Detailhandelsanalyse Kerteminde - Kerteminde Kommune

Langegade i KertemindeDetailhandelsanalyse, Fyn 2008COWI A/S i samarbejde med Kerteminde KommuneLayout: COWI A/SFotos: COWI A/S

Indhold04 Indledning06 Butiksstruktur10 Butiksareal13 Omsætning og dækningsgrad16 Forbrugspotentiale og arealbehovBrancheregisterBegreber og metode

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / I N D L E D N I N GIndledningDetailhandelsanalysen for Kerteminde Kommuneer en del af en fælles analyse af detailhandlen påhele Fyn. Analysen er udarbejdet i samarbejde medCOWI A/S.Analysen har til formål at bidrage med detaljeretog lokal viden om detailhandelsstrukturen somgrundlag for kommuneplanlægningen. Analysensætter fokus på forholdet mellem detailhandlen i destørre byer i Kerteminde Kommune og behovet fornye arealer til butiksformål. I detailhandelsanalysener opmærksomheden særligt rettet mod Kertemin-AfstandeFra Odense C tilkmKerteminde 20Langeskov 14Munkebo 12Butikstrukturen er underlagt en vigtigrammebetingelse - afstanden til Odense er kort.de, Munkebo og Langeskov. Byerne er udpeget afKerteminde Kommune som de mest interessante ien detailhandelsmæssig sammenhæng.Bystørrelser iKerteminde KommuneMunkeboKertemindeBymønsterKerteminde Kommune har knap 23.600 indbyggere(2008) eller hvad der svarer til ca. 5 % af indbyggertalletpå Fyn.Bymønstret er kendetegnet ved tre hovedbyer:Kerteminde med 5.800 indbyggere, Munkebo med5.500 indbyggere samt Langeskov med 3.900 indbyggere.Kommunens øvrige centerbyer er ganske småmed 300-650 indbyggere (Dalby, Mesinge, Rynkebyog Marslev). Befolkningen i landdistrikterne udgør5.300 indbyggere og derved mere end 20 % af kommunenssamlede befolkstal.Udviklingen i indbyggertallet, og dermed forbrugsgrundlaget,har udviklet sig forskelligt i de udvalgtebyer.Siden 1999 har indbyggertallet i Munkebo væretstort set uændret. Kerteminde er gået frem medmed 5 %, mens befolkningstallet i Langeskov ervokset med 9 %. Kerteminde Kommunes samledebefolkningstal er øget med 3% siden 1999.Befolkningstal i kommunensbyer Befolkningstal 2007 i kommunensbyer 2007Langeskov6.0006.0003.0003.000/ 4600600

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / I N D L E D N I N GMunkebo BycenterPendlingIndbyggertal 2007Kerteminde Kommune har et pendlingsoverskudpå knap 1.300 personer. Lindøvæftet i Munkebobeskæftige alene 2.900 personer og er en stor delaf årsagen til kommunens pendlingsoverskud. Etpendlingsoverskud angiver en postitiv rammebetingelse.Dagligvarer og udvalgsvarer købes i nogenudstrækning i forbindelse med arbejde - hvis udvalgeter rigtigt.TurismeTuristbranchen er et vigtigt erhverv i kommunen.Kerteminde Kommune er den trediestørste sommerhuskommunepå Fyn og har ca. 1.800 sommerhuse.I PULS-FYN blev Kerteminde karakteriseretsom en turistby, hvor turismen bidrager væsentligt tildetailhandlen.Udviklingen i turismen understøttes af turistattraktionersom f.eks. Ladby skibet, Fjord & Bælt ogJohannes Larsen Muséet. Hertil kommer købstadsmiljøeti Kerteminde og kunstnermiljøet på Hindsholm.Turisternes forbrug vurderes for hovedpartens vedkommendeat være centreret om Kerteminde by.70006000500040003000200010000Munkebo Kerteminde LangeskovPendling 200660204761/ 5

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / B U T I K S S T R U K T U RButiksstrukturLangt størstedelen af butikkerne i Kerteminde Kommuneligger i Kerteminde, Munkebo eller Langeskov.De tre byer har tilsammen 80 % af butikkerne,men udgør kun 65 % af indbyggertallet.Butiksstrukturen er kendetegnet ved, at alle trebyer har mange dagligvarebutikker, men også at deri den øvrige del af kommunen ligger et større antalbutikker. Butikkerne i områderne udenfor de tre byerer især dagligvarebutikker, men også butikker medboligustyr eller øvrige udvalgsvarer fx brugskunst oggallerier.KertemindeFærre udvalgsvarebutikker - status quo fordagligvarerAntallet af butikker er faldet i Kerteminde Kommune.Sammenlignet med 1999, hvor detailhandlen blevundersøgt af Fyns Amt, er er der registreret 16 færrebutikker svarende til en reduktion på ca. 12 %. Nedgangi antallet af butikker er en generel tendens,men tilbagegangen i Kerteminde Kommune liggerdog lidt over gennemsnittet. På hele Fyn er butiksbestandenfaldet med ca. 10 % siden 1999.Nedgangen i antallet af butikker er primært sketinden for beklædning og boligudstyr, hvor antallet erfaldet med henholdsvis 27 % og 33 % i KertemindeKommune.Antallet af dagligvarebutikker er stort set uændret(-2 %). Nedgangen i udvalgsvarebutikker måisær ses som konsekvens af de seneste års stigendegeografi sk koncentration af udvalgsvarebutikker ide større byer. Udvalgsvarehandlen i Odense i sammeperiode gået markant frem.Der er i Kerteminde Kommune en butikstæthedpå 4,8 butikker pr. 1.000 indbyggere. Det er nogetunder gennemsnittet for Fyn (6,0 butikker/1.000 indbyggere).Det er sandsynligt, at såvel den sydlige som dennordlige del af Kerteminde Kommune mister butiksgrundlagtil Odense primært inden for udvalgsvarehandlen.Den nordlige del - primært Kerteminde -nyder dog godt af lidt større afstand og turismen.KertemindeKerteminde er kommunens største handelsby medca. 44 % af samtlige butikker, mens indbyggertalletudgør 24 % af hele kommunens indbyggertal. Dominansener tydelig indenfor alle varegrupper.Siden 1999 er antallet af butikker i Kertemindeer faldet markant fra 63 til 50 butikker (ekskl. butikkermed pladskrævende varer).Butikkerne i Kerteminde ligger koncentreret istrøgområdet omkring Langegade. Der er herud-Antal butikker i Kerteminde Kommune 2007Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varerPladskr. varerKerteminde 20 7 11 8 4 50Langeskov 10 7 3 4 3 27Munkebo 9 1 1 2 1 14Øvrig kom. 11 1 5 6 0 23I alt 50 16 20 20 8 114I alt/ 6

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / B U T I K S S T R U K T U RAntal butikker i kommunens byerfordelt på hovedbrance50Antal butikkerfordelt påhovedbrancher ogbyer255DagligvarerBeklædningBoligudstyrØvrige udvalgsvarerPladskrævende varerMunkeboKertemindeButikker udenfor de udpegede byerfordelt på hovedbranceDagligvarerBeklædningBoligudstyrØvrige udvalgsvarerPladskrævende varerLangeskovover butikker i erhvervsområdet ved Møllevangenbl.a. et større byggemarked.Der er fl ere dagligvarebutikker i strøgområdet,mens byens eneste supermarked - og største butik- ligger på østsiden af den nord-sydgående indfaldsvejtil byen (Hindsholmvej) tæt ved den centraledel af byen. Derudover rummer Kerteminde også trediscountbutikker. Dagligvarestrukturen er karakterisereten relativ stor geografi sk koncentration omkringbymidten.MunkeboMunkebo er omtrent på størrelse med Kerteminde,men rummer betydeligt færre butikker bl.a. fordi enstor del af det potentielle opland mod nord og sydudgøres af vand. 12 % af kommunens butikker liggeri Munkebo, som befolkningsmæssigt udgør 23% af kommunens samlede indbyggertal.Butiksbestanden er gået tilbage i Munkebo. I1999 var der 16 butikker mod 13 butikker i 2007.Tilbagegangen kan bl.a. forklares med byens beliggenhedtæt på Odense, som i samme periode ergået frem.Byens dagligvarestruktur vurderes at værestærk og bæredygtig med fl ere discountbutikker oget supermarked. Til gengæld vurderes byens ud-/ 7

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / B U T I K S S T R U K T U RButikkernesbeliggenhed iKerteminde byButikker i kommunens hovedbyDagligvarerBeklædningBoligudstyrØvrige udvalgsvarerPladskrævende varervalgsvarehandel at være følsom for fremtidige strukturforandringer.Hovedparten af byens offentlige og private servicefunktionerer koncentreret omkring bymidten.Det gælder også butikkerne, som overvejende liggeri Munkebo Bycenter. I det det delvist overdækkedecenter ligger bl.a. bager, Netto, Aktiv Super, Matasmm. Munkebo Bycenter giver et utidssvarende oglidt nedslidt indtryk.Udenfor Munkebo Bycenter fi nder man både enRema 1000, en Fakta og nogle få udvalgsvarebutikker.LangeskovLangeskov er kommunens tredie største by og nogetmindre en både Kerteminde og Munkebo. Derer dog betydeligt fl ere butikker i Langeskov end iMunkebo bl.a. p.g.a. gunstigere oplandsforhold. Antalletaf butikker udgør 28 svarende til ca. 25% afbutikkerne i kommunen, mens indbyggertallet kunudgør 17 % af hele kommunens indbyggertal. Medfl ere tøj- og skobutikker, er antallet af butikker ersærligt højt indenfor beklædning.Antallet af registrerede butikker er uændret siden1999 (ekskl. butikker med pladskrævende varegrupper).Omkring halvdelen af butikkerne er samlet i Langeskovbutikscenter, men der er også butikker langsJernbanegade og Odense-/Nyborgvej. I centret,som virker lidt utidssvarende, fi nder man bl.a. to su-/ 8

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / B U T I K S S T R U K T U RButikker efter tilhørsforholdtil kæde10ButikkerneskædetilknytningFrivillig kædeKapitalkædeUdenfor kædeMunkeboKertemindeLangeskovpermarkeder (SuperBest og Super Brugsen) samtdiscountbutik (Rema 1000). Butikstrukturen indenfordagligvarer vurderes at være stærk.KædetilknytningTilstedeværelsen af kædebutikker har stigende betydningfor en bys detailhandelsmæssige attraktion.Kapitalkædernes betydning skyldes, at de generelter bedre end ikke-organiserede butikker til at tiltrækkeog appellere til forbrugerne på baggrund afsortiment, butiksindretning, størrelse mv. Samtidigagerer fl ere frivillige kæder i dag på en række områdersom kapitalkæder og har defor også fået en visbetydning for kundernes valg af indkøbssted.Kædebutikkerne i Kerteminde Kommune liggerprimært i Kerteminde, mens der er nogenlunde ligemange kædebutikker i Munkebo og Langeskov.Det er bemærkelsesværdigt, at der i alle tre byer eren større andel af butikker uden for kædesamarbejdeend i kæde.Størstedelen af kædebutikkerne er dagligvarebutikker.Kun 36 % er udvalgsvarebutikker.En lav andel af kædebutikker indikerer, at detailhandlenfl ere steder kan få vanskeligt ved at generationsskifteog risikerer lukninger./ 9

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / B U T I K S A R E A LButiksarealDet samlede bruttoetageareal Kerteminde Kommuneer opgjort til 36.000 m 2 fordelt på 55 % til dagligvarer,25 % på udvalgsvarer og 20 % på særligpladskrævende varer.Kerteminde tegner sig for ca. 52 % af det samledebruttoetageareal. Det er værd at bemærke, atMunkebo kun har 14 %, mens Langeskov har 25 %af det samlede bruttoetageareal.Den geografi ske koncentration er størst indenfor udvalgsvarer og butikker med pladskrævendevaregrupper, hvor næsten 90 % af arealerne ligger ienten Kerteminde eller Langeskov.Siden 1999 er bruttoetageareal faldet med ca.4.000 m 2 . Man skal dog være varsom med at sammenlignemed tallene fra 1999, da der er anvendtforskellige registreringsmetoder.KertemindeLille overvægt af små butikker iforhold til gennemsnittetDer er mange små butikker i Kerteminde Kommune.58 % af butikkerne er mindre end 200 m 2 , 26 % på200 - 500 m 2 , 8 % på 500 - 1.000 m 2 , 5 % på 1000- 2.000 m 2 og 3 %, der er større end 2.000 m 2 . Andelenaf små butikker er lidt større i KertemindeKommune sammenlignet med gennemsnittet forhele Fyn.Butiksstørrelserfordelt påhovedbrancherAntal30252015Pladskrævende varerØvrige udvalgsvarerBoligudstyrBeklædningDagligvarer10500-199 200-499HovedbrancheDagligvarerBeklædningBoligudstyrØvrige udvalgsvarer500-999 1000-Pladskrævende varer1999 2000-3499 3500+ Butiksstrørrelse (m 2 )/ 10

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / B U T I K S A R E A LAndelen af butikker på mindre end 200 m 2 liggerpå 60-70% for såvel dagligvarer som udvalgsvarer,men butikker med pladskrævende har en markantanden fordeling. En forklaring på de mange småbutikker kan være turismen i Kerteminde-området,som er med til at skabe grundlag for mange selvstændigebutikker, som typisk er små.Strukturen med høj andel af små butikker vurderesgenerelt at være følsomt over for den generellestrukturudvikling, generationsskifte mv.Særlig pladskrævende butikkerMens butikker med pladskrævende varer kun udgørca. 7 % af det samlede antal butikker i KertemindeKommune, udgør de 19 % af det samlede areal.SærligpladskrævendebutikkerAreal i kvadratmeter af butikkermed pladskrævende varer3.0001.500300/ 12

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / O M S Æ T N I N G O G D Æ K N I N G S G R A DOmsætning og dækningsgradFremgang for dagligvarer -tilbagegang for udvalgsvarerDen samlede omsætning i detailhandlen iKerteminde Kommune var på ca. 860 mio kr i 2007.Siden 1998 er omsætningen steget med ca. 33%, og væksten svarer stort set til gennemsnittet. Isamme periode var væksten på landsplan ca. 35 %og det samlede gennemsnit for Fyn var ca. 34 %.Væksten i Kerteminde Kommune er alene sketindenfor dagligvarer som i perioden har øget sinomsætning med 53 %. For udvalgsvarer er omsætningengået tilbage med 18 %.Dagligvareomsætningen dominererStørstedelen af omsætningen sker i dagligvarehandlen,hvis omsætning udgør ca. 83 % af densamlede omsætning i kommunen. Tilsvarende udgøromsætningen i dagligvarehandlen for hele Fyn53 % af den samlede omsætning. Dagligvarehandlensovervægt i den samlede omsætning skyldes,at en stor del af udvalgsvarehandlen sker i Odense.Hvor dagligvarer ofte er lokalt orienteret handles udvalgsvareri højere grad, hvor det ”rigtige” udvalg fi n-des og mere uafhængig af afstand. Hertil kommer,at omsætningen fra turismen formodentlig trækkerdagligvareandelen op i Kerteminde Kommune.Den øvrige omsætning fordeler sig med 4% påbeklædning, 7 % på boligudstyr og 6 % på øvrigeudvalgsvarer.Kertemindes status som kommunens primærehandelsby underbygges af byens omsætning. Kertemindehar 24 % af indbyggertallet, men står forknap 50 % af den samlede omsætning. Kerteminde,Langeskov og Munkebo har til sammen 80 % afdagligvareomsætningen og 96 % af udvalgsvare-Omsætning 2007 (mio. kr.)Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I altKerteminde 329 18 40 35 421Langeskov 177 15 15-20 10-15 221Munkebo 146 0-5 0-5 0-5 152Øvrig kom. 57 0-5 0-5 0-5 63I alt 709 30-50 59 55 858Forbrug 2007 (mio. kr.)Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I altKerteminde 146 41 56 35 277Langeskov 97 27 37 23 185Munkebo 134 38 52 32 256Øvrig kom. 211 59 81 51 402I alt 588 165 226 141 1.120Dækninggrad 2007Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I altKerteminde 226 25-50 50-75 100 152Langeskov 182 50-75 25-50 50-75 119Munkebo 109 0-25 0-25 0-25 50-75Øvrig kom. 25-50 0-25 0-25 0-25 0-25I alt 121 21 26 39 77/ 13

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / O M S Æ T N I N G O G D Æ K N I N G S G R A DOmsætning indenfor dagligvarer ogudvalgsvarerMunkeboKertemindeDetailhandlens omsætning ikommunen i 1.000 kr.50.000LangeskovDagligvarerUdvalgsvareromsætningen i kommunen. Det er værd at bemærke,at alle 3 hovedbyer har en dagligvareomsætning,der overstiger borgernes forbrug i de respektivebyer.Kerteminde er kommunens primære handelsby.Langeskov følger efter og har en højere omsætningend Munkebo, både hvad dagligvarer og udvalgsvarer.Byer i oplandet har kun en lille andel af densamlede omsætning - og primært inden for dagligvarer.ForbrugKerteminde Kommune har ca. 24.000 indbyggeremed et samlet detailhandelsforbrug på ca. 1.120mio. kr.DækningsgradDækningsgraden udtrykker forholdet mellem indbyggernesforbrug og omsætningen i detailhandlen og eret godt mål for de enkelte byers oplandseffekt.Dækningsgraden for Kerteminde Kommune er opgjorttil ca. 77. Omsætningen i samtlige butikker i kommunener således ca. 23 % lavere end indbyggernessamlede forbrug.Dækningsgraden er næsten uændret sammenlignetmed 1998, man bag tallet ligger en stigning indenfor dagligvarer fra 83 til 102 og en tilbagegang inden forudvalgsvarer fra 48 til 28. På grund af diskretionering afdata i 1998 kan dækningsgraderne ikke beregnes forbyer i 1998, men det er sandsynligt, at alle tre byer har/ 14

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / O M S Æ T N I N G O G D Æ K N I N G S G R A Dhaft fremgang i dækningsgrad, hvad angår dagligvarevarer,men tilbagegang hvad angår udvalgsvarer.Dækningsgraden for dagligvarer er 121 i kommunensom helhed. Butikkernes omsætning og er såledeslidt højere end borgernes forbrug - og vurderes atkunne tilskrives turisme.Dækningsgraderne for beklædning, boligudstyr ogøvrige udvalgsvarer ligger mellem ca. 20 og 40, hvilketviser at en meget stor del af borgernes forbrug til udvalgsvarerplaceres uden for kommunen.I alle tre byer er dækningegraderne for dagligvarerover 100 svarende til, at butikkernes omsætning overmatcherforbruget hos byens borgere. På baggrund afde generelt høje dækningsgrader inden for dagligvarerkan det konstateres, at Kerteminde, Langeskov ogLangeskov butikscenterMunkebo alle opfylder rollen med at sikre en lokal dagligvareforsyning.Ses der på dækningsgrader for udvalgsvarer ersituationen anderledes. Dækningsgraderne er relativtlave og lokalbefolkningen - og formodentlig også områdetsturister - lægger en del af deres penge til udvalgsvarerudenfor kommunegrænsen (Odense). Omkring70% af borgernes udvalgsvareforbrug forbruges udenfor kommunegrænsen.Byernes dækningsgrader understreger, at ingenaf byerne spiller en væsentlig rolle i udvalgsvarehandlen.Alle byer har butikker inden for både beklædning,boligudstyr og øvrige udvalgsvarer, men ingen har endækningsgrad ,der væsentligt overstiger 100. Indenfor øvrige udvalgsvarer er Kerteminde dog relativ stærkmed en dækningsgrad på 100./ 15

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / f O R B R U G S P O T E N T I A L E O G A R E A L B E H O VForbrugspotentiale og arealbehovUdviklingen i detailhandlens dækningsgrader i KertemindeKommune i perioden fra 1998-2007 visersamlet set status quo med fremgang for dagligvarerog tllbagegang for udvalgsvarer.Hvordan de kommende år vil udvikle sig i såvelKerteminde, Langeskov og Munkebo som i lokalområderneafhænger af fl ere faktorer. Fire forholdvurderes at have særlig betydning for de kommendeårs detailhandelsudvikling i Kerteminde Kommune:Indbyggertal 2007Kerteminde Kommune 23.524Munkebo 5.371Rynkeby 603Rønninge 249Dalby 378Mesinge 339Kerteminde 5.824Revninge 226Vejruplund 274Birkende 563Langeskov 3.893Marslev 297Landdistrikter 5.507 Befolkningsudvikling Udviklingen i Internethandel Detailhandlens udvikling i konkurrerende byer Udviklingen i privatforbrugetOvenstående faktorer indgår derfor som grundlagfor vurderingen af det fremtidige forbrugspotentialeog arealbehov i Kerteminde Kommune. I vurderingener der ikke taget højde for ændringer i turismen,som har betydning for udviklingen i handelslivet iKerteminde-området.Stigende befolkningstalBefolkningstallet er steget fra ca. 22.500 indbyggerei 1996 til ca 23.500 i 2007.Befolkningsprognosen for Kerteminde Kommuneforudsiger et støt stigende befolkningstal, frem2020. I 2020 forventes der - ifølge Danmarks Statistisk- at være godt 700 fl ere indbyggere i KertemindeKommune svarende til en vækst på ca. 3 %.Med udsigt til stigende befolkningstal vil der væreet befolkningsmæssigt grundlag for vækst i detailhandlen.Fortsat vækst i InternethandlenInternethandel er i de senere år blevet mere udbredti Danmark. Fortsætter udviklingen forventesandelen af danskernes internetkøb at nå op på etniveau, der i 2020 svarer til 10-15 % af det samlede/ 16Befolkningsudvikling og -prognose2450024000235002300022500220002150021000199419951996199719981999200020012002200320042005200620072008200920102011201220132014201520162017201820192020

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / F O R B R U G S P O T E N T I A L E O G A R E A L B E H O Vprivatforbrug. Internethandlen forventes således atmedføre en reduktion i omsætningen i de fysiskebutikker i byerne og dermed mindske det fremtidigearealbehov.Fortsat strukturudviklingDet forventes, at de seneste års strukturudvikling idetailhandlen vil fortsætte. Konsekvenserne skønnesat blive stadig færre og større butikker samtidigmed, at en stadig større del af udvalgsvarehandlenvil koncentrere sig i de større byer over ca. 10.000indbyggere.For Kerteminde Kommunes vedkommende vilstrukturudviklingen på den ene side pirmært samleden lokale udvalgvarehandel i Kerteminde og Langeskovog styrke de to byer. På den anden side vilKerteminde og Langeskov blive udsat for endnuhårdere konkurrence fra Odense.Munkebo, der kun ligger 12 km fra Odense, erudsat for hård konkurrence, og det er vanskeligtfor Munkebo at skabe en større oplandseffekt modvest og syd, hvor Odense ligger tæt på.Også Langeskov er i en hård konkurrencesituation.Langeskov ligger 14 km fra Odense og kun12 km fra Rosengårdscentret i den vestlige del afOdense.Kerteminde vil have en vis beskyttelse modkonkurrence på grund af lidt større afstande. Kertemindehar 20 km til den centrale del af Odense.Afstanden er dog ikke større end, at byens begrænsedestørrelse sætter hårde grænser for udvalgsvarehandlen.De kommende års markante udbygningsplaneri Odense - især et nyt stort IKEA, udbygningenaf Rosengårdscentret og omdannelse af slagterigrunden- vil øge konkurrencen yderligere og givetvisfl ytte en del af forbruget, som tidligere blev lagt iKerteminde, Langeskov og Munkebo til Odense.Fortsat vækst i privatforbrugetVæksten i privatforbruget forventes at fortsætte -omend i et mere afdæmpet tempo end de senereår. Størrelsen af væksten er imidlertid vanskelig atforudsige og afhænger bl.a. af udviklingen i de økonomiskekonjunkturer, forbrugernes købekraft ogrenteniveau. Der er tendens til, at det sidste halveårs uro på de fi nansielle markeder og stigende energi-og fødevarepriser har medført en opbremsning iforbruget.To scenarierMed henblik på at afdække forskellige udviklingsmulighederopstilles to scenarier for det fremtidigeforbrug og arealbehov. Scenarierne angiver spændetmellem en optimistisk og en mere pessimistiskudvikling i privatforbruget og konkurrenceforholdetScenario 1: Fremskrivning af omsætning og arealbehov2008-2020 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I altForventet stigning i købte varemængder % 12 78 92 92 50Forventet vækst i omsætning mio. kr 90 107 166 123 486Forventet udnyttelse kr./m 2 35.000 20.000 20.000 20.000 -Arealbehov 2008-2020 m 2 2.600 5.400 8.300 6.200 22.400Scenario 2: Fremskrivning af omsætning og arealbehov2008-2020 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I altForventet stigning i købte varemængder % 6 39 46 46 25Forventet vækst i omsætning mio. kr 52 42 64 60 217Forventet udnyttelse kr./m 2 35.000 20.000 20.000 20.000 -Arealbehov 2008-2020 m 2 1.500 2.100 3.200 3.000 9.800Fremskrivningen af arealbehovet for Kerteminde Kommune er baseret på antagelser om den forventede udvikling i købtevaremængder, befolkningstilvækst, arealudnyttelsesgrad og ændringer i oplandsforhold. Arealbehovet til butikker, der forhandlersærlig pladskrævende varegrupper, er ikke vurderet pga. stor usikkerhed./ 17

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / f O R B R U G S P O T E N T I A L E O G A R E A L B E H O Vmellem handelsbyerne i Kerteminde Kommune ogOdense. I begge scenarier lægges Danmarks Statistiksbefolkningsprognose og de samme forventningertil væksten i Internethandlen til grund for vurderingenaf forbrugspotentialet:Som grundlag for den fremtidige detailhandelsplanlægningomregnes den vurderede forbrugstilvækst ide to scenarier til et fremtidigt arealbehov.Arealbehovet er beregnet ud fra en vurdering afden sandsynlige fremtidige arealudnyttelse (omsætningpr. m 2 ). I beregningen tages udgangspunkt ifølgende arealudnyttelse, som udtrykker en forventningom en intensivering af omsætningen pr. arealenhed,hvilket er i tråd med udviklingen de senestemange år: Stigende befolkningstal (Danmarks Statistik) ikommunen som helhed. Vækst i Internethandlen svarende til en øget andelaf omsætningen i udvalgsvarehandlen på 2,5% i 2014 og 5 % i 2020.Scenario 1:Optimistisk fremskrivning Vækst i privatforbrug svarende til en direktefremskrivning af forbruget i perioden fra 2000-2007. Kerteminde Kommune mister omsætning tilOdense svarende til:2014: - 5 % inden for boligudstyr- 2,5 % inden for beklædning2020: - 7,5 % inden for boligudstyr- 5 % inden for beklædningScenario 2:Almindelig fremskrivning af privatforbruget Vækst i privatforbrug svarende til en halvering afforbrugets udvikling i perioden fra 2000-2007 Kerteminde Kommune mister omsætning tilOdense svarende til:2014: - 7,5 % inden for boligudstyr- 5 % inden for beklædning2020: - 10 % inden for boligudstyr- 7,5 % inden for beklædningArealbehov2 Dagligvarebutikker: 35.000 kr./m2 Udvalgsvarebutikker: 20.000 kr./mDet skal understreges, at vurderingen af arealbehoveti de to scenarier er forbundet med envis usikkerhed primært pga. usikkerheden om denfremtidige forbrugsudvikling. Bl.a. forudsættes det,at den skønnede forbrugstilvækst direkte vil resulterei et øget behov for nyt butiksareal. I realiteten vilen del af omsætningesstigningen ske i eksisterendebutikker, hvor kapacitetsgrænsen ikke er nået.Arealbehov i de tre byerSom følge af de strukturelle forandringer i detailhandlenvurderes hovedparten af arealbehovet atvære knyttet til Langeskov - på grund af især forventningerom fortsat befolkningstilvækst - og tilKerteminde, da det er sandsynligt, at Kertemindei lidt mindre grad vil være udsat for konkurrence(større afstande og bredere udvalg), og samtidighar mulighed for at styrke sin turisme og bosætningyderligere via satsningerne, der indgår i udviklingsstrategienmv. En usikkerhed i Kerteminde er, at derer indikatorer på, at en del af detailhandlen i Kertemindeer presset og måske får vanskeligheder medgenerationsskifte mv.Kerteminde og Langeskov har meget begrænsedemuligheder for at øge deres udvalgsvareandeli de lokale oplande, da der stort set ikke er udvalgsvarehandeltilbage i de mindre byer at tiltrække. Deter sandsynligt, at byerne vil få del i væksten i forbrugeti deres lokale oplande, men de skal kæmpemod Odense og har en stor udfordring med at udviklederes attraktivitet som handelsbyer. Forskelligeundersøgelser af forbrugeradfærd og oplande viser,at forbrugerne i oplandene omkring indkøbsbyernei højere grad end byernes indbyggere prioriterer bymiljø,mulighed for at kombinere indkøb med andetmv., når der skal træffes beslutning om, hvor indkøbsturenskal gå til.Hvad angår Munkebo er det muligt, at hvis byenfår del i befolkningsvæksten, vil det i bedste faldkunne skabe grundlag for en yderligere udbygningaf dagligvarehandlen./ 18

BrancheregisterTypenr. og betegnelseDagligvarer158120 Bagerforretninger505020 Servicestationer med kiosksalg521110 Kolonialhandel521120 Døgnkiosker521130 Supermarkeder521140 Discountforretninger521210 Varehuse522100 Frugt- og grøntforretninger522200 Slagter- og viktualieforretninger522300 Fisk- og vildtforretninger522410 Brødudsalg522420 Chokolade- og konfektureforretninger522500 Vinforretninger522600 Tobaksforretninger522710 Osteforretninger522730 Helsekostforretninger522790 Detailhandel med føde-, drikke- ogtobaktsvarer fra specialforretninger523100 Apoteker523200 Detailhandel med medicinske ogortopædiske artikler523310 Parfumerier523320 Materialister524875 Blomsterforretninger714010 Udlejning af videobånd123456 ServicestationerBeklædning521220 Stormagasiner524100 Detailhandel med kjolestoffer, garn,broderier mv.524210 Dametøjsforretninger524220 Herretøjsforretninger524230 Herre- og dametøjsforretninger524240 Babyudstyrs- og børnetøjsforretningerexcl. barnevognsforretninger524310 Skotøjsforretninger525090 Forhandlere af brugte varer undt.bøger og antikviteter526100 Detailhandel fra postordreforretninger(hvis butik)Boligudstyr453100 El-installation (hvis butik)453300 VVS-installatører og blikkenslagere(hvis butik)454310 Gulvbelægnings- og vægbeklædningsvirksomhed(hvis butik)454420 Glarmesterforretninger (hvis butik)524410 Møbelforretninger*524430 Boligtekstilforretninger524440 Detailhandel med køkkenudstyr,glas, porcelæn, bestik524450 Detailhandel med belysningsartikler524510 Detailhandel med elektriske husholdningsmaskiner524520 Radio- og tv-forretninger524610 Isenkramforretninger524620 Byggemarkeder*524630 Farve- og tapetforretninger524801 Tæppeforretninger524830 Forhandlere af gaveartikler ogbrugskunst524835 Kunsthandel og gallerivirksomhed524866 Detailhandel med computere ogstandardsoftware524870 Detailhandel med telekommunikationsudstyr525020 Antikvitetsforretninger525090 Forhandlere af brugte varer526100 Detailhandel fra postordreforretninger(hvis butik)527460 Låsesmede (hvis butik)Udvalgsvarer503020 Detailhandel med reservedele504000 Engros- og detailhandel med motorcykler,reservedele og tilbehør524320 Lædervareforretninger524530 Pladeforretninger524540 Forhandlere af musikinstrumenter524700 Bog- og papirhandlere524805 Urmagerforretninger524810 Urmager- og guldsmede-524815 Guldsmede- og juveler-524820 Optikere524825 Fotoforretninger524840 Frimærke- og møntforretninger524850 Detailhandel med legetøj og spil524860 Cykel- og knallertforretninger524885 Dyrehandel524895 Pornobutikker524899 Detailhandel med andre varer (herunderbarnevogne, børstevarer, skumgummi,ovne og pejse, køkken- og badeværelseselementer)525010 Bogantikvariater525090 Forhandlere af brugte varer (se beklædning,kan dække over mange typer)526100 Detailhandel fra postordreforretninger(hvis butik)524845 SportsforretningerSærligt arealkrævende varer501020 Detailhandel med biler501030 Engros- og detailhandel med campingvogne524880 Planteforhandlere og havecentre524855 Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil11220 Planteskoler (hvis butik)

Begreber og metodeButikEn butik er et fast forretningsendhed, hvorfra dersælges varer til private, dvs. slutbrugeren. I henholdtil Planlovens regler om detailhandel betragtesogså forretninger, hvorfra der sker udlejning af fxfi lm til private, som butik. Detailhandel fra hjemmet,via postordre og internet mv. uden egentlige fysiskeudstillingslokaler indgår ikke i analysen.Butikkerne er registreret via udtræk fra det centralevirksomhedsregister (CVR) suppleret af butikslistenfra ”Analysen af detailhandlen i Fyns Amt1999”, internetopslag, telefonopkald, besigtigelseog kommunernes lokalkendskab.HovedbrancherAnalysen omfatter 77 brancher inden for detailhandel.Detailhandelsbutikkerne er inddelt i fem hovedbutikstyperpå baggrund af Danmarks Statistiksbranchekoder:1. DagligvarerDagligvarer er kortvarige forbrugsgoder som fxmadvarer, drikkevarer og rengøringsmidler. Butikker,der sælger dagligvarer, betragtes som dagligvarebutikker,herunder også servicestationer medkiosk og varehuse, som har et betydeligt salg afudvalgsvarer.2. BeklædningBeklædningsvarer er f.eks. tøj, sko, babyudstyr ogbørnetøj.3. BoligudstyrBoligudstyr er fx møbler, hårde hvidevarer og isenkram.El- og VVS-installatører, der har butik ogsælger til private, betragtes som boligudstyrsbutikker.4. Øvrige udvalgsvarerUdvalgsvarer er fx smykker, cykler og bøger.4. Pladskrævende varegrupperUnder pladskrævende varegrupper hører biler,lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer,tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer.KædebutikkerButikkernes kædetilknytning fortæller noget omden enkelte butiks detailhandelsmæssige styrke, tiltrækningskraftog mulighed for at overleve på sigt.Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapitalkæde,en frivillig kæde eller ikke indgår i et kædesamarbejde.En kæde defi neres ved at indeholdemindst fi re enheder. Butikker, som har samme ejer(person eller selskab), indgår i en kapitalkæde. Kioskerved servicestationer er alle defi neret som kapitalkæder.BruttoetagearealButiksarealerne er fastlagt efter defi nitionen i planlovenog omfatter butikkernes bruttoetageareal. Dvs.butiks-, kontor- og lagerareal indgår i bruttoetagearealet.Lagerarealet er kun taget med, hvis det harumiddelbar tilknytning til butikken. Arealoplysningernebygger på Bygnings- og Boligregistret (BBR) oginformationer fra den Offentlige InformationsServer(OIS). Arealoplysninger, som det ikke har været muligtat skaffe fra registrene, er indhentet ved direktehenvendelse til butikkerne eller ved besigtigelse.OmsætningButikkernes omsætning er fra 2007 og er inkl.moms. For Odense, Middelfart og Odense Kommunerer omsætningstallene baseret på omsætninger i2006, som er fremskrevet til 2007-niveau.Omsætningsoplysninger for butikkerne er primærthentet fra Danmarks Statistiks momsregister.Der er indhentet omsætningsoplysninger for alle butikkerundtagen for brancher, der er kategoriseret ihovedbranchen med butikker, der forhandler særligpladskrævende varegrupper.For butikker, der indgår i en koncern, beregnerDanmarks Statistik omsætningen ved at fordelekoncernomsætningen efter antallet af medarbejderepå de enkelte butikker.For butikker, der vurderes at have aktiviteter, derikke er relateret til detailhandlen, er omsætningenregistreret ved direkte henvendelse til butikkerne ellerved besigtigelse. Fx vil omsætning fra tankstationermed dagligvarebutikker, receptpligtigt medicinpå apoteker, elinstallatørers servicearbejde mv.give fejlagtig stor omsætning i butikkerne, ligesom

også dagligvarebutikker med væsentlig udvalgsvarehandel(varehuse) vil føre til for høj omsætningi dagligvarebutikkerne. Inden for udvalgsvarer vilfx omsætningen i byggemarkeder vil blive for stor,hvis ikke tømmerhan-delsdelen og engrossalget tilhåndværkere trækkes ud.I opgørelsen af butikkernes omsætning indgårikke butikker, der er udtaget på baggrund af en bagatelgrænsefastsat af Danmarks Statistik. Bagatelgrænsensvarer til at værditilvæksten i en butik skalvære stor nok til at afl ønne et halvt årsværk i pågældendebranche. Værditilvæksten er groft set et udtrykfor omsætningen fratrukket udgifter til køb af varer ogtjenester. Lønomkostninger indgår således i værditilvæksten.Eftersom afl ønningen inden for forskelligebrancher kan variere er det ikke muligt, at defi nere enfast bagatelgrænse.ForbrugForbruget er beregnet for 2007 inkl. moms ud fra etforbrugsudtræk fra Danmarks Statistik på forskelligevaregrupper. På baggrund af nøgletal om forskelligefamilietypers forbrug og forbrug i større ogmindre byer er der beregnet tilnærmede forbrugstalsvarende til de faktiske forhold i kommunerne påFyn.NøjagtighedMålet for undersøgelsen er at få alle større butikkermed og at opnå en dækning på ca. 95 % afsamtlige butikker. Der kan således være enkeltemanglende butikker, ligesom der kan være sket åbningerog lukninger af butikker efter afslutningenaf dataindsamlingen i november 2007. Manglernekan ligeledes skyldes fejlregistreringer i CVR. Fx. atbutikker, der er centralt ejet af én person eller virksomhed,er registreret i det centrale virksomhedsregisterpå privatadressen, som kan ligge uden forde kommuner, der indgår i analysen. Samtidig kanbutikkerne være fejlregistreret i det centrale virksomhedsregistermht. adresse og branchekode,hvilket kan medføre mindre unøjagtigheder i analyserneog i kortmaterialet.Mangler og fejl i registrene er forsøgt rettet vedhjælp af besigtigelser og kommunernes lokalkendskabtil de faktiske forhold.DækningsgradDækningsgraden er defi neret som forholdet mellemomsætningen og forbruget i et fast afgrænsetområde. Hvis dækningsgraden for en kommuneer under 100 betyder det, at butikkerne i kommunenomsætter for mindre end kommunens borgerehandler for. En del af borgernes forbrug bliver såledeslagt i butikker uden for kommunen. Tilsvarendebetyder en dækningsgrad over 100, at butikkerne ikommunen tiltrækker kunder uden for kommunen.Dækningsgraden er således en måde at vurderedetailhandlen styrke og tiltrækningskraft.StatistikområderDer er oprettet ét statistikområde for hver af kommmunerne.Herudover er der oprettet statistikområderfor byer, som er udpeget af de fynske kommunernetil at indgå i analysen. Statistikområdernebenyttes til opgørelsen af antallet af butikker, beregningaf omsætning og dækningsgrader samtpræsentation af data.