september 2008 - Høreforeningen

Nordisk23Overvinder kulturforskelleTil en konference hører også en gallamiddag.Den blev afholdt et fantastisksted. På et højt punkt i Reykjavik er derbygget nogle vandtårne til det varmevand Island kan pumpe op af undergrunden.Oven på disse tårne er derbygget en restaurant, der i løbet af totimer drejer sig, så man fra den sammeplads kan nyde udsigten over hele detomkringliggende Reykjavik, mens solennaturligvis står højt på himlen heleaftenen.Da vi skulle gå til bords var jeg såheldig at finde en plads mellem nogleaf de islændinge, der med stort organisationstalentstod for konferencen.På den ene side havde jeg Júlía Hreinsdóttirog den anden Friðrik RúnarGuðmundsson. Júlía er døv og har ien periode opholdt sig i Afrika, hvorhun underviste døve børn. Ikke mindstsom antropolog ville jeg gerne have taltmeget mere med hende om, hvordanman som døv klarer sig et så fremmedsted. For Júlía havde det ikke været etproblem, døve mennesker overalt påjorden har så meget til fælles, at detovervinder kulturforskelle, sagde hun.Min antropologiske viden sagde mig,at det reelt ikke kunne være sådan, menat der kunne være en vilje til at ignorereforskellene og koncentrere sig lighedertidenmellem foredragene, der er mestværdifuld for deltagerne. I pauserne erder mulighed for at tale med fagfællerog gamle kolleger og høre, hvad de befattersig med. Samtidig giver pausernemulighed for at se udstillingerne, somproducenterne af høreapparater og andretekniske hjælpemidler har opstilleti tilknytning til konferencen. Her bestodudbyttet for deltagerne ikke kunaf gratis bolsjer og kuglepenne – mangerelevante informationer om nyskabelser,succes eller frustrationer kunne udvekslesdirekte med industriens folk.skellige sprog ud over forståeligheden.Måske burde der være kapacitet til atlægge de fulde foredrag ud på nettet?Industrien bidragerNok så væsentlig en rolle spiller industrienfor, at konferencen overhovedetkan finde sted. Producenterne givernemlig et stort bidrag til konferencen,dels ved direkte at sponsorere rejserfor en række deltagere, dels betales etklækkeligt honorar for udstillingen.Sikkert er det, uden industriens bidragville omkostningerne for en sådan konferencevære uoverstigelige.Lidt af et babelstårn er der nu oversådan en konference. Foredragene holdespå svensk, norsk, dansk, tegnsprogog engelsk. Der er mangel på skrivetolkepå Island, og der var en eneste skrivetolktil hele konferencen. Hun skrevpå dansk, engelsk og norsk. Derudoverblev der tolket til finsk tegnsprog.Hvis det var på svensk måtte hun havemanuskriptet, så det kunne komme påstorskærmen. I en vis grad gik de forne,fordi den hjælp hun kunne tilbydevar af så stor betydning.Min kommunikation med Júlíafandt sted gennem Friðrik, som taltedansk, han oversatte til sin kæreste,der talte tegnsprog og som så oversattetil Júlía, hvis svar skulle den lange vejtilbage til mig. 1 x tolk kan gå, men 2xt olk forsinker samtalen i en grad, dergør det svært over længere tid at opretholdesamtalen. Især når der foregårmeget omkring en i form af underholdning.Døve sangereAllerede på vej op ad trappen havde enørelæge fra Reykjavik fortalt mig, at viville blive underholdt af to operasangere.Den ene er døv og min patient,fortalte han, den anden er min fætter,men sådan er det på Island, tilføjedehan. Med en befolkning på 312.872 erder stor sandsynlighed for at vi på eneller anden måde kender til hinanden.Begge operasangerne havde pragtfuldestemmer, men hvordan kan mansynge sådan, når man ikke selv kanhøre det? Det var også en fantastisksangaften – de forskellige nationaliteterblev bedt om at rejse sig på skift – vidanskere sang ”Livet er ikke det værsteman har”, så der ikke var et øje tørt.Døves fremtidDagen efter gallamiddagen holdt JúlíaHreinsdóttir, min bordfælle fra aftenenfør, et foredrag om døves fremtid