Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi ...

<strong>Hvordan</strong> <strong>gør</strong> <strong>det</strong> <strong>en</strong> <strong>forskel</strong>?<strong>Evaluering</strong> <strong>af</strong> <strong>Din</strong> Tro, min tro, og hvad vi samm<strong>en</strong> trorRapport<strong>en</strong> er udarbej<strong>det</strong> <strong>af</strong>Kirst<strong>en</strong> GrubeC<strong>en</strong>ter for Ungdomsstudier (CUR)2

2. <strong>Hvordan</strong> gjorde vi i praksis – om projektets tilgangH<strong>en</strong>sigt<strong>en</strong> med <strong>det</strong>te <strong>af</strong>snit er at rede<strong>gør</strong>e for, hvordan vi g<strong>en</strong>nemførteundersøgels<strong>en</strong>, og vi vil beskrive hvilke unge, der deltager i undersøgels<strong>en</strong> ud fra <strong>en</strong>række <strong>forskel</strong>lige variable: Køn, klasse, etnicitet, religiøs selvforståelse og religiøstilgang. Variable, som løb<strong>en</strong>de indgår i undersøgels<strong>en</strong>s analyser.Hovedpart<strong>en</strong> <strong>af</strong> undersøgels<strong>en</strong>s empiri er indsamlet via spørgeskemaer, der blevbesvaret og udfyldt i år<strong>en</strong>e 2009‐2011 på 6.‐10. klassetrin.Spørgeskemaet blev udarbej<strong>det</strong> med <strong>af</strong>sæt i følg<strong>en</strong>de temaer:• Køn, alder, klasse, religiøs baggrund, religiøs selvforståelse, betydning<strong>en</strong> <strong>af</strong>tro<strong>en</strong> i hverdag<strong>en</strong>, niveauet <strong>af</strong> tolerance og respekt for andre religioner.• Tilfredshed med besøget og indtrykket <strong>af</strong> gæstelærernes formidling.• Hvorvidt eleverne oplevede, besøget gjorde <strong>en</strong> <strong>forskel</strong> i forhold til:Vid<strong>en</strong> om de tre religioner (krist<strong>en</strong>dom, islam og jødedom)Vid<strong>en</strong> om lighed<strong>en</strong> og <strong>forskel</strong>l<strong>en</strong> mellem de tre religionerEt højere niveau <strong>af</strong> individuel trosforståelse – udvikling <strong>af</strong> større’selvaccept’ <strong>af</strong> eg<strong>en</strong> tro.Øget respekt for andre religioner, og hvorvidt man blev positivtoverrasket over tro<strong>en</strong>de m<strong>en</strong>neskerHvorvidt man fik nye perspektiver på religiøse m<strong>en</strong>nesker ogblev mere nysgerrig efter at finde ud <strong>af</strong>, hvad religiøse m<strong>en</strong>neskertror på.At man fik lyst til at snakke med andre om besøget.Gæstelærer‐team<strong>en</strong>e fik spørgeskemaerne med sig ud i forbindelse med besøg<strong>en</strong>e.De sidste 10‐15 min. blev brugt på at udfylde spørgeskemaerne. Derefter blevspørgeskemaerne indsamlet og indtastet.Det er CUR’s erfaring – i forbindelse med tidligere undersøgelser ‐ at der g<strong>en</strong>erelt ermetodiske vanskeligheder forbun<strong>det</strong> med at få 3.‐5. klasse til at udfyldespørgeskemaer (Grube & Østergaard 2008). Vi valgte derfor på disse klassetrin atforetage to fokusgruppeinterviews med i alt syv elever, hvor vi belyste nogle <strong>af</strong> desamme temaer, som indgår i de spørgeskemaer, der har 6‐10. klasse sommålgruppe.Hvem deltager i undersøgels<strong>en</strong>?I <strong>det</strong> følg<strong>en</strong>de vil vi beskrive, hvad der karakteriserer de respond<strong>en</strong>ter, der valgte atudfylde spørgeskemaet. Vi rede<strong>gør</strong> for de almindelige variable (køn, klasse) ogbeskriver respond<strong>en</strong>ternes g<strong>en</strong>erelle religiøse selvforståelse og niveauet <strong>af</strong>tolerance. Det interessante i d<strong>en</strong> forbindelse er nemlig at finde ud <strong>af</strong>, hvordanbesøg<strong>en</strong>e f.eks. påvirker religiøse mindretal blandt eleverne og elever medh<strong>en</strong>holdsvis et højt eller et lavt niveau <strong>af</strong> tolerance.6

Hvor mange elever?I alt 477 fra 14 skoler i Storkøb<strong>en</strong>havn deltog i undersøgels<strong>en</strong>. Derudover deltog ialt syv elever fra to skoler i to fokusgruppeinterviews på to <strong>forskel</strong>lige skoler.Interview<strong>en</strong>e vil blive inddraget i nærvær<strong>en</strong>de rapport i <strong>det</strong> omfang, <strong>det</strong> errelevant.Fordeling<strong>en</strong> på kønDer er lidt flere piger <strong>en</strong>d dr<strong>en</strong>ge, der har besvaret spørgeskemaet. 45,7 pct. erdr<strong>en</strong>ge, og 54,3 pct. er piger. Der tages naturligvis højde for d<strong>en</strong>ne køns<strong>forskel</strong>undervejs. Her er <strong>det</strong> i øvrigt vigtigt at nævne, at køn i d<strong>en</strong>ne undersøgelse ikkespiller nog<strong>en</strong> nævneværdig rolle for besøg<strong>en</strong>es ”virkningshistorie”. Piger og dr<strong>en</strong>gereagerer på samme måde i forhold til, hvor tilfredse de er med besøg<strong>en</strong>e, hvad deoplever, og hvad de får ud <strong>af</strong> <strong>det</strong>.Flest besvarelser i 6. og 8. klasseBesvarelserne fordelt på klassetrin <strong>af</strong>spejler naturligvis, hvilke klassetrin dermodtog flest besøg. Det viser sig i d<strong>en</strong> forbindelse, at flest elever i 6. klasse og 8.klasse valgte at udfylde spørgeskemaet:Pct.6. klasse 30,87. klasse 14,08. klasse 51,89. klasse 0,010. klasse 3,4I alt 100,0Tabel 1. Respond<strong>en</strong>ternes fordeling på klassetrin.For ikke at tegne et ”skævt” billede, eftersom 7. klasse er underrepræs<strong>en</strong>teret, 10.klasse er marginalt repræs<strong>en</strong>teret, og 9. klasse ikke er repræs<strong>en</strong>teret, vil vi løb<strong>en</strong><strong>det</strong>age højde for klassetrin, og der vil i de tilfælde, hvor der ses på <strong>forskel</strong>le påklassetrin, først og fremmest ses på <strong>forskel</strong>l<strong>en</strong>e mellem 6. og 8. klassetrin.Etnisk baggrund63,3 pct. <strong>af</strong> eleverne er etnisk danske elever, m<strong>en</strong>s 17,8 pct. har <strong>en</strong> and<strong>en</strong> etniskbaggrund. 18,9 pct. <strong>af</strong> eleverne har <strong>en</strong>t<strong>en</strong> <strong>en</strong> mor eller <strong>en</strong> far, som er født i et an<strong>det</strong>land <strong>en</strong>d Danmark. Storkøb<strong>en</strong>havn har <strong>en</strong> høj andel <strong>af</strong> unge med and<strong>en</strong> etniskbaggrund, hvilket naturligt <strong>af</strong>spejles i d<strong>en</strong>ne undersøgelse.D<strong>en</strong> religiøse selvforståelseHvad vil respond<strong>en</strong>terne i undersøgels<strong>en</strong> sige om deres religiøse ståsted – hvad erderes religiøse selvforståelse?7

Ser mig selv somkrist<strong>en</strong>Ser mig selv sommuslimJeg ved præcist, hvad jeg tror på 14,2 75,4Jeg ved sådan nog<strong>en</strong>lunde, hvad 65,2 21,7jeg tror påJeg har mange spørgsmål om tro 12,3 1,4Jeg synes, <strong>det</strong> er svært at tro 5,7 1,4Jeg tror ikke rigtig på noget 2,8 0,0I alt 100,00 100,00Tabel 3. D<strong>en</strong> religiøse selvforståelse fordelt på individuel tros<strong>af</strong>klaring.75,4 pct. <strong>af</strong> muslimerne angiver, at de præcist ved, hvad de tror på. Langthovedpart<strong>en</strong> <strong>af</strong> muslimerne har altså <strong>en</strong> ret solid opfattelse <strong>af</strong>, hvad <strong>det</strong> vil sige attro. Det bekræftes <strong>af</strong> <strong>en</strong> tilsvar<strong>en</strong>de undersøgelse <strong>af</strong> unges tro og livstolkning, dertilmed peger på, at grupp<strong>en</strong> <strong>af</strong> unge med and<strong>en</strong> etnisk baggrund med <strong>en</strong> muslimskselvforståelse – set over <strong>en</strong> 15‐årig periode – tror væs<strong>en</strong>tligt ”mere” <strong>en</strong>d grupp<strong>en</strong> <strong>af</strong>etnisk danske unge (Grube & Østergaard 2010).De etnisk danske unge er i nærvær<strong>en</strong>de undersøgelse da også væs<strong>en</strong>tligt mindre”religiøse” og er noget mere faml<strong>en</strong>de over for <strong>det</strong> individuelle trosgrundlag.Således er der i d<strong>en</strong>ne gruppe 65,2 pct., der angiver, at de nog<strong>en</strong>lunde ved, hvad <strong>det</strong>ror på, m<strong>en</strong>s blot 14,2 pct. angiver, at de præcist ved, hvad de tror på.Hovedpart<strong>en</strong> <strong>af</strong> dem, der har <strong>en</strong> forankret tro, er muslimer. Muslimske elever erderfor interessante at undersøge. I rapport<strong>en</strong> vil vi fremover først og fremmestsamm<strong>en</strong>ligne d<strong>en</strong>ne gruppe med grupp<strong>en</strong> <strong>af</strong> elever, der har <strong>en</strong> krist<strong>en</strong>selvforståelse. Spørgsmålet er da, hvordan besøg<strong>en</strong>e spiller <strong>en</strong> rolle for h<strong>en</strong>holdsvisde ”tros<strong>af</strong>klarede” muslimer og de mindre ”tros<strong>af</strong>klarede” elever med <strong>en</strong> krist<strong>en</strong>selvforståelse. Stiller man flere eller færre spørgsmål til <strong>det</strong> at tro efter besøget? Detvil vi s<strong>en</strong>ere se på.Tro<strong>en</strong>s betydning for hverdagslivetEn and<strong>en</strong> vinkel til at blive lidt klogere på tros<strong>af</strong>klaring<strong>en</strong> blandt respond<strong>en</strong>terne erat spørge ind til, hvordan de oplever, tro<strong>en</strong> påvirker deres hverdagsliv. En ting er attro på noget bestemt og at være mere eller mindre <strong>af</strong>klaret i forhold til <strong>det</strong>te – m<strong>en</strong>hvad betyder <strong>det</strong> reelt i forhold til hverdagslivet?Proc<strong>en</strong>tMin tro har ing<strong>en</strong> betydning for mit hverdagsliv 42,3Min tro kun lidt betydning for mit hverdagsliv 30,6Min tro har nog<strong>en</strong> betydning for mit hverdagsliv 15,7Min tro har stor betydning for mit hverdagsliv 10,09

I alt 100,00Tabel 4. Tro<strong>en</strong>s betydning for hverdagslivetKnap halvdel<strong>en</strong> (42,3 pct.) <strong>af</strong> respond<strong>en</strong>terne angiver, at deres tro slet ikke harnog<strong>en</strong> betydning for deres hverdagsliv, 30,6 pct. anfører, at d<strong>en</strong> spiller <strong>en</strong> lille rolle,og 15,7 pct. angiver, at d<strong>en</strong> har nog<strong>en</strong> betydning. For <strong>en</strong> ud <strong>af</strong> 10 har tro<strong>en</strong> <strong>en</strong> storbetydning i hverdagslivet. Når <strong>det</strong> gælder d<strong>en</strong> sidste gruppe, er <strong>det</strong> ig<strong>en</strong> – og <strong>en</strong>dda i<strong>en</strong>dnu højere grad ‐ grupp<strong>en</strong> <strong>af</strong> muslimske elever, der trækker statistikk<strong>en</strong> op. Vihar i d<strong>en</strong> ned<strong>en</strong>stå<strong>en</strong>de tabel samm<strong>en</strong>holdt tro<strong>en</strong>s betydning i hverdagslivet forh<strong>en</strong>holdsvis grupp<strong>en</strong> <strong>af</strong> kristne og grupp<strong>en</strong> <strong>af</strong> muslimer:Ser mig selvsom krist<strong>en</strong>Ser mig selvsom muslimMin tro har stor betydning for mit hverdagsliv 2,8 50,7Min tro har nog<strong>en</strong> betydning for mit hverdagsliv 16,0 36,2Min tro kun lidt betydning for mit hverdagsliv 50,5 13,1Min tro har ing<strong>en</strong> betydning for mit hverdagsliv 30,7 0,0I alt 100,0 100,0Tabel 5. Tro<strong>en</strong>s betydning for hverdagslivet fordelt på religiøs selvforståelse.Som <strong>det</strong> ses, tegner der sig <strong>en</strong> betydelig <strong>af</strong>stand mellem grupp<strong>en</strong> <strong>af</strong> muslimer oggrupp<strong>en</strong> <strong>af</strong> kristne. Blot 2,8 pct. <strong>af</strong> eleverne med <strong>en</strong> krist<strong>en</strong> selvforståelse angiver, attro<strong>en</strong> har stor betydning for deres hverdagsliv, m<strong>en</strong>s 50,7 pct. <strong>af</strong> muslimerneangiver <strong>det</strong> samme. Spørgeskemaundersøgels<strong>en</strong> er jo <strong>en</strong>”selvrapporteringsundersøgelse”, og der kan være stor <strong>forskel</strong> på, hvordan man ligeforstår ”hverdagsliv”. Måske er der også tale om, at <strong>det</strong> kan være vigtigt udadtil atudtrykke, at tro<strong>en</strong> spiller <strong>en</strong> vigtig rolle. Under alle omstændigheder tyder <strong>det</strong> på, atder er væs<strong>en</strong>tligt flere tro<strong>en</strong>de muslimer <strong>en</strong>d <strong>det</strong>, man måske kunne kalde”kulturmuslimer”. Ov<strong>en</strong>stå<strong>en</strong>de tabel understreger ig<strong>en</strong> vigtighed<strong>en</strong> <strong>af</strong> at se på<strong>forskel</strong>l<strong>en</strong> på elever med <strong>en</strong> krist<strong>en</strong> og <strong>en</strong> muslimsk selvforståelse – hvilket også vilvære tilfæl<strong>det</strong> i de s<strong>en</strong>ere <strong>af</strong>snit, hvor vi vil se på, om besøg<strong>en</strong>e gjorde <strong>en</strong> reel<strong>forskel</strong> eller ej.Der er mange andre ting på dagsord<strong>en</strong><strong>en</strong> <strong>en</strong>d lige emnet tro i 6.­10. klasse!Selvom <strong>en</strong> ret stor del reelt angiver, at de tror på noget, og at de måske også er<strong>af</strong>klarede i forhold hertil – er <strong>det</strong> g<strong>en</strong>erelt ikke noget, der fylder specielt meget ihverdagslivet – bortset fra d<strong>en</strong> ret store gruppe <strong>af</strong> muslimer. Der er mange andreting på dagsord<strong>en</strong><strong>en</strong>, når man går i 6.‐10. klasse. Tro er ikke tabu – <strong>det</strong> er bare ikk<strong>en</strong>ødv<strong>en</strong>digvis specielt interessant at snakke om i samm<strong>en</strong>ligning med f.eks. emnersom v<strong>en</strong>ner, fester og kærlighed (Grube & Østergaard 2010).At tro måske ikke fylder så meget i hverdag<strong>en</strong>, <strong>af</strong>spejler sig også ret klart i desnakke, eleverne har med deres v<strong>en</strong>ner. Flertallet, 63,8 pct. snakker sjæld<strong>en</strong>t elleraldrig med v<strong>en</strong>ner og klassekammerater om religion og tro, <strong>en</strong> tredjedel, 33,0 pct.10

tager <strong>af</strong> og til tros‐snakk<strong>en</strong>, m<strong>en</strong>s kun 3,2 pct. er så optaget <strong>af</strong> tros‐spørgsmålet, atde ofte taler med deres v<strong>en</strong>ner om emnet. Der er reelt andre – og mere interessanteting – på dagsord<strong>en</strong><strong>en</strong>.Det forhold, at de muslimske unge beskriver sig selv som mere ”tros<strong>af</strong>klarede”, ogat tro<strong>en</strong> betyder noget i hverdag<strong>en</strong>, har også <strong>en</strong> vis <strong>af</strong>smittede effekt på de samtaler,d<strong>en</strong>ne gruppe har med andre. 8,7 taler ofte med deres v<strong>en</strong>ner om religion og tro,60,9 pct. tager <strong>af</strong> og til d<strong>en</strong>ne snak, m<strong>en</strong>s blot <strong>en</strong> tredjedel (30,4 pct.) sjæld<strong>en</strong>t elleraldrig snakker med tro og religion med deres v<strong>en</strong>ner eller klassekammerater. Forgrupp<strong>en</strong> <strong>af</strong> muslimske unge er tro og religion altså ikke først og fremmest et privatanligg<strong>en</strong>de – m<strong>en</strong> er også noget, som man gerne vil dele med sine relationer.Det er ”in” at være tolerant over for andre religionerEn <strong>af</strong> h<strong>en</strong>sigterne med <strong>Din</strong> tro, min tro, og hvad vi samm<strong>en</strong> tror er at være med til –på konstruktiv vis – at udfordre respond<strong>en</strong>ternes stillingtag<strong>en</strong> til, respekt ogtolerance over for <strong>forskel</strong>lige religioner. For at blive klogere på, om <strong>det</strong> er lykkedesat ramme d<strong>en</strong> h<strong>en</strong>sigt, kan <strong>det</strong> være relevant at ”tage temperatur<strong>en</strong>” pårespond<strong>en</strong>ternes tolerance – for i d<strong>en</strong> forbindelse at blive klogere på, om der skullevære sket nogle forandringer i d<strong>en</strong> h<strong>en</strong>se<strong>en</strong>de.Grad<strong>en</strong> <strong>af</strong> tolerance er naturligvis vanskelig at måle ved hjælp <strong>af</strong> g<strong>en</strong>erellespørgsmåls‐formuleringer, eftersom de færreste vil hævde, at de betragter sig selvsom deciderede ”intolerante”. Det bliver da også nemmere – som vi s<strong>en</strong>ere vilbeskrive – at vurdere elevernes oplevelse <strong>af</strong>, hvorvidt og hvordan de har rykket sig iforhold til nogle konkrete forestillinger. Der lader faktisk til at ”ske noget”, når derpludselig står nogle lyslev<strong>en</strong>de repræs<strong>en</strong>tanter for tre religioner i klass<strong>en</strong>, som harremedier med, og som – med eksempler fra deres eget liv – gerne vil fortælle om,hvad de tror på. Som vi s<strong>en</strong>ere skal se, kommer <strong>det</strong> hele pludselig tæt på,perspektiver ændrer sig, og holdninger rykkes.Hvis vi alligevel ser på niveauet <strong>af</strong> elevernes g<strong>en</strong>erelle tolerance tilk<strong>en</strong>degiver langtde fleste respond<strong>en</strong>ter – som altså ikke er specielt overrask<strong>en</strong>de – at <strong>det</strong> ikke erspecielt vigtigt, at dem, de k<strong>en</strong>der og går samm<strong>en</strong> med, tror på d<strong>en</strong> samme religionsom dem selv. Hele 90,6 pct. angiver <strong>det</strong>te.Vi stillede også eleverne et an<strong>det</strong> spørgsmål, som i højere grad handler om, hvorvidtde læner sig op ad <strong>en</strong> mere inkluder<strong>en</strong>de tilgang – og mere aktivt ’tilstræber’mangfoldighed.Her m<strong>en</strong>er mere <strong>en</strong>d otte ud <strong>af</strong> 10, at <strong>det</strong> er ”meget vigtigt”, at m<strong>en</strong>nesker med<strong>forskel</strong>lige religiøse holdninger kan leve og arbejde side om side, fx være naboer ogv<strong>en</strong>ner, 6,0 pct. angiver, at <strong>det</strong> er lidt vigtigt og 4,9 pct. at angiver, at <strong>det</strong> er11

”ligegyldigt”. Blot 0,9 pct. angiver, at man decideret ikke ”bør leve side om side” osv.Det ’g<strong>en</strong>erelle’ niveau <strong>af</strong> tolerance lader tilsynelad<strong>en</strong>de til at være ret højt. Nåreleverne spørges ind til mere konkrete forestillinger – og om de er overraskedeover, hvad de møder i forbindelse med besøget – ”rykker de sig”, som vi s<strong>en</strong>ere skalse. Det kan være tegn på, at der eksisterer <strong>en</strong> del lat<strong>en</strong>te holdninger ogforestillinger, som ”eroderes” i ansigt‐til‐ansigt‐mø<strong>det</strong> med gæstelærerteamet.Hvad handlede besøg<strong>en</strong>e om?Projektet tilbyder besøg med tre <strong>forskel</strong>lige temaer:M<strong>en</strong>nesket og Gud, som sætter fokus på:• M<strong>en</strong>nesket som skabt <strong>af</strong> Gud• M<strong>en</strong>neskets <strong>en</strong>estå<strong>en</strong>de plads i universet• M<strong>en</strong>neskets særlige opgave i verd<strong>en</strong>• M<strong>en</strong>neskets ansvar og forpligtelseGud og <strong>det</strong> onde• Når Gud er god, hvor kommer <strong>det</strong> onde så fra?• Guds kamp mod <strong>det</strong> onde• M<strong>en</strong>nesket mellem <strong>det</strong> onde og <strong>det</strong> godeReligiøs praksis• Religiøs og kulturel praksis• D<strong>en</strong> religiøse praksis’ formål• Bøn og gudstj<strong>en</strong>este• Religiøs praksis i hverdag<strong>en</strong>Religiøs praksis er <strong>det</strong> mest populære oplægstema blandt de deltag<strong>en</strong>de skoler iundersøgels<strong>en</strong>. Således er <strong>det</strong> to ud <strong>af</strong> tre elever (67,1 pct.), der hører om <strong>det</strong>te.Knap hver fjerde hører om M<strong>en</strong>nesket og Gud og blot 0,8 pct. hører oplæg om Gud og<strong>det</strong> onde.<strong>Hvordan</strong> foregår et besøg? I forhold til <strong>det</strong> mest populære tema, religiøs praksis, erder ofte tale om, at gæstelærerteamet – i forbindelse med deres fremstilling/oplæg– vælger at medbringe bestemte remedier, som på særlig vis illustrerer <strong>forskel</strong>ligeaspekter i deres respektive religion: Det kunne f.eks. være Bibel<strong>en</strong>, Koran<strong>en</strong>, bederemme,<strong>en</strong> kalot, Mosebøgerne, be<strong>det</strong>æpper eller lign<strong>en</strong>de. I interview<strong>en</strong>e med deyngste klasser er <strong>det</strong> netop remedierne, de lægger mærke til, som de fremhæversom noget positivt, som har <strong>en</strong> stærk symbolsk værdi, og som reelt har gjort demmere nysgerrige i forhold til at vide mere. Der er løb<strong>en</strong>de under oplægget ogefterfølg<strong>en</strong>de mulighed for spørgsmål, som eleverne i nogle tilfælde har forberedt12

på forhånd, ev<strong>en</strong>tuelt hvis de har arbej<strong>det</strong> med h<strong>en</strong>holdsvis krist<strong>en</strong>dom, islam ogjødedom i tid<strong>en</strong> op til besøget. Hele gæstelærerbesøget varer typisk i alt ca. to timer.Har klasserne tidligere h<strong>af</strong>t besøg <strong>af</strong> gæstelærerteamet?Nogle <strong>af</strong> klasserne har tidligere h<strong>af</strong>t besøg <strong>af</strong> gæstelærer‐teamet. 14,9 pct. <strong>af</strong>eleverne angiver således, at <strong>det</strong> er tilfæl<strong>det</strong>. De fleste <strong>af</strong> de deltag<strong>en</strong>de skoleroplever dog gæstelærer‐teamet for første gang.13

3. Har besøg<strong>en</strong>e <strong>en</strong> ”virkningshistorie”?Projektgrupp<strong>en</strong> bag <strong>Din</strong> tro, min tro, og hvad vi samm<strong>en</strong> tror oplever umiddelbart etstørre antal bookninger. Til eksempel er antallet <strong>af</strong> bookninger steget fra ca. 50bookninger i 2010 til 90 bookninger i 2011. Hvis der derfor ses på antallet <strong>af</strong>bookninger al<strong>en</strong>e, må projektet anses for at være <strong>en</strong> succeshistorie.Spørgsmålet er imidlertid, om besøg<strong>en</strong>e <strong>af</strong> gæstelærertemaet <strong>gør</strong> <strong>en</strong> <strong>forskel</strong>? Er dertale om – fra elevernes perspektiv ‐ at <strong>det</strong> er <strong>en</strong> god, anderledes – m<strong>en</strong> forbigå<strong>en</strong>de– oplevelse, eller sætter besøg<strong>en</strong>e reelt nogle spor, når <strong>det</strong> gælder vid<strong>en</strong>, nyeperspektiver og holdninger?Vi vil i <strong>det</strong>te <strong>af</strong>snit <strong>af</strong>dække besøg<strong>en</strong>es betydning og vil særligt sætte fokus påfølg<strong>en</strong>de aspekter.• Selve oplevels<strong>en</strong> (tilfredshed med besøget, hvorvidt <strong>det</strong> var interessant ellerej).• Har eleverne fået mere vid<strong>en</strong> om de tre monoteistiske religioner(krist<strong>en</strong>dom, islam og jødedom) – også når <strong>det</strong> gælder <strong>forskel</strong>le og ligheder?• Betydning for trosforståels<strong>en</strong> og ikke mindst ”selvaccept<strong>en</strong>”. Til eksempel:Får man som muslim f.eks. <strong>en</strong> fornemmelse <strong>af</strong>, <strong>det</strong> er okay at være muslim?• Betydning for respekt<strong>en</strong>. Får man mere respekt for de <strong>forskel</strong>lige religioner?• Holdningsændringer. Får man nye perspektiver på religion, tro<strong>en</strong>dem<strong>en</strong>nesker og ændrer man reelt sine holdninger til tro<strong>en</strong>de/religiøsem<strong>en</strong>nesker?• Bliver man blevet mere nysgerrig over for andre religioner og vil gerne videmere?3.1 Hovedpart<strong>en</strong> har <strong>en</strong> god oplevelseHvis vi begynder med at se på d<strong>en</strong> g<strong>en</strong>erelle tilfredshed med besøget, er <strong>det</strong> værd atbemærke, at langt hovedpart<strong>en</strong> udtrykker stor tilfredshed – fra at ”<strong>det</strong> var ok” til”<strong>det</strong> var rigtig godt”:Proc<strong>en</strong>tDet var rigtig godt 36,5Det var ok 54,6Det var kedeligt/ligegyldigt 5,7Det ved jeg ikke 3,2I alt 100Tabel 6. Hvad synes du g<strong>en</strong>erelt om besøget?Selvom besøg<strong>en</strong>e reelt typisk varer i omegn<strong>en</strong> <strong>af</strong> to timer, hvor<strong>af</strong> <strong>en</strong> ret stor del <strong>af</strong>tid<strong>en</strong> typisk går med, at eleverne skal sidde stille og høre på de <strong>en</strong>kelte14

gæstelæreres oplæg, er <strong>det</strong> kun de færreste (5,7 pct.), der oplever, at besøget er”kedeligt/ligegyldigt”, eller at de slet ikke har nog<strong>en</strong> holdning til besøget (3,2 pct.).De fleste elever oplever altså ikke, at besøget går ”h<strong>en</strong> over hove<strong>det</strong> på dem”, m<strong>en</strong>at <strong>det</strong> tværtimod er et besøg, som de fleste forholder sig til – og <strong>en</strong>dda forholder sigpositivt til.Jo yngre, man er, jo større ”virkningshistorie” har besøg<strong>en</strong>eJo yngre, man er, jo bedre synes man om besøg<strong>en</strong>e. Således synes 49,0 pct. <strong>af</strong>eleverne i 6. klasse ”rigtig godt om besøg<strong>en</strong>e”, m<strong>en</strong>s tallet for 8. klasse er 32,0 pct.D<strong>en</strong> <strong>forskel</strong> ligger i god forlængelse <strong>af</strong> eksister<strong>en</strong>de undersøgelser, som peger på, atgudstro<strong>en</strong> – og ikke mindst interess<strong>en</strong> for religiøsitet former sig som et ”U”. Mangehar <strong>en</strong> stor interesse for <strong>det</strong> religiøse område og har ligeledes <strong>en</strong> udviklet gudstro,når man går i 3.‐5. klasse (Grube & Østergaard 2008). Når man når h<strong>en</strong> til efterkonfirmationsalder<strong>en</strong> – typisk i 8. klasse – begynder der at indfinde sig <strong>en</strong> merekritisk eller skeptisk tilgang, som reelt også hænger <strong>en</strong> hel del samm<strong>en</strong> medudvikling<strong>en</strong> <strong>af</strong> <strong>en</strong> g<strong>en</strong>erel evne til at reflektere. I de år, man har travlt medstudie/arbejds‐ og måske familieliv ligger tro<strong>en</strong> fortsat ”på hyld<strong>en</strong>”, m<strong>en</strong>s <strong>en</strong>forholdsvis stor gruppe vælger at tage tros‐spørgsmålet op ig<strong>en</strong>, når man nærmersig 40’erne og måske begynder at overveje de mere grundlægg<strong>en</strong>de eksist<strong>en</strong>tielleog religiøse spørgsmål.I forhold til om respond<strong>en</strong>terne r<strong>en</strong>t faktisk oplever, at besøg<strong>en</strong>e er interessante,angiver knap hver tredje elev (31,2 pct.), at besøg<strong>en</strong>e er ”meget interessante”.Hovedpart<strong>en</strong>, mere specifikt 58,2 pct., angiver, at besøg<strong>en</strong>e er ”lidt interessante”.Blot 11 pct. angiver, at besøg<strong>en</strong>e slet ikke var interessante.63,2 pct. <strong>af</strong> eleverne med <strong>en</strong> muslimsk selvforståelse angiver, at de synes, besøgetvar ”rigtig godt”. Blandt elever med <strong>en</strong> krist<strong>en</strong> selvforståelse er <strong>det</strong> 36,5 pct.Muslimerne – der typisk er religiøst <strong>af</strong>klarede – er væs<strong>en</strong>tligt mere begejstrede forbesøget <strong>en</strong>d andre grupper. Det <strong>af</strong>spejler sig også i, om de synes, besøget varinteressant eller ej. Her er <strong>det</strong> 57,4 pct., der tilk<strong>en</strong>degiver, at <strong>det</strong> var ”meget”interessant, m<strong>en</strong>s <strong>det</strong> gælder 29,2 pct. blandt elever med <strong>en</strong> krist<strong>en</strong> selvforståelse.Jo større religiøs <strong>af</strong>klaring, jo større interesse lader der også til at være for besøget.Lidt interessant er <strong>det</strong>, at besøg<strong>en</strong>e tilsynelad<strong>en</strong>de også er spænd<strong>en</strong>de og relevantfor grupper <strong>af</strong> elever, som ikke vil kategorisere sig selv som religiøse. Ca. fire ud <strong>af</strong> ti(38,5 pct.) <strong>af</strong> dem, der angiver, at de ”tror på lidt <strong>af</strong> hvert”, og lidt mindre <strong>en</strong>d hvertredje (31,8 pct.) <strong>af</strong> dem, der angiver sig som ateister, synes besøget var ”rigtiggodt”.15

elever med <strong>en</strong> ateistisk selvforståelse. Her er <strong>det</strong> mere <strong>en</strong>d halvdel<strong>en</strong> (54,5 pct.),der m<strong>en</strong>er, at gæstelærerne var gode til at formidle deres budskab – også selvomgæstelærerteamet som udgangspunkt repræs<strong>en</strong>terer de tre monoteistiskereligioner. Det tyder på, at gæstelærerne formår at appellere ret bredt i forhold tilmålgrupp<strong>en</strong> <strong>af</strong> elever.3.3 Øget vid<strong>en</strong> om de tre religionerEt vigtigt elem<strong>en</strong>t i <strong>Din</strong> tro, min tro, og hvad vi samm<strong>en</strong> tror­projektet er, at elevernefår <strong>en</strong> grundlægg<strong>en</strong>de vid<strong>en</strong> om, hvad <strong>det</strong> vil sige at være krist<strong>en</strong>, jøde eller muslim– for nogle <strong>af</strong> eleverne er gæstelærer‐besøget kulmination<strong>en</strong> på et længere forløb iskol<strong>en</strong>, hvor de har arbej<strong>det</strong> med de store religioner. Hvad kan vi da sige omelevernes tilegnede vid<strong>en</strong>? Oplever de, at de får mere konkret vid<strong>en</strong> om de trereligioner, som de bliver præs<strong>en</strong>teret for?Krist<strong>en</strong>dom Islam JødedomMeget 11,0 36,9 42,0Noget 27,8 28,9 32,5Lidt 42,6 24,4 21,7Intet 15,3 7,9 2,3Ved ikke 3,3 1,9 1,5I alt 100,0 100,0 100,0Tabel 7. Elevernes tilk<strong>en</strong>degivelser <strong>af</strong>, om de får mere vid<strong>en</strong> om h<strong>en</strong>holdsvis krist<strong>en</strong>dom,islam og jødedom ifm. besøg<strong>en</strong>e.Eftersom langt hovedpart<strong>en</strong> <strong>af</strong> eleverne er vokset op med krist<strong>en</strong>domm<strong>en</strong> somkulturel ”baggrundskulisse”, og at de – i forbindelse med jul, begravelser og andrebegiv<strong>en</strong>heder – i et eller an<strong>det</strong> omfang er blevet fortrolige med ikke mindstfolkekirk<strong>en</strong>s religiøse praksis – er <strong>det</strong> næppe overrask<strong>en</strong>de, at de fleste elevertilk<strong>en</strong>degiver, at de får mest vid<strong>en</strong> om de to ”fremmede religioner”: Islam ogjødedom. D<strong>en</strong> religion, som kun ganske få <strong>af</strong> eleverne selv tilhører, nemligjødedomm<strong>en</strong>, er i d<strong>en</strong> forbindelse d<strong>en</strong> religion, som de angiver at få mest vid<strong>en</strong> om.G<strong>en</strong>erelt er <strong>det</strong> de yngre elever, eleverne i 6. klasse, der får de største ”ahaoplevelser”– også når <strong>det</strong> gælder k<strong>en</strong>dskabet til d<strong>en</strong> mest udbredte religion blandteleverne – nemlig krist<strong>en</strong>domm<strong>en</strong>. Der er måske reelt tale om, at flere elever på<strong>det</strong>te klassetrin som udgangspunkt har ”mindre vid<strong>en</strong>” i rygsækk<strong>en</strong> <strong>en</strong>d de ældreårgange. Det gælder også d<strong>en</strong> konkrete vid<strong>en</strong>, man oplever, man får del i: 15,9 pct.<strong>af</strong> eleverne i 6. klasse angiver således, at de har fået ”meget” mere vid<strong>en</strong> omkrist<strong>en</strong>domm<strong>en</strong>, <strong>en</strong>d de havde før, m<strong>en</strong>s <strong>det</strong> kun gælder 9 pct. i 8. klasse. 36,6 pct. <strong>af</strong>6. klasses‐eleverne angiver, at de har fået ”noget” mere vid<strong>en</strong> om krist<strong>en</strong>domm<strong>en</strong>,m<strong>en</strong>s <strong>det</strong> gælder 20,1 pct. <strong>af</strong> eleverne i 8. klasse.17

Muslimer lærer meget om krist<strong>en</strong>dom og jødedomGrupp<strong>en</strong> <strong>af</strong> muslimer er som nævnt d<strong>en</strong> gruppe, der angiver d<strong>en</strong> største”trosforankring”. Netop at vide, hvad man tror på, er dog ikke <strong>en</strong>sbetyd<strong>en</strong>de med, atman er lukket for ny lærdom om andre religioner. Således er <strong>det</strong> mere <strong>en</strong>d hvertredje muslim (34,3 pct.), der angiver, at de får ”meget” mere vid<strong>en</strong> omkrist<strong>en</strong>domm<strong>en</strong> og næst<strong>en</strong> <strong>en</strong> lige så stor andel, nemlig 29,9 pct. angiver, at de får”noget” mere at vide om krist<strong>en</strong>domm<strong>en</strong>. Kun tre pct. angiver, at de slet ikke lærernoget om krist<strong>en</strong>domm<strong>en</strong>.I forhold til islam, som mange <strong>af</strong> de muslimske elever er ret fortrolige med, angiver16,4 pct., at de får ”meget” mere at vide om islam og 35,8 pct. ”noget”. Knap hverfjerde (23,9 pct.) tilk<strong>en</strong>degiver, at de slet ikke lærer noget om islam i forbindelsemed besøget.61,2 pct. <strong>af</strong> de muslimske unge tilk<strong>en</strong>degiver, at de lærer ”meget” om jødedomm<strong>en</strong>,23,9 pct., at de lærer ”noget”, og blot 1,5 pct. angiver, at de slet ikke lærer noget.For de muslimske unge gælder <strong>det</strong> altså for langt hovedpart<strong>en</strong>, at de oplever, at de 2timers ’gæsteoptræd<strong>en</strong>’ reelt spiller <strong>en</strong> betydelig rolle for deres vid<strong>en</strong>sniveau, når<strong>det</strong> gælder krist<strong>en</strong>dom og jødedom.... Og unge med <strong>en</strong> krist<strong>en</strong> selvforståelse lærer meget om islam og jødedomHvis vi da ser på de elever, der angiver, at de har <strong>en</strong> krist<strong>en</strong> selvforståelse, viser dersig et tilsvar<strong>en</strong>de billede – dog med omv<strong>en</strong>dt ’religiøst fortegn’.I forhold til d<strong>en</strong> religion, d<strong>en</strong>ne gruppe elever er mest fortrolige med, nemligkrist<strong>en</strong>domm<strong>en</strong>, angiver blot otte proc<strong>en</strong>t, at de lærer ”meget”, og 32,9 pct. angiver,at de lærer ”noget”. En ret stor gruppe, 18,1 pct., angiver, at de ”intet” lærer.Et an<strong>det</strong> mønster viser sig, når vi ser på d<strong>en</strong> tilegnede vid<strong>en</strong> i forhold til islam ogjødedom. Her gælder, at 44,3 pct. angiver, at de lærer ”meget” om islam i forhold tild<strong>en</strong> vid<strong>en</strong>, de før havde, og 30,0 pct. angiver, at de lærer ”noget” om d<strong>en</strong>ne religion.Blot 3,3 pct. giver udtryk for, at de slet ikke lærer noget.Næst<strong>en</strong> et tilsvar<strong>en</strong>de mønster viser sig i forhold til et øget k<strong>en</strong>dskab tiljødedomm<strong>en</strong>. 43,8 pct. anfører, at de får ”meget” mere vid<strong>en</strong> om jødedomm<strong>en</strong>, og36,2 pct. angiver, at de får ”noget” mere vid<strong>en</strong>. Ig<strong>en</strong> er <strong>det</strong> <strong>en</strong> forsvind<strong>en</strong>de lille del,blot 1,9 pct., der angiver, at de ikke har lært noget nyt.G<strong>en</strong>erelt gælder <strong>det</strong>, at elever med <strong>en</strong> muslimsk selvforståelse, der er forankrede iforhold til deres eget trosgrundlag og dermed g<strong>en</strong>erelt ikke har været specieltopsøg<strong>en</strong>de over for andre religioner, langt overvej<strong>en</strong>de er d<strong>en</strong> gruppe, der lærermest, fordi de direkte udfordres på deres holdninger og tilgange til <strong>det</strong> at tro –18

noget, som måske ikke rigtigt er sket før.K<strong>en</strong>dskabet til ligheder og <strong>forskel</strong>le mellem de <strong>forskel</strong>lige religionerOv<strong>en</strong>stå<strong>en</strong>de gælder <strong>en</strong> øget vid<strong>en</strong> om de <strong>en</strong>kelte religioner. M<strong>en</strong> står <strong>det</strong> lys<strong>en</strong>deklart for eleverne, hvad lighederne og <strong>forskel</strong>l<strong>en</strong>e er på de <strong>forskel</strong>lige religioner?En pige i 5. klasse beskriver sin ”aha‐oplevelse” i forbindelse med besøget:Hvad overraskede?- Det var meget overrask<strong>en</strong>de se, at der var flere <strong>af</strong> historierne, der går ig<strong>en</strong> i de<strong>forskel</strong>lige religioner – bare med andre navne.(Pige, 5. klasse)Det gjaldt så <strong>en</strong> pige i 5. klasse. Spørgsmålet er, om oplægg<strong>en</strong>e i 6.‐10. klasse erblevet præs<strong>en</strong>teret på <strong>en</strong> sådan måde, at eleverne har <strong>en</strong> god fornemmelse for, hvadder er fælles for krist<strong>en</strong>domm<strong>en</strong>, islam og jødedomm<strong>en</strong>, f.eks. at der i alle trereligioner er fælles refer<strong>en</strong>cer til <strong>det</strong>, som krist<strong>en</strong>domm<strong>en</strong> b<strong>en</strong>ævner Det GamleTestam<strong>en</strong>te og til <strong>en</strong> grundlægg<strong>en</strong>de monoteistisk opfattelse? Eller er der snareretale om, at eleverne oplever, at <strong>det</strong> ikke rigtigt har været soleklart, hvad der er<strong>forskel</strong> på de tre religioner?Meget Noget Lidt Intet VedikkeJeg fik mere vid<strong>en</strong> om lighederne 26,2 37,4 25,5 6,0 4,0mellem de <strong>forskel</strong>lige religionerJeg fik mere vid<strong>en</strong> om <strong>forskel</strong>le 20,8 35,3 34,0 5,6 3,6mellem de <strong>forskel</strong>lige religionerTabel 8. Angivelse <strong>af</strong> i hvor høj grad respond<strong>en</strong>terne oplever, at besøg<strong>en</strong>e gav dem merevid<strong>en</strong> om ligheder og <strong>forskel</strong>le mellem de <strong>forskel</strong>lige religioner.Det ligger ud<strong>en</strong> for undersøgels<strong>en</strong>s rammer præcist at ”efterkontrollere”, omeleverne nu også har fået et præcist billede <strong>af</strong>, hvad der er h<strong>en</strong>holdsvis er fælles forog adskiller de tre religioner. Ov<strong>en</strong>stå<strong>en</strong>de giver derfor et billede <strong>af</strong> elevernes eg<strong>en</strong>opfattelse <strong>af</strong> deres øgede vid<strong>en</strong> om ligheder og <strong>forskel</strong>le. Her kan <strong>det</strong> konstateres, at<strong>det</strong> kun er et absolut mindretal <strong>af</strong> eleverne, i begge tilfælde fem‐seks pct., dertilk<strong>en</strong>degiver, at de slet ikke har fået <strong>en</strong> større forståelse for, hvad der reelt er fællesfor og adskiller religionerne.Det viser sig, at der <strong>en</strong> anelse <strong>forskel</strong> på vid<strong>en</strong>sniveauet <strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong>, om vi ser pågrupp<strong>en</strong> <strong>af</strong> unge med h<strong>en</strong>holdsvis <strong>en</strong> krist<strong>en</strong> eller med <strong>en</strong> muslimsk selvforståelse.19

3.4 Besøg<strong>en</strong>e og udvikling<strong>en</strong> <strong>af</strong> <strong>en</strong> individuel trosforståelseProjektet har overordnet til h<strong>en</strong>sigt at give et bidrage til <strong>det</strong>, man kunne kaldeelevernes ”religiøse dannelse”. Det skal ikke forstås på d<strong>en</strong> måde, at <strong>det</strong> erm<strong>en</strong>ing<strong>en</strong>, at eleverne skal tro ”mere” eller ”mindre” eller for d<strong>en</strong> sag skyld tro pånoget bestemt, m<strong>en</strong> at de i højere grad bliver i stand til at navigere i et multireligiøstsamfund – f.eks. ved, at de udvikler <strong>en</strong> større forståelse for, hvad de tror på – ellerikke tror på – at de med andre ord i højere grad bliver ”selvrefleksive” – og på d<strong>en</strong>baggrund får <strong>en</strong> større forståelse for deres tro og dermed i højere grad kan indgå i<strong>en</strong> konstruktiv dialog de mange <strong>forskel</strong>lige religiøse strømninger i samfun<strong>det</strong>.I <strong>det</strong>te <strong>af</strong>snit vil vi se på, om eleverne reelt oplever, at de opnår <strong>en</strong> støre individueltrosforståelse – og måske reelt også <strong>en</strong> større accept <strong>af</strong> d<strong>en</strong> religion, de selv tilhører.Spørgsmålet er, om oplægg<strong>en</strong>e og d<strong>en</strong> efterfølg<strong>en</strong>de debat i klass<strong>en</strong> somudgangspunkt <strong>gør</strong> dem mere ”selvrefleksive” og mere opmærksomme på dereseg<strong>en</strong> tro og livstolkning.Det viser sig, at knap hver tredje (27,7 pct.) oplever ”meget” eller ”noget”, atbesøget <strong>gør</strong> dem mere opmærksomme på deres tro. 15,7 angiver, at de får <strong>en</strong> lidtstørre opmærksomhed på deres tro, og 28,6 pct. oplever ikke, at besøget <strong>gør</strong> <strong>en</strong><strong>forskel</strong> på <strong>det</strong>te område.Taget i betragtning at besøget i g<strong>en</strong>nemsnit varer to timer, er <strong>det</strong> tankevækk<strong>en</strong>de,at i alt knap halvdel<strong>en</strong> (43,4 pct.) <strong>af</strong> eleverne angiver, at <strong>det</strong> sætter gang i så mangetanker og refleksioner, at de decideret overvejer deres ståsted og livstolkning.Det lader til, at de yngre klasser er udpræget mere opmærksomme på og <strong>gør</strong> sigtanker om, hvordan besøg<strong>en</strong>e påvirker deres eg<strong>en</strong> tro (eller ikke‐tro). 21,7 pct. <strong>af</strong>eleverne i 6. klasse er blevet ”meget” mere opmærksomme på, hvad de tror på, og23,8 pct. angiver, at besøg<strong>en</strong>e slet ikke har bety<strong>det</strong>, at de er blevet mere <strong>af</strong>klarede iforhold til deres individuelle religiøse ståsted. I 8. klasse forholder <strong>det</strong> siganderledes ‐ 7,1 pct. er blevet meget mere opmærksomme på, hvad de tror på (ellerikke tror på), og 44,4 pct. angiver, at besøg<strong>en</strong>e ikke har gjort nog<strong>en</strong> <strong>forskel</strong> i forholdtil, hvad de tror på eller ikke tror på. At netop 8. klasse er et klassetrin, hvor d<strong>en</strong><strong>en</strong>keltes livstolkning er væs<strong>en</strong>tligt mindre ”formbar” bekræftes <strong>af</strong> andreundersøgelser (Grube & Østergaard 2010, Munksgaard & Østergaard 2008). Iforbindelse med konfirmationsforberedels<strong>en</strong> er der dialogpartnere, der tagerinitiativ til samtaler omkring gudstro. Disse dialogpartnere begynder at forsvinde,jo ældre klassetrin, der er tale om.21

Elever med <strong>en</strong> muslimsk selvforståelse bliver mere opmærksomme på, hvadde selv tror på<strong>Hvordan</strong> ser <strong>det</strong> ud for elever med <strong>en</strong> muslimsk selvforståelse? 38,5 pct. <strong>af</strong> de ungemed <strong>en</strong> muslimsk baggrund bliver mere opmærksomme på, hvad de selv tror påhvor proc<strong>en</strong>tdel<strong>en</strong> for elever med <strong>en</strong> krist<strong>en</strong> selvforståelse ligger på 9,6 pct.Hvis vi mere direkte ser på, hvordan trosudvikling<strong>en</strong> ser ud i forhold til der, hvorman umiddelbart befinder sig r<strong>en</strong>t trosmæssigt (som ikke vil være et ”førbillede”,eftersom besøget i sig selv naturligvis også har været med til at påvirke <strong>det</strong>te),tegner der sig følg<strong>en</strong>de billede:Proc<strong>en</strong>tJeg ved præcist, hvad jeg tror på 47,8Jeg ved sådan nog<strong>en</strong>lunde, hvad jeg tror 28,9påJeg har mange spørgsmål om tro 26,1Jeg synes, <strong>det</strong> er svært at tro 14,7Jeg tror ikke rigtigt på noget 10,6Tabel 9. ”Jeg blev mere opmærksom på, hvad jeg selv tror på (eller ikke tror på)” – fordeltpå niveau <strong>af</strong> tros<strong>af</strong>klaringJo mere <strong>af</strong>klaret, eleverne er – som oftest vil <strong>det</strong> være elever med <strong>en</strong> muslimskselvforståelse – jo mere opmærksomme bliver de også på, hvad de selv tror på. Somvi s<strong>en</strong>ere skal se, medfører <strong>det</strong>te langtfra at grupp<strong>en</strong> bliver ”fastlåst” i d<strong>en</strong>ne<strong>af</strong>klaring. Tværtimod tyder <strong>det</strong> på, at netop d<strong>en</strong> gruppe, som bedst kan beskrive,hvad de tror på – også får mest respekt for h<strong>en</strong>holdsvis krist<strong>en</strong>dom og jødedom.Er <strong>det</strong> blevet mere legitimt at tro på noget bestemt?Tro er ikke et tabu for unge. Det er heller ikke specielt problematisk at melde klartud til sine v<strong>en</strong>ner og forældre, hvad man tror på – som <strong>det</strong> f.eks. sker i forbindelsemed konfirmationsforberedels<strong>en</strong>. Her vælger flertallet <strong>af</strong> unge at blive konfirmeret– ikke fordi de først og fremmest kunne tænke sig at få eksempelvis gaver og fester– m<strong>en</strong> fordi de faktisk godt kunne tænke sig udadtil at manifestere, hvad de tror på(Munksgaard & Østergaard 2008). Selvom tro ikke er et tabu blandt de unge selv, erder næppe nog<strong>en</strong> tvivl om, at f.eks. medierne kan fremstille unge som h<strong>en</strong>holdsvistilhør<strong>en</strong>de <strong>en</strong> majoritets‐ og <strong>en</strong> minoritetsreligion, og hvor <strong>det</strong> måske i nogletilfælde ikke fremstilles som lige legitimt at tilhøre minoritetsreligion<strong>en</strong> sommajoritetsreligion<strong>en</strong>.Hvad <strong>gør</strong> besøget ved d<strong>en</strong> <strong>en</strong>keltes opfattelse <strong>af</strong>, om <strong>det</strong> man tror på, er okay ellerej? Betyder <strong>det</strong> noget, at man f.eks. som elev med <strong>en</strong> muslimsk selvforståelse kanspejle sig i <strong>en</strong> voks<strong>en</strong>, der fortæller om <strong>det</strong> at være muslim? Noget kunne tyde på22

<strong>det</strong>.Proc<strong>en</strong>tMeget 21,9Noget 15,5Lidt 15,7Intet 28,6Ved ikke 18,3I alt 100,0Tabel 10. Jeg opdagede, at <strong>det</strong> er i ord<strong>en</strong>, hvad jeg selv tror på.Som udgangspunkt er der <strong>en</strong> forholdsvis stor gruppe <strong>af</strong> elever, som reelt oplever, at<strong>det</strong> er blevet mere okay at have <strong>en</strong> bestemt tro. Ved at de ansigt‐til‐ansigt er blevetpræs<strong>en</strong>teret for h<strong>en</strong>holdsvis <strong>en</strong> krist<strong>en</strong>, muslim og <strong>en</strong> jøde, spejler de sig på <strong>en</strong> ellerand<strong>en</strong> måde i <strong>det</strong>te og erk<strong>en</strong>der, at <strong>det</strong> også er helt okay at have <strong>en</strong> giv<strong>en</strong> tro.Særligt unge med <strong>en</strong> muslimsk selvforståelse angiver <strong>det</strong>te. Hele 74,2 pct. <strong>af</strong> elevermed muslimsk baggrund angiver, at de ”meget” eller ”noget” har opdaget, at <strong>det</strong> er iord<strong>en</strong>, hvad de selv tror på – til samm<strong>en</strong>ligning med 37,0 pct. <strong>af</strong> elever med <strong>en</strong>krist<strong>en</strong> selvforståelse.3.5 Øget respekt for religiøse m<strong>en</strong>neskerEt <strong>af</strong> formål<strong>en</strong>e med <strong>Din</strong> Tro, min tro, og hvad vi samm<strong>en</strong> tror, er, at eleverne opnår<strong>en</strong> erfaring <strong>af</strong>, at religioner er <strong>forskel</strong>lige, at <strong>det</strong> er okay at tro på noget bestemt, ogat man måske tilmed kan få respekt for m<strong>en</strong>nesker, der tror på noget an<strong>det</strong> <strong>en</strong>d <strong>en</strong>selv. I <strong>det</strong>te <strong>af</strong>snit vil vi se på, hvad ansigt‐til‐ansigt‐mø<strong>det</strong> med tre <strong>forskel</strong>ligereligioner betyder for d<strong>en</strong> respekt, som eleverne g<strong>en</strong>erelt nærer i forhold tilreligiøse m<strong>en</strong>nesker:Jeg har fåetmererespekt formuslimerJeg har fåetmererespekt forjøderJeg har fåetmererespekt forkristneMeget Noget Lidt Intet Ved ikke I alt33,3 17,5 16,0 19,7 13,4 100,0026,9 19,6 18,1 20,7 14,7 100,024,6 18,3 15,7 24,8 16,6 100,0Tabel 11. Angivelse <strong>af</strong> besøgets betydning for respekt<strong>en</strong> for h<strong>en</strong>holdsvis muslimer, jøder ogkristne.Som <strong>det</strong> ses, lader <strong>det</strong> til, at ”der sker noget”, når <strong>det</strong> gælder udvikling<strong>en</strong> <strong>af</strong> respekt23

for de <strong>en</strong>kelte religioner. Særligt lader <strong>det</strong> til, at respond<strong>en</strong>terne får <strong>en</strong> størrerespekt for muslimer, dernæst jøder og <strong>en</strong>delig kristne. Respekt<strong>en</strong> forøges dog iforhold til alle tre religioner. Hvis vi ser på <strong>forskel</strong>l<strong>en</strong> på h<strong>en</strong>holdsvis grupp<strong>en</strong> <strong>af</strong>muslimske elever og grupp<strong>en</strong> <strong>af</strong> elever med krist<strong>en</strong> selvforståelse tegner der sigfølg<strong>en</strong>de billede:Meget Noget Lidt Intet Ved ikke I altKrist<strong>en</strong> 29,1 18,0 15,0 22,8 15,0 100,00selvforståelseMuslimsk 66,2 9,2 1,5 13,8 9,2 100,00selvforståelseTabel 12. Jeg har fået mere respekt for muslimer.Interessant er <strong>det</strong> at se, at såvel elever med <strong>en</strong> krist<strong>en</strong> som <strong>en</strong> muslimskselvforståelse angiver, at de har fået mere respekt for muslimer. Det gælder faktisksærligt blandt muslimske elever, der på d<strong>en</strong> baggrund reelt oplever, at de somgruppe – via gæstelærer‐besøget – har fået <strong>en</strong> anseeligt større ”selvrespekt”.Meget Noget Lidt Intet Ved ikke I altKrist<strong>en</strong> 24,5 17,3 13,9 27,9 16,3 100,0selvforståelseMuslimsk 46,2 20,0 10,8 7,7 15,4 100,0selvforståelseTabel 13. Jeg har fået mere respekt for kristne.Nog<strong>en</strong>lunde tilsvar<strong>en</strong>de mønster viser sig, når vi på ser på de to gruppersperspektiver på respekt<strong>en</strong> for kristne. Her har grupp<strong>en</strong> med <strong>en</strong> muslimskselvforståelse i nævneværdig grad fået <strong>en</strong> øget respekt for kristne. Det gælder ogsågrupp<strong>en</strong> med <strong>en</strong> krist<strong>en</strong> selvforståelse, m<strong>en</strong> altså i <strong>en</strong>dnu højere grad grupp<strong>en</strong> <strong>af</strong>muslimske unge. Det lader til, at jo mere forankret, man er i sin eg<strong>en</strong> religiøseoverbevisning – jo mere interesserer man sig også for andre religioner – og – lader<strong>det</strong> til – jo mere respekt får man også for andre religioner.Meget Noget Lidt Intet Ved ikke I altKrist<strong>en</strong> 26,4 20,7 15,4 23,1 14,4 100,0selvforståelseMuslimsk 45,3 18,8 7,8 14,1 14,1 100,0selvforståelseTabel 14. Jeg har fået mere respekt for jøderDet samme <strong>gør</strong> sig gæld<strong>en</strong>de for respekt<strong>en</strong> for jøder. Begge grupper udtrykker, atde har fået større respekt for jøder – m<strong>en</strong> d<strong>en</strong> gruppe, der angiver, at de har opnåetd<strong>en</strong> største respekt, er grupp<strong>en</strong> <strong>af</strong> muslimer, der – som tidligere nævnt – som24

udgangspunkt har d<strong>en</strong> mest markante trosmæssige forankring.3.6 Mange bliver positivt overraskede over tro<strong>en</strong>de m<strong>en</strong>neskerDet er interessant at se på, hvorvidt respond<strong>en</strong>terne rykker på deres holdninger til”tro<strong>en</strong>de m<strong>en</strong>nesker” – mere specifikt i forhold til, hvad de forv<strong>en</strong>tede på forhånd.Her lader <strong>det</strong> til, at flertallet <strong>af</strong> respond<strong>en</strong>terne r<strong>en</strong>t faktisk oplever, at de får sig <strong>en</strong>positiv overraskelse, når <strong>det</strong> gælder mø<strong>det</strong> med tro<strong>en</strong>de m<strong>en</strong>nesker. Knap 44,2 pct.oplever, at de blev meget positivt overrasket over tro<strong>en</strong>de m<strong>en</strong>neske, 27,1 pct.oplever, at de blev lidt overraskede – og knap hver femte tilk<strong>en</strong>degiver, at de sletikke blev positivt overraskede. Det lader altså til, at de respond<strong>en</strong>terne på <strong>en</strong> ellerand<strong>en</strong> måde var i besiddelse <strong>af</strong> nogle bestemte forv<strong>en</strong>tninger – og måske fordomme– som altså blev nedbrudt i forbindelse med besøget.Måske ser <strong>en</strong> religiøs ikke ud, som man forestiller sig?De <strong>en</strong>kelte besøg indledes ofte med, at eleverne skal gætte, hvilk<strong>en</strong> <strong>af</strong> gæstelærerneder er h<strong>en</strong>holdsvis krist<strong>en</strong>, muslim og jøde. Og de gætter ret ofte forkert – fordi desom udgangspunkt forv<strong>en</strong>ter, at f.eks. ”muslim<strong>en</strong> vil være mørkere i hud<strong>en</strong>”, ogjød<strong>en</strong> måske ”vil have noget specielt tøj på”. Det kan derfor være relevant at spørgemere direkte ind til, om besøget er med til at påvirke elevernes forestillinger om,hvordan repræs<strong>en</strong>tanter fra de <strong>forskel</strong>lige religioner ’ser ud’ eller ’opfører sig’.En pige i 5. klasse formulerer <strong>det</strong> på d<strong>en</strong>ne måde:Jeg havde ikke regnet med, at <strong>det</strong> var dam<strong>en</strong>, der var muslim<strong>en</strong>. Jeg hav<strong>det</strong>roet, <strong>det</strong> var d<strong>en</strong> mørke mand.Hvad tænker du om <strong>det</strong>?At <strong>det</strong> ikke kun er mørke m<strong>en</strong>nesker, der kan være muslimer. Det kan ogsåvære lyse og helt almindelige m<strong>en</strong>nesker. Det overraskede mig.(Pige, 5. klasse)Vi spurgte ind til, om repræs<strong>en</strong>tanterne fra de tre religioner var, som eleverneforestillede sig, at han/hun ville være:Jød<strong>en</strong> var, som jeg påforhånd forestillede mig,han/hun ville være.D<strong>en</strong> kristne var, som påforhånd forestillede mig,han/hun ville væreMuslim<strong>en</strong> var, som jeg påforhånd forestillede mig,han/hun ville væreMeget/noget Lidt Intet Ved ikke I alt43,5 39,7 17,0 14,4 100,052,1 25,8 11,5 10,6 100,039,4 29,7 20,8 10,2 100,0Tabel 15. Angivelse <strong>af</strong> om ”Jød<strong>en</strong>/d<strong>en</strong> kristne/muslim<strong>en</strong> var, som jeg på forhåndforestillede mig, han/hun ville være.”25

Som <strong>det</strong> ses, er der er <strong>en</strong> del forestillinger, som bliver bekræftet (hvilket lige så velkan være for <strong>det</strong> gode og <strong>det</strong> mindre gode), m<strong>en</strong> der er også <strong>en</strong> del ”forstyrrelser” ibille<strong>det</strong> – f.eks. m<strong>en</strong>er hver femte (20,8 pct.), at muslim<strong>en</strong> slet ikke var, som manhavde forestillet sig.D<strong>en</strong> religiøse praksis har mange facetterHvad er <strong>det</strong> så mere konkret, at respond<strong>en</strong>terne bliver overraskede over – hvilkeerfaringer eller erk<strong>en</strong>delser får de? Et <strong>af</strong> de elem<strong>en</strong>ter, der sættes fokus på iundersøgels<strong>en</strong> er, hvorvidt respond<strong>en</strong>terne får påvirket deres måske forudfattedem<strong>en</strong>inger om, hvad <strong>det</strong> måske vil sige at tilslutte sig <strong>en</strong> bestemt religion.Jeg opdagede, at kristnekan udleve deres tro påmange måderJeg opdagede, atmuslimer kan udlevederes tro på mangemåderJeg opdagede, at jøderkan udleve deres tro påmange måderMeget/noget Lidt Intet Ved ikke I alt42,1 33,6 12,8 11,5 100,057,0 25,7 9,5 7,8 100,052,2 29,1 9,1 9,7 100,0Tabel 16. ”Jeg opdagede, at kristne/muslimer/jøder kan udleve deres tro på mange måder”G<strong>en</strong>erelt udtrykkes der et vist overraskelsesmom<strong>en</strong>t – størst i forhold til d<strong>en</strong>muslimske praksis. Man bliver måske konkret præs<strong>en</strong>teret for <strong>en</strong> muslim, som har<strong>en</strong> religiøs praksis, som man ikke lige havde forestillet sig. Ig<strong>en</strong> er <strong>det</strong> de muslimskeelever, der får de største aha‐oplevelser – og faktisk mest interessant i forhold tild<strong>en</strong> religion, de selv tilhører. Her <strong>det</strong> mere <strong>en</strong>d halvdel<strong>en</strong>, 55,4 pct., der oplever, atmuslimer kan udleve deres tro på mange måder – hvilket måske også ermedvirk<strong>en</strong>de til, at <strong>en</strong> stor gruppe <strong>af</strong> elever med <strong>en</strong> muslimsk selvforståelse oplever<strong>en</strong> større ”selvaccept”.Et nyt syn på tro<strong>en</strong>de m<strong>en</strong>neskerNogle piger i 5. klasse opsummerer, hvad de lærte <strong>af</strong> besøget på deres skole:­ Jeg synes, <strong>det</strong> er nemmere at forstå andre ud fra deres tro.­ At religion kan være vigtigt for folk. At <strong>det</strong> er <strong>en</strong> stor del <strong>af</strong> deres liv.­ Det betyder at man bedre kan forstå andre folk.­ Jeg tror også jeg vil være bedre til at respektere andre for deres tro, selvomman ikke tror <strong>det</strong> samme.­ Man kan godt leve samm<strong>en</strong> og have <strong>det</strong> sjovt samm<strong>en</strong>, selvom man ikke hard<strong>en</strong> samme tro.(Piger, 5. klasse)Hvis vi vælger at zoome lidt ud, har eleverne så g<strong>en</strong>erelt oplevet at få et nyt syn på26

tro<strong>en</strong>de m<strong>en</strong>nesker? Det lader til, at <strong>en</strong> ret stor gruppe <strong>af</strong> elever har fået nyeperspektiver på <strong>det</strong> at være tro<strong>en</strong>de:Proc<strong>en</strong>tMeget 15,4Noget 21,4Lidt 32,9Intet 22,3Ved ikke 8,0I alt 100,0Tabel 17. Jeg har fået et an<strong>det</strong> syn på tro<strong>en</strong>de m<strong>en</strong>neskerMere specifikt angiver flertallet – i varier<strong>en</strong>de grad – at gæstelærerbesøget giverdem et nyt syn på tro<strong>en</strong>de m<strong>en</strong>nesker. Blot hver femte angiver, at besøget slet ikkehar ”rykket” dem på <strong>det</strong>te område. Her <strong>gør</strong> <strong>det</strong> samme mønster sig gæld<strong>en</strong>de –grupp<strong>en</strong> <strong>af</strong> muslimske elever, at de ”meget” har fået et an<strong>det</strong> syn på tro<strong>en</strong>dem<strong>en</strong>nesker. Blot 13,9 pct. <strong>af</strong> elever med <strong>en</strong> krist<strong>en</strong> selvforståelse m<strong>en</strong>er <strong>det</strong> samme.Ned<strong>en</strong>stå<strong>en</strong>de tabel specificerer, hvilke grupper <strong>af</strong> religiøse m<strong>en</strong>nesker man i særliggrad har fået et an<strong>det</strong> syn på:Jeg har fåetet an<strong>det</strong> synpå muslimerJeg har fåetet an<strong>det</strong> synpå kristneJeg har fåetet an<strong>det</strong> synpå jøderMeget/noget Lidt Intet Ved ikke I alt41,6 27,1 23,2 8,2 100,020,8 29,9 39,6 9,7 100,033,2 33,7 22,0 11,1 100,0Tabel 18. ”Jeg har fået an<strong>det</strong> syn på muslimer/kristne/jøder”.3.7 Oplevels<strong>en</strong> <strong>af</strong> ansigt­til­ansigt­mø<strong>det</strong>Som udgangspunkt er <strong>det</strong> ikke noget, eleverne oplever hver dag: At se <strong>en</strong> krist<strong>en</strong>,muslim og <strong>en</strong> jøde – og da slet ikke, at de tre religiøse repræs<strong>en</strong>tanter sidder overfor hinand<strong>en</strong> i samme lokale og fører <strong>en</strong> samtale. <strong>Hvordan</strong> fungerer <strong>det</strong>te somoplevelse i forhold til <strong>en</strong> skolehverdag, hvor man måske i høj grad læser om ogarbejder med de tre religioner – m<strong>en</strong> måske kun sjæld<strong>en</strong>t får et ansigt‐til‐ansigtmøde?For knap <strong>en</strong> tredjedel <strong>af</strong> eleverne lader besøget reelt til at have sat sit <strong>af</strong>tryk: For ialt 31,9 pct. er <strong>det</strong> <strong>en</strong> ”vis” oplevelse eller <strong>en</strong> ”stor” oplevelse at ”se <strong>en</strong> jøde, muslimog <strong>en</strong> krist<strong>en</strong> snakke samm<strong>en</strong>”. For knap tre ud <strong>af</strong> 10 (27,6 pct.) er oplevels<strong>en</strong>27

væs<strong>en</strong>tligt mindre. For knap hver tredje (31,5 pct.) sætter oplevels<strong>en</strong>tilsynelad<strong>en</strong>de slet ikke spor.En stor oplevelse at se <strong>en</strong> jøde, muslim og <strong>en</strong> krist<strong>en</strong> snakke samm<strong>en</strong> – isærfor muslimske eleverDet lader til, at gæstebesøget – og ansigt‐til‐ansigt‐mø<strong>det</strong> – særligt er noget, derbryder med de muslimske elevers erfaringshorisont. 50,0 pct. angiver, at <strong>det</strong> er <strong>en</strong>stor oplevelse at opleve ansigt‐til‐ansigt‐mø<strong>det</strong>, m<strong>en</strong>s <strong>det</strong> gælder for 14,4 pct.blandt elever med <strong>en</strong> krist<strong>en</strong> selvforståelse. Det er med andre ord ikke <strong>en</strong>hverdagsoplevelse for elev med <strong>en</strong> muslimsk selvforståelse at opleve <strong>det</strong>te møde –og <strong>det</strong> er form<strong>en</strong>tligt også derfor, som vi tidligere har set, at vid<strong>en</strong>stilegnels<strong>en</strong>,respekt<strong>en</strong> og de nye perspektiver angives desto større.3.8 Får de <strong>en</strong> større nysgerrighed efter at vide, hvad m<strong>en</strong>nesker tror på og atlære religiøse m<strong>en</strong>nesker at k<strong>en</strong>de?Én ting er, at eleverne her og nu ændrer holdninger og perspektiver på religiøsem<strong>en</strong>nesker og andre religioner, m<strong>en</strong> er <strong>det</strong> muligt at sige noget om, hvordanbesøget påvirker deres g<strong>en</strong>erelle nysgerrighed i forhold til emnet, og hvorvidteleverne kunne tænke sig at lære religiøse m<strong>en</strong>nesker at k<strong>en</strong>de – hvilket også sigernoget g<strong>en</strong>erelt om, hvilke konsekv<strong>en</strong>ser besøget har for ’samm<strong>en</strong>hængskr<strong>af</strong>t<strong>en</strong>’:Proc<strong>en</strong>tMeget 13,4Noget 18,6Lidt 27,1Intet 29,4Ved ikke 11,5I alt 100,0Tabel 19. Besøget har gjort mig nysgerrig efter at vide mere om, hvad m<strong>en</strong>nesker tror på.Mere <strong>en</strong>d hver ti<strong>en</strong>de elev er blevet ”meget” mere nysgerrig efter at vide mere om,hvad m<strong>en</strong>nesker tror på, knap halvdel<strong>en</strong> (45,7 pct.) er ”noget/lidt” mere nysgerrige.Knap hver tredje (29,4 pct.) oplever ikke, at de er blevet mere nysgerrige. Særligt demuslimske elever – 33,8 pct. ‐ er blevet ”meget” mere nysgerrige, m<strong>en</strong> værd er <strong>det</strong>også at bemærke, at de blandt elever, der har <strong>en</strong> ateistisk selvforståelse, er der 10,9pct., som er ”noget” mere nysgerrige, og 25 pct. er ”lidt” mere nysgerrige.Nysgerrighedsaspektet – om man simpelth<strong>en</strong> har fået mere mod og lyst til at stillespørgsmål til, hvad m<strong>en</strong>nesker tror på – lader også til at slå mere ig<strong>en</strong>nem i 6.klasse. Her er <strong>det</strong> knap hver tredje, 27,1 pct., der er blevet mere nysgerrige i forholdtil at undersøge, hvad m<strong>en</strong>nesker tror på. Til samm<strong>en</strong>ligning er <strong>det</strong> væs<strong>en</strong>tligtfærre, 15,1 pct., som i 8. klasse giver udtryk for, at de er blevet mere nysgerrige iforhold til, hvad der er på spil i forhold til andre m<strong>en</strong>nesker tro på. Lyst<strong>en</strong> til at28

opsøge et m<strong>en</strong>neske med <strong>en</strong> religiøs baggrund er også mere g<strong>en</strong>nemgrib<strong>en</strong>de i 6.klasse. En femtedel, 20,6 pct. <strong>af</strong> 6. klasses‐eleverne oplever, at besøg<strong>en</strong>e har gjortdem væs<strong>en</strong>tligt mere nysgerrige efter f.eks. at lære <strong>en</strong> krist<strong>en</strong>, muslim eller <strong>en</strong> jødebedre at k<strong>en</strong>de. Interess<strong>en</strong> herfor er tilsvar<strong>en</strong>de mindre i 8. klasse. 9,2 pct. giver herudtryk for <strong>det</strong> samme ønske.Besøget <strong>gør</strong> ikke al<strong>en</strong>e eleverne mere nysgerrige i forhold til at lære mere om, hvadm<strong>en</strong>nesker tror på – for nogle <strong>af</strong> eleverne giver <strong>det</strong> også anledning til <strong>en</strong>nysgerrighed i forhold til at lære religiøse m<strong>en</strong>nesker at k<strong>en</strong>de.Proc<strong>en</strong>tMeget 11,0Noget 13,6Lidt 31,3Intet 28,1Ved ikke 16,0I alt 100,0Tabel 20. Besøget har gjort mig mere nysgerrig i forhold til at lære religiøse m<strong>en</strong>nesker atk<strong>en</strong>deTall<strong>en</strong>e her svarer nog<strong>en</strong>lunde til tall<strong>en</strong>e i d<strong>en</strong> sidste tabel – <strong>en</strong> forholdsvis storgruppe – med varier<strong>en</strong>de tilslutning – angiver, at de er blevet nysgerrige i forhold tilat lære religiøse m<strong>en</strong>nesker at k<strong>en</strong>de. Ansigt‐til‐ansigt‐møderne med gæstelærerneskaber altså grobund for og motivation til nye ansigt‐til‐ansigt‐møder.Får eleverne mere lyst til at snakke med andre om tro og religion?To piger i 4. klasse fortæller:Hvad kan i bruge <strong>det</strong> til, I har lært i dag?­ Man kan fortælle andre, der ikke ved noget om de andre religioner, hvordan<strong>det</strong> er.Det er godt at vide mere om de andre religioner så <strong>det</strong> ikke altid kun erkrist<strong>en</strong>dom.­ Jeg kunne godt tænke mig at være mere krist<strong>en</strong>.­ Det gad jeg også godt.­ Jeg ved godt noget om bibel<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> <strong>det</strong> ville være godt at vide, hvordan manskal bede, når man ikke bare vil bede Fadervor.­ Er der f.eks. noget, man ikke må spise ind<strong>en</strong> for krist<strong>en</strong>domm<strong>en</strong>?(Piger, 4. klasse)Der skal som udgangspunkt ”<strong>en</strong> hel del” til, før oplevels<strong>en</strong> med gæste‐lærerteamet<strong>gør</strong> et så stort indtryk, at man ønsker at snakke med sine forældre eller v<strong>en</strong>ner omoplevels<strong>en</strong>. Det forhold, at man r<strong>en</strong>t faktisk ønsker at fortælle sine relationer omoplevels<strong>en</strong>, kan være <strong>en</strong> god indikation på, om man som elev reelt er blevet ”rykket”så meget i forbindelse med gæstelærer‐teamet, at man på <strong>en</strong> eller and<strong>en</strong> måde i29

højere grad har lyst til at <strong>en</strong>gagere sig i religiøse og eksist<strong>en</strong>tielle samtaler.Proc<strong>en</strong>tMeget 10,8Noget 13,4Lidt 26,8Intet 33,5Ved ikke 15,4I alt 100,0Tabel 21. Besøget har givet mig mere lyst til at snakke med andre om tro og religionMere <strong>en</strong>d hver ti<strong>en</strong>de elev (10,8 pct.) angiver, at <strong>det</strong> kunne være godt i højere gradat snakke med andre om tro og religion. Ligeledes hver ti<strong>en</strong>de angiver, at <strong>det</strong> i <strong>en</strong> visgrad kunne være interessant, lidt mere <strong>en</strong>d hver fjerde (26,8 pct.) synes, <strong>det</strong> kunnevære lidt relevant – og ca. hver tredje oplever ikke, at de har fået mere lyst til atsnakke om tro og religion. M<strong>en</strong> for <strong>det</strong> store flertal gælder <strong>det</strong> altså, atgæstelærerbesøg<strong>en</strong>e reelt giver anledning til at ville snakke om tro og religion. Detsiger altså også noget om, at <strong>det</strong> konstruktive i projektet har <strong>en</strong> vis positivspredningseffekt.30

4. OpsummeringHvert år besøger flere gæstelærerteams bestå<strong>en</strong>de <strong>af</strong> <strong>en</strong> krist<strong>en</strong>, muslim og <strong>en</strong> jøde<strong>en</strong> række skoler i Køb<strong>en</strong>havn. Formålet er at medvirke til, at eleverne udvikler <strong>en</strong>større respekt, tolerance og forståelse for eg<strong>en</strong> og andres religioner.Lykkes projektet så? Er der tale om to timers forbigå<strong>en</strong>de undervisning, som går”h<strong>en</strong> over hove<strong>det</strong>” på eleverne? D<strong>en</strong>ne evaluering peger på, at <strong>det</strong> langt fra ertilfæl<strong>det</strong>. Gæstelærer‐teamet <strong>gør</strong> r<strong>en</strong>t faktisk <strong>en</strong> ret betragtelig <strong>forskel</strong>, både når <strong>det</strong>vi taler om kundskab om andre religioner og i forhold til at man udvikler <strong>en</strong> størretolerance og respekt for andre religioner, <strong>en</strong> større ”selvaccept”, og at mangrundlægg<strong>en</strong>de bliver overrasket på <strong>en</strong> positiv måde og reelt ændrer sit perspektivpå tro<strong>en</strong>de m<strong>en</strong>nesker.Hvis vi opsummerer resultaterne i stikordsform, tegner der sig følg<strong>en</strong>deoverordnede billede:Om besøg<strong>en</strong>e• Mere <strong>en</strong>d hver tredje (36,5 pct.) <strong>af</strong> eleverne angiver, at besøget var ”rigtiggodt”. 49 pct. <strong>af</strong> eleverne i 6. klasse angiver <strong>det</strong>te – til samm<strong>en</strong>ligning 32,0pct. i 8. klasse.• Hver tredje elev (31,2 pct.) angiver, at besøg<strong>en</strong>e er ”meget interessante”.• Halvdel<strong>en</strong> (54,2 pct.) m<strong>en</strong>er, at gæstelærerne er gode til at formidle deresbudskab.Vid<strong>en</strong>• 11 pct. angiver, at de får ”meget” vid<strong>en</strong> om krist<strong>en</strong>domm<strong>en</strong>. Særligt elevermed <strong>en</strong> muslimsk selvforståelse angiver <strong>det</strong>te.• 36,9 pct. angiver, at de får ”meget” vid<strong>en</strong> om islam. Særligt elever med <strong>en</strong>krist<strong>en</strong> selvforståelse angiver <strong>det</strong>te.• 41,0 pct. angiver, at de får ”meget” vid<strong>en</strong> om jødedom. Det gælder særligt forelever med <strong>en</strong> muslimsk selvforståelse.• 63,6 pct. tilk<strong>en</strong>degiver, at de fik ”meget” eller ”nog<strong>en</strong>” vid<strong>en</strong> om lighedernemellem de <strong>forskel</strong>lige religioner. Særligt elever med <strong>en</strong> muslimskselvforståelse.• 56,1 pct. anfører, at de fik ”meget” eller ”nog<strong>en</strong>” vid<strong>en</strong> om <strong>forskel</strong>l<strong>en</strong>emellem de <strong>forskel</strong>lige religioner. Særligt for elever med <strong>en</strong> muslimskselvforståelse.31

Udvikling <strong>af</strong> eg<strong>en</strong> trosforståelse og ”eg<strong>en</strong>accept”• 27,7 pct. <strong>af</strong> respond<strong>en</strong>terne oplever meget/noget, at de i højere grad bliveropmærksomme på deres eg<strong>en</strong> tro – hvad <strong>en</strong>t<strong>en</strong> der så er tale om, at deudvikler <strong>en</strong> ’større tro’ eller <strong>en</strong> større ’ikke‐tro’• 21,9 pct. angiver, at de har fun<strong>det</strong> ud <strong>af</strong>, at <strong>det</strong> er i ord<strong>en</strong>, hvad de selv trorpå.Respekt og forandring <strong>af</strong> perspektiver• 33,3 pct. har fået ”meget” mere respekt for muslimer.• 26,9 pct. har fået ”meget” mere respekt for jøder.• 24,6 pct. har fået ”meget” mere respekt for kristne.• 44,2 pct. oplever, at de blev ”meget” positivt overraskede over tro<strong>en</strong>dem<strong>en</strong>nesker.• 42,0 pct. opdagede, at kristne kan udleve deres tro på mange måder(meget/noget).• 57,0 pct. opdagede, at muslimer kan udleve deres tro på mange måder(meget/noget).• 52,2 pct. opdagede, at jøder kan udleve deres tro på mange måder(meget/noget).• 31,9 pct. oplevede, at <strong>det</strong> var <strong>en</strong> vis eller <strong>en</strong> stor oplevelse at se <strong>en</strong> jøde,muslim og <strong>en</strong> krist<strong>en</strong> snakke samm<strong>en</strong>.• 36,8 pct. har fået et nyt syn på tro<strong>en</strong>de m<strong>en</strong>nesker (meget/noget).• 41,6 pct. har fået et an<strong>det</strong> syn på muslimer (meget/noget).• 20,8 pct. har fået et an<strong>det</strong> syn på kristne (meget/noget).• 33,2 har fået et an<strong>det</strong> syn på jøder (meget/noget).Udvikling <strong>af</strong> nysgerrighed og lyst til samtale om tro og religion• 32 pct. er blevet mere nysgerrige efter at vide mere om, hvad m<strong>en</strong>neskertror på.• 24,6 pct. har fået mere lyst til at lære religiøse m<strong>en</strong>nesker at k<strong>en</strong>de.• 24,8 pct. <strong>af</strong> eleverne angiver, at besøget giver dem mere ”meget” eller”noget” lyst til at snakke med andre om tro og religion.Der er særligt to grupper, for hvem besøg<strong>en</strong>e <strong>gør</strong> d<strong>en</strong> største <strong>forskel</strong>. Hvis vi ser påd<strong>en</strong> g<strong>en</strong>erelle tilfredshed, er <strong>det</strong> særligt de yngste klasser, der udtrykker <strong>en</strong> stortilfredshed – som udgangspunkt er <strong>det</strong> <strong>en</strong> årgang, for hvem gudstro<strong>en</strong> er større <strong>en</strong>dhos ældre elever, og for hvem <strong>det</strong> at tro vækker nysgerrighed og undr<strong>en</strong>.D<strong>en</strong> and<strong>en</strong> gruppe er grupp<strong>en</strong> <strong>af</strong> elever med muslimsk selvforståelse – for d<strong>en</strong>negruppe er gæstelærerbesøget måske første gang, de for alvor præs<strong>en</strong>teres for andre32

eligiøse overbevisninger, og eftersom de oplever, at <strong>det</strong> foregår på <strong>en</strong> troværdig ogrelevant måde, vækker <strong>det</strong> både respekt og individuel stillingtag<strong>en</strong>.Er der noget, der kan optimeres?Ud fra undersøgels<strong>en</strong> kan der peges på følg<strong>en</strong>de ting, som <strong>det</strong> ville være værd at sepå, om <strong>det</strong> var muligt at optimere.Brug <strong>af</strong> flere ”religiøse remedier” i forbindelse med oplægg<strong>en</strong>e. Det skaberhurtigt <strong>en</strong> nysgerrighed, <strong>en</strong> fortrolighed og <strong>en</strong> lyst til at lære mere. En pige i 5.klasse formulerer <strong>det</strong> på d<strong>en</strong>ne måde:Var der noget, de kunne <strong>gør</strong>e anderledes?- Altså, jeg tænker på om de kunne have taget mere med og vise.- Jeg gad godt at have set muslim<strong>en</strong>s kompas (i forhold til at findebederetning<strong>en</strong>, red.).Så <strong>det</strong> med at se noget, de viser. Er <strong>det</strong> godt?- Ja, <strong>det</strong> var godt at se deres hat, korset, be<strong>det</strong>æppet osv.- Det kunne f.eks. have været sjovt at se hvordan de beder, <strong>det</strong> er nemlig meget<strong>forskel</strong>ligt. Især jød<strong>en</strong> og muslim<strong>en</strong>.(Pige, 5. klasse)Dialog i klasserne efterfølg<strong>en</strong>de. Vi fandt – særligt i forbindelse medinterview<strong>en</strong>e ud <strong>af</strong> – at besøget satte rigtig mange spørgsmål og tanker i gang hoseleverne – også <strong>af</strong> id<strong>en</strong>titetsmæssig art: Hvem er jeg, og hvad tror jeg på? Det ervigtigt, at besøget ikke efterlader et ”tomrum”, m<strong>en</strong> at der følges op med <strong>en</strong> dialog iklass<strong>en</strong> i forhold til: Hvad har jeg lært? Hvad forstår jeg bedre i forhold til mig selv?Særligt for elever med <strong>en</strong> muslimsk selvforståelse – der måske for første gangtræder ud <strong>af</strong> deres religiøse ”comfort zone” og direkte præs<strong>en</strong>teres for noglem<strong>en</strong>nesker, som tror på noget an<strong>det</strong> <strong>en</strong>d dem selv, er <strong>det</strong> vigtigt, at der foregår <strong>en</strong>”efterbearbejdning” <strong>af</strong> de spørgsmål, de måtte have.Større brug <strong>af</strong> ”hvorfor”. Taget i betragtning at mange elever i forbindelse medbesøget undrer sig og får ændret deres perspektiver – er <strong>det</strong> vigtigt, at deændringer sættes ind i et refleksivt rum. Nogle <strong>af</strong> gæstelærerne bruger <strong>en</strong> del tid påbeskrive, hvad de <strong>gør</strong>, og hvordan de <strong>gør</strong> <strong>det</strong> – m<strong>en</strong> nogle <strong>af</strong> eleverne vil faktisk ogsågerne vide noget om, hvorfor de <strong>gør</strong> <strong>det</strong> og dermed blive væs<strong>en</strong>tligt mere <strong>af</strong>klaretpå: Jam<strong>en</strong>, hvorfor er religionerne eg<strong>en</strong>tlig <strong>forskel</strong>lige, hvorfor vil religiøse eg<strong>en</strong>tligebede, og hvorfor er <strong>det</strong> vigtigt at holde fri på helligdage? Her kunne <strong>det</strong> også værerelevant at inddrage brudstykker <strong>af</strong> troshistori<strong>en</strong>: Hvorfor blev gæstelærer<strong>en</strong>eg<strong>en</strong>tlig religiøs, og hvilke overvejelser gjorde man sig i forbindelse hermed?33

At udarbejde <strong>en</strong> <strong>en</strong>kelt illustrativ øvelse, hvor man bruger kropp<strong>en</strong>. De fleste<strong>af</strong> besøg<strong>en</strong>e foregår ved, at gæstelærer‐teamet holder et oplæg, der er mulighed forløb<strong>en</strong>de dialog, og efterfølg<strong>en</strong>de spørgsmål. Der er imidlertid meget ”sidde og værestille tid” – og eftersom meget forskning peger på, at læring ofte finder sted ved atbruge kropp<strong>en</strong> og være interaktiv, ville <strong>det</strong> måske være <strong>en</strong> god idé i højere grad atb<strong>en</strong>ytte sig <strong>af</strong> <strong>det</strong>te (Munksgaard 2011, Moser 2000).Der er næppe nog<strong>en</strong> tvivl om, at <strong>Din</strong> tro, min tro, og hvad vi samm<strong>en</strong> tror måbetegnes som <strong>en</strong> reel succeshistorie. Med yderligere justeringer kunne projektetblive <strong>en</strong>dnu mere relevant på folkeskoler og privatskoler – og måske også på skolerud<strong>en</strong> for hovedstadsområ<strong>det</strong>. Der er tale om et projekt, som for alvor rykker påelevers medborgerskabsforståelse og ”religiøse dannelse”, og d<strong>en</strong> fortj<strong>en</strong>er <strong>en</strong><strong>en</strong>dnu større udbredelse.34

Litteraturliste:Fred<strong>en</strong>s, K. (2000): Liv og læring – i pædagogiske kontekster, Pædagogisk BogklubGrube, K. & Østergaard, S. (2008): Betwe<strong>en</strong>agere? – et studie <strong>af</strong> 3.­5. klasseshverdagsliv, Ungdomsanalyse nuGrube, K. & Østergaard, S. (2010): Aktiviteter tiltrækker, relationer fastholder –måske, Ungdomsanalyse.Jørg<strong>en</strong>s<strong>en</strong>, P. S. (2006): D<strong>en</strong> relationsori<strong>en</strong>terede lærer fra antologi<strong>en</strong>: Relationer iskol<strong>en</strong>, Billesø & BalleMunksgaard, S. & Østergaard, S. (2010): Mere <strong>en</strong>d blot forberedels<strong>en</strong> til <strong>en</strong> fest ... ,Ungdomsanalyse.nuMunksgaard, S. S. (2011): Just Do It – Dr<strong>en</strong>ge og konfirmationsforberedelse, ForlagetUngdomsanalyse.nuMoser, T. (2000): Skaper fysisk aktivitet kloke og selvsikre m<strong>en</strong>nesker? Myter og faktarundt forbindels<strong>en</strong> mellem motorikk, kognitiv læring og selvbilde. Sport & Psyke23/24, 14‐2235