Finn Junge – CBS' ildsjæl skruer ned for blusset - CBS OBSERVER

4a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nIngen slinger i karaktervalsenStuderende bliver med den nye karakterskala vurderet på deres præstationer i forhold til, hvad der forventes af dem. For atdet kan lade sig gøre, skal der være præcise målbeskrivelser til hvert enkelt fag.m å l e r e d s k a b e rAf Christina D. TvarnøFoto: ScanpixVæk med indholdsstyring og fremmed målstyring. Med den nyekarakterskala, som har været i brugi halvandet år, skulle de studerendegerne være klar over præcist, hvadder forventes af dem til eksamen.Et centralt og helt nyt element ikarakterskalaen er fagenes målbeskrivelser,der skal styrke karaktergivningeni forhold til præstation.Den nye karakterskala er enfølge af Bolognaprocessen, der harført mange fornyelser med sig i sitforsøg på at ensrette uddannelsesområdeti Europa.Det hele startede i 1999 daBologna-deklarationen blev vedtaget.Der var og er et ønske om etbredt europæisk samarbejde omvideregående uddannelser i Europa.Studerendes mobilitet skulle øges,og uddannelse i Europa gøres mereattraktiv for studerende i hele verden.I Danmark har det bland andetmedført indførelsen af den nye ogmere internationale karakterskala.Målopfyldelse til eksamenKatherine Richardson, prodekanfor formidling på det KøbenhavnsUniversitets NaturvidenskabeligeFakultet, var formand for detudvalg, der foreslog den nye karakterskala.Udvalget lagde blandtandet stor vægt på, at skalaenskulle anvendes ensartet i heleuddannelsessystemet, og at bedømmelsenskulle udtrykke graden afmålopfyldelse.Med den nye skala er det meningenat gå fra en stram indholdsstyringtil målstyring. Et af hovedelementernei den nye skala er,at det ud af fagbeskrivelsen for etfag tydeligt fremgår, hvilke mål derknytter sig til karakteren. DermedDe studerende skal have klar besked om, hvad målet er med det enkeltefag, og dermed hvad de kan forvente at skulle præstere ved eksamen, fastslårKatherine Richardson.skal den karakter, den studerendeopnår, gives ud fra absolut vurderingi forhold til hvor præcist, denbedømte studerende kan demonstrereat have opfyldt de opstilledemål, der fremgår af fagbeskrivelsen.Derfor er målopfyldelse og målbeskrivelseri dag meget vigtige redskaberved karaktergivningen.- Målbeskrivelserne er vigtige,fordi man ikke kan give en karakterfor en præstation, med mindreman ved, hvad der forventes afden studerende, siger KatherineRichardson, og fortsætter:- Jeg forstår slet ikke, at mankunne give karakterer før, hvis ikkeman havde noget at vurdere præstationenud fra.Klar gensidig indsigtAllerede før eksamen er målbeskrivelsernevigtige for både undervisereog studerende. Den studerendekan se, hvad der er forventet tilselve eksamenen, og underviserenved, hvilke forventninger de studerendeer underlagt. Undervisningog eksamen skulle på den måde fåstørre sammenhængskraft.- Man ikke give karakterer udenat vide, hvad der forventes fra vedkommende,så målbeskrivelserneer altafgørende, siger KatherineRichardson.Det gør det så til en forudsætning,at der i dagudarbejdes præcisemålbeskrivelserfor hvertenkelt fag – kunmed sådanneer det muligt atbestemme gradenaf målopfyldelsetil eksamen. Forat dette skalkunne fungere, erdet vigtigt, at dergøres en særligindsats for at oplyse om principperog retningslinjer for karaktergivninggenerelt og for den nye skalai særdeleshed over for brugere ogaftagere.Ansvaret for, at målbeskrivelsernekan virke som redskab, ligger hosstudienævnene og de fagansvarlige:Konkrete målbeskrivelser- Her er det nødvendigt, at målbeskrivelserneer konkrete noktil at udføre deres funktion, menalligevel brede nok til at give pladstil forskelle i populationen, sigerKatherine Richardson.‘Jeg forstår slet ikke, atman kunne give karaktererfør, hvis ikke man havdenoget at vurderepræstationen ud fra.Katherine Richardsonformand for udvalget bagden nye karakterskalaDet er ikke kun i forhold tilvurderingen af den enkelte studerendespræstation, at målbeskrivelserneer et vigtigt redskab.Målbeskrivelserne er også vigtige iforhold til de studerendes retssikkerhed.- Her er målbeskrivelsernevigtige. Tidligerei en klagesagkunne mansom underviser,sige: ”Jeg vurderer,at du varunder middel.”Men i forholdtil hvad? spørgerKatherineRichardson ogfortsætter:- Når vi har og havde en absolutskala og ikke en relativ karakterskala,giver dette ikke mening. Idag kan man henvise til målbeskrivelserneog sige mere præcist, hvadder manglende i præstationen.Samtidig kan de studerende heltkonkret bruge målbeskrivelsenbåde før og efter eksamen:- Nu ved de, hvad der forventesaf dem til eksamen, og hvadde skal lægge vægt på i efterfølgendeklagesager, siger KatherineRichardson.1Karakterbekendtgørelsen:§ 9. Bedømmelse af præstationer skal ske på grundlag af de fagligemål, der er opstillet for det pågældende fag/fagelement (absolutkaraktergivning). Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling afkaraktererne (relativ karaktergivning).§ 10. Bedømmelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilkengrad præstationen opfylder de mål for faget/fagelementet, som erfastsat i bekendtgørelsen om uddannelsen, studieordningen m.v.Stk. 2. Universitetet fastsætter i studieordningen præcisemålbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen, jf. §§ 2-8,for de enkelte fag/fagelementer, som afsluttes med en prøve.Tilbagemeldingernes kontante konsekvenserFra de studerendes side er der et ønske om at få mere feedback på opgaver og projekter. Det er der cirka syv millioner godegrunde til, at de ikke får. Hvert år. Fra underviser og eksaminators side er problemet nemlig, at den tid, en sådan feedbackkræver, ikke indgår i normerne for eksamenk a r a k t e r b r i s tAf Christina D. TvarnøHvad var det lige, der gjorde, atdet ikke gik så godt? For mangestuderende bliver den undren ikkeforløst. Det er der en kontant grundtil. Hverken ved skriftlige, mundtligeeller projekteksamener er derafsat tid til, at den studerende kantale med eksaminator om, hvadder gik godt eller mindre godt, oghvad der måske skulle laves bedre inæste projekt.De studerende på CBS føler, atder mangler feedback på eksamenog karakteren. Efter en endt eksamenkan det nemlig være et megetnyttigt redskab at få at vide, hvadman helt konkret har gjort godteller galt. Når det ikke er muligt atfå feedback, så sker det i stedet, atmange studerende vælger at klageover karakteren – ikke kun fordi depå den måde kan beklage sig overen for lav karakter, men også fordide som del af klageprocessen kanfå en konkret og faglig forklaring.Karakterens begrundelseTil en skriftlig eksamen er der tosteder, hvor den studerende kanse, hvorfor karakteren endte somden gjorde. Det første sted er fagetsmålbeskrivelser, der står i studieordningeneller i fagbeskrivelsen.Det andet sted er i rettevejledningentil den skriftlige eksamen.Disse to steder kan sammen medkarakterbekendtgørelsen give denstuderende et indblik i, hvilketgrundlag karakteren er givet på.Med det indblik kan den studerendeså forhåbentlig blive bedre tilden næste eksamen.Til mundtlige eksamener ogprojekteksamener er der dog ikkenogen rettevejledning. Her er fageteller projektets målbeskrivelse deteneste, som den studerende kanbruge til at evaluere karakter ogeksamen på.Når et projekt er lavet individuelt,kan der være mulighed for,at den studerende får feedback tileksamen – hvis der er tid. Men erprojektet udarbejdet i en gruppemed efterfølgende individueleksamen, så kan hver enkel studerendeikke få konkret feedback. Ensådan kunne nemlig stille de andrestuderende i gruppen i en merefordelagtig situation. Og hvis helegruppen skulle have feedback, efteralle havde været til eksamenen, såFortsættes side 4

c b s o b s e r v e r 5 j u n i 2 0 0 9 5l æ s t p å cbsobserver.dkr e d i g e r e t a f t o r k i l b a n gTo CBS-studerende fik kronprinsens legatStud.merc.pol. Louise Stenberg Jensen ogstud.merc. Anders Vibholt modtog mandagden 25. maj som de første CBS-studerendenogensinde legater fra ”Crown PrinceFrederik Fund”. Legaterne dækker et årsstudier ved John F. Kennedy School ofGovernment på Harvard University. LouiseStenberg Jensen regner med blandt andetat tage kurser, som John F. Kennedy Schoolafholder i samarbejde med Harvard BusinessSchool, til at bygge op til hendes kandidatgradi International Business and Politics,mens Anders Vibholt vil følge kurser framaster-programmet Public Administration andInternational Development.29.05.2009Nedbrud på e-campus medførte valgfagskaosOmkring 3.500 studerende fik problemermed at vælge valgfag til næste semester, dae-campus gik ned lige op til deadline fortilmelding mandag den 18. maj. Fristen blevudskudt 24 timer, og e-campus kom op atkøre i en form for fejlsikret tilstand, så alleCBS Sport bedst i Eurocup 2009Lørdag den 9. maj blev CBS Sport kaldt påscenen ved afslutningsfesten for det storeinternationale sportsstævne for universiteter,Eurocup 2009. Her blev de kåret som åretsbedste hold, målt på sammenlagte placeringer.CBS Sport vandt håndbold for kvinder,fik mulighed for at tilmelde sig. Problemetmed sitet var, at den ”cache” på det nyee-campus, der skal gøre det muligt at havemange brugere logget ind på en gang, vargået i stykker.19.05.2009basketball for herrer og volleyball for herrer.Hertil kom en andenplads i fodbold for kvinder,to tredjepladser i henholdsvis volleyballog basketball for kvinder samt en række fineindividuelle placeringer.11.05.2009Dystre jobudsigter for cand.merc.-dimittenderneHver fjerde cand.merc.-dimittend er arbejdsløsi København og på Sjælland, viser tal fraarbejdsløshedskassen CA a-kasse. I marts var98 nyuddannede cand.merc.’er ledige i regionen,der omfatter København og Sjælland,mens det drejer sig om 207 personer i helelandet. På landsplan er der tale om mereend en fordobling i ledigheden det senesteCBS Students etablerer it-rådgivningMange studerende har ulovlige programmerpå deres computere og omgås lemfældigtmed deres data. Det vil det nye Students IT(SIT), som CBS Students står bag, gøre nogetved. SIT skal blandt andet rådgive om, hvordanman kan låse computeren fast, og omsmarte backupløsninger. Derudover vil SITogså arbejde med at udrydde brugen af ulovligsoftware blandt studerende, noget som erstrafbart og i høj grad unødvendigt, fordi derfindes mange rigtig gode open source programmertil en pc. SIT vil også give gode rådom, hvordan man undgår virus og spam ogCBS dominerer Venture Cup-finalefeltetFem ud af de ti finalehold i årets VentureCup har deltagelse af CBS-studerende. CBSstuderendeer generelt gode til at tænkeforretning, og det er nødvendigt, hvis manskal klare sig godt i konkurrencen, menerExternal Relations Manager for Venture Cup,Angelica Vargas. Paw Linnemann Larsen, somlæser entrepreneurship på CBS, er med på etaf favoritholdene, Immeasure, sammen medtre DTU-studerende:- Det er meget anderledes end at dannegruppe på CBS. Rollefordelingen har væretmeget klar, og det har lettet processen. Dethar været lidt overraskende, at der stort setItaliensk for de rigtig garvedeCBS’ tolke- og translatøruddannelse i italienskgenopstår som privat betalingsuddannelseunder Translatør- og TolkevirksomhedenAlpha•Lingua. Initiativtagerne til kurset,Carina Graversen og Lisa Hersild, er selvuddannede tolke og translatører fra CBSog fungerer som eksterne lektorer på CBS.Sideløbende driver de egen translatør- og tolkevirksomhed.år – en stigning på 105 procent. Her ser detlidt mindre dystert ud i København/Sjælland,hvor ledigheden ’kun’ er steget med 63,3procent fra marts 2008 til marts 2009. CA haren karrierekonsulent tilknyttet CBS: ThomasKlintgaard, der hver tirsdag og torsdag harkontortid på Kilen i lokale 1.82.27.05.2009laver sikre password. Endelig vil SIT forholdesig til, hvordan CBS imødekommer studerendesit-behov, når skolen implementerer ny it.Er du studerende, og interesserer du dig forit, vil SIT gerne have din hjælp. I praksis skaldu som medlem af teamet deltage i cirka etmøde om måneden, hvor forskellige emnervil blive diskuteret. Det første møde holdesden 17. juni kl. 16.30 hos CBS Studentspå Solbjerg Plads. Hvis du gerne vil væremedlem af teamet, kan du henvende dig tilKenneth Elong, der er SITs kontaktperson, på2326 1621. 15.05.2009ikke har været nogen konflikter. På CBS gårbølgerne ellers højt, når man arbejder sammeni en gruppe. Det kan måske lyde lidtsom en fordom, men for de DTU-studerende,jeg har mødt, er projektledelse måske ikkeså interessant, mens mange Business Schoolstuderendegerne vil være med, hvor dertræffes beslutninger, siger han.De fem hold med CBS-deltagelse i VentureCup-finalen er 1Calendar, Centiverse, Freja,Immeasure og Multiaerobics. Du kan læse mereom resultat af finalen, der finder sted, efter avisener sendt til tryk, på cbsobserver.dk.19.05.2009- Det er godt, at vores egne kandidater harså meget entrepreneurship, at de kan stabledette initiativ på benene, og jeg ønsker demalt mulig held og lykke med det. Jeg må såogså erkende, at jeg synes, at det er ærgerligt,at det er nødvendigt, siger cand.ling.merc.-studieleder og IKK-lektor Doris Hansen, hvisstudienævn har CBS’ snart afviklede tolke- ogtranslatør uddannelser under sig. 04.05.2009ISBN 978-87-574-1852-13. udgave 2009474 sider – hæftetPris kr. 1050,- (inkl. moms)Jurist- og Økonomforbundets ForlagISBN 978-87-629-0362-31. udgave 2009289 sider – hæftetPris kr. 350,- (inkl. moms)Handelshøjskolens ForlagISBN 978-87-574-2037-11. udgave 2009210 sider – hæftetPris kr. 295,- (inkl. moms)Jurist- og Økonomforbundets ForlagISBN 978-87-574-1671-83. udgave 2009480 sider – hæftetPris kr. 800,- (inkl. moms)Jurist- og Økonomforbundets ForlagJurist- og ØkonomforbundetsForlagRevisors erstatnings- ogdisciplinæransvaraf Søren Halling-OvergaardDenne 3. udgave af Revisors erstatnings- ogdisciplinæransvar indeholder en ajourført oversigtover det retsgrundlag samt de domme ogkendelser, der er af relevans ved stillingtagentil revisors erstatnings- og disciplinæransvar.Relevant retspraksis, herunder den betydeligehøjesteretspraksis der er fremkommet i periodenfra 2003 til 2008, er taget med frem til 1.februar 2009.Design og styring af institutioner– økonomiske essaystil ære for Niels Blomgren-HansenSvend E. Hougaard Jensen& Peter Møllgaard (red.)Dette festskrift er en anerkendelse fra medarbejderneved Økonomisk Institut på CopenhagenBusiness School (CBS) af den store indsatssom Niels Blomgren-Hansen har ydetinstituttet over en lang årrække samt af hansbidrag til den økonomiske forskning i Danmark.Festskriftet tager form af 16 essays, somspænder over en række økonomiske emner ogmetoder. Mange af disse har Blomgren-Hansenselv i løbet af sin karriere været omkring.EU-PILEuropean Union Private InternationalLaw in Contract and Tortaf Joseph Lookofsky & Ketilbjørn HertzAs indicated by the title, the focus of this bookis on the private International Law rules appliedby courts and arbitral tribunals in the EuropeanUnion. Through the inclusion of numerousconcrete examples, the authors emphasisethe interdisciplinary nature of the subjectand thus the many relevant »connections« betweenprivate international law and substantivecommercial law, especially as regards contractualand delictual matters (e.g.) in casesconcerning contracts for the international saleof goods, cross-border claims relating to productliability, etc.Skatte & afgiftsstrafferetaf Jan PedersenBogen indeholder en almindelig del omhandlendestrafansvarets grundbetingelser, såledessom de aktualiseres i skatte- og afgiftsstrafferetten,samt en speciel del omhandlende engennemgang af straffebestemmelserne i skattekontrolloven,kildeskatteloven, opkrævningsloven,arbejdsmarkedsfondsloven og momsloven.Gennemgangen suppleres med en indgåendebehandling af praksis.Bogen henvender sig til advokater, revisorer,myndigheder og andre, som i praksis beskæftigersig med skatte- og afgiftsstrafferet.HandelshøjskolensForlagLyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København ØTlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55forlag@djoef.dk · www.djoef-forlag.dknytjuridiskforlag

c b s o b s e r v e r 5 j u n i 2 0 0 9 7Læringsmål og bedømmelse i læringsfasenLæringsmål, bedømmelse og karakterskala bliver tre sider af samme sag, når de studerendes præstationer bliver bedømt.Nye krav har ført til konkrete forbedringer, men specielt på uddannelser med meget projektarbejde skaber de også storeudfordringer. Universiteterne kan selv afhjælpe situationen ved at skabe bedre læringsmål, og de studerende kan hjælpe till æ r d e m å lAf Thomas EdvardsenEksamen er i dag at skulle opfyldeflest mulige foruddefineredelæringsmål. Dermed antyder begrebetlæringsmål, at den studerendepå forhånd ved præcis, hvad derskal skydes efter. Men sandhedener, at både undervisere og studerenderammer forbi.For mange tusinde studerendepå tekniske uddannelser er det tilat overskue. Her udgør målet simpelthendet resultat, der kan sættesto streger under. For sociologer oghumanister gælder der lidt andrevilkår. De må skyde efter deres måligennem en tåge af subjektive vurderinger,der indgår i bedømmelsenaf deres projekter.- Rundt omkring i uddannelsessystemeter der langt flere problemstillinger,men det er et meget nytsystem, og derfor kan vi forventeforbedringer, når vi bliver lidt bedretil at bruge det, fortæller linjekoordinatorpå cand.soc.(PKL) og lektorpå LPF Erik Højbjerg, der understreger,at dér hvor indførelsen aflæringsmål har haft den største ogmest positive pædagogiske effekt eri tilrettelæggelsen af fagforløb, fordide tvinger fagleder til at overvejeog systematisere, hvad de studerendeskal lære på faget.Svært med åbne læringsmålDer er som nævnt forskel på, hvorkompatible forskellige formerfor uddannelse er med idéen omlæringsmål. Lidt firkantet sagt erdet langt nemmere at sætte klarelæringsmål op, jo mere teknisk ellerprofessionsbaseret uddannelsen er.Grunden til det er, at der langt oftereer et ”rigtigt” svar på de tekniskeuddannelser, og at professionsuddannelseroftest bygger på accepteretog velfunderet lærdom.De største udfordringer gælderfor de uddannelser, hvor der ermange mundtlige diskussionsbaseredeeksamener og mange projekter,der skal vurderes kvalitativt.Her skal læringsmålene være skarpenok til at vurdere, i hvor storudstrækning den studerende harlavet et solidt projekt.- Jo mere vi lægger op til kreativitet,jo mindre gennemsigtigebliver læringsmålene, hvilket ellersnetop er et af formålene med dem.Desuden bliver det mere problematisk,jo nyere forskning der inddrages,fordi ny teori i mindre gradbygger på accepteret forståelse,forklarer lektor og linjekoordinatorErik Højbjerg.Bedømmelse uden facitOgså i forbindelse med bedømmelsengiver læringsmål problemer.Når det handler om at bedømmeprojekter, hvor der ikke kan givesdeciderede rigtige eller forkertesvar. I bekendtgørelsen bliver derbeskrevet kriterier som væsentligeog uvæsentlige mangler – samt omfå eller mange mangler, men nærmerebliver det ikke specificeret.- Det bliver en diskussion mellemeksaminator og censor om,hvorvidt der er mange fejl, og omen fejl er væsentlig eller ej, men vived naturligvis, hvad der er centraletemaer, og der skal der naturligvishelst ikke være fejl, fortællerCensorsekretariatets sekretariatsleder,Mogens Gruelund, og fortsætter:- Derudover baseres bedømmelsenogså på helhedsindtryk iforhold til alle læringsmålene, hvilketkaldes den samlede vurdering ibekendtgørelsen.Mogens Gruelund slår desudenfast, at det er op til universitetetat garantere for kvaliteten afbeskrivelserne af læringsmålene oguddannelsen. Han erkender, at detkan være svært – specielt på deuddannelser som de ovennævnte,hvor der indgår mange kvalitativevurderinger, fordi disse indeholderet element af skøn. Her hjælpercensorernes faglige profession demtil at tolke målbeskrivelserne.Tilbage til skalaenDertil kommer den helt grundlæggendeforskel på den gamle trettentalsskalaog den nye syvtrinsskala.Helliger vorelæringsmålvirkeligt det?grafik: rené lyngeI gamle dage skulle den studerendeargumentere sig op ad skalaen ogfik tretten for den ekstraordinærtgode præstation. Den nye skalafungerer ved at den studerendestarter på tolv og derefter bliver dertrukket fra hvergang den studerendelaver fejl.12 gives forden fremragendepræstation derkun indeholder”få uvæsentligemangler”. Det skeri forhold til deomtalte læringsmål,men det er enafgørende forskel,om der lægges tileller trækkes fra.Det skal man somstuderende væreklar over.Cirklens endeHer bliver cirklen komplet, fordibåde læringsmål, bedømmelse ogskala er indbyrdes afhængige afhinanden i den måde, de fungererpå:Læringsmålene sikrer gennemsigtighedi faget og ligger til grundfor, hvad der rent faktisk bedømmes.Bedømmelsen er en vurderingaf, hvad der er væsentlige og uvæsentligemangler, samt hvor mange,der er ”mange”. Endelig bestemmerskalaens tilgang, at der trækkes frafor hver mangel eller fejl, samt atder ikke gives point for noget, derer ekstraordinært godt.Fordele og problemer ved detnye system bider dermed sig selvi halen, og den største risiko forat fare vild i tågen gælder altsåDet er tvingende nødvendigt!Det var altså meget nemmereat få dem til at tale, dengangde kunne snakke karakterenop og ikke bare ned, som nu!‘Jo mere vi lægger optil kreativitet, jo mindregennemsigtige bliverlæringsmålene, hvilketellers netop er et afformålene med dem.Desuden bliver det mereproblematisk, jo nyereforskning der inddrages,fordi ny teori i mindregrad bygger påaccepteret forståelse.uddannelser, hvor eksamener primærttager form af projekter ogmundtlige fremlæggelser. Endelig erdet relevant at huske, hvor nyt detnye system er.- Vi er i alpha eller beta versionmed læringsmålene,og derer et begrundethåb om,at vi kan blivelangt bedretil at skrivegode læringsmål,siger ErikHøjbergDet kræverogså engagementfra destuderende –blandt andetfor at sikreen klar oggod definitionaf relevantelæringsmål gennemstudienævnsrepræsentanternesarbejde. Det gælder ikke blot forforståelsen af, hvordan bedømmelsenforetages, men også hvordanhele systemet hænger sammen. Ogi sidste ende har den enkelte studerendenaturligvis stadig adgangtil at klage, hvis læringsmål ellerbedømmelse ikke er i orden i forholdtil læringsmålene. Mener enstuderende, at læringsmålene ikkeer korrekte eller i øvrigt dækkendefor uddannelsen, skal vedkommenderette henvendelse til studienævnet.1Erik Højbjerglektor og linjekoordinatortegning: niels poulsenSe en gennemgang af klagesystemetpå næste side.

8a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nresearch og tekst: thomas edvardsen, grafik: rené lynge

e k t o r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n i k ø b e n h a v n a u g u s t 1 9 8 7 - j u l i 2 0 0 99FINN JUNGE-JENSENDet krævede en hel del overtalelseDet var langt fra en given sag, at Finn Junge-Jensen var klar til at tage rektorkappen på sig for 22 år siden. Han lod sig dogovertale – af blandt andre artiklens forfatter, forhenværende rektor Lauge Stetting – og trådte så eftertrykkeligt i karakterr e k t o r v a l gAf Lauge Stetting,forhenværende rektorDa jeg i 1980 – måske lidt larmende– forlod rektorposten, landedejeg på et ledigt sæde i Deterhvervsøkonomiske Fakultetsråd,hvor jeg for første gang så FinnJunge for bordenden i min gamledekanstol. De lange lokker fra venstrefløjenvar blevet lidt kortere,nærmest i stil med Prins Valiant,alle pigers helt. Altid i mørkeblåfløjlsbukser og rullekrave-sweater,altid afslappet.Finn var en succes som dekan.Han kom fra den nye kultur,fra det adfærdsvidenskabeligeOrganisationsinstitut, som TorbenAgersnap fra sit Kontor 101 havdeudviklet til at blive fakultetets største– og mest selvbevidste – institut.Den unge dekan var europæiskfægtemester, inkarneret pokerspillerog spillede skak med alle ogenhver – simultant! Han overvældedefakultetsrådet med en strømaf nye tanker og idéer. Og hvis deikke umiddelbart fik tilslutning,dukkede de op igen på en seneredagsorden, måske i en lidt andenformulering, indtil alle forstod, atdet måtte være vejen frem.Når dagen var forbi, samledes vialle i Finns nyetablerede kunstgallerii Kartoffelrækkerne, hvor Finnsmor og søster bagte pæretærter,hvor Finn skænkede vin over bardisken,og hvor vi diskuteredeeksistentialisme og samfund medgalleriets unge og gamle kunstnere.Der var altid sommer og munterhedi Finns galleri.Den interne brobyggerDa vi nogle år senere skulle haveen ny rektor efter Frode Slipsager,var alle, jeg var i kontakt med,enige om, at Finn var den eneste,der kunne bygge bro mellem højskolensmodstridende kulturer. Menden unge dekan var ikke meget forat påtage sig hvervet som rektorefter den ballade, der netop havdefoto: jørn albertusLauge Stetting: ”Finn, vil du ikke nok påtage dig at være rektor forHandelshøjskolen i København? Du er den eneste, der kan.”været i Børsens Nyhedsmagasinom nedrige magtkampe påHandelshøjskolen, skrevet af journalist-studerendeArne Ullum, dersenere fandt sin rette plads somchefredaktør på Ekstra-Bladet.Stort set alle på Sprog og mangepå Økonomi prøvede at overtaleFinn. Men nej, han ville simpelthenikke! Også jeg, der havde haft etgodt samarbejde med ham i fakultetsrådet,forsøgte at få ham til atforstå, at han var den eneste, derkunne forlige de stridbare gemytter.Til sidst brød han sammen ogerklærede sig villig under én forudsætning:at jeg samtidig ville påtagemig dekanhvervet for det økonomiskefakultet.Men kombinationen af FinnJunge og Lauge Stetting mødtemodstand blandt vore egne. For atmåle temperaturen indkaldte jeginstitutbestyrerne på Økonomi tilet fællesmøde. Og her var samtligeinstitutter – bortset fra Finansiering– stærkt imod. De kaldte det enfarlig magtkoncentration. Menhvordan det ellers skete, så dødemodstanden alligevel ud, og vi blevbegge valgt.Den frygtede magtkoncentrationmaterialiserede sig aldrig. Vi varhelt uenige om mange af de storespørgsmål i Finns regeringstid.Kamp om kombinationerSom undervisningsminister havdeRitt Bjerregård nogle år forindenskrevet en stor kronik i Informationom de mange spildte ressourcertil brødløse studier på universiterne.Hvis uddannelserne ikke blevtilpasset erhvervslivets krav, måtteRitt med beklagelse skære ned påforskerstillingerne.Denne tilpasning havde universiteternesvært ved at gennemføre, ihvert fald gik det for langsomt. MenFinn så straks mulighederne i formaf nye kombinationsstudier, som jegtil gengæld havde store betænkelighederved. Målet var for mig enhøjnelse af det faglige niveau forvore studier, mere professionelleerhvervsøkonomer,nationaløkonomerogsprogfolk oggerne mere virkelighedsnærestatistikere ogjurister – ikkebare kombinationeraf brokker afuddannelser.Men Finn fiksine mål gennemført, og han fik joret. De nye studerende fravalgte istore tal universiteterne og strømmedetil Handelshøjskolen. Og tildet første af de nye studier, kombinationenaf sprog og økonomi,SPRØK, der var stærkt støttet afSprog, strømmede der såmændogså studerende fra vore egnesprogstudier, der endte med selv atkomme i studenternød. Ironisk nokvar tre dygtige lærere fra mit egetinstitut blandt de første til at meldesig til starten af det nye SPRØKstudium.Gudfar på stædigste visI Finns mangeårige kamp for højskolensinternationalisering startedevi også med frontale sammenstød.Finn ville have navnet CopenhagenBusiness School efter vore storeforbilleder Harvard BusinessSchool og London Business School.Jeg ville beholde det gode navnCopenhagen School of Economicsand Business Administration, dersvarede til navnene på vore nordiskesøsterskoler. Og det hjalp migikke i kampen, at jeg kunne påvise,at navnene på vore angelsaksiske‘Stort set alle på Sprog ogmange på Økonomi prøvedeat overtale Finn. Men nej,han ville simpelthen ikke!Lauge Stettingforhenværende rektorforbilleder faktisk var HarvardGraduate School of BusinessAdministration og London GraduateSchool of Business Studies.Men under resten af internationaliseringsprocessenarbejdede vi fintsammen. Finnvar den engageredeog opmuntrendebestyrelsesformandforHandelshøjskolensForlag, dajeg som direktørudviklede det tildet internationaleCopenhagenBusiness SchoolPress. Finn var også den sikrestøtte, da Niels Christian Nielsen ogjeg sammen med Art Stonehill ogJohn Dunning gennemførte voreinternationale sommerinstitutter forph.d.studerende i Gilleleje. Og Finnstod lige bag mig, da jeg kuppedemig igennem med en ret utraditionelHA International, som mangedengang var meget imod. Men bådeher og på SPRØK tiltrak vi straksde højeste adgangskvotienter.Vi kæmpede bravt, men bevaredevenskabet.2Lektor Finn Junge-Jensen: ”Rektor?Mig? Du må have spist søm!”De 1000 blomstrende blomsters arvingJeg har arbejdet sammen medFinn Junge-Jensen, siden jegstartede som forskningsassistentpå Institut for Organisation ogArbejdssociologi i 1971. Vi har fulgthinanden tæt gennem årene oger både nære kollegaer og privatevenner. Det sidste værdsætter jegmeget, for man kommer ikke baresådan lige tæt ind på Finn.Det, der kendetegnede IOA medTorben Agersnap som institutleder,var, at der var utroligt højt til loftetog vide rammer – der var plads tilinitiativer og opbakning til at realiseredem. Det gjorde, at vi følte ossom pionerer med rig lejlighed tilat eksperimentere, og vi har blandtandet udviklet nye undervisningsformersammen. Netop den ledelsesstiler det, der siden har kendetegnetFinn Junge-Jensen – hansholdning om, at man skal lade de1000 blomster blomstre, er en arv,han har bragt videre fra 70’ernesIOA til hele CBS.Finn er på ingen måde nogentop-down leder – selv om han pånogen områder, så som valg afkunst, kan være ret så diktatorisk.Han lytter til, hvad der kommerop nedefra. Han leder på det overordnedeplan – strategisk ud fraen intention om, at skabe vækstog udvikling ved ejerskab. CBS eren meget professionsfaglig organisation– alle har deres egne ideer,og kan Finn se en pointe i en godide, får initiativtageren et centereller lignende. Han er nemlig megetbevidst om, at den, der brænder forderes eget, pukler løs og tænker påsit projekt døgnet rundt.Kommer man til Finn med detene eller det andet problem, formårhan som oftest at bidrage mednoget, der gør, at situationens iboendemuligheder bliver åbenbaret.Han kommer altid med et positivtbidrag, nok fordi han selv er såpositiv person. Jeg har desuden personligtaldrig oplevet, at han ikkehar holdt sit ord, selv om han ikkealtid husker løftet, som man selv gør– det kan være lidt svært at gå opimod, for han har en hukommelsesom en elefant, helt ned i detaljerne,og kan være meget vedholdende ogdiskussionslysten.1Ib Andersen – direktør for CBS Learning Lab: Startede på HHKs Institutfor Organisation og Arbejdssociologi samtidig med Finn Junge-Jensenog arbejde sammen med ham om forskning, undervisning og konsulentopgaverfra første dag. Var institutrådsformand i den periode, Finn vardekan for Det erhvervsøkonomiske Fakultet, og blev leder af Den pædagogiskeServiceenhed, i dag CBS Learning Lab, da Finn blev rektor.

1 0a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nOm at lede med overskudProfessor Kristian Kreiner, VIP-repræsentant i CBS’ bestyrelse og forsker på rektors gamle institut skriver om CBS’udvikling gennem årene under Finn Junge-Jensen, og hvilken lære om ledelse, man kan udlede derafr e k t o r v æ l d eAf professor Kristian Kreiner,IOA og CBS’ bestyrelseDet var sigende og befriende, at undervisningsministerBertel Haarder på CBS’ årsfestbrød ud i spontan lovprisning af, hvad CBSer blevet til, mens Finn Junge-Jensen harværet rektor. Selv i dette festlige lag vidstevi alle, hvad han mente. Det gør alle andreædruelige også.Alle steder man kommer, både blandt studerendeog forskere, taler man i dag om CBSsom et unikt sted. Nogle af os kan huske, daHHK blev omtalt som en akademisk udørken,hvor få havde lyst og anledning til at sættederes ben. Nu har CBS fået celebrity statusblandt alverdens business schools og er blevet”the talk of the town” i ledelsesforskningensglobale landsby.Finns rolle i og ansvar for denne forvandlingtaler for sig selv, og når noget taler forsig selv, bør man ikke afbryde det. Alligevelrummer hans måde at være rektor på måskeet stykke ledelseshistorie, som fortjeneropmærksomhed, fordi det udfordrer populæredogmer og kanoner. Det, som Finn harbevist, er, at man kan få succes ved at ledemed overskud – altså ikke lede for at få detpå bundlinjen og andre steder.Mulighedernes mandIfølge dagens dogmer og kanoner er ideenom ledelse snævert knyttet til at træffe valgog prioritere inden for ressourcemæssigebegrænsninger. Vi lever i en verden præget afknaphed, og når vi ikke kan det alt sammen,må vi koncentrere os om det væsentligste.Det er simpelthen lederens gebet at udvælgedet væsentligste.Men Finn er næppe kendt for sine markanteog firkantede valg, og han har fået succesmed at lede CBS, som om sådanne prioriteringerikke var vigtige.I min fortolkning harhan derimod lagt særligsjæl i at forfølge ogudvikle interessante oginnovative muligheder,som senere hen kunneblive væsentlige. Hvistraditionel ledelse er atforetage valg, så er godledelse måske at sørgefor, at der er nogetgodt og spændende atvælge imellem. Og detkræver tit investeringeri lokale initiativer ogeksperimenter med nyeideer.Hvem ville have troetog turdet prioritere,at man kunne lave enuddannelse, som kombineredeerhvervssprogog økonomi, lige indtilCBS opfandt SPRØK?Finn var sponsor fordette eksperiment, somstudentertilstrømningog opbakningen i erhvervslivet gjorde til enhøj og væsentlig prioritet. Finn støttede nogleildsjæle, som brændte for en ide, og som dermedfik mulighed for at udvikle ideen til enny og god uddannelse, som nogle studerendeog aftagere gjorde til en prioritet.Allerede i 1987 var Finn Junge-Jensenambitioner for HHK i verdensklasse...Udvikling og innovation er en lang kæde,men måske lærer Finns succes os, at prioriteringerikke sker i starten af udviklingen, meni slutningen, og at det ikke nødvendigvis erledelsen, der foretager den, men ”markedet”.Ideer i evig ilddåbDer har sikkert væretmange andre eksperimenter,der ikke lykkedes,men som alligevelskulle prøves afi praksis, fordi det er ipraksis, ikke i princippet,at noget skal ståsin prøve. At give pladstil – og støtte til – atprøve ideer af i praksis,og dermed ogsåstøtte de områder ogfolk, der har ideer, hari mine øjne været ”strategien”bag Finns succesog CBS’ unikhed.Det lever muligvisikke op til tidens kravom synlig og markantledelse udøvet gennembeslutninger, men tilgengæld er det megetklogere og har – ihvert fald i Finns tilfælde– vist sig at væreen effektiv form for ledelse.Når man stiller tingene op som et enteneller,sætter man også lederne op til at træffevalg. Men man sikrer ikke, at valgene bliverkloge. Finn har forsøgt noget andet, nemligat stille tingene op som et ”måske og muligvis”,hvilket har gjort ham i stand til at understøttede forsøg og eksperimenter, som skullevise, om ideen, på det pågældende tidspunktog med de involverede parter, kunne bringestil at fungere.At give folk mulighed for at udforske ideerog udfolde initiativer har yderligere haft enstærkt motiverende effekt, så CBS på denmåde har fået langt flere ildsjæle og ressourcer,end nogen kunne kalkulere med.Mangfoldighedens værdiDen forkætrede mangfoldighed af centre påCBS er det måske mest synlig tegn på Finnsledelse med overskud. Mange hævder, at allede andres centres aldrig burde være blevetoprettet, men de indser ikke, at det er helhedenog mangfoldigheden, der er Finns prioritering.Kun tiden vil vise, hvem der kommertil at yde et bidrag, og der er ingen som helstgrund til at tro, at det, andre betragter somsikre satsninger, vil vise sig at være de mestværdifulde i fremtiden.Det skal så bemærkes, at Finn har støttetmange andre ideer og initiativer, uden at derblev oprettet centre. Mangfoldigheden af projekter,adjungerede professorer, uddannelser,samarbejder med praksis og så videre beviserdette. I mine øjne har strategien været atstøtte helheden, mangfoldigheden og initiativet.Kun på den måde sikrer vi, at der blivernoget vigtigt at prioritere og udvælge i CBS’sfremtidige udvikling.Finn har også lært os, at der ikke grundtil at prioritere på forhånd mellem fysiskerammer og de indholdsmæssige funktioner.I et eller andet budget er der naturligvis enkonkurrence mellem penge, som vi brugerpå forskning og undervisning, og penge,Den store rorgænger og bygmesterJeg har haft direkte reference til FinnJunge-Jensen som institutleder, som dekanog som både universitets- og campusdirektør.Det har været en inspirerende oplevelse.Vi har haft en fin og positiv relationgennem årene, og jeg betragter ham somCBS’ store rorgænger og bygmester.Finn har altid stukket den kurs ud, somvi andre skulle følge, og det har altid væretfoto: kim ravn-mortensenGert Bechlund - direktør for Campus &Facilities: Startede på HHK samme årsom Finn Junge-Jensen, 1972. Var institutlederfor Institut for Anvendt Datalogiog Systemvidenskab (DASY) under Finnstid som dekan. Blev selv dekan for Deterhvervsøkonomiske Fakultet med Finn somrektor og kørte i de roller parløb fra 1994-2000. Fortsatte parløbet i rollerne somuniversitetsdirektør og rektor frem til 2006og har siden refereret direkte til rektor somcampusdirektør.spændende at følge den. Han har en visionog tænker strategisk – mere end nogenanden, jeg har kendt. Han arbejder ud fraklare værdier, og han fastholder kursenstøt, men mindre nogen formår at overbeviseham om noget andet – det sker sjældent,men det sker dog.Som rektor har Finn konsekvent ståetfor, at CBS skulle blive og være en businessschool i verdensklasse, hvis man ikkemed CBS’ helt særlige diversitet, højde tilloftet og spændende, lidt skæve energiburde sige business universitet. Han harværet meget optaget af at tænke en langtbredere vifte af energier og kompetencer,end man oplever på en business school igængs forstand.Alle midler er blevet taget i brug til atopnå Finns mål og visioner, selv kunst ogcampus bliver bragt i spil som del af strategien.Han har formået at tiltrække heltunikke folk og talenter til og har givet demså sjove, men store faglige og pædagogiskeudfordringer, at resultatet er blevet denfantastiske ekspansionsperiode for CBS,Finns tid som rektor har været.Finn har vist vejen ved at tænke strategisk.Han har aldrig startet ud med et kravom et fikst og færdigt foruddefineret resultat,men med et krav om ideer, drive ogambitioner, som han har givet stort frirumtil at realisere. Det har givet CBS’ en fantastiskenergi, der gennemsyrer CBS’ ganskeånd. Den ånd har Finn Junge-Jensen ethovedansvar for.1Det innovative overskudsmenneskefoto: rie neuchsOle Stenvinkel Nilsson – Director ofAccreditation and Quality Assurance: HA ogkandidat fra HHK, efterfølgende adjunkt,lektor (1980) og ph.d. (1983). Oplevede støttefra Finn Junge-Jensen i dennes periodesom dekan – i forbindelse med udskillelsenaf Forskningsgruppen for Anvendt Statistikfra Institut for Teoretisk Statistik og udviklingenaf HA(mat.)-studiet (MØK). Tæt samarbejdegennem fem år som dekan for Deterhvervsøkonomiske Fakultet.Finn Junge-Jensen er et overskudsmenneskemed en fabelagtig evne for at motivereandre. Han er selv innovativ og meget eksperiment-og risikovillig, og det gør hamåben over for andre nytænkende, kreativeog fagligt grænsesøgende mennesker ogderes ideer. Han støtter gerne andres ideerud fra en stærk bevidsthed om nytteværdienaf den flid og energi, mennesker lægger i atrealisere deres egne ønsker og ambitioner.De karaktertræk har skabt en innovativ,nytænkende og risikovillig ’stedets ånd’ påCBS, hvor alle med ambitioner og godeideer får store muligheder for at prøvesig selv af. For mit eget vedkommendeoplevede jeg det, da jeg efter min tid somdekan egentlig havde mere lyst til at kastemig over akkreditering og kvalitetsarbejdeend at blive lektor igen – det så Finn somen enestående mulighed for at CBS kunnesætte endnu større fokus på de to områder.Finn har en enorm arbejdskapacitet, enfabelagtig hukommelse og strålende kommunikationsevner…ikke mindst overtalelsesevner.Han bevarer overblikket, selvom han altid har mange bolde i luftet, også bekymrer han sig ikke så meget omdetaljer og bureaukrati. Han går efter deoptimale løsninger og bekymrer sig så omat tillempe dem til formalia bedst muligtbagefter. Et godt eksempel på hans afslappedeomgang med snærende regulativervar, da han på egen kappe besluttede atansætte tre professorer i filosofi i én stillingog dermed lagde kimen til Institutfor Ledelse, Politik og Filosofi samt FLØKstudiet,der begge er enestående i businessschool sammenhæng.På det personlige plan har jeg altidværdsat Finns sans for humor. Det er altidunderholdende at være i selskab med Finn,og han evner at tage tingene let og se detkomiske i selv de sværeste problemstillinger.1

c b s o b s e r v e r 5 j u n i 2 0 0 9 1 1... ambitionerne er i vid udstrækning blevetrealiseret over årene, og en af de få ting, derkan ærgre CBS’ afgående rektor, er, at derstadig ligger muligheder uudnyttet hen.som vi bruger på kunst og arkitektur. Men vikender ikke sammenhængene godt nok til atafgøre, hvordan denne prioritering foretagesfornuftigt.Finn har været hovedarkitekten bag CBS’udbygning, og i dag står vi med en arkitektoniskspændende og æstetiske campus, somstuderende står i kø for at komme ind på, ogsom ikke mindst vores udenlandske gæsterfalder i svime over. Hvad det har af betydningpå ”indtægtssiden” i budgettet er sværtat gøre op præcist, men betydningen forstudentersøgning, tiltrækningen af udenlandskeforskere og vores generelle omdømmeforsvinder i den rene omkostningsmæssigebudgettænkning.I både bogstavelig og i overført betydninghar Finn lært os at tænke mere på værdiend på omkostninger – og dermed lært osat lægge afstand til den snævert tænkendeøkonom, som i Oscar Wildes formulering eren, der kender prisen på alting, men ikkeværdien af nogen ting.Ejerskabets egen dialogFinns relation til sin organisation rummermåske også en vigtig lære for andre. I denmoderne jargon har ledere og politikere enforkærlighed for at omtale organisationensom ”maskinrummet”, hvilket jo billedligt taltplacerer dem selv oppe på kommandobroen.Ideelt set befinder ledelsen sig højt hævetover dagligdagens sved og tumult og kankommunikere sine ordrer med en maskintelegrafsklarhed og entydighed: ”Fuld kraftfrem!” og ”Fuld kraft bak!”.Finn ved, at CBS ikke er noget maskinbureaukrati,men derimod et fagbureaukratihvor der hverken findes et maskinrum elleren kommandobro. Og hvis ledere opfører sig,som om de stod på broen og kommanderede,så får de hurtigt rollen som bolværksmatroserne,der inde på kajen og med fast grundunder fødderne kritiserer det, der foregår påvandet, og som gør sig kloge på, hvordanman læser søkort – hvilket langt fra er alt,hvad der hører med til at sejle skibe.Finn har forbrudt sig imod disse ledelsesidealerved at involvere sig i sin organisation.Hans kendskab til folk og projekter på CBSer fænomenalt, og han har dyrket og ageret isit vidt forgrenede netværk, både indenfor ogudenfor CBS.Udefra læst har han gjort det for at findede steder, hvor han kunne skabe en mulighed,gøre en forskel og støtte et initiativ ogen ide. Netværker er effektive, fordi de muliggørkoblinger på tværs og skaber fleksibiliteti forhold til nye muligheder og betingelser.CBS’ netværksorganisering er tit blevet gjorttil forklaring på, at CBS med relativt få ressourcerhar kunnet være så innovative på foreksempel uddannelsesområdet.Men samtidigt med at Finn har været envigtig partner i disse mange tværgående initiativer,har han også været med til at styrkehierarkier og fagdiscipliner. Han har kastetCBS ud i allehånde certificerings- og rankingøvelser;han har tilført de klassiske discipliner,som for eksempel nationaløkonomi,langt flere ressourcer og opmærksomhed;og han har været med til at indføre et ledelseshierarkipå CBS, som bare for nogle få årsiden ville have været utænkeligt.Både at lede gennem netværk og ledelseshierarkier,og både at støtte videnskabeligediscipliner og tværvidenskabelige initiativer,savner maskintelegrafens klarhed og entydighed.På den anden side afspejler det megetgodt den komplekse og modsætningsfyldtevirkelighed, som vi lever i, og som krævermere veltalenhed end klarhed.Det har krævet Finns uovertrufne veltalenhedat holde sammen på denne organisation,som i kompleksitet skal matche omgivelserneskompleksitet. At gøre dette, og i såmange år som Finn har gjort, er intet mindreend verdensklasse!Rektor i verdensklasseAt lede med mentalt overskud fører engangimellem til overskud også på bundlinjen.Men bundlinjen er altid afhængig af mangeandre ting og mennesker, end nogen ledelsekan kontrollere. At skabe mulighederne ogforudsætningerne for, at andre kan skabe deønskede resultater, er tilsyneladende ikkenogen dårlig strategi.Finns måde at skabe koblinger, se og støtteideer og muligheder, forkaste bogholdernessnævre tælleregime og fokusere også påværdi (både når det gælder forskningsproduktivitet,campusplaner, uddannelsesporteføljerog regnskaber) har tjent CBS godt.At forklare og forsvare, at vi har gjortmange forskellige ting på samme tid, harikke altid været nemt, men ikke desto mindrenødvendigt. Resultaterne taler for sig selv.Det gør dommen over Finns rektorperiodeogså. Verdensklasse!Nu kommer der nye koste til, som CBS’bestyrelsesformand udtrykker det. Lad oshåbe, at de fejer de rigtige steder og medforsigtighed, så der ikke hvirvles for megetstøv op. Vi skulle jo gerne bevare det ledelsesmæssigeklarsyn, som har tjent os så godti Finns periode.2foto: visual stormProfessor Kristian Kreiner tillæggerFinn Junge-Jensen meget afæren for CBS’ markante udvikling.foto: tao lytzenDen fremsynede og visionære politikerFinn er i mine øjne en rigtig dygtig politiker.HHK var og CBS er på mange måder enmeget ”politisk” institution, hvor mange haregne dagsordener. Her har jeg løbende oplevet,hvordan han evnede at sno og begå sig,så han kunne få det maksimale ud af tingene,selv om han ikke kunne undgå at få mangeøretæver hen ad vejen. Hans politiske evnergav sig også udtryk i HHKs forhold til ministeriet,hvor han fik det bedste ud af relationerne,så HHK gik fra i 80-erne konstant atvære udsat for kritik til at blive betragtet somet mønsteruniversitet i meget høj kurs.Finn fik også genoplivet Styrelsesrådet, deri en årrække havde haft en lidt hensygnendetilværelse, efter at staten havde taget over. Minoplevelse var, at Finn fik Styrelsesrådet påbanen igen for blandt andet at få styrket relationernetil erhvervslivet, som han dermed sikredeen platform, så top erhvervsledere med videnog ideer var villige til at gå ind og gøre det tilet engageret forum for dialog og udvikling.Jeg tror også, at han gjorde det, fordi han iStyrelsesrådet kunne få den seriøse, saglige ogfaglige debat, der gav ham den modstand ogdet modspil, Finn altid søger – uden at værenødt til at tage de realpolitiske hensyn, hanskulle i konsistorium. At han samtidig tilstræbteat styrke samarbejdet med FUHU var til storglæde for begge parter – og FUHUs medvirkentil at etablere CBS i Porcelænshaven varnæppe sket uden den cementering af samarbejdet,som skete i Finns rektorperiode. Hanhar blik for, at relationer kan udvikle sig oglønne sig godt i fremtiden.foto: graa, amgaard & bangsboNiels Kjeldsen – direktør: Har samarbejdetmed Finn Junge-Jensen gennem 20 år. Blev i1988 af FUHU udpeget som medlem af HHKsStyrelsesråd, var formand for Styrelsesrådetfra 1992-2003 og medlem af CBS’ bestyrelsei årene 2004-2008. Sidder i dag i CBSBoligfonds bestyrelse sammen med Finn.Det, at Finn er en gudbenådet iværksætter,der efterfølgende aktivt holder en fingerpå udviklingen, har til tider krævet en næstenumenneskelig arbejdsindsats af ham. Det hargjort, at jeg til tider var bekymret for, at Finnfik sat for mange ting i gang og belastede sigselv over evne. Man ender nemlig med at kæresig om ham. Finn er nemlig et overordentligtbehageligt menneske at omgås. Han er rar atvære i stue med, og han er storsindet. Og såhusker han de anledninger, der er til at markereog fejre – og stiller gerne op og gør det.1Den smittende begejstrede optimistHvis jeg skal sætte nøgleord på, så erdet, der især karakteriserer Finn Junge-Jensen, en ægte og ærlig åbenhed, enfuldstændig mangel på selvhøjtidelighedog en meget lidt hierarkisk tilgangtil ledelse. Han er innovativ og ukuelig,og han besidder en smittende optimisme,der gør, at han altid har øjet rettetmod løsninger og muligheder fremfor problemer og forhindringer. Ligeså smittende er hans næsten drengedebegejstring og latter. Og så har Finn harevnen til at udstråle ro og balance. Deter sjældent, at man oplever ham blivevred – men når det endelig sker, erman ikke i tvivl.Når man arbejder sammen medham er noget andet, der karakterisererFinn, at han er ekstremt stærk i sinmundtlige argumentation. Han skriftligeargumentation er så knap så stærk…og har gennem tiden også været meresporadisk – om det så skyldes, at haner så fortravlet, som han er, eller at hangør sig stor umage for altid at bevareden størst mulige manøvredygtighed ogflest mulige åbne optioner.Som dekan satte jeg stor prispå Finns utrættelige kamp for Deterhvervssproglige Fakultet. Det varham inderligt imod at lukke de småsprogfag, og han strakte sig langt, forat vi skulle blive ved med at løfte detsamfundsansvar, det var at beholdedem. Han var også en stærk og engageretalliancepartner i forbindelse medat gennemføre den store studiereform i’99, der inddrog de kombinationsmuligheder,der i dag sikrer erhvervssprogenesfortsatte overlevelse på CBS.Da Finn startede som rektor, blevHHK ikke regnet som en seriøs konkurrentaf de andre universiteter. Detvar en klassisk erhvervsøkonomisk ogerhvervssproglig handelshøjskole, ogikke som i dag et meget bredt favnendeerhvervsuniversitet. Det er Finn Junge-Jensens vilje og vision, der har drejetCBS hen til at blive en bred humanistiskog samfundsvidenskabelig forsknings-og uddannelsesinstitution – ogen betydelig spiller på banen.foto: morten andersen, fotomani.dk1Ole Helmersen – lektor på Institut forInterkulturel Kommunikation og Ledelse:Cand.interpret. fra HHK i 1981. Havdesporadisk kontakt med rektor som institutlederfor Institut for Engelsk fra 1989-93, men fik så et meget nært samarbejdesom dekan for Det erhvervssprogligeFakultet gennem 12 år, frem til 2005.

1 2a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nfoto: jørn albertusDer er gået mange år siden det indledende, smørrede grin over sig selv i rektor-kappe.Finn Junge-Jensen bærer regalierne forbundet med CBS’ højtideligheder med bravour.Mulighedernes kunstovergår det muligesRektor Finn Junge-Jensen forlader ikke det CBS, han har arbejdet for at udvikle gennem 22 år, kun direktionsgangen. Alligevel er etr e k t o r a f r u n d e tAf Bjørn HyldkrogFinn Junge-Jensen kom til CBS i 1971.Dengang var det så ikke CBS, menHHK, og den indledende halvtidsansættelsesom projektmedarbejdervar på Institut for Organisation ogArbejdssociologi, hvor Torben Agersnapvar Institutbestyrer. Med sig i bagagenhavde han en MBA fra University ofWinsconsin oveni tre år på KøbenhavnsUniversitets polit.-studie.Det var ikke den store respekt, derstod om Handelshøjskolen i Københavndengang. Der var hård brug for udvikling,og den unge Finn Junge-Jensen varikke blot organisationsteoretiker, menbåde innovativ og udviklingsorienteret– noget som Torben Agersnap forstodat give plads til og udnytte. Og mensFinns karriere fortsatte med først et stipendiatog siden en lektorstilling, påtoghan sig for eksempel gladelig at udviklenye undervisningsformer og var blandtandet gennem årene studieleder for HD iOrganisation.Den unge IOA-lektor i 70’erne - allerede dengang med hovedet fyldt af gode ideer ogomgivet af 1000 blomsterende blomster.Det pålagte ledelsesansvarI 1982 blev Finn Junge-Jensen valgtsom dekan for Det erhvervsøkonomiskeFakultet i en fireårig periode – han varegentlig midt i et spændende forskningsprojektog skulle presses til at tageopgaven på sig. Og efter knap halvandetår tilbage til sin lektorstilling blev hanopfordret til at stille op som rektor – ogskulle igen presses:- Jo, jeg var betænkelig ved at stilleop som rektor. Det havde været sjovtat være dekan, mens de nye kombinationsuddannelserDØK, JØK og MØKblev udviklet og søsat. Det var så underFrode Slipsager, og der herskede ennoget anden tankegang om det at værerektor end den, der gælder i dag. Jegville ikke være en kransekagefigur, ensymbolsk leder. Skulle jeg være rektor,ville jeg være leder af gavn, ikke blot afnavn, forklarer Finn Junge-Jensen.Den kommende ’rektor i blå fløjl’ lodsig dog overtale – blandt andet af argumenterom, at han var den eneste, derhavde en chance for at bygge bro mellemHandelshøjskolens modstridende kulturer.De havde netop markeret sig for åbenttæppe i medierne med historier om nedrigemagtkampe på Kræmmerskolen, derpå det tidspunkt ikke nød noget, der baretilnærmelsesvist minder om den respekt,CBS har i dag.omSamspil på tværs fra startenDer var meget at tage fat på, og etableringenaf et fornuftigt samspil på tværsaf Handelshøjskolen – ikke mindst mellemde tofakulteter – stod meget højt på listen.- Det er vigtigt at have et godt samarbejdemed dekanerne. Lauge Stetting(daværende Økonomidekan,1 ) ogjeg havde et godt og frugtbart samarbejde,og jeg havde et rigtig godtsamspil med Inge Gorm-Hansen (daværendeSprogdekan,1), blandt andetudviklingen af SPRØK (Sprog ogØkonomi kombinationsuddannelsen,redbullit), som vi havde været med tilat skabe forudsætningerne for, da jegvar dekan. Det lykkedes os da også atetablere den næst mest populære uddannelse,vi nogensinde har haft, fortællerFinn Junge-Jensen.Rektors tyrkertro på, at Handelshøjskolensfremtid lå i udnyttelsen af denbredest mulige vifte af fagligheder vargrundlagt allerede ved udgangspunktet.En af konsekvenserne ved det var, at hangennem årene har kæmpet loyalt og indædtfor fastholdelsen og udviklingen afdet erhvervssproglige miljø.- Det var ærgerligt at vi blev nødt til atopgive tolkeuddannelserne. Vi kæmpedeDen lidt ældre dekan i rullekrave, opsatpå at få den bredest mulige dialog.længe… indtil vi sadder var 29 studerendnelser, og den udviklvende på CBS, når mgøre noget for det fraVi har så efter bedsteresultater søgt at bevjøets livsdygtighed ibinationer og udnyttehed og ekspertise påser stadig det erhvervdets studier som utroCBS, siger Finn JungeDet globale udsyBlandt Børsens mangtiden op til, at Finn Jrektor, var Handelshøinternationale fokus.så ramt et emne, somerklære sig enig i. Denoget ved:- I den første artikeefter min tiltrædelse,at vi ville i første divnationalisering angårprestigiøse superligaeudvikling hen imod amere international gejeg påstå, at vi er i deforgangsfigur, og vi hInstitut for InternatioVirksomhedsledelse,bragt os højt op på rfor International BusJunge-Jensen, der genværet en CBS en særudfarende ambassadø- Vi står ganske gointernationalt i dag, ovigtigt for os at fasthVi har gjort meget fo

c b s o b s e r v e r 5 j u n i 2 0 0 9 1 3foto: jørn albertusfoto: jørgen schytteFra første færd tænkte Finn Junge-Jensen strategiskog langsigtet på CBS’ vegne - han havde næppe regnetmed, at spillet i rollen som rektor ville trække ud i heltså mange år, som det i sidste ende blev til.foto: morten andersen, fotomani.dkinterview om arbejdet, opgaven, intentionerne, resultaterne og arvesølvet på sin plads. CBS’ kommende HD vice dean gør statusi en situation, hvore til fem uddaningkunne vi ikkean nu ikke villeministeriel side.evne og med godeare uddannelsesmilandrefaglige komforskernesfagligandreområder. Jegssproglige miljø oglig værdifulde for-Jensen.ns forpligtelsee kritikpunkter iunge-Jensen blevjskolens manglendeDer havde kritikkenhan kun kunnet skulle der gøresl, der blev skrevetvar overskriften,ision, hvad inter-– nu hedder detn, og med CBSt stedse bedre ognnem årene, tørn. Vi er blevet enar oven i købet etnal Økonomi oghvis forskning haranglisterne indeniness, påpeger Finnnem årene hardeles markant ogr.dt positioneretg det er utroligtolde den position.r at udvikle stærktinternationalt orienterede studier ogforskningsområder og at etableret tættesamarbejder med udenlandske fagligemiljøer. Det har simpelthen var nødvendigtat gå ind i den udvikling, hvisvi skulle løfte væres samfundsansvarsom skattefinansieret universitet ved atunderstøtte Danmarks stedse mere internationaleerhvervsliv på en kvalificeretmåde, uddyber Finn Junge-Jensen.For rektor har gevinsten været en stadigstørre kontaktflade med spændende oginspirerende samarbejde med dygtige folkfra hele verden, som man bliver udfordretog kan lære meget af, fordi de gør ting påandre måder. Resultater af bestræbelserneer ikke udeblevet. Generelt set har CBSet bedre renomme og en bedre positioni udlandet, end i Danmark – selv omrektor er hurtig til at påpege, at detdog ikke gælder blandt de unge:- Vores studerende kender voresværd. Det samme gælder vorespotentielle studerende – både danskeunge og udlændinge søger i stadigstigende grad in på vore bacheloruddannelser,og ikke uden grund,konstaterer han tørt.Faglig bredde som lokomotivPå et meget tidligt tidspunktbesluttede Finn Junge-Jensen sigfor at udvikle Handelshøjskolen iKøbenhavn til at blive CopenhagenBusiness School – CBS, sig navnet!Han besluttede sig også for, at vejenmod tinderne skulle anlægges ibredden – gennem kombinationsstudier,gennem inddragelse af faglighedersom filosofi, kulturforståelse,politologi, psykologi. Han harløbende taget opgør med kritikere,der mente, at vejen snarere skulle gågennem stadig styrkelse af de erhvervsøkonomiskekernefagligheder.I 2007 forklarede han sin tilgang i etinterview i Berlingske Søndag med ordene:”Den kompleksitet, som globaliseringenstiller virksomhederne overfor, kanikke forstås og analyseres ud fra de traditionellebusiness-områder alene. Manskal have en forståelse af kultur, sammenhængenimellem markedsvilkår ogoffentlig regulering og psykologien hosmedarbejderne. Den brede profil er tvingendenødvendig som et modsvar.” Mender var også en mere kontant grund:- Vi havde ikke noget valg. Jeg varda absolut enig i, at vi skulle leve op tilstedse højere kvalitetskrav inden for deDen sprit-nyudnævnte, 43-årige HHK-rektori 1987, udsat for Kræmmerhusets fotograf.klassiske erhvervsøkonomiske fagområder,men vi var ikke konkurrencedygtigenok til at udvikle os gennem en snæverbusiness school-profil – vi havde ikkeressourcerne til at tiltrække de forskereog undervisere, der ville have gjort denvej farbar, forklarer Finn Junge-Jensen ogfortsætter:- Hvad vi kunne gøre var at gå ud ogrekruttere andre fagligheder og integreredem med vores egne kernefagligheder…og så høste mest mulig inspiration ogudvikling ud fra de gensidige fagligepåvirkninger. Vi havde ikke kunnetudvikle det stærke erhvervsøkonomiskemiljø, vi har på CBS i dag, uden atudvikle så meget i bredden, som vi har.CBS’ udvikling svarer meget til samfundetsudvikling gennem informations- ogvidensamfundet frem til globaliseringssamfundet.Skal vi som erhvervslivetsuniversitet forske og rådgive samfundetrelevant i den kontekst, skal vi spændefagligt meget bredt.Godt klædt på til fremtidenSparsomme ressourcer har i vid udstrækningsat dagsordenen og grænserne forCBS’ udvikling, og Finn Junge-Jensenføler ikke, at CBS – der både modtagerde laveste forskningsbevillinger i forholdtil omsætning og laveste taxametre påuddannelserne – har været særligt begunstigede.Han påpeger, at der er grænserfor, hvor meget dybde, man kan leverefor meget meget få midler, og mener, atdet er uheldigt, at den politiske bevågenhedpå universiteterne bliver ved med atbegunstige naturvidenskaberne og teknologii forhold til det at forske i de utroligtvæsentlige sammenhænge, erhvervslivetstår over nationalt og globalt.Med det sagt, så er CBS’ rektor – CBS’udvikling gennem årene og evne til attiltrække såvel stedse dygtigere forskereog forskningssamarbejder og stedse fleredanske og udenlandske dag-, MBA- ogExecutive-studerende taget i betragtning –urokkeligt af den overbevisning, at det harværet en rigtig iagttagelse, at CBS skulleudvikle sig i bredden. Og han har på detseneste haft den fornøjelse at få holdningenbekræftet af en uvildig ekspert.På Association to Advance CollegiateSchools of Business’ årlige konfe-foto: visual stormDen afgående rektor for CBS juli 2009 ...og tiltrædende HD vice dean 1. august.

1 4a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nfoto: jørn albertusSelv med det ene ben ude af døren kan manfatte stor interesse for kinesiske eventyr....fortsat fra midtersidernerence talte USA’s tidligere Undersecretary ofCommerce, Professor Jeffrey Garten fra YaleSchool of Management, om fire ting, sombusiness schools skulle sørge for at orienteresig mod i deres fremtidige udvikling:den offentlige sektor, virksomhedshistorie,Corporate Social Responsibility og endeligdet forhold, at USA aldrig kommer tilbage isamme dominerende position som før.- I hans udlægning var der ikke ret mangebusiness schools der havde forstået at positioneresig, så de er på højde med udviklingenfremover. De to, han fremhævede, var CBS ogStern School of Business i New York. Det kanman kun sige bekræfter CBS-indsatsområdersom for eksempel Asian Research Center,Center for Virksomhedshistorie og Center forCorporate Social Responsibility, understregerFinn Junge-Jensen.Lad de 1000 blomster pukleDet er god erhvervsøkonomisk disciplin atskelne mellem ’management’ og ’leadership’.Der er næppe nogen på CBS, der – trods enualmindeligt dyb og detailleret indsigt i alt,der foregår på institutionen – vil beskyldeFinn Junge-Jensen for at bedrive ’management’,snarere end ’leadership’. Ud fra devisen’lad de 1000 blomster blomstre’ har hangennem årene gjort en systematisk dyd ud aftil fulde at udnytte det forhold, at menneskertil enhver tid vil yde deres ypperste for atrealisere deres egne initiativer og ambitioner.Den slags ledelse kender han fra, hvordanden virkede på ham selv:- Det, at jeg startede på IOA, som var etmeget åbent, rummeligt og eksperimenterendemiljø, har været en uvurderlig inspiration.Jeg tror, at det var der, jeg fik øjnene op forbetydningen af et innovativt arbejdsmiljø –og den kraft, der at finde i de ideer og inspiration,der er i andre, og hvad man kan opnågennem den inspiration, siger Finn Junge-Jensen og uddyber:- Entusiasme, inspiration, motivation, driveog ideer… og mulighed for at realisere dem,det sikrer en god kvalitet i arbejdsmiljøet ogdets resultater, om det gælder forskning elleruddannelse. Engagerede og motiverede menneskervil levere blod, sved og tårer for atopnå det, de stræber efter. Der er uendeligtmegen energi, hvis man er drevet af entusiasmeog nysgerrighed og omgivet af spændendeog inspirerende kollegaer.Til gengæld har CBS’ afgående rektor aldrigværet typen, der satte sig ind i regulativer.Han har heller aldrig været særskilt hæmmetaf dem – noget der utvivlsomt har sat grå håri hovedet på de medarbejdere i CBS’ administration,der har haft det til opgave.CBS’ mennesker og åndAt der kunne tillægges ledelsesformen en viskynisme – sådan at spænde ildsjæle, drevet afønsket om og villige til at arbejde i døgndriftfor at realisere egne drømme og ambitioner,for den fælles vogn – afviser Finn Junge-Jensen. At kunne eksperimentere, skabe,bygge, udvikle noget nyt og levedygtigt erselve det, et universitet handler om at befordre– og hvis det kræver interessetimer, sålevere han selv 70-80 om ugen af slagsen:- Det har været med til at skabe alt det,man troede ikke kunne lade sig gøre, ogvores resultater har været utroligt store i forholdtil de ressourcer, vi har haft til rådighedtil at realisere dem. Som leder af en sådanproces er det så vigtigt, at man ikke giverkøb på kvaliteten, at man er opmærksom på,at ting skal have tid at udvikle sig i, og atman er bevidst om, at det ikke er alt, der kanrealiseres, udlægger Finn Junge-Jensen tekstenog fortsætter:- Der er en iboende darwinisme i tilgangen,og man skal derfor også huske at belønnedem, der har leveret en stor indsats, derikke lykkedes. Det hele handler i sidste endeom mennesker, og hvis man vil være leder,skal man i min erfaring kunne lide andremennesker… kunne lide at arbejde sammenmed dem. Ellers skal man lade være.Og hvis der er noget, CBS’ afgående rektorer stolt af, så er det CBS’ ånd – som den bliverlevet ud af de mennesker, der arbejder påog for universitetet:- Det kan være hårdt, stressende og arbejdskrævendeat være her, men der er højt tilloftet, og vi har et godt universitetsmiljø.Den mest gennemgribende forandring, derer sket gennem årene, er udviklingen fremtil det innovative og dynamiske miljø, derkarakteriserer CBS i dag. At have været et ledi den udvikling… at have haft mulighed forat arbejde sammen med så mange entusiastiske,innovative medarbejdere, VIP som TAP,der hele tiden tænker på, hvordan man kangøre tingene bedre – etmiljø der smitter af på destuderendes involvering,som man kan opleve i foreksempel udviklingen afCase Competition – deter jeg stolt af, fortællerFinn Junge-Jensen, hviseneste reelle ærgrelse erde områder på CBS, hvorder stadig ligger uudnyttedemuligheder hen.Pas rigtig godtpå alle ildsjæleneMed udgangen af julier det slut med at værerektor, men det er ikkeslut med at være på ogarbejde for det CBS,Finn Junge-Jensen hartegnet og været leder forgennem 22 år. Så overtagerhan posten somHD vice dean… og erstraks klar til at fortælleom, hvad den nye lovfor HD-uddannelsernegiver af fremtidsperspektiver og udviklingspotentiale,som gør stillingen spændende ogattraktiv…Kan Finn Junge-Jensen give slip på CBS –på at udvikle CBS?- Give slip? Det kan jeg. Hvad jeg har lavetgennem livet, har optaget mig, mens jeg lavededet. Jeg kan også give slip og sige, det erikke mit bord. Jeg glæder mig til at gå ned påfuld tid. Ikke at jeg klager over den arbejdsindsats,opgaven har krævet – det er min egenskyld og løn som fortjent. Men nu glæder jegmig til at følge den verden udefra. Jeg tror, atJohan Roos bliver en stor gevinst for CBS – også vil jeg gøre mig umage for at være en storgevinst for min treårige datter og min familie,siger Finn Junge-Jensen og lader sig presse tilat give CBS’ kommende rektor et enkelt godtråd:- Pas godt på de tusindvis af ildsjæle, derer på CBS. Pas rigtig godt på dem. Brug dem.Snak med dem. De er en gave.1foto: tao lytzenRammerne skal være smukke - med højt til loftet. De skal først ogfremmest rumme mennesker, ildsjæle... Kan man hægte en organisationsudvikling bag på deres skaberkraft, kan man nå utroligtmeget trods knappe ressourcer, er Finn Junge-Jensens mening.Den ledelsesmæssige skakspillerFinn er et meget æstetisk og konsistent menneske. Der er stor sammenhæng mellem deværdier, han forfølger personligt, og de værdier, han forfølger på CBS’ vegne.Når man sidder som leder gennem mere end 20 år, sætter man uundgåeligt sitaftryk på den organisation, man er leder for. Hele det entreprenante aspekt af Finnkan tydeligt ses i den vækst og udvikling, der har præget CBS i forhold til sammenligneligeinstitutioner gennem hans tid som rektor. Han har to fyndord: ”Der skal værehøjt til loftet!” og ”Det er forkert ikke at prøve!” som netop illustrerer den risikovillighedog de ambitioner, der præger CBS.Ledelsesmæssigt er Finn, som han også er på selve brættet, en fremragende skakspiller,der på baggrund af et enestående overblik og en fabelagtig hukommelse finderdet helt naturligt at tænke så mange træk frem, som han gør. Hans ledelsesstil erpersonlig, karismatisk og uformel… og så er han forresten et meget sødt menneske.foto: liselotte østergaardJan Molin – uddannelsesdekan: Har kendt, undervist og arbejdet sammenmed Finn Junge-Jensen i 30 år – som kollega på Institut for Organisation ogArbejdssociologi og som forsker og underviser under Finn som dekan. Blev gennemFinns rektorperiode ofte inddraget i udviklingen af uddannelser, herunderHA(psyk.) der blev udviklet på direkte opfordring fra rektor og daværende dekanOle Stenvinkel Nilsson. Siden har samarbejdsfladen været som VIP-repræsentant iCBS’ bestyrelse og endelig i CBS direktion som uddannelsesdekan.1En bemærkelsesværdig sans for detaljer og humorfoto: rie neuchsAllan Irwin – forskningsdekan: Kom indsom fuldstændig ny i CBS-sammenhæng forgodt to et halvt år siden, hvor han søgte ogblev ansat i stillingen som forskningsdekan.Har arbejdet nært sammen med Finn Junge-Jensen på direktionsgangen siden da.Det, der for mig især karakteriserer FinnJunge-Jensen, er, at han besidder en ualmindeligtfokuseret intelligens. Han haren utrolig evne til at hæfte sig ved detaljer,nærmest et høgeblik. Det gælder såvelmenneskelige detaljer – Finn fascineres afhistorier og beskrivelser af mennesker – somøkonomiske detaljer, hvor han ikke kun hæftersig ved det foreliggende, men også detbagvedliggende. Denne sans for detaljer gørham dog alt andet end detailstyrende, haner meget god til at træde tilbage og lade tingenespille sig ud uden indblanding.Noget andet, der karakteriserer Finn, erhans sans for humor. Han har et ualmindeligtgodt øje for det absurde, og han forstår atværdsætte det ofte absurde teater, der udspillersig omkring ham, hvilket er noget, der ien leder giver en god sans for proportioner.Det gør også, at det aldrig bliver kedeligteller forudsigeligt at arbejde sammen medham.Som rektor er Finn udsat for uendeligekrav fra alle sider. Alligevel er han altidmeget positiv og vil til enhver tid vælge denmest positive og konstruktive udlægning ienhver sag og se en ny mulighed i ellersfastlåste problemstillinger. Han nærmestforpligter sig til det positive. Det er megetopmuntrende, og det er i min erfaring et altfor sjældent karaktertræk blandt ledere.Finn udviser en imponerende stamina oger en arbejdskapacitet langt ud over det sædvanlige.Han er også dedikeret – til CBS og,med rod i hans iboende intellektuelle eventyrlyst,til det nye og til nyskabelser. Endeliger Finn Junge-Jensen ufatteligt selvstændigog selvsikker ud over alle grænser – haner en klippe selv i den værste storm og gåraldrig i panik. Det har været en fornøjelse.1

c b s o b s e r v e r 5 j u n i 2 0 0 9 1 5Finn Junge-Jensen har været nestor i rektorkredsen,siden Sven Caspersen i 2005 standsede efternæsten 28 år som rektor på Aalborg Universitet.Finn er en utrolig vellidt kollega, der bidragerengageret og værdifuldt ud fra sin lange rektorerfaring.Han er ikke den første, der tager ordet,men når han siger noget, så bliver der lyttet – derhersker ingen tvivl om, at hans ord er baseret pådyb erfaring og en meget stor viden om og kærlighedtil universitetssektoren.Selv om vi som hans kollegaer betragter hamsom en hård konkurrent, så er Finn ikke nogeninstitutionsimperialist – han tager gerne fællesskabskaskettenpå og har gennem mange årværet kollegiets næstformand og formand for forskelligeudvalg. Personligt har jeg som formandfor Rektorkollegiet sat stor pris på den loyalitet,der er et af hans iboende karaktertræk.På det personlige plan er Finn ikke den, derfoto: presse og formidling, syddansk universitetJens Oddershede – rektor for Syddansk Universitet siden 2001 og nuformand for Rektorkollegiet. Da han blev rektor for SDU, var Finn Junge-Jensen kollegiets næstformand og tog som formand for forskningsudvalgetden nyudnævnte kollega under kyndig forskningspolitisk vejledning.En hård konkurrent og god kollegabare buser ud med sit eget. Han virker venlig,men lidt reserveret, som om han ser folk an, oghan holder sit privatliv for sig selv. Til gengæld erhan meget hyggelig, når man kommer lidt ind pålivet af ham, og han er som oftest den sidste, dergår i seng… og den første, der kommer op ommorgenen. Han er nemlig også en arbejdsbi.I mine øjne har Finn Junge-Jensens store personligeinteresse og engagement på områdetværet en central drivkraft for CBS’ markanteinternationale fremrykning i hans tid som rektor.Uden at glemme, at det er en dansk handelshøjskole,har han stået bag udviklingen afen international business school i Danmarkshovedstad. Hos mig er der ingen tvivl om, at detmeget er Finns fortjeneste, at Handelshøjskoleni København er blevet til Copenhagen BusinessSchool.1Den evigt positive entreprenørJeg kan sige, at Finn Junge-Jensen ikke er en mand, mansiger nej til. Han er utroligtpositiv og iderig og er i besiddelseaf en smittende entusiasme.Finn er en innovativentrepreneur, og han forstårat værdsætte de samme kvaliteteri andre.Har man ideer, siger hansom udgangspunkt glimrendeog støtter op om dem ud fraen holdning om, at man bareskal gøre tingen – så kanman om nødvendigt bede omtilgivelse bagefter. I den sammenhænger han også i besiddelseaf særdeles veludvikledemenneskekundskaber. Hanstøtter gerne initiativer, derogså opfylder initiativtagerenspersonlige mål ud – detfra den betragtning, at de såmed sikkerhed vil levere detpersonlige engagement ogden indsats, der skal til forat hente de gode resultaterhjem.Vi værdsætter virkeligFinns tilgang til ledelse i CBSExecutive – det handler omstrategisk styring og uddelegering,ikke noget med detailstyring.Finn er interessereti at få defineret målet og nådet. Hvis man så begynderat hæfte sig ved risici, bliverhan utålmodig – det handlerom at få tingene gjort. Det eren moderne ledelsesform, derer specielt godt egnet til envidensvirksomhed som CBS.Noget, der altid formår atforbavser mig, er Finns positivetilgang til livet og evne tilaltid at se muligheder. Han harmasser af sager at håndtereog mange problemer, han skaltage sig af, og alligevel er hanaltid positiv. Han kommer altidmed et stort smil. Det smitter,og det bidrager meget til atskabe et godt arbejds- og samarbejdsklimaomkring ham.1Christer Karlsson – Dean ofCBS Executive og professor.Kom i 2004 fra StockholmSchool of Economics tilCBS, hvor han skulle startesom professor i operationsmanagement og innovationpå PEØ. Tanken var atdrosle ned og fokusere påsin forskning, vejledning afph.d.-studerende og executiveundervisning – men FinnJunge-Jensen kaprede hamøjeblikkeligt som Dean forCBS Executive.Universiteternes ’enfant terrible’Ud fra min internationale erfaring med andrebusiness schools kan jeg roligt sige, at dei sammenligning med CBS kan forekommemeget topstyrede. Det er ikke Finn Junge-Jensens tilgang til ledelse. Skal jeg sammenfattedet, som jeg oplever, at Finn står for, såer det ’Management by Vision Sharing’.Visionen går ud på vedvarende udvikling,og idemagere og ildsjæle har haft utroligtgode vilkår for at præsentere deres ideer ogfå lov til at prøve dem af. Vi var aldrig kommettil der, hvor vi er i dag, hvis ikke Finnhavde lyttet til og båret de utallige initiativerog udviklingstiltag frem. Det er dem, der harskabt CBS’ succes, og det er meget Finns fortjenestesom leder. Her er højt til loftet, ogman får sjældent nej, når man vil sætte nogetnyt og spændende i værk. Det er i den forbindelsenok også ret karakteristisk, at Finn harværet universitetssektorens ’enfant terrible’og flere gange samtidigt har høstet ros fra oger blevet tugtet af ministeriet for det sammeinitiativ.En anden styrke er, at Finn har været rektorså længe, som han har. Det har givet et bådedybt og bredt indblik i CBS – langt dybereog bredere end nogen anden, hvorfor mangebeslutninger ofte har været forbi hans bord. Athan har tegnet CBS så længe, som han har, erogså noget, som har været til stor gavn i internationalsammenhæng. Hans indsats har sikretCBS en internationalisering uden sidestykkei den danske universitetsverden og en stærkposition blandt business schools, ikke mindstfordi kontinuitet spiller en stor rolle i de internationalerelationer.Og så har han utroligt gode overtalelsesevner.Dem har jeg selv fået at mærke, da hanfoto: kim ravn-mortensenJens Aaris Thisted – vicedekan for HD: Hargennem årene samarbejdet med Finn Junge-Jensen i rollerne som institutleder, studieleder,Vice Dean for International Affairs, medlem affakultetsrådets budget- og forretningsudvalg,VIP-fællestillidsmand, konstitueret dekan forDet erhvervsøkonomiske Fakultet (på Finnsdirekte opfordring) og nu som Vice Dean forHD – den stilling, som Finn Junge-Jensen overtager,når han træder tilbage som rektor.for nogle år siden overtalte mig til at varetagedekanposten for Det erhvervsøkonomiskeFakultet. Men også så sent som for et halvt årsiden. Da var mit ønske at gå på delpensionefter lang og tro tjeneste, og lur mig, om hanikke fik overtalt mig til at blive frem til sommerenmod, at han så ville overtage posten.Samarbejdet med Finn har altid foregået i enmunter og uhøjtidelig atmosfære, men seriøsitetenhar det ikke skortet på. Når man forladerhans kontor er der truffet en beslutning,men man går ikke derfra i nedtrykt stemning.1Manden bag den åbne dørFor mig har rektor altid heddet Finn Junge-Jensen, selv om jeg faktisk startedepå HHK for 32 år siden. For mig symboliserer han den rivende udvikling,Handelshøjskolen har været igennem. Da jeg startede med at arbejde her, kunneman snildt overskue institutterne og kendte stort set alle medarbejdere ved navn– i dag er der et virvar af institutter og centre og alt for mange VIP og TAP til athave styr på dem alle. Vi var dengang spredt ud over hele København – i dag ervi et egentligt universitet, samlet på Frederiksberg med gode faciliteter.I forhold til mit eget virke – både som TAP-repræsentant i konsistorium ogsom studiechef – kan jeg sige, at det kan være lidt svært at få ham til at forståproblemstillinger. Det kan virke som om, at alt bare er muligheder for ham. Menhan lytter i den sidste ende.Noget meget karakteristisk ved Finn er, at hans dør altid har stået åben. Der erselvfølgelig et hierarki på CBS, men det er i Finns ånd ikke noget, der trykker idagligdagen. Høj som lav har altid haft adgang til at komme til ham med ideer ogambitioner og fået mulighed for at udvikle sig. Det er jo ikke Finn, der selv harfået alle ideerne, men han har båret dem igennem, så de kunne lade sig gøre –noget man tydeligt kan se med alle vores kombinationsuddannelser og centre.Jeg kan huske, da HHKs allerførste udvekslingsprogram blev etableret, og kanuden reservationer sige, at Finn har været primus motor i vores internationalisering.Det samme gælder hele Master-uddannelsesområdet. Vi var ikke det CBS,vi er i dag, uden Finn Junge-Jensen.1Annette Juhl Hansen – Studiechef: Startede på HA-uddannelsen for 32 år sidenog blev på Handelshøjskolen – gennem kandidatuddannelsen og et efterfølgendearbejdsliv på HHK/CBS, der har strakt sig fra studentermedhjælp over HK ogAC-TAP, bestyrelsen for Åbne Uddannelser, TAP-repræsentant i konsistorium og idag studiechef.c b s o b s e r v e rCBS OBSERVER siger tak til Finnfor rummeligt og indsigtsfuldtavis-ejerskab gennem 22 år1

1 6a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nEr det et slutspil?Nej... men det er en ganskeudmærket udgangsposition!Finn! Kommer duikke snart ned tilreceptionen? 2MÅLRETTET KONTAKT TIL 15.000FREMTIDIGE ERHVERVSLEDERECBS OBSERVER postomdeles til samtlige 12.129 fuldtidsstuderendepå dagsuddannelserne og de 2.978 erhvervsaktivedeltids studerende på CBS’ åbne uddannelser. Derudover modtageralle 1.040 ansatte på CBS bladet, som følger og sætterdagsordenen for Handelshøjskolens interne debat – medstærkt fokus på de studerende, der er avisens absolut størstemålgruppe. En del af avisen skrives på engelsk, så den ogsånår ud til CBS’ internationale studerende og medarbejdere.CBS OBSERVER har således en meget attraktiv læserskaremed stort potentiale i fremtiden indenfor dansk erhvervsliv.Kontakt DG Media for at høre hvordan vi kan hjælpe dig med at skabeeffektiv kontakt til din målgruppe til markedets bedste kontaktpriserM a l r e t t e t k o n t a k tTelefon 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dkDG Media er Danmarks største mediehus med mere end 100 blade og magasinerCBS OBSERVER 2avai vs i s f ofr or co co pepn ehn ah ga egn e n bubs ui sn ien ses s scsh coh o l o– l – hahn adn edl es lhs øh jøs jk sok loe ln e n okot ok bt oe r ber 202 0808Større! Flere! Hurtigere! Billigere! Bedre?CBS har gennem en længere årrække måttet satse på at få stedse flere studerende ind i butikken. Det har været den enestemåde, man kunne sikre, at indtægterne steg. Der er kommet stadig flere nye uddannelser til. Der er blevet stedse merestorholdsundervisning. Infrastrukturen og de menneskelige ressourcer har haft meget svært ved at følge medv æ k s tg r æ n s e g a n gAf Bjørn HyldkrogFoto: Rie NeuchsUDKOMMER 9GANGE OM ÅRETOPLAG PÅCA. 20.000EKSEMPLARERDagbladet Børsen udkom fredagden 26. september medet University Scorecard, hvorDanmarks ni universiteter blevmålt op imod hinanden på kvalitet.CBS klarede sig ikke så godt ogblev faktisk brugt som det dårligeeksempel i i den analyserende artikel,der fulgte med tallene.Nogle af tallene taler dog dereseget sprog – især når de bliverholdt op imod den virkelighed,CBS OBSERVER (og tidligereKræmmerhuset) sag for sag harbeskrevet gennem de senere år.Ifølge tallene bruger CBS’ forskere(heltidsvidenskabelige medarbejdereeller VIP) mere af derestid på undervisning end på nogetandet dansk universitet. CBS harabsolut flest studerende per VIP oger samtidig det universitet, der harflest deltidsundervisere i i forhold tilantallet af VIP.Det – altså virkelighedens forholdog ikke Børsens tal – har medført,at CBS Students i i år lagde ud meden semesterstartskampagne for at fåøget mængden af forskningsbaseretundervisning på især bachelorud-dannelserne.Trods de studerendes utilfredshedgår halvdelen af CBS’omkostninger ifølge Børsens tal tilundervisning og kun en femtedel tilforskning. CBS’ forskere udtrykkerda også løbende utilfredshed medderes forskningsprocent – der udover at være blandt de laveste nuogså skal udsættes for, at en andelaf universiteternes basismidler tilforskning skal i fri konkurrence.Så skal man også bruge tid ogenergi på at udvikle forskningsprojekterog udfylde ansøgninger.Arbejde der måske er spildt.Selvgjort er velgjortEn dårlig økonomi har gjort, at dennødvendige udvikling af CBS’ administrativesystemer har sakket agterud.Det er en investering på 30millioner kroner nu ved at råd bodpå, men opgaverne skulle udføresi mellemtiden. Samtidig ramte detgunstige arbejdsmarked CBS hårdtmed en høj personaleomsætningtil følge, og konsekvenserne harikke – trods de ihærdigste anstrengelser– kunnet undgå at påvirkeCBS’ service over for de stadig flerestuderende.CBS’ grundlæggende infrastruktur,bygningerne med deres auditorierog undervisningslokaler, harheller ikke kunnet følge med iforhold til den voksende mængdestorholdsundervisning, som økonomienhar tvunget de studierne til atDu er i gang med en uddannelse, der sender dig nærmere dit drømmejob. Men hvad er drømmejobbetegentlig for dig, og hvilke personlige kompetencer og ambitioner har du? Hvis du ønsker kvalificeretsparring omkring din fremtidige karriere, så kontakt CA’s karrierekonsulent på CBS, ThomasKlintgaard. Han kan også hjælpe dig med dine jobansøgninger og dit CV.Book en tid nu – det er gratis. Ring på 51298650 eller skriv til tkl@ca.dk.41-juni08-ann-kraemmerhuset_70x21 1gøre brug af. Så en del af de storeauditorieforelæsninger må holdes inærliggende biografer og gymnasieaulaer.Det er der også ved at blivegjort noget ved, idet der er planerom at etablere et stort auditoriumi Porcelænshaven, der kan tages ibrug til næste år.Økonomien? Der var nogen talder manglede i Børsens sammenligning af universiteterne – nembevillingerne. CBS’ historisk beEr grænsen for CBS' vækst nået? Volumensygen har været under symptombehandling gennem længere tid efterhånden. EtVi fremlægger hjertens gerne de seneste ti årgange af avisen som dokumentation.s k e m a n e d b r u d - 2 - 4 o p t a g , o p t a g , o p t a g - 6 - 7 f o r s k e r l æ r e r e - 1 2 - 1

c b s o b s e r v e r 5 j u n i 2 0 0 9 1 7Taler du også skandinavisk? But of course…overkommeligt at være tolerant og aktivt Danmarks ungdom at kunne begå sig på des c a n d i n a v i a n d i s k u r s lyttende. Men underviseren/vejlederen/censorener det svært at komme udenom.nordiske sprog?Af cand.merc.int. Rikke Kristine Nielsen,Måske der ligefrem kommer klager overekstern lektor (HRM) ved IOAskandinavisk sprogbrug. Typisk er detsom minimum sådan, at der på et tidspunkti forløbet indfinder sig en delegationstuderende, der beder om, at underviserenskal tale engelsk eller i hvert fald udarbejdenotater/præsentationer på engelsk, som enslags gylden middelvej. Men allerhelst skullealle undervisere snakke engelsk eller dansk,synes der at være udbredt enighed om blandtde studerende.Og hvordan er det nu så lige, at man somunderviser eller ansvarlig for et fag reagererpå det?”Voldsoffer død efter sprogfejl” – sådan løden overskrift i Urban fredag den 15. maj 2009i en artikel, der handlede om en meget uheldignorsk mand, der døde som resultat af deubehandlede eftervirkninger af et overfaldmed tungt ølkrus i hovedet på spillestedetRust. Manden havde forsøgt at få hjælp iskadestuen på Rigshospitalet, der imidlertidikke havde forstået, at manden (på norsk!)havde forsøgt at forklare, at han var hæmofil(bløder), hvilket desværre blev opfattet somhomofil, hvilket man må antage at plejepersonalethar vurderet som værende lidt udenfor deres almindelige kompetenceområde ogafvist ham…Så graverende er konsekvenserne af interskandinavisksprogforvirring heldigvis ikke påCBS, at det er med livet som indsats, men heltgnidningsfrit er det heller ikke. Skandinavisksprogkultur og -politik efterlyses…Kanon – underviseren taler svensk…Således har jeg (sikkert som så mange andreundervisere på CBS) mødt en del modstandog utilfredshed i forbindelse med undervisningmed tilhørende undervisernoter,eksamination såvel mundtlig som skriftlig påsvensk eller gæsteforelæsere, der taler/skriversvensk. Nordmændene lægges ikke lige såmeget for had som svenskerne, men det oplevesalligevel skræmmende, hvis censor talernorsk, eller der skrives norske ord på tavlen.Medstuderende kan man fravælge (ganskesådan som man tit oplever det i forhold tiludenlandske studerende af andre nationaliteter),hvilket tilsyneladende gør det mereSkandinavisk stilhed”Får jeg be om absolut störst möjlige tystnad.”Sådan afsluttede sprechtallmeisteren i etDR-transmitteret svensk cirkusshow altid sinpræsentation umiddelbart før Den FantastiskeEt-eller-andet materialiserede sig i manegen.Og der er unægtelig ret stille om det skandinaviskepå CBS.CBS har for eksempel en sprogpolitik formange spændende sprog. Undervisning påengelsk med de dertil hørende konsekvenseraf underviseres og studerendes til tiderutilstrækkelige engelskkompetencer hareksempelvis været diskuteret intenst blandtandet her i organet i forbindelse med denomfattende politiske interesse for undervisningafviklet på engelsk. Der er også tænktpå fransk, tysk, spansk og russisk. Men derer tilsyneladende ingen sprogpolitik for denordiske brodersprog.Så måske det er op til den enkelte underviser?Eller studienævn? Eller? Eller måskeat det sådan, at det regnes som en del afden almene dannelse blandt blomsten afNordisk almen dannelseHvis det er tilfældet, så har man tilsyneladendegjort regning uden vært. Jyske studerende,der opponerer mod skandinavisk undervisning,er aldrig sene til at påpege, at folk iHT-området har set mere svensk fjernsyn ogmødt flere fulde svenskere i Tivoli, hvorvedjyderne har et handicap.Mens det muligvis var sandt i 70erne, så erde østdanske generationer, der var henvist tilsvensk fjernsyn som det eksotiske alternativtil Statsradiofonien, vist dimitteret for længesiden. Den sjællandske generation er voksetop med MTV og internet og er i princippetlige så meget på herrens mark som jyderne.Svenskundervisningen i vore dages gymnasiumer reduceret til et absolut minimum,og selvom danskernes eklatante ukendskabtil vores nabolande (særligt Sverige?) måskeer i bedring i forbindelse med, at de svenskesocialrealistiske krimier leverer sædebeskrivelserog samfundskarakteristik i bestsellerklassen,så foregår det jo ikke på svensk.Generelt synes der at mangle øvelse i skandinavisk– en iagttagelse man godt kan nikkegenkendende til i Nordisk Råd, hvor man ien undersøgelse af studentermobiliteten iNorden konstaterer, at: ”I realiteten oplevermange, at de har svært ved at forstå undervisningenpå de andre nordiske universiteter.”Scandinavian mindsetMan bør således ikke bagatellisere de sprogligeforskelle, som er reelle nok. Men spørgsmåleter bare, om man skal tage udgangspunkti, at de studerende har et ansvar forat tage den sproglige udfordring op som endel af deres almene arbejdsmarkedsdannelse?Eller om skandinaviske lærerkræfter skaltilbydes et sprogkursus? Uanset hvordan oghvorledes er der et eller andet med forventningsdannelsen,som er uklart. Er det op tildet enkelte hold at lave en psykologisk kontraktpå området?Læring og samarbejde på skandinaviskudgør en enestående chance for, at man kanblive god til Scandinavian Management, somjo er så populært ude i den store verden. Detindebærer også en mulighed for at kapitaliserelidt på, at vi trods alt er et lille mærkeligt sammenrendaf vikinger, der nok kan slås indbyrdes,men set udefra ligner hinanden til forveksling,når man skal begå sig i en global verden.Der er også mange virksomheder, somhar valgt, at man internt i Skandinavien talertil hinanden på hver sit sprog, mens andrenordiske deltagere forventes at kunne entensvensk, norsk eller dansk som adgangsbillet –også selvom koncernsproget er engelsk.Det ville være hensigtsmæssigt, hvis detogså var det, der var budskabet på CBS. Såkunne man måske endda få lavet en ordlisteover de hyppigst forekommende ord, somadskiller sig meget fra hinanden i businesssammenhæng,så både undervisere og studerendekunne konsultere listen.2Få styr på skandinaviskOdin skandinavisk ordbog:http://www.nordskol.org/ordbog/Nordplus:http://www.ask.hi.is/page/netsprog/Ordbog – svensk chat- og SMS-sprog:http://www.dansk-og-svensk.dk/danskt_lexikon2/Ungdomssprak/svenskt_chattsprak.htmp u b l i k a t i o n e rFra venstre ses Henrik Hermansen, Brit Hars-Rasmussen ogLene Jørgensen, alle fra LPF, Anja Frederiksen selv samt LotteFredslund og Eva Ganvig fra HR Services.Fra kontorelev tilansat på CBSTorsdag den 30. april 2009p e r s o n a l i ablev Anja Frederiksenfærdig med sin kontoruddannelsepå CBS. Anja harAf Eva Ganvig, HR Servicesi sine to år som elev værettilknyttet først Det internationaleKontor og siden Institut for ledelse, Politik og Filosofi. Iforbindelse med dagen blev der holdt en reception, hvor familie,kollegaer og andre elever her på CBS mødte talstærkt op.Tidligere overordnede elevansvarlig, HR konsulent LotteFredslund, samt sekretariatsleder Henrik Hermansen holdt beggetale for Anja. Der var mange pæne ord at sige, da Anja er kendtfor både at være dygtig, ansvarsbevidst, selvstændig og en rigtigsjov og spændende kollega.Anja Frederiksen fortsætter på CBS, idet hun har takket ja tilen stilling på LPF.2Andersen, Lars S.: ”Udsyn og fremsyn. En jubilæumsbogom Djøferne”. Juridisk- og ØkonomforbundetsForlag. 1. udgave 2009, sider 272, kr. 275,-Pedersen, Jan: ”Skatte & afgiftsstrafferet”. Jurist- ogØkonomforbundets Forlag, 3. udgave 2009, sider 480, kr.800,-Berg, Jesper og Beck, Morten L.: ”Finansernes fald.Hvordan den perfekte storm væltede de finansiellemarkeder”. Nordisk Forlag, 1. udgave 2009, sider 320,kr. 299.95,-Carlsen, Sine og Juel, Henrik: ”MundtlighedernesMagi – retorikkens didaktik, filosofi og læringskultur”.Handelshøjskolens forlag, 1. udgave 2009, sider 261, kr.350,-Tessmer, Henrik: ”Dansk for svenskere”. Handelshøjskolensforlag , 1. udgave 2009, sider 70, kr. 200,-Gloerfelt-Tarp, Lars: ”Statistik og beskrivelse forerhvervs og studerende. Bind II illustratrationsværktøjeri Excel og Word”. Samfundslitteratur, 1. udgave 2009,sider 309, kr. 348,-Melander, Preben: ”LEAN med LEDERSKAB”. Jurist- ogØkonomforbundets Forlag, 1. udgve 2009, sider 496, kr.575,-Langer, Roy (et al.): ”Produktiv journalistik.Virksomheder – Medier – Markeder”. Handelshøjskolensforlag, 1. udgave 2009, sider 150, kr. 300,-Liin, Birgit: ”Misligholdelse af immaterielretsaftaler”.Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2009,sider 425, kr. 425,-Neergaard, Ulla:”Integrating Welfare Functions into EUlaw – From Rome to Lisbon”.Gomard, Bernhard (et al.): “Almindelig kontraktsret”.Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave 2009,sider 450, kr. 450,-Ulriksen, Lars (et al.): ”Når gymnasiet er en fremmedverden. Eleverfaringer – social baggrund – fagligtudbytte”. Samfundslitteratur. 1. udgave 2009, sider 234,kr. 248,-Jess, Kristine (et al.): ”Matematik i læreruddannelsen.My. Elever med særlige behov”. ForlagetSamfundslitteratur. 1. udgave 2009, sider 72, kr. 98,-Andersen, Per (et al.): ”Om rettens tilgængelighed”.Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2009,sider 202, kr. 248,-Elting, Mette og Hammer, Sverri (Red.): ”Ledelse ogorganisation – forandringer og udfordringer”. 1. udgave2009, sider 291, kr. 398,-Jespersen, Jesper: ”Introduktion til Makroøkonomi”.Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2009.Sider 200, kr. 325,-Jensen, Leif Becker: ”Godt ord igen. Om samtaler ogsamtaleproblemer”. 2. udgave 2009, sider 212, kr. 198,-Frederiksen, Søren Marquardt: ”Talen er vejentil indflydelse. En grundbog i praktisk retorik”.Samfundslitteratur. 1. udgave 2009, sider 173, kr. 198,-Tamm, Ditlev: ”Global retskultur - en indføring i komparativret på historisk grundlag”. Samfundslitteratur. 1.udgave 2009, sider 223, kr. 299,-Madsen, Lars Henrik Gam: ”Modregning med uklarekrav”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave2009, sider 427, kr. 600,-

1 8a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nSidestudier som ekstra garnitureMan kan som studerende med drømme om at blive meningsdanner få både i pose og i sæk. Jonas Lybech Jensen har valgt attage uddannelser hos begge de konkurrerende tænketanke, centrum-venstre akademiet Cevea og borgerligt-liberale CEPOSJonas Lybech Jensen brænder for både politik og studier i en sådan grad, at han har valgt attage uddannelserne hos begge de private tænketanke CEPOS og Cevea.m e n i n g s d a n n e l s eAf Torkil BangFoto: Rie NeuchsDet er bacon og feta i en allerede vitaminrigsalat. Og så en hemmelig ingrediens ovenpå.Jonas Lybech Jensen har valgt at supplereInternational Business and Politics-studiet meduddannelserne hos de private tænketankeCEPOS og Cevea – og har fravalgt at få studiemæssigmerit (ECTS) for dem – også selv omhan er hårdt nok spændt for med både studierog jobbet som forskningsassistent ved Institutfor Interkulturel Kommunikation og Ledelse.Han tager simpelthen kurserne for sin egenfornøjelses skyld.- Som CBS-studerende tror jeg, at det ervigtigt at opleve, at man kommer ud i et samfund,hvor der tages udgangspunkt i holdningerog værdier, fortæller den 2.årsstuderende.Han kunne godt forestille sig den type kurserpå lige præcist hans eget studium, menhan kan varmt anbefale dem som garnituretil de fleste uddannelser.- Jeg tror, at det er noget, alle kunne havegavn af, og hvis man har lyst til at få afprøvetsine holdninger, så er der måske en ide i atblive testet hos den ”modsatte” tænketank,foreslår Jonas Lybech Jensen.Fra den liberale hests mundJonas Lybech Jensen er tidligere hovedbestyrelsesformandfor Radikal Ungdom ogplacerer ideologisk sig selv et sted mellemudgangspunkterne centrum-venstre og liberal.Han startede på CBS i 2007, og alleredei foråret 2008 tog han CEPOS Universitets”Kursus i frimarkedstænkning”:- Nogle gange kan man høre en uigennemskueligretorik vendt imod borgerligt-liberalesynspunkter. Derfor ville jeg ind og høre synspunkternefra de liberale selv, fortæller han.Bagefter var det oplagt for ham at tageCeveas uddannelse, da de oprettede meningsdanneruddannelseni efteråret 2008.Der er stor forskel på det faglige indholdog de grundlæggende værdieri de to uddannelser.Hvor CEPOS Universitethylder Milton Friedmans”the business of businessis business”-princip, byggerCevea på, at mange sfærerefterhånden rører ved hinanden,og at man er nødttil at kunne gennemskuede værdier, der ligger bagbestemte udsagn.- Der er aldrig noget, derer holdningsneutralt, fastslården kommende meningsdannerog fortsætter:- Man kan sige, at denvæsentligste forskel på deto uddannelser er, at man hos Cevea beskæftigersig med konkret politik, mens man hosCEPOS mere tager udgangspunkt i moralfilosofi.Det betyder dog ikke, at de to tænketankehele tiden står så fjernt fra hinanden:- Det er lidt sjovt. De er stillet op imodhinanden, men kan for eksempel finde etfælles standpunkt om at være uenige medpolitikerne. Det er meget befriende, menerJonas Lybech Jensen, der efter at have væretigennem begge forløb mener, at han nokhar skiftet mening, når det gælder bestemteområder inden for politik, men at han grundlæggendehar de samme holdninger som før.Den hemmelige ingrediensHvis noget har fungeret som øjenåbner for‘Man kan sige, at denvæsentligste forskel på deto uddannelser er, at manhos Cevea beskæftiger sigmed konkret politik, mensman hos CEPOS mere tagerudgangspunkt imoralfilosofi.Jonas Lybech JensenBSc (IBP) og studerende påCEPOS Universitet og CeveaJonas Lybech Jensen, har det været det storefokus på kommunikation i begge uddannelser– dog mest hos Cevea:- Det er jo utroligt at tænke på, at vi ikkehar noget, der ligner faget public speaking,som findes i det amerikanske uddannelsessystem.Især når man overvejer, hvor mangeproblemer, der opstår, og hvor mange godeprojekter, der strander pågrund af dårlig kommunikation,mener han.Og så var der lige denhemmelige ingrediens. Endel af Ceveas uddannelseer en mentorordning. Menden kan Jonas LybechJensen ikke fortælle såmeget om, idet han ogde øvrige studerende harunderskrevet en fortrolighedsklausulomkringmøderne med deres mentorer.Det giver mulighedfor at komme bag omfacaden og gennem nogleellers lukkede døre.Jonas Lybech Jensens mentor erden tidligere minister og formand forSocialdemokraterne, Mogens Lykketoft. Somung politiker håber han at kunne få en delmed hjem fra mødet med den erfarne:- Det handler om personlig udvikling. Jegvil gerne undgå at begå de samme fejl, somandre har begået i politik. Jeg tror, at hankan hjælpe mig med at se en del ting klarere,siger Jonas Lybech Jensen og bemærker, athan og hans mentor i øvrigt kommer fra hverderes parti:- Det er lidt spøjst. Men jeg ser det somen fordel, at min mentor ikke er en, som jeginteragerer med i hverdagen. Så der er ingenaf os, der har noget i klemme.1Den høviske kamp om de studerendes sjæleVærdikampen er rykket ind i det videregående uddannelsessystem gennem de to private tænketanke, CEPOS og Cevea. Desatser begge på at uddanne meningsdannere, og de studerende står i kø for at tage imod tilbuddenem e n i n g s f y l d eAf Torkil BangCentrum-venstre akademiet Ceveaog den liberale tænketank CEPOSkan stort set vælge og vrage mellemansøgere til deres uddannelser. Deto tænketanke kan – fra hvert sitståsted – tilbyde undervisning, hvorder bliver stillet spørgsmålstegn vedde givne samfundsforhold, og hvorman lærer at gennemskue og formulerepolitisk kommunikation. Ceveasiger, at de uddanner meningsdannere,og det er også en del af formåletmed CEPOS Universitet.Men faktisk er det at lære at kommunikerepolitisk noget, som alleCBS-studerende kunne have gavnaf, mener Jonas Lybech Jensen, derlæser International Business andPolitics, hvor han næsten er færdigmed andet studieår:- Selv en HA(it)-studerende,der har udviklet en applikation tiliPhone og slår igennem som entreprenør,kan få brug for at agerepolitisk, hvis det for eksempel visersig, at applikationen havner i søgelysethos en forbrugerorganisation,forklarer han.Jonas Lybech Jensen har tagetbegge tænketankes uddannelsesforløb,og han er ikke i tvivl om, atde kvalitetsmæssigt ligger på højdemed, hvad man kan læse på CBSeller Aarhus Universitet, hvor hanstartede med at studere:- På nogle måder ligger de enddahøjere. Det kommer af, at holdstørrelsener på maksimalt 25 studerende,hvilket betyder, at folk virkeliggår til den i diskussioner i timerne.Det sker helt naturligt, når mansidder så få mennesker i så lille etrum, siger han.Meriterende i sig selvBåde CEPOS og Cevea fremhæver,at de bruger undervisere fra universitetsverdenen,og vil i princippetgerne have den anerkendelse, atstuderende kunne få ECTS for atdeltage i deres kurser. Det er dogop til de enkelte studier, om de vilgive merit, og det har i praksis vistsig, at det er ganske få studerende,der søger det.- Vi har spurgt vores studerende,og blandt syv kriterier scoredemuligheden for at få kurset meriteretpå ens uddannelse lavest,fortæller Ceveas uddannelsesleder,Anders Dybdal, der selv læser cand.soc. på CBS.Projektleder på CEPOSUniversitet, Henrik Gade Jensen,kunne godt forestille sig en formfor akkreditering af den typeuddannelser:- Hovedparten af vores forløb erklart på niveau med universitetsverdenen,så jeg syntes, at det kunnevære berettiget at få papir på kvaliteten,siger han og tilføjer:- Men man kan sige, at vi alleredehar fået universitetsverdenensaccept, idet en række af voresstuderende har fået merit på deresuddannelser.Jonas Lybech Jensen er en af demange, der har valgt ikke at få merit.- Uddannelse får man jo gratisher i landet, så det kan man næstenikke få for meget af. Faktisk villejeg få et hul i mine studier til efteråret,hvor jeg skulle gå rundt og”ikke-studere”, hvis jeg fik merit forde to uddannelser, og det ønskerjeg ikke, forklarer den studerende.Konstruktivt modspilCEPOS Universitet var først påbanen med deres uddannelse i foråret2006. Uddannelsen var først ogfremmest inspireret af den svenskeliberale tænketank Timbro, somåbnede Sture Akademin i 2003. Ialt har cirka 130 studerende væretigennem kursusforløbet hos CEPOS,heraf en del fra CBS.Cevea kom til i 2008 og harnetop afsluttet sit første forløbmed 25 studerende, heraf tre fraCBS. Cevea markerede sig fra startaf som en modspiller til CEPOS iværdikampen. Det er siden blevetnedtonet noget, men Henrik GadeJensen er glad for, at Cevea kom påbanen på den måde:- Det har øget presseomtalenaf vores egen uddannelse betydeligt,så det har været positivt. Dethar dog nok også øget konkurrencenom sjælene, mener CEPOSUniversitets projektleder.Seneste tiltag er en sommerskolefra Cevea, og CEPOS har fleregange diskuteret at etablere nogetlignende. Det ville Ceveas uddannelsesleder,Anders Dybdal, bydevelkomment:- Jeg kunne faktisk godt tænkemig en form for samarbejde medCEPOS Universitet, hvor man kunnese på nogle emner ud fra forskelligeanskuelser, forklarer han.1

c b s o b s e r v e r 5 j u n i 2 0 0 9 1 9Anders Dybdal, uddannelsesleder for Cevea (billedet til venstre), og projektleder Henrik Gade Jensen, CEPOS Universitet (billedettil højre) er begge i opposition til den herskende mening, men på hver deres fløj. Fra begge sider kæmper de imod alt formeget politisk konsensus.Kampfæller på ideologiernes slagmarkCEPOS og Cevea slår sig selv op som hinandens ideologiske modstandere, men begge tænketanke kæmper mod mainstreamog for ideologiernes pluralisme – holdt op mod politikernes og samfundsdebattens konsensusorienterede midtsøgningm e n i n g s f y l d eAf Torkil BangFotos: Rie Neuchs- Jeg plejer at starte min velkomstmed et citat af Keynes: ”Økonomersog politiske filosoffers ideer er,både når de er forkerte og rigtige,mere magtfulde end det normaltantages. Faktisk regeres verdenikke af andet. Praktiske mænd, somtror de selv er helt uden nogenintellektuel indflydelse, er ofte slaveraf en eller anden hedengangenøkonom. Gale diktatorer, som hørerstemmer i natten, destillerer deresvanvid fra nogle akademiske skriverierår tilbage (…) Før eller senereer det ideer, ikke kapitalmagt, somer farligt på godt og ondt”.Ovenstående citat kommer fraprojektleder Henrik Gade JensenProfessor Ove Kaj Pedersen gik indi bestyrelsen for Cevea for at styrkepluralismen, men har ellers vandtætteskotter mellem forskerrollen ogdet politiske.fra CEPOS Universitet, der normaltregnes for den liberale tænkningshøjborg og et sted, hvor man snarereforventer citater fra frimarkedsøkonomenMilton Friedman endden mand, hvis ideer om statensrolle, han i høj grad gjorde op med.- Det er også lidt for at provokere,men sandheden er, at det erdet hele, handler om: Kampen omideerne, siger Henrik Gade Jensen.Keynes er dog for det meste iskammekrogen, når undervisningeni økonomi kører:- Vi opdyrker teoriretninger, somikke hidtil har været så udbredtepå danske universiteter. Alle harhørt om Keynes, men hvem har foreksempel hørt om hans samtidige,Friedrich A. Hayek, som er en afde fremmeste teoretikere inden forden østrigske økonomiske skole,som blandt andet kritiserede denekspansive finanspolitik underdepressionen, spørger CEPOSUniversitetets projektleder.Flere værdikæmpereParadoksalt nok ser både CEPOSog centrum-venstre tænketankenCevea sig selv i opposition til denherskende mening.- Selv de økonomiske vismændville formentligt blive overrasket,hvis vi påpegede over for dem,hvilke præmisser deres forslag byggerpå, siger Henrik Gade Jensen,der opfatter centrum-venstre somværende mainstream på de danskeuniversiteter i dag.Omvendt er Cevea oprettet sommodspiller til CEPOS, der ifølgeCevea-uddannelsesleder AndersDybdal gennem de seneste år harværet stort set enerådende, når detgælder om at komme med bud påværdikampen.Og netop ideen om få flere påbanen i værdikampen var baggrundenfor, at professor Ove KajPedersen fra CBS’ InternationalCenter for Business and Politics blevbestyrelsesmedlem i Cevea i forbindelsemed stiftelsen og fortsat er det.Herskende meningsslumpSom forsker må ens faglighedaldrig kunne drages i tvivl. Derforopretholder professor Ove KajPedersen vandtætte skotter mellemrollen som forsker på CBS og rollensom bestyrelsesmedlem i tænketankenCevea. Derfor udtaler han sigaldrig på vegne af Cevea eller deltageri paneldebatter, hvor han sættesop mod en repræsentant fra foreksempel CEPOS. Når han alligevelsagde ja til at blive bestyrelsesmedlemi centrum-venstre tænketanken,så handler det i høj grad om hansfaglighed:- Det er en stående problemstillingi mit faglige virke, at dermangler modspil til de herskendemeninger i den offentlige debat. Jeghar en interesse i, at debatten erså mangesidig som muligt, og derforsagde jeg ja, forklarer Ove KajPedersen.Det betyder ikke, at CBSprofessorener enig i alt, hvad derkommer fra Cevea. Det gjaldt foreksempel, da man i starten defineredesig som modpol til CEPOS, dersom tænketank med fokus på detfrie marked har været på banen ien årrække.- Fremtiden må vise, hvordanpositionerne udvikler sig. Men jegforestiller mig, at man både vil sesammenfald og modsætninger i deideer, der produceres i de to tænketanke.Det vil måske snarere udviklesig til en form for konkurrence.Pluralistiske kampfællerDen udlægning er Ceveas uddannelseslederAnders Dybdal ogTænketankenes ophavprojektleder Henrik Gade Jensen,CEPOS Universitet, enig i.- I virkeligheden prøver vi beggesteder at udfordre den gældendemening, siger Anders Dybdal, ogfortsætter:- Der er for mange politikere,som agerer efter den senestemeningsmåling, og det er en af deting, vi gerne vil gøre op med.Henrik Gade Jensen finder detparadoksalt, at værdikampen errykket uden for det parlamentariske:- De politiske partier bliver mereog mere konsensusorienterede ogmidtsøgende. Det er ærgerligt, mengodt for os og for Cevea, kommentererhan.Professor Ove Kaj Pedersenpåpeger på baggrund af det mudredepolitiske billede også det problematiskei, at Cevea har defineretsig som centrum-venstre:- For hvad er centrum-venstre?Mange af de partier, vi har i dag,placerer sig måske til højre, når detdrejer sig om visse standpunkter,men til venstre på andre. Det traditionellevenstre-højre spektrumudgør et meget kaotisk billede,konstaterer han.Ove Kaj Pedersens egen personligepolitiske stillingtagen kommer tiludtryk, når han blander sig i Cevea,men ikke i CBS-regi. Der er dog étsammenfald mellem det politiskeog det faglige:- Det handler om at skabe opponentertil egne ideer. Uden pluralismendør ideudviklingen, fastslårOve Kaj Pedersen.Tænketanken CEPOS (Center for Politiske Studier) blev etableret i2005 inspireret af blandt andet Margaret Thatchers Centre for PoliticalStudies, som blev stiftet i 1974, og den svenske borgerlige tænketankTimbro, som blev stiftet i 1976. CEPOS Universitet modtog sit førstehold studerende i 2006 og sender i dag to hold á cirka 25 studerendeud om året. I alt har omkring 130 taget ”Kursus i frimarkedstænkning”,som uddannelsesprogrammet hedder. CEPOS Universitet ersponsoreret af Saxo Bank og har webadressen www.cepos.dk/ceposuniversitetet.Cevea (Centrum-venstre akademiet) blev etableret i 2008 som modspiltil CEPOS. Cevea lancerede i forbindelse med grundlæggelsen enmeningsdanneruddannelse, der har en kapacitet på 25 studerendeårligt. Det første hold tog deres eksamen den 16. maj 2009. Alleundervisere, vejledere, mentorer og censorer på Cevea arbejder gratis,mens øvrige udgifter er betalt af sponsorer, der omfatter fagforeninger,fonde, virksomheder og privatpersoner. Cevea har webadressenwww.cevea.dk.Begge uddannelser lægger deres undervisning i weekenderne, så deltagernekan gå på arbejde eller følge deres almindelige undervisning.1

2 0i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o la m i p ay i n g f o r t h i s ?photo: rie neuchsb y k u t l o a n o " t h u l i " s k o s a n aYou’re never going to believe this,but things got worse on the MBA.Seriously, they did. We’re in themiddle of our strategy projects,right? And we thought it would benice (or at least I did) to get out ofCopenhagen and rest a little in thewild. So we were looking forward tothe ‘leadership camp’ in the Vatternwoods of Sweden right up north inKarlsborg, albeit admittedly with alittle apprehension.The princess in me imagined a logcabin, fireplace, red wine and allthe things associated with going onsome kind of ‘safari’. However, thelist of things to bring should haveserved as a warning. When someonenot only threatens you with theprovision of a sleeping bag and abackpack, but also warns you of nomobile phone signal, it should beclear that this is no upmarket trip.But hey, I’m an optimist and so itwas a little surprising to find thatwe were on, to quote a classmate,‘Survivor Sweden’.Before I tell you about the trip, Ireally have to state my objection towhat Northern Europeans call theseason of spring. Yeah, sure there isno need to wear five layers anymore.The birds are singing, Danes aresmiling and flowers are budding. Buthonestly, I think it’s better to warnyour guests that spring temperaturesget only slightly higher than the winterchill.On the upside, the sunshine hasbrought many good things. Myneighbours in Amagerbro are hostinga ‘Tour De Chambres’, where neighboursvisit and get to know eachother… and after that hopefully stoplooking at each other with suspicion.But it is amazing how one can soquickly adapt to the mores of one’ssurroundings. I very nearly jumpedout of my skin when one neighbourgreeted me enthusiastically.Thuli, you digress again. Ok, timeto tell you about ‘Survivor Sweden’.The background to this trip isthat we have this course calledLeadership Discovery Process(LDP) – and we all used to askourselves why we needed to learnabout Cognitive Coaching, TheWhole Brain, Situational Leadership,Team Dynamics and HumanUnderstanding. Well, the answerswere crystal clear when we foundourselves tripping over tree rootsand stepping into mossy pits alongthe banks of Lake Vattern.All the classroom theory had to beapplied to the situations, we werethrown into during the camp, andof course there were parallels toreal life. We were divided into fourgroups of ten, given a ‘supervisor’,sent out into the woods and told tosurvive for 60 hours.The groups were essentially companieson different missions. Therewere ten tasks during the three days,and each time we changed task, anew CEO came into power. At onepoint in each group, the CEO hadto fire two members of their teambecause of the ‘financial crisis’. Soyou can imagine the chaos that suchpressure causes under extremelyuncomfortable conditions.And of course, what would‘Survivor’ be without immunitychallenges and the walk of shame?Luckily, there was no walk ofshame, but there were rewards. Andthere was one team that got all therewards for being first all the time.Dude hasn’t stopped telling mewhat a pleasure it was to be partof that team. They got to sleep in awarm bungalow of sorts on the secondnight out after succeeding on alltasks and getting to camp first.“Oh, it was so warm. We just keptthinking that there was no way wewere sleeping outside again afterthat experience, so we had to beahead and win.”My team was unfortunately alwaysthird or last. But we still had fun,completed most of the tasks successfullyand kept it together under difficultconditions… because, of course,you lose privileges by not beingnumber one. But somehow I didn’tfeel like we were the underdogs. Wegot to learn a lot about each otherand ourselves.Personally I loved the physicalchallenge. It was just walking/hiking,but if you’ve not slept for more than24 hours, a lot of mental energy (andc b s o b s e r v e rNext deadline: August 13thUnsolicited contributions: max. 1 A4 pageMail to: red.observer@cbs.dk1team spirit) are all that can carry youthrough.Apparently, surviving in nature isan easy thing to do. I can’t attest tothat. It’s just that it gets complicatedwhen you realise that you have tobuild a camp site where you have toconstruct your own so-called ‘shelter’,you’re cooking using some contraptioncalled a ‘Trangia’ and keeping afire going all night. And that meansall night – from sunset to first light.But that’s not all. There are sometechnicalities that are difficult toignore. One of those being thatwhen you ingest food it will beexpelled from the body through oneorifice or the other. Let’s just say thatwe all found a new use for somethingthat most of us once considereda humble garden tool.The good old shovel or spadebecame a prized possession and ofcourse the subject of the going gagfor the entire trip and afterwards.Needless to say, if you picked upthe group shovel, it only meant onething. There are of course also somepeople who are way too fond of discussingtheir bowel movements. Andthose who couldn’t resist asking ifyou’d marked “the point of impactwith an ‘x’?”Man, we were in stitches. I’m notsure what module to draw from orwhat theoretical model to apply tothat shi … oops, I mean situation,but it sure made for a lighter trip(for some more than others). Punintended.The trip all in all was wow! We gotto absail and kayak, both firsts forme. Ms Thang got to challenge herfear of heights and made it down thetwenty five meter cliff, albeit witha lot of sweating and prayer on theway down.What would have been more funis if Ms Thang and I had been in thesame team. We did manage to gettogether at the end of the trip, and itwas a giggle a minute. We reflectedon the trip and what it means toboth of us, the self discovery andpeople’s hygiene habits… or lack ofsame.There were people who didn’tchange their undies in the threedays that we were out in the woods.Eeeewwww! That said, it did get mewondering if that’s the reason wewere told to bring ‘sweat transporting’underwear. What does that doanyway?We figured it must be a lost intranslation problem. Perhaps theymeant the ‘drifit’ type of underwear,because we couldn’t imagine whatkind of contraption would need tobe attached to the undies in ordertransport sweat from one location tothe other.All things considered, comparedto what CBS’ MBA-boot camp hasput us all through so far, survivingSweden was a walk in the woods.And now it is turning summer inCopenhagen. Us MBA’s have noticedhow the hallways get emptier andemptier. If this continues, we willend up all alone in Dalgas Have,while everyone else from CBS is outat the beach or at some festival.Am I envious? I mean, our semestercontinues through June and July– hopefully to a happy graduationin August, then a month of catchingup lost sleep and an instant ticket toFantasy Career Island. Compare thatto the inane, short term pleasures ofgetting to have a summer holiday.Okay, I do regularly have toremind myself that I made a choiceby signing up. And I’m paying for it.Boy, am I paying for this!1

c b s o b s e r v e r 5 j u n e 2 0 0 9 2 1Tune in, turn on and rock outEven if you are short of cash, getting in to see, hear and smell Roskilde Festival is within your grasp - go ask CBS Studentsc b s r o c k sBy William TylanderPhoto: Liselotte ØstergaardSummer is here, and as sure as there will behot dogs on every grill and a Carlsberg inevery fist, the annual Roskilde Music Festivalwill take Denmark by storm again this year.Upwards of 100,000 happy campers startarriving June 28th to witness four days ofrock and roll’s finest. In all, some 175 bands,will cross Roskilde’s seven stages, as theystrum, blow, beat and spin their way throughhuge variety of musical genres.Denmark’s largest annual music festival issecond only to Glastonbury in terms of sizeand attracts music lovers from all over theworld. Tickets to the festival cost 1785 DKK,but for those willing give up to 24 hours ofwork at the festival, entrance is free.Every year, an army of 25,000 volunteerssign-up for the privilege of helping to runthe enormous event, and CBS’ students havea tradition of being well represented in thevolunteer corps. CBS Students has alreadyrounded up more than 100 students and haspledged nearly 300 more volunteers to takeon guard duties in the camping area.International students are welcome as longas they are paired with a Danish one. Onlineregistration can be found at www.roskilde.cbsstudents.dk.Not just for the DanesAmong those also volunteering at this year’sfestival will be second year BLC studentGuillaume Knudsen. He registered his nonprofitNon-Govermental Organization calledMGO Paraguay with the festival and will bebringing more than fifty volunteers with him.Guillaume is still looking for volunteers tohelp on the fire patrol and notes that Danishlanguage skills are not needed.- I wanted a way to enjoy Roskilde withmy friends who didn’t speak Danish, admitsGuillaume when asked about his motivesbehind recruiting volunteers.Roskilde Festival partners with non-profitorganizations who pledge support fromvolunteers in return for fundraising help.Knudsen hopes his partnership with the festivalwill raise his non-profit profile and bringIf you want to go to Roskilde Festival without paying 1785 DKK for a ticket, BLC studentGuillaume Knudsen is the one to contact. Maybe you can find him whit at work in Nexus.him a step closer to establishing an HonoraryConsulate for Paraguayan cultural affairs herein Denmark.Those wanting to join Guillaume may contacthim at GuillaumeKnudsen@hotmail.com.1Around the world and back through ASPJoin up and see the world. Two third year Asian Studies Program-students have not only spent the last semester of theirbachelor’s program in the land of the rising sun, they can look forward to prestigious Master’s degrees from foggy Englandg l o b a l c a m p u sBy William TylanderPhoto: Liselotte ØstergaardCBS’ Asian Studies Program isa small program that combinesinternational business studies withAsian culture and language studies.Instruction for the core courses isin English, and it is one of the fewprograms of its kind in Europe. Theprogram has exchange agreementswith universitiesin China andJapan, and all studentsare encouragedto studyabroad at leastone semester.ASP studentsrequire not justsharp wit forbusiness acumen,but a sharptongue as well. Proficiency in eitherChinese or Japanese is a prerequisitefor the program and studentstypically take part in the one yearpreparatory course, taking 16 hoursof intensive language study a week.Turning Japanese at CBSThird year student LofturThorarinsson certainly took advantageof studying abroad. TheIcelandic native stumbled upon theCBS program while on an exchangeprogram at ICU in Tokyo from hishome country. After enrolling in theASP, Loftur admits to not spending‘The ASP allows for a lot ofopportunities, but of courseyou have to be motivatedyourself to seize these.Philipp YoulgarisThird year ASP studentgoing to Oxford Universitymuch time in Copenhagen:- My time spent on campus wasbrief but intense. CBS SummerSchool was very rewarding, toughbut valuable. If one wants to makeit in this study they have to take anactive part of the culture they study,they can’t just do it remotely fromSolbjerg Plads, Loftur explains.Co-student and writing partner,Philipp Voulgaris came upon asimilar reflection in regards to thelecturers he had while at CBS.- Looking back though I have tosay that everylecturer wasin his/her wayunique. It is afun and challengingprogram,but you have tobe motivated tostudy a lot of thelanguage on yourown, he says.Going English Ivy LeagueThe small program affords ASPstudents a certain intimacy withtheir professors that can help opendoors. After taking a class fromguest lecturer Peter Nolan fromCambridge, Loftur had experiencedan “eye-opener”:- In coming to Japan I had justjumped at an opportunity. Prior tothat I had really no specific interest,claims a now quite focusedLoftur.Professor Nolan would laterencourage Loftur Thorarinsson toapply at his alma mater, London’sSchool of Oriental and AfricanStudies. Luftur was accepted andwill continue his graduate educationat its prestigious master’s program.Philipp Voulgaris is similarlygoing on to study for his master’sdegree in Modern Japanese Studiesat Oxford University. Philipp whohails from Berlin, however, had hiseyes set on English Ivy even beforestarting at CBS, and he felt he benefiteda lot from the close quartersof the intimate program.- The ASP allows for a lot ofopportunities, but of course youhave to be motivated yourself toseize these, Philipp Voulgaris says.The outlook from CBSWhen it comes down to what bestprepared them in their studies,both students agreed on it beingthe end of year projects. Lofturreports his most memorable projectwhile on exchange taking aseminar at Rikkyo University inTokyo. There he worked along sideJapanese students as one of just ahandful of westerners.Reflecting back, Loftur shareshow unique he found CBS styleof end of year, integrated researchprojects:- From the first year I learnedbroadly about the discipline. Igained focus from the second yearand finally narrowed my focus downto something I was truly interestedin the bachelor project. At first I wasskeptical, but I have discovered themerits along the way, and I haveASP-student Loftur Thorarinsson shows of some Japanese presents. TheIcelandic has already studied in Reykjavik, Tokyo and Copenhagen. Nextstop is London’s School of Oriental and African Studies.experienced no other programs withas much emphasis on research as Ihave at CBS.1

2 2i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o lFewer job opportunitiesfor CBS’ internationalsphoto: dreamstimeGraduating from CBS this year? Want a job? Good luck, you’ll need it.If you haven’t spent your time studying at CBS getting your foot indoors and networking prospective employers, it’s going to be difficult –not impossible, but difficultd o l e f u l g r a d u a t e sBy Chris DayThe Global Financial CrisisUnwants You! In Denmark. Maybe.Anyone who hasn’t been livingon a desert island with only acopy of ’The Age of Capitalism’ forcompany for the last nine monthswill know that the financial crisisis having a very real effect on theDanish economy. As any goodbusiness student will explain, thecumulative problems of the slowdown, coupled with the hit takenby Denmark’s export industry, arecausing ripples of uncertainty towash through the job market. Forthe time being, the historically lowDanish unemploymentrateand booming‘jobs-for-everyone-economy’,enjoyed as littleas a year ago,can now befondly referredto as the bygonehalcyon days.There is nothingnew in therebeing a highlycompetitivemarket amongCBS’ studentsand graduates, atleast regardingcertain job types. As Finn KjerulffHansen, Senior Career Counsellorat CBS, expresses it:- To start out with, 90 percent‘It is tough for all of ourgraduates, withinternational studentsgetting the feeling that theymake up the back part ofthe queue. Companies takeDanish speakers first, unlesstheir vacancies are inspecialist areas, where ourforeign graduates can usetheir specialist skills.Finn Kjerulff HansenSenior Career Counsellorof our students want to be consultantsafter graduating, in the endless than 10 percent will actuallybecome so.With this as a given, graduatesare used to toughing it out tofind the right job for themselves;sending a plethora of applicationsand CV’s to would be employers.With some success. In the boomtimes, the perfect match betweenjob seeker and job vacancy couldeasily be abandoned in favour ofthe imperfect match of acceptablepotential – giving foreigners reasonableeasy access to the Danishjob market.Things are getting less reasonable.Local global prospectsFor international graduates, theirtraditional jobopportunitieshave usuallybeen foundeither with thebig global playersin an Englishlanguage environment,or in aposition that mayhave preferredan applicantwith a Danishlanguage proficiency,but couldnot find one.International CBSstudents havebeen extremelyadept in making up the shortfallsin the overall job market.However, with a squeeze onthe number of job vacancies as aThe ‘Matchmaking Guide’ from FUHU shows Danish companies how tohold on to foreign talent.whole, these shortfalls are quicklybeing hovered up, leaving the internationalgraduate out in the cold.Finn explains:- During the last few yearsemployment has been good. Now,international students are tellingme that companies seem lesspressed to accept that ‘we can’t geta Danish student’. In the past theywould say; ‘this is impossible, thereare none’, and then they wouldtry someone with an internationalbackground, Finn Kjerulff Hansenexplains and continues:- It is tough for all of our graduates,with international studentsgetting the feeling that they makeup the back part of the queue.Companies take Danish speakersfirst, unless their vacancies are inspecialist areas, where our foreigngraduates can use their specialistskills.So the question becomes whatinternational graduate realisticallycan hope for in the present Danishjob market. As mentioned, therewill always be certain openingswith the big global players thatreside in Denmark. In these cases,a multinational English languageenvironment with a transnationalscope may well regards a CBSeducatednon-Danish applicant asbeing a big positive. Unfortunatelyin the current climate, even the bigboys are not immune to tighteningtheir budgets and reducing theirannual intake.Finn suggests another opportunitywhere an international graduatemay be a commodity; “bornglobal start ups”. In this sector,an innovative entrepreneur mayproduce a service with a globalmarket objective, but lacks theprerequisite knowledge of foreignmarkets and cultures. There is thena good chance for an internationalgraduate to form a co-op with theinnovator and help the businessfrom the start up phase. Effectively,a foreigner needs to search outopportunities to put their combinedbusiness and overseas knowledgeto good use.Lower local expectationsLove it or loath it, in times ofscarcity, proficiency in the Danishlanguage becomes a much biggerissue. Of course, Danish fluencymay open access to jobs set asidefor Danes, but if the insurmountableEverest of fluency is too difficult,a basic knowledge could stillproduce a more attractive applicant.Finn Kjerulff Hansen suggests:- One could take a crash course,not only in language, but alsoculture, communication and howto behave in a different context.International students begging for jobs are not that common, but theopportunities get fewer as the financial crisis takes a grip at the Danisheconomy.That can be learned in only a fewweeks and can be a good idea forself-confidence. A business is asocial institution, and you can findyourself a little isolated if you don’tspeak Danish.Although it may be a little toolate for this summer’s internationalgraduates, Finn Kjerulff Hansenalso explains that it is vital forstudents to create contacts withcompanies through their studies.This can especially be done when itcomes to writing a project or securingan internship. Students shouldtry to secure part-time employmentin conjunction with a project:- If I was an international studenthere, I would have a plan. Gofor the global company directly.Present a business plan and say‘I want to research this and this…The best way for a student is tosay try me for a short time and Iwill show you what I can do, FinnKjerulff Hansen recommends andcontinues his assessment of theprospects for an international graduatethis summer:- The current climate meansit may well be a case of takingwhatever they can get for now andnot being so critical of the position.They can use their internationalskills and really sell that to aDanish company.It seems that heightened proactivityis the order of the day.Holding on to foreign talentIf things look a little gloomy atpresent, there may be a smalllight at the end of the tunnel. TheDanish government itself is attemptingto turn the tide for internationalstudents and trying to prevent talentfrom leaving the country. FUHU(the Danish Association for theEducation of Young Businessmen)has produced a brochure knownas the ‘Matchmaking Guide’. Thebrochure is aimed at highlightingthe importance of internationalstudents to the workforce, and providesinformation for companies onhow to conduct recruitment.The guide says: “There are manyopportunities to establish closecontact with international students…by hiring a project workerto solve a specific task in a temporaryposition, hiring a studentworker, or preparing a project orthesis proposal on a business arearelevant to your company”.The guide goes on to suggestthat there are problems facinginternational graduates in actuallycoming into direct contact withwould be employers. It proposesincreased activity by companiesthrough school careers centres, jobforums and by holding career days.If things appear rough at themoment for all student graduates,then hopefully it is only temporary.Economies and job markets canquickly recover and all is not lostfor the proactive graduate. And asthe ‘Matchmaking Guide’ shows, theDanish government is waking up tothe value of international graduaterecruits and becoming anxious notto have a foreign ‘brain drain’.“All companies want to recruitthe best candidates, and employeeswith special competencies anda global outlook – regardless ofnationality – are in great demand”,the FUHU brochure enthuses.May it convince!1

c b s o b s e r v e r 5 j u n e 2 0 0 9 2 3More study-room for improvementOn-campus group rooms and reading facilities get scarce during the end of the spring term, and CBS’ students struggleto find room to study up. On Solbjerg Plads and in Kilen, that is. In this article, CBS OBSERVER let’s its readers in on CBS’best kept study facility non-secretf a c i l i t a t i n g y o uBy Sebastian SchwolowPhoto: Liselotte ØstergaardIt is Sunday, 10.05 am. The sunshines gently down over SolbjergPlads, and the area just outsideCBS’ main building is immersedin a water-spraying, bird-cheepingcalm. A student emerges fromFrederiksberg Metro station andstalks towards the CBS entrancein drowsy haste. She causes amomentary stir, but as the buildingswallows her the surroundings sinkback into indifferent ease.Inside Solbjerg Plads, however,about a hundred people seem tobe unaware of this being Sundayas they swarm the area around thelibrary entrance, thumbing messagesinto their mobiles, chattingwith group mates or hiding behindthe daily square metre of news.Nothing here is remotely reminiscentof the tranquillity outside.Sundays have been put off. It isthe end of semester exams and thesiswriting period.The early nerd…The Solbjerg Plads library is thelargest of its kind at CBS with readingdesks for 350 people , sevengroup rooms and computer labswith another 130 seats.Together with two more librariesat Dalgas Have and Porcelænshavenrespectively, the CBS library coversa total area of 6,478 square metres.And yet, study facilities seem to bemore in demand than iin supply atCBS.Hoping to secure a group room,computer or study desk for themselves,early birds attack at dawnif they want to catch any worms.Camping outside the library doorslike fans at a rock concert, they sitand wait for their face-to-page oneon-onewith the wise and knowledgeable.- It’s really hard to get a seathere, says Wijittra Keawsamor, astudent in the crowd, and explains:- If you show up too late, youdon’t really have a chance.When finally the library opens itsdoors, the entire throng is suckedin and gone within seconds. AnetteKoll, Senior Librarian at the CBSlibrary observes:- It’s like this almost every morning.A student once asked me“When do I have to be here to geta desk?” and I had to tell him 8.15,If you are too late you won’t get a table at Solbjerg Plads. The picture inKilen is the same, while Dalgas Have and Porcelainshaven seem to be acouple of well kept non-secrets.half past at the latest.Gimme some spaceIn the library, Anette Koll is fairlyused to the rush of students inthe morning. Though it may haveincreased somewhat due to theexam period, the number of studentsstreaming into CBS’ library isconstantly high. A point of fact isthat CBS’ library and facilities onSolbjerg Plads doesn’t only attractCBS-students but students from allthe other Copenhagen-universities.A walk through CBS, however,reveals a further proliferation ofstudious activity in the cafeteria andoutside Nexus. With summer poppingin once in a while, studentscan even be found cultivating a mildtan outside the darkish dullness ofacademic den. But even here, theexam craze causes spatial shortages.Mikkel Andersen, another CBSstudentin the throng, is sitting ata table on the second floor of thecafeteria at Solbjerg Plads. Eventhough there are still a few seatsleft in the library, he has set upcamp out here:- I don’t usually work in thelibrary. In general, it’s easier tofind a spot out here. Now thateveryone’s preparing for the examsthough, even the canteen is packedalready at 9 o’clock, he says.Sunny Space exclusiveWhere, then, should students go tostudy and what is CBS doing aboutthe situation? Anette Koll acknowledgescapacity as a problem.- As of September 1, the SolbjergPlads library will be open for onehour longer Monday to friday –until 11 pm instead of 10 pm, shereveals.The CBS library is also workingon establishing an online bookingsystem for study rooms and desks,enabling CBS students to reservestudy facilities through the CBSwebsite. Anette expects it to be upThe door opens and the race is on. The morning rush for a table in theLibrary at Solbjerg Plads is quite a spectacle, especially near the end of thespring term.and running this autumn and hopesthat it will raise students’ awarenessof the study group rooms andlibrary facilities at Dalgas Have.- We would like the group roomsin Dalgas Have to be used more. Ithink that many of our students areunaware that we also have grouprooms over there, Anette Koll says.She also points to the library andstudy facilities at Porcelænshavenas an alternative to Solbjerg Plads.The fact is, as long as CBS’ studentsonly focus on the Solbjerg Pladslibrary and study facilities with anoccasional sojourn to the equallycrowded group room situation inKilen, they will probably have tokeep setting their alarm to unholyhours all through the end of thespring term.Another point of fact – none ofthe non-CBS-students are aware ofDalgas Have and Porcelænshavenand their facilities. Changing venuesmight even open up for enjoyingthe occasional summer sunday.1CBS OBSERVERNr. 5 2009 1 2. årgang 1 ISSN 1903-4091Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 FrederiksbergTlf.: 3815 2778, 3815 2779 eller 3815 2789Fax: 3815 3964E-mail: red.observer@cbs.dkUdgivelsesdato for nr. 6: 2. september 2009Deadline til næste nr.: 13. august 2009AnnonceekspeditionDG Media,Gammeltorv 18,1457 København KTlf.: 7027 1155Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bjørn Hyldkrog, redaktionssekretær Jørn Albertus, redaktionssekretær Torkil Bang,redaktionsassistent Dalia Siwan, VIP-redaktører Per Durst-Andersen & Christina Tvarnø, Studenterredaktører MartinKølbæk & Thomas Edvardsen.CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendestil alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen.Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenterved henvendelse til redaktionen.Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktioneltuafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journalistiskekriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer.Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen.Ledergrupperepræsentant: Leif Hansen. VIP-repræsentant:Anker Brink Lund. TAP-repræsentanter: Charlotte Jørgensenog Stephanie Hadler. Studenterrepræsentanter: ChristianKryger og Henrik Jensen (CBS Students).Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale udefrakommendemateriale i elektronisk form. Artikler ogdebatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punktsproportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen forbeholdersig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sigintet ansvar i forhold til fejl i annoncer.Kontrolleret oplag 18.307 stk.i perioden 1.7.07 - 30.6.08Oplag dette nummer 19.800 stk.

co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s p a p e r j u n e 2 0 0 9CBS OBSERVER 5Bidding Finn Junge-Jensen adieuCBS’ president and architect through 22 years hands over his rector-cape and chalk boardo u t o f t h e r e i g nBy Bjørn HyldkrogPhoto: Jørn AlbertusIn 1987, Associate Professor andex-Dean Finn Junge-Jensen had lethimself be talked into being electedPresident of Handelshøjskolen iKøbenhavn. He didn’t really wantthe job, but someone had to doit - and if he was the one who wasgoing to do it, he would do it welland ambitiously. Being a figureheadleader had no interest.His very first publically expressedvision was that Denmark’s biggestbusiness school was going tobecome one of the best businessschools in the world, and that aninternational outlook would be oneof the central means to do this.When he was appointed to theposition of CBS’ President in 2004 -the collegial electoral system havingbeen replaced by open applicationsand five-year contracts - CopenhagenBusiness School was a realityand Campus on Frederiksberg wellon its way to becoming so.This is the why of the eight middlepages of this CBS OBSERVER.1CBS’ president and ambassador through the last 22 years, Finn Junge-Jensen, is handing overthe reins to his successor at the end of July. The picture stems from Solbjerg Plads’ construction.Am I paying for this? – page 19Roskilde Festival – page 20CBS OBSERVER in EnglishEmployment prospects – page 22CBS’ best kept non-secret – page 23HUSK14-DAGESFRISTENMeld dig ind i AAK og få inspiration til at se mulighederne, når jobbetskal i hus. Til det laveste kontingent for alle akademikere givervi dig mulighed for kurser, jobmatch og personlig rådgivning påkarrieresporet. Dimittender får 12.800 kr. om måneden i dagpengeog undgår ferie for egen regning med feriedagpenge fra AAK. Meld digind på aak.dk – allerede i dag og senest 14 dage efter studieexit.EURECAEuropean Master’s Programmein Consumer AffairsA new worldclass integrated programmefocusing on consumers intheir economic, social and ecologicalenvironment offered by fourEuropean universities.More information available at www.asb.dk orwww.eureca-online.euFinal degree: M.Sc. with the possibilityof a double degree.Exchange possibility: One semester ata partner university.In Denmark offered by Aarhus School of Business (ASB), Aarhus Universityfrom autumn 2009.You must be enrolled in either the MSc programme in Marketing or ConsumerAffairs Management in order to apply for the EURECA programme at ASB– application deadline July 1 2009.aak.dkEURECA is supported by the European Commission.