september 2008 - Høreforeningen

På job med høreproblemer5Høreapparater har altid været en del af Rikke Carlés liv,men det har ikke holdt hende tilbage i forhold til karriere.– Ja faktisk er det lidt mærkeligtmed mit middelstore høretab, at jeger ret god til sprog. Jeg ville egentlighave læst sprog på universitetet i sintid, men da var alligevel noget, dersagde mig, at jeg måske ikke behøvedeat gøre livet for besværligt for mig selv,for det er selvfølgelig sværere at få denrigtige udtale på plads, når man ikkehører så godt, siger Rikke.Kommunikation som hovedfagDet blev i stedet kommunikation,Rikke kastede sin kærlighed på og toghovedfag i. Egentlig også et sjovt valg,når man har et høretab?– Det har jeg faktisk ikke tænkt på.Man kan sige, at i praksis mailer jegnok mere med kunderne, end jeg ellersville gøre for at være sikker på at havenavne og tidspunkter helt korrekt. Itelefonen må jeg en gang imellem ligebede om at få tingene gentaget eller påen mail. Det er ikke noget, jeg opfattersom et problem, siger Rikke.Men nu hvor vi sidder og snakkerom det, kommer hun i tanke om enproblemstilling, som hun ikke har fåetgjort noget ved.– Fordi jeg taler en del i telefon, harjeg droppet høreapparatet på det højreøre. Jeg kan simpelthen ikke tale i telefonmed mit høreapparat på. Det erlidt dumt for resten af tiden, har jegjo brug for begge høreapparater. Jegburde få undersøgt, om der er en bedremåde. Det må der jo være, men jeg harsvært ved at få den slags gjort. Jeg trordet er fordi tager så lang tid. Ja, og så erdet nok også fordi jeg ikke bryder migom den der sygeliggørelse – den derfølelse af, at jeg har et handicap, sigerRikke.Måske lidt af samme grund har hunheller aldrig stillet en mikroport påbordet til møder eller brugt andre hjælpemidler.– Jeg har ikke spor imod at sige tilfolk, du er nødt til at komme lidt tætterepå, for ellers kan jeg ikke høre dig.Men jeg bryder mig ikke om alt for synligtudstyr. Jeg kan huske som barn atjeg havde sådan et vækkeur, der rystedehele sengen, ler Rikke.HesteneKlokken er ved at være 16, og Rikkeskal nå et fly hjem til Ålborg, familienog hestene. Hun er vild med heste,avler lidt, har heste opstaldet, rider ogunderviser også en gang imellem andreryttere.– Én ting, der kunne drille som teenagervar, når jeg både skulle have minestore bag-øret høreapparater, mine brillerog min ridehjelm på samtidig. Detklemte. Og på et tidspunkt havde jegogså tandbøjle. Det var lidt kikset, sigerRikke Carlé med et smil.