Styr på banen” er godt på vej - Banedanmark

aneavisenbanedanmarks medarbejderavis · 19. februar 2009 · 10. årgang · nr. 3Hvadsynes du?De fleste (i Banedanmark)taler om Signalprogrammet.Mød et parkolleger med en mening.Side 2Topstyring?Susan Münster fortæller,hvorfor topstyring noglegange kan være nødvendig.Side 3Rød ellergrøn?Inde eller ude. 569 ansøgningertil jobbet som trafiklederskal vurderes.Mød en af dem, der gørdet.Bagsiden”Styr på banen” er godt på vejI 2009 fuldender Banedanmark strategien”Styr på banen”. Det betyder, at vi vedudgangen af året har et rigtig godt grundlagfor vækst i jernbanetrafikken. Jesper Hansentegner de overordnede mål for 2009.af Tina Nørgaard AndersenBanedanmark har tre klarefokusområder i 2009: Vi skalfærdiggøre arbejdet med voresprocesser, så vi er klar til ISOcertificering,vi skal arbejdevidere med it-understøttelse,og vi skal involvere alle kollegeri en performancekultur, derer baseret på dialog. Med disseaktiviteter i hus vil vi havefuldført Banedanmarks strategimed udgangen af 2009.Målstyring i hverdagenHvert eneste projekt, sektionog team i Banedanmark eruundværlig for at nå vores mål,men det har ifølge Jesper Hansenikke været synligt nok. Hanser det som helt afgørende, atalle kolleger kender enhedensmål og synes, de er meningsfyldte.Målene skal opleves somen del af hverdagen, og alleskal involveres i arbejdet medat finde ud af, hvordan vi nårmålene.”Det er kun kollegerne, derkan finde handlinger og forbedringeri den enkelte enhed,så vi løbende forbedrer voressamlede målopfyldelse. Gennemdialog skal alle kollegerinddrages i, hvordan vi leverop til målene i de enkelte afdelinger.På den måde kan alleNu gælder det om at fuldføre Banedanmarks strategi iløbet af 2009. Foto: Peter Elmholtogså glædes, når det lykkes osat levere varen,” siger JesperHansen og fremhæver tavlemødernesom et redskab i denproces.ISO-certificeringIgennem de sidste par år haralle i Banedanmark gjort etstort stykke arbejde for at forbedreprocesserne. I 2009 skalde gøres helt færdige og dermedklar til at blive ISO-certificeret.”Alt det overordnede er påplads. Nogle steder mangler deren del arbejde, andre stedermere præcise beskrivelser ellerskarpere dokumentation, menalt i alt tror jeg, vi er kommetså langt, at det ikke bliver enuoverkommelig opgave,” sigerJesper Hansen og præciserervigtigheden af en ISO-certificering.”Det er en kendt standard,der vil medføre tillid til voreskvalitet og øge Banedanmarkstroværdighed. Men vigtigst erdet, at processerne bliver noget,vi alle efterlever i hverdagen,og ikke blot nogle støvede ringbind.”It-understøttelseVi skal it-understøtte alle deområder, hvor det givermening. I Asset Managementsystemet er Teknisk Drift nåetlangt med at registrere og tilstandsvurdereBanedanmarksfysiske aktiver som skinner,broer, sikringsanlæg m.v. Næsteskridt er at sikre sammenhængenmellem økonomi, tilstandog vedligehold for at få et bedregrundlag for at styre vedligeholdelsenog træffe bedrebeslutninger.Der vil i 2009 blive arbejdetmed it-understøttelsen afHR, Indkøb samt af projektarbejdeti Anlæg & Fornyelse,så processerne alle steder bliverpraktiske at have med atgøre. Desuden vil det nye intranetvære klar fra slutningenaf marts, og senere følger deresterende elementer af en sammenhængendedigital arbejdsplads.”Vi vil opdage, at vi blivermere professionelle til at brugeden viden og de data, viopsamler via de nye it-systemer.Det vil sætte os i stand tilat lave bedre planlægning ogmere jernbane for pengene,”siger Jesper HansenSvært at få armene nedDer er glæde og begejstring på begge sider afbordet, efter at Anlæg & Fornyelse for førstegang har haft en praktikant ansat. Og beggeparter har fået mod på mere.af Lisbeth Ligaard”Man kan næsten få lov tilhvad som helst, hvis man ervillig til at give den en skalle.Det er mit indtryk af Banedanmark.”Ordene kommer fraKasper Larsen, der er studerendepå DTU, og som vist nokden første nogensinde harværet i ingeniørpraktik i Banedanmark,nærmere betegnet iAnlæg & Fornyelse.”Det har været fedt, og jeghar helt klart prøvet meget,meget mere, end mine medstuderendehar i deres praktikophold.”Kasper tilbragte et semesteri Banehusets afsnit D og lagdeud med at lave en tidsplan fordet kommende KØR-projekt, ogsiden tog tingene for alvor fart.”Jeg fik at vide, at hvis jegville arbejde hårdt, så kunnejeg blive assisterende byggelederpå anlægget af en ny perronpå Dybbølsbro Station.Pludselig havde jeg medansvaretfor et projekt til 5 mio.kr. Det var mig, der sammenmed byggelederen, skulle træffealle beslutninger og ledemøderne, og det var mig, entreprenørog rådgiver kom til, hvisder var problemer. Det var enkæmpeudfordring, men heldigvisfik jeg enorm stor støtteaf Klaus S. Jørgensen ogErwin Duus, som er henholdsvisprojektleder og byggelederpå 6. hovedspor.”Gensidig succesOg samtidig med at Kasper sletikke lægger skjul på sin glædeover praktikforløbet, påpegerKlaus S. Jørgensen, at forløbetabsolut har været en gensidigsucces.”Kasper har været en regulæraflastning, som har løfteten projektleders opgaver. Desudenhar han tilført projektetet friskt syn på arbejdet. Ved atstille spørgsmålstegn ved denmåde vi gør tingene på, har hantvunget os til at overveje, omvi nu også gjorde det mest optimale.”Kaspers praktikophold hargivet blod på tanden, så hannu specialiserer sig i projektledelseog styring af store byg-geprojekter og bestemt slet ikkeafviser en kommende ansættelsei Banedanmark. Og Klausvil gerne have flere praktikanteri folden.”Vi har netop fået en efterfølgertil Kasper og vil bestemtKasper Larsen og Klaus S.Jørgensen nærstuderer entegning over sporområdetved Dybbølsbro. Foto: PeterElmholt.gerne have flere praktikanter.I et videre perspektiv håber viat udbrede kendskabet til ogskabe interesse for arbejdet medjernbanen, for der er absolutbehov for flere ressourcer ibranchen.”

2 baneavisen 19. februar 2009SIGNALPROGRAMMETBanedanmark hyrer,mens resten af landet fyrerMens resten af landetafskediger medarbejdere,gårBanedanmark denmodsatte vej.nalerne på Europas største signalprojekt,”siger Morten Søndergaard,der er direktør i Signalprogrammet.Og det drejersig om alt fra ledere og proafSune Martin ScheibyeDen politiske vedtagelse af Signalprogrammetbetyder, atBanedanmark i de kommendemåneder ansætter op mod 30nye medarbejdere.Flere gange om ugen tikkerde ind. Nyheder om hæderkronededanske virksomheder,der fyrer medarbejdere, er i dissefinanskrisetider mere reglenend undtagelsen. Men ét stedgår det den modsatte vej.Siden den politiske beslutningom gennemførelsen af etsplinternyt signalsystem pålandets baner blev truffet, harfolkene bag Signalprogrammethos Banedanmark haft travlt –travlt med at skrive jobopslag.”Samlet set skal vi brugemellem 25 og 30 nye medarbejderetil at tage sig af arbejdetmed udskiftningen af sig-jektledere til tekniske specialisterog specialister inden forjernbane.”Vi ansætter i fire bølger ogstarter med lederstillingerne,”Aviserne er fyldt med historierom fyringer og finanskrise.Grafik: Erik Christiansen,Bording Graphicsiger Morten Søndergaard, derregner med at have den enehalvdel medarbejdere til Signalprogrammetansat indensommerferien og den andenefter - og senest til efteråret.De første ansøgningerDe første stillinger er alleredeslået op, og de første ansøgningerer også kommet.”Ja, der er kommet flereansøgninger, men vi fik sådanset en del uopfordrede ansøgninger,allerede inden vi slogde konkrete stillinger op – ogogså fra udlandet, og nogle afdem ser faktisk rigtig fornuftigeud,” siger Morten Søndergaard,der selv har skimmet endel af ansøgningerne.”Mange søger på grund afprojektets størrelse. Folk synes,det er meget visionært, og atBanedanmark er en rigtigspændende virksomhed.”Godt tidspunktTil et så visionært projekt, erdet klart, at der er behov for debedste kræfter på markedet, ogselvom det er trist, at mangeandre virksomheder for tidenfyrer medarbejdere, er tiden tilsvarendegunstig for Signalprogrammet,der har behov forde allerbedste.”Iskoldt betragtet føles detrigtig godt at ansætte i den situation,vi står i nu, hvor de flesteandre fyrer. Der er langtbedre folk at vælge mellem,så derfor er markedet naturligvisbedre for os, der ansætter,”siger programdirektøren.På Banedanmarks hjemmesidebliver stillingerne til Signalprogrammetløbende slåetop, ligesom de også slås opinternt, og alle er velkomne tilat søge.Det synes medarbejderneFor nogle har det stor betydning, for andre fylder det ikke så meget i deres daglige arbejde, men faktum er, atBanedanmark tidligere i år fik bevilget en stor pose penge til en gennemgående fornyelse af signalerne påbanen. 22 milliarder er noget, der fylder i de fleste budgetter, og det gør det også i Banedanmarks. Baneavisenhar spurgt et par af virksomhedens medarbejdere, hvad de mener om, at Banedanmark har fået bevilget pengetil Signalprogrammet, og hvad det kommer til at betyde for deres arbejde.af Tina Nørgaard Andersen■ Hvad mener du om, at Banedanmarkhar fået bevilget penge til Signalprogrammet?Jeg har været til et info-møde iForum for Nordisk Jernbanearbejde(NJS), som er en forening for jernbaneansattei Norden. Der hørte jegMorten Søndergaard fortælle om Signalprogrammet.Det er da alle tiders mulighed ogen stor og spændende opgave. Nårdet er færdigt, betyder det et fantastiskløft for jernbanen og en hverdagmed færre fejl.■ Hvad mener du om, at Banedanmarkhar fået bevilget penge til Signalprogrammet?Jeg har hørt om Signalprogrammetpå vandrørene og i korridorerne.Jeg ved, at der er et stort behov,som nu bliver dækket. Så det er godt.Der er behov for ny teknologi påområdet, og jeg synes, det er spændendemed nyskabelse.■ Hvad mener du om, at Banedanmarkhar fået bevilget penge til Signalprogrammet?Jeg synes, det er super godt.Jeg har drømt om det i 10 år, sådet er på høje tid. Det er et super godtarbejde, de har lavet i Signalprogrammet.Kommer det til at betyde noget for digog dit arbejde?Måske får jeg nu mere travlt medat nedlægge overkørsler.Henrik Hansenfra Anlæg & FornyelseMarianne Hellbrandtfra Trafikstyring i Fredericia■ Hvad mener du om, at Banedanmarkhar fået bevilget penge til Signalprogrammet?Jeg synes, det er godt. Det, vi harnu, er så nedslidt. Vi sidder og arbejdermed det hver dag, og det er frustrerende,at det er de samme ting,som svigter dag efter dag. De ældsteanlæg, vi har, blev taget i brug i 1929.Kommer det til at betyde noget for digog dit arbejde?Det kommer til at betyde en masse.Vi får sikkert en del mere at lavei tiden frem til, at det nye anlæg skaltages i brug. Det nye anlæg skal jokunne arbejde sammen med det eksisterendeskinnenet samtidig med, atdet skal udbygges. Så vi får mangesporspærringer i de kommende år.Kommer det til at betyde noget for digog dit arbejde?Nej, det er ikke umiddelbart relaterettil konstruktioner. Jeg spekulererpå, hvor lang levetid de nye signalanlægmon har. De gamle har vijo haft i årtier.Torben Gottliebfra BrogruppenSusanne Henschfra Indkøb & Kontrahering■ Hvad mener du om, at Banedanmarkhar fået bevilget penge til Signalprogrammet?Det er rigtig flot, at Banedanmarkhar formået at overbevise Ministerietom behovet for at få et nyt og samletsignalsystem for hele Danmark.Det kan vi takke de dygtige og målrettedefolk i Signalprogrammet for. Detvar der ikke mange i organisationen,der for bare tre år siden ville have troetkunne lykkes.Kommer det til at betyde noget for digog dit arbejde?Signalprogrammet skal forankresjuridisk i Banedanmark, så vores afdelingskal være med på sidelinjen.Kommer det til at betyde noget for digog dit arbejde?Ja, det vil jeg da håbe. Jeg eransvarlig for en masse gamle fjernstyringsanlægfra 1950’erne, som nuforsvinder. Jeg glæder mig til at arbejdesammen med Signalprogrammet.Poul Henning Dreholmfra Teknisk Drift

aneavisen 19. februar 20093Vi elsker konsulenter, men prøver at begrænse antalletKommentaraf Søren StahlfestI Banedanmark har vi mangekonsulenter tilknyttet. Både påprojekter, i forbindelse medenkeltopgaver og som ressourcepersoner.Det er ikke sjældentdiskuteret, om det er hensigtsmæssigt– og om vi ikke kanfinde billigere og mere permanenteløsninger.Vi har stor glæde af konsulenter.Med konsulenterne harvi mulighed for på enkel vis atskrue op og ned for voresbemandingsniveau i tilspidsedesituationer. Vi kan i mangetilfælde få tilført ny viden ognye metoder fra konsulenter.Viden og erfaring, vi skal huskeat suge til os.Vi har i de seneste år næstentredoblet vores fornyelsesindsats,og vedligeholdelsesindsatsener også steget betragteligt.Denne produktionsstigning havdeikke været mulig uden assistanceudefra. Herudover villeprojekter som Probat ikke kunnegennemføres med succesuden brug af eksterne konsulenter.I projektet anvendesspidskompetencer, som vi ikkehar brug for til daglig.Men selvom vi har glæde afkonsulenter, er der ulemper.Konsulenterne er ofte dyrere endfaste medarbejdere, og denviden og de kompetencer, deopbygger, er ikke blivende iBanedanmark.Vi har derfor en klar politikom at begrænse brugen mestmuligt. Lidt forenklet siger politikken,at vi kun skal bruge konsulenter:• hvor der er brug for ekstrakapacitet til kortere projekter• hvor Banedanmark ikke er ibesiddelse af kompetencerne,og• hvor vi i forbindelse medstørre projekter ikke er i standtil at ansætte de fornødnekompetencer.Vi arbejder aktivt på at begrænseomfanget af kontraktermed en varighed på over 12måneder. Hvert halve år udarbejdesen status over konsulentforbrug,og i det omfangkonsulenter beskæftiges udover12 måneder, skal aftalen godkendessærskilt af en direktør.Brugen af konsulenter harbåde fordele og ulemper, og deter en balancegang at ramme detrette niveau. Rigsrevisionen hari øvrigt netop undersøgt voresbrug af konsulenter og konkluderer,at vi handler omkostningsbevistog har ikke grundtil at kritisere vores brug af konsulenter.Det er vi meget tilfredsemed.Vil du have svar på noget iforhold til konsulenter, eller hardu kommentarer til Sørens kommentar,så gå ind på bloggen påintranettet og kommentér løs.Kort nytFemårs jubilarDen 1. marts fylder navnetBanedanmark fem år. Detvar nemlig i 2004, atBanestyrelsen skiftedenavn og kom til at heddeBanedanmark. Navneforandringenbetød, at Banedanmarkikke længere varen styrelse, men i stedet enstatsejet virksomhed ledetaf en bestyrelse og endirektion.Trafikstyring kigger fremadDet har været et turbulent efterår i Trafikstyring.Ny arbejdstilrettelæggelse og nyeturskifter har optaget sindene, og på bloggenhar alle kunnet følge den bølgende debat.Nu har både medarbejdere og ledelse bidragettil en evaluering, der peger frem modnye metoder.af Tina Nørgaard AndersenProjekt Bemanding i Drift (BID)har fyldt meget i Trafikstyring.Nu er det tid til at lære af fejleneog fremhæve det, der fungerede.I Trafikstyring har 80%af medarbejderne besvaret enspørgeskemaundersøgelse, ogledelsen i Drift har evalueretforløbet. Ligeledes er samarbejdetmellem HK og Driftsledelse blevet evalueret.Topstyring”Der har set fra min stol ikkeværet tale om kommunikation,men om et diktat.” Sådan lyderén af de anonyme besvarelserfra undersøgelsen. Processenmed den nye bemanding erundervejs blevet kritiseret forat være for topstyret. Og derhar været tale om topstyring.English som corporate language i Bane-hvilket-land?LæserbrevJeg ser i baneavisen, at ”SharePointer state of the art”. Jegser også, at vi har fået et corporatedesign via et employerbranding-projekt. I et par stillingsopslagerfarer jeg desuden,at vi er foregangsvirksomhedmed hensyn til worklife-balance,og så har jeg iøvrigt været på workshop og”Det har vist sig nødvendigt,at vi som ledelse i en periodetog styringen for at få dennye bemanding i hus. Opgavenhar før været lagt ud lokalt ipilotprojekter, men desværreuden at det gav de nødvendigeresultater,” fortæller DriftsdirektørSusan Münster ogunderstreger, at topstyring kanvære det rigtige at gøre, nårman skal udarbejde fælles standardersom i dette tilfælde medbemandingen i Trafikstyring.Organiseringen af projektet erfra januar ændret, så det i højeregrad er lederne i Trafikstyring,der arbejder videre medat realisere målene og sikreimplementeringen, og dermedgiver det Susan Münster mulighedfor igen at koncentrere sigom andre ting i Drift.lært noget om operational rulesog movement authority.Kan det virkelig passe, at detskal være nødvendigt at taleudenlandsk til medarbejderne?Eller er det bare smart ogmoderne? Eller – uha – er detdovenskab, fordi man ikkegider finde de rigtige danskeord?Yours sincerelyJens VestergaardTrafiksikkerhedSusan Münster siger efter evaluering i Trafikstyring: “Lederne har gjort det blændendegodt.” Foto: Peter ElmholtKære JensFokus på lokale ledere”Vi har lagt stor vægt på kommunikationenundervejs i processen.Vores strategi har været,at kommunikationen skullekomme fra nærmeste leder, ogvi har også undervejs forsøgtos med nye kommunikationsformersom eksempelvis bloggen,”forklarer Susan Münster.Ifølge spørgeskemaundersøgelsener medarbejdernemeget delt på spørgsmål, omkommunikationen har væretgod. Et af læringspunkternehandler om, at de lokale ledereskal være godt forberedt tilkommunikationen med medarbejderneog eventuelt støttesaf en overordnet.”Lederne skal klædesordentlig på til opgaven, såmedarbejderne kan få svar påderes spørgsmål,” siger SusanMünster.”Vi kunne alle have ønsketos bedre tid til at sætte os indi tingene og fordøje dem, endder har været mulighed for iTak for dit læserbrev. Jeg kangodt forstå, at du undrer digover de mange engelske fagudtryk.Men brugen af engelskebegreber er ikke noget, baneavisenog Kommunikation harfundet på. Visse engelske udtryker efterhånden gledet ind i detdanske sprog – ligesom der ogsåfindes latinske, franske, italienskeog så videre ditto.Vi er nok alle farvet af defagudtryk, vi bruger i vores dagligdag– hvad enten de er engelskeeller tekniske.Hos Banedanmark og mangeandre steder har man en HRafdeling– men de færreste tænkervel over, at det er en forkortelsefor det engelske HumanRessources og undrer sig over,at det ikke længere kaldes personaleafdelingen.Men selvfølgelig skal vi spottede problematiske fagudtrykog passe på ikke at blive forfremmedgjorte i vores sprogbrug.Men vi skal også følgedette projekt. Men lederne hargjort det blændende godt. Jeghar haft stor respekt for, at degerne selv ville formidle noget,som vi alle på forhånd vidsteikke ville blive modtaget positivt.”Også de lokale tillidsrepræsentanterspiller en vigtig rollei kommunikationen, de skali højere grad tænkes ind i processenfremover.med udviklingen og tage degængse ord til os henad vejen.Venlig hilsenansvarshavenderedaktør ogkommunikationschefIngerPetersenThalundNye låse irelærumDer kommer nye låse i alleBanedanmarks 1300 relæhuseog relæhytter. Detbetyder, at alle, der haradgang, skal have nye nøgler.Har du i dag en nøgle,skal du selv henvende digfor at få udleveret en nynøgle. For at undgå, at allehenvender sig samtidig,skal du først henvende dig,når du har brug for adgangtil rummet. Læs de præciseoplysninger om, hvem duskal henvende dig til påintranettet under Nyheder.Cockpits skal nuindtastes i ExcelNuværende cockpits erstattesmed en mere enkelløsning, hvor opfølgningpå mål sker i Excel. Hvermåned skal de enkelteområder uploade deresmålstyringsresultater i detnye intranet, der går i lufteni slutningen af marts.Det betyder, at resultaterfor januar ikke skal indtastesi den ”gamle løsning”,men i de Excel-ark,Strategisekretariatet harudsendt. Spørgsmål kanrettes til Jette WalentinGamst (jwg@bane.dk).Coachinguddannelsekørertil efteråretTil efteråret er der igenpladser på Banedanmarkscoachingforløb, som er forbåde medarbejdere og ledere,der har lyst til at arbejdemed coaching. Uddannelsenbestår af fem moduler,og første modul kører i heleuge 41. Hold øje med HR’slokale sider på intranettetfor oplysninger om tilmeldingmv.

Baneavisen er Banedanmarksmedarbejderavis og udkommer hver14. dag.Ring eller skriv til redaktionen, hvis duhar idéer eller forslag til artikler ellerhistorier til avisen.Ansvarshavende redaktør:Inger Petersen ThalundRedaktionen:Pia Vannacci Elnif, Melissa Fugl, TinaNørgaard Andersen, Lisbeth Ligaard ogSune Martin Scheibye.BanedanmarkKommunikationAmerika Plads 152100 København ØTelefon 8234 0000E-mail: pvel@bane.dkTelefon 8234 2310Avisen er trykt hos:Bording A/SOplag: 2.600Papir: 120 g Multi offsetISSN 1600-4426Bladfordeling: Intern ServiceTelefon 8234 1848At Tænke CigRigtig mange kvalificerede ansøgereVil du flytte den danskejernbane ind i det19. århundrede?Har du en rygrad, er detmåske dig vi skal bruge tilbanedanmarkshistoriensstørste signalprojekt og bringejernbanen op i super duperNFL serie A premier championsleague-ligaen. Du skalvære den skarpeste hjerne iskuffen, den kvikkeste knallerti klubben og den bredestebager på broen, og så skal duhave lyst til at arbejde medprojektledelse som specialistpå S-banen og som forandringsagent- under cover. Dinvigtigste opgave bliver at infiltreredet danske antik-markedog finde ud af hvem, derhandler reservedelene til voressikringsanlæg så højt op i pris.Du skal også på ugentligeincognito-ture til TekniskMuseum og Jernbanemuseet,for at sikre, at de ikke indlemmeranlæg i drift i deres samlinger.Din arbejdstid bliver framarts 2009 til 2021. Vi tilbyderfast løn, kolleger, arbejdsmiljø,stol og skrivebord ogmulighed for at søge om fri ijulen.Mrk. SignalprogrammetSå kom alle ansøgningerne til trafiklederuddannelseni hus. Forude venter de samtaler,testdage og helbredsundersøgelser, derafgør, hvilke af de 569 håbefulde aspiranter,der har ”banefactor” nok til at blive en af de17, der kommer gennem nåleøjet. TeamlederErik H. Andersen udvælger med intuition ogmavefornemmelse.af Sune Martin Scheibye”Vi har stort set ingen pligtansøgeredenne gang”.Erik H. Andersen er godt tilfredsmed ansøgerfeltet. Sidstegang Banedanmark slog stillingerop til trafiklederuddannelsen,var der flere, der skrev”Jeg søger det her, fordi jegskal”, men dem har der ikkeværet nogen af i denneomgang.Samlet set skal 17 stillingeri løbet af de kommende månederbesættes fem forskellige stederi landet, og Erik H. Andersen,der er teamleder i TrafikstyringFjern København ogHelsingør, står for udvælgelsenaf de ansøgere, der skal tilsamtale om stillinger på netopde to steder.Her skal otte stillingerbesættes, og teamlederen harde seneste dage haft travlt medat gennemgå de 243 ansøgninger,der er stilet til Københavnog Helsingør.”Ja, det er jo en længereproces. Bare at printe dem udog læse dem igennem har tagetlang tid,” siger Erik H. Andersen.Gode ansøgereOg selvom antallet af ansøgereligger nogenlunde stabilt iforhold til sidste gang, er kvalitetenmærkbart bedre.”Der er enkelte, der bare harskrevet deres navn på ansøgningen,og det er jo useriøst,men ellers er det tydeligt, atkrisen spiller ind. Vi har fåetansøgninger fra folk, der er blevetfyret, selvstændige der harmåttet lukke eller virksomheder,der har skåret ned, så derer rigtig mange kvalificeredeansøgninger,” siger teamlederenog fremhæver blandt andetfolk fra lufthavnsverden.”Både tidligere SAS-, Sterling-og bagagebånds-medarbejdereer der mange af. Og såer der dem, der gennem længeretid har tænkt på et karriereskifteog siger ”nu skal detvære” – de er rigtig stærke.”Svært at vælgeErik H. Andersen leder efter folkmed overblik og selvindsigt,der er klar til at påtage sig etstort ansvar og har en god fornemmelsefor, hvordan dearbejder under pres. Men ellerskan det være svært at sige,hvad der gør en god ansøgning.Og udvælgelsen bygger ud overden saglige vurdering i høj gradpå intuition og mavefornemmelse.Ud af de i alt 569 ansøgere udvælges 5 gange 14 ansøgere,som skal til testdage i henholdsvis Fredericia og Københavnmed en udvidet samtale og derefter til helbredsundersøgelse.De 17 bedste fordeles derefter med 3 til Århus, 3 til Fredericia,3 til Roskilde, 2 til Helsingør og 6 til København.”Har personen sat sig godtind i jobbet og stillingsannoncen,så er vi allerede godt påvej, men på den anden side kanfolk, der kun skriver fem linjersagtens vise sig at være rigtiggode,” fortæller teamlederen.Det er altså lidt af en udfordring,teamlederen i de kommendedage står overfor, nårhan på ægte X Factor manérskærer 243 ansøgere ned til deSignal-hvaffornoget?Der er masser af godeansøgere at vælge mellem,når Erik H. Andersen oghans kolleger i den kommendetid læser ansøgningerog afholder samtaler.Foto: Peter Elmholt30, der kommer til testdage istarten af marts.Hvis det her er Banedanmarkssvar på X Factor, hvilkenaf dommerne er du så?”Ha ha – ja, det er sjovt –jeg er i hvert fald ikke Blachman.Altså, han gør det jomeget godt, men jeg er måskemere en blanding af Lina Rafnog Remee – nok mest Remee.”Trafikleder X Factor er igang – glæd dig til næste gang,hvor Baneavisen er med til testdagi København, og ansøgerfeltetindsnævres yderligere.KONKURRENCEDer er så megen tale om Signalprogrammet og det banebrydendei, at Danmark bliver løftet op til europæisk standardpå signalområdet ved at få ERTMS2. Men hvad står forkortelsenERTMS egentlig for? Har du svaret, så send det tilkonkurrence@bane.dk eller Banedanmark, att.: Birte Hartvig,Amerika Plads 15, 2100 København Ø. Der bliver trukketlod blandt de rigtige besvarelser, og vinderen får tilsendten dejlig præmie.Kontakt osModtager du ikke baneavisen,eller har du ændringer til ditabonnement, bedes du kontakteIntern Service. Ring på8234 1848, eller mail til kontorhold@bane.dk.Har du kommentarer, idéereller læserbreve til baneavisen,er du velkommen til atkontakte os.Ring eller skriv til:Pia Vannacci Elnif, 8234 2310,pvel@bane.dk ellerMelissa Fugl, 8234 6447,mfu@bane.dkballast Af Lars Andersen