HVORDAN SKAL VI BO? - Den Trygge Kommune

Høring og debatTirsdag den 5. maj 2009 var Københavns Kommune vært for en offentlig høring ogdebat i Mogens Dahls Koncertsal på Islands Brygge med over 100 deltagere.Debatpanel:BIRGITTE MAZANTICenterchef, Boligsocialt UdviklingscenterKENT MARTINUSSENAdministrerende direktør, Dansk Arkitektur CenterLARS OLSENJournalist og debattørJENS THOMAS ARNFREDArkitekt og partner, Tegnestuen VandkunstenPALLE ADAMSENFormand, Boligselskabernes LandsforeningCHRISTIAN LENTZProjektudviklingsdirektør, Sjælsø GruppenEksperter:Malene Freudendal-PedersenVidensanalytiker, Dansk Arkitektur CenterJohn AndersenProfessor, Roskilde UniversitetHelle NørgaardSeniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut10 // Hvor skal vi bo? // høring og debat

Program14.30 VELKOMMEN14.40 INTRODUKTIONAnne Vang (S), medlem af Borgerrepræsentationen og Teknik- og Miljøudvalget,byder velkommen og orienterer om Københavns Kommunes arbejde med denboligpolitiske strategi. Efterfølgende introduceres eftermiddagensprogram af Katinka Hauxner fra Hausenberg og Jesper Nørgaard Pagh fraMOVE, som i fællesskab vil moderere debatten.15.00 HVORDAN SKABER VI EN BÆREDYGTIGE BY?Malene Freudendal-Pedersen, cand.techn.soc., ph.d. og videnanalytiker i DanskArkitektur Center, belyser med 5 slides på 5 minutter spørgsmålet ’hvordan skabervi en bæredygtig by?’. Herefter vil der være paneldebat og mulighed for at stillespørgsmål fra salen.15.30 HVORDAN SKABER VI EN MANGFOLDIG BY?John Andersen, mag.scient.soc., ph.d. og professor, Roskilde Universitet, belysermed 5 slides på 5 minutter spørgsmålet ’hvordan skaber vi en mangfoldig by?’.Herefter vil der være paneldebat og mulighed for at stille spørgsmål fra salen.16.00 PAUSE16.15 HVORDAN SKABER VI EN TRYG BY?Helle Nørgaard, cand.scient., ph.d. og seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut,Aalborg Universitet, belyser med 5 slides på 5 minutter spørgsmålet ’hvordanskaber vi en tryg by?’. Herefter vil der være paneldebat og mulighed for at stillespørgsmål fra salen.16.45 AFSLUTTENDE DEBATOpsamling på dagens emner og mulighed for at stille spørgsmål fra salen.17.00 TAK FOR I DAGKlaus Bondam (R), medlem af Borgerrepræsentationen og Teknik- og miljøborgmester,runder debatten af, samler op på dagens vigtigste pointer og byder på enforfriskning.Hvor skal vi Bo? // høring og debat progam // 11

debatHvordan skaber vien bæredygtig by?Første del af debatten handlede om,hvordan vi skaber en bæredygtig by. Tilat sætte gang i debatten og belyse dettetema var Malene Freudendal-Pedersen,videnanalytiker i Dansk Arkitektur Center,inviteret til at holde et kort oplæg.Malene Freudendal-Pedersen drøftedebegrebet bæredygtighed og understregede,at vi tilhører et netværk af gensidigheder,vi ikke kan undslippe. Vi er nødttil at sætte barren højt, hvis vi vil opnåbæredygtige resultater, og det handlerifølge Malene Freudendal-Pedersen om”de mulige umuligheder.”Panelet diskuterede, hvordan miljømæssigog økonomisk bæredygtighedi forbindelse med nye boliger kan gåhånd-i-hånd. Problemet er at de storeinvesteringer ligger hos bygherren, hvor-imod de langsigtede besparelser kommerbeboerne til gode. Spørgsmålet er blandtandet, hvordan man kan synliggørefordelen ved langsigtede besparelser forboligkøbere, så de er villige til at betalefor dem.Det blev drøftet, hvem der skal væreforegangsmænd for bæredygtigt byggeri.Skal det være de private boligejereog private investorer, eller kan og skaldet almene byggeri udfylde denne rolle?Den almene sektor kan umiddelbarttage langsigtede hensyn, men det kanvære svært at få beboeropbakning tildyre og langsigtede løsninger. Samtidigblev der stillet spørgsmål ved det rimeligei, at det er de svageste, der skal betalefor at gå foran.12 // Hvor skal vi bo? // debat: hvordan skaber vi en bæredygtig by?

”Spørgsmålet er, hvordanvi gør det eksisterendebyggeri bæredygtigt.Der har vi nogetat hente. Det skal gørespolitisk interessant.”Adm. direktør Kent Martinussen,DAC”At være miljømæssige foregangsmænd,har vi simpelthenikke kronerne til. Viljener til stede, men mulighedernebegrænsede.”Formand Palle Adamsen, BL”Hvis du stiller krav til bæredygtighedi forhold til nybyggeri,så er der betydelig risikofor at boligerne bliver dyrere,hvilket alt andet lige medfører,at der er færre der har råd tilat bo i de nyopførte boliger.Det an i sidste ende medføremindre mangfoldighed.”Projektudviklingsdirektør Christian Lentz,Sjælsø Gruppen”Vi skal øve os i at klare osmed mindre.”Arkitekt Jens Thomas Arnfred,Tegnestuen VandkunstenHvor skal vi Bo? // Billeder og citater (bæredygtighed) // 13

debatHvordan skaber vien mangfoldig by?Anden del af debatten handlede om,hvordan vi skaber en mangfoldig by. Tilat sætte gang i debatten gav John Andersen,professor ved Roskilde Universitet,en kort introduktion til emnet. JohnAndersen diskuterede begrebet mangfoldighedog pegede på, at begrebet bliverbrugt på to måder. På denne side harman diskussionen af bystrategier, hvormangfoldighed er en kulturel og innovationsmæssigressource. På den andenside har man mangfoldighed som etproblem i form af fravær af social sammenhængskraft,fælles normer og spillereglerog eksistensen af parallelsamfund.John Andersen understregede behovetfor at overkomme denne modsætning.På det boligpolitiske område pegedeJohn Andersen konkret på behovet for,at kommunen tager teten, og at denalmene sektor får langt større frihed.Han foreslog eksempelvis boligsocialepartnerskaber med de alternative boligmiljøerog andelsforeninger og kulturelboliganvisning for at få de kreative ud ighettoerne, mens de studerer.Panelet diskuterede, hvad der sker, hvisvi ikke sikrer sociale mangfoldighed ibyen. Hvad betyder det for det enkelteboligområde, byen og samfundet generelt?Der blev stillet spørgsmål ved,hvad der egentlig ligger i mangfoldighed,hvilken form for mangfoldighed,vi drømmer om, og det blev foreslået,at tale om social rummelighed i stedet.Mange undersøgelser viser, at de flesteaf os helst vil bo sammen med dem, viligner. Men samtidig vil vi som samfundikke acceptere ghetto-områder af økonomiskog socialt ressourcesvage mennesker,der ikke taler dansk, er uden forarbejdsmarkedet osv. Det blev understreget,at boligpolitikken kun er en afflere relevante politikker, men samtidiger det vigtigt, at boligpolitikkens rolleanerkendes. I forlængelse heraf blev denboligsociale indsats diskuteret. Der eraktuelt et stort fokus på, hvad der virkerog hvad der ikke virker. Her blev behovetfor et fokus på børn og unge fremhævet.14 // Hvor skal vi bo? // debat: hvordan skaber vi en mangfoldig by?

”Det er vigtigt, at Københavns Kommunespørger sig selv, hvad formåletmed mangfoldigheden er?Mangfoldighed for hvem og hvor?Man skal være opmærksom på, at derikke nødvendigvis skabes kontaktmellem mennesker, blot fordi boligområdergøres blandede. Måskeskal vi i stedet for mangfoldighedsnakke om social rummelighed.”Centerchef Birgitte Mazanti, Boligsocialt Uc.”Hvis man vil fremme uddannelseog den brydeden negative sociale arv,så er et blandet bylivrigtig vigtig.”Journalist Lars Olsen”Man har jo gennem denaktuelle boligpolitik undergravetmangfoldigheden– at rig og fattigkan bo sammen.”Deltager ved høringen”Vi kalder det mangfoldighed.Men det betyder bare,at I, der er anderledes skalvære lige som os - så vil vigerne være sammen med jer..”Adm dir Kent Martinussen, DAC“Boligpolitikken påvirkermange andre sider af samfundetssociale udvikling.En blandet by kan gøre socialespændinger mindre, mendet skal spille sammen medfor eksempel socialpolitik,skolepolitik osv.”Journalist Lars Olsen”Giv mulighed for, at ejerboligerkan opkøbes oggøres til almene boliger.Jeg synes, tanken skaltænkes. ”Prof John Andersen, RUCHvor skal vi Bo? // Billeder og citater (mangfoldighed) // 15

debatHvordan skabervi en tryg by?Tredje del af debatten handlede om,hvordan vi skaber en tryg by. Seniorforskerved Statens Byggeforskningsinstitut,Aalborg Universitet, Helle Nørgaardindledte med et oplæg om trygge byer.Helle Nørgaard har været med til atskrive rapporten ”Byrum for alle – undersøgelseaf otte forskellige byrum ifire byer: København, Odense, Århus ogAalborg”. Helle Nørgaard pegede på, atdet der skaber utryghed er kriminalitetog tegn på kriminalitet, mørke, øde ogmennesketomme områder, tætte, lukkederum med få udgange, manglendeeller dårlig belysning, manglende vedligeholdelsef.eks. affald der ligger ogflyder, ødelagte bænke, smadrede ruder,hærværk og graffiti og store grupper afmennesker. Funktionsblanding skaberofte tryghed, men giver til gengældogså gener, konflikter og andre typerproblemer. Der er brug for forebyggendeindsatser, vedligeholdelse, tryggeruter gennem byen og bedre belysning.Helle Nørgaard pegede på, at der oftekan være en modsætning mellem ønsketom tryghed og ønsket om mangfoldigebyrum.Panelet diskuterede, hvorvidt arkitekterkan tegne og designe tryghed, og hvilkenrolle de fysiske omgivelser har forvores oplevelse af tryghed. Konkrete tiltagsom belysning blev diskuteret, mensamtidig blev det fra flere paneldeltagereunderstreget, at tryghedstiltag ikke måske på bekostning af byens sjæl. Målet erikke en gennembelyst og kedelig by. Detblev nævnt, at i Tingbjerg er 8 ud af 10glade for at bo i området, men de sammemennesker er kede af omverdenensdom over området, og det blev påpeget,at stigmatisering af områder også er medtil at skabe oplevelsen af utryghed. Derforer der også brug for at arbejde medområders image og at skabe bedre kendskabtil alle dele af byen, så det ukendteikke opleves som utrygt.16 // Hvor skal vi bo? // debat: hvordan skaber vi en tryg by?

”Trygheden udfordresaf ideen om mangfoldigebyrum, hvor der er forskelligbrug og brugere.”Forsker Helle Nørgaard, SBi”Det er problematisk, nårman tror, at arkitekturener svaret på problemet omkringtryghed i det offentligerum..”Adm dir. Kent Martinussen, DAC”der findes gode byer og dårligebyer, levende byer og døde byer.Men opskriften på trygge byerfindes næppe. Det er farligt atvære født”Arkitekt Jens Thomas Arnfred, Vandkunsten”Byen kan hurtig blivegennembelyst og totalkedelig. Så ender den somrollatorkorridor - ogdet er ikke en rigtig by.”Adm dir. Kent Martinussen, DAC”Jeg vil ikke finde mig i, atutryghed er noget mediernehar fundet på, ellernoget der foregår i degamle danskeres hoveder.Det findes i virkeligheden.”Journalist Lars Olsen”Pressen har også et vist ansvar.Hvis de kunne skrue lidtned for de dårlige historieog undlade at blæse tingsådan op, ville det måske ikkevære så slemt.”Deltager ved høringen”Husk at kendskab giver venskab.”Centerchef Birgitte Mazanti, Boligsocial Uc.Hvor skal vi Bo? // Billeder og citater (tryghed) // 17

SVAR FRA DELTAGERNEHvad synes du?Under høringen kunnedeltagerne svare på 3centrale spørgsmål påkort lagt ud på bordene.Se et udvalg af svarenepå de næste sider.18 // Hvor skal vi bo? // svar fra deltagerne

Mindre varm luft omkring bæredygtighedsbegrebet.Præciserhvad vi mener: bæredygtigt forhvem? I forhold til hvad? Særligtnår vi taler social bæredygtighed.Mere alment boligbyggeri medrimelige huslejer, blandet beboermasse,fokus på miljø – lavenergiog sociale fællesskaber.(Flere) træer, (flere, bredere)cykelstier, (flere) havnebåde.Mere landbrug i København. Istedet for CO2-neutral, børKøbenhavn være selvforsynendefra 2025.Lave forbrugsregninger.At der er rent vand, luft, elog varme – også om 100 år.At der er grønne oaser, ogat de grønne og blå elementerer tænkt ind i byen.En bro over til Holmen.Flere havnebade, bedretrafikforhold ved søerne.Større tæthed.Formindskelse af den økonomiskeulighed.Fleksible boliger, som kan ændres i størrelse(2-5 værelser). Det giver mulighed for attilpasse boligen til livssituationer, der ændresog at blive i lokalområdet, hvilket giverlokalkendskab og tryghedHvad ønsker du dig afen bæredygtig by?Hvor skal vi Bo? // svar fra deltagerne (bæredygtighed) // 19

Bymæssig integration f.eks. offentligeopkøb af private boliger(og omvendt studerende,kunstnere osv. i de almeneboligområder).Mangfoldighed handler ikke kun omboliger, men også om byrum. Mankan arbejde med at sikre, at resten afbyen har adgang til de nye eksklusiveboligenklaver, og at der er ”noget atkomme efter” i ghettoerne.At jeg bliver overrasket ogudfordret, provokeret ogengageret, når jeg bevæger migrundt i byen. At der er plads tilforskellighed.Hvor blev debatten om nye boformeraf? F.eks. singleboliger med fællesrumder giver nye fællesskaber.Flere fristeder.At udenlandske forskereog studerende har lyst tilat bo i vores by.Flere bondegårdesom i UrbanplanenMangfoldighed betyder: En blandingaf forskellighed, autencitet,modsætningsforhold, refleksionog overraskelser, udvidelse afperspektiv og horisont, oplevelseraf innovativ karakter.At der er menneskerrundt om mig, der eranderledes end mig og kanlære mig noget andet/nyt.Gøglere og andre gadeartisterer for mig at se mangfoldigeGør folkeskolen mere attraktivfysisk og indholdsmæssigt, såfolk ikke vælger privatskolerHvad betyder mangfoldighedfor dig?20 // Hvor skal vi bo? // svar fra deltagernE (mangfoldighed)

Webersgade på Østerbro er et godteksempel på det modsatte af dagenscentrale punkter. Den er utrygi form af at være tung trafikeret, dener forurenet pga. de mange biler, ogtrafikken hæmmer det sociale liv ogmangfoldigheden.Tryghed udspringer fra en sikkerhed iden by, og det kvarter man bor i. Bådeden måde vi som borgere omgås direkteog indirekte. Tunge trafikerede gader ibyområder skaber fx en utryg stemningpå højde med kuglerne på Nørrebro.Først og fremmest, at der erandre mennesker at se. De mågerne sidde oppe i deres lejligheder– bare jeg kan se lys, såjeg ved, at de er der.At jeg ved mine børn er i en godskole, hvor der bliver taget hånd om,at de lærer noget og har det godt.Når man hilser/smiler ved møderpå gaden, i skoven og byen.Et forbud modknallerterLiv i byen 24-7.At jeg kender mange af mine naboer,og vi hilser og småsnakker.At kunne færdes trygt på cykelog til fods, altså trafikal tryghed.Radikal nytænkning af politireformenmed øget fokus på densociale indsats – ansæt antropologer,psykologer etc. til at få fati de unge i stedet for strengerestraffe. Gulerod i stedet for pisk!Hvis medierne ikke blæserselv det mindste optil et stort problem.At jeg ikke er bange for, atmine børn bliver kørt overaf en bil på vej til skole.Kendskab og interaktionmed mange i lokalsamfundet.Områder med liv på de flestetidspunkter af dagen skaber tryghed.At man siger hej på gaden.Tryghed opnås ved at beboernetager ansvar – men så skal derogså være plads til engagementog ansvarliggørelse.Hvad får dig tilat føle tryg?Hvor skal vi Bo? // svar fra deltagerne (tryghed) // 21