HYGGELIG BRUNCH FOR BøRN OG FORELDRE… KIRKETEATER

Præstens KlummeEventyret om kongenog blomsterpigenDer var engang en ung konge, som regerede et lille land.Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men hanhavde ikke nogen hustru.Hver uge plejede den unge konge at køre ud i sit rige forat se til, at alt gik, som det skulle. En dag kom han forbitorvet og så der en ung pige, som solgte blomster. Hun varså smuk, at han ikke kunne få hende ud af sine tanker. Hanlagde nu vejen forbi torvet hver uge. Han kunne slet ikkelade være.Efter en tid var han klar over, at han var forelsket, og at hanville gifte sig med pigen. Men hvordan skulle han bære sigad? Han kunne jo godt befale pigen at gifte sig med ham,men han ønskede sig ikke blot en dronning, men først ogfremmest en hustru, som elskede ham. Hvordan skulle hanbære sig ad med at vinde hendes hjerte?Han tænkte på at køre ned til torvet i sin gyldne vogn,rulle den røde løber ud foran blomsterboden og gå hen tilhende i sine fineste klæder og overrække hende smukkegaver. Det ville virkelig imponere hende. Men han indsåhurtigt, at det jo ikke var det, han ville opnå. Han ønskedeat blive elsket.Til sidst indså kongen, at der i virkeligheden kun var enløsning. Han skulle ikke komme til pigen som konge, menklædt som fattig bonde og forsøge at vinde hende som enaf hendes egne.Næste dag gik han ud af slottets bagindgang og ned til torvetklædt i simple klæder. Det føltes sært. Han, som havdemagt over hele riget, var pludselig ganske magtesløs. Dervar noget, han som konge ingen magt havde over: pigenshjerte. Her måtte friheden råde. Frihed til at elske eller ladevære, friheden til at sige ja eller nej.Om kongen fik held med sin plan? Det ved vi ikke. Det afhængerhelt og holdent af pigen.Denne dejlige jule-lignelse stammer fra Søren Kierkegaard.Den gengives her, naturligvis fordi det kommende år er Kierkegaard-åri anledning af 200-året for den store tænkersfødsel.Se, din konge kommer til dig, hedder det i kirkens adventsevangelium– sagtmodig og ridende på et æsel. Det vil sige:Forklædt som en af dine egne – for at vinde dit hjerte. FårGud held med sin plan? Se, det ved vi heller ikke. Det afhængerhelt af hver enkelt af os.Den dag sagde de JA! Jubelen ville ingen ende tage. For nukom han, kongen, som de havde ventet på i århundreder. Nuskulle en ny og bedre tid begynde.Men der var noget flygtigt over deres ja. De havde i virkelighedenhellere set, at han var kommet som kongen i sinpragt. Det er på den baggrund, Søren Kierkegaards billedfortællinggiver os noget at tænke over. Forstår vi dybdeni det, der skete i julen, da Gud klædte sig i et fattigt menneskesskikkelse?Lad os tænke over det i denne advents- og juletid. Måske i årmed en særlig vægt på det, at Gud udfordrer os til et personligtvenskab og følgeskab. Og altid i fuld frihed.Den overvejelse vil være helt i Kierkegaards ånd.Allan Graugaard,sognepræst3