Hent ny folder - Odense Bys Museer

Et internationalt perspektiv påFyns Kunstmuseums samlingEfter forudgående aftale kan omvisningstemaerne sættes i internationaltperspektiv. Hvilken indflydelse har Jens Juel eksempelvishaft på Tysklands store romantiske maler Casper David Friedrich?Og hvad er sammenhængen mellem kunstmuseets store samling afmodernistisk eller konkret kunst og den berømte franske kunst i Paris?Booking af omvisningNår du bestiller en omvisning, bedervi dig oplyse følgende:■■■■Fag, klassetrin og ønsker forbesøgetHvilket tema I ønsker foromvisningenDato og tidspunkt for denønskede omvisningAntal personer.Bemærk at der max. må være 30personer med på en omvisningPriserBørn og unge under 18 år har gratisadgang til museet.En omvisning koster 550 kr. + entré.NB. Der er gratis adgang for eleverog lærere fra skoler og uddannelses -institutioner, når besøget finder stedsom led i undervisningen. Gælderfor folkeskole niveau, gymnasialeuddannelser, øvrige videregåendeuddannelser og VUC.Elever over 18 år skal være ledsagetaf en lærer eller kunne forevise enintro duktionsskrivelse fra skolen.FYNSKUNSTMUSEUM■Kontaktoplysninger og adresseBookingHusk!■■■I er velkomne til at låne puder,tegneunderlag, papir og blyant tilat tage med rundt i museet.Spørg museumsværterne påkunstmuseetSkoler og andre institutioner kanefter forudgående aftale lånemuseets undervisningslokale iforbindelse med besøgetI kan gå på opdagelse i voresATELIER på 2. sal og snuse til enkreativ atmosfæreOmvisninger kan bestilles på6551 4601.TransportHusk at I ofte kan få grupperabat,når I rejser med offentlig transport.Se trafikselskabernes hjemme siderfor konkrete tilbud.Fyns Kunstmuseum tager forbeholdfor ændringer i forbindelse medsærudstillinger og udlån af værkerfra samlingen m.v.OMVISNINGERKom med ind i kunstens verden og mød de mange spændendefortællinger, som gemmer sig i vores samling. Du kanvælge mellem syv forskellige omvisnings temaer.■■■■I er velkomne til at benytte farverog papir på bordene i arbejds -lokalet på 2. salI museets studiesal kan I dykkened i et udvalg af kunstbøger forbørn og voksnePå Fyns Kunstmuseumshjemmeside findes INFOARKmed tekster om en lang rækkeværker fra samlingenPå museets hjemmeside un derBØRN & UNGE kan I finde mereinspirationsmateriale til under -visningenLearniMUSEUMngFynsKunstmuseumJernbanegade 13, 5000 Odense CTlf. 6551 4601museum@odense.dk© Fyns Kunstmuseum 2012. Grafisk design: Kristin Wiborg. Tryk: ClausenGrafisk

DANSK KUNST I PERSPEKTIV6. Kroppen i kunstenHvorfor har guldaldermalernes kvin derofte maskuline benmuskler?1. Gyldne tiderRomantikkens kunst1800-1860Guldalderen er måske den bedstkend te periode i dansk kunst- ogidentitetshistorie. Det var en politiskomskiftelig tid med store problemerfor den danske stat. Mens landetsøkonomi og territorium skrumpede,havde dansk kunst og kultur sin storeblomstringstid.Vi ser på portrætter af adelsfolk ogborgere, på stemningsfulde land ska -ber med månen over havet, på daggryog skumringer, årstider, skov,himle og den berømte brølende kron -hjort ved skovsøen – motiver, der varog stadig er med til at ska be voresegen nationale identitet.4. Modernismen– et kunstenslaboratoriumEfter år 1900 slippes former og farver løs og kunstnerne går nye veje i valg afmotiver, maleteknikker, brug af farver mv. Omvisningen omfatter både en gennemgangaf den klassiske modernisme (Edvard Weie, Karl Isakson, HaraldGiersing, Vilhelm Lundstrøm m. fl.) og den abstrakte kunst efter 1930 (VilhelmBjerke Petersen, Richard Mortensen, Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen m.fl.).Kroppen har altid været et centralt mo -tiv i kunsten – den har stået mo del tillidt af hvert op gennem tiderne. Påom visningen går vi kronologisk fremog ser på, hvordan kroppen skil dres iform af det rige barn på land stedet,jævne mennesker der falder i et medlandskabet, forkrøb lede fattig lemmerog måske end da gudeskønne kroppe,vitale helte og sportsudøvere – og senerepå hver dagens helt inder og malerenselskede.2. Det moderne gennembrudOmkring 1870 er det slut med søndagsklædte Amagerbønder,græske guder og helte, dansende italienere samt idylliskeland skaber. Romantikkens motiver afløses for eksempel afH.A. Brendekildes og P.S. Krøyers arbejdende markarbejdereog skildringer af samfundets mest udsatte.Omvisningen følger udviklingen fra en opbyggelig, idealistisknationalromantiks dyrkelse af Det Gode, Det Sande og DetSkøn ne til mere kritiske overvejelser omkring samfundets tilstand,hvor kunstnerne fulgte Georg Brandes’ krav om „at sætteproblemer under debat“ og skabte værker med politiske budskaber.3. Symbolismen omkring år 1900Omvisningen i symbolismens kunst kredser om ånd, kropog eksistens, men også om ensomhed og død. Symbolismenopstod i de sidste årtier af 1800-tallet som et opgørmed realismen, naturalismen og impressionismen. I stedetfor at male tingene så de lignede, søgte symbolisterneindad for at finde mening og sammenhæng i kunsten såvelsom i sjælen.Vi ser på værker af blandt andre J.F. Willumsen, VilhelmHammershøi, Agnes Slott-Møller og Johan Rohde.5. Malernes steder – fra romantik til avantgardeHvad får kunstneren til at rejse hele vejen til Rom eller Paris for at finde inspiration?Kan man ikke lige så godt finde inspirationen i den nære verden? Vipåvirkes af de steder, vi opholder os, og kunstnere har til alle tider ladet sig inspirereaf deres om givelser. Vi ser eksempler på, hvordan kunstnerne har afbildetbestemte steder: landskaber og slotte, fynske bakker og italienske lands -byer eller stuer og strande. Hvad har steder ne og de kunstneriske miljøer i indogudland betydet for dem og deres kunst? Omvisningen dækker perioden1750 og frem til i dag.7. Se på kunst!Billedanalyse i praksisHvordan er et maleri komponeret?Hvordan har kunstneren arbejdetmed centralperspektivet? Hvordanpåvirker valget af former og farverbilledet i figurativ og abstrakt kunst?Hvilken teknik er anvendt? Med afsæti både ældre og moderne kunstanalyseres udvalgte værker. Om -vis ningen kan eventuelt kombineresmed praktiske øvelser indenforperspektivtegning, billedkompositionog farvelære.PS: Der kan altid bestilles omvisninger i aktuelle særudstillinger.