H08218 BA02.indd - Banedanmark

KLAR TIL FREMTIDENSSIGNALER?SIDE 2FRA VASBYGADE TILBANEHUSET OG DENANDEN VEJSIDE 3baneavisenbanedanmarks medarbejderavis | 28. januar 2010 | 11. årgang | nr. 2Medvind for klimaet i BanedanmarkHer en måned efterklimatopmødeter klima stadig etbrandvarmt emne iBanedanmark. Denårlige klimamålinger lige gennemført,og resultatet er enfin fremgang. På allepunkter – på nær ét -er resultatet for 2009bedre end i 2008.AF HENRIK STRUNGEhst@bane.dkEt af de resultater, Banedanmarksadministrerende direktør JesperHansen varmer sig ved i klimamålingerfor 2009, er, at motivationener stigende. 83% af medarbejdernesvarer, at de er meget enige, enigeeller delvist enige i, at de føler sigmotiveret i hverdagen. Omsat tilklimamålingstal giver det en score på5,6 for 2009. Den tilsvarende scorefor 2008 var 5,2.”Det er så godt, som jeg kunnedrømme om,” siger Jesper Hansen.”Jeg har haft som mål, at vi kunnenå en score på 5,5 for motivation, ognu har vi fået et endnu bedre resultat.JESPER HANSEN. ”Vi har fået en klimamåling, der er flottere, end jeg turdedrømme om. Nu skal vi gøre os fortjent til at fastholde det gode resultat”.Foto: Tao LytzenMotiverede og engagerede medarbejdereer forudsætningen for, at vi kannå vores mål og skabe forbedringer”.Tilfredshed med nærmeste lederDer blæser også milde vinde mod Banedanmarksledere, hvor medarbejdernestilfredshed med deres nærmeste lederer steget fra en score på 5,8 i 2008 tilflotte 6,0 i 2009.”Jeg har noteret mig fremgangen,der viser, at der er et godt samspilmellem den enkelte medarbejder ogden nærmeste leder,” siger JesperHansen og fortsætter:”Det er vigtigt, for det er en forudsætningfor, at der kommer gode dagligeløsninger på den enkelte arbejdsplads.Og fortsatte forbedringer kræver, atlederne viser anerkendelse og åbenhed”.Hvorfor går det så godt?”Jeg er overbevist om, at det hængersammen med, at vi de senere århar opnået gode resultater, at vi arbejdermed store spændende projektersom for eksempel Signalprogrammetog København-Køge-Ringsted, og atvi således er en virksomhed i udvikling.Vi er inde i en positiv spiral,hvor vi satser på at nå gode resultater,og de gode resultater motiverer ostil at gøre det endnu bedre, så vinår endnu bedre resultater,” sigerJesper Hansen.Han stiller selv det næste spørgsmål:”Men læner vi os så tilbage ogsiger, at nu er alt godt?””Nej. For det første er dette enmåling, vi skal gøre os fortjent tilat fastholde. Vi er nødt til at læggeos i selen, hvis vi vil holde det flotteniveau. For det andet er det gennemsnitstal,hvor nogle svar liggerhøjt, og andre ligger lavt. Vi har ensærlig udfordring i at samle op desteder, hvor scoren er markant lavereend gennemsnitstallet”.Flere tavlemøderDét ene punkt, hvor scoren er faldet, erspørgsmålet om, hvorvidt ens nærmesteleder ”sikrer medarbejdernes involveringi at nå mål og finde løsninger gennemtavlemøder mv.” Her er scoren faldetfra 5,8 i 2008 til 5,4 i 2009. Men JesperHansen mener ikke, man kan tage detsom udtryk for faldende involvering:”Jeg er sikker på, at når vi sertilbagegang, skyldes det, at ordet’tavlemøder’ nu indgår i spørgsmålet.Vores mål i 2010 er, at vi skalskærpe involveringen ved at anvendetavlemøder som værktøj i forholdtil, at vi skal nå vores mål, skabeløsninger og forbedringer”.Kvalitet i arbejdetOg hvilket punkt i klimamålingenblev så topscoreren i 2009? Det gjordepunktet ”Leverer du kvalitet i detdaglige arbejde”, der fik en score på6,3, fordi næsten alle svarer, at de erenige eller meget enige. Så er det jo igrunden ikke så underligt, at det gårrigtig godt for Banedanmark.KlimamålingenKlimamålingen gennemføres éngang årligt, hvor medarbejderneerklærer sig enige eller uenige ien række udsagn om dem selv,deres enhed, deres chefer og det atarbejde i Banedanmark. Den højestmulige score er 7,0, som svarer til,at alle medarbejdere erklærer sigmeget enige i et udsagn. Klimamålingenfor 2009 blev gennemført,før Entreprise blev til Produktion, oger uden Entreprises medarbejdere.Nyt sporspærringssystem på vejMed en ny indgangtil bestilling af sporspærringerbliver detfremover nemmerefor entreprenører at fåoverblik over bestilteog godkendte sporspærringer,samtidigmed at planlægningeni Banedanmark bliverlettet gevaldigt.med sporspærringsbestillinger.ENK hedder det nye system, somafløser den del af La-Sys, som harmed sporspærringer at gøre.Optimalt udbytteFungerende sektionschef for OptimeringDorte Knudsen ser frem til detnye system. Indtil nu har bestillerennemlig ikke haft et samlet overblikover sporspærringer, fordi de bestiltesporspærringer først behandles afOptimering, før en bestiller kan få atENK – et nyt sporspærringssystemvide, om han kan få den ønskede spærring.I fremtiden bliver det anderledes.”De, der skal bruge sporspærringerne,kan med det samme se, om enstrækning er ”booket” af nogle andre.Er den det, kan de indbyrdes aftaleat dele sporspærringen, hvis det kanlade sig gøre. Det er jo rigtig smart,fordi operatørerne i givet fald kunbliver berørt af arbejder på banenén gang i stedet for to, og operatørerneer jo vores kunder,” siger DorteKnudsen, som dog understreger, atsikkerhedsregler og forretningsgangeforbliver de samme.AF PIA VANNACCI ELNIFpvel@bane.dkI2008 gennemgik Strategiprojektetsporspærringsprocesserne, ogher fandt de, at der manglede etsamlet overblik over sporspærringer.Siden er der blevet arbejdet med at fået centralt overblik, og nu er et nytsporspærringssystem på vej, som ermere overskueligt og skal lette arbejdet• I dag bestilles sporspærrings-cirkulæreri La-Sys.• ENK erstatter den del af La-Sys,der har med sporspærringerat gøre.• ENK er et selvbestillingssystem,hvor bestilleren af sporspærringermed det samme kan se,om arbejdet skal søges udført koordineretmed en anden entreprenørssporspærring.Bedre systemspærringerUd over det nye system for bestillingaf sporspærringer er der også blevetarbejdet mere systematisk med desåkaldte systemspærringer – altsåsporspærringer, der har trafikal konsekvens,men som er aftalt på forhåndmellem Optimering og operatørerne.”I forhold til Køreplan 09 er der iKøreplan 10 aftalt længere systemspærringermed operatørerne. Før itiden skulle hver enkelt lille spærringOVERBLIK. I det nye system viser en rød klat med det samme, om ensporspærring er bestilt.aftales særskilt, men nu har vi enforhåndsaftale, så vi kan lave aftalermed entreprenørerne ud fra en kendtramme,” forklarer Dorte Knudsen.Så med det nye sporspærringssystemog bedre udnyttelse af systemspærringerbliver overblikket oversporspærringer bedre end før.

2 |SIGNALPROGRAMMETDe gør Banedanmark klartil fremtidens signalerMød Organisatorisk Implementering i Signalprogrammet,der er med til at gøre organisationenBanedanmark klar til at tage imodfremtidens signalsystem.AF KATRINE BEKKER BAUERktb@bane.dkMidt i det store og omfattendeSignalprogram findeset projekt for sig. Det kaldersig ”Organisatorisk Implementering”,og her arbejder syv medarbejderemed at gøre Banedanmark klar til attage imod et nyt signalsystem medalt, hvad det indebærer i forhold tilfastholdelsestilbud, uddannelse i detnye system og forberedelse af ledernei forhold til, hvordan de skal tacklehele situationen.”Vores rolle er at sikre, at det tekniskesystem, der bliver udviklet, også kantages i anvendelse. Altså at Banedanmarker parat til at tage imod systemet,når det kommer,” siger Anette Zobbe,som står i spidsen for projektet, derhar været i gang lige så længe, somSignalprogrammet har eksisteret.Spørgsmål og usikkerhedMed sig har hun blandt andet AllanChang, der efter en periode i HRUdvikling har rykket teltpælene tilSignalprogrammet, hvor han blandtandet i samarbejde med lederne i Driftarbejder med, hvordan de skal håndtereen situation, hvor de vil kommetil at møde mange spørgsmål – ogmåske også usikkerhed – fra deresmedarbejdere. Samtidig med at deselv står med samme spørgsmål ogbehov, fordi deres arbejdsvilkår ogsåbliver væsentlig forandret i takt med,at et nyt signalsystem vil blive indført.”Det er en udfordring. Lederne skalhåndtere, at der lige nu kører en travlhverdag, samtidig med at store anlægsprojekterventer i horisonten, og derer fokus på alt det nye, der kommer.Når udrulningen begynder, har vi ensituation, hvor både det gamle og nyesystem skal køre parallelt. Efter indførelsenaf det nye skal lederne væremed til at sikre, at potentialerne bliverudnyttet fuldt ud. Og undervejs skal deholde gejsten og være i stand til at givederes medarbejdere en fyldestgørendeinformation om, hvad der sker. Det er enordentlig mundfuld,” siger Allan Chang.Vi har brug for jerDen 1. marts kommer udmeldingenom, hvor fremtidens fjernstyringscentralerkommer til at ligge. Og hvisder er udsigt til, at ens arbejdsplads ifremtiden kommer til at ligge et heltandet sted, end den gør i dag – ja, såsidder man uvægerligt tilbage mednogle spørgsmål omkring ens fremtidi Banedanmark.”Dels flytter ens arbejdsplads måske,dels skal man til at arbejde på enanden måde. Det kan for nogle skabeusikkerhed. Men vores budskab tilmedarbejderne er: Vi har brug for jer,”siger Anette Zobbe.Og hvordan sikrer man sig så det? Deter noget af det June Melloul arbejdermed. Hun kigger på, i samarbejde medHR, hvilke tilbud omkring fastholdelseog uddannelse, medarbejderne skal have.”Dels har vi kigget på andre virksomheder,der har stået i den sammesituation, dels har vi været ude ogspørge ledere og medarbejdere i Drift;Hvilke idéer har I til, hvad der villekunne fastholde jer i jobbet?,” fortællerJune Melloul.Det er blandt andet sket ved nogleworkshops sidste forår.”Her fik vi en masse input, f.eks. fraden workshop, vi holdt i Aalborg, ogalle de forslag er vi nu ved at strukturere.Mange tror måske, at vi sidderog bestemmer det hele, men det gørvi ikke, vi har brug for alle de input,vi kan få,” siger hun.I februar planlægges forhandlingermed Personalestyrelsen, fagforeningerneog Banedanmark. Derfor er det endnufor tidligt at sige noget konkret om, hvadtilbuddene kommer til at indeholde.”Vi håber, at det begynder at faldepå plads i begyndelsen af 2011,” sigerJune Melloul.UddannelseTina Haubjerg arbejder med uddannelse.Selv om der er nogle år til,så skal der allerede nu tages stillingtil, hvilke krav Banedanmark har tilrammerne for uddannelse i det nyesystem. I forbindelse med udbuddeneskal leverandørerne nemlig byde indpå, hvordan de vil bidrage til uddannelsesopgaven.”I samarbejde med de involveredeafdelinger kigger vi blandt andet på,hvilken medarbejdersammensætning derer, og hvilke former for uddannelse derer relevant, f.eks. sidemandsoplæringeller uddannelse af interne undervisere,”fortæller Tina Haubjerg, der kommerfra Rambøll Management, men somhar sin daglige gang i Banehuset.Her er udfordringen, at udbudsmaterialetkommer til at opstillede overordnede rammer for de nyesystemer, men at det endnu ikke er såkonkret, at man nøjagtig ved, hvordanfremtidens signalsystemer – og dermed28. januar 2010 | baneavisenPROJEKT I PROJEKTET. Tina Haubjerg, June Melloul, Allan Chang og AnetteZobbe (siddende) arbejder med at gøre organisationen Banedanmark klar tilnye signaler. Foto: Peter Elmholtuddannelserne - bliver ned i detaljen.”Vi taler meget om fremtiden. Menfremtiden er også nu. Der er mangeting, som vi allerede nu bliver nødt tilat tage stilling til, samtidig med at denreelle forandring først kommer om 8-10år,” som Allan Chang formulerer det.June Melloul tager gerne imodendnu flere forslag til tilbud i forholdtil fastholdelse, på mail jmel@bane.dk - inden den 15. februar.Fornyelse på frokostfrontenKantinen i Banehuset har været i udbud, og en ny leverandør erfundet. Det betyder blandt andet, at det bliver muligt også at få noget,at spise om eftermiddagen, og at kantinen fremover bliver pengeløs.Samtidig arbejdes der på højtryk for at finde en løsning i bådeBanehytten og Vasbygade.AF PIA VANNACCI ELNIFpvel@bane.dk”Vi har tildelt kontraktentil ISS Catering, fordide i forhold til voresevalueringskriterier havde det økonomiskmest fordelagtige tilbud,”siger fuldmægtig i KontraheringChristina Serritzlew, som har ståetfor den juridiske del af udbuddet.ISS Catering opfylder desudenevalueringskriterierne, og detbetyder blandt andet, at madenlever op til Banedanmarks mad- ogmåltidspolitik. Maden i kantinenbliver som i dag med mulighed formorgenmad. Derudover kan denenkelte medarbejder selv sammensætteen sund og næringsrig frokostmed salatbuffet og kold buffet, envarm og en lun ret hver dag og fiskmindst en gang om ugen.Endvidere kommer der et tilbudom eftermiddagsmad, som bliveret simpelt og solidt mellemmåltid.LÆKKERT. Den nye forpagter skal som nu leve op til Banedanmarks mad– ogmåltidspolitik. Foto: Pia Vannacci Elnif”Med eftermiddagsmad kommerder et alternativ til at gå i Nettoog købe kanelgifler, når lækkersultenmelder sig,” siger ChristinaSerritzlew.Ingen køSom noget helt nyt vil der blive indførten ordning, så medarbejderne ikke skaltil lommerne, inden de sætter sig vedfrokostbordet.”Man kan tilmelde sig løntrækog blive trukket 350 kroner (fraens nettoløn, red.) om månedenfor frokostordningen. Gæster kanstadig betale ad hoc med dankort,men hvis man kommer på kontorethver dag, vil det ikke kunne betalesig,” fortæller sektionschef i EjendommeKåre Stig Nielsen.Mere mad på vejFremover bliver det forhåbentligt ikkekun medarbejdere i Banehuset, der fårglæde af et godt frokostmåltid.”I øjeblikket arbejder vi på enløsning for de medarbejdere, der harderes daglige gang i både Banehyttenog i Vasbygade. Men da medarbejderantalletog derfor kundegrundlageter væsentlige lavere, kræverdet en anden løsning end den, deretableres i Banehuset,” forklarerKåre Stig Nielsen.Kantinenyt- ISS Catering overtager kantinen iBanehuset 1. marts.- ISS Catering forpagter bl.a. kantinerhos Hewlett-Packard, DR ogFritz Hansen.- Løntræksmodellen tager højde forferie, flex, uddannelse og andetfravær. Den afspejler omkostningentil råvarer, der er ca. 21 kronerpr. måltid. Spiser du frokost iBanehusets kantine mere end 168dage pr. år, kan det betale sig attilmelde sig ordningen.

aneavisen | 28. januar 2010| 3KORT NYTBANJO:NYT JOURNALISERINGSSYSTEM PÅ VEJDen 8. februar går Banedanmarks nye journaliseringssystem BanJo iluften. BanJo er SharePoint-baseret og erstatter ScanJour. Superbrugereog brugere, der vil bruge det nye system meget, er indkaldt til uddannelsei BanJo. Der er mere information at hente i folderen …med BanJo vedhånden, som du kan finde på intranettet.PRODUKTION UNDERSØGERMEDARBEJDERNES TRIVSELProduktion har den 14. januar igangsat en undersøgelse, der skal vise,hvordan der fremadrettet i Produktion skal arbejdes med trivsel ogarbejdsglæde hos medarbejderne. Undersøgelsen kører frem til den 29.januar og skal stille skarpt på, hvad der skaber værdi for den enkeltemedarbejder, og hvilke behov den enkelte medarbejder har i forhold tiltrivsel og arbejdsglæde.Slut med automatermedkildevandGrimme stoffer i kildevandsautomater fårBanedanmark til at sige stop.VOXPOPNogle flytter ind,andre flytter udVed årsskiftet blev Produktion fuldgyldigt medlem afBane-danmark, og med organisationsændringen og sammenlægningaf støttefunktioner fulgte flytning af medarbejdere.Baneavisen har spurgt tre medarbejdere, der erflyttet fra Vasbygade til Banehuset og omvendt.AF ANNE KOLD KASPERakok@bane.dkAF LISBETH LIGAARDlbl@bane.dkVi kender dem alle sammen,de store plastdunke med dejligtkoldt kildevand. I mangeafdelinger af Banedanmark har det daogså været et fast indslag i trivselsprogrammet.I efteråret 2009 begyndte der så atdukke artikler op i aviserne om, at detikke var så godt med vandet i dunkene.Det kom frem, at dunkene er lavet af etplastmateriale, der hedder polycarbonat,og det afgiver det hormonforstyrrendestof BPA, som skader evnen til at fåbørn, og som forskere mistænker forat være kræftfremkaldende.På den baggrund har Hovedsikkerhedsudvalgetbesluttet, at dunkene ikkelængere hører hjemme i Banedanmark.”Desværre ved vi ikke, om der stårdunke rundt omkring i organisationenog hvor,” fortæller arbejdsmiljøkoordinatorJan Esmit Madsen. ”Det ernoget, som går over det lokale budget,og der er derfor ikke et samlet overblik,men vi formidler gennem lederne, atde skal være opmærksomme på at fåeventuelle leverancer standset.”Fremover bliver det almindeligt postevand,vi skal læske vore ganer med, ogsådan er det også i en stor organisationsom Københavns Kommune.”Man kan godt forestille sig, at derhurtigt bliver fundet et andet materialetil dunke, når først det bliver kendt, atde nuværende er sundhedsskadelige,og kunderne i stigende grad holdersig væk,” siger Jan Esmit, ”men indtilda holder vi os til postevandet, somjo også er både billigere, sundere ogmere miljøvenligt.”Foto: Christoffer Regild Foto: Christoffer Regild Foto: Christoffer RegildRasmus Arffmann Indkøb & KontraheringBanehuset.Hvilke tanker havde du ved at skulleflytte ind i Banehuset?Bekymret er vist det rette ord.Jeg fik det at vide kort tid eftermeldingen om, at Entreprise ikkeskulle privatiseres, og der var derforstor uvished om, hvad jeg så skullelave, hvilken rolle og arbejdsformjeg ville få. Med andre ord var det istarten ikke de mest positive tanker,jeg havde.Hvordan er det så at være i Banehuset?Det er udfordrende. I Entreprisehavde jeg et ry og rygte, som nu skalopbygges på ny. Jeg skal simpelthenvise mit værd igen. Men det er ogsåspændende. Før var Banedanmarkkunden, og nu er jeg selv en del afvirksomheden og kommer med etperspektiv fra den anden side afskrivebordet på, f.eks. hvor der erforbedringsmuligheder.Hvad er forskellen på at være i Banehusetversus Vasbygade?Qua man nu er i Banehuset kanman godt mærke, at det er her deoverordnede beslutninger tages.Opgaverne defineres på årsbasis,mens man i Entreprise var merespecifik på den specifikke opgave.Man er mere strategisk langsigtet,mens vi i Entreprise var mere operationelle.Ulempen er dog, at manmister følingen med hvad der skerude i sporet, da man jo stort setikke møder en eneste medarbejderi orange herinde.Tessa Maria Madsen HR Service,Banehuset.Hvilke tanker havde du ved at skulleflytte ind i Banehuset?Jeg var lidt skeptisk, for hvordandet ville blive? Jeg havde hørt mangebåde gode og dårlige historier omBanehuset og syntes samtidig, detvar ærgerligt at skulle væk fra rigtiggode kollegaer. Men alt i alt var detnok bare usikkerhed for det ukendte.Hvordan er det så at være i Banehuset?Vi er blevet taget rigtig godt imod,og jeg kan godt lide at være her.Tingene bliver gjort lidt anderledesher, og jeg er blevet kastet ud ispændende opgaver og har fået nyeudfordringer.Hvad er forskellen på at være i Banehusetversus Vasbygade?Fordelen ved at være i Banehuseti stedet for Vasbygade er, at der erflere at sparre med her, der er flerespecialister og derfor altid nogleat spørge til råds. Til gengæld erdet en ulempe ikke at være tæt påproduktionen, nu må man mailesammen eller ringe og det er bareikke det samme som at tale sammenface to face.Henrik Correll , ProduktionPlanlægning, Vasbygade.Hvilke tanker havde du ved at skulleflytte ind i Vasbygade?Det havde jeg ingen problemerved. Jeg kan i kraft af mit job ikkesidde andre steder.Hvordan er det så at være i Vasbygade?Det er anderledes, forstået på denmåde, at jeg nu sidderpå den anden sideaf bordet, og skal forsøgeat implementerenoget af det, man setfra kundesynsvinklenikke synes, at dettidligere Entreprisevar så gode til.“Der erflere atsparremed“Hvad er forskellen på at være i Vasbygadeversus Banehuset?Der er mindre og bedre kontorerher i Vasbygade, og så er det tætterepå min bopæl. Samtidig er deren noget anden kultur og man hartættere kontakt til den reelle produktion.Ulempen er, dog at manikke lige smutter forbi f.eks. HReller Teknisk Drift, når man skaltale med en derfra.STOP. Det er kildevandsdunke som denne der mistænkes for at være sundhedsskadelige.Foto: Polfoto

4 |baneavisen | 28. januar 2010Masser af motionstilbudHar du ligesom så mange andre lovet dig selv, at 2010 skal være året, hvordu bliver sundere og motionerer mere? Så kan du roligt læse videre, forbaneavisen guider dig her igennem Banedanmarks vifte af sundhedstilbud.AF PIA VANNACCI ELNIFpvel@bane.dkUanset om du arbejder i Nordjyllandeller på Midtsjælland, såburde du have mulighed for atfinde et motionstilbud i Banedanmarkder passer dig.Fit i FitnessdkBanedanmark har forhandlet sig fremtil en aftale med Fitnessdk, der betyder,at alle medarbejdere kan træne ifitnesskædens 38 centre fordelt i helelandet fra Hjørring i nord til Rødby isyd. Prisen er 200 kroner om måneden,JUBILÆER FEBRUARog det er halv pris i forhold til, hvadandre betaler. Ordningen omfatter ogsåens bedre halvdel og børn over 18 år.Centrene tilbyder mange forskelligeformer for motionshold, træningsvejledning,børnepasning, fitness ogmeget mere.I København er der desuden mulighedfor at bruge Banehusets motionsrum,spille fodbold i Svanemøllehallen ellerdeltage i gåture, løb, yoga, pilates,ryghold eller spinning i Pilates.Sunde ambassadørerUd over træning har du mulighed forat bruge en af Banedanmarks knap30 sundhedsambassadører, som kanhjælpe med viden om kost og motion.”Det er rigtig svært at lære gamlehunde nye kunster,” fortæller KikkeFriis, der er sundhedsambassadør ikommandoposten i Nykøbing Falster.Hun fortsætter: ”Men vi er ved atarrangere en fælles sundhedsuge forRoskilde, Kalundborg og NykøbingF. Desuden har vi fået en pilatesbold,så vi kan træne rygmuskler, samtidigmed at vi sidder ved arbejdspladsen”.40 ÅR1. FEBRUARBanemontørLauge Mortensen MadsenProduktion, Maskinstation,Entreprenør-ydelser NæMere om sundhed25 ÅR1. FEBRUARTeknisk assistentJohnny Frank MaldorfTeknisk Drift, Sikring1. FEBRUARTrafikinspektørKarsten Palle NielsenDrift, Trafikkoordinering DcDkLæs mere om sundhedstilbud påintranettet under medarbejderinfo/sundhedFind en sundhedsambassadør nær digpå intranettet – det nemmeste er atskrive ”sundhedsambassadør” i søgefelteteller se listen under sundhed.1. FEBRUARIngeniørassistentBirgitte BøhneProduktion, Teknik, Landmåling Projektering4. FEBRUARIngeniørSvend AndersenTeknisk Drift, Spor Vest FaSom Banedanmark-medarbejderkan du desuden melde dig indi Danske Jernbaners Fritidsforbund,der byder på bl.a. folkedans,bordtennis, skydning og golf.Læs mere på www.d-j-f.dkI GANG. Med Banedanmarks mange motionstilbud er der ingen undskyldning for ikke at blive sundere i 2010.Tegning: Lars AndersenBaneavisen er Banedanmarks medarbejderavisog udkommer hver 14. dag.Ring eller skriv til redaktionen, hvis du haridéer eller forslag til artikler eller historiertil avisen.ANSVARSHAVENDE REDAKTØRKarina NelsingREDAKTIONENAnne Kold Kasper, Melissa Fugl, Tina NørgaardAndersen, Lisbeth Ligaard, Katrine BekkerBauer, Gitte Sørensen, Henrik Strunge og PiaVannacci Elnif.Banedanmark KommunikationAmerika Plads 152100 København ØTelefon: 8234 0000 / 8234 2170E-mail: pvel@bane.dkAvisen er trykt hos: BordingGraphic A/SOplag: 2.700Papir: MultiDesign Original White 115 grISSN 1600-4426Bladfordeling: Intern ServiceTelefon: 8234 1848KONTAKT OSModtager du ikke baneavisen, eller har duændringer til dit abonnement, bedes dukontakte Intern Service. Ring på 8234 1848,eller mail til kon torhold@bane.dk.Har du kommentarer, idéer eller læserbrevetil baneavisen, er du velkommen til at kontakteos.RING ELLER SKRIV TILPia Vannacci Elnif, 8234 2460,Katrine Bekker Bauer, 8234 2430,baneavis@bane.dkKONKURRENCEI sidste nummer af baneavisen lancerede vi årets store tipskupon.Der er allerede mange, der har sendt deres bud på, hvad 2010 vilbringe. Har du ikke allerede haft krystalkuglen fremme, så kan dufrem til den 2. februar nå at sende dit bud til konkurrence@bane.dk.Når baneavisens redaktion kigger ud af vinduet, er det sne, sne ogatter sne den ser. Så derfor er spørgsmålet i dette nummer: Hvormeget vejer de sneplove, der i starten af januar ryddede sneenaf skinnerne i Nordjylland? Har du svaret, så send det til konkurrence@bane.dk– senest den 4. februar.BallastAF LARS ANDERSENFoto: Morten Larsen

Sikkerheden godkendtbanetemabanedanmarks medarbejderavis | 28. januar 2010 | 11. årgang | nr. 2Sikkerhed: Så kom godkendelsen i husSå fik Banedanmark fornyet sin sikkerhedsgodkendelse som infrastrukturforvalter, og Produktion fik sit sikkerhedscertifikat somjernbanevirksomhed. En lang periode med hårdt slid har nu båret frugt.AF KATRINE BEKKER BAUERktb@bane.dkSå skete det! I denne uge kommeldingen fra Trafikstyrelsenom, at Banedanmarks sikkerhedsgodkendelseer fornyet og gælder denæste fem år. Produktion fik alleredesin godkendelse som jernbanevirksomhedi november. Og samtidig erBanedanmarks el-sikkerhed også blevetkigget efter i sømmene og godkendt.Så der er grund til at glæde sig. Sikkerhedener i orden.”Nu kan vi få afsluttet det kapitel,”siger chef for Sikkerhed & Kvalitet iBanedanmark, Ole Christensen.”Og det er da dejligt. Selvom det ikkeer ensbetydende med, at vi kan ladeden evige hvile falde på os de næstefem år. Vi vil løbende lave interneaudits, og Trafikstyrelsen vil ogsåkomme på besøg. Men slet ikke i såstor skala, som det har været tilfældether i efteråret,” siger han.I ORDEN: Banedanmarks sikkerhedsgodkendelse er fornyet for de næstefem år. Foto: Sonja IskovBanedanmark har fået sin godkendelsesom infrastrukturforvalterfornyet. Det er sket på baggrund af etgrundigt tilsyn fra Trafikstyrelsen medjernbanesikkerheds-ledelsessystemetProces 2000, og interview med medarbejderemed jernbanesikkerhedsmæssigtansvar for at tjekke, om der var”overensstemmelse med det, vi sigervi vil gøre, og det vi i praksis gør,”som Ole Christensen formulerer det.Store dele af virksomheden har væretinvolveret i Trafikstyrelses tilsyn, og idet efterfølgende arbejde med at retteop på de forhold, der i forbindelse medTrafikstyrelsens tilsyn resulterede i 23afvigelser. Det har været krævende,samtidig med at store projekter somindførelsen af ledelsessystemet Tracéog Signalprogrammet har trukketmange ressourcer.Fint samarbejdeProduktion fik gennemført sit tilsynet par uger før Banedanmark og blevvurderet som jernbanevirksomhed,fordi Produktion ejer rullende materiel.Og det gik så strygende, at enhedenallerede i slutningen af novembersidste år blev de stolte ejere af et sikkerhedscertifikat.”Det er gået rigtigt godt, og vi harogså haft et fint samarbejde med Trafikstyrelsen,”siger Carsten Petersen,sikkerhedschef i Produktion.Under tilsynet konstaterede Trafikstyrelsenseks afvigelser, og de blevhurtigt håndteret.”De ting, Trafikstyrelsen fandt,var helt regulære. De fem afvigelserblev lukket nærmest med det samme,og den sidste, der handler om voresfunktions- og stillingsbeskrivelser, harvi fået et år til at få helt på plads,”siger Carsten Pedersen.El-sikkerheden er i ordenI løbet af 14 dage i december sidste år blevBanedanmarks el-sikkerhed tjekket igennem -og godkendt.AF KATRINE BEKKER BAUERktb@bane.dkvar et meget grundigttilsyn”.”DetSådan siger KarstenDupont, ansvarlig for el-sikkerhedeni Teknisk Drift.I december måned var både TekniskDrift og Produktion igennem et tilsyn,hvor det sikkerheds- og kvalitetssystem(SKS), der ligger til grund forBanedanmarks el-arbejde, blev tjekketigennem. Der var tale om et ”tredjepartstilsyn”, og det var det eksterne firma”Ingeniørteam”, der udførte opgaven.”Tilsynet skulle udføres, fordi Sikkerhedsstyrelsenkræver det. En manglendecertificering kunne i sidste ende betyde, atBanedanmark ikke må udføre el-arbejde,”fortæller auditor Pia Møgelvang, Sikkerhed& Kvalitet, der har stået i spidsenfor at få tilsynet gennemført.Mere end 300 medarbejdereFor fem år siden blev Banedanmarkgodkendt som autoriseret el-installatørvirksomhed.I den forbindelseblev Karsten Dupont, Teknisk Drift,og Henning Steen Nielsen, Produktion,godkendt som autoriserede elinstallatøreraf Sikkerhedsstyrelsen,og de har delegeret en del af ansvaretvidere til ca. 30 medarbejdere, typiskteamledere og sikringsmestre.I Teknisk Drift beskæftiger omkring70 medarbejdere sig med el-arbejde.I Produktion er der mere end 300medarbejdere, fordelt over hele landet,der udfører el-arbejde. Det kan væreopgaver f.eks. i forbindelse med sikringstavler,men ikke kørestrømsarbejde.Både Karsten Dupont og HenningSteen Nielsen fik i december besøg afHELT SIKKERT: Alle procedureromkring el-arbejdet er gennemtjekket.Foto: Holger BundgaardIngeniørteam – men også de delegeredeblev ”udsat” for interview i løbet afde 14 dage, tilsynet varede.”Både Henning og jeg har da taltom, at det var spændende at bliveauditeret. Om vores opfattelse af verdenville stemme overens med den eksterneauditors,” siger Karsten Dupont.”Det er jo første gang i fem år, vi erblevet auditeret. Så det var lidt som atkomme til eksamen, når der kommeren udefra og kigger en i kortene,” sigerHenning Steen Nielsen.To afvigelser – men godkendtTilsynet gik ud på at gennemgå SKSsystemet,som indeholder al sikkerhedsdokumentationog alle procedureromkring el-arbejde og udføre interviewmed de autoriserede el-installatører ogde delegerede, og dermed sikre, at derer overensstemmelse med den måde,tingene er beskrevet i systemet, og denmåde det foregår i praksis. Og om f.eks.de delegerede har den rette baggrundog papirer til at varetage rollen.Resultatet af tilsynet blev, at TekniskDrift fik et par anbefalinger med påvejen, mens Produktion fik to mindreafvigelser. Dertil kom også nogleobservationer og anbefalinger.”Alt var dog af mindre målestok.Der er allerede lavet korrektion påafvigelserne, og handlingsplaner forresten af observationerne og anbefalingerne.Vi skal blandt andet blivebedre til at tydeliggøre, hvad der ersikringsteknisk ansvar, og hvad derer et el-sikkerhedsmæssigt ansvar,”siger Henning Steen NielsenTeknisk Drift og Produktion er blevetauditeret samlet, og godkendelsengælder i to år.”Næste skridt er at få de to SKSsystemeri Produktion og Teknisk Drifttil at spille sammen og få det lagt indi Banedanmarks fælles ledelsessystemTracé,” fortæller Pia Møgelvang.

Sikkerheden godkendtBanetema | 28. januar 2010VOXPOPHvordan deltog du i sikkerhedsgodkendelsen?Baneavisen har spurgt fire medarbejdere fra henholdsvis Drift, Anlæg & Fornyelse, Teknisk Drift ogProduktion om deres deltagelse i sikkerhedsgodkendelsen og sikkerhedscertificeringen.AF ANNE KASPERakok@bane.dkSektionschef Allan Corneliussen,Drift, Trafiksikkerhed, København:Foto: Christoffer RegildHvordan var du involveret i sikkerhedsgodkendelseni Banedanmark?I Drift valgte vi, at vi i Trafiksikkerhedskulle være tovholder påkommunikationen med Sikkerhed &Kvalitet samt på opgaver i forbindelsemed tilsynet. Derfor lavede vi indentilsynet et uddannelsesprogram for deøvrige medarbejdere og ledere i Drift,hvor vi forberedte dem på Trafikstyrelsensbesøg.Under slve tilsynet blev jeg auditereti dokumentgennemgangen for heleDrift, undersøgelser og udarbejdelseaf trafikale regler. Vi fik to mindreanmærkninger, som vi nåede at retteop på inden for den periode, Trafikstyrelsenvar på besøg og endte derforuden afvigelser.I det hele taget havde vi et rigtiggodt samarbejde både internt og medTrafikstyrelsen. Jeg vil derfor gernesige tak til alle medarbejdere i Drift,som stillede beredvilligt op til Trafikstyrelsensspørgsmål.Var der noget, som overraskede dig i processenfrem mod sikkerhedsgodkendelsen?Jeg har været med tre-fire gangefør, så der var ingen overraskelser.Men man kan jo aldrig helt forberedesig på, hvad man bliver spurgt om. Vihavde derfor arbejdet ud fra en deviseom, at jo dårligere forberedt, jo flereanmærkninger, jo mere arbejde bagefter– så vi havde forberedt os godt.Bruger du sikkerhedsledelsessystemet?Ja. Vi er tovholdere og skal sikre,at procedurerne passer, og at stillingsbetegnelserrettes til, ved f.eks.en organisationsændring.Projektleder Lars Lund, Anlæg &Fornyelse, Projekteringsledelse,København:Foto: Christoffer RegildHvordan var du involveret i sikkerhedsgodkendelseni Banedanmark?Jeg blev auditeret af Trafikstyrelsensammen med projektledere og projekteringslederepå Nordbanen-projektet.Vi blev auditeret i, hvordan vi håndteredeprojektet sikkerhedsmæssigt,og om vi overholdt Banedanmarksforretningsvilkår.Var der noget, som overraskede dig i processenfrem mod sikkerhedsgodkendelsen?Nej, vi havde forberedt os grundigt,og det gik fint uden en enesteafvigelse. Vi hjalp faktisk også noglekollegaer med at få lukket en afvigelse,da vi havde udformet et dokument,som Trafikstyrelsen ved deres audithavde efterspurgt og givet dem enafvigelse på.Bruger du sikkerhedsledelsessystemet?Ja, jeg bruger sådan cirka seks procedurer,der ligger i Tracé, igennemet projektforløb.Fagspecialist Kim Ishøj, Teknisk Drift,Kørestrøm, København:Foto: Christoffer RegildHvordan var du involveret i sikkerhedsgodkendelseni Banedanmark?I et års tid forud for Trafikstyrelsenstilsyn, var jeg med til at laveskemaer og procedurer for den måde,vi udfører opgaver på, og hvordan vidokumenterer det. Vi havde inden daikke dokumenteret så meget. Jeg blevderudover auditeret under tilsynet,som gik fint uden bemærkninger tildet, vi havde lavet.Var der noget, som overraskede digi processen frem mod sikkerhedsgodkendelsen?Nej, det var der ikke. Jeg var da lidtnervøs for, at det var en slags prøve,men det var stille og roligt, og i bundog grund skulle vi jo bare svare på deting, vi hele tiden har lavet, men somnu er skrevet ned.Bruger du sikkerhedsledelsessystemet?Jeg bruger ikke Tracé hver dag, meni det tilfælde, at jeg f.eks. er i tvivl ompapirgennemgang eller skal finde enblanket. Det er et rigtig godt system,meget mere brugervenligt end detgamle. Alt er samlet et sted, og deter det nyeste materiale. Er man f.eks.væk en periode, kan en anden laveens arbejde ved at finde proceduren.Banemester Gert Bak Petersen,Produktion, ProduktionsområdeVest, Struer:Foto: Tao LytzenHvordan var du involveret i sikkerhedscertificeringeni Banedanmark Produktion?Jeg var SR-arbejdsleder på et vedligeholdelsesprojektpå Struer Station,hvor Trafikstyrelsen som fluer påvæggen overværede instruktionenaf mændene og min håndtering af desikkerhedsmæssige procedurer underarbejdet. Med andre ord ville de se, omvi gør, som vi har skrevet, at vi gør.Det var planlagt, at de skulle overværeet almindeligt vedligeholdsarbejde,men i stedet blev det et fejlretningsarbejde.For ved middagstidsamme dag, som audit skulle foregåom aftenen, opstod der et laskekammerbrud.Imellem instruktionen og selve udførelsenaf fejlretningsarbejdet blevmændene interviewet for at se, om dehavde styr på deres reference. Underarbejdet måtte jeg hele tiden sikremig, at folkene fra Trafikstyrelsen ogsåoverholdt sikkerheden og fortælle dem,hvor de måtte stå under de forskelligespærringer. Jeg tænkte da på, om mannu havde husket det hele, men jeg errimelig rutineret på mange områder, såder var ingen afvigelser. Jeg synes godt,man kan sige, at opgaven lykkedes.Var der noget som overraskede dig i processenfrem mod sikkerhedscertificeringen?Jeg var meget overrasket over detstore fremmøde i forbindelse medaudit. De var næsten lige så mange,som vi var arbejdende folk. Og så varjeg egentlig også overrasket over, atalle mændene skulle interviewes.Bruger du sikkerhedsledelsessystemet?Jeg holder mig løbende opdateretom nye normer og regler via de rettelsesblade,der bliver sendt ud til voresmappe med sikkerhedsreglementer i.Det er jo sådan set ledelsessystemet ipapirudgave, for vi har jo ikke computerude i sporet.”Det var rigtig flot”Både hos den administrerende direktør, Produktionsdirektørenog i Trafikstyrelsen er der tilfredshedat spore med det store arbejde, medarbejdernehar lagt for dagen i forbindelse med denstore sikkerhedscertificering og -godkendelseAF ANNE KOLD KASPER, KATRINE BEKKERBAUER OG PIA VANNACCI ELNIFUden en sikkerhedsgodkendelsekan der ikke køre tog på Banedanmarksskinner. Det er derforhelt centralt for vores forretning, atsikkerhedsgodkendelsen er kommet.Og det er administrerende direktørJesper Hansen ganske tilfreds med.”Siden 2006 har vi været på en langrejse mod sikkerhedsgodkendelsen, ognu er vi endelig nået i mål. Vi er gåetfra at være en virksomhed, hvor sikkerhedlå hos den enkelte medarbejdertil nu at have et system, som støtteralle dem, der arbejder med sikkerhed.Systemet giver en sikkerhed for, at viog Trafikstyrelsen er helt enige om,hvordan vi arbejder med sikkerhed,”siger Jesper Hansen og fortsætter:”Jeg er rigtig glad, fordi vi er i mål.For mange har det været en helt nymåde at arbejde på i forhold til før2006, og jeg ved, at det har krævetmeget af de enkelte kolleger.”Velvillige medarbejdereI Produktion er der også blevet arbejdethårdt for at få sikkerhedscertificeringeni hus.”Trafikstyrelsens tilsyn i det daværendeEntreprise foregik i slutningen naf september sidste år, samtidig medafskedigelsesrunde og dannelse af nyorganisation. Med andre ord en megetturbulent tid, med stor usikkerhed hosmedarbejderne. Trods det, blev derlagt et meget stort stykke arbejde i, atforberede og koordinere afholdelsen aftilsynet,” forklarer fg. ProduktionsdirektørMichael Borre.”Lokale chefer, ledere og medarbejderestillede velvilligt op underaudit og udførte deres arbejde underovervågning af Trafikstyrelsen ogsvarede beredvilligt på spørgsmål. Altsammen med det resultat, at vi ikkefik nogen alvorlige afvigelser – detvar rigtig flot,” siger Michael Borre.OmstillingsparateOgså i Trafikstyrelsen er der ros tilBanedanmarksmedarbejdere. ClausRené fra Trafikstyrelsen har væretledende tilsynsførendei forbindelsemed tilsynet i Produktion, og koordi-nerende tilsynsførendei forbindelsemed Banedanmarks tilsyn, og er derformanden med det store overblik overprocessen.”I forhold til Produktion kunne vitydeligt mærke, at derher var taleom en ung, men også omstillingspa-rat organisation. Derfor har de ogsåhurtigt taget den ”nye” måde at tænkesikkerhed på,til sig,” sigerClaus René.”Det har Banedanmark også, menvi har kunnet mærke, at det her harværet en lidt større omstilling at fåindarbejdet, at alt skal være dokumenteretog beskrevet,” siger han.”Men i begge organisationer har vimødt folk, der er meget kompetente,og som ved, hvad de laver. Ligesomvi også har oplevet en stor åbenhed,”slutter Claus René., Bayer og Weedfree bruger.”Og så må vi ikke glemme, atEntreprise jo er rigtig gode til dendel af arbejdet,” påpeger teamlederen.