FreMgang, FornYelse og TrYgHed - Statsministeriet

F R E M G A N G , F O R N Y E L S E O G T RY G H E DStrategi for Danmark i den globale økonomi– de vigtigste initiativerREGERINGEN APRIL 2006

F R E M G A N G , F O R N Y E L S E O G T RY G H E DStrategi for Danmark i den globale økonomi – de vigtigste initiativerPublikationen kan bestilles hos:Schultz InformationHerstedvang 12DK-2620 AlbertslundTelefon: 43 63 23 00E-mail: Schultz@schultz.dkPublikationen kan hentes på www.globalisering.dkPublikationen kan også hentes på ministeriernes hjemmesider:Statsministeriet www.stm.dkØkonomi- og Erhvervsministeriet www.oem.dkFinansministeriet www.fm.dkUndervisningsministeriet www.uvm.dkMinisteriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling www.vtu.dkOplag: 17.000Pris: GratisISBN: 9788778622235ISBN: Elektronisk udgave 9788778622242Design: DatagrafTrykt i Danmark, april 2006 af: Datagraf

IndholdsfortegnelseFremgang, fornyelse og tryghed..................................................................................41. Verdens bedste folkeskole.....................................................................................82. Alle unge skal have en ungdomsuddannelse.......................................................103. Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning..................................124. Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse...............145. Uddannelser med globalt perspektiv...................................................................166. Korte og mellemlange videregående uddannelser i verdensklasse.....................187. Universiteter i verdensklasse................................................................................208. Mere konkurrence og bedre kvalitet i den offentlige forskning............................229. Gode rammer for virksomhedernes forskning, udvikling og innovation..............2410. Stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innovationen...................2611. Stærkt samspil med andre lande og kulturer.......................................................2812. Flere vækstiværksættere......................................................................................3013. Alle skal uddanne sig hele livet............................................................................3214. Partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien.....................................34Globaliseringsrådet....................................................................................................38

Fremgang, fornyelse og tryghedGlobaliseringen betyder, at de økonomiske, kulturelleog politiske forbindelser på tværs af landegrænserbliver stadig tættere. Vi handler og kommunikerer mednæsten alle lande. Vi deltager aktivt i den internationalearbejdsdeling.Globaliseringen skaber en mere åben verden, somgiver Danmark nye muligheder. Muligheder for at øgevelstanden. Muligheder for at få bedre job.Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor deter bedst at bo, leve og arbejde – også om 10 og om 20år. Vi skal være et land, hvor alle har de bedste forudsætningerfor at udfolde deres evner og skabe fremgangfor sig selv og for andre. Et land, hvor vi har etglobalt udsyn og spiller en aktiv rolle i verdenssamfundet.Et land, hvor alle er med i fornyelsen, og alle fårdel i fremgang og tryghed.For at gribe mulighederne skal vi forandre og forny detdanske samfund. Vi skal investere i Danmarks fremtid.Vi skal skabe bedre muligheder for vækst og velstand.Vi skal sætte nye ambitiøse mål.Hvis vi ikke fornyer os, kan vi få svært ved at fastholdeDanmarks position som et af verdens rigeste lande. Ogder vil være risiko for, at det danske samfund bliver

ger i samfundet sker i dialog og samarbejde. Der er påtværs af alle samfundsgrupper et stærkt fællesskabom vores grundlæggende værdier.Vi har et fællesskab om et folkestyre med en åbenmeningsudveksling og dialog. Vi giver plads til forskellighedog til det enkelte menneskes ret til frihed og pligttil ansvar. Vi ønsker ligestilling mellem kvinder og mænd.Vi har tradition for at skelne mellem religion og politik.Det er grundlæggende værdier, som vi har bygget detdanske samfund på, og som vi skal fastholde.Det er os selv, der skal skabe de forandringer, somfremtidssikrer det danske samfund i en globaliseretverden. Derfor sætter globaliseringsstrategien fokus pårammerne for uddannelse, forskning, iværksætteri ogfornyelse her i Danmark.Men globaliseringen rejser også udfordringer, som ikkekan løses af landene hver for sig. Det er en fællesudfordring at få de fattige lande med i den globaleudvikling. Det er en fælles udfordring at sikre godeglobale rammebetingelser, som fremmer frihandel ogmodvirker protektionisme. Det er en fælles udfordringat løse grænseoverskridende miljøproblemer. Det er enfælles udfordring, at der er respekt for menneskerettigheder.Sådanne internationale problemer skal løsesved et stærkt internationalt samarbejde med Danmarksom en aktiv deltager. Derfor skal vi fortsætte denaktive deltagelse i det internationale samarbejde i bl.a.EU, WTO og FN.Fremgang, fornyelse og tryghed – Regeringens målFremgang, fornyelse og tryghedDanmark skal være blandt de lande i verden, hvordet er bedst at bo, leve og arbejde – også om 10 ogom 20 år. Vi skal være et land, hvor alle har debedste forudsætninger for at udfolde deres evner ogskabe fremgang for sig selv og for andre. Et land,hvor vi har et globalt udsyn og spiller en aktiv rolle iverdenssamfundet. Et land, hvor alle er med ifornyelsen, og alle får del i fremgang og tryghed.Danmark skal have en stærk konkurrencekraft, såvi fortsat hører til blandt de rigeste lande i verden.Danmark skal have en stærk sammenhængskraft,så vi fortsat har et trygt samfund uden store skel.Uddannelser i verdensklasse:• Eleverne i folkeskolen skal være blandt verdensbedste til læsning, matematik, naturfag og engelsk.• Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.• Mindst halvdelen skal gennemføre en videregåendeuddannelse.• Kvaliteten af uddannelserne skal være i top påalle niveauer.Danmark som førende vidensamfund:• De offentligt finansierede udgifter til forskning ogudvikling skal i 2010 nå op på 1 pct. af bruttonationalproduktet.Det offentlige og de privatevirksomheder skal tilsammen bruge mindst 3pct. af bruttonationalproduktet på forskning ogudvikling i 2010.• Forskningen skal være nyskabende, og kvalitetenskal kunne måle sig med det bedste i verden.• Danmark skal være blandt de bedste lande til atomsætte forskningsresultater til nye teknologier,processer, varer og tjenester.Danmark som førende iværksættersamfund:• Danmark skal fortsat være blandt de europæiskelande, hvor der hvert år startes flest nye virksomheder.• Danmark skal være blandt de lande i verden,hvor der er flest vækstiværksættere.Danmark som et førende innovativt samfund:• Danske virksomheder og offentlige institutionerskal være blandt de mest innovative i verden.• Konkurrencen i Danmark skal være på højdemed de bedste OECD-lande.Danmark skal i 2015 være verdens mest konkurrencedygtigesamfund.

Global frihandel er den mest effektive vej til at skabevækst – også i de fattige lande i verden. Nogle udviklingslandehar svært ved at udnytte de muligheder,som globaliseringen skaber. Den danske udviklingsbistander målrettet mod at understøtte de fattigstelandes mulighed for at drage fordel af globaliseringen.Danske virksomheder, der investerer i eller handlermed udviklingslande, må overveje de vilkår, det skerpå – fx når det gælder arbejdsmiljø og arbejdstagernesrettigheder. Målet må være, at nye job og økonomiskudvikling giver de fattige lande mulighed for en forbedringaf deres velstand og sociale vilkår, ligesom det ersket i de rige lande over en længere årrække.kStrategiens initiativer har været drøftet på en rækkemøder i Globaliseringsrådet. Rådet blev nedsat i april2005 til at rådgive regeringen om en strategi forDanmark i den globale økonomi, jf. afsnit om Globali-seringsrådet. Rådet har været bredt sammensat medmedlemmer fra bl.a. fagforeninger, erhvervslivetsorganisationer, virksomheder, uddannelse og forskning.Og har således videreført den danske traditionfor, at forandringer i samfundet grundlægges i endialog og ved samarbejde mellem samfundets forskelligegrupper.Den endelige strategi står alene for regeringensregning.Regeringen vil indbyde Folketingets partier til forhandlingerom strategiens initiativer.Regeringen vil løbende følge gennemførelsen afstrategien og hvert år fremlægge en redegørelse, somgiver et billede af, om udviklingen går i den rigtigeretning, og om regeringens mål om bl.a. uddannelse,forskning, iværksætteri og fornyelse nås.Indsatsområder i regeringensglobaliseringsstrategi1. Verdens bedste folkeskole2. Alle unge skal have en ungdomsuddannelse3. Sammenhæng i uddannelsessystemet oggod vejledning4. Mindst halvdelen af alle unge skal have envideregående uddannelse5. Uddannelser med globalt perspektiv6. Korte og mellemlange videregående uddannelseri verdensklasse7. Universiteter i verdensklasse8. Mere konkurrence og bedre kvalitet i denoffentlige forskning9. Gode rammer for virksomhedernes forskning,udvikling og innovation10. Stærkere konkurrence og større åbenhedskal styrke innovationen11. Stærkt samspil med andre lande og kulturer12. Flere vækstiværksættere13. Alle skal uddanne sig hele livet14. Partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien

1. Verdens bedste folkeskoleDanmark skal have verdens bedste folkeskole. Enskole, hvor alle børn bliver fagligt dygtige, har detgodt og bliver rustet til at begå sig i Danmark og iverden.Alle børn skal forberedes godt til at starte i skolen. Debørn, der har brug for det, skal have hjælp til deressproglige udvikling allerede i børnehaven. Og der skalvære egentlig læseundervisning i børnehaveklassen.Danske skoleelever ved meget om samfund ogdemokrati og er gode til at samarbejde. Lærere ogpædagoger er engagerede i deres arbejde.Verdens bedste folkeskole kræver verdens bedstelærere. Derfor skal vi have en læreruddannelse, hvorlærerne specialiserer sig langt stærkere end i dag.Men det faglige niveau i skolen er ikke på højde medde fleste andre rige landes, selvom den danskefolkeskole er én af verdens dyreste. Hvert sjette barngår ud af folkeskolen uden at kunne læse ordentligt.Skoleledelsen skal være stærk og synlig. Og kommunensansvar for de faglige resultater skal være krystalklart.Derfor er der behov for en grundlæggende reform affolkeskolen.Det faglige niveau skal løftes markant. Det skal ståklart i folkeskolens formålsparagraf, at faglige kundskaberer afgørende og skal lægge grunden for videreuddannelse efter folkeskolen. Der skal sættes ind i degrundlæggende fag: Læsning, matematik, naturfag ogengelsk.Evaluering og test skal give lærere, forældre og eleveret klart billede af, hvor der skal gøres en indsats. Debørn, der har svært ved at lære, skal have særligopmærksomhed for at styrke det faglige niveau. Ogde dygtigste skal have større udfordringer.Undervisningen skal have globalt perspektiv og giveeleverne forståelse for andre lande og kulturer.Regeringens mål for folkeskolen• Danmark skal have verdens bedste folkeskole.Folkeskolen skal give eleverne fagligekundskaber og færdigheder, fremme kreativitetog selvstændighed samt forberede tilvidere uddannelse.• Eleverne i folkeskolen skal være blandt verdensbedste inden for de fire grundlæggendefagområder: Læsning, matematik, naturfagog engelsk.• Alle elever skal have gode faglige færdigheder.De dygtigste skal være på niveau medde bedste i andre lande. Og niveauet hos desvageste elever skal hæves.• Folkeskolen skal sikre, at alle unge får kundskaberog færdigheder, der kvalificerer demtil at deltage aktivt i en globaliseret verden.

Verdens bedste folkeskole – de vigtigste initiativerDet skal stå klart i folkeskolens formål,at faglige kundskaber er vigtigeMålet om et højt fagligt niveau skal være tydeligt foralle. Derfor skal det formuleres klart i folkeskolensformålsparagraf, at faglige kundskaber er afgørende,også for at give de unge grundlaget for og lysten tilat læse videre.Handlingsplaner for læsning,matematik, naturfag og engelskLæsning, matematik, naturfag og engelsk er de firehelt grundlæggende fagområder. De er vigtige for atkunne klare sig i skolens andre fag og for at uddannesig videre. Der udarbejdes handlingsplanerfor hvert af de fire fagområder. Målbeskrivelserne forde fire fag skal være mere ambitiøse. I engelsk skalder fastsættes nye trinmål for skriftlig engelsk i 3.-9.klasse bl.a. i tilslutning til den nye skriftlige afgangsprøvei engelsk i 9. klasse.Test og evalueringerDer indføres nationale test i dansk med fokus pålæsning i 2., 4., 6., og 8. klasse. I matematik i 3. og6. klasse. I engelsk i 7. klasse. Og i fysik/kemi,geografi og biologi i 8. klasse. Testene skal anvendesi skolens løbende evaluering af den enkelte elev.Skolerne skal have pligt til at evaluere eleverne medudgangspunkt i de bindende mål for undervisningen.Evalueringen skal danne grundlag for at øge elevensudbytte af undervisningen.Sprogscreening af alle børnDer skal indføres obligatorisk sprogscreening af alle3-årige børn og opfølgende sprogstimulering, hvorder er behov for det. Alle børn skal sprogscreenesigen i starten af børnehaveklassen, så undervisningenkan tage udgangspunkt i det enkelte barnssproglige forudsætninger.10 års undervisningspligtUndervisningspligten udvides fra 9 til 10 år ved atgøre børnehaveklassen obligatorisk. Børnehaveklassenbliver den ”ny 1. klasse”. Dansk, især læsning,skal være et selvstændigt fagområde i den ”ny 1.klasse”. Børnene skal som hovedregel starte i skoledet år, de fylder 6.Ro og respekt om undervisningenRo og respekt om undervisningen er en forudsætningfor, at eleverne kan lære noget og have detgodt i skolen. Skolerne skal udarbejde regler for godro og orden. Skoleledelsen skal fremme en kulturbaseret på klare normer og regler for god opførselog fremmøde. Og kommunen skal kunne stoppeudbetaling af børnefamilieydelse til forældre, hvisbørn forsømmer meget.Globalt perspektivUndervisningen i folkeskolen skal have globaltperspektiv. Skolen skal give eleverne forståelse forandre lande og kulturer. Alle børn skal i deresskoletid deltage i mindst ét internationalt projekt.Lærerne skal være specialisterLæreruddannelsen skal uddanne lærere, der bliverfagspecialister og i visse fag specialister i undervisningpå forskellige klassetrin. Dansk og matematikdeles i to retninger, rettet mod henholdsvis begynder-og mellemtrinnet og mellem- og sluttrinnet ifolkeskolen. Linjefagene natur/teknik og fysik/kemiskal styrkes i indhold og omfang. For yderligere atstyrke linjefagene skal der indføres specifikkeadgangskrav. På sigt skal lærerne kun undervise ideres linjefag.Bedre redskaber for den pædagogiske ledelseI dag har skolelederen ikke meget indflydelse pålærernes tidsanvendelse, løn og undervisningsform.Skolelederen skal styrkes og have bedre redskabertil især den pædagogiske ledelse.Kommunalbestyrelsens ansvar skal stå klartKommunalbestyrelsen har det endelige ansvar forundervisningens kvalitet og for, at eleverne lærer det,de skal. Men ansvaret er ikke klart nok i dag. Kommunernesansvar skal stå helt klart i loven. Og enårlig kvalitetsrapport skal give kommunalbestyrelsenbedre mulighed for at vurdere og følge op på skolernesfaglige niveau.Regeringens samlede strategi for verdens bedste folkeskole har i alt 48 initiativer og kan læses i sin fulde længde i ”Fremgang, fornyelse og tryghed.”

X€@@p$2S0X6A§1bUn$Un €FeA§1€epFeXX%Un6X%2. Alle unge skal haveen ungdomsuddannelseAlle unge skal have en ungdomsuddannelse – enten enerhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.Gode kvalifikationer er grundlaget for, at alle kan klaresig på fremtidens arbejdsmarked.I dag starter næsten alle unge på en ungdomsuddannelse,men mange falder fra.Når mange flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse,stiller det især krav til erhvervsuddannelserne.De skal have gode tilbud til både unge med gode ogunge med svage forudsætninger.De danske erhvervsuddannelser har en række afgørendestyrker. Unge med en erhvervsuddannelse haren høj beskæftigelsesgrad. Og mange erhvervsuddannelsergiver de unge færdigheder på et højt niveau.Men erhvervsuddannelserne har også en rækkesvagheder. Frafaldet er stort. Der er ikke nok praktikpladser.Der mangler uddannelsestilbud til såvelstærke elever som elever med svage forudsætninger.Udbuddet af uddannelser og uddannelsernes indholdudvikles ikke godt nok i forhold til nye krav på arbejdsmarkedet.Alle, der er involveret i ungdomsuddannelserne, skalløfte deres ansvar for, at vi kan nå målet om, at alleskal have en ungdomsuddannelse. Eleverne skal havebedre forudsætninger med fra folkeskolen. Eleverne ogderes forældre skal forstå betydningen af en ungdomsuddannelse.Kommunerne skal følge de unge, indtil dehar gennemført en uddannelse. Arbejdsgiverne skalsikre praktikpladser nok. Og frafaldet skal ned på bådeerhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser.Erhvervsuddannelserne skal trindeles, så de passer tilbåde de dygtige og de svage elever. Og den enkelteelev skal have bedre mulighed for at vælge forskelligeniveauer i fagene. Der skal sikres bedre overensstemmelsemellem uddannelserne og udviklingen påarbejdsmarkedet. Nye beskæftigelsesområder skalhurtigere dækkes af uddannelser.Regeringens mål for at alle ungeskal have en ungdomsuddannelse• Mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføreen ungdomsuddannelse i 2010 og mindst95 pct. i 2015.• Ungdomsuddannelserne skal være attraktive,og kvaliteten skal være i top.• Erhvervsuddannelserne skal udfordre dedygtigste elever og give dem muligheder forvidere uddannelse. Samtidig skal erhvervsuddannelsernerumme realistiske uddannelsestilbudtil elever med svage faglige forudsætninger.10

Alle unge skal have en ungdomsuddannelse – de vigtigste initiativerKommunerne skal have et klartansvar for, at alle unge får en uddannelseDet skal præciseres i lovgivningen, at kommunalbestyrelsenhar et klart og sammenhængende ansvarfor, at de unge går i gang med og fuldfører en ungdomsuddannelse.Kommunernes ansvar skal bl.a.understøttes af en belønningsordning, der belønnerkommuner, der kan øge antallet af 18-årige, der er igang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse.Kommunerne skal udarbejde en handlingsplan forderes indsats, som årligt skal drøftes i kommunalbestyrelsen.Og kommunerne skal systematisk opsøgeog følge op over for den enkelte unge, der ikke harpåbegyndt eller har afbrudt en ungdomsuddannelse.Flere praktikpladserRegeringen vil følge udviklingen i antallet af praktikpladserog vurdere, om udviklingen i antallet afpraktikpladser er tilstrækkelig til, at målet om, atmindst 95 pct. af alle unge i 2005 gennemfører enungdomsuddannelse, kan nås. Hvis dette ikke ertilfældet, vil regeringen yderligere styrke den enkeltevirksomheds incitament til at indgå elevaftaler medunge på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.Flere beskæftigelsesområder skal dækkes af erhvervsuddannelser.Det vil udvide mulighederne forpraktikpladser. Staten skal øge antallet af praktikpladsermed mindst 25 pct. inden udgangen af2007. Også efter 2007 skal det samlede antal eleverøges. Regeringen vil drøfte måltal for antallet afpraktikpladser i kommunerne med KL.Målretning af undervisningen efter 9. klasse10. klasse skal erstattes af en ny ungdomsklasse,som skal være rettet mod de unge, der har brug forat forbedre deres forudsætninger for først og fremmestat tage en erhvervsuddannelse. Ungdomsklassenvil bestå af et eller evt. to moduler à 20 ugermed almen undervisning, brobygning og mulighedfor praktikophold, målrettet de erhvervsrettedeungdomsuddannelser.Mentorordninger, skolemiljø og rådgivningPå erhvervsuddannelserne skal der etableres enmentorordning for de elever, der mangler støtte iform af voksenkontakt. Skolemiljøet skal forbedres,og de psykologiske rådgivningsfunktioner skalstyrkes.Mere fleksibel indgang medelev- og praksisnære grundforløbErhvervsuddannelsernes grundforløb skal være merefleksibelt og praksisnært, så eleverne tidligt møderfagligheden inden for deres uddannelse. Det vil bl.a.mindske frafaldet.Erhvervsgrunduddannelse tilunge med svage forudsætningerKommunerne skal forpligtes til enten selv at opretteerhvervsgrunduddannelser for unge i en utilfredsstillendeuddannelses- eller beskæftigelsesmæssigsituation eller henvise disse unge til erhvervsgrunduddannelsepå en erhvervsskole eller en produktionsskole.Produktionsskoleforløbene skal målrettes,så de som hovedregel indeholder meritgivendebrobygningsforløb til kompetencegivende uddannelse.Handlingsplan for øgetgennemførelse af en ungdomsuddannelseAlle erhvervsskoler og gymnasier skal udarbejde enhandlingsplan for øget gennemførelse. Planen ogresultaterne skal offentliggøres på skolens hjemmesideog evalueres årligt.Trindeling af uddannelserneFor at skabe klare uddannelsestilbud til unge medsåvel stærke som svage forudsætninger for uddannelseskal erhvervsuddannelserne opdeles i trin.Hvert trin skal afspejle en jobprofil, som har etmodsvar på arbejdsmarkedet. Den enkelte elevskal også have bedre mulighed for at vælgeforskellige niveauer i fagene.Regeringens samlede strategi for, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse, har i alt 35 initiativer og kan læses i sin fulde længde i ”Fremgang, fornyelse og tryghed.”11

3. Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledningAlle unge skal have et kvalificeret grundlag for at vælgeen uddannelse, der stemmer overens med deres egneønsker og evner og med samfundets behov. Det skalikke mindst sikres ved en professionel vejledning af deunge fra folkeskole over ungdomsuddannelser tilvideregående uddannelser.Regeringen har gennemført en reform af vejledningssystemet,jf. faktaboks. Med reformen er ansvaret forvejledningen blevet tydeligt forankret i UngdommensUddannelsesvejledning og i Studievalgscentre. Der erogså langt flere fuldtidsvejledere end tidligere.Men vejledningen er fortsat ikke tilstrækkeligt professionel,og de forskellige uddannelsesniveauer hængerikke altid godt nok sammen i praksis.Der er behov for at styrke vejledernes uddannelse. Derskal etableres en professionsbacheloruddannelse somvejleder. Den eksisterende vejlederuddannelse skaludvikles til en fuld diplomuddannelse. Professionalismeni vejledningen skal også sikres gennem en meresystematisk opfølgning på resultaterne.Studievalget skal gøres lettere ved at samle oplysningerom bl.a. gennemførelse, løn og jobmuligheder foralle erhvervskompetencegivende uddannelser på énfælles hjemmeside.Der skal være en god sammenhæng mellem folkeskoleog ungdomsuddannelser. Vejledningen om ungdomsuddannelserneskal starte allerede fra 6. klasse. Ogungdomsuddannelserne skal melde tilbage til folkeskolenom, hvordan eleverne klarer sig.Gymnasier, erhvervsskoler og videregående uddannelsesinstitutionerskal være gode til at samarbejde, bl.a.om de unges faglige forudsætninger. De unge skalvejledes bedre om realistiske uddannelsesmuligheder.Og det skal være muligt for gymnasieelever at kommei ”studiepraktik” på en videregående uddannelse.Fakta om vejledningMed vejledningsreformen fra 2004 er vejledningenom overgange i uddannelsessystemet blevetsamlet i:• Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU):Vejledning om overgangen fra folkeskole tilungdomsuddannelser og erhverv varetages afde 46 kommunale enheder af UngdommensUddannelsesvejledning, som samarbejdermed folkeskolen fra 6. klasse, og som laveropsøgende vejledning til unge op til 19 år, derikke er i uddannelse eller job.• Studievalgscentre: Vejledning om overgangenfra ungdomsuddannelserne til videregåendeuddannelser og erhverv varetages af de 7statslige Studievalgscentre.• UddannelsesGuiden: Overgangsvejledningenunderstøttes af vejledningsportalen UddannelsesGuiden.dk(www.ug.dk)Vejledning om gennemførelsen af uddannelsernevaretages af vejledere på uddannelsesinstitutionerne.Regeringens mål for sammenhængi uddannelsessystemet og godvejledning• Vejledningen skal give de unge et kvalificeretgrundlag for at vælge en uddannelse, derstemmer overens med egne ønsker og evnerog med samfundets behov for kvalificeretarbejdskraft.• Der skal være god sammenhæng i uddannelsernefra folkeskole til ungdomsuddannelserog fra ungdomsuddannelser til videregåendeuddannelser. Vejledningen skalbidrage til smidige overgange.12

Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning – de vigtigste initiativerProfessionel vejledningDer skal etableres en professionsbacheloruddannelsesom uddannelses- og erhvervsvejleder.Uddannelsen skal være en vej til ansættelse somvejleder i fx Ungdommens Uddannelsesvejledning,Studievalgscentrene og uddannelsesinstitutionerne.Den eksisterende vejlederuddannelse på diplomniveauskal videreudvikles til en fuld diplomuddannelse.Der skal stilles krav om, at vejlederne entenhar gennemført professionsbacheloruddannelseneller diplomuddannelsen eller gennemgår en realkompetencevurdering,der sikrer, at de har denødvendige kvalifikationer.Mål for resultaterVejledningsindsatsen skal måles på specifikkekvantitative krav for gennemførelse og overgang tilbeskæftigelse eller anden uddannelse. Resultaterneskal benchmarkes systematisk.Kvalificeret valg af uddannelseUddannelsesGuiden.dk skal indeholde oplysningerom gennemførelse, beskæftigelse, lønniveau ogmulige karriereveje for de enkelte uddannelser oguddannelsessteder. Oplysningerne skal dække alleerhvervskompetencegivende uddannelser.Vejledning fra 6. klasseFra folkeskolens 6. klasse skal der tilrettelægges ensærlig indsats for elever, der har en øget risiko forikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse.Brobygning i overgangen mellem folkeskoleog ungdomsuddannelserne skal styrkesgennem en tidligere introduktion til ungdomsuddannelserne.Brug af uddannelsesplanerDer skal indføres præcise krav til folkeskoleelevernesuddannelsesplaner. Oplysningerne i den enkelteelevs uddannelsesplan skal bruges ved planlægningeni starten af ungdomsuddannelsen.Mentorordning for særligt udsatte ungeFra 9. klasse skal unge, som ikke har tilstrækkeligvoksenkontakt og derfor har brug for opfølgning ihverdagen, have mulighed for at få tilknyttet en mentorfra Ungdommens Uddannelsesvejledning.Bedre tilbagemelding fraungdomsuddannelser til folkeskoleUngdomsuddannelserne skal melde tilbage tilfolkeskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledningom elevernes standpunkt i det første år. Det vilgive folkeskolen og vejlederne et bedre kendskab tilkravene på ungdomsuddannelserne.God overgang fra ungdomsuddannelsertil videregående uddannelserUngdomsuddannelsesinstitutionerne og de videregåendeuddannelsesinstitutioner skal have løbendedialog og samarbejde, bl.a. om de ungesfaglige forudsætninger. Studievalgscentreneskal formidle erfaringer for, hvordan de gode institutionersikrer høj overgang til videregående uddannelser.De enkelte institutioner skal på hjemmesidenbl.a. oplyse om rekruttering, frafald og gennemførelseaf videregående uddannelse.Gymnasieelever i ”studiepraktik”Der skal etableres en mere veludviklet brobygningmellem ungdomsuddannelser og de videregåendeuddannelsesinstitutioner. Det skal være muligt forelever især i de gymnasiale uddannelser at stiftebekendtskab med en konkret videregående uddannelse.Opsøgende vejledningUnge, der har afsluttet en studieforberedendeungdomsuddannelse, men ikke påbegyndt envideregående uddannelse, skal have tilbud om envejledningssamtale. Alle videregående uddannelsesinstitutionerskal forpligtes til at etablere ordninger,der sikrer, at der så hurtigt som muligt tages en”udviklingssamtale” med de unge, som risikerer atfalde fra. Og uddannelsesinstitutionen skal giveStudievalg meddelelse om unge, der er droppet udaf uddannelsen. Studievalg forpligtes herefter til attilbyde den unge vejledning om uddannelse ogerhverv via opsøgende aktiviteter.Regeringens samlede strategi for sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning har i alt 24 initiativer og kan læses i sin fulde længdei ”Fremgang, fornyelse og tryghed.”13

4. Mindst halvdelen af alle ungeskal have en videregående uddannelseHøjtuddannet arbejdskraft spiller en stor rolle for vækstog velstand. Derfor er det afgørende, at flere unge fåren videregående uddannelse, og at de bliver tidligerefærdige med deres uddannelse.I dag gennemfører 45 pct. af en ungdomsårgang envideregående uddannelse. Det er færre end i andrelande.For få starter på en videregående uddannelse. Alt formange falder fra. Og for få unge vælger uddannelserinden for teknik, natur og sundhed.De gymnasiale uddannelser skal forberede de ungebedre på at læse videre. Færre obligatoriske fag skalDe danske videregående uddannelserbestår af 3 niveauer:• Korte videregående uddannelser, fx datamatiker,finansøkonom og laborant.• Mellemlange videregående uddannelser,fx sygeplejerske, lærer og diplomingeniør.• Lange videregående uddannelser, først ogfremmest universitetsuddannelser.på sigt give mere tid til faglig fordybelse i gymnasiet.Og nye ressourcecentre skal styrke undervisningen inaturfag.De videregående uddannelser skal skabe flere attraktiveuddannelser, især inden for teknik, natur ogsundhed. Universiteterne og de nye professionshøjskolerskal i deres udviklingskontrakter forpligtes til enindsats for at få frafaldet ned. Og universiteterne skalsikre, at det kan lade sig gøre at gennemføre uddannelsernepå normeret tid.Optagelsessystemet og SU-reglerne skal indrettes, såde tilskynder de unge til at starte tidligere på at læsevidere. Og SU-reglerne og uddannelserne skal tilrettelægges,så de unge tilskyndes til færre forsinkelserundervejs i studiet.Regeringens mål for at mindsthalvdelen af alle unge skal haveen videregående uddannelse• Mindst halvdelen af en ungdomsårgang skalgennemføre en videregående uddannelse i2015.• De gymnasiale uddannelser skal give elevernegode faglige og almene kompetencer,så flere kan gennemføre en videregåendeuddannelse.• Flere unge skal tage en uddannelse inden forteknik, natur og sundhed.• Unge, der tager en videregående uddannelse,skal på længere sigt som hovedregelvære færdige, når de er omkring 25 år.VIDEREGÅENDE14

Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse – de vigtigste initiativerGymnasierne skal gørede unge klar til at læse videreAntallet af obligatoriske fag i det almene gymnasiumskal på sigt begrænses for at give bedre tid til fagligfordybelse i studieretningsfagene. Det vil forberedede unge bedre til at læse videre.Flere skal tage en uddannelseinden for teknik, natur, it eller sundhedNye attraktive fagpakker og uddannelser skal øgetilgangen til uddannelser inden for teknik, natur, itog sundhed. For at sikre øget optag skal vejledningenom disse uddannelser styrkes. Der skal etableres4-6 ressourcecentre, som er knyttet til forskningpå fx universiteternes naturvidenskabelige fakulteter.Ressourcecentrene skal styrke de gymnasialeuddannelsers undervisning i naturfag, bl.a. ved atgive forskningsrelaterede undervisningstilbud.Institutionerne skal reducere frafaldetInstitutionerne skal via udviklingskontrakter ogøkonomisk tilskyndelse forpligtes til at søge atfastholde de studerende. Samtidig skal alle uddannelsesinstitutionerforpligtes til at etablere ordninger,der sikrer, at der så hurtigt som muligt tages en”udviklingssamtale” med de unge, som risikerer atfalde fra, for at få dem tilbage i uddannelse.Bedre sammenhæng mellem de korte videregåendeuddannelser og erhvervsuddannelserneDe korte videregående uddannelser skal dannenaturlig overbygning til erhvervsuddannelserne ogherved gøres mere attraktive og relevante forarbejdsmarkedet.SU-regler og optagelsessystemetskal tilskynde til tidligere startUnge, der starter en uddannelse senere end to årefter den adgangsgivende eksamen, skal havereduceret SU’en med 1.000 kr. om måneden førskat. Unge, der starter tidligere, skal have sammeSU-sats som i dag. Kvote 1 skal være hovedvejen tilen videregående uddannelse. Unge, der venter mereend to år efter, at de har afsluttet deres adgangsgivendeeksamen, skal normalt søge i kvote 2.Ændrede SU-regler skaltilskynde til færre forsinkelserSU-reglerne skal ændres for at tilskynde de unge tilfærre forsinkelser undervejs i studiet. SU-stipendietskal opdeles i et grundtilskud og et tillæg. Tillæggetfastsættes til 1.000 kr. pr. måned, som udbetales ién portion af 6.000 kr., når hvert semesters eksaminerer bestået, eller når der foreligger dokumentationfor tilsvarende studiefremdrift. Der skal kun gives SUfor den tid, som studiet er normeret til. Samtidigtskal de studerende have udvidet mulighed for atoptage SU-slutlån ud over normeret tid. Mulighedenfor at opspare SU-klip ud over normeret tid skalafskaffes. Fribeløbet skal samtidigt forhøjes.Uddannelserne skal tilrettelægges,så de kan gennemføres på normeret tidUniversiteterne skal i studieordningerne sikre, atuddannelserne bliver tilrettelagt, så indhold ogfagmål kan nås på normeret tid. Universiteterne skalmåles på, hvor hurtigt de unge gennemfører uddannelserne.Universiteternes taxametertilskud skalomlægges så det tilskynder universiteterne til, at destuderende bliver færdig på normeret tid. Universiteterneskal have pligt til at følge op i forhold tilstuderende, som er mere end et halvt år efternormeret tid – bl.a. med tilbud om samtale.Bedre muligheder for meritFor at styrke meritmulighederne skal alle studerendehave mulighed for at klage over afgørelser om merit.Det vil kunne nedbringe unødvendige forlængelser afstudietiden.Regeringens samlede strategi for, at mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse, har i alt 37 initiativer og kan læses i sin fulde længdei ”Fremgang, fornyelse og tryghed.”15

5. Uddannelser med globalt perspektivStuderende, forskere, virksomhedsledere og medarbejdererejser mere og mere ud i verden og samarbejdermed folk fra andre lande. Det stiller krav til voresevner til at begå os internationalt og til vores forståelsefor andre kulturer. Uddannelserne skal derfor givedanske unge både stærke faglige kompetencer og etglobalt udsyn.Uddannelsesinstitutionerne og de studerende deltagerallerede i dag i mange internationale aktiviteter.Men mellem uddannelserne er der stor forskel på, hvormeget studerende tager på studieophold i udlandet.Ingen danske universiteter har udarbejdet en sammenhængendestrategi for deres deltagelse på det globaleuddannelsesmarked. Og der er fortsat institutioner ogfag, især på de mellemlange videregående uddannelser,hvor det relevante udbud af kurser eller fag påengelsk er beskedent.Alle ungdomsuddannelser skal have et globalt perspektiv,så de unge får forståelse for andre kulturer ogkvalifikationer til at deltage i den globaliserede verden.Det faglige niveau i sprogfagene, først og fremmestengelsk, skal styrkes yderligere i de gymnasialeuddannelser og i erhvervsuddannelserne.De videregående uddannelsesinstitutioner skal hverisær opstille relevante mål for deres deltagelse på detglobale uddannelsesmarked. Og de skal deltage mere iforpligtende samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner.Mange flere danske unge skal have mulighed for attage en uddannelse på et udenlandsk universitet elleren udenlandsk højskole af kvalitet. Der skal være flererelevante fag og uddannelser på engelsk. Og der skalvære flere stipendier, som kan tiltrække dygtigeudenlandske studerende.Regeringens mål for uddannelsermed globalt perspektiv• Alle unge skal have en uddannelse medglobalt perspektiv.• Mange flere danske studerende skal på uddannelsesopholdi udlandet, så de kan fåinternational indsigt og større forståelse forandre kulturer.• Det skal være mere attraktivt for højtkvalificeredeudenlandske studerende og undervisereat komme til Danmark.• Uddannelsesinstitutionerne skal udvikleattraktive faglige miljøer, så de kan bidragetil at tiltrække og fastholde højtkvalificeretarbejdskraft og virksomheder i Danmark.16

Uddannelser med globalt perspektiv – de vigtigste initiativerUndervisningen i engelsk skalstyrkes i erhvervsuddannelserneog de gymnasiale uddannelserElever på erhvervsuddannelserne skal have bedremulighed for at vælge engelsk på et højere niveau.I de gymnasiale uddannelser skal det faglige niveaui engelsk styrkes yderligere. Skolerne skal forpligtestil at anvende engelsksproget faglitteratur i deenkelte fag og opfordres til at anvende mulighedenfor at lade engelsk være undervisningssprog i et ellerflere fag.Flere internationale aktiviteterSkolerne skal sikre, at alle elever i ungdomsuddannelsernedeltager i mindst ét internationalt projekt iløbet af deres uddannelse.Nyt udlandsstipendium til ungeEt nyt udlandsstipendium skal give mange fleredanske unge økonomisk mulighed for at tage enuddannelse på en udenlandsk videregående uddannelsesinstitutionaf kvalitet. Udlandsstipendiet skalgå til hel eller delvis dækning af studieafgiften iudlandet. Stipendiet kan højest svare til taxametertilskuddettil en tilsvarende dansk uddannelse.Uddannelsesinstitutionerskal opstille mål for internationaliseringAlle videregående uddannelsesinstitutioner skalforpligtes til at opstille konkrete mål for internationaliseringenaf uddannelserne. Desuden skal derudarbejdes en plan for, hvordan undervisernessproglige kompetencer kan forbedres.Mål for antallet af studieopholdDe videregående uddannelsesinstitutioner skalforpligtes til at fastsætte mål for antallet af studerende,der sendes på studieophold i udlandet.Mål for fag og uddannelser på engelskDen enkelte videregående uddannelsesinstitutionskal via udviklingskontrakten forpligtes til at sætterelevante mål for udbud af uddannelser eller fag påengelsk.Ny karakterskalaDen nuværende 13-skala skal erstattes af en ny,internationalt sammenlignelig skala.Markedsføring af Danmarksom uddannelseslandDer skal udarbejdes en strategi for national profileringog markedsføring af Danmark som uddannelsesland.Strategien skal bane vejen for, at uddannelsesinstitutionernekan tiltrække højtkvalificeredeudenlandske studerende og undervisere især indenfor prioriterede uddannelses- og erhvervsområder.Ny kvote 3 for ansøgere uden for EU/EØSFor ansøgere fra lande uden for EU/EØS skal der ioptagelsessystemet oprettes en kvote 3 for deuddannelser, der udbydes på engelsk. Initiativet vilomfatte alle videregående uddannelser.Flere stipendier til dygtigeudenlandske studerendeDer skal ske en udvidelse af den friplads- og stipendieordningfor studerende fra lande uden for EU/EØS, som træder i kraft i 2006. Herved får dedanske videregående uddannelser mulighed for attiltrække flere dygtige udenlandske studerendeinden for prioriterede områder.Regeringens samlede strategi for uddannelser med globalt perspektiv har i alt 25 initiativer og kan læses i sin fulde længde i ”Fremgang, fornyelse og tryghed.”17

6. Korte og mellemlange videregåendeuddannelser i verdensklasseEKSAMENSBEVISVERDENSKLASSEDanmark skal have korte og mellemlange videregåendeuddannelser i verdensklasse. Uddannelserne skal havestor faglig bredde og høj international kvalitet. Oguddannelsernes indhold skal svare til behovene påarbejdsmarkedet.Der er mange velfungerende uddannelsesinstitutionerfor korte og mellemlange videregående uddannelsermed engagerede studerende og dygtige lærere.Der er behov for stærke uddannelsesmiljøer, som harden nødvendige faglige tyngde og ledelsesmæssigekapacitet til at udvikle og fremtidssikre uddannelserne.De korte og mellemlange videregående uddannelserskal samles i færre og stærkere uddannelsesmiljøer. Deskal udbyde uddannelser, som løbende kan tilpasse sigændrede behov på arbejdsmarkedet og i samfundet.Og de skal løbende vurderes efter internationalestandarder, så kvaliteten af uddannelserne er i top.Men institutionsstrukturen for uddannelserne er ikketidssvarende. På en række faglige områder manglerder uddannelser rettet mod virksomhederne. Og der erikke den nødvendige sammenhæng mellem de kortevideregående uddannelser og erhvervsuddannelserne.Fakta om korte og mellemlangevideregående uddannelserDe korte videregående uddannelser er erhvervsrettedeprofessionsuddannelser som fx datamatikerog laborant.De mellemlange videregående uddannelser,som fx sygeplejerske og diplomingeniør,kombinerer teoretiske og praktiske kompetencer.Begge uddannelsestyper er altså rettet direktemod bestemte job. Det stiller store krav til, atuddannelserne følger med ændrede behov påarbejdsmarkedet.Der skal stilles større krav til lærernes pædagogiskekompetencer. Undervisningen skal være baseret påden nyeste viden. Praktikken skal være bedre, såuddannelserne bliver mere målrettet arbejdsmarkedet.Og der skal være en bedre sammenhæng mellemerhvervsuddannelserne og de korte videregåendeuddannelser.Regeringens mål for korteog mellemlange videregåendeuddannelser i verdensklasse• Kvaliteten af de korte og mellemlange videregåendeuddannelser skal kunne måle sigmed de bedste i verden.• De korte og mellemlange videregående uddannelserskal have et indhold, som svarertil samfundets behov.18

Korte og mellemlange videregående uddannelser i verdensklasse – de vigtigste initiativerNye, flerfaglige professionshøjskolermed større udbud af uddannelserAlle institutioner for mellemlange videregåendeuddannelser skal samles til 6-8 flerfaglige regionaltbaserede professionshøjskoler med fagligt stærkeog moderne studiemiljøer. Professionshøjskolerneskal styrke udbuddet af tekniske og merkantileprofessionsbacheloruddannelser.De korte videregående uddannelserskal samles på færre skolerDe korte videregående uddannelser skal samles påfærre, store erhvervsakademier, der skal sikre etregionalt dækkende udbud af uddannelser gennemet samarbejde med lokale erhvervsskoler.Uafhængigt akkrediteringsorganskal vurdere alle uddannelserefter internationale standarderNår de nye professionshøjskoler og erhvervsakademierer etablerede, skal alle korte og mellemlangevideregående uddannelser akkrediteres af detakkrediteringsorgan, der også akkrediterer universitetsuddannelser.Akkrediteringsorganet skal vurdereuddannelserne efter internationale standarder.Nye uddannelser skal målrettes nye behovDer skal udvikles nye professions- og praksisrettedeuddannelser, som især er rettet mod virksomhederne.Det kan fx være inden for medier, fødevarer,den finansielle sektor eller oplevelsessektoren.Styrket samarbejde mellemuddannelsesinstitutioner og virksomhederDer skal oprettes et samarbejdsprogram, som skalstyrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerneog virksomhederne. Det vil bidrage til, atudbuddet og indholdet af de videregående praksisogprofessionsuddannelser løbende tilpassesvirksomhedernes behov, og det vil styrke innovationeni virksomhederne.Mere videnspredning frauniversiteter til professionshøjskolerUddannelserne skal baseres på den nyeste forskningsmæssigeviden. Derfor skal de kommendeprofessionshøjskoler forpligtes i deres udviklingskontraktertil at udarbejde strategiske planer forforskningstilknytningen og formidlingen af forskningsresultaterne.Et nyt strategisk forskningsprogramunder Det Strategiske Forskningsråd skal, påbaggrund af professionshøjskolernes ønsker ogbehov, udvikle viden af relevans for uddannelse ogformidlingsopgaver for de kommende professionshøjskoler.Bedre mulighed for atkvalificere sig til optagelsepå en kort videregående uddannelseDer skal være direkte adgang til korte videregåendeuddannelser fra relevante erhvervsuddannelser på 3år og derover. Og der skal etableres korte forkurserfor studerende, der har brug for at forbedre deresmuligheder for at gennemføre en kort videregåendeuddannelse.Større fleksibilitet i de kortevideregående uddannelseri forhold til arbejdsmarkedets behovI dag skal de korte videregående uddannelserpasses ind i en to-årig ramme, som ikke altidharmonerer med arbejdsmarkedets behov. Deenkelte uddannelsers længde og indhold skal væremere fleksible og tilpasses arbejdsmarkedets behov.Bedre praktikPraktikkens kvalitet skal sikres gennem nye metoder,fx bedre forberedelse, evaluering og formidling.Formelle dialogfora mellem den studerende, praktikvejlederog undervisere skal sikre en klar sammenhængmellem den teoretiske undervisning og praktikopholdetmed udgangspunkt i den studerendeslæringsmål for praktikforløbet. Dialogen kan understøttesaf it. På alle korte videregående udannelserskal der etableres obligatorisk virksomhedspraktikStyrket pædagogikDet pædagogiske niveau for lærerne på de korte ogmellemlange videregående uddannelser skal sikresved centrale regler og systematisk og løbendekompetenceudvikling. Institutionerne skal forpligtestil at sikre, at lærerne udvikler sig fagligt og holdersig ajour med den seneste viden.Regeringens samlede strategi for korte og mellemlange videregående uddannelser i verdensklasse har i alt 22 initiativer og kan læses i sin fulde længdei ”Fremgang, fornyelse og tryghed.”19

7. Universiteter i verdensklasseDanmark skal have universiteter i verdensklasse.Universiteter med stærke faglige miljøer, der kanfastholde og tiltrække dygtige studerende og forskere.Og som kan danne grundlag for en dynamisk udviklingi samfundet.Danske universiteter har på mange områder forskning iverdensklasse. De har engagerede studerende ogdygtige forskere.Men der er også svagheder. Fordelingen af universiteternesbasismidler belønner ikke høj kvalitet. Og dersker ikke en systematisk afprøvning af uddannelserneskvalitet og relevans for samfundet.Der er behov for en videreudvikling af universiteterne,hvor kvalitet og relevans er de helt bærende principper.Fremover skal universiteternes basismidler fordelesefter kvalitet. Alle universitetsuddannelser skal leve optil internationale standarder. Der skal hurtigt kunneoprettes nye uddannelser, når behovene ændrer sig påarbejdsmarkedet og i samfundet. Og sektorforskningenskal integreres i universiteterne, så forskningenunderstøtter uddannelsen af bachelorer og kandidater.Antallet af ph.d.-stipendier og erhvervs-ph.d.er skalfordobles. Og de dygtigste studerende skal havemulighed for at følge en eliteuddannelse, så de kommerpå niveau med de bedste i udlandet.Universitetslærerne skal være gode til at undervise. Ognye superprofessorater skal tiltrække højtkvalificeredeforskere og undervisere.Universiteterne skal opstille mål for udnyttelse afforskningens resultater og samarbejde med eksterneparter, herunder erhvervslivet. Arbejdet med videnspredningskal have betydning for, hvor mangepenge det enkelte universitet får. Forskere skal kunnefå hjælp til at afprøve og dokumentere, om en opfindelsehar kommercielle muligheder.Regeringens mål foruniversiteter i verdensklasse• De danske universiteter skal kunne måle sigmed de bedste universiteter i verden.• Universitetsuddannelserne skal være af højkvalitet og have et indhold, som dækkersamfundets behov for arbejdskraft med enforskningsbaseret uddannelse.• Universiteterne skal skabe forskning iverdensklasse og være blandt de bedste iverden til at omsætte forskningsresultatertil nye teknologier, processer, varer og tjenester.• Universiteterne skal fortsat udvikle og videreudvikleattraktive faglige miljøer, så de kanbidrage til at tiltrække og fastholde højtkvalificeretarbejdskraft og virksomheder i Danmark.20uniuniuni

Universiteter i verdensklasse – de vigtigste initiativerUniversiteternes basismidler skalfordeles efter kvalitetUniversiteterne skal tildeles basismidler efter ensamlet bedømmelse af de faktiske resultater og målfor kvaliteten af forskning, uddannelse og videnspredning.De universiteter, der opnår den højestebedømmelse, får tilført flest basismidler relativt tilderes størrelse.Sektorforskningenskal integreres i universiteterneI dag uddanner sektorforskningen ikke bachelorer ogkandidater. Sektorforskningen skal i løbet af en kortårrække integreres i universiteterne, så også dennedel af forskningen understøtter uddannelserne.Myndighedsopgaver og samarbejde med erhvervslivetskal fortsat prioriteres. Det ansvarlige ministeriumindgår en flerårig kontrakt med relevanteuniversiteter om løsningen af myndighedsopgaver.Alle universitetsuddannelser skalvurderes efter internationale standarderDer skal oprettes et uafhængigt akkrediteringsorgan,som skal vurdere alle universitetsuddannelser efterinternationale standarder. Kun uddannelser, somopnår en akkreditering, kan modtage statsligttilskud. Universiteterne skal have større frihed til atudvikle nye uddannelser. Den ministerielle godkendelseaf nye uddannelser skal afskaffes.Bacheloruddannelser skalgive bedre jobmulighederBacheloruddannelserne skal være afrundede forløb,der også sigter mod beskæftigelse. Universiteterneskal samtidig udvikle nye kandidatuddannelser, såbachelorer kan vælge mellem flere overbygninger, somretter sig mod forskellige dele af arbejdsmarkedet.Systematisk dialog med aftagereUniversiteterne skal etablere aftagerpaneler, der skalsikre systematisk dialog med aftagere om uddannelserneskvalitet og relevans for samfundet med henblikpå fx udvikling af nye og eksisterende uddannelser ogudvikling af nye undervisningsformer.Antallet af ph.d.-stipendier ogerhvervs-ph.d.er skal fordoblesAntallet af ph.d.-stipendier og erhvervs-ph.d.er skalfordobles. Stigningen skal især ske inden for naturvidenskab,teknisk videnskab, it og sundhedsvidenskab.Eliteuddannelser skal udfordrede dygtigste studerendeUniversiteterne skal etablere elitekandidatuddannelser,dvs. to-årige uddannelser med særlig højundervisningsstandard og høje adgangskrav formeget kvalificerede bachelorer. Universiteterne skalogså etablere erhvervsorienterede eliteforløb.Fokus på god undervisningGod undervisning er afgørende for både det fagligeniveau, motivationen og fastholdelsen af de studerende.Ph.d.-studerende skal gennemføre et kursusmed eksamen i pædagogik og undervisningsteknik.Den pædagogiske opkvalificering af adjunkter skalstyrkes. På alle niveauer af uddannelserne, også påførste år, skal der være undervisning, der varetagesaf lektorer og professorer, og god undervisning skalbelønnes, ligesom god forskning.Universiteterne skal have større frihed til attiltrække dygtige forskereUniversiteterne skal have mulighed for at tiltrækkesærligt dygtige forskere ved at anvende lønnenfleksibelt. Og de skal kunne ansætte superprofessorermed selvstændigt ledelsesansvar.Universiteternes videnskal nyttiggøres i samfundetUniversiteterne skal opstille konkrete mål for udnyttelsenaf forskningens resultater og for samarbejdemed eksterne parter, herunder erhvervslivet. Resultaterneskal have betydning for, hvor mange pengedet enkelte universitet får tildelt. Forskere skal kunnefå hjælp til at afprøve og dokumentere, om enopfindelse har kommercielle muligheder.Regeringens samlede strategi for universiteter i verdensklasse har i alt 40 initiativer og kan læses i sin fulde længde i ”Fremgang, fornyelse og tryghed.”21

8. Mere konkurrence og bedrekvalitet i den offentlige forskningDen offentlige forskning i Danmark skal være nyskabende,og kvaliteten skal kunne måle sig med denbedste i verden. De offentligt finansierede udgifter tilforskning og udvikling skal nå op på 1 pct. af bruttonationalprodukteti 2010. Og det offentlige og de privatevirksomheder skal tilsammen bruge mindst 3 pct. afbruttonationalproduktet til forskning og udvikling i 2010.Danmark er blandt de lande, der forsker mest. Vibruger mange penge på offentlig forskning. Og voresforskere er dygtige og engagerede. Men der er behovfor at gøre det endnu bedre.I dag er der ikke nok konkurrence om forskningsmidlerne.Og de spredes ofte for tyndt ud. Investeringer ilaboratorier og udstyr er ikke blevet prioriteret højt nok.Der er ikke tradition for at måle og evaluere forskningenskvalitet. Og Danmarks deltagelse i EU’s forskningsprogrammerer faldende.Regeringen vil afsætte betydelige midler til forskning.Men vi skal også sikre, at vi får kvalitet for pengene.MIDLERDerfor er der behov for en gennemgribende reform afden offentlige forskning.Øget konkurrence skal sikre, at pengene går til debedste forskere og de bedste forskningsmiljøer. Mindsthalvdelen af forskningsbevillingerne skal udbydes iåben konkurrence. Midlerne skal målrettes store oglængerevarende forskningsprojekter, som kan givebanebrydende resultater og tiltrække forskere påtopplan. Og der skal laves en strategi for investeringeri avanceret udstyr og laboratoriefaciliteter.Den strategiske forskning skal styrkes på områder,som kan være drivkraft i den fortsatte velstandsudviklingeller løse væsentlige samfundsproblemer.Fremover skal der ske en systematisk måling ogevaluering af kvaliteten af dansk forskning.Barrierer for dansk deltagelse i internationalt forskningssamarbejdeskal fjernes, og der skal afsættesmidler til national medfinansiering.Regeringens mål for offentligforskning i verdensklasse• De offentligt finansierede udgifter til forskningog udvikling skal i 2010 nå op på 1 pct.af bruttonationalproduktet. Det offentlige ogde private virksomheder skal tilsammenbruge mindst 3 pct. af bruttonationalproduktettil forskning og udvikling i 2010.• Den offentlige forskning skal være nyskabende,og kvaliteten skal kunne måle sigmed den bedste i verden.• Den offentlige forskning skal være relevantog understøtte høj velstand og velfærd.22

Mere konkurrence og bedre kvalitet i den offentlige forskning – de vigtigste initiativerFlere midler til offentlig forskningDe offentligt finansierede udgifter til forskning ogudvikling skal i 2010 nå op på 1 pct. af bruttonationalproduktet.Halvdelen af forskningsmidlerneskal i konkurrenceAndelen af offentlige forskningsmidler, der fordeles ikonkurrence, skal senest i 2010 udgøre 50 pct. af desamlede forskningsmidler.Ny model for konkurrence mellem universiteterNæsten alle forskningsmidler, der fordeles i åbenkonkurrence, går i dag til enkeltforskere og forskergrupper.Forskningen risikerer dermed at blivespredt og uden sammenhæng med universiteternesstrategi for deres forskning. Derfor skal en andel afbevillingerne fremover uddeles i konkurrence mellemuniversiteterne. De enkelte universiteters ledelseskal én gang årligt i konkurrence byde ind medforslag til store, langsigtede forskningsprojekter.Forslagene skal vurderes på deres kvalitet ogrelevans.Bevillingerne skal dække de fulde omkostningerReglerne for forskningsbevillinger, som uddeles ikonkurrence, skal ændres, så bevillingerne dækkerde fulde omkostninger for institutionerne.Flere store og langsigtede bevillingerBevillingsproceduren for Det Strategiske Forskningsrådog Det Frie Forskningsråd skal ændres, såandelen af store og langsigtede forskningsbevillingerøges.Pulje til forskningsinfrastrukturDer skal udarbejdes en langsigtet dansk strategi forinvesteringer og prioriteringer af større forskningsinfrastrukturer.Der afsættes en særlig pulje på finansloventil finansiering af investeringer i tværgåendeforskningsinfrastrukturer, der er så store, at de ikkekan løftes af det enkelte universitet eller forskningsinstitution.Flere midler til den strategiske forskningEn større andel af de offentlige forskningsmidler, derudbydes i åben konkurrence, skal målrettes strategiskforskning inden for områder, som kan væredrivkraft i den fortsatte velstandsudvikling eller løsevæsentlige samfundsproblemer. Fremtidige udbud afstrategisk forskning skal i højere grad indeholde kravom privat medfinansiering.Bedre grundlag for at prioritereGrundlaget for den politiske prioritering af strategiskforskning skal styrkes. Derfor skal der løbendegennemføres en bred kortlægning af de forskningsbehov,som samfunds- og erhvervsudviklingenskaber, og af danske forskningsinstitutioners forudsætningerfor at løse dem. Hvert fjerde år skal derlaves et katalog over temaer for den strategiskeforskning.Kvalitetsbarometer ogevaluering af større programmerDansk forsknings kvalitet skal måles og evalueressystematisk. Der skal etableres et ”kvalitetsbarometer”,som giver et billede af udviklingen i kvaliteten afdansk forskning. Og der skal ske en mere systematiskevaluering af forskningsprogrammer, så detsikres, at midler tildeles på baggrund af kvalitet.Medfinansiering af dansk deltagelsei internationalt forskningssamarbejdeEU udvider i disse år det strategiske samarbejde omforskning betydeligt. Men dansk deltagelse i EU’srammeprogrammer er faldende. Reglerne skalændres, så forskningsrådene kan give støtte tilinternationalt samarbejde. Og forskningsrådene skalhave mulighed for at bruge midler til national medfinansieringfor at fremme dansk deltagelse i EU’srammeprogrammer og andre internationale forskningsaktiviteter.Regeringens samlede strategi for mere konkurrence og bedre kvalitet i den offentlige forskning har i alt 18 initiativer og kan læses i sin fulde længdei ”Fremgang, fornyelse og tryghed.”23

9. Gode rammer for virksomhedernesforskning, udvikling og innovationDanmark skal fortsat være blandt de lande i verden,hvor de private virksomheder forsker mest og er mestinnovative. Og vi skal være blandt de bedste til at fåden offentlige forskning nyttiggjort i erhvervslivet ogsamfundet i øvrigt.Danske virksomheder forsker mere end virksomheder ide fleste andre lande. Universiteterne har fået selvstændigeog handlekraftige bestyrelser og mulighedfor at oprette selskaber, der skal sprede ny viden tilerhvervslivet. Det har skabt et godt grundlag forspredning af viden mellem universiteter og virksomheder.Men andelen af højtuddannede, som er den vigtigsteforudsætning for, at virksomhederne kan forske ogudvikle, er lavere end i mange andre lande. Kun få småog mellemstore virksomheder samarbejder meduniversiteter om forskning og udvikling. Og danskevirksomheder deltager ikke nok i internationale forskningssamarbejder.De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) skalgennem konkurrence gøres mere fleksible, og der skalåbnes for nye aktører og andre områder end i dag. Virksomhederneskal have bedre muligheder for at deltage iinternationale forsknings- og udviklingsprogrammer.Et nyt forskningsmiljø for brugerdreven innovation skalskabe rammer for systematisk at opsamle viden omkunder og markeder. Der skal igangsættes projekterom brugerdreven innovation i mindre virksomheder ogi den offentlige sektor.Der er derfor behov for en indsatspå flere områder. Flere skal tage envideregående uddannelse – isærinden for naturvidenskab, teknik,it og sundhed. Og antallet af ph.d.-stipendier og erhvervs-ph.d.er skalfordobles.Samarbejder mellem virksomhederog universiteter bidrager til, atoffentlige forskningsresultaterhurtigere bliver spredt til erhvervslivet.Samarbejdet skal styrkes vedat samle de eksisterende bevillingertil samspil og videnspredning, såman bedre kan prioritere de bedsteprojekter.Der skal skabes bedre muligheder for handel med videngennem etablering af en elektronisk markedsplads.Regeringens mål for virksomhedernesforskning, udvikling og innovation• Danmark skal fortsat være blandt de lande iverden, hvor de private virksomheder forskerog udvikler mest. Den private sektor skalbruge mindst 2 pct. af bruttonationalproduktetpå forskning og udvikling i 2010.• Danmark skal være blandt de bedste landetil at omsætte nye forskningsresultater ogviden fra forsknings- og uddannelsesinstitutionernetil nye teknologier, processer, varerog tjenester.• Danske virksomheder skal være blandt demest innovative i verden.24

Gode rammer for virksomhedernes forskning, udvikling og innovation – de vigtigste initiativerFlere højtuddannedeFlere skal tage en videregående uddannelse. Ogantallet af ph.d.-stipendier og erhvervs-ph.d.erskal fordobles. Sektorforskningen skal integreres iuniversiteterne, så også denne del af forskningenkan være med til at uddanne kandidater. Og universiteterneskal tilbyde flere efteruddannelseskurser tilhøjtuddannede.Midler til samarbejde samles i én puljeFor at styrke forsknings- og innovationssamarbejdemellem virksomheder og forsknings- og uddannelsesverdenensamles midlerne til de nuværendesamspilsordninger i én pulje. Puljen skal bl.a. rumme”åbne” midler, som tildeles projekter, der ikke falderind under allerede kendte former for samarbejde.Inden for rammerne af puljens ”målrettede” midler tilsamarbejde etableres tre nye initiativer: Rabatordningfor små og mellemstore virksomheder, mindrevirksomheders bidrag til samfinansierede forskningsprojekterskal dobles op, og matchmakere skalstyrke samarbejdet mellem virksomheder og forskningsinstitutioner.Bedre prioritering afbevillingerne til innovationsmiljøerBevillingerne til innovationsmiljøer skal prioriteres tilde miljøer, der har grundlaget for at opnå de bedsteresultater. Der skal stilles større krav til innovationsmiljøerneskompetencer. Målet er en struktur, hvorkompetencerne samles i stærkere miljøer end i dag.Midler til Godkendte Teknologiske Serviceinstitutterskal fordeles i åben konkurrenceDe Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS)yder rådgivning, forskning og udvikling om nyteknologi til danske virksomheder. For at skabe meredynamik i GTS-systemet skal flere aktører indbydestil at deltage i udbuddet om at udføre teknologiskservice. Den teknologiske service skal gøres merefleksibel, så den kan tilpasses markedets behov forny viden og teknologi. Der skal bl.a. etableres etinnovationscenter for e-business inden for rammerneaf GTS-systemet. Institutternes resultater skalevalueres internationalt.Private virksomheder skal nemmerekunne deltage i offentligt finansieret forskningDanske forskningstunge virksomheder skal i størregrad deltage i konkurrencen om forskningsmidlernepå samme betingelser som de offentlige forskningsinstitutioner.Opslag og information om udbud afforskningsmidler skal tilrettelægges, så virksomhedernesdeltagelse fremmes.Medfinansiering af dansk deltagelse i internationaleforsknings- og udviklingsprogrammerRådet for Teknologi og Innovation skal kunnemedfinansiere internationale programmer og projekter,der kan fremme innovationen i danske virksomheder.Program for brugerdreven innovationskal give ny viden om kunder og markederInnovationen skal styrkes ved mere systematisk videnom kundernes og brugernes behov. Der skal etablereset samlet forskningsmiljø inden for brugerdreveninnovation. Miljøet skal være tværfagligt og inddrageområder som erhvervsøkonomi, antropologi, etnologi,ingeniørvidenskab, design og psykologi.Derudover skal der startes konkrete projekter ombrugerdreven innovation i mindre virksomheder og iden offentlige sektor. Projekterne skal udvælges iåben konkurrence. Projekterne skal bl.a. handle omsystematisk afdækning af kunde- og brugerbehovog markedstendenser.Markedsplads for handel med videnEn ny internetbaseret markedsplads for handel medrettigheder skal skabe et gennemsigtigt og velfungerendemarked for køb og salg af patenter, varemærkerog andre rettigheder.Regeringens samlede strategi for gode rammer for virksomhedernes forskning, udvikling og innovation har i alt 29 initiativer og kan læses i sin fulde længdei ”Fremgang, fornyelse og tryghed.”25

10. Stærkere konkurrence ogstørre åbenhed skal styrke innovationenDanske virksomheder og offentlige institutioner skalvære blandt de mest innovative i verden. En af devæsentligste drivkræfter for innovation er effektivkonkurrence, både i den private og den offentligesektor. Det er også vigtigt, at vi er gode til at tiltrækkekvalificerede udlændinge til Danmark.De fleste udenlandske undersøgelser placerer Danmarkblandt de mest konkurrencedygtige lande iverden. Vi har en sund og åben økonomi med et bredtfunderet erhvervsliv.og arbejdstilladelse gør det vanskeligt at tiltrækkekvalificerede udlændinge.Derfor skal der sættes ind på de områder, hvor vi stårsvagt.Der skal arbejdes for et velfungerende marked for varerog tjenester i EU. Danske love skal gennemgås medhenblik på at vurdere, hvorvidt de lever op til princippernefor det indre marked. Og handelshindringer skalfjernes.Og højtlønnede udlændinge skal hurtigere kunne få enopholds- og arbejdstilladelse.Det er regeringens mål gradvist at sænke skatten påarbejdsindkomst. Forudsat at det økonomiske råderumer tilvejebragt, vil regeringen sænke skatten på arbejdsindkomstyderligere.Men på vigtige områder er der også svagheder.Konkurrencen er for svag i flere brancher og på enrække infrastrukturområder. Offentlige opgaver udliciteresmindre end i andre lande. Og regler for opholds-Konkurrencemyndighederne skal have mere effektiveefterforskningsmetoder, bl.a. bøderabat til virksomheder,der samarbejder med myndighederne. Konkurrencenog effektiviteten skal øges på infrastrukturområdet,fx jernbaner, post og vandforsyning.Regeringens mål for stærkerekonkurrence og større åbenhed• I 2010 skal konkurrencen i Danmark værepå højde med de bedste OECD-lande, ogantallet af brancher med konkurrenceproblemerskal være halveret.• Danske virksomheder skal være blandt demest innovative i verden.• Danmarks offentlige institutioner skal væreblandt de mest innovative i verden. De skalhave fokus på at udvikle nye idéer, som kanomsættes til bedre service for borgere ogvirksomheder.Mere konkurrence om offentlige opgaver skal sikre derette rammer for innovation, og at opgaverne løsesbedst og billigst. Alle egnede opgaver skal udbydes ikonkurrence. Der skal stilles krav om åben annonceringaf større offentlige indkøb. Og nye former foroffentlig-privat samarbejde skal udbredes og brugesmålrettet.En ny green card-ordning skal få flere særligt kvalificeredeudlændinge til Danmark. Udenlandske studerende,som færdiggør en videregående uddannelse heri landet, skal have mulighed for at søge arbejde her i 6måneder.26

Stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innovationen – de vigtigste initiativerSærregler og handelshindringer skal vækDer skal arbejdes for et velfungerende marked forvarer og tjenester i EU. Love, autorisationsordningerog standarder skal gennemgås med henblik på atvurdere, hvorvidt de lever op til principperne for detindre marked. Handelshindringer skal fjernes.Myndighederne skal have nye,effektive værktøjer til at sikre konkurrenceHåndhævelsen af konkurrencelovgivningen skal styrkes,så der bliver bedre muligheder for at opklarekartelsager. Personer og virksomheder, der samarbejdermed myndighederne i kartelsager, skal kunnefå bøderabat. Et hurtigt arbejdende udvalg skal bl.a.se på, om Konkurrencerådet skal have mulighed forat udstede administrative bøder, og om Konkurrencerådetsafgørelseskompetence i enkeltsager børændres.Styrkelse af domstolenesbehandling af konkurrencesagerCivile konkurrencesager fra hele landet skal fremoverbehandles ved Sø- og Handelsretten. Hervedsikres den nødvendige juridiske, økonomiske ogforretningsmæssige sagkundskab ved behandlingenaf de ret få, men komplicerede sager.Mere konkurrence skal give bedre infrastrukturEn effektiv infrastruktur har væsentlig betydning foren effektiv ressourceudnyttelse i Danmark og forvirksomhedernes konkurrencekraft på de globalemarkeder. Der skal derfor indføres en ny og mereeffektiv regulering af vand- og fjernvarmesektoren.Affaldssektoren skal effektiviseres. Markedsorienteringeninden for togtrafikken skal øges. Og liberaliseringenpå postområdet fortsættes.Stærkere konkurrence om offentlige opgaverDet offentlige skal blive bedre til at bruge markedet tilat levere den bedste og billigste service. Kommunerog regioner skal – på linje med staten – have pligt tilat udbyde en række opgaver, som vurderes udbudsegnede.I tilknytning hertil indføres regler for beregningaf kontrolbud for at sikre, at kommuner og privatevirksomheder byder på en opgave på lige vilkår.Flere opgaver skal annonceres åbentDer skal stilles krav om åben annoncering, såvirksomhederne – herunder mindre virksomheder –får bedre mulighed for at byde ind på offentligeindkøb. Annonceringen skal understøttes af enudbudsdatabase, som staten etablerer sammenmed KL.Bedre rammer for offentlig-privat samarbejdeDer skal stilles krav om, at kommuner og regionersystematisk skal vurdere, hvordan større byggeprojekterorganiseres bedst, bl.a. i form af offentligprivatepartnerskaber. Reglerne for kommuners ogregioners adgang til markedet skal strammes ogpræciseres, så de rettes mod at få ydelser, dertidligere især har været varetaget inden for denoffentlige sektor, ud på markedet.Green card skal få flerekvalificerede udlændinge til DanmarkDer skal indføres en green card-ordning, der giversærligt kvalificerede udlændinge uden konkretjobtilbud, men med gode forudsætninger for beskæftigelse,mulighed for at få opholdstilladelse i op til 6måneder med henblik på at søge arbejde i Danmark.Udenlandske studerende, som færdiggør en videregåendeuddannelse i Danmark, skal i forlængelseheraf have mulighed for at søge arbejde i 6 måneder.Hurtigere opholds- ogarbejdstilladelser til højtlønnedeDer skal gives opholdstilladelse til alle, der kanfremvise et konkret jobtilbud med en årlig aflønningover 375.000 kr. Samtidigt skal antallet af jobfunktioner,der udløser opholdstilladelse, øges.Lavere skat på arbejdsindkomstDet er regeringens mål gradvist at sænke skatten påarbejdsindkomst. Regeringen har allerede gennemførtlettelser af skatten på ca. 10 mia. kr. i 2004.Forudsat at det økonomiske råderum er tilvejebragt,vil regeringen sænke skatten på arbejdsindkomstyderligere. Regeringen vil udarbejde en flerårig planherfor.Regeringens samlede strategi for stærkere konkurrence og større åbenhed har i alt 27 initiativer og kan læses i sin fulde længde i ”Fremgang, fornyelse og tryghed.”27

11. Stærkt samspil med andre lande og kulturerGlobaliseringen skaber nye muligheder for danskeborgere og virksomheder i hele verden. Flere danskerehar kontakt med andre lande og rejser selv ud. Vi skal ihøjere grad forholde os til og virke sammen medmennesker med forskellig kulturel baggrund. Samtidigbetyder den teknologiske udvikling, at kommunikationenpå tværs af landegrænser og kulturer foregår påen helt anden måde end tidligere.Vi skal have et stærkt samspil med andre lande ogkulturer. Danske interesser skal varetages effektivt –økonomisk, politisk og kulturelt. Vi skal have en godforståelse af andre kulturer. Og udlandet skal havekvalificeret viden om Danmark og vores særligekompetencer.Danmark har en lang tradition for at handle og for atudveksle idéer med andre lande og fremmede kulturer.Og vi er som aktive partnere i fx EU, WTO og FN ogandre regionale og internationale organisationer med tilat udforme internationale spilleregler om globaleudfordringer.Men i nogle af de lande og regioner, som spiller envigtig rolle, er Danmark ikke stærkt nok repræsenteret.Det gælder flere af de nye vækstlande, som fx Kina ogIndien. Og det gælder Mellemøsten generelt. Voresviden om disse lande og kulturer er ikke på alle områdergod nok. Og den viden, vi har, bliver ikke i tilstrækkeligtomfang formidlet og brugt.Der er behov for, at Udenrigstjenestenskompetencer og instrumenter tilpasses denglobale udvikling. Danske virksomhederskal have bedre muligheder for at fåfodfæste på nye vækstmarkeder.Vi skal styrke vores samlede viden omandre lande og andre kulturer, herunderom den muslimske verden og om de nyevækstlande som fx Kina, Indien, Brasilienog Rusland.Indsatsen for at tiltrække udenlandskevirksomheder skal intensiveres og koordineresbedre. Danmark skal tiltrækkedygtige udenlandske studerende og undervisere.Markedsføringen af Danmark som turistmål skal styrkes.Danmark skal forsat tage aktiv del i løsning af globaleudfordringer – både i kraft af det, vi selv gør, og veddeltagelse i internationalt samarbejde. Global fattigdomskal reduceres ved frihandel og effektiv udviklingsbistand.International terrorisme skal bekæmpesog konflikter løses. Der er behov for en ny globalklimaaftale om reduktion af drivhusgasser efter 2012.Overholdelsen af de universelle menneskerettighederskal fremmes. Danske virksomheder skal kunnetrække på viden og værktøjer, der kan hjælpe demmed de sociale, etiske og miljømæssige sider afvirksomhedsdriften.Regeringens mål for stærkt samspilmed andre lande og kulturer• Danske interesser skal varetages effektivtpå den globale scene – politisk, økonomisk,kulturelt og konkret for danske borgere ogvirksomheder.• Det danske samfund skal have god indsigt iog forståelse af andre lande og kulturer –også kulturer, der er meget forskellige fravores.• Udlandet skal have kvalificeret viden omDanmark og Danmarks særlige kompetencer.28

Stærkt samspil med andre lande og kulturer – de vigtigste initiativerUdvikling af Udenrigstjenestensinstrumenter og kompetencerUdenrigstjenestens instrumenter og kompetencer skaltilpasses de nye behov, som globaliseringen skaber.Tilpasningen skal ske på basis af Udenrigsministerietsallerede igangsatte analyse, som kortlægger deændrede vilkår og nye behov. Repræsentationsstrukturenskal løbende tilpasses nye og ændrede prioriteter ilyset af den internationale udvikling. Bl.a. skal Danmarkvære direkte til stede i flere lande i Mellemøsten ogNordafrika end i dag. De udsendte medarbejdereskompetencer skal styrkes i forhold til sprog- ogkulturkundskaber, informationsformidling og kontaktmed presse og medier. Formålet er både at styrkevores viden om udviklingen i andre lande og at forbedreudlandets viden om Danmark. Instrumenterne tilkontakt med og beskyttelse og evakuering af danskeborgere skal forbedres, bl.a. ved styrket samarbejdemellem EU-landenes ambassader.Offensiv handelspolitikDer udarbejdes en strategi for en offensiv handelspolitik,der målrettet identificerer og søger at nedbringede barrierer, der begrænser danske virksomhedersmuligheder for at få fodfæste på særligtvækstmarkederne. Et centralt element i strategien vilvære, at Danmark skal arbejde for bilaterale ogregionale handels- og investeringsaftaler mellem EUog 3. lande i de lande, hvor Danmark og danskevirksomheder har særlige økonomiske interesser –bl.a. i store vækstlande som USA, Brasilien, Rusland,Indien og Kina.Strategisk forskningsprogramom kulturforståelseDer skal etableres et strategisk forskningsprogramom dialog og forståelse mellem forskellige kulturer.Forskningsprogrammet skal styrke vores viden om,hvordan forståelse mellem mennesker fra forskelligekulturer kan fremmes.Udvidelse af GoGlobal-samarbejdettil fremstød i nye vækstlandeGoGlobal-samarbejdet mellem Danmarks Eksportråd,Eksport Kredit Fonden, Danida og Industrialiseringsfondenfor Udviklingslandene og Østlandeneskal udvides til også at omfatte fælles fremstød ibl.a. Kina, Vietnam og Indien.Etableringsinkubatorer pådanske repræsentationer i udlandetDer skal oprettes etableringsinkubatorer på dedanske repræsentationer i lande, hvor det er vigtigtfor danske virksomheder at have lokal tilstedeværelsemed eget datterselskab. Inkubatoren skal i enopstartsfase på op til 2 år tilbyde lokaler, administrativassistance, markedsrådgivning og salgsstøtte.Viden og kompetencer skal styrkes i forholdtil nye vækstområder og andre kulturerViden og kompetencer i forhold til nye vækstområderog andre kulturer skal styrkes ved systematiskbrug af forskere, myndigheder, virksomheder,organisationer og enkeltpersoner – herunder danskeremed anden etnisk baggrund – som har særligindsigt eller interesse i de pågældende lande.Styrkelsen skal ske på baggrund af en kortlægningaf, hvor behovet for at udvikle viden og kompetencerer størst.Nyt center skal styrke videnog kompetencer vedrørendeMellemøsten og den muslimske verdenEt videncenter vedrørende Mellemøsten og denmuslimske verden skal samle og udvikle viden ogkompetencer i forhold til denne del af verden i formaf undervisning og forskning i sprog, historie, islam,massemedier i regionen og politiske og økonomiskeforhold. Centret skal rumme en række af de forskningsmiljøerom Mellemøsten og den muslimskeverden, som findes på de danske universiteter.Centret skal formidle den forskningsbaserede viden,så den kommer til anvendelse i det danske samfundog i Danmarks samkvem med den muslimskeverden, herunder fungere som en videnbase forvirksomheder, offentlige myndigheder og borgere.Intensiveret markedsføring af Danmarksom investeringsland og som turistmålSalgs- og markedsføringsindsatsen af Danmarksom investeringsland skal udvides til flere markeder(fx Sydkorea, Indien, Australien og Finland). Fleredanske spidskompetencer skal markedsføresglobalt, bl.a. Danmark som designnation, og der skaletableres en klar arbejdsdeling mellem de danskeinvesteringsfremmeaktører. Samtidig skal markedsføringsindsatsenaf Danmark som turistmål styrkes.Regeringens samlede strategi for et stærkt samspil med andre lande og kulturer har i alt 21 initiativer og kan læses i sin fulde længde i ”Fremgang, fornyelse og tryghed.”29

12. Flere vækstiværksættereIværksættere spiller en vigtig rolle for dynamik ogvækst. Gennem de nye virksomheder sker der enstadig afprøvning af nye idéer og nye måder at gøretingene på. Iværksættere udfordrer de eksisterendevirksomheder og styrker konkurrencen.Mange danskere ønsker at starte egen virksomhed.Hvert år etableres mellem 14.000 og 18.000 nyevirksomheder i Danmark. Det er på niveau med debedste iværksætterlande. Men alt for få af de nyevirksomheder skaber vækst. Kun ca. 5 pct. af dedanske iværksættere får hurtigt en høj vækst i omsætningeneller beskæftigelsen inden for de første år –dvs. udvikler sig til vækstiværksættere. I de førendelande er det 3 gange så mange.Der er behov for en indsats på flere fronter.Fundamentet for en stærk selvstændighedskultur skallægges allerede i skolen. Eleverne i folkeskolen og degymnasiale uddannelser skal arbejde systematisk medidéudvikling i de eksisterende fag. På erhvervsuddannelserneog de videregående uddannelser skal deunge have tilbud om undervisning i entrepreneurskabog iværksætteri.Iværksættere og mindre virksomheder med vækstambitionerskal have let tilgængelig og kvalificeret rådgivningi nye iværksætterhuse, som tilbyder samlet vejledningom virksomhedsstart, finansiering, leje af lokaler,uddannelsestilbud mv.Der skal være bedre adgang til risikovillig kapital. Mereprivat venturekapital og nye finansielle instrumenterskal give nye virksomheder bedre adgang til kapital.Lavere skat skal reducere barriererne for nye virksomhedersvækst. En skattelempelse til vækstiværksættereskal øge deres tilskyndelse til yderligere vækst oginvesteringer. En særlig iværksætterkonto skal gøre detlettere at spare op til egen virksomhed.De administrative byrder skal nedbringes via nyedigitale løsninger. Og det skal være nemmere atgenstarte efter konkurs.Regeringens mål for flerevækstiværksættere• Danmark skal fortsat være blandt de europæiskelande, hvor der hvert år startes flestnye virksomheder.• Danmark skal i 2015 være blandt de lande iverden, hvor der er flest vækstiværksættere.30

Flere vækstiværksættere – de vigtigste initiativerUndervisningsmetoder i folkeskolelæreruddannelsen,der fremmer idéskabelseog innovative kompetencerI forbindelse med den kommende reform af læreruddannelsenskal de relevante indholdsbeskrivelseraf fagene ændres, så de omfatter pædagogiskemetoder og teknikker, der kan stimulere og udviklefolkeskoleelevernes innovative kompetencer.Styrkelse af SelvstændighedsfondenRegeringen vil arbejde for, at det private engagementi Selvstændighedsfonden styrkes markant. Fondenskal i større udstrækning formidle samarbejde mellemskoler og erhvervsliv og udvikle undervisningsmateriale,konkurrencer og iværksætterspil for unge.Tilbud om fag i iværksætteri i erhvervsuddannelserneog de videregående uddannelserAlle elever i erhvervsuddannelserne og alle studerendepå de videregående uddannelser skal havetilbud om fag eller kurser i entrepreneurskab ogiværksætteri.Nye iværksætterhuse med lettilgængelig ogkvalificeret rådgivning af vækstiværksættereRegeringen vil i samarbejde med kommuner og deregionale vækstfora etablere regionale iværksætterhuse,hvor statslige og kommunale tilbud til vækstiværksætterelokaliseres i samme hus. Sigtet er atskabe et samlet kvalificeret rådgivningstilbud, hvorpotentielle vækstiværksættere og mindre virksomhedermed vækstambitioner ét sted kan få adgang tilalle former for relevant rådgivning og hjælp, fxom virksomhedsstart og finansieringsmuligheder.Skattelettelser skal reducerebarrierer for vækstiværksættereRegeringen vil lempe skatten på tre områder. Vækstiværksættereskal have et nedslag i skatten på100.000 kr. årligt i de første 3 år, hvor den pågældendevirksomhed har en positiv skattepligtig indkomst.Der skal etableres en ny opsparingsordning foriværksættere, der giver fuldt fradrag i topskatten forindskud. Og der skal være bedre muligheder foriværksættere for at aflønne nøglemedarbejdere medaktier.Ny, kapitalstærk venturefondGennem en delvis privatisering af Vækstfonden skalder skabes en ny, kapitalstærk venturefond. Kapitalgrundlagetskal tilvejebringes ved indskud fra Vækstfondenog fra pensionsselskaber og andre privateinvestorer. Fonden skal kunne skabe et afkast, somgør den til et attraktivt investeringsobjekt. Det vilbidrage til at øge udbuddet af privat venturekapital.Desuden skal Vækstfonden i samarbejde med jyskfynskeventurefonde skabe en ny iværksætterfondgennem samling af de eksisterende fonde og tiltrækningaf ny kapital.Nye finansieringsformer til vækstiværksættereVækstfonden skal supplere innovationsmiljøernesfinansiering af idéudvikling, test af marked samtsparring fra erfarne erhvervsfolk. Det skal ske i detilfælde, hvor projekterne har en sådan størrelse, atinnovationsmiljøerne ikke kan løfte opgaven alene. Enmatching-fond skal tilskynde ”business angels” til atinvestere i nye virksomheder. Vækstfondens indsatsfor – sammen med private investorer – at tilbyderisikovillige lån til vækstiværksættere skal styrkesgennem udvikling af lån med en resultatafhængigforrentning kombineret med muligheden for at bidragetil fx virksomhedernes bestyrelsesarbejde.Færre byrder for virksomhedernegennem digital sagsbehandlingDer skal indføres digital sagsbehandling på de 25offentlige serviceydelser, der bruges af flest mindrevirksomheder – herunder alle registreringer, byggesagermv. Løsningerne skal genbruge relevante data påtværs af myndigheder, så virksomhederne indberetterén gang ét sted. Virksomhedernes skatteafregningskal gøres enklere via én skattekonto til al skatte- ogafgiftsafregning. Og alle nye virksomheder skal havetilbudt en digital startpakke med bl.a. digital signaturog informationsmateriale om, hvordan man anvender ittil at mindske de administrative byrder.Hurtigere behandling af konkursboerKonkursboer skal behandles hurtigere. En muligheder at justere de frister, der gælder for behandlingen afkonkursboer. En anden mulighed er at indføre vejledenderetningslinjer for fastsættelsen af salær tilkurator for behandling af konkursboer. Konkursrådeter anmodet om at afgive udtalelse herom inden den1. september 2006.Regeringens samlede strategi for flere vækstiværksættere har i alt 31 initiativer og kan læses i sin fulde længde i ”Fremgang, fornyelse og tryghed.”31

13. Alle skal uddanne sig hele livetDet er vigtigt, at alle får en uddannelse. Men det erikke nok. Der er også behov for at styrke voksen- ogefteruddannelsesindsatsen – især for voksne medbegrænsede eller snævre kompetencer.Derfor er det vigtigt, at alle har mulighed for og lyst tilat uddanne sig hele livet.Danmark er ét af de lande, hvor flest deltager i voksenogefteruddannelse. Og Danmark er det land, der erbedst til at få kortuddannede og læse- og skrivesvagemed.Trepartsdrøftelser om livslangopkvalificering og uddannelseRegeringen og arbejdsmarkedets parter har imarts 2006 drøftet voksen- og efteruddannelsesindsatsen.Regeringen og arbejdsmarkedetsparter er enige om, at der er behov for at styrkevoksen- og efteruddannelsesindsatsen, jf.slutdokumentet af 20. marts 2006 om livslanguddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedetsystem i øvrigt og ved en mere systematisk kompetenceudviklingi virksomhederne. Der er også behov for, atde offentlige voksen- og efteruddannelsestilbud i højeregrad målrettes og udmøntes mere fleksibelt i forhold tilde konkrete behov hos virksomheder og ansatte.Styringen og finansieringen af voksen- og efteruddannelserneskal indrettes, så den bedre kan understøtteen styrket indsats. Særlige opsparingsordninger kanskabe grundlag for øget aktivitet og samtidig øgemotivationen blandt lønmodtagere og arbejdsgivere.Men de ufaglærte og de læse- og skrivesvage deltagermindre i voksen- og efteruddannelse end andregrupper. De er samtidig mindst motiverede for atdeltage. Og de prioriteres mindre af virksomhederne.Udbuddet er heller ikke tilstrækkeligt målrettet ogattraktivt for denne gruppe.Alle skal kunne omstille sig og følge med nye krav.Uddannelserne skal i langt højere grad have fat i dem,der har det største behov – de ufaglærte og dem, derhar svært ved at læse og skrive. Og indsatsen skalløftes for alle grupper i samfundet. Det kræver enreform af voksen- og efteruddannelserne.Flere skal have lyst til og mulighed for at deltage. Detskal bl.a. ske ved at målrette og styrke vejledningen ogved at gøre den lettere at overskue. Det skal også skeved at anerkende uformelle kompetencer opnået påarbejdspladsen og uden for det formelle uddannelses-Alle skal uddanne sig hele livet –regeringens mål• Alle skal uddanne sig hele livet.• Voksen- og efteruddannelsesindsatsen skalvære effektiv og fleksibel og understøttegode jobmuligheder for den enkelte, en godkonkurrenceevne i virksomheden og høj beskæftigelseog velstand i samfundet.• Voksen- og efteruddannelserne skal givemulighed for at løfte kompetencerne for alle– ikke mindst de kortuddannede.• Voksen- og efteruddannelserne skal afspejleændringer i kvalifikationskrav og behov påarbejdsmarkedet.Fakta om voksenogefteruddannelserDer findes en lang række forskellige voksen- ogefteruddannelser. Det offentlige udbyder:• Almene uddannelser fx forberedende voksenundervisning,som er rettet mod grundlæggendekompetencer i læsning, stavningog regning, og almen voksenuddannelse,som er rettet mod at forbedre og supplerealmene kundskaber på det niveau, der svarertil folkeskolens afsluttende prøve.• Erhvervsrettede uddannelser fx arbejdsmarkedsuddannelserog grundlæggende voksenuddannelse.• Videregående uddannelser for voksne fx videregåendevoksenuddannelse, diplomuddannelserog masteruddannelser.32

Alle skal uddanne sig hele livet – de vigtigste initiativerLettilgængelig og overskueligvejledning og rådgivningDet kan være svært at overskue de mange mulighederfor voksen- og efteruddannelse. Der er behov foren lettilgængelig og overskuelig rådgivning og vejledningover for både enkeltpersoner og virksomheder.Den opsøgende indsats skal også styrkes iforhold til de grupper, der har størst behov, og somer mindst motiverede for at deltage.Lettere at få anerkendt kompetencer erhvervetuden for det formelle uddannelsessystemVoksne lærer og dygtiggør sig i høj grad ved atarbejde og ikke alene ved at tage en formel uddannelse.Mulighederne for at synliggøre og anerkendeden enkeltes faktiske kompetencer skal forbedresfor at øge lysten til at deltage i voksen- og efteruddannelse.Det kan også gøre deltagelsen meremålrettet og effektiv. Synliggørelse af uformellekompetencer kan også lette jobsøgning og forbedrejobmulighederne.Mere systematiskkompetenceudvikling i virksomhederneIsær mange små virksomheder har ikke tradition forsystematisk at vurdere medarbejdernes behov forkompetenceudvikling. En mere systematisk kompetenceudviklingi virksomhederne kan medvirke til atstyrke de ansattes og virksomhedernes efterspørgselefter og investeringer i dygtiggørelse og voksenogefteruddannelse. Det offentlige skal stille rådgivningtil rådighed for virksomhederne om systematiskkompetenceudvikling, og uddannelsestilbud tilledere skal være bedre.Voksenundervisning i læsning, skrivning ogregning skal være mere fleksibel og praksisnærFor at øge motivationen skal mulighederne for atkombinere erhvervsrettede og almene forløb forbedres.Der skal fx være bedre mulighed for at tagevoksenundervisning i læsning og skrivning sammenmed en arbejdsmarkedsuddannelse. Timetallet skalvære mere fleksibelt og tilpasset den enkeltesbehov.Bedre tilbud til tosprogedeTilbud til indvandrere, der har problemer med detdanske sprog, selvom de har været i landet længe,er ikke tilstrækkeligt målrettede. Mange tosprogedetilbydes danskundervisning, som er målrettetdansksprogede, der har problemer med at læse ogskrive. Undervisningstilbud til tosprogede, der harværet i landet gennem længere tid, skal videreudviklesog styrkes. Der skal udvikles tilbud i arbejdsmarkedsdanski danskuddannelsessystemet og målrettedetilbud i de almene voksenuddannelser ogarbejdsmarkedsuddannelserne.Bedre og flere tilbud på videregående niveauDer skal udvikles nye uddannelser på områder, hvorder ikke i dag findes videregående voksenuddannelsestilbudmed udgangspunkt i arbejdsmarkedetsbehov. Det kan understøtte et kompetenceløftfor faglærte. Universiteterne skal i udviklingskontrakterneopstille mål for udbud af korteforskningsbaserede og brugerfinansieredekurser, som er målrettet arbejdsmarkedets behov.Ny model for godtgørelsenpå det erhvervsrettede områdePå de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelserindebærer de nuværende styringsmæssige vilkår, ataktiviteten ikke frit kan tilpasse sig stigninger i efterspørgslen.De styringsmæssige vilkår skal gøresmere fleksible ved at afkoble de offentlige udgiftertil godtgørelse på det erhvervsrettede område fraaktiviteten.Fleksibel og differentieretdeltagerbetaling og takstfastsættelseDeltagerbetalingen for arbejdsmarkedsuddannelserneer centralt fastsat og relativt lav. Det kanhæmme uddannelsesinstitutionernes tilskyndelse tilat udbyde de uddannelser, der er efterspørgsel efter.En mere fleksibel og differentieret deltagerbetalingog takstfastsættelse skal muliggøre en mere fleksibeltilpasning til og opfyldelse af behovene påarbejdsmarkedet.Særlige opsparingsordningertil voksen- og efteruddannelseEtablering af opsparingsordninger kan skabe grundlagfor en øget aktivitet og samtidig øge motivationog opmærksomhed blandt lønmodtagere og virksomheder.Regeringens samlede strategi for, at alle skal uddanne sig hele livet har i alt 13 initiativer og kan læses i sin fulde længde i ”Fremgang, fornyelse og tryghed”.33

14. Partnerskaber skalunderstøtte globaliseringsstrategienF R E M G A N G , F O R N Y E L S E O G T RY G H E DStrategi for Danmark i den globale økonomiRegeringens globaliseringsstrategi indebærer storeændringer af uddannelser og forskning og styrkederammer for vækst og fornyelse overalt i samfundet. Menfornyelsen af Danmark skal forankres i uddannelsesinstitutioner,i virksomheder og hos de lokale myndigheder.Det er her, man har udfordringerne tæt inde på livet. Ogdet er her, forandringerne skal gennemføres i praksis.Udkast til brug for Globaliseringsrådets møde den 21. marts 2006Derfor er det vigtigt, at alle tager et ansvar for indsatsen.Det gælder myndigheder, erhvervsliv, organisationer,uddannelsesinstitutioner, skoleledere og virksomhedsledere.REGERINGEN MARTS 2006Danmark har et godt udgangspunkt for at skabe vækst ogfornyelse i hele landet. Den regionale balance i Danmarker god. Og kommunalreformen skaber gode rammer for atbo, arbejde og drive virksomhed i alle dele af landet.Men der er også svagheder. EU’s regionale strukturfondsmidlerfordeles i dag på en måde, der ikke i tilstrækkeligRegeringens mål for understøttelseaf globaliseringsstrategien• Alle – nationale som regionale og lokale aktører– skal engagere sig i og påtage sig et medansvarfor, at globaliseringsstrategien forankresbredt i det danske samfund.34

grad belønner kvalitet eller sikrer sammenhængmellem den lokale, regionale og nationale indsats forerhvervsudvikling.Der skal derfor være mere konkurrence om de regionaleEU-midler, så en større andel går til de bedste ogmest perspektivrige initiativer. Og der skal ske enstørre målretning mod lokal og regional vækst- ogerhvervsudvikling.Samtidig er der behov for langt flere brede partnerskabermed virksomheder og organisationer, der kanbidrage til at omsætte globaliseringsstrategien tilkonkrete handlinger.Regeringen og medlemmerne af Globaliseringsrådethar derfor indgået en rammeaftale om forpligtendepartnerskaber. Partnerskaberne skal omfatte konkreteaftaler om, hvordan erhvervsliv og organisationer kanog vil deltage i samarbejdsprojekter og initiativer iforbindelse med globaliseringsstrategien.Partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien – 3 initiativerMålretning af de regionale EU-midlerFremover skal EU’s regionale strukturfondsmidler ihøjere grad målrettes mod lokal og regional vækstogerhvervsudvikling, herunder uddannelse, flerevækstiværksættere samt styrket innovation ogvidenspredning. Der skal være øget konkurrenceom en del af midlerne, så en større andel går til debedste og mest perspektivrige initiativer. Det vilstyrke effekten og skabe større sammenhængmellem de nationale, regionale og lokale indsatserfor erhvervsudvikling.Partnerskabsaftaler omregional erhvervsudviklingDer skal indgås partnerskabsaftaler mellem deregionale vækstfora og staten. Aftalerne skalindeholde konkrete mål for den regionale erhvervsudviklingsindsats.Det kan dreje sig om mål for fxkvaliteten af iværksætterhuse og mål for regionens,kommunernes og det lokale erhvervslivs arbejdemed videnspredning. Der skal årligt gennemføresen sammenligning af kvaliteten af de lokale ogregionale vækstvilkår på tværs af landet.Forpligtende partnerskaberRegeringen og medlemmerne af Globaliseringsrådethar indgået en rammeaftale om forpligtendepartnerskaber. Partnerskaberne skal omfattekonkrete aftaler om, hvordan erhvervsliv og organisationerkan og vil deltage i samarbejdsprojekterog initiativer i forbindelse med globaliseringsstrategien.Det kan fx dreje sig om praktikophold ivirksomheder, undervisning i naturvidenskab,udvikling af undervisningsprojekter, spil og konkurrencermed fokus på virksomheder og iværksætteri,udstationering af undervisere, inddragelse afgæstelærere og bidrag til uddannelsesvejledningenaf studerende.F R E M G A N G , F O R N Y E L S E O G T RY G H E DStrategi for Danmark i den globale økonomiUdkast til brug for Globaliseringsrådets møde den 21. marts 2006REGERINGEN MARTS 2006Regeringens samlede strategi for partnerskaber til understøttelse af strategien kan læses i sin fulde længdei ”Fremgang, fornyelse og tryghed.”35

GlobaliseringsrådetDen danske regering nedsatte i april 2005 et Globaliseringsråd til atrådgive regeringen om en strategi for Danmark i den globale økonomi.Rådet er bredt sammensat af repræsentanter fra fagforeninger,erhvervslivets organisationer, personer fra virksomheder og fra uddannelses-og forskningsverdenen samt fra regeringen.Organisering af regeringensglobaliseringsarbejdeRegeringen nedsatte 5. april 2005 et ministerudvalg om Danmark i denglobale økonomi, som inden for et år skulle offentliggøre en vision ogstrategi for at udvikle Danmark til et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund.Ministerudvalget består af statsminister Anders FoghRasmussen (formand), økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen(næstformand), finansminister Thor Pedersen, undervisningsministerBertel Haarder og minister for videnskab, teknologi og udvikling HelgeSander.Regeringen nedsatte 12. april 2006 et bredt sammensat Globaliseringsrådtil at rådgive ministerudvalget om en samlet globaliseringsstrategi.Globaliseringsrådets 26 medlemmer er:Tidl. nationalbankdirektør Bodil Nyboe AndersenAdm. direktør Jørgen Bardenfleth, Microsoft DanmarkAdm. direktør Hans Skov Christensen, Dansk Industri (DI)Adm. direktør Jørgen Mads Clausen, DanfossProfessor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske UniversitetPræsident Peter Gæmelke, LandbrugsraadetDirektør Eva Hofman-Bang, Handelsskolen Ishøj og TaastrupFormand Hans Jensen, Landsorganisationen i Danmark (LO)Direktør Ole Jensen, NanoNord A/SFormand Thorkild E. Jensen, CO-industriBestyrelsesformand Anders Knutsen, Danisco A/SProfessor Linda Nielsen, Københavns UniversitetFormand Niels Nygaard, HTSiAdm. direktør Birgit W. Nørgaard, Carl Bro GruppenFormand Poul Erik Pedersen, Dansk Handel & Service (DH&S)Professor Nina Smith, Handelshøjskolen i ÅrhusFormand Bente Sorgenfrey, Funktionærernes og TjenestemændenesFællesråd (FTF)Formand Sine Sunesen, Akademikernes Centralorganisation (AC)Adm. direktør Lars Rebien Sørensen, Novo Nordisk A/SFormand Poul Ulsøe, HåndværksrådetFormand Jørgen Vorsholt, Dansk Arbejdsgiverforening (DA)Statsminister Anders Fogh Rasmussen (formand)Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (næstformand)Finansminister Thor PedersenUndervisningsminister Bertel HaarderMinister for videnskab, teknologi og udvikling Helge SanderDer er nedsat et fælles sekretariat for ministerudvalget om Danmark iden globale økonomi og Globaliseringsrådet. Sekretariatet består afmedarbejdere fra hvert af de fem ministerier: Statsministeriet (formandskabet),Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Undervisningsministerietog Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.36

Globaliseringsrådet holdt i april-juni 2005 tre møder, hvor rådet diskuteredeDanmarks udfordringer i globaliseringen. Inden sommerferienaftalte rådet en arbejdsplan for efterårets og vinterens møder. Ogregeringen offentliggjorde en debatpjece om Danmark og globaliseringen.Fra august 2005 til februar 2006 holdt rådet en møderække på i alt 9temamøder om uddannelse, forskning, konkurrencekraft og innovation,jf. boks.Globaliseringsrådets møder:Udfordringsmøder – hvilke udfordringer står Danmarkover for i den globale økonomi?• Indledende møde: 12. april 2005• Udfordringsmøde 1: 25.-26. april 2005• Udfordringsmøde 2: 26.-27. maj 2005• Udfordringsmøde 3: 7. juni 20059 temamøder• Verdens bedste folkeskole 18.-19. august 2005• Erhvervsuddannelser i verdensklasse 25.-26. august 2005• Videregående uddannelser i verdensklasse 10.-11. november 2005• Uddannelse: Internationalisering og prioritering 1.-2. december 2005• Forskning: Mere konkurrence og bedre kvalitet 8.-9. december 2005• Mere privat forskning og effektiv videnspredning 5.-6. januar 2006• Flere vækstiværksættere 19.-20. januar 2006• Konkurrencekraft og innovation 2.-3. februar 2006• Udfordringer for sammenhængskraften i en globaliseret verden23.-24. februar 2006Regeringens udkast til globaliseringsstrategi• Møde 21. marts 2006Globaliseringsrådet skal mødes igen i 2007 for at følge op på regeringensglobaliseringsstrategi. Det vil ske i forbindelse med, at regeringen fremlæggeren konkurrenceevneredegørelse, som skal vise, om udviklingengår i den rigtige retning for at nå regeringens mål for uddannelse, forskning,iværksætteri og fornyelse.Læs mere om Globaliseringsrådets møder på www.globalisering.dk.37

Globaliseringsrådets 9 temamøder har været organiseret på følgendemåde:Et temamøde løb over to dage. På førstedagen blev internationaleog danske eksperter inviteret til at holde oplæg, og organisationer ogenkeltpersoner blev inviteret til at deltage i debatten efter oplæggene.På andendagen diskuterede rådet med udgangspunkt i den førstedags oplæg og debat og med udgangspunkt i et debatoplæg, somregeringen udsendte inden mødet.Materiale til møderne er løbende offentliggjort på hjemmesidenwww.globalisering.dk. Her kan man læse dagsordener for møderne,deltagerliste for møderne, eksperternes foredrag, oplæg fra inviteredeorganisationer mv., baggrundsmateriale og regeringens debatoplæg.I løbet af møderne har rådet hørt i alt 48 internationale og danskeeksperter og diskuteret med 110 organisationsfolk og andre inviterede,jf. boks næste side.38

Oplæg på Globaliseringsrådets møderUdfordringsmøde 2, den 26.-27. maj 2005• ”Challenges in the Global Economy” ved forskningskommissærJanez Potočnik, Europa-kommissionen.Udfordringsmøde 3, den 7. juni 2005:• ”Globalization” ved professor Jagdish N. Bhagwati, ColumbiaUniversity, USA.Verdens bedste folkeskole, 18.-19. august 2005:• ”Strength and Weakness of the Danish Folkeskole” ved Peter Mortimore,professor, tidligere ved University of London.• ”Er ansvaret for folkeskolen klart?” ved Christian Thune, direktørfor Danmarks Evalueringsinstitut.• ”Alle elever skal udfordres – hvorfor sker det ikke?” ved Ole Kyed,cand. pæd. psych., Lyngby-Taarbæk Kommune.• ”Læreruddannelsen: Hvordan skal læreren rustes til de øgedekrav?” ved Jens Rasmussen, professor på Danmarks PædagogiskeUniversitet.• ”Hvordan kan evalueringer styrke elevens faglige udvikling i folkeskolen?”ved Christian Thune, direktør for Danmarks Evalueringsinstitut.• ”Perspektiver og barrierer for ledelse i folkeskolen” ved HenningGrønborg, skoleinspektør ved Bakkeskolen, Esbjerg.• Aftenoplæg: ”Læringsforløb i forbindelse med indskoling” vedNiels Egelund, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet.Erhvervsuddannelser i verdensklasse, 25.-26. august 2005:• ”Hvad er de stærke og svage sider ved de danske erhvervsuddannelser?”ved Ole Briseid, næstformand i UNESCO.• ”Hvordan sikrer vi, at flere unge får en erhvervsuddannelse medkvalitet og attraktivitet i behold?” ved Annette E. Lauridsen, uddannelseschef,Aarhus tekniske Skole.• ”Hvordan sikres det nødvendige antal og de rigtige praktikpladser?”ved Inge Mærkedahl, direktør og formand for Rådet for deGrundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.• ”Hvilke kompetencekrav stilles fremtidens faglærte overfor – ogkan de nuværende erhvervsuddannelser honorere disse krav?”ved Hanne Shapiro, centerchef ved Teknologisk Institut.Videregående uddannelser i verdensklasse,10.-11. november 2005:• ”Styrker og svagheder i de danske videregående uddannelser”ved Tony Clark, tidl. direktør for videregående uddannelser i detbritiske undervisningsministerium.• ”De mellemlange videregående uddannelsers relevans for arbejdsmarkedet– får vi dækket de nye behov?” ved Frans vanKalmthout, vice-rektor for Avans Hogeschool i Nederlandene.• ”Hvordan sikrer vi, at vi har de rigtige korte videregående uddannelser?”ved Kjeld Møller Pedersen, professor ved SyddanskUniversitet.• ”Universitetsuddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet” veddekan Søren Barlebo Rasmussen, Copenhagen Business School.• ”Kvaliteten i universiteternes uddannelser” ved Christian Thune,direktør for Danmarks Evalueringsinstitut.• Aftenoplæg: ”Perspektiverne for it som redskab i undervisning oglæring” ved Jørgen Bardenfleth, adm. direktør, Microsoft Danmark.39

Uddannelse: Internationalisering og prioritering,1.-2. december 2005:• ”Internationalisering – det globale perspektiv” ved Barry McGaw,direktør for OECD’s uddannelsesdirektorat.• ”Skal uddannelser handles på et marked – og hvordan i Danmark?”ved Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor ved Aarhus Universitet.• ”Danske uddannelser som eksportvarer på det globale uddannelsesmarked”ved Jørgen Ørstrøm Møller, Visiting Senior ResearchFellow ved ISEAS/Singapore og adjungeret professor ved CopenhagenBusiness School.• ”Rekruttering til de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser:Danmark i et globalt perspektiv” ved Nils O. Andersen, professorved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet.• ”Danske unges sene færdiggørelse af uddannelse” ved Jan RoseSkaksen, professor ved Copenhagen Business School og vismand.• Aftenoplæg: ”Tænketanken for fremtidens vækst” ved AndersKnutsen, bestyrelsesformand i Danisco A/S.Forskning: Mere konkurrence og bedre kvalitet,8.-9. december 2005:• ”How to balance quality and societal needs in R&D in a globalizedworld” ved Helga Nowotny, professor dr., Vice-Chair and FoundingMember of the Scientific Council of the European Research Council.• “Hvordan bliver Danmark et førende vidensamfund, og hvad kan vilære af udlandet?” ved Jan Leschly, direktør for Care Capital LLC.• ”Prioritering af forskningsmidler – hvordan får vi forskningsmiljøer iverdensklasse?” ved Povl Krogsgaard-Larsen, professor ved DanmarksFarmaceutiske Universitet og formand for Carlsberg Fonden.• ”Hvordan plejer vi talenterne i dansk forskning?” ved Morten Kyndrup,professor ved Aarhus Universitet og formand for Forskeruddannelsesudvalget.• ”Hvordan styrker vi erhvervslivets engagement i den offentligeforskningsindsats?” ved Søren Isaksen, koncerndirektør i NKT HoldingA/S.• ”Hvordan kan vi identificere forskningsområder med særligt høj kvalitetog relevans, og hvad skal vi bruge det til?” ved Bruno Hansen,direktør og formand for Danmarks Forskningspolitiske Råd.Mere privat forskning og effektiv videnspredning,5.-6. januar 2006:• ”Cooperation between universities and business and industry”ved Hans Wigzell, professor ved Karolinska Institutet, Stockholm.• ”Hvordan øger vi samspillet om forskning og udvikling mellemforskningsinstitutioner og virksomheder?” ved Steen Riisgaard,adm. direktør for Novozymes A/S.• ”Hvordan fremmer vi kommercialisering af forskningsresultater iform af nye virksomheder og flere licenser?” ved Jon Wulff Petersen,adm. direktør for Tech Transfer Office A/S.• ”Hvordan styrkes videnspredningen fra forskningsinstitutionernetil de mindre virksomheder?” ved Hans Kirk, koncerndirektør ogChief Development Officer, Danfoss.• ”Hvordan fremmer vi erhvervslivets deltagelse i internationalt samarbejdeom forskning og udvikling?” ved Jens Rostrup-Nielsen,forskningsdirektør for Haldor Topsøe A/S.• Aftenoplæg: ”Hvilke krav har det højteknologiske erhvervsliv iDanmark til uddannelse, forskning og videnspredning?” ved LarsRebien Sørensen, adm. direktør for Novo Nordisk A/S.40

Flere vækstiværksættere, 19.-20. januar 2006:• ”How to build an Entrepreneurial Economy” ved Carl J. Schramm,President and Chief Executive Officer, Kauffman Foundation, USA.• ”En iværksætters historie” ved iværksætter Per Brun, stifter af Emmerys.• ”Hvordan kan de unge blive klædt bedre på til at arbejde medentrepreneurship og idéudvikling?” ved Bengt Johannisson, professorved Växjö University, direktør for Scandinavian Institute forResearch in Entrepreneurship, Sverige.• ”Hvordan skaber vi en kultur, der fremmer fornyelse og idéudvikling?”ved Ulrik Haagerup, journalist og chefredaktør på NordjyskeMedier samt forfatter.• ”Hvad er de største udfordringer for iværksættere? Og hvilke kompetencerhar de brug for?” ved Poul Rind Christensen, professorved Institut for Ledelse ved Handelshøjskolen i Århus.• ”Hvordan får vi et mere velfungerende marked for risikovillig kapital?”ved Søren Hougaard, iværksætter og adjungeret professorved Copenhagen Business School.Konkurrencekraft og innovation, 2.-3. februar 2006:• ”Competitiveness in a global economy” ved Diana Farrell, direktørfor McKinsey Global institute, USA.• ”Konkurrencesituationen i Danmark” ved Peter Møllgaard, professorved Copenhagen Business School.• ”Innovation med brugeren i centrum” ved Mikkel B. Rasmussen,partner, ReD Associates.• ”Offentlig-privat samarbejde kan være kilde til ny innovation” vedLars Nørby Johansen, bestyrelsesformand, Falck.• ”IKT’s betydning for innovation” ved Anne Skare Nielsen, direktørfor Future Navigator.• Aftenoplæg: ”Danmark og det globale udsyn” ved direktør KnudPontoppidan, A.P. Møller – Mærsk A/S.Udfordringer for sammenhængskraften i en globaliseret verden,23.-24. februar 2006:• ”Institutional Competitiveness – A Broad Perspective on Competitiveness”ved John L. Campbell, professor ved Dartmouth College,USA og ved Copenhagen Business School.• ”Globale udfordringer til et fleksibelt dansk arbejdsmarked” vedJørgen Søndergaard, direktør for Socialforskningsinstituttet (SFI).• ”Integration - gennem uddannelse og beskæftigelse” ved ErikBonnerup, formand for Tænketanken om udfordringerne for integrationsindsatseni Danmark.• ”Voksen- og efteruddannelse - hvordan motiveres dem med størstbehov?” ved Hanne Shapiro, centerchef ved Teknologisk Institut.• ”Danmarks kompetencemæssige udgangspunkt” ved Sigurd Lilienfeldt,Senior Partner and Managing Director, Monitor Group.• ”Sagen om Muhammed-tegningerne - hvad kan vi lære om udfordringernei en globaliseret verden?” ved Jakob Skovgaard-Petersen,direktør for Det dansk-egyptiske Dialoginstitut i Kairo.• Aftenoplæg: Hans Jensen, formand LO og Hans Skov Christensen,adm. direktør DI, holdt oplæg om skat.Resuméer af oplæg ligger på www.globalisering.dk.41

w w w. g l o b a l i s e r i n g . d k