Socialrådgiveren nr. 8, 13. juni 2013 - Dansk Socialrådgiverforening

“Det her må slå fast engang for alle, at psykiskarbejdsmiljø må og skal væreet indsatsområde for bådeledelserne, politikerne ogmedarbejderrepræsentanter.Ingen kan leve med, at detpsykiske arbejdsmiljø bliverved med at være så dårligt.Foreningen af Tidligere Bandemedlemmer(TBM) hjælper folk med øjeblikkeligtat blive fjernet fra bandemiljøet, når dehar taget beslutningen. Kommuner samarbejdermed TBM om den svære exit.22Foto Kristian GranquistMajbrit Berlau, formand forDansk Socialrådgiverforeningom ny arbejdsmiljørapport10Foto Kissen Møller HansenMig og mit arbejdeNuuradiin Hussein er ny SSP-konsulent i AalborgKommune og har for nylig hjulpet en gruppe ungeudsatte med at få fritidsjob.1602 5 hurtige04 NyhedSDS ønsker højere krav tilpraktikvejledere på skolerne.06 Kort Nyt08 NyhedBrug forældrepålæg forsigtigt.10 NyhedSocialrådgivernes psykiskearbejdsmiljø halter alvorligt12 Der er blevet færre mandligesocialrådgiverstuderende– ny rapport peger på løsninger.16 Mig og mit arbejdeNuuradiin Hussein18 Den svenske model på danskHerning sparer ved at ansætteflere socialrådgivere.22 Kommunerne får hjælpfra ekskriminellePrivat forening hjælper medexit fra bander.28 KommentarVær ikke bange for overgangenfra aktivt arbejdsliv39 KlummeTid er det nye sort40 LederSocialrådgiverenudgives afDansk SocialrådgiverforeningTolbodgade 19B1253 København KTelefon 7010 1099ds@socialrdg.dkwww.socialrdg.dkAnsvarshavende redaktørMajbrit Berlaumbb@socialrdg.dkRedaktørMette Ellegaardme@socialrdg.dkJournalisterSusan Paulsensp@socialrdg.dkJesper Nørbyjn@socialrdg.dkKommunikationsmedarbejdereMartin Hans Skouenborgmhs@socialrdg.dkBirgit Barfoedbb@socialrdg.dkAnnoncerDG Media a/sStudiestræde 5-71455 København KTelefon 7027 1155Fax 7027 1156epost@dgmedia.dkGrafisk designSalometPernille KleinertForsideHanne LoopTrykDatagrafÅrsabonnement700 kr. inkl. momsLøssalg37 kr. pr. nummer plusforsendelseSocialrådgiveren udkommer15 gange om åretDette nummer udkommer13.juni 2013.Artikler og indlæg er ikkenødvendigvis udtryk fororganisationens holdning.Kontrolleret oplag: 14.639Trykt oplag: 15.297ISSN 0109-6103SOCIALRÅDGIVEREN 08 20133

”Højrepopulismen.Venstrefløjens akilleshæl”af Jens JonatanSteen, Søren Villemoesog Niels Henrik Jespersen(red.), Frydenlund,188 sider, 249 kr.”Primadonnaer – nårarbejdet er et kald” afHelle Hedegaard Hein,Gyldendal Business,342 sider, 350 kr.”Uddannelse af denreflekterende praktiker –tiltag til en ny udformningaf undervisning oglæring for professionelle”af Donald A. Schön.Forlaget Klim, 356 sider,349 kr.Højrepopulismenssucces?Højrepopulismens succes iDanmark – og hele Europai øvrigt - har suget vælgerefra centrum-venstrefløjeni en grad, så Dansk Folkepartii dag er Danmarksnæststørste parti. Hvordaner det sket, og kan detændres, spørger forfatternei denne antologi, somrummer bidrag fra kendteanalytikere, politikere ogjournalister, der provokerermed deres svar og budpå løsninger.Primadonnaerne– en arketypeBlandt højtspecialiseredemedarbejdere er der primadonnaer.De har komplekseopgaver og sættermeget på spil, når de udførerderes arbejde. Kaldeti arbejdet udgør meningenfor dem. Og derforgriber ledelse langt ind ideres hverdag, og ledernebærer et stort ansvar i atlede disse medarbejdere.Men hvad er deres behovog hvordan får ledernedem til at løse opgavernebedst muligt?Væk frastandardteorierneUddannelse af professionellebør styrke praktikerensmulighed for atreflektere-i-handling i højeregrad end i standardiseredevidenskabsmetoder,mener forfatteren. Deproblemer, praktikere ståroverfor, er oftest uden endegyldigesvar, men kræverevnen til refleksion,før der skrides til handling.Bogen rummer en nytilgang til at lære de studerendeat omgås problemstillingerne.Zornig skal hjælpe nomadefamilierEn ny undersøgelse skal nu hjælpe politikereog socialfaglige medarbejdere tilat forstå nomadefamilier - og hvordan deskal hjælpes - bedre.Undersøgelsen foretages af Huset Zornigmed tidligere formand for Børnerådet,Lisbeth Zornig, i spidsen, og SocialogIntegrationsministeriet har bevilget500.000 kroner til projektet.Undersøgelsen skal ende med en rapport,der kommer med anbefalinger til,10.000 kroner forat fjerne bureaukratiMariagerfjord vil belønne medarbejdernesbedste idéer til at fjerne bureaukratiske reglereller besværlige arbejdsgange i kommunen.– Vi har brug for medarbejdernes idéer, fordet er dem, der kender hverdagen på de enkeltearbejdspladser, fortæller borgmester H. C.Maarup (S).Kommunen har undgået at definere snævrerammer for konkurrencen for også at giveplads til de lidt mere skæve ideer, og byrådethar afsat 10.000 kroner til at belønne de bedstebud.DANMARK KORTHolstebro KommuneEn årlig ”Udsatterådspris”skal fremover tildelesenkelpersoner ellergrupper af borgere,der yder en særlig indsatsfor socialt udsatte.Thisted KommuneEfter et succesfuldt projekt med socialrådgivere på skoler, fårThisted Kommune nu 320.000 kr. fra Social- og Integrationsministeriettil at udbrede modellen.Kolding KommuneI et nyt projekt skal18 ledige cykle fraDanmark til Frankrig ogtil sidst køre op adcykelentusiasternesfavoritbjerg- Alpe d’Huez. Odense KommuneSønderborg KommuneI et nyt samarbejde med kommunens misbrugscenter skaljobcentrene forsøge at få fat i relevante borgere, inden de udvikleret alkoholmisbrug.hvad kommunal- og landspolitikerne kangøre for at undgå, at familierne isolerer sig.- Det er især vigtigt for børnene, at vibliver mere opmærksomme på, hvilke mekanismer,der får de voksne til at lukke af.Vi ved ikke, om de her familier flytter ellerflygter. Vi er meget interesserede i athøre deres bud på årsagen til, at de lukkeraf, og hvordan vi kan undgå det, siger LisbethZornig.25 % flere enlige mødrePå ti år er der kommet 25 procent flereenlige mødre. Samlet set er gruppenaf enlige mødre blevet mere ressourcestærkover de ti år, men der erstor indkomstforskel blandt dem. Hvertredje enlige med børn mener, at deter ’meget svært’ at få pengene til at slåtil, Det viser rapporten ’Udsatte enligemødre’, lavet af Center for AlternativSamfundsanalyse (CASA) for Susi ogPeter Robinsohns Fond.Københavns KommuneEn ny gravplads specieltfor hjemløse og andre udsattepå Assistens Kirkegårdskal blandt andetgive hjemløse et sted atmindes deres kammerater.Hvis chefen ringer til sygemedarbejdere, er de sygei kortere tid, viser en nyordning, der nu skal udbredestil alle OdenseKommunes medarbejdere.6 SOCIALRÅDGIVEREN 08 2013

Rådgivende samtalermed ledige kan betale sigNy analyse om aktivering fastslår, at rådgivende samtaler med ledigeborgere som en del af aktiveringsindsatsen er en god investering. Deter Rockwool Fondens Forskningsenhed, som står bag analysen, derfremhæver den motiverende samtale med den ledige som et effektfuldtredskab til at opnå selvforsørgelse.Overordnet konkluderer analysen, at aktivering og en aktiv arbejdsmarkedspolitikvirker og får ledige til at gøre en ekstra indsats for at findejob.Rockwool Fonden har hentet noget af sin dokumentation fra en tidligereundersøgelse ”Effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik”,hvor der desuden peges på, at effekten af jobcenterets indsatsogså afhænger af, hvor mange ressourcer sagsbehandleren har til denenkelte ledige.”Forældrepålæg eren sjov størrelse.Alene truslen harfra tid til andenen positiv effekti forbindelsemed at fangenogle forældresopmærksomhedmen så snart, detbliver omsat tilvirkelighed, synesdet at gøre mereskade end gavn.Allan Dybro på DS’ facebooksidetil socialministerens udspil omforældrepålæg.DS I PRESSEN”Hvis en far fra enproblemfyldt familiegerne vil tale med enmand, og omvendthvis en voldsramtkvinde godt vil talemed en kvinde,så skal det væremuligt”.Niels Christian Barkholt, næstformandfor Dansk Socialrådgiverforening om,at kun 15 procent af de socialrådgiverstuderendeer mænd, 20. maj til RitzausBureau. Derefter er citatet bragt i enrække medier bl.a. Ekstrabladet.dk ogAvisen.dk.DET SKREVVI FOR 30 ÅRSIDENI Socialrådgiveren 8-1983: For vores arbejdsfelt måman forestille sig, at sagsbehandleren ved klienthenvendelseralene kan bruge skærmterminalen i stedetfor journalark, beregningsark, udbetalingslister, skrivelseri sagen, opslagsbøger mm. Med et udbyggetsystem sendes meddelelser til andre via elektroniskpost – telefonen er ikke længere nødvendig, skrevAnnette Österlund fra DS’ teknologigruppe om forsøgmed elektronisk databehandling i stat og kommuner.4.000.000europæerefår fødevarehjælpafRøde Kors.Det er godt40 procentflere endi 2009.SOCIALRÅDGIVEREN 08 20137

En OK fagforening sikrerdig ekstra ferieDet er OK at være medlem af en fagforening. Du bliveren del af et stærkt fællesskab om dit fag, og du er medtil at arbejde for ordnede forhold på arbejdsmarkedet.Fagforeningen forhandler overenskomster og aftaler, dersikrer dig og dine kolleger ekstra feriedage, en ordentligløn, bedre pension, løn under barsel og mulighed forefteruddannelse.Det er dig og dine kolleger, der gør fagforeningen stærk.Sig det videre. ErDuOK.dkDet er os med overenskomster og faglige fællesskaber

På de fleste områder er socialrådgivernespsykiske arbejdsmiljø dårligere end gennemsnittetaf andre FTF-medlemsorganisationer,viser ny rapport. DS-formand er bekymretSocialrådgivere er stadig hårdtplaget af dårligt psykisk arbejdsmiljø.Det viser en rapport,som konsulentfirmaetTeamArbejdsliv har lavet forFTF og Dansk Socialrådgiverforening.- Selvom det ikke kommersom en overraskelse, at vorespsykiske arbejdsmiljø ersærligt under pres, bliver jegrigtig bekymret, når jeg læserrapporten, siger MajbritBerlau, formand for DanskSocialrådgiverforening.På flere parametre bonerDansk Socialrådgiverforeningsmedlemmer negativtud, når de sammenlignesmed gennemsnittet af medlemmerneaf 21 FTF-organisationer.Det gælder blandtandet forstyrrelser i arbejdet,krav om at arbejde megetog hurtigt og højere følelsesmæssigekrav i arbejdet.- Det her må slå fast engang for alle, at psykisk arbejdsmiljømå og skal væreet indsatsområde for både ledelserne,politikerne og medarbejderrepræsentanterne.Det er den treenighed,der – sammen med de berørtemedarbejdere - skal findeløsninger, og også den treenighed,som vil få gavn af deforbedringer, det vil give. Ingenkan leve med, at det psykiskearbejdsmiljø bliver vedmed at være så dårligt, sigerMajbrit Berlau.Behov for færreforstyrrelser i arbejdetSocialrådgivere er blandt andetbelastet af mange forstyrrelseri arbejdet, viserrapporten. Hovedforfatteren til undersøgelsen, Flemming Pedersen,kalder det ”en mærkbar og markant forskel” i forholdtil både FTF-gennemsnittet og landsgennemsnittet.- Der er i vores samfund to forskelligtgående tendenser.På den ene side er der mere papirarbejde, flere skemaer ogevalueringer. På den anden side er der fokus på at skabe kvaliteti kerneydelsen. Og når man hele tiden bliver forstyrretog skal udfylde skemaer, så er det svært at have tid til at udførekernearbejdet i en kvalitet, man som medarbejder selvkan være tilfreds med, siger han.- Så hvis man gerne vil have gode socialrådgivere, der harplads og energi til at udføre kerneopgaverne, så skulle dergerne være færre forstyrrelser i arbejdet, siger han og påpeger,at det også spiller ind, at socialrådgiverne desuden er udsatfor højere krav om arbejdsmængde og tempo end FTFgennemsnittet.Majbrit Berlau fremhæver i øvrigt, at stressniveauet ervoldsomt stort på børnefamilieforvaltningsområdet: 17 procentaf socialrådgiverne siger, at de er virkelig meget ellerret meget stressede, mod et gennemsnit på 10 procent blandtalle socialrådgivere.- Det kalder på handling. Det betyder jo, at næsten enfemtedel af socialrådgiverne på det her område står på kantenaf en sygemelding. Det kan hverken de udsatte børn ogfamilier eller socialrådgivernevære tjent med.- Det er helt oplagt at sepå, om sagstallet kan nedbringes,og om det er muligtat gøre noget for atfjerne eller minimere forstyrrelseri arbejdet.Socialrådgiverformandenforeslår, at ledere, arbejdsmiljørepræsentanterog tillidsrepræsentanter påområdet sætter sig sammenfor at finde ud af, hvad derskal til for at nedbringe dethøje stressniveau på detteområde.Dårligt psykisk arbejdsmiljøkoster sygedageSærligt ét punkt bekymrerMajbrit Berlau: At entredjedel af socialrådgiveressygefravær skyldes dår-”Det kalder på handling.Det betyder jo, at næsten en femtedelaf socialrådgiverne på det herområde står på kanten af en sygemelding.Det kan hverken de udsattebørn og familier eller socialrådgivernevære tjent med.Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening10 SOCIALRÅDGIVEREN 08 2013 TEKST IDA SKYTTE

ligt psykisk arbejdsmiljø. I gennemsnithar socialrådgiverne 9,5 sygefraværsdagehvert år. Tre af de dage bunder ifølgerapporten i det psykiske arbejdsmiljø- det er knap dobbelt så meget somhos de andre faggrupper i FTF, somkun har 1,6 sygedage om året på grundaf det psykiske arbejdsmiljø.Omregnet til samtlige socialrådgiverebetyder det, at der på et år er 31.900sygedage på grund af det psykiske arbejdsmiljøblandt socialrådgivere. Detsvarer til, at der hver dag året rundt er140 sygemeldte socialrådgivere af denårsag.- Det burde få alle alarmklokker tilat ringe rundt omkring hos lederne ogpolitikerne, når de kan se, at vores sygefraværer højere end FTF-gennemsnittet,og at vi nu kan dokumentere,at så stor en del af fraværet skyldesdet psykiske arbejdsmiljø, siger MajbritBerlau.Fokus på social kapitalHun peger på, at der i rapporten anvisesflere måder at komme noget af dethøje sygefravær til livs. Særligt når detgælder social kapital, er der et stort potentiale– for her ligger socialrådgiverneogså under FTF-niveau. Social kapitaler et begreb, der dækker oversamspillet og samarbejdet mellem menneskerpå en arbejdsplads – kollegerimellem og mellem ledelsen og medarbejderne.På den enkelte arbejdspladsdækker begrebet over en kombinationaf tillid, retfærdighed og samarbejdsevne.- Jeg føler mig overbevist om, at mani topledelserne vil tage den her rapportrigtig alvorligt. Og det mener jeg også,at man bør gøre. Rapporten viser tydeligt,at det vil være en stor gevinstat arbejde målrettet med social kapitalsom ledelsesstrategi. Jo højere sygefravær,vi har, jo mindre kvalitet får defor pengene, så det er i alles interesse”Hvis man gerne vil havegode socialrådgivere,der har plads og energitil at udføre kerneopgaverne,skulle der gernevære færreforstyrrelser i arbejdet.Flemming Pedersen, forsker og hovedforfatter til rapportenat gøre noget ved problemet,siger Majbrit Berlau.Også forsker FlemmingPedersen lægger vægt på, atsocial kapital er en nøgle tilbedre psykisk arbejdsmiljø.- Der er nogle meget klaresammenhænge mellem socialkapital og nogle af deparametre, der mere ellermindre direkte er et resultataf arbejdspladsens psykiskearbejdsmiljø. Hvis man påarbejdspladserne højner densociale kapital, vil der kommefærre sygedage og færresygedage på grund af psykiskarbejdsmiljø, mindrestress og mindre mobning,siger han og tilføjer, at socialrådgiverneligger lidt underFTF-niveauet med hensyntil social kapital.Socialrådgivere har ogsået hårdere psykisk arbejdsmiljøend FTF-gennemsnittet,når det gælder høje følelsesmæssige krav i arbejdet.- Det er ofte et vilkår, når man arbejder medmennesker, at man kan komme til at føle sig følelsesmæssigtbelastet. Hvis socialrådgiverne havdeen højere social kapital, ville arbejdspladserne formodentligvære bedre til at håndtere de vilkår –arbejdspladsen ville fungere bedre både i forholdtil støtte fra ledelsen og i forhold til samarbejdemellem kollegerne, siger Flemming Pedersen.Majbrit Berlau supplerer:- Supervision, efteruddannelse og ledelsesmæssigsupport er alfa og omega i forhold til at kunnetackle den belastning, det er at arbejde med udsattebørn og voksne.Undersøgelsen er sendt til 1.584 medlemmer afDansk Socialrådgiverforening, og 1.030 har besvareti perioden oktober 2011 til januar 2012. SHele undersøgelsen kan læses på www.socialrdg.dk underPublikationer.SOCIALRÅDGIVEREN 08 201311

Andelen af mandlige socialrådgiverstuderendefalder. Ny rapport anbefalerat tænke specifikt i fastholdelse af mændpå studietI 1982 var hver 4. socialrådgiverstuderendemand. I 2012 var det tal faldet tilhver 6. (15,5 procent) af de nye studerende.Oven i det fuldfører kun 6 ud af10 mandlige studerende studiet, mensdet gælder næsten 8 ud af 10 kvindeligestuderende. Det viser en ny rapportom mænd på socialrådgiveruddannelsenfra Als Research.Rapporten, som blev offentliggjortpå konferencen ”Mænd på socialrådgiveruddannelsen”i Odense midt i maj,giver en række anbefalinger til, hvordanman rekrutterer og fastholder fleremænd til socialrådgiveruddannelserne.Mænd mangler i borgerkontaktDe anbefalinger bør både uddannelsesstederog politikere lytte til, mener UlrikFrederiksen, tidligere næstformandfor Dansk Socialrådgiverforening, somhar siddet i rapportens ekspertfølgegruppeog i sin tid som næstformandvar med til at sætte det faldende antalmænd i faget på dagsordenen.Selvom socialrådgiveruddannelsengiver de studerende en faglighed,spiller en lang række andre faktorerogså ind i deres tilgang til faget, vurdererhan. For eksempel køn og socialbaggrund. Desuden er mænd i overtalblandt de borgere, som socialrådgiverneer i kontakt med, og her kan detlave antal mandlige socialrådgivere giveudfordringer:- Mænd kan have svært ved at fortælledet til en kvinde, hvis de for eksempeler blevet misbrugt, siger UlrikFrederiksen.Mand i et kvinderumTidligere lektor ved socialrådgiveruddannelsernepå ProfessionshøjskolenMetropol, Richard Lee Stevens, har i enårrække beskæftiget sig med de mandligestuderende. Han vurderer, at mangehar svært ved at begå sig i det miljø, deoplever på socialrådgiveruddannelserne.”Der er mænd imin klasse, somer droppet ud afstudiet - ikke fordi,de ikke kunnegennemføre, menfordi de har fåetet chok.Mark Burmeister, socialrådgiverstuderende på UC Lillebælt- Det er et kvinderum med en anden kultur ogsprog end mændene er vant til. Mange mænd talernormalt meget direkte, og når jeg har talt meddem, fortæller de, at de oplever diskussionskultureni for eksempelgruppearbejdet sommeget ”fnidret.” Detfrustrerer mange, sigerRichard Lee Stevens,som har væretmed til at kvalitetssikreden nye rapport.Mange af de mandligestuderende kandog sagtens navigere imiljøet på socialrådgiverstudiet,understregerhan.- Disse mænd fårgenerelt høje karaktererog er eftertragtedei gruppearbejde. Mende, som trækker sigPressen overdrev mændeneskvindekvalerDa undersøgelsen blev offentliggjort, skrev en rækker nyhedsmedier,at hver 5. mandlige studerende overvejer at droppe socialrådgiveruddannelsen,fordi der er for få mænd på studiet. Men i undersøgelsensvarer kun 16 af de i alt 189 medvirkende mænd - godt 8,5procent - at det lave antal mandlige medstuderende har ført til tanker,alvorlige eller ej, om at droppe studiet. Samtidig peger langt flerebåde mænd og kvinder på blandt andet det lave antal undervisningstimersom problemer på studiet.I alt har 1027 socialrådgiverstuderende svaret på spørgeskemaet,189 mænd og 838 kvinder. Desuden er der i undersøgelsen udført enrække interviews med både studerende, vejledere og undervisere.Kilde: Als Research. Læs hele rapporten på:http://www.alsresearch.dk/news/124/61/fra debatten og isolerer sigi grupper med andre mænd,klarer sig generelt ikke ligeså godt på studiet. De fårdårligere karakterer og ermere tilbøjelige til at droppeud. Samtidig er de dårligeretil at søge hjælp, siger hanog opfordrer studievejledernetil aktivt at opsøge de pågældendestuderende.Studieoplevelsen kan væreet chokUddannelsesstederne har envigtig opgave i at forberedenye mandlige studerendepå studieoplevelsen. Det menersocialrådgiverstuderendeMark Burmeister fra UCLillebælt, som deltog i konferencen.- Det er anderledes, endman tror. Der er mænd i minklasse, som er droppet ud afstudiet - ikke fordi, de ikkekunne gennemføre, men fordide har fået et chok, sigerMark Burmeister, som også12 SOCIALRÅDGIVEREN 08 2013 TEKST JESPER NØRBY

har en færdiggjort tømreruddannelsebag sig.Køn på uddannelsen er ikke noget,han selv lægger stor vægt på. Men nårhan sammenligner socialrådgiverstudietmed sin tidligere uddannelse, ser hanstore forskelle på kulturen.- På tømreruddannelsen talte manmeget lige ud af posen. Jeg savner lidthårdhed og faste rammer på det herstudie, især i gruppearbejdet. Alt skaldiskuteres, og man kan ikke bare melderent ud, hvis en i gruppen for eksempelikke har læst ordentligt på tingene.Man skal passe lidt mere på med, hvordanman siger tingene på det her studie,end jeg har skullet før, siger han.Ringe viden om fagetRapporten peger desuden på, at mangemænd har ringe kendskab til socialrådgiverjobbetog dets muligheder. Mensalle naturligt møder for eksempel pædagogerog lærere i deres barndom, erdet de færreste, som stifter bekendtskabmed en socialrådgiver.Netop det dårlige kendskab til socialrådgiverjobbetmærkede Mark Burmeisterpersonligt, da han repræsenteredesocialrådgiveruddannelsen på enrække uddannelsesmesser for gymnasieelever.- De vidste simpelthen ikke, hvad ensocialrådgiver lavede, så vi skulle bekæmpenogle fordomme. Men da vi fikforklaret, hvad faget egentlig går ud på,så virkede mange af eleverne interesserede.Mange var overraskede over, hvorbredt faget egentlig er.Enkle anbefalinger giver hurtig handlingIfølge rapporten har ingen uddannelsesstederfokuseret specifikt på rekrutteringog fastholdelse af de mandligestuderende. Af samme grund er enrække af rapportens anbefalinger forholdsvisenkle tiltag som for eksempel”Det er et kvinderummed en andenkultur og sprog, endmændene er vant til.Richard Lee Stevens,tidligere lektor ved socialrådgiveruddannelserne på Metropol.mentor-ordninger og øget brug af mandligerollemodeller på for eksempel hjemmesidersamt i pjecer og undervisningsmateriale.De lavpraktiske anbefalinger glæderstudiechef fra UC Syddanmark Anette Nicolaisen.UC Syddanmark har alleredeovervejelser i gang om, hvordan man medafsæt i anbefalingerne kan styrke sig i forholdtil de mandlige studerende.- Vi skal ikke gå helt over gevind i voresiver for at vende bøtten, men det synes jegheller ikke, rapportens anbefalinger læggerop til. Mange af dem er meget konkrete ogenkle råd til, hvordan vi kan tiltrække ogmotivere flere mandlige studerende, sigerAnette Nicolaisen. S »”Mænd kan have sværtved at fortælle det til enkvinde, hvis de foreksempel er blevetmisbrugt.Ulrik Frederiksen, tidligere næstformand i Dansk SocialrådgiverforeningSOCIALRÅDGIVEREN 08 201313

Manderapport til debatBåde i pressen og blandt socialrådgivere har den nye rapport skabtdebat.Det gælder også på DS og SDS’ Facebooksider:Sådan tiltrækkesog fastholdes mændpå uddannelsenUdpluk af anbefalingerne i rapportensinspirationskatalog:TILTRÆK MANDLIGE STUDERENDE Profilér faget og vis mulighederne – undersøg, hvordan studietpræsenteres på lokale studievalg-centre og i UU-vejledningen. Overvej, om mandlige socialrådgivere med forskellige stillingeri det offentlige og private kan inddrages i markedsføringenaf socialrådgiveruddannelsen. Brug både mænd og kvinder som ”casepersoner” i kommunikationtil potentielle studerende.FASTHOLD MANDLIGE STUDERENDE Overvej aktivt at opfordre de mandlige studerende til at benyttestudievejledningen. Undersøg, om der er interesse for at lave faglige eller socialeaktiviteter specifikt for mandlige studerende. Overvej mentorordninger, som sætter nye mandlige studerendesammen med mænd fra andre årgange eller færdiguddannedemandlige socialrådgivere. Undersøg, om der er interesse for at lave aktiviteter formandlige studerende. Mindsk evt. andelen af gruppearbejde i undervisningen.Kilde: Rapporten ”Mænd på socialrådigiveruddannelsen.Udfordringer og muligheder for styrket rekruttering ogfastholdelse,” Als Research.Læs mere på: www.alsresearch.dk/news/124/61/”Jeg priser mig kun lykkelig for, at der eret større antal mænd på mit hold end”normalen”, for det giver altså en goddynamik, at det ikke kun er kvinder somsidder i klasselokalet. Ligeledes spilleraldersspændet også ind i forhold til, hvadder bliver budt ind med i undervisningen,og igen kan jeg føle mig heldig.Karina Rudbech”Det undrer mig, hvorfor der er så megetfokus på mændene i vores fag. Er detfor at ændre det faktum, at de ofte bådelettere får arbejde og får mere i løn endkvinderne, når de er uddannet? Der erda ikke fokus på at få flere kvinder ind itømrerfaget, eller andre fag hvor mænddominerer.Monika Arndal”De af jer, der finder ønsket om fleremandlige socialrådgivere voldsomtprovokerende; reagerer I med lige så storharme, når man fra politisk side af advokererfor flere kvinder på direktionsgangen?Det er jo ikke ligefrem fordi at nogenpåstår, at mænd er bedre eller mereegnet til socialt arbejde end kvinder.Jesper K. RosenstandFølg Dansk Socialrådgiverforening på Facebook: www.facebook.com/dansksocialraadgiverforeningPå Facebook kan man melde sig ind i gruppen ”Hardcore Danske MandligeSocialrådgiverstuderende”14 SOCIALRÅDGIVEREN 08 2013 TEKST JESPER NØRBY

“Ved at jeg taltemed arbejdsgiverneog stillede mig somgarant for de ungemennesker, blev detmuligt at skaffe jobtil dem.mig og mit arbejdeSocialrådgiver Nuuradiin Hussein har imange år arbejdet med udsatte unge somopsøgende medarbejder i Aalborg og blev1. maj ny SSP-konsulent i kommunen. Desudener han formand for kommunens integrationsrådog byrådskandidat forSocialdemokraterne ved efterårets kommunalvalg.39-årige Nuuradiin Husseinbor i Aalborg med sin kone og tre børn.LIGE NU ER JEG MEGET OPTAGET AF atudvikle ideer til kriminalpræventiveindsatser i kommunen. SomSSP-konsulent fokuserer jeg på atstyrke samarbejde og koordineringaf det kriminalpræventive arbejde.Blandt andet ser jeg på, hvordanvi kan inddrage andre aktører, foreksempel boligforeningerne, i denforebyggende indsats.JEG GJORDE SENEST EN FORSKEL somsocialrådgiver, da jeg hjalp en gruppeudsatte unge med at få et fritidsjob.Det er unge, som har sendt ethav af ansøgninger og kun er blevetmødt med afslag. Nogle af demhar en plettet straffeattest og trorikke på, at de nogensinde kan kommei betragtning til et job. Men vedat jeg talte med arbejdsgiverne ogstillede mig som garant for de ungemennesker, blev det faktisk muligtat skaffe job til dem. Den glæde ogstolthed, de oplever, gør utroligtstort indtryk. De ser, at de dur tilnoget og kan tjene deres egne penge.Det ændrer deres syn på bådedem selv og deres omgivelser, og degør deres familier utroligt stolte.HVIS JEG SKAL SLAPPE AF, går jeg lan-16 SOCIALRÅDGIVEREN 08 2013 TEKST JESPER NØRBY FOTO KISSEN MØLLER-HANSEN

Sparekniven fik Herning til at investere iden svenske model. Socialrådgiverne har højst25 børnesager, mere tid til opfølgning og skalsatse på korttidsanbringelserUdsatte børn og unge i Herning Kommune bliver somde første i Danmark mødt af et nyetableret ”Sverigesteam”,hvor socialrådgiverne har mellem 20 og25 børnesager og dermed har tid til følge barneteller den unge tættere end normalt. En anbringelsemå som udgangspunkt højst vare seks eller nimåneder og skal ses som et kort og intensivt behandlings-og afklaringsforløb, hvorefter barnetskal tilbage til plejefamilien, sin egen familie elleret andet, mindre indgribende tilbud.Det var kommunens sparekniv, som fik børnogungechef i Herning Kommune, Preben Siggaard,til at tænke kreativt og kigge langt modSverige, som sammenlignet med Danmark har lavereudgifter til udsatte børn og unge blandt andet,fordi færre børn anbringes på institutioner.Det lykkedes for Preben Siggaard at overbevisekommunalpolitikerne om at veksle en besparelsetil en investering i forebyggelse.- Lige som de fleste andre kommuner skulle vispare – i alt 2,5 millioner kroner, men vi bad i stedetpolitikerne om lov til at beholde pengene til atinvestere i det forebyggende arbejde. Dermed harvi udsat besparelsen til 2016, hvor vi skal aflevere2,5 millioner kroner. Men vi regner med at havesparet 4,5 millioner kroner og kan så selv beholdede 2 millioner kroner og investere i mere forebyggelse,forklarer Preben Siggaard og uddyber:- I stedet for bare at skære ned igen og igen forsøgervi at handle klogt. Det er lidt lige som medvedvarende energi. Man kan skælde folk ud og bliveved med at minde dem om, at de skal huske atlukke vinduerne og slukke lyset – eller man kaninvestere i sparepærer.Sådan forebygger og sparer HerningRegnestykket for med den svenske model at opnå besparelser i HerningKommune ser sådan ud:To mio. kroner er årligt investeret i at ansætte fire sagsbehandlere og enteamkoordinator i Børne- og Familierådgivningen.Samtidig forventes en besparelse på anbringelser på henholdsvis 1 mio.kr. i 2013, 2 mio. kr. i 2014, 3 mio. kr. i 2015 og 4,5 mio. kr. i 2016.Målet er en nettobesparelse på 2,5 mio. kr. i 2016.Sverigesprojektet foregår i udvalgte distrikter i HerningKommune og varer fire år frem til 2016. Tidligere havde socialrådgiverneansvar for 45 til 65 børn, hvilket stadig gælderfor de socialrådgivere, som ikke er med i Sverigesprojektet –et sagstal, som er markant højere end, hvad Dansk Socialrådgiverforeninganbefaler i sine vejledende sagstal.Sådan gør de i SverigeModellen for Hernings forsøgsprojekt er inspireret af erfaringernefra den svenske kommune Borås, som KORA (tidligereKREVI) har beskrevet i rapporten ”Tæt på en svensk kommune– inspiration fra Borås Kommunes praksis på områdetfor udsatte børn og unge” fra 2012. Og nogle af socialrådgivernefra Herning var med KORAs forskere i Borås i en ugefor at være med til at kvalificere og oversætte forskningen tildanske forhold.Socialrådgiverne i den svenske kommune Borås følger oftereop på børnesagerne, end der typisk gøres i Danmark.Som konsekvens af kravet om den tætte opfølgning har desvenske socialrådgivere kun 15-20 sager.Når et barn fra Borås Kommune er blevet anbragt i eksempelvisen plejefamilie, skal forvaltningen følge op indenfor to uger, hvor handleplanen også skal være klar. Herefterfølger socialrådgiveren op én gang om måneden i det førstehalve år og efterfølgende fire gange om året. Ved anbringelserpå institutioner følges der op hver måned det første år. Og efterdet første år, følges der op hver sjette uge.- Vi har i mange år arbejdet med evidensbaserede familieprogrammer,og det har givet os mod til at udvikle indsatsernepå baggrund af nye forskningsresultater. Lige som vi har væretvant til at betragte børn- og ungeområdet som et område,hvor man godt kan lave investeringer og regne med et afkast,siger børn- og ungechefen, der sidste år blevet hædret medSFI’s jubilæumspris for sit arbejde med at inddrage forskningsmæssigevidens i det praktiske arbejde med udsatte børnog unge. (se boksen ”Sådan forebygger og sparer Herning”).Tættere kontakt kan stoppe indsatser uden effektSverigesprojektet har betydet en opnormering på fire socialrådgivere,så der i dag i alt er otte socialrådgivere i Sverigesteamet,som også består af tre sundhedsplejersker og trepsykologer fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).At Sverigesprojektet også udspringer af en sparedagsorden,bekymrer ikke lederen af det nye Sverigesteam, socialrådgiverTrine Nanfeldt.- Økonomi og faglighed behøver ikke at være hinandens18 SOCIALRÅDGIVEREN 08 2013 TEKST SUSAN PAULSEN

modsætninger, når man gør det ordentligt. Jegtror, at arbejdet med udsatte børn og unge kostermere, når man har for mange sager med indsatser,der bare kører, fordi man ikke har tid til at følgeop på dem. De er måske dyre og unødvendige.At have tid til en tættere opfølgning betyder også,at vi kan stoppe indsatser, som alligevel ikke virker.Derfor er det afgørende for projektet, at socialrådgiverneikke har for mange sager, siger TrineNanfeldt, som forventer, at de vil få en størrefaglig tilfredshed ved at arbejde efter den svenskemodel.- Jeg håber på dobbelt gevinst. At vi kommertil at lave endnu bedre fagligt arbejde, som betyder,at børn og unge får bedre sagsbehandling, ogat det virkelig kommer til at gøre en forskel forborgerne. Men også, at socialrådgiverne får bedrearbejdsbetingelser, som vi vil kunne aflæse i mindresygdom, mindre stress samt mere stabilitet iansættelsen.Forskere involveret i SverigesprojektetBlandt parterne i Herning Kommunes fireårigeforsøgsprojekt er også Metodecenteret i Aarhus,hvor specialkonsulent Simon Østergaard Møllerdeltager i oversættelsesarbejdet af den svenskemodel. I samarbejde med to af kommunens anbringelsesstederer han ved at udvikle kortere ogmere intensive anbringelsesforløb.- Udførersiden skal være med på legen. Det kanikke nytte noget, at socialrådgiverne arbejder intensivtog kortsigtet, hvis ikke deres leverandørerogså gør det. Det gælder hele vejen rundt – alleskal være klar på at få børnene og de unge hurtigtvidere i mindre indgribende foranstaltninger, sigerSimon Østergaard Møller og uddyber:- Det er en stor udfordring for Sverigesteamet,fordi de meget hurtigt skal lægge en plan for,hvordan institutionsanbragte børn og unge bliverudskrevet fra institutionen igen. De skal hele tidenvære to skridt foran de foranstaltninger, desætter i gang. Og for at kunne være to skridt foran,så skal de være meget skarpe og mere konkretei deres handleplansarbejde.Han vurderer, at det er en meget markant omstillingsprocesfor de to anbringelsessteder, dernormalthar en anbringelsestidpåmellemhalvandetog to år.- Med etmål om enanbringelsestidpå seks månederskal anbringelsestidenmere end halveres.På den ene institutionfor unge psykisk sårbarearbejder vi dog ud fra en anbringelsestidpå mellem ni og 12 måneder. Den korte anbringelsestid eren af forudsætningerne for, at Sverigesteamets plan lykkes.Lige som anbringelsesstederne er afhængige af, at socialrådgiverneer i stand til hurtigt at få planlagt hele anbringelsesforløbet,siger han og pointerer, at hverken socialrådgivereeller anbringelsessted kan forvente, at barnet er færdigbehandletefter seks eller ni måneder.“Jeg tror, at arbejdet med udsatte børn ogunge koster mere, når man har for mangesager med indsatser, der bare kører, fordiman ikke har tid til at følge op på dem. Deer måske dyre og unødvendige.Socialrådgiver og lede af Sverigesteam Trine Nanfeldt- De skal prioritere: Hvad er de væsentligste barrierer for,at barnet kan udskrives – og så have fokus på det. Det kræveren behandlingsfilosofisk omstilling. De ansatte på de to anbringelsesstederhar travlt, og de skal hurtigere i gang end deer vant til. De kan ikke først bruge to måneder på at lære barnetat kende. De skal arbejde ud fra en bevidsthed om, at barneteller den unge er der i kort tid. At personalet er en midlertidigrelation for barnet, så de skal fokusere på at findeog støtte de permanente relationer i barnets liv – og det kansagsbehandleren også hjælpe med, siger Simon ØstergaardMøller.»SOCIALRÅDGIVEREN 08 201319

Fire krav tilkortidsanbringelserInternational forskning peger på fireforhold, der er vigtige for, at kortvarigeanbringelser på institutioner skalopnå succes:Integration af anbringelsesindsatsenmed andre parallelle indsatser, dergennemføres i fx den unges familie.En familiecentreret tilgang, der konsekventog indgående involverer denunges familie i behandlingsarbejdet iinstitutionen.En realistisk målrettet indsats, derpå baggrund af individuelle behandlingsplanerigangsætter en behandling,som kan fortsættes efter anbringelsensafslutning.Kontinuitet i efterværnsindsatsen,så der sikres sammenhæng mellemden behandling, som foregår under institutionsanbringelsen,og de tiltag,der gennemføres for den unge og familienefterfølgende i ambulant regi.Kilde: Metodecentret – Center for Innovationog MetodeudviklingLæs mere om densvenske model”Tæt på en svensk kommune – inspirationfor Borås Kommunes praksis påområdet udsatte børn og unge”, KRE-VI 2011. Rapporten kan downloades påKORA.dk”Svenske socialrådgivere har 15 til 20børnesager”, artikel i Socialrådgiverennr. 6, 2012. Kan downloades påsocialrdg.dk»Metodecenteret i Aarhus er ejet afRegion Midtjylland samt Aarhus, Herning,Skanderborg, Randers og Viborgkommuner.Også seniorprojektleder fra KORA,Stinne Højer Mathiasen, som har ståeti spidsen for forskningen i den svenskemodel, er tilknyttet Herning KommunesSverigesprojekt og skal være medtil at evaluere det.- Det er spændende, at HerningKommune prøver at oversætte densvenske model til en dansk sammenhæng,og derfor vil vi gerne følge ogevaluere projektet. Jeg får mange henvendelserom den svenske model genereltog Borås’ praksis specifikt, og jeger sikker på, at mange andre danskekommuner gerne vil have indblik i Herningserfaringer. Ikke mindst for at bliveklogere på, hvilken betydning dethar, at man ansætter flere socialrådgivere,arbejder med deres tilgang til opgavenog indfører arbejdsgange medtættere opfølgning i den enkelte sag, sigerStinne Højer Mathiasen.Flere kommuner kigger til SverigeHerning er ikke den eneste kommune,som skeler til Sverige, men det erden første kommune, der indfører modelleni så vidt omfang. En række andrekommuner har med inspiration fraden svenske model ansat flere socialrådgivereeller har på anden vis fokuspå den svenske model. Det drejer sigblandt andet om Aalborg, Holstebro,Randers, Svendborg, Slagelse og Vejlekommuner.Vejle kommunes familie- og forebyggelseschef,Thomas Reintoft, fortæller,at de begyndte at interessere sigfor den svenske model for to år siden,da KREVI - nu KORA - dokumenterede,at Sverige løste opgaven med udsattebørn og unge billigere end Danmarkuden, at det så ud til at gå ud over kvaliteten.“Jeg får mangehenvendelser omden svenske modelgenerelt og Borås’praksis specifikt, ogjeg er sikker på, atmange andre danskekommuner gernevil have indblik iHernings erfaringer.Seniorprojektleder fra KORAStinne Højer Mathiasen- Vi er blandt andet i gang med etforsøgsprojekt, hvor de unge bliver anbragti tre til seks måneder og gennemgåret målrettet og intensivt forløb.Herefter følger et udslusningsforløb,hvor de unge følges tæt af institutionenspersonale. Og generelt har vi fokuspå den svenske indsatstrappe forat anvende den mindst mulig indgribendeforanstaltning, så udsatte børn ogunge kan blive i normalmiljøet.Han pointerer, at Vejle Kommune arbejderefter den svenske model både udfra en faglig og økonomisk vinkel.- I 2009 lå vi på cirka 48 procent ikke-institutionelleanbringelser, og i førstekvartal 2013 lå vi på 59 procent.Den udvikling vil vi gerne fortsætte. SFærre svenske børnpå institutionUdsatte børn og unge anbringes mindre i institutionstilbudog mere i plejefamilier i Sverige.I Danmark er der både med anbringelsesreformenog Barnets Reform sat en svensk kurs medmere fokus på at anbringe børn i plejefamilierog netværk frem for på institutioner.Plejefamilie InstitutionSverige 2009: 75 % 25 %Danmark 2009: 50 % 50 %2010: 52 % 48 %2011: 57 % 43 %Kilde: KORA20 SOCIALRÅDGIVEREN 08 2013

22 SOCIALRÅDGIVEREN 08 2013 TEKST XXX SOFIE XXXXXXHVIID FOTO KRISTIAN SØNDERSTRUP-GRANQUIST

exıtForeningen for Tidligere Bandemedlemmer er blevet et nyttigt bindeledmellem de kriminelle, der vil ud af banderne, og kommunerne, der ikkeved, hvordan de skal få dem sikkert ud af bandernes greb.»TEKST XXXX XXXXXX SOCIALRÅDGIVEREN 08 201323

De kalder sig selv for problemerneslosseplads og bliverdagligt ringet op af desperateforældre, væresteder,politibetjente og ikke mindst socialrådgivere.Foreningen for Tidligere Bandemedlemmer– i daglig tale bare TBM– er blevet et slags talerør for de bandemedlemmer,ingen rigtig ved, hvordanman skal hjælpe.Foreningen træder til med støtte oghjælp og sørger for, at folk øjeblikkeligtbliver fjernet fra miljøet, når de hartaget beslutningen. Som en foreningaf tidligere kriminelle har TBM sidenstarten i 2009 måttet kæmpe for at bliveanerkendt af kommunerne, menstemningen er efterhånden vendt. Ikommuner som Herlev, Køge og Frederikshavnhar man ifølge foreningen selvflere gange samarbejdet med TBM, derogså er blevet officielt talerør, når politikereeller journalister vil vide nogetom bandekonflikten.Talsmanden for foreningen, MichaelGreen, er foreningens ansigt udadtil.Han er den eneste, der står frem medbillede og navn, fordi mange af de andrei dag lever liv, hvor de ikke vil associeresmed deres kriminelle fortid.Som person fylder han godt i rummetmed brede skuldre og en mørk, gennemtrængendestemme. Ordene vælterud af munden, uden at efterlade mangepauser til kommentarer eller spørgsmål.At Michael Green er en mand meden sag, er man ikke i tvivl om. Vredenog indignationen over et system, der ihans øjne ikke fungerer, dukker hele tidenop, uanset hvad han taler om.Kritik af rammemodellenFor få uger siden smed han med sineegne ord en bombe under Kriminalforsorgensbandeexitprogram, da han trylledeen hidtil hemmeligholdt rapportfrem og forelagde den for Retsudvalget.Rapporten, der er fra maj 2012, peger”Rammemodellener lavet afmennesker,der ser verdenud fra deressynspunkter ogikke forstår denher parallelleverden.på, at programmet ikke fungerer og har ikke set dagens lys, før MichaelGreen delte den ud. Efter afsløringen forsvarede Kriminalforsorgen sigmed, at rapporten ikke holdt vand. Den var blevet forkastet på grund affejlagtige konklusioner. Men for Michael Green var det en succes endeligat kunne dokumentere, hvad han hele tiden har sagt om regeringensbandeexitprogram.I hans øjne er bandeexit-strategien i bedste fald ubrugelig – i værstefald er den med til at ødelægge mulighederne for, at bandemedlemmerkommer ud og får et nyt liv på den anden side af bandelivet. Som hanser det, er problemet med rammemodellen, at den er lavet af normalemennesker, nemlig repræsentanter for normalsamfundet, der ikke kendertil bandemedlemmernes virkelighed. En skelnen, han hele tiden bruger,når han taler om ”dem og os”. I den virkelighed han selv, og andremed rod i det kriminelle miljø, lever i, er der brug for hurtige beslutninger,der ikke kan træffes indenfor normal åbningstid, forklarerhan:- Rammemodellen er lavet afmennesker, der ser verden udfra deres synspunkter og ikkeforstår den her parallelle verden.Kommunerne er nødt tilat arbejde i vores virkelighed.Man kan ikke bede folk, der aldrighar været på en kommune,Om rammemodellenRammemodellen for exitprogrammer blevlanceret i april 2011 og har til formål at gøredet nemmere for bandemedlemmer atkomme ud af miljøet ved at styrke myndighedssamarbejdet.Aftalen er blevet til isamarbejde mellem Justits-, Social- og Beskæftigelsesministeriet.24 SOCIALRÅDGIVEREN 08 2013 TEKST SOFIE HVIID FOTO KRISTIAN SØNDERSTRUP-GRANQUIST

»TEKST XXXX XXXXXXSOCIALRÅDGIVEREN 08 201325

man ofte over til en anden bande, fordi der ikke er andre alternativer.Derfor besluttede de 27 mænd, der var forsamlet den dag, at starteForeningen for Tidligere Bandemedlemmer. Fra starten var de enigeom, at det hele skulle være baseret på frivillige kræfter. TBM kører fortsatsom en frivillig forening, selvom de reelt udfører arbejde på lige fodmed andre private aktører, der tager sig af mennesker med sociale problemer.Hvis det står til Michael Green skal foreningen fortsætte på denmåde. De har hverken lyst eller ressourcer til at begynde at søge fonde,og alle i foreningen har arbejde ved siden af, så de kan fortsætte på frivilligbasis.Vilde dyr,som blivervæk fraderes flok,overleverkun, hvisde finderen ny flok.om at møde op og sige, at de gerne vilud af deres bande for så at få en samtale14 dage efter. Det er ikke det, de harbrug for. De har brug for akut hjælp.En verden hvor jungleloven herskerBaggrunden for TBM var en ide om atskabe et alternativ til banderne. En flokmænd, deriblandt Michael Green, medrod i bande- og rockermiljøet sad i 2009i deres fælles mødelokale og talte om,hvordan man kunne hjælpe folk ud afmiljøet. Nogle af dem var selv jaget afderes tidligere bande på det tidspunkt,og andre overvejede at skifte til en rivaliserendegruppering. Problemet medat gå ud af banden er nemlig, at maner nødt til at finde en ny, hvis man viloverleve, fortæller Michael Green meden henvisning til dyrenes verden.- Vilde dyr, som bliver væk fra deresflok, overlever kun, hvis de finder en nyflok. På samme måde med bandemedlemmer.Hvis du ikke finder en ny bande,har du ingen beskyttelse. Derfor gårDet kostbare netværkForeningen opererer heller ikke helt som andre organisationer. Udoverderes samarbejde med forskellige kommuner, rykker de også folk opmed rode og sender dem ud af landet igennem deres netværk. MichaelGreen kan nævne eksempler på tidligere bandemedlemmer, der i dag leverog arbejder i lande som Tyskland, Sverige, Norge og Canada.At komme ud af et bandemiljø kan sammenlignes med at skulle afmed et misbrug, forklarer han. Derfor er det nødvendigt at fjerne folkfra deres miljø, så de kan starte på en frisk. Ofte er det nok, at sendedem til en anden kommune i Danmark. Men for at det kan lykkes atfå et nyt liv, er det ikke nok med en bolig og en indkomst, som er det,kommunen kan hjælpe folk med. Det er et langt sejt træk at blive medlemaf normalsamfundet:- Når du ryger ud af en bande, mister du din status og identitet. Dubliver frarøvet dit sociale netværk, og du står i ingenmandsland. Ligesomdet er normalt for de fleste mennesker at gå på arbejde hver dag,er det normalt for os at lave kriminalitet hver dag. Når vi skal ud afdet, skal vi lære nogle helt nye mennesker at kende. Kommunerne kanikke tilbyde mennesker fællesskaber og socialt netværk. Det er ikke socialrådgiverensopgaver at sørge for det, men det kan TBM hjælpe folkmed, fordi vi ved, hvad det drejer sig om. Vi kender det og har selv prøvetdet.I dag tæller foreningens netværk mere end 400 personer. En stor delaf dem er selv blevet hjulpet ud af bandemiljøet og støtter nu op om foreningensarbejde. Dog er den skare af folk, der er fast tilknyttet foreningenkun på omkring 20-25 personer, og de er nøje udvalgt. TBM harikke lyst til at se deres navn på forsiden af Ekstra Bladet, fordi en harvalgt at begå kriminalitet igen. De har ikke nogen ambitioner om at blivepolitiets eller kommunernes højre hånd, men vil være en støtte for depersoner, der har brug for at komme væk.- Vi er i dag blevet bandernes Røde Kors, som træder til og hjælperdem. Vi er også en medspiller for samfundet, fordi det er bedre, at deher bandemedlemmer søger over i TBM end i en rivaliserende bande.Dermed ikke sagt at vi kan afkriminalisere folk, men TBM er med til atfå dem på ret køl. Jeg kan ikke garantere for, at de ikke om et halvt årrøver en tankstation, fordi de ingen penge har. Men dem, der vil ud, skalhave lov at forlade en bande. SOm Foreningen for Tidligere Bandemedlemmer(TBM)Blev startet i januar 2010 af 27 mænd med baggrund i rocker- og bandemiljøet, er frivilligog har to ’safehouses’ i Danmark.Har et netværk på 400 personer i Danmark og udlandet, men selve styregruppen erfortsat ikke på mere end 27. Ifølge TBM har de samarbejdet med forskellige kommuneri 30 sager om personer, der skulle flyttes væk fra deres bande.26 SOCIALRÅDGIVEREN 08 2013 TEKST SOFIE HVIID

Atypisk, men succesrigt samarbejde. HerlevKommune har samarbejdet med TBM om at fåen ung mand ud af en bandeDa Herlev Kommune blev kontaktetaf TBM om et bandemedlem,som var truet på livet,flyttede kommunen hami samarbejde med TBM tilen anden kommune. CharlotteHøegh, chef for Socialafdelingen,Herlev Kommune,fortæller her om samarbejdetmed TBM.Hvorfor valgte I at indgå i etsamarbejde med TBM?- Den unge mand ville ikketale med politiet. Han stoledeikke på dem. Vi var ikkei tvivl om, at han var i fare.Derfor valgte vi at indgå etsamarbejde med TBM, selvomdet er meget atypisk, atvi samarbejder med andreuden for rammemodellen.På hvilken måde har I samarbejdetmed dem?- Helt konkret har foreningengenhuset den unge mandog fungeret som støttekontaktperson.De har sat målop for ham og lavet en plan isamarbejde med jobcenteret.Hvad kan en forening somTBM, som kommunen ikkekan?- Som de selv siger, så talerde ikke ”pædagogsnak.” Dekan holde dem fast på deresmål og give dem en retning.Det handler ikke om atlægge hele ansvaret over påde unge, men Michael Greenog TBM er gode til at forberededem på, at det bliveren svær tid. Der er ogsåen stor respekt over for isærMichael Green. Ikke fordi deer bange for ham, men for-di det gør en stor forskel, at de ved, athan har prøvet det samme som demselv. Som kommunalt ansatte kan vi aldrigopnå den tillid, uanset hvor megetvi bilder os selv det ind.Havde du overvejelser, inden du gavgrønt lys for samarbejdet?- Jeg havde rigtig mange overvejelser.Alene det faktum, at foreningen beståraf tidligere bandemedlemmer betyder,at det ikke er noget, vi plejer atgøre. Jeg kan være ærlig og sige, at beslutningenhar været hele vejen rundti systemet. Men da vi ikke kunne stillealternativer op, var vi mere bangefor, hvad der ville ske, hvis vi ikke gjordedet. Nogen gange må man tage noglechancer, og det gjorde vi her. Heldigviser det gået godt, og det går den rigtigevej for den unge mand.Hvorfor er der overhovedet behov foren forening som TBM?- Vi har exitsager, som vi har klaretselv, men der har de ikke været så truet,som var tilfældet med denne sag.Netop i de tilfælde har vi et kæmpe problem, hvisvi ikke begynder at samarbejde mere på tværs. Idag finder man kommuner, hvor man tidligere hararbejdet sammen, men vi har ikke så mange mulighederi rammeaftalen.Hvad skal kommunerne blive bedre til?- Vi kan godt blive bedre til at møde folk, hvorde er. Vi kan ikke bede et bandemedlem om atmøde op på kommunen. De er truede, og de harikke lyst til at blive set på kommunen, hvor de risikererat rende ind i deres fjender, der er nedefor at hente kontanthjælp. De her mennesker haren grundlæggende mistillid til systemet, og derforskal man bruge utraditionelle metoder for atnå dem.Hvad er din holdning til, at man bruger foreningersom TBM – er det problematisk?- Jeg har været helt tryg i hele processen og harværet tilfreds med samarbejdet. De har enddagjort det til fornuftig pris, og det havde været dyrere,hvis vi skulle have brugt andre løsningersom forsorgshjem. Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikkeskulle gøre det igen. Man kan jo ikke give alle densamme medicin. Det handler om, hvad der virkerfor lige netop det menneske, det handler om. SMere om banderRigspolitiet vurderer, at der i marts 2011 var omkring 110 bande- og rockergrupperinger i Danmark med i alt ca.1.700 tilknyttede personer.Lidt over 300 personer med tilknytning til bande- og rockermiljøet afsoner en fængselsstraf i Kriminalforsorgensinstitutioner (august 2012).Justitsministeriets Forskningskontor offentliggjorde i januar 2011 en rapport, der kortlægger bande- ogrockermedlemmers sociale baggrund. Den fastslår, at: Der er bred aldersspredning i gruppen. Der er personer af både dansk og fremmed etnisk, ikke-vestlig baggrund. At indkomstgrundlaget spænder fra overførselsindkomster til forholdsvis høje indtægter fra fast arbejde. At uddannelsesniveauet er forskelligt – der findes både erhvervsuddannede og ikke-uddannede. At nogle ejer fast ejendom, mens andre er bosiddende i socialt belastede boligområder. At nogle har stærke og stabile familiemæssige relationer, mens andre ikk har en så stabil familiebaggrund.Det eneste fællestræk er, at samtlige registrerede bande- og rockermedlemmer er mænd.Kilde: Justitsministeriet: ”En vej ud. Rammemodel for exit-programmer til bande- og rockermedlemmer der ønskerat bryde ud af miljøet”.TEKST SOFIE HVIIDSOCIALRÅDGIVEREN 08 201327

Bid livet i låretOvergangen fraaktivt arbejdsliv tilefterløn eller pensioner skræmmende formange – trods måskeårs drømmerier om,hvad al den frie tidskulle bruges til. Menhold fast i drømmeneog sørg for at gøredem til virkelighed. Detgiver den nye hverdagmening, indhold og liv.At tale og danse på spanskJeg ville lære spansk, så nu har jeg fundet et billigt spanskkursusi Malaga på SPOT og drager snart af sted. Efter kursetbliver jeg bare dernede og øver mig i at snakke. Jeg harfundet et lillebitte hus på en strand. Måske skal det kombineresmed at danse flamenco i det lokale kulturhus.Måske har angsten for at mærke efter, hvad en ny og mekommentarJeg hører til den årgang socialrådgivere,som er rigtigstor. Vi er fra begyndelsenaf 1970’erne, hvor vi blevuddannede i toholdsskift.Af samme grund er vi derformange, som nu er på vejpå efterløn og pension. Nogleer trætte og slidte. Andreorker ikke de mange omstillingermere, og atter andreer bekymrede og bange forat sige farvel til et aktivt arbejdsliv.For hvad skal de sålave? Kan de få hverdagen tilat gå? Er det ikke meningsløst,at den store erfaring ogviden, netop de har opsamlet,skal gå til spilde?Vi bliver mindet om, at enstor del af vores liv er levet,og der er mindre tilbage atgøre godt med. Hvad skal nuvære indholdet og meningenmed det hele?Drømte om deltidNår jeg husker tilbage, varder lange perioder, hvor jegtænkte: ”Det og det skal jeggøre, når jeg går på efterløneller pension”. Der var perioder,hvor jeg var så træt ogstresset, at jeg drømte omdeltid, for at få det hele til athænge sammen. Jeg har deltageti mange samtaler medkolleger, hvor vi udpensledevore drømme og håb.Især fornemmelsen af at tidenvar helt vores egen. Detat stå op og tage hul på enny dag og forme den præcis,som man havde lyst til. Detat nyde, at man ikke skullehænge i en klokkestreng.Når vi det ikke i dag, nårvi det i morgen. Heldigvisskrev jeg mange af de drømme og ønsker til en hverdag udenforarbejdsmarkedet ned. Det var en god ide.Jeg ville rejse noget mere. Gerne vandre. Jeg ville gå påmaleriudstillinger. Jeg ville være nysgerrig og opdage nyeting, nye steder og lære nye mennesker at kende. Jeg villelære at svømme og tale spansk. Jeg ville have tid til at fordybemig og pleje mit netværk af børn, børnebørn, venner og familieFrygten for den tredje alderSom årene gik, skulle det vise sig, at jeg mødte flere og flerekolleger og gode venner, som sammen med mig havde glædetsig til denne efterlønstid. Men jo nærmere den kom, jo mindrelyst havde de til at gå af.Begrundelserne var mange. Nogen syntes ikke, de havdefået omstillet sig til en mindre økonomi. Andre at de føltesig uundværlige på arbejdspladsen. Atter andre blev så bangefor at miste kontakten til kollegerne, at de ikke kunne tageskridtet. Nogen kunne ikke overskue, at fylde hverdagen udmed noget meningsfyldt for dem.Her kommer min blog ind i billedet. Jeg vil så gerne sige:Vær ikke bange for forandringerne. Bid livet i låret, huskdine drømme og gør noget ved dem.Jeg gør rigtig meget for at opfylde mine drømme. Hvermorgen nyder jeg at vågne og minde mig selv om, at jeg bestemmer,hvad dagen skal fyldes med. En måde at gøre detpå er, at jeg i min kalender skriver opgaver, oplevelser, møderog meget andet ind, som jeg gerne vil nå eller deltage i.Og så husker jeg at hakke dem af. Det kan være store opgaver,som nu at rejse på sprogskole i Spanien og små ting, somat få ryddet op og pudset vinduer. I dag havde jeg skrevet,at jeg ville se blomsterudstillingen på Statens Museum forKunst og støvsuge. Som sagt så gjort. Nu kan jeg sidde her ien ren og fin stue, med de smukke billeder for mit indre øjeog skrive.Bloggen er på en måde også et beskæftigelsesprojekt. Jegnyder at skrive lidt hver dag og naturligvis er det sjovest, nårnogen kommenterer, det jeg skriver, eller fortæller, de harglæde af at læse det, der lige i dag falder mig ind, eller somjeg er optaget af.28 SOCIALRÅDGIVEREN 08 2013 TEKST ILSE HARTMANN ILLUSTRATION MORTEN VOIGT

“Jeg vil så gerne sige:Vær ikke bange forforandringerne. Bidlivet i låret, husk dinedrømme og gør nogetved dem.ningsfuld hverdag og et liv udenfor arbejdsmarkedetskulle indeholde, fået mange til blot at fyldepå og skubbe tankerne væk. Det er også skræmmendeat være uden for arbejdsfællesskabet, ogdet er for de fleste af os uigenkaldeligt. Vi vil jofortsat gerne anerkendes, respekteres og sætte voresfingeraftryk på verden. Vi vil ikke blot væreen ældrebyrde og høre de mange beklagelser. Vihar ikke lyst til at gå rundt med dårlig samvittighedover, at vi lever så længe, som vi gør. Trøst jer,vi er ikke en ældrebyrde, men en ældrestyrke oghar snart sparet så meget op i pension, at skatten,vi kommer til at betale, opvejer de ekstra udgiftersamfundet får på os.Hold telegraftrådene intakteEn god ide er at danne netværk før, under og efterprocessen med at forlade et aktivt arbejdsliv.Når jeg tager på vandretur, møder jeg nye mennesker,og det bliver ofte til nye venskaber. Når jeger aktiv, udadvendt og åben, sker der altid nogeti mødet med andre - og sker der ikke noget, tagerjeg selv et initiativ. Nu er jeg begyndt at skrive enblog og er så småt begyndt at samle et netværk afnyudnævnte efterlønnere og pensionister. Det ermeget berigende. Vi inspirerer hinanden.Også jeg reflekterer over dette, mit tredje ogsidste, kapitel af livet. Det kan I se på min blog:lykkeilse.wordpress.com, som jeg ønsker og håber,kan formidle gode ideer. Jeg har ikke svarene på,hvad du/I skal gøre, for jeg tror, mere det er en følelseog en proces, der giver et meningsfyldt og aktivtefterløns og pensionistliv.Men vi kan inspirere hinanden til aktive handlinger,så det ikke er ligegyldigt, om vi gør detteeller hint i morgen, så vi bliver glade og stærkemennesker - også selvom vi ikke arbejder mere.”Hvor længe er man ung?” Så længe du har ditmodtageapparat i orden og kan tage imod budskabfra mennesker, fra jord og fra himmel, omskønhed, storsind og kraft – så længe er du ung.Men når alle de usynlige telegraftråde er blæstned – da er du gammel.” Ukendt kilde.Lad os hjælpe hinanden med at holde telegraftrådeneintakte. SSOCIALRÅDGIVEREN 08 201329

DSNUMindeordDet er med stor sorg, at vi har modtaget beskedom, at socialrådgiver og regionsbestyrelsesmedlemi Dansk Socialrådgiverforening RegionØst, Ole Buch Jørgensen, er afgået ved døden.Ole døde efter et halvt års kamp mod kræften.Ole har, fra han blev færdiguddannet somsocialrådgiver fra Den sociale Højskole i Københavni 1982, været aktiv og tillidsvalgt i DanskSocialrådgiverforening. 15 år på posten som tillidsrepræsentantfor sine socialrådgiverkollegeri Ballerup Kommune og næstformand i RegionØst frem til vinteren 2012, hvor han måttetakke nej til en ny valgperiode som næstformandpå grund af helbredet. Kampgejsten oglysten manglede ikke, men helbredet sagdestop. Med Oles egne ord: ” Jeg støtter op omOK-kampagnen, men - jeg kan ikke sige, at jeger ok!”Ole har altid nydt sine socialrådgiverkollegerstillid og anerkendelse på arbejdspladsenog i foreningssammenhæng og har derfor væretdelegeret til Dansk Socialrådgiverforeningsrepræsentantskab igennem mange år.Anerkendelsen af Oles kvaliteter på arbejdspladsenrakte ud over egne rækker, og i en årerækkesad han i Hoved MED og repræsenteredeFTFOle var et beslutsomt og ubestikkeligt menneske.Han var altid en god kammerat. Hanhavde politisk tæft, var stærk i analysen og altidveloplagt i diskussionen med velfunderedeholdninger. Han efterlader sig et stort tomrumi bestyrelsen.En varm tanke går til Oles familie.Annemette El-AzemFormand, Dansk Socialrådgiverforening Region ØstFuldtidsstuderende socialrådgivereEr du i gang med videreuddannelse så vær opmærksom på, atdu kan betale et lavt kontingent til Dansk Socialrådgiverforening,mens du studerer. Betingelsen er, at videreuddannelsener på fuldtid.Kontingentet for fuldtidsstuderende socialrådgivere på videreuddannelseer 102 kroner pr. kvartal.Du kan opdatere dine medlemsoplysningerpå medlem.socialrdg.dk.Sommertid i DSFra 1. juli til og med 9. august er telefonernei Dansk Socialrådgiverforenings regioner ogsekretariat åbne mandag – fredag kl. 10-13.Medlemsfordel:Få presseklip fraden sociale verdenSom medlem af Dansk Socialrådgiverforeningkan du abonnerepå ”Dagens’nb” - en presseklipservice,hvor du allehverdage modtager en e-mailmed resumeer af nyheder fraden sociale verden fra dagensaviser, radio/TV og netmedier.Du tilmelder dig ”Dagens’nb” påwww.socialrdg.dk/dnb med ditmedlems-login.Majbrit Berlau erlighedsambassadørfor sundhedSundhedsminister Astrid Krag har udnævnt enrække lighedsambassadører for sundhed. HeriblandtMajbrit Berlau, som ønsker at sætte fokuspå især den rehabiliterende tilgang i det socialearbejde som et vigtigt middel til at forbedre udsatteborgeres sundhedstilstand.- Vi har brug for, at der lægges vægt på en helhedsorienteretindsats for hver enkelt borger,hvor både sundheds-, social- og beskæftigelsesperspektivetindgår på samme tid, siger hun.Desuden nævner formanden vigtigheden afden forebyggende indsats i forhold til sygemeldingerpå arbejdsmarkedet. Her efterlyser hunisær et fokus på fastholdelse.- Kommunerne bør forpligte sig på at havefastholdelseskonsulenter, der kan hjælpe små ogmellemstore virksomheder til at fastholde folk pådet ordinære arbejdsmarked i stedet for at udstødedem til langvarige sygemeldinger, løse ansættelsereller fleksjob.Socialrådgiverkandidater tilkommunalvalget efterlysesEr du socialrådgiver, og stiller du op til kommunalvalget?Så vil Dansk SocialrådgiverforeningsKommunikationsenhed gerne høre fradig. Send en mail til redaktionen@socialrdg.dkForlæng dagpengerettenDansk Socialrådgiverforening, HK og andre forbund opfordrer Folketinget til at forlængedagpengeretten, og sikre at de arbejdsløse ikke ender i økonomisk ruin.Kampagnen ’Forlæng dagpengeretten’ samler underskrifter blandt alle gode kræfterog sender dem til Folketinget.Vil du støtte, så skriv under på skrivunder.net/forlaeng_dagpengeretten.KarrieretelefonenHar du brug for hjælp til personlig afklaring og udvikling af dit jobforløb som socialrådgiver?Ring til DS’ Karrieretelefon. Du får en halv times coaching af en erfaren konsulent fra DS.Hensigten er at give støtte til og udfordre dine egne tanker om din jobmæssige fremtid.Åben mandage kl.15-18på telefon 33 93 30 00Læs mere på socialrdg.dk/karrieretelefon.30 SOCIALRÅDGIVEREN 08 2013

Skal du privatansættes – så kontakt DSfør kontraktunderskrivelsenregionslederDet sker ikke sjældent, at vi på regionskontoretfår en opringning fra et af voresprivatansatte medlemmer, der overrasketfortæller, at de har fået beskedom, at de ikke har ret til et vilkår, detroede alle ansatte automatisk havderet til – det kan være ret til lønudvikling,arbejdstidsregler, frihed ved barnsførste sygedag, ret til barsel med løn,ret til pension, 6. ferieuge og så videre.Rettigheder, som de kender fra tidligereansættelser i det offentlige, mensom de nu opdager ikke gælder på netopdet private område, de er ansat på.Det første konsulenten anmoder om er,at medlemmet finder sin ansættelseskontraktfrem, og i langt de fleste tilfældehar arbejdsgiveren ret i, at derikke er aftalt et sådant vilkår.Et stadigt stigende antal medlemmeraf Dansk Socialrådgiverforeningbliver privatansat. I dag er op mod 10procent svarende til 500 af RegionsØsts medlemmer enten ansat på en privatoverenskomst, eller ansat hos en ar-bejdsgiver, der følger det offentliges overenskomster med entiltrædelsesoverenskomst. Endelig er en større gruppe ansatpå individuel ansættelseskontrakt.Det, der kendetegner en ansættelse på en individuelkontrakt er, at det eneste der gælderud over Arbejdsmiljøloven, Ferieloven, Lovom barsel og sygedagpenge og Lov om ansættelsesbevis,er hvad der står i kontrakten.Der skal ikke herske tvivl om, at vi i Dansk Socialrådgiverforeningarbejder målrettet på at tegne overenskomstermed alle private arbejdsgivere, som ansætter socialrådgivere.Og langt de fleste større private arbejdsgivere har alleredeen overenskomst. Men det sker, at der skal længere tids forhandlingertil, før begge parter kan se en fordel ved en overenskomst.Derfor er der stadig socialrådgivere, som tilbydesansættelse på individuel ansættelseskontrakt.Vores opfordring er, at tilbydes en socialrådgiver ansættelsei det private, er det fornuftigt at kontakte sit regionskontorog tale kontrakttilbuddet igennem, inden det underskrives.Som i andre af livets forhold er det godt at vide, hvadman skriver under på.AF ANNEMETTE EL-AZEM, FORMAND FOR REGION ØSTDSKALENDERLæs mere om arrangementerne – og se flere - på www.socialrdg.dk/kalender13. juni, VejleSeniorsektionen er på tur omkring Vejle Ådal13.-14. juni, FredericiaFaggruppen Døgninstitutioner og opholdsstederholder kursus.20. juni, FredericiaNetværksmøde for ledige socialrådgivere i RegionSyd.26. juni, OdenseDagbehandlingsfaggruppen holder temadagmed Vibe Støier og generalforsamling.29.-30. august, VejleFaggruppen børne- og ungdomspsykiatri holderseminar om børn og unge med psykose,netværk og generalforsamling.16. september, KøbenhavnSelvstændige Socialrådgivere holder temadagom hvordan man kan bruge de sociale medierstil at skabe salg, synlighed og kontakt.1.-2. oktober, NyborgTR-konference 2013 holdes på Nyborg Strand.25.-26. november, KoldingSocialrådgiverdage 2013.Program og tilmelding fra 5. september.”Sæt kryds i kalenderenSocialrådgiverdage 2013den 25. – 26. novemberpå Comwell i KoldingProgram og tilmelding påwww.socialrdg.dkfra den 5. september”SOCIALRÅDGIVEREN 07 201331

Hvem bliver de næste ved OK 15?debatLæserbreve må kun fylde 2.000 enheder. For lange indlæg bliver returneret eller forkortetaf redaktionen. Husk navn, afsenderadresse og evt. telefonnummer. Du kan maile tilredaktionen@socialrdg.dk. Eller sende med post til: Socialrådgiveren, Toldbodgade 19B,1253 København K. Deadline for læserbreve til nr. 09 er mandag d. 5. august klokken 9.00.Fagbevægelsen skal tænke nyt frem modoverenskomstfornyelsen i 2015. Detstår klart efter forårets lærerkonflikt,hvor de offentlige arbejdsgivere i usetgrad samlede kræfterne for at få dereskrav igennem. At der bliver en næstegang understreges af regeringensVækstplan.dk, der blandt andet forudsætteren forbedring = besparelse af deoffentlige finanser på 12 mia. kr.Fagbevægelsens første reaktioner efterlockouten har naturligt nok været,at beredskabet skal styrkes. Strejkekasserneskal fyldes.Men det er ikke tilstrækkeligt. Ingenstrejkekasse er stor nok til at tvingeden offentlige arbejdsgiver i knæ. Deter et af paradokserne, at vi i den offentligesektor bruger samme kampmidlersom i den private sektor. Målet med enstrejke er at ramme arbejdsgiveren påpengepungen, men i den offentlige sektorer resultatet det stik modsatte. Arbejdsgivernesparer penge og fagbevægelsensstrejkekasser tømmes.Sygeplejerskerne, BUPL og FOA’s erfaringer fra konflikternei 2009 er ret entydige, ingen enkelt organisation kankonflikte sig til et afgørende resultat. Derfor skal fagbevægelsenruste sig til en fælles kamp. En kamp hvor målene kanvære mere indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse, livslangefteruddannelse eller krav om normeringsaftaler i bredesteforstand. Det skal være mål, der kommer alle til gode. Detkan imidlertid også udvikle sig til en forsvarskamp for denbetalte frokostpause og de mange særydelser.Forårets konflikt viste tydeligt, at kampenom den offentlige mening er vigtig.Den offentlige mening bliver særlig vigtig i foråret 2015,fordi der formentlig kommer et folketingsvalg om efteråret.Fagbevægelsen skal i fællesskab formulere positive krav, derkommer alle til gode og kan vinde den offentlige mening.Der er selvfølgelig også den mulighed helt at ændre aftale-og konflikt modellen og tilslutte sig forslaget fra formandenfor FTF, Bente Sorgenfrey, nemlig at indføre tvungenvoldgift.God kamp i 2015.Søren AndersenViby JMedlemstilbudPrisbelønnet drama til halv prisMiracle Film tilbyder Dansk Socialrådgiverforenings medlemmer at se filmen”Stumper og stykker” sammen med en kollega eller ven til halv pris.Sommerferien er lige startet og alt tegner lyst og godt, da den unge pigeSkunk bliver vidne til et overfald i sin gade og drages ind i en konflikt, der harforgreninger til alle beboerne i området. Den sorgløse barndom er pludseligforbi og den spirende kærlighed og nye venskaber må stå last og brast mod devoksnes håbløse dispositioner.Du kan se filmens trailer på www.kino.dk.Tilbuddet gælder 11. – 24. juli til første forestilling i udvalgte storbybiografer.Se hvilke og læs mere om tilbuddet på www.socialrdg.dkunder medlem, kontante fordele.32 SOCIALRÅDGIVEREN 08 2013

Medlemsrejse efterår 2013NEPAL BAG FACACENUNIK RUNDREJSE FOR MEDLEMMER AF DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENINGRejs med fagfæller til det eventyrlige bjergrige Nepal og få et unikt indblik i livet bag facaden afdet nepalesiske samfund. Rejsen byder på svimlende bjerglandskaber, grønne rismarker,stemningsfulde templer og inkluderer landsby-, skole- og projektbesøg.Se solen stå op over de majæstestiske Annapurnabjerge,gå på opdagelse i farverige basarer og besøgKathmandu-dalens gamle kongebyer, hvor der stadigtærskes halm på byens torve.Som noget ganske særligt giver rejsen en eneståendeindsigt i det socialfaglige område i landet. Over entredjedel af den nepalesiske befolkning lever i dyb fattigdom,og den sociale indsats kompliceres yderligereaf udbredt korruption og spørgsmål omkring køn, kasteog religion. Vi møder nogle af landets ukuelige ildsjæleog besøger børnehjem og en række spændende socialeprojekter. Vi kigger også inden for i en SOS-børnebyog oplever hverdagslivet i bjerglandsbyer langt fra devanlige turistruter.Nepal er et af verdens fattigste lande, men trods debarske levevilkår, modtages vi med livsglæde og varmeoveralt, hvor vi kommer frem. Nepal bag facaden er enusædvanlig og livsbekræftende rejse med masser afuforglemmelige oplevelser og stof til eftertanke.Rejsen er tilrettelagt, så der også er tid til at gå påeventyr på egen hånd, til at shoppe eller til at slappe afpå vores gode hoteller.Afrejse: 30. september - 11. oktober 2013PRIS PER PERSON: kr. 17.900,- (enkeltværelsestillæg kr. 2250,-) PRISEN INKLUDERER: fly København – Kathmandu retur, alle udflugterifølge program, indkvartering i delt dobbeltværelse, helpension, alle skatter og afgifter. LILLE GRUPPE: max. 22 deltagereREJSELEDER:Nepalekspert Rikke Former,arkæolog og cand. mag. iModerne Sydasienstudier ogen af Danmarks mest erfarneNepalguiderINFORMATION OG BESTILLING:Karavane RejserFlæsketorvet 68, 1711 Kbh VTlf.: 40 62 83 47 / 24 45 71 69Mail: info@karavanerejser.dkSe mere på: www.karavanerejser.dk

Familieterapeutisk CenterVi tilbyder §§ 107 og 108 –ophold medindividuelt tilrettelagt psykosocial rehabilitering ogrecovery med fokus på tre faser:Indflytning - Mellemfasen - UdflytningVi modtager voksne mennesker med sværsindslidelse og derudover misbrug af forskellig karakter dobbeltdiagnoser behandlingsdom hjerneskaderMedarbejdergruppen beståraf pædagoger, sosu-assistenter,sygeplejersker, afspændingspædagogog aktivitets-, job- og uddannelseskoordinatorer.”RESSOURCEFOKUSERETFAMILIESAMARBEJDE I NÆRMILJØET”Opkvalificering af familiekonsulenter,sagsbehandlere og andre professionelle isocial- og sundhedssektoren.Familieterapeutisk Center har 24 årserfaring med uddannelse i “systemiskstrukturel familieterapi”, hvoriforandringsfokus, ressourcefokus oguddelegering af kompetence til familiensmedlemmer er de centrale elementer.Uddannelseshold starter 16. september 2013Få ledige pladser, tilmelding snarest!Yderligere oplysninger: www.ftc.dk, eller 98164975, 40855153Skriftlig tilmelding til Ville Laursen, Familieterapeutisk Centermail: villel@ftc.dk eller Vejgaard Bymidte 29, 9000 AalborgVi har intern medicinkompetenceafklaring og–uddannelse og et medicinfagligt team til at varetage dettværgående samarbejde med læger og distriktspsykiatrien.Vi arbejder målrettet med evidensbaserede metoder somneuropædagogik, kognitiv metode, den motiverendesamtale (MI), undervisningsforløb om mestringsstrategier(IMR) og NADA (øreakupunktur).Vi udvikler løbende aktiviteter,der understøtter recoveryprocessen, bl.a. diætistforløb et aktivt beboerråd motion og bevægelse uddannelse og kurser for beboere jobskabelse med interne løntilskudsjobsEt seriøst bud på en fordelagtig samarbejdspartnefor socialrådgiverenTil sagsbehandlerepå børne- og ungeområdetOpholdsstedet Holsteins Minde har ledig plads til august tilbørn i den undervisningspligtige alder. Målgruppen er tidligtskadede børn, der skal anbringes uden for hjemmet.Opholdsstedet ligger i Næstved i idylliske omgivelser ogmed have direkte til Susåen. Vi har både byens fordele ognaturskønne omgivelser. Vi har plads til 10 børn og kantilbyde et erfarent personale, der alle har pædagogiske uddannelse.Læs mere på vores hjemmesidewww.holsteinsminde.dkeller kontakt os direkte på telefon 72 22 32 60.

LØSNINGER MEDBØRN OG UNGESeminar med Yasmin AjmalKøbenhavn d. 24. - 25. oktober 2013OBS: Etårig uddannelse starter d. 13.1.14 En aflastningsinstitution for drenge og piger med diagnoserindenfor autismespektret, ADHD samt Downs syndrom.Nyhed: særlig ungdomsgruppeSe meget mere på www.Kolo9.dkAflastning i hverdage og weekends efter behov.Kolo9 er beliggende i landlige omgivelser på Midtsjælland(Transport er inkluderet i prisen).For yderligere oplysning kontakt leder Ulla Bøttern,telefon 41 95 18 40, e-mail ub@colo9.dkUd over overnævnte tilbyder Fonden KOLONI også STU – særligt tilrettelagtUngdomsuddannelse, samt overvåget samvær m.v.En almen efterskole:– med 8., 9. og 10. klasse.– med mulighed for folkeskolensafgangsprøver.– med fokus på kost og motion ogvægttab.– med fokus på selvværd og motivation.– med ledige drengepladser i 2013/14.Vand og ByVi er et socialpædagogisk opholds- og bostedVi har eksisteret siden 1983Hos os kan man bo fra man er 14 år ogtil man kan klare sig selvVi bor tæt på både by og naturJeg fylder30 år i dagKongensgaard Efterskole- gør livet lidt lettere.Nygårdvej 2, 7620 LemvigKontakt os via:www.kge.dk – kge@kge.dk – 97 89 15 44.Vand og By · Kontor: Hovedvejen 4B (Hjarnø),7130 JuelsmindeTlf: 86 13 72 11 · Mail: pgh@vandogby.dk ·Hjemmeside: www.vandogby.dk

PsykiatrivejlederEFTERUDDANNELSE I RÅDGIVNING AF PSYKISKSÅRBARE OG SYGE – MED SKUESPILLERE, EKSTERNEOPLÆGSHOLDERE OG VIDEOEKSEMPLER PÅ SAMTALER.Ny ogforbedretudgaveUddannelsen henvender sig til dig, der rådgiver psykisk sårbare og sygemennesker i forhold til arbejde eller uddannelse, fx som socialrådgiver,jobkonsulent eller sagsbehandler.På uddannelsen får du blandt andet:Herudover får du:(10 dage i alt) samt en afsluttende samtale.eksklusiv moms.www.warn.nupå telefon 61 69 00 22 eller mail info@warn.numag. i dansk og psykologi,og forfatter til flereårs erfaring som underviseraf rådgivere og ledere isamtaleteknikker, herunderkommunikation med psykiskhar hun selv erfaringmed rådgivning af psykisksårbare ledige fra en tidligerefor mennesker, der ersygemeldte med stress, angsteller depression.Psykiatrivejlederuddannelsener oprindeligt udvikleti samarbejde medPsykiatrifondensCenter.Socialrådgiver Mette Rasmussen om sit udbytte af efteruddannelsen tilPsykiatrivejleder. Udtalelsen er bragt i fagbladet Socialrådgiveren:“Jeg oplevede, at mange samtaler med psykisk syge borgere gik skævt i forhold tilden plan, jeg havde. Den øgede indsigt og opmærksomhed betyder, at jeg nu harnogle redskaber til at ændre kurs, når det ikke fungerer. Nu kan jeg identifi cere enborgers angst onkring for eksempel arbejdsprøvning og jeg tør tage konfrontationen,så vi sammen kan fi nde ud af, hvad der provokerer den. Generelthar borgere nemmere og mindre konfliktfyldte forløb hos mig i dagog mange kommer hurtigere og bedre videre. Min arbejdsglædeog faglighed er helt klart blevet styrket”.Læs flere udtalelser her www.warn.nu

Leder til fagforeningDansk Socialrådgiverforening, Region Sydsøger en kontorleder. Stillingen ønskesbesat pr. 1. august 2013 eller snarest derefter.Lederen er den øverste administrative leder i Region Sydog har den administrative og personalemæssige ledelseaf regionens kontorer.Vi vil gerne ansætte en leder, der har forståelse for atarbejde i en politisk organisation. En der kan servicere ogsparre med den politiske ledelse af regionen, samt sikreomsætning af politiske beslutninger og prioriteringer.Vi vil gerne ansætte en leder, hvis hovedopgave bliverfaglig ledelse af seks konsulenter og en administrativmedarbejder samt økonomistyring.Vi vil gerne ansætte en leder, som har erfaring med forhandlingog overenskomster.Vi vil gerne ansætte en leder, som kan inspirere og semuligheder og har lyst til at indgå i hverdagen på et kontor,hvor vi alle er engageret i at sikre regionens medlemmerden bedste service.Hvem er du? Du er en person med høj personlig integritetog gennemslagskraft. Du har ledelseserfaring herundererfaring med faglig ledelse. Du arbejder struktureret, oger god til at koordinere og afslutte projekter, som iværksættesi regionen.Du skal have lyst og evne til at arbejde sammen medandre, både indenfor og udenfor vores organisation.Hvem er vi? Dansk Socialrådgiverforening er fagforeningenfor ca. 14.500 socialrådgivere, geografisk opdelt i treregioner samt landsdækkende klubber og faggrupper.Dagtilbuds- og familierådgiverBornholms FamilieCenter v/Bornholms Regionskommunesøger pr. 1. august en dagtilbuds- ogfamilierådgiver indenfor børne- og dagtilbudsområdet.Da stillingen er nyoprettet, skal der i samarbejde med dagtilbuddeneudvikles den bedste indsats og organisering. Du indgår derfori et team med bl.a. de to skole- og familierådgivere – ligesomen følgegruppe vil være inddraget, når indsatsen for dagtilbudsområdetfastlægges og følges.Bornholms Regionskomme ønsker at styrke den tidlige forebyggendeog tværfaglige indsats indenfor børneområdet. Kommunenhar med succes haft ansat to skole- og familierådgivere på øensskoler og vil nu igangsætte en lignende ordning i kommunensdagtilbud.Som vores nye medarbejder kan du f.eks. være socialrådgiver,med en solid faglig baggrund og erfaring med børne- og familierådgivning.Det vil være gavnligt, hvis du har efteruddannelseindenfor det socialfaglige/terapeutiske område samt kendskab tilden sociale lovgivning indenfor området.Grib muligheden for at gøre en tidlig indsats for børn i mistrivsel.Du får bl.a. en spændende og udfordrende arbejdsplads medplads til at præge processen med at metodeudvikle og opkvalificerearbejdet med børn i dagtilbuddene.Se det fulde opslag under Om Kommunen på www.brk.dk.Vi skal have din ansøgning senest den 28. juni kl. 10.00.Region Syd dækker Region Syddanmark og vi har ca.3800 medlemmer.Region Syd ledes af en valgt bestyrelse med en fuldtidsfrikøbt regionsformand. Kontorlederen refererer til bestyrelsenog regionsformanden.Vi har hovedkontor i Snoghøj i Fredericia og et kontor iOdense.Hvad laver vi? Vi hjælper medlemmerne med løn- ogansættelsesspørgsmål, støtter vore tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterog arbejder med fag- og socialpolitik.AnsættelsesvilkårAnsættelsen sker på kontraktvilkår inden for rammer fastsataf Dansk Socialrådgiverforenings hovedbestyrelse.AnsøgningsfristAnsøgningsfristen en den 27. juni 2013 kl. 15.Ansøgningen sendes elektronisk til Dansk Socialrådgiverforening,Region Syd, att. Anne Jørgensen.Ansøgningen sendes til: anj@socialrdg.dk.Ansættelsessamtaler forventes gennemført den 3. juli2013Alle kvalificerede opfordres til at søge uagtet køn, alderog etnicitet.Nærmere oplysninger:Anne Jørgensen, regionsformand. Tlf.: 2182 3780 eller8747 1301. Uddybende jobprofil kan rekvireres.

Tid er det nye sort - og det klæder alleklummeEt gammelt ordsprog siger, at”tiden læger alle sår,” menskaber tid også en arbejdsevne?Sammen med de nyeregler om fleksjob og førtidspensionfik vi en ny boldtil vores faglige spillebane -nemlig tid.Tid er nu en faktor, som skaltages med i vores overvejelserom, hvornår en personikke længere har udviklingspotentiale.Og her kiggesikke nødvendigvis på dentid, der er brugt, men merepå den tid, som kan bruges.Beslutningen om, hvornårblandt andet tid kan gøre enforskel, ligger ved rehabiliteringsteamet- et tværfagligtteam, som skal indstille tiljobcenteret, om tiden er opbrugt,eller om der er grundlagfor ”udvidet spilletid” iform af et ressourceforløb.Som mødeleder for et rehabiliteringsteamer jeg medtil at sætte ord på, hvad den ”udvidet spilletid” skal indeholde af indsatsfor at sikre en fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet.Og jeg må sande, at det ikke er den nemmeste opgave i verden!For hvor går linjen for, om en person har et udviklingspotentiale,eller om det må vurderes åbenlystformålsløst at udvikle yderligere?I mine øjne så har alle mennesker et udviklingspotentiale - også selvomdet ikke nødvendigvis indeholder en ansættelseskontrakt på sigt. Derforbliver det vigtigt, at denne linje er tydelig på vores faglige spillebane,fordi det jo er os som fagpersoner, der skal formidle det udviklingspotentiale- ofte i en situation, hvor vi selv har vurderet at spilletidenvar udløbet.Den formidling stiller nye krav til vores faglighed, som vi skal have fremi lyset. Både når det lykkes, og når det er svært. For skiftet mellem selvat kunne bevillige til nu at skulle have det godkendt er kendt for nogleog nyt for andre. Og den erfaring, som allerede er gjort, skal deles medhinanden. Så lad os bruge den kommende tid på at udveksle erfaringeri alle de fora. Så får vi den bedste spillebane ud af de bolde, som er givetop.tanker fra praksisKLUMMEN SKRIVES PÅ SKIFT AF SOCIALRÅDGIVERNE: LONE KIDMOSE, ANNE KRAMER, KARINA ROHR SØRENSEN OG ISABELLA RASMUSSENDS:KontaktTelefonerne er åbnemandag-fredag kl. 9-14SEKRETARIATETDansk SocialrådgiverforeningToldbodgade 19B1253 København KTlf: 70 10 10 99ds@socialrdg.dkREGION ØST(dækker Region Hovedstadenog Region Sjælland)Dansk SocialrådgiverforeningRegion ØstAlgade 43, 24000 RoskildeTlf: 33 38 62 22ds-oest@socialrdg.dkREGION SYD(dækker RegionSyddanmark)Dansk Socialrådgiver foreningRegion SydVesterballevej 3ASnoghøj7000 FredericiaTlf: 87 47 13 00ds-syd@socialrdg.dkKontoret i OdenseLumbyvej 11, opgang C, 2th.Postboks 2495100 Odense CTlf: 87 47 13 00REGION NORD(dækker RegionNordjyllandog Region Midtjylland)Dansk Socialrådgiver foreningRegion NordSøren Frichs Vej 42 H, 1.th8230 ÅbyhøjTlf: 87 30 91 91ds-nord@socialrdg.dkKontoret i HolstebroFredericiagade 27-297500 HolstebroTlf: 87 30 91 91ds-nord@socialrdg.dkKontoret i AalborgHadsundvej 184 BPostboks 7649000 ÅlborgTlf: 87 30 91 91ds-nord@socialrdg.dkARBEJDSLØSHEDSKASSEN(Jobformidling)FTF-A (hovedkontor)Snorresgade 15, Boks 2200900 København CTlf: 70 13 13 12PENSIONKASSEN PKAPensionskassernes AdministrationTuborg Boulevard 32900 HellerupTlf: 39 45 45 45For øvrige kontaktoplysningerhenvises til hjemmesidensocialrdg.dk.Se under ”Om DS” eller under”Medlemsgrupper”.SOCIALRÅDGIVEREN 08 201339

Kontanthjælpsreform ændrerpraksis markantlederDansk Socialrådgiverforening har netop afgivethøringssvar på kontanthjælpsaftalen.Gennemføres aftalen, som den ser ud nu,vil det betyde den største omlægning afpraksis, vi har set i mange år.Der skal visiteres ad to hovedspor: Borgeren kategoriseresenten som job-/uddannelsesparat eller som aktivitetsparat.For de uddannelsesparate under 30 år står den på uddannelsespålæg ognytteindsats frem til studiestart - og ikke mindst en markant reducering afderes ydelse.Vi advarer i vores høringssvar om, at der er en stor risikofor, at den lave ydelse på 5.753 kr. brutto om måneden vilbetyde flere boligløse unge.Til gengæld er det positivt, at der lægges op til, atunge ledige fremover skal have mulighed for at mødesagsbehandlerne på f.eks. uddannelsesinstitutionerneog ikke i jobcentrene.For de jobparate over 30 år, er der ikke de store nyskabelser på vej.Den største forandring er, at tidspunktet for nytteindsats, løntilskud ellervirksomhedspraktik er rykket frem fra seks til tre måneder.Desværre fylder uddannelsesambitionerne meget lidt for ledige over 30 år, ogrevalidering er ikke nævnt med ét ord, for så vidt angår uddannelse, og det er rigtigærgerligt.De aktivitetsparate, både dem over og under 30år, skal mødes med en helhedsorienteret indsats,der skal koordineres af én sagsbehandler. Og for deunge får kommunerne mulighed for at etablere ungeenhederpå tværs af forvaltningerne. To vigtigefingeraftryk fra Dansk Socialrådgiverforening.Desværre lægges der ikke op til at lave en tværgåendeplan for den ledige, hvilket efterlader den koordinerendesagsbehandler uden kompetence til atskære igennem og fastlægge ét gennemgående forløbsammen med og for borgeren.Alt i alt rummer aftalen både positive og negative elementer. Men det ersom om, at regeringen ikke helt kan finde ud af, om den satser på den socialfagligevej eller disciplineringsvejen. I Dansk Socialrådgiverforeninger vi ikke i tvivl om, hvad der har størst effekt, når det handler om at rykkeborgerne tættere på uddannelse og job. Så vi fortsætter arbejdet med atsandsynliggøre, at det kan betale sig at investere i det sociale arbejde - bådeøkonomisk og menneskeligt.Læs hele høringssvaret på socialrdg.dk/DSmener40 SOCIALRÅDGIVEREN 08 2013 TEKST MAJBRIT BERLAU, FORMAND