Skive 'velsesplads Drifts og Plejeplan 2002 2016 - Naturstyrelsen

6NLYH‘YHOVHVSODGV'ULIWVRJ3OHMHSODQ0LOM¡PLQLVWHULHW•6NRYRJ1DWXUVW\UHOVHQRJ3ULQVHQV/LYUHJLPHQW

6NLYH‘YHOVHVSODGV'ULIWVRJ3OHMHSODQUdgivet af Miljøministeriet,Skov- og Naturstyrelsenog Hærens Operative KommandoTekstSkovfoged Peter Larsen og biolog Erling Krabbe, kulturhistorisk bidrag: skovfoged ErlingBuhl, geologiafsnit: geolog Bjørn Wissing.Prinsens Livregiment har bidraget til kap. 5, 6, 7 og 9.KorrekturChefsekretær Bente KnudsenKort (bilag 1,2 og 3)Peter LarsenBevoksningsliste (bilag 4)Peter LarsenForsideillustration Gravhøjene på Dommerby Hede. Tegnet af Poul Juul 2002.LayoutPeter Larsen, Skov- og NaturstyrelsenLayout, omslagPoul JuulTryk af omslagDTKommunikation A/STryk af rapportDTKommunikation A/STryk af kortDTKommunikation A/SIndbindingDTKommunikation A/SAftale vedrørende kortmateriale: Udsnit af Kort & Matrikelstyrelsens kortmaterialer er gengivet i henhold til tilladelseG18/1997.Oplag200 eksemplarerISBN 87-7279-449-6Hæftet kan rekvireres hosPrinsens LivregimentSkive Kaserne7800 SkiveTlf.: 96142000

6NLYH‘YHOVHVSODGV'ULIWVRJSOHMHSODQNærværende drifts- og plejeplan for Skive Øvelsesplads stadfæstes hermed som gældende forperioden 31. december 2002 til 31. december 2016.

Indholdsfortegnelse ,,1'/('1,1* 1 GENERELT OM DRIFTS- OG PLEJEPLANER................................................................................................... 1 )RUPnORJEDJJUXQG 2 BESKRIVELSE AF PLANPROCESSEN............................................................................................................. 2 )RUXGV WQLQJHU 3ODQHQVLQGKROG 3ODQ QGULQJHU 3 SÆRLIGT OM DRIFTS- OG PLEJEPLANEN FOR SKIVE ØVELSESPLADS .......................................................... 4 %DJJUXQG $IWDOHQVYLUNQLQJ 67$786 4 BESKRIVELSE AF SKIVE ØVELSESPLADS.................................................................................................... 5 /DQGVNDE *HRORJL 'HQPLOLW UHKLVWRULH .RUWWHJQLQJ 5HJLVWUHULQJDIDUHDOW\SHU 3OHMHWLOVWDQG )ORUD )DXQD 6DPPHQIDWQLQJDIQDWXUY UGLHUQHSn6NLYH‘YHOVHVSODGV .XOWXUKLVWRULH 5 NUVÆRENDE ANVENDELSE AF SKIVE ØVELSESPLADS............................................................................. 34 ‘YHOVHVSODGVHQVPLOLW UHDQYHQGHOVH )DFLOLWHWHURJEUXJ 6 FORSVARETS NUVÆRENDE DRIFT OG PLEJE AF TERRÆNET....................................................................... 39 *HQHUHOW 7HUU QYHGOLJHKROGHOVH 1DWXUSOHMH 9LOGWSOHMH 6NRYGULIW 5HVVRXUFHURJPDWHULHO 7 OFFENTLIGHEDENS ADGANG ................................................................................................................... 418 LOVMÆSSIGE BRUGSBEGRÆNSNINGER ELLER BINDINGER ....................................................................... 42 *HQHUHOORYSUDNVLVIRUIRUVYDUHWVDUHDOHU 3ODQORYHQ 6WDWXVL9LERUJ$PWV5HJLRQSODQWLO .RPPXQHSODQO JQLQJ 1DWXUEHVN\WWHOVHVORYHQ 0XVHXPVORYHQ 9DQGO¡EVORYHQ 6NRYORYHQ 'HNODUDWLRQVIUHGQLQJDIDUHDOHUSn6NLYH‘YHOVHVSODGV )5(07,',*(%(+292*‘16.(5 9 FORSVARETS FREMTIDIGE BEHOV OG ØNSKER......................................................................................... 5210 SKOV- OG NATURSTYRELSENS FORSLAG TIL BESKYTTELSE OG FORBEDRING AF NATURVÆRDIER OGOFFENTLIGHEDENS ADGANG.................................................................................................................... 56 )RUVODJWLOHQRYHURUGQHWPnOV WQLQJIRURPUnGHWVIUHPWLGLJHQDWXUWLOVWDQG )RUEHGULQJHULSOHMHQDIKHGHDUHDOHU )RUEHGULQJHULSOHMHQDIRYHUGUHY )UHPWLGLJSOHMHDIVOHWWHRJDJHUDUHDOHU 3OHMHJHQRSUHWQLQJRJEHVN\WWHOVHDIYnGRPUnGHU 9DQGO¡E %HN PSHOVHDI. PSH%M¡UQHNOR .XOWXUKLVWRULVNHLQWHUHVVHU

Indholdsfortegnelse ,, QGULQJHUDIVNRYGULIWHQWLOQDWXUQ UVNRYGULIW /HYHQGHKHJQ )DVWHE OWHRJKMXOVSRUVDPWIRUVODJWLORPUnGHUGHUE¡UIULKROGHVIRUN¡UVHO 2IIHQWOLJKHGHQVDGJDQJ 9LOGWSOHMH 5nVWRILQGYLQGLQJ 11 KOMMENTARER OG ØNSKER FRA EKSTERNE BIDRAGYDERE .................................................................... 81 9LERUJ$PW 6NLYH.RPPXQH %LGUDJIUD)MHQGV.RPPXQH %LGUDJIUD)ULOXIWVUnGHW $)9(-1,1* 12 AFVEJNING AF BENYTTELSE OG BESKYTTELSE ........................................................................................ 87 9XUGHULQJDI¡QVNHURJIRUVODJIUDIRUVYDUHW 6NRYRJ1DWXUVW\UHOVHQV¡QVNHUWLOIRUEHGULQJHUDIQDWXURPUnGHU $IYHMQLQJDI¡QVNHURJIRUVODJIUDELGUDJ\GHUQH 3/$1 13 RETNINGSLINIER FOR DEN FREMTIDIGE ANVENDELSE AF SKIVE ØVELSESPLADS..................................... 92 %HKRYIRU¡YHOVHVDQO JRJXGGDQQHOVHVIDFLOLWHWHU 3OHMHDIKHGHDUHDOHU )RUEHGULQJHULSOHMHQDIRYHUGUHY )RUEHGULQJHULSOHMHQDIVOHWWHRJDJHUDUHDOHUQHSn¡YHOVHVSODGVHQVV\GOLJHGHO 3OHMHJHQRSUHWQLQJRJEHVN\WWHOVHDIYnGRPUnGHU .XOWXUKLVWRULVNHLQWHUHVVHU 5HWQLQJVOLQLHUIRUVNRYGULIWHQ /HYHQGHKHJQ % OWHRJKMXOVSRU 5HWQLQJVOLQLHUIRURIIHQWOLJKHGHQVDGJDQJ 9LOGWSOHMH 5nVWRILQGYLQGLQJ 1¡GYHQGLJHWLOODGHOVHU 3ODQ QGULQJHU 6DPOHWRYHUVLJWRYHUSULRULWHUHWKDQGOLQJVSODQ ‘.2120, 14 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER ............................................................................................ 1222YHUVLJWRYHUGULIWVRJSOHMHSODQHQV¡NRQRPLVNHNRQVHNYHQVHUHNVNOXVLYRPNRVWQLQJHUWLOVNRYGULIW ØKONOMI VED SKOVDRIFT.............................................................................................................................. 125‘NRQRPLYHGRPO JQLQJWLOQDWXUQ UVNRYGULIW 2YHUVLJWRYHUGULIWVRJSOHMHSODQHQV¡NRQRPLVNHNRQVHNYHQVHUIRUVNRYGULIWHQ %,/$* 15 OVERSIGT OVER BILAG .......................................................................................................................... 131%LODJ*UXQGNRUWRYHU6NLYH‘YHOVHVSODGVLNRUWORPPHEDJHVW%LODJ‘YHOVHVNRUWRYHU6NLYH‘YHOVHVSODGVLNRUWORPPHEDJHVW %LODJ'ULIWVRJSOHMHNRUWRYHU6NLYH‘YHOVHVSODGVLNRUWORPPHEDJHVW %LODJ%HYRNVQLQJVOLVWHIRU6NLYH‘YHOVHVSODGV%HP UN7U HUQHVDOGHUHUVN¡QQHW %LODJ5HWQLQJVOLQLHUIRUIRUVYDUHWVDQYHQGHOVHDIVN\GHRJ¡YHOVHVWHUU QHULUHODWLRQWLO1DWXUEHVN\WWHOVHVORYHQV††%LODJ.DWDORJRYHUIRUWLGVPLQGHUSn6NLYH‘YHOVHVSODGV %LODJ1RWDWYHGU¡UHQGHVNRYGULIWHQ%LODJ1RWDWYHGU¡UHQGHHUIDULQJHURJ¡NRQRPLIRUEXQGHWPHGKHGHSOHMH %LODJ2UGHQVUHJOHPHQWIRURIIHQWOLJKHGHQVDGJDQJWLO6NLYH‘YHOVHVSODGV

Generelt om drifts- og plejeplaner,1'/('1,1**HQHUHOWRPGULIWVRJSOHMHSODQHU )RUPnORJEDJJUXQGMange af forsvarets arealer indeholder store naturværdier i form af et rigt dyre- og plantelivsamt store, sammenhængende landskaber. De påvirkninger, det åbne landskab har været udsatfor, er ofte gået helt uden om forsvarets øvelsesterræner. Nogle terræner har ligget i naturtilstandi flere generationer, enkelte har aldrig været rørt, og den naturlige flora og fauna harhaft gode muligheder for at udvikle sig frit.Som led i forsvarets miljøstrategi bestemte Forsvarskommandoen i september 1993 ved bestemmelse(FKOBST 610-6, SEP 1993) om miljø- og naturbeskyttelse, at der for hvert øvelses-og skydeområde skulle udarbejdes en drifts- og plejeplan.Den 24. oktober 1995 indgik Forsvarskommandoen og Skov- og Naturstyrelsen en samarbejdsaftale,der sikrer en planlægning af drift og pleje for en række af forsvarets øvelsespladsersamt skyde- og øvelsesterræner.Formålet med en drifts- og plejeplan er at sikre, at der på forsvarets arealer opnås en tilfredsstillendebalance mellem forsvarets behov for nødvendig uddannelse og træning af enhederunder realistiske vilkår og hensynet til naturbeskyttelse og rekreative interesser.Da planlægningen ønskes brugt som et redskab til beskyttelse og forbedring af naturværdierpå forsvarets arealer, er amt og kommune, Danmarks Naturfredningsforening samt Friluftsrådetmedinddraget som såkaldte eksterne bidragydere ved udarbejdelsen. Samtidig er det forventningen,at amt og kommune, som de relevante myndigheder, gennem inddragelse i afvejningenmellem benyttelse og beskyttelse vil administrere relevant lovgivning med udgangspunkti planen.Drifts- og plejeplanlægningen vil dels tilvejebringe et ensartet grundlag for en flersidig forvaltningaf forsvarets arealer og give medarbejdere i forsvaret en naturmæssig viden, herunderen forståelse for behovet og mulighederne for varetagelse af flersidige hensyn ved drift ogpleje af arealerne.Støjproblematikken i relation til naboer ligger uden for drifts- og plejeplanlægningsarbejdet,idet støj reguleres i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Bestemmelser om støjregulering forSkive Øvelsesplads er fastsat i “Bekendtgørelse om støjregulering af forsvarets øvelsespladserog skyde- og øvelsesterræner” (Bek. nr. 468 af 13. juni 2002), side 32 og 33.

Beskrivelse af planprocessen%HVNULYHOVHDISODQSURFHVVHQ )RUXGV WQLQJHUI forbindelse med udarbejdelse af drifts- og plejeplanen er udgangspunktet, at skyde- og øvelsesterrænernesamt øvelsespladserne er udlagt som uddannelsesområder, og derfor fortsat skalkunne anvendes som sådan.Drifts- og plejeplanen skal tydeliggøre terrænets naturhistoriske, kulturhistoriske og rekreativeværdier og udstikke retningslinier for terrænets brug, beskyttelse og pleje, som tager hensyntil disse værdier, samtidig med at der opnås en tilfredsstillende løsning af forsvarets behovfor uddannelsesaktiviteter.Planen skal således rumme en afvejning mellem på den ene side forsvarets behov for øvelsesarealerog på den anden side samfundets interesse i en forsvarlig og langsigtet forvaltning afterrænets ofte meget store natur- og kulturværdier.Som følge af den sikkerhedsmæssige risiko, der er forbundet med forsvarets aktiviteter, vilrekreative interesser (offentlighedens adgang til forsvarets areal) kun blive tilgodeset i detomfang, det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Herudover kan hensynet til naturmæssige værdierpåvirke mulighederne for rekreativ benyttelse.De opstillede retningslinier i drifts- og plejeplanen skal være enkle for forsvaret at administrerei praksis. 3ODQHQVLQGKROG3ODQHQVNDO• Kortlægge og afgrænse naturtyper, bevoksninger, veje, forsvarets anlæg etc.• Beskrive de naturmæssige værdier og identificere de mest bevaringsværdige af dissesamt påpege eventuelle behov/muligheder for forbedring af de naturmæssige værdier.• Beskrive forsvarets nuværende benyttelse og drift af terrænet samt klarlægge forsvaretsfremtidige behov.• Beskrive den rekreative benyttelse af terrænet.• Indeholde en afvejningen: Af forsvarets behov for benyttelse, af ønskerne om beskyttelsesamt vurdere mulighederne for forbedring af naturværdier, kulturværdier og de rekreativemuligheder.• Anvise, hvorledes denne afvejning kan realiseres i praksis, herunder fastlægge retningslinierfor terrænets fremtidige benyttelse, pleje og forbedring.• Beregne de økonomiske konsekvenser af planens bestemmelser for forsvaret. 3ODQ QGULQJHUDrifts- og plejeplanen gælder for 15 år.For til stadighed at holde planen over så langt et forløb tidssvarende og fleksibel, kan der løbendeforetages ændringer i drifts- og plejeplanen, forudsat at aftaleparterne er enige. Somudgangspunkt kræver enhver afvigelse fra planens retningslinier, som de fremgår af planafsnitteten planændring. Der gælder dog en bagatelgrænse for kravet om planændringer. I

Beskrivelse af planprocessentvivlstilfælde om bagatelgrænsen bør parterne tilsvarende drøfte dette spørgsmål indbyrdes udfra planens overordnede retningslinier.Såfremt forsvaret ønsker ændringer i drifts- og plejeplanen, indsendes begrundede forslag tilplanændringer til Skov- og Naturstyrelsen. Opnås der enighed, indsættes planændringen i denpågældende plan med gyldighed som en del af denne.Planændringerne er således en løbende fortsættelse af planlægningsfasens dialog mellem parterne.Udover planændringer kan dispositioner, der ligger udenfor planens rammer, kræve tilladelsefra relevante myndigheder.

Særligt om drifts- og plejeplanen for Skive Øvelsesplads6 UOLJWRPGULIWVRJSOHMHSODQHQIRU6NLYH‘YHOVHVSODGV %DJJUXQGSom nævnt i indledningen har Forsvarskommandoen og Skov- og Naturstyrelsen indgået enaftale om planlægning af drift og pleje for en række af forsvarets områder.En særskilt aftale om en drifts- og plejeplan for Skive Øvelsesplads blev endeligt indgåetmellem Hærens Operative Kommando og Skov- og Naturstyrelsen den 19. juni 2000.Skive Øvelsesplads er af forsvaret klassificeret som et såkaldt kategori III, niveau III område.Drifts- og plejeplanlægningen forestås af Prinsens Livregiment i samarbejde med Skov- ogNaturstyrelsen.I foråret 2000 foretog Skov- og Naturstyrelsen en markgennemgang af arealet med henblik påudarbejdelsen af digitale kort over terrænet, og i sommeren 2000 blev der foretaget biologiskregistrering af området.I forbindelse med udarbejdelsen af planen har Viborg Amt, Skive- og Fjends Kommuner,Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet mfl. haft lejlighedtil at se terrænet ved en fremvisning den 20. september 2000 og til at fremsende bidragog ønsker til planen. Endelig har bidragyderne haft lejlighed til at kommentere planforslagetinden færdiggørelsen. $IWDOHQVYLUNQLQJDrifts- og plejeplanen er bindende for de to aftaleparter, i dette tilfælde Prinsens Livregimentog Skov- og Naturstyrelsen. Ved underskrift af planen forpligter aftaleparterne sig således tilat efterleve og respektere planens fastsatte bestemmelser.

Beskrivelse af Skive Øvelsesplads67$786%HVNULYHOVHDI6NLYH‘YHOVHVSODGV /DQGVNDEØvelsespladsen er beliggende syd for Skive by og omfatter i alt ca. 688 ha. Heraf er ca. 140ha bevokset med skov. Øvelsespladsen strækker sig over en ca. 7 km lang strækning med envarierende bredde på mellem 0,5 til 2,5 km. Øvelsespladsen fremstår opdelt på grund af dengennemgående amtsvej, bl.a. derfor er følgende landskabsbeskrivelse opdelt i en nordlig,central og sydlig del.Generelt set er en fjerdedel af terrænetplaceret umiddelbart ud for den sydlige endeaf Skive kaserne og de øvrige trefjerdedele afterrænet sydvest for amtsvejen. Et 3 km langtbetonspor, anlagt fra kasernens sydport tilskydebaneanlægget i den centrale del aføvelsespladsen, forbinder de to adskilteområder via en tunnel under amtsvejen. (Sebilag 1)Tunnelen under amtsvejen fører til detsydlige område, hvis nordligste del består afet 22 ha fredet hedeareal: ”Dommerby Hede”.Overfredningsnævnet har ved kendelse af 7.februar 1948 og tillægskendelse af 28. marts1972 fredet hedearealet.Syd for heden i Tastum Plantage findes denafspærringsfrie skydebane, og videre mod sydligger den resterende øvelsesplads, deromfatter et areal på ca. 300 ha.Af andre interessante områder på øvelsespladsenskal særlig fremhæves det smukke,særprægede bakkeparti ved Dalum ogområdet ved Kjærgård.)LJXU2YHUVLJWVNRUWSnEDJJUXQGDINRUWKYRU6NLYH‘YHOVHVSODGVHUPDUNHUHWPHGHQU¡GVWMHUQH1RUGOLJGHOØvelsespladsens nordlige delbestår af overdrevet øst for kasernen, Dommerby Plantage sydog øst for kasernen, Dommerby Hede syd for Dommerby Plantage samt ”Pynten”, som er beliggendei det sydøstlige hjørne af heden.Det åbne overdrev øst for kasernen er afgrænset og opdelt i mindre ”rum” af yngre læhegn.Nord og vest for overdrevet ses kasernen med dens mange tekniske installationer og bagvedkasernen fornemmes Skives industriområde. Mod øst kan man stadig se det åbne og intenstkultiverede landbrugsland hen over læhegnene. Mod syd hæver landskabet sig bag et lang-

Beskrivelse af Skive Øvelsespladsstrakt østvestgående vådområde og fremtræder herefter lukket pga. Dommerby Plantage´ssammensætning af ensaldrede monokulturer af nåletræ. Plantagens sydvestlige del fremtræderdog stadig forholdsvis åben på grund af træernes unge alder og uheldig kulturetablering. IDommerby Plantage findes 5 gravhøje, hvorfra man endnu kan få flotte kig mod syd over hedeområdet.Umiddelbart syd for Dommerby Plantage har et areal været anvendt som start- og landingsbanefor mindre civile fly. Start- og landingsbanen anvendes ikke længere, men blev indtil 2001stadig drevet så den var jævn og kortklippet. Driften resulterede i en sjælden og velbevaretflora, se afsnit 4.7 ”Flora”.Dommerby Hedes østlige del, syd for Dommerby Plantage, giver på trods af begyndende tilgroningen fornemmelse af et åbent hedelandskab. De nordsydgående læhegn langs amtsvejenog på den østlige del af heden samt tilgroningen af bjergfyr bryder hedelandskabet op i mindre”rum”. Man fornemmer stadig byens industriområde mod nordvest, om end indtrykket nuovervejende præges af den åbne øvelsesplads med bæltespor, stillingsområder m.v.Fra Pynten mod sydøst får man lange, flotte kig ud over den tørlagte Tastum Sø. Pyntenfremtræder slidt og arret på grund af intens terrænkørsel.Syd for heden ligger en slugt med spredt kratbevoksning langs skråningerne og med vådområdei bunden. Trods den begrænsede udbredelse er området unikt og fremtræder frodigt ogurørt. Dette understreges bl.a. af op til 1 m høje mosetuer og et slynget vandløb.&HQWUDOHGHODen centrale del defineres som Dommerby Hede, til og med den sydlige afgrænsning af Tastumplantage.Dommerby Hede, vest for hovedvejen, er et fladt, åbent hedeareal med ca. 25 centralt beliggende,markante gravhøje. Mod syd afgrænses heden af et østvestgående vådområde. Langsvådområdets vestlige del er der et læbælte samt spredt trævegetation, og mod øst er der planteten mindre skovbevoksning. Den spredte trævegetation, de mindre skovbevoksninger samtmindre slette- og moseområder skaber en blød overgang mod den massive Tastum Plantage.Den mørke, lukkede og homogene nåletræsplantage ligger samlet på et fladt område. Enkeltespor mod syd skaber forbindelse til den sydlige del af terrænet, ligesom der også findes mindrespor på tværs af plantagen.Øst for plantagen er der et slette- og hedeareal, som brydes af mindre krat, nåletræsbeplantningerog et par vådområder. Afgrænsningen mod amtsvejen er tydeligt markeret med et løvtrælæhegn.I den sydvestlige del af Tastum Plantage er der et større kratområde, som er et tidligere hedearealder nu er groet til. Det flade kratområde fremtræder lukket, men indeholder en del smålysninger, som gør området interessant og varieret at færdes i.6\GOLJHGHODenne del består af områderne tæt på Fly, Tværagerne, Højvang Plantage, Dalum og Kærgård.

Beskrivelse af Skive ØvelsespladsDen nordlige del fremtræder relativt fladt og åbent. Egentlige terrænspring findes kun omkringskrænterne ned mod Skajbæk. Mellem sydenden af Tastum Plantage og Højvang Plantageer der et varieret landskab med et større moseområde, krat, heder og landbrugsland. Detteskaber en glidende overgang, før landskabet mod syd igen præges af tæt skov i form af HøjvangPlantage syd for Skajbækken. Plantagen virker imidlertid ikke helt så massiv som TastumPlantage, da Højvang plantage består af en blanding af løv- og nåletræer samtidig med,at skovlinien brydes af en uregelmæssig form.Fra den vestlige dels kratområder åbnes landskabet op i form af åbne slettearealer. Slettearealernesåbenhed brydes af nordsydgående og et enkelt østvestgående læhegn. De åbne slettearealerdominerer hele det sydlige områdes øst- og vestlige del. Slettearealet brydes af et terrænfaldmod Ormedals Rende, som til dels er sløret af efterhånden høje læhegn med bl.a.poppeltræer. På de østlige sletter er der placeret 6 radiomastområder, der virker som fremmedeog unaturlige elementer i landskabet.Midt i den sydlige del findes det kuperede bakkeparti Dalum Høje, også kaldet Nissebakker.På toppen af bakkerne er der markante gravhøje, hvorfra man har et flot kig til alle sider.Mellem og rundt om bakkerne er der spredt bevoksning på de omkringliggende overdrev.Overdrevet gennemskæres af flere gamle markskel og af en markant østvestgående sænkningi højdedraget.Syd for bakkepartiet er et sydligt skrånende sletteareal opdelt af flere nordsydgående læhegn.Slettearealet mod øst går over i det stærkt kuperede overdrevsområde, kaldet Kærgård.På det kuperede overdrev findes større moseområder, mindre søer og spredt bevoksning ogden østlige del består af en afgrænset, varieret bøgeskov. Til trods for et kraftigt slid, som følgeaf terrænkørsel, fremtræder Kærgård som et meget smukt og varieret landskab.)LJXU)RWRDI. UJnUGIUDPRVHQLV\GPRGRYHUGUHYHWLQRUGPDM)RWR3HWHU/DUVHQ

Beskrivelse af Skive Øvelsesplads *HRORJLI det følgende er geologien på Skiveegnen beskrevet i grove træk. Da istiderne har haft væsentligindflydelse på hvordan landskabet ser ud i dag, er beskrivelsen delt op i to; først en beskrivelseaf undergrundens aflejringer dannet før istiderne og derefter kort om sidste istid,dens landskab og aflejringer.7LGHQI¡ULVWLGHUQHGrundfjeldet under Danmark har været land i kultiden, da alle kontinenterne var samlet i superkontinentetPangea for 300 mio. år siden. Efter kultiden skete der en gradvis indsynkning,hvor Danmark blev dækket af hav, i hvert fald periodevist, stort set indtil tertiærtiden, der begyndtefor 65 mio. år siden. Danmark er således sunket siden kultiden, så grundfjeldet, somman finder det i vores skandinaviske nabolande, gennemsnitligt ligger 4,5 km nede underjordoverfladen i en stor del af Danmark.En væsentlig topografisk variation i grundfjeldets overflade under Danmark er Ringkøbing-Fyn Højderyggen. Man har ved Grindsted i en dyb boring nået grundfjeldet 1567 m underhavoverfladen og i Glamsbjerg på Fyn har man boret ned i 835 m ned. Denne højderyg harværet adskilt, i det man kalder det nordtyske og det danske bassin. Skive ligger centralt i detområde, hvor det danske bassin fandtes i sidste del af Perm og i de følgende perioder, trias, juraog tildels kridt. Perm-tiden sluttede for 230 millioner år siden og kridttiden løb indtil begyndelsenaf tertiærtiden.Danmark har siden slutningen af Perm, og indtil slutningen af tertiærtiden, stort set værethavdækket. I nogle perioder har der været dybt hav og i andre ganske grundt og stedvist land.Et eksempel er Ringkøbing- Fyn højderyggen, der mangler visse aflejringer man ellers finderi bassinerne. Havdybden og stedets placering i forhold til kysten har stor indflydelse på, hvilkematerialer der er blevet aflejret. Generelt kan man sige, at jo mere kystnært et område til engiven tid har ligget, desto grovere vil det aflejrede materiale være.Under Skive er grundfjeldets krystalliske bjergarter dækket af saltaflejringer. Da der i Permtidentrængte hav ind over Danmark, nord og syd for Ringkøbing-Fyn Højderyggen, var klimaetvarmt og tørt. Det har sikkert været et randhav, som man kender det i dag fra Middelhaveteller Østersøen. Vandets fordampning har været hurtigere end nytilførslen hvilket med tidenhar gjort saltkoncentrationen så høj, at store mængder salt har udfældet sig på den datidigehavbund. Disse flere hundrede meter tykke saltaflejringer findes i dag sammen med indslag afsandsten 3-5 km nede i undergrunden. Flere steder, især i det nordlige Jylland, har salthorstefra saltets oprindelige niveau banet sig vej op igennem de overliggende bjergarter på grund afsaltets lettere massefylde. Dette er netop tilfældet under Skive, selvom saltet ikke her ligger såhøjt som for eksempel i Mønsted, hvor der kun er 300 meter ned til saltoverfladen.I de efterfølgende geologiske perioder, trias og jura, er der overvejende aflejret sand og ler frade skandinaviske fjelde. Sandet og leret er ført med floder og elve ud i et forholdsvist grundthav. I kridttiden har der stadig været hav over det, der i dag er Danmark, og til tider og stedvisthar det været forholdsvis dybt. Skeletterne fra kalkalgerne, der har levet i havet på dentid har bundfældet sig i det rolige dybe vand og har dannet skrivekridtet. Mod slutningen afkridttiden har havet været knapt så dybt og revdannende organismer, som koraller og mosdyr,har levet i det grunde vand. I løbet af tertiærtiden er Danmark gradvist fra øst og vest dukketop af havet som et flodsletteland, og mod slutningen af tertiærtiden er klimaet blevet koldere.Kvartærtiden (den periode vi lever i nu) er præget af vekslende koldere og varmere klimaforhold.

Beskrivelse af Skive ØvelsespladsI kvartærtiden har man kendskab til i hvert fald 6 istider, hvor den sidste istid ”Weichsel”sluttede for omkring 10.000 år siden. Det er overvejende istidsaflejringer fra slutningen af sidsteistid, der præger landskabet på Skiveegnen i dag.,VWLGHQFørst i slutningen af sidste istid, der varede fra 115.000 til 11.500 år siden, havde isen i deskandinaviske fjelde en mægtighed, så den kunne sende bræer helt ned over det danske lavland.Netop hvor isranden har stået på et givent tidspunkt, var et balancespørgsmål, mellemtilførslen af is og afsmeltningen langs isfronten. I det følgende er en række øjeblikssituationer,over isfronternes placering og større landskabsformende begivenheder omkring Skive, beskrevet,som man ud fra tolkningen af de nuværende landskabsformer må forestille sig, at dethar set ud.For år siden bevæger en isfront sig nordfra ned til et område tværs over Midtjylland.Den såkaldte Norske Is.For år siden: Den Norske Is er smeltet tilbage, men stagnerer ved en øst- vest orienteretlinie, som ikke er nærmere bestemt, men ca. gennem Mors og det nordlige Himmerland. år siden: Nordøst-isen fra Mellemsverige rykker frem til hovedopholdslinien. Denhar kortvarigt været længere fremme, men isfronten har stabiliseret sig ved hovedopholdslinien,hvor den har befundet sig i en længere periode. år siden: Isen smelter tilbage, hvilket dog forløber som en blanding af tilbagesmeltningsperioderafbrudt af genfremstrød. I begyndelsen løber smeltevandet fra NØ-isensfront nordefter i den tidlige Karup Ådal, derefter vestover langs den stagnerede ”døde” frontfra den norske is og norden om Skovbjerg Bakkeø. Senere trænger smeltevandet igennemdødisen og danner det, der i dag er Hjelm Hede (med Flyndersø og Stubbergaard Sø som regnesfor dødishuller) og ud i Venø Bugt. Som noget af det sidste smelter isen i Skive Fjord, ogKarup Å får da sit udløb ved Skive ud i Skive Fjord, hvor den findes i dag.,VWLGVODQGVNDEHWDen del af Skive øvelsesterræn der findes på Dommerby Hede og i Tastum Plantage ligger påen del af hedesletten, der er dannet af smeltevandet, da dette fik mulighed for at dræne af gennemSkive Fjord. Landskabet er tydeligvis jævnt og ligger omkring 16 m.o.h. stigende til omkring20 m.o.h. i den nordlige del af arealet. Ud mod Tastum Sø’s flade, der befinder sig godt1 m.o.h., står skrænterne visse steder ganske stejlt ned mod søen. Der er ligeledes nedskåretflere, mindre erosionsdale i hedesletten ud mod den tørlagte Tastum Sø. Mod syd ved Dalumhæver landskabet sig i markante, langstrakte nordvest-sydøst orienterede bakker, der anses forat være dannet som randmorænebakker. Ormedalsrenden løber i en dal mellem to bakker ogfortsætter ned på hedesletten nord for, hvor den slår et sving mod nordøst og fortsætter somSkajbæk ud i Tastum Sø.-RUGDUWHUUnder Dommerby Hede og Tastum Plantage finder man smeltevandsaflejringer i form af sandog grus, der er aflejret uden for isranden.Kommer man op i morænelandskabet i den sydlige del af øvelsesterrænet, finder man smeltevandssandog -grus på overgangen mellem hedeslette og det bakkede terræn. Lidt sydligere

Beskrivelse af Skive Øvelsespladsoppe i bakkerne er der en del smeltevandsler. Nord for Solgårde, sydvest for øvelsespladsen,findes der også et mindre område med smeltevandsler. 'HQPLOLW UHKLVWRULHOmrådets militære historie kan spores tilbage til 2. verdenskrig, hvor besættelsesmagten havdeetableret en lejr, og opstillet et radaranlæg benævnt ”Würzburg Riese” til pejling af fly,omtrent hvor kasernens nuværende garageanlæg er placeret.Endvidere anvendtes området umiddelbart øst for det nuværende kaserneområde til skydeøvelserm.v. I dette område er der stadig enkelte spor efter forbindelsesgange, som har væretudgravet i terrænet, se kortbilag 1.Umiddelbart efter besættelsen blev lejren i en periode benyttet til internering af flygtninge.Det danske forsvars interesse for området begyndte først omkring 1960, hvor Folketinget besluttedeat udflytte Nørrejyske Artilleriregiment fra de gamle kaserner i Århus til en helt nykaserne i det midtjyske område.Valget som ny garnisonsby, faldt på Skive og allerede i 1961 blev der udpeget et område sydfor Skive på ca. 600 ha til brug som øvelsesterræn. Øvelsesterrænet blev dog reduceret til denuværende 460 ha, som blev eksproprieret i de efterfølgende år. I dag udgør kasernens områdetilsammen med øvelsesterrænet således 687 ha.I alt en snes gårde og husmandssteder blev eksproprieret, og enkelte landmænd var så utilfredsemed erstatningerne, at sagerne måtte afgøres af Landsretten.I den nordlige del af området, hvor den gamle travbane lå, blev der bygget en moderne kasernemed plads til indkvartering af 1200 mand. Kasernen blev oprindeligt placeret et stykke sydfor Skive by, men er i dag en del af industriområdet i den sydlige del af byen.I 1996 brændte en del af kasernens centrale bygninger bl.a. indeholdende cafeteriaet, ”Monethaven”m.v. Bygningerne blev genopbygget og fremstår i dag som nogle af forsvarets mestmoderne bygninger. .RUWWHJQLQJPå grundlag af markgennemgang, luftfotos, tidligere kort m.v. er der udarbejdet digitaliseredekort, som omfatter henholdsvis et grundkort, et øvelseskort og et drifts- og plejekort. De trekort er indsat bagest i denne plan, som bilag 1, 2 og 3.*UXQGNRUWELODJGrundkortet viser status for arealanvendelsen på plantidspunktet (sommeren 2000). I princippetmedtages alt af betydning for drifts- og plejeplanlægningen. Kortet anvendes som grundlagfor drifts- og plejekortet, samt for eventuelle andre temakort, som kan udarbejdes i tilknytningtil planen.Til kortet hører en bevoksningsliste, der er en fortegnelse over terrænets arealtyper og anvendelser.Areal samt supplerende bemærkninger er angivet. Bevoksningslisten er indsat som bilag3 i denne plan.Grundkortet har en titel, d.v.s. øvelsesterrænets navn. Under titlen er angivet det samlede areali hektar. Desuden er målestoksforholdet angivet.På kortet inddeles terrænet i “afdelinger”, d.v.s. delområder i en passende størrelse. Afdelingsgrænsernefølger så vidt muligt genkendelige og permanente terrænlinier som f.eks. vejeog hegn.Afdelingerne nummereres med fortløbende tal – i denne plan afd. 1-17.

Beskrivelse af Skive ØvelsespladsDe enkelte afdelinger opdeles i “litra”, der er ensartede med hensyn til terræn, anvendelse,vækstforhold, evt. træarter og disses aldre. Eksempler på litra er den enkelte mose eller eng iet større klitlandskab eller den enkelte skovbevoksning i et skovområde. Litra angives med etbogstav. Alle afdelinger og litra vises ved henholdsvis et tal og et bogstav på grundkortet. Tilalle litra er der endvidere knyttet en to- eller trebogstavkode (anvendelseskode), der angiverarealtype (f.eks. HED for hede, MOS for mose, BJF for bjergfyr). De militære anlæg har ogsåanvendelseskoder f.eks. KLG for kaserne, lejr og garageområde.Der beregnes areal for samtlige afdelinger og litra.I bevoksningslisten er areal og arealtypen samt eventuelle supplerende bemærkninger angivetfor samtlige afdelinger og litra.Der kan ofte forekomme små arealer med en anvendelse, der adskiller sig fra den øvrige del afden pågældende litra, f.eks. et mindre krat på et overdrevsareal. Disse små arealer ønskesmarkeret på kortet, men ikke udskilt som selvstændige litra med anvendelseskode, da det villeresultere i uoverskuelige kort og en meget omfattende bevoksningsliste. Derfor er sådannemindre arealer udprikket på kortene som ulitrerede bevoksningsgrænser.Kortet omfatter desuden en række andre signaturer, som er forklaret på kortsignaturen.‘YHOVHVNRUWELODJØvelseskortet fremstilles til illustration af den fremtidige øvelsesmæssige brug af terrænet. Påkortet fremgår alle de militære installationer, sektoropdelinger m.m. Korttypen er velegnet tilat gruppe- og delingsførere hurtigt kan aflæse eventuelle restriktioner i terrænet.Det er fremstillet på grundlag af grundkortet, men viser ikke anvendelseskoder, afdelinger, litraeller udprikninger, der er irrelevante i øvelsessammenhæng.Arealtyperne slås sammen i større enheder, således at sammenhængende skovbevoksningereller åbne arealer fremgår. Grøfter, vandløb og søer er også tydeligt angivet. Samtidig visesarealtyperne med separate farvesignaturer.'ULIWVRJSOHMHNRUWELODJDrifts- og plejekortet fremstilles som illustration af de forskrifter vedrørende drift og pleje afterrænet, som er indeholdt i nærværende drifts- og plejeplan.Kortet indeholder samme oplysninger og signaturer som grundkortet.Med farver og skraveringer er derudover fremhævet de steder, hvor der skal ske ændringer ianvendelsen eller gennemføres særlige plejeforanstaltninger.Endvidere vises de kommende militære anlæg på drifts- og plejekortet i det omfang, det kanstedfæstes, f.eks. planlagte nye spor, brandbælter, anlæg, terrænpunkter og områdebenyttelser.

Beskrivelse af Skive Øvelsesplads5HJLVWUHULQJDIDUHDOW\SHUHede10,0 %Mose3,5 %Sø0,5 %Vej2,9 %Bæltekøretøjsspor 2,9 %Ager2,6 %KLG3,2 %Produktiv skov26,7 %Overdrev11,7 %Slette28,4 %Krat6,8 %Figur 3. Arealanvendelsen på Skive Øvelsesplads. Bemærk at arealer under0,5 % andel ikke er indeholdt i figuren.Tabel 1: Arealers fordeling og sammensætning af arealtyper.$QYHQGHOVHVNRGHSnNRUW$UHDOW\SHU$UHDOLKD$UHDOL*U VKHGHNO GWHDUHDOHUORE* Overdrev 80,5 11,7HED* Hede 69 10,0SLE Slette 194,8 28,49nGRPUnGHUMOS* Mose 24,2 3,5SØ* Sø 3,2 0,56NRYRJNUDW(Se træartsfordelingen bilag 4) Produktiv skov 183,1 26,7KRT Krat 46,4 6,8'\UNHGHDUHDOHUAGE Ager 17,6 2,69HMHRJE OWHVSRUVEJ Vej 19,7 2,9BÆL Bæltespor 19,6 2,90LOLW UHDQO JSKB Skydebane 1,9 0,3BAN Håndgranatbane 0,2 0,0KLG Kaserne/lejr/garageområde 21,8 3,2$QGHQDQYHQGHOVHANN Anden anvendelse 2,1 0,3FUT Fysisk uddannelsestræning 2,1 0,3HUS Hus og have 0,8 0,17RWDO * Arealerne er omfattet og beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3.

Beskrivelse af Skive ØvelsespladsI det følgende er der redegjort for definition og afgrænsning af de enkelte arealtyper, som deer angivet på grundkortet. Der er ligeledes en kort beskrivelse af specielle forhold, der knyttersig til arealtyperne.*U VNO GWHDUHDOHU2YHUGUHY25(Overdrev udgør 80,5 ha, svarende til 11,7 % af øvelsespladsen. Overdrev er karakteriseretsom tørbundsarealer med en lysåben, naturlig græs- og urteflora, som ikke har været gødsket,sprøjtet eller bearbejdet igennem en længere årrække. Hvis dette alligevel sker, bærer vegetationenpræg af at være mindre varieret. Den vil gradvis vende tilbage til sin oprindelige tilstandhvis indgrebene ophører. En række bestemte plantearter er indikatorer for naturtypenoverdrev eksempelvis Smalbladet Høgeurt, Bugtet Kløver, Alm. Torskemund, Harekløver,Blåhat, Håret Høgeurt, Alm. Hvene, Alm. Kællingetand, Engelskgræs og Prikbladet Perikon.Overdrevene på Skive Øvelsesplads findes især i den sydlige og den nordlige del omkringFælleden, Landingsbanen, Pynten, Dalum Høje og Kærgård. Omkring Skive er det efterhåndenbemærkelsesværdigt at opleve større overdrev, da sådanne områder i dag er inddraget tilintensivt drevne landbrugsområder.Store, samlede overdrevsarealer er efterhånden et særsyn i den danske natur, og på landsplanudgør overdrev i dag mindre end 1% af Danmarks samlede areal.Overdrevsarealerne er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.+HGH+('Hede udgør 69 ha, svarende til 10 % af øvelsespladsens samlede areal. Naturtypen hede er karakteriseretved en hedevegetation med tydelig forekomst af karakteristiske dværgbuske, idette tilfælde hedelyng og revling.Naturmæssigt set er hede en vigtig naturtype på øvelsespladsen, da arealerne er store og velbevaredeuden gødskning, sprøjtning eller dyrkning i en lang periode, hvis overhovedet nogensinde.Hedearealerne er primært koncentreret omkring Dommerby Hede og Fælleden. Ud over denævntearealer, findes der mindre heder nordøst for Syvstjernen og langs den sydvestlige delaf Skajbæk.Ligesom overdrev er også mange heder blevet inddraget til intensivt drevne landbrugsområder.I 1700-tallet havde de danske heder et samlet areal på ca. 7000 km 2 , svarende til 1/6 delaf Danmarks areal. I dag findes kun 1/10 del tilbage.Hedearealerne er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.6OHWWH6/(Slette udgør 194,8 ha, svarende til 28,4 % af øvelsespladsens samlede areal, og er dermedlangt den største naturtype i øvelsespladsens åbne landskab.Slette er en betegnelse for landbrugsarealer, der drives med vedvarende græs, og som derforkulturpåvirkes på den ene eller den anden måde. Opgivne marker med kulturpræg klassificeresogså som slette, ligesom kultiverede græsarealer i forbindelse med rullebaner m.v., hvor

Beskrivelse af Skive Øvelsespladsgræsset slås og passes. Slettearealerne udnyttes som regel landbrugsmæssigt i form af hø- ellergræsslæt. Vegetationen bærer generelt præg af driften, således at den botanisk set er mindreinteressant. Den består af nogle få arter, som favoriseres af den kraftige kulturpåvirkning,mens de typiske indikatorarter for overdrev forsvinder. Vegetationen på graveområdernerummer, som det fremgår af afsnittet ”Flora på kulturgræsarealer”, en række overdrevsarter,men områdernes militære benyttelse og meget forstyrrede karakter med større helt bare jordarealerbetyder, at de ikke kan være beskyttede naturtyper i henhold til Naturbeskyttelseslovens§ 3. Derfor er graveområderne også betegnet som slette.Slettearealerne findes hovedsageligt i den sydlige del af øvelsespladsen, men der findes ogsåmindre slettearealer øst og syd for Tastum Plantage samt på den vestlige del af Pynten.9nGRPUnGHU0RVH026Øvelsespladsens moser udgør 24,2 ha, svarende til 3,5 % af det samlede areal. Definitionen afmose sker primært ud fra botaniske kriterier, f.eks. rørsump, starsump m.fl., og graden af fugtighed,f.eks. kærmose, vældmose m.v.En del af moserne findes som mindre spredte områder over hele øvelsespladsen, og for dissemoser har dyr og planter således begrænsede spredningsmuligheder. Kærgårdområdet har dogen stor andel af mose, der tilsammen med skoven, søer, krat og overdrev danner gode leve- ogspredningsmuligheder for dyr og planter. Moserne syd for Dommerby Hede er ligeledessammenhængende via den østvest gående å som udgør en spredningskorridor mellem moserne.Det samme gør sig gældende for Ormedals Rende, som forbinder mosen syd for TastumPlantage med Lille Mose i syd.Mosearealerne er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.6¡HU6‘Vandhullerne på øvelsespladsen udgør tilsammen 3,2 ha, svarende til 0,5 % af det samledeområde. Ved korttegningen er det den højeste vandstand, som er registreret enten vedmarkgennemgangen eller på de anvendte luftfotos der anvendes som grænse.Vandhuller over100 m 2 er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.Øvelsespladsens største sø ligger i litra 8 t på 0,7 ha. De resterende søer er alle under 0,5 ha.Søerne er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.9DQGO¡EVandløbene på terrænet udgøres af de små vandløb: Ormedals Rende, Skajbæk samt deunavngivne vandløb syd for Dommerby Hede og nord for Fælled Bakke.6NRYRJNUDW6NRYSkovbevoksningerne udgør i alt 183,1 ha, svarende til 26,7 % af det samlede areal.

Beskrivelse af Skive ØvelsespladsNår kratområderne medregnes som nåletræer, er træarterne fordelt med 21 % løv og 79 % nål.1nOHWU DUWHUQHer hovedsageligt fordelt på arterne: Rødgran, Sitkagran, Ædelgran, Lærk,Skovfyr, Bjergfyr, Omorika, Contorta og Ene./¡YWU DUWHUQH er hovedsageligt: Eg, bøg, poppel, el, piletræer og –buske samt tjørn.Det bør bemærkes, at størstedelen af de aldre der er angivet på Grundkortet, bilag 1 og i bevoksningslisten,bilag 3 er skønnede aldre, da det ikke har været muligt at frembringe oprindeligebevoksningsdata..UDW.57Krat udgør i alt 46,4 ha, hvilket svarer til 6,8 % af øvelsespladsens samlede areal. Krat er ikke-højstammedetræ- og buskbevoksninger, som typisk er selvsåede. Oprindelsen kan bådevære fra hjemmehørende og forvildede træer og buske. F.eks. består det store nålekrat syd forTastum Plantage hovedsageligt af forvildede ikke-hjemmehørende nåletræer.+XVPå øvelsespladsen er der udpeget 0,8 ha hus og have, svarende til 0,1 % af øvelsespladsen.$QGHQDQYHQGHOVH$QGHQDQYHQGHOVH$11ANN omfatter arealer, som ikke falder ind under andre kategorier. På Skive Øvelsesplads harområdet omkring Laden og det nye broslagningsområde i syd fået betegnelsen anden anvendelse.ANN udgør 2,1 ha, svarende til under 0,3 % af øvelsespladsen.9HMH9HM9(-Veje er defineret som bilfast vej, hvor almindelige køretøjer kan færdes året rundt. På SkiveØvelsesplads udgøres vejnettet af Rullebanen, Plantagevej, Mørchs Vej, Dalumvej og Lærkenborgvej.Vejene udgør 19,7 ha, svarende til 2,9 % af det samlede areal.'\UNHGHDUHDOHU$JHU$*(AGE udgør 17,6 ha svarende til 2,6 % af øvelsespladsen. Ager er betegnelsen for dyrkedelandbrugsarealer under plov eller som indtil for nyligt har været under plov. Agrene findesomkring Tværagre i den sydlige del af øvelsespladsen.0LOLW UHDQO J.DVHUQH/HMURJ*DUDJHAnvendelseskoden (KLG) indeholder kaserne, værksteds og andre områder, som ikke kanplaceres i anden sammenhæng. I dette tilfælde er størstedelen af områderne i umiddelbar nærhedtil kasernen udpeget som KLG og udgør 21,8 ha, svarende til 3,2 % af øvelsespladsenssamlede areal.

Beskrivelse af Skive Øvelsesplads,GU WVDQO JAf idrætsanlæg (FUT) findes der 2,1 ha, svarende til 0,3 %. Idrætsanlægget udgøres af forhindringsbanensyd for Skive Kaserne.% OWHN¡UHW¡MVVSRU% /BÆL er egentlige, permanente spor til bæltekøretøjer helt uden vegetation og stærkt opkørteområder, hvor vegetationen er helt eller delvist bortslidt. BÆL udgør 19,6 ha, svarende til 2,9% af øvelsespladsen. Den største koncentration af bæltespor findes på den østlige del afDommerby Hede, på Pynten, omkring Dalum Høje og Kærgård.+nQGJUDQDWEDQH%$1BAN omfatter kun banen litra 10 g. Området udgør 0,2 ha hvilket er under 0 % af øvelsespladsen.6N\GHEDQHSkydebanen (SKB) er på 1,9 ha, svarende til 0,3 % af øvelsespladsen.3OHMHWLOVWDQG+HGHQRJRYHUGUHYHQHArealerne er præget af tilgroning på grund af manglende pleje, og det vil fremover kræve enlangt større plejeindsats at holde hederne og overdrevene som åbne, artsrige naturarealer.F.eks. er heden i afdeling 2 ved at forsvinde fuldstændig, ligesom begyndende tilgroning pådet store hedeareal i afdeling 6 over tid også vil true den store åbne hede. Slutstadiet for tilgroningenses i afdeling 10 c hvor de hidtidige heder ved planstatus foråret 2000 var fuldstændigvokset til og fremstod som krat. Kasernen har allerede i efteråret 2000 udført pleje pået større kratområde i litra 10 c. Netop denne form for pleje vil være med til at øge naturværdien,den rekreative- og formodentlig også den øvelsesmæssige værdi væsentligt, se figur 4og 5.)LJXU.UDWRPUnGHWOLWUDFI¡USOHMHLQGJUHEHW)RWR3HWHU/DUVHQ)LJXU.UDWRPUnGHWOLWUDFHIWHUSOHMHLQGJUHEHW)RWR3HWHU/DUVHQ

Beskrivelse af Skive ØvelsespladsDen østlige del af Dommerby Hede er i god plejetilstand. Denne del er lynghede og tilgroningsgradeni Bjergfyr er stadig begrænset, hvorfor der ses fine, velbevarede hedepartier. Iden vestlige del, ud til Skivevej, var større partier af hedelyngen dog gået helt ud i juni 2000,og stod som døde dværgbuske. Der ser ikke ud til at være fornyelse. Den østlige del af hedenhar tilsyneladende været slået tidligere. Her er lyngen ung og fin, selv om den er trængt afgræsser. Det lille hedeareal nord for 6\YVWMHUQHQ på den østlige side af Tastum Plantage afd.9 o er i forholdsvis god plejetilstand til trods for en begyndende tilgroning af Gyvel og Skovfyr.Den fredede ”Dommerby Hede”, er friholdt for øvelsesaktivitet og plejes med får. Heden erderved friholdt for tilgroning samt nedslidning, og fremstår som en velplejet hede. Umiddelbartser det dog ud til, at hedelyngen er vigende for græsserne. Hvorvidt der er tale om en generelovergang fra lynghede til græshede pga. af en øget tilførsel af næringsstoffer fra atmosfæren,eller om området er udsat for en lokal og afgrænset tilførsel af næringsstoffer, bør undersøgesnærmere.Overdrevene er ligeledes truet af tilgroning, men endnu ikke så alvorligt som hederne. Tilgroningenbestår generelt af Gyvel, Tjørn, Bjergfyr samt Birk, og er mest intens på de næringsrigeområder af øvelsespladsen. Pleje af arealerne vil kunne redde den oprindelige og unikkeflora og fauna, der er tilknyttet heder og overdrev. Omvendt vil tilgroning skygge floraen ogfaunaen bort, og i løbet af planperioden vil hederne og overdrevene langsomt overgå til kratområder,såfremt der ikke gribes ind.Enkelte steder, typisk hvor flere bæltespor mødes og hvor der køres med bælte- og hjulkøretøjeruden for sporene, præges terrænet af det modsatte problem, nemlig nedslidning. Her slidesvegetationen bort af køretøjernes aktivitet, og områderne fremtræder slidte og eroderede.Dette problem bør tages meget alvorligt, da det må forventes, at der fremover vil ske en yderligereintensivering i anvendelsen af terrænet./DQGEUXJVDUHDOHURJJUDYHDUHDOHUPDUNHUHWVRPVOHWWHHOOHUDJHUSnJUXQGNRUWHWLandbrugsarealerne fremtræder som åbne, monotone slettearealer. Det generelle indtryk aflandbrugsområderne er, at de fremtræder som det omkringliggende konventionelt drevnemidt- og vestjyske landbrugsland. På de specielt udpegede og afgrænsede graveområder foregårder intens graveaktivitet. Graveaktiviteten endevender jorden, og områderne fremtræderefterfølgende nærmest ørkenlignende uden nogen form for vegetation.9nGRPUnGHUQHMoserne og søerne er under kraftig tilgroning, men fremtræder endnu som forholdsvis godeføde- og yngleområder for bl.a. padder og vandfugle. Tilgroningen, som hovedsageligt beståraf Pil samt Birk, bør reduceres, ligesom der er behov for oprensning i en del af vådområderne.Slugten, som afgrænser den sydlige del af afd. 7, har forsvaret udfra eget initiativ friholdt forøvelsesaktiviteter med bælte- og hjulkøretøjer. Friholdelsen har skabt et friområde med højnaturværdi. Ved plejetiltag, som holder tilgroningen nede, vil områdets naturmæssige potentialeblive styrket og bevaret og den nuværende udvikling mod et artsfattigt kratområde vilblive vendt.

Beskrivelse af Skive ØvelsespladsSkajbækken er ureguleret og med god strøm og vandkvalitet. Bækken har ret stejle skrænterog temmelig meget fald på de ca. 600 meter den strømmer gennem terrænet. Strækningen ermeget naturskøn og bevaringsværdig.6NRYDUHDOHUQHDommerby Plantage er en yngre nåletræsplantage, der i den østlige del fremstår tæt og mørkmed behov for udtynding. Den vestlige del er hovedsageligt helt unge bevoksninger, somendnu ikke er vokset helt sammen, hvorfor der findes små områder med hedelyng og græs.Derfor fremtræder denne del af plantagen stadig åben og interessant.Tastum Plantage består af ældre, mørke, homogene nåletræsbevoksninger. Mod vest i afd. 8h, er der efterhånden opstået en spontan ”naturskov”, som har karakter af krat med spredtehedelysninger.Højvang Plantage er en blanding af løv- og nåletræer. Plantagen/skoven fremstår som ennormal dansk skov.Løvskoven på Kærgård er af forsvaret udlagt som urørt skov. Dette har haft en meget gavnligeffekt på dyre- og plantelivet. Dødt ved fra henfaldne træer får lov at ligge og er således medtil at gavne dyr og planter, der hører til den del af naturen, som normalt har trange kår i danskeproduktionsskove. På grund af ovenstående fremstår Kærgård som en smuk, gammel ogvarieret løvskov./HYHQGHKHJQSpredt over øvelsespladsen er der plantet mange brede hegn. Hegnene er plantet fra midten af1970´ erne og frem til midten af 1990´ erne. Poppel, som mange steder er brugt som ammetræer,er nu høje og fremtræder meget markant i landskabet. Ud over poppel er der også indplantetRosa rugosa og Glansbladet hæg. Der er fare for, at de aggressive planter Rosa rugosaog Glansbladet hæg vil kunne brede sig over store områder, hvorfor disse arter bør fjernes frade levende hegn.Hegnene med Eg som hovedtræart trives, og der vurderes ikke at være behov for yderligerepleje i planperioden ud over fjernelse af ovennævnte aggressive arter, hvor de stadig findes.)RUWLGVPLQGHUGenerelt set er fortidsminderne velbevarede på øvelsespladsen. Plejen med får på DommerbyHede skaber gode forhold for bevarelsen af de mange gravhøje og vadestedet i den sydøstligedel af heden.Gravhøjene i Dommerby Plantage plejes i form af rydning af træopvækst, men de omkringliggendebevoksninger vil i løbet af planperioden lukke højene inde i tæt skov. De spredtegravhøje, som findes over hele øvelsesterrænet, er præget af tilgroning, og flere er derfor ikkelængere markante.Sogneskellet langs Tastum Plantage er delvist skjult af tæt krat, og er svært at erkende i densydvestlige del af afdeling 11 og den sydlige del af afdeling 8. Digerne i den sydlige del erstadig synlige og bevarede. De gennembrydninger som tidligere landbrugsmæssig drift ogøvelser har medført, er nu markeret på kortmaterialet og derfor permanente.Yderligere beskrivelse af fortidsminderne findes i afsnit 4.10

Beskrivelse af Skive Øvelsesplads )ORUDFloraen på Skive Øvelsesplads er omtalt i Peter Winds "Oversigt over botaniske lokaliteter.Nr. 8. Viborg Amt", udgivet af Skov- og Naturstyrelsen i 1991. Oplysningerne er dog yderstsparsomme, idet der kun nævnes tre hedeplanter fra Dommerby Plantage. Oversigten fastslårdesuden, at der mangler botaniske oplysninger fra Tastum Plantage, Dalum og Kærgård.Nedenstående beskrivelse af floraen er derfor baseret på Skov- og Naturstyrelsens feltregistreringi april-juni 2000. Viborg Amt har i forbindelse med en registrering, bl.a. på Skive Øvelsespladsaf vådområder, beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3, lavet en floralisteover de enkelte vådområder. Disse arter indgår endvidere i nedenstående i det omfang, de ikkeblev registreret under Skov- og Naturstyrelsens gennemgang.Der er i “Oversigt over botaniske lokaliteter. Nr. 8. Viborg Amt”, på trods af de sparsommeoplysninger, foretaget en evaluering af den botaniske værdi af Dommerby Hede. Ved klassificeringaf de botaniske lokaliteter anbringes de i en af følgende 3 kategorier: Kategori I = Lokalitetaf største botaniske betydning. Kategori II = Lokalitet af stor botanisk betydning. KategoriIII = Lokalitet af stor betydning. Kategoriseringen bygger på et kvantitativt og et kvalitativtkriterium. Det kvantitative er baseret på antallet af tilstedeværende sjældne, halvsjældneeller biotopstypiske arter. Det kvalitative er baseret på forekomsten af særlig bevaringsværdigebiotoper eller forekomst af såkaldt “rødliste-arter”, d.v.s. særligt truede eller sårbaredanske plantearter.Dommerby Hede er klassificeret som en kategori III H lokalitet, d.v.s. en hedelokalitet af storbotanisk betydning. Dette er baseret på forekomsten af 1-4 sjældne, halvsjældne eller biotopstypiskearter. Lokaliteten vurderes iøvrigt til at være dårligt undersøgt, og til at være en robustlokalitet - d.v.s. ikke sårbar. Af særlig botanisk interesse i registreringen er bl.a. forekomstenaf hede- og overdrevsindikatoren /DY6NRUVRQHU.Der blev i forbindelse med Skov- og Naturstyrelsens biologiske feltregistrering april-juni2000 ikke fundet plantearter på Skive Øvelsesplads, som er optaget på den danske Rødliste-97 over truede, sårbare og sjældne arter.Af plantearter optaget på den såkaldte Gulliste-97 (såkaldte "opmærksomhedskrævende arter")er fundet $OP0nQHUXGH*XOGEORPPH og .DWWHIRG.I henhold til botanisk klassificering og Atlas Flora Danicas taxonliste er såkaldte "A-arter"fredede og andre sjældne arter. ”B-arter” er arter, som er sjældne i størsteparten af landet, menlokalt almindelige.Af såkaldte A- og B-arter fra ferske vådområder er der på Skive Øvelsesplads fundet %XWILQQHW0DQJHO¡Y0DM*¡JHXUW0RVH7UROGXUW3OHWWHW*¡JHXUW3RUV6WRUEORPVWUHW9DQGUDQXQNHOog 7UnGVWDUFra heder er fundet $OP0nQHUXGH*XOGEORPPH.DWWHIRG.ORNNHO\QJ3OHWWHW*¡JHXUWog3RUVFra overdrev er fundet $OP0nQHUXGH.DWWHIRG/LGHQ)XJOHNORog 7M UHQHOOLNH.

Beskrivelse af Skive ØvelsespladsPå baggrund af feltregistreringen kan det konkluderes, at de væsentligste botaniske interesseområderpå Skive Øvelsesplads er Dommerby Hede (herunder landingsbanen), mosestrøgetlangs bækken øst for viadukten, hængesækmosen nordøst for Syvstjernen, Skajbækken, mosenvest for broslagningsstedet ved Lærkenborgvej samt overdrevsbakkerne i Dalum Høje ogKærgård.I det følgende beskrives floraen mere indgående, baseret på naturtyper, og med gennemgangaf de enkelte lokaliteters flora.+HGHQVIORUDDet lille hedeparti på ) OOHG%DNNH øst for kasernen, er en gammel og oprindelig hede, menlyngen er høj og området under stærk tilgroning i Bjergfyr. Her vokser typiske hedeplantersom %¡OJHW%XQNH*HGHUDPV*\YHO+HGHO\QJ+nUHW9LVVH/\QJVQHUUH5HYOLQJ6DQGVWDU6NRYVWMHUQH7RUPHQWLOog8GVS UUHW'Y UJEXQNHMange steder ses større partier med Revling,som truer lyngen.Den floramæssigt set mest værdifulde lokalitet på Skive Øvelsesplads er 'RPPHUE\+HGH.Den vestlige del med de mange gravhøje, beliggende mellem Solgårdsvej og Skivevej, er fåreafgræssetog har mest karakter af græshede. Den er domineret af græsarten %¡OJHW%XQNHPå heden ses også opvækst af % YUHDVSGravhøjenes vegetation er imidlertid mest domineretaf +HGHO\QJ.U\EHQGH3LO5HYOLQJog 7\WWHE UPå Dommerby Hede er vegetationen domineret af +HGHO\QJog %¡OJHW%XQNHsom indbyrdeskonkurrerer om lys og plads. Af særlig botanisk interesse findes der fine og sjældne karakterplanter,såkaldte A- og B-arter, fra heder som $OPLQGHOLJ0nQHUXGH*XOGEORPPH.DWWHIRG.ORNNHO\QJog3RUV Desuden $IWHQSUDJWVWMHUQH$JHUYLNNH$OP+YLGWM¡UQ$OP+¡QVHWDUP$OP.RQJHSHQ$OP. OOLQJHWDQG$OP5¡OOLNH$OP6WDU$OP6\UH$OP7RUVNHPXQG%MHUJI\U%OnE U%OnKDW%OnWRS%XWEODGHW6NU SSH(QH(QJHOVN9LVVH)HPKDQQHW+¡QVHWDUP)O¡MOVJU V*HGHUDPV*\YHO+LUVHVWDU+YLG2NVH¡MH+nUHW9LVVH.RUQHW6WHQEU N/DQFHWEODGHW9HMEUHG/DY6NRUVRQHU/LGHQ6NMDOOHU/\QJVQHUUH/ JH UHQSULV0RVHE¡OOH3RUV3ULNEODGHW3HULNRQ5HQVG\UODY5HYOLQJ5¡GNQ 6DQGVWDU6PDOEODGHW+¡JHXUW6WRUEODGHW+¡QVHWDUP7RUPHQWLO7\WWHE U7YHVN JJHW UHQSULVog hatsvampen 9nUU¡GEODGI vejkanten vest for 9LDGXNWHQstod der indtil år 2000 en lille bestand af A-arten fra heder:3OHWWHW*¡JHXUWFor at beskytte dem havde Skive Kaserne opstillet en række kampesten langsvejen, så soldaterne ikke benyttede orkideernes voksested som p-plads. Imidlertid blev detnødvendigt at dræne denne strækning, da udsivende vand dannede is på vejbanen og dervedskabte farlige steder ved denne trafikpassage. Rabatten blev derfor drænet og gruset (år 2000),kampestenene fjernet, og orkideerne forsvandt.På den tørre skrænt syd for vejen, umiddelbart vest for viadukten, er der mange blomstrendeeksemplarer af .RUQHW6WHQEU N og der er også 5XQGE OJ og %XJWHW.O¡YHU.På det lille hedeareal nord for 6\YVWMHUQHQpå den østlige side af Tastum Plantage (Afd. 9 o)vokser $OP+YLGWM¡UQ(enkelte)$OP6WHGPRGHUEORPVW%¡OJHW%XQNH)O¡MOVJU V+HGHO\QJ+YLGNO¡YHU+YLG2NVH¡MH+nUHW+¡JHXUW*\YHO/DQFHWEODGHW9HMEUHG/LGHQ6NMDOOHU6DQGVWDUspredte6NRYI\Usamt 6PDOEODGHW9LNNH

Beskrivelse af Skive ØvelsespladsOvenfor skrænten ned til 6NDME NNHQ, ved dennes sydlige del (Afd. 12 litra n), findes også etlille hedeparti. Her vokser især +HGHO\QJ, samt A-arten fra heder: *XOGEORPPHDesuden $OP+YHQH$OP+YLGWM¡UQ$OP. OOLQJHWDQG$OP5¡OOLNH%¡OJHW%XQNH*\YHO+nUHW+¡JHXUW/DQFHWEODGHW9HMEUHG/\QJVQHUUH/ JH UHQSULV6DQGVWDU6NRYVWMHUQH7RIU¡HW9LNNHog 7RUPHQWLOUheldigvis er østkanten af heden fornyligt (1997/98) plantet til med ung Skovfyr.2YHUGUHYHQHVIORUD) OOHGHQi nordenden af terrænet er tidligere dyrkede marker, som har ligget i naturtilstanduden sprøjtning og gødskning siden forsvarets overtagelse. Eneste driftsform har været høslet.I løbet af årene har der indfundet sig en naturlig flora af overdrevsflora, selv om et vist kulturprægfortsat kan spores på floraen. Af såkaldte A- og B-arter fra overdrev er her fundet /LGHQ)XJOHNORFloraen er domineret af 5¡G6YLQJHO og 9LOG.¡UYHO, og består desuden af $OP+DQHNUR$OP.RQJHSHQ$OP.YLN$OP+YHQH$OP6WHGPRGHUEORPVW$OP6\UH$OP5¡OOLNH$JHUWLGVHO$OP+XQGHJU V$JHUYLNNH$OP. OOLQJHWDQG$OP+YLGWM¡UQ$OP6SHUJHO%LGHQGH5DQXQNHO%OnKDW(QJHOVNJU V)O¡MOVJU V*XO.O¡YHU*HGHUDPV* UGHYLNNH*nVHSRWHQWLO+DUHNO¡YHU+YLG6QHUUH+nUHW+¡JHXUW.UXVHW6NU SSH/DQFHWYHMEUHG/ JH UHQSULV3ULNEODGHW3HULNRQ3\UHQ LVN6WRUNHQ Eog6DQGVWDUsamt enkelteklatter af %¡OJHW%XQNH og +HGHO\QJDen gamle ODQGLQJVEDQH mellemDommerby Plantage og Dommerby Hedeblev indtil 2002 jævnligt klippet kort iløbet af vækstsæsonen. Umiddelbart indendette skete første gang (omkring den 12.juni 2000) blev floraen gennemgået. Detvar overdrev med græs-/lynghedepræg.Her findes en spændende flora. Af A- ogB-arter fra overdrev findes her den sjældnebregne $OP0nQHUXGH i hundredevis. Detsamme gælder den sjældne .DWWHIRGFloraen bestod i øvrigt af $OP. OOLQJHWDQG$OP5¡OOLNH%¡OJHW%XQNH%¡UVWHVLY)O¡MOVJU V)nUHVYLQJHO+HGHO\QJ+nUHW+¡JHXUW/\QJVQHUUH/ JH UHQSULV0DUNIU\WOHforskelligePRVVHU0XVHYLNNH5HQVG\UODY5HYOLQJog6WRUEORPVWUHW+¡QVHWDUPFigur 6 Sjælden hede- og overdrevsplantepå den gamle landingsbane, kurveblomstenKattefod. Foto: Erling Krabbe, 2000.Det kuperede overdrevsområde, kaldet 3\QWHQ, er beliggende øst for rullebanen og DommerbyHede. Det er gamle sandmarker, som har ligget ugødede og ubehandlede siden forsvaretsovertagelse. Mellem de oprindelige marker ses stadig gamle, levende hegn af +YLGJUDQFloraenbærer nu præg af overdrevsflora med mange typiske overdrevsplanter. Blandt andet blevder fundet /LGHQ0XVHXUWDer er desuden spredte klatter af +HGHO\QJNed til moseslugtenmod sydvest er der krat af %MHUJI\U%LUNog 3LOm.v.Overdrevsarealer omkring KnQGJUDQDWEDQHQi afd. 10 er domineret af græsarten %¡OJHW%XQNHog desudenbevokset af $OP+¡QVHWDUP$OP.RQJHSHQ)O¡MOVJU V+HGHO\QJ+nUHW

Beskrivelse af Skive Øvelsesplads+¡JHXUW/DQFHWEODGHW9HMEUHG/LGHQ6NMDOOHU5HYOLQJ5¡GNQ 5¡G6YLQJHO6DQGVWDUog6PDOEODGHW9LNNHHer vokser også de to sjældne A- og B-arter fra overdrev: /LGHQ)XJOHNORog 7M UHQHOOLNHPå små overdrev ved +¡MYDQJvokser bl.a. +DUHNO¡YHUsamt dominerende vegetation af'UDSKDYUHDe største overdrevsarealer på øvelsespladsen er 'DOXP+¡MHog . UJnUGi syd.'DOXP+¡MH (også kaldet Nissebakker) består af tre højdedrag og et kuperet, omgivende terræn.Området er tørt græsland med spredte tjørnekrat. Det er et typisk overdrevsterræn og harnæppe været under plov. På toppene ligger i alt 6 gravhøje.Floraen er spændende og varieretoverdrevsflora, specielt den sydlige del. I Dalum Høje vokser $JHUPnQH$OP+YLGWM¡UQ$OP+\OG$OP+¡QVHWDUP$OP.RQJHSHQ$OP. OOLQJHWDQG$OP0 ONHXUW$OP3LPSLQHOOH$OP5¡OOLNH$OP6WHGPRGHUEORPVW$OP6\UH$OP7RUVNHPXQG%O UHVPHOGH%OnE U(på bakketop), %OnJU¡Q5RVH%OnKDW%XJWHW.O¡YHU%XWEODGHW6NU SSH%¡OJHW%XQNH'UDSKDYUH (dominerende)(QJHOVNJU V)LQ.O¡YHU)O¡MOVJU V*HGHUDPV*XO.O¡YHU*XO6QHUUH*\YHO+DUHNO¡YHU+HGHO\QJ(enkelte klatter)+XQGHYLRO+YLG2NVH¡MH+nUHW+¡JHXUW/DQFHWEODGHW9HMEUHG/LGHQ6NMDOOHU/\QJVQHUUH/ JH UHQSULV3ULNEODGHW3HULNRQ6DQGVWDU6OnHQ6PDOEODGHW+¡JHXUW6PDOEODGHW9LNNH6WLONHJ6WRUEORPVWUHW+¡QVHWDUP7RUPHQWLO7YHVN JJHW UHQSULVog9HOOXJWHQGH*XODNV. UJnUGudgør et stort overdrevsområde i den sydlige spids af terrænet med hulveje og tørre,stejle skrænter ned mod syd. Her vokser der masser af den spektakulære A- og B-art fra overdrev:7M UHQHOOLNHDesuden er der den typiske overdrevsplante %DNNHWLGVHOsamt $OP+YLGWM¡UQ$OP. OOLQJHWDQG)¡OIRG.RUQHW6WHQEU N/ JH UHQSULV0XVHYLNNHog9HOOXJWHQGH*XODNV0RVHUQHVIORUDEt lille moseparti i QRUG¡VWKM¡UQHWDI) OOHGHQ øst for kasernen er overvejende tilgroet i6HOMHSLOog ‘UHW3LOI de åbne partier vokser %UHGEODGHW'XQKDPPHU/\VHVLY. UGXHXUWog. UWLGVHOog langs den strømmende bæk er der $OP6WDU(QJNDUVH*U VEODGHW)ODGVWMHUQH1 EVWDU5¡UJU V6XPSVQHUUHog6PDOEODGHW. UXOGEt større moseområde langs V\GNDQWHQDI) OOHGHQ, også med et lille vandløb, er meget vådtog i større partier med et vanddække på ca. 10 cm. Her vokser den såkaldte B-art fra ferskevådområder: 3RUVMosens vegetation domineres af 3LOHNUDW/\VHVLYog 0RVH%XQNH, desudenses %UHGEODGHW'XQKDPPHU(QJYLRO*ODW'XHXUW*XO)ODGE OJ*nVHSRWHQWLO+\OGHEODGHW%DOGULDQ-RPIUXKnU.QRSVLY.U\EHQGH5DQXQNHO. UGXHXUW. USDGGHURN. UWLGVHO.nOWLGVHO/LGHQ$QGHPDG/LGHQ6NMDOOHU1 EVWDU6LGHVN UP6NRY3DGGHURN6NRYVWMHUQH6SDJKQXPPRV6XPS. OOLQJHWDQG7RSVWDU7RUPHQWLO7U YOHNURQHog 9DQGNDUVHLangs siderne er der væld med masser af mosdække af forskellige mosarter.I den V\GOLJHGHODI'RPPHUE\+HGHRSPRGYLDGXNWHQRJV\G¡VWKHUIRU, er der et mosestrøg,gennemstrømmet af en lille bæk, som danner grænse for øvelsespladsen. I denne mose-/vandløbs-strækning vokser der udover et tæt krat af *UnSLO en række interessante moseplanter.Af særlig interesse kan fremhæves A- og B-arterne fra ferske vådområder %XWILQQHW0DQJHO¡Y0DMJ¡JHXUW0RVH7UROGXUW3OHWWHW*¡JHXUWog 3RUVsamt typiske moseplanter som$OP0M¡GXUW$OP6WDU%LGHQGH5DQXQNHO%OnWRS%UHGEODGHW'XQKDPPHU%UHGEODGHW

Beskrivelse af Skive Øvelsesplads0 UNH%XNNHEODG%XWEODGHW6NU SSH'XQELUN'\QGSDGGHURN(QJNDEEHOHMH(QJNDUVH(QJQHOOLNHURG(QJYLRO*Un6WDU+YLG$QHPRQH+\OGHEODGHW%DOGULDQ+nUHW)U\WOH.UDJHIRG.U\EHQGH3LO. UVYRYOURG. UWLGVHO/\VHVLY0DQJHEORPVWUHW)U\WOH0DQQDV¡GJU V0RVHEXQNH1 EVWDU5 YHVWDU6NRYVWMHUQH6PDOEODGHW. UXOG6SDJKQXPPRV6XPSN OOLQJHWDQG7DJU¡U7RUPHQWLO7RSVWDU7U YOHNURQHog9DQGQDYOHDe WRVPnPRVHULQRUGNDQWHQDI3\QWHQer overvejende pilesump, men der er et åbent partimed sø og overgangsfattigkær i sydkanten af den største af de to moser. Søen er næringsfattigog har en bredvegetation af tagrør og pil. I overgangsfattigkæret vokser A- og B-arterne fraferske vådområder: 0RVH7UROGXUWog 3RUV, samt andre typiske moseplanter som $OP6WDU$QJHOLN%OnWRS%XNNHEODG'XVN)UHGO¡V*LIWW\GH. UVYRYOURG. UWLGVHO1 EVWDU7RUPHQWLOog7¡UYHPRV6NDME NNHQXGVSULQJHULHWVW¡UUHPRVHRPUnGH, hvor også Ormedals Rende løber ind. Detmeste af moseområdet består af tæt pilekrat af *UnSLO, men der er også enkelte lysåbne partiermed flora. I denne mose vokser B-arten fra ferske vådområder: 3RUVsamt typiske moseplantersom $OP0M¡GXUW%LWWHUV¡G1DWVN\JJH%XUUHVQHUUH(QJQHOOLNHURG(QJYLRO. UWLGVHO/LGHQ6NMDOOHU/\VHVLY0RVHEXQNH6WRU1 OGH7DJU¡U7RUPHQWLOog7U YOHNURQHEt OLOOHPRVHSDUWLLWHUU QHWVV\GYHVWOLJVWHKM¡UQH nord for landsbyen Fly, er fugtigt og heltåbent. Det er bevokset med %LGHQGH5DQXQNHO%UHGEODGHW'XQKDPPHU*nVHSRWHQWLO+\OGHEODGHW%DOGULDQ. UGXHXUW. UWLGVHO/\VHVLY/nGGHQ'XHXUWog 0RVHEXQNHDen såkaldte /LOOH0RVHøst for Dalum Høje er et lille moseparti langs et vandløb tilgroet ihøje urter. Mosen er dækket af $OP0M¡GXUW'\QGSDGGHURN+\OGHEODGHW%DOGULDQ.UXVHW7LGVHOog . UWLGVHODesuden er der $OP0DQJHO¡Y$QJHOLN%LGHQGH5DQXQNHO%UHGEODGHW'XQKDPPHU(QJQHOOLNHURG*ODW'XHXUW*UnSLO*XO)ODGE OJ*nVHSRWHQWLO.QRSVLY5¡GHO(ellesump), 7YHVN JJHW UHQSULVog 9LOG.¡UYHOI to, små, helt lysåbne moser, nord for +¡MYDQJer der $OP6WDU(stor bevoksning),%UHGEODGHW'XQKDPPHU*nVHSRWHQWLO. UVQHUUH. UWLGVHO/DY5DQXQNHO/\VHVLY0RVHEXQNH6Y UWHY OG9DQGQDYOH9HMEUHG6NHEODGI selve 'DOXP+¡MHer der et lille, lavtliggende moseområde mellem bakketoppene. Her vokserbl.a. $JHUSDGGHURN$QJHOLN%LGHQGH5DQXQNHO'UDSKDYUH(QJIRUJOHPPLJHM)O¡MOVJU Vog . UWLGVHOVest for det ny EURVODJQLQJVVWHG i syd, ved Lærkenborgvej, findes en forholdsvis velbevaretmose dog med en del pilebuske. Mosen er dækket af et tæppe af $OP0M¡GXUWVandfladen imidten er dækket af %UHGEODGHW'XQKDPPHUFloramæssigt er det mest interessante i mosenen lille bestand af orkideen 0DM*¡JHXUWlangs sydkantenMaj-Gøgeurt er en såkaldt A-art(fredet og sjælden) fra ferske vådområder.Den 13. juni 2000 optaltes ca. 30 eksemplarer. Iøvrigt vokser i mosen %LGHQGH5DQXQNHO(QJIRUJOHPPLJHM.QROGHW%UXQURG.QRSVLY.UXVHW7LGVHO. UGXHXUW/nGGHQ'XHXUW0RVHEXQNHog7\NEODGHW UHQSULV)ORUDLYDQGO¡E2UPHGDOV5HQGHspringer ud fra Dalum Høje og strømmer mod nordvest ud i Skajbækken.Ormedals Rende er en livlig, lille overfladebæk , som ligger åbent og næsten i niveau. Den er

Beskrivelse af Skive Øvelsespladsnæringsrig, hvilket vegetationen i og langs vandløbet vidner om: /nGGHQ'XHXUW0RVHEXQNH5¡UJU V6PDOEODGHW0 UNH6WRU1 OGH6XPSIRUJOHPPLJHMog7\NEODGHW UHQSULV6NDME NNHQer øvelsespladsens største vandløb. I selve vandløbet vokser tætte bevoksningeraf den såkaldte A- og B-art fra ferske vådområder: 6WRUEORPVWUHW9DQGUDQXQNHODesuden typiskearter som %UHGEODGHW0 UNH(QJIRUJOHPPLJHM1¡JOHVNU SSH7U YOHNURQH7\NEODGHWUHQSULV7\QGVNXOSHW%U¡QGNDUVH9DQGNDUVHog 9DQGP\QWHLangs vandløbet blev bl.a.fundet +DUHVWDUI en JU¡IWLV\GYHVWKM¡UQHWDI'RPPHUE\+HGH (som på dette sted danner grænsen mellemSkive og Fjends Kommune) vokser B-arten: 3RUVsamt (QJNDUVH/LGHQ$QGHPDG/\VHVLY6Y UWHY OG6Y¡PPHQGH9DQGDNV7RSVWDU7\QGVNXOSHW%U¡QGNDUVH9DQGSLOHXUWog9HMEUHG6NHEODG)ORUDLV¡HURJYDQGKXOOHUDen største sø på terrænet er beliggende i den V\GYHVWOLJHGHODI7DVWXP3ODQWDJH ud modden Figur offentlige 7 Næringsfattig hovedvej. sø Søen nordøst er omgivet for Syvstjernen af et krat på af Skive især Øvelsesplads. *UnSLOog B-arten: Vandfladen 3RUVog er øvrigt delvistovergroet krat bestående af en høngesæk af Bævreasp, af Tørvemos Bjergfyr, og Sitkagran Bukkeblad. og På Vortebirk. hængesækken Der er vokser ingen åben Smal-blandetbredvegetation blades Kæruld og langs den søen, sjældne da pile- Trådstar. og porsekrattet Foto: Erling vokser Krabbe, helt 2000. ud i vandet. Der ses kun lidt%UHGEODGHW'XQKDPPHUSøen afvandes af en grøft mod vest ud mod hovedvejen.Den næststørste sø på terrænet er ca. 0,5 ha, og ligger umiddelbart V\GIRU'HSRWRPUnGH)O\Det er en ret lysåben, næringsfattig hedesø, hvis vandflade næsten er groet til i et tæppe af B-arten: 3RUV samt 6PDOEODGHW. UXOG.Den naturmæssigt mest interessante sø på terrænet er beliggende på ¡VWNDQWHQXGWLO3ODQWDJHYHM nordøst for Syvstjernen. Her er en ca. 2000 kvm stor, åben og næringsfattig hedesø

Beskrivelse af Skive Øvelsespladsmed intakt hængesæk af %XNNHEODGog 6SDJKQXPPRVhele vejen rundt på nær i vestsiden,hvor B-arten: 3RUV står langs breddenPå hængesækken vokser desuden den sjældne A- og B-art fra ferske vådområder: 7UnGVWDUsammen med $OP6WDU%OnWRS.UDJHIRG/\VHVLY6PDOEODGHW. UXOG1 EVWDUog9DQGQDYOHLangs bredden er der træbevoksede partier med 'XQELUN*UnSLOog den ret sjældne 9LQWHUHJ.Lidt nord for ovennævnte findes et meget lille vandhul, beliggende XPLGGHOEDUWV\GIRU6N\WWHKXVHW. Det er en næsten tilgroet sø med vandfladen dækket af %XNNHEODG.UDJHIRG/\VHVLY1 EVWDUog6PDOEODGHW. UXOGog vådområdet er omgivet af et krat af *UnSLOSøen ved /LOOH0RVHøst for Dalum Høje, er en opgravet "andedam" i et tidligere moseområde.Det meste af vandfladen er dækket af %UHGEODGHW'XQKDPPHUDesuden vokser der '\QGSDGGHURNog 6Y UWHY OGEt lille vandhul i Kærgård Skov er en opstemmet sø. Den er dækket af /LGHQ$QGHPDGogved bredden vokser bl.a. 6PDOEODGHW0 UNHog 9HMEUHGVNHEODG.)ORUDLVNRYRJNUDW'RPPHUE\3ODQWDJH er en tæt nåleskov, bestående af hovedsageligt Sitka- og Rødgran afovervejende ung alder. Bundfloraen er begrænset. Der er dog åbne partier i de unge bevoksningerog langs veje. Her er der hedevegetation bestående af %OnE U%OnWRS%¡OJHW%XQNH+HGHO\QJ.RUQHW6WHQEU N/DY6NRUVRQHU0RV5HYOLQJog 7\WWHE UDe 6 gravhøje i denvestlige del af plantagen er friholdt for opvækst. De er beklædt med %¡OJHW%XQNH+HGHO\QJog 7\WWHE UI selve plantagen var der sparsom bundflora af $OP0DQJHO¡Y$OP5¡Q(QHE U.YDONYHG/\QJVQHUUHforskellige PRVVHU5HQVG\UODY6NRYVWMHUQHog6WLONHJI fugtigepartier vokser der 3RUVog 6HOMHSLO7DVWXP3ODQWDJHer også ren nåleskov, men med varierende alder. Blandt andet findes herfortsat bevoksninger af Skovfyr, Ædelgran og Rødgran plantet i 1950'erne. Der er dog ikkeFigur 8 Femradet Ulvefod vokser i Tastum Plantage. Foto: Erling Krabbe, 2000.

Beskrivelse af Skive Øvelsespladsregistreret særlige florainteresser i den plantede del af skoven. Det sydvestlige hjørne af TastumPlantage består af tidligere hede, der mere eller mindre er sprunget i selvsået krat af hovedsageligt6NRYI\U og %LUNmed indslag af gammel % YUHDVS$OP5¡Q.DSULIROLHog%MHUJI\UDet har naturskovskarakter (bortset fra Bjergfyr med mange lysninger og varieretalders- og artssammensætning af træerne. Bundfloraen består blandt andet af $OP0DQJHO¡Y%LGHQGH5DQXQNHO+HGHO\QJ/\QJVQHUUH og 6NRYVWMHUQH. Af særlig botanisk interesse er fundetaf en bestand af )HPUDGHW8OYHIRGi kanten af et bjergfyrkrat, nord for søen ved Plantagevej.Et lille skovområde på graveområdet ¡VWIRU6\YVWMHUQHQbestår af gamle % YUHDVS U(OPog$OP5¡Qi urørt tilstand og med bundvegetation af -DVPLQ6QHE U/LOMHNRQYDO%XUUHVQHUUH%X[ERP6WRUNRQYDO9LQFD0LUDEHOog)HEHUQHOOLNHURGBundfloraen vidner om entidligere have ved et hus.Krat i 'DOXP+¡MH består overvejende af $OP+YLGWM¡UQ$OP+\OG$OP5¡Q%OnJU¡Q5RVH%¡J'XQELUN5¡GJUDQ6HOMHSLOog6WLONHJOmkring /LOOH0RVH øst for Dalum Høje, er der en lille ellesumpskov bestående af +YLGHOSkoven danne ellesump langs den lille bæk som strømmer gennem Lille Mose. Langs bækkenvokser også $VN og (QJNDEEHOHMHDet er en rigtig "askevældsmose".. UJnUG6NRYi terrænets sydligste del er ca. 80-110 årig blandet løvskov, overvejende af$VN%¡J6WLONHJog U med et stort naturindhold. Der er et parti med fugtig askeskov. Bundfloraenbestår bl.a. af$OP0DQJHO¡Y%LGHQGH5DQXQNHO+DUHPDG+YLG$QHPRQH.DSULIROLH/LOMHNRQYDO0DMEORPVW(QJHOV¡G(QJQHOOLNHURGog6WRUNRQYDO. Der er opvækst af $VN%¡J(OP6SLGVO¡Q og U.En lille VNU QWVNRY, som danner terrængrænse mod syd i Kærgårdområdet, er driftsmæssigtnærmest at betragte som urørt skov. Det er gammel løvskov af $OP+YLGWM¡UQ$VN%¡J6WLONHJog9RUWHELUNDer ses flere døde og væltede træstammer. Bundfloraen består af +YLG$QHPRQH.DSULIROLH0DMEORPVW0LOLHJU V6WLNNHOVE U6WRUNRQYDO6WRU1 OGHog9LOG5LEV)ORUDSnNXOWXUJU VDUHDOHUKulturprægede græsarealer eller forstyrrede arealer er klassificeret under kategorien "Slette".Det gælder blandt andet graveområderne langs østkanten af Tastum Plantage samt de storebakker i syd med kulturgræs under græsslet.*UDYHRPUnGHUQH¡VWIRU7DVWXP3ODQWDJH er domineret af græsarterne $OP.YLN'UDSKDYUHRJ)O¡MOVJU Vmen her vokser desuden $IWHQSUDJWVWMHUQH$JHUWLGVHO$JHUYLNNH$OP+XQGHJU V$OP+¡QVHWDUP$OP.RQJHSHQ$OP. OOLQJHWDQG$OP5¡OOLNH$OP6WHGPRGHUEORPVW$OP6\UH%LGHQGH5DQXQNHO%OnKDW%OnPXQNH(meget talrig), %XWEODGHW6NU SSH(QJEUDQGE JHU)LQ.O¡YHU*XO.O¡YHU+YLG2NVH¡MH/DQFHWEODGHW9HMEUHG3ULNEODGHW3HULNRQ5¡GNQ 6PDOEODGHW9LNNH9LOG.¡UYHOog9nUEUDQGE JHUHer blev ogsåfundet den såkaldte B-art fra overdrev: /LGHQ)XJOHNOR. På fugtige partier står der *nVHSRWHQWLOog/\VHVLYGraveområderne i syd har tilsvarende flora, og her blev der desuden fundet9LOG/¡J

Beskrivelse af Skive ØvelsespladsSlettearealerne, i det sydvestlige hjørne af terrænet omkring Laden, er domineret af $OP+XQGHJU Vog $OP.YLNsamt en del pionerplanter. Der ses $OP0 ONHE¡WWH'UDSKDYUH*UnE\QNH+HMUHQ E+RUVHWLGVHOog9nUEUDQGE JHUsamt $OP.RQJHSHQ$OP6\UH)O¡MOVJU V og /DQFHWEODGHW9HMEUHG)DXQD3DWWHG\USkive Øvelsesplads rummer en rig og varieret pattedyrfauna.Der er ikke fundet særlige oplysninger herom i litteraturen, men natur- og jagtinteresseret personalepå Skive Kaserne har givet gode oplysninger, navnlig kaserneassistenterne Keld Christensenog Hans Nielsen. Herudover har Skov- og Naturstyrelsen under sin biologiske registreringi maj og juni 2000 fået indtryk af pattedyrfaunaen i området.Der er en stor bestand på 50-60 stk. 5nG\Ui øvelsesterrænet.'nYLOGWses af og til som undslupne strejfere fra farme. Der er aldrig truffet Kronvildt.+DUH ses hyppigt i det åbne terræn på overdrevsarealer, graveområder m.v., men mest almindeligtpå slåede græsarealer indenfor selve kaserneområdet. (JHUQfindes på kaserneområdetog i skoven bag skydebanen. Desuden bor der egern i en ophængt falkekasse i den sydlige delaf Højvang PlantageAf insektædere ses 'Y UJIODJHUPXVhyppigt. 0XOGYDUSer talrig, bl.a. på hundetræningsbaneni nordenden af terrænet. 3LQGVYLQforekommer også.5 Yer almindelig. Der blev i juni 2000 fundet beboede rævegrave i Dalum Høje og i overdrevsskrænterneøst for Kærgård. *U YOLQJ yngler i Dalum Høje, Kærgård og i Tastum Plantagenord for skydebanen. Der er +XVPnUpå Højvangsgård, og ifølge Hans Nielsen er der ogsåtruffet den sjældne 6NRYPnUi Tastum Plantage. Både %UXGog +HUPHOLQses på terrænet, og,OGHUblev set af Skovfoged Peter Larsen på Fælled Bakke under Skov- og Naturstyrelsensmarkgennemgang i april 2000. Der er ifølge kaserneassistent Hans Nielsen tidligere skudt ,OGHUpå terrænet. Desuden ses undslupne, forvildede 0LQNhyppigt.)XJOHSkive Øvelsesplads har en rig og varieret ynglefuglefauna.Terrænet blev gennemgået nøje i ynglesæsonen, april-juni 2000 af Skov- og Naturstyrelsen,som konstaterede en lang række ynglefuglearter. De fleste er almindelige arter, knyttet til åbnehede- og overdrevsarealer, skov eller vådområder. Der blev dog også registreret enkeltesjældne, halvsjældne eller fåtallige ynglefugle. De mest interessante fund er ynglende 5DYQ/LOOH3U VWHNUDYH6NRYKRUQXJOHog 5¡GU\JJHW7RUQVNDGHsamt forekomst af *U¡QVS WWHog6RUWVS WWHLille Præstekrave er optaget på den danske rødliste under kategorien "sjælden".I Dansk Ornitologisk Forenings landsdækkende registrering af fuglelokaliteter, udgivet somrapport i 1983, er Dommerby Hede omtalt. Den er klassificeret som en "meget god fuglelokalitetfor ynglende hedefugle" (kategori H2), baseret på registreringer i perioden 1970-81, udførtaf Svend Andersen, Skive. Der blev dengang registreret ynglende 0RVHKRUQXJOH, *U¡QVS WWH, 6WRU7RUQVNDGH og 7nUQIDON. Navnlig Stor Tornskade og Mosehornugle er meget interessantefund, da begge arter i dag er på den danske rødliste som "udryddelsestruede", som er

Beskrivelse af Skive Øvelsespladsden højeste kategori i trusselsgrad ("endangered"). Ingen af disse to arter blev dog fundet underregistreringen i 2000 på Dommerby Hede, og må derfor formentlig betragtes som forsvundetfra området.Baseret på gennemgangen i 2000 bør følgende navngivne lokaliteter i terrænet fremhævessom områdets vigtigste ornitologiske interesseområder: Dommerby Hede samt mosestrækninglangs sydkanten af denne, selvsået kratskov sydvest for Tastum Plantage, Dalum Højemed omgivelser samt Kærgårdområdet i syd.I det følgende gennemgås fuglelivet i henholdsvis de åbne arealer, vådområder, skovene samtpå kaserneområdet.)XJOHOLYHWSnGHnEQHDUHDOHUKHGHHQJPRVHRJVOHWWHOverdrevene, eng- og mosearealer samt visse hedepartier, er som nævnt mange steder prægetaf selvsået, spredt krat og visse steder med udbredt krat. Der er også etableret en del levendehegn på kulturgræsarealer og langs veje. Dette betyder, at der er rykket en del fuglearter tilknyttetskov og krat ud i det åbne land. Men der findes fortsat helt åbne arealer. Dette gælderisær Dommerby Hede og de store kulturgræs- og overdrevsarealer i syd.Karakterfugl på de helt åbne arealer er 6DQJO UNHDer blev optalt 6 par på Fælleden og Fælledbakke,10-15 par på Dommerby Hede, 1 par i Pynten og 10 par omkring Dalum Høje, i alt27-32 par.En anden typisk åbentlands fugl, (QJSLEHU, findes på ugødede eng- og overdrevsarealer. Dener gået meget tilbage på indlandslokaliteter i Danmark, og på Skive Øvelsesplads blev denkun registreret med et enkelt par på den vestlige, fåreafgræssede del af Dommerby Hede. 4-7stk. $JHUK¡QV blev registreret omkring de nyopgravede slettearealer i litra 9 e, og ifølge KeldChristensen findes der enkelte flokke på de åbne områder i terrænet. 7RUQLULVNer fåtallig ogblev registreret med 1 par på fælleden, 1 par på Dommerby Hede og 2 par i Dalum høje, i alt4 par.En række fuglearter er knyttet til spredt opvækst i det åbne land. Det gælder blandt andet endel småfuglearter. Typisk er /¡YVDQJHU, som blev optalt til 24 par, 6NRYSLEHU(15 par),*XOVSXUY (6 par), 7RUQVDQJHU(13 par - heraf 12 par i syd omkring Dalum Høje), %RJILQNH(10par), *¡J(2 par), 6RUWPHMVH(2 par), 6ROVRUW(13 par), *UDQVDQJHU(2 par), 0XQN(1 par), +DYHVDQJHU(3 par), * UGHVPXWWH(1 par), 5LQJGXH (7 par), * UGHVDQJHU (1 par), *UnVLVNHQ(1par), 6DQJGURVVHO(1 par), 0XVYLW(3 par)5¡GVWMHUW(1 par ved viadukten), *U¡QLULVN (1 par),5¡GKDOV(2 par), )DVDQ(1 par),.UDJH (4 par) og +YLG9LSVWMHUW (1 par).Af særlig fuglemæssig interesse er der fundet et par 5¡GU\JJHW7RUQVNDGHi et eng-/moseområdemellem Dommerby Hede og Tastum PlantageDet er en halvsjælden fugl, som er gåetmeget tilbage på landsplan.I den vestlige del af Dommerby Hede yngler der et par 0XVYnJHU, som benytter den åbne hedetil fødesøgningsområde. Et par 7nUQIDONH yngler på terrænet, formentligt i en opsat falkekasse.De ses også søge føde på de åbne arealer.På lavtliggende engarealer med høj urtevegetation langs Ormedals Rende og neden for DalumHøje blev der optalt 5 par af den fåtallige %\QNHIXJO. I samme levested optaltes 5 par af . UVDQJHU, dels omkring Dalum Høje, dels i et moseområde syd for Kærgård Skov. Der blev fundet2 par -HUQVSXUY, og*XOEXJblev registreret med 1 par ved Tømmergården og 3 par vedDalum Høje, i alt 4 par. Jernspurv og Gulbug er begge optaget på "Gulliste 1997" over "opmærksomhedskrævendearter" – arter, som har været i støt tilbagegang over en årrække, oghvis landsbestand er halveret inden for de seneste 20 år.

Beskrivelse af Skive ØvelsespladsDe åbne græsarealer er fødesøgningsområder for bl.a. 5nJH.UDJH+ WWHPnJH6¡OYPnJH%\VYDOH'LJHVYDOH/DQGVYDOH0XUVHMOHUog 6W UStære yngler hist og her på terrænet i opsattestærekasser. I træktiden i april 2000 sås 6WHQSLNNHUpå det åbne terræn af Skovfoged PeterLarsen samt en flok på 10 *UnJ Vved Pynten, trækkende over fra Tastum-området.Om vinteren optræder der, ifølge kaserneassistent Hans Nielsen, af og til )MHOGYnJHU på deåbne græsarealer. Fjeldvågen er en vintergæst fra nord, som lever af mus.)XJOHOLYHWLYnGRPUnGHUQHVådområderne på Skive Øvelsesplads er få og små, og som regel ret næringsfattige. Det drejersig hovedsageligt om små vandhuller, der som oftest er under kraftig tilgroning. Hertilkommer vandløbene Skajbækken og Ormedals Rende samt nogle få fugtige strøg.Derfor er der meget få ynglende vandfugle på terrænet. I det største vandhul, beliggende ivestkanten af Tastum Plantage ud mod den offentlige trafikvej Solgårdsvej, blev der registreret*UnDQG med ællinger samt to andrikker. Det er en meget næringsfattig hedesø. I de merenæringsrige vandhuller ved Kærgård Skov var der 1 par Gråænder samt 1 par ynglende %OLVK¡QV, og i det lille vandhul ved Dalum Høje yngler også 1 par %OLVK¡QVIfølge kaserneassistent Keld Christensen skydes der i jagttiden gråænder i begrænset antal ivandhullerne ved Kærgård og i søen ved Depotområde Fly, og der kan ifølge kaserneassistentHans Nielsen også ses småflokke af rastende .ULN QGHU)LVNHKHMUHU ses af og til raste ved vandhuller og bække på terrænet. Nærmeste ynglekoloni erifølge lokale oplysninger ved Sevel.Ved det nyetablerede broslagningssted ved Lærkenborgvej, syd for Dalum Høje, er der opståeten langstrakt sø i den grav, som er anlagt. Her blev der i maj 2000 fundet 1 par ynglende/LOOH3U VWHNUDYH, en fugleart som er optaget på den danske rødliste over truede arter underkategorien "sjælden". Samme sted fandtes 1 par 9LEH samt en lille koloni på nogle få par 'LJHVYDOHUi en grusbunke. Desuden ynglede der et Vibepar på et andet graveområde lidt nordfor.)XJOHOLYHWLNUDWRJVNRYDommerby Plantage er ren nåleskov af nyere dato. Formentlig som følge af den unge, ret lysåbnekarakter er der en ret rig fuglefauna. Her blev der i 2000 registreret et kuld af 6NRYKRUQXJOHi vestenden af plantagenAf andre interessante fugle blev der fundet 3 ynglepar af *UnVLVNHQi de lave skovfyrbevoksninger i vestkanten. I øvrigt blev der i plantagen registreret 3 par)XJOHNRQJH2 par -HUQVSXUY, ikke mindre end 12 syngende 6ROVRUW3 par 5¡GKDOV13 par%RJILQNH14 par /¡YVDQJHU2 par *UDQVDQJHU3 par 0XQN1 par * UGHVPXWWH 5 par 5LQJGXH3 par 6RUWPHMVH 1 par .UDJH, 2 par*XOVSXUY, 4 par 6DQJGURVVHl og 1 par*¡JI Tastum Plantage blev der af fugle registreret 2 par 0XVYnJHUsamt1 par 6SXUYHK¡JDesuden1 par af henholdsvis /LOOH.RUVQ E'RPSDS)XJOHNRQJH 6RUWPHMVH6DQJGURVVHO,6NRYVNDGH*U¡QLULVN5¡GKDOVog6WRU)ODJVS WWH2 par 6ROVRUW3 par /¡YVDQJHU( i den åbnekratdel i sydvest)3 par 6NRYSLEHUog3 par %RJILQNHIfølge kaserneassistent Keld Christensenfindes der både *U¡QVS WWHog 6RUWVS WWHi Tastum Plantage, men ingen af dem blev truffetunder feltgennemgangen i 2000.I Kærgård Skov-komplekset yngler 1 par af den sjældne 5DYQi et højt bøgetræ i det sydvestligehjørne af skoven. Desuden 1 par af henholdsvis 0XVYnJH7nUQIDON 6S WPHMVH6WLOOLWV5¡GKDOV0XVYLW*UDQVDQJHU/¡YVDQJHU*¡J6ROVRUW.UDJHog$OOLNHsamt 3 par 0XQN

Beskrivelse af Skive ØvelsespladsHøjvang Plantage er halvgammel løvskov omkring den tidligere gård Højvang. Her ynglerbl.a. 1 par 5¡GVWMHUWog 1 par 0XVYnJHUI en lille Hvidellebevoksning ved Lille Mose blev der i 2000 fundet en rede af 6WRU)ODJVS WWH med unger.)XJOHOLYHWYHGE\JQLQJHURJSnNDVHUQHRPUnGHWDet fuglemæssigt mest interessante fænomen på kaserneområdet er, at der er flyttet 6-8 yngleparind af den store vadefugl 6WUDQGVNDGH. De yngler oven på de flade tage på bygningerne.Tagene er belagt med små rullesten, således at overfladen minder om en strandbred, som erartens normale ynglested. Strandskaden er den eneste vadefugl i Danmark som fodrer sineunger - derfor kan ungerne overleve på toppen af tagene, hvor forældrene fodrer dem medregnorme, snegle m.v., som de finder på græsplænerne omkring kasernebygningerne. Når ungerneer tilstrækkeligt store hopper de ned fra tagene og løber selv rundt på kaserneområdet.Blandt andet er der et strandskadepar inde i den lukkede gårdhave "Monethaven" ved cafeteriet.Her lever de i tryghed for ræve, som ikke kan komme ind. De store dununger, som pilerrundt i Monethaven, vækker almindelig opsigt blandt soldaterne.Fænomenet med de ynglende strandskader på bygningerne på Skive Kaserne har været bragtsom et indslag i TV-Midt-Vest.På græsplænerne på kaserneområdet er der mange kragefugle,der søger føde især 5nJHU. Påbygninger yngler der en del par +YLG9LSVWMHUWog der yngler flere par /DQGVYDOHU. Af øvrigeynglefugle på kaserneområdet er der i 2000 og 2001 registreret 1 par 5¡GVWMHUW(i redekasse nr.67 overfor Kaserneelementet), 6NRYVNDGH0XQN* UGHVDQJHU/¡YVDQJHU*UDQVDQJHU*U¡QLULVN6ROVRUWog %RJILQNH2SV WQLQJDIUHGHNDVVHUWLOIXJOHTil gavn for de hulerugende fugle på terrænet har Kaserneelementet på Skive Kaserne gennemårene ophængt et større antal fuglekasser. I 2001 var der opsat 70 kasser, heraf 2 uglekasser, 3falkekasser, 6 stærekasser, 1 træløberkasse og 58 mejsekasser. De 2 uglekasser er hængt op ihenholdsvis Højvang Skov og ved Tværagre. De tre falkekasser hænger i henholdsvis HøjvangSkov (beboet af (JHUQ), Kærgård Skov og på Dommerby Hede. De øvrige kasser hængerspredt over hele terrænet.I kasserne ynglede der i 2001: 24 par 0XVYLWWHU, 2 par %OnPHMVHU3 par 6RUWPHMVHU1 par6S WPHMVHU(i Kærgård Skov), 1 par 6NRYVSXUYHog1 par 5¡GVWMHUW(på kasernen både i 2000og 2001). Næsten 50 % af kasserne er altså benyttet, hvilket er højt og viser at naturlige redemulighederfor hulerugende fugle er en mangelvare på terrænet..U\EG\URJSDGGHUDet har ikke været muligt at finde tilgængelige oplysninger i litteraturen om krybdyr- og paddefaunaen.Under Skov- og Naturstyrelsens feltregistrering i april-juni 2000 blev der fundet talrige %XWVQXGHW)U¡ i de få og små vådområder på terrænet, og der blev set +XJRUPog 6NRYILUEHQiTastum Plantage.Desuden oplyser kaserneassistent Keld Christensen, at der er mange +XJRUPHpå sydvendtesandbakker og heder, samt at der er enkelte 6QRJH Der ses firben ved Højvang - det vides ikke,om der er tale om Markfirben eller Skovfirben. Der er ikke set Stålorm.

Beskrivelse af Skive ØvelsespladsYderligere undersøgelser af krybdyr- og paddefaunaen er ønskelige.'DJVRPPHUIXJOHDer blev i maj og juni 2000 registreret 14 dagsommerfuglearter på Skive Øvelsesplads. Detdrejer sig om følgende: 6NUnVWUHJEUHGSDQGH6WRU%UHGSDQGH6RUWnUHW+YLGYLQJH6WRU.nOVRPPHUIXJO/LOOH.nOVRPPHUIXJO$XURUD&LWURQVRPPHUIXJO'DJSnIXJOH¡MH$GPLUDO1 OGHQV7DNYLQJH%UXQOLJ3HUOHPRUVVRPPHUIXJO%UXQ3OHWYLQJH2NNHUJXO5DQG¡MHog $OPLQGHOLJ%OnIXJODer er tale om overvejende almindelige arter.Af særlig interesse er fundet af %UXQ3OHWYLQJH. Den blev set på et hedeareal nord for Tømmergårdeni den sydvestlige del af terrænet. Brun Pletvinge er optaget på den danske Rødlisteunder kategorien "sårbar" (vulnerable), som er den næsthøjeste trusselskategori. Brun Pletvingeer gået rivende tilbage i Danmark inden for de seneste årtier. Den er forsvundet helt fraØerne og er gået meget tilbage i Jylland. Hovedforekomsten er nu et afgrænset område iMidtjylland, hvor Skive Øvelsesplads ligger i selve nordspidsen og på kanten af dens udbredelsesområde.Den er knyttet til let jord i kuperede egne på steder, hvor hedevegetation ogegekrat veksler mellem hinanden. Undersøgelser har vist, at den er meget følsom overfor tilgroning.Den har f.eks. svært ved at brede sig til nye egnede lysninger, hvis de ligger mereend 300 meter væk.Andre registrerede sommerfuglearter på terrænet er typisk knyttet til åbne, beskyttede naturtypersom moser, overdrev og heder. Eksempelvis blev %UXQOLJ3HUOHPRUVVRPPHUIXJO fundeti mosen ved viadukten og i moser neden for Dalum Høje. 6RUWnUHW+YLGYLQJH findes bl.a. påoverdrevsbakkerne i Dalum Høje, hvor tjørnebuskene bliver mere eller mindre afløvede afdens larver. 2NNHUJXO5DQG¡MH og $OPLQGHOLJ%OnIXJO sås på tør bund på bl.a. Dommerby Hede.$QGUHKYLUYHOO¡VHG\UDer blev i maj-juni 2000 under Skov- og Naturstyrelsens feltgennemgang registreret forskelligeguldsmede- og vandnymfearter. I mosen ved viadukten sås )LUSOHWWHW/LEHO og i mosensyd for Kærgård Skov %On/LEHOI en mose ved Dalum Høje var der 5¡G9DQGQ\PIHog%On9DQGQ\PIHog i vandhullerne ved Kærgård var der +HVWHVNRYDQGQ\PIHAf biller sås bl.a. 9DQGNDOYHi et granathul med vand ved Dalum Høje (ikke artsbestemt).På heden Fælled Bakke i nord og i Dommerby- og Tastum Plantager er der myretuer af 5¡G6NRYP\UHI Kærgård-området er der opstillet bistader. I april 2000 var bierne i stor aktivitet omkringdisse. 6DPPHQIDWQLQJDIQDWXUY UGLHUQHSn6NLYH‘YHOVHVSODGVSammenfattende kan det konkluderes, at Skive Øvelsesplads udgør et naturområde af regionalbetydning.Botanisk set kan Skive Øvelsesplads klassificeres som en lokalitet af stor botanisk betydning,med forekomst af de tre gul-liste-arter Alm. Månerude, Guldblomme og Kattefod. Desudenfindes der en række fredede, sjældne eller lokalt sjældne arter som Butfinnet Mangeløv,Klokkelyng, Liden Fugleklo, Maj-Gøgeurt, Mose-Troldurt, Plettet Gøgeurt, Pors, StorblomstretVandranunkel, Tjærenellike og Trådstar. Desuden en lang række biotopstypiske arter frahede, overdrev og ferske vådområder.

Beskrivelse af Skive ØvelsespladsAf særlig botanisk værdi er forekomsten af et samlet hede- og overdrevsareal på 150 hektar,hvilket efterhånden er et særsyn i det danske landskab. Desuden findes der flere intakte hedesøermed hængesæk af botanisk værdi. De vigtigste botaniske lokaliteter på Skive Øvelsespladser Dommerby Hede (herunder landingsbanen), mosestrøget langs bækken øst for viadukten,hængesækmosen nordøst for Syvstjernen, Skajbækken, mosen vest for broslagningsstedetved Lærkenborgvej samt overdrevsbakkerne i Dalum Høje og Kærgård.Faunamæssigt har Skive Øvelsesplads regional betydning, især hvad angår pattedyr og fugle.Terrænet rummer bl.a. en god bestand af Grævling, og i Tastum Plantage findes den sjældneSkovmår.Ynglefuglefaunaen er rig og varieret. Udover en lang række almindelige arter knyttet til åbneheder, overdrev, skov eller vådområder findes der også enkelte sjældne, halvsjældne eller fåtalligeynglefugle i området. De mest interessante fund er ynglende Ravn, Lille Præstekrave,Skovhornugleog Rødrygget Tornskade, samt forekomst af Grønspætte og SortspætteLillePræstekrave er optaget på den danske rødliste under kategorien "sjælden".Som et kuriosum bør det nævnes, at der yngler en lille bestand af 6-8 par af vadefuglenStrandskade på de flade tage på Skive Kaserne. Her kan de leve beskyttet mod fjender somræve m.v.Som insektlokalitet udmærker Skive Øvelsesplads sig som levested for en række dagsommerfuglearter,knyttet til hede og overdrev som levested. Af særlig interesse er forekomsten afBrun Pletvinge - en art, som er optaget på den danske Rødliste 1997 under kategorien "sårbar"(vulnerable), som er den næsthøjeste trusselskategori. Brun Pletvinge er gået rivende tilbage iDanmark inden for de seneste årtier. Den er forsvundet helt fra Øerne og er gået meget tilbagei Jylland. Hovedforekomsten er nu et afgrænset område i Midtjylland, hvorunder Skive Øvelsespladsligger på nordkanten. .XOWXUKLVWRULHUd fra tidligere registreringer og Skov- og Naturstyrelsens kulturhistoriske feltregistrering afSkive Øvelsesplads, maj 2001, er der fundet mange interessante kulturhistoriske anlæg, bopladsersamt oplysninger om fund af oldtidsgenstande.Her findes ikke mindre end ca. 50 gravhøje og 1 fårefold, altså 51 anlæg, der er fredet efterNaturbeskyttelseslovens § 12. Af de mange gravhøje skal specielt nævnes 5 store gravhøjebeliggende i en markant gruppe, centralt placeret i Dommerby Plantage samt en såkaldt langhøj/dysse,som findes øst for kasernen på den nordligste del af øvelsespladsen. Langhøjen/dyssener formentlig en langdysse fra ca. 3500 før vor tidsregning, altså bondestenalderen.Er det en langdysse er alle randstenene omkring den blevet fjernet senere og genanvendt tilandre formål. Men muligvis er der tale om en langhøj uden sten, og i så fald er den lidt ældreend langdysserne.På øvelsespladsens nordvestlige del findes hovedparten af de resterende høje, hvoraf de flesteligger samlet i en markant gruppe på i alt ca. 25 på den fredede Dommerby Hede.Gravhøjene i Dommerby Plantage, på Dommerby Hede og længere syd over er ”Enkeltgravshøje”,som dateres til 2800 - 2400 før vor tidsregning. Altså ligeledes bondestenalderen.Enkeltgravsfolket var et hyrdefolk, og de har fået deres navn efter den måde, de begravede deresdøde på: Ét menneske i hver grav. Der kan sagtens være flere grave i samme gravhøj, men

Beskrivelse af Skive Øvelsespladskun et menneske i hver grav i modsætning til den gravskik som agerbrugerne, der byggedestendysserne, anvendte. Agerbrugerne genanvendte nemlig dyssekamrene og jættestuerne tilflere begravelser, generation efter generation.Med hensyn til Dalum Høje og gruppen på de seks markante gravhøje er det rimeligt at antage,at gravhøjene er fra bronzealderen (ca.1800 før vor tidsregning).Af andre anlæg, der skal behandles som om de havde samme status som ovennævnte emner,skal nævnes:• Hulvejene på Dommerby Hede• De 2 sogneskelsdiger langs vestsiden af Tastum Plantage og langs Ormedals Rende.• Fredskovsdiget omkring Kærgård Skov.• Andre diger på området end ovenfor nævnt.Under alle omstændigheder er digerne beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 4.Herudover findes der 41 lokaliteter, som er hentet fra Nationalmuseets Sognebeskrivelse. Pådisse lokaliteter er der gjort fund som indikerer, at der findes overpløjede gravhøje, bopladsereller der er gjort fund af oldtidsgenstande. Lokaliteterne er ikke-fredede fortidsminder mensteder hvor Museumslovens § 26 omgående vil træde i kraft, hvis der rodes i jorden.På de fleste af gravhøjene er der opsat firkantede og fint tilhuggede sten med en krone ogbogstaverne F.M. indhugget. F.M. står for ”Fredet Mindesmærke”. Stenene er sat op på fortidsminder,som ejere frivilligt eller mod en mindre erstatning lod frede i samarbejde medNationalmuseet i årene før lovgivningen om fortidsminder kom på plads. I kataloget vedgravhøj 1907:123 på Dommerby Hede er en sådan fredningssten omtalt.Alle kendte og nyligt registrede fortidsminder på øvelsespladsen er indføjet i et katalog, somindeholder en stadfæstelse, frednings- og/eller sognebeskrivelsesnummer, en beskrivelse samtbemærkninger. Fortidsmindekataloget er tilføjet som bilag 6.For nærmere uddybning omkring de lovmæssige brugsbegrænsninger eller bindinger, læs afsnittet”Naturbeskyttelsesloven” samt ”Museumsloven”. For beskrivelse og vejledning til anvendelsenaf det anvendte nummersystem til nummereringen af fortidsminderne henvises ligeledestil afsnittet ”Museumsloven”.På heden ved Fælled Bakke i nord er der rester af en feltskydebane, løbegange eller lignendefra Anden Verdenskrig. Dette bekræftes af lokale beboere, som oplyser, at der i besættelsestidenhar været etableret en feltskydebane. Kulturhistoriske spor fra Anden Verdenskrig ogfremefter er dog ikke beskrevet yderligere i nærværende plan.

Nuværende anvendelse af Skive Øvelsesplads1XY UHQGHDQYHQGHOVHDI6NLYH‘YHOVHVSODGV ‘YHOVHVSODGVHQVPLOLW UHDQYHQGHOVHSkive Øvelsesplads forvaltes af Prinsens Livregiment, og anvendes primært af enheder fra regimentetsamt enheder fra Ingeniørbataljonen, der er placeret på Skive Kaserne. Herudoveranvendes terrænet også af enheder fra andre jyske garnisoner og skoler samt af enheder fraFlyvevåbnet og Hjemmeværnsregion II.Øvelsespladsen anvendes desuden af forskellige civile foreninger, der efter ansøgning kan anvendeområdet til brug ved stævner, arrangementer el.lign.I forbindelse med uddannelse af infanteri- og ingeniørenheder på Skive Kaserne anvendesøvelsespladsen til den grundlæggende uddannelse af soldaterne, til de videre uddannelser ibetjening af militært materiel, herunder forskellige typer bæltekøretøjer, hjulkøretøjer, broslagningskøretøjerog ingeniørmaskiner m.v. samt i forbindelse med enhedsuddannelser, hvorde enkelte sektioner/delinger/afdelinger øver samarbejde. Disse uddannelser gennemføresprimært på hverdage, men ofte også om aftenen og natten.Enheder fra andre garnisoner og Flyvevåbnet anvender primært terrænet i forbindelse medenhedsuddannelser, hvor der er behov for at være i et ”ukendt” terræn, således at øvelsernekan gøres så realistiske som muligt.Hjemmeværnet anvender primært terrænet i forbindelse med grundlæggende uddannelse afnye hjemmeværnsfolk samt til forskellige kurser, uddannelser og øvelser. Hjemmeværnsaktiviteterforegår normalt i weekenderne.Øvelsesområdet anvendes stort set alle hverdage året rundt, men med forårs- og efterårsmånedernesom de mest intensive, idet de fleste øvelser ligger her i disse perioder som følge afindkaldelsesterminerne for værnepligtige i perioderne februar/marts/april ogaugust/september/oktober.‘YHOVHVRPUnGHWVQRUGOLJHGHOOmrådet fremtræder som isolerede områder af begrænset udstrækning. Fælleden og Fælledbakkekan anvendes til de grundlæggende uddannelser: Enkeltmandsuddannelse, funktionsuddannelse,gruppe/delingsuddannelse og stationære aktiviteter. Terrænet vurderes følsomtoverfor intensiv kørsel med tunge køretøjer og bæltekøretøjer. For nærværende er der begrænsedemuligheder for uddannelse af taktisk karakter, som f.eks. øvelser indeholdende større bevægelser,kørende eller stationære. Med Fælledbakke som stillingsområde og Fælleden somansvarsområde er der dog gode muligheder for gruppe- og delingsuddannelse. Tilsvarendekan disse enheders forhold øves ved permanent stilling.&HQWUDOHGHODommerby Hede kan pga. de kulturhistoriske elementer ikke anvendes til militære uddannelsesaktiviteter.Det åbne areal mellem Dommerby Hede og Tastum Plantage giver mulighed for stationæreaktiviteter. På grund af Tastum Plantageslukkede fremtræden er der dårlige observationsmulighederog plantagen er derfor egnet til beredskabsområde, udgangsområde, uddannelse af

Nuværende anvendelse af Skive Øvelsespladsenkeltmand og mindre enheder. Som udgangsområde kan plantagen danne udgangspunkt fortaktisk uddannelse i retning mod den sydlige del af terrænet.'HQV\GOLJHGHODen sydlige deldefineres som terrænet mellem Tastum Plantage og terrænets sydlige begrænsning.I områderne vest for Tværager, Tværager og Vester Dalum er der gode mulighederfor uddannelse indeholdende bevægelse, kørende såvel som stationær. De nord-sydgåendehegn og bevoksninger skaber imidlertid en uhensigtsmæssig deling af terrænets vest- og østligedel.Antenneanlæg syd for Højvang hæmmer mulighederne for etablering af flere akser i sydligretning.Højdedraget omkring Dalum Bakkeparti er meget varieret i form og bevoksning, og udgør etgodt område for stillingsindretning og dermed også som angrebsmål for enheder af delingsstørrelse.Bakkepartiets relativt store udstrækning og kuperede fremtræden gør det ideelt tiluddannelsesvirksomhed, hvor mindre enheder øves i stillingsskift såvel offensivt som defensivt.Bevægelser mod partiet gennemføres bedst fra vest og nord, i mindre målestok fra syd.Der skal i anvendelsen tages udstrakt hensyn til områdets gravhøje.Kærgårdens isolerede parcel uden egentlig sammenhæng med det øvrige øvelsesområde, samtat området er meget kuperet og tæt bevokset gør det velegnet til indøvelse af terrænkørsel påden etablerede bane. Området kan endvidere anvendes til beredskabsområde for mindre enhedersamt uddannelsesaktiviteter for enkeltmand. )DFLOLWHWHURJEUXJOmrådet nærmest kasernen, med åbne arealer og lav bevoksning, anvendes primært i forbindelsemed de grundlæggende uddannelser, og det er også i dette område, de afmærkede løberuter/kondistier er anlagt. Området vest for amtsvejen, der er kendetegnet ved 2 store skovarealer(Tastum og Højvang Plantager) samt mange åbne arealer med levende hegn, anvendesoftest i forbindelse med enhedsuddannelser.Øvelsesterrænet er af hensyn til administration og fordeling inddelt i et antal forskellige områder/sektorer,der er benævnt med stednavne, som stort set svarer til de oprindelige stedbetegnelserog navne på gårde, der oprindelig var placeret i området. Opdelingen gør, at flereforskellige enheder hver kan tildeles et eller flere områder, hvorved de samtidigt og uden atgenere hinanden kan gennemføre de planlagte uddannelser m.v. (Se bilag 2)Enhederne/brugerne rekvirerer terræn ved Terræn- og Garnisonsektionen. Terræn- og Garnisonsektionener ansvarlig for:• Udarbejdelse af bestemmelser for øvelsespladsens brug.• Udlån af terræn og faciliteter til militære som civile rekvirenter.• Afholdelse af fordelings- og møder med garnisonens enheder.• Registrering af ønskede aktiviteter og støjkildeanvendelser.• Tilsyn med brugen af øvelsespladsen og faciliteterne på denne.• Iværksættelse af vedligeholdelsesarbejder og udviklingsprojekter.Der afholdes fordelingsmøder med garnisonens enheder og der varetages administration afaktivitets- og støjkilderegistrering i henhold til Bekendtgørelse 1057 vedr. regulering af akti-

Nuværende anvendelse af Skive Øvelsespladsviteter og anvendelse af støjkilder på forsvarets skydeterræner og øvelsespladser. Udlån af terræntil eksterne brugere, militære som civile sker via Terræn- og Garnisonsektionen. Kaserneelementetudfører vedligeholdesesarbejder. Samordningen mellem de to elementer gennemføresi projektgruppe ”Terræn”.Fremmede brugere tildeles terræn i forhold til aktivitetens art og om brugeren er militær ellercivil.For at undgå kraftig nedslidning af skove og terræn er kørsel i skovparceller begrænset til eksisterendeveje, brandbælter og lysninger under størst mulig hensyntagen til beplantningen.Generelt skal kørsel foregå af de anlagte veje og spor, og for bæltekøretøjer gælder, at de kunmå køre på de anlagte panserspor samt på særligt udpegede åbne terrænområder.I forbindelse med uddannelse og bivuakering er det tilladt at grave skyttehuller overalt i terrænetuden for fredede arealer, dog skal hullerne straks tildækkes efter brug. Såfremt de skalanvendes over en periode, skal de være tildækket med plader og synliggøres af hensyn til bl.a.vildtet.Gravning med ingeniørmaskiner må kun gennemføres på særligt udpegede arealer. Der er udpegetet fast område til den grundlæggende uddannelse samt 4 områder, der anvendes på skiftover en fire års periode til brug ved specialuddannelser.Ildmarkeringer (sprængninger) med indtil 100 g. sprængstof må kun finde sted på særligtmarkerede sprængningsområder samt på håndgranatbanen. Uden for sprængningsområder oghåndgranatbanen må ildmarkeringer kun markeres med kanonslag. Der henvises i øvrigt tilMiljøbekendtgørelse nr. 468. Dog må sprængninger i området nærmest kasernen kun findested med regimentets tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Dette skyldes, at der er nedgravet ennaturgasledning i denne del af terrænet.Affald må ikke henkastes eller nedgraves i terrænet, men skal medbringes og bortskaffes viaaffaldssystemet, f.eks. på kasernen. Øvelsespladsen er endvidere opdelt i et antal ansvarsområder,hver tildelt en enhed fra Skive Kaserne, som har ansvaret for jævnligt at gennemgå ogrense området for affald.Administrationen af Skive Øvelsesplads varetages af Prinsens Livregiment, som har udarbejdetsærlige bestemmelser vedrørende brug og fordeling af terrænet samt beskrivelser ogbrug af de forskellige uddannelsesfaciliteter. For at uddannelsen af soldater kan gennemføresoptimalt på Skive Øvelsesplads, er der indrettet/anlagt følgende installationer:%UDQGGHPRQVWUDWLRQVSODGVPå Fælleden, umiddelbart øst for kasernen var der indtil 2002 anlagt en branddemonstrationspladstil brug ved uddannelse i bekæmpelse af småbrande m.v. Branddemostrationspladsen erefterfølgende nedlagt og påregnes indrettet på kaserneområder indenfor perimeterhegnet.6SU QJQLQJVREMHNWSODGVPå Fælledbakke, sydøst for kasernen er anlagt en sprængningsobjektplads, hvor der instruktivtkan undervises i korrekt placering af sprængstoffer på forskellige objekter.

Nuværende anvendelse af Skive Øvelsesplads+LQGUHREMHNWSODGVI Nordskoven sydøst for kasernen er anlagt en hindreobjektplads, hvor der instruktivt kan undervisesi korrekt opbygning af forskellige hindreobjekter.)RUKLQGULQJVEDQHRJO¡EHUXWHUI Nordskoven, umiddelbart syd for kasernen, er anlagt en moderne forhindringsbane samt løberuteraf varierende længde til brug ved den fysiske uddannelse. Løberuterne anvendes tilligeaf lokalbefolkningen som kondistier. Der er i tilknytning hertil indrettet en parkeringspladsved amtsvejen.´7¡UW´EURVODJQLQJVVWHGPå Heden, syd for kasernen, er et anlæg til brug for uddannelse af ingeniørsoldater i opbygningaf feltbroer. Anlægget er uden vand til brug for den instruktive uddannelse.*UDYHRPUnGHDet åbne område ved Højvang anvendes til graveområde i forbindelse med den grundlæggendeuddannelse af maskinførere til ingeniørmaskiner. Herudover anvendes 4 områder på skiftover en fire års periode til brug for specielle graveuddannelser. De fire områder er placerethenholdsvis i sydkanten af Højvang, i syd for Tværagre, i den nordvestlige del af Højvang sydog den vestlige del af Søndre værk.6N\GHEDQHDQO JJHWEt afspærringsfrit skydebaneanlæg er placeret i Tastum Plantage syd og indeholder:- En 300 m langdistanceskydebane,- en 100 m langdistanceskydebane og- en 25 m kortdistanceskydebane, kombineret til både pistolbane med duelanlæg samt med15 m miniaturepansermålsbane til faste mål.+nQGJUDQDWEDQHI området sydøst for Depotområde Fly er der placeret en håndgranatbane til brug ved kast medskarp håndgranat.6SU QJQLQJVRPUnGHUmiddelbart syd for håndgranatbanen er der placeret et område til brug ved uddannelsessprængninger.Den maksimale ladningsstørrelse er 100 g.6N\GHRPUnGHIRULQVWUXNWLRQVYnEHQDen nordlige del af området Vestre Dalum anvendes i forbindelse med skydning med følgendeinstruktionsvåben:- 14,5 mm Instruktionskanon M/75 og M/77- 12,7 mm Tungt maskingevær, salon,- 9 mm Instruktionsvåben M/95 og- 7,62 mm Gevær, salon.´9nGW´EURVODJQLQJVRPUnGHDa Skive Øvelsesplads ikke har et større naturligt åløb, er der i den sydlige del af områdetVestre Dalum anlagt en aflang sø. Broslagningsområdet er anlagt efter amtets godkendelse.

Nuværende anvendelse af Skive ØvelsespladsSøen har en varierende bredde med henblik på at uddanne ingeniørsoldater under realistiskeforhold i opbygning af feltbroer over vandløb.2PUnGHWLON¡UHXGGDQQHOVHI forbindelse med uddannelse af kørere til såvel hjul- som bæltekøretøjer er der behov for atuddanne disse under vanskelige forhold. I den sydligste del af området, benævnt Kærgård, eranlagt et antal spor, der med de varierende højdeforskelle i området er med til at give kørerneden nødvendige uddannelse i håndtering af køretøjerne. Ligeledes findes der også en kørebanepå Pynten, se bilag 1, afdeling 7.+¡MYDQJJnUGHøjvanggård er en af de få gårde på Skive Øvelsesplads, der er bevaret, og som i dag bruges iforbindelse med uddannelse og øvelser i terrænet. Den er opbygget som en firelænget gård,hvor stuehuset er indrettet til brug som kommandostation og til møder m.v. Staldlængen erindrettet som et undervisningslokale med borde og stole. En ladelænge er indrettet til brug forfeltmæssig indkvartering el. lign. De øvrige lokaler på gården anvendes til depotformål.0DUNHULQJDI¡YHOVHVSODGVHQV\GUHPDWULNHOJU QVHGrænserne langs øvelsespladsen er afmærket med sort/gule pæle.

Forsvarets nuværende drift og pleje af terrænet)RUVYDUHWVQXY UHQGHGULIWRJSOHMHDIWHUU QHW *HQHUHOWØvelsesterrænet drives og vedligeholdes med det formål at tilgodese de militære enheders uddannelsesaktivitetersamt at bevare og øge de naturmæssige og rekreative værdier. 7HUU QYHGOLJHKROGHOVHMilitære enheder, fremmede såvel som garnisonerede, foretager oprydning efter brug og sørgerherunder for, at uddannelses- og afmærkningsmateriel inddrages og evt. mindre gravearbejder,eksempelvis skyttehuller, sløjfes efter endt øvelsesaktivitet.Enheder garnisoneret på Skive Kaserne er hver især tildelt terrænområder med ansvar forvartning, således at tildelte områder gennemgås mindst èn gang hver måned m.h.p. oprydningog reetablering. Opgaver, som enhederne ikke umiddelbart kan løse med eget materiel, meldestil kaserneelementet, som herefter iværksætter nødvendigt arbejde.Der er i terrænet udpeget 4 graveområder til brug for ingeniørenheders uddannelse.Èt område er permanent, mens øvrige graveområder indgår i en turnus, som indebærer, at ètområde benyttes i 1 år, hvorefter området reetableres og henligger i 2 år.Veje og spor i terrænet vedligeholdes af kaserneelementet med bistand fra Ingeniørregimentet.I øvelsesterrænet findes et vandløb (Ormedals Rende/Skajbæk), der bl.a. tjener som afledningfor markdræn. Vedligeholdelse omfatter oprensning af løbet samt periodisk græsslåning påvandløbets kanter. 1DWXUSOHMHMed henblik på at vedligeholde lyngvegetationen på det fredede areal er der iværksat afgræsningmed får.Pleje af vådområder/vandhuller varetages af kaserneelementet i et omfang, som sikrer opretholdelseaf områdernes karakter og funktioner.Gravhøje i øvelsesterrænet friholdes for uønsket trævækst, således at højenes landskabsmæssigekarakter bevares. 9LOGWSOHMHVildtplejen på øvelsesterrænet forestås af jagtofficeren. Vildtplejen gennemføres i overensstemmelsemed FKOBST 610-1 og jagtofficeren støttes af medlemmer af Skive GarnisonsNatur- og Vildtplejelaug. Vildtplejen består af:• etablering af vildtagre,• fordring af primært fuglevildt,• supplerende plantning for at forbedre remisser for vildtet,• opstilling af sliksten til råvildt,

Forsvarets nuværende drift og pleje af terrænet• regulering af skadevoldende vildt,• regulering af ræve fra etablerede kunstgrave,• supplering af fasanbestand ved udsætning og• tilsyn med samt regulering af bestand.Jagten er en del af regulering af bestanden og gennemføres efter garnisonskommandantensbestemmelser og Forsvarsministeriets Jagtbestyrers tilsyn og supplerende bestemmelser.Der afholdes 3 årlige fællesjagter under hensyntagen til den samlede overordnede vildtpleje.Der gennemføres riffeljagt i perioden 16. maj til 15. juli, hvor bestanden af ældre og svage råbukkereguleres i et antal af 6-8 stk. Til supplering af den bestående fasanbestand udsættesårligt 200 – 300 fasaner. Under jagt nedlægges årligt mellem 10 og 20 fasankokke.Der opretholdes 5-6 vildtagre i størrelsesordenen 200 – 500 m² pr. ager. 6NRYGULIWHedeselskabet som entreprenør for Forsvarets Bygningstjeneste udfører de skovdriftsmæssigeopgaver på øvelsespladsen. Opgaverne omfatter udtynding, rydning og nyplantning samt plejeaf nyplantninger. Endvidere vedligeholder Hedeselskabet levende hegn og randbeplantninger.Opgaverne fastlægges af projektgruppe ”Terræn” i et samarbejde mellem Terræn- og Garnisonssektionen,Kaserneelementet, Forsvarets Bygningstjeneste og HedeselskabetOmfanget af opgaver i forbindelse med skovdriften fastlægges af kaserneelementet i samarbejdemed de militære enheder efter rådgivning fra Forsvarets Bygningstjeneste. 5HVVRXUFHURJPDWHULHOKaserneelementet råder over følgende materiel: Tre traktorer, plov, harve, såmaskine, grønthøster,slagleklipper, gyvelknuser og afretter til bæltekøretøjsspor.Det skal bemærkes at materiellet benyttes til vedligeholdelse af både Skive og Finderup Øvelsespladser.

Offentlighedens adgang2IIHQWOLJKHGHQVDGJDQJOffentlighedens adgang til Skive Øvelsesplads er reguleret i forhold til de militære aktiviteter,således at sikkerhedsmæssige situationer ikke opstår. Dette medfører, at civile foreningerm.v., der ønsker at benytte øvelsesterrænet, skal søge regimentet om tilladelse til at benytteterrænet, og at øvrige civile skal overholde nedenstående bestemmelser, der er opsat ved denaturlige adgangsveje ind til øvelsesterrænet.• Kondistien må dagligt benyttes.• Forhindringsbanen må af sikkerhedsmæssige årsager ikke benyttes.• Øvelsesområdet må af sikkerhedsmæssige årsager ikke benyttes på hverdage.• På lørdage, søn- og helligdage må øvelsesområdet fra solopgang til solnedgang befærdes,når nedenstående forhold overholdes:• Al færdsel sker på eget ansvar og må kun ske til fods.• Al opsamling af ammunitionsgenstande og lignende kan være livsfarligt og er forbudt.• Hunde skal føres i snor.• Brug af åben ild samt tobaksrygning er forbudt i skove, plantager og på hedearealer i tiden01 MAR – 31 OKT.• Afbrækning af grene er forbudt.• Køretøjer skal parkeres ved de naturlige adgangsveje, således at de ikke beskadiger beplantningeneller holder til gene for anden trafik.• Papir, affald og lignende må ikke efterlades, men skal samles op og medbringes.• Al færdsel er af sikkerhedsmæssige årsager forbudt ved:• Bygninger.• Håndgranatbanen.• Skydebaneanlægget.• Særlige afspærringer.Grove overtrædelser kan medføre politianmeldelse.

Lovmæssige brugsbegrænsninger eller bindinger/RYP VVLJHEUXJVEHJU QVQLQJHUHOOHUELQGLQJHU *HQHUHOORYSUDNVLVIRUIRUVYDUHWVDUHDOHUDe gældende regler for benyttelsen af offentligt ejede arealer er som hovedregel ligeledesgældende for benyttelsen af forsvarets arealer. Der gælder dog tillige for anvendelsen af forsvaretsarealer, at det skal være muligt for forsvaret at gennemføre den nødvendige uddannelseaf danske soldater. I det omfang forsvarets benyttelse af arealerne til uddannelses- og øvelsesvirksomhedkan gennemføres, og sikkerhedsmæssige hensyn ikke taler imod, skal offentlighedensadgangsmuligheder til forsvarets arealer søges tilgodeset under hensyntagen til dennødvendige beskyttelse af naturen.Afvejningen i nærværende drifts- og plejeplan mellem den militære benyttelse og naturbeskyttelseshensynenepå terrænet forventes derfor at foregå i et samarbejde mellem de statsligemyndigheder (Forsvaret og Skov- og Naturstyrelsen) og de administrerende myndigheder vedamt og kommune, således at administrationen af relevant lovgivning sker ud fra en samletvurdering.I det følgende er gennemgået de lovgivningsmæssige brugsbegrænsninger eller bindinger,som har særlig relevans for Skive Øvelsesplads. Udover de nævnte, findes der et antal loveeller bekendtgørelser, som regulerer forhold i det åbne land, f.eks. bekendtgørelsen vedrørendeanvendelse af slam, spildevand og kompost til jordbrugsformål.3ODQORYHQ6S¡UJVPnOHWRPORNDOSODQSOLJWIfølge Planlovens § 13, stk. 2 skal der udarbejdes en lokalplan, før der gennemføres større udstykningereller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse og iøvrigt, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse.Afgørelsen af, om der foreligger lokalplanpligt i den konkrete situation, træffes af kommunalbestyrelsenud fra en samlet vurdering. I tvivlstilfælde bør kommunalbestyrelsen vælgeat tilvejebringeen lokalplanOpførelse af en nærkampsby på et militært terræn i landzone er et eksempel på et anlæg, somnormalt vil kræve udarbejdelse af en lokalplan./DQG]RQHWLOODGHOVHØvelsesområdet er beliggende i landzone. I henhold til planlovens § 35 må der ikke foretagesudstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelseog ubebyggede arealer i landzone uden tilladelse fra landzonemyndigheden (Viborg Amt).Afgørelsen af, om zonetilladelse er påkrævet træffes af amtet. På forsvarets arealer vil etableringeller flytning af permanente, militære anlæg og opstilling af faste terrænpunkter normaltkræve zonelovstilladelse fra amtet. Det er amtet, der træffer afgørelse om, hvorvidt der kræveszonelovstilladelse.Anlæg m.v., som etableres midlertidigt, men som ikke er fjernet inden 1 måned fra etablering,regnes som permanente.

Lovmæssige brugsbegrænsninger eller bindinger6WDWXVL9LERUJ$PWV5HJLRQSODQWLO6 UOLJHEHVN\WWHOVHVRPUnGHULGHWnEQHODQGDe særlige beskyttelsesområder er områder, der i regionplanener udlagt til områder med særlige natur- og kulturmæssigeinteresser, herunder økologiske forbindelseslinier,naturområder med større uforstyrrede landskaber ogsammenhængende naturområder, se figur 6.Økologiske forbindelseslinier giver dyr og planter mulighedfor at spredes i landskabet i forbindelse med fødesøgning,vækst, overvintring, formering og udbredelse. Spredningensker primært via de økologiske forbindelseslinier, som udgøresaf naturtyper, småbiotoper og landskabsstrøg – såsom vandløb,søer, moser, skove, heder, læhegn, vandhuller samt ådale ogkyststrækninger. Jo mere upåvirkede, større og sammenhængendekorridorerne er, des mere effektiv spredning.Naturværdierne, kulturhistoriske og landskabelige værdier isærlige beskyttelsesområder skal beskyttes, ogbeskyttelseshensynet skal gå forud for andre interesser. Områderneer ikke alene sårbare overfor byggeri m.v. i de nære omgivelser,men også overfor fjernvirkningen af f.eks. stærkt støjende, lysendeeller landskabeligt dominerende anlæg, f.eks. kan særligt højebygninger og genstande virke stærkt forstyrrende.)LJXU5¡GDIJU QVQLQJYLVHU6NLYH‘YHOVHVSODGVJU¡QVNUDYHULQJYLVHUV UOLJHQDWXUEHVN\WWHOVHVRPUnGHU6NRYUHMVQLQJDet fredede område ved Dommerby Hede er udpeget som uønsketskovrejsningsområde.Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er ifølge regionplanen udpeget, dels ud fra ønsket omat bevare naturværdier, som ikke kan forenes med skov og dels på baggrund af reglerne i Naturbeskyttelseslovensom forhindrer skovrejsning i §-3 beskyttede områder, som f.eks. enge,moser, heder og overdrev. Ligeledes er der taget hensyn til bevarelse af store landskabeligeværdier, som ville forsvinde ved skovrejsning.

Lovmæssige brugsbegrænsninger eller bindinger/DYEXQGVRPUnGHUSpredt ud over øvelsesområdet er der udpeget en dellavbundsarealer, se figur 7. Lavbundsarealer er typiskkunstigt afvandede eller drænede arealer, som tidligere varenge, moser, lavvandede søer eller fjorde. Lavbundsarealerrummer muligheder for at udvikle sig til områder, der er afstor værdi for naturen.Udpegningen er foretaget for at opnå et grundlag til atvurdere muligheden for naturgenopretning blandt andet iforbindelse med byggeri og anlæg.9DQGO¡EPå Skive Øvelsesplads er Ormedals Rende og Skajbæk isydøst udpeget som vandløb med lempet målsætning.Vandløbet, som danner skel mellem Fjends og SkiveKommune, har ingen målsætning. Retningslinierne forvandløb med lempet målsætning er, at de alene skal anvendestil afledning af vand.2PUnGHUPHGGULNNHYDQGVLQWHUHVVHUHele øvelsesområdet er beliggende indenfor et område medsærlige drikkevandsinteresser. Det vigtigste grundlag forområdernes afgrænsning er grundvandets højde ogstrømningsmønster. Afgrænsningen er foretaget, så grundvandet)LJXU5¡GDIJU QVQLQJYLVHU6NLYH‘YHOVHVSODGVEUXQPDUNHULQJYLVHUODYEXQGVRPUnGHUsom hovedregel strømmer ud af områderne. En forurening af grundvandet, der sker udenfor”områderne med særlige drikkevandsinteresser” kan således ikke strømme ind i områderne ogforurene grundvandet. Skal grundvandets kvalitet indenfor områderne sikres, er det samtidigtafgørende, at der arbejdes på at fjerne gamle forureninger og undgå nye i de udpegede områder.I områder med ”særlige drikkevandsinteresser” skal der gøres en ekstraordinær indsats for atundgå nye forureningskilder og for at rydde op efter gamle forureninger. Dvs. at ingen arealanvendelse,der kan true grundvandet, må foregå her. Eksisterende forureningskilder skalfjernes, og forhold, der kan støtte dannelse af godt grundvand, skal fremmes9DQGERULQJHUIndenfor øvelsesområdet findes 6 drikkevandsboringer med 300 m beskyttelsesområde samt 2mindre boringer til eksempelvis markvanding..\VWQ UKHGV]RQHDen nordlige del af øvelsesområdet, omtrent til og med den sydlige afgrænsning af DommerbyPlantage, ligger inden for kystnærhedszonen. Kystnærhedszonen strækker sig 3000 m ind ilandet.Områder (landzone, sommerhusområder) inden for denne zone skal søges bevaret og beskyttesmod nyt byggeri og anlæg, der ikke er afhængig af kystnærhed.

Lovmæssige brugsbegrænsninger eller bindingerSamtidig skal planlægningen sikre og udbygge offentlighedens adgang til kysten.6W¡MNRQVHNYHQV]RQHUYHGPLOLW UH¡YHOVHVDUHDOHUEt støjkonsekvensområde i forbindelse med forsvarets anlæg og de af forsvaret benyttedeskydebaner m.v. var ifølge regionplanen udlagt i en zone på 1 km rundt om øvelsespladsen.Forsvaret oplyser imidlertid at 1 km støjkonsekvenszonen var en generel zone, der i 1998 blevafløst af en beregnet støjkonsekvenszone. Der henvises til Miljøstyrelsens bekendtgørelse omstøjregulering, bekendtgørelse nr. 468 af 13. juni 2002. Inden for konsekvensområdets afgrænsningkan der normalt ikke etableres nye institutioner eller andre støjfølsomme aktiviteteri øvrigt.Hvorvidt der i visse tilfælde kan etableres typer af støjfølsomme aktiviteter inden for konsekvensområdetberor på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde på baggrund af Miljøstyrelsensvejledning nr. 8/1997 for beregning af støjkonsekvensområder omkring forsvaretsøvelsesområder.)UHPWLGLJYHMI¡ULQJAmtet har planlagt en forlægning af motortrafikvejen mellem Skive og Viborg. Forlægningenønskes således, at den fremtidige vejføring går fra nordvest mod sydøst ind i Tastum Plantagesnordlige del, litra 8 c og videre ud umiddelbart øst for skydebanerne litra 11 j. Da en sådanforlægning vil have alvorlige konsekvenser for anvendeligheden af øvelsespladsen harforsvaret anmodet om, at blive inddraget i den endelige linieføring.Langs de overordnede veje skal der friholdes et afstandsbælte på mindst 50 m. Alternativt kander i særlige tilfælde etableres en ugennemsigtig og ugennemtrængelig beplantning.3ULP UHMRUGEUXJVRPUnGHUSom udgangspunkt er primære jordbrugsområder reserveret til dyrkningsformål, som er dyrkningssikreuden brug af kunstvanding, afvanding og lignende. De primære jordbrugsområderpå Skive Øvelsesplads ligger i en kile syd for Dalum Høje.Specielt i primære jordbrugsområder udviser amtet tilbageholdenhed med at inddrage dyrkningsjordpermanent til andre formål.Baggrunden for udpegningen skyldes, at landbruget er et vigtigt erhverv i amtet og samtidigen vigtig faktor med hensyn til miljøtilstanden. Amtsrådet har derfor en generel interesse i atsikre en både økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling for erhvervet..RPPXQHSODQO JQLQJ6NLYH.RPPXQHSODQIfølge kommuneplanens miljøpolitik prioriteres der bl.a. en høj beskyttelse af grundvandet ogvandområdernes plante- og dyreliv. Det tilstræbes, at ”områder med drikkevandsinteresser”og ”de særlige drikkevandsområder” beskyttes mod forurenende aktiviteter, således at dennuværende arealanvendelse ikke ændres til mere grundvandstruende anvendelse.Det er et generelt mål, at der i hele kommunen tages størst muligt hensyn til naturinteresserne,og der er bl.a. iværksat et projekt om rensning og nyetablering af vandhuller forskellige steder

Lovmæssige brugsbegrænsninger eller bindingeri kommunen. Af konkrete eksempler kan nævnes naturgenopretning af Skive Ådal og retableringaf Tastum Sø, som vil føre til et naturområde af meget høj værdi./RNDOSODQSkive Kaserne er indeholdt i lokalplan: Glattrup – Dommerby Syd. Kaserneområdets anvendelseer offentlige formål med en bebyggelsesprocent på højst 40 og etageantal på højst 2.)MHQGV.RPPXQHSODQKommunens mål for de rekreative områder er, at de skal vedligeholdes så de er attraktive at sepå og færdes i. De skal være i harmoni med omgivelserne og vise respekt for den stedlige natur.Der skal være mulighed for, at borgere og gæster kan dyrke et udvalg af fritidsaktiviteter iskove og naturområder. Hvor det er nødvendigt, kan der indgås aftale med lodsejerne omfærdsel på naturstier.Af specielle områder nævnes bl.a. Tastum Plantage, som en del af kommunens system af rekreativtinteressante ådale. 1DWXUEHVN\WWHOVHVORYHQNaturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser omfatter bl.a. en række naturtyper,beskyttelseslinier for nogle markante landskabselementer samt offentlighedens adgang.%HVN\WWHGHQDWXUW\SHUNaturbeskyttelseslovens §-3 beskyttede områder indeholder bestemmelser om en generel beskyttelsesordningfor naturtyperne sø, mose, eng, overdrev, hede, strandenge og strandsumpeover en vis størrelse. Amtsrådet kan dispensere fra bestemmelserne vedrørende beskyttedenaturtyper.I medfør af lovens §§ 5-6 er der udstedt bekendtgørelse nr. 572 af 26. juni 1992 om beskyttedenaturtyper og sten- og jorddiger m.v. (naturtypebekendtgørelsen), der fastlægger den nærmereafgrænsning af de beskyttede naturtyper samt fastsætter de nærmere regler for amtsrådenesadministration af ordningen.I det følgende gives en kort beskrivelse af, hvilke restriktioner der gælder for de forskelligebeskyttede naturtyper, som findes på Skive Øvelsesplads. Der henvises i øvrigt til siderne 20-53 i Skov- og Naturstyrelsens “Vejledning om registrering af beskyttede naturtyper” fra 1993.6¡HURJYDQGO¡EDer må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis arealet er over 100 m 2 , elleraf vandløb eller dele af vandløb der er udpegede som beskyttede efter loven. Dette gælder dogikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløbSøer, mindre end 100 m², er beskyttede, når de ligger i en af de beskyttede naturtyper, hvissamlede område er på 2500 m² og derover. Søen vil her være beskyttet som en integreret delaf området. Derudover er søer under 100 m² beskyttede, når de indgår som en del af et beskyttetvandløb eller ligger inden for fredskov.0RVHUKHGHUVWUDQGHQJHVWUDQGVXPSHRJOLJQHQGHVDPWIHUVNHHQJHRJRYHUGUHYDer må ikke foretages ændringer i tilstanden af moser, heder, strandenge, strandsumpe og lignendesamt ferske enge og overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i for-

Lovmæssige brugsbegrænsninger eller bindingerbindelse med søer er større end 2500 m 2 i sammenhængende areal. Det skal her bemærkes, atpleje af arealerne i form af slåning, græsning eller lignende ikke strider mod denne bestemmelse.Små biotoper, der er mindre end 2500 m², er i øvrigt omfattet af beskyttelsesordningen, hvisde støder op til eller indgår i arealer med andre beskyttede naturtyper, og det samlede areal er2500 m² eller derover.%\JJHRJEHVN\WWHOVHVOLQLHUFor en række markante landskabselementer fastsætter lovens §§ 15-19, bygge- og beskyttelseslinier.Det gælder strande, søer, åer, skove, fortidsminder og kirker.Dispensation fra bygge- og beskyttelseslinierne på terrænet gives af amtet.6WUDQGHDer må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder og kyststrækninger, som liggerinden for kystbeskyttelseszonen på 300 m. Beskyttelseslinien var tidligere 100 m men medORYQUDIMXQL om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse(Beskyttelse af kystområderne) blev Naturbeskyttelseslovens klitfrednings- og strandbeskyttelseslinie,jf. §§ 8 og 15, udvidet fra 100 m til 300 m.6¡RJnEHVN\WWHOVHVOLQLHQIndenfor en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og for vandløb, der erregistreret med en beskyttelseslinie i henhold til tidligere lovgivning, er der forbud mod atplacere bebyggelse (bygninger, skure, campingvogne, master m.v.), foretage ændringer i terrænet,beplantning og lignende Midlertidige terrænændringer, som f.eks. nedgravning af ledningerkræver ikke dispensation, såfremt terrænet straks retableres til det oprindelige udseende.Vandløb med beskyttelseslinier er vandløb, der 1. september 1983 var offentlige og havdeen bundbredde på mindst 2 m.6NRYE\JJHOLQLHQIndenfor en afstand af 300 m fra skove er der normalt forbud mod at placere bebyggelse.Denne bestemmelse gælder ikke for nye anlæg til egentlige forsvarsformål, der placeres indenforde naturlige rammer af eksisterende forsvarsanlæg.Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet nogle retningslinier for administrationen af de generellebeskyttelsesbestemmelser i Naturbeskyttelseslovens §§ 3-4 set i forhold til forsvarets anvendelseaf øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner. Retningslinierne vedlægges sombilag 5.)RUWLGVPLQGHU6WHQRJMRUGGLJHUDer må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende.Beskyttelsen omfatter sten- og jorddiger, som er optegnet på kortblade fra Kort- og Matrikelstyrelsenskortværk Danmark (1:25.000 også kaldet 4-cm kort). For det pågældende områdei den senest reviderede udgave forud for den 1. juli 1992. Kortværket har imidlertid langtfra alle de diger med, som findes i virkeligheden. Den generelle lovmæssige beskyttelse afsten- og jorddiger, der findes på 4-cm kortene, vil senere blive afløst en konkret udpegning af

Lovmæssige brugsbegrænsninger eller bindingerde sten- og jorddiger, der skal være omfattet af beskyttelsesordningen. Amtet foretager udpegningen.På kortbilagene til denne plan er indtegnet de sten- og jorddiger, som Skov- ogNaturstyrelsen er bekendt med ved plandatoen. Diger, som ikke findes på 4-cm kortet, mensom er på denne plans bilag, bør behandles af forsvaret, som var de beskyttet efter loven.)RUWLGVPLQGHURJEHVN\WWHOVHVOLQLHUSynlige eller tinglyste fortidsminder er fredet i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 12. Dettebetyder, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af fortidsminderne. Ifølge lovens § 13må der på fortidsminder og inden for en afstand af 2 meter ikke foretages jordbehandling, gødeseller plantes. Der må heller ikke anvendes metaldetektor. I lovens § 18 står der herudover,at der ikke må foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 meter fra fortidsminder,der er beskyttet efter bestemmelserne i §12. Der ikke må ikke etableres hegn, placeres campingvogneog lignende. Forbudet gælder dog ikke for 1) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning,2) gentilplantning af skovarealer, der ligger uden for 2-meterzonen, 3) beplantningi eksisterende haver samt 4) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme. Lovens § 18 administreresaf amtet.2IIHQWOLJKHGHQVDGJDQJWLOQDWXUHQ6NRYH er åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold. Såfremt hunde medbringes skalde være i snor. I privatejede skove er skovene kun åbne i dagtimerne mellem kl. 7.00 til solnedgang.Offentlighedens adgang gælder dog ikke for skovarealer, der er afmærket som militæreanlæg.8G\UNHGHarealer er åbne for færdsel til fods og ophold. Hunde skal føres i snor. Til private,udyrkede arealer er der kun adgang fra kl. 7 til solnedgang, og den generelle adgangsbestemmelsegælder ikke for de private arealer, som i deres helhed er forsvarligt hegnede.I forbindelse med spørgsmålet om offentlighedens adgang til forsvarets arealer skal der henvisestil ORYQUDI ”om forbud mod ophold på og færdsel gennem forsvarets skydeområderog andre militære områder”, hvorved Forsvarsministeren kan fastsætte forbud modfærdsel. Til loven findes bekendtgørelse nr. 64 af 30. januar 2002: ”Bekendtgørelse om forbudmod ophold på og færdsel gennem forsvarets skydeområder og andre militære områder”Fra bekendtgørelsens § 1, stk. 2 fremgår det bl.a., at offentlighedens adgang: ”…dog tilgodeses,når hensynet til sikkerhed samt uddannelses- og øvelsesvirksomhed tillader dette. Bestemmelserom offentlighedens adgang til det enkelte øvelsesområde skal fremgå af drifts- ogplejeplanen, ordensreglementet samt af afspærringsforanstaltningerne, herunder tilkendegivelserved forbudstavler.” 0XVHXPVORYHQArkæologiske anlæg (i loven benævnt ”jordfaste fortidsminder”), herunder grave, gravpladser,bopladser, ruiner m.v., som ikke er fredet efter Naturbeskyttelsesloven, er beskyttet afmuseumslovens § 26. Loven omfatter også eventuelle fortidsminder, der endnu ikke er registreret,men som f.eks. kommer til syne ved jordarbejder. Loven administreres af Rigsantikvarenved Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat.Findes der under jordarbejder fortidsminder eller en for den pågældende lokalitet usædvanlignaturhistorisk naturgenstand, som er beskyttet efter museumsloven, skal arbejdet straks standsesog fundet anmeldes til Rigsantikvaren. Denne beslutter snarest, om arbejdet kan fortsætteeller om det eventuelt skal indstilles, indtil der er foretaget en undersøgelse. De kendte for-

Lovmæssige brugsbegrænsninger eller bindingertidsminder er registreret i Nationalmuseets sogneregister med et sognebeskrivelsesnummer(“Sb.nr.”). Numrene er fortløbende indenfor de enkelte sogne og indsat i forbindelse med arkæologiskeanlæg på drifts- og plejekortet, bilag 3. De enkelte registrerede lokaliteters nøjagtigeudstrækning og beliggenhed er ikke altid kendt. Varetagelse af de arkæologiske interessersker i et samarbejde mellem Garnisonskommandantskabet og Rigsantikvarens ArkæologiskeSekretariat.Det skal nævnes at bestemmelsen omkring nærmere undersøgelser af usædvanlige naturhistoriskenaturgenstande forventes anvendt yderst sjældent. 9DQGO¡EVORYHQVandløbsloven omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, dammeog andre lignende indvande.Loven regulerer en række forhold vedrørende vandløb, herunder vandløbenes almindelige benyttelse,vedligeholdelse, restaurering og regulering samt anlæg af nye vandløb og etableringaf udpumpningsanlæg, broer, opstemmingsanlæg m.m.Vandløb inddeles administrativt i offentlige og private vandløb. De offentlige vandløb er endvidereinddelt i amtsvandløb og kommunevandløb. Amtet er vandløbsmyndighed for amtsvandløb,mens kommunen er vandløbsmyndighed for kommune- og private vandløb.For offentlige vandløb udarbejder vandløbsmyndigheden et regulativ, som indeholder bestemmelserom vandløbets skikkelse eller vandføringsevne, vedligeholdelse og restaureringsforanstaltningersamt øvrige forhold ved vandløbet.For private vandløb kan der fastsættes bestemmelser om vandløbets vedligeholdelse.Langs naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb (såvel offentlige som private) ogsøer er der i medfør af et tillæg til Vandløbslovens § 69 udlagt beskyttelsesbræmmer i 2 m’sbredde. Indenfor bræmmen er der forbud mod dyrkning, jordbehandling m.v.Herudover gælder en række generelle bestemmelser for alle vandløb, uanset om de er offentligeeller private. Udover bestemmelser vedrørende vedligeholdelse, sejlads m.v. gælder således,at vandløbsmyndigheden skal godkende følgende: Regulering af vandløbets skikkelse,herunder forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg; sænkning af vandstanden i eller tørlægningaf søer; anlæg af nye vandløb; anlæg af broer, overkørsler eller lignende; anlæg ellerændring af opstemningsanlæg eller andre anlæg, der kan hindre vandets frie løb eller i øvrigtkan være til skade for vandløbet.Vandløbsloven angiver en godkendelsesprocedure for ovennævnte ændringer. For konkretklassificering af vandløbene, se punktet ”Vandløb” i tidligere afsnit 8.3 ”Status i Viborg AmtsRegionplan 1997 til 2009”. 6NRYORYHQSkove, der tilhører staten er ifølge skovlovens § 4, stk. 1 fredskovspligtige hvilket derfor gælderfor skovarealerne på Skive Øvelsesplads. Fredskovspligtige arealer skal bruges til skovdrift.Det betyder, at arealerne som hovedregel skal være bevokset med træer, som udgør ellerkan blive til tæt skov af højstammede træer.Fredskov skal dyrkes efter principperne om god og flersidig skovdrift. Det vil bl.a. sige, atskovene skal dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen og varetage

Lovmæssige brugsbegrænsninger eller bindingerlandskabelige, kulturhistoriske, naturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn tilfriluftslivet. Det fremgår endvidere af skovloven, at ydre skovbryn af løvtræer og buske skalbevares, og at søer, vandløb, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge ogoverdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af Naturbeskyttelseslovens bestemmelserfordi de er mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, ikke må dyrkes, afvandes,tilplantes eller på anden måde ændres. Marker, enge og klitter, beliggende i fredskov, er ikkeomfattet af reglerne om skovdrift.På fredskovspligtigt areal må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg eller gennemføresterrænændringer, medmindre det er nødvendigt for skovdriften. Evt. ansøgning herom indgivestil det lokale statsskovdistrikt. Varig udnyttelse af et fredskovspligtigt areal til andet endskovbrug kræver ophævelse af eller dispensation fra fredskovspligten.I Skovlovens formålskapitel er fremhævet, at der i offentligt ejede skove skal lægges særligvægt på landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn, samthensyn til friluftslivet.For Skive Øvelsesplads administreres Skovloven under hensyntagen til, at skovområderneanvendes til militære formål. Feldborg Statsskovdistrikt er skovlovsmyndighed for skovområderne.Driften varetages af Det Danske Hedeselskab for Forsvarets Bygningstjeneste. 'HNODUDWLRQVIUHGQLQJDIDUHDOHUSn6NLYH‘YHOVHVSODGVFormålet med Overfredningsnævnets kendelse af 7. februar 1948 [ofn-686/46] der stadfæsterfredningskendelse af 4. juni 6 1946 [nævn] er, at hedearealet med gravhøje ved den vestligedel af Dommerby Hede skal sikres.I fredningskendelsen hedder det, citat:2PUnGHWVNDOEHYDUHVLVLQQXY UHQGHWLOVWDQGRJPnLNNHEHE\JJHVEHSODQWHVHOOHURSG\UNHV/\QJHQPnLNNHDIGULYHVHOOHUDIEU QGHVPHQHMHUQHKDUUHWWLOVOnQLQJDIO\QJWLOHJHWEUXJ'HUPnLNNHDQEULQJHVQRJHWGHUNDQYLUNHIRUVW\UUHQGHIRUXGV\QHWHOOHUVN PPHQGH*UDYQLQJDIVWHQJUXVVDQGOHUHOOHUDQGHWXGRYHUGHWWLODQYHQGHOVHSnSnJ OGHQGHHMHQGRPQ¡GYHQGLJHPnLNNHIRUHWDJHV(NVLVWHUHQGHQnOHSODQWQLQJHUPnXGQ\WWHVWLOKXJVWRJSODQWQLQJWLOIRUQ\HOVHDIGHWWLGOLJHUHSODQWHGHHUWLOODGW'HUNDQDIIRUPDQGHQIRUIUHGQLQJVQ YQHWGLVSHQVHUHVIUDEHVWHPPHOVHUQHRPO\QJVN PPHQGHLQGUHWQLQJHURJUnVWRIJUDYQLQJMed Overfredningsnævnets tillægskendelse af28/3 1972 [ofn-686/47] gives tilladelse tilændring af indføring af Flyvejen (offentligbivej nr. 65), hvorved den nordligste spidsaf det fredede areal gennemskæres af en ny)LJXU2YHUVLJWVNRUWRYHUGHWIUHGHGHRPUnGH'RPPHUE\+HGHV\GIRU6NLYHE\

Lovmæssige brugsbegrænsninger eller bindingervejbane. Tilladelsen gives under forudsætning af, at vejen etableres med grøfter, som vil hindreparkering langs vejen og derved sikre mod slid fra f.eks. besøgende til den nærliggendetravbane.