Begreber og metodeButikEn butik er et fast forretningsendhed, hvorfra dersælges varer til private, dvs. slutbrugeren. I henholdtil Planlovens regler om detailhandel betragtesogså forretninger, hvorfra der sker udlejning af fxfi lm til private, som butik. Detailhandel fra hjemmet,via postordre og internet mv. uden egentlige fysiskeudstillingslokaler indgår ikke i analysen.Butikkerne er registreret via udtræk fra det centralevirksomhedsregister (CVR) suppleret af butikslistenfra ”Analysen af detailhandlen i Fyns Amt1999”, internetopslag, telefonopkald, besigtigelseog kommunernes lokalkendskab.HovedbrancherAnalysen omfatter 77 brancher inden for detailhandel.Detailhandelsbutikkerne er inddelt i fem hovedbutikstyperpå baggrund af Danmarks Statistiksbranchekoder:1. DagligvarerDagligvarer er kortvarige forbrugsgoder som fxmadvarer, drikkevarer og rengøringsmidler. Butikker,der sælger dagligvarer, betragtes som dagligvarebutikker,herunder også servicestationer medkiosk og varehuse, som har et betydeligt salg afudvalgsvarer.2. BeklædningBeklædningsvarer er f.eks. tøj, sko, babyudstyr ogbørnetøj.3. BoligudstyrBoligudstyr er fx møbler, hårde hvidevarer og isenkram.El- og VVS-installatører, der har butik ogsælger til private, betragtes som boligudstyrsbutikker.4. Øvrige udvalgsvarerUdvalgsvarer er fx smykker, cykler og bøger.4. Pladskrævende varegrupperUnder pladskrævende varegrupper hører biler,lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer,tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer.KædebutikkerButikkernes kædetilknytning fortæller noget omden enkelte butiks detailhandelsmæssige styrke, tiltrækningskraftog mulighed for at overleve på sigt.Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapitalkæde,en frivillig kæde eller ikke indgår i et kædesamarbejde.En kæde defi neres ved at indeholdemindst fi re enheder. Butikker, som har samme ejer(person eller selskab), indgår i en kapitalkæde. Kioskerved servicestationer er alle defi neret som kapitalkæder.BruttoetagearealButiksarealerne er fastlagt efter defi nitionen i planlovenog omfatter butikkernes bruttoetageareal. Dvs.butiks-, kontor- og lagerareal indgår i bruttoetagearealet.Lagerarealet er kun taget med, hvis det harumiddelbar tilknytning til butikken. Arealoplysningernebygger på Bygnings- og Boligregistret (BBR) oginformationer fra den Offentlige InformationsServer(OIS). Arealoplysninger, som det ikke har været muligtat skaffe fra registrene, er indhentet ved direktehenvendelse til butikkerne eller ved besigtigelse.OmsætningButikkernes omsætning er fra 2007 og er inkl.moms. For Odense, Middelfart og Odense <strong>Kommune</strong>rer omsætningstallene baseret på omsætninger i2006, som er fremskrevet til 2007-niveau.Omsætningsoplysninger for butikkerne er primærthentet fra Danmarks Statistiks momsregister.Der er indhentet omsætningsoplysninger for alle butikkerundtagen for brancher, der er kategoriseret ihovedbranchen med butikker, der forhandler særligpladskrævende varegrupper.For butikker, der indgår i en koncern, beregnerDanmarks Statistik omsætningen ved at fordelekoncernomsætningen efter antallet af medarbejderepå de enkelte butikker.For butikker, der vurderes at have aktiviteter, derikke er relateret til detailhandlen, er omsætningenregistreret ved direkte henvendelse til butikkerne ellerved besigtigelse. Fx vil omsætning fra tankstationermed dagligvarebutikker, receptpligtigt medicinpå apoteker, elinstallatørers servicearbejde mv.give fejlagtig stor omsætning i butikkerne, ligesom
også dagligvarebutikker med væsentlig udvalgsvarehandel(varehuse) vil føre til for høj omsætningi dagligvarebutikkerne. Inden for udvalgsvarer vilfx omsætningen i byggemarkeder vil blive for stor,hvis ikke tømmerhan-delsdelen og engrossalget tilhåndværkere trækkes ud.I opgørelsen af butikkernes omsætning indgårikke butikker, der er udtaget på baggrund af en bagatelgrænsefastsat af Danmarks Statistik. Bagatelgrænsensvarer til at værditilvæksten i en butik skalvære stor nok til at afl ønne et halvt årsværk i pågældendebranche. Værditilvæksten er groft set et udtrykfor omsætningen fratrukket udgifter til køb af varer ogtjenester. Lønomkostninger indgår således i værditilvæksten.Eftersom afl ønningen inden for forskelligebrancher kan variere er det ikke muligt, at defi nere enfast bagatelgrænse.ForbrugForbruget er beregnet for 2007 inkl. moms ud fra etforbrugsudtræk fra Danmarks Statistik på forskelligevaregrupper. På baggrund af nøgletal om forskelligefamilietypers forbrug og forbrug i større ogmindre byer er der beregnet tilnærmede forbrugstalsvarende til de faktiske forhold i kommunerne påFyn.NøjagtighedMålet for undersøgelsen er at få alle større butikkermed og at opnå en dækning på ca. 95 % afsamtlige butikker. Der kan således være enkeltemanglende butikker, ligesom der kan være sket åbningerog lukninger af butikker efter afslutningenaf dataindsamlingen i november 2007. Manglernekan ligeledes skyldes fejlregistreringer i CVR. Fx. atbutikker, der er centralt ejet af én person eller virksomhed,er registreret i det centrale virksomhedsregisterpå privatadressen, som kan ligge uden forde kommuner, der indgår i analysen. Samtidig kanbutikkerne være fejlregistreret i det centrale virksomhedsregistermht. adresse og branchekode,hvilket kan medføre mindre unøjagtigheder i analyserneog i kortmaterialet.Mangler og fejl i registrene er forsøgt rettet vedhjælp af besigtigelser og kommunernes lokalkendskabtil de faktiske forhold.DækningsgradDækningsgraden er defi neret som forholdet mellemomsætningen og forbruget i et fast afgrænsetområde. Hvis dækningsgraden for en kommuneer under 100 betyder det, at butikkerne i kommunenomsætter for mindre end kommunens borgerehandler for. En del af borgernes forbrug bliver såledeslagt i butikker uden for kommunen. Tilsvarendebetyder en dækningsgrad over 100, at butikkerne ikommunen tiltrækker kunder uden for kommunen.Dækningsgraden er således en måde at vurderedetailhandlen styrke og tiltrækningskraft.StatistikområderDer er oprettet ét statistikområde for hver af kommmunerne.Herudover er der oprettet statistikområderfor byer, som er udpeget af de fynske kommunernetil at indgå i analysen. Statistikområdernebenyttes til opgørelsen af antallet af butikker, beregningaf omsætning og dækningsgrader samtpræsentation af data.