susan blev fyret under barsel dødsfaldsydelse ... - Det Faglige Hus

generalforsamlingerGravide står STÆRKT i afskedigelsessagerSædvanligvis er det juristerne i Det Faglige Hus, som skal dokumentere, hvis enafskedigelse er usaglig. I sager om gravide er det omvendt. Her skal arbejdsgiverenløfte bevisbyrden.En godtgørelse kan aldrig skaffe enkvinde hendes job tilbage. Men deter trods alt et plaster på såret, nårhun efter endt barselsorlov ikke bareskal have børnepasning og en masseandre praktiske ting på plads ogsamtidig ud at finde en ny arbejdsgiver.Det hører heldigvis til sjældenhederne,at en arbejdsgiver slipperaf sted med at afskedige en gravidmedarbejder, uden at der følger enekstraregning på adskillige månedersløn til medarbejderen.Tung bevisbyrdefor arbejdsgiverenGravide er nemlig omfattet af Ligebehandlingslovenfra det tidspunkt,hvor de gør arbejdsgiveren opmærksompå graviditeten, og indtilbarselsorloven er slut, understregeradvokatfuldmægtig i Det FagligeHus, Peter Frandsen. - I andre fagligesager er det os, der skal bevise,at en afskedigelse er usaglig. I sager,hvor gravide bliver opsagt forudfor eller under barselsorlov, er detarbejdsgiveren, der skal løfte bevisbyrden.Han skal kort sagt kunnedokumentere, at graviditeten endikke en lille smule har spillet ind ibeslutningen om af afskedige vedkommende,og det kan være ufatteligtsvært, siger Peter Frandsen.Selv mange år efter, at loven er trådti kraft, er der hyppige eksemplerpå, at arbejdsgivere alligevel afskedigeren gravid medarbejder: - Detundrer mig rigtig meget, og der ersåmænd også mange arbejdsgivere,som ikke vil betale den godtgørelse,som vi kræver. Ofte skifter de førstholdning, når de får en jurist elleren HR-medarbejder ind over sagen.De kender reglerne og ved, at voresmedlemmer i reglen har retten påderes side. Fra det tidspunkt handlerdet som offest kun om størrelsenpå den godtgørelse, der skal betales,siger Peter Frandsen.Generalforsamling og årsmøder i alle afdelingerMed rettidig varsel skal vi herved indkalde til generalforsamlinger og årsmøderi alle organisationer i Det Faglige Hus.Indkaldelse til generalforsamlinger i FK/TS og Danske Lønmodtageres A-kasseAfdeling Dato StedRegion HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkMandag d. 10. marts 2008FK/TS kl. 19.00 DLA kl. 19.30Tirsdag d. 11. marts 2008FK/TS kl. 19.00 DLA kl. 19.30Torsdag d. 13. marts 2008FK/TS kl. 18.30 DLA kl. 19.00Det Faglige HusFinsensvej 80 A, st.• 2000 FrederiksbergDet Faglige HusVestervej 23 • 4100 RingstedDet Faglige HusD. Lauritzensvej 14 • 6700 EsbjergRegion Nordjylland Mandag d. 17. marts 2008FK/TS og DLA kl. 19.00Region Midtjylland Tirsdag d. 18. marts 2008FK/TS og DLA kl. 19.00Det Faglige HusVesterbro 101, 1. • 9000 AalborgDet Faglige HusFredensgade 9• 8000 ÅrhusIndkaldelse til årsmøde i Fagforeningen DanmarkHele landetTorsdag d. 13. marts 2008Kl. 19.30Indkaldelse til årsmøde i Foreningen Danske SelvstændigeHele landetTorsdag d. 13. marts 2008Kl. 20.00Indkaldelse til årsmøde i 2B – Bedst og BilligstHele landetTorsdag d. 13. marts 2008Kl. 20.30Det Faglige HusD. Lauritzensvej 14 •6700 EsbjergDet Faglige HusD. Lauritzensvej 14 • 6700 EsbjergDet Faglige HusD. Lauritzensvej 14 • 6700 EsbjergDagsorden & tilmeldingDu kan finde dagsorden til alle generalforsamlinger og årsmøder påwww.detfagligehus.dk. Her kan du også tilmelde dig. Alternativt har duogså mulighed for at tilmelde dig telefonisk. Det skal ske senest en ugefør mødet. Ring til Gitte Morsund på tlf. 7912 8184.REMINDERMød op og gør dinindflydelse gældende5

DØDSFALDSYDELSEDødsfaldsydelse afskaffes -rabat på gruppeliv i stedetDødsfaldsydelsen udgår fra 1. april, men Det Faglige Hus betaler til gengæld godt ogvel 20% af din gruppelivsforsikring.Fra den 1. april 2008 udgår dødsfaldsydelsenpå 10.000,- kr., somhidtil har været inkluderet i detfaglige kontingent på 90 kr. Beløbetblev udbetalt til medlemmernesnærmeste pårørende i tilfælde afdødsfald.Dette ligger tilgrund for ændringenVi har vurderet, at medlemmernelangt fra er tilstrækkelig godt hjulpetmed en ydelse på 10.000 kr. Mankan sige, at dette beløb er nogetog ingenting. Samtidig med har visporet en enorm interesse blandtmedlemmerne, hvad angår tegningaf gruppelivsforsikring, der udløseren forsikringssum til medlemmernesnærmeste pårørende ved dødsfald.Denne interesse er styrket efter, at vinu via FAGFORSIKRING kan tilbydemedlemmerne en lidt billigere ogmeget mere fleksibel ordning.I stedet får du følgendeDerfor har vi truffet beslutning omat betale en del af medlemmernesudgift på gruppelivsforsikring, hvisman tegner en ordning med en dækningpå 100.000,- kr. - Vi betaler60 kr. om året, hvilket faktisk svarertil godt og vel 20% af udgiften.Du har mulighed for at tegne en af nedenstående ordninger:Dækning ved dødsfald kr. 100.000,-Din pris 228,- pr. år. Årlig opkrævningDen reelle pris er kr. 288,-. Det Faglige Hus betaler forskellen.Dækning ved dødsfald kr. 200.000,-Din pris kr. 576,- pr. år. Årlig opkrævningDækning ved dødsfald kr. 400.000,-Din pris kr.1.152,- pr. år. Årlig opkrævningViaFAGFORSIKRINGkan du også få en god prispå alle dine øvrige forsikringer.Spar helt op til30%. Læs mere påwww.detfagligehus.dkDækning ved dødsfald kr. 600.000,-Din pris kr. 864,- pr. halvår. Halvårlig opkrævningDækning ved dødsfald kr. 800.000,-Din pris kr. 576,- pr. kvartal. Kvartalsvis opkrævningTilmeldingDu kan printe en tilmelding tilordningen fra vores hjemmesidewww.detfagligehus.dk.Find den under menupunktetMedlemsservice - Bibliotek.FAGFORENING FOR 90 KR. ELLER 60 KR...HVAD ER FORSKELLEN?Når du betaler 90 kr. får du:Når du betaler 60 kr. får du:✔ Faglig bistand✔ Tillægsprodukter✔ Medlemsrabatter✔ Medlemsnyt pr. post eller e-mail. Vælg selv!✔ Heltidsulykkesforsikring✔ Månedsvis opkrævning via giro eller pbs. Vælg selv!✔ Faglig bistand✔ Tillægsprodukter✔ Medlemsrabatter✔ Medlemsnyt pr. e-mail✔ Kvartalsvis opkrævning via pbs.Ønsker du at ændre dit faglige medlemskab til 60 kr. eller 90 kr., skal du blot kontakte os telefonisk ellerpr. mail, så sørger vi for det, uden at det går ud over din anciennitet.6

APVAPV –en hjælp til trivsel på jobbetDet er af hensyn til medarbejderne, at der siden år 2000har været krav om gennemførelse af arbejdspladsvurderinger,de såkaldte APV’er, på danske arbejdspladser.Det er til gengæld arbejdsgiveren, som skal sikre, atAPV’en sættes i gang, og at medarbejderne inddrages.FAKTAArbejdstilsynet har som hjælptil især mindre virksomhederuden en sikkerhedsorganisationudarbejdet 60 APV-tjeklister,som retter sig mod forskelligebrancher. Ligeledes er derfremstillet et halvt hundredearbejdsmiljøvejvisere, der giveren oversigt over de typiskearbejdsmiljøproblemer inden forde enkelte brancher samt rådom, hvordan man får dem løst.Find dem her: www.at.dkIngen, på nær selvstændige enkeltmandsvirksomheder,er undtaget fralovgivningen, der ikke skal betragtessom et nødvendigt onde for arbejdsgiveren,men som et værktøj til foreksempel at få nedbragt sygefraværet.Sunde medarbejdere er nemligmed til at skabe en sund økonomi.Arbejdspladsvurderingen skal belyse,om arbejdspladsen er indrettethensigtsmæssigt. Loven er indførtprimært for medarbejdernes skyld,men blandt arbejdsgivere er derstigende forståelse for fordeleneved et godt arbejdsmiljø. Ideen er,at man straks får udbedret alle deproblemer, som måtte opstå. Arbejdsgiverenhar pligt til at udbedrede forhold, der er i strid med lovgivningen.I større virksomheder, hvor der findeset sikkerhedsudvalg, skal detteinddrages i arbejdet lige fra planlægningog tilrettelæggelse til opfølgningog revision. I mindre virksomheder,hvor der ikke er et sikkerhedsudvalg,er arbejdsgiveren dog ogsåforpligtet til at involvere sine ansattei processen.FAKTADer skal udarbejdes en ny APVmindst hvert 3. år. I en APV rettesder særlig opmærksomhedmod problemer med varme ogtræk, luftkvalitet på arbejdspladsen,fugt, lysforhold samtstøj- og akustikgener. Man skalendvidere belyse det psykiskearbejdsmiljø ved hjælp afspørgeskemaer og ved at skeletil sygefraværsstatistik og udskiftningshyppighedenblandtmedarbejderne.7

TEMA: JOB & SYGDOMTEMAJOB & SYGDOMHVER ANDEN SYGEDAG ERHELT TIL OVERSDet er ikke de folk, der trasker rundt med udendørsarbejde i al slags vejr,som belaster sygestatistikkerne. Derimod er man stærkt udsat, hvis man erkvinde og ansat i hjemmeplejen eller på et kommunalt kontor, afslører tallene.Beskæftigelsesminister Claus HjortFrederiksen (V) vil i år sætte enstribe initiativer i værk for at fånedbragt sygefraværet på det danskearbejdsmarked. Et af ministerensnøgleord er øget kontrol med,om folk er syge eller pjækker, for atsige det lige ud.Der skal forebyggesKaren Brask er psykolog ved Arbejds-og Miljømedicinsk Klinik iHaderslev. Hun er forså vidt enig i betragtningenom, at sygefraværet kan nedbringesvæsentligt, men hun mener,at der skal ses på nogle helt andrefaktorer:- I hvert andet tilfælde, hvor jeg harhaft en borger til samtale, tænkerjeg bagefter, at dette her aldrig burdevære kommet så vidt. Det burdehave været stoppet noget før, entenaf personen selv eller af vedkommendesleder.Det handler omansvarlig ledelse- Tag for eksempel den sødeog altid hjælpsomme hjemmehjælper,der springertil på en ekstravagt,nåren kollega ersyg, og somman altid kanspørge, hvisman skal af medSygefravær i 2006FraværsprocentAntal dageMænd Stat 3,09 6,94Kommune 4,01 9,02Privat 3,07 6,91Kvinder Stat 4,57 10,25Kommune 6,03 13,54Privat 4,53 10,18I alt Stat 3,7 8,31Kommune 5,56 12,49Privat 3,58 8,06Kilde: Danmarks StatistikTabellen angiver fraværsprocenter for hhv. mænd og kvinder i stat, kommuneog den private sektor i 2006. Som det fremgår, er det ansatte i denkommunale sektor, der er mest belastede af sygefravær.en weekendvagt. Hende kan vi godtlide, men her burde ledelsen jo gåind og sætte grænser frem for at ladehende knokle, fordi hun også løsernogle af deres bemandingsproblemer,siger Karen Brask.Stor forskel i sygefraværMedlemsnyt har kigget i tabellernehos Danmarks Statistik, og her sesder et påfaldende lavt sygefraværhos topledelser og personer medfysisk hårdt udendørs arbejde somfor eksempel håndværkere. Derimoder man disponeret for op til gennemsnitligt14 sygedage om året, hvisman er ansat i daginstitution ellersom hjemmehjælper i den kommunalesektor. Et kontorjob i en kommuneer knap så sygdomsfremkaldende,men det snerper derhenad.- Jeg er ikke spor i tvivl om, at nogleaf disse grupper er hårdt belastetsom følge af manglende anerkendelsefor det arbejde, som de udfører.Forældrene i daginstitutionen ogde syge og ældre er taknemmelige,mens de offentlige arbejdsgiverekun fokuserer på at tvinge mest muligarbejde ud af folk.Indflydelse og anerkendelse- Når ledere og folk i ledende stillingeri øvrigt har et så væsentligtantal færre sygedage, har det enklar sammenhæng med deres arbejdsfunktioner.De har nemlig storindflydelse på deres eget arbejdsliv,og de får den kvalitet, indflydelse oganerkendelse i jobbet, som vi allehar brug for, og som motiverer os tilat møde op, siger Karen BraskIkke så slemtsom vi gør det tilHun understreger, at der altid vilvære et vist sygefravær, når forkølelsesbakterierog influenzavira kastersig over os, og selv om hun erkender,at sygefraværet kan sænkes, finderhun ikke problemet så alarmerende.- Jeg synes, at interessen for danskernessygefravær har taget overhånd,for det er slet ikke så slemt,som vi gør det til. Vi har faktiskfærre sygedage end i for eksempelNorge og Sverige, siger hun.8

OVERENSKOMSTERSTEMMER LØNNEN ?INFO FRA DIN A-KASSE:A-kassen er klar til ferie-efterlønssagerneDanske Lønmodtageres A-kasse er klartil at rejse et økonomisk krav for demedlemmer på efterløn, som uretmæssigtblev trukket, fordi de fik udbetalt feriepengefra deres tidligere arbejdsgiver.Danske Lønmodtageres A-kasse kontakter iden kommende tid alle de medlemmer, somkan gøre krav på efterbetaling af efterlønsydelser,som fra 1. januar 2004 til 30. april2006 blev holdt tilbage, fordi de fik udbetaltferiepenge fra deres tidligere arbejdsgiver.Ferieloven blev ændret 1. januar 2004.Ændringen betød, at lønmodtagere i vissesituationer fik mulighed for at få udbetaltuhævede feriepenge efter ferieårets udløbuden at holde ferien. Reglerne om fradrag iefterlønnen blev ikke ændret samtidig. Derforkunne man få udbetalt feriepenge udenfradrag i efterlønnen ved at lade være med atJobcenteret kan fra den 1. januar 2008overlade opgaver til andre aktører. Opgavernekan for eksempel være udarbejdelseaf jobplan, afholdelse af samtaler elleraktiveringstiltag.Det betyder, at andre aktører selvstændigtkan indkalde ledige medlemmer til samtale.Udeblivelse fra samtalen får samme konsekvensersom udeblivelse fra samtaler påjobcenteret eller i a-kassen.holde ferien i ferieåret og i stedet få feriepengeneudbetalt, efter ferieåret var slut.A-kassen følger opFor at sikre at alle får mulighed for at gørekravet gældende over for a-kassen, udsøgervi alle relevante medlemmer. Såfremt du eromfattet, kontakter vi dig, hvis du ikke alleredehar rejst en klagesag, og spørger, omdu ønsker at gøre kravet gældende. I så faldskal du formelt klage over det fradrag, somvi har foretaget i din efterløn. Vibestræber os på at få gennemførtbehandlingen afLæs mere omsagerne så hurtigt som feriepengesagenmuligt, men på grund af et på vores hjemmesideunder menu-meget stort antal sager mådu forvente, at der kan gå punktet: A-kasse.flere måneder, før du modtageren afgørelse fra a-kassen.Flere kompetencer til andre aktørerBeskæftigelsesministeren har den 5. december2007 fremsat et lovforslag, der justererfortrydelsesordningen i efterlønsreglerne.Vedtagelsen af lovforslaget indfører nyeregler for tilmelding til fortrydelsesordningen.Du er omfattet af de nye regler, hvis duer født i perioden fra den 1. juli 1963 til den31. december 1970, har fravalgt at indbetaleefterlønsbidrag den 1. januar 2008 ellersenere, og hvis du efter fravalget ikke harfået indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt,Reglerne indebærer, at du tidligst kantilmelde dig efterlønsordningen igen, nårder er forløbet mindst 2 år fra datoen forfravalget.Det er derfor vigtigt, at du melder afbud,hvis du er forhindret. Konsekvenserne afudeblivelse fra samtaler er et stop i dagpengeudbetalingenfra dagen for udeblivelsen.Udbetalingen genoptages fra den dag, duigen henvender dig til den anden aktør, derhar indkaldt dig til samtalen.Hvis du udebliver fra en samtale for andengang inden for 12 måneder, er du selvforskyldtledig og får en karantæne på 2 uger.Karensperiode i fortrydelsesordningHvis du på fravalgstidspunktet har uafholdtebidragsfrie perioder, skal disse bruges iforlængelse af tilmeldingen til fortrydelsesordningen,før indbetaling til efterlønsordningenkan genoptages.Reglerne har særlig betydning, hvis dufravælger at betale efterlønsbidrag efter ditfyldte 45. år. Her mister du muligheden forat få ret til efterløn. Det skyldes, at du tidligstkan tilmelde dig fortrydelsesordningen,når der er forløbet mindst 2 år fra fravalget.Du har derfor ikke mulighed for at blive tilmeldtsenest 15 år før efterlønsalderen, somer en betingelse for at anvende fortrydelsesordningen.Få en bidragsfriperiode i efterlønsbetalingenFra 1. januar 2008 har medlemmer, dersenest 1. januar 2008 er begyndt at betaleefterlønsbidrag, mulighed for perioder medbidragsfrihed i efterlønsbetalingen.A-kassen vil i løbet af 2008 skriftligt informerede medlemmer, der har mulighed forat gøre brug af de bidragsfri perioder.Du har mulighed for bidragsfri perioder,hvis:• Du er født i perioden 2. juli 1962 til31. december 1975, og• har indbetalt efterlønsbidrag for perioderforud for det fyldte 35. år, somikke er betalt tilbage eller• du fra det fyldte 35. år, har indbetaltefterlønsbidrag i perioden fra 1. januar2007 til den 31. december 2007, somikke er betalt tilbage.Det er dog et krav, at den samlede periode,som man faktisk kan betale efterlønsbidragi, i alt vil være på mindst 25 år ved efterlønsalderen.En bidragsfri periode kan værepå mindre end et år.Den bidragsfri periode svarer til den periode,som man har indbetalt efterlønsbidragi, før det fyldte 35. år eller til den periode,som man fra det fyldte 35. år i 2007 harindbetalt efterlønsbidrag i.Du skal skriftligt bede a-kassen om at fåen bidragsfri periode. Du får den bidragsfriperiode fra den dato, hvor a-kassen modtagerdin skriftlige anmodning. En bidragsfriperiode kan således ikke gives med tilbagevirkendekraft.12OVERSIGT OVERDAGPENGEPERIODERVi bringer her oversigten over de kommende dagpengeperioder.Husk, at ydelseskortet tidligst må underskrives ogindsendes den sidste dag i perioden.HUSKat indsende dit dagpengekort elektroniskvia a-kasse online på www.detfagligehus.dkMåned Uger Første dag Sidste dag Antal ugerMarts 8-12 18. februar 23. marts 5April 13-16 24. marts 20. april 4Maj 17-20 21. april 18. maj 4Juni 21-25 19. maj 22. juni 5DISPOSITIONSDATOSåfremt kortet indsendes den sidste dag i perioden i korrektudfyldt stand, vil udbetalingen som hovedregel væretil disposition fredagen efter.

Sendes via: KLS Portoservice ApS - Postboks 9490 - 9490 PandrupPMPId nr.: 42521UDGIvER:FK/TSFagforeningen Danmark2B – Bedst og BilligstHjemmeside: www.detfagligehus.dkE-mail: esbjerg@detfagligehus.dkTELEFONISK HENvENDELSE KAN SKE:Mandag-torsdag 08.00 – 18.00Fredag 08.00 – 16.00Tlf.: 7545 3577Få nærmere oplysninger,åbningstider m.m i vores afdelingerpå tlf.: 7545 3577 eller påwww.detfagligehus.dk.FAGLIG HOTLINE:Tlf.: 7912 8110A-KASSE HOTLINE:Tlf.: 7545 3577REGION SYDDANMARK – ESBjERG:D. Lauritzensvej 14 • Postboks 5126701 EsbjergTlf.: 7545 3577 • Fax: 7545 3781REGION HOvEDSTADEN:Finsensvej 80A • 2000 FrederiksbergTlf.: 3834 3575 • Fax: 3888 3573REGION MIDTjYLLAND:Fredensgade 9 • Postboks 5051 •8100 ÅrhusTlf.: 8614 4877 • Fax: 8614 2177REGION SYDDANMARK – ODENSE:Middelfartvej 9-11 st. • 5000 Odense CTlf.: 6311 6800 • Fax: 6611 8628REGION NORDjYLLAND:Vesterbro 101, 1. • 9000 AalborgTlf.: 9630 2820 • Fax: 9630 2810REGION SjæLLAND:Vestervej 23 • 4100 RingstedTlf.: 8880 2030 • Fax: 5764 3765REDAKTION:Mette Jul (ansv.), Johnny Nim, LarsBrobak, Claus Mølbæk, Claus VangMadsenEFTERTRYK:- også i uddrag – kun med angivelseaf kildeOPLAG:50.000 eksemplarerPRODUKTION:KLS Grafiske HusTlf.: 3634 2900Ny hjemmeside med meget mere indholdvi har givet vores hjemmeside en ansigtsløftning. Nu kan du finde endnuflere oplysninger på siden. Besøg os gerne på www.detfagligehus.dk.Har du kommentarer, ros og ris, hører vi gerne fra dig. Siden vil løbendeblive justeret, så den til hver en tid er så brugervenlig som mulig.NYE MEDARBEJDERE:ESBjERGOM ARBEjDSTIDRettelse tilMedlemsnyt nr. 4 – 2007Joan K. Pedersen,kundeserviceassistentAllan Bjørnskov-Christensen,pedelmedhjælperPia Ruby Damkjær,sagsbehandler,a-kassenLisbet Wobeser,sagsbehandler, FagligAfdelingMaj-Britt Anckersen,sagsbehandler,a-kassenTanja Skyum-Nielsen,jurist, DLA HovedkontorSanne F. Damsgaard,jurist, Faglig AfdelingHelle Pia Koch,socialrådgiver, SocialTeamI seneste Medlemsnytskrev vi fejlagtigt, at en lønmodtagerhøjst må arbejde48 timer pr. uge i gennemsnitover en fire ugersperiode. Dette er ikke korrekt.Perioden skal rettestil et gennemsnit over enfire måneders periode.