteter: Den kan værerodet; uniform og kontekstuafhængig som shoppingmallsog fastfoodkæder; indeholder spredtbosætning i landskabet og landbrugsland derurbaniseres; er formet af infrastruktur; giver bylandskabermed stort arealforbrug, men også nyetæthedspunkter; kan være monofunktionel ogkonform som ’parcelhusørkener’ eller multifunktionelog heterogen som bynære landskaber medmange konfliktende semi-urbane funktioner.Mange forskere og arkitekter har prøvet at ”fåhas på” denne by, at forstå og beskrive den. Dengår under begreber som Metapolis (Ascher 1995),9

Zwischenstadt / Fragmented Urban Landscapes(Sieverts) eller Functional Urban Region (ESPON2005). Desuden har arkitekten Rem Koolhaas bidragetmed begrebet Generic City, der betonerden historiske bys unødvendighed og den modernebys uomgængelighed (Koolhaas & Mau 1991).Vi valgte at kalde fænomenet for ’den grænseløseby’. Men uanset hvad vi kalder dem, og uansethvilke teoretiske vinkler de enkelte begreber dækker,stiller det os overfor udfordringen om, hvad viskal stille op med disse ’uregerlige byer’ (Nielsen2008).Thomas Sieverts har været en vigtig inspirator icentrets arbejde. Han arbejder ud fra en arkitektfagligbaggrund, og sådan skal hans arbejde ogopgør med idealet om den klassiske by også forstås.Hans pointe er, at Zwischenstadt – med dekarakteristika der er beskrevet ovenfor – er en realitet,men at den fortsat ikke anerkendes som by,fordi vi – arkitekter og planlæggere – til stadighedarbejder med den klassiske by som ideal. Hermedbliver store dele af den moderne by stemplet som”forkert” og af dårlig kvalitet. Den ejer ikke historie,orden, harmoni, blandede funktioner og godeoffentlige byrum, og opfylder dermed ikke idealetom den gode by. Sieverts stiller sig kritisk overfordenne tilgang og pointerer, at den grænseløse bymå anerkendes som ’by’ og forstås og forvaltes påegne præmisser, hvis kvalitet, identitet og økologiskholdbarhed skal sikres.Det var præcis det – at søge at forstå den grænseløseby på dens egne præmisser – uden at fordømmeden og uden at glorificere den – der var måletfor Center for Strategisk Byforskning. Vi spurgte,hvordan den grænseløse by konkret manifesterersig i Danmark. Hvordan ser den ud med hensyntil arkitektur, bosætning og hverdagsliv, miljø ogareal, og erhverv? Hvad er drivere i udviklingen?Og hvilke styringsmuligheder og strategier kanvære virksomme på lokalt, regionalt og nationaltniveau? I en lang række forskningsprojekter harvi dels taget de regionale, kvantitative briller på,og set på statistisk og spatial udvikling, OG tagetlokale, kvalitative briller på med nedslag i lokalvirkelighed.De følgende artikler præsenterer nogle få af deresultater, der er kommet ud af centrets virke,med fokus på bosætning, forholdet mellem by oglandskab, erhvervsudvikling samt styringsmuligheder.10

Center for Strategisk Byforskning – FaktaCenter for Strategisk Byforskning har eksisteretsom et tværgående forskningsprogram fra2004 til 2011. Det består af forskergrupper fraArkitektskolen i Aarhus (Institut for By og Landskab)og Københavns Universitet ( Institut forGeografi og Geologi samt Skov & Landskab), ogdækker fagdiscipliner som arkitektur, geografi,by- og landskabsplanlægning, styring og management.Realdania har støttet med 25 mio.kroner, og centerpartnerne har bidraget med etlignende beløb.Ca. 40 forskere har arbejdet på kryds og tværspå omtrent lige så mange projekter. Der erstartet 17 ph.d. studerende indenfor centretsrammer, hvoraf otte er færdige. De 5 af dem eransat udenfor universitetsverdenen: tegnestue,boligsocial organisation, videns- og formidlingsvirksomhed.ReferencerAscher, Francois (1995): Metapolis. L’avenir desvilles. Editions Odile Jacob.Clemmensen, T. J. (2008): Vejnettet og deturban-rurale landskab. In: Nordic Journal of ArchitecturalResearch 20 (2), 20-28EEA (2006): Urban sprawl in Europe – the ignoredchallenge. EEA report No 10 2006. EuropeanCommission, Joint Research center and EuropeanEnvironment Agency.ESPON (2005): ESPON 111 final report. Potentialsfor polycentric development in Europe.Espon.eu.Gehl, Jan (2010): Byer for mennesker. BogværketJacobs, Jane (1961): The Death and Life of GreatAmerican Cities. New York, Modern Library.Jørgensen G. & Ærø, T. (2008): Urban policy inthe Nordic Countries. European Planning Studies,vol 15, No 1.Koolhaas, R. & B. Mau (1991) : S, M, L, XL. NewYork: Monacelli PressKrier, L. (1984): Houses, Palaces, Cities. ArchitecturalEditions Ldt, vol 54.Nielsen, Tom (2008): Gode intentioner og uregerligebyer. Arkitektskolens Forlag.Næss, Petter (2001): Urban Planning and SustainableDevelopment. EUROPEAN PLANNINGSTUDIES Volume: 9 Issue: 4 Pages: 503-524Rogers, Richard (1999): Towards an Urban Renaissance:Mission Statement. Urban TaskForce, Deparment of the Environment, Transportand the Regions.Sieverts, Thomas (2000): Zwischenstadt: ZwischenOrt und Welt, Raum und Zeit, Stadt undLand. Bauverlag Gutersloh, Berlin.Sitte, C. (1898) Artistic Limitations of ModernCity Planning. Udgivet første gang 1898. Se fxI : Camillo Sitte: The Birth of Modern City Planning:With a Translation of the 1889 AustrianEdition of His City Planning According to ArtisticPrinciples (Dover Books on Architecture) by ChristianeCrasemann Collins, George R Collins andCamillo Sitte (Paperback- 1 Jan 2009)11

Hvem kan udkantskommuner tiltrække?I de sidste 10 år er der sket en markant stigning i udflytningen fra Hovedstaden til landområder.Mange kommuner ønsker del i denne gruppe. Specielt er det børnefamilier, der appelleres til ireklamer. Denne artikel stiller skarpt på en anden gruppe, - de midaldrende, som flytter længere ud oggerne starter virksomhed. Artiklen giver ideer til, hvordan kommunerne kan fremme denne udvikling.Af Lise Herslund og Christian FertnerDe store byer oplever vækst i befolkning og videnserhverv.Samtidig med at væksten koncentrerersig i storbyerne, vokser disse ud over deres traditionellegrænser. Byudviklingen i de ’grænseløsebyer’ kendetegnes ved provinsbyer og landområdersforvandling til bostedsområder for tilflytterefra byen. Denne artikel ser på tilflytning, som enudviklingsmulighed for landdistrikter i den grænseløseby ved at kombinere resultaterne fra toCSB-projekter (Center for Strategisk Byforskning).Et PhD-studie viser statistisk, at gruppen af tilflyttereover 45 år er interessant. De flytter længereud end børnefamilierne (Aner, 2009) og gernetil naturskønne områder og kan herved være etpotentiale for mere perifere kommuner. Et andetstudie har stillet skarpt på tilflyttere fra storbyen,der har startet egen virksomhed på landet, ogdet viser sig netop at være de midaldrende, derstarter som selvstændige for at kombinere livetpå landet med en fortsat karriere. Artiklen hersammendrager hovedpointerne fra disse studier.form for counter-urbanisering og betegner udflytningmotiveret af livsstilshensyn. Udflytterne ertiltrukket af livet på landet, landskabets skønhedog den rurale karakter og vil gerne væk fra livet ibyen. Typisk prøver folk at føre et mere uafhængigtliv og forbedre deres livskvalitet. Indenfordenne gruppe er det ældre segment en markantgruppe. Specielt er fokus på pensionisterne, derflytter ud til naturskønne områder; på engelsk”aminity driven retirement migration”(Mitchell2004). Dette studie udvider det ældre segment tilogså at indeholde den arbejdsaktive gruppe fra45-60 år. Hvordan er deres flyttemønster, og hvadtiltrækkes de af?Tilflyttere starter erhverv på landetEuropæiske undersøgelser viser, at tilflyttere ihøjere grad end lokale starter små virksomheder(Bosworth, 2010). Til forskel fra en typisk urban vidensvirksomhed,er den traditionelle ”rurale virksomhed”et produkt af lavere uddannelse, mindremarkeder og en lavere frekvens af rådgivning ognetværker på landet. Men med den grænseløseby og tilflyttere med nye kompetencer på landet,må denne relation være mindre deterministisk. INord-Øst England udgør små virksomheder i merebyrelaterede erhverv startet af tilflyttere fra storbyenden største enkeltsektor i økonomien i landområderne(fx. Stockdale & Findley, 2004). FindesAnti-urbaniseringI de fleste europæiske lande er udflytning af folkfra store byer en markant proces, der ofte refererestil som ’counter-urbanisering’ i den engelsksprogedelitteratur. Anti-urbanisering er en særlig12

de i Danmark, hvem er de og findes de i gruppenaf anti-urbanizers?’MetodeVores case-region er Københavns store opland ogdækker Sjælland, Lolland og Falster. Resultaternebaserer sig på både kvantitative og kvalitativedata. Den kvantitative analyse består af data omflytninger mellem kommunerne (N=97) fra DanmarksStatistik fra årene 1986 – 2006. Data eropdelt i aldersgrupper. Vi fokuserer på flytningeraf folk i aldersgrupperne 45-59 år og 60-74 år,som potentielt er mere uafhængige af byen, ogsammenligner med børnefamilierne. Den kvalitativedel består af interviews med 30 tilflyttere, derhar startet som selvstændige, efter de er flyttetpå landet. Respondenterne er udvalgt fra et netværkaf enmandsvirksomheder, oprindeligt starteti det tidligere Storstrøms Amt.Tilflytning af ældreDen kvantitative analyse viser, at der i de sidste20 år flyttede omkring 160.000 personer mellemkommunerne på Sjælland, Lolland og Falsterhvert år. Andelen af personer mellem 45 og 74år har været nogenlunde konstant på 13 %, eller20.000 flytninger (se figur 1). Blandt de 60-74 årigekan man se en stærk stigning mellem 2000 og2005, sandsynligvis begrundet i eftervirkninger afplanlovens § 41 om sommerhusbeboelse fra 1991og de høje huspriser i hovedstadsområdet.Finanskrisen har betydet en lille tilbagegang iFigur 1: Flytninger mellem kommunerne på Sjælland, Lolland og Falster 1986-2010. Omkring 10 % af alle flytninger udgøresaf gruppen mellem 45 og 59 år, 4 % mellem 60 og 74 år. Det svarer tilsammen til cirka 20.000 flytninger mellem kommunerneper år.flytninger i årene 2007/2008, men siden er densteget igen.Kystområder særlig attraktivePå kortene i figur 2 kan man se, at flyttemønstretfor grupperne 45-59 og 60-74 år ligner hinandenmeget, også over tid. Ældre tilflyttere er tiltrukketaf kommuner langs kysten med et attraktivtlandskab. Områder tæt på København eller i detcentrale Sjælland er mindre attraktive for dennegruppe, men tiltrækker børnefamilier. Data fra desidste par år kan ikke helt sammenlignes med tidligeretal, da kommunegrænserne har skiftet vedstrukturreformen. Alligevel ses samme tendens,nemlig at kommuner længere væk fra Københavnlangs kysten er mere attraktive. Denne tendenser endnu klarere i forhold til alle flytninger samletset, hvor der er sket en tilbagevenden til byen i desidste år efter et årti med stærk udflytning. Detteflyttemønster passer godt med ideen om antiurbanisering,hvor tilflyttere er mere tiltrukket afden landskabelige skønhed end af faktorer somarbejdsmarked og infrastruktur, som tiltrækkerbørnefamilierne. Figur 3 viser, at jo længere mankommer fra København, jo flere midaldrende ogældre tilflyttere findes.andel af alle flytninger12%10%8%6%4%2%Flytninger mellem kommunerne på Sjælland,Lolland og Falster 1986 - 201045 - 59 årige60 - 74 årigeLivsstil og vidensarbejdeInterviewene med tilflytterne viser, at livsstil, attraktivnatur og landskaber er motiver for at flyttepå landet, men også for at starte virksomhed. Respondenterneflyttede fra Hovedstadsområdet forat få en attraktiv bolig, være nær naturen og få etmindre stresset liv. Det var ikke intentionen ogsåat starte virksomhed, men efter nogle år medpendling til hovedstaden eller arbejdsløshed på13

det lokale arbejdsmarked startede respondenternevirksomhed. At starte enmandsvirksomhed varen strategi eller eneste mulighed, hvormed et bostedpå landet kunne kombineres med ønsket omet ændret hverdagsliv og en fortsat karriere. Detvar så oftest kvinder, der startede som selvstændig,mens deres partnere blev ved med at pendletil jobs. En kvinde, der startede selvstændigt reklamebureauved sin bopæl på landet fortæller:”Jeg ville væk fra stress og jag og ved at startemin egen lille virksomhed ved min nye skønne bolig,kunne jeg komme til det og samtidig gå turmed hunden, når jeg vil. Nu er jeg min egen, oghvis jeg ansætter, sidder jeg i musehjulet igen.”Stedsløse virksomhederI opstartsfasen var der tale om to grupper afvirksomheder (se tabel 1). Den største gruppe bestodaf de midaldrende, der efter nogle år medpendling startede erhvervsservices som reklameog virksomhedsrådgivning med udgangspunkt inetværker af kunder og kontakter fra tidligere jobog freelanceaktivitet i København. Virksomhedener startet i direkte forbindelse med et arbejdsliv ibyen. Udgangspunktet for denne virksomhed er,at den kan være hvor som helst, og kundekontaktog sparring kan foregå virtuelt. Det er den ’stedsløse’virksomhed.Lokale virksomhederDen anden og mindre gruppe virksomheder, bestodovervejende af private serviceydelser somterapi, undervisning og handel med børnetøj/have accessories etc., og var henvendt til dennærmeste provinsby og var således mere ’lokalt’funderet (se tabel 1). Denne type virksomhederTabel 1: Karakteristika for by- og lokalt orienterede virksomheder. Nogle starter virksomheder, som ligeså godt kunne værei byen, hvor andre er mere orienterede mod lokalområdet. De midaldrende, der starter byerhverv, er i overtal, 2/3 af deadspurgte.Stedsløse byvirksomhederLokale virksomhederHvem Midaldrende BørnefamilienProdukt Reklamebureau, Web media Design/Tekstforfatter, Terapi, Undervisning, WebsalgMarketing, Events, Management rådgivning,Biotech, Rådgivende ingeniørMarked Hovedstaden Nærmeste provinsbyNetværk MangeUformelleHovedstadenFåFormel rådgivningLokal/regionaltOpstart Optrapning af freelance/pendling Ofte kombineret med understøttelse/barselMotiv Presset af livsstilsønsker Presset af hverdagslivetvar startet af kvinderne, der havde været nogle årpå det lokale arbejdsmarked og derfor ikke merehavde så mange netværker tilbage i byen, de kunnestøtte sig op af, men måtte fokusere på deresnuværende lokalområde. I opstarten har de oftestogså været afhængige af dagpenge eller barselsorlovog kun haft den lokale virsksomhedsrådgivningi deres kommune for rådgivning.Den regionale virksomhedFra at være ’stedsløse’ virksomheder, der godt nokfysisk var registreret ved bostedet på landet, menvirkede i byen, er de overlevende virksomheder efternogle år blevet ’regionale’. Den største gruppeer nu virksomheder, der har kunder både i Københavnog regionalt. Vidensvirksomhed med kunderudelukkende i Hovedstaden har krævet mereansigt-til-ansigt kontakt for at holde sig à jour,end de fleste havde troet. Dette har været sværtat kombinere med, at de flyttede længere væk fraKøbenhavn og ønsket om en mere fri og fleksibelhverdag til at nyde naturen. Respondenterne harderfor fundet måder at mindske behovet for pendlingog daglig kontakt med kunder og samarbejdspartnerelangt fra bopælen. Omvendt har de merelokalt funderede virksomheder måttet erkende, atdet lokale marked ikke har været stort nok til deresservice, og de har måttet finde kunder og sparringspartnereover et større område.Netværk og støtteTilflyttervirksomheder i nye sektorer kan overlevepå landet, fordi de virker over et større område.De virksomheder, der har kunnet kombinere detat have få og veletablerede kunder i Hovedstadenmed en bredere vifte af serviceydelser tilpasset et14

egionalt marked, trives med virksomhed ved bostedpå landet. I denne tilpasning har netværkerog ny viden været altafgørende. De selverhvervendetilflyttere savner netværk og løse partnerskaberpå regionalt niveau. Flere fortæller, at dehar følt sig som isolerede øer ude på landet, dade rådgivningsorganer, der findes kommunalt,ikke har taget dem seriøst. De har mest øje forvirksomheder indenfor mere traditionel produktioneller virksomheder, der genererer nye arbejdspladser.Det gør enmandsvirksomheder ikke, dade nemlig ønsker at være frie og fleksible. Vækstog profit er ikke de eneste eller vigtigste bevæggrunde.Livstilsparametre er afgørende. Derforhar de selv taget initiativ til dannelsen af forskelligesammenslutninger. Fx er reklamefolkenemeget afhængige af ansigt-til-ansigt kontakt oghar dannet et regionalt netværk indenfor sektoren.Der er også dannet et ’mikronetværk’, hvorselverhvervende blogger og mødes til temadageom alt fra regnskaber og skat til at holde foredrag,bruge webmediet osv. Sådanne netværk er ogsåhelt essentielle for, at de mere lokale virksomhederkan få ny viden og herved mulighed for atopdyrke markeder i Hovedstadsområdet.Figur 2: Tilflytning efter aldersgrupper. Figuren viser flyttemønstre for 15 til 74 årige for 1996-2006.Gråtoner på kortene viser forskellen til regional gennemsnit.Mørk betyder at der var en større netto-tilflytning i denne kommune i forhold til regionen.Til at sammenligne forskellige kommuner er tallene set relativt til indbyggertallet. Personer mellem 45 og 74 år flytter især tilkommuner langs kysten og delvis langt væk fra København15

Midaldrende – en interessant gruppeDe midaldrende kvinder har haft nemmere ved attilpasse sig til livet som selvstændig på landet.De er fleksible og har kunnet kombinere kontakteri byen med et regionalt marked og herved fåetmere tid ved hjemmet på landet samtidig med,de fortsat har en karriere indenfor videnserhverv.De nyder livet på landet. De deltager ikke lokalti sociale aktiviteter, men værdsætter frihed, fredog ro. Modsat har børnefamilierne det svært medlivet på landet. At have en regional virksomhedkræver mere tid væk fra hjemmet end en lokaltfunderet virksomhed gjorde i udgangspunktet.Samtidig er de mere afhængige af lokalområdet,som i mange tilfælde har været præget af skolelukningerog et svindende lokalsamfund. De skalkøre langt for at få børnene i skole, til fritidsaktiviteterog venner. Derfor har de fleste planer omat flytte til den nærmeste provinsby.Anti-urbanisering som udviklingsmulighed?Udflytningerne fra København til områder længerevæk er en realitet. Det er specielt gruppenover 45 år, der flytter længere væk fra storbyenstærkt tiltrukket af natur og landskabelige værdier.Men er denne gruppe et potentiale for de mereperifere kommuner? Denne gruppe og specieltkvinderne ser muligheder i at starte som selvstændige.Herved kan de kombinere et liv på landetmed en fortsat karriere indenfor deres felt som reklame,virksomhedsrådgivning osv. De er fleksibleog går langt for at tilpasse deres virksomhed tilde nye forhold, samtidig med at de holder fast ideres kompetenceområde. De selverhvervende tilflytteretilfører landområderne adgang til ny videnog ’organisatorisk energi’ i form af nye netværker,der sammenbinder lokale virksomheder med videnudefra. Disse enmandsvirksomheder er afhængigeaf netværksdannelse på regionalt niveau. Dette erså noget, de selv må etablere, da rådgivningen lokaltikke har set deres potentiale. Alfa og omega,for at disse virksomheder kan fastholdes og udvikles,er netværk og sparring med ligesindede, mensamtidig også et attraktivt bosted. For børnefamilierneer et attraktivt bosted også et velfungerendelokalsamfund. Hvorimod et attraktivt bosted for demidaldrende er et sted med fred og ro og skøn natur.Man kan derfor sige, at de midaldrende ikke erså krævende, samtidig med at de er fleksible oggår langt for at tilpasse virksomheden.LitteraturAner, L.G. 2009, ”Udflytninger fra København.Børnefamiliers udflytninger og bostedsvalg iet hverdagslivsperspektiv”. Ph.d.-afhandling,Det Naturvidenskabelige Fakultet, KøbenhavnsUniversitetBosworth, G. 2010, “Commercial counterurbanisation:an emerging force in ruraleconomic development”. Environment andPlanning 42 pp 966- 981.Mitchell, C. J. A. 2004, “Making sense ofcounterurbanization”, Journal of Rural Studies,vol. 20, no. 1, pp. 15-34.Stockdale A and A. Findlay 2004, ”Rural in-migration:a catalyst for economic regeneration”.Paper presented at Global Change and HumanMobility—ICG-UK Glasgow, August.ForfattereLise Herslund er forsker ved Center for Skov &Landskab, Københavns UniversitetChristian Fertner er PhD-studerende ved Centerfor Skov & Landskab, Københavns Universitet16

OTTE PRINCIPPER FOR KVALIFICERING AFURBANE LANDSKABERDenne artikel præsenterer et forsøg på at udvikle alternativer til de dominerende planlægnings- ogdesignprincipper brugt i konstruktionen og rekonstruktionen af samtidens urbane landskaber. Dengrundlæggende tese er, at de moderniseringskræfter, som driver den aktuelle udvikling, vil kunneresultere i en bredere og mere interessant palet af steder og rum, hvis supplerende planlægnings- ogdesignprincipper blev udviklet og anvendt.Af Thomas Juel Clemmensen, Morten Daugaard og Tom NielsenUrbane landskaber: Hvad kan vi gøre - oghvorfor bør vi gøre det?Den igangværende moderniseringsproces skaberen fortløbende urbanisering, der til trods for deomfattende planlægnings- og designprincipperder tages i anvendelse for at kontrollere og organiseredenne urbanisering, ofte resulterer imiljøer, der ikke synes at være resultatet af nogensintentioner eller drøm om en by. Et næstenuendeligt antal både store og mindre områder isamtidens urbane landskaber, virker som om deer overladt til en tilfældig udvikling, ikke fordi deer uplanlagte eller ukontrollerede, men fordi denmåde hvorpå enkeltdelene er planlagt og kontrolleretøjensynligt ikke kvalificerer disse områder itilstrækkelig grad hverken æstetisk eller i relationtil det levede liv. De velkendte byplanprincipperog traditionelle redskaber til at implementeredem - masterplaner, lokalplaner, trafikplaner, grønstruktur m.v. - blev udviklet i et forsøg på at kontrollereefterkrigstidens massive byudvikling, derfulgte i kølvandet på den anden industrialiseringsbølgeog den voksende migration fra land tilby. Denne fase er imidlertid stort set et overståetkapitel, og der er nu et behov for at få tilpassetog justeret principperne i forhold til virkelighedeni de grænseløse byer.Tilpasningen har i en vis udstrækning alleredefundet sted gennem de sidste tre årtier - den forretningsorienteredetilgang til byen som et investeringsobjekti den globale økonomi kan ses somet område. I relation hertil betragtes den traditionellelangsigtede byplanlægning ofte som en tombureaukratisk gestus, hvis primære formål er atbeskytte ’naturen’ og det agrare produktionslandskabmod utilsigtet byggeri. En anden form fortilpasning ses i den omfattende demokratiseringaf planlægnings- og designprocesserne, hvor nyeteorier og metoder til inddragelse og bemyndigelseaf borgere er blevet udviklet og delvis tageti anvendelse.Ingen af disse former for tilpasning har imidlertidforholdt sig særligt meget eller særskilt til deæstetiske og sanselige kvaliteter ved de urbanelandskaber, som disse har udviklet sig gennemde seneste årtiers forandringsprocesser. Der harværet forskellige projekter og ’skoler’ indenforbyplanlægning og arkitektur, som har budt ind,men de har haft en ganske begrænset effekt påhovedparten af de principper, der har været anvendti udviklingen af og kontrollen med disselandskaber.Kvalificering: Om at dømme på en ikke-fordømmendemådeNår det handler om at kvalificere noget, vil dernødvendigvis altid være værdier og domme påspil. Noget evalueres og findes bedre eller dårligereend noget andet. Her bevæger vi os ind iet for arkitekter og byplanlæggere velkendt felt,som altid har vist sig yderst vanskeligt at navigerei. De der arbejder ud fra et forudindtaget sæt afæstetiske evalueringskategorier ender ofte meden umulig og uproduktiv enten-eller konklusion.Noget findes bedre end noget andet ud fra uklarepræmisser, fordi forholdene er komplicerede og17

utilstrækkeligt afdækkede. I disse tilfælde er denmest oplagte måde at nå en konklusion på, atdømme noget for godt eller all right og resten fordårligt. Disse clean-cut æstetiske domme er ofteblandet sammen med mere eller mindre etiskedomme. Udvalgte dele af de urbane landskaberbetragtes aldrig som æstetisk all right, hvis detvurderes, at dets beboeres eller brugeres levevis,retfærdigt eller ej, afviger meget fra bedømmerensegen levevis.Da Venturi og Scott Brown med deres banebrydendestudier af Las Vegas og Levittown fra slutningenaf 1960erne banede vejen for ideen om atbetragte samtidens fysiske frembringelser på enikke-fordømmende måde, brugte de begrebet almostall right. Eksempelvis blev den bilbaseredeversion af den amerikanske main street beskrevetsom almost all right. Hermed bevægede desig udover enten/eller-distinktionen uden dog atopgive den æstetiske bedømmelse (Venturi, ScottBrown, Izenour 1972).Disse studier har tjent som inspiration for generationeraf arkitekter efter dem og har i mangetilfælde leveret ammunition til en bekvem reaktionmod kollegaer og andre, som præsenterer enlidt for skarptskåret og overfladisk afvisning af dedele af hverdagslandskabet, som samfundets kulturelleog monetære elite og deres ligesindede ertilbøjelige til at ringeagte.Det har dog vist sig endnu mere problematisk atbestemme, hvad der er not all right set fra et almostall right perspektiv. En ting er at forstå ogbeskrive omgivelserne på en ikke-fordømmendemåde; mere vanskeligt er faktisk at begynde atbedømme omgivelserne ud fra denne position, tiltrods for, at det udgør grundlaget for hovedpartenaf det arbejde, som arkitekter normalt gør i forbindelsemed deres projekter.Da det er vanskeligt at argumentere for hvilkespecifikke kvaliteter, der gør et område almost allright, og præcisere hvorfor det kun er almost allright og ikke completely all right, så har tankegangenofte også resulteret i en mere eller mindreukritisk og euforisk attitude i forhold til alt nyt,moderne, generisk og endda ukontrolleret af arkitekter.Dette er en interessant position, somuden tvivl har bidraget til opdagelsen af uforudsetekvaliteter og arkitektoniske potentialer ide urbane landskaber, men den kan aldrig væretilstrækkelig, når målet er en mere omfattendeog ikke-fordømmende almost all right-tilgang tilkvalificeringen af de urbane landskaber.Fem centrale målsætningerTil enhver bedømmelse hører altid en eller fleremålsætninger, der bevidst eller ubevidst er bestemmendefor bedømmelsens udfald. I et forsøgpå at bevidstgøre denne proces og gøre dentransparent, så andre kan tage stilling og så atsige bedømme bedømmelsen, er der i projektet18

epræsenterer en form for løsning eller i hvertfald et mere udnyttet potentiale i relation til sammeproblemstilling. På denne måde tager voresanalyse og efterfølgende formulering af kvalificeringsprincipperafsæt i meget specifikke situationer,som repræsenterer nogle mere generellediskussioner. Situationerne er ganske ordinæreog uspektakulære, idet vi har ’fundet’ dem i dentype af hverdagslandskaber, hvor vi på lige fodmed millioner af andre europæere lever vores liv.Alle situationerne har vi selv besøgt og registreret.Dette forhold med at være on site er vigtigfor den æstetiske tilgang, idet vi på denne mådebenytter og oplever stedet frem for blot at betragtedet. Ved at lave tvillingepar ud af voreseksempler og skabe sammenhængende fortællingermed udgangspunkt i deres kvaliteter ellermangel på samme, forsøger vi at få eksemplernetil at indikere, hvordan de ønskede kvaliteter vilkunne opnås. Samtidig er det intentionen at fastholdede urbane landskabers kompleksitet forat understrege, at det ikke handler om at skabe’idealprincipper’ for den ’gode by’. Følgende treeksempler skal give et indtryk af spændvidden afde i alt atten forskellige ’tvillingesituationer’ derer arbejdet med i forskningsprojektet.Mens vi venterDisse situationer adresserer uvisheden forbundetmed omfattende og langsigtede byudviklingsplanerog eksemplificerer behovet for en mere åbenog tilpasningsdygtig planlægningstilgang samtidigmed, at de peger på potentialet i at integreremidlertidige faciliteter og forhold i udviklingsprocessen.Tiltag, der vil kunne understøtte tilegnelsenaf byens rum og øge mangfoldigheden (se fig.1).På billedet til venstre ses et udfaset havneområde,hvor der er planlagt en ny bydel med kanaler,boulevarder m.m. En masterplan blev udviklet ogvedtaget med henblik på at sikre en hurtig udviklingaf området, men endnu er intet blevet bygget,ikke mindst på grund af finanskrisen og den økonomiskenedtur. Da dette scenarie ikke var forventetaf de lokale planlægningsmyndigheder, liggerstore områder midlertidigt ubenyttet hen som enindhegnet byggeplads uden offentlig adgang. Områdetsstore potentiale som ’offentligt byrum’ bl.a.i kraft den næsten uendeligt store belagte flade,der giver plads til både stort og småt af såvel begivenhedersom objekter, der aldrig ville kunnefindes plads til i den tæt bebyggede by, udnyttesendnu ikke.Billedet til højre viser en af byens ’bagsider’. Et afde mange steder hvor udviklingen går sin egen stillegang gennem en gradvis tilegnelse. Dette er etunikt sted, hvor lokale graffitimalere ’hænger ud’Figur 120

og laver deres graffitikunst. Stedet er samtidigmeget populært, ikke kun på grund af sin uforstyrredeatmosfære og nemme adgang til friskeforsyninger fra tankstationen ved siden af, menpå grund af den specielle installation bygget ovenpå de ikke længere brugte betonkonstruktioner,bliver det muligt på en helt særlig måde at indtageområdets tidligere utilgængelige industrikonstruktioner.På den øverste platform, der kanrumme fire til fem personer, kan man sidde i læog derfra nyde udsigten over det omkringliggendeområde. Denne simple konstruktion, opført forbegrænsede midler som en midlertidig installationi forbindelse med en årlig byfestival, bidragertil stedets ’brugbarhed’ og skaber grundlag forudvikling af et nyt offentligt rum med sin egenunikke karakter.Tæt på ’naturen’Med disse situationer sættes fokus på dilemmaet,der knytter sig til modsætningen mellemden ’urbane verden’ og den såkaldte ’naturligeverden’. På den ene side har mennesker løbendesøgt at forlige denne kontrast og kombinere detbedste fra begge ’verdener’ (Sieverts 1997: 7). Påden anden side har planlæggere vedholdende advokeretfor en klar grænse mellem ’by’ og ’land’med henblik på at beskytte miljøet. Situationerneher indeholder potentialet til at kunne betragte’byen’ og ’landskabet’ som integrerede domæner,der må udnytte det forhold, at de er fælles omdele af de samme udviklingsprocesser for at kunneunderstøtte tilegnelsen og forbedre graderneaf forbindelser og porøsitet (se fig. 2).Billedet til venstre viser en ny parcelhusudstykningi umiddelbar nærhed af en større skov. Informationstavlenpå billedet illustrerer grundenesorganisering, som følger en logik, der handler omat optimere antallet af salgbare kvadratmeter.Resultatet er et generisk mønster uden stedsspecifikkekendetegn. Skoven, der skal forstilleat definere udstykningens ’kvalitet’ og ’markedsføringsværdi’(som beskrevet på tavlen), påvirkerikke udstykningens rumlige kvaliteter. Bebyggelsenholdes pænt på afstand af skoven med etbredt tomt bælte, der giver mindelser om bælteraf ’no mans land’ langs en i øvrigt utilgængeliggrænse. Bæltet synes kun at kunne tilfredsstillebureaukratiet og dets ønske om adskillelse mellem’by’ og ’land’. Potentialet i at udvikle en parcelhusudstykning,der låner kvaliteter fra skovenog iscenesætter mødet mellem skoven og bygningerneudnyttes således ikke.Billedet til højre viser et byområde indkapslet iskov. På et overordnet niveau smelter by og skovfuldstændig sammen; kommer man tæt på, er forholdetmellem by og skov kendetegnet ved utallige’kantforhold’ (private haver der flyder sammenoffentlig skov, osv.), der tilsammen skaber enFigur 221

porøs grænseflade, som åbner op for udvekslingmellem de to systemer. Situationen er resultatetaf en længere udviklingsproces, hvor byområdeog skovområder gradvist har vokset mod og indmellem hinanden. Frem for blot at være en visuelbaggrund for byområdet, fungerer skoven her somet sammenhængende og gennemtrængeligt landskab,som skaber forbindelse mellem dets indlejredebeboere.Hjemme blandt fremmedeHer rettes opmærksomheden mod homogeniteteni urbane landskaber og muligheden for at opnåsamliv og mangfoldighed gennem udviklingen afmere hybride strukturer, den integrerer og kombinererforskellige arkitektoniske koncepter (se fig.3).På billedet til venstre ses et nyt boligområde, hvorbygningerne og deres umiddelbare omgivelserskaber et meget ensartet område. Som det er tilfældetmed mange andre byudviklingsområder, erområdet blevet udformet på baggrund af en enkeltdominerende æstetisk og strukturel logik. Dennetilgang tjener flere formål: Økonomiske fordeleved at benytte de samme tekniske løsninger, enstærk identitet og et klart arkitektonisk konceptder gør det nemt at markedsføre området, udsigtentil en socialt homogen enklave. Desværre erdisse områder, når de opnår en vis størrelse, ofteogså fattige på stimuli og anvendelsesmuligheder.Alt afsløres på kort tid.På billedet til højre ses en hybrid bebyggelsesstrukturdannet ved mødet mellem en traditionelkarréstruktur, der omslutter et modernistisk etagebyggeriplaceret i et ’åbent landskab’. Ved atkombinere disse to meget forskellige strukturelleprincipper opnås en situation, hvor de forskelligestrukturer kan bidrage positivt til hinanden. Dentætte monotone karréstruktur tilføres via den obligatoriskegræsplæne mellem de moderne boligblokkeet større fælles rekreativt område, og detmoderne etagebyggeri tilføres, fordi det er tætomkranset af 5 etages karrébebyggelse, der brydervinden, et bedre mikroklima og en mere intimatmosfære med flere mennesker.Fra situationer til kvalificeringsprincipperDe principper vi benytter til kvalificering af deurbane landskaber refererer til én eller flere aftvillingesituationerne og de generelle problemerog potentialer, som blev identificeret i forbindelsemed analysen og evalueringen af disse.Med formuleringen af kvalificeringsprincipperneønsker vi at gøre potentialerne operationelle somretningslinjer for arkitektoniske interventioneri urbane landskaber. På denne måde skal princippernebåde forstås som en opsummering af,hvad der kan læres ud fra tvillingesituationerne,og en åbning i forhold til at udvikle nye måder attænke arkitektoniske interventioner på i urbaneFigur 322

liteter, hvilket forvandler landskabet til en ’dødbegivenhed’ (Corner 1999: 156). I andre tilfældeer ’naturen’ blevet udgrænset i særligt udpegedeområder som nationalparker, hvor den gøres til enturistattraktion på linje med andre i den voksendeoplevelsesøkonomi.Princippet om at tage favntag med naturen handlerom at afdække og favne naturens elementerog disses processer i urbane miljøer og udforskederes æstetiske potentiale. Det kunne være at frilæggeet reguleret vandløb, at promovere urbanfarming eller arbejde med vandrensning i relationtil andre urbane funktioner og faciliteter. Fremfor at fokusere på formelle og visuelle kvaliteteralene, bliver det vigtigt at overveje, hvordan deturbane landskab arbejder, og hvordan naturensprocesser indlejres.Måden hvorpå naturens systemer stimulerer udformningenaf steder og rumlige sammenhængesåledes, at disse har en tendens til at være mereåbne og inklusive samtidig med, at de har kapacitettil understøtte forskellige behov, betyder at urbanelandskaber kan kvalificeres ved at forbedreintegrationen mellem naturens systemer og deurbane systemer. Det handler især om at tillade,at naturens processer gives plads til at forandrede urbane landskaber. En nærmere udfoldningaf en sådan tilgang vil have et stort pædagogiskpotentiale i relation til en bredere forståelse aføkologiske mekanismer. Eksempelvis kunne afledningenog behandlingen af regnvand benyttesmere bevidst som et kvalificeringselement, derkombinerer æstetiske og sociale aspekter medøkologiske.Lineære arrangementer (c)Princippet med lineære arrangementer handlerom organiseringen af forskellige domæner ellerrumlige systemer. Den grundlæggende idé er, atlineære arrangementer skal maksimere kontaktfladenmellem forskellige selvstændige dele ogøge muligheden for, at de kan indvirke på hinandenuden at kompromittere de respektive delesfunktionelle integritet. Denne egenskab gør delineære arrangementer velegnede til at skabemultifunktionelle miljøer med en høj grad af gennemtrængelighed- noget der kendes fra det traditionellegademiljø, hvor flere funktionelle domænerarrangeret side om side skaber en fleksibelorganiseringsform, som kan understøtte samliv.Arbejdet med lineære arrangementer handler omat overføre den type af organisatorisk og rumliglogik, der er associeret med det traditionelle gademiljøtil andre dele af de urbane landskaber,der ofte er karakteriseret af mange isolerede ’øer’eller enklaver med hver sin interne logik. Ved at’strække’ og sidestille forskellige domæner ogrumlige systemer, der ellers har en tendens til atvære introverte og selvtilstrækkelige, svækkesdisses grænser således, at de bliver mere porøse,hvilket gør det nemmere at bevæge sig med mindrefriktion fra en aktivitet eller et domæne til etandet.Udover at forbedre porøsiteten, kan de lineærearrangementers svage grænser også understøttenogle gunstige udvekslinger. For det første bliverdet nemmere at dele faciliteter og funktioner påtværs af forskellige domæner eller rumlige systemer.For det andet tillades en mere fleksibelanvendelse, hvor et domæne eller system kanagere buffer for andre i en presset situation. Fordet tredje kan de understøtte mutationen mellemforskellige programmer, hvilket kan øge mangfoldighedenaf aktiviteter i de urbane landskaber.Kanten som domæne (d)Alle urbane landskaber er karakteriseret ved utalligekanter mellem forskellige enklaver og andrerumlige enheder. Hver gang en ny enklave ellerrumlig enhed udvikles, kommer der flere kantertil, hvilket betyder at ’produktionen’ af kantervokser nærmest ekspotentielt med antallet af24

Symbioser (f)Dette princip handler (med et udtryk fra biologien)om kombinationen af forskellige arkitektoniskeprogrammer, bygningstypologier og strukturellelogikker på måder, der skaber et symbiotisk forhold.Som med alle symbiotiske forhold, betyderdet, at de involverede parter skal stå stærkeresammen, end de gør hver for sig. Eksempelvisbør integrationen af boliger og butikker ikke skepå bekostning af passende uderum for beboerneeller lange åbningstider for de butiksdrivende.Symbioser fungerer som trafikknudepunkter, hvorhver transportform drager fordel af fælles udvekslingerog forbindelser, eller som kaffebarenintegreret i bogbutikken. Denne form for intelligenskunne overføres til implementering i mangeandre situationer og i mere komplekse versionerpå tværs af forskellige skalaer og indflydelsesniveaueri urbane landskaber.Samtidens urbane landskaber beskrives undertidensom ‘an archipelago of enclaves’ (Hajer,Reindorp 2001: 53-61) bestående af utallige urbanefragmenter. Disse urbane fragmenter ellerenklaver er i overvejende grad monofunktionelleenheder med den samme bygningstypologi ogstrukturelle logik; erhvervsparker, industriparker,sportsparker, uddannelsesområder, boligområderm.v. På et overordnet strukturelt niveau skaberdenne form for organisering en ekstrem heterogenitetog variation, men på et perceptuelt niveauer resultatet ofte det modsatte: Meget homogenemiljøer med lille variation og alle de dertil associeredeproblemer.En stor andel af enklavernes ensformighed erikke direkte tilsigtet, men kan betragtes som etbiprodukt af restriktive planlægningsregulativer,der har som mål at afværge potentielle interessekonflikter.Ved at fokusere på forhold, der er gensidigtfordelagtige frem for blot gensidigt acceptable,fremstår ideen om at kombinere forskelligeprogrammer, bygningstypologier og strukturellelogikker som mindre besværlig, og der skabes enåbning væk fra det standardrepertoire af designløsninger,som ingen er direkte imod, men helleringen er rigtig begejstret for. Arbejdet med symbioserkan forbedre mangfoldigheden i urbanelandskaber ved at åbne op for udviklingen af nyehybride former, som kombinerer kvaliteter fra velkendteplanlægnings- og designelementer.Fælles attraktioner (g)Dette princip handler om at organisere rum på enmåde, som gør det muligt for forskellige grupperaf mennesker med forskellige holdninger, interesserog behov at dele dem på en meningsfuldmåde uden væsentlige konflikter. Som sådan kanprincippet betragtes som et modtræk overfor tendensentil udviklinger af ’privatetopia’ (Dear 2000:144): Private grundejere som besidder naturligeattraktioner som kyster og havnefronter, som ellerskunne komme den bredere offentlighed tilgode, eller bare en bredere variation af grupper.Centralt for princippet om fælles attraktioner erideen om ’demokratisk nytte’, maksimeringen afantallet af mennesker, der kan få glæde af en givenlokalitet. Udfordringen ligger i at opnå dette26

28og udformning af vores omgivelser, og samtidigstille principper til rådighed for opnåelsen af målsætningerne,håber vi at kunne bidrage til kvalificeringenaf urbane landskaber. Kombinationenaf målsætninger, tvillingesituationer og kvalificeringsprincipperer således et forsøg på at gå indi diskussionen om kvalificeringen af vores omgivelserpå et mere generelt niveau, end det kanvære tilfældet med et specifikt designprojekt, ogpå et mere konceptuelt niveau, end det kan væretilfældet med planlægnings- og designmæssigeregelsæt, samt på et mere konkret niveau, enddet kan være tilfældet med de urbane utopier, derderes kvaliteter ufortalt ofte præges af en revolutionærog avantgardistisk tilgang og derfor liggerlangt fra en mulig implementering.Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at det førster udfoldningen af principperne, der for alvor bliverinteressant. Det er vores håb at princippernekan udvikles og specificeres gennem deres konkreteanvendelse i forhåbentlig mangfoldige undervisnings-og praksissituationer. Og hvem ved?Måske kan de gennem konkret brug give anledningtil fremkomsten af nye tiltrængte kvalificeringsprincipper?Med denne artikel ønsker vi samtidigt at bidragetil udviklingen af en ny tilgang til de urbane landskaber,som ikke tager sit afsæt i en modstillingmellem by og land(skab), men derimod forsøgerat favne mangfoldigheden i de urbane landskaber.Både i analysen af de undersøgte situationerog i formuleringen af kvalificeringsprincipperneskelner vi således ikke entydigt mellem ’urban’ og’landskabelig’. Denne tilgang finder vi passendei forhold til at arbejde med samtidens urbanelandskaber - as found - på en ikke-fordømmendemåde.ReferencerCastells, M. 1996. The Rise of the Network Society.Oxford, Blackwell PublishersCorner, J. 1999. Recovering Landscape. Essaysin Contemporary Landscape Theory. New York,Princeton Architectural PressDear, M. J. 2000. The Postmodern Urban Condition.Oxford, Blackwell PublishersGraham, S. and Marvin, S. 2001. SplinteringUrbanism – Networked Infrastructures, TechnologicalMobilities and the Urban Condition.London, RoutledgeHajer, M. and Reijndorp, A. 2001. In Search ofNew Public Domain. Rotterdam, NAi PublishersMaffesoli, M. 1996. The Timer of the Tribes –The Decline of Individualism in Mass Society.London, Sage PublicationsSecchi, B. and Vigano, P. (eds.) 2009. Antwerp -Territory of a New Modernity. Amsterdam, SUNArchitectureSieverts, T. 1997. Zwischenstadt. Zwischen Ortund Welt, Raum und Zeit, Stadt und Land. By,Vieweg Friedr. + Sohn VerlagSieverts, T. 2008. Improving the Quality ofFragmented Urban Landscapes – a GlobalChallenge! In: Von Seggern, H., Werner, J. andGrosse-Bächle, L. (eds.) Creating Knowledge– Innovation Strategies for Designing UrbanLandscapes. Berlin, Jovis: 252-265Venturi, R., Brown, D. S. and Izenour, S. 1972.Learning from Las Vegas. The Forgotten Symbolismof Architectural Form. Cambridge, Ma,MIT Press.Vigano, P. 2007. On Porosity. In: Rosemann, J.(ed.) Permacity. International Forum on Urbanism(IFOU)

Fritidslivet i bevægelseFritidslivet er i bevægelse og har været det længe. Ferierne har længe gået til destinationer langtvæk fra bopælen. Udviklingen i velstand og mobilitet betyder, at også fritidsaktiviteter i bred forstandfår større og større oplande og rækkevidde.Af Thomas Sick NielsenI dag er fritidens aktiviteter mere ’regional’ eller’superregionale’ end pendlingen og udvikler sighurtigt. Fritiden skaber bl.a. koblinger over storeafstande til de største byer på Sjælland og i Østjylland.Set med kommunale briller betyder det,at både arbejde og fritid i væsentlig grad krydserde eksisterende kommunegrænser. Omfanget afhængeraf den regionale struktur og egen styrke,men i alle tilfælde vil man indgå i regionale ogsuperregionale oplandes fritidsaktiviteter.Afstanden øges fortsatSes der på fordelingen af arbejds- og uddannelsesaktivitetsmåli forhold til bopælen lå 66% afdisse mål i 2009 mindre end 10 km i luftline frabopælen, mens 6% var at finde mere end 40 kmfra bopælen (Figur 1). Fra 1999 til 2009 er fordelingen’skredet’ således at aktivitetsmål, der liggermere end 10 km, og især over 30 km fra bopælen,er forøget. For fritidsaktiviteterne findes70% i 2009 inden for 10 km fra bopælen, hvilketSom en del af Center for Strategisk Byforskning(RealDania Forskning) har projektet: ’Interaktionsmønstrei den Grænseløse by’ analyseret fritidsaktiviteterog pendling i danske byregioner. Derer lang tradition for at se på pendling, når byregionerskal afgrænses og analyseres. Imidlertider fritiden af stigende betydning både inden fortransport og for regionale og kommunale økonomier,hvor fænomenet ’oplevelsesøkonomi’indikerer koblingen mellem tilbud på ferie og fritidsområdetog et områdes økonomiske ’base’. ICenter for Strategisk Byforskning har de dansketransportvaneundersøgelser 1997-2009 væretbenyttet til analyse af fritidens geografi i sammenligningmed pendling og uddannelsesrejser.Figur 1: Fordelingen af aktivitetsmål for arbejde og uddannelse efter afstand til bopælen 1999 og 2009. Baseret på data fratransportvaneundersøgelsen v. DTU Transport.29

afspejler en vis andel meget lokale aktiviteterf.eks. idrætsklubber o.l., mens hele 12% skal findesmere end 40 km fra bopælen (Figur 2). Her erdet bemærkelsesværdigt, at der mellem 1999 og2009 er sket en meget hastig udvikling i andelenaf fritidsaktiviteter, der ligger langt fra bopælen(fra 7% til 12%).Rummet udvidesSom en konsekvens af fritidens høje andel afaktiviteter der ligger langt fra bopælen, foregårfritiden i ’et andet rum’ – et større rum, endpendlingen til arbejds- og uddannelsessted. Detgeografiske rum, der dannes af fritidsaktiviteterog pendling, har inden for projektet være kortlagtmed forskellige metoder.Flowkortet opsummerer hvor mange fritidsture,der på baggrund af luftlinier mellem hjem og aktivitetsmålpasserer ethvert sted i Danmark. Påden måde viser kortet både, hvor der er en højintensitet af interaktion og dermed måske trængseleller behov for infrastruktur, men også hvilkeoverordnede centre og relationer, der tegner geografieninden for f.eks. fritid og pendling (Figur 3og 4). Sammenlignes flowkortene for pendling ogfritid ses, at fritiden kendetegnes ved de sammeoverordnede centre, men større og mere diffuseoplande både i Jylland og på Sjælland.Regionskortene baserer sig på forbindelser mellemhjem og aktivitetsmål for fritid og pendlingfor at pege på de regioner, der giver den størsteandel intraregionale fritidsaktiviteter og pendlingsmål.På kortene ses de regioner, der resultereri 95% -zone for interne fritidsaktiviteter ogpendlingsmål (Figur 5 og 6). For pendlingen modsvaresdette af 9 regioner, mens det tilsvarendetal for fritidsaktiviteter er 7 regioner. Også herpeger resultatet mod færre og større regioner,når fritidens funktionelle geografi skal afgrænses,dog således at de større regioner især erophængt på landets største byer.Eksemplet HerningAktivitetsfeltet tager udgangspunkt i et bestemtsted, en kommune, for at afgrænse hvor langtvæk fra kommunen man skal for at få hhv. 75%Figur 3: Flowkort for pendling mellem hjem ogarbejde eller uddannelsesstedFigur 2: Fordelingen af fritidens aktivitetsmål efter afstand til bopælen 1999 og 2009. Baseret på data fra transportvaneundersøgelsenv. DTU TransportFigur 4: Flowkort for forbindelser mellem hjem ogfritidsaktiviteter30

og 95% af borgernes aktivitetsmål med inden fordet afgrænsede felt. På kortene afgrænses dennye Herning Kommunes aktivitetsfelt for pendlingsamt fritidsaktiviteter (Figur 7 og 8). En markantforskel mellem pendling og fritid er her, at der skalet meget stort felt/opland til for at rumme 95% afborgernes fritidsaktiviteter. Det centrale Århus eren del af dette felt og Hernings aktivitetsfelt bliverdermed en del af forklaringen på både figur 4 og 6,hvor flowet og den funktionelle region for fritidsaktiviteterudvides mod vest i sammenligning medpendlingen, der ikke rækker nær så langt ud.Figur 5: Regionskort hvor 95% af forbindelserne mellemhjem og arbejds- eller uddannelsessted er zone-interne.Figur 6: Regionskort hvor 95% af forbindelserne mellemhjem og frtidsaktivitet er zone-interne.Vinderbyer i det geografiske rum?De største byers attraktioner = det største udbudaf fritidsaktiviteter, der ofte markedsføres regionaltog superregionalt – spiller en væsentlig rollesom mål for de lange fritidsture. Fritidsturene erimidlertid lange og oplandene mere diffuse end forpendling, og det betyder, at også andre steder kanvære mål for fritidens aktiviteter. Det er det somprojektmagere i Horsens, Randers, Sønderborg ogmange andre steder har opdaget for længst. Fritidensaktiviteter vil fremover uden tvivl få størrebetydning - økonomisk, relationelt, transportmæssigt- og det åbner måske for nye geografier. Åbningenbestår i høj grad i det, at mange fritidsmålikke opsøges dagligt, hvormed følsomheden overfor transporttid bliver mindre. Det store ’måske’– den store ubekendte – vil være udviklingen afrum-økonomien, hvor det større aktivitetsfelt forfritidsaktiviteter betyder større oplande for de størstebyer med de største udbud - og dermed megethård konkurrence for de største byers omgivelser.Til gengæld vil der være større oplande at trækkepå og dermed mulighed for flere nicher baseret pålokale og regionale aktiver, oplevelsesværdier ellerlignende.Figur 7: Hernings aktivitetsfelt for pendling til arbejde oguddannelse.Figur 8: Hernings aktivitetsfelt i Fritiden.31

Viden er ikke bare videnVidensøkonomien er et grundvilkår, ikke kun for højteknologiske virksomheder, men for alle typer afvirksomheder. Viden er dog ikke bare viden, men en mangesidig ressource. Virksomheders brug afforskellige typer af viden og vidensbaser – analytisk, syntetisk og symbolsk – giver forskelligelokaliseringsbehov og brug af netværk.Af Christine Benna Skytt & Lars WintherEt centralt fokus i økonomien de seneste år harværet viden og dens centrale rolle i økonomiskeaktiviteter. Det er blevet argumenteret, at detnuværende stadie af kapitalismen kan beskrivessom en vidensøkonomi, hvor evnen til konstant atskabe, dele, bruge og genbruge viden er blevet envæsentlig konkurrenceparameter for virksomheder,byer og regioner. Viden kan dog ikke bare forståssom en homogen ressource - virksomhederer knyttet til forskellige vidensbaser og anvenderderved forskellige typer af viden. Dette har storindflydelse på deres lokaliseringsbehov og samarbejdsrelationer.Det betyder, at forskellige videnstyperer lokaliseret forskellige steder, og atstederne i sig selv har forskellige muligheder forudvikling i vidensøkonomien.Artiklen ser på vidensøkonomiens geografi, oghvordan forskellige virksomheder og erhverv anvenderforskellige typer af viden. Den viser, atstudiet af forskellige typer af vidensbaser – denanalytiske, den syntetiske og den symbolske – eret brugbart analytisk værktøj til at forstå, hvordanforskellige typer af virksomheder og erhverv anvenderforskellige typer af viden, og hvordan detpåvirker deres samarbejdsrelationer og lokaliseringsbehov.Forskellige typer af videnDet er gennem innovation og derved ny viden, atvirksomhederne kan øge deres konkurrenceevneog sikre deres eksistens fremover. Derfor er fremkomstenaf vidensøkonomien, dvs. en økonomibaseret på produktion, distribution og brug af videnog information, blevet et bærende elementi samfundsøkonomien. Disse argumenter er dogmere komplekse end som så, bl.a. fordi videnikke kan opfattes som et homogent og ligeligttilgængeligt gode, men derimod er et gode, somer en mangesidig ressource, der antager forskelligeformer og manifestationer i økonomien oggeografien. Viden som mangesidig ressourcekommer til udtryk i forskellige sammenhænge.Der kan f.eks. være tale om videnskabelig viden,håndværksmæssig viden eller teknologisk viden.Disse typer af viden bliver ofte opfattet som enressource, der kan bidrage til at udvikle virksomhedernesprodukt og produktionsproces.En vigtig pointe er, at fremkomsten af en vidensøkonomigælder hele økonomien, dvs. den stigendeproduktion og brug af viden og information ernoget, som alle virksomheder og organisationermå forholde sig til. Ofte peges der dog på, at vidensøkonomienomfatter bestemte sektorer, somhar en særlig høj grad af vidensintensitet, f.eks.højteknologiske industrierhverv eller vidensservice.Andre er mere specifikke og ser på enkeltevidensøkonomiske brancher som bioteknologieller arkitektur – disse erhverv og virksomhederfår ofte en del opmærksomhed både i analyser aføkonomisk vækst og i politik, men som vi skal senedenfor, gælder den øgede brug og produktionaf viden også lav- og mellemteknologiske brancher.Hertil kommer, at vidensøkonomien ogsåhandler om en række virksomheder og brancher,hvis primære produkt er viden i form af f.eks., designeller tekniske løsninger.At viden samt produktion og brug af viden erblevet vigtigere for virksomhederne, betyder, atder er kommet et øget fokus på den infrastruktur,bredt forstået, som omgiver virksomhederne ogderes brug og produktion af viden, herunder deresnetværk til vidensinstitutioner som universiteter,32

andre virksomheder og ikke mindst deres medarbejdere,som i høj grad producerer og brugerviden og information. Det er i dag også denne infrastruktur,som er medvirkende til virksomhederneslokalisering. Således er viden og vidensproduktionblevet et vigtigt tema i analysen af by- ogregionsudvikling. Dette ikke mindst i en analyseog forståelse af de lokaliteter, som understøtterproduktionen, distributionen og brugen af viden.Vidensbaser og lokaliseringI litteraturen skelnes der almindeligvis mellemtre typer af vidensbaser: den analytiske, den syntetiskeog den symbolske vidensbase (Asheim,2007). Forskellige erhverv trækker på forskelligevidensbaser, og disse har direkte indflydelse påvirksomhedernes praksisser og processer herunderderes lokalisering. På trods af at studiet afvidensbaser er en simplificeret opdeling af kompleksesammenhænge, giver det som analytiskværktøj indsigt i, hvordan forskellige former forvidensproduktion kommer til udtryk i virksomhederslokalisering.I virksomheder, hvor videnskabelig viden og radikaleinnovationer er vigtige for at skabe nye pro-dukter og dermed øge konkurrenceevnen, trækkesder primært på den analytiske vidensbase.Der er tale om viden og innovationer, der oftebygger på håndgribelig, nedskrevet viden – selvevidensproduktionen og innovationsprocessen erofte baseret på gældende videnskabelige modellerog metoder, mens den resulterende innovationofte bliver dokumenteret i videnskabelige publikationerog patenter. I sådanne erhverv er vidensproduktionog innovation baseret på kognitive ogrationelle processer, og bliver ofte produceret isamarbejde mellem virksomheder, forskningsinstitutionerog det offentlige. Virksomheder, derprimært trækker på en analytisk vidensbase,har derfor en tendens til at være lokaliseret itæt geografisk nærhed til universiteter og andreforskningsinstitutioner, da dette kan give adgangtil vigtige forskningsmiljøer. Da sådanne institutionerofte findes i storbyregionerne, vil man oftefinde en koncentration af analytisk vidensbaseredeerhverv i storbyerne. Medicinalindustrienog bioteknologi i Danmark er gode eksempler påsådanne erhverv, hvor der ses en meget stor koncentrationaf virksomheder og beskæftigede i ogomkring Hovedstadsområdet.(Hansen & Winther,2010a; 2010b).Den syntetiske vidensbase dominerer i erhverv,hvor vidensproduktion og innovation ofte skabesved at bruge eksisterende viden eller gennem nyekombinationer af eksisterende viden. Produktionenaf syntetisk viden er baseret på modificeringaf eksisterende produkter eller processer, oghandler om at skabe og forbedre tekniske løsningertil konkrete erhvervsmæssige problematikker.33

I erhverv, der tækker på syntetisk viden, bliverviden og innovation ofte produceret i projektbaseredesamarbejder mellem virksomheden ogdennes kunde og leverandører gennem ’learningby doing, using and interacting’ og involverer derforuhåndgribelige, tavse komponenter af viden.Grundet vigtigheden af kundetilpassede løsningerog den delvist uhåndgribelige beskaffenhedaf den viden, der bruges i innovationsprocessen,har syntetisk vidensbaserede virksomheder entendens til at være lokaliseret i traditionelle erhvervsklynger,hvor ansigt-til-ansigt kontakt medleverandører og kunder er mulig. Et godt eksempelpå et erhverv, der primært trækker på syntetiskviden, er metalindustrien i Danmark, hvor derses en stor koncentration af virksomheder udenfor storbyregionerne bl.a. i Midt- og Nordjylland(Hansen, 2010).Endelig findes der erhverv, som primært producererviden i form af design, symboler, brands,kulturelle artefakter og æstetiske attributter tilprodukter. Sådanne erhverv trækker primært påen symbolsk vidensbase, hvor ny viden bliver produceretved kombination af eksisterende videnpå nye måder. Denne vidensproduktion er oftestærkt afhængig af forståelsen af forbrugerneshverdagsliv, og er derfor meget kontekst-afhængigog karakteriseret af stærkt uhåndgribelig viden.Virksomheder, der primært trækker på densymbolske vidensbase, har en tendens til at værelokaliseret i centrale dele af urbane områder.Forklaringen på dette er, at urbane områder haren central placering i transport- og kommunikationsnetværk.Desuden har urbane områder ofteen stor koncentration af kreative virksomheder oghøjtudannet arbejdskraft, og ydermere giver denhøje koncentration af forbrugere i disse områderen større mulighed for at monitorere og fortolkedisses adfærd, hvilket er essentielt i symbolskvidensproduktion (Skytt, 2010; 2011). Industrieldesign er et erhverv, der lever af at producereæstetiske eller funktionelle attributter til produkterog/eller processer, og er derfor et erhverv, derprimært trækker på symbolsk viden. I industrieldesign finder vidensproduktion primært sted imidlertidige samarbejdsprojekter med kundevirksomheder,hvor der i nogle faser af projekteter behov for ansigt-til-ansigt kontakt. Studier afindustrielle designere, der er lokaliseret i København(Skytt, 2010; 2011) viser dog, at det afgørendefor industrielle designeres valg af lokaliseringi København er, at der er en stor koncentration afrelaterede (men diverse) erhverv samt at der eradgang til diverse vidensnetværk (f.eks. gennemprofessionelle design-organisationer), og ikke,som argumenteret i litteraturen om vidensbaser(Asheim, 2007), at kundevirksomhederne nødvendigviser lokaliseret i geografisk nærhed.KonklusionVidensøkonomien har for alvor bidt sig fast i storbylandskaberneisær med en markant koncentrationaf talent, vidensarbejdere og vidensintensiveerhverv, hvilket skaber store udfordringer mht. erhvervsudviklingog jobskabelse for byer og regioneruden for vækstområderne (Hansen & Winther,2010a; 2010b). Brugen af vidensbaser bidragermed et praktisk, analytisk værktøj til forklaringenaf vidensproduktion og lokaliseringsårsageri forskellige typer af erhverv, hvilket er vigtigt atholde sig for øje i planlægningen. Forskellige typeraf erhverv, også lav- og mellemteknologiske,trækker på forskellige typer af viden, og dette harstor indflydelse på deres samarbejdsrelationer ividensproduktionen og dermed på deres lokaliseringsbehov.Derfor er det vigtigt, at planlægningentænker sted (lokalitet), erhverv og vidensbasersammen, når fremtiden planlægges. Det er dogvigtigt at holde sig for øje, at vidensbaser er ensimplificering af komplekse sammenhænge, ogat forskellige erhverv i den virkelige verden viltrække på flere forskellige vidensbaser i deresvidensproduktion, men som analytisk planlægningsværktøjgiver det dog mulighed for i højeregrad, at få en forståelse af virksomhederslokaliseringsbehov i vidensøkonomien.LitteraturAsheim, B.T. (2007): Differentiated knowledgebases and varieties of regional innovationsystems. Innovation, Vol. 20(3), 223-241.Hansen, H. K. og Winther, L. (2010a): The spatialdivision of talent in city regions locationdynamics of business services in Copenhagen.Tijdschrift voor Economische en SocialeGeografie, Vol. 101(1), 55-72.Hansen, H. K. og Winther, L. (2010b): Talenternesgeografi. Arbejdskraftens kompetencer,kreativitet og regional udvikling i Danmark.Geografisk Orientering, 32-34.Hansen, T. (2010): The Danish fabricated metalindustry: A competitive medium-low-techindustry in a highwage country. Danish Journalof Geography, Vol. 110(1), 65-80.Skytt, C. B. (2010): The Geography of theKnowledge Economy: Unpacking the Socio-Spatial Relations of Knowledge Creation inDanish Regions. Ph.d.-afhandling, Institut forGeografi og Geologi, Københavns Universitet.Skytt, C.B. (2011): ’It is not about the clients.It is about my friends’: Location Dynamics andLocation Factors for Industrial Designers inDenmark. Unpublished manuscript.34

Byerne og globaliseringArtiklen omhandler den globaliserede by og den indbyrdes bykonkurrence. Den giver tillige et korthistorisk perspektiv på byernes udvikling igennem de seneste årtier. Artiklen er IKKE en del af projektet“den grænseløse by”, men supplerer dette projekt med en politologisk vinkel på urbaniseringen.Af Ove K. PedersenGlobaliseringenByerne er igen knudepunkter i verdensøkonomien(Boston Consulting Group 2010). For anden gang ide sidste 120 år har globaliseringen gjort byernetil centre for vækst og udvikling.Første gang var fra 1880érne til 1. verdenskrig.Anden gang er fra begyndelsen af 1990érne.Begge gange accelererede den globale samhandel,ligesom kapitalbevægelserne tiltog i omfang.Samtidig øgedes urbaniseringen og akkurat somden gang, udgør verdens store byer nu koncentreredeøkonomier, hvor virksomheder opnår konkurrencefordeleved at ligge geografisk tæt vedhinanden.Den nuværende globalisering har især ændret påbyerne i lande under økonomisk udvikling – i særliggrad Kina og Indien, der over de næste 20 årforventes at have over 1.000 byer med mere enden halv million indbyggere (ibid.). Og generelt påverdensplan er antallet af megabyer over 10 mio.indbyggere steget.Vi skal tilbage til den første globaliseringsbølgefor at finde en periode, hvor der på lignende visskete en geografisk koncentration af arbejdskraftog produktion.Skiftet i forhold til tiden fra 1950 til 1990 er påfaldende.Helt til slutningen af 1980érne og begyndelsenaf 1990érne var verdens store byernedslidte og lurvede. New York var f.eks. på randenaf økonomisk sammenbrud og marginalisereti forhold til den udvikling, der på samme tid fandtsted i regioner som Silicon Valley i Californien ogRoute 128 i Massachusetts.Siden er der sket store ændringer. Både i NewYork og andre byer. Byernes topografi og deresfunktioner er forandret. Der er investeret ilufthavne og motorveje, i kulturinstitutioner ogsportsfaciliteter, i byfornyelse og – renovering;der er skabt nye byområder, ligesom der er lagtnye byer til de gamle.Hvad er der sket?Svarene er selvfølgelig mange, men det kortesteer det klareste – globalisering.Med globalisering forstår jeg i det mindste to ting(Pedersen 2011: 43f): Først at regioner og landeøkonomisk integreres gennem øget samhandelog kapitalbevægelser på tværs af grænserne.Dernæst at økonomiske funktioner koncentreresi byer, der vokser i antal, størrelse og betydning.Globalisering er karakteriseret ved begge: økonomiskintegration på tværs af lande og regioner; ogkoncentration af økonomiske funktioner i byerne.I denne artikel sammenligner jeg de nordiske38

lande og deres stor-byer med mega- og store byeri andre lande.Konklusionen skal straks præsenteres: i de Nordiskehovedstæder ligesom i andre af verdensmega- og stor-byer genfindes globaliseringensindflydelse, og kommer især til udtryk i en ny typeaf bypolitik, hvor bystruktur søges kombineret medbyrum for at gøre byen til en livsform.Artiklen hviler på den påstand, at byen (mega- ellerstor-byen) igen er hjemsted for det moderne,dvs. for en modernitet, hvor globaliseringen somen dynamisk proces fornyr arbejdsliv og livsmønstre.Byerne gøres til hjemsted for livsformer, derhverken er traditionelle eller hjemgroede, men erkoblet til globaliseringen og dermed i sig selv erudtryk for globalisering forstået som proces formodernisering.Den hviler også på den påstand, at den nuværendeglobalisering har skabt et nyt rationale for bypolitik,og har gjort intentionen om at skabe livsformertil en udfordring i forbindelse med at byer nu konkurrerermed hinanden om at skabe komparativefordele for deres virksomheder og deres arbejdskraft.FortidenSelvom det kun er 30 år siden, har vi alleredeglemt, hvor nedslidte verdens store byer, ligesomde nordiske, var. At bo i Philadelphia i 1970érnevar som at leve i en krigszone; at bo i Københavnvar bedre, men ikke som i dag. Den gang var afindustrialiseringenpå sit højeste. Det samme varmiddelklassens udflytning til satellitbyer og forstæder.Arbejdspladser og skatteindtægter forsvandtsamtidig med, at velfærdsstaten blev decentraliserettil de provinsbyer og landsbyer, somnu blev udbygget med nye velfærdsorganisationer.Det var den gang, at national politik gik ud på atfordele funktioner og ressourcer til hele landet. Ogden gang at samfundet skulle demokratiseres ved,at kommuner og amter fik folkevalgte bestyrelser,og at alle skulle have lige muligheder for oplysningog uddannelse. Kort sagt: Det var den gangat areal- og erhvervsplanlægning blev anvendt tilat sprede offentlige organisationer, private virksomhederog rekreative områder ligeligt over dennationale geografi; og at der blev etableret infrastrukturfor at forbinde landsdele med stadig flerevejsystemer og bygget nye skoler, gymnasier oguniversitetscentre, for at skabe kortere afstande tiluddannelse for alle.Af samme grund blev hovedstæderne og de storebyer forsømt. Det skete i takt med, at afindustrialiseringog udflytning affolkede byerne og ideer omdemokratisering og lige muligheder skabte modsætningermellem by og land.Det var først i 1990érne, at de store byer isærhovedstæderne, kom i centrum for politisk opmærksomhed.Det skete i første omgang somen konsekvens af, at serviceerhvervene vandtdominans i forhold til industri og landbrug, ogat finanskapitalen vandt dominans i forhold tilmanufakturkapitalen. Nye virksomheder knyttettil serviceerhvervene og til vidensøkonomienflyttede ind i forladte industribygninger; samtidigbyggede nutidens storbanker og finansielle institutionernye hovedsæder i de centrale byer og degamle havneområder.Byernes konkurrenceMidt i 1990érne opstod forståelsen af byernesnye rolle. I stedet for at koncentrere sig om modsætningenmellem land og by begyndte politikereog regeringer at interessere sig for byudvikling.Stater og kommuner begyndte at fylde byernemed nye universiteter og campusområder, ligesommed nye vidensarkiver og kulturinstitutioner.Samtidig blev underholdning en ny industri, ogsammen med musik og restauranter satte oplevelsesøkonomienspor i byen: Der blev byggetmultianlæg for sport og musik; hele kvarterer blevomdannet til restaurations- og cafegader.Det var i den forbindelse, at spørgsmålet om bystrukturog byrum rejste sig i takt med, at byerneblev tilført nye funktioner og ny opmærksomhed.Fra slutningen af 1990érne startede stor-byernesglobalisering.39Foto: Bastian39

Det viser sig dels i byernes topografiske historie,hvor der er sket ændringer i deres struktur, og ihvilke funktioner de koncentrerer, dels i diskursernesverden. Her er OECD den bedste kilde tilforståelse af byernes udfordringer. I slutningenaf 1990éne begyndte organisationen at interesseresig for byer og regioner. Inspirationen komfra Michael E. Porter, Harvard Business School,og hans ideer om at virksomheder skal klynge sigsammen for gennem deres geografiske tæthed ogi samspil med økonomiske, politiske og kulturelleForestillingen igangsatte spørgsmålet om nationerneskonkurrenceevne, og herunder hvilken rollebyer skal/kan spille for at fremme et lands elleren regions konkurrencedygtighed. Det er i densammenhæng, at etableringen af Direktoratetfor Public Governance og Territorial Udvikling iOECD er vigtig, sammen med det forhold at organisationenogså i 1990érne begyndte at opbyggeden såkaldte Metropolitan Database samt udgiveMetropolitan Reviews, hvor de store byer blevanalyseret og sammenlignet på deres konkurren-Hvor byen tilbage fra 1950érne blev set på somstedet, hvor infrastruktur og bomuligheder skullekombineres med industri og håndværk for atskabe en effektiv kombination af de forskelligefunktioner (arbejde-bo-transport-rekreation) erspørgsmålet om bystruktur nu omformuleret. Idag rettes opmærksomheden mod forholdet mellembystruktur (funktioner) og byrum (institutioner)og i stedet for at skabe funktionernes effektiviteter målet i dag at skabe livsformer for dem,der arbejder i den globale økonomi...For anden gang i de sidste 120 årcentre for vækst og... udvikling. Førsinstitutioner at opnå komparative fordele i denglobale konkurrence (Pedersen 2001: 41-70).Inspirationen kom også fra andre steder. Især fraforestillingen om at ”nationer konkurrerer” somUSA’s 42. præsident, Bill Clinton introduceredeallerede i 1993, og som EF samme år accepteredesom grundlag for fremtidens økonomiske konkurrencemellem USA og EU (ibid.: kapitel 2).Forestillingen går ud på, at nationer konkurrererpå deres evne til at innovere arbejdsprocesser ogprodukter og ved hjælp af nye velfærdspolitikkerat fremme arbejdskraftens fleksibilitet og densmobilitet.cedygtighed (oecd.org).En af de første regioner, der blev analyseret, varØresund i 2003. Det skete samme år som Helsingforsvar en af de første byer til at blive vurderet.I 2006 fulgte Stockholm, og senest er det sammesket for København i 2009 (kk.dk/oecd).Globaliseringens byerOECD’s undersøgelser, Competitive Cities, er etudtryk for nationernes konkurrence, hvor spørgsmåletom byrummet og dets betydning for bystrukturener kommet i centrum sammen medranking af byernes konkurrencedygtighed.BypolitikSkiftet i forestillingen om byens rolle hængersammen med diskursen om nationernes konkurrenceog indgår i denne. Ranking og evaluering(i form af byanalyser og ved hjælp af indekser) afbyernes konkurrencedygtighed er et middel til atbringe globaliseringen videre. Og det på mindstto måder.Først til at skabe opmærksomhed om byernesrolle og derved at etablere betingelser for enbypolitik med konkurrencedygtighed i centrum.Det centrale spørgsmål er: hvordan kan byernestopografi og deres politiske ledelse ændres forat fremme de nationale og regionale økonomierskonkurrenceevne? Dernæst ved at de fremmerglobalisering forstået som en dynamisk proces.Her er det centrale spørgsmål: Hvordan kan bykompensatoriskkomplementaritet40

til adskillelige perioder i kapitalismens historie;f.eks. den agrare og den industrielle (Højrup 1983:27-42).Nutidens bypolitik kan sættes ind i denne verdenshistoriskesammenhæng. I dag går bypolitikud på at skabe livsformer forskellige fra, men alligevelsammenlignelige med fortidens. Den gårogså ud på at fremme en ny epoke i kapitalismenshistorie – globaliseringen. Men den store forskelmellem fortidens og nutidens bypolitik er intentionaliteten;det forhold at byudvikling nu ses somHvor fortidens bypolitik søgte at ”reparere” på denegative konsekvenser af kapitalismens dynamik– fattigdom, epidemier, forurening - er nutidensfremadrettet; formålet er ikke at udbedre, men atskabe en dynamik, og at gøre det ved at tilvejebringegrønne, sunde, underholdende, informationsrigebyrum, der samtidig indeholder globaliseringensbyfunktioner – kort afstand til verdensregioner, nærhed til viden og uddannelse, direkteadgang til kultur og forbrug. Samlet er formåletat skabe livsformer, der gør det muligt at udviklehar globaliseringen gjort byerne tilte gang var fra 1880érne til 1. ver-erne lære af hinanden og gennem eksempler påbest practise blive bedre til at konkurrere i nationerneskonkurrence?Det er på den baggrund, at jeg påstår, at bypolitikkeni dag er indrammet af en anden form for logikog udstyret med en anden slags rationalitet endtidligere. I stedet for at reparere på de negativekonsekvenser af kapitalistisk produktion (forurening,overbefolkning, etc.), er formålet i dag atfremme globaliseringen forstået som en dynamiskproces, ved at skabe livsformer ud af byernesfunktioner. Bypolitikken har ændret sig fra atreparere på - til at fremme kapitalistisk udvikling.Bypolitik og livsformI den sammenhæng har bypolitik fået til opgaveat koble bystruktur og byrum gennem at konstruerelivsformer. Livsformer er blevet et middel til atfremme byernes konkurrencedygtighed og ogsået middel til at fremme globaliseringens dynamik.For bypolitikken er det vigtigste formål at skabelivsformer.Med livsform forstår jeg forestillinger om, hvordanmennesker bør leve for at fremme bestemteøkonomiske og politiske formål – herunder globaliseringen.Begrebet livsform har jeg hentet fraantropologen Thomas Højrup, som anvender dettil at betegne, hvordan forskellige levemåder erkoblet til forskellige produktionsmåder og igenbyen til en livsformet redskab til at fremme globaliseringen ved atskabe, dvs. konstruere, livsformer, der kan udgøreen ny form for modernitet.Hvor fortidens livsformer vel (?) først og fremmestvar naturbundne og selvgroede, er nutidens villetog konstruerede. Og hvor den sidste moderne periodefra midten af 1900-tallet til begyndelsen afdet tyvende århundrede vel (?) var en reaktion påindustrialisering og urbanisering (Benjamin 2007,bind 1), er nutidens at skabe en modernitet somforudsætning for udviklingen af den ny epokesvidensøkonomi.og anvende viden, i forbindelse med at designeprodukter og lede og kontrollere produktion ogdistribution.I dagens bypolitik er der derfor to lag af komplementaritet.Det første går ud på at komplementerefunktioner, således at de skaber komparativefordele, dvs. konkurrencefordele for virksomhederneved den måde arbejde-bo-vidensarkiver erforbundet gennem infrastruktur, både den fysiskeog den virtuelle. Den anden går ud på at skabekomplementære institutioner, der til sammen muliggørlivsformer, der anses for nødvendige eller41

42Foto: Peter Schultz Jørgensen

eftertragtelsesværdige for de, som arbejder midt iglobaliseringens dynamik.Livsformens anatomiHer er Competitive Cities fra OECD igen relevantlæsning. I Metropolitan Review Copenhagen, January2009 (kk.dk/oecd) fremgår det, Hvilke funktionerog institutioner OECD mener der er vigtige for,at en by af Københavns størrelse og geografiskeplacering kan være konkurrencedygtig.På den måde er Review en kilde til studiet af forestillingenom byernes konkurrence og dermed globaliseringenslivsform.Hvorvidt disse antagelser er OECD’s egne, ellerom de deles med andre er for så vidt ligegyldigt.Det er selve det forhold, at OECD i en systematiskfremstilling præsenterer udfordringer og løsningerog analytisk binder årsager og virkninger til hinandenog på den baggrund foretager vurderinger,at Metropolitan Reviews er spændende. Hervedskaber OECD nemlig en kontekst for rationalitet,en forståelsesramme, hvori politikere og arkitekterog mange andre kan finde begrundelser for, hvilkeudfordringer byerne står overfor, og hvilke politikkerog projekter der dernæst er nødvendige for atløse disse udfordringer.I Review ligger antydninger af, hvad der kan menesmed globaliseringens by og en forestilling om tilhørendelivsformer. For OECD er globaliseringensby lige dele bystruktur og livsform. En vigtig præmiser at byerne skal tiltrække fremmed kapital,og tillige være tiltrækkende for vidensarbejdere.Over denne (og andre præmisser) formuleres ”dennødvendige” (by)struktur og (livs)form.Bystruktur• Byen skal være integreret i det internationaletransportsystem. Enten skal den i sig selvudgøre et knudepunkt som f.eks. London,Amsterdam eller Paris. Eller også skal denligge i nærheden af en sådan som f. eks Osloog Helsingfors i forhold til København ellerStockholm. Det gælder for varetransport (logistikkensknudepunkter: havne, motorvejeog jernbaner) såvel som for persontransport(rejsens knudepunkter: lufthavne¸ motorveje,højhastigheds tog), ligesom for informationsudveksling(informationens knudepunkter:bredbånd, internetservice, frekvenser)men med skyldig hensyntagen til at alle treer nødvendige. Infrastrukturen skal forbindebyen med andre byer, nedsætte transaktionsomkostningerved transport og give hurtigadgang til al verdens destinationer for varerog personer.• Dernæst skal byen være vidensdannende ogsom sådan udstyret med universiteter og andreuddannelsesinstitutioner, men disse skalogså være del af den internationale vidensstrukturog som sådan udgøre en port til demiljøer og processer, hvor viden dannes oganvendes. Antallet af forskerstuderende ervigtig, det samme er antallet af udvekslingsstuderendeog antallet af udenlandske forskningsstuderendeog visiting scholars, bådeved offentlige universiteter (som KøbenhavnsUniversitet Amager) og private laboratorier ogforskningscentre (som Nokia City ved Helsingfors).• Videre skal byen være miljørigtig, æstetisktiltrækkende, sikker at bo i, let at kommerundt i og rumme sundhedsorganisationerog hospitaler på højt niveau. Den må gernehave en historie, ligesom der i arkitektur såvelsom i bystruktur gerne må være indgravereten fortælling om fortidens begivenheder ogpersonligheder, men i sig selv skal den førstog fremmest kombinere den lette adgang tilfri luft, grønne områder med hurtig adgang tilviden og informationer.• Endnu videre: De sociale modsætninger skalvære begrænsede, den sociale sammenhængskraftstor, og lighed i omgang såvelsom i indkomst foretrækkes frem for segregeringpå grundlag af indtægt og status, raceog religion. Fattigdom er ikke en konkurrencefordel,ej heller medieomtale af gadeoptøjer (iKøbenhavn), af skyderier (i Malmø), af uroligheder(i Paris) eller af terrorangreb (i London).• Endelig skal den være kulturrig og underholdende,ligesom kulinarisk og rig på natteliv.Den skal være kulturelt dannende og indbefatteteatre, operaer, museer, biblioteker, kirker,talerstole og forelæsningssteder – åbnefor alverdens intellektuelle nomader og foromrejsende udstillinger, modeshows og filmfestivaler.Den skal også være rig på kulinariskeoplevelser og tilbyde restauranter ogmadmarkeder med tilknytning til kulinarisketraditioner og eksperimenter. Ligeså skal denhave cafeliv og natteliv på ”internationalt niveau”.Vi ser det: nye kunstmuseer (i Paris ogLondon), nye operaer (i Oslo og København),nye gallerikvarterer (i New York og Beijing),nye multianlæg (i Stockholm og København)og nye indkøbscentre og modestrøg (i allestor-byer verden over).LivsformDet er ikke nok med de mange udbud og tilbud ogden lette adgang, byen skal tillige kombinere altdette og som sådan udgøre en eller flere livsformer,hvor livet i hverdagen såvel som over livsfasernegiver mulighed for et højt og målrettet aktivitets-43

niveau, for mobilitet over store såvel som smådistancer, og for fordybelse såvel som refleksion.Byen må gerne rumme flere kulturer og livsformer;den må også gerne være kosmopolitiskligesom lokal og traditionel; og den må gerneudtrykke denne mangfoldighed gennem streetart, kulturevents, festivaler, men samlet må denforbinde forskellighederne, således at helhedenudgør noget mere end delene.På den måde opstår spørgsmålet om bystrukturog byrum, og om forbindelsen mellem byens funktionerog byen som institution. Samtidig opstårspørgsmålet om byen som livsform – som forskellighederneskomplementaritet, og dermed somarnested for fornyelse og forandring, med andreord for byen som - det moderne. Og også spørgsmåletom hvordan at brande byerne alt efter deneftertragtede livsform – Stockholm er ”EuropasWien i 1930érne; Shanghai med Paris i 1920érneog 30érne; sammenlign i det hele taget modernitetensdaværende og nuværende centre, og se –sammenligneligheden. Det er herfra dynamikkenudgik og nu igen udgår.KomplementaritetKombinationen af bystruktur og byrum skaberpræmisser for bypolitikken, som er anderledesend tidligere. I den forbindelse introduceres begrebetkomplementaritet og hermed det forhold,at bypolitikken har fået ny rationalitet.Tidligere - under den første globaliseringsbølge -var bypolitikken præget af rationalet om funktionelforenelighed, hvor funktioner sammensættessåledes, at de ikke destruerer eller skaber hindringerfor hinanden (Boyer 2005).Efter 2. verdenskrig var rationalet det funktionelleog-andre) gøres komplementære ved at designebyrum, der skaber mønstre i hverdagen og i livsfaserne,således at to eller flere funktioner, nårde forbindes, forhøjer begge eller alle funktionersperformance – både her og nu, og over et langtperspektiv (ibid.).Nutidens bypolitik arbejder med forskellige formerfor komplementaritet.Det første er kompensatorisk komplementaritet.Det er den type af komplementaritet, hvor de negativekonsekvenser af én funktion opvejes vedhjælp af de positive konsekvenser af en anden.Et eksempel er, når arkitektoniske ”fyrtårne” ellerstørre bygningskomplekser (f.eks. indkøbscentre),ligesom kulturinstitutioner eller rekreationsmulighederplaceres i tidligere industriområdermed det formål at tiltrække nye investeringer ogat generere ny aktivitet for området som sådan.”Det var den gang, at nationalfunktioner og ressourcer til hegrønne hovedstad”, København er ”cyklernes by”,New York er ”the big apple”, osv.Det er på den baggrund, at nutidens byer er vedat indtage den samme rolle som byerne i BelleÉpoque - som stedet, hvor det ny tænkes, diskuteres,afprøves og udstilles – både bogstaveligtog i egenskab af livsform. Sammenlign Dumbo ogWilliamsburg på Brooklyn med Berlin i 1920èrne;District 798 i Beijing og Peking University medhierarki, hvor industriens og landbrugets fremtidblev gjort betinget af arbejdskraftens velfærd forståetbredt (ibid.).Nu er målet at skabe livsformer ved at komplementerebyens funktioner ved hjælp af byrummetsinstitutioner, for at skabe komparative fordelefor byerne i deres indbyrdes konkurrence.I teorien hedder det institutionel komplementaritet,hvor funktioner (arbejde-bo-rekreation-Meatpacking District på Manhattan er et sådanteksempel. Her er en tidligere jernbanestrækningpå den vestlige side af Manhattan (High Line)omdannet til en park, som har medvirket til, at etnedslidt industriområde nu er på vej til at bliveomdannet til et samlet kompleks af gallerier,restauranter, shops, virksomheder, hoteller og ifremtiden også det nye Whitney Museum.Det andet er blandet komplementaritet. Det er44

den type af komplementaritet, hvor to (eller flere)funktioner blandes for at skabe noget mere, nogetandet end blot den effektive kombination af de to.Det klassiske eksempel er når et byområde medkontorkomplekser f.eks. tilføres transportmulighedersom kan nedsætte transporttid, men ogsåtiltrække bosteder, indkøbsmuligheder og dermedfamilier. Københavns indre by er et eksempel. Herer bygget og bygges metro med det formål at omdanneet typisk midtbyområde, rigt på liv i kontortider,men fattigt på aktiviteter efter, til et stedmed en større kompleksitet af funktioner. Vi sådet i større målestok, da Darling Habour i Sydneyi 1980érne blev omdannet fra lurvet havneområdetil et sted, hvor kulturinstitutioner, hotellerog restauranter blev forbundet med virksomheder,kontorkomplekser og shoppingcentre gennem havepromenaderog parker som led i udbygningenrekreation) sættes sammen ved hjælp af et byrumder skaber livsformer, der har til formål at fremmede forskellige funktioners gensidige performance(som det hedder). Der er ikke mange eksisterendeeksempler, men flere er på vej. Det er for eksempelprojektet Fremtidens Nordhavn i København,hvor en såkaldt bæredygtig by er planlagt til atforbinde arbejde og bosteder med havnepromenader,torvepladser og handelsgader, og hvor detved hjælp af kanaler, terrassehaver og bassiner erintentionen at skabe livsformer, hvor det at holdefri, være i det fri og leve bæredygtigt er forbundetmed at arbejde og bo. Et andet eksempel er AbuDhabi i De Forenede Arabiske Emirater, hvor heltenestående og særlige bygningsværker indgår ien bystruktur med det formål at skabe livsformer,hvor forskellen mellem årstider, klimabælter ogbreddegrader er søgt ophævet ligesom grænlivsformer,der søges skabt. I København – denbæredygtige; i Doha – den kontemplative; i denAbu Dhabi – den oplevelsesrige.Der findes således eksempler i Norden på globaliseringensbypolitik, ligesom andre steder iverden. De er alle karakteriseret ved, at byrummettilrettelægges med det formål at skabekomplementaritet mellem funktioner for hervedat etablere betingelser for livsformer, der gør atfunktionerne hver og især bliver mere effektive,end de ellers ville have været.I mange tilfælde er der tale om tilrettelagtelivsformer som f.eks. Fremtidens Nordhavn ellerAbu Dhabi. I andre tilfælde er der tale om projekter,hvor allerede eksisterende livsformer søgesintegreret med nye som f.eks. MeatpackingDistrict på Manhattan. Karakteristisk for alle erdog dette: At de alle er konstrueret for at etablerepolitik gik ud på at fordelele landet.”af Sydney indre by. Vi ser det også aktuelt, hvorDoha i Qatar omdannes fra en olieby til center foruddannelse og forskning i Mellemøsten med bygningaf Education City, nye museer og kulturellecentre, moskeer og et nationalt arkiv, alt forbundetmed traditionelt smalle gader, arkader og offentligepladser.Det tredje er systemisk komplementaritet. Det erden type, hvor mange funktioner (bosted-arbejdesernemellem arbejde og fritid, oplevelser og uddannelseer det.ByenDisse og andre eksempler viser, at bystrukturensøges omdannet til livsformer, eller at byensfunktioner søges gjort til institutioner ved, at derdannes byrum, der skaber betingelser for livsformer.Den viser også, at der er forskel på, hvilkekomparative fordele.De søger alle at sætte funktioner sammen vedhjælp af byrum, der frembringer livsformer vedat gøre funktioner komplementære. Byrummettilrettelægges for at skabe livsformer, der fremmerfunktionernes effektivitet gennem arbejdskraftensvelvære eller muligheder for at forbindearbejde med fritid og uddannelse med dannelse.Funktionernes dialog gennem skabelse af byrum45

er derfor blevet arkitekternes og planlæggernesfremmeste redskab.Derfor ser vi også, at alle byer, der har mulighedfor det, åbner sig mod havet eller havnen, fordidet har en rekreativ funktion, men også fordi dethar en æstetisk dimension, der symboliserer renhedog sundhed. Derfor ser vi tillige en ny typearkitektur, som trækker naturen ind i bygningeneller gør bygningen til symbol på natur, men samtidighar et stærkt urbant udtryk. Det sker når derbygges haver på tagene, eller på facaderne ellernår der bygges balkoner så store som haver, ellerbosteder løber direkte over i havnebassiner eller–promenader. Derfor ser vi også det helt mod-satte: At byen trækkes ud i naturen og bygningergøres til naturens modsætning. Det sker nårder bygges enestående monumenter midt i goldørken, eller geometriske øer lægges ud i bugter,eller skabes søer og landskaber, der er gjort såkunstige (eller kunstneriske) som muligt.På begge måder er modsætningen mellem landog by søgt ophævet. I stedet er ”landet” integrereti byen eller byen i ”naturen”. Det giver vidensarbejdereni den globale økonomi en tilfredsstillelseog byen en konkurrencedygtighed. Stilhed,ro, oplevelse, men også let og effektiv forbindelsetil arbejde, kultur og vidensarkiver.LitteraturBenjamin, Walter, 2007. Passageværket, bind 1,København: Rævens Sorte Bibliotek.Boston Consulting Group, 2010. ”Winning inEmerging-Market Cities”, September 2010,http://www.bcg.com/documents/file60078.pdfBoyer, Robert, 2005. Coherence, Diversity andEvolution of Capitalisms: The Institutional ComplementarityHypothesis, Paris. CEPREMAP-CN-RS-EHESS, www.cepremap.ens.fr/~boyer/Højrup, Thomas, 1983. Det glemte folk, København.Statens Byggeforskningsinstitut.Pedersen, Ove K., 2011. Konkurrencestaten,København: Hans Reitzels Forlag....I stedet for at koncentreresig om modsætningen mellemland og by begyndte politikereog regeringer at interesseresig for byudvikling..46

Fredericia: Fremtidens by og bylivHvordan kan man på en ny måde planlægge sig til en attraktiv og velfungerende by? Hvordan håndtererman byudviklingsprojekter, der – afhængigt af konjukturer - kan strække sig over 10-25 år? Dettevar nogle af de spørgsmål, der blev diskuteret på en international byudviklingskonference i Fredericiai januar 2011.Af Jens Christensen og Maya ArffmannByudvikling i FredericiaPå en kold vinterdag i januar var en række nationaltog internationalt anerkendte byplanlæggere,arkitekter, kunstnere, miljøspecialister, bylivseksperter,økonomer og ingeniører sat i stævne iFredericia. Mange af dem var konkurrenter, fordide deltog i arealudviklingsselskabet FredericiaC’sparallelkonkurrence, som blev afviklet med detmål at få skabt en udviklingsplan for områdetFredericiaC.FredericiaC er et område, der ligger ud til Lillebæltmed fæstningsbyen, voldanlægget, Shellsudskibningsterminal og fiskefabrikken Rahbekfisksom nærmeste naboer. Tidligere lå gødningsfabrikkenKemira og Fredericia Skibsværft på arealet,der i alt udgør cirka 25 hektar, hvilket svarer til20 % af byens areal inden for voldene.FredericiaC stillede i konkurrencen krav om tværfaglighedpå de deltagende hold. Kravet om tværfaglighedkommer af ønsket om, at bylivet – ogikke blot arkitekturen – skal være drivkraften iprojektet. Samtidig blev der stillet høje krav tilholdenes kompetencer inden for bæredygtighed,økonomi, håndtering af risikovirksomheder, kulturarvm.v. Alle er vigtige faktorer for, at projektetbliver en succes, og derfor var holdene sammensataf en bred palet af fagligheder.Holdene afleverede deres konkurrenceforslag den6. april 2011, og resultatet af den tværfaglige indsatsser vi nu i de forslag til udviklingsplaner, somholdene har udarbejdet i form af strategier og løsningerfor både byliv, bæredygtighed, økonomiskrentabilitet, arkitektur, kultur, infrastruktur etc.Konferencens talere var inviteret, fordi de alle harsærlige – og i visse henseender kontroversielle -vinkler på byudvikling og byplanlægning. Og fordide kunne give de konkurrerende hold inspirationtil, hvordan fremtidens by og byliv kan tænkes ogplanlægges.Konferencens talere var• byplanlægger Arun Jain, der har været Portlandsstrategiske spydspids i forhold til byplanlægningog bydesign• arkitekt Jan Gehl, der både herhjemme og iudlandet er kendt for sit arbejde med byrumog byliv• adj. professor, cand.scient.pol. Jørgen NueMøller med erfaringer fra Dansk ArkitekturCenter, Kommunernes Landsforening, KAB,Realdania og Køge Kyst• rådgiver Mats Olsson, der er tidligere stadsbyggnadsdirektøri Malmø og blandt andethar været med til at planlægge og gennemføredet succesfulde udviklingsprojekt Bo01i MalmøDe fire primære oplægsholdere har forskelligevinkler på byudvikling og på, hvordan man skaberrammer for en velfungerende og attraktiv by. Fælleser, at de alle fire er optaget af, hvad det er, dergør, at en by er attraktiv, og hvordan dette opnås.Dette er særdeles interessant i et projekt af FredericiaC’sstørrelse, hvor man over en årrække på10-25 år skal udvide byens kerne markant.Men hvad er god byplanlægning og byudvikling?Og hvad er god byudvikling lige netop i Frederi-47

cia? Og hvordan kan erfaringer fra blandt andetPortland og Malmø bruges til at skabe de helt rigtigerammer for udviklingen i Fredericia?Syv teser om det enestående hjemFor overhovedet at kunne tale om god byplanlægningog byudvikling er det relevant at spørge,hvad der skal til for, at byen bliver et eneståendehjem for dets borgere. Jørgen Nue Møller, dergennem en lang årrække har beskæftiget sig medden almene boligsektor, det byggede miljø og byudvikling,er optaget af, hvad der karakterisererbyen som et hjem, der ikke bare er gennemsnitligtmen ganske enkelt ”enestående”.Nue Møller opstiller med udgangspunkt i europæiskarkitektur- og idéhistorie syv teser for byensom et enestående hjem, som kan være et slagspejlemærke for, hvad man skal stræbe efter i godbyudvikling.Mennesket har historisk set haft et ambivalentforhold til byen, som man eksempelvis så det i deeuropæiske storbyer i 1600-tallet, hvor byerne varpræget af paradokser. Byens forside var paladserne,de fornemme pladser og de imponerendekirker. Bagsiden var kaos, forurening, fattigdomog utryghed. Dengang var mange nødt til at bo ibyen, fordi der ikke var andre alternativer, og fordisse var der tale om ren overlevelse – byen varen jungle, hvor jungleloven herskede. Op gennemførste halvdel af 1800-tallet plagede kolera ogtyfusepidemier, og den ekstreme befolkningstæthedi byerne var som en tikkende bombe. Byen varganske enkelt farlig for sine beboere og kunne påingen måde yde tryghed og sikkerhed for den fat-Illustration: Team KCAP, Fakton, Rambøll48

tige del af befolkningen.Arkitekter og ingeniører kunne ikke alene driveudviklingen i byerne fremad. I anden halvdel af1800-tallet var det primært lægerne, der bidrogtil denne udvikling. De havde fået en øget forståelsefor hygiejne og havde udbredt kendskabet tildette så meget, at man begyndte at forbedre boligforholdog de sanitære forhold i de større byer.Byudviklingen var således et resultat af tværfaglighedog peger dermed frem mod den planlægningsmæssigetendens, som man også ser i dag istørre byudviklingsprojekter.Byen var ikke længere kun til fare for en bestemtdel af befolkningen, og nye og vigtige temaerbegyndte at sprede sig. Demokrati, fællesskab,forurening og betydningen af det byggede miljøvar nogle af disse temaer.Jørgen Nue Møller opstiller, med udgangspunkt iden udvikling, som de større europæiske byer hargennemgået, syv teser for det enestående hjem.Det enestående hjem er• Trygt, men livligt• Et sted at handle• Et sted at opleve og lære• Et levende kunstværk – kulturarv, natur,arkitektur• Tilgængeligt• Bæredygtigt• Har demokratiske rammerTryghed er afgørende for, at byen kan fungeresom et enestående hjem, men der skal også væreudfordringer, liv, handel og oplevelser. Det eneståendehjem skal give beboerne mulighed for atlære, og byen skal være tilgængelig ved at havegod infrastruktur og velfungerende, offentligetransportformer. Bæredygtighed betyder i dagogså meget for kvaliteten af et hjem, da det i højereog højere grad optager byens borgere. Sidstmen ikke mindst skal det enestående hjem sikresine borgere demokratiske rettigheder.Hjemmet er kort sagt summen af byen: infrastrukturen,økonomien, arkitekturen, kulturen, det offentligerum, arbejdspladsen, sociale relationer,identitet osv. At skabe et velfungerende hjem ikraft af byplanlægning kræver derfor et samspilmellem en række forskellige fagligheder, hvilketer en åbenlys udfordring for alle større byudviklingsprojekter.Målet er at skabe en by, der er etenestående hjem for dets borgere. ”Fredericiaskal være en by, som man har lyst til at kommehjem til”, som Nue Møller udtrykker det.Nue Møller har i kraft at sit engagement som bestyrelsesformandi Køge Kyst et godt indblik i deudfordringer, der knytter sig til at byudvikle i en bysom Fredericia. ”Køge og Fredericia har flere lighedspunkter– herunder nærheden til vandet ogden gode infrastrukturmæssige placering. Menjeg tror, det kræver ekstraordinært visionæreidéer og vilje til forandring at skabe den udvikling,som man ønsker i Fredericia”, fortæller NueMøller.Illustration: Team Cobe, TransformDet mentale bykortSelv om man kan opstille kriterier for, hvad en godby er, så er det sværere at opstille kriterier for,hvad god byplanlægning og byudvikling er. HosArun Jain, der er tidligere byplanlægger i Portland,Oregon, fornemmer man tydeligt en kritiskindstilling til den måde, som byplanlægning bedrivespå i dag. Hans udgangspunkt er, at man ernødt til at gentænke den måde, som byplanlægningpraktiseres.Jain spørger retorisk “hvis vi planlægger – vil det49

så ske?” og siger dermed implicit, at byplanlægningganske enkelt ikke er nok. Mange tror, athvilket som helst sted i verden kan blive en bymæssigsucces - bare man planlægger godt nok,og det finder Jain naivt. Design er nødvendigt,men man kan ikke designe sig til en god by.Vore dages byplanlægning bygger på godt ogondt videre på de tanker og den praksis, som erblevet udøvet de sidste 100 år. Særligt er Jainskeptisk overfor New Urbanism med frontfigurersom Duany og Plater-Zyberg, der bygger på enfilosofi om, at man blot skal bygge ”rigtigt”, også kommer folk. God arkitektur er nemlig ikke ligmed gode byer. I New Urbanism mangler ifølgeJain hele bylivs- og adfærdsaspektet.Jain pointerer, at problemet i dag er, ”at manofte planlægger og bygger og så forlader manbyen – uden præcist at vide, hvad man vil medbyen”. Mange af nutidens velfungerende byerer velfungerende på trods af byplanlægningenog ikke på grund af byplanlægning. Byer er ekstremtkomplekse – og det skal de blive ved med atvære – men man kan opnå en form for organiseretkompleksitet, hvor man undersøger byen og lærerdens indbyggere at kende og dermed foretager enslags adfærdsmæssig kortlægning af byen. Hanmener, at det er ved at være på tide, at byudviklingog arkitektur responderer på en bys kultur ognetop ikke dikterer den. Og det gør man netop vedat interessere sig for byen, dens mønstre og befolkningensadfærd, identitet og ønsker.Byplanlægning er behæftet med uforudsigelighed,og planlægningen skal i højere grad forsøgeat favne denne uforudsigelighed frem for at forsøgeat forudsige den. Tingene ændrer sig konstant,og man må hele tiden revurdere planlægningen.Den absolutte skala for vurdering af løsninger,”rigtigt” og ”forkert”, afløses af bedømmelsersom ”bedre” og ”mindre godt”. Det er ingensag at planlægge ny by, hvis man starter meden renvasket tavle. Men det gør man jo aldrig.Den eksisterende by og byens historie må væreudgangspunktet i byudviklingen. Jain bruger siteget arbejde med byplanlægning i Portland, Oregon,som eksempel.Illustration: Team ArupPortlandVed at tale med Portlands befolkning analyseredeman sig frem til nogle få områder, hvor folk bådehavde lyst til at være og var nødt til at være. Etslags mentalt kort over byen. Man satsede pådisse områder, fordi der her var en placering ogen bymæssig kontekst, der havde værdi for byensborgere. Her lavede man ikke en traditionelbyudviklingsplan men en ”rammeplan”, hvor dervar plads til forskellige scenarier. Steder i byen,der allerede havde værdi for indbyggerne, blevforbundet, og nye mulige passager og opholdsstederblev lokaliseret. Man tog udgangspunkt igadeplanet – den skala, som folk kan forholde sigtil. Jain og hans folk tog således udgangspunkt iden eksisterende by med de lokale kvaliteter ogskabte rammerne for, at det liv, der allerede var tilstede, blev udviklet gennem design og arkitektur.”For mig er det vigtigt, at arkitektur og design ikkedikterer byen – det skal tjene byen”, siger Jain.Hvis man skaber en rigtig god by for byens borgere,så vil de samme kvaliteter også appelleretil folk udefra. Erfaringer fra blandt andet SanFrancisco og Philadelphia viser, at virksomhederog mennesker nogle gange vælger at etablere sigi en by af ganske banale årsager. Det kan værepå grund af et miljø, der er skabt omkring en godrestaurant eller et godt musiksted.Livet mellem huseneJan Gehl har i mere end fire årtier beskæftiget sigmed byrum og byliv, og han deler på mange måderArun Jains skepsis overfor traditionel byplanlægningog arkitekturens alt for fremherskende rollei byudvikling.50

Alle arkitekter vil gerne have glade og aktivemennesker til at befolke deres bygninger ogbyrum – og helst rigtig mange mennesker. Derforer arkitekttegninger altid fyldt med det, somGehl kalder ”uspecificeret byliv”: Masser af mennesker,der slentrer omkring og nyder livet. Problemeter bare, at det er fuldstændig urealistisk.Med slet skjult ironi viser Gehl billeder af steder,der skulle have været befolket af mennesker, mensom ligger øde hen.Gehls skrækscenarie er Ørestaden – den flot anlagte,men meget mennesketomme og forblæstebydel. Ørestaden er nemlig et rigtig godt eksempelpå det, han bramfrit kalder for ”manglen påomsorg for mennesker”. Her er for mange åbnepladser uden funktioner, og noget så banalt somvindforhold kan være afgørende for, om folk frivilligtopholder sig udendørs. Hvis man ikke viser byrumsmæssigomsorg for de mennesker, der skalbo et sted, så kvitterer de ved at blive væk ellerblive inden døre. Og så er det umuligt at skabe etinteressant og velfungerende byliv.I modsætning til, hvad mange byplanlæggere tror,så giver høj tæthed ikke automatisk byliv. Det ernemlig den menneskelige skala, der, ifølge Gehl,er afgørende for bylivet. Mennesket skal kunnegenfinde sin egen skala i arkitekturen, ellers vilden virke fremmedgørende. Et godt eksempel erKartoffelrækkerne på Østerbro, der i dag villevære en planmæssig katastrofe, men som virkereminent på gadeplan, fordi den er bygget i menneskeligskala. Gehls løftede pegefinger er, at hvisman som planlægger kun magter at arbejde medén skala, så skal det være den menneskelige. Vihar alt for mange dårlige eksempler på, hvordanskalaen blæses op og ”skræmmer” folk væk.En indikator for godt byliv og gode byrum er ikkealene antallet af mennesker på et givent sted,men i mindst lige så høj grad den tid, som folkbruger på stedet. Det er tiden, der er afgørendefor, om folk har lyst til at blive et sted. Med andreord: Der skal være en god grund til, at folk opholdersig på et bestemt sted. Det kan være vand,aktiviteter, musik, mad. I dag er byen mere end etsted for handel. I dag er byen lig med oplevelserog mødet med andre mennesker. Det skal byenskabe de rette rammer for. ”Det kan siges enkelt:Inviter folk til at komme og få dem til at blive!”,opfordrer Gehl.Illustration: Team KCAP, Fakton, RambøllFaktum er, at det er svært at planlægge en ny bydel.”Det går næsten altid galt!”, som Gehl lakoniskudtrykker det. Og det gør det, fordi man tagerudgangspunkt i arkitekturen og ikke i mennesket.Derfor har Gehl i nu rigtig mange år været fortalerfor en byudviklingsmæssig tilgang, der handlerom, at man først tager udgangspunkt i bylivet,dernæst byrummene og til sidst husene. Hvis manikke gør det, så bliver man nødt til at reparere pådet bagefter, og det kan aldrig betale sig.Hvis man vil den gode by, så kræver det, at politikernetør satse. Man skal turde melde ud, hvadman vil med byen – og gøre det. I Fredericia skalman beslutte sig for, hvad der skal være kendetegnendefor byen. Skal Fredericia være en cy-51

kelby eller en kulturby? Uanset hvad, så må manvælge og prioritere.KonfettibyenNetop det politiske ejerskab til et byudviklingsprojekter et af de emner, der optager Mats Olsson,der er tidligere stadsbyggnadsdirektør i Malmø ogi 2010 modtog prisen for ”Svensk Stadsbyggnadskonst”.Han fortæller, med udgangspunkt i erfaringerfra Malmø, hvilke faktorer, der ligger til grundfor et vellykket byudviklingsprojekt.For Olsson er den afgørende faktor for succes, atbyudviklingen er organisatorisk velforankret med etben solidt plantet i det politiske system. Men der ertale om en hårfin grænse: Der skal være ejerskabblandt politikerne til et givent projekt, men projektetskal være organiseret på en måde, så projektetikke gøres direkte afhængigt af skiftende politiskeprioriteringer. Beslutninger – både de populære ogupopulære - skal kunne træffes hurtigt, og det erikke en selvfølge i det politiske system.”Organiseringen skal kunne håndtere kompleksiteteni et byudviklingsprojekt, da det netop erkompleksiteten, der gør det interessant.”, fortællerOlsson. Han er fortaler for det, han kalder en formfor mulighedsplanlægning, som er udviklende ogtolerant i modsætning til restriktionsplanlægning,Illustration: Team Vandkunsten52

der hele tiden begrænser projektets muligheder.Man skal passe på med at ville kontrollere alt –forudsætningen for byplanlægning er alligevelfleksibilitet, når alt kommer til alt. Kompleksiteter faktisk grundlaget for interessant byudvikling,og derfor skal man kræve kompleksitet, understregerOlsson. Det helt afgørende for vellykketbyudvikling er derfor, at der er et reelt politiskønske om at udvikle byen, da der skal holdes momentumgennem hele udviklingsprocessen.Bo01Olsson bruger Bo01-projektet i Malmø som eteksempel. På et tidligere havneareal ønskedekommunen en interessant, varieret og kompleksbydel. Organiseringen blev centreret om en lille,operativ gruppe med tråde til det politiske baglandsåvel som til bygherrerne. Og så blev samarbejdetmellem det offentlige, erhvervslivet ogvideninstitutionerne vægtet højt, således at mansikrede sig, at der i den nye bydel ville blive eninteressant blanding mellem offentlige institutioner,private boliger, forskellige former for erhvervog videninstitutioner.Olsson påpeger, at den virkelige udfordring medbyplanlægning og byudvikling ikke så meget er,hvilken by vi ønsker os, men hvordan vi skaberdenne by. For det er alt andet lige nemmere at definere,hvilken slags by man ønsker, end at skabeen realistisk plan for, hvordan man skaber denneby.Paradokset er, at vi ofte kan forestille os, hvadvi gerne vil have, men at vi ikke ved, hvordan vikommer derhen. Og derfor er det vigtig, at FredericiaC-projektetog andre større byduviklingsprojekteraktivt tager stilling til denne udfordring vedat lave en etapeplan, der sikrer konstant fremdrift.”Byudvikling behøver ikke tage unødigt langtid. Vi gennemførte hele Bo01 projektet på 10 årfra start til slut.”, fortæller Mats Olsson.Projektet tør prøve nytVi har hørt det før og fik det endnu engang understregetpå konferencen: Arkitekter og byplanlæggereskal blive bedre til at forstå byens kompleksitetog den menneskelige skala. Tilsyneladendeforstår arkitekter og byplanlæggere ikke til fuldeat designe byer for mennesker – i hvert fald ikkesådan som mennesker er i dag. Det er nødvendigt,at andre fagligheder kommer i spil.Det lyder på mange måder nemt at tage udgangspunkti den menneskelige skala, som Jan Gehlplæderer for og samtidig prioritere bylivet førbyrum og huse. Og vi ved jo alle sammen godt,hvornår vi befinder os i en by eller i en bydel, somfungerer godt på det menneskelige niveau. Og vived også godt, hvornår det ikke fungerer. Men ipraksis er det lettere sagt end gjort at skabe envelfungerende by eller bydel.De fire oplæg præsenterer forskellige vinkler påbyudvikling, men grundlæggende har de meget tilfælles. De betoner alle den menneskelige skala,de lokale kvaliteter og vigtigheden af en fleksibeludviklingsproces.I FredericiaC tror vi, at man kan komme megetlangt ved at arbejde med de tilgange, som oplægsholdernepræsenterede, og vi tror, at der erbehov for at kombinere de fire tilgange til byudvikling.Nogle tilgange – eller faktorer, om manvil - har vi allerede taget hensyn til, og andre vilvi lede efter i de netop indkomne forslag. Tværfaglighedenhar vi allerede betonet i vores valg afhold og i vores konkurrenceproces. Vi har valgt atFor at skabe yderligere variation fik bygherrerneikke fik lov til at købe store, sammenhængendebyggegrunde. De fik kun små arelaer på forskelligesteder på B01-arealet, og resultatet blev enbydel med varierede funktioner og et varieret udtryk– Mats Olsson kalder det konfettibyen.Illustration: Team Arup53

gennemføre opdraget som en parallelkonkurrence,der kombinerer elementer fra en traditionelkonkurrence og et parallelopdrag, hvor holdenelærer af hinanden undervejs mod de endeligeforslag og samtidig konkurrerer mod hinanden.Denne konkurrenceform er med succes tidligereafprøvet i Køge Kyst-projektet.Vi har prioriteret tværfagligheden højt i voresudvælgelse af de hold, der er gået videre i konkurrencen.Holdene består foruden arkitekter ogingeniører også af kunstnere, antropologer, økonomerog mennesker med forstand på og erfaringmed borgerinddragelse – og det kan vi tydeligtaflæse i de endelige projektforslag.Det er slående, at man i de fire projektforslag iden grad kan mærke, at holdene har taget idéenom en udviklingsplan til sig. Forslagene har elementerfra traditionelle arkitektforslag, men deer i langt højere grad karakteriseret af en procesorienterettilgang med fokus på udviklingsmuligheder,fleksibilitet, byliv og attraktorer i forholdtil erhvervsudvikling. Forslagene har udover debymæssige vinkler også i meget høj grad vægtetbæredygtighed i form af strategier for ændret adfærdi forhold til eksempelvis transport og energiforbrug,bybranding via grøn energi, interessantemetoder til håndtering af regnvand, klimasikringosv.Samtlige forslag giver interessante bud på,hvordan borgere og interessenter kan inddragesi udviklingen, således at der skabes ejerskab tilprojektet.Det politiske ejerskab og den smidige organiseringhar vi ligeledes forsøgt at cementere ogstyrke ved at etablere projektet som et kommunalt-privatpartnerskab. Det er vores opfattelse,at de mekanismer, som Mats Olsson beskriver, ertil stede i vores organisation.De tilgange, som vi kigger efter i de indkomne forslager blandt andet dem, der understøtter det intensebyliv, som vi ønsker i den nye bydel, og somJan Gehl har betonet. Men vi kigger også efterplanlægningsprincipper, der tager udgangspunkti den eksisterende by og skaber velfungerendeforbindelser og attraktive byrum, sådan som ArunJain har beskrevet sin tilgang. Om vi når så langtsom til at lave et mentalt bykort – det har vi endnuikke besluttet.Konkurrencen blev officielt afsluttet den 19. maj,hvorefter arbejdet med at skabe den endelige udviklingsplangik i gang. Den endelige udviklingsplanvil formentlig komme til at bestå af elementerfra alle fire forslag. For os er en udviklingsplanbåde en fysisk plan og en strategi for implementeringaf planen, hvor der tages hensyn til alt ligefra markedsmæssige vilkår til borgerinvolvering.At byplanlægning og byudvikling grundlæggendeer komplekst skal man acceptere som et vilkår.Udviklingsplanen skal afspejle dette, og samtidigsignalere en enkelt vision om, at her skabesrammerne for den nye by gennem en løbendeinnovativ proces med borgere, planlæggere, nyebeboere og virksomheder. Udviklingsplanen skalsåledes være faseopdelt og robust over for udmøntningmed forskellige udviklingsscenarier.Udgangspunktet i det lokale – landskab, bymæssigekvaliteter, borgere – er også et oplagt udgangspunktfor at skabe vellykket byudvikling iFredericia. Den menneskelige og lokale skala ervigtig, men vi tror også på, at udvikling betyder,54Illustration: Team Arup

at man skal tilføre byen noget, som den ikke har iforvejen. Derfor vil FredericiaC ikke blive en kopiaf resten af Fredericia, men også en regional attraktionfor mennesker eller virksomheder, somønsker at slå sig ned i området.Bylivet skal efter vores mening være drivkraften iprojektet. Vi forsøger allerede nu at gøre områdetattraktivt med midlertidige aktiviteter, således, atfolk der bor i byen og dem der kommer udefra,kan vænne sig til at bruge arealet og udvikle etforhold til området.FredericiaC-projektet mødte modstand fra starten,da skibsværftet af miljømæssige årsagerikke kunne sameksistere med den nye by. Denkommunale opbakning har været afgørende forprojektets fremdrift, og det er lykkedes at omlokalisereværftet til Lindø. Efter nedrivningen afværftets bygninger er alle begyndt at se fremad,og projektet har nu medvind.FredericiaC’s dommerkomité har nu bedømt forslagenetil udviklingsplaner, som holdene hararbejdet på i over et halvt år. Der er, som mansikkert kan gætte, en del flot tegnet byliv i disseforslag, men i modsætning til mere traditionellearkitektkonkurrencer, så kommer forslagene rentfaktisk med seriøse bud på, hvordan dette bylivskabes.Der er strategier for involvering, for midlertidiganvendelse af arealerne, for detailhandel, forfritidsliv og sport, for kultur, oplevelser og rigtigmeget andet. Alt sammen noget, der gør, at vi nuhar grundlaget for at blive bedre til at skabe etattraktivt byliv.Denne gang skal det lykkes at skabe den levendeby. Men det kræver, at vi hele tiden fokuserer pålivet, det midlertidige, på processen i mindst ligeså høj grad som resultatet.ForfatterneJens Christensen, projektdirektør, FredericiaC ogMaya Arffmann, konsulent i Pluss LeadershipEferskriftFredericiaC’s parallelkonkurrence blev officieltafsluttet den 19. maj 2011 med et offentligtpræmieringsarrangement.”Vi står med fire forslag, der i deres forskellighedog variation på fornem vis giver gode oganvendelige løsninger, anbefalinger og ideertil, hvordan vores vision omsættes til en robustog bæredygtig udviklingsplan, der lever op tilpartnerskabets intentioner.”, udtaler dommerkomitéensformand Lars Holten.Dommerkomitéen fremhæver hold KCAP’s forslagsom det samlet set bedste forslag til enudviklingsplan for den nye bydel. KCAP’s forslagbliver især fremhævet for dets sammenhængendeog velgennemarbejdede fysiske ogstrukturelle plan, der med afsæt i historiskeovervejelser om Fredericias bybygning harforeslået en kanalstruktur og en markant urbanitet,som de bærende virkemidler til en robustudviklingsstrategi for FredericiaC. Hold KCAP,som består af det hollandske arkitektfirmaKCAP, Rambøll UK og DK og den hollandskeanalysevirksomhed Facton, modtager konkurrencens1. præmie for deres forslag.Læs konkurrenceforslagene og dommerbetænkningenpå www.fredericiac.dkIllustration: Team Arup55

REGIONAL UDVIKLINGFænomenet regional planlægning og politik i DK og EU er med Sven Illeris’ fremragende geografiskelangsyn gennem det sidste halve århundrede gjort lidt mere forståeligt. Sven er historiefortællerenalle regionplanlæggere, politikere og vakte borgere vil nyde at lytte til.Af Erik AbitzUtopi og frustrationMens jeg arbejder med boganmeldelsen her, ledesmine tanker tilbage til Villy Sørensens kroniki Politiken fra slutningen af 60-erne: Utopi og frustration.Bogen REGIONAL UDVIKLING handlerså vidt jeg kan fatte om utopier og frustrationer.Sven Illeris fortæller, med eksempler fra regionerneMidtjylland og Hovedstaden, nationerneDanmark og Frankrig samt internationale Europa,hvordan markedskræfter i alle tilfælde er driver,og hvorfor offentlig regulering og regionplanlægningikke altid er helt så afgørende for regionaludvikling. Ved at læse Svens lærebog åbnes minegamle regionplanlægger-øjne mere og mere. Viljeg fatte, hvad utopien er for et fænomen? Jegfatter allerede om end svagt, at man vedblivendefrustreres, hvis man fortsat tror, at regionplanlægninguden videre og alene virkeliggør utopien.I regional udvikling og regional politik i Danmarkfrem til 60érne var industrien i landets størstebyer den store vækstsektor. Regionale forskellei levevilkår fremkaldte politiske ønsker om geografiskbalance. Staten bidrog til egnsudviklingmed investering, i industri lokaliseret i landetsudkanter. Fra 60érne stagnerede beskæftigelseni industrien, der dog fortsat, nu med tyngdepunkti provinsens mindre byer, er landets hovedleverandøraf varer til det internationale marked. Medkommunalreformen i 2007 har Danmarks fem regionerfået til opgave at forbedre de faktorer, dernu internationalt ses som afgørende for erhvervsudviklingen,nemlig uddannelse, kompetenceudvikling,innovation, iværksætteri og miljøforbedring.Svens historiefortælling løsner os fra utopiog frustration, når han linker os til historiske faktaom udvikling og de konkrete politiske rammebetingelserherfor. Vi forstår det naturligvis ikkestraks, hvorfor Sven eksemplificerer problematikkenfor os i bogens følgende 200 sider.Jyske iværksætter-gener?Herning-egnens moderne erhvervsudviklingstartede med hedens opdyrkning. Fårehyrdensstrømpe strikkeri blev til mega tekstilindustri.Plovsmeden i Lem m.fl. skabte siden Midtjyllandsbanebrydende danske vindmølleindustri. Ved atscore højt på de mål EU har sat i Lissabon-strategien:Iværksætteri og innovation, har RegionMidtjylland haft en stærk erhvervsudvikling, udenat statslig regional politik har spillet en væsentligrolle. Sven Illeris fortæller os ikke, om jyder harandre gener end øboere. Har de det?Har Fingerplanen taget hånd omhovedstadens udvikling?Efter 2. verdenskrig begyndte staten i Københavnat sikre hovedstadens udvikling med Fingerplanen.Den plan har som mål at muliggøre, at enstor del af hovedstadens trafik kan foregå kollektivt,samtidig med at alle dele af byen har godadgang til skov og strand. Jeg mener vi kan takkebl.a. Danmarks første professor i byplanlægningPeter Bredsdorff for flere af genistregerne. Fingerplanenhar overlevet og kendetegner fortsatKøbenhavn set helt fra månen. Og Fingerplanener kendt internationalt i planlæggerfaget. Københavnsfigur er formet og fastholdt af statsmagt ogoffentlig politisk initiativ. Noget er selvfølgeliggået galt undervejs og tiden skifter. Sven Illeris56

eretter dybtgående om Region Hovedstadensudvikling frem til i dag, hvilket ikke skal opsummeresi denne boganmeldelse. Mit spørgsmål omFingerplanen til læserne og forfatteren af bogener: Har visioner så alligevel deres gang på jorden?Eller bliver vi nu også frustreret, når utopier virkeliggøres?láménagement du territorieParis regionens vækst er i efterkrigstiden dæmpetuden, at byens internationale position er skadet.Frankrigs største provinsbyer har fået servicefaciliteterpå højere niveau. De mellemstore byer erikke længere søvnige samfund. Landdistrikternehar fastholdt befolkning. I hvilken grad denneudvikling skyldes regionalpolitikken har Sven Illerissvært ved at besvare. De regionalpolitiskemål har ikke længere højeste prioritet i Frankrig.Det er ikke længere industrilokalisering og fysiskinfrastruktur, der er virkemidlerne, men i højeregrad udvikling af service, menneskelige ressourcerog innovation. Det er ikke længere staten, derer enerådende. De regionale og lokale aktørersamt EU har fået stor indflydelse. Svens franskeeksempel viser, at regional udvikling og regionalpolitik ude i Europa følger samme veje som vortland og landsdele. Men senest er det jo ikke lykkesos at slå Frankrig i håndbold.Regionernes EuropaIndustrialiseringen skabte store økonomiske ulighederi Europa. De regioner hvor industrien førstvoksede til, de blev rigeste. For 50 år siden bestodde forskelle stadig. Siden 1989 har mange fattigeregioner i Vesteuropa haft større økonomiskvækst end de rige. Internt i flere vesteuropæiskelande er forskellene mellem regionerne også blevetmindre. De vesteuropæiske landes aktuelleregionale udvikling følger EU’s overordnede målsiden 2000 om at øge regionernes internationalekonkurrenceevne, kombineret med social balanceog miljømæssig bæredygtighed. Med EU’s udvidelseri 2004 og 2007 er fattige regioner igenstødt til. De nye regioner har fået økonomiskvækst, dog mest i hovedstæderne og de geografiskvestligste regioner. Finanskrisen i 2008 harså også kostet disse ”nyrige” parter mest. SvenIlleris har fortsat svært ved at fastslå, om deneuropæiske regionale udvikling er styret politiskeller markedsbestemt. Som Teng Hsiao Ping harsagt, så er det også lige godt om kattens farve errød eller sort, bare den kan fange mus.Frustrerende utopiske teorier om regionaludviklingDer har i vestlige lande ikke i det sidste halveårhundrede været enighed om nogen bred teoriom regional udvikling. Sven Illeris afslutter sinlærebog til os med ordene: ”Der ligger stadigen stor udfordring i at arbejde videre med udformningaf teorier om regional udvikling, derser det som opgaven at forklare virkelighedensverden, og som både kan give en mere almenforståelse af årsagerne til udviklingen og udgøreet bedre grundlag for de politiske tiltag.”Geografen Sven Illeris har om nogen danskerbaggrund for at fortælle historien om regionaludvikling. Siden 1959 har Svend arbejdet medregional udvikling i Boligministeriet, Miljøministeriet,Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut,Byplans redaktion, Europa-Kommissionenog på Roskilde Universitet. SvenIlleris viser alle samfundets aktører, os regionplanlæggereog alle tiders politikere stor respekt.Det er åbenlyst, at Svend over alle viserde kvikke uldjyder størst respekt, de jyder, derførst har opdyrket heden og siden har ernæretsig godt ved tekstil- og vindmølleindustri, og dejyder fra stråtæktekede skoler og højskole- DK,som uden megen offentlig hjælp har skabt regionaludvikling. De er ikke frustrerede utopister,som visse øboere. Er de jyder ikke bare seje?Har de andre gener?Erik Abitz, arkitekt, Regional Udvikling, RegionSyddanmark erik.abitz@regionsyddanmark.dk57

Faglig debat om KøbenhavnsgenrejsningKøbenhavns Kommunes tidligere planchef Holger Bisgaard udsendte i foråret 2010 bogen ”Københavnsgenrejsning 1990 – 2010”. Bogens hovedpointer og -konklusioner fortjener at blive udfordret.Det vil jeg forsøge.Af Peter Hartoft-NielsenFlot bog om en succeshistorieJeg er enig i, at det er en flot bog om Københavnsutrolige fysiske forandring gennem et par årtier.Bogens styrke er, at den giver en samlet fremstillingaf tyve års fysiske forandringer i KøbenhavnsKommune med den autoritet, det giver, at forfatterengennem en årrække har fulgt Københavnsudvikling i stort og småt på scenen og backstage.En fortjent hyldest til København og kommunensplanlægning, som tog en markant strategisk drejning,da Jens Kramer Mikkelsen blev overborgmester,og da den tidligere chef for regionplanlægningeni Hovedstadsrådet Dan Christensenblev knyttet til kommuneplanlægningen.Bogen fortæller en vigtig planhistorie, som erknyttet til København, men også er almen, idet vi– uden at bogen kommer ind herpå - har set tilsvarendestrategiske skift i planlægningen i de flesteeuropæiske storbyer. I Rotterdam betegnede mandet i starten af 1990’erne ganske sigende som etskift fra ”Urban renewal for the Neighbourhood”til ”Urban renewal for the City - and the Neighbourhood”med trykket lagt på ”the City”.Det nødvendige skift i Københavns planstrategii starten af 1990’erne kan gives en lignende karakteristik.Bogen kommer fint omkring centraleplantemaer og kobler kommuneplanlægning,boligpolitik, kommunal service og kommunaløkonomi. Den har et vigtigt budskab: ”strategiskplanlægning nytter”, er velskrevet, let læst og flotillustreret. Det er lidt af en ”feel-good” fortællingfor planlæggere og middelklassefolket. Nærmesten ode til strategisk fysisk planlægning, som ermålrettet, prioriterer, er kontinuerlig og klar imælet – og dermed troværdig i forhold til investorerne.En hyldest til København – og rækkefølgeplanlægning.I forordet til Forslag til Københavns Kommuneplan1991 skriver den daværende overborgmesterJens Kramer Mikkelsen: ”Kommuneplanrevisionenfremlægges som et forslag til en samletstrategi for en genrejsning af København som hovedcenteri en storby med menneskelige dimensioner.”I bogen konstaterer Holger Bisgaard, som58

var planchef i den sidste del af den omhandledeperiode (fra 1998 til 2007), at København 20 årefter er genrejst. Det er jo faktisk mageløst.Analyser og kritiske refleksioner efterlysesJeg savner imidlertid mere grundlæggende analyserog kritiske refleksioner som grundlag forbogens tilbageblik og konklusioner.For det første er det min opfattelse, at bogen underbetonerde væsentligste drivere i genrejsningenaf København: Den demografiske udvikling ogårtiers mange former for byfornyelse og gård- ogbyrumsforbedringer. Jeg har stor sympati for bogenshovedbudskaber, men tvivler alligevel på, atbogen uddrager den rette lære af historien omKøbenhavns genrejsning.For det andet forekommer det uhensigtsmæssigt,at bogen sætter lighedstegn mellem byen ogkommunen. Byen = Københavns Kommune. I forordetgøres der opmærksom på afgrænsningen,men det eliminerer ikke behovet for overvejelserom Københavns Kommunes rolle i storbyområdetog om hhv. hovedstadsområdets og kommunensroller som drivkraft for hele landets udvikling.For det tredje kunne jeg godt have tænkt mig, atbogens begejstring over den ny byudvikling ogden ny trafikale infrastruktur var ledsaget af flerekritiske refleksioner over de samme elementer.Lidt bagklogskab eller eftertænksomhed.Bogens tre forklaringsparametreBogen beskriver Københavns genrejsning fra”en fattig, nedslidt by beboet af ældre og af industriarbejdere”til ”en dynamisk, ekspansiv bybefolket af yngre generationer og med en omfattendevækst inden for kreative erhverv”. Bogenkonstaterer: ”Byen blev omkring år 2000 en dynamoi væksten” og ”København vækstmotoreni Danmark”.59

Københavns genrejsning og ”forvandling fra ennedslidt industriby til et dynamisk og kreativtvækstcenter” forklares med fokus på tre parametre,som samtidig beskrives som tre historiske”bølger”:1. statslige investeringer, strategisk planlægningog tillidsopbygning i forhold til privateinvestorer. Det handler om beslutningernei starten af 1990’erne, som sætter gang iØrestad, Metro, lufthavnsudvidelse, bro tilSverige samt store statslige byggerier i byen,og om det samtidige skift i den kommunaleplanlægning.2. erhvervsbyggeri og investeringslyst i andenhalvdel af 1990’erne frem til 2001, da itboblenbrister.3. privat boligbyggeri på baggrund af den fornyedeinvesteringslyst og havneplanerne fra2000.Det er ifølge bogen disse tre parametre i en fremsynetstrategisk planlægning, som har genrejstKøbenhavn.Andre forklaringsparametre er vigtigereDet er min vurdering, at de tre parametre ikke harværet de væsentligste for den udvikling, som vihar kunnet konstatere indtil nu. De tre parametrehar formentlig været med til at skabe et gunstigtpsykologisk klima med en almen opfattelse af enby i fremgang, hvilket er en vigtig fortælling. Ogde vil formentlig også have effekt på længere sigt,da de har gjort København mere urban og robust.Men de tre parametre har, så vidt jeg kan vurdere,ikke været de grundlæggende drivere i Københavnsgenrejsning. Det vil jeg søge at underbygge.Tabel 1. Befolkningsudviklingen i Københavns Kommune fra 1971 til 2011, fordelt på årtier og aldersgrupper.Alder/årtier0 – 19årige20 – 29årige30 – 59årige60 – 64årige> 65 år Hele befolkningenVækst Vækst Vækst Vækst Vækst Vækst Relativvækst70’erne -48.000 -23.000 -55.000 -13.000 +6.000 -132.000 -21%80’erne -12.000 +19.000 -2.000 -15.000 -20.000 -29.000 -6%90’erne +14.000 +16.000 +39.000 -3.000 -31.000 +34.000 +7%00’erne +17.000 -1.000 +27.000 +7.000 -10.000 +40.000 +8%For mig at se har udviklingen i demografien væretafgørende for Københavns Kommunes udviklingog genrejsning. Den demografiske udvikling ersket uafhængigt af de tre parametre, som bogenfremhæver, men er blevet understøttet af en rækkeandre byplanmæssige tiltag, som bogen godtnok omtaler, men ikke tillægger betydning somafgørende drivere.Bogen tillægger således de nybyggede boliger enalt for stor en rolle i genrejsningen:”Hvis det almene byggeri var fortsat i samme omfangville de private investorer have holdt sig tilbage[de kom i 00’erne], og byen havde vedblevetat have en meget skæv befolkningssammensætningligesom i 1980’erne”. (side 82)”Med det kraftige boligbyggeri, der kom i periodenfra 2002 til 2007…blev der et bedre økonomiskgrundlag for kommunens økonomi. Et grundlag,der har gjort, at kommunen ikke længere erså afhængig af statens velvilje og i dag har etøkonomisk råderum” (side 89)”De næsten 10.000 nye boliger i perioden [2002-2007] har fået boligantallet til at stige, og denhøjere boligstandard har fået børnefamilierne tilat blive lidt længere i kommunen. Hvor de ungefamilier tidligere flyttede ud af kommunen, når defik deres første barn, venter mange med at flytte,til de får deres andet barn. Denne udvikling harbidraget til, at kommunens økonomi er blevetbedre” (side 89)Den holder næppe. De omtalte 10.000 nye boligerudgør kun 3-4 % af den samlede boligmasse i KøbenhavnsKommune på næsten 300.000 boliger.Blandt de nybyggede private boliger stod rigtigmange tomme, da bogen blev udgivet. Mange eruden bopælspligt. Hertil kommer, at ikke alle familieboligergiver kommunalt overskud de førsteår.Der er således ikke rigtig proportioner i bogensudsagn om nybyggeriets betydning for genrejsningen.De demografiske forandringer har rod i70’erne og 80’erneDet giver derimod mening at se på den demografiskeudvikling over en længere periode, dvs. befolkningsudviklingenog befolkningsudviklingen i60

forskellige aldersgrupper fra starten af 1970’ernetil i dag.Befolkningstallet i Københavns Kommune nåedeet lavpunkt med knapt 465.000 indbyggere iårene 1991-92. Befolkningstallet faldt drastisk i1970’erne med 21%, mere afdæmpet i 1980’ernemed en tilbagegang på 6%, hvorefter befolkningstalletsteg med 7% i 1990’erne og med 8%i 00’erne frem til 1. januar 2011. Siden lavpunkteti starten af 1990’erne har kommunen fået 75.000flere beboere.Samtidig skete voldsomme ændringer i befolkningensalderssammensætning, jf. tabel 1 og 2. Gruppenaf ældre over 65 år er faldet meget dramatisk.Fra at næsten hver fjerde københavner var over 65år i 1981, er det i dag kun hver tiende, der er ældreend 65 år. Antallet af ældre over 65 år er faldetår for år fra 1978 frem til 2008 – der er tale ommere end halvering og en reduktion på mere end60.000. De yngre aldersgrupper indtager en stadigmere dominerende rolle. Mest markant er den stigendeandel af københavnerne, som er i de mesterhvervsaktive aldersgrupper – de 30-59 årige. Antalletaf 30-59 årige styrtdykkede i 1970’erne, menblev stabiliseret allerede i 1980’erne og er stegetsiden 1987. Den største stigning skete i 1990’erne,hvorefter væksten er aftaget. De 30 – 59 årigeudgjorde 34% af den samlede befolkning ved udgangenaf 1970’erne og 43% af den samlede befolkningved udgangen af 00’erne. Lavpunktet blevnået i 1982, hvorefter andelen er steget.Pointen er – som det fremgår af tabel 1 og 2 - atde demografiske ændringer er sket som en fortløbendeproces over flere årtier. De har et sådantomfang, at det involverer den samlede boligmasseog ikke kan henføres til de seneste års eller årtiersnybyggeri. De mest markante demografiskeændringer skete gennem 1980’erne og 1990’erne.En væsentlig forklaring er formentlig 70’ernes og80’ernes udflytning til forstæderne og parcelhusene,og de samtidige store saneringer og byfornyelser,som fortsatte de efterfølgende årtier. I denproces blev de ældste boende i København. Deer efterhånden døde. Generationen efter dem varflyttet ud af kommunen og bliver således gamle iforstæderne. Det har efterladt rum for yngre generationerog erhvervsaktive i den sanerede ogbyfornyede københavnske boligmasse.De nybyggede boliger spiller en begrænset rolle iden sammenhæng. Man kan da også se de sammedemografiske udviklingstræk i Frederiksberg Kommune.Frederiksberg har i de seneste år opleveten vækst i befolkningstallet, som relativt er ligeså stor som Københavns vækst, og en tilsvarendedemografisk udvikling gennem de seneste årtier,hvor de yngre og erhvervsaktive aldersgrupperspiller en stigende rolle. Det underbygger pointen,at de store forandringer er sket i den eksisterendeboligmasse understøttet af forskellige former forbyfornyelse og byrumsforbedringer.Demografisk udvikling understøttet afbyfornyelse, gård- og byrumssaneringerJeg vil derfor hævde, at det ikke primært er de treparametre, som bogen peger på, der har genrejstKøbenhavn, men derimod en demografiske udviklingmed grobund i 60’ernes og 70’ernes ”nedtur”.Når de yngre og erhvervsaktive aldersgrupper harfundet det attraktivt at flytte til, bo og blive boendei København, hænger det snarere sammenmed en række andre bymæssige forandringer,som bogen nok nævner, men som ikke indgårsom bogens centrale forklaringsparametre. Debymæssige forandringer omfatter• Byfornyelsen, herunder sammenlægningeraf lejligheder• Grønne gårdsaneringer• Stedvis trafikal fredeliggørelse, herunderindsatser for cyklister• Byrumsforbedringer, herunder Havnepark ogAmager Strandpark• Kvarter- og områdeløftene• Permanente og midlertidige aktivitetsstederDet interessante er, at disse forandringer er drevetaf folkeligt pres og var elementer i 70’-80’ernespolitiske slagsmål i København, hvor ungdomsoprør,græsrødder og den antiautoritæreTabel 2. Befolkningens alderssammensætning i Københavns Kommune udvalgte år fra 1971 til 2011.0 – 19årige20 – 29årige30 – 59årige60 – 64årige> 65 år Hele befolkningenPrimo 70’erne 21% 18% 35% 8% 18% 100%Ultimo 70’erne 17% 19% 34% 7% 24% 100%Ultimo 80’erne 16% 24% 35% 4% 21% 100%Ultimo 90’erne 17% 25% 41% 3% 13% 100%Ultimo 00’erne 19% 23% 43% 4% 10% 100%61

venstrefløj udfordrede traditionelt socialdemokratiskog borgerligt tankegods. Bogen affærdigerdenne periode som gold. De politiske kampeførte til en udvikling væk fra bulldozer-tænkningmed planer for Cityplan Vest, Søring, gadegennembrudog totalsaneringer til en strategi medbred byfornyelsesindsats med bolig-, gård- ogbyrumsforbedringer og med vægt på det grønne,trafiksanering og fællesanlæg.Den nye strategiske tænkning fra starten af90’erne, hvor den brede byfornyelsesindsats suppleresmed en vækststrategi, har været nødvendigfor at fastholde momentum. De store statsligeinvesteringer i 90’erne og det efterfølgendeerhvervsbyggeri og private boligbyggeri har givetbyen et væsentligt kvalitativt løft og hører medi fortællingen om Københavns genrejsning, menhar ikke været de afgørende drivere.EU’s østudvidelse og internationalisering afuniversiteterneDe allerseneste år har Københavns Kommuneoplevet en voldsom befolkningstilvækst. I detforgangne årti - 00’erne – steg folketallet med40.000 indbyggere. Frem til 2007 var vækstenimidlertid svag. Befolkningsvæksten er koncentrerettil de seneste år, hvor der årligt er blevetca. 10.000 flere københavnere. En meget stordel af denne vækst skyldes en markant stigningi indvandringen fra udlandet. Nettoindvandringenaf udenlandske statsborgere til KøbenhavnsKommune har siden 2007 været godt 20.000. Dentegner sig således for mere end halvdelen af densamlede befolkningstilvækst. De nye indvandrereer primært statsborgere fra vestlige lande, Indienog Kina, med Polen som topscorer. Nyt er enmarkant tilvækst af folk fra lande som Tyskland,Frankrig, Italien, Spanien og USA.Igen skal forklaringen formentlig primært findesandre steder end i bogens tre parametre, nemligdels i udvidelsen af EU med tilstrømning af faglærtog anden arbejdskraft fra de østeuropæiskelande og dels i internationaliseringen af landetsuniversiteter og vidensarbejdspladser. Bl.a. harder i de seneste år været langt flere udlændinge,som studerer på de danske universiteter – isærKøbenhavns Universitet og DTU – end der harværet danske studerende, som studerer vedudenlandske universiteter. Det har sat sit prægpå de seneste års vækst i den københavnske befolkning.Selvom tilstrømningen af udenlandskestuderende fortsætter, er der formentlig tale omen indvandring af mindre permanent karakter endindvandringen i de forrige årtier. Mange vil kunopholde sig i nogle år i landet.København i storbyområdetEn stor del af universiteterne og vidensarbejdspladserneI hovedstadsområdet ligger uden forKøbenhavns Kommune, herunder nogle af dehelt store drivere inden for medicinal-, medico- ,tele- og it-industrierne, de store rådgivende ingeniørfirmaermv. En stor del af storbyområdetsvækst- og videnserhverv ligger således uden forkommunen, ligesom en stor del af forskningenfinder sted uden for kommunen. Mange kloge ogkreative hoveder bor uden for kommunen. Der eringen tvivl om, at Københavns Kommune har ensærlig rolle i storbyområdet og Danmark – menhvilken? Bycentrets attraktivitet er formentlig afafgørende betydning for hele storbyområdets udvikling,men hvorfor og hvordan? Ligningen ”Byen= Kommunen = Danmark vækstdynamo” er ikkeen hensigtsmæssig ramme for afklaring heraf.Bogen fremstiller Københavns Kommune somden suveræne vækstdynamo. Men mens antalletaf beskæftigede i Københavns Kommune stegmed 34% fra 1993 til 2008, steg udpendlingen fraKøbenhavns Kommune med 41%, og indpendlingentil Københavns Kommune faldt med 1%. Dekøbenhavnske arbejdspladser er i højere gradbesat af københavnere, samtidig med at københavnernei stigende omfang arbejder uden forkommunegrænserne. København rummer stadigden suverænt største arbejdspladskoncentration,men bliver i stigende grad bosætningskommune.Udviklingen i storbyområdet uden for Københavnhar således haft stor betydning for udviklingen ikommunen. Antallet af arbejdspladser i KøbenhavnsKommune er vokset langt svagere end antalbeskæftigede københavnere. I perioden fra 1993til 2000 voksede beskæftigelsen blandt de bosattei Københavns Kommune med 47.000, og medyderligere 24.000 i perioden fra 2000 til 2008. Antalletaf arbejdspladser i Københavns Kommunesteg fra 1993 til 2000 imidlertid kun med 23.500.Halvdelen af væksten i antal beskæftigede i KøbenhavnsKommune skyldtes således, at folk bosattesig i Københavns Kommune, men arbejdedeuden for kommunen. Den mere beskedne vækst ibeskæftigelsen fra 2000 til 2008 var i højere gradknyttet til de københavnske arbejdspladser, somvoksede med to tredjedele af tilvæksten i antalbeskæftigede.Metroen – rigtigt systemvalg ogfinansieringsmodel?Bogen beskriver de nye bydele og de nye trafikanlæguden kritiske refleksioner. Jeg vil kort berøreelementer, som bogen kunne have været en anledningtil at reflektere over - også med henblik på62

den fremadrettede strategi og planlægning.Var metroen det rigtige systemvalg? Muligvis,men bogen havde efter min opfattelse vundet vednogle refleksioner over systemvalget, nu hvor vived, at anlægsomkostningerne var stærkt undervurderede,og passagerprognoserne stærkt overvurderede,da beslutningen blev truffet. Der ernæsten ikke sket overflytning af pendler-bilistertil kollektiv transport. Den trods alt gunstige udviklingi den københavnske trafik med mange flerecyklister skyldes langt hen ad vejen den demografiskeudvikling med den langt yngre befolkning– som så er blevet understøttet af kommunenstrafikpolitik. Ved valg af metrosystemet blev derpolitisk – ligesom i øvrigt i de samfundsøkonomiskemodeller - lagt vægt på, at den kollektivetrafik ikke skulle genere biltrafikken i gaderne,således som det ville være tilfældet med et langtbilligere letbanesystem. I dag er den politiskeprioritering vel noget anderledes, jf. bl.a. Nørrebrogade,hvis trafikale omlægning bogen finderpositiv. Metro signalerer storby og det moderne –metropol - selvom de første metroer har mere end100 år på bagen. Men med de samme investeringerkunne være opnået en betydelig større fladedækningaf hele det indre storbyområde – og formentligflere passagerer i den kollektive transport og mindrekørsel i bil. I den fremadrettede strategi kan dervære grund til at åbne for overvejelser om supplerendesystemvalg.Der kunne også være grund til refleksioner over deanvendte finansieringsmodeller. Grundlaget for detre første etaper af metroen er grundsalg i forbindelsemed udbygning af Ørestad. Den model udnyttedesammenhængen mellem trafikinvesteringen63

og den værditilvækst investeringen skaber vedbyudvikling i Ørestad. Men modellen har lagtvoldsomt pres på grundsalget. Grundlaget fordet statslige finansieringsbidrag til Cityringen erderimod byudvikling i indre Nordhavn, som ikkeopnår værditilvækst gennem Cityringen. Alligevellægges der pres på grundsalget. Der savnesrefleksioner om hensigtsmæssigheden i forskelligefinansieringsmodeller, herunder at det storekommunale bidrag til Cityringen indebar ekstrastore hensyn til de københavnske skatteborgere/ lokalpolitikere og betjening af nogle boligområderpå bekostning af et af storbyområdets absolutstørste rejsemål, Rigshospitalet og Panum, hvisudbygning der nu investeres milliarder i.Endvidere savner jeg refleksioner over, om derer trafikale og infrastrukturelle grænser for Københavnsudbygning. Jeg tænker bl.a. på By &Havns og Kommunens Nordhavnsvisioner ogsammenkoblingen med videre metroudbygning,havnetunnel, udvidelse af indfaldsvejene til Københavnetc. Bogen videreformidler blot de storeNordhavnsvisioner som toppen af bæredygtig byudvikling.Holder den?De nye bydeleBogen fremhæver af gode grunde bl.a. Ørestad ogSluseholmen.Ørestad var oprindelig tænkt som toplokaliseringsstedfor internationalt orienterede erhverv, somkunne udnytte den helt unikke beliggenhed mellemKøbenhavns City og Københavns Lufthavn medgode trafikale forbindelser til resten af storbyområdet,herunder til det nye opland på den svenske sideaf Øresund. I modsætning hertil tegner der sig langthen ad vejen en modernistisk forstadsenklave medboliger og et storcenter. Det er fint med blanding afbyfunktionerne – hvis funktionsblandingen så ellersvar lykkedes - men er Ørestads tiltænkte rolle somtoplokaliseringssted ved at være forpasset? Skulleplanlægningen have haft mere opmærksomhed påde skiftende markedsvilkår og på at sikre Ørestadsrolle som toplokaliseringssted for internationaltorienterede erhverv? Har det økonomiske pres forgrundsalg på grund af finansieringen af metroenværet for kraftigt til at sikre en hensigtsmæssigbyudvikling af Ørestad?Sluseholmen rummer mange kvaliteter, men ligesombl.a. også Søndre Frihavn og Amerika Pladsligger boligområdet som en løsreven enklave meddårligt trafikalt ophæng. Bogen kunne bl.a. godthave reflekteret over de udeblevne – eller i bedstefald stærk forsinkede - trafikale forbindelser, broerog stier som et tilbagevendende vilkår for megen nybyudvikling i København, hvor jeg også tænker påHolmen, Operaen, skuespilhuset og en kommendeudbygning af Nordhavn. Hvorfor et det så svært atfå midler til disse relativt beskedne investeringeri en storby i blomstrende udvikling?Den rette lære?Vi kan som planlæggere tage bogens overordnedebudskab til os: Strategisk fysisk planlægningnytter, hvis den er troværdig, målrettet, kontinuerligog tør prioritere. Det generelle budskab, trorjeg, holder. Som det er fremgået, kan der imidlertidargumenteres for, at andre drivere har væretvæsentligere for Københavns genrejsning, end detre parametre bogen udpeger. Jeg har peget påden demografiske udvikling med afsæt i 70’erneog 80’erne understøttet af årtiers brede byfornyelsesindsatsmed gård- og byrumsforbedringer. Vihar set en helt parallel befolkningsmæssig udviklingi Københavns og Frederiksberg Kommuner.Når det er sagt, er der - som det også gerne skullevære fremgået - alt mulig grund til at fremhæveog lade sig inspirere af Københavns Kommunesplanlægningsindsats gennem de seneste årtiermed fokus på kvalitet og fornyelse af såvel byenssamlede udvikling som de enkelte bydele ogbyområder - ”Urban renewal for the City and theNeighbourhood”.Og der er mange gode grunde til at læse ellergenlæse Holger Bisgaards bog – og tage del i denfaglige debat om Københavns genrejsning.64

Svar til Peter Hartoft NielsenInvesteringer og alliancer ervæsentlige parametreAf Holger BisgaardFørst tak for de pæne ord om min bog. Jeg menerdog, at en del af kritikken er ramt ved siden af.Peter HN referer forkert, når han skriver, at denhistoriske inddeling af byens historie i tre bølgerer forklaringselementer. Jeg skriver udtrykkeligti bogen, at det ikke var en bevidst strategi i1990, men at udviklingen efterfølgende har kunnetopdeles i tre bølger. Så at gøre de tre bølgertil forklaringsparametre er en fordrejning og enmanglende stillingstagen til bogens fem teser,som opstilles i indledningen til bogen:Tese 1Er, at udviklingen er et produkt af en nødvendigpolitisk beslutningskraft byggende på en alliancemellem stat og kommune. En alliance, som lagdegrunden til de private investeringer. Historisk serdet ud til, at kun en alliance mellem by og statgiver vækst i byen.Tese 2Er, at enkeltsagsbehandling skræmmer investorernevæk. Der skal planlægning og fastholdelseaf en samlet strategi over mange år til. Derfor erkommuneplanlægningen nødvendig, for at investorerkan se de langsigtede perspektiver i deresinvestering og få sikkerhed for, at udviklingsområdernefaktisk bevæger sig i den retning, somplanen anbefaler.Tese 3Er, at arkitektonisk gennemarbejdede udviklingsplanerstimulerer og inspirerer til både offentligeog private investeringer.Tese 4Er, at kommunale investeringer og udbygningsaftalerer et virksomt instrument både i byfornyelsenog ved omdannelse af gamle industri- oghavnearealer.Tese 5Er, at langsigtede infrastrukturinvesteringer, herunderMetro, er nødvendige for at fastholde udviklingsperspektivet.Det er teserne, der er den analytiske forklaring påden historiske udvikling og derfor fortolker jeg historienanderledes end Peter HN. Hertil kommer,at også jeg tillægger den demografiske udviklingstor betydning. Både i indledningen, og specielt ibeskrivelsen af den anden bølge forklarer jeg detdramatiske skift i befolkningens sammensætning- der bliver 40% flere unge (mellem 20-29 år) og65

tilsvarende 40% færre ældre (65 år +) i perioden1980-2000 - som er afgørende parameter for, atbyen får bedre økonomi og fremstår som en by ifremgang.Byfornyelsens betydningPeter HN siger, at jeg ikke tillægger byfornyelsenog gårdsaneringer tilstrækkelig vægt i omskabelsenaf København. Dette forstår jeg ikke,for allerede på s. 13 skriver jeg, at ”den storebyfornyelsesindsats på Vesterbro og de mangegårdsaneringer er en forudsætning for, at de ungebliver lidt længere i byen”. Men jeg har en andenopfattelse af, hvad der driver en by fremad. Deter de private investeringer. Jeg mener, at det primærter det offentlige, som har sat byfornyelsenpå dagsorden og mener også, at det er problematisk,at det offentlige anvendte kr. 1.15 mio. igennemsnit på hver eneste byfornyede lejlighedpå Vesterbro, penge som i stort omfang havnendei privates lommer. Det er min opfattelse, at dethelt afgørende for Københavns succes var, atkommunen kom fri af selv at skulle betale forinvesteringer i ændring af byens boligmasse, ogat de private igen begyndte at investere i byenefter, at de havde holdt sig væk fra slut 70’ernetil 1997/98. Det er derfor, jeg gør en del ud afkvarterløft, og det at byen bliver proaktiv medf.eks. havneplanerne, fordi disse tiltag byggerpå at tiltrække private investeringer. Og det erogså derfor, at jeg gør så meget ud af de mangeprojekter, som får midler fra private fonde f.eks. iforbindelse med kvarterløftområderne og som ermed til at skabe et billede af en by i vækst.Peter HN skriver, at det er venstrefløjen, der vedderes kamp for grønne gårdrum er med til atskabe vækst billedet og er med til, at flere i denskattebetalende del af befolkningen fra 30 til 60årige bor i byen. Jeg betvivler ikke Peter HN’s tal,men at flere kommer til at bo i byen efter de er 30år giver sig ikke udslag i byens skatteindtægtsgrundlag.Københavns gennemsnitlige skatteindtægterligger på indeks 88 både i 1989 og i 1999,når gennemsnittet i hovedstadsområdet sættestil 100. Så stigningen i denne befolkningsgruppei slut 90’erne har ikke givet København det nødvendigeindtægtsgrundlag. Et forklaringselementkunne være, da de ikke er arbejdsløse, at gennemsnitsalderenblandt studerende var kraftigtstigende i 90’ern således var omkring 20 % af destuderende på Københavns Universitet mere end30 år gamle. Indekset for skatteniveauet stigerførst markant i slut 00’erne, hvilket må skyldes demange, der er flyttet ind i de nye boliger. I denretning peger også den undersøgelse, som Centerfor Bydesign for nylig har gennemført. Den viser,at indtægterne i Sluseholmen og i Ørestad ermarkant højere end i resten af kommunen selvomder disse steder både er almene boliger og forØrestads tilfælde mange kollegier.Jeg vil gerne understrege, at boligbyggeriet spilleren stor rolle for kommunens økonomi og dermedfor mulighederne for at sætte en strategiskdagsorden. Det var den økonomiske fiasko meden byfornyelse erstattet med nye almene boliger,der både satte gang i den strategiske tænkningpå Rådhuset og i ændring af byfornyelsesstrategien.Hertil kommer selvfølgelig også det folkeligepres.Jeg mener således ikke, at jeg undervurdererbyfornyelsen, grønne gårdsaneringer mv. somPeter HN skriver – bogen er fuld af beskrivelseraf denne indsats, men jeg tillægger også andreinvesteringer stor vægt, da det at skabe tillid hosprivate til, at de investerer i byen, har været afgørendefor byens udvikling.Centralkommunen og StatenDen næste store kritik som Peter HN kommermed er at bogen primært handler om Københavnskommune. Det er der to årsager til:- for det første lægges der afgørende vægt påalliancen mellem by og stat. Da der i starten af90’erne ikke var noget regionalt planlægningsorganfor Hovedstadsregionen, måtte den storekommune derfor arbejde for denne alliance. Bogenforsøger at verificere, at når stat-by alliancenfungerer så går det godt - ikke alene i den centralekommune, men i hele regionen - for det andetså lægger bogen stor vægt på Schlüters talei Folketinget fra 1990 vedr. Initiativgruppens rapport”Hovedstaden hvad vil vi med den”, hvor hanbl.a. sagde “Regeringen er indstillet på, at derskal sættes ind over en bred front, for at hovedstadenkan blive det lokomotiv for igangsætning,som Danmark har brug for. På en række områdermå aktivitetsniveauet forøges, og der er visseopgaver, det er rigtigt at prioritere højt: en fastøresundsforbindelse, en styrkelse af lufthavnensposition og en udnyttelse af havnearealerne, Holmenog andre større arealer, som kan blive spydspidser,der på afgørende måde kan bidrage til atdrive en hovedstad med en stærk vitalitet fremmod år 2000”. Se Københavns genrejsning s. 27.De projekter som Schlüter nævner i sin tale er allesammen projekter, som enten er beliggende i Københavnskommune eller i umiddelbar tilknytninghertil. Projekterne er alle detaljeret beskrevet ibogen, fordi de er grundstammen i alliancen ogaf afgørende betydning for byen i perioden 1990-2010. Hertil kommer, at jeg lægger afgørendevægt på både konkurrencen og samarbejdet mellemcentralkommunen og resten af hovedstadsregionen,hvorfor jeg både beskriver samarbejdetomkring Kulturbyåret 1996 (se s. 34f.) Og om66

konkurrencen om erhvervsbyggeriet. (se side 74)Hertil skal føjes, at det overordnet set gik godti de øvrige kommuner, bortset fra den skævebefolkningssammensætning på Vestegnen. Desudener der i perioden efter 1990 ikke store strategiskeinitiativer i den øvrige hovedstadsregion,som rækker ud over den enkelte kommune. Deter først i de seneste år, der for alvor er en rækkestrategiske planer i omegnskommunerne, somer bemærkelsesværdige f.eks. letbanen og densamlede strategi for byfortætning i Ring 3.Den kollektive trafikDet tredje kritikpunkt drejer sig om den kollektivetrafik i forskellige afskygninger. Det er selvfølgeligkedeligt, at Sluseholmen ikke fik den stationpå banen til Kastrup, som havde været et ønskefra kommunen i alle årene i 90’erne og derfor blevder arbejdet på at der kunne i fremtiden skabesen metrolinie til Sydhavnen At jeg ikke brugerflere sider på systemvalget mellem metro ogletbane end en enkelt spalte er, at jeg anser detfor en forkert diskussion. Det er lidt romantisk atønske en letbane i stedet for metroen. Jeg synes,hvad der også skinner igennem i bogen, at detikke er et enten eller, men et både og. Igennem decentrale bydele med snævre gaderum er jeg enigmed de mange fagfolk, der siden generalplanskitsenfra 1954 har ønsket sig en tunnelbane, somnu i en moderne udgave blev en letbane underjorden – det er det eneste, der i fart og komfortkan konkurrere med bilen. I den knap så tætte bykan moderne letbaner på de eksisterende vejevære en god måde at hæve kvaliteten i den kollektivetrafik.I denne sammenhæng vil jeg gerne fremhævemin 5.tese om nødvendigheden af infrastrukturinvesteringer for at vise udviklingsperspektivetfor investorerne. Det gælder, som jeg beskriveri bogen, både investeringer i den store skala somf.eks. ringmetroen og i den lille skala f.eks. Nørrebrogadesfredeliggørelse.I bogen har jeg gjort en del ud af, at den strategiskeplanlægning førte til en bedre kommunaløkonomi,som i dag sætter rammerne for det nye København.Ii efterordet gennemgås forandringernei de forskellige kvarterer i byen. Det er for at vise,at det er ændringerne i hele byen, der udover økonomienhar bidraget til det ændrede byliv og detændrede arkitektoniske billede. Det er dette billede,som har gjort hele byen til en urban kraft ogikke kun der hvor der er sket nybyggeri.Tak for indlægget. Jeg glæder mig til den videredebat.67

Midlertidigt byliv – hvorfor det?Midlertidige aktiviteter kan give dynamik og identitet til forladte industriområder og smitte positivt afpå byudviklingen. Men hvad ved vi egentlig om midlertidige aktiviteter i byerne? Artiklen her trækkerpå erfaringer fra bl.a. Carlsberg, Fredericia, Københavns Havn og udlandet.Af Astrid Bruus Thomsen, Per Schulze,og Nicolai Carlberg…at kickstarte byomdannelsenDen igangværende transformation fra industriby tilvidensby har givet byens planlæggere og udviklereen særlig udfordring. Hvor byen tidligere fornyedesig i randzonen eller i form af infill-projekter i deneksisterende by, så har store fabriksområder oghavnearealer i de sidste årtier efterladt store hulleri byens struktur – huller som fyldes ud med nyefunktionsblandede byområder. Områder som eksempelvisCarlsberg er i mange tilfælde så store,at livet i den omkringliggende by ikke bare flyderind over området. Området skal i sig selv være istand til at generere liv og aktivitet.Erfaringerne fra de seneste årtier har vist, at deter vanskeligt at bygge byen først, og så få livet tilat blomstre bagefter. Byens designere og planlæggerearbejder derfor i stigende grad med byen somen sammesat helhed af fysiske og sociale elementer.Bygninger og byliv forsøges tænkt sammenfra starten og både fysiske og sociale elementerintegreres i en mere organisk, humanistisk og bæredygtigbyudvikling. Igangværende projekter somKøge Kyst, Nordhavnen, Fredericia C og Carlsbergrummer alle i forskellig grad dette perspektiv.Fænomenet midlertidige aktiviteter er i de senesteår blevet et fremherskende værktøj i dennebestræbelse på at kickstarte bylivet parallelt medbyggeriet. I det følgende præsenteres et ambitiøsteksperiment med midlertidige byrum somløftestang for livet i en ny bydel. Det er Realdaniaog Lokale Anlægsfonden, som sammen medCarlsberg Ejendomme og Københavns Kommunehar anlagt tre nye midlertidige byrum mellembryggeriets delvis tomme haller, kontorbygningerog siloer. Byrummene er designet af to hold ungerådgivere og realiseret for et samlet budget på 7mio. kroner. Det sidste af de tre byrum åbnede såsent som i december 2010 og samlet dækker deet areal på 25.000 m2.Også i Fredericia er der igangsat en lang række afmidlertidige aktiviteter på Fredericias havnearealer.Formålet med de midlertidige aktiviteter er atåbne området op for fredericianerne hurtigt – ogsamtidig afprøve aktiviteter, som måske kan gentageseller ligefrem gøres permanente.Kan midlertidige byrum give bylivet i en helt ny bydelnoget at stå på? Foto: Hausenberg68

TAP E Plads(designet af Primus arkitekter, Streetmovement,Keinicke & Overgaard og UIWe)Tap E Plads ligger midt i Carlsbergområdetforan Dansehallerne. Samtidigt med det midlertidigebyrum åbnede Café Elefanten medudeservering på pladsen. Pladsen er ud overcafeen designet med et stort svellemøbel somdet bærende element og et område med forskelligelege og bevægelsesaktiviteter for bådesmå og store. Opstribning på vejen signalereropholdszone og en hvid gavl kan anvendes tilprojektioner af film eller lign.Ny Tap Plads(designet af Keinicke & Overgaard og UIWe)Eller Under Halvtaget, som den også bliverkaldt, ligger ved Ny Tap og er et utraditioneltbyrum. Designerne har valgt at afgrænse detmidlertidige byrum til arealet under og omkringet 1000 m2 halvtag i 5½ meters højde. I tageter ophængt 3.500 hvide reb med orange enderi forskellig længde. "Det særlige ved Ny TapPlads er overdækningen. Vi valgte at tage udgangspunkti den for at skabe et kunstnerisk,åbent, uforudsigeligt og ikke alt for snusfornuftigtrum, som kan tilbyde noget indenfor event,oplevelse og bevægelse", fortæller arkitektFlemming Overgaard fra Keinicke & OvergaardFoto: Peter Nørby, Carlsberg EjendommeFoto: HausenbergBoblepladsen(designet af Primus arkitekter og Streetmovement)Belligende i et hjørne omgivet af grønt og en halbygningligger et idræts- og bevægelsesområdekaldet Boblepladsen. Med blandt andet basketkurv,parkourbane og mål inviterer den utvetydigttil idræt og leg. Navnet har den fået af nogle småasfaltbakker, som stikker op midt på pladsen ogudgør en udfordring for folk med hjul under fødderne(bmx, skate, løbehjul, rulleskøjtere). Boblehallensom ligger i umiddelbar tilknytning tilpladsen er indrettet med boldbaner og træningsbanetil blandt andet bmx og cykelpolo og kanbookes i tilfælde af kedeligt vejr.Foto: Hausenberg69

Hvor der er folk, kommer flere tilFabriksområder som Carlsberg har tidligere væretutilgængelige og afspærret for omgivelserne.Vi er ikke vant til at komme der, og områderneindgår ikke i vores daglige ruter og rutiner i byen.Områderne er derfor også mentalt et blankt punktpå kortet for de fleste. Et primært mål med detre midlertidige byrum på Carlsberg er derfor atfå åbnet området op og gjort det til et sted påkøbenhavnernes mentale bykort. Byrumme skalvise byens borgere og besøgende, at Carlsberg erandet og mere end et industriområde. At det rummermuligheder og kvaliteter.Når først folk bevæger sig ind i området, skalde byrum de møder give dem en god oplevelse,og give dem lyst til opholde sig i området. Er derførst mennesker i byrummene, bliver de også endnumere attraktive at opholde sig i. De tre byrumbyder til sammen på en lang række eksperimenterendebyrumselementer, som alle har til hensigtat få de besøgende til at sagtne farten, stoppe opog få lyst til at udforske byrummet og lege. Derer enkle robuste elementer, som taler til de flestesbasale legeinstinkter – balancere, vippe oggynge. Og der er mere avancerede elementer somparkourbane, basket og indendørs fodbold, sominviterer de mere målrettede brugere.De midlertidige aktiverende byrum har genereretpresseomtale i forbindelse med åbningsreceptioner,de har gjort det mere attraktivt at placere forskelligeevents i området, og de er medvirkendetil at besøgende får øjnene op for resten af bydelenog dens mange unikke bygninger, haver ogbyrum.Der er som udgangspunkt flere grunde til at brugemidlertidig anvendelse som et strategisk redskabi byomdannelsesområder. Dels får man megettidligt i forløbet – umiddelbart efter et områdeer blevet forladt af den tidligere bruger – åbnetarealerne og bydelen op for nye brugere, byensøvrige borgere og naboområder. På den mådestyrkes integrationen med den omkringliggendeby. Midlertidig anvendelse kan også skærpe investorernesinteresse for et udviklingsområde,idet den midlertidige aktivitet kan gøre områdetpopulært og interessant at lokalisere sig i for virksomhederog institutioner.IllustrationIldsjæle, kommune og bygherre har forskellige målsætningermed at indgå i et projekt om midlertidige aktiviteter.En afgørende udfordring ved at arbejde strategiskmed midlertidige aktiviteter er derfor at sikre, at bådeildsjælene, myndighederne og bygherre får den værdiud af aktiviteterne, som de hver især fokuserer på. Diagrammetskal illustrere en metode til at se projekteri lyset af de forskellige interesser.Udarbejdet af Hausenberg70

Set med planlæggerens briller er de midlertidigebyrum en form for laboratorium, hvor det er muligtat afprøve forskellige funktioner, zoneringerog design. Noget kan måske med tiden få enmere permanent karakter. De midlertidige byrumer også et middel til at skabe integration ogudveksling i byen, og til at få det nye område tilat hænge sammen med den eksisterende by. Ogsammen med de midlertidige lejemål er de midlertidigebyrum ikke mindst en måde at kick-startedet hverdagsliv, som langsomt skal gro frem paralleltmed nye bygninger og infrastruktur.(KUA) er andre klassiske eksempler på planlagtemidlertidige anlæg. Men det er relativt nyt, atmidlertidige aktiviteter er blevet et strategiskværktøj i byudviklingen.Christiania er også et godt eksempel på, hvordanfænomenet har stærke rødder i 1970’ernes og1980’ernes squatter-miljøer med først slumstormerneog siden BZ-bevægelsen. Ved at besættetomme fabrikker og boliger i de europæiske storbyer,var squatterne som de første med til at kastelys på de muligheder der gemmer sig i industrisamfundetsruiner.Er midlertidige aktiviteter noget nyt?Midlertidige aktiviteter er i sig selv ikke nogetnyt fænomen. Fiskerhytterne kaldet Nokken iKøbehavns Sydhavn blev anlagt midlertidigt i1930’erne og er først i dag ved at få permanentstatus. Og fristaden Christiania og KøbenhavnsUniversitets humanistiske fakultet på AmagerI byer som Amsterdam og Berlin har squatterbevægelsernehistorisk haft større juridisk råderumend i København. Hvor der i København opstodkonflikter af nærmest millitære dimensioner mellemkampklædt politi og BZ-brigaden i 1980’erne,så har squatterne i Amsterdam indtil for nyligkunnet overtage brugsretten til bygninger, hvisHåndbogen for squattere blev udgivet første gang i1976. Den er netop udgivet i 13. uddgave af AdvisoryService for Squatters i London.ejerne ikke havde gjort krav på dem inden for 12måneder. Også i Tyskland er planloven mere lempeligover for aktiviteter af midlertidig karakter,ligesom det forlyder fra Berlin, at klagemekanismernei mange tilfælde er så komplicerede, atutilfredse naboer har vanskeligt ved at få smidtsquatterne ud igen.Danske erfaringer med midlertidighedI Danmark var det med fremvæksten af ideen omden kreative klasse i slutningen af 1990’erne, atder for alvor igen kom fokus på udnyttelsen af byensefterladte bygninger og byggegrunde. Særligbetydningsfulde var mindre grupper af kreativeunge, der fandt på at etablere caféer i nogle afde gamle industribygninger på havnen. Sand påkajen, beachvolley, grill-parties og lounge musiksatte i en årrække standarten i det københavnskecaféliv. Navne som Base Camp, Thorsen, Luftkastelletog Pappa Hotel inviterede som de førstepå en fræk cocktail af industrihavn og Ibiza-stem-Foto: Hausenberg71

ning. Sammen med midlertidige aktiviteter somfestivalen Kulturhavn, paintball-bane, indendørsgolf og ’open air’ biograf var de midlertidigestrandcafeer med til åbne øjnene for havnens mulighederfor en hel generation af Københavnere.Disse aktiviteter opstod ofte som krøllede ideerhos folk, som forstod at udnytte muligheden forat gøre noget anderledes på steder, som ingenandre fandt attraktive. Disse folk går undertidenogså under betegnelsen urbane trøffelsvin. Mandenbag blandt andet Basecamp og Pappa Hotel,Christopher Bomann, fortæller om hans førsteprojekt i Københavns Havn:”Der lå den her helt fantastiske grund ude vedPumpehuset. Der startede jeg med min SommerBasecamp, som bare var et stillads, en terrasse,et kæmpestort telt og så bare chillouthygge. Detgav jeg 10.000 kroner i leje for i et halvt år. Så varder nogen der gik mig i bedene og tjekkede minepapirer – hvor meget jeg købte øl for og sådannoget. Så gik de ind og regnede på, okay hvad kandet betale sig at betale i leje her? Året efter gikde så ind og tilbød en million for den samme lejekontrakt.En million blev der budt over natten!”(Byliv &Havnefront s. 60)Idémændene bag de nye strandbarer og andremidlertidige aktiviteter er ikke som tidligere tidersBZ’ere i opposition til det bestående samfund.Tværtimod er de stærke forbrugere medforståelse for markedet. Og det varede også kunfå år før de private developere begyndte at sepotentialet i de midlertidige aktiviteter. Da sammeChristopher Bomann i 2002 (samme år somRichard Florida udgav The Rise of the CreativeClass) startede strandbarprojektet Pappa Hotel ien forladt bygning i Sydhavnen skete det i sam-72

arbejde med grundejeren Skanska Øresund, somvar i gang med en langsigtet byggemodning. Projektchefi Skanska Peter Christensen fortalte tilPolitiken: ”Grunden til, at vi har udlejet grundenbag Fisketorvet til Pappa Hotel til en meget lavpris er, at vi gerne vil vænne folk til at tage herud.Der er ikke noget vi hellere ville end at skabe livherude, for jo flere mennesker vi tiltrækker, jostørre er værdien af det vi skaber. ”(Ibid.)Planloven opererer ikke med midlertidighedMed deres evne til at skabe opmærksomhed ogoplevelsesværdi har de midlertidige aktiviteter pådenne måde indtaget en naturlig plads i gentrificeringenaf storbyen, og nogle steder har midlertidigeaktiviteter været udnyttet til at skabe værdii et kortsigtet developerperspektiv.Først i de senere år er midlertidige aktiviteter foralvor begyndt at blive et værktøj i den langsigtedestrategiske udvikling af byerne. Det er ikkefordi kommunerne ikke på et tidligere tidspunktkunne se, at de midlertidige aktiviteter kan skabebyliv og oplevelsesværdi. Men i høj grad fordimidlertidige aktiviteter per definition er alt detsom lovgivningen er sat i verden for at forbyde ogregulere. Planloven opererer grundlæggende ikkemed midlertidighed. Enten kan et areal anvendestil det eller det formål, men ikke til noget midlertidigt.Også miljølovens krav, særligt hvis grundener forurenet, eller brandmyndighedernes krav tilbrandudgange og lignende kan tage pusten fraselv den mest brændende ildsjæl.Men mange kommuner arbejder i disse år aktivtfor at skabe de fornødne juridiske muligheder ogmere smidige sagsgange vedrørende midlertidigeaktiviteter. Der afholdes løbende seminarer ognetværksmøder om emnet. Studenterprojekterog specialer om midlertidige aktiviteter hobersig op, ministerier og kommuner publicerer bådeegne og andres erfaringer, og både private aktører,kommuner og almennyttige fonde igangsættersom på Carlsberg løbende nye eksperimenterendeforsøg med midlertidige aktiviteter. Hvordet tidligere var ildsjælene, der tog initiativ erdet nu i stigende grad de strategiske aktører,som igangsætter midlertidige aktiviteter.Man kan afslutningsvist lidt polemisk spørgeom ikke midlertidige aktiviteter med tiden uddørsom et særligt fænomen, og genopstår somen helt naturlig og integreret praksis i et stadigtmere omsiggribende planlægningsparadigme.Et paradigme som opfatter byen – ikke som etprodukt, der kan skabes i sin endelige form udfra den fuldkomne masterplan, men snarere somen kompleks organisme i evig udvikling. Et paradigmehvor aktiviteter ikke tidsbegrænses, menhvor deres levetid afgøres af deres bæredygtighed.Et paradigme som vender retninger sommodernisme og new urbanisme ryggen, fordideres bud på den gode by er givet i én generiskløsningsmodel.Hvis vi forstår byen som et laboratorium og definererbyen som et sted for kontinuerlig skabelse,så undgår vi måske på et tidspunkt at skulle definere,hvad der er midlertidigt og hvad der er permanent.I det scenarie underkaster man sig byenskompleksitet og fralægger sig behovet for atkende fremtiden i alle detaljer. I det scenarie erdet reglen frem for undtagelsen at afprøve ting.Foto: HausenbergStrand og havnebad i Berlin. Foto: Hausenberg73

Vand – kilde til udviklingAf Erik AbitzForeningen af byplanlæggere nød på sin årskonferencetorsdag 19. maj 2011 oplevelsen af dejligemennesker. De kunne smile på scenen, mensde tog styrtebad. Teknikerne gav os tekniskeløsninger. Udfordringerne er stigende hav, voksendevand bag digerne, manglende nedsivningaf regnvand i byer og tendens til hedeslag i byer,der har underskud af vegetation. Historiefortællernegav os lyst til at tage udfordringerne op. ”Påborgermøder lytter folk til embedsmænd. Så givdem i Planafdelingen et kursus i kommunikation.Kommunikation er afgørende for at vand oplevessom en ressource.” - Leo Christensen, LollandKommune.Vandrelaterede udfordringer og potentialer”Lokal anvendelse af vand.” er Peter Duus- Nielsenssvar på udfordringerne. I åbent land siverhovedparten af regnvandet ned i jorden og givermed vegetation og fordampning et tåleligt,tempereret, lokalt klima. Nutidens befæstedeby afleder via kloaknet hovedpart af regnvand ogtager livet af sidste rester af urban vegetation.Resultatet er livstruende hedeslag i byområde.Peter formidler eksempler på kapitalisering afregnvandet. Et første skridt er, at synliggøre regnvandi skole, boligområde eller vej, i stedet forat gemme vandet væk. Næste skridt er at tilføreregnvandet merværdi; gøre det til livs eliksir. Enplanche illustrerer os mænd omkring et mødebord. Alle siger pølse. Og dette pølsesnak er altsåikke værdi skabende.Vand som springbræt for udviklingen”Vand er enten en ressource eller en forbandelse”siger Leo Christensen. Lolland kan kun klare enmeters havstigning. Så Lolland Kommune tagerklimaudfordringen alvorligt. Lolland satser påaktiv kystbeskyttelse. Leo & Co samarbejder medhele verden om Lollands fremtid. Videns center iHoleby har forbindelse med alverdens universiteter.Der samarbejdes med brancheorganisationer.Og forsøg gøres i skala 1:1. Spildevand er kommunensstørste ressource. Når Leo møder op iLollands planafdeling siger de: ” åh nej, ham medde skøre ideer.” De ved godt, at tossede menneskerer fremtidens forposter. Kan vi ikke svømme ivandet, så drukner vi.Red: Hvor kommer de fra?Fremtidens klima og havnenære arealer iHorsens by”Snak med nogen du ikke har snakket med før”siger Rolf Johansen. Vejen fra det uforudsete tildet planlagte, vejen fra tsunami til vandland forudsætterkommunikation, lytten til vandets rislenog fremmede menneskers fremmede synspunkter.Et oversvømmelseskort over byen er en sællert.En død fisk fisket op af byens å skaber mere engagementend komplekse tekniske forklaringer.De steder i Horsens by, der er truet af oversvømmelse,er bydele, hvor industri har forurenet un-74

dergrunden. Det er årsagen til, at Region Midtjyllandsafdeling for jordforurening fremsynetdeltager i arbejdet med regional udvikling ogforebyggelse af oversvømmelser i Horsens. Diskussionenblandt os forsamlede byplanlæggerekom derfor til at handle om betydningen af teknikerencontra historiefortælleren.Udflugt til jomfruelig jord syd for OdenseUniversitetSusanne Gerdes og Gert Laursen viste os byggepladsenfor nyt universitets hospital. Vand somkilde til udvikling var tilgangen til objektet. Undervejsrundt i det jomfruelige byudviklingsområdeblev vi vidne til mange parters ihærdige indsatsfor lokal anvendelse af regnvand. Flere forskerehar her fået lov at foreslå lavpraktiske og billigereløsninger til at regulere vandmiljøet. BygherrenRegion Syddanmark ønsker nyt sygehus anlagtog anvendt bæredygtigt og CO2 neutralt. Da viblev præsenteret for de tre bedste projektforslagtil sygehuset, havde vi alligevel lidt svært ved atgennemskue, om ideerne de var miljøvurderet. Vimanglede vist barnets øjne for at se, om kejserener nøgen eller påklædt.Red: Hvad ser de på?ForfatterErik Abitz, medlem af bestyrelsen i Foreningen afbyplanlæggereRed: Hvad tænker 75 de?

Fra Jakriborg til SluseholmenHalvdagsudflugt den 1. september 2011, kl. 15.00-19.00Vi besøger to lokale eksponenter for New Urbanismbølgeni skandinavisk byplanlægning: den sydskånskehansestad Jakriborg (grundlagt 1998) og den hollandsk-inspireredekanalby Sluseholmen i KøbenhavnsSydhavn (bygget 2008, vinder af Byplanprisen 2009).Gennem oplæg og diskussioner i bussen, byvandringog lokale indspil i Jakriborg skal vi teste, hvordan Jakriborglever op til New Urbanisms 13 punkter. På hjemturenperspektiverer vi med et stop i Sluseholmen.Tilmelding på www.byplanlab.dkNew Urbanism i den virkelige verdenDet 61. danske Byplanmøde 6.-7. oktober 2011 i AalborgVinduer til verdenNye vilkår kræver omstilling- også i planlægningenInternationale relationer fylder mere ogmere i hverdagen, og samtidig vokserbevidstheden om lokal identitet. På åretsbyplanmøde vil vi sætte fokus på globalitetog lokalitet, på planlægningens nye vilkår inetværkssamfundet og på de omstillinger,som er nødvendige.Det gælder bl.a. planlægningens rolle i forholdtil konkurrencen om erhvervsudvikling, dedemografiske og økonomiske udfordringer76for den kommunale service, fremtidensenergiforsyning og forandringerne i det åbneland. Og ikke mindst hvordan de mangesvære planbeslutninger kan træffes ogkommunikeres i et frugtbart samspil mellempolitikere, administration, erhvervsliv ogborgere.Se programmet og tilmeld dig påwww.byplanlab.dkByplanmødet afholdes i Nordkraft på havnen iAalborg. Det tidligere kulkraftværk er ombyggettil et råt og kraftfuldt multihus for kultur og viden– musik, sport, teater, biografer, uddannelser mv.Huset er et markant element i omdannelsen af dentidligere industri- og værftsby.Foto: Helene Høyer Mikkelsen

Lokalplankvalitet og bykvalitetKursets to temaer er:Lokalplanen som redskabog spørgsmålet om kvaliteti den fysiske virkelighed- samt en lokalplans mulighederog begrænsningeri den forbindelse.Tilmelding påwww.byplanlab.dkKursus i Slagelse Kommune 5.-7. september 2011Bedre Byrum, hvordan?København og Malmø 23. august 2011Hovedtemaet for årets byrumskursus er:Bedre Byrum, hvordan?Eller sagt med andre ord,hvordan kan vi gøre det bedre?Vi kan evaluere og bruge midlertidigeløsninger som forsøg.Vi kan også håbe på at tidens tand hjælpertil.Sidst men ikke mindst kan vi måske undgåde værste fejl, ved at lære af andres erfaringer.Tilmelding på www.byplanlab.dk

Handy-Print A/S

Byplan - Dansk Byplanlaboratorium

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?