SOMMEREN EKSPERIMENTER - Søg i OZ

TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-TEKNIK OG AMATØR-RADIOE.D.R. er den danske Afdeling af »International Amateur Radio Union

FrekvensmodulationFM-senderens Opbygrnmg’og VirkemaadeAf Telegrafingeniør K. SvenningsenAf de Modulationsmetoder, der nutildags er kendt,skal nævnes Amplitudemodulation, Fasemodulationog Frekvensmodulation. Af disse er hidtil hovedsageligbenyttet Amplitudemodulation. Fasemodulationer kun lidt kendt, og Frekvensmodulation harførst i de senere Aar faaet Betydning og almindeligUdbredelse, navnlig i Amerika.Ved Amplitudemodulation varierer AntennensStrøm som bekendt ligefrem proportionalt med denpaatrykte Modulationsspændings Størrelse, og vedModulation med en bestemt Tone eller et helt Baandaf Toner som ved Tale og Musik fremkommer deri Antennen foruden Bærefrekvensen to Sidebaandeller Baand af Sidefrekvenser, bestemt ved Summenog Differencen af Bærebølgefrekvensen og Modulationsfrekvensen.Ved Frekvensmodulation sker der under Modulationen Frekvensændring af Grundfrekvensen, ogdenne Frekvensændring skal ved korrekt Modulationske. proportionalt med den paatrykte Modulationsspænding,d. v. s. de lavfrekvente Spændinger, derhidrører fra den Programkilde, der ønskes udsendt.Ved Frekvensmodulation opstaar der i Antennenuen uendelig Række af Sidefrekvenser, fordelt symmetriskpaa de to Sider af den umodulerede Sendefrekvens.Amplituden af disse Sidefrekvenser udenforet ret afgrænset Frekvensomraade er dog saaringe, at de er uden større Betydning for Modulationen.Anvendelse af Frekvensmodulation er kendt fraden tidligste Tid ved Fremkomsten af de kontinuerligeBølger. De første Buesendere blev saaledes tastetved, at Mellemkredsen blev forstemt, d. v. s. enlille 'Vinding af Mellemkredsspolen blev kortsluttetved Udsendelse af Tegn, hvorved Frekvensen afBuen ændrede sig i Overensstemmelse med den formindskedeSelvinduktion i Svingningskredsen.Den samme Frekvensmodulation kunde man naturligvislige saa vel fremkalde ved at variere Kapaciteteni Svingningskredsen.Modtagelsen af saadanne Signaler skete i Modtagerenved Hjælp af Svingningskredse, der var lidtforstemt, d. v. s i Virkeligheden blev de frekvensmoduleredeSignaler omdannet i Modtageren til Amplitudevariationer.Modulations-Fig. 1Blokdiagram for SenderenTO

Paa et tidligt Tidspunkt begyndte man ogsaa attale om at anvende Frekvensmodulation ved Radiofonistationer,idet man mente, at man derved kundespare Plads til de forskellige Senderes Bølgebaandi Æteren, idet Frekvensvariationerne af de enkelteStationer skulde holdes indenfor et meget snævertOmraade, f. Eks. et Par kHz eller noget i den Størrelsesorden.Amerikaneren Carson paaviste, at denneAntagelse var fejlagtig — han paaviste, at Frekvensmodulationen,for at kunne benyttes ved korrektGengivelse af Tale og Musik, skulde have et stortFrekvensomraade til Raadighed.Han beviste det saa kategorisk, at Teknikerne iflere Aar overhovedet ikke gav sig af med Problemet.Det var først, da de ultrakorte Bølger kom frem,og der var, om man saa maa sige, Plads nok, at Problemetatter blev taget op. Det var AmerikanerenArmstrong, der tog det op og paaviste baade teoretiskog praktisk, at F. M., som Modulationssystemeti det følgende vil blive betegnet, med Fordel kundeanvendes med stor Baandbredde i Forbindelse medde ultrakorte Bølger, og at denne Modulationsmaadei Forbindelse med de dertil egnede Modtagere kundegive en langt mere forstyrrelsesfri Modtagning endAmplitudemodulation (forkortet A. M.).Da Forsøgene var gjort, og Teknikerne var blevetoverbevist om Systemets Fordele, kom der Fart iTingene i Amerika. En Mængde Ansøgninger omkommercielle Sendetilladelser blev indgivet i Stedetfor' de eksperimentelle Tilladelser, der hidtil var opnaaet.Af kommercielle Tilladelser blev der givet 15i 1940, og adskilligt flere er kommet til senere. StationernesStørrelse varierer fra 1—50 kW.Frekvensmodulation paa ultrakorte Bølger har enDel Fordele fremfor Amplitudemodulation. For detførste er der paa disse Ultrakortbølger Plads til langtflere Stationer end ved de lavere Frekvenser, selvom den udsendte Baandbredde er betydelig større.Dette giver igen Mulighed for Dobbeltprogrammerfor Radiofonien eller for særskilte Tjenester, som f.Eks. Politi og Brandvæsen.Rækkevidden er ret begrænset, hvilket naturligvisbaade er en Mangel og en Fordel. En Fordel, fordide enkelte Landes Sendere kan sende paa de sammeFrekvenser uden at genere hinanden, og en Mangel,fordi der skal flere Stationer til at dække et heltLand. Herhjemme har man saaledes regnet ud, atder skal ca. 11 Stationer til for at dække Landet paatilfredsstillende Maade. Til Gengæld behøver de enkelteSenderes Energi ikke,at være særlig stor.Den store Fordel er imidlertid, at Musik og Talekan blive gengivet overordentlig korrekt, idet heledet nyttige Lavfrekvensbaand kan medtages helt optil 15.000 Perioder eller mere. Endvidere er der Mulighedfor, at Dynamikken i Musiken kan medtagesi langt højere Grad end tidligere, d. v. s, at Forskellenmellem den svageste og den kraftigste Musik kangøres langt større end hidtil. Endelig er der en megetstor Fordel, .og det er maaske den .allervigtigste,nemlig den, at Støj praktisk talt — ved en blot nogenlunderimelig Feltstyrke fra F. M.-Senderen —helt forsvinder, idet man ved denne Modulationsme-Fig. 2Stremskema for Modulatoren71

tode i Modtageren kan indskyde et Begrænserledder skærer alle de sædvanlige Støj spændinger bort.Endvidere skal nævnes, at Modtagningen ikke ergeneret af Fading under Forudsætning af en blotnogenlunde rimelig Feltstyrke.Som en Fordel skal bemærkes, at to Stationer, dersender paa samme Frekvens og begge kan modtagesaf samme Modtager, ikke vil genere hinanden, naarblot den ene Stations Feltstyrke er noget større endden andens.Takket være en vis Aarvaagenhed i Generaldirektoratetfor Post- og Telegrafvæsenets tekniske Afdelingblev Interessen for F.M.-Problemet hurtigtvækket herhjemme.Teknisk Afdeling udarbejdede Planer for Udførelsenaf de første Forsøg, d. v. s. det blev bestemt, atder skulde konstrueres en Sender og et vist AntalModtagere, hvortil de nødvendige Penge blev bevilget.Senderen blev planlagt med 800 Watt Antenneenergi,og Udgangsfrekvensen blev fastsat til 41,2MHz — 7 Meter, og med Mulighed for saavel F.M.-som A.M.-Modulation. Max. Frekvenssving blev fastsattil 75 kHz. Endvidere blev der sendt Meddelelsetil de forskellige Radiofabrikanter om de forestaaendeForsøg.Senderens forskellige Trin uden Strømforsyningfremgaar af Blokdiagrammet Figur 1. Man ser, atSenderen er indrettet for F.M.- og A.M.-Modulation.Ved A.M. styres Frekvensen af et Krystal paa 10,3MHz. I Trin II forstærkes Krystalfrekvensen, og iTrin III og IV fordobles Frekvensen en Gang i hvertTrin. Trin V virker som en almindelig C-Forstærkerog Modulator og kan yde 50—60 Watt til en Antenneved fuld Modulation. Modulationen sker paaFanggitteret i Trin V. En L. F.-Forstærker er indskudtmellem Linie og Fanggitter. Trin VI virkersom push-pull Forstærker og kan afgive 800 Watt tilAntennen.Ved F. M. stilles om paa Omskifteren efter TrinII, hvorved Krystaltrin og Trin II udskydes, og F.M.-Modulatoren kobles til Trin III. Endvidere koblesL. F.-Forstærkeren for A. M. fra, og Fanggitteret iTrin V forbindes til Katoden. Røret i Trin V virkernu som almindelig Forstærker.F. M.-Modulatoren, der jo maa siges at være denvæsentligste Del, bestaar af en Modulationsdel og enFrekvensstabilisatordel.Modulationsdelen har dels til Opgave at frembringeen Grundfrekvens, der saa vidt muligt skalholdes konstant, naar der ikke moduleres, dels atvirke som F. M.-Modulator. Dette sidste vil sige, atGrundfrekvensen skal kunne varieres i Takt medModulationsspændingen. Endvidere indeholder Modulatorento Fordoblertrin, der kun skal tjene somForstærkere og til at bringe Frekvensen op paa denrigtige Størrelse.Paa Diagrammet er saaledes vist Modulator/Oscillatoren(Røret ECH21), hvis Triodedel svinger paaFrekvensen 2,57 MHz (ca. 116 Meter), der fordoblesi næste Trin til 5,14 MHz og videre i anden Fordob-72Fig. 3Strømskema for Senderen

Fig. 4800 Watt FM-Sender opstillet i Radiohusetler til 10,28 MHz og kommer saa ud til det før omtalteTrin III med rundt regnet samme Frekvenssom fra det krystalstyrede Trin.Hvorledes Modulationen sker i Modulator/Oscillatorenvil blive forklaret i det følgende. Her skal blotnævnes, at Modulationsspændingen (Talen eller Musikken)føres over et variabelt Dæmpeled til Gittereti Reaktansdelen af Røret ECH21. Modforvrængerenhar til Opgave at modvirke Amplitudeforvrængningaf de indkomne Signaler.Den før omtalte Grundfrekvens, der frembringesaf ECH21, skal være konstant. Da Røret ifølge SagensNatur ikke kan være krystalstyret, maa manbenytte sig af en anden Metode til at holde denneFrekvens konstant. Det gøres i omtalte Sender veden saakaldt Frekvensstabilisator bestaaende af etOscillator- og Blandingsrør ECH21, hvori Triodedelener krystalstyret ved en Frekvens paa 10,8 MHz.Fra Udgangen af andet Fordoblertrin i F. M.-Modulatorenføres Frekvensen 10,28 MHz ind paa Blandingsdeleni Røret ECH21, de to Frekvenser blandesog en resulterende Frekvens paa 0,52 MHz opstaar.Denne Frekvens føres over en Discriminator, d.v. s. et Led, hvor Frekvensændringer omsættes tilSpændingsændringer, og Spændingen paatrykkes tilSlut Ensretterrøret EB4, der har Forbindelse til Gitteretpaa Modulator/Oscillatorrøret ECH21. Forholdeter nu det, at saafremt Grundfrekvensen paa RøretECH21 ændrer sig, ændrer den resulterende Frekvensi Blandingsrøret ECH21 sig ogsaa og paa ensaadan Maade, at Discriminatorfrekvensen bliverstørre end 0,52 MHz, naar Grundfrekvensen gaar op,og mindre end 0,52, naar Grundfrekvensen gaar ned,idet Krystalfrekvensen paa Blandingsrøret ECH21holder sig konstant.Ifølge Ensretterrørets Forbindelsesmetode resultererdette i, at Ensretterrøret afgiver Spænding tilModulationsrørets Gitter, naar Discriminatorfrekvensenligger udenfor Ligevægtsfrekvensen 0,52 MHz.Er Discriminatorfrekvensen større end 0,52 MHz,bliver Gitterspændingen paa Modulationsrøret større,og er Discriminatorfrekvensen mindre end 0,52MHz, bliver Gitterspændingen mindre end Ligevægtstilstanden.Er Grundfrekvensen konstant, afgiverEnsretterrøret EB4 ingen Spænding til ModulationsrøretsGitter, og hele Systemet er i Ligevægt.Naar Modulationsrørets Gitter paatrykkes en Spænding,ændres Grundfrekvensen, og man kan paadenne Maade trække Grundfrekvensen ind i sin nominelleVærdi.Strømløbet i F. M.-Modulatoren ses af Fig. 2.Man ser her Blandingsrøret ECH21 med en Triodedelog en saakaldt Reaktansdel. Triodedelen svingeri den Frekvens, der er givet ved Selvinduktionenog Kapaciteten i Svingningskredsen — samt, ogdette er meget vigtigt, Reaktansen af Rørets Reaktansdel,der som vist er tilsluttet parallelt overSvingningskredsen.Kunde man nu ændreReaktansen af Røret, eftersomforskellige Spændingerpaatrykkes ReaktansdelensGitter, var Problemetklaret. Og det ernetop det, man kan. ÆndresGitterspændingen,ændres samtidig Stejlhedenog dermed Reaktansenaf Røret. Kondensatorenog Selvinduktionsspolen erindsat for at opnaa de retteFaseforhold mellemAnode og Gitter og Gitterog Katode, saaledes atSpændingsændringer paaReaktansdelens Gitter ikkegiver Anledning til Amplitudemodulation.Efter Oscillator/Modulatorrøretser man de toFordoblertrin, og saaledessom det ogsaa er vist paaBlokdiagrammet Fig. 1, erUdgangen af 2. Fordobler,foruden at være koblettil Forstærkeren desudenkoblet til Frekvensstabilisatoren.I BlandingsrøretsTriodedel er indført enSvingningskreds passende Paneler for Senderens første Trintil Krystallet K, der erindskudt i Gitteret paa samme Triodedel.Discriminatoren bestaar som vist af to Sving-_73

ningskredse, der er koblet til hinanden. Ved at benyttesig af den skraa retlinede Del af Resonanskurvenfor en saadan Kreds kan man, ved at ændreFrekvensen, opnaa Spændingsvariationer over EnsretterrøretEB4, Koblingen er udført paa den Maade,at Spændinger hidrørende fra Frekvenser, derligger over Frekvensen 0,52 MHz, giver en resulterendeStrøm gennem Modstandene R26 og R27, deri en bestemt Retning, f. Eks. fra oven og nedad, giveren større Gitterforspænding paa Gitteret i Reaktansdelenaf Modulationsrøret, hvorimod Spændingerhidrørende fra en Frekvens, der ligger under0,52 MHz, giver en resulterende Strøm i modsatRetning, d. v. s fra neden og opad og altsaa en mindreGitterspænding paa Modulationsrøret. Ved at ændreGittersDændingen i Takt med Frekvensafvigelsernekan man altsaa trække Grundfrekvensen paaPlads.Frekvensændringerne fra Modulationen er saa hurtige,at de, om man saa maa sige, ikke faar Tid tilat virke gennem Discriminatoren, hvorimod Frekvensændringerhidrørende f. Eks. fra, at Spoleneller Kondensatoren ændrer Værdi som Følge afTemneraturvariationer, er saa langsomme, at de vilindvirke paa Gitterspændingen. Denne Tidsbegrænsningopnaas ved Hjælp af Kondensatoren C5og Modstanden R8 .Glødespændinger i Modulatoren er alle Jævnspændinger,der faas ved Hjælp af en Tørensretter. Endvidereer alle Gitter-, Skærm- og Anodespændingerstabiliseret over et Stabilovolt-Rør.Maalingerne i de forskellige Trin kan foretagesover Jacks, der som vist er indskudt alle Vegne,hvor det har Interesse at maale Strøm. 2 Instrumentersidder altid inde, nemlig Instrumentet iAnoden paa Modulationsrøret og et Instrument iGitteret paa Triodedelen paa Blandingsrøret. Mankan altsaa altid ved Hjælp af Instrumenterne se, omde 2 Svingningsgeneratorer er i Gang.Principskemaet for den øvrige Del af Senderen,Trin I—IV, der ved F. M. virker dels som Forstærkerfor den i F. M.-Generatoren frembragte Frekvens,dels som Fordobler, fremgaar af Tegn. Fig. 3øverst.Ved F. M. virker Trin III og IV ligesom ved A. M.som Fordoblere. Koblingen mellem de enkelte TrinTillæg til Lübcke-Kataloq 1941H. & K. Lübcke har udsendt et Tillæg til Katalogetfor 1941, saaledes at dette er a jour med Fabrikationen.Tillæget indeholder Ind- og Udgangstrans-formatorer, bl. a. til FM-Modtagere, Mikrofontransformatorer,Nettransformatorer (disse sidste forsynesfra 1. April 42 alle med statisk Skærm mellemPrimær- og Sekundærviklingen uden Pristillæg),Reguleringstransformatorer og Ringetransformato-rer.Fig. 6Senderens Udgangstrin medto 500 Watt Pentoderer der ikke noget særligt at bemærke til. Kredseneer udført saa tabsfrie som muligt med Anvendelseaf „split stator“ Kondensatorer, min. Kap. ca. 6 pF,max. ca. 25 pF, af P. & T.s eget Fabrikat. Spolernehar en Diameter paa ca. 3 cm og en Længde paa ca.5 cm. Traaden er 2,5 mm tyk. Gitterforspændingernefaas over en Katodefaldsmodstand. Glødespændingerneer 50 Per. Vekselspænding. Anodespændingener taget fra en 300 Volt Selenensretter.De to første Rør er Philips EL2. Rørene i Trin IIIog IV er Telefunken Type RL12 P10. De sidste Rørkan som Fordobler levere ca. 4 Watt til det femteTrin, 50 Watt Forstærkeren. Alle Rørene er indirekteopvarmede. I hver Anodetilledning er indskudtet Instrument til Maaling af Anodestrøm, hvilketletter Afstemning og Indstilling meget.Trin IV er som vist koblet kapacitivt til Trin V.I Trin V sker der en Forstærkning af Slutfrekvensen.Som vist er der afstemte Kredse saavel i Gitter-som Anodesiden. I Trin V kan der, som før nævnt,moduleres A.M. ved at føre Modulationsspændingentil Rørets Fanggitter. I saa Tilfælde sættes Omskifteren,der er indskudt i Rørets Fanggitter, i denmodsatte Position, og Modulationsspændingen tilføresfra LF-Forstærker for A. M. Ifald der skal modulereskorrekt, d. v. s., at Amplituderne af HF-Strømmener proportional med den paatrykte Modula-74

tionsspænding, maa Fanggitteret have en passendenegativ Forspænding. Ved RL12 P50 er Fanggitterspændingen120 Volt, der tilføres over Ledning 14over en Modstand, der er afkoblet med en Kondensator.Naar Røret benyttes som Forstærker for F.M., sættes Omskifteren i den anden Stilling, hvorvedFanggitteret forbindes til Katoden, og Modulationsledningenfor A. M. afbrydes.Afkoblingskondensatorerne ved Fanggitteret er retsmaa Blokkondensatorer (ca. 100 cm) for ikke atforvrænge Modulationsspændingernes Amplituder.Røret er Telefunken Type RL12 P50, der som Forstærkerkan yde 50—60 Watt til en Antenne eller tildet efterfølgende Trin. Rørets Gitterspænding er ca.60 Volt og desuden sidder til Beskyttelse af Røreten Katodefaldsmodstand indskudt i Katodeledningen,I Trin V er Energien steget betydeligt. Faren forTilbagekobling er derfor større, navnlig naar derer den samme Frekvens i Gitter og Anode. Det vistesig nødvendigt at skærme Gitter- og Anodekredsmeget omhyggeligt fra hinanden, og at forbinde alleJordpunkter til samme Punkt, det var ikke nok atforbinde tilfældige Steder paa Stellet. Endvidereskal man af Hensyn til en passende Størrelse afSpolerne i Svingningskredsene være meget paapasseligmed ikke at faa for lange Tilledninger fraKredsene til Gitter og Anode, da de derved opstaaedeTillægskapaciteter meget let bliver for store. Tillægskapaciteternekan meget let komme op paa 15—20 pF, hvilket er af samme Størrelsesorden somAfstemningskondensatorens Kapacitet. For helt atundgaa Parasitsvingninger paa meget høje Frekvenservar det nødvendigt at indsætte en lille Drossel iGitteret (ca. 3 Vdg. 1 cm i Diameter, ikke vist paaTegningen).Anodespændingen er ca. 800 Volt. Skærmspændingen250 Volt, der begge kan faas fra Selenensrettere.. Vi kommer nu til Trin VI, der er opbygget somen push-pull Forstærker. Gitteret er afstemt ogKoblingsledningerne fra Trin V er ført ind i direkteForbindelse med Spolen. Kondensatorens Midte erført til Jord. Paa Tegningen er ligesom paa Trin Vvist en Omskifter, saaledes at man, hvis det ønskes,kan modulere med A.M. i Fanggitteret. Glødespændingener Vekselstrøm, og af Hensyn til HFer der indskudt Drosler i Glødestrømstilledningerne.Glødetraadens Midte er ført ud og er ført tilStel. Som Følge af en helt symmetrisk Opbygning,meget omhyggelige Afkoblinger og Skærmningervar der ingen særlige Vanskeligheder med Stabiliseringsspørgsmaalet,selv om der var samme Frekvensi Gitter og Anode. Det vanskeligste var at faa fat ivelegnede Kondensatorer til Afkoblinger.Udgangseffekten for Sluttrinet ved 41,2 MHz erca. 800 Watt. Anodespændingen er 1500 Volt og kanvarieres i Trin fra 700—1500 Volt, Anodestrømmener 1 Amp., Skærmspændingen 600 Volt. Begge disseSpændinger faas fra Kviksølvdampensretteranlæg.Rørene er Telefunken Type RS 384. Indgangskapacitetenfor det enkelte Rør er32 pF, Udgangskapacitetennoget mindre. Der maa derfor ved Konstruktion afMessingrørKredsene passes nøje paa,at Tillægskapaciteterne ikkebliver for store.Senderen er ren vekselstrømsdrevenog kanstartes og stoppes vedHjælp af en enkelt Trykknap.Strømforsyningsdiagrammetfremgaar iøvrigtaf Samlingstegningen Figur3.Figur 4 viser et Fotografiaf Senderen opstilleti Radiohuset.Figur 5 Panelerne forSenderens første Trin ogFigur 6 Senderens Udgangstrinmed de to 500Watt Pentoder.Fra Senderen fører enca. 35 m lang Transmissionslinieop til Antennen,der er anbragt i RadiohusetsMast ca. 45 m overJorden. Transmissionslinienbestaar af en koncentriskKobberrørsfeeder,hvortil der benyttes Frekventitsom Isolationsmateriale.Fig. 7 viser Konstruktionenaf selve Antennen,der bestaar af en lodretDipol, der fødes i Midtenmed Strøm fra Feederen.Den øverste Del udgøres afen ca. 1/4 Bølgelængdelang Stav, mens dens nedersteDel udgøres af enFeederen omsluttende Kappeaf omtrent sammeLængde. Denne Kappe erforoven fastgjort til FeederensSkærm, mens den isin øvrige Længde er isoleretfra Skærmen og saaledesfrit kan svinge somen ½ Bølgeantenne. Derer herved med god Tilnærmelseopnaaet Tilpasningmellem Feederens Impedanspaa ca. 80 Ohm ogAntennens Impedans. DetteAntennesystem virker iFig. 7det væsentlige som en fritKonstruktionstegning for Antennen .svingende ½ Bølgeantenne.Det har været forsøgt at forbedre Udstraalingen idet vandrette Plan ved at anbringe en Skærm af enTraadkonstruktion, der minder om et Paraplystativ,under Antennen. Denne Skærm havde imidlertidikke den ønskede Virkning,, og den er derfor senereblevet fjernet.

RUBRIKKENRedigeret af Knud E. Lægring, OZ-DR152Om KortbølgespolersGodhedDer er en stigende Tendens blandt Amatørerne tilat benytte kommercielt fremstillede Spolecentraler.Det er egentlig Synd, ikke fordi jeg ikke under Fabrikanterneden Forretning, men fordi Spolerne faktisker det eneste Sted, hvor Amatøren med Fordelselv kan lægge et Stykke Arbejde til Forbedring afModtageren. Forstærkningen og Selektiviteten i enSuper er i store Træk bestemt af Rørene og de benyttedeMF-Transformatorer. I den Del af Modtageren,der ligger mellem Blandingsrørets Anode ogIndgangen til LF-Forstærkeren, er der ikke meget atgøre for Amatøren. LF-Forstærkeren kan være etglimrende Eksperimentomraade, men det har jo ikkemeget med KB at gøre. Blandingsrøret, og hvad derligger foran, smager mere af KB, og her er det daogsaa muligt at gøre en hel Del for at forbedre Modtagerensom Helhed. Køber man derimod en færdigSpolecentral, er al Eksperimentering her udelukket.De færdige Spolecentraler har næsten alle for smaaKB-Spoleforme. Det er ikke, fordi Fabrikanterneikke ved, at større Spoleforme vil give et bedre Resultat,men fordi de er bange for, at Spolerne skalblive for gode. Det lyder maaske lidt mærkeligt, menSagen er den, at selv om Resonansskarpheden i enKB-Spole ikke er overvældende stor, er den dog stornok til at spille en Rolle for Samløbet mellem Forkredsog Oscillator. Der kræves en meget fin Justeringaf alle Kredsværdier (ogsaa Paddingkondensatorer)for at faa et Samløb, der giver større Forstærkningmed gode KB-Spoler, end de af Fabrikanternebenyttede Spoler. Denne fine Efterbehandlingkan Fabrikanterne ikke regne med, at deres Spolecentralerkommer ud for. I Industrimodtagerne vildedenne Efterbehandling fordyre Fremstillingen uforholdsmæssigtmeget, hvorfor de smaa Spoleforme erforetrukket.Det er imidlertid muligt at opnaa en Forstærkningpaa mellem 25 og 30 Gange fra Antennebøsningen tilBlandingsrørets Gitter ved rigtig Fremstilling af Antenne-og Gitterspole, men husk, at en Gevinst hermeget let sættes til, hvis Oscillatoren ikke følger nøjagtigtmed! Foruden at Antennespolens Dimensioneringog Tilkobling skal være rigtig, maa Gitterspolenudføres saa godt som muligt, d. v. s. dens Q-Faktorskal være stor. Vi vil derfor se lidt paa de mekaniskeForhold, der har Indflydelse paa Q-Faktoren. Q-Faktorendefineres som Reaktansen divideret med Modstanden.Modstanden er ikke alene Traadens rentohmske Modstand, men ogsaa dens resulterende HF-Modstand. Det skrives saaledes:Q = 2π L/RBrøkens Tæller siger os ikke ret meget, da det errent Maal, og af de Faktorer, som indgaar i R, kanman kun direkte finde den rent ohmske Modstand.Der er derfor ikke andet at gøre end prøve at eksperimenteresig frem. Det er selvfølgelig gjort mangeSteder, og Resultaterne kan sammenfattes i det følgende,der angiver de mekaniske Forhold, der harmere eller mindre stor Indflydelse paa en SpolesQ-Faktor.Spolens Længde og Diameter.Spoletraadens Materiale, Tykkelse og Isolation.Spoleformens Materiale, Størrelse og Isolation.Spolens Forhold til metalliske og dielektriske Legemer.Forholdet mellem Længde og Diameter viser sigikke at have nogen overvældende stor Indflydelsepaa Q-Værdien, men et Forhold Længde/Diametermellem 0,5 og 0,3 giver den gunstigste Q-Værdi.Man har udledt en Formel, der giver en Størrelse,der er proportional med Q:Denne Formel har Gyldighed, naar Traaddiameteren er bestemt af følgende Formel:I disse to Formler er d Spolens Diameter, 1 er SpolensLængde, n er Antallet af Vindinger og t TraadensDiameter, alle i cm.Det ses heraf, at Q forøges, naar Diameteren ogLængden forøges. Holdes Diameteren konstant, ogLængden forøges, vil Q ogsaa stige, men meget langsommere.Holdes Forholdet l/d konstant, stiger Q,naar Diameteren forøges. Det er lettere at se, hvorledesForholdene varierer, paa Fig. 1, der viser Qm,d1(1)(2)76

naar Spolerørets Diameter er henholdsvis 1, 1,5 og2 cm, og Viklingslængden forøges. Det ses, at enSpole med 1 cm Diameter aldrig bliver saa god somen Spole med Diam. 1,5 cm og Viklingslængden 1,5•cm, lige meget hvor lang den gøres (næsten). Spolediameter1,5 cm er den mindste, man kan benytte,hvis man tilstræber nogenlunde gode Spoler.Det var Forholdene om Spolens Dimensioner.Traadens Materiale vil altid være Kobber for atholde den rent ohmske Modstand nede. Traadens Isolationspiller en ringe Rolle (ca. 6 % Tab), men detviser sig, at en emaljeret Traad ikke har saa storeTab som en blank Traad, der er oxyderet. Det kanderfor ikke betale sig at benytte blank Traad uden isærlige Tilfælde, hvor man kan holde Pudsedag i„Spillen“. Spoleformens Materiale spiller ogsaa enunderordnet Rolle, naar Traaden kun berører Formen.Er den derimod lagt ned i en neddrejet Rille,saa Traaden ligger blot 1 /s af sin Diam. nede iFormen, vil der blive Tab paa indtil 35 % for etPertinaxrør og 25 % for et Bakeliterør ved 20 m.Keramiske Forme med Hak viser saa smaa Tab, atde ikke kan maales. Pertinax- og Bakeliterør, hvorTraaden kun lige berører Spoleformen, viser ogsaameget smaa Tab.Tab hidrørende fra Spoleskærme kan være retstore, men hvis Spolediameteren er mindre end Halvdelenaf Skærmdiameteren og fjernet længere end enSpolediameter fra Skærmens Ender, vil Tabet ikkevære over 5—8 %. Det gælder altsaa om at holdeSpolerne mindst een Spolediameter fra baade Chasisog Skærme.Efter det her nævnte ses det tydeligt, at de i Begyndelsennævnte Spolecentraler ikke opfylder nogleaf de Krav, der maa stilles til Spoler med stor Godhed.Men som allerede nævnt har Fabrikanterne deresGrunde, oven i Købet gode Grunde, til at benyttedaarlige KB-Spoler. Amatøren, der ikke er bange foret Stykke Arbejde, kan imidlertid faa meget mere udaf en hjemmelavet Spolecentral. At det er et interessantArbejde skulde jo ikke gøre Lysten til at tagefat mindre.Adskillige Amatører har i Tidens Løb bedt mig omen Formel til at beregne Vindingstallet efter, og jeggiver derfor her et Par, saa man selv kan vælge den,man synes bedst om.Fig. 1n — Antal Vindinger.L —- Selvinduktionen i μ H.1 — Viklingslængden i cm.d — Spolediameteren i cm.ADVARSEL -RettelseI sidste DR-Rubrik har der desværre indsneget sigen kedelig Fejl i Diagrammet, Fig. 1. Batteriet er anbragtforkert, saaledes at en Kortslutning af BøsningerneO og L vil have katastrofale Følger for Instrumentet.Den rigtige Indkobling vises her.Tilføjelse til lærebogsstoffetDR152.Side 131, Punkt 6: Efter den fremhævede Overskriftindføjes følgende: Z kan findes af Ligning (55),Side 113.77

Svnsk Morsekursuspaa 77,8 MeterDer er jo stadigvæk Amatører, som følger godtmed i, hvad der sker paa Baandene. Saaledes meddelerOZ-DR596, Henry Hansen, Gylling, at den svenske4. Armefordeling, som sidste Vinter sendte Morsekursuspaa 41,9 og 77,8 Meter, nu efter Pinse hargenoptaget det afbrudte Kursus. Stationen sender dogkun paa 77,8 Meter. Der sendes hver Dag (Lørdag ogSøndag undtaget) fra Kl. 8,45—10,00 og fra Kl. 20,45—22,00. Kursuset er optaget paa Grammofonplader,og der sendes skiftevis Morse- og Musikplader. Lektionenafsluttes hver Dag med en Frågtagningsskiva,som kan indsendes til Armeen. Stationen kalder: SignalregimentetsRadio, Stockholm 5.De nuværende Forhold og Udsendelsens Arrangørerumuliggør dog, at andre end svenske Amatørersender Rapport, hvad vel Meningen ogsaa er, menDR596 sendte dog i den bedste Mening en saadan,og det fik ubehagelige Følger for ham. Der blev indledetPolitiundersøgelse med paafølgende Deponeringaf Tonegenerator og Maalesender! I Krigstider maaman indordne sig under Hensyntagen til de særligeForhold, og vi finder det rimeligt, at Myndighederneundersøger ovennævnte Tilfælde, hvor det drejer sigom en Rapport til et fremmed, ganske vist neutralt,Lands Militærmyndigheder. Men Sagens Udgang:Deponering af Tonegenerator og Maalesender maabero paa et Fejlgreb fra Politiets Side. Der findes johos utallige Amatører Tonegeneratorer til Brug vedMorsekursus, og Maalesendere findes udover hosAmatørerne hos de fleste Servicefolk, og disse Apparaterhører jo ikke hjemme under den Kategori,som Amatørerne ifølge Politiets Bud skal deponere.Vi gaar ud fra, at E.D.R. vil forfølge Sagen og undersøgeden nøje, og eventuelle Fejl fra Politiets Sidemaa omgaaende rettes. Prestigehensyn kræver det,og skyldes ovennævnte Deponering teknisk Ukyndighedhos Politiet maa dette forebygges i Fremtiden.FOR 10 AAR SIDEN-------------------------------------------------------------------JUNI 1932Red.„OZ“ 4. Aargang Nr. 6: Modtageforholdene harpludselig ændret sig, saa man atter kan høre OZ paa40 m og D og PA paa 20 m. En saa kort Udstrækningaf den døde Zone er meget usædvanlig i en solpletfattigPeriode. — E. D. R. har Udflugt til SkamlebækRadio Søndag den 26. Juni. — OZ5B, København, ogOZ8J, Faaborg, er blevet licenseret.Hovedindholdet i dette Nummer er teknisk Stof,bl. a. en Stationsbeskrivelse af OZ7HL og et Foredragaf OZ2Q fra Landsstævnet i Fredericia. —OZ1D, som for Tiden har Plads i Frankrig, fortællerNyheder cm de franske Amatørers Virksomhed.OZ7F.4lemk Kadåøtqe-KadLeSom tidligere Aar lukker OZ7WH sin Forretning,Howok Kortbølge-Radio, i den Uge, hvor E.D.R.sSommerlejr afholdes. 7WH er den eneste Amatør,der har deltaget i alle E.D.R.s tidligere Lejre og vilderfor ogsaa deltage i dette Aars Lejr. Vi kan roligtsige, at 7WH er blevet fast „Inventar“ i E.D.R.sLejre, og disses Succes har han sin store Andel i. IAar kan vi oven i Købet faa Lejlighed til at fejreham, idet det er E.D.R.s 10. Lejr! Ogsaa i Aar vil7WH optage Films i Lejren, og vi er „Troldmanden“megen Tak skyldig, fordi han paa uegennyttig Vishar ofret baade Penge og Tid for ved disse Films atskabe en Række uforglemmelige Minder om E.D.R.sLejre. Gid det maa fortsætte endnu i mange Aar.Red.Fra Radio-Tidsskrifternes VerdenFarad, Juni (Organ for Foreningen af Radio-Apparatfabrikanteri Danmark).Samarbejde indenfor svensk Radioindustri. — Domme i desidste Patentsager. — Kammertonen. — Lidt om Baandspredning.— Reparation og Service. — ReparationsværkstedetsVærktøj. — Atmosfæriske Radioforstyrrelser. — FraRadiobranchen. — Nye Rørvoltmetre. — Nyt fra.Udlandet. —Værkstedspraksis. — Forskelligt. — Fortegnelse over godkendtRadiomateriel. —Populär Radio, Stockholm, Maj.Radiomusikken og den akustiske Kvalitet. — Præsentationaf Elektroner, fortsat. — For Amatørbygg'ere, Konstruktionsbeskrivelseaf en 4% Rørs transportabel Batterisuperved Ingeniør Gösta Bäckström. — Modtagerrørenes Opbygningog Virkemaade. — Literatur m. m. —Teknologen (Teknologens Radio), Juni.Dioden som Ensretter og Rubrikken: Hvad Pokker fejlerBæstet? —Populær Radio, Juni.De korte Bølger. —• Nyheder i den kommende RadiosæsonsModtagere. — 3 Rørs Cykleradio med 3 Bølgeomraader, Konstruktionsbeskrivelse.— Kan FM-Modtagningens Succes iAmerika overføres paa danske Modtageforhold. — FotoelektriskPick-up. — Støjfri Antenneindføring. — Støjdæmpningpaa alle Bølgelængder med Rammeantennemodtagning, Konstruktion.— P. R.s Kursus for Begyndere, 3 Rørs Modtagerfor Højttaler, Konstruktion. — Diagramnyt. — Grammofontips.— Kortbølgetabel.Radio Ekko, Juni.Det begynder at knibe. — Diverse Nyhedsstof. — Sæsonens ;transportable Batterisuper, Konstruktionsbeskrivelse af TageByskov. — Diagrammer og Noter. — R. E. Pikkolo-1942, Konstruktionaf en to-Rørs Liliputmodtager. — FM-RadiofoniudsendelsernesTeknik af Gunnar Pedersen efter „Ingeniøren“.— Vibratoromformeren og dens Anvendelse. •— Det deponeredeKortbølgemateriel. — Hvorfor Vekselstrøm? Præmiekonkurrence.— Radio Ekkos Grammofonafdeling. — Radioliteraturog Tidsskrift-Ekko.Radio Magasinet, Juni.Danske Modtagere i den forløbne Sæson. — DX-Conds. —En transportabel Modtager, Konstruktionsbeskrivelse. —Konstruktion af Klirfaktormeter. — FM-RadiofoniudsendelsernesTeknik ved Gunnar Pedersen efter „Ingeniøren“. •—Nyheder i den forløbne Sæsons tyske Modtagere. — GrammofonpladersRiller.

Kreds 1E. D.R's københavnske Afdeling'Alle Oplysninger faas ved Henvendelse til Formanden, Svend Nielsen, OZ7SN,Østrigsgade 12*, St., Telefon Amager 8063 v. Afdelingens Girokonto Nr. er 59755.Klublokale Haveselskabetsvej 3 (Wisbechs Selskabslokaler).Mandag den 4. Maj havde vi Auktion over Radiodele.Der var stor Tilslutning, og det var ikke saafaa Dele, der skiftede Ejermand. Mandag den 11.Maj gennemgik OZ2Q E. D. R.s Lærebog. Den 1.Juni holdt OZ7N et interessant Foredrag om Ultrakortbølgeantenner.OZ7N gennemgik alle de forskelligeAntenneformer, der kan benyttes paa de ultrakorteBølger, og demonstrerede et Par af dem i Forbindelsemed en FM-Super, som Statsradiofonien harbygget til transportabelt Brug. OZ7SN takkedeOZ7N for det udmærkede Foredrag og udtalte Ønsketom at faa en Artikel i „OZ“ om dette Emne,idet det var umuligt at huske de forskellige Antennetyperog Formler til Beregning af disse udenad. OZ7Nlovede at efterkomme dette Ønske, saaledes at vi,naar vi forhaabentlig snart igen maa sende, kan sehvilken Antennetype, der vil være bedst egnet underde forskellige lokale Forhold.Program for den kommende Maaned.Mandag den 15. Juni: Stor Pakkefest. Medlemmernebedes medtage en eller flere Pakker. Det indkomneBeløb vil blive anvendt til Indkøb af Bøgertil Afdelingens Bibliotek.Mandag den 22. Juni: Lokalerne lukket.Mandag den 6. Juli: Stor Filmsaften. Der bliverLejlighed til at se forskellige Films fra E.D.R.s Sommerlejreog endvidere flere morsomme Films. Filmenefremvises af OZ7WH. Tag Damerne med tildenne Aften og mød talrigt op.Mandagene den 13. og 20. Juli er Lokalerne lukket.Vi mødes i Stedet for i E.D.R.s Sommerlejr.Kreds 4OZ5ZIOZ7SN.Odense AfdelingenKlublokaler: Nedergade 18* o. G. — Alle Henvendelser vedrørende Afdelingen ogdens Lokaler rettes til Formanden, OZ2KG, Oskar Hansen, Kocksgade 73 l . Telefon5491.Afslutningen paa Vinterens store Arbejde i OdenseAfdelingen fandt Sted den 3. Juni, idet Ingeniør Rasmussenholdt sit sidste Foredrag i Serien „RadiorøretsOpbygning og Virkemaade“. Disse Foredrag harværet godt besøgt og til stor Gavn og Glæde for AfdelingensMedlemmer. Denne Aften havde IngeniørI. Wang og 7EU velvilligst stillet sig til vor Raadighedmed de sidste nye Modeller af Maalebroer, Tonegeneratorerog Oscillografer. Man blev her indviet ialle de Maalinger, der kan foretages af et Radiorør.Alle de tre Herrer høstede fortjent Bifald. Formanden,OZ2KG, takkede Rasmussen for hans store Arbejdeved Tilrettelæggelsen af de i Vinter afholdte Foredragog henstillede, at han i den kommende Vintervilde gøre os den Glæde at fortsætte med nye belærendeEmner, hvilket Rasmussen velvilligst lovedeos.Samtidig takkede 2KG Afdelingens Morselærer,OZ1W, som i Vinter har herset med sine Elever, saaledesat de alle Aftenen i Forvejen havde aflagt enualmindelig fin 60 Tegns Morseprøve, hvilket beggeCensorerne — OZ5Y og OZ7EU — ogsaa udtalte vardet bedste Arbejde, de nogensinde havde været præsenteretfor inden for E.D.R. Efter Prøven blev daogsaa 1W — samt Censorerne — inviteret paa Kaffem. v. paa Elevator-Kafeen af samtlige Elever. Heroverraktes der som Tak et meget smukt Cigaretaskebægermed Inskription. En stor Pakke „Broadway“,skænket af Hr. Søderberg, prydede Bægeret,men 1W fik den hurtigt i Lommen! 1W vil i denkommende Vinter fortsætte med sine Morsekursus.Der skal læres rigtige QSOer og Korrespondance vedNøglerne. Som tidligere Radiotelegrafist kan 1W sikkertlære Amatørerne en Del gode Fiduser. 1W ergammelt E.D.R.-Medlem, idet hans Medlemsnummerkan skrives med tocifret Tal.OZ2ED.Tirsdag den 23. Juni — Set. Hans Aften — indbyderAfdelingen sine Medlemmer med Damer til enAftencykletur, som gaar til Slukefter Kro.Vi samles ved Toldkammeret paa Østre Stationsvejved Kongensgade-Krydset, og der startes Kl. 19,15prc.Husk! Lappesager, Pumpe og Lygte.OZ2KG.Kreds 5Haderslev AfdelingSøndag den 28. Juni Kl. 14,00 afholder HaderslevAfdeling ekstraordinær Generalforsamling hos OZ-DR563, P. Hansen, Sdr. Ottinggade 28. Kl. ca. 16,00aflægger vi Besøg paa Byens Elektricitetsværk, hvorefterder drikkes „Kaffe“ paa Thedes Gæstgivergaard.OZ-DR543Kreds 7Kredsmødet i Aarhus Søndag den 31. Maj blev envellykket Dag. Aarhus-Amatørerne havde inviteretpaa Middagsmad og var mødt paa Banegaarden forat modtage de tilrejsende Amatører fra Horsens ogRanders. Kl. 14,00 samledes man om Kaffebordet iKlosterkafeen, hvor OZ3WK paa Aarhus AfdelingensVegne bød velkommen. Ved Bordet talte Kredslederen,OZ3FM, om den nuværende Situation ogmanede til fortsat Sammenhold og Kammeratskab.Der udbragtes et Leve E.D.R. Et Lotteri med?»

Nogle af Kredsmødets Deltageremange Gevinster solgtes ogsaa. Turen gik derefterfor de fleste af Deltagerne til „Den gamle By“,hvor man besaa Borgmestergaarden og det historiskeMuseum. Den medbragte Aftensmad indtoges iKlosterkafeen. Om Aftenen var der kammeratligtSamvær under festlige Former. Man præsenteredesi Aftenens Løb for en helt ny Slags Billedlotteri, hvorBillederne bestod af Diagrammer og Diagramsymboler!Det var udført af OZ2BC og høstede stort Bifald.Desuden var der en Konkurrence: Hvem vedhvad, og af de tre Byer Horsens, Randers og Aarhus,som alle deltog, sejrede Horsens. Kl. 23 brødman op, og de sidste Gæster blev fulgt til Toget.OZ4Y.Randers Afdeling 1Det sædvanlige Maanedsmøde afholdes Lørdag den20. Juni hos OZ3G i hans nybyggede Sommervilla„OZ“ i „Venezuela“. Der sejles fra Sønderbro Kl.7,45 præcis. 3G vil demonstrere sin nye 13 RørsKortbølgesuper, der fødes fra egen Kraftcentral.I Tilfælde af daarligt Vejr forlægges Mødet til Tøjhushavevej3A.OZ-DR319.Kolding AfdelingAfdelingskontingent Kr. 0,50 pr. Maaned kan indbetales ved Møderne, som holdesen Gang hver fjortende Dag (indtil videre paa Centralbiblioteket i Kolding). Mødedagenbekendtgøres for Afdelingens Medlemmer. Alle Henvendelser kan rettes tilAfdelingens Kasserer, OZlAQ, S. H. Eriksen, Rødkælkevej 3, Tlf. 2478Torsdag den 16. April 1942 var der igen Møde paaCentralbiblioteket. Tilslutningen var ikke for god,kun 7 Medlemmer var mødt. Der var ½ Times Morsetræning,hvorefter OZ1AQ fortalte lidt om Beat-Oscillatoren, og OZ7MQ sluttede af med et kortereForedrag om Støj, Støjkilder og Midler derimod.Torsdag den 7. Maj 1942: Møde paa Centralbiblioteket.Der var denne Aften ingen Morsetræning, menOZlAQ fortalte lidt om Spoleberegning samt omVekselstrømseliminatorer. Tilslutningen til Mødetvar ikke for god, men vi haaber, at vi faar alle Medlemmerneat se, naar vi en Gang i Juni Maaned(sandsynligvis en Søndag Formiddag) skal en Tur udat se lidt paa Harteværket.1871.Kreds 8Ligesom sidste Aar lader Kreds 8 afholde Formandsmødeinden Udløbet af Fristen for Indsendelseaf Forslag til E.D.R.s Generalforsamling til Efteraaret.Mødet finder Sted Søndag den 28. Juni 1942Kl. 13,00 hos Kredslederen OZ2NU i Aalborg, Himmerlandsgade1, 3.Forslag, der fra Afdelingernes Side ønskes fremsendttil E.D.R.s Bestyrelse, bedes medbragt paa Mødet.Saafremt Formanden for Afdelingen ikke er iStand til at møde, maa Afdelingsbestyrelsen udvælgeen anden Repræsentant, der er i Stand til at træffeBeslutninger paa Afdelingens Vegne. Meddelelse om,hvem der repræsenterer Afdelingerne, meddelesKredslederen inden 24. Juni.OZ2NU.Aalborg og Omegns AfdelingKlublokale: Valdemarsgade 10 1 , o. G. — Der er fri Adgang for alle Medlemmeraf E. D. R. Mødeaftener i Henhold til Maanedsprogram i „OZ“. Alle Henvendelservedrørende Afdelingens Arbejde rettes til Formanden OZ-DR575, Thorkild Jensen,Vonsyldsgade 4 1 . Vejgaard._____________Selv om vi nu er kommet ind i en Tid, hvor saameget udendørs lokker, har der i den sidste Tid væreten rigtig god Tilslutning til Møderne. Men derforegaar ogsaa interessante Ting, idet flere Aftenerhar været anvendt til Bygning af en „Afdelingsmodtager“.De til denne Modtager nødvendige Komponenterer foræret Afdelingen af Medlemmerne, ogDR575 og OZ5XY har været Mestre for Bygningen,medens mange andre har været behjælpelige medRaad og Daad. Modtageren tegner til at blive fb. Deoprindelig planlagte Demonstrationer af Konstruktionernefra „Aalborgstævnet“, er blevet udsat, indtilMeddelelse foreligger ved Opslag i Lokalet. Bestyrelsenplanlægger for Tiden et Søndagsmøde. NærmereMeddelelse herom kommer pr. Post.DR384.Nordvestjytlsk Afdeling ________ _____Klublokale: Storegade 3 o. G. — Afdelingskontingent Kr. 0,50 pr. Maaned. Mødeafteneri Henhold til Maanedsprogram i „OZ“. Alle Henvendelser angaaende AfdelingensArbejde rettes til Formanden Nr. 1628. Viggo Christensen, Thisted Musikhus,Storegade 3.____________Søndag den 10. Maj afholdt Afdelingen sin 4. Generalforsamlingpaa Hotel „Royal“ i Thisted. Som Dirigentvalgtes OZ3FZ. Formanden 1628, Viggo Christensen,bød Forsamlingen velkommen, ligeledes takkedehan Kredslederen, OZ2NU, fordi denne paa AfdelingensOpfordring var kommet til Stede. Formandengav derefter en Redegørelse for Afdelingens Arbejdei det forløbne Halvaar. Kredslederen fik derefterOrdet og berettede om Kredsens Arbejde samtpaapegede Nødvendigheden af godt Kammeratskabog Samarbejde indenfor Afdelingerne til Gavn forE.D.R. Ligeledes omtalte 2NU Kredsinddelingsforslagetog andre fra Kreds 8 fremsatte Forslag. EfterKredslederens interessante Oplysninger var der fællesKaffebord. Herefter forelagde Kassereren Regnskabet,der eenstemmigt godkendtes. Efter Forslagfra Bestyrelsen vedtoges det at afholde en Sommerudflugtmed OWs og YLs til Nykøbing Mors. Dereftervar der Valg til Bestyrelsen, hvor Kassereren DR 558genvalgtes, medens 1801 nyvalgtes til Suppleant. TilRevisor nyvalgtes eenstemmigt 1964, Købmand OlafMadsen. Efter Generalforsamlingen vistes en megetinteressant Film „Rundt i Thy“. Efter Spisetid mødtesDeltagerne i Klublokalet, hvorefter der var Besøgpaa Thisted Elektricitetsværk. Maskinmester Andersengav en god Forklaring paa de forskellige Turbiner,Generatorer, automatiske Kontrolapparater m..m. Vi var alle enige om Dagens vellykkede Forløb.DR572.8«

Et besynderligt AfdelingsreferatI Anledning af den Diskussion, der er fremkommetindenfor 8. Kreds paa OZ2NU’s Foranledning,vedrørende E.D.R.s Betydning for Medlemmerne,ønsker Bestyrelsen for den københavnske Afdelingat fremsætte følgende:Da OZ2NU ved at starte en saadan Diskussion ihøj Grad skader E.D.R.s Interesser, henstiller vi tilHovedbestyrelsen om nu at gøre Brug af den Ret,den har i Følge Lovene, og nægte Godkendelsen afOZ2NU som Kredsleder.I den vanskelige Tid, Kortbølgeamatørbevægelsengennemlever, maa det være Kreds- og Afdelingsledernesvigtigste Opgave at styrke Sammenholdet indenforE.D.R., og ethvert Forsøg paa at skabe Splittelseindenfor vor Forening maa stoppes i Starten.OZ2NU er skuffet over, at hans Forslag vedrørendeKredsinddeling og Kredslederbestemmelser ikke blevvedtaget, men dette berettiger ham ikke til at starteen saadan Diskussion. Disse Forslag har været tilBehandling i alle Kredsene, og der var jo almindeligEnighed om at beholde den gældende Ordning.Dette burde OZ2NU have bøjet sig for. Kredslederenskal jo (vi citerer her 2NU’s eget Forslag tilKredslederbestemmelser) „være Optimisten — Tromod Fremtiden — den, der borteliminerer den ulmendeTvivl i Modgangsaarene — den, der staarViborg og: Omegns AfdelingDer har i den forløbne Maaned været afholdt MødeMandagene den 4., 11. og 18. Maj med god Tilslutning.I den kommende Maaned afholder vi ligeledesMøde hver Mandag. Et eller flere af Møderne vilblive afholdt ude i Naturen. Vi beder samtidig AalborgAfdeling modtage vor bedste Tak for Aalborgstævnet.Vi er vældig tilfredse med Resultatet.DR560.Vendsyssel AfdelingKlublokale: Dyrlæge Rud. Hansen, Søndervangsvej, Hjørring. AfdelingskontingentKr. 0,50 pr. Maaned, kan indbetales paa Klubafienerne. Klubaften afholdes hverTirsdag Kl. 20. Alle Henvendelser vedr. Afdelingen rettes til Formanden: DR-391Chr. A. Jensen, Tolne, Tlf. 27.Der har som sædvanlig været afholdt Morsekursusog Gennemgang af Lærebogen, skiftevis hver Torsdag.Den 26. Maj aflagde vi Besøg paa Ewald SteensensServiceværksted i Hjørring. Vi fik her et Indbliki Reparation af nyere Modtagere, hvilket varhelt interessant. Maanedens Program findes somsædvanlig i Klublokalet.OZ-DR587.som Garant for, at vor Bevægelse altid vil gaa lutretud af Trængselsaar.“Naar man læser en saadan Paragraf igennem, erdet vel ikke saa underligt, at Forslagene, som fylder20 maskinskrevne Sider, fik en saa stor Modstandfra de forskellige Sider.Bestyrelsen for den københavnske Afdeling.I Anledning af Redaktørens Kommentar til enPassus i forrige Maanedsreferat om E.D.R.s Værdifor Medlemmerne, beder vi om Plads til følgende,selv om vi er imod denne Form for Stof i „OZ“:Naar Spørgsmaalet om E.D.R.s Betydning forMedlemmerne blev diskuteret, var det ikke af kværulantiskeGrunde, hvilket der ogsaa udtrykkeligblev gjort opmærksom paa, men udelukkende for atbelyse eventuelle Mangler og Fejl, E.D.R. kundehave, saaledes at vi maaske kunde gøre vor til, atdisse blev rettet. Selvfølgelig var Kredsinddelingsforslaget,der jo kun omhandlede Forslag for Kreds8 og paarørende Kredse, Genstand for livlig Diskussion,men efter vores Mening findes der Emner afmindst lige saa stor Betydning for E.D.R. Der kanf. Eks. nævnes „OZ“. Hvorfor findes der saa sjældent,som Tilfældet er, Artikler og letfattelige Konstruktionerm. m., som netop de nybagte Amatørerkan følge med i? Netop gennem vort Blad faar E.D.R.Betydning for de nye Amatører, som sikkert ikke iØjeblikket er i absolut Mindretal, da de gennem „OZ“skulde kunne opnaa den Støtte i deres Eksperimenter,der betinger en videre Udvikling.Vi føler os i hvert Fald stødte af Tonen i RedaktørensKommentarer, hvoraf flere er temmelig banale.Skulde vi have til Hensigt at skade E.D.R., hvadder aldrig bevidst er prøvet paa, gjorde vi det velbedst ved at melde os ud af Foreningen.OZ-DR587, Anders Boelt,Enghavevej 4, Hjørring.Uheldet forfølger DR587. Han er imod ovennævnteForm for Stof i „OZ“, men han er ikke imod det,naar det indeholdes i hans Afdelingsreferater! Forstaadet, hvo som kan. DR587 skriver, at Diskussionenudelukkende blev startet for at belyse eventuelleMangler og Fejl, som E.D.R. kunde have, altsaa manvilde forsøge at udfinde nogle, da man ikke i Forvejenhavde saadanne parat. I Sandhed en raffineret81

Maade at arbejde for E.D.R. paa. Intet Under at hanovenfor søger at finde et andet Emne at diskutere forat dække sig, men hvad det tekniske Stof i „OZ“ angaar,da er T.R. i Kontakt med snesevis af Læsere,saa det maa formodes, at Stoffet er i deres Smag.Mange vil endog paastaa, at Stoffet er for populært.Selvfølgelig varetager „OZ“ ogsaa Begyndernes Interesser,men de mest elementære Ting og Konstruktionerkan vi ikke fortsat vende tilbage til, dadet med god Grund maa antages, at Begynderne sættersig ind deri ved Hjælp af Haandbøger. Findesder ikke i Øjeblikket en egnet paa Markedet, daer der her en Opgave for E.D.R. at løse.DR587 har ikke Grund til at føle sig stødt, forKommentarerne var ikke mere banale, end at demed Berettigelse fandt Anvendelse paa Referatet.Red.De deponerede SendereDette Spørgsmaal, som ganske naturligt optagerAmatørerne meget, er blevet yderligere aktuelt gennem„Radio Ekko“s Artikel og Gorm Niros’ Indlægi sidste „OZ“. At der bør være Mulighed for Udleveringaf de Komponenter, som ikke er specielt„senderprægede“, synes indlysende. Mange af os harjo været nødt til at aflevere mere Materiel end rimeligter, fordi det lokale Politis Aggression og tekniskeKundskaber var omvendt proportionalt med hinanden.Da jeg havde afleveret Sender, Højspændingsanlægog tilhørende Løsdele, sagde jeg Stop. Men Politietforlangte ogsaa en stor Instrumenttavle udleveret,og det nægtede jeg at gaa med til. Mit Svar var,at hvis de vilde have mere, maatte de tage det medMagt, og samtidig indgav jeg en Klage til Sikkerhedspolitietog Generaldirektoratet. Resultatet blev, atder sendtes en Mand herover for at se paa Forholdene,og da han næppe vilde gøre Rejsen helt forgævesog formodentlig ogsaa ønskede at afstive Politietsvaklende Prestige, beordrede han de størreMilliamperemetre samt et Voltmeter til over 1000Volt afleveret. Da jeg nødig vilde have Tavlen skiltad og regnede med snart at se den igen, foretrak jegsaa i Stedet at udlevere det hele. Men mine Instrumentermangler jeg altsaa stadig, og Resultatet harda ogsaa været, at jeg ikke har rørt en Haand somRadioamatør siden den Dag!Vi er mange, der venter Fejl fra dengang rettet,og vi kan kun være „Radio Ekko“ taknemmelig for athave taget Spørgsmaalet op til Behandling. Hvor harE. D. R. forresten været i den Sag? — Dette betyderdog ikke, at jeg vil kritisere, at det egentlige Sender-materiel forlangtes udleveret. Selv om det paa ingenMaade kan hindre uansvarlige Personer i at sende,saa har det dog sin rent psykologiske Virkning, atvore Stationer opbevares af Myndighederne. Vi følerligesom Ansvaret overfor vort Land stærkere, og„Radio Ekko“ har ogsaa Ret i, at vi (i hvert Fald iteknisk ukyndige Kredse) befries for Mistanke. UlovligSending under en Besættelse er en saa farlig ogutilgivelig Handling, at man paa ingen Maade karbebrejdeMyndighederne, at Senderne kræves deponeret.Gorm Niros synes at ville bebrejde „Radio Ekko“,at Bladet ikke gaar ind for en snarlig Tilbagegivelseaf vore Sendetilladelser. Jeg synes nu, at G. W. O. serhelt rigtigt her, for selv om vi alle længes efter atkomme til at sende, burde det være indlysende, atunder en Besættelse, hvor Forsigtighed og Mistroiskheder nødvendig fra Magthavernes Side, kan der sletikke blive noget Haab for os. Den blaaøjede danskeTroskyldighed, som kan være meget charmerendei Fredstider, kommer vi ingen Vegne med i Øjeblikket.Vi kan lige saa godt se Forholdenes dybeAlvor klart an og indrømme, at i Øjeblikket vil detvære baade naivt og uforsvarligt at kræve Sendetilladelse.De europæiske Amatører, som høres forTiden, er formodentlig ogsaa ulicenserede.Jeg skal indrømme, at jeg deler Gorm Niros’ Urofor, at der ikke bliver meget tilbage af vore Bølgebaandefter Krigen, men om de danske Amatørerkommer i Sving nu eller senere bliver dog sikkertuden Indflydelse paa den Sag. Det er langt vigtigere,at vi Amatører er trofaste overfor vor Forening, ogat vi snarest muligt efter Krigens Afslutning- faarden internationale Organisation intakt igen. Det erSamarbejdet gennem I. A. R. U., der skal sikre osvore Bølgebaand. Og saa maa vi iøvrigt haabe, at dennationale Egoisme, der som en Pest hærger hverteneste Land i Øjeblikket, vil forsvinde sammen medKrigen, saa vi atter kan faa Samarbejde. Kortbølgeamatørenvil altid være internationalt indstillet ogglæder sig til at møde Broder-Amatøren paany bagden anden Side af Grænserne — befriet for al lummernational Selvdyrkelse!Lad det til Slut blive slaaet fast, at ligesaa sikkerjeg er paa, at det er en Lykke for vort Land, at viikke maa sende i Øjeblikket — ligesaa ivrigt vil jegvære med til at kræve, at vi faar Senderne i Svingomgaaende, naar Besættelsen hæves — ogsaa selv omder til den Tid skulde være Krig andre Steder paaKloden! Lad os ikke tabe Modet. Lyset vil komme tilat skinne igen — maaske før vi venter det.Helmer Fogedgaard, OZ7F.83Sommerlejrstoffet findesefter sidste Nummerside

Hr. Redaktør!Vil De vise mig den Venlighed at give Plads forfølgende Linjer:I sidste Nummer af „OZ“ prøver stud. polyt. GormNiros at give Udtryk for, at mit Blad „Radio Ekko“ikke absolut er gaaet ind for Amatørernes Sag iSpørgsmaalet om Genudlevering af det deponeredeSendermateriel. Formodentlig vil „Radio Ekko“s hidtidigeLedelse dog være et klart Tegn paa det modsatte.Ogsaa vi ønsker snart igen at kunne faa Lov atsende, men naar vi ikke har fremsat Kravet om, atdette skal ske nu — eller om at Telegrafmyndighederneøjeblikkelig skal udlevere det deponerede Materiel— maa Grunden søges i, at vor Opfattelse afSituationens alvorlige Karakter er en anden end den,som deles af Hr. Niros og hans ligesindede. Vi harhævdet, at Beslaglæggelsen af Amatørsenderne var enrimelig og en god Foranstaltning ud fra den Betragtning,at man herved fjernede Mistanken fra de loyaledanske KB-Amatører. Og dette Standpunkt staar vistadig fast paa.Imidlertid har vi gjort en Indsats for at foranledigeUdlevering af en Del af det beslaglagte Materiel,nemlig Komponenter og Rør, som ikke direkte kankarakteriseres som „Sendermateriel“. For Resultatetaf vort Initiativ har vi gjort Rede i Juni-Nummeretaf R. E.Vi vilde betragte det som en Ulykke, dersom Amatørsendingskulde bidrage til at fjerne vor Nationendnu mere fra den nationale Uafhængighed, som vialle længes efter at generhverve, og dette er her, somi alle andre Forhold, Ledemotivet for vor Optræden.At „Radio Ekko“ ikke skulde gaa AmatørernesVeje er en absurd og latterlig Paastand, eftersomBladet udelukkende eksisterer i Kraft af sit Arbejdefor og med danske Radioamatører. Men i endødsens alvorlig Tid som denne har Radioamatørerneikke Lov til at betragte sig som værende et Folk iFolket. Vejen ind i Danmarks Fremtid kan kun betrædesaf et enigt dansk Folk, og alle maa vi bringeOfre, for at vore nationale Ønsker kari opfyldes. Selvsaa store Ofre som de tavse Sendere er for mangeaf os.George W. Olesen, OZ7O-0Z5ED.Fra C. A. Reitzels Boghandel, Nørregade 20, har vimodtaget en interessant Bog, Praktische Messgeräteaf Herbert Lennartz, Weidmannsche Verlagsbuchhandlung,Berlin. 240 Sider med 158 Illustrationer.Bogen behandler alle praktiske Maaleinstrumentertil Maalingér af Høj- og Lavfrekvens. Først gennemgaasMaaleforstærkere i Teori, Betingelserne for atopnaa retlinet Forstærkning over et stort Frekvensomraadepaapeges, og egnede Rør anvises. Derefterbehandles Rørvoltmeteret, og dette Afsnit slutter medKonstruktionsanvisning for et Diode-Voltmeter og etRørvoltmeter med Forstærker og Forsats til U. H. F.-Maaling. Kap. IV behandler Svævesummeren og slutterligeledes med en Konstruktion. Kap. V omhandlerKlirgradsmaalinger, Kap.VIMaalesendere, ogen storIndustrisender gennemgaas, ligesom en Konstruktionangives. Kap. VII behandler Katodestraaleoscillografen.Dette Kapitel er det mest omfattende og giverBesked om alt af Interesse om Emnet. Det indeholderto Konstruktioner, en simpel Oscillograf med Gastriodesom Kip og en stor Oscillograf med Højvakumrøri Kipdelen og Forstærker. Kap. VIII indeholder enKonstruktionsbeskrivelse af en Universalmaalebro.Kap. IX er en Konstruktionsbeskrivelse af en Laboratorie-Eliminatormed stabiliserede Spændinger. Bogenslutter med Nomogrammer og Rørtabeller overegnede Rør til Maalebrug samt Litératurhenvisningerog Sagregister.Bogen er fortrinligt skrevet. Behandlingen af demange Maaleproblemer er meget grundig og paa ensaadan Maade, at enhver Læser, der blot er i Standtil at læse Sproget, let kan følge med. Et Par enkelteSteder benytter Forfatteren lidt højere Matematikuden derfor at tabe den populære Fremstillingsmaade.Bogen har Bud til enhver, der interesserer sigfor Maaleteknik og specielt for dem, der selv vilfremstille de nødvendige Instrumenter, og det er velnæsten alle „OZ“s Læsere.K. E. L.Lylter-BogenPaa det Berlingske Forlag har O. Lund Johansen,„Populær Radio“s Redaktør udsendt en Bog med Titelsom Overskriften. Det er en Bog paa ialt 55 Sider,og Indholdet behandler Interferens, Fading, Radioekkoo. lign. Der bringes en Bølgelængdetabel forMellem- og Langbølgestationerne, men som man kanvente, indtager Kortbølgestationerne en væsentligPlads i Bogen. Først bringes en Oversigt over deforskellige Verdensdeles specielle Forhold vedrørendeAflytningen, dernæst en Fortegnelse over Kaldesignalerfor de forskellige Landes Radiofonistationer.For samtlige Kortbølgebaand findes en fuldstændigBølgelængdetabel, og en Fortegnelse overPressemeddelelser paa forskelligt Sprog fra en DelLande savnes heller ikke. Endelig bringes en Tidsforskel-Tabelog en Omregningstabel for Meter-Kiloherz.En særdeles nyttig Lytter-Haandbog, hvor man dogligesom i „Populær Radio“ konsekvent angiver destandardiserede Forkortelser kHz og kW forkertHvorfor bruger man Betegnelsen MC? I Omregningstabellenstaar f. Eks.: 1 Megaherz (M/C) = 1000 Kiloherz.Megaherz forkortes ikke som angivet i Parantesen,men MHz! Disse Bemærkninger nedsætterdog ikke Bogens Værdi som Lytter-Haandbog.A. S.Husk: Redaktionen af Juli-„OZ“ slutter den 25. Juni83

QRA-RUBRIKKEXNye Medlemmer1982 - Børge Erling Petersen, Saxogade 10, Kl., Kbhv. V.(Kreds 1).1983 - Brahni Kjelsgaard, Aarhusg. 29, Kbhv. 0. (Kreds 1).1984 - K. Marcmann Sørensen, Vestergade 7, Hadsund.(Kreds 8).1985 - Tage Kristensen, Damhusvej 80 1 , Odense. (Kreds 4).1986 - Frode Sørensen, Draaby Mark pr. Ebeltoft. (Kreds 7).1987 - A. Dahm Larsen, Vesterø, Læsø pr. Frederikshavn.(Kreds 8).1988 - Arvid Parmo Nielsen, Nørregade 54, Thisted. (Kreds 8).1989 - T. Carlsen, Høgholtvej 23 1 , Vanløse. (Kreds 1).1990 - C. G. Busck Larsen, Vestervang 20, Slagelse. (Kreds 2).1991 - Hans Brøns, Jyllandsgade 156, Esbjerg. (Kreds 6).1992 - A. Glerean, Rødegaardsvej 1, Odense. (Kreds 4).1993 - H. Frandsen Hovedgaard St. (Kreds 7).Atier Medlem890 - H. K. Hegnet Jensen, Allingaabro. (Kreds 7).Nye Adresser302 - Chr. E. Gabrielsen. Rosenørns Allé 43, St. Kbhv. V.(Kreds 1/1).640 - R. Priess Nielsen, OZ9N, Hedemarksgade 19 1 , Frederikshavn.(Kreds 1/8).715 - J. Iversen. Rekrut 4206, Iversen, 7. Ing. Komp., Holbæk.(Kreds 172).747 - Sven Rasmussen, OZ8X, Holmgade 22, Nordborg,Als. (Kreds 1/5.767 - Johs. Gjerulff, Aaboulevarden 82 1 , Aarhus. (Kreds 7/7).791 - H. Lykke Jensen, OZ5Y, Pjentedamsg. 6 C, St. th.,Odense. (Kreds 4/4).863 - Sv. E. Andersen, Løgstørgade 21 4 , tv., Kbhv. 0.(Kreds 1/1).958 - M. Ambjørn, Aalandsgade 43, Kbhv. S. (Kreds 8/1).995 - S. P. Nielsen, OZ3O, c/o Gross. Petersen, Landfogedv.7 1 , Kbhv. NV. (Kreds 1/1).996 - P. R. Christensen, Smedegade 57, Horsens. (Kreds 5/7).998 - H. Danielsen, OZ2PA, Nr. Farimagsg. 55 3 , Kbhv. K.(Kreds 6/1.1043 - P. å Porta, OZ3AP, Søborg Hovedgade 74, Søborg.(Kreds 1/1).1198 - Sv. Bech Hansen, Finsensv. 39B, Kbhv. F. (Kreds 1/1).1222 - P. Andersen, Højsgaards Allé 19a, St., Hellerup.(Kreds 1/1).1364 - S. Lyngsø, Aaboulevarden 14, 1. th., Kbhv. N.(Kreds 8/1).1388 - A Chr. Jensen, Kastanievej 22, Nakskov. (Kreds 8/3).1427 - J. Quistgaard, OZ7JQ, Taarnborgvej 37, Korsør.(Kreds 2/2).1444 - Jes Sørensen. Nansensg. 86, St., Kbhv. K. (Kreds 6/1).1451 - V. Hansen, Taarnborgvej 7B, Korsør. (Kreds 6/2).1475 - W. Panitszch, Sundholmsvej l 5 , Kbhv. S. (Kreds 1/1).1517 - B. Petersen, OZ2NU, Danmarksgade l 3 , Aalborg.(Kreds 8/8).1582 - E. S. Nordlander, Kildevæld, Sdr. Stenderup,Varmark. (Kreds 7/7).1593 - G. Grubach, Rekrut 4249, Grubach, 7. Ing. Komp.,Holbæk. (Kreds 6/2).1629 - G. Lakjær, Adelgade 10, Skive. (Kreds 8/8).1643 - J. F. Madsen, Hulmansvej 2, Frederiksværk.(Kreds 2/2).1730 - A. G. U. Stefani, Trægaarden, Roskilde (Kreds 1/2).1750 - E. Keller, Helgolandsgade 56. Aalborg. (Kreds 8/8).1763 - Cambell Mac. Callum, Harsdorffsvej 6A 1 , Kbhv. V.(Kreds 1/1).1764 - A. Rasmussen, Næstvedgade 41 1 , Kbhv. 0. (Kreds 1/1).1787 - Arne Bach, Hammer, Lov. (Kreds 2/2).1788 - C. Silfwander, Ole Suhrsgade 18 3 , Kbhv K. (Kreds 2/1).1815 - Kn. Høgh, Bording Andelsmejeri, Bording. (Kreds 7/8).1819 - H. Randsbæk, Artillerivej 52 1 , Kbhv. S. (Kreds 6/1).1857 - Ullits Hansen, Nr. Farimagsg. 55 3 , Kbhv. K. (Kreds 6/1).1932 - A. Kaack c/o O. Koch, Kr. Stillinge pr. Slagelse.(Kreds 2/2).1933 - Preben Quistgaard, Vemb St. (Kreds 6/6).1935 - G Bramming, Havnegade 53 1 , Odense. (Kreds 4/4).1945 - Kn. Knudsen, c/o Vognmd. Christensen, Korinth.(Kreds 5/4).1960 - Kn. Christiansen, Arbejdslejren, 0. Lygum pr.Hovslund. (Kreds 5/5).Slettet af Medlemslisten fra April Kvartal 1943972 - O. Tornøe Marcussen, Svendborg, OZ7RY. Udmeldt.(Kreds 4).985 - E. Aa. E. Jørgensen, OZ8W, Kbhv. Udmeldt. (Kreds 1).1069 - K. Flindt, OZ7KF, Kbhv. Udmeldt. (Kreds 1).1185 - Joh. Pedersen, OZ7RU, Kbhv. (Kreds 1).1239 - F. Steenstrup, OZ1FM, Kbhv. Udmeldt. (Kreds 1).1246 - C. C. Tornøe, OZ2RY, Ringe. Udmeldt. (Kreds 4).1285 - Arne Petersen, Strøby Egede, Køge. Udm. (Kreds 2).1414 - O. Ørberg Johansen, OZ3DK, Kbhv. Udm. (Kreds 1).1636 - Ernst Brandy, Kolding. (Kreds 7).1690 - Svend Hansen, Odense. (Kreds 4).1703 - Ib. Kr. Randers, Kbhv. (Kreds 1).1726 - Henning Øvre, Kbhv. (Kreds 1).1768 - Vilh. Jepsen, Brørup. (Kreds 6).1771 - Kaj Grosted, Kbhv. (Kreds 1).1772 - Gunnar Andersen, Odense. (Kreds 4).1789 - Kai Jølck, Kbhv. Udmeldt. (Kreds 1).1845 - Kjeld J. Lehnsdal, Kbhv. (Kreds 1).1827 - A. M. Svejgaard, Raarup. (Kreds 7).1898 - Hans Holm, Raarup. (Kreds 7).1851 - Knud Petersen, Grauballe. (Kreds 7).1910 - Erik Hansen, Vejgaard, Aalborg. (Kreds 8).1959 - Emil Pedersen. Hjørring. (Kreds 8).1974 - Svend Sørensen, Aalborg. (Kreds 8).»OZ« udgives af Landsforeningen »EKSPERIMENTERENDE DANSKERADIOAMATØRER«, Postboks 79, København K.Teknisk Redaktør: Knud E. Lægring, Vesterbrogade 124 *. København V. Alt Teknisk Stof og Komponenter til Anmeldelse sendeshertil.Hovedredaktør (ansvarlig overfor Presseloven): Arne Sindal Sørensen,Hans Brogesgade 33 2 , Aarhus. Hertil sendes alt øvrigt Stof,som ønskes optaget i Bladet. Redaktionen slutter den 5., ogKlichéer bestilles den 1. i Maaneden.Sekretær: Paul Heinemann, Vanløse Allé 100, Vanløse. — TelefonDamsø 2495. Hertil sendes al Korrespondance vedr. Foreningsforhold.Kasserer: O. Havn Eriksen, Maribo. Hertil sendes alt vedrørendeIndmeldelser, Adresseændringer og Pengesager.(Giro Nr. 22116).QSL-Ekspeditør: Paul Heinemann, Vanløse Allé 100, Vanløse. —Tlf. Damsø 2495. QSL-Kort kan sendes til Box 79, København K.Giro Nr. 23934.DR-Leder: Knud E. Lægring, Vesterbrogade 124 1 . København V.Annoncechef: Kaj Nielsen, UlrikBirchs Allél7. Kbh.S. Tlf. Amager 3039.Amatør-Annoncer sendes til Kassereren og betales forud.Ekspedition: Reklametrykkeriet (P. Busch), Aarhus. Klager vedrørendeTilsendelsen af »OZ« rettes til Postvæsenet, og hvis detikke hjælper da til Kassereren.Eftertrvk af »OZ«s Indhold er tilladt mod tydelig Kildeangivelse.Afleveret fil Postvæsenet Lørdag d. 13. luni.Trykt i Reklametnjkkeriet (P. Busch), Aarhus.84

E. D. R.s Sommerlejr 194211. Juli—20. Julibliver en jubilæumslejrDet er i denne Tid 10 Aar siden, at E.D.R.s førsteSommerlejr blev afholdt, fik Succes og skabte Traditionfor den senere Række af lige saa succesfyldteLejre. Overordentlig mange Amatører har igennemAarene deltaget i Foreningens Lejr og i deres Ferieher hentet Kræfter til den mørke Tid, som jo saahurtigt følger efter. Samtidig har de været sammenmed mange Kammerater, som de maaske nok kendtei Forvejen gennem Æteren, men som det var rart athilse paa og genopfriske Minder med. End ikke udenlandskeAmatører har været savnet i de foregaaendeLejre, og alle Deltagerne havde den samme store Fritidsinteresse.Nu løber den 10. Lejr snart af Stabelen ved NyborgStrand, men Forholdene er ikke som ved de førsteLejre. Krig og Ufred præger hele Verden, og Amatørernesstore Fritidsinteresse er blevet hæmmetikke saa lidt, men derfor bør Sommerlejren ikkeblive mindre vellykket. I Dag er der mere end førBrug for gode Kammerater, og Kammeratskabethøjnes altid i E.D.R.s Lejre. Vel kommer der ikkeudenlandske Amatører med, saa man kunde vise, atNag og Fjendskab er danske Amatører fremmedeTing, men Lejren vil blive afholdt under de ellersgamle Former.Nyborg Strand eller „Skærven“, som Stedet kaldes,ligger ualmindelig smukt, og samtidig er det retcentralt. Ydermere har det den Fordel at være udenfor Sikkerhedszonen, saa Amatørfotograferne kan faafrit Spillerum. Lejren kommer til at ligge 3 KvartersGang fra Nyborg Banegaard, og Maden skal indtagespaa „Skærven“, der kun ligge 2 Minutters Gangfra Lejren. Prisen for Maden bliver Kr. 3,50 pr Døgneller Kr. 1,00 — 1,50 — 1,00 for henholdsvis Morgen-,Middags- og Aftensmad (Børn under 8 Aar halvPris), hvilket jo ikke i Dag kan siges at være meget.I Forbindelse med Madspørgsmaalet kan det værepaa sin Plads at erindre Rationeringsmærkerne.Lige nedenfor „Skærven“ ligger den herligste Badestrand,og vil man søge Ensomheden, kan manblot bevæge sig i den modsatte Retning ind mod NyborgFjord, hvor der er mange dejlige og smukkePartier. Her kan man dase i Timevis uden at bliveforstyrret og dog være i Nærheden af Lejren, hvorder saavidt muligt i Lighed med tidligere Aar vilblive opstillet et Samlingstelt. Elektricitet bliver derogsaa- sørget for, og i det hele taget vil OZ5U, somer betroet Arrangementet paa Stedet, gøre alt for,at det hele skal komme til at „klappe“.Der vil muligvis ogsaa blive arrangeret en Turigennem Nyborg, saa Lejrdeltagerne kan faa Lejlighedtil at stifte Bekendtskab med de mange gamleBygninger og andre Seværdigheder. Det er jo de færreste,som kender disse. Naar man kommer til Nyborg,er det som oftest paa Gennemrejse, hvis daikke Ishindringer tvinger til ufrivilligt Ophold. Tilselve Lejropholdet maa man medbringe Telt og Soveposeeller lignende. Resten gaar af sig selv, og daLejren i Aar kun strækker sig over een Uge, forventesstort Rykind!Velkommen i Jubilæumslejren paa Nyborg Strandfra 11.—20. Juli.OZ-DR341.Sommerbillede fra „Skærven“(Klicheen venligst udlaant af Nyborg ErhvervsogTuristkontor)