september 2008 - Høreforeningen

MELLEMMEDLEMMEr31henblik på en mulig henvendelse til beskæftigelsesministeren.Dette lyder for os som om Høreforeningentøver med at rette henvendelsetil ministeren, og det mener vi at dennesag er alt for alvorligt til, for vi er velikke interesseret i at få flere hørehæmmedei Dagens Danmark end højst nødvendigteller hvad?? Og dermed menervi at Søren Dalmark burde "her og nu"indkalde til et ekstra-ordinært hovedbestyrelsesmødemed punktet: Henvendelsetil beskæftigelsesministeren.På foreningens hjemmeside, under: Velkommentil Høreforeningen, står der bl.a.Høreforeningen arbejder for at forebyggestøjskader, dette mener vi ikke foreningenlever op til, i sær hvis i ikke vil lave kampagnepå ovenstående område, samt rettehenvendelse til beskæftigelsesministeren.Vi ved tilfældigvis at foreningen har etstøj – og forebyggelsesudvalg, og derforforstår vi ikke at der så ikke, kan laveskampagner på så ømt et område som diskotekstøjennu engang er for udvalget ervel til for bl.a. At lave kampagner, og detville være godt at redde så mange menneskersom muligt fra at få en Høreskade!!Christian Christensen Ejgil JensenEngparken 16, 2,th Mosevej 226700 Esbjerg 7442 Engesvang.Svar: Høreforeningen har i forbindelse medomtalen af støjproblemer kontaktet Arbejdstilsynetfor igen at opfordre til, at manhusker dette område.I forbindelse med det europæiske støjårhavde vi en tæt kontakt til AT og en stor informationsindsatsom netop dette emne.Men det er godt med gode idéer, og forslagmodtages gerne af Høreforeningens støjudvalg.Venlig hilsenSøren Dalmark, LandsformandForeningen har hjulpet migHar netop læst artiklen ”Godt at mødesmed andre erhvervsaktive” og følermig kaldet til at fortælle min egen historie.Jeg er 57 år, cand.mag. i historieog psykologi – en eksamen jeg tog somvoksen, efter nogle år med fødsler ogsmå børn. Fra midten af 1990-erne til2007 har jeg undervist og haft gode årog fantastiske oplevelser i gymnasiet.Nu om min hørelse:Jeg har tinnitus, det har jeg altidhaft og kan ikke erindre, hvordan stilhedlyder, bryder mig ikke om landetsstilhed, selvom jeg elsker land, fred ognatur. Er lydfølsom eller snarere overfølsomoverfor lyde, der opleves someksplosioner inde i hovedet.De seneste år er dertil kommet nedsathørelse; jeg må bede familien omat gentage. Ligesom jeg de sidste år iskolen ikke kunne høre hvilken elev,der sagde hvad i klassen og hvad derblev spurgt om. Jeg svarede i øst, nåreleven spurgte i vest, især hvis jeg stodmed ryggen til og skrev på tavlen. Fænomenetblev forstærket af elevernesstilfærdige snakken i klassen.Selskaber, restaurant- og cafébesøgoplever jeg som en plage – jeg, derelsker selskabelighed og mange mennesker,begyndte at takke nej, udeblive,fordufte eller putte vat i ørerne. Desudenudviklede jeg en evne til at nikkeog se interesseret ud, og mange samtalervar envejskommunikation. Alternativtskulle jeg til at være ”besværlig”eller gøre opmærksom på min skavank,og det havde jeg ikke specielt lyst til. Entur hos ørelægen fortalte, at min hørenedsættelseer alderssvarende, hvilketsvar jeg ikke kan bruge til noget.For nogle år siden meldte jeg migind i Tinnitus og Menniere Foreningenog læste med stor interesse bladet, specieltartikelserien om tinnitus. Og dajeg læste, at tinnitus er en stressfaktor,at den konstante lydpåvirkning virkerudtrættende, fordi man aldrig slipper,satte jeg mig og stortudede. Her fik jegen forklaring og en sammenhæng, somgav mening.Sidste år sagde jeg mit job op,fordi jeg havde fået en idé og ville væreiværksætter: Nu laver jeg livsportrætterpå film og dokumentarfilm om slægtshistoriepå grundlag resultaterne affolks egen slægtsforskning. Nu er derikke den lydmæssige konfrontation,der nødvendigvis må være i en skole ogen klasse med 25 elever, nu sidder jegved min computer og researcher, klipper,redigerer, lægger lyd ind, fader udog ind, og får den individuelle historietil at blive en enestående fortælling.Jeg har valgt ikke at få lyden ind ihøretelefoner af hensyn til mine ører,men mine omgivelser finder sig pænti dette, heldigvis. Nu er min enormetræthed, utilstrækkelighedsfølelsegrænsende til depression væk, livskvalitetentil gengæld i top, hverdagensglæde stor. Jeg læser Hørelsen medstor fornøjelse, fordi bladet fortællerom ligesindede, som jeg ikke træffer ihverdagen og de besværligheder, det erat være ”smådøv”! Det er faktisk førstefter min indmeldelse i foreningen oget oplysningsmøde, at jeg er blevet bevidstom, hvilken indflydelse, min mereog mindre effektive hørelse har på minlivssituation.Med venlig hilsenAnnelise Dal Heick. Tonemestervej 9, 2400København NV