SPEJDER NYT - Danske Baptisters Spejderkorps

SPEJDERNYTnr. 3 · juni 2004BLAD FOR SPEJDERE, FORÆLDRE OG FØRERE I DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS

Fremtiden og SpejdernytHvad bringer fremtiden? Det er der ingen, der ved. Menforude venter forhåbentlig mange rigtig gode spejderoplevelser.Måske er der også en oplevelse, som vi skal skriveom i Spejdernyt?I dette nummer vil du kunne læse om korpsets storeklynge/floklejr, "Asterixlejren", som var et brag af en succes.Du vil også finde noget om hvordan fremtiden forkorpset ser ud efter strukturdebatten på førerstævnet. Toting som umiddelbart ikke har noget med hinanden atgøre, men alligevel repræsenterer de hver for sig korpsetsudvikling mod at være et "fremtidens korps"For Spejdernyts vedkommende ser fremtiden spændendeud. Vi i redaktionen har planlagt at foretage en delændringer i de næste par numre. Nummeret, der udkommertil september bliver et jubilæumsnummer, daSpejdernyt i år fylder 50 år. Dette fejrer vi ved at se lidt tilbage,men samtidig bliver det også startskuddet til atændre på indholdet i Spejdernyt.Uden at røbe for meget, kan vi allerede nu afsløre, at derkommer mere stof direkte henvendt til tropspejderne,ligesom der bliver ændret på opbygningen og indholdetaf de to andagter. Samtidig har vi besluttet, at det er tidtil at prøve noget andet end 3 i 1, som derfor er set for sidstegang, i hvert tilfælde i denne omgang.Fremtiden for DBS bliver i de næste to år også præget af,at vi har ansat kredskonsulenten Dan Brun Larsen. Det vilforhåbentligt betyde, at erfaringer med nytænkende spejderarbejderundt i landet bliver spredt ud til flere kredse.Derfor vil Spejdernyt også blive brugt til at bringe mereaktivitetspræget stof i, såsom afprøvning af nye mødeformermv. Dette starter vi allerede på i dette nummer,hvor du kan læse om Aalborg 1.D’s afholdelse af temamøder.Er din kreds eller patrulje ved at afprøve nogetnytænkende spejderarbejdet, så skriv til Spejdernyt, forat andre også kan få glæde af jeres erfaringer.Glæd dig til et nyt Spejdernyt.Annette Juel Jensen og Mikkel Nilsson,Redaktører (spejdernyt@dbs.dk)Foto: Dan Brun LarsenSPEJDERNYTUdgives afDANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPSKorpskontor:Kontortid:Gl. Gugvej 21 Mandag: 15-189000 Aalborg Tirsdag og onsdag: 11-15Tlf: 9816 6250 Torsdag: LukketFax: 9811 6850 Fredag: 11-15Email: dbs@dbs.dkWeb-site: www.dbs.dkAnsvarshavende redaktør:Mikkel Nilsson og Annette Juel Jensen,Louis Pios Gade 21 st. th., 2450 Kbh. SV.Tlf. 3331 1514,Email: spejdernyt@dbs.dkRedaktionens medlemmer:Stine Skovgård, Herlev (skovgaard@dbs.dk)Mie Grube Pedersen, Roskilde (mie@dbs.dk)Maria Christensen, Sæby (mc@dbs.dk)Alice Sprotte, Aalborg 2. (alice@dbs.dk)Billedredigering: Michael Løgtholt ThomsenDeadline: 15. august 2004Artikler fra Spejdernyt må gerne citeres, når blot kildeangivelseer påført. Illustrationer og fotos må kun benyttes efter forudgåendeaftale med PR-udvalget. Redaktionen forbeholder sig ret tilat redigere i indsendt materiale.Forsidefoto: Asterixlejr.FOTO: Peter ToldamISSN-nummer: 1601-944XLayout, repro og tryk: TrykBureauet A/S, HerlevINDHOLD:6 hurtige til din redaktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3Sjov med Dobo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Lokalstof . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Asterix-lejr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Divisionsturnering i Vendelbo . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Brownsea . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Spejderdåb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Andagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Besøg fra Rwanda . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Temamøder i Aalborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Årets kreds 2004 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16Kredsførertur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Status på korpset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Chefklummen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19Online-andagt og Europakonference . . . . . . . . . . . . . 20Andagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21Opslagstavlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22Fedtfælden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242

6 hurtigetil din redaktionAnnette Juel Jensen, 25 årKreds: Herlev, tidligere NyrupStatus: Jeg er kæreste med denkønne medredaktørKendetegn: Kommer ofte galt af stedpå spejdertureNår jeg ikke er til spejder: Arbejderjeg som revisorBarndomstraume: At gå glip af en spejderweekendMine drømme: At Spejdernyt om 3 år udgives i3000 eksemplarerMikkel Bo Bergholt Nilsson, 24 årKreds: Herlev kreds hele mit livStatus: Jeg er kæreste med den smukkekvindelige redaktør!Kendetegn: Ham med håretNår jeg ikke er til spejder: …hmm, jeger altid spejder, men i min fritid læserjeg til Elektroingeniør på DTUBarndomstraume: At jeg først kunne blive spejder denmåned jeg fyldte 5 årMine drømme: At alle børn i Danmark kommer til atopleve hvor sjovt det er at være spejderMie Grube Pedersen, 20 årKreds: Roskilde, selvfølgelig!Status: SingleKendetegn: En glad og smilende pige, somaltid skal starte vandkamp!Når jeg ikke er til spejder: Arbejder jegforhåbentlig snart på et børnehjem i HondurasBarndomstraume: Jeg fik at vide i børnehaven, at jeghavde store næsebor, og det måtte være fordi, jeg titpillede næse (hulk)Mine drømme: At blive Gilwell-spejder, og så selvfølgeligat starte ROSKILDEVAND på sommerlejren 2004!Stine Skovgård, næsten 23 årKreds: Herlev, tidligere SkeeStatus: Jeg er kæreste med Troels- en dejlig og distræt K1-spejderKendetegn: Det er mig med denblå uniform…Når jeg ikke er til spejder: Læser jeg i store tykkemedicin-bøgerBarndomstraume: Dengang min søster Maria kom til atsmadre den meget flotte juledekoration, som jeg havdelavet til spejder - Snøft!Mine drømme: Jeg kunne helt vildt godt tænke mig atkomme til Island!Alice Seier Sprotte, 24 årKreds: Aalborg 2., tidligere Skee og NyrupStatus: SingleKendetegn: Fregnet, flabet og grinendeNår jeg ikke er til spejder: Arbejder jegsom handicapmedhjælper i det NordjyskeBarndomstraume: At mine forældre satte mig til at legeindenfor et indhegnet område, hvor jeg ikke kunne kravleover hegnetMine drømme: At komme til at arbejde med børn og ungei kirken - og få penge for detMaria Christensen, 19 årKreds: SæbyStatus: Har kæresteKendetegn: Meget glad og smilende, dogses jeg til tider meget stressetNår jeg ikke er til spejder: Arbejder jeg iFøtex og ellers bliver jeg snart studentBarndomstraume: Er virkelig bange for små rum isærelevatorer. Derudover havde jeg som barn en skræk forbørnelokkereMine drømme: De tre v´er. Villa, Volvo og vovse. Hehe.Nej jeg har bare en drøm om en god fremtid, hvor jeggerne vil uddanne mig til lægeFoto: Stine Skovgård og Mikkel Nilsson33

Illustrationer: Jakob Kramer og Sara Andersen4

Se løsninger i næste nummer af Spejdernyt.55

6) Hvilken af disse 3 mini-mælk er bedst?7) Hvilke af disse 3 havregryn smager bedst?8) Hvilken af disse 3 tandpastaer lugter bedst?9) Hvilken af disse 3 kakaomælk smager bedst?10) Hvilken af disse 3 sæber føles bedst at vaskehænder i?Foto: Mie Grube Pedersen og HvidovreKære Spejdernyt!Vinteren er nu ovre og Hvidovre melder sig lige lidtpå banen!På sladderspalten har vi "pralet lidt" med, at vi erblevet 50% flere – det er vi også, og vi ved også godt,at der ikke skal så meget til, når vi kun var 6 i forvejen,hvoraf én holder pause. Der kom 3 søskende ialderen 7-8-9 år (3 glade drenge) – så vi nu er 8 tilhvert spejdermøde – for de møder alle trofast ophver gang! – rigtig dejligt!!!Hvad har vi så lavet?Vi er gået i gang med projekt Moses og Asterix, oghar været en tur i parken - og så har vi hver månedmånedens gæst.I februar var vi med i et smagsdommerpanel:1) Hvilket af 3 rugbrød synes I smager bedst?2) Hvilken af følgende 3 æblejuice synes I smagerbedst?3) Hvilken af disse 3 flødechokolader er bedst?4) Hvilken af disse 3 colaer er bedst?5) Hvilken af disse 3 poser chips er bedst?Inden pkt. 10 blev udført skulle vi alle lave prøver pånoget gel, for at se hvor mange bakterier vi har påhænderne. Så skulle vi vaske dem i fast håndsæbeog så prøve igen. Derefter i 2 forskellige flydendesæber – og så igen en gel-prøve; nu bliver det spændendetil næste spejdermøde at se om der er forskel!Der blev i hvert fald fortalt, at det er vigtigt at vaskehænder for ellers kan man risikere at overføre sygdommetil andre.PS: man kunne selvfølgelig ikke før bagefter se,hvad det var man havde syntes var godt – og det varlidt overraskende.Kærlig hilsenHvidovre Flok og TropV/ Andre og Kirsten Bøgsted samt Lotte BoeriisSpeciel spejderlejr i RoskildeDen 27/2 kl. 18.00 var ikke en normal aften i Roskildebaptistkirke. Smølferne fra Troppen skulle til videoaften.De startede med at købe pizza. Bagefter såde film hele natten. Bl.a. Ringenes Herre 2 og JohnnyEnglish.Maden bestod af pizza og slik, så helt sultne var deikke, da de kom hjem. Men det var en skør aften. Ensov så godt, at de næsten ikke kunne vække ham.Men det blev mere skørt, da en af dem fik så megethold i nakken, at han ikke kunne komme i skole i todage. (Det er ikke løgn) Det var en fed aften, ogSmølferne har det fint nu. Det er nok den bedste turSmølferne har været på.Smølferne, Roskilde6

Floktur i GanløseVi var oppe i patruljehytten, hvor vi skulle sove ihængekøje. Men der blev for røget, og der var intetlys for strømmen var gået. Så vi gik over iGanløsehytten, hvor vi legede, og efter et stykke tidskulle vi på natløb. Da vi var på natløb skulle vi putteen skumfidus i munden og sige: "Sine og Peter ersøde", og en til skumfidus og så sige det samme. Viskulle også spise lakridsbånd om kap. Jennifer vandti skumfidus-kap-striden, og hun vandt også i lakridsbånds-kampen,hun er god. Bagefter puttede viskumfiduser og mariekiks i varm kakao. (Prøv det!).Næste dag skulle vi i skoven. Vi fandt et sted at spisefrokost, og da vi havde spist legede vi fangeleg, og såskulle vi videre ud i skoven og se på ting og sager. Davi kom hjem legede drengene "kampen mod liggeunderlaget"og pigerne sad og talte.Flokken i K1Vårst/ØsthimmerlandDet er ikke sikkert, at du kender os modige flokspejderefra Vårst/Østhimmerland, men det kan dukomme til, når vi nu fortæller dig lidt om os selv ogvore store bedrifter. Vi er 17 gæve gutter, som mødeshver onsdag, for at tage udfordringerne op. Da videsværre ikke kan fortælle dig om alle vore storebedrifter (så skulle Spejdernyt udvides med 132 _side!!!), så vil vi kun fortælle lidt om, hvad vi har lavetdet sidste stykke tid:Blå bande:Joachim, Steffen, Patrick og Rasmus fortæller:En aften til et spejdermøde fik vi den opgave at laveet lydbånd. Hver patrulje skulle lave sit eget. Førstlavede vi et manuskript til lydbåndet. Vores patruljeskrev om 4 drenge, der skulle til rockkoncert iTyskland. Til næste spejdermøde skulle vi indtale historienpå bånd. Vi lavede mange sjove lydeffekter til,f.eks. gned vi to kiks mod hinanden, så det kom til atlyde som et tog. Det blev en rigtig god historie, somvi afspillede for de andre gangen efter. Der hørte viogså de to andre patruljers bånd, som også var rigtigsjove.Grøn bande:Oleander, Lasse, Nicklas og Emil:En aften tog vi lige en lille tur til Afrika. Vi "så", hvordanvore venner i Afrika, på en spejdertur fik lov til atsove i en seng for første gang i deres liv. Derhjemmesov de nemlig meget tæt på et tæppe, og på spejderturenvar det også første gang, de smagte spaghettiog kødsovs. Til spejder lærte de ikke knob som vigør, men de lærte at passe kyllinger, og lærte nogetom hvorfor det er vigtigt f.eks. at vaske fingre indende spiser. Vi "så" også, hvordan de tømte deresskraldespand, nemlig ud af vinduet. Fodbold kunnede også spille, og endda i nogle flotte røde trøjer,som var kommet her fra Danmark. Den aften fandt viud af, at det nu er godt vi bor i Danmark!Ja, det var lidt af hvad vi friske spejdere laver her iVårst. Til slut en stor spejderhilsen til jer alle fraFlokken i VårstVårst/ØsthimmerlandRød bandeRød bande:Ida, Rikke, Michelle og Jannie vil også gerne fortælle:En aften skulle vi lave æblefuglehuse. Vi fik udleveretet træstykke, der var skåret ud med spids og hul somæblet skulle sidde i. Træstykket skulle vi slibe kanterneglatte på, for derefter at sætte 2 lister på medhammer og søm, til tag. Til sidst skulle der en krog i,så de kunne hænge, og en stålstreng til at spiddeæblet på. Vi fik æblefuglehuset med hjem sammeaften, og har hængt dem op hjemme i haven. Fuglenehar ikke været så flittige med at spise af æblerne,men så kan vi bare skifte æblet ud med en fedtkugle.Blå bandeGrøn bande7Foto: Vårst og Peter Mølbæk

Asterix450spejdere og førere.Så mange fik lov atopleve Asterix oghans venner. Dervar råb og sange, galler-OL, skøreromere og ikke mindst slik for mereend 13.000 kr.GallerværkstedKlynge- og flokspejdere fra heleDanmark var blevet inviteret tilDjursland i St. bededagene. Den næstenvaskeægte Asterix og Obelix i egentykke person skabte den gode stemning,og allerede fredag startede løjernemed et kæmpe gallerværksted. Herkunne alle lave sværd, fletninger, kofterog sætte en fjer i hatten.Foto: Peter Toldam / Illustrationer: Serieforlaget"Uden vildsvin og trylledrikke...duer helten ikke". Derfor havde stabenfundet en utrolig Madmormix, ogsammen med sine venner sørgede hunfor, at der var utrolige mængder af altlige fra cornflæsk til spidstegt vildsvin.Når tørsten meldte sig, var Miraculixhurtig til at forvandle ganske almindeligtvand i helt almindelige murerspandetil en ganske ualmindelig trylledrik.Og skulle der være brug for mere energi,så kunne man boltre sig med sitklippekort, der gav ret til 10 besøg iMama Hørmetrix's bugnende slikbod.En fornøjelse der i indkøb ville koste13.000 kr.8

var fantastisk!Stjerneløb og Galler-OL"Asterix" betyder "stjerne", og lørdagskulle de gæve gallere på et storslåetstjerneløb med alle slags sjove poster.Fx Majestix's pulterkammer og denpopulære vandballon-kast-efter-fører.Herefter fyldte spejderne næsten enkilometer strand med løb og kast iGaller-OL, som af en spejder blevkaldt: "Det sjoveste overhovedet påen rigtig sjov lejr".AftenerneNormalt bliver gallernes fester spoleretaf Trubadurix, men denne gang varhan (u)heldigvis ophængt et andetsted. Til gengæld kunne høvdingMajestix, hans kone og alle de andreskråle med af deres lungers fuldekraft, når landsby-bandet "HvidovreUnited" gik på scenen.Når de gik ned igen,overtog det snartkendte blandingsproduktToldamix".Dét indeholdt allemulige og umulige historier og diversedyrelyde. Underholdningen blev vedlige indtil det store farvel søndag, takketvære de to spejderklovne, der haren utrolig tiltrækningskraft på latterog flødeskum.HjælpDet kræver galler-styrke og masser affantasi at lave en Asterixlejr. Heldigviser mange spejderførere fyldt medbegge dele. Det gælder både dem ikorpsets udvalg, de daglige førere ogalle deres venner, der stod på postereller fik de praktiske ting til at flyde(godt arbejde, Balofix!)Men det vigtigste er, at alle førerne gørdet frivilligt for spejdernes – og forderes egen skyld. Ikke bare i forbindelsemed et par sjove dage påDjursland, men hver uge, år efter år.Derfor blev Asterixlejren fantastisk.Kredskonsulent, Dan Brun Larsen9

Divisionsturneringi Vendelbo DivisionSædvanligvis går det ikke stille af, når der bliverafholdt divisionsturnering i det nordligste afDanmark, og denne gang var ingen undtagelse.Lørdag d. 1. maj kl. 10.00 stod trop- og gruppespejderefra Vendelbo Division klar i Sindal til at tage udog finde den forsvundne Dr. Livingstone. Hele ekspeditionenblev ledet af selveste Sir Henry Stanley oghans tro følgesvende.Den første store prøvelse kom allerede i løbet af denførste time. For da ekspeditionen nåede frem til enlille hytte stod en masse levende kyllinger klar til atblive slagtet. Beskeden var, at ville man have aftensmaddenne dag, skulle kyllingerne slagtes. Menhvordan skulle de så blive tilberedt? I VendelboDivision ser vi slet ikke dette som et problem. Detklares let, hvis blot man har husket sin sovepose!Kyllingerne blev slagtet, plukket, stoppet ud med enmeget varm sten og lagt ned i en sovepose, og så varekspeditionen klar til at gå videre.Senere blev det tid til at holde lejrbål. Hver patruljehavde fået til opgave at forberede et indslag, og detblev et muntert lejrbål med hjemmelavede sange,sketches og konkurrencer.Næste morgen – MEGET TIDLIGT – blev ekspeditionenvækket med skud – nogle havde stjålet voresmorgenmad, og der var ingen anden udvej end at fåkortene og GPS´erne frem for at finde maden igen. Iløbet af et par timer havde de fleste patruljer fundetalle posterne og løst koderne, og de var nu klar til attilberede en rigtig engelsk breakfast.Foto: Michael Søttrup10Ekspeditionen nåede imidlertid ikke ret langt før dennæste opgave ventede: en å uden en bro. Enesteudvej var selv at bygge en bro, og dette klarede defleste i fin stil, selvom nogle valgte at sende deresfører ned i åen for at hjælpe patruljen over. Alle komover åen – nogle mere tørskoede end andre!På ekspeditionens videre færd ventede opgaver afalle typer: der skulle laves smykker, som kunne brugestil bestikkelse hos de indfødte, der skulle klaresen forhindringsbane, en malariasyg skulle transporteres,og der skulle skydes "dyr" med luftgevær.Tiden var nu så fremskreden, at det var tid til at lukkeop for de medbragte kyllinger. De fleste kyllinger varblevet gennemstegt, og dem, der ikke var, fik en turpå grillen. Havde man ikke opnået en gennemstegtkylling, så havde man i hvert fald opnået at få ensovepose og en rygsæk med en meget dejlig aroma.Efter flaghejsning og morgenandagt var det tid til atfå prøvet de sidste færdigheder af ved en rækkeekspeditionskonkurrencer. Alle patruljerne (ellernæsten alle) kæmpede bravt for at få scoret de sidsteog afgørende point. Så skulle der pakkes sammen,og også i denne disciplin blev der givet point.Netop da vi skulle til at have afsløret dette års vinderevar vi så heldige, at selveste Dr. Livingstone dukkedeop, og han fik dermed æren af at udnævnevinderne, som begge var fra Hjørring: troppatruljen"Bjørnebanden" og gruppepatruljen "Hundepatruljen".Til sidst holdt Sindal´s præst, SørenGaust, en andagt. Han valgte at gøre dette megetkort, da han frygtede, at tilskuerne ville falde i søvnefter alle weekendens strabadser!På divisionsstabens vegne vil jeg gerne sige tak tilSindal, fordi de stod for det praktiske, tak til alle somhjalp os med at stå på post, og selvfølgelig tak til allede spejdere som deltog og var med til at gøre det tilen rigtig god weekend.Divisionsassistent Kira Rødkær Nielsen

Brownsea 2004Temaet på årets Brownsealejr var "Indianer". Da alledeltagerne var ankommet til Øksedal, blev vi inddelti 5 stammer, som hver skulle bygge en bivuak ogmale en totempæl. Samtidig skulle hver stamme entur i gennem svedehytten for at blive renset. Dereftervar der dejlig varme hotdogs til alle.Lørdag formiddag skulle vi på et lille orienteringsløbog til frokost skulle vi lave mad over bål. Det varmajspandekager med fyld og salat. Om eftermiddagenvar der en stammedyst med masser af konkurrencer.Aftensmaden blev spist indenfor, hvor vi fikchili con carne. Hver stamme havde forberedt nogetunderholdning, som blev vist indenfor efter aftensmaden.Efter det var der et lille hyggeligt lejrbål,med masser af sjov og skæg. Da vi havde siddet lidtrundt om det varme bål, var der natløb. Der skulle visamle nogle ting ind, som vi skulle bruge til at se iilden, så vi kunne finde vores forfædre, som havdetaget vores stridsøkse. Bagefter gik vi i seng og sovtrygt og godt til søndag morgen.Om søndagen blev der en turnering mellem stammernei et spil, hvor man skulle kaste rundt med enbold i et net. Efter det var der evaluering, og så kombussen og kørte os alle tilbage til Aalborg station,hvorefter turen gik hjemad.Årets Brownsealejr var rigtig sjov og hyggelig. Der varet spændende program, og man fik mødt en massegamle og nye spejdervenner. Jeg synes, at alle, der harmuligheden, skal tage med på Brownsea næste år!Sanne Lund Sørensen, TølløseFoto: Dan Brun Larsen og Søren Bundgaard11

Spejderdåb,?hvad for nogetNår vi som spejdere kalder os for baptistspejdere, så er det også vigtigt at sepå ordet baptist. For mange spejdere er dette ord en meget selvfølgeligsammenhæng med det at være spejder, da spejderkredsene er tilknyttet enbaptistkirke; men for andre spejdere, er det at være baptist og det med atkomme i kirken, måske helt ukendt.Foto: Sindal12Spejdernyt har mødt en spejder, Michael Søttrup fraSindal, som er blevet døbt i forbindelse med et spejdermøde.Han mener, at det at spejderne kan få lovtil at se, hvordan en dåb foregår i baptistkirken kanvære med til at fortælle spejderne om det at tro ogvære baptist. I forbindelse med denne dåb harSpejdernyt fanget Michael og interviewet ham:Først og fremmest hvordan kan det være, at du villedøbes?Det er noget, jeg har gået og tænkt over et stykke tid,og så føltes det som en mere og mere naturlig del afmin tro at blive døbt.Hvordan foregik dåbs-spejdermødet/gudstjenesten?Det startede som et helt almindeligt spejdermøde,med indledning og patruljearbejde. Vi samledes sålidt før til andagt, som i dagens anledning var lavetom til en dåbsandagt. Her var menigheden og allespejdernes forældre inviteret til at komme og væremed for at se, hvordan en sådan dåb foregår.Når det nu foregik i forbindelse med et spejdermødevar det så noget du havde ønsket og hvorfor?Det var helt klart et ønske fra min side, at min dåbskulle være i et spejdersammenhæng, og i spejderuniform,og præsten Søren Gaust havde også tilanledningen valgt at tage sin uniform på. Dåbenskulle foregå i spejdersammenhænge, da det er derjeg har haft de tætteste oplevelser med Gud, f. eks. tilen nadverandagt i lejrkirken på Øksedal eller de sidstestille timer rundt om et glødende bål, inden mangår i seng. Og så ville jeg også gerne vise spejderne,at dåben for mig også var en del af spejderiet.Tror du, at det at ikke-kristne spejdere var med tillige præcis dette spejdermøde, kunne være med tilat vise, hvad baptister er og hvordan denne anderledesform for dåb foregår?Ja, helt sikkert, nu kunne de jo se, at det ikke er såmystisk og farligt, og bagefter kunne de stille konkretespørgsmål ud fra hvad de havde set.Hvor længe har du været spejder? Og er det igennemspejder at du er kommet til at tro?Jeg har været spejder i 20 år, og jeg er bestemt ikkefærdig endnu. Jeg kommer fra et kristent hjem, oghar altid været med til arrangementer i kirken. Mendet var på Gilwelllejren i 2001 at jeg fandt min tro. Såskynd jer af sted på korpsets træninger. De givermere end knobfærdigheder og ømme fødder.Nu er du den første som bliver døbt på et spejdermøde,tror du det kan være med til at få spejdernesøjne op for kirken og troen?Det tror jeg da helt sikkert. Flere mandage efter mindåb kunne der pludselig komme et spørgsmål fraspejderne om et eller andet som der var foregået,som de var kommet til at tænke over.Hvad betyder dåben for dig, og hvordan vil dåben fåbetydning for dig i fremtiden?Det betyder da, at jeg har bekræftet mig selv og demomkring mig i min kristne tro, og det betyder også, atjeg er blevet medlem af en menighed, som nok ogsåbliver en større del af mit liv nu.(mc@dbs.dk)

SefremtidenJeg kan ærligt ikke huske, hvordan mit liv var, før jegfik mobiltelefon og adgang til internettet derhjemme.Jeg har svært ved at huske, hvor tit man talte medsine kammerater, hvornår man snakkede med dem,og hvordan i alverden man kom i kontakt med dem,uden muligheden for at sende dem en SMS?!Nu lyder det jo som om jeg taler om stenalderen,men det er faktisk forholdsvis få år siden. For 10 årsiden, da World Wide Web blev præsenteret for denalmene befolkning var der nærmest ramaskrig.Mange så det som værende decideret farligt, uforudsigeligtog som noget man skulle holde sig langt vækfra. Den samme frygt eksisterer langt fra i dag. Det erblot andre ting, man skal være opmærksom på!I den tid, man kan kaldes en teenager, er man letpåvirkelig. Hormonerne suser rundt i kroppen, manbruger meget tid og energi på at ’passe ind’ i skolenog blandt vennerne og samtidig synes familien atstille større og større krav til én. Det kan til tider virkesom om, at ingen i hele verden forstår én, man er’Palle alene…’ og man skal kæmpe en kamp for atblive forstået og accepteret… Det er ikke let!Når du oplever din hverdag således, kan det være enbefrielse at ’søge i ly’ bag SMS’er, chat og msn messenger.Dér er der ikke nogen, der stiller de sammekrav til dig, for du kan lade være med at svare, loggeaf eller blokere fra venne-listen.Det kan være lettere at få ting fra hjertet, ordenekommer ud igennem fingrene – ikke munden – og dufår ikke en reaktion, du er nødt til at reagere umiddelbartpå. Du har betænkningstid, frihed og kontrolTil brug ved andagtiøjneneover ’samtalen’ – du styrer det HELT selv! Men,tænker du ærligt over den måde du kommunikererpå? Tænker du på, om det du skriver, kunne sigesdirekte til den person, du ’taler’ med, hvis I havdeøjenkontakt?At dine forældre garanteret har kommenteret dinhøje mobilregning, hvor mange timer du bruger forancomputeren eller klager over, at du aldrig taler meddem, er ikke enestående for dig. Snakken overaftensmaden om, at den dér nymoderne måde atkommunikere på er ’afstumpet’, uægte og en underligmåde at tale med sine venner på, tror jeg at defleste teenagere i dag har været udsat for. Og...spørgsmålet er, om der ikke er bare en smule fornufti det budskab dine forældre vil gi’ dig?Det er enormt vigtigt at følelser behandles medrespekt. En respekt du, ærligt, kun kan vise med ditkropssprog. Meget kan man skrive, men de ærligefølelser kommer først til udtryk ved en personlig nærhed!Gud sendte Jesus til jorden for at lade os mærke dennærhed og ærlighed der lå i hansbudskab. Han blev sendt tiljord for at vi kunne sehans smerte, hansglæde og hans kærlighed– ikke med ord,men i kraft af hans person,som menneske!Therese Søegaard,(therese@dbs.dk)Illustration: Lad spejderne give hinanden ros spejder til spejder, først ved at skrive det på et stykke papirog derefter ved at sige det ’face to face’. Hvad var sværest? Hvad glædede modtageren mest?Tekst: "For Guds rige afhænger ikke af ord, men af kraft." 1 Kor 4:20Sange: Nr. 72, 73 og 109 i SpejdersangbogenIllustrationer: Therese Søegaard og foto: Michael Løgtholt Thomsen13

Besøg fraRwandaRegn, skyer og blæst, det var, hvad der ventedeFrancois og Noël en af de sidste dage i marts, da deto rwandiske spejdere landede i København efter 24timers rejse. Efter en god nats søvn, var Francois ogNöel friske og veludhvilede klar til deres første rigtigedag i Danmark. Den foregik i selskab med voreskredskonsulent Dan, han tog dem med rundt iKøbenhavn, introducerede dem til klippekort og rødepølser, men vigtigst af alt var de på deres førsteshoppingtur, hvor resultatet blev vanter, huer og halstørklædertil de lidt kolde afrikanere;-)Hvem er de?Francois og Noël er begge spejdere i Rwanda.Francois der er universitetsuddannet, er 31 år og harde sidste par år arbejdet på det rwandiske korpskontor.Noël er 26 år og har læst (agronom) på universitetet.Han har været spejder i mange år og når han kommerhjem, skal han arbejde som projektleder på et spejderprojekt,vi som spejdere støtter.Francois og Noël skal være vores gæster indtilaugust.Allerede nu har de besøgt en række kredse, hvor dehar underholdt med lege og afrikanske danse. De harogså fortalt om, hvordan det er at leve og bo iRwanda og hvad man laver til spejdermøderne iRwanda. I Rwanda handler spejderarbejdet mere omat dyrke jorden og opdrætte husdyr end om kort,kompas og knob. Deres første spejdermøde iDanmark var hos flokken i Herlev. Her plejer spejdernealtid at fortælle om det bedste de har lavet sidensidst. Francois og Nöel synes det bedste de havdeoplevet den sidste uge var at være til spejdermødehos Herlev flok.Hvor bor de?De har ind til videre besøgt en række spejderhjem påbåde Sjælland og i Jylland. De har prøvet at bo hosvores tidligere spejderchef og utroligt mange grise.Faktisk har de her set flere grise, end der er i heleRwanda. De har også fået brugt deres nye soveposerog liggeunderlag og under Asterixlejren sovet i telt ien for dem meget lav temperatur. Under resten afopholdet skal de dels bo fast hos Dan i en periode ogdels være på farten i forbindelse med ture og lejre.Foto: Morten Kofoed og Peter ToldamHvad skal de lave?Der bliver rig lejlighed for at møde de to afrikanskespejdere i løbet af foråret og sommeren. De skalnemlig være sammen med os på Asterixlejren, sommerlejr,Missionsstævne og træningslejre. Benyt lejlighedentil at lære de to rigtig godt at kende, så dekan føle sig godt tilpas og velkomne i landet.Skriv til demDe forstår begge engelsk så hvis du har spørgsmål tildem, så er det bare med at sende dem en mail pårwanda@dbs.dk. Måske kan du få din fører til athjælpe dig med at skrive, hvis du ikke er så skrap tilengelsk endnu.Af Pia Duebjerg Andersen14

Spejderarbejde i skovener mere rigtigt!Casper og Christoffer, tropspejdere, giver deresmening om den nye måde at være spejder på. De erblevet spurgt om, hvad de synes om møderne:"Til spejdermøderne i skoven laver vi mere rigtigtspejderarbejde! Det er også sjovt, når vi en gang imellem holder "ædemøde"….!"På spørgsmålet om hvad der var deres bedste spejdermødesvarer de:" Den gang vi byggede en bil af rafter med 4 "hjul",som var de andre spejdere i patruljen"Casper og Christoffer er enige om at nye spejderehelt klart vil synes det er sjovere at være spejder påden nye måde end at være i kirken.For ca. 2 1/2 år siden var vi i Aalborg 1. D i den situation,at vi ikke havde nogen spejdere i tropalderen. Vihavde nogle lidt ældre spejdere, der havde lyst til attage føreransvar. Der gik et lille halvt års tid, hvor de"arbejdsløse" førere mødtes trofast hver tirsdag forat snakke om fremtid, få ideer, og ikke mindst for athave et socialt fællesskab. I løbet af det halve år blevder efterhånden skabt en række nye ideer for etspændende spejderarbejde i kredsen.I erkendelse af, at de patruljeførere vi havde, måskeikke ville blive i kredsen hvis der ikke var nogle spejdereat være førere for, besluttede vi at rykke 6-8spejdere op fra flokken et år for tidligt. Dette gav osflere fordele. Dels gav vi nogle udfordringer til nogleflokspejdere, der trængte til det, og dels gav vi voresførere nogle spejdere at være førere for.En af de ideer der blev ført ud i livet var temamøder.Ideen var at 4–5 møder handlede om ting/færdighederde fik brug for på en efterfølgende weekendtur.Dette skabte motivationen for at deltage i møderne.Konceptet med at lave 4–5 patruljemøder om etemne, og derefter en weekendtur med det sammeemne, gør at de børn, der ikke kan overskue "at værespejder", altså i betydningen at det er noget manmelder sig til og bliver ved med på ubestemt tid, kanoverveje at deltage i én temarække på 4–5 uger.Derefter kan de vælge at tage den næste temarække,der igen afsluttes med en weekend. Samtidig vedspejderne, at der ikke er nogen der ser skævt til dem,hvis de fravælger en eller flere temarækker. I praksishar det dog vist sig, at der stort set ikke er nogen, derfravælger en række spejdermøder.På førersiden har det også betydet, at patruljeførernei vidt omfang har kunnet koncentrere sig om atvære patruljeførere, for til mange af temamødernehar vi indkaldt "ressourcepersoner" til at stå forselve programmet. Ressourcepersonerne har væretgamle/forhenværende førere eller andre, der ikkehar tid og mulighed for at påtage sig et ugentligtspejderarbejde.Den nye mødeform betyder også, at vi tager spejdernemed ud i vores hytte Birkeborg i Hammer Bakker."Ud-af-huset-møderne" har været en stor succesblandt vores spejdere. Det er altid sjovt for spejderei tropalderen at komme ud i skoven hver uge.Temakonceptet gør at de bliver rigtig gode til tingene,eksempelvis førstehjælp fordi de har arbejdetmed det til 4–5 spejdermøder og derefter på en weekend.Hvis der skal nævnes nogle praktiske problemer /udfordringer vi har oplevet, er det for det førstetransporten ud i skoven. Her får vi dog hjælp af forældreog andre førere. Desuden stiller møderne lidtstørre krav til førerne end et traditionelt patruljemøde,for man er nødt til at være lidt bedre forberedt tiltemamøderne, end et møde på 1_ time. Inden vi komrigtigt i gang blev vi også mødt af mange negativereaktioner som "det går aldrig" og "hvordan vil I fåalle de spejdere ud i skoven og hjem igen" osv.Heldigvis er alle disse forbehold gjort til skamme ogvi har efter nu snart 2 år formået at holde på vorestropsspejdere, og ikke mindst blive lidt flere.Morten Thomsen, der er patruljefører i troppen blevspurgt om hvad han synes om vores måde at holdespejdermøder på. "Det virker fint med temamøderog efterfølgende weekendtur. Man oplever mindre"støj" ved møderne i skoven, hvilket sikkert skyldesat der er "højere til loftet" på Birkeborg end i kirken.Det er også positivt at man kan lave mere "spejderagtige"aktiviteter og ikke mindst at spejderne fårbrugt meget mere energi til møderne i skoven".Steen Fisker Andersen, Aalborg 1.D15Foto: Steen Fisker Andersen og illustrationer: Søren Jacobsen

Tølløse– Årets Kreds 2004Foto: Claus Mølbæk16I år på førerstævnet fik Tølløse kreds den ære atblive udnævnt til Årets Kreds 2004. Det er virkeligen ære, for det betyder, at kredsen har gjort nogetsærligt. Nu sidder du jo straks og tænker, hvad erdet for noget "særligt," de har gjort? Og hvordanbliver min kreds så Årets Kreds 2005? Desværre findesder ikke nogen færdig opskrift på det sidstespørgsmål. Man kan ikke bare blive Årets Kreds vedat sælge flest lodsedler, have flest spejdere ellertage alle mærkerne i mærkebogen. Men hvad skalman så gøre? Spejdernyt kontaktede vicespejderchefTrine Engbo Larsen for at finde ud af, hvorfornetop Tølløse kreds løb af med titlen i år.Da korpsrådet skulle finde frem til Årets Kreds 2004,valgte de at have korpsets målsætninger i baghovedet.Kodeordene blev medlemsfremgang og nyskabendespejderarbejde. Tølløse kreds har netop gjortsig bemærket indenfor disse kategorier. Med deresca. 120 medlemmer er de korpsets største kreds, ogalene i år har de haft en fremgang på 12 medlemmer.På korpsplan har vi ellers mistet en del medlemmer,men Tølløse er gået imod denne kedelige trend.Spejdernyt kunne selvfølgelig ikke stille sig tilfredsmed disse tørre tal, derfor var vi simpelthen nødt tilat vide, hvad der lå bag medlemsfremgangen. IfølgeSigne Lund Sørensen fra Tølløse har de ikke holdtnogen specielle arrangementer eller agitationsdage,men de har opfordret spejderne til at tage deres vennermed. Og så har de afskaffet deres venteliste, idetde har fundet flere flokførere.En anden afgørende ting, der har gjort, at Tølløse løbaf med titlen som Årets Kreds er, at de har startet etprojekt om at være en mobbefri kreds. Men hvad vildet egentlig sige? "Vi har fået en person fra BørnsVilkår til at holde et foredrag om mobning til et forældremøde.Dernæst fik førerne undervisningomkring emnet til et førermøde. Desuden har vi søgtDUF om nogle penge til at lave nogle foldere, og demhar vi fået. Vi vil lave 3 forskellige foldere: en til forældrene,en til spejderne og en til førerne. Derudoverskal vi have lavet en T-shirt, der signalerer, at til spejdermobber man ikke. Det hele starter først rigtigt forspejderne på vores kredsweekend i september, hvordet gennemgående emne vil være mobning, og hervil de få T-shirtene uddelt. Det er også en del afideen, at nye spejdere vil modtage denne T-shirt ogen folder, når de starter. Vi vil gerne signalere at hosspejderne er der plads til alle. Senere i forløbet vilførerne igen mødes med Børns Vilkår og diskuterehvordan det går. Hvis folderne bliver gode, vil vi daogså meget gerne give dem videre, så andre kan fåglæde af dem", forklarer Mette Birk fra Tølløse.Sidst men ikke mindst består førerstaben af mangehelt unge førere. Men det betyder ikke, at førerne gårforsigtigt frem, tværtimod er mange af dem engagereti korpsarbejde, så det tyder på, at der er masseraf overskud i kredsen. Desuden har kredsen valgt atafskaffe kredsføreren til fordel for et kredsførerteam.Signe Lund Sørensen, som er sekretær i dette team,bemærker, at det er rart i en stor kreds at være flereom at tage beslutningerne. Desuden kan førernedeles om at gå til alle møderne – det er jo smart.Nu har vi hørt, hvad der har gjort Tølløse til ÅretsKreds. Men vi kan jo ikke bare abe efter og dermedsikre os at vinde titlen næste år. Men hvad skal der såtil? Ja, det er så kredsenes opgave selv at tænke videreover. Som sagt: opskriften findes ikke, for vi vedikke hvilke kriterier Korpsrådet sætter næste år. MenSpejdernyts råd til alle jer potentielle kredse er: Gørnoget som jeres kreds ikke har gjort de sidste 47 år,og som andre kredse ikke gør. Vi glæder os til at se,hvem der får æren næste år. God kamp!(mie@dbs.dk)

KredsførerturEn af korpsets målsætninger er at sætte fokus påkredsførerrollen. I bestræbelserne på at gøre dettekaldte Forretningsudvalget til samling for dem,man har udset til at være hjørnestenen i den vækst,vi er nødt til at tilføre korpset, hvis vi også i fremtidenskal give børn og unge mulighed for at mødeden kristne evangelium på samme måde sommange af os gjorde da vi var børn og unge.Derfor mødte jeg og en del andre kredsførere ogassistenter op på FDF’ernes spejdercenter Slettenved Silkeborg for at udveksle ideer og lade os inspirereraf et par foredragsholdere "udefra".mig, eller den side af debatten jeg repræsenterer, derfik åbnet op for nogle flere aspekter af Korpsrådetsforslag.Nogle gange har man oplevelser vidt forskellige steder,der på en eller anden måde har en utroligsammenhæng. En af Søren Østergaards pointer varat fornyelse af spejderarbejdet er ikke det sammesom vi gjorde sidste år + 10 %. Til et foredrag jeg varDen ene af dem udefra viste sig at være ikke helt såfremmed som man måske kunne forvente, det varnemlig Søren Østergaard som flere af os godt kendtelidt på forhånd. Dem af jer der var på førerstævne iSæby fik også lejlighed til at hører ham fortælle om,hvordan han mener, vi skal være med til at skrivebørn og unges selvbiografi. Med udgangspunkt i"Exit-rapporten", der analyserer hvilke grunde børnog unge giver for at de stopper med at være spejdere,fortalte han om forskellige tendenser man harkunnet spore i frafaldet. Lad det være sagt med detsamme at der ikke er et eller to gyldne svar, men personligtbed jeg mærke i en af de sætninger der kompå tavlen: Det er aktiviteter der skaber kontakter,men det er de personlige relationer der fastholder.Den anden udefra var DDS’ernes svar på vores nyansatteDan Brun Larsen, om end deres udgave havdenoget mere skæg og langt flere år på bagen. Det forhindrededog ikke ham i at komme med nogle godeforslag til hvordan man kan tage temperaturen påkredsen og derigennem udvikle førerstaben i kredsen.Ind i mellem alt dette var vi på løb i den utrolig smukkenatur på og omkring Sletten. Vejret var dog hverkenmed os, eller Forretningsudvalgets lille "Debatløb" der fik taget hul på debatten omkring vores nyekorpsstruktur. Jeg er ret sikker på det ikke kun vartil fornyeligt omkring udvikling af virksomhedersagde foredragsholderen at hvis man skal startenoget nyt, skal man være parat til at sige farvel tilnoget gammelt. Vi kan altså ikke bare blive ved medat fylde på hele tiden, men vi bliver også nødt til atskære noget af det gamle væk. Det er ikke nødvendigvisaltid det sjoveste, men det er nødvendigt, hvisvi ikke vil drukne i gamle rutiner og nye udfordringer.Jeg håber at dette rigtig gode initiativ bliver fulgt opi fremtiden med flere møder uden at der er enarbejdsdagsorden os imellem så vi har plads til atlære hinanden at kende og udveksle ideer og synspunkterfor derigennem at tilføre spejderarbejdetny glæde og inspiration. For selv om det ikke er detsamme at lave spejderarbejde i Hjørring og Herlev,så kan vi altid lære meget af hinanden.Claus Kjærgaard, K117Foto: Morten Kofoed

Hvad nu i fremtiden?-Status efter førerstævnetFoto: Claus Mølbæk og Mikkel NilssonKorpsrådets nye sammensætningPå førerstævnet blev der besluttet mange forskelligeting, blandt andet at Korpsrådets sammensætningskulle ændres. Udover spejderchef, vicespejderchef,kasserer, international commissioner ogkorpsrådsformand består Korpsrådet nu af 7 øvrigemedlemmer, hvoraf de 4 er valgt i divisionerne ogde tre er valgt på førerstævnet, ligesom de femførstnævnte. Alle er valgt for en 2-årig periode.Ny udvalgsstrukturEn anden stor ændring er, at alle korpsets udvalg erblevet skrevet ud af vedtægterne. Det betyder, at vinu får en mere fleksibel arbejdsform, hvor opgavenbestemmer hvor lang tid man er med i et udvalg, ikkeen vedtægtsbestemt valgperiode. For fremtiden bliverdet Korpsrådet, der nedsætter alle udvalg, ogikke blot - som det var før - øksedal-, it-, og pr-udvalget.Det betyder, at vi skal til at finde en ny måde atfå folk med i udvalgene, nu hvor man ikke kan stilleop til en opgave på førerstævnet. Forhåbentlig bliverdet meget nemmere at komme til at lave en opgavesom man brænder for, og forhåbentlig er der fleresom får lov til at lave korpsarbejde i en kortere ellerlængere periode.Hvis du har lyst til at lave en opgave, evt. sammenmed en god kammerat så tøv ikke med at sige det tildin kredsfører, eller skriv en mail til korpskontoretom dig selv, når du ser et "job-opslag" i e-mailnyhedsbrevet Korpsnyt (tilmeld dig på dbs.dk!). Huskat Korpsrådet aldrig er længere væk end en e-mail(dbs@dbs.dk).DivisionerneEt af forslagene på førerstævnet var, at divisionerneogså skulle skrives ud af vedtægterne, men det forslagfaldt. Der var opbakning til, at der fortsat skalvære lokale arrangementer og at divisionerne skalvære et forum for kredsførerne. Jeg håber, at detbetyder, at det i fremtiden ikke vil være så svært atfinde folk til at løfte divisionsopgaverne.MålsætningernePå førerstævnet fremlagde Korpsrådet en status på,hvordan det ser ud med målsætningerne. Og statuser, at det faktisk går sådan nogenlunde med de flestemålsætninger. Men som man kan læse i referatetfra førerstævnet er der nogle punkter, hvor der skalsættes kraftigt ind, hvis vi på førerstævnet næste årskal have opfyldt alle målene. Det gælder især måletom, at hver kreds skal blive 2 spejdere mere…EXIT rapportenEn måde vi kan lade os inspirere til, hvordan vi nårdet mål, kan vi finde i den EXIT-rapport som SørenØstergaard fra Center for Ungdoms- ogReligionsforskning (CUR) har lavet. Det er et godtoplæg til en debataften i kredsen evt. sammen medkredsens forældre. Rapporten peger på mangeudfordringer og spændende konklusioner – en afdem er at kredsens aktiviteter er gode til at tiltrækkespejdere, men at det er relationer som er med til atfastholde spejderne i kredsen; en anden er at nutidensunge ikke blot gider det samme spejderarbejdeplus 10% år efter år.Hvis du skulle have lyst til at arrangere et førermøde/debataftenom hvordan I måske kan nytænkespejderarbejdet i din kreds, så kontakt kredskonsulentDan Brun Larsen (kredskonsulenten@dbs.dk).18Line Jul Hylleberg, Korpsrådet

Fremtidener unik…Når man ser på det sidste statistikskema over voresmedlemsudvikling, kan man godt blive lidt bekymretfor fremtiden. Nu troede vi lige, det gik så godt, menfaktum er, at vi er gået mere end 70 medlemmer tilbagei forhold til sidste år. Øv! Skal vi så bare lade stå tilog være ligeglade, eller skal vi forsøge at vende udviklingen?Nu ville der vist ikke være meget spejderånd ios, hvis vi svarede ja til det første spørgsmål og nej tildet sidste. Selvfølgelig skal vi vende udviklingen – ogdet tror jeg også på at vi kan. Fremtiden kan barekomme an – vi skal nok være klar til at møde den!Jeg har lige været en uge på Island, hvor ca. 500spejderledere fra mange forskellige korps i heleEuropa var samlet til Europakonference under temaetBe unique. Her skulle vi bl.a. høre beretninger om,hvordan det er gået med WAGGGS og WOSM’s arbejdei de foregående år. (WAGGGS og WOSM er deverdensomspændende spejderbevægelser for henholdsvispige- og drengespejdere), stemme om forslagtil handlingsplan samt diskutere forskelligeemner i grupper. Faktisk lidt det samme som at værepå Førerstævne – bare på et lidt andet niveau.Som start på konferencen hørte vi en spændendeåbningstale af Vigdis Finnbogadottir, som tidligerehar været Islands præsident. Hun talte ud fra konferencenstema om at være unik, og det satte påmange måder nogle tanker om fremtiden i gang hosmig. Vigdis sagde bl.a., at alle individer og skabningeri verden er unikke, det er der sådan set ikke nogetnyt i – det ved vi jo godt allerede, og det er også detspejderbevægelsen lærer os. Det, der er vigtigt, erbevidstgørelsen og tydeliggørelsen af det – og ogsåher spiller spejderbevægelsen ind som en af de vigtigsteuddannelsesmetoder for unge mennesker.Mange unge lærer om demokrati, menneskerettighederog fredsskabende aktiviteter – netop ved at værespejdere. At spejdere så også har en holdning til etikog religion gør os bare endnu mere unikke!Verden omkring os er på mange måder i opbrud.Mange unge er rodløse og forvirrede og oplever, atbeslutninger træffes langt fra deres dagligdag, ogderfor orker de ikke at involvere sig – det bliver foruoverskueligt. Men vi er afhængige af politiske systemerog demokratiske processer, og derfor gælderdet om at få de unge i tale. Misser vi den mulighed,udvikles i stedet en frygt for det anderledes. Mangeunge mangler en forståelse for, at forskellighed erunik, og her har vi en kæmpe udfordring som spejdere.Vi lærer jo netop vores børn og unge, at forskellighedener positiv, at vi kan lære noget af hinandenog udvikle sider af os selv, som vi måske slet ikkekendte, før vi mødte ’noget anderledes’.Hvis vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi viludvikle børn og unge til demokrati, ansvar og personligtro, så har vi virkelig en vare, der er efterspurgt.Vi kan være med til at ændre frygten for detanderledes til nysgerrighed, venskaber og fred. Såstore ord turde Vigdis godt bruge, og det burde vinok også. Vi skal turde at tænke stort, så tror jeg, atvi vil opleve fremgang – også rent medlemsmæssigt.Vigdis sluttede af med at citere en gammel, klogmand, som sagde, at kun de, der kan se det usynlige,kan realisere det umulige. Fremtiden er usynligfor os nu, men hvis vi tør at drømme og tænke storetanker for fremtiden, så kan det være, at vi en dagkan realisere de drømme. Fremtiden er unik, og viskal som spejdere også være med til at sætte voresfingeraftryk på den.Held og lykke med det!Trine Engbo Larsen, vicespejderchef19Foto: Alice Sprotte og illustrationer: Søren Jacobsen

Et godt tilbud til dig– fra dit korps!Foto: Europakonference / Illustrationer: Søren JacobsenEn ung påEuropakonferencenSiddende i flyet på vej hjem fra den 11.Europakonference, som foregik på Island, prøverman at formulere sig på ordentligt dansk. I de sidstepar dage, har kommunikations- og diskussionssprogetværet engelsk (og fransk) for at alle har en reelchance for at deltage aktivt i debatten.Sideløbende med Europakonference har der været etungdomsprogram, hvor der har været 5 deltagere fraDanmark, én baptist, to grønne pigespejdere og todds’ere. Formålet med dette youth-event er, at ungemennesker kan debattere og blive lært op til, hvaddet vil sige at deltage i en Europakonference.Dette youth-event bestod hovedsageligt af workshopsom at være unik; unik som individ, unik religion,unik kultur, og hvad gør spejderi unikt. Ud overdette, var der workshops om fremtiden og om nuværendeog nye medlemmer af de forskellige spejderorganisationer.Det var dog ikke kun debat og workshops det hele; vifik også lov til at være turister og se noget af Islandssmukke natur. Denne guidede tur, ledet af de islandskespejdere, indeholdt bl.a. geysere, en natursauna,boblebad, Pingvillir, som er en stor nationalpark, ethydrotermisk kraftværk og for nogles tilfælde den blålagune.Jeanette Andersen, Aalborg 2.Korpset nedsatte i begyndelsen af året et udvalg,som fik til opgave at "medvirke til opfyldelsen afkorpsets målsætning omkring "Den åndelige dimension"".Udvalget, som består af Lotte Holm Boeriis (formand),Kirsten Bøgsted, Lise Nielsen samt RikkeNilsson, ønsker med sit arbejde at give hjælp til denugentlige andagt til spejdermødet.Når sommerferien begynder (omkring uge 26) kan dutilmelde dig andagtstilbudet på www.dbs.dk. Det vilfungere på samme måde som korpsnyt. Fra begyndelsenaf august 2004 vil du engang ugentligt modtageen andagt pr. e-mail, som du kan bruge som dener, eller bruge den som inspiration til forkyndelsen ipatruljen eller kredsen. Lige nu er udvalget i gangmed at indsamle andagter fra flere forskellige skribentersom har noget på hjerte, de ønsker at delemed dig og dine spejdere.Andagterne opbygges ens, og man kan så selvbygge på.ANDAGTAKTIVITETORDBØNDu får altså muligheden for at få hjælp til andagtenved det ugentlige spejdermøde. Brug den mulighedog hold øje med www.dbs.dk, når sommerferienbegynder.God fornøjelse!Lotte Holm BoeriisSangLegkonkurrenceBibelstedOrdBønDigt20

Fremtiden...Hvis man "googler" ordet"fremtiden", så kommerder 203.000 danske henvisningerpå bare 0.37sekund! Så mange siderhavde et bud på, hvadfremtiden ville bringe forderes specielle interesseområde.Der var lidt for enhversmag; bl.a. det danske sprogi fremtiden, ozonlaget, rumforskning, ekstremt vejrog ikke mindst: forbedret avl af racekatte!! På en afsiderne var der en konkurrence for skoleklasser, hvorde kunne skrive om, hvordan de troede, at deres livville se ud i 2022 – altså om 18 år. Hvordan tror du ditliv ser ud til den tid? Er du blevet spejderchef? Har dufået dit eget TV-program? Er du blevet jagerpilot?Eller hvad nu lige præcis din drøm er.Peter, som vi kender fra Biblen som en af Jesu’ disciple,havde hele sin fremtid planlagt. Det gik ham retgodt som fisker, og han havde store planer om atudvide med én, måske to både. Han var lige blevetgift med den pige, han havde været forelsket i siden5. klasse. Så hans planer om en stor familie medmange børn var også godt undervejs. For slet ikke attale om, at han lige var blevet anfører på det lokalefodboldhold! Jo, Peter havde styr på både nutiden ogfremtiden.Men så kom Jesus og gjorde ham til menneskefisker– og Peters liv blev forandret for altid. Han kom til atopleve ting, som han aldrig ville have oplevet fra sinfiskekutter: hans svigermor blev helbredt for endødelig sygdom, han gik på vandet (godt nok kun inogle få sekunder, men alligevel) og han prøvedeselv at helbrede mennesker i Jesu navn. Han fik etnært personligt forhold til Jesus, han fik nøglerne tilHimmeriget (deraf Sct. Peter) og han mødte Mosesog Elias på et bjerg. Store oplevelser, der ændredehans liv gang på gang og nok aldrig i en retning, hanselv havde kunnet forudsige.Da Peter mødte Jesus var han ikke et perfekt menneske;han var kendt som et brokkehoved og havdeen udsøgt evne til at få sagt de forkerte ting på degale tidspunkter, og det ændrede sig aldrig trods destore oplevelser og tætheden med Jesus. Men da defleste af os alligevel ikke er supermennesker, så erdet rart at vide, at Jesus elsker helt almindelige mennesker,der kludrer i det gang på gang. Og han tilgiveros lige så mange gange, som han tilgav Peter –nemlig hver gang vi beder om det.Hvis du tør lægge din fremtid, og det vil sige dit liv, iJesu hænder, så kan du være tryg. Ikke fordi Jesus harlovet os en problemfri tilværelse, men fordi han harlovet at han vil gå med os hele vejen; hver dag, hvertime og i alle situationer. Og hvem ved, om der ikkeogså skulle være både oplevelser og overraskelser atse frem til i vores fremtid.Marie Keiding, (make@dbs.dk)Illustrationer: Søren Jacobsen / Foto: Michael Løgtholt Thomsen21

OpslagsFoto: Dan Brun LarsenDiamantspejderHvad er det?- og hvorfor skal du bruge tid på det?Diamantmærket er en personlig udmærkelse, du kan få efter at have vist dine færdighederinden for de fleste områder af spejderarbejdet.Diamantmærket er et konkret mål, man kan stræbe efter.Diamantmærket er fast og hårdt arbejde for de ambitiøse spejdere.Krav• Minimum fem expert-mærker og fem andre på 3. grad.• Være en af de hovedansvarlige for en kredsweekend eller et divisionsarrangement.• Der skal laves en form for dokumentation af planlægning og aktiviteter i forbindelsemed arrangementet.• Divisionschefen ansøges om "tilladelse" til at gennemføre projektet, modtagerdokumentationen og uddeler mærket.(se også i Mærkebogen s. 12)BelønningAt gennemføre er en belønning i sig selv. For det er svært, og fordi du vil blive blandtde dygtigste spejdere i Danmark. Derudover vil du få tildelt Diamantmærket og denklassiske kniv med indgraveringen: "Diamantspejder".De 10 første diamantspejdere – under 18 år - vil desuden få en fleece-vest påFørerstævnet 2005.FestivallejrenLøsninger på Dobo-opgaverKrokodilleopgave: Løsningen er chokoladeisHvad er nu det for noget, tænker du måske… Jamen vores gode gamle spejderkorpsfylder 75 år næste år, og så skal vi selvfølgelig ha´ et brag af en korpslejr.Festivallejren finder sted på Øksedal, og afholdes fra den 25. juni – 2. juli 2005.Prisen for lejren er fastsat til 1.100 kr. Med i prisen er en Festivallejr t-shirt, i farver,ligesom der vil blive søskenderabat.Kredsene har denne her gang mulighed for at invitere sin venskabskreds med. Vihåber på, at rigtigt mange vil gøre brug af dette.Planlægningen er godt i gang, og det tegner til at blive en lejr med nogle spændendeaktiviteter, nogle gode lejrbål, og alt muligt andet godt.Efter sommerferien får du selvfølgelig meget mere at vide, men reserver alleredenu plads i kalenderen til Festivallejren.22Med stor spejderhilsenLejrudvalget

tavlenOPSLAGSTAVLENDu kan skrive til OPSLAGSTAVLEN:Spejdernyt – OpslagstavlenAnnette Juel Jensen og Mikkel NilssonLouis Pios Gade 21 st. th.2450 København SV.Email: spejdernyt@dbs.dkHvis du gerne vil have dit materialetilbage, så husk at skrive din adresse bagpå billeder m.v.Rabat til sommerlejrenFor at opnå at flere spejdere deltager på BaptistkirkensMissionsstævne, så har korpset valgt at give en kontant rabat på300 kr. Du kan få denne rabat hvis du både skal deltage iMissionsstævnet samt i kredssommerlejr ellerRoland/Gilwell/BPlejr. Kontakt din kredsfører eller korpskontorethvis du ikke har fået en seddel om dette endnu.F R I L U F T S P R O D U K T E R20%Rabat til alle baptistspejdere på alleWolf Campers friluftsprodukter.Se hele sortimentet på www.wolfcamper.dk og bestil gennem din kredsfører.23

Illustrationer: Søren Jacobsen og Troels Øhman JensenKnoboskoperEr du et råbåndsknob eller et pælestik? TjekFedtfældens horoskopservice og bliv klogere på digselv.Råbåndsknob(Født april-juli):Du er det man vil kalde retalmindelig. Du skiller digfaktisk ikke særlig meget udfra mængden. Men til gengælder du stabil, og stårdine venner og mangler enhjælpende hånd, er du altid klar. Som kæreste er dutrofast og (k)ærlig. Fremtiden ser ikke ud til at bydepå så mange forandringer.Et godt råd er: Prøv at overraske ind i mellem. Lavlidt eksotisk mad til dine venner eller spring ud meden faldskærm.Flagknob(Født august-november):Du er uden tvivl en person,der gerne vil til tops – ogkommer det! Du har overblik.Du holder hovedet højt. Duer faktisk den fødte leder.Din fremtid tegner lyst, hvisdu formår at kombinere dit succesrige liv på toppenaf samfundet med dit privatliv.Et godt råd er: Husk at geare ned en gang i mellem.Lav evt. daglige afstressende øvelser.Tyrkisk sækkebåndsknob(Født december-marts):Du har en meget kompliceretnatur. Mange i dinomgangskreds kan ikke rigtighitte hoved og hale i dig.Men samtidig er du nogethelt specielt – og det skal duvære stolt af og benytte dig af. Mange spændende ognyskabende mennesker er tyrkiske sækkebåndsknob– fx Sir Baden Powell.Din fremtid tegner lyst, hvis ellers du formår atkomme ud af de forviklinger, du nogen gange synesat rode dig ud i.Et godt råd er: Går alting i knude, så sæt dig ned ognyd en kop frisklavet kaffe og en nyristet skumfidus.BP-live-show: BP udtaler – De var ikke klar til knob!BP junior blev smidt ud af "Kendt med de kendte"allerede inden den første udstemningsceremoni.Det forlyder, at han tilsyneladende gik bersærkover, at en af de andre deltagere i showet ikkekunne binde et tømmerstik til den primitive lejrplads,de var blevet bedt om at bygge som led i førstekonkurrence. BP udtaler: "Jeg viste ham det tregange! Man kan jo ikkeblive ved. Man må jo baresige, at realityshoweneendnu ikke er klar tilknob" Det er ikke lykkedesFedtfælden at fånogle kommentarer fraproducenterne bag"Kendt med de kendte".FF Bureau(alice@dbs.dk)24