Detailhandelsanalyse Kerteminde - Kerteminde Kommune

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / f O R B R U G S P O T E N T I A L E O G A R E A L B E H O Vmellem handelsbyerne i Kerteminde Kommune ogOdense. I begge scenarier lægges Danmarks Statistiksbefolkningsprognose og de samme forventningertil væksten i Internethandlen til grund for vurderingenaf forbrugspotentialet:Som grundlag for den fremtidige detailhandelsplanlægningomregnes den vurderede forbrugstilvækst ide to scenarier til et fremtidigt arealbehov.Arealbehovet er beregnet ud fra en vurdering afden sandsynlige fremtidige arealudnyttelse (omsætningpr. m 2 ). I beregningen tages udgangspunkt ifølgende arealudnyttelse, som udtrykker en forventningom en intensivering af omsætningen pr. arealenhed,hvilket er i tråd med udviklingen de senestemange år: Stigende befolkningstal (Danmarks Statistik) ikommunen som helhed. Vækst i Internethandlen svarende til en øget andelaf omsætningen i udvalgsvarehandlen på 2,5% i 2014 og 5 % i 2020.Scenario 1:Optimistisk fremskrivning Vækst i privatforbrug svarende til en direktefremskrivning af forbruget i perioden fra 2000-2007. Kerteminde Kommune mister omsætning tilOdense svarende til:2014: - 5 % inden for boligudstyr- 2,5 % inden for beklædning2020: - 7,5 % inden for boligudstyr- 5 % inden for beklædningScenario 2:Almindelig fremskrivning af privatforbruget Vækst i privatforbrug svarende til en halvering afforbrugets udvikling i perioden fra 2000-2007 Kerteminde Kommune mister omsætning tilOdense svarende til:2014: - 7,5 % inden for boligudstyr- 5 % inden for beklædning2020: - 10 % inden for boligudstyr- 7,5 % inden for beklædningArealbehov2 Dagligvarebutikker: 35.000 kr./m2 Udvalgsvarebutikker: 20.000 kr./mDet skal understreges, at vurderingen af arealbehoveti de to scenarier er forbundet med envis usikkerhed primært pga. usikkerheden om denfremtidige forbrugsudvikling. Bl.a. forudsættes det,at den skønnede forbrugstilvækst direkte vil resulterei et øget behov for nyt butiksareal. I realiteten vilen del af omsætningesstigningen ske i eksisterendebutikker, hvor kapacitetsgrænsen ikke er nået.Arealbehov i de tre byerSom følge af de strukturelle forandringer i detailhandlenvurderes hovedparten af arealbehovet atvære knyttet til Langeskov - på grund af især forventningerom fortsat befolkningstilvækst - og tilKerteminde, da det er sandsynligt, at Kertemindei lidt mindre grad vil være udsat for konkurrence(større afstande og bredere udvalg), og samtidighar mulighed for at styrke sin turisme og bosætningyderligere via satsningerne, der indgår i udviklingsstrategienmv. En usikkerhed i Kerteminde er, at derer indikatorer på, at en del af detailhandlen i Kertemindeer presset og måske får vanskeligheder medgenerationsskifte mv.Kerteminde og Langeskov har meget begrænsedemuligheder for at øge deres udvalgsvareandeli de lokale oplande, da der stort set ikke er udvalgsvarehandeltilbage i de mindre byer at tiltrække. Deter sandsynligt, at byerne vil få del i væksten i forbrugeti deres lokale oplande, men de skal kæmpemod Odense og har en stor udfordring med at udviklederes attraktivitet som handelsbyer. Forskelligeundersøgelser af forbrugeradfærd og oplande viser,at forbrugerne i oplandene omkring indkøbsbyernei højere grad end byernes indbyggere prioriterer bymiljø,mulighed for at kombinere indkøb med andetmv., når der skal træffes beslutning om, hvor indkøbsturenskal gå til.Hvad angår Munkebo er det muligt, at hvis byenfår del i befolkningsvæksten, vil det i bedste faldkunne skabe grundlag for en yderligere udbygningaf dagligvarehandlen./ 18