Videndeling på byggepladsen - IT in Civil Engineering. Aalborg ...

TitelbladTitel:Videndeling på byggepladsenSemester tema:4. semesterSpeciale / kandidatafhandlingProjektperiode:1. september – 5. januar 2010/2011Deltagere:Kristian BorkVejleder:Kjeld SvidtPer ChristianssonRapport:[91] siderAppendiks: [9] siderSynopsis:Rapporten omhandler manglende viden hosmedarbejdere ved en bygge- og anlægsvirksomhedProjektet starter med en indledning efterfulgt afproblemformuleringen, metode og afgræsning.Problemformuleringen omhandler hvordan byggeoganlægsvirksomheder kan sikre, at deresmedarbejdere er i besiddelse af den nyeste videnunder en byggeproces.Det bliver efterfulgt af et kapitel omhandlenderelevant teori der skal støtte op omkringproblemformuleringen samt lede hen imod hvilkenmuligheder medarbejderne har for, at tilegne signy viden.For at støtte op omkring problemformuleringen erder blevet benyttet et casestudie til at synliggøremulighederne ved en videnopsamling under enbyggeproces der omhandler lagring ogvidereformidling af den opsamlede viden.Ud fra overstående problemstillinger samles dethele til en udvikling af en videnopsamlingsmodeltil brug under en byggeproces. Det hæfter sig vedbåde opsamling, lagring og formidling.Slutteligt vil rapporten indeholde et konkret designog funktionsmodel af et videnopsamlingssystem tilbrug under en byggeproces.Rapporten må kun offentliggøres (med kildeangivelse) efter aftale med forfatteren.

ForordNærværende rapport er blevet til i forbindelse med 4. og sidste semester på uddannelsenCand. Scient. Techn. med speciale i Byggeledelse. Rapporten er skrevet i perioden 1.september til 5. januar 2011 og udarbejdet af Kristian Bork.Det overordnede tema for semestret er ”Kandidatspeciale(Master’s Thesis)” og har tilformål, at give de studerende tid til en selvstændig videnkabelig fordybelse samtplanlægning og gennemførelse af et længerevarende videnkabeligt projektSpecialet henvender sig til virksomheder i byggebranchen der overvejer, at anskaffeeller oprette en videnbank herunder videnopsamling under byggeprocessen. Det skalvære en inspirationskilde til virksomheder således, at flere vil give sig i kast med etvidenopsamlingssystem.Rapporten er et resultat af, flere interesseområder indenfor både byggebranchen samtIKT. Det er blevet udført af primært anvendte teorier, metoder og redskaber jeg hartilegnet mig gennem studiet.Jeg vil gerne takke mine vejledere Kjeld Svidt og Per Christiansson, for et godtsamarbejde og god vejledning undervejs i projektforløbet.Samtidig vil jeg gerne sige tak for den åbenhed og velvilje jeg er blevet mødt med påbyggepladsen samt sige tak til Erik Rasmussen.Til sidst vil jeg takke min kæreste og datter for deres tålmodighed gennem tilblivelsenaf denne rapport.Aalborg d. 5. januar 2011.Kristian Bork1

IndholdForord ............................................................................................................................................. 11 Indledning .............................................................................................................................. 71.1 Potentialet af videndeling i byggeriet? ...........................................................................71.2 Videndeling – et konkurrenceparameter ........................................................................81.3 Samlede omkostninger af svigt i Danmark ....................................................................91.3.1 Årsager og barrierer .............................................................................................102 Problemformulering ............................................................................................................. 113 Metode ................................................................................................................................. 123.1 Rapportopbygning ........................................................................................................123.1.1 Afklaring af teori ..................................................................................................123.1.2 Begreber og definitioner ......................................................................................123.1.3 Case ......................................................................................................................133.1.4 Dataindsamling under rapportskrivningen ...........................................................133.1.5 Kildekritik af dataindsamling ...............................................................................143.1.6 Udviklingsmodellen .............................................................................................143.1.7 Diskussion ............................................................................................................153.1.8 konklusion ............................................................................................................153.1.9 Rapportflow .........................................................................................................164 Afgrænsning ......................................................................................................................... 175 Teori ..................................................................................................................................... 185.1 Begrebsafklaring ..........................................................................................................185.1.1 Data ......................................................................................................................195.1.2 Information ..........................................................................................................195.1.3 Viden ....................................................................................................................205.2 Videntyper ....................................................................................................................205.2.1 Eksplicit og implicit viden ...................................................................................205.2.2 Udveksling af viden .............................................................................................225.3 Hvad er videndeling? ...................................................................................................235.4 Hvad er videnledelse? ..................................................................................................265.4.1 Det virkelige værksted .........................................................................................265.4.2 Det virtuelle værksted ..........................................................................................275.4.3 De virkelige og virtuelle værksteder ....................................................................273

5.4.4 Behovet for videnledelse ..................................................................................... 295.5 Lære af ny viden? ........................................................................................................ 316 Videnkilder .......................................................................................................................... 326.1 Muligheder for ny viden .............................................................................................. 326.1.1 BYG-ERFA ......................................................................................................... 326.1.2 Byggeweb ............................................................................................................ 336.1.3 Wikibyg.dk .......................................................................................................... 336.1.4 Bygviden.dk ......................................................................................................... 346.1.5 Email .................................................................................................................... 346.1.6 Intranet ................................................................................................................. 356.1.7 Opsummering ...................................................................................................... 357 Mulighederne ved videndeling ............................................................................................ 367.1 Generelt om opsamling af viden .................................................................................. 367.2 Videnniveau ................................................................................................................. 377.2.1 Personligtniveau .................................................................................................. 377.2.2 Teamniveau (sjak) ............................................................................................... 387.2.3 Projektniveau ....................................................................................................... 387.2.4 Virksomhedsniveau ............................................................................................. 387.2.5 Brancheniveau ..................................................................................................... 387.3 Dele viden .................................................................................................................... 397.3.1 Brancheniveau ..................................................................................................... 397.3.2 Virksomhedsniveau ............................................................................................. 397.3.3 Personligt niveau & teamniveau .......................................................................... 397.4 Præsentationsform ....................................................................................................... 407.5 Kvalitetssikring af videninput ..................................................................................... 427.5.1 Videninput på virksomhedsniveau ...................................................................... 437.5.2 Videninput på brancheniveau .............................................................................. 437.6 Tillidsforhold ............................................................................................................... 447.7 Delkonklusion(er) ........................................................................................................ 457.7.1 Generelt om videnopsamling ............................................................................... 457.7.2 Videnniveau ......................................................................................................... 457.7.3 Dele viden ............................................................................................................ 467.7.4 Præsentationsform ............................................................................................... 467.7.5 Kvalitetssikring af videninput.............................................................................. 467.7.6 Tillidsforhold ....................................................................................................... 464

8 Casestudie (SDU 40) ............................................................................................................ 478.1 Projektet - SDU 40 .......................................................................................................478.1.1 Aktører/parter .......................................................................................................478.2 Hansson & Knudsen ....................................................................................................488.2.1 Vision og mission.................................................................................................498.2.2 Projektet SDU40 for Hansson & Knudsen...........................................................508.2.3 Aktører .................................................................................................................528.2.4 Omverdenen (Fysiske rammer) ............................................................................528.2.5 Teknologi .............................................................................................................528.2.6 Videntyper ............................................................................................................538.2.7 Videndeling ..........................................................................................................548.2.8 Videnledelse .........................................................................................................558.2.9 Videnkilder ..........................................................................................................568.2.10 Viden i sammenhæng med casestudiet ................................................................578.2.11 Opsummering .......................................................................................................579 Udviklingsmodel til opsamlingssystem ............................................................................... 589.1 Udviklings metodik ......................................................................................................589.2 Kontekstuel undersøgelse(Contextual inquiry): ...........................................................599.2.1 Spørgsmål ............................................................................................................609.2.2 Fra idé til ikke formaliseret model .......................................................................629.3 Arbejdsmodeller (Work-modelling) ............................................................................659.3.1 Workflow model ..................................................................................................659.3.2 Fysisk model ........................................................................................................669.3.3 Artefakt model .....................................................................................................699.3.4 Sekvens model .....................................................................................................709.4 Konsolidering(Consolidering) .....................................................................................749.4.1 Opsummering på affinitetsdiagrammet ................................................................769.5 Redesign og visionering(Work-redesign and visioning) ..............................................769.6 Storyboarding(Storyboarding) .....................................................................................779.7 Design af brugermiljø(User environment design) ........................................................789.8 Mock-up .......................................................................................................................8210 Diskussion ............................................................................................................................ 8410.1 Forankring af forandringer ...........................................................................................8411 Konklusion ........................................................................................................................... 8612 Bibliografi ............................................................................................................................ 885

13 Appendiks ............................................................................................................................ 9213.1 – Fangernes Dilemma .................................................................................................. 9313.2 – Dagbog fra ophold på byggepladsen SDU 40 .......................................................... 9413.3 – Interviews og spørgsmål ........................................................................................... 9613.3.1 Jan Hansen, beton- og elementmontage arbejder ................................................ 9613.3.2 Erik Rasmussen - Byggeleder .............................................................................. 9713.3.3 Spørgsmål ............................................................................................................ 986

1 IndledningDette kapitel har til formål at beskrive hvorfor specialet kan have relevans. Der vil blivehenvist til flere artikler og rapporter for dels at beskrive potentialet omkring projektet,men også for at beskrive hvilke konsekvenser problemet har i dag. Formålet er at skabeen debat, men også for at forklare projektets aktualitet i forhold til den danskebyggebranche.1.1 Potentialet af videndeling i byggeriet?Ministeriet for Videnkab, Teknologi og Udvikling har i 2004 udgivet en publikation[Management, 2004] hvori videndelings (Knowledge Management) potentialet betegnessom et område med en nytteværdi. Vurderingen af nytteværdi for hver applikationstypebygger på tilkendegivelser via kvalitative interviews fra såvel SMV-virksomheder sombrancheorganisationer, it-leverandører og storkunder til SMV-virksomheder. ”It systemtil videndeling” ligger på en fjerde plads over potentielle applikationstyper som har denstørste nytteværdi. Systemet dækker over opsamling, organisering, deling og analyse afden viden som bliver opsamlet. I Management 2004, betegnes det som værendesærdeles værdifuldt for virksomhederne, at benytte sig af en erfarings- og videnbank.Figur 1 – Oversigt over hvilke brancher der anvender og kan have en nytteværdi i forhold til videndeling[Management, 2004]Tabellen viser, at byggebranchen har en lav anvendelse af videndelingssystemer og atnytteværdien heraf vil være middel. Den lave anvendelse kan skyldes, at byggebranchenikke er bekendt med det potentiale der kan være, i at have en viden- og erfaringsbank.En viden-og erfaringsbank vil bevirke, at byggebranchen altid vil have viden i forholdtil den nyeste og bedste metode indenfor flere faggrupper.Endvidere kan denne form for opsamling af viden danne grundlag for best-practiceanalyser, samt løse problemstillinger som virksomhederne i fremtiden vil stå overfor.7

Har byggebranchen så set fordelen i, at etablere et eller anden form for videndelingssystem i de små og mellemstore virksomheder. Et system, hvor der potentielt vil væreen mulighed for, at der kan være en skjult gevinst for, at kunne løse uforudsete opgavermens de pågår.En anden faktor i manglende videndelingssystemer kan være, at den aldrendearbejdsstyrke siger fra overfor tiltag som er it- baseret. Omkostningerne forbundet meden etablering af et sådant it-system kan også være af et sådant omfang, atvirksomhedslederne ikke finder virksomheden moden nok til en sådan investering.Selvom en viden- og erfaringsbank bruges internt i virksomhederne, skal man væreopmærksom på, at det måske i fremtiden kan blive et konkurrenceparameter. Det kan iyderste konsekvens få den betydning, at de virksomheder som ikke har en viden-ogerfaringsbank vælges fra. Fravalget kan begrundes i, at der her kan være tale om”forældet” viden.1.2 Videndeling – et konkurrenceparameterByggebranchen skal i fremtiden blive bedre til at kunne håndtere viden. Viden er detsom vi i Danmark skal opgradere, idet vores fysiske arbejdskraft er for dyr. Danmarkskal profilere sig på viden. Det er af afgørende betydning, at Danmark kan blive vedmed at være en videnamfund.Som virksomhed bør man være på forkant med den nyeste teknologi og med de nyesteorganisatoriske tiltag. Der har været eksempler tidligere. Da visualisering for alvor blevpopulært i den danske byggebranche begyndte flere virksomheder, at reklamere med, atde var gode til visualisering. Det kan tænkes, at der ville ske lignende udvikling hvisvidendeling bliver ledt og faciliteret, så det kan skabe en reel værdi på arbejdspladsen.Så kan det have et enormt potentiale i byggebranchen. [Intranote, 2005]Arkitema; er et eksempel på, at en virksomhed i byggebranchen prøver at adskille sigfra de øvrige. På deres forside er en rubrik, hvor der står brugerinvolvering, og trykkesder på billedet kommer der en side frem, hvorpå der står, at de er banebrydende medbrugerinvolvering og videndeling. [Architecture, 2010]Arkitema startede allerede i 2007 med at rette fokus på videndeling og derfor fik delavet et intranet. Arkitema udnævnte en række medarbejdere som fik titler som”gamemaster” og ”ildsjæle” til at styre denne proces. [Hvidegaard, 2007]8

1.3 Samlede omkostninger af svigt i DanmarkI 2002 lavede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen en rapport omkring svigt i den danskebyggebranche og hvad disse svigt betød i kroner og ører. Det er et emne, der har væretdebatteret i flere år og emnet bliver efter snart 10 år stadig diskuteret. Det er utroligtomkostningstungt, at reparere og udbedre fejl og svigt i byggeriet. Næsten alt byggeri erunikt, da projekteringen og udførslen er forskellig fra gang til gang.[Byggeforskningsinstitut, 2004]Det er derfor svært at oparbejde en viden omkring det enkelte byggeri som kan bruges inæste byggeri idet materialevalg eller udformning er anderledes hvilket betyder, atoparbejdet viden ikke kan benyttes fuldt ud igen.I rapporten gennemgår der svigt i flere kategorier, boligbyggeri, støttet boligbyggeri,ikke støttet, erhvervsbyggeri, offentligt byggeri og renovering, benævnt segment itabellen. Udover segmentet, er faserne blevet opdelt således, at det kan lokalisereshvorhenne i byggeriet, at der konstateres svigt. Faserne er følgende: projektering,udførsel, garantiperioden, drift og er benævnt fase i figur 2. [Byggeforskningsinstitut,2004]Det skal siges, at svigt er det, der opstår efter at byggeriet er færdigt jf. rapporten. Detkan f.eks. være svigt der bliver opdaget til enten aflevering, 1- og 5-års eftersyn. Svigtder bliver opdaget efter aflevering og kan skyldes en fejl i enten projekteringen ellerudførslen mv.Rettelser og ændringer som foretages under udførslen er ikke beskrevet som en fase.Ved begrebet svigt bruges definitionen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen ogByggeskadefonden sammenholdt med den definition der ligger til grund for rapporten.”Ved svigt forstås, at projektmateriale, byggematerialer, konstruktioner ellerbygningsdele i en bebyggelse savner egenskaber, som efter aftaler eller forudsætningerefter offentlige forskrifter eller god byggeskik hører med. Svigt omfatter alle sådanneforhold uanset årsag og uanset, hvornår de konstateres”Konstateringen kan som skrevet ovenfor, først finde sted efter aflevering, men dettegælder både når en fagentreprenør har afleveret til en hovedentreprenør eller når entotal- eller hovedentreprenør afleverer til en bygherre. [Byggeforskningsinstitut, 2004]9

Figur 2, samlede omkostninger i forbindelse med svigt [Byggeforskningsinstitut, 2004]Overstående figur 2 viser omkostningerne i forbindelse med svigt. Langt størstedelen afomkostningerne til udbedring af svigt konstateres i udførselsfasen. Hele 67 % af desamlede omkostninger og segmentet indenfor udførselsfasen hører til under renovering.Dette kan dog skyldes manglende viden omkring hvad der ligger gemt under mure ogbag tapet. Så en ting er, hvad der er projekteret med noget andet er, hvad der rent faktiskgemmer sig, når en renovering startes, måske med et mangelfuldt tegningsmateriale.1.3.1 Årsager og barriererEfter en gennemgang af hvordan omkostningerne fordeler sig, vil blikket blive rettetmod årsagen og mulige barrierer der kan have ført til svigt. Rapporten har opdeltårsagerne således; svigt i projektering, svigt i byggevarer, svigt i planlægning afudførsel, svigt i arbejdsudførelsen. Disse årsager er endnu engang delt op i flere dele,men der er en årsag der går igen i alle opdelingerne, nemlig manglende viden.Det kan dog siges, at den manglende viden er hos alle aktører i byggeriets værdikæde,og kan i nogle tilfælde have en snebold effekt. [Byggeforskningsinstitut, 2004]10

2 ProblemformuleringDet overordnede formål med dette speciale er, at opnå en forståelse for hvordan der kanopsamles, lagres og hvordan man kan udnytte erfaret viden under en byggeproces.Denne viden bør danne grundlag for de beslutninger der bliver taget i fremtidensbyggeri. Det skal derfor være et redskab mod at udgå fejl og måske mangler via detidligere erfaringer opnået gennem videnopsamling under en byggeproces.Hvordan kan bygge- og anlægsvirksomhederne sikre, at deres medarbejdere er ibesiddelse af den nyeste viden under en byggeproces.?Til denne problemformulering hæfter der sig en række specifikke delspørgsmål, der skalundersøges og behandles. De skal indgå som del af en fyldestgørende besvarelse på denoverordnede problemstilling og følgende undersøges:- Hvilke typer af viden kan der være på en byggeplads og i hvilken sammenhænger der til videndeling og videnledelse?- Hvordan kan medarbejdere opdatere deres egen viden gennem videnkilder?- Hvordan kan der udvikles en model der opsamler, lagrer og u dnytter videnunder en byggeproces??11

3 MetodeDette kapitel indeholder en metodegennemgang af rapportens opbygning herunderhvilke teorier, metodiker o.lign. der er blevet benyttet gennem hele rapporten.Kildekritik vil også blive beskrevet i dette kapitel. Kapitlet vil sluttes af med et rapportflow der grafisk viser input i rapporten og dets kapitler for at skabe et godt overblik forlæseren.3.1 RapportopbygningI dette afsnit beskrives de metoder, som anvendes i nærværende rapport. For at kunnebehandle problemformulering samt delspørgsmålene anvendes en række metoder,modeller og analyser.Samtlige modeller og input anvendt i rapporten er vist i afsnit 3.1.9 rapportflow.3.1.1 Afklaring af teoriDer har på baggrund af problemformuleringen været grund til at kigge på områder, derlæner sig op af hovedproblemet for bedst muligt at få afdækket emnet.Derfor starter afsnit 4 med et afsnit der omhandler teorien bag nogle af disse områder.Følgende begrebsformer er blevet valgt som fokus indenfor teorien: begrebstyper,videndeling og videnledelse, men samtidig også kort at tage fat i en teori bag enlæringsproces. Dette er valgt, idet det er vigtigt at få afklaret teorien bag, for bedre atkunne finde den rigtige teori, der hæfter sig på problemformulering.I teori afsnittet vil der blandt andet blive inddraget teori omkring videntyper af Nonakaog Takeuchi, Videndeling af den danske adjunkt Peter Holdt Christensen fraHandelshøjskolen i København, idet han specielt har forsket i ledelse af videnintensivevirksomheder i dynamiske omgivelser. Inddraget er ligeledes Bryan Gladstone ogAnna-Beth Aagaard syn på videnledelse for bedre at kunne forstå området omkringvidenledelse.Til slut i afsnittet vil der være en kort introduktion til området omkring læring og måletmed dette i forbindelse med problemformuleringen.3.1.2 Begreber og definitionerKapitlerne 5 og 6 vil omhandle begreber, der er forbundet med hovedproblemet, for atbidrage til en bredere forståelse af emnet. Det er afklaring af, hvor der i dag findesvidenkilder for byggebranchen. Fremkomne områder der skal belyses ud fradelspørgsmålet omhandlende videnkilder og muligheder.12

3.1.3 CaseDet er valgt, at have en praktisk tilgang i rapporten, som skal være med til at efterprøveteorier, begreber og muligheder og hvorvidt der er et potentiale tilstede således, at derkan udvikles et nyt IKT system. Desuden er casestudier et oplagt udgangspunkt forudvikling af nye systemer, men det er samtidig vigtigt, at sætte passende tid af tilobservationer således, at der fremkommer et retvisende og fyldestgørende billede afcasen.Det er derfor vigtigt, at både observationer, interview og besøg hos aktørerne indgårsom en del af dataindsamlingen.Det er også vigtigt, at fokusere på hvad aktørerne i casen rent faktisk siger og ikkemindst gør, for at sikre et faktuelt forhold til den indsamlede data.Principperne vurderes at være opfyldt, ved at anvende fremgangsmåde i kontekstueldesign.Der vil under afgrænsningen blive konkretiseret, hvorfor netop den valgte virksomhed,er blevet valgt til case virksomhed.3.1.4 Dataindsamling under rapportskrivningenFor at skabe et billede af hvordan medarbejderne på byggepladsen bruger deres viden,er interviews et godt redskab. Interviews er gode til at få konkrete eksempler og hurtigfeedback på det, der bliver spurgt om. Det er også et godt redskab, at bruge hvis, derskal udtrækkes viden fra håndværkerne, der går ude på byggepladsen og for at få enkonkret vurdering af et spørgsmål.3.1.4.1 InterviewDet er derfor under projektperioden blevet lavet interviews med henblik på, at fastslåbrugerbehovene for en hensigtsmæssig udvikling af et videnopsamlingsystem.Alle interviews er foretaget på byggepladsen i medarbejdernes vante omgivelser ogligedes for, at genere dem mindst muligt under deres arbejde. For at afdække Hansson& Knudsenen, er medarbejdere på flere niveauer blevet interviewe,t for at give etbillede fra flere vinkler.Derfor har medarbejderne til besvarelsen af spørgsmål været fra to niveauer, detoperationelle og det taktiske. Det er valgt, for at give en bredere vinkel på spørgsmåleneog samtidig, at få svar fra målgruppen af brugerne til et videnopsamlingssystem.3.1.4.2 ObservationEn stor del af dataopsamlingen i denne rapport har bestået af observationer påbyggepladsen der er blevet foretaget løbende under projektperioden.Der kan ved observationer ske en subjektiv fremstilling af såvel Hansson & Knudsenensom af de rent faktuelle forhold. Ved en observation kan det ske, at observanten overser13

vigtige forhold. Men også, at observanten kan have en tendens til at se de problemer,der gerne vil opdages.Det er i dette tilfælde vigtigt, at have underbygget validiteten af det observerede for, atfastslå størrelsen på problemerne af det observerede.3.1.5 Kildekritik af dataindsamlingDe udførte interviews, der har dannet grundlag for analytisk behandling afproblemstillinger, er foretaget med ansatte i Hansson & Knudsenen. Derfor kan visseinterviews være præget af personlige holdninger, der kan forvrænge det aktuelle billedeaf virksomheden. Derudover kan specifikke problemstillinger i virksomheden værenedtonet eller overvurderet af den enkelte person. Interviews er den eneste adgang tildata omhandlende pågældende problemstilling.Interview og observationer er benyttet til at få beskrevet de muligheder og problemer,der er i forbindelse med videndeling, videntyper, videnledelse og videnkilder ibyggebranchen.Det kunne ved afholdelse af workshops og mere omfattende interviews af et større antalansatte være muligt, at få et mere nuanceret billede af byggepladsens problemstillinger.3.1.6 UdviklingsmodellenAnalyserne i kapitlerne 4,5 og 6, henholdsvis teori, videnkilder og mulighederne forvidendeling, er sammen med casestudiet i kapitel 7 anvendt til udvikling af enudviklingsmodel for videnopsamling i byggebranchen. Der er anvendt en kontekstuelmodel, der er en prototype af et IKT system. IKT systemet bliver identificeret ud frabrugerbehovene og er formaliseret i relation til et videnopsamlingssystem underbyggeprocessen. Kontekstuel design er en metode udviklet af Beyer og Holtzblatt[Beyer, 1998] der handler om, at indsamle og forstå de data, der kommer fra feltstudiertil at designe et software baseret produkt. Denne metode er blevet benyttet, som etvigtigt redskab, til at indsamle det rigtige input til system specifikationerne.Den kontekstuelle design metode, er bruger centreret og nedenfor er de anvendteteknikker, der bliver benyttet ud fra metoden i Hugh Beyer og Karen Holtzblatts bog,Contextual Design [Beyer, 1998] kort beskrevet:Konceptuel undersøgelse (Contextual inquiry) (9.2)Interview, workshops og observationer af fremtidige brugere i deres aktuellearbejdsmiljø bliver gennemført, for at få en forståelse af de arbejdsmæssige problemersystemet skal supportere. Det skal sikre opsamling af faktiske arbejdsgange og dagligaktiviteter og ikke kun selvrapporterende spørgsmål/problemer og firmapolitikker.14

Arbejdsmodeller (Work-modelling) (9.3)Tegnede modeller der repræsenterer brugernes arbejdspraksis tillader udvikleren ogbrugeren, at opnå en fælles forståelse og dele deres resultater. Det inkluderer workflowmodeller, sekventiel modeller af opgaver, kulturelle modeller, modeller af det fysiskemiljø og det brugte artefakt.Konsolidering (Consolidering) (9.4)Alle de individuelle resultater fra interviews, brainstormes og modelarbejdet grupperes ihierarkier og konsolideres for, at vise fælles mønstre.Arbejds redesign og visionering (Work-redesign and visioning) (9.5)Baseret på feedback af modellen, skal der udformes en vision om, hvordan det nyesystem vil supportere og strømline arbejdspraksis.Storyboarding (Storyboarding) (9.6)En historie vil blive tegnet og fortalt omhandlende hvordan det fremtidige brugerbehovvil forløbe i praksis. Historien vil fungere som den fælles forståelse mellem slutbrugereog udviklere af, hvordan systemet vil fungere og hvilken funktionaliteter det skal have.Brugermiljø design (User environment design) (9.7)Baseret på storyboardet, en enkelt model af funktionaliteterne og hvor organisationen afbrugermiljøet bliver skabt.Mock-up (Mock-up) (9.8)Papirbaserede mock-ups / prototype af brugerfladen er designet og evalueret i enbrugertest. Niveauet for indholdet af disse mock-ups er stregen gennem udviklingsfasen,startende med en simpel skitse. Der er ikke foretaget brugertest. Til gengæld er derudarbejdet et forslag til en Mock-up modelBruger test (Putting into practice)Systemet kan nu tages i brug. Systemet kan nu testes med brugerne og justeringer vilblive gennemført under denne fase. Denne del er undladt jf. afgrænsning3.1.7 DiskussionDet værende sig et kapitel hvori der vil stå en kort beskrivelse af hvilke udfordringer enforandring i en virksomhed vil give samt eksempler på hvilke værktøjer der kan brugestil at forankre en forandring i virksomheden.3.1.8 konklusionHele rapporten vil blive afsluttet med en konklusion der følger op påproblemformuleringen og svare på denne.15

3.1.9 RapportflowFigur 3 – Rapportflow [Egen tilvirkning]16

4 AfgrænsningDer vil i dette afsnit være en afgrænsning af selve projektet samt redegørelse for valgder er taget i forbindelse med projektet der har ført til en afgrænsning.Inden rapportens opstart er begreberne magt og kultur fravalgt selvom disse to faktorerspiller en væsentlig rolle. Der er også valgt at se bort fra tilliden som et parameter ividendelingen, men tillidsperpektivet bliver omtalt kort i rapporten for at visepotentiellet omkring effektiviteten hos medarbejderne.Der er valgt en virksomhed som har en anseelig størrelse på ca. 300 timelønnede(medarbejdere) og ca. 30 funktionæransatte medarbejdere. Det må betragtes som enmellemstor virksomhed og kan være et godt sammenlignings grundlag for engennemsnitlig dansk bygge- og anlægsvirksomhed. Virksomheden havde vedrapportens start flere spændende projekter i gang, men der er valgt et større projekt til enanlægssum af omkring 100 mio. kr. Dette for at vise billedet af et større byggeprojektmed adskillige medarbejdere og med et større koordineringsarbejde, der kan vise deproblemer, som måske findes andre steder i den danske byggebranche.Valg af personkontakt i Hansson & Knudsenen, er foregået på et projektniveau for atkunne give et retvisende billede af en byggeplads. Kontaktpersonen har konstant mangeopgaver at løse og det er pågældende, der står for den daglige ledelse på byggepladsen.Der har også været interviews og observationer af medarbejdere på team/sjak niveauunder projektperioden.Til udviklingen af et videnopsamlingssystem er valgt en metodik, der er stiftetbekendtskab med under studiet, nemlig konceptuel design(Conceptuel Design). Dennemetodik består af en række punkter og der vil i dette projekt blive set bort fra ”Mock-upog test med brugere(Mock-up and test with users)” samt ”Bruger test (Putting intopractice)” fordi rapportskriveren ingen kompetencer har for at programmere og ejmulighed for at teste et system med de aktuelle brugere. Der vil dog blive udfærdiget etdesign forslag af forsiden til et udviklingssystem ud fra foregående afsnit omhandlededesign af brugermiljø.17

5 TeoriDette kapitel har til formål at beskrive begrebet viden, videnledelse- samt deling,herunder hvordan viden vil blive betragtet i dette projekt. Kapitlet vil således indeholdeen definition og beskrivelse af begreberne. Formålet herved er, at få et fællesforståelsesgrundlag for centrale ord i rapporten. Der vil løbende i dette afsnit blivedraget paralleller til byggebranchen for at illustrere vigtigheden af viden mv.Dette afsnit skal lede os hen mod en bedre forståelse af videnopsamling. Der findesingen grundlæggende teori omkring videnopsamling og det har derfor været nødvendigt,at se på delområder af videnopsamling for, at afdække området ”videnopsamling”.Afsnittet er blevet delt op i delafsnit for, at kunne afdække disse områder. Begrebsafklaring: Et par centrale begreber bliver beskrevet. (5.1)Videntyper: Skal afdække hvilke typer af viden der er relevant, så der kanfindes ud af hvilken typer der skal opsamles.(5.2)Videndeling: Hvad er videndeling? hvilke elementer i denne teori kan brugestil, opsamling af viden. En opsamling af viden kan ikke ske før der er sket endeling, så det er vigtigt- at sikre en konstant deling af viden.(5.3)Videnledelse: Gør sig tanker om, hvorledes viden kan gavne en virksomhed.Måske skal der ændringer til, for at gøre en opsamling af viden bedre, hvadenten det er organisatorisk eller arbejdsmæssigt. (5.4)Lære af det?: Hvad skal vi så bruge alle de nye teorier og viden til i voreshverdag? (5.5)5.1 BegrebsafklaringDer er blevet sagt og skrevet meget om både viden, videnledelse og videndeling. Derfindes et væld af forskellige artikler, bøger, modeller og teorier, der hver især giverderes bud på hvad viden er og giver en mening om hvordan virksomhederne bør styrederes viden. I dette speciale, er der medtaget en række af disse forskellige kilder, deindeholder mange syn på hvad videnstyring er samt hvad de øvrige begreber indeholder.Der hersker generelt stor uenighed på området. Uenigheden omhandler i hvilkenrelation og til hvem viden opstår, hvordan denne viden bedst styres, og om deforskellige roller og processer i relation til viden.Det er derfor vigtigt, at forholde sig kritisk til kilder og ikke basere mening på en enkeltartikel, bog eller en teori på området. Hvis man kun ser de efterfølgende begreber fra envinkel, kan man risikere, at gå udenom værdifuld information, som andre på området18

har oparbejdet og begreberne bliver derfor ikke beskrevet på en fyldestgørende måde.Endvidere kan et snævert syn på flere området føre til, at potentielle løsnings- ogforbedringsforslag udebliver.Da mange af de efterfølgende begreber er meget holdningsladede, vil afsnittet omkringteoerien bliver indledt med en begrebsafklaring hvorefter de på bedste vis vil bliveanalyseret. I resten af specialet vil begrebernes betydning være som beskrevet i detteafsnit.Først vil definitionen af data, information og viden blive adskilt fra hinanden for bedre,at kunne benytte begreberne i specialet og give læserne størst udbyttet af den.Den væsentligste forskel mellem data, information og viden, er graden af abstraktion.Data er lavest rangerende, dernæst information og højst er viden.5.1.1 DataData skal ses som observerbare eller verificerbare fakta, der i sig selv ikke indebærerden store relevans for et givent emne. Data kan stamme fra en brugerindtastning, elleren observation. Uden kontekst har den ingen større værdi og man kan ikke skelne omdet er godt eller dårligt. [Thomas H Davenport, 2000]“A set of discrete, objective facts about events”Metadata er i princippet data om data. Det vil sige, en beskrivende tekst eller lignendeder kan forklare hvad data indeholder. Det beskriver også egenskaber på din ressourcesamt attributter. [Ellehammer, 2006]5.1.2 InformationInformation er analyserede data, der modsat rå data, er struktureret med det formål oatskulle give mening. Derfor kan det antages, at en information er en slags besked,normalvis i form af et dokument eller en audio/visuel kommunikation, med en afsenderog en modtager.En vigtig pointe i relation til information er, at det er modtageren og ikke afsenderen derafgør, om det der bliver modtaget, er information. Altså, om det der bliver modtagetvirkelig informerer modtageren. Derfor kan det beskrives således, at information er datasom er tilført en værdi. Denne værdi kan på forskellige måder tilføres data.Værdien kan være at kontekstualisere, kategorisere, beregne eller rette rå data og detkan foregå på flere måder. Både ved hjælp af traditionel databehandling eller via denmenneskelige påvirkning.19

Det kan være svært, at identificere og se hvornår data er blevet til information. Men detprimære er i virkeligheden også, at kunne identificere hvordan det kan ændres mestsimpelt fra data til information og information til viden [Thomas H Davenport, 2000].5.1.3 VidenAlle har en intuitiv fornemmelse af, hvad viden er. Også, når den er dybere og rigereend information. Når det skal anvendes i en større sammenhæng med f.eks.videnstyring, er det vigtigt, at kunne præcisere hvad viden er og hvordan den skabes, forderved at kunne håndtere og styre den.Viden er meget svær at definere i en logisk term, da det ikke er en ressource i dentraditionelle forstand. Det er nærmere en kapacitet, der hænger sammen med en person,og ikke til systemer og databaser også selvom disse systemer er produceret af envidende person. Afsenderen af viden er også vigtig i forhold til informations værdi formodtageren, ligesom forståelsen af emnet er afgørende.Viden er altså information der er blevet tilført erfaring. Erfaringen er forskellig fraperson til person da den indeholder perception, overbevisning og personlige værdier[Thomas H Davenport, 2000].5.2 VidentyperDer findes flere forskellige typer viden. Det er derfor vigtigt, at definere hvilken typeviden, der tales om i rapporten eller om der gøres brug af en bestemt type viden påbyggepladsen, der kan vanskeliggøre en opsamling.5.2.1 Eksplicit og implicit videnEksplicit viden skal forstås som den form for viden der kan lagres i en formel form. Denkan endvidere overføres ved hjælp af et medie fra en person til en anden. Et eksempelpå eksplicit viden kan være en manual eller et leksikon. Det er derfor eksplicit viden,som i høj grad kan standardiseres og spredes rundt i virksomheden uden den store risikofor at blive misforstået.Implicit viden forstås ved den form for viden der lagres enten semibevidst eller ubevidsti hovedet på individet. Det er den viden som er svær at udtrykke eller formulere vedhjælp af sprog eller tegn.Den eksplicitte viden er den viden, som er nemmest at dele, da den kan nedfældes påpapir eller gemmes elektronisk og gøres tilgængelig for andre. Derimod er denimplicitte viden svær at gøre tilgængelig, fordi den som skrevet ovenfor er svær atformulere. Det er derfor vigtigt, at gøre sig klar hvilken form for viden, der skal brugesfor at kunne benytte metoder til opsamling.20

Det menes, at op imod 80 % [Takeuchi, 1995] af den viden som folk besidder erimplicit viden. Omvendt er de metoder, der anvendes til at overføre viden, i op til 80 %af tilfældene gode til at håndtere den standardiserede viden igennem især databaser. Detvil sige, at de organisationer der praktiserer videndeling i bund og grund kun håndtereren meget lille mængde af den viden som eksisterer i en organisation.Men hvordan gør man så den implicitte viden til synlig viden? – Det er lettere sagt endgjort og der er flere ting der skal tages hensyn til.Den udfordring der ligger i at gøre den implicitte viden synlig har Nonaka & Takeuchibeskrevet. Der bliver understreget, at det kræver en hel del flere ressourcer end, det atarbejde med den eksplicitte viden.Herudover skriver Nonaka & Takeuchi, at hvis viden eksisterer i mindst to former –implicit og eksplicit kan overførslen af viden mellem personer forstås på mindst fireforskellige måder. Det kan være gennem disse fire forskellige måder, at der kanudvindes mere viden under byggeprocessen eksempelvis ved, at fremme en af dissemåder, hvorpå den værdifulde viden vil blive synlig og kan derefter opsamles.Fra tavs viden Socialisering EksternaliseringFra eksplicit viden Internalisering KombinationFra tavs viden Fra eksplicit videnTabel 1 - Fire former for videndeling af Nonaka & Takeuchi 1995 (SECI-modellen) [Takeuchi, 1995]5.2.1.1 SocialiseringDen første form for videndeling i Nonaka & Takeuchi SECI-model kaldes forsocialisering. Delingen foregår fra et individ der har tavs viden til et andet individ, somderigennem opnår tavs viden. Denne form for udveksling af viden forudsætter en ansigttil-ansigtrelation, altså en form for socialisering.Lærlingen følger en svend for at lære faget og håndværket (mesterlære princip), menogså hvad svenden gør og hvorledes han håndterer kunderne.Implicit viden har ingen formel form, idet den hele tiden ændrer sig i hovedet påindivider, og denne type viden overføres fra person til person.5.2.1.2 EksternaliseringEksternalisering er karakteriseret ved i større grad, at benytte personlig kommunikationog interaktion. Der bliver derfor trukket tavs, og dermed den prøv at forklar lidt mere !!klæbrige viden ud af individet. Dette kan så nedfældes til en formel form og den videnkan hvis det ønskes, distribueres ud i organisationen og derved blive eksplicit viden.21

5.2.1.3 InternaliseringEn internalisering sker ved, at en medarbejder bruger eksplicit viden til at udføre enarbejdsopgave. På baggrund af den viden og arbejdsopgavens opdrag oparbejdermedarbejderen en erfaring, som kaldes internalisering. Et andet ord for internalisering er”learning-by-doing”. Individet får altså erfaring, af den eksplicitte viden, der er blevetbenyttet. Erfaringen bliver dog lagret i medarbejderen og overførslen går fra eksplicit tiltavs viden.5.2.1.4 KombinationKombinationen sker typisk gennem en database eller andre teknologiske værktøjer i ogmed, at individer deler deres viden og ny viden opstår. Den viden der findes i databaserer eksplicit og den nye viden der opstår findes også i databaser. Derved bliver den videnikke til andet end det den oprindelig er, nemlig eksplicit.Et eksempel på kombination er, når forsikringsselskaber skal udregne en præmie til enperson. Der ligger en masse beregninger til grund for prisen afhængig af om kunden bori et miljø, med et ”godt” eller ”dårligt” postnummer, dette får herefter indflydelse påpræmien pris. Bag beregningen af præmien, er der en masse eksplicit viden der er blevetanalyseret for at finde de dårlige forsikringstagere. Denne analyse bliver kun større joflere kunder der er i forsikringsselskabet.5.2.2 Udveksling af videnEn udveksling mellem to individer kan også ske ved, at den viden der skal overføresforbliver implicit. Det kan ske ved, at benytte andre metoder end de der er blevet nævnt(interaktion). Nogle af disse metoder er oplistet herunder i en punktform og med enbeskrivende tekst. [Christensen, 2010]Direkte observation, hvor den, der har implicit viden viser, hvordan denanvendes. Der er herved en høj grad af her-og-nu interaktion mellem individer.Direkte observation og forklaring, hvor den, der har implicit viden, ikke aleneviser, hvordan den anvendes, men også undervejs forklarer denne anvendelse.Der er altså en høj grad af her-og-nu interaktion mellem individer.Efterligning, hvor den, der ønsker at opnå implicit viden, efterligner situationer,hvor han mener, at have observeret anvendelsen af implicit viden. Der er ikkenødvendigvis en interaktion mellem individer.Eksperimenter og evaluering, hvor den, der ønsker at opnå implicit viden,prøver sig frem, og der er ikke nødvendigvis en interaktion mellem individer.22

Som der kan ses herover, er nogle af disse metoder ikke langt fra, hvad der rent faktisksker på en byggeplads, under en byggeproces. En del af disse metoder kan sidestillesmed hvad der sker mellem en svend og en lærling under en oplæringsproces, hvorlærlingen tilegner sig en hel masse viden af svenden, ved blot at følge ham under enarbejdsproces. Hvad enten det er med en forklaring, en simpel efterligning eller blotved, at se hvad svenden gør. Lærlingen spejler sig i svenden og ved at følge ham ihverdagen vil lærlingen opsamle implicit viden fra svenden.5.3 Hvad er videndeling?Videndeling er, når man har oparbejdet en viden(se overstående afsnit) og såefterfølgende har delt den med nogen.Et godt eksempel på manglende videndeling kunne være, med udgangspunkt i enproduktionsvirksomhed, at en medarbejder bruger tre timer på fejlsøgning på enmaskine før han finder fejlen. Dagen før brugte en kollega en time på det sammeproblem på samme maskine, men der skete ingen udveksling af viden. Derved brugtemedarbejderen mere tid end han havde behøvet, hvis han havde kendt problemet ogvirksomheden havde sapret nedetid. Medarbejderne kunne have videndelt den smarteremetode internt og begge medarbejdere ville derefter have haft den samme viden.Der kan være flere årsager til hvorfor den nødvendige viden ikke er blevet deltmedarbejdere imellem, som f.eks. ved et dårligt personligt forhold medarbejderneimellem. Virksomheden kan også tillægge den interne og eksisterende viden en mindreværdi eller ikke eksisterende værdi.Derfor kan mange nikke genkendende til, at samme problem bliver løst unødigt mangegange og virksomheden derfor bruger for mange ressourcer på problemer, som er blevetløst eller hvor en smartere løsning kunne være anvendt. Medarbejderne sparer derforressourcer på problemløsning af allerede kendte problem stillinger.Videndelingen foregår hele tiden, hvad enten processen bliver reguleret eller ej.Reguleringen af opnået viden kan både være en fordel og en ulempe. Fordelen ved enregulering er, at den opnåede viden bliver tilpasset virksomhedens eller personersbehov. Samtidig skal reguleringen ikke være en ulempe i form af en forkert håndteringeller forringelse af den nye viden således, at den udnyttes utilstrækkeligt.Der kan være to formål med, at ville dele viden;Ønsket om, at skabe ny videnØnsket om, at blive bedre til at udnytte den eksisterende viden23

Ny viden opstår / skabes ved, at viden fra forskellige fagligheder eller grupper afeksperter kombineres på nye måder, hvorpå de ikke er blevet kombineret før. Dervedopstår muligheden for, at de enkelte eksperter gennem kombinationen ser på deres egenekspertise på en ny måde. På denne måde kan ny viden opstå, og dette kan i fleretilfælde føre til innovation.Formålet med videndeling kan også være, at blive bedre til at udnytte alleredeeksisterende viden i virksomheden. Her handler det om, at der ikke sidder fleremedarbejdere rundt om i virksomheden, som afhængig af den enkelte situation skalproblemløse gang på gang.Videndeling handler om at identificere allerede eksisterende og tilgængelig viden, forderefter at overføre, anvende – og eventuelt lagre – denne viden til at løse konkreteaktiviteter hurtigere, bedre og mere sikkert end de ellers ville være blevet løst.[Christensen, 2004]Definitionen rummer tre delprocessor – identifikation af viden, overførsel af viden oganvendelse af viden. Tillige indeholder processen også to centrale aktører, nemlig videnog relationen mellem der, hvor viden overføres fra og så der hvor viden overføres til.Det, at dele viden beskriver en proces, hvor der overføres viden fra eksempelvis enperson til en anden, der så gennem en handling anvender denne viden i praksis, ogdermed lærer en ny måde at løse et konkret problem på.Videndeling er derfor en smartere form for læring i forhold til den erfaringsbaseredelæring, der netop går ud på, at personen selv skal gennemgå handlingen og derigennemfå en erfaring der danner basis for ny læring.Behovet for videndeling kan også være forskellig i forhold til, om virksomheden vilhøjne den faglige viden blandt virksomhedens medarbejdere, som herefter omsættes tilsmarterere arbejdsgange ved en given aktivitet. Der kan også være et behov for, at gørevirksomheden mindre afhængig internt, denne afhængighed er en konsekvens af, at denviden som skal bruges, ikke er mangfoldiggjort til alle virksomhedens medarbejdere,men alene er hos den enkelte medarbejder.Videndeling kan ikke beskrives med et enkelt ord, men er et begreb der bliver beskreveti forhold til mange forskellige fagområder heriblandt informationsteori,organisationsteori, psykologi og sociologi. Nogle af disse fagområder indeholder teoriersom kan bruges, at beskrive hvordan videndeling kan opstå og bestå i en virksomhed.Virksomhederne er også nervøse for, at vital viden er lokaliseret hos enkeltemedarbejdere, og i tilfælde af, at disse medarbejdere rejser fra virksomheden, forvinderdenne viden.. Derfor er man mere opmærksom på, at den viden som er oparbejdet hosnøglepersoner skal være til rådighed for alle og kan deles ud i resten af organisationen.24

Viden er mere end kun implicit og eksplicit. Viden er også et instrument til at løseorganisatoriske opgaver, og da disse opgaver har forskellige mål, findes der naturligvisogså forskellige typer af viden, der netop kan løse de forskellige opgaver.Inddelingen af denne viden er taget efter bogen ”Mere videndeling” nemlig:[Christensen, 2010]Den faglige videnDen koordinerende videnDen objektbaserede videnDen relationsbaserede viden (Know-how)Disse fire typer viden, er både meget instrumentelle og formelle og i mindre gradfortæller typerne noget om, hvad der foregår i den uformelle struktur.Som tidligere nævnt, kan viden være både implicit eller eksplicit og denne viden delesblandt andet gennem skrift, tale eller handling. Når denne viden kombineres med de firetyper af viden, er der mange forskellige situationer hvor denne viden kan deles.Det kan derfor være lige fra det planlagte byggemøde eller den faglige sparring over etbyggeteknisk problem. Alle disse muligheder for videndeling, udfordrer også de måder,hvorpå der kan videndeles eller hvorledes denne deling fremmes.I nedenstående tabel findes en oversigt over de fire typer viden, der udover denimplicitte og eksplicitte viden bør håndteres af virksomheden. Det er ikke nødvendigvisalle typer viden, medarbejderne skal dygtiggøres med. Det er derfor op til den enekelteorganisation, at afklare hvilke områder, der skal styrkes for at opnå en bedrevidendeling.Faglig videnkoordinerendevidenObjektbaseretvidenRelationsbaseretvidenSkrift Tale HandlingFagtidsskrifter,håndbøgerRegler,procedurerJournaler,logbøgerKompetencekortUddannelse,kollegerPersonalemøder,kollegerMorgenmøder,kollegerTabel 2 [ [Christensen, 2010]Udannelse,praksisMesterlære,oplæringMesterlære,oplæringFysisk færdenLigesom med SECI-modellen er det vigtigt, at gøre sig klart, hvilken form for viden derkan være relevant at opsamle eller dele. Dette er væsentligt, da man herved kan gøre25

ug af nogle af de metoder, der kan fremme videndelingen i organisationen om end denligger skjult.5.4 Hvad er videnledelse?Alle virksomheder udvikler, samler, sorterer, gemmer, fordeler og bruger viden.Virksomhederne påvirker videnprocesser, hvad enten de kalder det videnledelse,informationsstyring eller noget helt tredje. Det er i dag ikke nok, at implementere detsidste nye IT-system i virksomheden, men det handler i højere grad om, at få menneskertil at samarbejde. Videnledelse handler i høj grad om hvordan mennesker tilegner sigviden og deler den med hinanden i en organisation. Det er den eneste måde, hvorpåvirksomheden kan sikre, at de dyre investeringer i informationsstyring ogkommunikation faktisk giver gevinst.Uden videnledelse vil virksomhedernes IT-systemer i flere tilfælde ikke blive udnyttettil fulde, ikke fordi systemet ikke virker, men fordi organiseringen i virksomheden ikkekan bære et sådant system. Det kan være, at opbygningen af virksomheden ikke eroptimal for systemet eller kulturen i virksomheden modvirker brugen af systemet.I bogen ”Fra knowhow til viden” beskrives vigtigheden af videnledelse og atvidenledelse eksisterer i alle virksomheder på en eller anden måde hvad enten den erformel eller uformel. [Gladstone, 2002]I bogen ”Fra knowhow til viden” bliver videnprocessen delt op i to værksteder, envirkelig og en virtuel. Det gør den idet medarbejderne i virksomhederne deler viden ved,at benytte det virkelige værksted og det virtuelle værksted. Grunden til at det er såvigtigt at have en form for videnledelse er, at viden er den vigtigste ressource for denmoderne virksomhed, og denne viden er bundet i virksomhedens medarbejdere.[Gladstone, 2002]5.4.1 Det virkelige værkstedDet virkelige værksted, er den traditionelle verden inden for ledelse, deling af viden ogalle de opgaver vi løser på arbejdspladsen. Det er det virkelige værksted fordi det kanses, og fordi det kan observeres, at der bliver tilført en værdi. Det er en verden aftydelige, målbare ting. Bryan Gladstone beskriver det virkelige værksted, som enmetafor for stedet, hvor ting bliver udført af organisationen. En organisation er nødt tilat yde en god præsentation, på det virkelige værksted, for det er her overskuddetgenereres.Det virkelige værksted er overalt hvor medarbejdere udfører handlinger. Det kan f.eks.være en bygningsarbejder der sætter forskalling op, eller tømreren der slår et søm i.26

Kommunikationen er rutine, faktuel og formel, hvor langt er i kommet i denne uge?Hvornår er i færdige? Værktøjerne, er fysiske værktøjer, som medarbejderne benytterfor at kunne gøre deres arbejde, om det er med en lommeregner eller en hammer.Det er alle de handlinger, der bliver udført til hverdag, som bliver observeret, talt ogvurderet af andre. Det er kort sagt stedet hvor stort set det hele er målbart i en elleranden form eller enhed.Værktøjerne til at nå målene eller opnå en ny viden er defineret ud fra ens arbejde og deomkringliggende krav.5.4.2 Det virtuelle værkstedDet virtuelle værksted skal betegnes som det sted hvor man lærer, skaber og deler viden.Før i tiden var det virtuelle værksted meget ofte det samme sted som det virkeligeværksted, da medarbejderne delte viden på arbejdspladsen eller i kaffepausen.Begrebet er blevet mere luftigt med tiden, idet moderne kommunikationsformer gør detvirtuelle værksted meget mere omfangsrigt end før, da der ikke fandtes internet,mobiltelefonen o. lign.I dag henter og deler vi viden på tværs af landegrænser og tidszoner,. Der er ingengrænser for, hvor stort det virtuelle værksted kan blive og hvor mange der kan være idet virtuelle værksted. Det er derfor vigtigt, at have for øje, at give sine medarbejderemuligheder for, at benytte og udforske det virtuelle værksted. [Gladstone, 2002]5.4.3 De virkelige og virtuelle værkstederNedenstående tabel viser en sammenligning mellem de virkelige og virtuelleværksteder. Oplistningen kan være en godt værktøj til en arbejdsleder, der vil fremmevidendelingen og som derfor vil indføre et nyt arbejdsredskab hvor medarbejderne kanudveksle viden bedst muligt. Lederen kan mangle et indspark til delingen eller haveproblemer med at gennemskue hvordan resultaterne kan fremmes i blandt andet detvirtuelle værksted. [Gladstone, 2002]27

Sted:Aktivitet:kommunikation:Værktøjer:Midler:processer:ResultaterMålinger:Det virkelige værkstedFabrik, kontor eller butikFormelt definerederoller og funktionerAnsigt-til-ansigt, rutine,formelMaskiner, computere,stetoskoper, køretøjerDefinerede blandinger afråmaterialer, kapital ogarbejdskræftFysisk, gentagende oglineære systemerAlmindelige, anerkendte,resultater: rapporter,fysiske produkter,begivenhederSynlig, indsamlet ogobjektivDet virtuelle værkstedI folks hoveder, socialeomgivelserFrivillige eller dårligtdefinerede interessegrupper.Niveauet ogkvaliteten ved det,bidrages med, er usynlig.Elektronisk eller ansigttil-ansigt,forefaldendeIt-systemer,kommunikationsudstyr,databaserInformation, somvidenmedarbejderenbetegner som nødvendigIntellektuelle, ikke linæreog sociale systemerUnik information, somkun måske anerkendes:idéer, spørgsmål ogløsningerSkjult, opløst og socialTabel 3 – Forskellen på det virkelige- og virtuelle værksted [Gladstone, 2002]Overstående tabel viser forskellene i det der foregår i det virkelige værksted eller detvirtuelle værksted.De forskelle der er imellem det virkelige værksted og det virtuelle værksted kan væremed til, at skabe de(t) brugermiljø(er) som skal til for, at få videndeling til at blivesuccesfuldt.Det kan være, at der ud fra tabellen findes nogle kravspecifikationer, der skal opfyldesfor, at skabe gode rammer for videndeling, hvad enten det skal foregå i det virkeligeeller det virtuelle værksted.Tabellen kan også bruges til, at være bevist omkring de to forskellige typer værkstederog derved få det bedste mulige ud af begge således, at begge værksteder bliveroptimeret eller i hvert fald ikke besværliggjort af organisationen.Det fremgår også af tabellen, at en egentlig måling i det virtuelle værksted, om det er ensucces eller ej, kan være meget svær, idet netop det virtuelle værksted gerne skal være28

et sted, hvor det der bliver delt ikke bliver målt op mod de samme værdier som i detvirkelige. Det skal det ikke fordi værdierne ikke er ens for de to værksteder.Medarbejderne skal kunne tænke ”ud af boksen” uden at blive sat i dårligt lys overforledelsen, hvis ideen ikke er rentabel.Det kan dog antages, at en måling vil kunne blive en realitet, hvis man måler de inputsen egentlig videnopsamling vil give før og efter, at en ledelse har optimeret ellersynliggjort det virtuelle værksted.5.4.4 Behovet for videnledelseDanske virksomheder og organisationers behov for videnledelse har aldrig været størreend i dag, og det er der nogle gode grunde til. Set ud fra byggebranchen er de tonedenstående grunde vigtige i videnledelses perspektivet. [Aagaard, 2003] Øget markedskoncentration. Sammenlægninger og alliancer mellemvirksomheder med forskellige traditioner, kulturer, strategier og kompetencerstiller store krav til integrationen af virksomhedernes eksisterende videnbasersamt den forsatte udvikling af viden og kompetencer gennem indhentning af nyviden og videndeling. Mobilt arbejdsmarked. Medarbejderudskiftningen er høj som aldrig før.Udskiftninger i arbejdsstyrken kan betyde et stort tab af viden og erfaringer.Udfordringen er derfor, at opsamle lederes og medarbejderes erfaringer,kompetencer og videnressourcer, således at kompetenceniveauet bevares trodsmedarbejderafgang.Videnledelse er altafgørende for, at kunne magte de udfordringer i byggebranchen somer beskrevet ovenfor.Hvis den første grund skal overføres direkte til byggebranchen, er det vigtigt, at sealliancer som projektgrupper, hvor traditioner, kulturer og strategier i mange tilfælde viloverlappe eller modarbejde hinanden.Hvis den første grund skal overføres direkte til byggebranchen, er det vigtigt, at sealliancer som projektgrupper, hvor traditioner, kulturer og strategier i mange tilfælde viloverlappe eller modarbejde hinanden.Hvis virksomhederne ligger inde med en videnbase, så vil viden i disse baser ikke væretilgængelig for andre end basens indehaver og dette kan derfor være et manglende led iintegrationen.Så der kunne være en ide i, at have en kravspecifikation til virksomhedernes videnbasersåledes, at der skal være mulighed for at importere viden fra forskellige formater til29

databasen. Så det man bør skabe er, en tilgængelighed i videnbaserne i og under etprojekt og man skal kunne eksportere vigtig viden til en fælles projekt videnbase.Inden disse muligheder åbner sig, er det derfor vigtigt for virksomhederne, at have enklar videnledelse på området, således, at virksomheden er klar til at håndtere viden påen hensigtsmæssig måde der giver det et optimal udbytte af den tilegnede viden ivirksomheden.Ydermere beskriver Annabeth Aagaard en række fordele ved videnledelse. [Aagaard,2003]1. Fokus på reduktion af omkostninger ved udvikling af nye produkter/servicer(den dybe tallerken opfindes ikke to gange).2. Forøget produktivitet blandt medarbejderne ved at gøre viden tilgængelig foralle medarbejdere og fokusere på overførsel af kompetencer mellemmedarbejdere.3. Reduktion i tab af intellektuel kapital fra medarbejdere, som forladerorganisationen.4. Forøget medarbejdertilfredshed grundet større tilførsel af viden og øget fokus påden enkelte medarbejders kompetencer og udviklingsområder.Disse fire fordele kan mere eller mindre overføres direkte til den danske byggebrancheog derved bliver alle fordelene relevante for enhver med en bygge- oganlægsvirksomhed.De fire fordele er alle gode argumenter for netop, at implementere et opsamlingssystemtil viden i byggebranchen. Opsamlingssystemet ville kunne minimere en stor del af fejlog mangler og det på baggrund af en større viden hos den enkelte medarbejder. Det erselvfølgelig ikke resultater der indtræffer i det øjeblik systemet bliver ”startet”. Der kanvære en længere indkøringsperiode da systemet vil være nyt for medarbejderne og attiden er en vigtig faktor i byggerier, da tid er lig med penge.Så set ud fra et implementeringsperspektiv, så kan dette opsamlingssystem blive”overset” i det øjeblik byggeriet er bagefter tidsplanen. Det kan også være brugere, derhar opstartsvanskelige med systemet og som måske vil tilsidesætte det i pressedesituationer.30

5.5 Lære af ny viden?Nu er der blevet fortalt en masse omkring hvad der er viden, hvad vi skal bruge den tilog hvordan vi udnytter den. Derfor skal der nu ses på, hvordan vi kan lære af den nyeviden vi opfanger under en byggeproces og hvordan den så aktivt kan bruges.Derfor vil der blive stiftet bekendtskab med to former for læringsmetoder der tagerudgangspunkt i Chris Argyris single- og double-loop. Oversat til dansk er filosofienbag, om man udfører de rigtige ting forkert eller gør de forkerte ting rigtigt.Figur 4 – Chris Aryoris single- og double-loop læringstille [Chris Argyris, 1974]Single-loop læringsmodellen er, at når der bliver begået en fejl bliver den ikke rettet.Derfor bliver fejlen begået igen og igen. Det kan derfor antages, at en stor del af degange hvor der bliver begået en fejl i byggeriet er, når medarbejderne benytter sig afsingle loop læring. Medarbejderne har i hvert fald ikke et værktøj, der kan forhindredem i at benytte single-loop læring, selv om medarbejderne ingen intension har om atbenytte denne læringsstil. [Chris Argyris, 1974]Målet for læringsstilen i udviklingen af et opsamlingssystem er double loop. Således, atdet kan forhindre den samme fejl i, at opstå og samtidig bliver medarbejderne merekompetente.31

6 VidenkilderDette kapitel har til formål at beskrive hvad der i dag findes af tilgængelige videnkilderbåde frie- og betalingstjenester. Om i hvor høj grad de kan benyttes under enbyggeproces for, at tilegne sig den nyeste viden indenfor feltet. Sidst i afsnittet vil”intranet” blive diskuteret om hvor vidt det kan bruges og i hvilken udstrækning. Tilsidst i afsnittet vil der komme en opsummering.6.1 Muligheder for ny videnHerunder præsenteres et uddrag af de muligheder medarbejdere i byggebranchen harfor, at udbygge deres viden omkring emner der er relevante for netop deres arbejde.Mulighederne spænder over, konkrete software løsninger til et gratis online opslagsværkoprettet af en privatperson med relation til branchen. Har medarbejderne i de danskebygge- og anlægsvirksomheder de bedste vilkår for, på eget initiativ, at tilegne sig nyviden nemt? – Det vil dette kapitel finde ud af, dels ved at undersøge internettet og flereandre muligheder. I beskrivelsen af hjemmesider er der fokuseret på medarbejdere ibyggebranchen.Et andet redskab der måske kan bruges til, at tilegne sig ny viden fra kilder kan være, atbenytte et redskab som alle kender i dag, nemlig email.6.1.1 BYG-ERFABYG-ERFA, byggetekniske erfaringer udgives af en fond,fonden udgiver erfaringsbladetil byggebranchen som en del af ”alment tekniske fælleseje”. Det er den viden somblandt andet projekterende og de udførende skal være i besiddelse af når der bliverprojekteret, opført, ombygget eller renoveret.Erfaringsbladene tager udgangspunkt i retningslinjer i Byggeskadefonden, SBI,Erhvervs- og byggestyrelsen og Teknologisk Institut med flere.Erfaringsbladene skal øge den byggetekniske kvalitet i dansk byggeri ved at forebyggesvigt og skader. Erfaringsbladene bygger som navnet antyder, på erfaring fraoverstående instanser og formidler det igennem disse erfa-blade.Ved at videregive den erfaring som flere instanser har oparbejdet, kan ny videnhurtigere ændre arbejdsmetoder i dansk byggeri.Et erfa blad kan være baseret på oplysninger opsamlet på flere måder. Det kan være etresultat af Byggeskadefondens opgørelse af svigt og skader i byggeriet.32

Byggeskadefonden udgiver hvert år en liste over de mest hyppige svigt og skader idansk byggeri. Denne liste kan afspejle manglende viden hos både de projekterende ogde udførende.. Fejl kan minimeres og derved kan kvaliteten af dansk byggeri øges.Disse blade er med til, at videreformidle den nyeste viden og forhindre svigt og skader idansk byggeri. Således, at både projekterende og de udførende kan få indarbejdet nyemetoder til, at løse større og mindre byggetekniske udfordringer.6.1.2 ByggewebByggeweb er nordens største udbyder af et online håndteringsværktøj. Byggeweb har enbred vifte af værktøjer til, at gøre projekter digitalt samt lette kommunikationen, da detforegår elektronisk [Byggeweb, 1997]. Byggewebs succes hænger i høj grad sammenmed lanceringen af Det Digitale Byggeri. Byggeweb, kunne herved opfylde de krav somlå i de ti bygherre krav og derigennem blev det populært.Brugen af et byggeweb er ligetil og kræver ingen eller et lille kendskab til opbygningen.Det gør at, alle led i en projektorganisation kan indhente den fornødne information omprojektet over internettet.Hvad enten det hedder Byggeweb, Projektweb eller en helt tredje ting, så er det smarte,at al information og data omkring projektet ligger digitalt og er tilgængelig for allebyggeriets parter under byggeprocessen.Desværre er videndelingen ikke ligetil, fordi ingen af disse løsninger har udvikletdirekte støtteværktøjer til videndeling. Dog kan initiativet ”projekthjemmeside” i mangehenseender bruges et stykke af vejen. Projekthjemmesiden kunne indeholde enbloglignende struktur hvor både de projekterende og de udførende kunne komme medforbedringsforslag til en byggeproces eller kunne komme med ny viden.Dog kan der være flere problemer med denne proces, må denne viden bruges og hvorplaceres ansvaret?.6.1.3 Wikibyg.dkWikibyg.dk blev tilgængeligt for offentligheden tilbage i 2007 og blev startet af KristianBirch Sørensen. Baggrunden for at starte denne side var, at give hurtig adgang til videntil den danske byggebranchen via et videndelingssystem der er kendt fra bla.Wikipedia.com [Sørensen, 2006].Hans intension var også, at skabe en gratis portal hvor erfaringer med fx CADprogrammereller en byggemetode kunne diskuteres og føre til, at viden ville flyde fritrundt. Desuden kunne folk med kendskab til nyttige værktøjer i byggebranchen skriveom dem. Forhåbentlig kunne folk med behov for dette program få kendskab til det ogbenytte det fremover.33

6.1.4 Bygviden.dkHistorien bag bygviden.dk er, at tre arbejdsgrupper ville sætte fokus på byggetekniskviden idet de konkluderede, at der findes en masse information på området, men atdenne viden var svært tilgængeligt på nettet. Det var startskuddet til bygviden.dk oghjemmesiden blev skabt i 2003. Siden 2003 er der sket meget, og Dansk Byggeri ejer ogdriver i dag bygviden.dk. Formålet er stadig det samme nemlig, at gøre det nemmere atfinde den konkrete viden, der er brug for i forbindelse med byggeri. Bygviden.dk er idag en portal med henvisninger til Teknisk Institut, SBI, BYG-ERFA,Kulturarvstyrelsen, Byggeskaden Fonden, branchebestemte organisationer mv.Det gør, at praktisk talt al den forsknings- og lovgivningsmæssige byggeviden er samletet sted. Der er henvisninger helt ned til afsnittet hvor søgeordet stemmer overens medden respektive publikation. Men hvis man ikke er bruger af siden, vil man kun få enhenvisning til en anvisning eller til en BIPS basisbeskrivelse. Basisbeskrivelsen kankøbes via en online butik. Det er også muligt, at følge med i hvilke nye anvisninger ellerpublikationer, der er blevet tilføjet i deres database i form af en nyhedsspalte påforsiden. Det er derfor hurtigt og nemt, at følge med i hvad de seneste udgivelser erinden branchen. [Ravnholt, 2003]Desværre er bygviden.dk ikke gratis og det gør, at der er en vis begrænsning forprivatpersoner i byggebranchen. En del af hjemmesiden er tilgængelig uden betaling,men den viden der er speciel, skal der betales for. Det er rigtig ærgerligt, da det kanbegrænse mange i at bruge siden, som er overskuelig og samler en masse viden fra flereledende institutter og foreninger.6.1.5 EmailEmail er i dag et vigtig værktøj til deling af tegninger, beskrivelser eller besvarelse afspørgsmål både under projekteringen samt i og byggeprocessen. Email er utroligbrugervenligt, da stort set alle i dag kan finde ud af, at sende en mail. Brugen af emailer utrolig nem og forbruget af ressourcer er minimal, idet en mail hurtigt kan skrives ogsendes i en stilstand af igangværende arbejder.I praksis betyder det,, at hvis man mangler svar på et spørgsmål af byggetekniskfaglighed kan man sende en email til producenten. Efter kort tid ligger der et svar fraproducenten og en videndeling er netop afsluttet.Videndelingen kan finde sted på tværs af organisationer, virksomheder, landegrænser,sprog, religion og tager ikke højde for tidsforskelle. Enhver med en e-mailadresse kanmodtage en mail med en tekst og denne mangfoldighed er blevet udnyttet i mange år ogindtil der findes et værktøj som er mindst lige så brugervenligt og uafhængig medhvilket software den enkelte pc anvender, så består e-mailen.34

Uanset hvor mange og hvor avancerede videndelingssystemer der kommer på markedet,så vil e-mailen næppe forsvinde foreløbig. Email har været en fast del af enbyggeproces siden internettet blev lanceret.Bag e-mailen ligger nok nøglen til fremtidens videndelingssystemer samtprojekteringsværktøjer gemt. Hvis man under udviklingsarbejdet havde e-mailen ogdens enkelthed i centrum, så kunne den genbruges og derved få størst muligbrugervenlighed med i nye værktøjer.6.1.6 IntranetEt intranet er et lukket datanetværk der bruges internt i virksomheden hvorved samtligemedarbejdere kan tilgå viden. Det er en god måde, at gøre viden tilgængelig, og dele alrelevant viden på. Det er kort sagt, et internt internet i en virksomhed.6.1.7 OpsummeringDe danske byggevirksomheder er generelt ringe til, at udnytte den viden som bliveroparbejdet i branchen. Det kan skyldes, at de muligheder medarbejderne har for, atudnytte eller supplere deres viden med nyt er for ringe. Sparring med andre i sammesituation er vanskeliggjort af, at uddannelse og byggetekniske problemstillinger ikke erens.35

7 Mulighederne ved videndelingDette kapitel har til formål at beskrive en række af de muligheder og problemer der er iforbindelse med videndeling i byggebranchen. Kapitlet vil derudover også indeholde enbeskrivelse af de niveauer der kunne opdele videndeling. Kapitlet vil blive afsluttet meden opsummering.I dette kapitel omkring mulighederne ved videndeling vil flere delområder omkringselve delingen blive diskuteret. Deriblandt, hvilke muligheder der er ved forskelligeniveauer af viden. Såvel omkring kvalitetssikringen af det viden der skal opsamles.Alle delafsnittene står oplistet herunder for, at give et overblik over dette kapitel:Generelt om opsamling af viden: hvor et par synspunkter bliver diskuteret.(7.1)Videnniveau: En beskrivelse af de videnniveauer der kan findes irapporten.(7.2)Dele viden: Hvordan kunne viden deles på de forskellige videnniveauer(7.3)Præsentationsform: Hvordan viden kunne præsenteres og med et par eksemplarpå de metoder der kan benyttes. (7.4)Kvalitetssikring af input?: Hvordan en kvalitetssikring af de indkomne bud påviden skal lagres i en videnbank på forskellige videnniveauer (7.5)Tilidsforhold: Hvordan tillid har indirekte indflydelse på medarbejderneseffektivitet. (7.6)7.1 Generelt om opsamling af videnOpsamling af viden under en byggeproces skal være relativt nem at foretage ellerdokumentere, da det foregår under en proces som ændrer sig hele tiden. Ydermere skalopsamlingen være hurtig overstået for, at medarbejderne ikke ser denne opsamling somet irritationsmoment i hverdagen. Det skal være sådan, at en opsamling skal kunne findested imens byggeprocessen er i fuld gang, uden at være en større gene for arbejdet.Hvis ikke denne opsamling bliver så smertefri som muligt kommer opsamlingen afviden aldrig til at finde sted, idet medarbejderne vil finde det for besværligt at benytte.Ledelsen i virksomheden vil højst sandsynligt også mene, at opsamlingen skal være såhurtig og smertefri som muligt da den tid vodenopsamlingen tager er tid taget fra andre36

opgaver som kan værdiforringe byggeprojektet, tidsperspektivet i en byggeproces ervæsentlig.En kendt problemstilling omkring nye metoder og fremgangsmåder, er hvorledesvirksomheden får forankret disse metoder og nye måder, at arbejde på. Således vilmedarbejderne ikke undgår at blive berørt af de nye metoder der hele tiden finder sted ibyggeriet herunder også en videnopsamling.For, at sikre denne forankring af den nye arbejdsmetode, er det vigtig at finde ildsjæle ivirksomheden, der kan gå forrest i denne forankring.Denne ildsjæl kunne således også være den ansvarlige for videnopsamling påbyggepladsen.I praksis kunne man udnævne en som ansvarlig for videnopsamling i stil med, at manhar udnævnt en medarbejder som sikkerhedskoordinater og tillidsmand..7.2 VidenniveauNår der bliver talt om videnniveau, kan det være svært, at finde ud af hvad netop detteniveau handler om. Det er derfor vigtigt, at få defineret videnniveauerne i rapporten.I dette projekt vil der blive brugt fem videnniveauer for, at kunne beskrive processenomkring udveksling af blandt andet viden, der er ikke nødvendigvis de sammeproblemer og barrierer på alle niveauerne.Hvad sker der med den viden der er blevet opsamlet tidligere, hvem får rettighederneover den, og hvis den skal være frit tilgængelig, hvor længe skal den så det?.Det er blot nogle af de spørgsmål der skal være besvaret for, at få en vellykketvidendeling i byggebranchen.Der kunne med fordel udvikles en standard indenfor videndeling i byggeriet. Dennestandard kunne tage udgangspunkt i den måde der er etableret med tegningsfiler der harmedført en langt højere grad af genbrug indenfor blandt andet projektering.Der er en masse afklaringer, der med fordel kan beskrives i en videnmanual, der skaludfyldes og accepteres på samme måde som en cad manual bliver det i dagHerunder vil de fem niveauer blive diskuteret og beskrevet hvordan der dels ermuligheder, men også om der kan være nogle barrierer imod strømme af viden dervandrer mellem både projekter, virksomheder og generelt i branchen.7.2.1 PersonligtniveauDet personlige niveau handler meget om hvordan en længere varende motivation skalforankres i medarbejderne. Motivation er netop drivkraften bag videndeling påbyggepladsen. Hvis medarbejderne (håndværkerne) ikke føler sig motiveret til, at37

opfange viden og bruge den fornuftigt, men lader viden sive forbi dem, så blivervidendelingen aldrig en succes.7.2.2 Teamniveau (sjak)Teamniveau er som navnet antyder opsamling af viden indenfor et team (sjak). Indenfordette team kunne der være en ildsjæl, der er med til at motivere gruppen hvorpå deresvidendeling foregår indenfor teamet.7.2.3 ProjektniveauDefinitionen af projektniveau skal forstås somd en tidsbegrænset periode med bådekendte og ukendte parter indblandet. Det kan altså være et byggeprojekt af varierendelængde og størrelse.Tages der udgangspunkt i en byggesag som SDU 40, skal den viden der bliver opsamletså være tilgængelig for alle involverede parter eller kun for dem der har bidraget tilopsamlingen?. Hvem står for publiceringen af denne viden, hvem får denmangfoldiggjort ved at gøre den opsamlede viden tilgængelig over nettet eller via andremedier?.Det kan det som tidligere beskrevet, være en fordel, at have et fælles system eller i hvertfald et åbent filformat der skal kunne konverteres nemt, så de involverede parter ibyggeprojekter kan ”opdatere” deres egen videnopsamling med det nye fra projekterne.7.2.4 VirksomhedsniveauDette niveau omhandler virksomhedens evne til, at opsamle viden eksternt og internt tilgavn for virksomhedens udvikling og medarbejderneskompetencer. Hver enkeltvirksomhed har sit eget system til opsamling og formidling af viden. . Det betyder, atder ingen standarder eller guidelines er til hvordan dette foregår bedst og uden størreproblemer. Systemerne skal derfor være gearet til flere forskellige input fra kilder, hvadenten det er visuelt eller auditivt.7.2.5 BrancheniveauEn måde, at få inddraget alle bygge og anlægsvirksomheder i Danmark er, at gøre påsamme måde som med Det Digitale Byggeri. Starte med de statslige og statslig støttedebyggerier, for på den måde, at trænge ind i byggebranchen med nye standarder.Det vil i første omgang tvinge statslige bygherrer til, at stille krav om opsamling afviden i byggeprojekterne. Det vil bevirke, at mange af de store aktører i byggebranchenvil være tvunget til at indarbejde vidensystemer og opsamlingsmetoder til gavn for helebranchen.38

7.3 Dele videnMåden hvorpå et kommende opsamlings system skal præsenteres på, kan være megetforskellig, men det er dog vigtigt, at have slutbrugeren i baghovedet når det skaludformes. Der er mange måder det kan udformes på. En god ide kan være, at kigge pålignende systemer for, at danne sig et overblik over hvilke muligheder der findes i dag.I vurderingerne skal der også tages stilling til, om systemet skal opererer digitalt,analogt eller begge dele.7.3.1 BrancheniveauEn måde hvorpå det kan præsenteres, er den måde BYG-ERFA har valgt. Alle dereserfaringsblade bliver udsendt analogt (på papir) til deres abonnenter, men kan ogsåtilgås over internettet. BYG-ERFA har ud fra et slutbruger perspektiv valgt,at det skalvære tilgængeligt for alle og at manglende it i den enkelte virksomhed ikke skal værehindring for, at kunne få BYG-EFFA blade. Det er en god løsning da forudsætningernefor it ikke er ens i virksomhederne.7.3.2 VirksomhedsniveauDa meget af den viden der er på byggepladsen er implicit, kan der med fordel udformesen skabelon med en kompetence oversigt over virksomhedens medarbejdere, hvis denikke allerede findes. Det kan være med til, at gavne en menneskebåret videnoverførselfor, at minimere tabet fra afsender til modtager.Rent praktisk kunne det være, at der findes en ekspert i virksomhedens indenfor etsnævret felt, og denne ekspert skulle rådføres, hver gang der blev opstartet et projekt afen karakter pågældende var kompetent indenfor.. En hurtig gennemgang afprojektmaterialet kunne med fordel indkøres sådan, at eksperten kunne udpege kritiskeknudepunkter eller komme med forbedringsforslag omkring udførslen inden selveudførslen finder sted.7.3.3 Personligt niveau & teamniveauWorkshops eller et lignende arrangement med virksomhedens ansatte, vil,gøre dem istand til at netværke indenfor virksomhedens og skabe relationer udenfor deresprojektområde, i deres sjak eller kontor. Det vil gøre en fremtidig dialog mindreproblematisk i og med, der er blevet sat ansigt på personen i en anden afdeling og nårmedarbejderne var blevet fortrolige med hinanden ville de have bedre mulighed for, atskabe en god kontakt.Det er også vigtigt, at den viden der er tilgængelig i virksomheden kan findes, afmedarbejderne og ikke ligger gemt og samler støv i en mappe. Som tidligere nævnt, erdet vigtigt, at gøre sig bevidst om hvordan den viden der er lagret i virksomheden skal39

gøres nemmere, at dele. Hvad enten den skal deles analogt eller digitalt. En andenmulighed ved at dele den digitalt er, at medarbejderne vil kunne tilgå denne viden viamindre elektroniske apparater som eksempelvis en bærbar computer eller ensmartphone.Mulighederne er mange, men der skal huskes på, at når viden skal deles på enbyggeplads, så er det en midlertidig plads, der skifter lokalitet efter endt byggeproces.Derfor kan etableringen af et datanetværk om det er en fast internetforbindelse ellerbrug af luftbåret net, så kan mulighederne ved etablering af disse net være begrænset.Godt nok er dækningen af det mobile netværk rigtig godt i Danmark, men der kan bliveen begrænsning hvis byggeriet foregår et sted hvor dækningen er ringe, så det skalovervejes, om al ens viden skal distribueres på en slags platform.7.4 PræsentationsformPræsentationen af viden er vigtig, fordi det er der, den egentlige udveksling af vidensker. Altså skal brugeren kunne finde rundt, søge og måske finde noget viden der ikkevar tiltænkt i første omgang, men havde relation til et indtastet søgeord.En anden måde hvorpå brugeren kan tilegne sig ny viden på, uden egentlig, at væreinteresseret i det, er ved at bruge en interaktiv hjemmeside. Der skal ske noget påhjemmesiden hvorpå brugeren bliver fanget af dette. Derefter skal brugeren kunnetilegne sig ny viden gennem en interaktiv ”verden” eller ved at udforske hjemmesidenfordi den er spændende.Et eksempel på et system er Serfin [Christiansson, 1997]hvor der kan udføres en grafisksøgning. Den form for søgning kan være med til, at gøre brugerne mere nysgerrige.Brugeren vil måske af ren nysgerrighed trykke på andre områder af billedet, for at sehvad der gemmer sig og på den måde lære noget nyt, noget som ikke havde relevans forbrugeren i første omgang.40Figur 5 – [Christiansson, 1997]

Overstående billede er af Serfin hvor der blandt andet kan foretages en grafisk søgningblandt mange forskellige søgemuligheder. En anden fordel ved denne løsning er, atbrugeren kan søge på viden omkring en bestemt bygningsdel uden at kende navnet pådet område brugeren vil søge om. Netop fordi det foregår grafisk, kan brugeren baretrykke på området af det brugeren vil vide mere om eller mangler viden omkring.[Christiansson, 1997]Nedenstående eksempel figur 6 viser, hvordan man har droppet en grafisk søgning og istedet lavet en menusøgning funktion.Siden så ud som nedenstående før den blev lavet om. Der var både mulighed for at søgevia en grafisk, en knudepunkts og en alfabetisk søgning. På siden var der ingen ringeomkring de ting der var, at trykke på, men samtidige knudepunkter og områder, hvorder var udfordringer var til at trykke på.Figur 6 [Mur-tag, 2005]I dag ser siden ud som på nedenstående figur 7. Det er i dag ikke muligt at lave engrafisk søgning og der kan udelukkende kun benyttes en menusøgning. Dette giver enmere besværlig vej til den relevante viden for brugeren idet der er meget der skal kiggesigennem før brugeren finder den rigtige tegning. Det var førhen muligt at trykke direktepå tegningen og derefter få en oplistede menu med mulige tegninger der passede tilstedet hvor der blev trykket. Hjemmesiden omhandler murstensbyggeri i størrelsesordenomkring et enfamilieshus.41

Figur 7 – [Mur-tag, 2009]Ved større databaser, hvor den viden der skal præsenteres, skal være mere detaljeret,kan det være problematisk, at lave en overordnet grafisk løsning. Dog kan det værevigtigt, at have i baghovedet, at hvor det er muligt, at lave en grafisk løsning, vil dethøjst sandsynligt være hensigtsmæssigt i forhold til brugerens behov.En løsning at når der skal foretages en grafisk søgning om viden på en byggepladskunne være ved, at lave et tegning af en byggeplads. Denne byggeplads skulle såindeholde alle de gængse ting der kan findes på en sådan. Så havde brugeren et overblikbyggepladsen og samtidig muligheden for, at trykke sig ind på de ting der måtte fangebrugerens interesse. I stil med de eksempler der er vidst indtil nu i dette afsnit.Fx kunne skurvognen på byggepladsen indeholde, al den viden der er relevant for enbyggeleder, herunder alle virksomhedens standard dokumenter mv.7.5 Kvalitetssikring af videninputValiditet af det nyankommende viden i virksomhedssystemet er vigtigt for, atmedarbejdere kan stole på det, der er kommet ind i systemet også kan bruges uden, atdet er i strid med ophavsmanden, lovgivningen eller en tredje part.Hvis medarbejderne ikke ved om det er rigtig eller ej, så bliver den nye viden ikkebrugt. Derfor er det vigtigt, at validere den viden der ankommer til systemet for på denmåde, at gøre den sikker at bruge på nye kommende projekter.42

Dilemmaet er hvordan denne validering eller kvalitetssikring skal foregå. Idet der erforskel på hvordan sådan en kvalitetssikring kunne foregå vil der herunder blivebeskrevet to niveauer af kvalitetssikringen, nemlig virksomheds- og brancheniveau.7.5.1 Videninput på virksomhedsniveauHvis kvaliteten eller indholdet skal godkendes til virksomhedens videnystem er detvigtigt, at have en procedure for dette. Det er vigtigt, at indholdet bliver clearet bådeteknisk og lovmæssigt, så brugerne ved, at indholdet dels er det sidste nye, men også atdet er lovmæssigt forsvarligt. Dette kunne struktureres sådan, at der blev oprettet en”kontrol-instans”, bestående af en medarbejder som er udnævnt til at varetage alle deinputs der kommer i virksomhedens videnbank. Det kan imidlertid godt blive megettidskrævende, i og med, at personen skal have indsigt i mange områder indenforbranchen. Alt afhængig af størrelsen af den virksomhed, hvor kvalitetssikringen skalindføres, så består organisationen måske nærmere, af et antal afdelinger/medarbejderemed hver deres spidskompetence.Det ville reducere tidsforbruget som en medarbejder, uden forhåndskendskab skullebruge på, at sætte sig ind i tingene. Denne medarbejder, der varetager valideringen afinputtet, kunne få en endnu bredere viden og på baggrund af denne, få nye ideer til nyearbejdsgange eller metodikker.7.5.2 Videninput på brancheniveauPå brancheniveau er der flere virksomheder der skal kunne lave både in- og output i etopsamlingssystem. Det sætter nogle krav til applikationerne, der skal kunne samarbejdeindenfor et bestemt format.Hvis dette videninput blev udbredt på nationalt plan ville muligheden for at der blevudarbejdet standarder være stor. Standarder ville betyde, at virkosmheder som laver ineller udtræk alle skulle oerholde et bestemt kodeks for, at kunne bruge etopsamlingssystem.Alt afhængig af hvordan videndeling ser ud i fremtiden i den dansk byggebranche, kandet være nødvendigt, at oprette en statslig instans, der kan varetage eller godkende denviden, der skal tilføjes til et national videndelingsystem. Det kunne tænkes, at alleoffentlig støttede byggerier skulle lave videnudtræk fra en national database hvorigennem data var blevet godkendt.43

7.6 TillidsforholdTillid er en svær størrelse i byggebranchen, da mange parter er involverede i projekterog projekterne har en relativ kort varighed. Derfor bliver tillidsbåndene ikke bundet ogde enkelte parter har større tendens til, at bryde aftaler, til egen økonomisk fordel.Ifølge rapporten[Festersen, 2010] er tillid en meget vigtig grundsten til en mere effektivbyggebranche. Derfor er det vigtigt, at skabe tillid til hinanden eller kan det være endogmeget svært at videndele. Det skal være sådan at, medarbejderne har tillid til depersoner medarbejderen færdes med på byggepladsen idet der ellers ikke vil blivevidendelt indbydes hvis der ikke er en gensidig tillid. Dog kunne det store socialenetværk som byggebranchen er med til at skabe være en fordel når en tillid skalopbygges, da der altid er nogen der kender nogen der kan være med til, at opbygge enforhånds tillid til et kommende samarbejde.Fangernes dilemma[Kan ses i appendiks 2] illustrerer meget godt, at troværdighed overfor anden part er vigtig for, at opnå de bedste resultater. Det mest rationelle valg, skalvære, at arbejde i en tillidsfuld gruppe.Det kan derfor ende med, at den opbyggede mistillid blandt virksomheder og til delsmedarbejdere gør, at en opsamling af deres viden ikke er mulig, da denne mistillidsætter en stopper for, at nogle medarbejdere vil dele deres viden med andre.Det er derfor vigtigt, at opbygge en tillidsfuld arbejdsplads, hvor tillid er en afgrundstenene i organisationen og at tilliden bliver værdsat.Figur 8 – sammenhæng mellem gensidig tillid og effektivitet i samarbejdet [Velfærdsministeriet, 2008]Overstående graf viser sammenhængen mellem gensidig tillid og effektivitet isamarbejdet i en byggeproces hvor 5 definerer høj grad af tillid, og hvor 1 definereringen grad af tillid.44

Der kan så argumenteres for, at en større tillid giver en højere grad af arbejdsglæde, derkan resultere i øget effektivitet. Så en øget gensidig tillid kan have en masse godefølgevirkninger. En af følgevirkningerne kan betyde, at der skabes en større effektivitetpå byggepladsen, til gavn for alle involverede parter, som i sidste ende kan udgøre enøkonomisk gevinst.Der vil ikke kommes nærmere ind på hvad der kan skabe tillid eller underbygge den,men blot blive pointeret, at dette er et område der kræver fokus. Det kan være etområde, hvor der kan skabes økonomisk gevinst ved, at arbejde med de menneskeligeværdier uden, at tilføre selve byggeriet mere værdiDer kan henvises til rapporten der omhandler tillid som et konkurrenceparameterudarbejdet på AAU [Festersen, 2010].7.7 Delkonklusion(er)På baggrund af de foregående afsnit, vil der her være en kort delkonklusion over disseemner. Det gøres for at skabe en kort opsamling af emnerne, til den videre behandling irapporten.7.7.1 Generelt om videnopsamlingDer er flere problemstillinger der er blevet diskuteret som en medvirkende årsag til, atder er flere elementer i et videnopsamlinssystem som ikke er en mulighed påbrancheniveau. Der er i hvert fald flere problemstillinger, der behøver en afklaring fraen højere instans for, at blive løst på en hensigtsmæssig måde. Deriblandtproblemstillingen omkring kvalitetssikring af videninput set fra et brancheniveau. Derkunne være rigtig mange fordele forbundet med dette, men det kræver også en kæmpeindsats både økonomisk og organisationsmæssigt for byggebranchen, så det må måskeforblive utopi. Derfor er det langt mere interessant at se på videnopsamling påvirksomhedsniveau. Det er også det, at resten af rapporten lægger op til efter detteafsnit.7.7.2 VidenniveauI afsnittet, der omhandler videnniveauer, bliver der talt om mange forskellige niveauer.Der er hovedsageligt niveauet omkring virksomheden som er blevet præsenteret. Det vilsige, at det er på virksomhedsniveau indflydelsen udspringer i forhold til et projekt,team og personligt niveau i en eller anden udstrækning da de alle har forbindelse medvirksomhedens kommende videnbank.Det er i øjeblikket noget nær umuligt, at få et videnniveau i den danske byggebranchepå brancheniveau. Det vil være alt for omkostningstungt samtidig med, at dethovedsageligt kun er de store entreprenører i branchen der har et allerede eksisterende45

videnopsamlingssystem. De største entreprenører har i en eller anden form struktureretderes viden godt.7.7.3 Dele videnVærktøjerne der bliver omtalt i ”dele viden” er alle værktøjer, der er overkommelige atefterleve for, at få delt sin viden bedst muligt. Det er op til de enkelte virksomheder, omhvordan de havde tænkt sig at dele viden om det er internt eller eksternt. Men denævnte værktøjer er, gængse metoder brugt af mange og kan fint passe ind i envirksomheds videnledelse omkring brugen af viden. Generelt for byggebranchen er deren hindring idet der ingen fastlagte strukturer for håndtering af viden er. Udvekslingenbliver vanskeliggjort af manglende struktur og kompatibilitets problemer.7.7.4 PræsentationsformDer er blevet set på primært to forskellige præsentationsformer, nemlig grafisk- ogmenusøgning. Der er set fordele og ulemper ved disse former. Der er flest fordele veden grafisksøgning, da det for det første giver brugeren mulighed for at søge ud fra entegning og samtidig komme forbi emner der ikke var tiltænkt. For det andet giver detbrugeren mulighed for at søge, selvom brugeren ikke kender navnet på det han søger,men ved hvor i byggeriet det befinder sig.7.7.5 Kvalitetssikring af videninputDet kan være meget omkostningstungt, at skulle validere alle videninput til envidenbank. Så det er vigtigt, at finde en god middelvej, så det bliver acceptabelt for bådeorganisationen og medarbejderne. En god løsning kunne være, at udnævne en specifikmedarbejder, der skal varetage denne del af kvalitetssikringen og give medarbejderennogle støttepersoner til støtte for at udvikle spidskompetencer.Løsning med en videnopsamlingssystem på brancheniveau kunne være, at implementereBYG-ERFA blade eller lignende udgivelser af materiale der kunne bruges i deneksisterende videnopsamlingssystem.7.7.6 TillidsforholdDet er vigtigt, at få oparbejdet en god gensidig tillid på en byggeplads, da det på allemåder vil bidrage positivt til byggeriet. Det kunne derfor være en mulighed, at havefokus på et godt samarbejde med de resterende virksomheder på en byggeplads i destørre entrepriser.Men tilliden gælder både mellem andre virksomheder, men også internt. Hvis ikke derer et godt tillidsforhold mellem håndværkerne på byggepladsen og byggelederen, så vilmedarbejderne måske tage beslutninger uden om byggelederen der kan resultere i fejl.Derfor er det de to vigtigere tillidsbånd, at få skabt under byggeproces.46

8 Casestudie (SDU 40)Kapitlet handler om casestudiet ”SDU40”, baggrunden for projektet, byggeriets parter,placering og hvordan virksomheden i casestudiets videndeling mv. fungerer.Figur 9, Illustration af nybyggeriet SDU 40 [Ramböll: Richter, 2010]8.1 Projektet - SDU 40SDU 40 omfatter et nybyggeri for det samfundsvidenkabelige fakultet på SyddanskUniversitet i Odense. Byggeriet er beliggende Campusvej 55, Killerup, 5230 Odense M.Byggeriet, der benævnes bygning 40, placeres i overensstemmelse med universitetetsudbygningsplan på Campus´ nordvestlige hjørne, hvor det forbindes med bygning 36.Mod nord afgrænses grunden af Bøgeskovvej, mod vest af parkeringspladsP7/Bøgeskovvej og mod syd af den rekreative fælled.Byggeriet er i 2 etager samt med kælder under en del af byggeriet. Det samledeetageareal for stueplan og 1. sal andrager ca. 3.900 m2. Parterre/kælderetage udgør i altca. 530 m2. Overdækket handicapindgang i parterreplan mod p-plads udgør 113 m2.Bygningen skal rumme Institut for Statskundskab, Fakultetssekretariat og SFEO(Universitetets IT-afdeling) [SDU, 2010]8.1.1 Aktører/parterDe involverede aktørerne i projekterings- og tilsynsfasen i denne byggeproces erfølgende; [Ramböll: Richter, 2010]47

Projekteringsleder og ingeniørRambøll Danmark A/S, Prinsensgade 1, DK-9000 AalborgArkitekterArkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S, Mejlgade 7, DK-8000 Århus CByggelederRambøll Danmark A/S, Englandsgade 25, DK-5100 Odense C, V/ Markus WiederholdDer vil ikke være en grundigere gennemgang af overstående aktører, idet projektet ikkehar til hensigt, at inddrage disse aktører i en større grad.Udover Rambøll og Arkitektfirmaet Kjaer og Richter findes der er en række udførendeaktører, der har vundet en eller flere entrepriser under licitationen.I dette projekt vil indgangsvinklen have fokus på en af de udførende parter nemlig denpart der har vundet råhusentreprisen jf. udbudsmaterialet.8.2 Hansson & KnudsenFigur 10 - Hansson & Knudsen A/S hovedkontor i Odense [Knudsen, 2010]Dette firma hedder Hansson & Knudsen og er et gammelt velrenommeret firma.Firmaets hovedsæde er placeret i Odense og blev stiftet i 1946 af Svend Hansson ogMarius Knudsen.Hansson og Knudsen beskæftiger omkring 300 medarbejdere hvoraf der er cirka 30-40funktionærer, resten er timelønnende.Hansson & Knudsen har fire afdelinger med egenproduktion herunder anlægsarbejdersamt betonarbejder der er repræsenteret ved råhusentreprisen [Knudsen, 2010]48

Herunder ses et uddrag af deres regnskab samt antallet af ansatte for at beskrivestørrelsesforholdet af virksomheden. Som så mange andre i byggebranchen har Hansson& Knudsen også været ramt af krisen og det afspejler sig også på stort set alle poster ideres regnskab.År. 2008 2009Omsætning i tkr. 458.848 339.833Resultat før skat i 12.734 299tkr.Resultat efter skat i 10.173 214tkr.Egenkapital i tkr. 58.407 54.788Antal ansatte 359 292+Tabel 4 – Uddrag af regnskabet hos Hansson & Knudsen a/s [Knudsen, 2010]Der er 20 mand på pladsen, 4 mand på anlægsentreprisen samt to funktionærer fraHansson & Knudsen kontinuerligt og nogle af disse folk vil blive inddraget i dele af denresterende rapport. [Appendiks 4]8.2.1 Vision og missionEn vision er organisationens forestilling om, hvor virksomheden skal være henne ifremtiden. Det skal være ønske positionen for virksomheden.Den har til hensigt, at skabe en fælles retning for organisationen samtidig med, at detfortæller omverdenen, hvor virksomheden gerne vil være henne.Visionen rummer derfor både et håb, et mål og en forpligtigelse, men det er ikkekonkretiseret ud fra en specifik opgave.For at visionen skal have en god gennemslagskraft i organisationen er det vigtigt, at dener kort og præcis samtidig med, at den skal være realistisk og troværdig, så de ansattekan regne med, at organisationen begiver sig ud efter målet.En mission skulle gerne fortælle omverdenen hvilke opgaver virksomheden kan løse, ogfortælle hvad det er, at virksomheden kan.Missionen skal være en indikator for hvad, der er virksomhedens kernekompetencer.Det er en beskrivelse af virksomhedens eksistens grundlag og det er samtidig nemmere,at agere efter virksomhedens mål når man kender de overordnede rammer der erpræciseret i missionen. Det er missionen der giver mening, men det er visionen derangiver retning.Hansson & Knudsen’s hjemmeside er blevet undersøgt og der var ingen vision ellermission, at finde, så Hansson & Knudsen er efterfølgende blevet spurgt om, der varudarbejdet en vision og mission og der er ikke kommet svar på mailen.49

8.2.2 Projektet SDU40 for Hansson & KnudsenProjektet SDU 40 er et kompliceret byggeri forstået på den måde, at meget af råhuset erinsitu beton og det stiller høje krav til mandskabet på byggepladsen. Meget af betonenbliver støbt på stedet, det foregår i store højder samtidig med, at der skal laves mønstre ioverfladen. Mandskabet skal derfor være meget omhyggeligt når de laverforskallingsformene. Mandskabet spiller en meget stor rolle for om projektet bliver ensucces. Det er derfor vigtigt, at entreprenøren finder mandskab som har de fornødnekompetencer og erfaring inden for insitu beton.Byggelederen Erik Rasmussen er blevet valgt til dette byggeri på baggrund af hanserfaring både i branchen men også med insitu beton. Erik Rasmussen har tidligere laveten lignende bygning til SDU og har derfor forudgående kendskab til de problemer derkan opstår under opførslen af en sådan bygning.Erik Rasmussen har både før opstarten af byggeriet for alvor gik i gang og underbyggeprocessen ansat folk, som han tidligere har arbejdet sammen med.[Appendiks 4].Projektet på SDU er for Hansson & Knudsen vigtigt, da der måske er yderligere byggeripå vej under SDU.. Derved får Hansson & Knudsen gode referencer i forhold til, atbygge flere bygninger derude samtidig med, at de skal levere et godt byggeri når det erfærdigt. [Appendiks 4]Referencen på Hansson & Knudsens CV kan også blive betragtet, som et godt kort påhånden når det nye supersygehus skal bygges i Odense SØ. Hansson & Knudsenmangler et par større byggerier af en god kaliber for, at kunne dokumentere, at de kanhåndtere byggerier i den størrelsesorden. Man skal sandsynligvis kunne præstere storebyggerier for at komme i betragtning til de kommende bygge- og anlægsopgaver tilsygehuset. Der er blevet vedtaget, at der skal bygges et nyt sygehus ved Odense til4,5mia. kr. over den næste 5-7årige periode, så det er naturligt, for enentreprenørvirksomhed beliggende i Odense, at forsøge at komme i betragtning til detbyggeri. [Syddanmark, 2010]Det er kutyme i byggebranchen, at forud for de rigtig store byggerier bliver der lagtmeget vægt på, om entreprenørvirksomhederne har gode referencer fra lignendebyggerier og i tilsvarende størrelse.Organisationen på byggepladsen ser ud som nedenstående figur 10.Øverst ses bygherren, der i dette tilfælde er Universitets- og bygningstyrelsen dervaretager al nybyggeri af statsejede institutioner såsom universiteter.Bygherren har hyret Rambøll og Rambøll har efterfølgende været projekteringsleder.Rambøll har den overordnede styring under byggeriet og hvis der sker ændringer iforhold til det projekterede skal det aftales med dem.50

Rambøll har under hele byggeperioden en mand på pladsen i form af MarkusWiederholt. Han fører tilsyn deltager i byggemøder og er Rambølls øjne på pladsen.Herunder findes råhusentreprisen med Erik Jensen (Erik J.)og Erik Rasmussen (ErikR.). Deres titel må betegnes som værende formænd / byggeledere for Hansson &Knudsen. Deres funktion er, at få bygget til tiden og deres ”overordnede” er MarkusWiederholt. Under dem findes der en række medarbejdere der kan betegnes somsjakbajser. Disse sjakbajser har en håndfuld medarbejdere under sig og det er typisksjakbajserne der videregiver information til Erik J. eller Erik R. når der opståruforudsete hændelser.Det er også typisk sjakbajserne der har en dialog med byggelederne og de opholder sigjævnligt i skurvognen i løbet af dagen.Figur 11 – Organisationsdiagram over byggepladsen[Egen tilvirkning]51

8.2.3 AktørerSom beskrevet i teori afsnittet, er det individet der tilfører byggeriet værdi,transformerer data og genererer information til viden. Hvis et opsamlingssystem skalintegreres og samspille med resten af organisationen, så er der behov for, at definere etsæt roller specifikt til dette system. Det skal gøres, fordi der ikke kan tillæggesaktiviteter der vedrører opsamlingssystemet ovenpå den eksisterendeorganisationsstruktur.Det er derfor nødvendigt og relevant, at finde ud af hvilke roller der kan integreres iorganisationen.Det er derfor vigtigt, at organisationen tager stilling til, hvilken strukturopsamlingssystemet skal have, således at rollerne kan blive præciseret og blivebeskrevet. Det er derfor ledelsens ansvar, at skabe den bedste grobund for, at denvidendeling der højst sandsynligt finder sted kan bibeholdes. Ledelsen skal samtidigfremme videndelingen, så en opsamling af viden til opsamlingssystemet kan finde stedog derved skabe de bedst mulige vilkår for at overleve i virksomheden. For hvis deringen videndeling finder sted, kan der ikke opsamles viden til brug iopsamlingssystemet.8.2.4 Omverdenen (Fysiske rammer)De fysiske rammer omkring Hansson & Knudsen er for de timelønnede (håndværkerne)meget skiftende. Det er normal kutyme, at folk bliver flyttet fra byggeplads tilbyggeplads. Mandskabet placeres der hvor der er behov for mandskabets kompetencerlige nu og der flyttes frit mellem virksomhedens projekter. Det resulterer derfor i, atenkelte fagområder er underbemandet og de faggrupper er derfor mere udsat for flytningog skiftende projekter end andre.Hovedkontoret er beliggende i Odense, altså centralt på Fyn og størstedelen af Hansson& Knudsen`s aktiviteter foregår på Fyn.Udover hovedkontoret i Odense, er der på større byggesager opstillet en skurvogn, hvorbyggelederen(e) bliver placeret sådan, som det er tilfældet ved SDU40. Det gøres, påprojekter af en hvis størrelse, hvor Hansson & Knudsen føler behov for, at det ergunstigt at have en byggeleder på byggepladsen størstedelen af tiden.Der sker en videndeling på alle arbejdspladser hele tiden og denne positive udviklingskal forsætte samtidig med, at der opsamles viden. Det er derfor vigtigt, at skabe debedste rammer for at denne videndeling systematiseres og at videndeling finder sted.8.2.5 TeknologiUnder projektet er byggelederne fra Hansson & Knudsen udstyret med et 3G modem, såder er mulighed for at tilgå internettet ude fra byggepladsen. Det giver byggelederne52

mulighed for, at læse, skrive og svare på de mails, der er relevante for projektet og somkræver omgående opmærksomhed.Denne løsning giver ikke byggelederne på byggepladsen mulighed for, at gå på Hansson& Knudsen’s intranet. Byggelederne kan derfor ikke rekvirere interne dokumenter udenat være i kontakt med hovedkontoret i Odense, hvor de skal have en medarbejder til, atfinde dokumentet frem. De kan også selv tage bilen og køre forbi hovedkontoret, men såspildes værdifuld tid på byggepladsen.Løsningen med et 3G modem er fleksibel og kræver ingen faste installationer. Daløsningen ikke er permanent er den ikke afhængig af byggeperioden og kan bruges ialle slags projekter.Hansson og Knudsen har ikke noget intranet, men et netværksdrev. Hansson ogKnudsen har ingen intranethjemmeside hvor der kunne ligge informationer til gavn forderes medarbejdere på byggepladserne. Dette besværliggør fremskaffelsen af flereinterne dokumenter såsom aftalesedler, budgetteringsfiler, og i det hele taget filer. Dermangler også en dokumentstruktur der kunne have gavnlig effekt på udarbejdelsen afdisse budgeteringsfiler.Der er ingen overordnet dokumentstruktur, der skal følges af byggeledere ogbyggelederne kan derfor udføre opgaverne på deres egen måde. Dette kan have storekonsekvenser på budgetopfølgningen, da denne ikke eksisterer. Hovedkontoret harderfor ingen mulighed for at følge en byggesags forløb. Det følger man op på, nårbyggeriet er afleveret. Denne arbejdsmetode kan have store økonomiske konsekvenserfor entreprenøren, da nogle områder af en byggesag kan løbe løbsk og komme ud afkontrol, inden problemet opdages. [Appendiks 4]8.2.6 VidentyperDer er flere måder, hvorpå ny viden kan tilegnes, men igennem interviews ogobservationer på SDU40 åbenbares det, hvor lidt ny viden der bliver tilførtmedarbejderne. Internettet må i dag betegnes som den letteste og hyppigste form fortilegnelse af ny viden. Der søges på emner via google og så ses der om der kommernoget relevant frem.På materielområdet kommer der tit sælgere forbi på byggeplasden med både nytmateriel og reklamer, så på det område, bliver der fulgt godt med om hvad der sker pådet område.Herunder bliver der også anvendt mail i stor udstrækning, det er dog begrænset hvormeget det bliver brugt til specifik viden anskaffelse.Den eksplicitte viden figurer ikke så voldsomt i virksomheden, da der ikke findes såmange standardiserede dokumenter og databaser. Et af de helt store problemer er, at deikke samler den eksplicitte viden op i enten en database eller et andet passende sted. Et53

godt eksempel er økonomistyringen, alle byggelederne kan have deres eget program,dette betyder, at den implicitte viden ikke opsamles i et økonomistyringsprogram derkan omdanne den til eksplicit viden. Et godt eksempel på en transformation af viden er,at når en byggeleder tegner en ny løsning så skal den godkendes af den ansvarligebyggeleder (Markus Wiederholt). Rambøll kræver nemlig at entreprenøren tegner deresløsninger så disse tegninger kan digitaliseres og indgå i as-build tegningssættet.Disse løsninger kunne med fordel også indgå i videnopsamlingssystemet hos Hanssonog Knudsen. Disse løsninger indeholder en høj grad af viden og kan derfor indgå direktei opsamlingssystemet samtidig med, at løsningerne er gennemprøvet.8.2.7 VidendelingMed hensyn til erfaring og kompetencer hos medarbejderne, er den enkelte medarbejderbevidst omkring brugen af det og samtidig bevidst om, at dette gør den enkelte bedresom medarbejer. Medarbejderne kan sagtens se fordelene ved videndeling og brugeridag en ustruktureret form for videndeling. Der synes dog stadig lang vej fra at anvendedet ustruktureret til at anvende det systematisk.Denne mangel på opsamling gør, at virksomheden ikke kan inddrage den viden deløbende oparbejder til, at ændre deres procedurer indenfor både det byggemæssige samti det økonomiske aspekt. Da virksomheden ikke videnopsamler fra projekt til projektkan det have store økonomiske omkostninger at være en virksomhed baseret påustruktureret viden.Et kommende opsamlingssystem kunne med fordel være suppleret med mulighed for, atuploade filer, og brugerne af opsamlingssystemet skal kunne downloade disse filer. Enmulighed er at integrere det, så det er en naturlig del, af en intranet side.Hvis man udarbejdede en intranet side kunne man i starten anmode medarbejderne til, atklikke sig forbi forsiden/ søgefunktionen til opsamlingssystemet. Hvis denne intranetside var let tilgængelig og let at anvende kunne det måske sætte tankerne i gang hosmedarbejderne. Det er vigtigt at være bevidst om gentagelseseffekten, således, atmedarbejderne blev gjort opmærksom på, at dette opsamlingssystem findes. Det kanvære med til at skabe nogle gode arbejdsmetoder, der via gentagelser bliver indarbejdeti medarbejderne der resultere i bedre kvalitet og et hurtigere arbejdstempo. Dennegentagelseseffekt kan ske på baggrund af de inputs der findes i opsamlingssystemethvor på metoder er opsamlet således, at disse kan foretages efter samme princip. På denmåde kan der opnås gentagelseseffekt.Mulighederne for videndeling i SDU40 er mangfoldige. Der er gennem interviews ogløbende spørgsmål blevet sat fokus på hvad medarbejderen kunne gøre i netop hanstilfælde for, at øge mulighederne for en succesfuld videndeling. Der er blevet spurgt indtil de ting der er gennemgået i kapitel 6.54

Der er kommet gode tilbagemeldinger på hvordan medarbejderne gerne så etvidenopsamlingssystem i deres virksomhed.Heriblandt mulighederne for at blive præmieret ved gode indberetninger til etkommende videnopsamlingssystem. Det kunne øge motivationen hos nogle typer afvirksomhedens medarbejdere, men samtidig også starte en intern konkurrence, der vilkunne gavne alle virksomhedens medarbejdere med ny viden.Da det hovedsageligt er den faglige viden, der skal bruges ved problemløsning med enbyggeleder, er det den type af viden der skal udgives til medarbejderne. Den type afviden er karakteriseret ved, at den nedfældet i fagtidsskrifter og håndbøger og gennemtale opnås den nye type af viden gennem enten uddannelse eller sparring med kolleger.Da medarbejdernes job består af fysisk arbejde i et samarbejde og tiden væk fraarbejdsstationen er sparsom ud over frokostpauserne, så kan det være svært for dem, atfå ny viden gennem enten fagtidsskrifter eller håndbøger. Det kan derfor være en fordelat det skal ske gennem tale og sparring medarbejdere imellem. Efteruddannelse kanvære en mulighed for nogle, men et formaliseret uddannelsesforløb kan ofte ikke værepå forkant af den nyeste viden og genererer derfor i mange tilfælde ikke ny viden tilmedarbejderne. Ved indlæring af nye arbejdsmetoder kan uddannelse af medarbejdernevære givtigt. Det kan være enkelte medarbejdere der via nye arbejdsområder kunnehave gavn af et par dages intensivt kursus i det grundlæggende indenfor det nye område.Det vil skabe et godt bredt fundament og en bredere og mere fleksibel arbejdsstyrkeinternt hvor bredden af projekter kunne imødekommes, så enkelt faggrupper ikke vilvære underbemandet i virksomheden.8.2.8 VidenledelseVidenledelse er ikke et begreb medarbejderne kender til på byggepladsen og selvom detmåske hedder noget andet i deres terminologi, så bliver det ikke praktiseret. Det enesteder praktiseres som minder lidt om videnledelse er et møde, der bliver afholdt hver 14.dag for alle virksomhedens byggeledere. Disse byggemøder afholdes på skift på deforskellige byggepladser i organisationen. Byggemødet er i princippet et frirum fraarbejdet, hvor der kan diskuteres nye tiltag indenfor alle områder af byggebranchen medrelevans for resten af byggelederne. Der er dog ikke mødepligt, så der er flere afbyggeledere der ikke møder op og det kan dæmpe motivationen hos flere af de andrebyggeledere. Derved bliver der ikke overført relevant viden byggelederne imellem ogder er dermed risiko for, at der bliver fundet på løsninger som allerede er blevetanvendt. Byggelederne har derfor vanskeligt ved at få faglig sparring hvilket betyder, atallerede erhvervet viden ikke gøres explicit.Ifølge den beskrevne teori i teori afsnittet er der tilsyneladende alle de fordele til stede iorganisationen som blev omtalt som fordele ved videnledelse. Der er derfor ingen grundtil ikke at bruge tid og penge på, at udføre videnledelse i Hansson & Knudsen. Så kort55

sagt burde der ud over videnopsamlingssystemet også blive udfærdiget envidenledelsesstrategi der kan gavne virksomhedenHvis man skal tale om virkelige og virtuelle værksteder, er det svært at komme påvirtuelle værksteder i ordets forstand. Det er det, idet medarbejderne ikke har let adgangtil en computer og deraf adgang til internettet på arbejdspladsen. Deres virtuelleværksted må derfor betegnes at være skurvognen, som er beregnet til omklædning ogspisning. Der kommer ikke nogen byggeleder forbi og det der bliver talt om derinde haringen direkte forbindelse til virksomhedens ledelse eller deres overordnede. Det er ogsåbegrænset hvad der kan stilles til rådighed for medarbejderne i forbindelse medudviklingen af nye virtuelle værksteder. Dog kunne skurvvognen for medarbejdernevære et ideelt sted at udvikle det allerede eksisterende virtuelle værksted. Der kunneopsættes en bærbar computer med direkte forbindelse til videnopsamlingssystemet. Detkunne fremme forankringen af systemet og stille medarbejdernes nysgerrighedsamtidige med det kunne resultere i diskussion og sparring af emner der er beskrevet iopsamlingssystemet.Det virkelige værksted, hvor der skal opnås mål og faktiske resultater, er byggepladsen.Medarbejderne er hele tiden under pres idet de skal nå det der er planlagt og deresarbejdsdag er derfor meget fastlagt i rutiner og arbejdsmetoder. Det kan der som sådanheller ikke laves om på, men det er vigtigt at vide, hvor medarbejderne har deresvirtuelle værksted. Det er det, fordi det er området og tidspunktet hvor der ikke bliversat spørgsmålstegn ved det medarbejderne gør og deres frirum i arbejdsdagen. Det erderfor vigtigt at bibeholde dette frirum til medarbejderne også for at opnå resultater i detvirkelige værksted.8.2.9 VidenkilderVidenkilder er måder hvorpå ens medarbejdere kan opkvalificere sig eller udvide dereshorisont på forskellige områder. Det er derfor en god ide, at give dem gode mulighederfor, at tilegne sig viden både på og udenfor arbejdstiden.Ifølge Jan Hansen benytter han selv internettet i en vis udstrækning når han skal have nyviden omkring sit arbejde. Dog bliver det benyttet i en ustruktureret form, da han ikkebruger nogen speciel hjemmeside, men søger på google.com efter det han søger.[Appendiks 4]Jan Hansen kan derfor ikke styre afsenderen på den viden han får oparbejdet. Han kanvære kommet hen på en hjemmeside, hvor den viden der præsenteres ikke er valideretog derfor måske forkert. Jan Hansen efterspørger derfor en side, hvorpå der kunnefremgå nyheder fra de respekterede hjemmesider der gavner den danske byggebrancheheri blandt Arbejdstilsynet, BYG-ERFA, SBI, BAR o.lign. Derved skulle han kunbesøge én hjemmeside og afsenderen er troværdig.Dette kunne gavne Jan og de andre medarbejdere, der befinder sig i samme situation,som Jan [Appendiks 4]56

8.2.10 Viden i sammenhæng med casestudietViden i denne rapport skal forstås på den måde, at det kan være viden omkring enoptimeret byggemetode / arbejdsgang, men også andre ting der vedrører en byggeplads.Det kan være spørgsmål omkring økonomi, brug af specielt materiel, produkter o. lign.Det er kort sagt, alt hvad der kan påvirke en byggeplads, sådan at der bliver tilført enværdi, som kan have relevans for andre medarbejdere.Viden er som skrevet tidligere i rapporten beskrevet som information tilført erfaring.Det er denne erfaring opsamlet på forskellige områder, der er interessant at videndele.Der kan være medarbejdere under både byggeprocessen og virksomheden der manglererfaring eller værktøjer indenfor specifikke emner. Det er den viden der skal opsamlesog mangfoldiggøres til disse medarbejdere.8.2.11 OpsummeringDer er nu blevet afdækket en lang række områder i casevirksomheden der gør, at det nuer muligt at begynde udviklingen af en videnopsamlingsmodel. Denne model skullegerne være med til at tage hånd omkring de områder der kræver en forbedring således atmedarbejderne nemmere kan få adgang til den viden de mangler under en byggeproces.57

9 Udviklingsmodel til opsamlingssystemDette kapitel har til formål at beskrive udvikling af et opsamlingssystem efter brug af enmetodik fra konceptuel modelling. Denne metodik kommer igennem begreber somceontextuel inquiry, workflow modeller, storyboarding mv. Denne metodik skal på engod og struktureret måde grundlægge udviklingen af et opsamlingssystem.I dette kapitel vil der blive udviklet en model til et opsamlingssystem til brug under enbyggeproces. Dette system skal kunne hjælpe med til at medarbejderne, der er til stedeunder en byggeproces, skal kunne indberette viden til en fælles videnbank. Hvordandette system skal se ud og fungere er ud fra hvad medarbejderne på byggepladsen vedSDU40 har fortalt gennem interviews, observationer og supplerende spørgsmål samtanalyserne om videndeling, videnledelse mv.Alle de observationer der er foretaget under opholdet på byggepladsen SDU40 samtinterviews og samtaler har ført til, at der nu kan udvikles en model til videnopsamlingud fra den profil virksomheden har og de behov brugerne finder vigtige. Det har derforværet nødvendigt, at finde en god struktureret og respekteret metodik for udviklingen afen sådan model. Derfor er der valgt at benytte konceptuel modellering, der netop kanbenyttes til udvikling af et nyt IKT system ud fra flere parametre. Det kræver ingenkompetencer i programmering, men kræver indsigt og afdækning af de behov detfremtidige IKT system skal indeholde.9.1 Udviklings metodikEn kontekstuel model er en prototype af et IKT system der bliver identificeret ud frabrugerbehovene og er formaliseret i relation til et videnopsamlingssystem underbyggeprocessen. Kontekstuel design er en metode udviklet af Beyer og Holtzblatt[Beyer, 1998]der handler om, at indsamle og forstå det data der kommer fra feltstudier,til at designe et software baseret produkt. Denne metode er blevet benyttet som etvigtigt værktøj til at indsamle det rigtige input til system specifikationerne.Den kontekstuelle design metode er bruger centreret og følgende teknikker bliverbenyttet ud fra metoden i Hugh Beyer og Karen Holtzblatts bog, Contextual Design[Beyer, 1998]:Kontekstuel undersøgelse(Contextual inquiry)Arbejdsmodeller (Work-modelling)Konsolidering(Consolidering)Arbejds redesign og visionering(Work-redesign and visioning)58

Storyboarding(Storyboarding)Brugermiljø design(User environment design)Mock-up (Mock-up)44Bruger test (Putting into practice)9.2 Kontekstuel undersøgelse(Contextual inquiry):Der er under hele projektperioden foregået en kommunikation mellem rapportskriverenog byggepladsen. Det blev senere aftalt, at rapportskriveren havde en fast dag påbyggepladsen for dels, at udtrække relevant data i form af interviews medmedarbejderne, men også for at få et bedre overblik over, hvilke problemer der opstårude på en byggeplads under byggeprocessen gennem observation.For at kunne give et bredt billede af videnudveksling under en byggeproces, er derstillet spørgsmål til flere forskellige typer medarbejdere. Der i blandt en byggeleder ogen teamleder.Nedenstående figur viser hvilken niveauer der er blevet brugt til den videre udvikling.Der er i denne case bevidst blevet benyttet to niveauer for at komme ind til sagens kernefor at komme i dialog med de medarbejdere der har fingrene på pulsen og derved enstørre indsigt i hvad der er behov for.Figur 12 – Ledelses niveauer i Hansson & Knudsen [Egen tilvirkning]Gennem undersøgelse af teorien bag viden er kendskabet til hvilken viden samt hvordanman bedst muligt kan videregive denne viden blevet markant bedre. Selvfølgelige varder en formodning om, hvilken type viden det var, men det er blevet bekræftet gennemsamtaler med medarbejderne på byggepladsen.Det er nu klart, at det er den tavse viden (implicit) der står for størstedelen af den vidensom medarbejderne og faktisk for menneskers viden. Det er derfor vigtigt, at se hvilke59

værktøjer der foreligger for, at kunne omdanne den tavse viden til synlig (eksplicit)viden, så denne viden kan mangfoldiggøres.Observeres byggepladsen og undersøges byggebranchen, så er det normalt at oplæringsker igennem et lærling-mester forhold. Hvis denne form for viden skal kategoriseres vilden hører under socialisering fra SECI-modellen[5.1.1.1 Socialisering].Med udgangspunkt i SECI-modellen går implicit viden til implicit viden og dervedvanskeliggøres en lagring af denne viden.Hele essensen i dette system, er at gøre den implicitte viden til eksplicit, så den videnkan bruges og lagres til senere brug. Det er derfor en udfordring, at få medarbejderne til,at omdanne deres implicitte til eksplicit viden.For at systemet skal blive en god løsning, er det vigtigt med brugerinddragelse tiludformning af systemet.Der er derfor blevet udarbejdet et spørgeskema der skal hjælpe med til at afklare nogleaf de problemstillinger, der er ved udvikling af et videnopsamlingssystem.Herunder kan er nævnt et uddrag af de spørgsmål som er blevet stillet på byggepladsen.De resterende spørgsmål kan ses besvaret sidst i rapporten under appendiks. Herudoverer der foretaget observationer og samtaler som tillige indgår i udviklingen afvidenopsamlingssytemet9.2.1 SpørgsmålHer vil der være en opsummering af spørgsmålene der er blevet stillet i forbindelse medtilblivelsen af udviklingsmodellen til et opsamlingssystem.Selve spørgsmålene samt svar kan ses i appendiks 4. Deres svar på spørgsmålene vilindgå i det videre forløb med udviklingen af et opsamlingssystem til byggepladsen.Opsummeringen er delt op efter hvilken funktion vedkommende har på byggepladsenfordi, at behovene og synet på en videnbank nødvendigvis ikke vil være ens.Byggeleder:- Skal være nemt- Input skal kontrolleres (Har været udsat for latterlige input fra tidligere arbejde)- Videnbank analogt på papir til skurvvognen for et hurtigt opslag- God ide at indscanne og maile forslag til pågældende medarbejder der står forinput60

Håndværker(sjakbajs):- ingen brugerbetaling (vil ikke betale for det)- Sortere brugere efter ancinitet- Præmiere / hædre input fra medarbejdere (skab en motivation)- Supplere videnbanken med information fra AT, SBI, TI, o. lign sider- Kontrollere inputDer er flere elementer fra de to fra byggepladsen der går igen, nemlig at det skal værenemt at bruge. Det er ikke åbenlyst naturligt for en håndværker at anvende computerhvorfor et simpelt brugerniveau kan være nøglen til, at få håndværkerne til at benyttesystemet.Der er også enighed omkring, at kontrollere det input der skal tilføjes tilopsamlingssystemet. Det skal være konkret og brugbart viden som benyttes i dereshverdag og budskabet skal være klart og kort beskrevet dog så fyldestgørende at detgiver mening.Nedenstående model fortæller om hvordan blandt andet viden bliver opsamlet (capture)og de videre processer for at kommer til en modtager. Det er den metode den første ikkeformaliseret model er blevet skabt ud fra.Figur 13 –livscyklys for videndeling [Per Christiansson]I hovedtræk går systemet ud på, at opsamle (capture) viden fra byggepladsen underbyggeprocessen. Herefter skal den viden der er blevet opsamlet lagres (store) for, atkunne ændres, sættes i system, bruges i sammenhæng mv. (manipulate). Når denneviden er lagret og anvendt i den rette kontekst, sat i system og denne viden skal kunneudtrækkes igen ved fx, at fremvise viden på en ny måde. Det kan f.eks. være en specifikviden, der er blevet opfanget og lagret i databasen ved hjælp af tekst og billeder, bliverfremvist igen i form af en animation der skal præsentere viden i en ny form. Det kan61

være givtigt i tilfælde, hvor brugerne kan have gavn af en anden indgangsvinkel på denviden eller det kan være supplerende viden der kan integreres i databasen eller hvorbudskabet vil fremstå mere tydeligt ved, at bruge en anden repræsentationsform. Denreprænsentationsform skal til gode se de personer der er enten mere auditive ellervisuelle. Det gør at der forhåbentlig gerne skulle være en reprænsentations form derpasser til den enkelte medarbejder således at reprænsentations formen ikke afholdermedarbejderne for at bruge et videnopsamlingssystem.9.2.2 Fra idé til ikke formaliseret modelFor at denne konceptuelle model kan tilvejebringes er en løbende dialog medbyggepladsen nødvendig. Før en konceptuel model kan udarbejdes er der flere faser derskal behandles før en givtig model kan skabes. Figur 12 viser en arbejdsmodel forhvordan det er muligt, at komme fra ide til en konceptuel model og dens processerefterfølgende.Det hele starter i den virkelige verden, hvor der besluttes at udvikle et IKT system.Derefter defineres en række systemegenskaber der skal ligge til grund for selvesystemet. Det kan være hvilke muligheder skal systemet indeholde, altså hovedtræk forhvad og hvilke egenskaber der skal være gældende for systemet.Figur 14 – From world to ICT systems, Per ChristianssonDefinitionen af systemet bliver kortlagt ved hjælp af blandt andet interviews medinvolverede parter på byggepladen. Måden hvorpå der kan laves konceptuelle modellerer blandt andet, rich pictures, mind maps, IDEF0, UML osv.62

Før interviewene den 17. november 2010 blev der udarbejdet et rich picture af enkonceptuel model. Formålet med et rich picture er at få feedback på designet af denne,da det giver en bedre feedback når der er blevet udarbejdet en skitse der skal tagesstilling til og som kan tankerne i gang hos de interviewede. Nedenstående figur 15 viseret rich picture af den ikke formel konceptuelle model og skitsen kan ses i større format iappendiks 4.CaptureStoreManipulateDeliveryTransferFigur 15 – Rich picture af den konceptuelle model [Egen tilvirkning]9.2.2.1 CaptureOpsamlingen foregår på den måde, at enhver arbejder på byggepladsen er med til, atopsamle viden. Derfor kaldes arbejderne på denne skitse for ”videnopsamlere”. Dissevidenopsamlere deler den viden der bliver til eksplicit fra implicit viden. Denne videnskal derefter videregives til, en videnadministrator der kan være den samme person sombyggelederen, vedkommende der er ansvarlig for kvalitetssikringen eller en ildsjæl udepå byggepladsen.63

9.2.2.2 StoreVidenadministratoren gennemgår den indsamlede viden fra videnopsamlerne, hvorefterdet indsamlede materiale bliver kasseret eller godkendt. Dvs. den første sortering afinputs, sker allerede på selve pladsen. Det sker fordi videnadministratoren ofte haretfagligt kendskab til byggebranchen og derfor kan videnadministrator afgøre, om etinput er relevant eller ej. Den godkendte viden kan derefter overføres til videnbanken.Selve overførslen skal kunne ske på flere måder, men det kommer an på hvemvidenadministratoren er. Det mest hensigtsmæssige er, hvis den indsamlede viden kanindscannes og videresendes til, videnkoordinatoren.Videnkoordinatoren er kendetegnet ved en person der sidder på kontor og som harforudsætninger for at kunne systematisere den indsamlede viden eller oplysninger. Detkan være indskrivning af metadata eller opstilling således, at det passer med systemet.Hvis der er behov for yderligere viden eller behov for, at data kan blive verificeret afenten en ekstern person eller en ekspert for området, så er det væsentligt, at denne videnerkendes inden, at inputtet bliver tilgængeligt for brugere af systemet.9.2.2.3 ManipulateEfter verificeringen af det indsendte, kan videnkordinatoren manipulere med den videnhvis der er behov for ændringer, der kan føre til en bedre forståelse eller hvor det givermening at ændre formatet. Det kan f.eks. være, at gøre en konstruktionstegning til en 3danimation for bedre at forklare problemstillingen og gøre budskabet mere entydig.Ved at ændre formen af viden i systemet skabes flere muligheder for at anvende denviden der er inde i systemet.9.2.2.4 TransferUdtræk fra systemet skal også være så nemt som muligt, for at skabe en større platformfor brugerne af systemet. Udgangspunktet er, at det ikke kræver kendskab til lignendesystemer, for at kunne betjene dette. Det er derfor vigtigt at kortlægge, hvilkekundskaber indenfor it medarbejderne på byggepladsen har i forvejen. Det er derfor,vigtigt at brugerfladen afspejler brugernes kompetencer for at fremme brugen afsystemet.9.2.2.5 DeliveryOverdragelsen af outputtet fra systemet skal også være så gnidningsfrit så muligt. Dettekunne eventuelt gøres ved at undgå mange mellemled mellem systemet og arbejderen påbyggepladsen.64

9.3 Arbejdsmodeller (Work-modelling)Dette afsnit vil indeholde modeller der har relevans for dette projekt. Ifølgemetodikken[8.1] findes der fem forskellige typer modeller og der er valgt at benytte treaf disse i dette afsnit. Dette for, at belyse omdrejningspunktet i hele opsamlingssystemetog for at finde ud af hvordan kommunikationen i en almindelig byggeproces fungerer.Således, at opsamlingssystemet kan så gnidningsfrit som muligt kan indgå som ennaturlig del af kommunikationen på en byggeplads.9.3.1 Workflow modelHerunder kan ses en workflow model af kommunikationen på en byggeplads medomdrejningspunkt i byggelederen som i høj grad er med i størstedelen af alkommunikation på byggepladsen når det gælder beslutninger af enhver art.Figur 16 – Workflow model [Egen tilvirkning] efter princip fra Conceptuel modelling65

Der er i hovedtræk fire forskellige typer af personer byggelederen har kommunikationmed under byggeprocessen på byggepladsen, SDU40. Det værende sig projekteringenmht. spørgsmål om tegningsmaterialet og til selve udførslen Alle ændringer i forhold tildet grundlæggende tegningsmateriale skal cleares gennem projekteringens byggeleder.Dvs. det er kontaktpersonen for spørgsmål omhandlende projektering. Byggelederen erikke på pladsen hele tiden, men kan kontaktes en stor del af perioden derude og vildesuden være der under hele byggeperioden.Så er det byggelederens bagland i form af kontoret og byggelederens kolleger.Hovedkonteret er ansvarlig for al kommunikation med arbejdsgiveren der er denoverordnede for byggelederen eller en anden person i virksomheden. Det kan være medforespørgsler af eget materiel, bemanding eller lignende.Leverandører kan indenfor niche områder være en god samarbejdspartner nårekspertisen ikke er stor nok på byggepladsen.Nogle leverandører har også ofte besøg på selve byggepladsen hvor leverandørerne vilsælge deres produkter, men i denne sammenhæng er det med henblik på ekspertvidenfra leverandører. Leverandører er også en vigtig kilde til viden af mere specifik karakterfx om et nyt produkt eller en ny arbejdsmetode. Leverandører kan også være en godsparring der kan komme med gode input til, at gøre tingene på en anden og måskesmartere måde. På SDU40 er leverandørerne flere gange blevet brugt af byggelederen(E.R.- Hansson og Knudsen) til, at anvende andre metoder i udførselsfasen. Enleverandør havde lavet statiske beregninger der senere blev godkendt af bygherren, såselve udførslen af dette delarbejde blev gjort mere enkelt. Til pågældende delarbejde varbeskrevet en metode der så godt ud på papiret, men som i praksis ikke fungerede retgodt.Håndværkerne på byggepladsen er nok de personer der besidder mest praktisk erfaringog alle de erfaringer der er lagret i disse medarbejdere, er den viden der primært skalomdannes fra implicit til eksplicit viden. Gennem sparring med byggelederen blivermeget erfaring gjort eksplicit og det er nok primært gennem denne sparring, atopsamlingen skal finde sted. Sparring kan enten foregå på byggepladsen, i skurvogneneller et helt tredje sted.9.3.2 Fysisk modelModellen tager sit udgangspunkt på byggepladsen, fordi det er der hvorvidenopsamlingssystemet skal bruges og brugerne er. Hvis et sådant system blevimplementeret ville den fysiske model overordnet have set sådan ud idet byggepladsenmed vilje, ikke er blevet detaljeret. At byggepladsen ikke er detaljeret er fordiindretningen af byggepladsen ikke har relevans for, brugen af systemet, dahåndværkerne ved spørgsmål eller problemer alligevel skal forbi skurvognen hvor66

yggelederen sidder og dette uanset om videnopsamlingssystemet bliver implementereteller ej.Figur 17 – Fysisk model før implementering [Egen tilvirkning]Figur 17 viser et handlingsforløb når der på en byggeplads opstår et løsningsproblem påen arbejdsstation. En arbejdsstation dækker over et område / sted hvor en håndværkerudfører et arbejde. Denne håndværker (sjakbajs) vil når han kommer udfor problemerhvad enten det er af byggeteknisk karakter eller materiel vil han opsøge sin formand /byggeleder (kan være den samme person). På overstående figur 16 er vedkommendesymboliseret med skuret idet, han i dette tilfælde(SDU 40) holder til i en skurvogn.I skurvognen eller på pladsen, afhængig af problemets karakter vil der blive drøftet hvorvidt problemet kan løses og på hvilken måde. I disse tilfælde på SDU40 har der væreten dialog omkring hvordan problemet bedst muligt kunne løses. Det er gjort ved, at tageeksempler fra tidligere projekter og deres almene byggetekniske viden og erfaring.Medarbejderen og byggelederen bliver enige om en løsningsmodel medarbejderen skalpraktisere og medarbejderen, går tilbage til sin arbejdsstation.67

Den kommunikation der bliver anvendt forlader aldrig byggepladsen, med mindre derbliver inddraget kollegaer eller leverandører i deres drøftelser.Figur 18 – Fysisk model efter implementering [Egen tilvirkning]Overstående figur 18 viser, det fysiske forhold ved en implementering af etvidenopsamlingssystem. Det fremgår af overstående figur, at der nu sker ting uden for68

yggepladsen, nemlig selve opsamlingen af viden og udtræk fra videnbanken tilbyggepladsen igen efter behov.9.3.3 Artefakt modelEn artefakt model viser hvilke artefakter (objekt / proces) der bliver brugt før og eftervidenopsamlingssystemet på byggepladsen. Det viste eksempel (figur 19) er medskurvognen der er omdrejningspunktet i flere af modellerne da størstedelen afproblemløsningen foregår der. Den nuværende situation på byggepladsen er, atbyggelederne og medarbejderne har en mobiltelefon til intern og eksternkommunikation. I skurvognen findes al projektmaterialet der bliver bygget efter og allerelevant information om projektet. Byggelederen er udstyret med en bærbar computermed et tilhørende 3G modem så det er muligt at tilgå internettet. Via computeren er dermulighed for at tjekke mail. Der står også en A4 printer hvis der skal printes noget udakut som ikke kan vente til der kommes til hovedkontoret.Figur 19 – Artefakt model før et videnopsamlingssystem [Egen tilvirkning]Figur 20 viser så hvad skurvognen skal være udstyret med hvisvidenopsamlingssystemet skal blive en realitet. Hovedparten af udstyret skal ikkeudskiftes, der vil være et par tilføjelser heriblandt en scanner. Printeren kunne medfordel udskiftes med en multifunktionsprinter hvori der sidder et scanner modul såledesat det er nemt at indscanne forslag(input) til et videnopsamlingssystem. Via den bærbarecomputer og 3G modemmet skal der være adgang til netværksdrevet (intranettet)således, at der også kan tilføjes og tilgå videnopsamlingssystemet fra byggepladsen.Den sidste artefakt er en mobiltelefon med indbygget kamera sådan at byggelederen kan69

tage billeder af ting der er opstået på byggepladsen for lettere at kunne illustrere etforslag til videnopsamlingssystemet.Figur 20 - Artefakt model efter et videnopsamlingssystem [Egen tilvirkning]9.3.4 Sekvens modelFigur 21 viser trinene igennem situation 1. Situation 1 består af et byggeteknisk problemder er kendt af byggelederen. Det er en situation der opstår flere gange dagligt påbyggepladsen og må siges, at være et almindeligt handlingsforløb under en byggeprocesfør en implementering af et videnopsamlingssystem.Situation 1 skal illustrere hvordan et kendt problem kan blive opsamlet ividenopsamlingssystemet, så det kan bruges senere på et andet projekt hvormedarbejderne ikke kender til problemstillingen.70

Figur 21 – Situation 1 før videnopsamling [Egen tilvirkning]Situation 2 på figur 22 viser endnu en situation på byggepladsen hvor der erkommunikation af flere omgange mellem en håndværker og byggelederen fordi de ikkekender til en løsning på det opståede, ukendte problem. Problemet der skal løse er afukendt karakter og de er derfor nødt til, at rette deres løsning ind af flere omgange pgafølgevirkninger. Denne situation skulle gerne bringes ned på et minimum, da der imange byggesager ikke er plads til, at lave ”forsøg” fordi det er et unikt byggeri ogderfor får medarbejderne kun en chance for, at gøre det rigtigt.71

Figur 22 – Situation 2 før videnopsamling [Egen tilvirkning]Det er nu tid til at se på de samme situationer igen, men med et implementeretvidenopsamlingessystem. Det er nu muligt at se hvilken effekt dette system har i engiven situation. Det er på figur 23 nu muligt at se hvordan byggelederen skitserer deførste ideer til et nyt input til videnbanken hvorefter den bliver indberettet tilvidenbanken. Ideen er, efter indberettet viden er blevet valideret på kontoret af envidenadministrator, efterfølgende er muligt for virksomhedens medarbejdere at tilgådenne viden. Det kræver dog et login der bliver givet af virksomheden alt efteranciennitet.Som det fremgår af figur 23, kommer opsamlingen som sådan ikke til at influere på denalmindelige håndværkers arbejdstid på pladsen idet byggelederen, er personen derindberetter viden til den ansvarlige hjemme på kontoret. Byggelederen har i forvejen sindaglige gang i skurvognen. Byggelederen vil kunne indberette i løbet af dagen ind imellem de mange andre gøremål. det vil sandsynligvis kunne ordnes på få minutter,men det kommer vi til senere.72

Figur 23 – Situation 1 efter implementering [Egen tilvirkning]På figur 24 ses situation 2 i en sekvens hvordan videnbanken kan implementeres idagligdagen hos en byggeleder og medarbejder. Efter at en håndværker i sekvensenopsøger byggelederen for at få løst hans problem bruger de sammen videnbanken. Detteoutput fra videnbanken er med til at supplere deres samtale omkring en løsningsmodeltil problemet på byggepladsen. Situation2 skulle gerne afspejle en helt almindeligsituation på byggepladsen om, hvordan en løsningsmodel bliver fundet.Omdrejningspunkter er skurvognen, hvor byggelederen sidder, men det kunne ogsåhave været løst på arbejdsstationen på byggepladen.73

Figur 24 – Situation 2 efter implementering [Egen tilvirkning]9.4 Konsolidering(Consolidering)I kontekstuel design metodikken er der beskrevet, hvordan ens noter, interviews,observationer og test skal konsolideres og inddeles efter et affinitetsdiagram. Det er for,at formalisere specifikationer til et fremtidigt system på baggrund af ens observationer,74

noter, interviews osv. De vigtigste informationer er grupperet og indsat i nedenståendeaffinitetdiagram. Udtalelserne mv. er derefter blevet inddelt i kategorier for, at skabe etbedre overblik.Kategorierne er som følger; (M = muligheder, B = Barrierer)M / BBBM / BMBMM / BBOverordnede strategierHvis der skal laves en givende videnbank betyderdet, at de store aktører i byggebranchen skal gåsammen om detStrategiske alliancer mellem byggefirmaer ernødvendige ved projektbaserede videnbankerOrganisation og arbejdsprocesserVirksomheden skal se implicit viden som etkonkurrenceparameter i fremtidenOrganisationen skal ændres, så den supporterer envidenopsamlingReduktion af byggefejl kan opnåsTeknologi og infrastrukturEn større investering (computere, intranet, internetopkobling) er nødvendig for, at kunne drage fordelaf den opsamlede videnMBBM / BMMMBMMail og browser anvendelse er kendte teknologier,så modstanden mod disse er begrænsetOpkvalicering af videnopsamlerne kan værenødvendigAlle byggepladser skal udstyres med internet ogcomputereMenneskelige ressourcerMedarbejderne skal ikke lide økonomisk ved, atbenytte/bidrage til en videnbank underbyggeprocessenMedarbejderne skal se videnopsamlingen som ennødvendig for overlevelse i byggebranchenDer er chance for, at tabe den it-svage medarbejderi videnopsamlingenSynspunkter omkring en videnopsamling erforskellig blandt medarbejderne på en byggepladsViljen til, at benytte opsamlede viden under enbyggeproces blandt medarbejderne skal være tilstede75

MMBBBLysten til, at dele guldkorn blandt medarbejderneskal være til stedeIngen økonomisk konsekvens for de involveredemedarbejdereGennem sparring skal opsamling af viden gøres tilen vaneEfteruddannelse af personalet kan være nødvendigDen ansvarlige videnopsamler skal have nye itkompetencer9.4.1 Opsummering på affinitetsdiagrammetFor at udvikle et videnopsamlingssystem der skal fungere hensigtsmæssigt under enbyggeproces, er der flere elementer der kræver nye løsninger eller øget fokus.Set ud fra affinitetsdiagrammet, skal følgende statements have øget fokus eller kræveren løsning:- Gennem sparring skal opsamling af viden gøres til en vane- Virksomhedens ledelse skal forstå implicit viden som et fremtidigt og visionærtkonkurrenceparameter- Viljen til at benytte opsamlet viden under en byggeproces blandt medarbejderneskal være til stede.De oplistede statements skal være klarlagt eller som minimum skal der bruges tid på, atfå gjort dem til mindst mulige barrierer før et videnopsamlingssystem skalimplementeres.9.5 Redesign og visionering(Work-redesign and visioning)Det kontekstuelle design har ført til, at visionen omkring denne videnopsamlingsmodeler, at den viden der bliver delt under en byggeproces, videst muligt og med relevansbliver opsamlet og gemt i en videnbank. Sådan at den viden kan manipuleres, så denændres til andre formidlingsformer og kan mangfoldiggøres på flere måder end denmåde, det pågældende viden blev opsamlet på.Visionen er samtidig, at nedbringe gentagende fejl i byggeriet, ved brug af envidenbank.Her er nogle af de elementer, hvor et opsamlingssystem kan være med til at gøre enforskel i tråd med visionen:76

Minimering af fejl under en byggeprocesMedarbejderne får opbygget flere kompetencerVed udskiftning af medarbejdere forsvinder vigtig viden ikke medindividetMinimering af udgifter til udbedringGive løsningsforslag i situationer hvor der mangler erfaringOvenstående er nogle af de positive statements, visionen omkring et opsamlingssystemhar i henhold til det miljø det skal arbejde i. Udover dette skal det være et simpelt ogbrugervenligt opsamlingssystem idet brugerne har svingende it kompetencer samtidigmed, at det miljø hvor systemet skal operere i, varierer hele tiden idet nye projekterbliver starter op og andre projekter bliver afleveret.9.6 Storyboarding(Storyboarding)Storytelling er et godt værktøj til, at vise hvordan opsamlingsystemet som helhed skalfungere i praksis og hvordan brugere skal benytter opsamlingssystemet.Scene 1Det er begyndt at sne over byggepladsen som derogså bliver illustreret. Der står en skurvogn nederst ibilledet med påtryk ”BL”. Det er byggelederensskurvogn og er der hvor opkoblingen tilvidenbanken står.Scene 2opstår.Der er frostvejr på byggepladsen og håndværkernestår ved hans arbejdsstation inden der ankommer enbetonlastbil med en blanding beton. Opgaven er, atder skal støbes en ydervæg. Når betonen hærder,stiger temperaturen på betonen og hvis der er forkoldt fryser vandet til is og laver revner i betonen.Der skal derfor gøres noget, for at disse revner, ikkeScene 3Server Medarbejdere går derfor op til byggelederen for atdrøfte hvad der kan gøres og i hvilket opfang. Definder sammen "videnbanken" hvor er der direkteopkobling. Der ligger et input fra en lignende saghvor der bliver omtalt vintermåtter med lægter somet godt forslag. Det vil de også bruge i denne opgave77

idet de materialer der skal bruges allerede forefindes på deres byggeplads.Scene 4Ydermuren bliver derfor pakket ind i vintermåtterefter der er blevet støbt. Revner i betonen udgåshermed og der bliver ingen udbedringer i denneomgang.9.7 Design af brugermiljø(User environment design)Nu er dataindsamlinegn ved at være afsluttet i forhold til udformningen af et kommendeIKT system på skitse og forklaringsniveau. Det er nu, at alle foregående punkter skalsamles til en egentlig specifikation af systemet.For at kunne opfylde storyboardet i foregående afsnit skal det IKT system der bliverbrugt til opsamling af viden under en byggeproces indeholde en lang række afkravspecifikationer. Det skal blandt andet indeholde; overblik over medarbejdere,projekter, brugerstyring samt en nem og overskuelig videnbank. Det skal også væremuligt at hente en lang række dokumenter, elektronisk, for at gøre det nemmere for isærnye byggeledere, at kunne tilpasse sig den eksisterende dokument struktur. Der skalvære mulighed for, at følge med i virksomhedens udvikling med hensyn til bådemedarbejder og projekt tilgang.Brugermiljø modellen er med til at strukturere overstående krav til et IKT systemgennem flere områder hvor der kræves fokus. Disse fokusområder er repræsenteret veden firkant der beskriver formål, funktioner, link til andre fokusområder, objekter ogmulige begrænsninger i forhold til fokusområdet.Hele ideen med dette brugermiljø model er, at fremtidige udviklere af dette IKT systemkan skabe sig et overblik over hvilke egenskaber og funktioner systemet skal indeholde.Fokusområderne er som følger:Forside:Dette er indgangen til hele videnbanken, dog vil der være flere funktioner til, atunderstøtte brugen af systemet. Det er forsiden der linker resten af systemet sammen.Der vil også være mulighed for at logge sig ind i systemet således, at de rettigheder denenkelte bruger er blevet tildelt kan træde i kraft.Begrænsningen til at benytte systemet er adgang til internettet og / eller adgang tilintranettet.78

Søg:Dette er hjertet af systemet til benyttelse af videnbanken. Der vil være mulighed forflere slags søgninger, emnesøgning, grafisksøgning og simpel søgning via søgefelt samtat kunne se de sidste nye inputs i videnbanken. Herfra er der direkte link til den grafiskesøgning, der skal køre særskilt. Begrænsningen ved dette er, at manglende motivationhos brugerne kan betyde at denne del ikke anvendes i fuldt omfang.Projekter & organisation:Da systemet skal kunne håndtere alle virksomhedens projekter er det vigtigt, at al videnomkring kontaktpersoner, parter, ansvarlige for et givent projekt samt en oversigt overkollegaer med spidskompetencer er tilgængeligt.Nyheder:Det skal være nemt at nyheder spredes til alle medarbejderne i virksomheden. Det skalvære nemt for organisationen at berette om vundne licitationer eller at formidle enoplysning til resten af virksomheden. Det kan være her, at månedens medarbejder bliverhyldet eller her en ny medarbejder blive præsenteret for resten af virksomheden.Kontakt:Muligheden for at kontakte personerne bag systemet skal være til stede for både, atmodtage ris og ros, men det er også her, at supportdelen skal høre hjemme. Her skal derogså være en status omkring systemets helbredsmæssige tilstand i form af en driftsstatusi tilfælde af nedbrud.Dokumenter:Her skal det være overskueligt at hente, gemme og udskrive dokumenter.Dokumenterne har mere relation til selve virksomheden i form af standardformularer,skabeloner og deslige. Virksomhedens medarbejdere skal have let adgang til dedokumenter der bliver benyttet.Det skal være med til at skabe en bedre struktureret tilgang til elektroniske dokumenterunder en byggeproces.Tilføj / redigere:Her skal de medarbejdere der har lyst til at indberette ny viden til videnbanken havemulighed for at gøre det her. Det skal være muligt at redigere i egne uploadede forslagsamt se status over egne indsendte forslag. Det er her, den valideringsansvarlige skalfinde de inputs der skal kontrolleres og uploades i det endelige system.Grafisk søgning:Det er her muligt at lave en grafisk søgning i videnbanken. Det skal være en illustrationaf en byggeplads med mulighed for, at trykke på tingene og de mest almindelig forslagskal herefter dukke op. Det er uden tvivl det punkt i systemet der vil blive mest79

vanskelige og omkostningstunge, men hvis det kommer til at fungere har det potentialettil at blive en succes.Opsætning:En administrator skal have mulighed for løbende at ændre i systemet hvad enten dethandler om bruger- projekt eller medarbejderændringer. Den daglige vedligeholdelseskal løbende foregå her. Det kan være opsætning af ansvar og roller til et nyt projekt,eller en nyhed er kommet til.Kvalitetskontrol:Det skal være med til at hjælpe videnadministratoren med, at gøre valideringen af nyeinput overskuelig. Det er her alle ændringer til og fra videnbanken skal foregå. Det skalvære muligt, at ændre eller tilføje ny viden.80

Figur 25 – Design af brugermiljø af et fremtidigt videnopsamlingssystem. Frit efter [Sørensen, 2009]81

9.8 Mock-upOverstående model af systemet kan illustrativt ses på nedenstående figur 25 der er engrafisk fremstilling af kravene. Det er et bud på hvordan Hansson & Knudsensfremtidige intranet forside kunne se ud. Dette er forsiden opbygget ud fra ovenståendekasse betegnet ”Forside”.Figur 26 – Mock-up af brugermiljø [Egen tilvirkning]82

Den grafiske søgning kunne foregå via nedenstående tegning af en byggeplads.Tegningen kunne godt have været mere detaljeret, men idet alle byggepladser ikke erens så tages der udgangspunkt i en gennemsnitlig byggeplads med lidt af det hele dvs.kran, elementmontage, skurby o. lign. Det er så meningen at når brugeren bevægermusen henover de forskellige elementer, så skal der poppe en menu op med forskelligeemner der er relevant i forhold til hvor brugeren har musen placeret på byggepladsen.Der kan nu trykkes for at få adgang til de viste emner.Figur 27 – Grafisk søgning i videnbanken [Egen tilvirkning]83

10 DiskussionI dette kapitel vil der blive beskrevet hvordan andre teorier kunne være blevet brugt.Dette område er afgrænset, men alligevel af en så væsentlig karakter at en kortintroduktion til emnet er at finde herunder.10.1 Forankring af forandringerAlle ideer kan være nok så gode, men hvis nye arbejdsgange og værktøjer ikke bliverforankret i virksomheden kan det ikke blive en succes. Det er derfor vigtigt at sikredenne forankring, således at ny forandringer kan blive en del af den eksisterendevirksomhed.Til denne forankring af forandringer kan Kotters ottetrinsproces model benyttes, figur27. Det bliver brugt i situationer hvor en forandring skal forankres i en virksomhed.Forankringen deles i 8 trin for på bedste vis at lave en succesfuld forandring.Figur 28 – Kotters Ottetrinproces model [Kotter, 1997]Det første punkt i procesmodellen omhandler etableringen af den brændende platform ivirksomheden for at skabe en situation af nødvendighed overfor medarbejderne.De otte trin har sammenhæng mellem de otte mest hyppige fejl ved en forandring og deter derfor vigtigt, at hvert enkelt trin bliver taget seriøst og gennemgås i den rigtigerækkefølge for, at forandringen ikke skal fejle. De første fire trin i modellen betegnes af84

Kotter selv som de fire sværeste. Hvis gennemførelsen ikke bliver tilstrækkelig vil detmangelfulde grundlag skade forandringens vej gennem organisationen. [Kotter, 1997]Af andre væsentlige punkter kan nævnes, at det også er vigtigt at få samlet enforandringskoalition der skal stå i spidsen for forandringen i virksomheden. Det er veddette punkt er det vigtigt at have beslutningstagere med fra alle niveauer ivirksomheden. ledende medarbejdere med i koalitionen for at vise resten afvirksomheden, at det er seriøst samt at medarbejderne i koalitionen har indflydelse.Tredje punkt i modellen går på at udvikle en vision og en strategi der stemmer overensmed forandringen der skal forankres. Der er tidligere blevet omtalt en manglede vision iforbindelse med casevirksomheden og denne model gør det tydeligt, at det ernødvendigt at have en vision samt en strategi overordnet for hele virksomheden sommedarbejderne kan identificere sig med.For at sikre at forandringen forankres i virksomheden, er det nødvendigt at den nyeadfærd slår rod i sociale normer og fælles værdier. Hvis denne forankring ikke sker,kan der ske en nedbrydning af forandringstiltaget når den brændende platformforsvinder.[Kotter, 1997]Overstående statement fra John P. Kotter skal tages alvorligt og som skrevet skal derske en ny adfærd i virksomheden for at fremme en forankring. Derfor er det også vigtigtat mange af de mest markante personer i virksomheden på alle niveauer (operationelt,taktisk og strategisk) er med til at skabe ny adfærd ved at gå forrest. Det modsatte kandog ske hvis de fremtrædende personer ikke følger den nye strategi og forandringsvisionså skaber det uro ned gennem organisationen og nedbryder en forandringsproces.Punkt 6 omkring generering af kortsigtede gevinster er tidligere beskrevet i rapporten oger også blevet nævnt i interviewet af Jan Hansen, hvor han efterspurgte præmiering afbrugerne, hvis der blev indberettet til videnbanken. Der er hermed beskrevet et afpunkterne hvis man ville anvende ottetrinsproces modellen til en fremtidigimplementering af videnopsamlingssystemet.85

11 KonklusionDette kapitel indeholder en konklusion der svarer på problemformuleringen ogtilhørende delspørgsmål.Teoriens behandling af de muligheder og barrierer, der er i typerne eksplicit og implicitviden er også kendetegnet på en byggeplads. Specielt det, at gøre den implicitte videneksplicit er en stor udfordring på byggepladser, hvilket casen også viste. Erfaringernefra casen viste også, at det er vanskeligt systematisk, at opsamle den eksplicitte viden påbyggepladsen.De enkelte medarbejdere, på alle niveauer på byggepladsen ønsker, at skabe ny viden ogvære bedre til at udnytte den eksisterende viden. Tillige er der enighed om vigtigheden iog fordelene ved videndeling, både den eksplicitte og implicitte viden. Videndelingenskal til gengæld være let tilgængelig for medarbejderne.Videnledelse bliver kun i ringe grad praktiseret på byggepladsen, idet den implicitte ogeksplicitte viden kun opsamles i ringe grad. Byggeprocessen foregår i det virkeligeværksted. Det virtuelle værksted, hvor man lærer, skaber og deler viden, foregår ikkebevidst og kun i meget begrænset omfang.Den enkelte medarbejder har selv flere muligheder for på forskellige måder, at fåopdateret sin viden, idet der er en del internet sider med videnkilder, der opsamler nyviden indenfor byggebranchen. For den enkelte medarbejder, på byggepladsen, er denneviden vanskelig tilgængelig og ofte ikke valideret. For at få adgang til disse side, skalman betale, så derfor benytter medarbejderne disse sider i begrænset omfang, desudenhar flere medarbejdere ikke internetadgang fra byggepladsen. Tilgangen til videnkilderskal komme fra ledelsen i den enkelte virksomhed. Ledelsen bør give fri adgang tilinternet sider eller også skal ledelsen kvalificere en videndatabase eksempelvis via etintranet.Under en byggeproces kan der opsamles, lagres og udnyttes viden som kan generere etvidenopsamlingssystem til byggeprocessen, til gavn for både medarbejdere ogbygherren selv. Generelt var der i casevirksomheden opbakning i forhold til brugen af etvidenopsamlingssystem. Et sådant system, skal være let tilgængeligt ellers kommermedarbejderne ikke til at benytte videnopsamlingssystemet tilstrækkeligt. Det skalligeledes være let at bruge for byggelederne, de har en helt central rolle i indberetningenaf viden til en videnbank. Det kan deraf konkluderes, at der er mange niveauer ivirksomhederne, der skal geares for at et videnopsamlingssystem kan blive en succes.Det er også vigtigt, at de værktøjer der bruges for at videnopsamlingssystemet fungerer.Det betyder, at de på byggepladsen skal have adgang til internet, scanner og mulighedfor at tilgå virksomhedens intranet.86

En formaliseret, systematisk opsamling og lagring, herunder validering, samt udtræk afmedarbejdernes viden er et absolut must hvis virksomheden skal kunne opretholde engod standard. Samtidig skal systemerne være let tilgængelige i videndatabasen, således,at den enkelte medarbejder anvender denne videnopsamling.Ud fra interviews og observationer i casevirksomheden kan det konkluderes, at derligger et stort potentiale gemt i at opsamle, lagre og udnytte den opsamlede viden, somligger gemt rundt omkring på byggepladsen.Videnopsamling er mulig, men det kræver basal forandring i virksomhederne.87

12 BibliografiArchitecture, A.-P.i., 2010. Arkitema. [Online]. Available at: http://www.arkitema.dk[accessed 14 October 2010]Beyer, H.H.K., 1998. Contextuel Design: Defining Customer-Centered Systems. SanFrancisco: Morgan Kaufmann.Byggeforskningsinstitut, S., 2004. Svigt i byggeriet - økonomisk konsekvenser ogmuligheder for en reduktion. Erhvervs- og ByggestyrelsenByggeri, S.f.I.f.D.D., 2007. Det Digitale Byggeri. [Online]. Available at:www.detdigitalebyggeri.dk [accessed 16 September 2010]Byggeweb, 1997. Byggeweb. [Online]. Available at: http://www.byggeweb.dk [accessed17 September 2010]Chris Argyris, D.A.S., 1974. Theory in practice: increasing professionel effectiveness.San Francisco: Jossey-Bass.Christensen, P.H., 2004. Videndeling - Perspektiver, problemer og praksis. 1st ed.København Ø: Handelshøjskolens Forlag.Christensen, P.H., 2010. Mere videndeling. København K: Hans Reitzels Forlag.Christiansson, P., 1997. Serfin. [Online]. Available at:http://it.civil.aau.dk/it/milvus/serfin/ [accessed 20 October 2010]Ellehammer, M., 2006. KL - Fakta: Metadata - hvad, hvorfor, hvordan? [Online].Available at: http://www.kl.dk/Artikler/52452/2006/06/Fakta--Metadata----hvadhvorfor-hvordan/[accessed 15 October 2010]Festersen, B.K.H.J.J.J., 2010. Tilid som konkurrenceparameter. Cand. Polyt. m.speciale i byggeledelse. AAUGladstone, B., 2002. Fra Knowhow til viden. Kolding: Forlaget Birmar.88

Hvidegaard, T., 2007. Byggeri 2,0. [Online]. Available at:http://blog.3dbyggeri.dk/2007/09/21/videndeling-fra-virkeligheden/ [accessed 14October 2010]Intranote, 2005. Intranote a/s. [Online]. Available at:http://www.intranote.com/Videndeling_-_et_konkurrenceparameter-2723.aspx[accessed 14 Oktober 2010]Knudsen, H.&., 2010. Hansson & Knudsen. [Online]. Available at:http://www.hansson-knudsen.dk [accessed 27 October 2010]Kotter, J.P., 1997. I spidsen for forandring. København: Peter Asschenfeldts nye forlag.Krabbe, S., 2009. Kan arbejdsgange støttes på byggepladsen ved brug af IKT. Speciale.Aalborg UniversitetManagement, R., 2004. It på rette tid og sted – e-business i små og mellemstorevirksomheder. Markedesanalyse. Ministeriet for Videnkab, Teknologi og UdviklingMur-tag, 2005. Mur-tag. [Online]. Available at: :http://web.archive.org/web/20060815025413/http://www.mur-tag.dk/muc/index.asp#][accessed 15 October 2010]Mur-tag, 2009. Mur-tag, Ny version. [Online]. Available at: http://www.mur-tag.dk[accessed 10 October 2010]Ramböll: Richter, K.G.M., 2010. Byggesagsbeskrivelse: Syddansk Universitet Bygning40. Byggesagsbeskrivelse. Syddansk UniversitetRavnholt, M., 2003. Byg-viden. [Online]. Available at: http://www.byg-viden.dk[accessed 05 October 2010]SDU, 2010. SDU. [Online]. Available at: http://www.sdu.dk [accessed 07 October2010]Syddanmark, R., 2010. Forlig om sygehusstrukturen i Region Syddanmark. RegionSyddanmark89

Sørensen, K.B., 2006. Wikibyg. [Online]. Available at: http://www.wikibyg.dk[accessed 10 October 2010]Sørensen, K.B., 2009. Prototype development of an ICT system to support constructionmanagement based on virtual models and RFID. Journal of Information Technology inConstruction, Juni.Takeuchi, i.N.&.H., 1995. The knowledge-creating company. Oxford University Press,.Thomas H Davenport, L.P., 2000. Working Knowledge - How organizations managewhat they know. Harvard Business School Press,.Velfærdsministeriet, B.K., 2008. PLUS: Partnering gennem læring, udvikling ogsamarbejde. Forskningsrapport. PLUS-netAagaard, A., 2003. Viden i bevægelse. København K: Børsen Forlag.90

13 AppendiksAppendiks 1 - - Fangernes DilemmaAppendiks 2 - Dagbog fra ophold på SDU 40Appendiks 3 – Interview og spørgsmål92

13.1 – Fangernes DilemmaTillid kan overføres til en spilteori hvor ens beslutninger afhænger af andres valg ellerhvilken beslutninger det antages at andre tager. Det er nemmere at vurdere hvilkenbeslutning en kendt person tager i forhold til en ukendt person.Tillid kan anskueliggøres gennem fangernes dilemma (spilteori). Fangernes dilemmabeskriver en situation hvor to mistænkte anholdes af politiet uden nogen mulighed for athave en kommunikation med hinanden.Politiet har dog ikke tilstrækkelig beviser mod de mistænkte og under afhøringernelokkes de begge med strafnedsættelse hvis de forråder den anden.Hvis begge fanger udviser tillid til hinanden og holder mund vil begge få et års fængsel.Forråder de hinanden vil de begge få fem års fængsel og hvis kun den ene mistænkteforråder den anden får de henholdsvis 0 og 5 års fængsel.Tilliden er illustreret ved udbyttematricen herunder på figur 27.Figur 29 Udbyttematrice i forbindelse med fangernes dilemma93

13.2 – Dagbog fra ophold på byggepladsen SDU 40Dagbog fra 16. september 2010Snakkede med formanden på Byggepladsen Erik Rasmussen (bliver efterfølgendebetegnet som ER) samt fik en tur rundt på byggepladsen. Under rundturen blev hankonfronteret af en fra beton sjakket omkring skruer til forskallingen til støbning afkældervæggene. Skruerne var for dårlige og fik derfor ødelagt hovedet efter kort tid.Derfor skulle forstærket skruer indkøbes de efterfølgende gange.Netop dette betonsjak er blevet hyret til dette byggeri grundet det meget insitu beton ogbetonsjakket har erfaringer med lige præcis insitu beton fra andre store projekter.Dagbog fra 9. november 2010I dag var jeg igen på pladsen efter længere tids skriveri på rapporten. Fik aftalt en fastdag på pladsen resten af projektperioden og lavede aftaler med flere medarbejdere påpladsen omkring interviews i de næste uger. Fik en god snak med formanden på pladsenER og om hvordan de rekruttere folk til pladsen, og at folkene bliver rekrutteret eftertidligere projekter og erfaring fra disse.Dagbog fra 17. november 2010Kom til den aftale tid og havde en række spørgsmål med, som jeg ønskede besvaret idag. Havde også lavet et rich picture af opsamlingssystemet om hvordan det kunnefungere. Jeg ønskede en diskussion omkring nogle væsentlige processer både før ogefter opsamlingsfasen.Fik lavet et interview med byggeformanden Erik Rasmussen og beton- ogelementmontage medarbejder Jan Hansen. Svarene fra disse interviews kan ses underappendiks 14.2. Aftalte møde med Markus Wiederhold til næste onsdag.Dagbog fra 24. november 2010Brugte timer derude i dag, til at få et bedre indblik i hvordan de benytter sig af sparring.Det var flere gange under min tid derude hvor der blev løst byggetekniske problemer ogfordele og ulemper blev diskuteret og ud fra den håndværker der var til stede sammenmed byggelederen, blev de enige om hvordan det skulle løses. Der er nu begyndt atblive problemer med vejret og det giver også en masse uforudsete problemer, især medbetonen som skal holdes frostfri indtil formen er taget af insitu støbningerne.94

Dagbog fra 30. november 2010Igen i dag var der problemer med vejret og med at holde betonen varm når den er blevetstøbt insitu. Det er også begyndt, at gå op for mig, at det kan være svært, at indberette alværdifuld viden i en videnbank. Men hvis den kan blive systematiseret og have etformål for lignende sager. Ikke hvis det er en interimistisk ide der lige bliver brugt pådenne byggesag fordi den er speciel.Dagbog fra 15.december 2010Havde en aftale om, at kommer derud og stille et par spørgsmål til rapporten. Beggebyggeledere deltog i mødet. Der blev skabt en god dialog og samtidig fik de tegnet etgodt billede af virksomheden på både godt og ondt. Virksomheden er en gammeltraditionsbundet familievirksomhed og det betyder, at det kan være svært at gøre opmed levn fra fortiden. Det kan være en arbejdsprocedure eller implementering af nyeværktøjer til brug på byggepladsen.Det gør, at hvis der skal laves ændringer i en virksomhed som denne, så skal det væremed accept fra den øverste ledelse og der skal findes et par højtstående ildsjæle der kanvise vejen for resten af virksomheden. Det er dog vigtigt, at denne ildsjæl er interntrespekteret, så der ikke bliver sat spørgsmålstegn ved hans nye metoder.95

13.3 – Interviews og spørgsmål13.3.1 Jan Hansen, beton- og elementmontage arbejderNavn, arbejdsopgaver, baggrund (uddannelse) og år i branchen?Jan Hansen, Beton- og elementmontageMurer og videre til byggetekniker, har 30 års erfaring i byggebranchen.Hvordan finder du ny viden til brug på dit arbejde? – eks. Gennem fagblade, internettetosv…Bruger tit nettet (googler), og gennem samtale med andre på byggepladsenHvordan tackler du et ukendt teknisk problem? – Spørge andre, prøve sig frem..Erfaring, øvet gennem uddannelse som byggetekniker, spørger andre højere oppe i”fødekæden”ALDRIG prøve sig frem !!Tror du, at andre på pladsen kunne have gavn af din viden?Ja, det tror jeg.. Samtidig med, at jeg kunne få gavn af andres .Har du oplevet, at den samme fejl blev begået flere gange under en byggeproces?Ja ! – videnbanken kunne være med til at minimere dem.Hvad tror du der skal til for, at der kommer færre fejl i byggeriet?Lærer af fejlene. De skal derfor offentliggøres, så andre kan lære af dem samtidig med,at fejl på andre pladser kan vi lærer noget af.Hvis der fandtes en database med viden(fejl eller forbedringer af løsninger) i dinvirksomhed, vil du så bruge den til, at forbedre det byggeriet du er en del af?Ja, Jan tror mange vil benytte sig af videnbanken. Især dem der går op i deres arbejde oggerne vil lære nyt hele tiden.Vil du indberette forbedringsforslag eller andet til en ”videnindsamler”?Ja, det vil Jan, men det skal være nemt.Vil du dele dine erfaringer (guldkorn) med andre medarbejdere på byggepladsen?Ja, og det bliver der i stor grad gjort i skurvognen i pauserne og gennem den internekommunikation på byggepladsen. Hvis en medarbejder har et problem, bliver dersparret med andre på byggepladsen og/ eller byggeformanden og lederen. Jan hararbejdet hos NCC igennem 10 år og de havde en lignende videnbank. Der blevmedarbejderne præmieret hvis de kom med forbedringsforslag der kunne optimere enarbejdsproces.Vil du dele dine guldkorn med andre medarbejdere på byggepladsen fra konkurrerendevirksomheder?Det ville Jan gerne, men alle skulle komme med guldkorn. Så der blev løftet i samletflok af det.. Jo, flere der gav input til videnbanken, jo flere fejl kunne undgås og de blevalle klogere.Evt. en videnbank på brancheniveau.96

Jan tror, at nye akkordsjak kunne få gavn af videnbanken fordi akkordsjakkene kunnetilegne sig værdifuld viden omkring optimering af deres arbejdsprocesser.Hvad skal der til, for at du vil bruge tid på, at læse om bedre løsninger o.lign. på enhjemmeside?Det skal være nemt at bruge. INGEN egenbetaling.Kunne laves i forbindelse med en intranet side hvor den blev vist på forsiden såmedarbejderne blev mindet om den hver gang de gik på intranettet. Kunne suppleresmed relevante byggeoplysninger (bygviden, AT, SBI, TI osv.. )Ud over spørgsmålene er nedenstående stikord af vores samtale omkring modellen!Videnadministrator burde have en praktisk erfaring og / eller branchevant således, atdenne administrator kunne se mulighederne ved de indsendte videninput. – Hvis der varbrug for spidskompetencer burde denne person trække på ekspertisen i virksomheden.Der burde være en sortering af medarbejderne således, at folk der viser virksomhedentillid kunne få et login til videnbanken så folk ikke fik adgang efter kort tid.Præmieres og blive ”kendt” i virksomheden ved at blive beskrevet i det internevirksomhedsblad og vinde værktøj. Det ville have en effekt.13.3.2 Erik Rasmussen - ByggelederInterview omkring den første skitse af modellen beskrives i stikord nedenfor.Overordnet en god ide med en videnbank – har haft noget lignende ved et tidligere jobhos Skanska.Skal være nemt og inputtet skal kontrolleres (Har været ude for useriøse input)Er vant til, at tingene er mere struktureret fra tidligere arbejdspladser.Et løsningsforslag kunne være, at have en ”mobil” videnbank stående i skurvognen, sådet kan agere opslagsværk.Synes ideen omkring email og indscanning af viden ude på byggepladsen ville kunnefungere rigtig godt.97

13.3.3 SpørgsmålSpørgsmål stillet i forbindelse med casestudiet under perioden på byggepladsenHvor mange mænd går på byggepladsen(SDU40) fra Hansson & Knudsen?20 mand + anlægsfolk (4mand)Har Hansson & Knudsen en vision og mission?Umiddelbart ikke. Der bliver ringet til Kurt.Hvad betyder SDU40 for Hansson & Knudsen? (Prestige, stort projekt)Betyder utrolig meget.Indgangsdøren til sygehusbyggeri (Nyt supersygehus i Odense)Prestige, skal højst sandsynligt være et ikon fra Hansson & KnudsenSlår sit gode navn fast ved SDU.Skal blive en fast samarbejdspartner ved SDUFøler du, at Hansson & Knudsen er lydhør over for forandring?Mange folk vil ikke have forandring.Det er svært, at komme med nye ting.På længere sigt.Findes der en intern procedure ved fejl opstået under byggeriet?Aldrig set. – Aldrig fejSkjuler dem.Savner I en klar struktur omkring brug af dokumenter?Savner dokumenterArbejdsskade, kunne ikke få et dokument digitalt.Svært, at finde dokumenter interntVil du bruge et intranet hvis der var adgang til videnbanken og dokumenter?Helt sikkert.Der mangler, et start mappe med alle nødvendige dokumenter.Kan du komme på fordele der vil gavne din arbejdsdag ved, at indføre en videnbank?Lidt, men mere en forpligtigelse af, at fylde viden videnbanken.Vil være en god start til nye medarbejdere med en anden baggrund.Men videnbanken skal være alsidig.Kan I komme på Hansson & Knudsen’s netværksdrev fra byggepladsen af?Nej98

Har I været ude for, at en vigtig medarbejder forlod arbejdspladsen med en masse vidender blev savnet senere hen i virksomheden?Ja, det har de.Er der en fast procedure når der ankommer en ny medarbejder?Ja, det er der.Tilsendt en mappe med dokumenter omkring kompetencer. Ikke for funktionærer.Pæn velkomstKender du til, at Hansson & Knudsen bruger videndeling aktivt i organisationen?Nej, kun personligtKender du til, at Hansson & Knudsen bruger videnledelse som et værktøj til, at benytteviden aktivt i organisationen?Nej,Kan du se, dig selv bruge en videnbank i forbindelse med dit arbejde?Kræver, at det ligger et let tilgængeligt sted.Enkelt er nøgleordet.Det der står skal være relevant. Kvalitetsarbejde.Det kan være svært, at se det der er vigtigt.Forskel på erfaring, og de har forskellige udgangspunkt.Tror du en dokumentation af viden via mobiltelefon(tage et billede) vil fungere under enbyggeproces?Ja, Illustration er utrolig vigtigt.Altid bedre med et billede.Godt med billeder, skal fange.Blikfang.Hvis videnopsamlingen skulle suppleres med blandt andet, at holde workshops forbyggelederne i firmaet, ville du så se det som et positivt arrangement?Interessen er vigtig.Find ildsjæleEn højtstående person i organisationen skal stå bag det.99

Hvad ser du som værktøjer til, at fremme en implementering af et opsamlingssystem?Hvad ser du som den største barriere mod et videnopsamlingssystem?Manglende motivationIngen ildsjæleDårlige input i videnbankenTillidOrienterer din arbejdsgiver dig nok omkring indkomne opgaver og andre relevanteoplysninger?Afdelingsmøde hver anden torsdag på en ny byggeplads.Opsamling af nye projekter.SocialtSkal være obligatorisk at deltageSer du det som et problem, at der ikke er et videnopsamlingssystem i din virksomhed?Det kan altid være en fordelVil personligt gerne sprede den viden til yngre kræfter i virksomhedenAlle vil have gavn af et videnopsamlingssystemMentor ordning100