Den individualiserede identitet.pdf - sociologisk-notesblok

INDHOLDSFORTEGNELSEINDLEDNING (999/811; 1021/809; 956/843; 939/845) 4PROBLEMFORMULERING(999/811; 1021/809; 956/843; 939/845) 4LÆSEVEJLEDNING(939/845) 5IDENTITET SOM SOCIOLOGISK EMNEFELT 6KOBLINGENMELLEMIDENTITETOGSOCIALDIFFERENTIERING(939/845) 6BECKS INDIVIDUALISERINGSTEORI 7INDIVIDUALISERINGENSKONSEKVENSERFORIDENTITETSUDVIKLINGEN(1021/809) 7FORUDSÆTNINGERFORINDIVIDUALISERINGEN(1021/809) 8MOBILITET(1021/809) 8UDDANNELSE(1021/809) 9INDIVIDUALISERINGENSKONSEKVENSERFORIDENTITETSUDVIKLINGEN(939/845) 9INDIVIDUALISERINGENS VÆRDISYSTEM(939/845) 10FRAKOLLEKTIVTILPERSONLIGSKÆBNEPÅARBEJDSMARKEDET(939/845) 11DET INDIVIDUALISEREDE ARBEJDSMARKEDS PÅVIRKNING PÅ IDENTITETSDANNELSE(939/845) 12ETSAMFUNDMEDULIGHEDERIKKEETKLASSESAMFUND(1021/809) 12MIKE SAVAGES REINTRODUKTION AF KLASSE 13DETRELATIONELLEFORHOLDVEDIDENTITETSDANNELSE(999/811) 13INDIVIDUALISERINGAFKLASSEIDENTITETEN(999/811) 14DENGAMLEKLASSEIDENTITET–DENFRIEARBEJDER(956/843) 14NEDBRYDELSEAFDENGAMLEKLASSEIDENTITET(956/843) 15INDIVIDUALISERINGAFMIDDELKLASSENSKARRIEREORIENTERING(999/811) 16REINTRODUKTIONAFKLASSETILHØRSFORHOLDETOGDETSPÅVIRKNINGAFIDENTITETSDANNELSE(956/843) 18KLASSE–NUSOMNOGETMANIKKEER(956/843) 18APPLIKATION AF TEORI PÅ DANSKE FORHOLD 19FRATYSKETILDANSKEFORHOLD(939/845) 19FRAENGELSKETILDANSKEFORHOLD(939/845) 20TEORETISK HYPOTESE(999/811) 20OPERATIONALISERING 22INDIVIDUALISERETIDENTITET:ORIENTERINGMODINDIVIDUELTINITIATIVPÅARBEJDSMARKEDET(1021/809)22OMKODNING(1021/809) 23UDDANNELSE:RESPONDENTENSUDDANNELSESNIVEAU(939/845) 24OMKODNING(939/845) 25KLASSETILHØRSFORHOLD(956/843) 26OMKODNING(956/843) 27STATISTISK UNDERSØGELSE 29OVERVEJELSEROMKRINGKAUSALITETOGSAMVARIATION(999/811) 29DATAPRÆSENTATION (1021/809) 29

POPULATIONOGSTIKPRØVE(1021/809) 30PARTIELBORTFALDSANALYSE(1021/809) 30REPRÆSENTATIVITETSTEST 31DENCENTRALEGRÆNSEVÆRDISÆTNING(1021/809) 31KØN(1021/809) 31ALDER(999/811) 33VARIABELPRÆSENTATION 35DENAFHÆNGIGEVARIABEL(939/845) 35DEPRIMÆREFORKLARENDEVARIABLE(939/845) 36KONTROLVARIABLE(939/845) 37NONPARAMETRISK ANALYSE 39UDDANNELSESNIVEAU(956/843) 39RESPONDENTENSFARSUDDANNELSESNIVEAU(956/843) 40ANALYSESTRATEGI 41FREMGANGSMÅDE(939/845) 42STARTMODEL 42MAKSIMUMLIKELIHOOD­PRINCIPPET(956/843) 43MODELSØGNING 44TESTMODDENTOMMEMODEL–LIKELIHOODRATIOTEST(999/811) 45FORLÆNSMODELSØGNING(1021/809) 46WALDTESTEN(1021/809) 46MODELSØGNINGSTRAPPE(939/845) KOMMENTARERTILMODELSØGNING(956/843) 48TESTAFSTARTMODELMODSLUTMODEL(956/843) 49MODELKONTROL 50GRUPPEREDERESIDUALERPÅBAGGRUNDAFUAFHÆNGIGEVARIABLE(939/845) 51RESIDUALANALYSEAFINSIGNIFIKANTEVARIABLE(1021/809) 52HOSMERLEMESHOWTEST(1021/809) 53PARAMETERLÆSNING 54PRIMÆREVARIABLE(999/811) 54RESPONDENTENS UDDANNELSESNIVEAU(999/811) 54RESPONDENTENS FARS UDDANNELSE(999/811) 55KONTROLVARIABLE(956/843) 55LEDELSESANSVAR(956/843) 55ALDER(956/843) 55KØN(956/843) 55ODDS­RATIO(956/843) 56PRIMÆRE VARIABLE(999/811) 57KONTROLVARIABLE(956/843) 57RESULTATPRÆSENTATION 58 2

IDEALTYPER(1021/809) 59RESPONDENTENS UDDANNELSESNIVEAU(939/845) 59FARS UDDANNELSESMÆSSIGE ORIENTERING(1021/809) 60KONKLUSIONPÅEMPIRISKHYPOTESE(939/845) 61TEORETISK DISKUSSION AF RESULTATER 62UDDANNELSEOGINDIVIDUALISERETIDENTITET(939/845) 62UDDANNELSEBÅDEKRÆVEROGFREMMERINDIVIDUALISERETIDENTITET(1021/809) 62KLASSETILHØRSFORHOLDOGINDIVIDUALISERETIDENTITET(956/843) 63DEN KLASSEAFHÆNGIGE INDIVIDUALISEREDE IDENTITET(999/811) 64BECK: TILBAGEVIST TEORI ELLER FORUD FOR SIN TID?(999/811) 64KONKLUSION (999/811; 1021/809; 956/843; 939/845) 66LITTERATURLISTE 68BILAG 69 3

Indledning”Helt grundlæggende, skyldes det den individualiseringstendens, som sociologer har talt om imange år. At vi i stigende grad løsrives fra de sociale fællesskaber, så det nu er op til os selv atskabe vores egne livsforløb, normer, værdier og karriere. Vi bliver mere ansvarlige for vores egensucces, men det betyder samtidig også, at vi i stigende grad bliver ansvarlige for vores egenfiasko.” Klaus Rasborg, Kultursociolog på RUCKommentaren kommer fra kultursociolog Klaus Rasborg i kølvandet på den økonomiske krise. Hangiver her et bud på, hvorfor unge i dag reagerer anderledes end de gjorde i 80’erne, hvor Danmarkogså oplevede krisetider. Dengang gjorde de unge oprør og fandt fællesskab i at skyde skylden påsamfundet som helhed. Anderledes ser det ud i dag, hvor den gængse holdning er, at den enkelteselv er ansvarlig for egen lykke og succes. Nærliggende er det at spørge: Hvad har ændret sig?Hvad er der sket siden samfundsmæssige forhold er blevet til individets personlige hovedpine, oghvilke konsekvenser har dette for den enkeltes identitetsdannelse? Disse spørgsmål og denneundren over vores samtids tendenser har rettet vores fokus mod temaet identitetsdannelse og isærdeleshed, hvordan identiteter skabes i dag. Hvordan præges vores identitetsudvikling af demønstre af uligheder der er i samfundet, og som vi hver især indgår i? Er identitetsdannelsen blevetnoget fuldstændig individuelt, hvor hvert enkelt individ går sig en tur i identiteternes supermarkedog shopper mellem uddannelser og karrierer? Hvis alt er individuelt, giver det så overhovedetmening stadig at tale om strukturel ulighed som betingende for identitetsdannelsen, eller erklassediskussionen i forhold til identitetsdannelse helt død?Det er svar på nogle af disse spørgsmål vi i denne undersøgelse vil komme med bud på. Dette vil vigøre med udgangspunkt i Ulrick Beck og Mike Savages teorier. De tematiserer begge, hvorledesøget uddannelse præger individet mod en individualiseret identitetsdannelse. På baggrund heraf, vilvi belyse, hvorledes individualiseringstendenserne i høj grad former vores identiteter. Ydermere vilvi undersøge, hvorvidt klassetilhørsforhold stadig præger vores individualiserede identitetsdannelse.ProblemformuleringHvorvidt kan uddannelse ses som udtryk for graden af individualiseret identitet, og i hvor høj gradgør klassetilhørsforhold sig til stadighed gældende for individets identitetsudvikling? 4

LæsevejledningOverordnet vil denne opgave bestå af flere segmenter herunder det teoretiske og det empiriske. Iden teoretiske del, vil vi først foretage en ontologisk afgrænsning af, vores forståelse af identitetsom sociologisk begreb. Dette vil vi gøre med udgangspunkt i Bradleys tematisering af den socialeidentitet. Hernæst vil vi redegøre for Ulrick Becks teori om individualisering frem for klasseskæbnei risikosamfundet, samt hvordan dette har betydning for identitetsdannelsen i vores højtudvikledesamfund. Herefter følger en redegørelse for Savages tematisering af sammeindividualiseringstendens. Yderligere vil vi redegøre for hans teoretiske pointe om, at klassehabitusstadig præger identitetsudviklingen. Slutteligt vil vi opstille en teoretisk hypotese, på baggrund afden anvendte teori. Denne teoretiske hypotese og de teoretiske begreber, der indgår,operationaliseres herefter til empiriske og målbare variable fra European Social Survey fra 2010.Den efterfølgende empiriske del af opgaven introduceres med et afsnit om voresanalysestrategi. I dette afsnit vil vi kort klargøre hvilke statistiske redskaber vi bruger i løbetundersøgelsen. Inden det empiriske arbejde for alvor går i gang gennemfører vi enrepræsentativitetstest, for at sikre os at stikprøven er repræsentativ i forhold til populationen.Herefter foretager vi en modelsøgning, for at udtale os på baggrund af den bedst mulige statistiskemodel, hvorefter vi tester vores hypotese vha. logistisk regression og de dertilhørende metoder tilmodelkontrol. Efter at have testet vores hypotese empirisk vil vi atter vende os mod det teoretiskeudgangspunkt og diskutere vores resultater i henhold til dette. 5

Identitet som sociologisk emnefeltKoblingen mellem identitet og social differentieringSocial ulighed er et klassisk emne for sociologien og samfundsvidenskaberne. Traditionelt har detteemne været undersøgt med udgangspunkt i klasseulighed, men siden 80’erne har anerkendelsen afandre differentieringsfaktorers vigtighed, såsom køn, alder og etnicitet vundet frem (Bradley1996:13). Den sociale ulighed er et komplekst emnefelt, som kan studeres fra mange forskelligevinkler. I denne opgave vil vi rette vores fokus mod koblingen mellem social differentiering ogidentitetsudvikling.Vi vil undersøge hvorledes individets identitet skabes gennem de socialesammenhænge som individet bevæger sig i, og hvordan den sociale differentiering på denne mådehar indflydelse på identitetsskabelse.Begrebet identitet er vidtfavnende og diffust. Identitet kan studeres fra mange vinkler, ogfænomenet kan dermed også studeres på utallige måder uden for det sociologiske fagområde.Derfor vil vi indledningsvis foretage en ontologisk afgrænsning af begrebet. Dette gør vi medudgangspunkt i Harriet Bradleys identitetsbegreb, som hun fremlægger i Fractured Identities fra1996. Bradley ser identitetsskabelsen som værende sammensat af modsatrettede og dynamiskesociale differentieringer, der interagerer og gør den enkeltes identitet unik og fragmenteret (Bradley1996:23). Hun skelner mellem personlig og social identitet, hvormed hun også distingverer hhv.psykologiens og sociologiens emnefelt i forhold til identitet. Vi vil med en sociologisk tilgangbeskæftige os med den del af identitetet, som Bradley tematiserer som den sociale identitet. Denneanses som et relationelt forhold, hvor individet definerer sig selv på baggrund af, hvorledes manplacerer sig i det samfund man er en del af. Ydermere afhænger den sociale identitet af, hvordanman oplever andres oplevelse af én. Den sociale identitet tager således altid udgangspunkt i etsamlet relationssæt af forskellige sociale differentieringsmekanismer som køn, klasse, alder mm.(Bradley 1996:24). Hermed bringer Bradley princippet om intersektionalitet på banen, ogtematiserer hvorledes forskellige aspekter i individets liv spiller ind på dennes identitet. Disseforskellige aspekter er også differentieringsfaktorer, som interagerer og har potentiale til atforstærke hinanden. Den sociale identitet er præget af et forhold, som Bradley kalder ’Ulighedensdynamikker’. Med dette refererer hun til, hvorledes uligheden udgøres af relationer med afsæt i køn,klasse, alder og etnicitet, og tematiserer hvorledes disse elementer i komplekse samspil er med til atskabe social ulighed og hierarkiseringer i samfundet (Bradley 1996:7). Således kobler Bradley 6

identitetsdannelse med social differentiering. Identiteten skabes i krydsfeltet mellem forskelligesociale differentieringsmekanismer, hvor hun betegner klasse, køn, etnicitet/race og alder som devigtigste. Bradley pointer dog, at der også kunne opridses andre differentieringsfaktorer, der kunnegøre sig gældende (Bradley 1996:211f).I denne opgave vil vi anvende Bradleys kobling mellem social identitet og social differentiering,idet vi vil undersøge, hvordan sociale differentieringsmekanismer påvirker identitetsudviklingen. Idenne sammenhæng vil vi fokusere på klassedifferentieringens indflydelse på identitetsudvikling.Becks individualiseringsteoriIndividualiseringens konsekvenser for identitetsudviklingenUlrich Beck udfolder i sin bog Risikosamfundet, hvordan der er sket en betydelig udvikling ogforandring af den sociale ulighed og klassemønstrene i det tyske samfund. Beck argumenterer for,at denne ændring i samfundsstrukturen medfører en øget individualisering. Vi vil i det følgendeafsnit redegøre for nogle af de mest centrale faktorer, som Beck anser som forudsætninger for densamfundsudvikling. Denne udgøres af en generel elevatoreffekt på baggrund af enuddannelseseksplosion og stigende mobilitet. Det skal bemærkes, at Becks teori er udarbejdet ogskrevet ud fra tyske samfundsforhold. I denne opgave vil vi dog applicere hans teori til det danskesamfund. Hvordan denne applikation foretages uddybes i operationaliseringsafsnittet.Indledningsvist vil vi bemærke at Beck anfører, at det er vigtigt at skelne mellemindividualiseringens karakter i det 18. og 19. århundrede og den individualisering, der gør siggældende nutidigt. Tidligere har der været en individualiseringstendens der knyttede sig til ”denborgerlige individualisering”, der var baseret på kapitalejendommen og kampen modfeudalstrukturen, hvor individualiseringen hovedsagligt bestod i oprettelsen af retsordenen ogretsindividet. Beck mener, at det i dag er en anden type individualisering, der gør sig gældende, den”arbejdsmarkedsmæssige individualisering”. Denne proces sker i sammenhæng med den stigendevelstand, mobilitet og den øgede uddannelse (Beck 1997:132). Det er denne type individualiseringvi som følge af Becks tematisering vil fokusere på i denne opgave. Det skal bemærkes at Beckanvender forskellige begrebet når han beskriver det nutidige samfund. Vi vil derfor frit anvendebegreber som ”risikosamfund” og ”præsentationssamfund”. 7

Forudsætninger for individualiseringenBeck anfører, at den mest fundamentale ændring i samfundet kan beskrives ved en generelelevatoreffekt. Dette begreb refererer til den generelle velstandsstigning, der har fundet sted i allesamfundets lag. Der er sket en kollektiv indkomststigning, der medfører at hele samfundet tager en”tur op i elevatoren”, hvorved den samlede velstand øges. Beck påpeger, at der følgelig sker enændring i forholdet mellem levetid, arbejdstid og lønindkomst, således at indkomsten stiger, middellevealderen øges, mens arbejdstiden mindskes. Forholdet mellem arbejdstid og ikke-arbejdstidændres således, hvilket medfører, at individernes fritid i højere grad frigøres fra arbejdsmarkedet.Dette understøttes af den generelt højere levestandard. Herved sker der en omstrukturering afindividernes livsbetingelser, hvilket medfører, at den enkelte får langt flere udfoldelsesmuligheder.Individernes livsbetingelser og udfoldelsesmuligheder kan ikke længere karakteriseres som havendenogen samlede klassekarakteristika, men er derimod lang mere differentierede, og individuelle(Beck 1997:104ff.). Beck mener, at denne differentiering af de individuelle udfoldelsesmuligheder,tydeligt eksemplificeres og forstærkes af to vigtige faktorer: Mobilitet og uddannelse.MobilitetBeck mener, at elevatoreffekten bl.a. bygger på en samtidig øget geografisk, familiær og socialmobilitet. Beck uddyber ikke, hvad den geografiske mobilitet præcis består i, men man kunneforestille sig, at det dækkede den generelle urbanisering, der er sket og den øgede mulighed forflytte sig geografisk til fordel for arbejdet. Beck peger på, at der yderligere sket en øget mobilitetindenfor rammerne af familie og arbejdsplads. Dette bunder i, at individerne i langt højere grad fårmulighed for at forme deres eget livsforløb, idet de selv får større bestemmelse over forholdetmellem arbejde og familie. En vigtig faktor indenfor dette område, var kvindernes indtog påarbejdsmarkedet, der i langt højere grad frigjorde kvinderne indenfor ægteskaberne. Herved skabesder mulighed for mobilitet indenfor familien, idet kvinderne selv bliver medbestemmende ift. dereslivsforhold. Der skete ligeledes en forøgelse af den sociale mobilitet. Det blev således i højere gradmuligt at ændre på afhængighedsforholdet mellem ens sociale oprindelse, og ens egen opnåedesociale position. Mobiliteten på de forskellige områder, og summen af disse, er alle tendenser, derfremmer individualiseringsprocessen og fører til den individualisering Beck mener gør siggældende (Beck:127f). 8

ansvarlig for at opnå de mål man sætter sig, og må selv kæmpe for at opnå en ønsket position isamfundet. Beck anfører, at individet derfor i langt højere grad, end tidligere, bliver afhængig afuddannelse, idet uddannelse kan være vejen til gode positioner på arbejdsmarkedet, og hervedattråværdige positioner i samfundet. Beck påpeger i denne sammenhæng, at uddannelse skaber enøget afstand til opvækstmiljøet og de her tilhørende klassemønstre. Denne afstand forårsager ifølgeBeck, at der opstår mange differentierede positioner i samfundet, der er uafhængige afklassemønstre i opvækstmiljøet (Beck 1997:130). Således får uddannelsessystemet karakter af atvære en ny sorteringsmekanisme, der differentierer individer og skaber nye former for ulighed.Dette skyldes, at vejen gennem uddannelsessystemet kræver en individualiseret orientering. Denenkelte må orientere sig mod en social opstigning, for at begå sig i uddannelsessystemet. Det er optil den enkelte at klare sig godt, og få en god uddannelse, ligesom det er op til den enkelte at udnytteuddannelsesmulighederne. Således bliver individualiseringen i uddannelsessystemet engrundlæggende del af individernes bevidsthed og derved deres identitet. Individualiseringen bliverfundamentet for identitetsudviklingen, idet individerne bliver bevidste om det individuelle ansvar,der ligger på deres egne skuldre.Uddannelsessystemet bliver en mekanisme, der fremmer denne individualisering, ogsåindenfor identitetsudviklingen. Beck mener, at individualiseringen bevirker, at uddannelse bådekræver og fordrer en individualiseret orientering fra individerne. Det faktum at uddannelseyderligere individualiserer individerne viser sig eksempelvis ved kravet om, at man kan levere enindividuel præstation ved eksamener og prøver. Yderligere gør uddannelse, afhængig af varighedog indhold, i højere grad individet i stand til at fungere selverkendende og reflekterende.Uddannelse fungerer herved som en instans der påvirker identitetsudviklingen direkte. Ifølge Beckbetyder dette, at des mere uddannelse man har, des mere individualiseret orientering vil man have(ibid.:130).Individualiseringens værdisystemPå den værdimæssige front er der også sket forandringer qua individualiseringen, hvilket har haftsærlige konsekvenser for identitetsudviklingen, da værdiorienteringer kan ses som værende etudtryk for identitet. Hvis man sammenligner 50’erne og 60’ernes værdisystem medindividualiseringens værdisystem ses dette tydeligt. 50’erne og 60’ernes vestlige industrisamfundvar karakteriseret af en bred enighed om, at lykke og værdi i livet handlede om at stræbe efter etlykkeligt familieliv, gode materielle betingelser og generelt bedre levestandard (Beck 1997:156). Ipræstationssamfundet har individualiseringen haft konsekvenser for disse værdier. Nu tales der i 10

langt højere grad om selvrealisering og om at være tro mod sin egen identitet. Det handler om atfinde sig selv. Individets pligter ændres ligeledes. Fra den traditionelle idé om, at pligten først ogfremmest var overfor familien og den klassesammenhæng man befandt sig i, har denne etik ændretsig til, at individets fornemmeste pligt er over sig selv. Pligten overfor sig selv medfører hermed ensøgen efter nye og mere individuelle livsformer, f.eks. ved at skabe nye sociale relationer indenforen traditionel institution som familien. Disse nye relationer skabes på baggrund af og ioverensstemmelse med individets spørgsmål til sig selv: Hvordan bliver jeg mest lykkelig ogtilfreds? (Beck 1997:157). Herved er der sket en fundamental ændring i individernes identitet, idetdenne bliver en selvrealiseringsproces.Beck peger dog på, at det ikke er alle samfundets grupper, der orienterer sig således. Det erprimært de unge og veluddannede, som vender blikket indad og ser forbi traditionerne for at skabederes identitet. Det er især disse veludannede unge, der har de bedste forudsætninger, der forstår atorientere sig individuelt i det præsationssamfundet. I kontrast hertil står gruppen af ældre, fattige ogdårligt uddannede, som stadig i høj grad er bundet til de gamle værdier fra industrisamfundet (Beck1997:157). Denne forskel i værdiorientering er afgørende for, hvilke individer der bedst klarertilværelsen i det individualiserede præstationssamfund. Hermed er de unge, veluddannede ogomstillingsparate individer, som har lært selv at skabe deres identitet, også bedre i stand til atimødekomme og mestre de krav, et individualiseret arbejdsmarked efterspørger.Fra kollektiv til personlig skæbne på arbejdsmarkedetDen øgede individualisering i risikosamfundet, slår ind på alle områder i samfundet. Beckeksemplificerer dette ved at illustrere, hvorledes individualiseringen præger arbejdsmarkedet ogarbejdsløsheden. Beck peger på, at der er sket en demokratisering af arbejdsmarkedet. Detteskyldes, at alle erhvervsgrupper i samfundet, direktører som fabriksarbejdere, risikerer at bliveudsat for arbejdsløshed. Risici bliver en præmis på arbejdsmarkedet, og selvom man sidder i en højog indflydelsesrig stilling kan man ikke vide sig denne sikker (Beck 1997:150). Dog peger Beck på,at risikoen er differentieret, og at der er grupper, der i højere grad end andre udsættes forarbejdsløshedsrisikoen. Han ser en tendens til, at arbejdsløsheden rammer hårdest hos de i forvejendårligst stillede grupper. Dette er især gruppen af folk med kort eller ingen uddannelse, ældre,gæstearbejdere, kvinder mm. (Beck 1997:146). Der er således risikogrupper i samfundet, der ihøjere grad udsættes for arbejdsløshed, og som Beck betegner som ”de nye fattige”. De nye fattigeskal ikke forstås som en ny klasse, skabt af risikosamfundet, da denne gruppe ikke har noget fællestilhørsforhold eller fælles kampe og ideologier. Da alle i samfundet er udsat for arbejdsmarkedets 11

identitetsdannelsen i sin helhed. Ifølge Savage overser Beck, at identitet må ses som en relationelkonstruktion. Dette bunder i, at skabelsen af en identitet beror på muligheden for at kunne stille sig iforhold til noget andet, og dermed skabe sin egen identitet. Det er gennem distinktionerne til andre,at man bliver noget selv. I skabelsen af en individuel identitet fungerer klasse ifølge Savage somnoget man kan stille sig i forhold til. Klassebegrebet bliver hermed en vigtig del afindividualiseringen, da klasse fungerer som et nødvendigt pejlemærke, hvorudfra man kan defineresin egen identitet. Savage finder, at de fleste ikke ønsker at placere sig i en klasse, men i stedetnærer et ønske om at være ”normale”. Dette viser sig enten ved, at de slet ikke vil identificere sigift. klassebegrebet, eller ved en stærk overvægt af placeringer i middelklassekategorien, der opfattessom det mest normale. Ifølge Savage er det netop i denne ”almindelige” middelklasse atklassebegrebet er svagest, hvilket giver individerne flest mulige udfoldelsesmuligheder i deresskabelse af en individuel identitet (Savage 2010:117). Savage pointerer, at gennem denneidentitetsskabelse ud fra et normalitetsbegreb genindføres klassebegrebet usynligt iidentitetsudviklingen (ibid.:117). Det at være ’normal’ er i sig selv kun noget ift. det der er over ogunder, som herved defineres som ’unormalt’ (ibid.:115f).Selvom klasse på én vis mister sin betydning for individernes skabelse af identitet, idetindividerne ikke længere definerer sin identitet inden for klassebegreber, får klasse betydning i densfunktion af en referencekategori, som individerne skaber deres identitet ud fra ved at tage afstandfra den (ibid:117).Individualisering af klasseidentitetenMed den relationelle pointe i sin teoretiske bagage udfolder Savage sin pointe om, at klassehabitusstadig har en betydningsfuld karakter for individernes identitetsdannelse. Dette tager udgangspunkti hans behandling af, hvordan identitetsdannelsen har ændret sig markant fra eksplicit at bygge på etklassetilhørsforhold, til at være fuldkommen individualiseret. Denne udvikling tematiserer Savageved at beskrive, hvordan arbejdsmarkedets udvikling har medført nye orienteringer foridentitetsdannelsen.Den gamle klasseidentitet – den frie arbejderIfølge Savage er der overordnet sket et skift i forhold til, hvilken klasseidentitet der opfattes som friog individuel. Han beskriver, hvordan det i det tidligt moderne samfund netop var den manuellemaskuline arbejderidentitet, der gav muligheden for fri identitetsudvikling, hvorimodarbejderidentiteten i dag opfattes som ufri og afhængig (Savage 2010:134). 14

Grunden til at det manuelle arbejde ansås som i højere grad at stemme overens med en friidentitetsdannelse, var ifølge Savage, at arbejdernes instrumentelle tilgang til deres arbejde gav demfrihed til selv at forme deres eget liv og identitet. Arbejdet opfattedes af arbejderne kun som etmiddel til at nå et mål i form af penge, hvilket gav dem mulighed for, at holde deres fritid ogidentitet fri fra arbejdets indflydelse. I det manuelle arbejde var individerne på denne måde frie somarbejdere til at skabe den individuelle identitet, de ønskede. Ansatte højere oppe i hierarkiet havdederimod ikke samme frihed, da man opfattede mere ansvar og lederskab, som medførende mindrefrihed til selv at skabe egen identitet, idet man var ”firmaets mand” (Savage 2010:127). For demfungerede arbejdet ikke længere blot som et middel, men i højere grad blev det også et mål i sigselv i form af karrierer, hvilket betød, at de mistede den totale frihed ift. deres fritid og identitet.(ibid.:126). De der havde højere stillinger var som konsekvens af deres ansvar bundet til at givemere af sig selv til firmaet, og de havde dermed ikke den samme frihed, som arbejderne lavere ihierarkiet. Ønsket om frihed til selv at kunne skabe sin identitet kunne således kun forenes medarbejderidentiteten. Der eksisterede derfor en stærk kulturel association mellemarbejderklassetilhørsforholdet og den fri identitetsdannelse, hvilket fordrede en stærk eksplicitidentifikation med arbejderklasseidentiteten (ibid.:128).Nedbrydelse af den gamle klasseidentitetLigesom Beck mener Savage, at individualiseringen medfører, at den gamle stærke identifikationmed en klasseidentitet er aftagende. Som beskrevet ovenfor mener Savage, at der sket et skift vækfra den tidligere klasseidentifikation. (Savage 2000:134). Hvor det manuelle arbejde før ansås somdet frigørende, anses det nu i højere grad som underordnet og begrænsende, hvilket har givetmiddelklassens karriereorienterede arbejdsformer pladsen som den nye vej til frigørelse ogindividualisering. Årsagen til denne nedbrydelse af den manuelle arbejders frie rolle, mener Savageer sket på baggrund af flere faktorer. I denne sammenhæng består de centrale forudsætninger især ien ændring i oplæringsprocessens karakter, en ny afhængighed af arbejdsgiveren, teknologiensudvikling og servicefagenes udbredelse 1 .Selve oplæringsprocessen er ikke længere kendetegnet ved frihed. Der er sket et markant skift fraen førhen ”fri” oplæring gennem mesterlære, hvor arbejderne havde en relativ autonomi oguafhængighed i forhold til at videreføre og udføre arbejdet. I dag eksisterer der mere bureaukratiskeoplæringsformer, hvor man skal følges nøje planlagte skemaer, der kommer ”oppefra”. Dermed1 Savage oplister i alt 7 årsager, der udover de 4 beskrevne indbefatter: kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, øget immigration ogforskellige syn på fagforeningernes ændrede rolle (Savage 2010:134ff). 15

overlades der meget lidt frihed til at arbejderne selv kan præge oplæringen og videreførelsen afarbejdet. Ydermere er koncentrationen af unge mænd, der er midlertidigt ansat i manuelle jobsblevet større. Dette har medført at det manuelle arbejde har mistet sin status om et ærefuldt arbejde ,og nu i højere grad anses som et ”opstartsjob”, man helst skal videre fra (Savage 2000: 134f).Herudover var arbejderne tidligere frie og uafhængige i deres ansættelse, idet de havde mulighedfor altid at kunne sælge deres arbejdskraft til andre. Dog er denne frihed forsvundet på grund afstigningen i arbejdsløsheden, der især ramte de manuelle arbejdere. Manglen på jobs gjorde detsværere for arbejderne at finde arbejde og de blev dermed langt mere afhængige af deresarbejdsgiver (Savage 2000:135f). I takt med udviklingen af teknologien er det maskuline ved detmanuelle arbejde eroderet. Dette skyldes. at teknologiens udbredelse fysisk har lettetarbejdsgangene. Man skal ikke længere være fysisk udholdende, man skal blot kunne klare detmeget ensformige masseproducerende arbejde. Samtidig har teknologiens evige krav til innovationog nytænkning undermineret de ældre svendes tidligere status som de vise færdigudlærtelæremestre, der vidste alt der var nødvendigt (Savage 2000: 136).Herudover har servicefagenes ekspansion haft en afgørende rolle for den aftagende frihed i detmanuelle arbejde. Det manuelle arbejde blev tidligere vurderet ud fra det produkt, som arbejderenleverede. Dette gav derfor arbejderen frihed til selv at planlægge sin tid og arbejdsgang. Men iservicearbejde findes der ikke på samme måde er et endeligt ”produkt”, da det er stort set umuligt atadskille selve arbejdet fra produktet og dermed bliver der derfor ikke tid eller frihed til at ”drive denaf” (Savage 2000 139).Således påpeger Savage, at flere forskellige udviklingstendenser i organiseringen af arbejdethar undermineret friheden i det manuelle arbejde, og dermed fungerer den kulturelle associationmellem uafhængighed og manuelt arbejde, ikke længere som en kulturel markør af socialsignifikans (Savage 2000: 139).Individualisering af middelklassens karriereorienteringOverordnet medgiver Savage således Beck, at den tidligere klasseidentitet er på retur til fordel foromfattende individualiseringstendenser. Disse knytter sig ifølge Savage til det forhold, at der harværet en generel bevægelse, der har orienteret sig mod det at have en ’karriere’ frem for et ’job’.Hvor man tidligere har set karriere som et middelklassefænomen, har middelklassen ikke længeremonopol på denne orientering (Savage 2010:39). Selvom båndet mellem middelklassen ogkarriereorienteringen stadig består, er denne relation blevet stadig mere kompleks. For det førsteforfølger en stor del af middelklassen ikke blot konventionelle bureaukratiske karrierer. I stedet 16

efterstræber de konsulentarbejde og selv-ansættelser, hvilke de forsøger at opnå gennem en rækkeforskellige selvstændige ’entrepreneurial strategies’, frem for blot at følge de traditionelleavancement-skemaer inden for firmaet. Ydermere påpeger Savage, at mange manuelle arbejdereikke blot betragter deres arbejde som et job, men i stedet ser det som et skridt på vej op adkarrierestigen (ibid.:140). Karriereorienteringen er således ikke længere middelklassespecifik, mensnarere individuel.Den nye individuelle karriereorientering knytter sig ifølge Savage til en generelindividualiseringstendens, der reformulerer karrierens betydning. Fra 1880 og frem til 1914knyttede karrieretermen sig til en distinktion mellem mekanisk og intellektuelt arbejde, hvorafmiddelklassekarrieren hæftede sig til sidstnævnte (ibid.:130). Således fungerede karrieren før somet middel til at distancere sig selv fra arbejderklassen, hvorimod den nu redefineres som etselvrealiseringsprojekt, der gør det muligt for individerne at følge deres egne livsprojekter, og giverdem ressourcer og udsigt til selvudvikling (ibid.:140). Karrieren fungerer på denne måde som etmiddel til at forme egen identitet. I denne sammenhæng trækker Savage på Du Gays (1996) begrebom ’enterprising subjects’. Disse defineres som individer, der kalkulerer og arbejder med sig selvmed forbedring for øje, hvilket sker gennem lønforhandling, meritforbedring og anti-loyalitetoverfor ansættelser. På denne måde lever de livet som var det en kontinuerlig selvrealiseringsproces(ibid.:140).Savage peger på yderligere to skift, der har understøttet individualiseringen afmiddelklassekarrieren. Det første afgørende skift består i den aftagende rolle af symbolsksanktionerede statusdelinger mellem ansatte på arbejdspladserne. Hvor man før havde opdeltekantiner, toiletter og forskellige pensionsopsparingsskemaer, er disse nu i store træk lige for alle.Selvom Savage anerkender, at denne udvikling sker i forskellige tempi fra arbejdsplads tilarbejdsplads, betyder denne fjernelse af demarkatoriske anordninger, at man ikke længere synligtkan måle karriereudviklingen. Samtidig sker der et skift ift. karriereudsigten for alle grupper.Tidligere knyttede forskellige karrieretrin sig til askriptive sociale markører som social klasse, alderog køn sig til. Nu er det afgørende, hvorvidt man har udviklet sin egen selvidentitet i en retning, såman kan bibringe den grad af ’enterprise’ en given stilling eller forfremmelse kræver. På linje medBeck tematiserer Savage, hvordan denne udvikling betyder at vi flytter os fra sikre til risikablelivsforhold (ibid.:141). Det er nu op til individet selv at skabe sin egen identitet og livsforhold. Vikan ikke ligge os op af en klasseidentitet, men må ’performe’ vores egen identitet. 17

Reintroduktion af klassetilhørsforholdet og dets påvirkning af identitetsdannelseSom det fremgår ovenfor komplimenterer Savages tematisering af individualiseringen afmiddelklassekarrieren i store træk Becks individualiseringsteori i Risikosamfundet. Der er dog enafgørende forskel mellem de to, idet Savage som sagt mener, at individualiseringstendensernemedfører en re-introduktion af klasseforholdenes betydning for identitetsdannelsen.Savage argumenterer for, at det forhold, at den nye karrierekultur udlejrer individers identitet frasociale klassemarkører bevirker, at klasseforskellenes betydning genforstærkes. I dennesammenhæng trækker Savage på Bourdieus habitusbegreb. Selvom adgangen til forskelligestillinger ikke længere reguleres af social baggrund, mener Savage, at individernes klassehabitusbliver afgørende for, hvilken karriere de efterstræber. Således vil der være en betydeligt højeresandsynlighed for, at ansatte med middelklassebaggrund sætter sig højere mål end de medarbejderklasse baggrund. Klassetilhørsforholdets implicitte påvirkning betyder, at klassehabitus slårstærkere igennem, idet individers dispositioner ikke tydeligt fremstår som klassebestemte:’The power of class habitus becomes more powerful in that it is the implicit assumptions held byindividuals from different backgrounds about what constitutes a ’good’ career which play a keyrole in leading individuals onto different kinds of career pathways’ (Savage 2010:142).Det er således de klassehabituelle dispositioner, der er afgørende for, hvordan individer ledes ind iforskellige karriereforløb. Det står ikke individerne helt frit for at skabe egen identitet gennem dennye karriereorientering, da deres orienteringer ifølge Savage altid vil være styret af deres socialebaggrund. Det er her en afgørende tvist står mellem Beck og Savages individualiseringsteorier.Mens Beck tematiserer, hvordan individualiseringen udfaser klassetilhørsforholdets betydning foridentitetsskabelsen, argumenterer Savage for, at individualiseringen bestemt ikke udfaser klasse,men snarere individualiserer klassetilhørsforholdets påvirkning af identitetsdannelsen. Savagemener således, at klassetilhørsforholdets implicitte karakter/usynlighed ikke betyder, atklassebaggrund ingen betydning har. Tværtimod betyder individualiseringen afklassetilhørsforholdet, at den sociale differentiering, der følger af de dispositioner vi med voresidentitet fortager, blot synes klasse-u-specifikke.Klasse – nu som noget man ikke erÅrsagen til at klassetilhørsforhold er blevet ”usynlige” i vores samtid bunder ifølge Savage i, atindividerne ikke længere ønsker at placere sig i klassens begrænsende ”boks”. Dette skyldes, atklassebegrebet i takt med individualiseringens fremherskende betydning er blevet forvandlet fra et 18

førhen frigørende begreb til et uønsket mærkat, der opfattes som begrænsende for muligheden for atudvikle sin egen individuelle identitet (Savage 2010:126). Individualiseringens fordring om selv atkunne forme sin egen individuelle identitet, som ikke baseres på brede definitioner af klasse, stårsåledes i dag i klar modsætning til klassebegrebet. Individerne er klar over, at der iklasseidentifikationen medfølger klare foruddefinerede rammer og normer, som medfører en foruddefineret udvikling af en bestemt klasseidentitet. Dermed begrænser klassebegrebet individernesmulighed for individuelt at forme sin identitet fri af på forhånd skabte rammer (ibid.:112).Savage understreger dog, at klasse stadig er en faktor, der spiller ind på identitetsdannelsen, mengrundet det individuelle ønske om at skabe sin egen individuelle identitet, fungerer klasse nu ikkelængere som det individerne definerer deres identitet ud fra. I stedet for at bruge enklasseidentifikation positivt, bruger individerne i højere grad klasse som det, man distingverer sigfra. Klassebegrebet fungerer som en målestok, hvorudfra individerne kan måle deres eget liv ogidentitet, netop ved at tage afstand fra de fastlåste klasse-roller. Klasse fortsætter således med atvære en afgørende faktor i individernes identitetsskabelse blot som en målestok for, hvad man erforskellige fra og ikke længere hvad man tilhører (ibid.:113).Applikation af teori på danske forholdFra tyske til danske forholdBecks tematiseringer af risikosamfundet sker på baggrund af de ændringer han ser gøre siggældende i Tyskland. Vi vil derfor indledningsvist pege på nogle ligheder mellem tyske og danskeforhold, der medfører at Becks tematiseringer kan overføres til det danske samfund. Danmark erligesom Tyskland et af de bedst bemidlede lande i Europa, og er ligesom Tyskland demokratiskstyret. Beck peger i sin teori på, hvordan mere uddannelse og øget mobilitet fungerer forforudsætninger for individualiseringstendensen i det tyske samfund (Beck 1997:127f). Disseudviklinger, har også fundet sted i Danmark. Siden 1960’erne har Danmark fungeret som et ”åbentsamfund” kendetegnet ved høj grad af social mobilitet, hvor langt flere end tidligere krydsergrænserne mellem de sociale lag (Leksikon 2012a). I Danmark forekom i 60’erne og 70’erne det,der populært betegnes som ”Uddannelseseksplosionen”. Universiteterne oplevede i denne tid enhidtil uset interesse, og i midthalvfjerdserne måtte der for første gang indføresadgangsbegrænsninger (Danmarkshistorien 2012). Becks tematiseringer af øget mobilitet oguddannelse, er altså tendenser der også er forekommet i Danmark. Vi mener derfor at Becks 19

individualiseringsteori kan overføres til danske forhold, idet forudsætninger herfor direktegenfindes i danske sammenhænge.Fra engelske til danske forholdSavages betragtninger om det moderne samfund tager udgangspunkt i engelske forhold. LigesomTyskland og Danmark er England et vestligt europæisk land, som har haft en modernitetsudviklingpå linje med mange andre lande i Europa. Som beskrevet oplister Savage flere udviklingstræk, derhar fungeret som forudsætninger for den frie, maskuline, manuelle arbejders tilbagegang og denindividualiserede karriereorienterings opblomstring (Savage 2000:134ff). Vi vil især rette fokusmod den ændring, der er sket i oplæringen af manuelle arbejdere samt servicesektorens udvidelse.Disse tendenser genfindes i Danmark, hvor mesterlæren afskaffedes i 1956, og de tekniske skolerblev indført (Leksikon 2012b). Lige sådan er har servicesektorens udbredelse også fundet sted iDanmark (Kühle 2006:176).Hermed ses en parallel i forhold til det engelske samfund, hvormed vi mener det plausibelt atapplicere Savages teori til det danske samfund.Teoretisk hypoteseOvenfor har vi redegjort for hhv. Beck og Savages tematisering af, hvordan der eksisterer enindividualiseringstendens i vore dages højtudviklede samfund, der generelt prægeridentitetsudviklingen. Hvor Beck argumenterer for, at individualiseringen af den socialedifferentiering overordnet har medført, at klassesammenhænge ikke længere prægeridentitetsdannelsen, mener Savage, at klassetilhørsforholdenes indflydelse langt fra er forsvundet. Istedet er klassesammenhænge, akkurat ligesom andre sammenhænge, blevet individualiserede,hvilket betyder, at der i stedet opstår individualiserede klasseidentiteter, der gennemklassehabituelle dispositioner præger individernes identitetsdannelse. I forlængelse af disseteoretiske markeringer, ønsker vi i danske sammenhænge at undersøge, hvorvidt deindividualiseringstendenser, som de er enige, om påvirker identitetsdannelsen i det højtudvikledesamfund. Ydermere ønsker vi at undersøge, hvorvidt disse individualiseringstendensers påvirkninger klassefrie eller om de stadig præges af en klassehabitus.Det første forhold, vi undersøger, består således i, at begge teoretikere mener, at der er en forskel påi hvor høj grad ens identitet er individualiseret, alt efter hvor meget uddannelse man har. Man vilderfor kunne se en sammenhæng mellem graden af uddannelse og graden af individualiseret 20

identitet. I forhold til Becks teori vil vi undersøge hans påstand om, at uddannelsessystemet bliveren mekanisme, der fremmer den individualiserede identitetsudvikling. Herunder atindividualiseringen bevirker, at uddannelse både kræver og fordrer en individualiseret orienteringfra individerne. Dette betyder ifølge Beck, at des mere uddannelse man har, des mereindividualiseret orientering vil man have (Beck 1997:130). Ydermere understreger Beck, at denindividualiserede værdiorientering understøtter denne sammenhæng ydereligere, idet den erafgørende for, hvilke individer der bedst klarer tilværelsen i det individualiseredepræstationssamfund. Beck peger på, at veluddannede individer, der har lært selv at skabe deresidentitet, er bedre i stand til at imødekomme og mestre de krav, et individualiseret arbejdsmarkedefterspørger (ibid.:157). Vi vil derfor undersøge Becks tematisering af, at de individualiseredeidentiteter vil genfindes i graden af uddannelse. Det tilsvarende forhold undersøger vi ift. Savagesteori, idet Savage i hans tematisering af ’the enterprising subjects’ påpeger, hvordanselvrealiseringsprocessen sker gennem meritforbedring (Savage 2000:140). Hermed vilhøjtuddannede i højere grad have individualiserede orienteringer end lavere uddannede. Konkretundersøger vi derfor sammenhængen mellem uddannelsesniveau og individualiseret identitet.Det andet forhold, vi undersøger, knytter sig til den teoretiske uenighed, der findes mellem Beck ogSavages behandling af, hvorvidt klassetilhørsforhold påvirker den individualiseredeidentitetsdannelse. Vi vil således undersøge Savages tese om, at individer i høj grad stadig prægesaf klassetilhørsforhold i deres identitetsudvikling. Savage argumenterer med udgangspunkt i engenerel teoretisk pointe for, at identitetsskabelse ikke kun udvikles positivt, men også defineresnegativt ift. noget andet, hvorfor identitetsdannelse er et relationelt foretagende (Savage 2000:113f).Ydermere tematiserer Savage, hvordan individernes identitetsdannelse stadig præges af en særligklassehabitus gennem afgørende dispositioner, samt hvordan klassetilhørsforholdet har fået en nyimplicit karakter (Savage 2000:107). Vi vil derfor undersøge, hvorvidt individernesklassetilhørsforhold slår igennem ift. graden af individualiseret orientering. Konkret undersøger visåledes sammenhængen mellem individernes klassetilhørsforhold og graden af individualiseretidentitet. 21

Vores teoretiske hypotese indbefatter begge undersøgelsesforhold og lyder således:UddannelsesniveauGraden afindividualiseretidentitetKlassetilhørsforholdUddannelsesniveau og klassemæssigt tilhørsforhold påvirker graden af individualiseret identitet.OperationaliseringIndividualiseret identitet: orientering mod individuelt initiativ på arbejdsmarkedetVi ønsker empirisk at undersøge, hvordan den individuelle identitetsdannelse gør sig gældende ivores danske, højtudviklede samfund. Vi undersøger derfor, i hvor høj grad individerne er orienteretmod de individualiseringstendenser, som både Beck og Savage anser som et centralt aspekt i voredages højtudviklede samfund. Overordnet anvender vi grader af individualiseret orienteringomkring selvudfoldelse som en markør for grader af individualiseret identitet. Dette gør vi påbaggrund af det forhold, at værdiorienteringer på baggrund af Becks teori kan ses som værende etudtryk for identiteten. Han tematiserer i denne sammenhæng, hvordan et givent samfundsmæssigtværdisystem fungerer som et grundlag for identitetsudviklingen. I Risikosamfundet behandler Beck,hvordan vore dages højtudviklede samfund karakteriseres ved et individualiseret værdisystem, dermedfører individualiseret identitetsdannelse (Beck 1997:157). Således afspejles det generelleværdisystem i individernes identitet. For at undersøge, hvordan det individualiserede værdisystemgør sig gældende i individernes identitet, må man undersøge individernes holdninger ogorienteringer. Hvis det individualiserede værdisystem fungerer som et ”skelet” foridentitetsudviklingen, må individernes orienteringer omvendt afspejle deres (eventuelt)individualiserede identitet. Helt konkret betyder dette, at vi kan undersøge, i hvor høj gradindividerne har en individualiseret identitet, ved at undersøge i hvor høj grad deres holdninger ogorienteringer er individualiserede. Hermed er vores undersøgelsesobjekt og afhængige variable en 22

holdningsvariabel, der spørger til, hvor vigtigt det er for respondenterne at kunne gøre brug af egetinitiativ i deres jobvalg.Der eksisterer en generel svaghed ved holdningsspørgsmål, idet respondenterne har en tendens til atsvare i overensstemmelse med de overordnede samfundsmæssige værdisæt. Således kunne man ioverensstemmelse med Beck og Savages individualiseringstematiseringer argumentere for, at det atvære selvstændig og initiativrig opfattes som et generelt positivt karaktertræk i vores samtid. Mankunne derfor frygte at der var en overvægt af respondenter der svarede bekræftende på dette,selvom det reelt ikke er afgørende for dem. Når vi alligevel anvender denne holdningsvariabel, skerdet ud fra et ønske om, at undersøge identitetsdannelse, hvilket vi mener bedst udtrykkes gennemholdninger og orienteringer.Da både Beck og Savage tematiserer individualiseringen som en konsekvens af bl.a.udviklingen på arbejdsmarkedet, har vi i denne opgave valgt at undersøge, hvordan vi findersådanne tendenser på det danske arbejdsmarked. En svaghed kunne i denne sammenhæng siges atfindes i det forhold, at arbejdsmarkedet og karrieren kun er én måde, hvorpå individerne kan formederes identiteter. Man kan derfor få et misvisende billede af de respondenter, der ikke finder detvigtigt at kunne gøre brug af eget initiativ i deres arbejdssituation, da de måske vægter initiativtagenhøjt på andre områder i deres liv.Da vi alligevel undersøger individualiseret orientering ift. arbejdsmarkedet, skyldes det, atbåde Savage og Beck anfører arbejdsmarkedsudviklingen som en forudsætning for den generelleindividualisering. Beck peger således på, at der er sket en demokratisering af arbejdsmarkedet, daalle i samfundet er udsat for arbejdsmarkedets risici. Disse rammer individerne individuelt ogopleves ikke længere som en kollektiv skæbne. Arbejdsmarkedet er herved blevet enindividualiseret instans, hvilket har konsekvenser for identitetsdannelsen (Beck 1997:146).Savage er langt mere konkret i hans kobling mellem den individualiserede identitet ogarbejdsmarkedet. Han anfører således, at de individer der har den nye form for karriereorientering, ihøj grad er styret af en instrumentel handlingsorientering. Den instrumentelle handlingsorienteringbestår i, at individerne søger positioner på arbejdsmarkedet, der giver mulighed for frieudfoldelsesmuligheder og selvrealisering gennem karrieren(Savage 2000: 143).OmkodningMed udgangspunkt i denne tematisering, anvender vi i denne undersøgelse en holdningsvariabel,der indikerer, i hvor høj grad individerne finder vigtigt, at kunne gøre brug af eget initiativ, hvis de 23

skulle søge et job på arbejdsmarkedet. Spørgsmålet lyder: ”Important if choosing job: Job enabledyou to use own initiative” 2 . I forbindelse med vores omkodning af denne variabel, har vioperationaliseret respondenter, der placerer sig i kategorierne I høj grad vigtigt og Vigtigt, i enfælles kategori, der udtrykker, at frit initiativ i et arbejde anses som vigtigt for den enkelte. Detteskyldes, at vi mener, at disse svar er udtryk for, at selvudfoldelse og selvudvikling har storbetydning for respondenten. De respondenter, der placerer sig her finder det vigtigt, at kunne tageinitiativ i deres arbejde og opfylder hermed individualiseringens fordring om, at man skal fungerereflekterende og initiativrigt. Denne gruppe af respondenter udgør således den gruppe, der ifølgeSavage bruger karrieren som en del af deres selvrealiserings- og identitetsprojekt.I modsætning hertil står de individer, der ikke finder det vigtigt, at kunne gør brug af eget initiativpå arbejdsmarkedet. Vi har derfor lavet en omkodning af svarmulighederne: I nogen grad vigtigt,Hverken eller, Ikke vigtigt, og Slet ikke vigtigt, idet vi mener at disse svarmuligheder må anføre, atindividerne ikke har en gennemgående individualiseret orientering på arbejdsmarkedet.Respondenterne i denne gruppe har hermed ikke en gennemgående individualiseret identitet.Selvudfoldelse på arbejdspladsen er for disse respondenter ikke centralt, og arbejdet kan derfor ikkeses som et middel til det overordnede ’project of the self’.Som følge af denne operationalisering får vi en variabel, der viser hvorvidt respondenten haren individuel orientering på arbejdsmarkedet, og herved en individualiseret identitet.Uddannelse: Respondentens uddannelsesniveauSom nævnt ønsker vi empirisk at undersøge, hvorvidt graden af uddannelse afspejler graden afindividualiseret identitet. Dette spørgsmål tager bl.a. afsæt i Becks teori, der tematiserer hvorledesselve uddannelsessystemet både kræver og fordrer en individualiseret orientering. Herved bliveruddannelse for Beck en indikator for graden af individualiseret identitet. Dette betyder, at jo mereuddannelse man har, des mere individualiseret orientering vil man have (Beck 1996:130).Savage tematiserer ikke, at uddannelse er en direkte vej til en mere individualiseret identitet. Doganfører han, hvordan ændringer på arbejdsmarkedet har skabt en karriereorientering, hvormeritforbedring anses som et vigtigt middel til gøre karriere og have succes (Savage 2000:140).Meritforbedring kan eksempelvis ske gennem uddannelse, hvorfor uddannelsesniveau ifølgeSavages teori må siges at være en afspejling af, i hvor høj grad man har en individualiseretorientering. Begge teoretikere kan således enes om, at uddannelsesniveau fungerer som en indikator2 Dansk oversættelse: Vigtigt i valg af arbejde: arbejdet muliggør brugen af eget initiativ 24

for graden individualiseret identitet. Vores teoretiske formodning om uddannelse som udtryk forgraden af individualiseret identitet er således en direkte empirisk formodning.Beck og Savage er ikke fuldstændig enige om, hvilken rolle uddannelse spiller i forhold tilidentitetsdannelsen. Hvor Beck mener at uddannelse både kræver og fremmer en individualiseretidentitet, er Savage mere mådeholden overfor hvorvidt uddannelses fremmer dette. Han påpeger, atdet netop er de individer, der allerede er individualiserede, der vælger at uddanne sig og forbedresine meritter.Vi er opmærksomme på at svagheden ved at bruge uddannelsesvariablen ligger i deresforskellige tematiseringer af, hvilken rolle uddannelse spiller i forhold til identitetsdannelsen. Da vialligevel har valgt at bruge uddannelsesniveau som udtryk for hvorvidt respondenten har enindividualiseret identitet, skyldes det at Beck netop også pointerer, at uddannelse kræver enindividualiseret orientering. Han og Savage er hermed enige om, at dem der har uddannelse er de,der allerede er individualiseret orienterede. Hermed kan uddannelsesniveau på baggrund af beggeteoretikere bruges som udtryk for graden af individualiseret identitet hos den enkelte. Det er vigtigtat påpege, at vi bruger uddannelse som et udtryk for individualisering og ikke som noget dernødvendigvis forstærker individualisering.OmkodningFor at undersøge uddannelse har vi valgt at benytte uddannelsesvariablen, der udtrykkerrespondenternes højest opnåede uddannelsesniveau. Vi har slået kategorier sammen og harkonstrueret en variabel med tre udfald; Skole- og ungdomsuddannelse, Kort videregående ogfaglige uddannelser samt Mellemlang videregående eller derover.Kategorien, Skole- og ungdomsuddannelse, indeholder de respondenter, der har tagetgrundskolen, ungdomsuddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse med varighed på under 1 eller2 år. Denne kategori udgøres altså af de respondenter, der har det laveste uddannelsesniveau. Ifølgeteorien vil disse respondenter derfor i mindre grad have en individualiseret orientering, der munderud i et ønske om frit initiativ på arbejdet. I mellemkategorien, Kort videregående og fagligeuddannelser, ligger de respondenter, der har en kort videregående uddannelse og de respondenter,der har en faglig uddannelse. Respondenterne i denne kategori har videreuddannet sig fragrundskolen, og har derfor ifølge Beck og Savage tendens til at orientere sig mere individualiseret.Den sidste kategori, Mellemlang videregående eller derover, indeholder de respondenter, der harfuldført en mellemlang videregående uddannelse, en lang videregående uddannelse, licentiat, 25

forskeruddannelse, ph.d. eller doktorgrad. I denne kategori har respondenterne således minimum enbachelorgrad, som kan ses som værende et udtryk for et vist niveau af skolede kompetencer. Disseburde hermed ifølge Beck og Savage være de, der har højest grad af individualiseret orientering.Vi undersøger derfor helt konkret vores første forklarende variabel, uddannelsesniveauet, gennemrespondentens højest opnåede uddannelsesniveau.KlassetilhørsforholdVi ønsker at undersøge Savages teori om, at klassehabitus stadig er en afgørende faktor foridentitetsudviklingen trods den individualisering, der præger samfundet i dag. For at undersøge omvi empirisk kan finde, om den klassemæssige baggrund har betydning for individualiseringen afidentiteten, har vi valgt at operationalisere klassetilhørsforhold til respondentens forældres højestopnåede uddannelsesniveau. Vi anvender respondentens forældres uddannelse, som en indikator forden klassemæssige baggrund, da Savage med udgangspunkt i Bourdieu, fremhæver betydningen afden klassemæssige habitus. Denne klassemæssige habitus er netop fundamenteret i respondentenssociale baggrund, hvor forældrene gennem opdragelse og social arv præger de implicitteindkodninger hos respondenten og dermed skaber en klassehabitus. (Savage 2000:107).Forældrenes uddannelsesniveau fungerer således som en indikator for, hvilken klassemæssigbaggrund respondenten kommer fra og dermed hvilken klassehabitus, der har præget respondentensidentitet.Denne operationalisering bygger på Savages teori om den distinktion mellem klasserne, der gjordesig gældende frem til 80-90’erne, hvor der skelnedes mellem mekanisk arbejde og intellektueltarbejde. Savage beskriver dog i sin teori, hvordan vi nu er gået væk fra denne distinktion mellemmekanisk og intellektuelt arbejde. Ved netop at vælge denne del af hans teori omklassedistinktionen, der tidligere gjorde sig gældende, får vi et billede af hvilke klassedistinktioner,der var afgørende for respondenternes forældre. Dette er afgørende, da det som tidligere beskreveter forældrene, der udgør fundamentet for respondentens klassemæssige habitus.Da vi benytter Savages teori om klasseopdelinger, der bygger på en distinktion mellem forskelligegrupper af arbejde, ville det være oplagt at benytte en variabel, der beskriver respondenternesposition på arbejdsmarkedet. Ved at benytte uddannelse som mål for klassetilhørsforholdet kan vi fået lidt sløret billede af det egentlige klassetilhørsforhold, da der ikke nødvendigvis er en direktesammenhæng mellem den opnåede uddannelse og det job man besidder. Det kan for eksempel 26

tænkes at en person uden uddannelse, alligevel har et middelklasse arbejde, der normalt villeforbindes med en intellektuel uddannelse.En styrke ved alligevel at anvende uddannelse som en indikator for klassetilhørsforholdetligger netop i Savages teori, hvor han understreger at man tidligere foretog distinktionerne mellemklasserne på baggrund af den opnåede uddannelse. Som beskrevet i afsnittet Individualisering afmiddelklassens karriereorientering (s.14) fremstiller Savage, hvordan uddannelse frem til 80-90’erfungerede som den adskillende faktor imellem klasserne. I denne forbindelse beskriver han,hvordan distinktionen mellem klasserne før beroede på opdelingen mellem mekanisk ogintellektuelt arbejde. Middelklassen havde de lange uddannelser og besad derfor de intellektuellejobs, hvorimod arbejderklassen i højere grad havde lavere uddannelse og derfor varetog detmanuelle og mekaniske arbejde. Der var dengang en direkte sammenkobling mellem intellektueltarbejde og opnået uddannelse (Savage 200:130). Savage anser således selv uddannelse som dendistingverende faktor imellem klasserne, og vi har med baggrund i hans teori valgt at undersøgerespondentens klassetilhørsforhold ved at se på respondentens forældres højest opnåede uddannelse.OmkodningForældres opnåede uddannelse har vi operationaliseret til farens højest opnåede uddannelse.Jævnfør den tidligere klasseopdeling, som Savage tematiserer, placerer faderen sig enten i enarbejderklasse med lave uddannelser, eller i middelklassen og op efter med højere intellektuelleuddannelser. Denne opdeling knytter sig til den førnævnte distinktion mellem mekanisk ogintellektuelt arbejde. Vi har hermed omkodet den empiriske variabel på følgende måde: Den enekategori, Mekanisk arbejde, udgøres af de respondenter, hvis fædre placerer sig i grundskole ellererhvervsfaglig uddannelse med en varighed på under 1-2 år. Ifølge Savage har denne gruppe,grundet det lave uddannelsesniveau, især varetaget det mekanisk arbejde, og kan derfor betegnessom arbejderklasse. Den anden kategori, Intellektuelt arbejde, udgøres af de resterenderespondenter, hvis fædre placerer sig indenfor gymnasiale uddannelser, korte-, mellem- og langevideregående uddannelser og herover. Vores formodning er, at denne gruppe i lavere grad udførermanuelt arbejde, og i højere grad sidder i det Savage tematiserer som intellektuelle jobs. Hervedkan denne gruppe betegnes som middelklasse og derover.Vi er opmærksomme på, at vi ved kun at kigge på farens uddannelse, ikke får et billede afbegge forældrenes uddannelsesniveau. Hermed får vi heller ikke et samlet udtryk for respondentensklassemæssige baggrund. Da vi alligevel vælger farens uddannelse som indikator for respondentensklassemæssige baggrund, skyldes det, at der i forældregenerationen var mange hjemmegående 27

husmødre, som ville slå negativt ud i forældrenes uddannelsesniveau. Vi mener derfor, at farensuddannelsesniveau er den bedste indikator for den højest opnåede uddannelse i familiens husstand.UddannelsesniveauoperationaliseringGradenafindividualiseretidentitetOperationaliseringRespondentens højestopnåede uddannelseRespondentens farsuddannelsesmæssigeorienteringVed valg af job: Vigtigt atkunne gøre brug af egetinitiativoperationaliseringKlassetilhørsforhold 28

Statistisk undersøgelseDa vi som følge af vores operationalisering nu har klare målbare empiriske hypoteser, kan vi testevores hypotese statistisk. Før vi går i gang med denne proces, vil vi gennemgå nogle overvejelseromkring samvariation overfor kausalitet i den statistiske model. Herefter følger endatapræsentation, en repræsentativitetstest, en variabelpræsentation og en deskriptiv analyse, indenvi starter med vores egentlige undersøgelse.Overvejelser omkring kausalitet og samvariationEn grundlæggende egenskab ved statistiske modeller er, at de er forenklede beskrivende mål for enkompleks social virkelighed. I denne sammenhæng skal modellernes beskrivende karakterunderstreges, idet de grundlæggende ikke beskriver selve de sociale mekanismer, men blotbeskriver et målbart udtryk herfor. Modellerne viser derfor samvariation og ikke kausalitet.Forskellige opstillinger af samme variable ift., hvilken der er afhængig og hvilke, der erforklarende, kan alle vise signifikante udfald. Statistiske modeller kan således ikke angive, hvilke afde tre variable, der er årsag og hvilken, der er effekten heraf.Da vores data ikke er indsamlet over tid, men er en tværsnitsundersøgelse, kan vi heller ikkeforsøge at motivere kausalitet ved at behandle udviklinger over tid. Vi kan dog forankre en viskausalitet i det forhold, at en af vores forklarende variable ligger forud for vores afhængige variabeli tid, hvorfor det må være respondentens fars uddannelse, der påvirker respondentens orienteringerog ikke omvendt. Vores andre argumentationer for kausalitet og retning beror dog udelukkende iden teoretiske forankring vores opgave har i Ulrik Beck og Mike Savages tænkning. Dette betyderikke, at vores statistiske modeller ikke er brugbare, vi er blot meget opmærksomme på, at vorestolkninger styres af teorien og ikke giver sig selv.DatapræsentationDatasættet vi anvender i denne opgave er ESS5 – European Social Survey Round 5, 2010/2011,som er en international europæisk undersøgelse, som er foretaget i 30 lande. Undersøgelsen er enakademisk funderet spørgeskemaundersøgelse med ansigt-til-ansigts interviews, der tager situdgangspunk i ni forskellige overordnede temaer: medier; social tillid; politisk deltagelse oginteresse; socio-politisk orientering; social eksklusion; nationale, etniske og religiøse 29

sammenslutninger; tillid til politiet og retten, demografiske og socio-økonomiske forhold; arbejde,familie og velbefindende. Undersøgelsen er således en meget omfangsrig undersøgelse med en bredvifte af forskellige spørgsmål, der afdækker disse emner.Undersøgelsen har tre primære formål; 1) At afdække og undersøge forandringer ibefolkningens holdninger og værdier, samt at undersøge hvordan disse forandrer sig i takt med deinstitutionelle forandringer i Europa. 2) At avancere og konsolidere metoder fra internationalesurveymålinger i Europa m.m. 3) At udvikle en række europæiske sociale indikatorer, herunderholdningsmæssige indikatorer. Undersøgelsen har strikte krav, der blandt andet tæller fasteoversættelses protokoller og skarpe krav til indsamlingsmetoden. Det skal være en simpelt tilfældigtudtrukket stikprøve, med et minimums svarprocent på 70%.Population og StikprøveVi vil i denne opgave udelukkende anvende stikprøven fra Danmark, idet vi alene ønsker atundersøge forhold i det danske samfund. Vores population er herved alle danskere over 15 år. IDanmark er det SFI, der har stået for dataindsamlingen, og indsamlingsperioden strækker sig fra d.20.09.10 – 31.01.11. Den simple tilfældige udtrukne stikprøve var 2900 personer, men grundet etnaturligt frafald ender vores stikprøve med 1576 personer.Partiel bortfaldsanalyseDet er meget vigtigt for vores statistiske tests, at vores analyseudvalg forbliver konstant. Detteskyldes, at et konstant analyseudvalg er en forudsætning for Likelihood ratio testen, som vi viludføre senere. Vi har sikret et konstant analyseudvalg ved at konstruere et filter, hvis funktion er atfrakode de personer, der ikke svarer på spørgsmålet. Filtret sorterer derfor alle missing-værdier fra.Hvis en respondent placerer sig i en missingkategori i en variabel, vil personen blive sorteret fra detsamlede analyseudvalg, og der vil således være et konstant analyseudvalg. I vores test medforskellige kontrolvariable husker vi derfor at fjerne missingværdierne fra kontrolvariablene ved atintegrere disse i filteret. Ligeledes fjerner vi dem fra filteret, hvis vi alligevel udelukker variablenfra den endelig model. Således er vores analyseudvalg kun udgjort af de personer, der har svaret påde spørgsmål, som vi anvender i denne undersøgelse om den individualiserede identitet. Dettemedfører, at vi i alt har et bortfald fra stikprøven på 309 personer. Vi ender derfor med et konstantanalyseudvalg på 1267 personer. 30

RepræsentativitetstestDa ESS5-surveyet udgøres af en tilfældigt udtrukket stikprøve, vil vi undersøge, hvorvidt dennestikprøve er repræsentativ for populationen. Da vores analyseudvalg blot udgøres af derespondenter, der har svaret på de variable, vi undersøger, indbefatter analyseudvalget ikkespecifikke grupper. Vores interesse omhandler i udgangspunktet derfor alle danskere over 15 år. Viudfører derfor en repræsentativitetstest mellem stikprøven og populationen frem foranalyseudvalget og populationen. Vi undersøger, hvorvidt stikprøven er repræsentativ forpopulationen ift. køn- og aldersfordelingen. Al data om populationen er hentet fra DanmarksStatistik og er indsamlet i år 2011.Den centrale grænseværdisætningNår vi udfører hypotesetest, udnytter vi egenskaberne ved den standardiserede normalfordeling.Dette kan vi gøre på baggrund af den centrale grænseværdisætning. Vi ved, at alle estimatorer ercentrale og konsistente. At de er centrale betyder, at middelværdien af uendeligt mangestikprøveudtræk af simple, tilfældige, udtrukkede stikprøver, vil være approksimativt normalfordeltomkring det sande gennemsnit. Således er et godt bud på . Konsistens er et udtryk for, atstikprøvevariansen er afhængig af antallet af observationer, idet variansen går mod nul nårobservationerne går mod uendelig, (σ 2 ∼0 når n∼∞). Den centrale grænseværdisætning samler disseegenskaber ved estimatorerne, og fortæller os, at ligegyldigt, hvilken fordeling X følger, vilfølge normalfordelingen med middelværdi = og en varians afhængig af stikprøvestørrelsen(Malchow-Møller & Würtz 2010: 232). Denne sætning skrives således:~ A N(µ,σ2 /n)KønFor at undersøge, hvorvidt kønsfordelingen i stikprøven er repræsentativ for populationen, benyttervi en Z-test til at teste, om andelene i stikprøvens kønsfordeling, med en vis signifikans, stemmeroverens med fordelingen i populationen. Som det fremgår af figuren nedenfor ser det umiddelbartud til, at kønsfordelingen i stikprøven er repræsentativ for populationen.Figur 1: Kønsfordelingen i stikprøven og populationen 31

I vores kønsfordeling er kvinderne succes-udfaldet, vi tester derfor på andelen, p, af kvinder ibefolkningen og stikprøven. Vores nulhypotese angiver således, at andelen af kvinder i stikprøvensvarer til andelen af kvinder i befolkningen, mens vores alternativhypotese angiver, at andelen afkvinder i stikprøven er forskellig fra andelen i befolkningen.H 0 : p = 0,503H 1 :p ≠ 0,503Det er vigtigt at notere sig, at kønsfordelingen er bernoullifordelt, X~Ber(p).Vi tester derforandelen af succeser i bernoullipopulationen (Malchow-Møller & Würtz 2010: 318). Teststatistikkenser derfor ud som følger 3 :Under en normalfordeling, og med et signifikansniveau på 0,05 ved en dobbeltsidetalternativhypotese, med to kritiske værdier på +/- 1,96, for vi en Z-værdi på -1,26.Figur 2:Normalfordeling med kritiske værdier ved et signifikansniveau på 5%3 P er, på samme måde som X , et udtryk for en gennemsnitsværdi. 32

-1,26Da Z-værdien befinder sig mellem de to kritiske værdier, accepterer vi vores nulhypotese, og voresstikprøve er derfor repræsentativ for populationen.AlderFor at teste, hvorvidt der er homogenitet eller heterogenitet mellem stikprøve og population iforhold til de respektive alderskategorier, anvender vi χ 2 -testen. Fordelingen af andele forhenholdsvis populationen og stikprøven er illustreret nedenfor.Figur 3: Aldersfordeling hhv. population og stikprøve15Det fremgår, at stikprøven er underrepræsenteret i forhold til de unge, og overrepræsenteret iforhold til de to kategorier, der dækker over de 50-69årige. Vi undersøger, hvorvidt den forskel viser mellem vores stikprøve og befolkningen er signifikant. Vores hypoteser ser som følgende: 33

H 0 : ƒ alder i stikprøve = ƒ alder i population for alle værdier af x og y.H 1 : ƒ alder i stikprøve ≠ ƒ alder i population for mindst én værdi af x og y.Homogenitetstesten tester variationen af samtlige kategorier i stikprøven ud fra, hvad denforventede værdi i populationen er. Den samlede χ 2 -værdi udregnes ved hjælp af følgendeteststatistik:Hvor K er antal aldersintervaller, Z k er frekvensen i k-aldersinterval, π k er andelen i populationenfor k-aldersinterval og n er analyseudvalgets størrelse.χ 2 -værdiens tolkning afhænger af det fastsatte signifikansniveau samt antal frihedsgrader.Antal frihedsgrader udregnes ved at trække 1 fra antallet af parametre, K. Da vi har 5 parametre, harvi df = (5 – 1) = 4. Signifikansniveauet, α, sættes til 5 %.Herunder illustreres homogenitetstesten for alder og beregningen af den samlede χ 2 -værdi.Tabel 1: Henholdsvis forventet og observeret frekvens i alder, samt χ 2 –cellebidrag.AldersintervallerFrekvens ipopulationen(i 1000)Andel underH 0ObserveretFrekvens istikprøvenForventetfrekvensunder H 0c 2 –cellebidrag15-29 år 1359228 0,275701786 297 434,5060143 43,515862530-49 år 1535845 0,311526255 518 490,9653786 1,48864011350-69 år 1409188 0,285835524 555 450,4767863 24,2523089670-89 år 586187 0,118900437 201 187,3870881 0,98892283190 + 39618 0,008035998 5 12,66473268 4,638718287i alt 4930066 1 1576 1576 74,88445269Med 4 frihedsgrader og dette signifikansniveau får vi en samlet χ 2 -værdi på 74,88. Med etsignifikansniveau på 5% og 4 frihedsgrader, er vores kritiske værdi 9,49. Vores χ 2 – værdi erdermed højere end vores signifikansniveau tillader, og vi må derfor forkaste nulhypotesen omrepræsentativitet. Fordelingen i stikprøven svarer altså ikke til fordelingen i populationen. 34

Figur 6: Forklarende POI 2Klassetilhørsforhold: Respondentens fars højest opnåede uddannelsesniveau1) Mekanisk orienteret uddannelse 9372) Intellektuelt orienteret uddannelse 330I alt 1.267Procent80,00%60,00%40,00%20,00%0,00%1 2FarsuddDenne variabel er binær, og respondenternes fædre placerer sig enten i kategorien mekaniskorienteret uddannelse, som udgør 73,87% eller intellektuelt orienteret uddannelse, som udgør26,13%.KontrolvariableFor at gøre vores model så god som mulig medtager vi kontrolvariable, som kontrollerer for andresystematiske sammenhænge. Hvis ikke vi inkluderer disse, vil vores resultater risikere at blivemisvisende og forkerte, idet noget af den forklaringskraft der tillægges vores primære variabel ivirkeligheden skyldes støj i fejlledet (Gujarati & Porter 2010:27). Vi har derfor valgt følgendekontrolvariable: køn, alder, lederansvar, arbejdsløshed og indkomst.Køn og alder medtages med teoretisk udgangspunkt i Beck. Han pointerer, hvorledeskvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet, og også uddannes i højere grad (Beck 1998:128).Dette har bevirket en form for ”frigørelse” fra gamle traditionelle bindinger, hvilket må vise sig i envanskelighed i at skelne hvad hhv. kvinder og mænd prioriterer i deres jobsøgning. Vi vil derformedtage køn som kontrol, for at undersøge hvorvidt en sådan en forskel alligevel kan observeres.Ydermere har vi en formodning om, at respondenternes placering på arbejdsmarkedet hængersammen med, hvorvidt man ønsker at kunne gøre brug af eget initiativ i arbejdet. Således har vi enformodning om at, hvis man allerede har ledelsesansvar overfor andre medarbejdere vil man selv gåefter jobs, hvor eget initiativ er en del af jobbet. Omvendt forventer vi, at hvis man er jobsøgende,vil ens forventninger til de jobs man søger, være mindre. Slutteligt ønsker vi at kontrollere forindkomst, da vi har en formodning om, at selvstændige jobfunktioner også vil være højere betalt,hvormed der kunne ses en sammenhæng mellem disse. 37

Tabel 3: Uafhængige kontrolvariableVariabelnavn Kontrolvariable Udfald Procent AntalKvindeLederansvarArbejdsløshedKønMand 51,14% 648Kvinde 48,86% 619I alt 100% 1267Ansvar forsupervision af andrepå arbejdspladsenJa 32,68% 414Nej 67,37% 853I alt 100% 1267Arbejdsløs og aktivtjobsøgende inden forde sidste 7 dageJa 95,82% 53Nej 4,18% 1214I alt 100% 1267AlderNedenfor ses respondenternes aldersfordeling.Figur 7: Aldersfordelingen i analyseudvalgetFor analyseudvalgets aldersfordeling gælder følgende beskrivende mål: Aldersfordelingensmiddelværdi er 44,7 år. 25% af analyseudvalget er 34 år gamle eller derover. 75% er 58 eller 38

derunder. Ydermere er 90% af analyseudvalget 65 eller derunder, hvormed det kan siges, at næstenalle respondenterne er i en arbejdsdygtig alder.Indkomst 4Nedenfor ses analyseudvalgets indkomstfordeling. Gennemsnitsindkomsten er 63.416,01 euro,hvilket ca. er 469.000 kr. årligt før skat.Figur 8: Analyseudvalgets indkomstfordelingNonparametrisk analyseInden vi starter på vores egentlige regressionsanalyse, vil vi først rent deskriptivt undersøge, om derkan ses en sammenhæng mellem vores to forklarende variable respondentens uddannelsesniveau ogrespondentens fars uddannelse og vores afhængige variabel ønske om eget initiativ i enarbejdsstilling.UddannelsesniveauHerunder illustreres forholdet mellem egen uddannelse og hvorvidt man nærer et ønske om atkunne gøre brug af eget initiativ i sit arbejdsliv.Tabel 4: Observeret fordeling af forholdet mellem respondentens egen uddannelse ogrespondentens ønske om eget initiativ i job.4 Indkomstvariablen er angivet i Euro. 39

Sammenhæng ml. uddannelsesniveau og ønske om initiativUddannelsesniveau ⇒Ønske om initiativ⇓Initiativ ikke vigtigInitiativ vigtigtI altSkole- ogungdomsudd6921,97 %24578,03 %314100%Kortvideregående +faglig7012,89 %47387,11 %543100%Mellemlangeller derover256,10 %38593,90 %410100%I alt16412,94 %1.10387,06 %1.267100%Vi kan her rent deskriptivt se, at der generelt placerer sig flest i kategorien Initiativ vigtig, uansethvilken uddannelse respondenten selv har. Fokuserer vi på de forskellige uddannelsesgrupper viserder sig dog en generel tendens til, at de højere uddannede i højere grad prioriterer initiativ, end delavere uddannede. Ud af de med lavest uddannelse udtrykker ca. 22 %, at det ikke er vigtigt for demat kunne tage eget initiativ i deres job. Heroverfor er det kun omkring 6 % af de, der har en højereuddannelse, der ikke finder det vigtigt. Samtidig findes den omvendte tendens i forholdet mellemdem, der mener, at initiativ er vigtigt. Her ses det at ca. 78 % af de lavere uddannede mener, atinitiativ er vigtigt, hvor det er ca. 94 % af dem i den højeste uddannelsesgruppe, der vælger at egetinitiativ er vigtigt. Således synes det at vores teoretiske hypotese om, at uddannelsesniveauetudtrykker, hvorvidt respondenten er individualiseret orienteret, genfindes i empirien.Respondentens fars uddannelsesniveauHerunder illustreres den observerede fordeling af forholdet mellem fars højest opnåede uddannelseog graden af ønske om eget initiativ i job:Tabel 5: Observeret fordeling af forholdet mellem respondentens fars uddannelse og respondentensønske om eget initiativ i job.Fars uddannelseØnske om initiativInitiativ ikke vigtigInitiativ vigtigtI altMekaniskorienteret udd.14014,94 %79785,06 %937100%Intellektueltorienteret udd.247,27 %30692,73 %330100%I alt16412,94 %1.10387,06 %1.267100% 40

(X). Den logistiske regressionsmodel giver os, hermed sandsynligheder, og ikkegennemsnitsværdier, som ellers er tilfældet med den lineære regressionsmodel (Geerdsen 2011a:1).Den logistiske regressionsmodel ser således ud:Vi vil senere komme nærmere ind på, hvordan den logistiske model fungerer.FremgangsmådeVi vil indledningsvist foretage en modelsøgning, hvor vi undersøger hvilke kontrolvariable, der skalindgå sammen med POI’erne i vores model. Dette vil vi gøre vha. en teorinær forlænsmodelsøgning, hvor vi starter med vores teoretisk funderede startmodel udelukkende bestående afde primære uafhængige variable. Fremgangsmåden er derefter at tilføje én kontrolvariabel afgangen, for at se, hvorvidt den enkelte giver bedre forklaringskraft til vores model. Dette gør vi forat sikre os, at vores model ikke bliver misvisende grundet systematik i fejlledene, som vi kan undgåved at tage variable med, som vi har en formodning om kunne have indflydelse på vores afhængigevariabel. Slutteligt vil vi teste om den model vi finder frem til har bedre forklaringskraft end denmodel vi startede ud med. Dette gør vi bl.a. ved hjælp af en Likelihood ratio test, som angiver, omvores slutmodel forklarer signifikant mere af variationen i Y end vores startmodel. Vi kontrollererhermed, hvorvidt de kontrolvariable vi har tilføjet til vores model, overhovedet giver os et bedrebillede af sandsynligheden for y=1.Ydermere vil vi kontrollere modellens grupperede residualer, hvor vi tester om der ersystematisk afvigelse mellem den forventede og observerede sandsynlighed for at y=1 for allegrupperne af vores model. Vi tester hermed, hvor godt modellen passer på empirien.Residualanalysen giver os et billede af, om afvigelsen mellem modellen og empirien er signifikant,hvilket den selvsagt ikke må være.StartmodelSom beskrevet i analysestrategien benytter vi logistisk regressionsanalyse, for at undersøge, hvadder forårsager variationen i vores afhængige variabel. Dette skyldes, at den logistiskeregressionsanalyse giver os mulighed for at udregne sandsynlighederne for, at man finder detvigtigt, at kunne gøre brug af eget initiativ i ens arbejde. Vi kan derfor med vores forklarendevariable, Uddannelsesniveau og Farens uddannelsesniveau, forudsige sandsynligheden for, at en 42

given respondent vil finde det vigtigt, at kunne gøre brug af eget initiativ i ens arbejde. Når vianvender den logistiske model, antager vi, at der i det virkelige sociale liv findes nogle generativemekanismer, der bevirker, at særlige egenskabssammensætninger tendentielt vil medføre bestemteudfald i data. Ved hjælp af vores logistiske model forsøger vi, gennem estimering af parametrene, atforudsige disse (tendentielle) udfald. De bedst mulige parametre fastsættes vha. MaximumLikelihood-princippet (Geerdsen 2011a:7).Maksimum Likelihood-princippetDen overordnede idé bag Maximum Likelihood-princippet er, at parametrene estimeres således, atde observerede data har den størst mulige sandsynlighed for at være genereret af netop dennekombination af parameterværdier. På baggrund af Maximum Likelihood-princippet konstruererman en estimering af parametrene som en maksimeringkalkule. Man opdeler data i to grupper,hvoraf den ene har Y=1 og den anden har Y=0. I vores tilfælde betyder dette, at gruppen, der finderdet vigtigt, at kunne gøre brug af eget initiativ i arbejdslivet får værdien Y=1, mens gruppen afrespondenter, der ikke finder det vigtigt, at kunne gøre brug af eget initiativ i deres arbejde, fårtilskrevet værdien Y=0. Maximum Likelihood-princippet bunder således i, at man udregner deparameterværdier, der maksimerer den simultane sandsynlighed for, at P(Y=1) og P(Y=0) begge erlig 1. Dette sker ved at man først opstiller de marginale sandsynligheder for hhv. P(Y=1) ogP(Y=0), hvorefter man udregner de parameterværdier, der giver den maksimale simultanesandsynlighed. I første omgang udregner vi de parameterværdier, der gør, at P(Y=1) er så tæt på 1som mulig (Geerdsen 2011b: 2). Dette gøres ved brug af følgende formel:Hvis der i empirien fandtes en perfekt sammenhæng mellem vores x- og y-værdier, ville P(Y=1⏐X=x) = 1, da x-værdien således ville estimere fuldkommen korrekt for vores Y.!P(Y =1) =expB 1 +B 2 X 2 +....+B n X n1+ exp B 1 +B 2 X 2 +...+B n X nTilsvarende vil vi gerne finde de parameterværdier, der bevirker, at den marginalesandsynlighed for Y=0 er så tæt på 1 som muligt. Til dette formål anvender vi følgende formel: 43

For at komme frem til den maksimale optimering for begge grupper udregnes den simultanesandsynlighed for at begge gruppers marginale sandsynligheder er så tæt på 1 som muligt. Der hvorder er maksimal sandsynlighed (Maximum Likelihood) for, at dette sker, er der hvorparameterværdierne er således, at de to marginale sandsynligheder ganget sammen er så tæt på 1som muligt (Geerdsen2011a: 8). Dette udregnes ved hjælp af følgende formel.Formlen giver os således den maksimale likelihood-værdi (Max L), der udtrykker hvor godtparametrene beskriver den simultane sandsynlighed for hele analyseudvalget. En høj L-værdi erderfor udtryk for, at modellen forudsiger data godt. Ved hjælp af Maximum Likelihood-princippetkan man således estimere parametrene således, at de har størst mulig sandsynlighed for at kunnehave frembragt data.På baggrund af Maximum Likelihood-princippet kan vi opstille vores startmodel:⎛ P(initiativ =1) ⎞ln⎜⎟ = B 1+ B 2SkoleogUngdomsudd i+ B 3MVU + i + B 4Farmekanisk i+ u i⎝ P(initiativ = 0 ⎠I vores regressionsanalyse undersøger vi således sandsynligheden for at man tilhører gruppe 1, der€ finder det vigtigt, at kunne gøre brug af deres eget initiativ på arbejdet, overfor sandsynligheden forat man tilhører gruppe 2, der ikke finder det vigtigt, at kunne gøre brug af deres eget initiativ påarbejdet, betinget på vores to primære, forklarende variable.ModelsøgningVi vil i det følgende foretage en modelsøgning. I første omgang vil vi vha. en Likelihood Ratio-testundersøge, hvorvidt vores startmodel har en samlet signifikant forklaringskraft i henhold til voresafhængige variabel. Dette gør vi ved at teste vores startmodel mod en tom model. Vi kan såledesafgøre, hvorvidt vores model har signifikant større forklaringskraft end en tom model, derudelukkende indeholder konstantleddet. Herefter følger en forlæns modelsøgning på baggrund afWald-testen, hvor vi tilføjer de teoretisk forankrede kontrolvariable. På denne måde finder vi fremtil den slutmodel, der ud fra vores teoretiske udgangspunkt bedst muligt forklarer variationen i Y. 44

Test mod den tomme model – Likelihood Ratio testFor at kunne vurdere, hvorvidt vores startmodel siger signifikant mere om variationen i Y end entom model, har vi brug for et mål, der muliggør en sammenligning af de to modeller. Dette kan vigøre vha. en Likelihood Ratio test, der bygger på Maximum Likelihood-princippet. I dennesammenhæng tester vi følgende statistiske hypoteser:H 0 : Alle parametre = 0H 1 : Mindst ét parameter ≠ 0Vores statistiske hypoteser udtrykker, at vi under H 0 antager, at der ikke er forskel mellem dentomme model og startmodellens forklaringskraft ift. den afhængige variabel. Dette ville vise sigved, at alle parametrene i startmodellen var lig nul, hvilket vil sige, at der ingen sammenhæng ermellem vores afhængige og uafhængige variable. Vores alternativhypotse udtrykker omvendt, at derer forskel mellem den tomme model og startmodellens forklaringskraft ift. den afhængige variabel.Dette vil i praksis betyde, at vores startmodel har en højere L-værdi end den tomme model, hvis vibefinder os i H 1 -universet.Ved hjælp af Likelihood ratio-testen kan vi undersøge de to modellers L-værdi i forhold tilhinanden, heraf navnet ’Likelihood Ratio’. Dette gøres gennem følgende formel:Hvor L tom udtrykker L-værdien for den tomme model, udtrykker L start L-værdien for startmodellen.Da teststatistikken, G 2 , følger χ 2 -fordelingen kan vi på baggrund af G 2 -værdien afgøre, hvorvidtforskellen mellem vores startmodel og den tomme model, er tilpas stor til, at vi kan afvisenulhypotesen. Antallet af frihedsgrader er i denne sammenhæng lig antallet af parametre, der erfjernet i den tomme model ift. startmodellen. 45

Figur 9: χ 2 -fordeling ved 3 frihedsgrader0,30,250,20,150,10,050CHI­fordelingved3df.0,0012,24,46,68,81113,215,417,619,82224,226,428,630,833xSandsynlighedforX,givetantalletaffrihedsgraderVed et signifikansniveau på 10 % og med 3 frihedsgrader får vi en χ 2 -værdi på 41,45. Denneoverstiger den kritiske værdi på 6,25. Vi kan derfor konkludere, at vores startmodel forklarersignifikant mere af variationen i Y end den tomme model.Forlæns modelsøgningHerfra udfører vi en forlæns modelsøgning med udgangspunkt i teorien. Dette gør vi med detformål at ende med at kunne estimere vores en endelig slutmodel. Som ovenfor beskrevet anvendesLR-testen når vi tester en model mod en anden. Denne bruges også, når man tilføjer endummykonstruktion, med flere variable til modellen. Dog tilføjer vi i vores modelsøgningudelukkende kontrolvariable med ét udfald, hvorfor vi alene benytter Waldtesten i voresmodelsøgning.WaldtestenFor at afgøre, hvilke tilføjede kontrolvariable der har signifikant betydning for vores model,anvender vi Waldtesten. Vi kan således vurdere hvorvidt vi skal tilføje eller fjernekontrolvariablene. Helt overordnet opstiller vi med Waldtesten to hypoteser, som vi tester. Den enehypotese H 0 er at den tilføjede variabel ingen indflydelse har for variationen i Y.Alternativhypotesen H 1 , er at den tilføjede variabel har indflydelse for variationen i Y.H 0 : β i = 0H 1 : β i ≠ 0 46

Pointen med Waldteststatistikken, er at vi kan måle afstanden mellem parameterværdien undernulhypotesen og den estimerede parameterværdi b i . For at måle denne afstand, må vi benytte os afstandardisering, der netop bringer afstanden mellem det estimerede parameterestimat ogparameterestimatet under H 0 ned på en fordeling vi kender til på baggrund af den centralegrænsevædisætning. Hvis afstanden er signifikant er det sandsynligt at variablen bidrager tilvariationen i Y, og dermed skal denne forblive i modellen.Teststatistikken ser ud som følger:⎛W = b − 0 ⎞⎜ ⎟⎝ SE(b) ⎠2:W ~ χ 2 (antal _ parametre _ i : H 0)I udførelsen af en Waldtest opgives en testværdi og en p-værdi. Jo større testværdi, jo størresandsynlighed € for at vi må forkaste H 0 , og at variablen dermed tilføjer forklaringskraft til modellen.P-værdien angiver sandsynligheden for at vi er under H 0 , og lave p-værdier derfor ønskværdige. Idenne opgave anvender vi kun p-værdien, og vi accepterer p-værdier på op til 0,1 dvs. et 10%signifikansniveau. I vores modelsøgning vil vi derfor trinvis tilføje variable til vores model. Ud fraden enkelte variabels p-værdi vil vi lade den forblive eller fjerne den fra vores model. Voresprimære variable forbliver altid i modellen uanset signifikansniveau, da disse er vores teoretiskeudgangspunkt.Som nævnt ovenfor forklarer vores startmodel signifikant mere om variationen i Y end dentomme model. Videre vil vi foretage en modelsøgningen for at estimere den bedste model for voresundersøgelsesfelt. Nedenfor ses modelsøgningstrappen med parameterestimater, standardafvigelseog p-værdier angivet med *. 47

Kommentarer til modelsøgningUd fra modelsøgningen ses det, at det i vores tilfælde er nødvendigt at tilføje kontrolvariable. Heltoverordnet fandt vi at, køn, alder og ledelsesansvar også har en signifikant forklaringskraft i forholdtil variationen i Y. Derimod er indkomst og hvorvidt man er arbejdsløs og jobsøgende, ikkesignifikante. Vores modelsøgning tager udgangspunkt i vores startmodel (model 1), som viudbygger med udvidede modeller i form af model 2, model 3 osv.Til model 2 tilføjer vi kontrolvariablen ledelsesansvar, som viser sig at være signifikant.Denne variabel har især indvirkning på de respondenter, som har skole- og ungdomsuddannelse.Med tilføjelse af ledelsesansvarsvariablen bliver parameterestimatet for skole- ogungdomsuddannelse mindre signifikant. Dette kan bl.a. skyldes det forhold, at man på trods af enkort uddannelse godt kan opnå en lederstilling og derfor være orienteret mod initiativ i arbejdslivet.Herved er noget af den forklaringskraft der ligger i ledelsesansvarsvariablen, fejlagtigt tilskrevet tildet at have en lav uddannelse. Der viser sig derfor en misvisende sammenhæng, som inddragelsenaf ledelsesansvarsvariablen opklarer.I model 3 tilføjer vi aldersvariablen, der ligeledes er meget signifikant. Ydermere ses det, atnår vi tager højde for alder, stiger signifikansniveauet for skole- og ungdomsuddannelse. Dette kanskyldes, at når vi kontrollerer for alder ser vi effekten af ikke at have opnået længere uddannelse enskole- og ungdomsuddannelse uanset alder. Således frasorteres de individualiseret orienterede unge,der blot ikke er nået længere i deres uddannelsesforløb, hvorfor den stærke effekt af at have enrelativ lav uddannelse fremkommer tydeligere. Afhængig af aldersniveau, kan vi således se, at dersker en ændring i vægtningen af, hvorvidt det anses som vigtigt at kunne gøre brug af eget initiativ iarbejdet, hvor de unge generelt finder det vigtigere end de ældre. Det ses også, atsignifikansniveauet falder for far mekanisk når vi kontrollerer for alder. Dette kan skyldes, at ensfars uddannelse og hermed klassetilhørsforhold har været mere betingende for den ældre generation.I model 4 ser vi, at også køn er en signifikant faktor i forhold til variationen i Y. Det ses atkvinder har større sandsynlighed for at ønske initiativ i arbejdslivet end mænd. Dog er køn ikke ilige så høj grad signifikant som de andre kontrolvariable, hvilket eventuelt kan skyldes at Y’et er enholdningsvariabel, der omhandler et begreb, der generelt anses som værende positivt. Som bådeBeck og Savage beskriver, er samfundet nu præget af individualiserede værdier, hvor et begreb sominitiativ derfor vil blive anset som positivt, uanset hvilket køn man har. Kønsvariablen sænkersignifikansniveauet for MVU+. Dette kan skyldes, at ud af de, der har befundet sig i MVU+ og har 48

vægtet initiativ i arbejdslivet, har en overvejende del været kvinder. Når vi kontrollerer for kønoverføres noget af den høje uddannelseskategoris forklaringskraft derfor til kønsvariablen.Slutteligt indfører vi i model 5 og 6 hhv. arbejdsløshed og indkomst som kontrolvariable, menda ingen af dem er signifikante, fjernes de fra modellen igen. Således er vi kommet frem til voresslutmodel, som illustreres i modellen nedenfor:⎛ P(initiativ =1) ⎞ln⎜⎟ = B⎝ P(initiativ = 0)1+ B 2Skoleogungdomsudd i+ B 3MVU + i + B 4Farmekanisk i+ B 5Ledelsesansvar i+ B 6Alder i+ B 7Kvinde i+ u i⎠€Referencekategorien udgøres af dels uddannelseskategorien KVU og Faglig uddannelse, da viønsker at se hvordan en kortere og længere uddannelse slår hhv. negativt og positivt ud. Dels er farintellektuel reference, da vi især ønsker at se effekten af at have en arbejderklassebaggrund.Ydermere ønsker vi at undersøge, hvorledes det at have lederansvar påvirker ønsket om initiativ iarbejdslivet, hvorfor ikke lederansvar er i referencekategorien. Aldersvariablen er kontinuert og harderfor ingen referencekategori. Mænd er i referencekategorien for kønsvariablen, da vi ønsker at se,om kvinder er kommet på niveau med mænd.Herunder ses vores slutmodel med de udfyldte parameterestimater:⎛ P(initiativ =1) ⎞ln⎜⎟ = 2,70 − 0,46Skoleogungdomsudd⎝ P(initiativ = 0)i+ 0,65MVU + i − 0,58Farmekanisk i⎠+1,32Ledelsesansvar i− 0,02Alder i+ 0,31Kvinde i+ e i€Test af startmodel € mod slutmodelSom afslutning på vores modelsøgning vil vi sikre os, at vores slutmodel samlet forklarersignifikant mere af variationen i Y end vores startmodel. Vi supplerer derfor Wald-testene imodelsøgningstrappen med en Likelihood Ratio test mellem vores start- og slutmodel. I denneforbindelse forudsætter Likelihood Ratio testen, at den reducerede model (The restricted model) erindlejret i den komplette model (The unrestricted model) (Gujarati & Porter 2010:116). Da vi hargennemført forlæns modelsøgning er vores startmodel den reducerede model, mens vores slutmodeler den komplette model. Teststatistikken, G 2 , ser derfor ud som følger: 49

Med et signifikansniveau på 10 % og 6 frihedsgrader får vi en G 2 -værdi på 41,72. Denne overstigerden kritiske værdi på 10,64. Vi kan derfor konkludere, at vores slutmodel forklarer signifikant mereaf variationen i Y end vores startmodel.Figur 10: χ 2 -fordeling ved 6 frihedsgrader0,160,140,120,10,080,060,040,020CHI­fordeling0,0012,24,46,68,81113,215,417,619,82224,226,428,630,833SandsynlighedforX,givetantalletaffrihedsgraderxModelkontrolVi vil i dette afsnit foretage en modelkontrol for at sikre, at vores slutmodel er fyldestgørende.Dette vil vi gøre ved hjælp af residualanalyse, hvor vi overordnet undersøger, om der er grupper idata, som konsekvent fejlestimeres. Hvis dette er tilfældet, er vores model ikke fyldestgørende, ogman bør derfor overveje yderligere modelsøgning.Residualer er udtryk for afstanden mellem de observerede værdier i datasættet og deforventede værdier, modellen forudsiger. Da vi arbejder med en logistisk regression, kanresidualværdien kun antage to forskellige værdier, henholdsvis y-y^ = 0-π eller y-y^ = 1-π. Hvor πer sandsynligheden for Y|X. Da π mindst er 0 og højst er 1, kan residualværdierne ligge mellem -1og 1. Dette medfører, at vi ikke kan se, hvorvidt de observerede værdier afviger signifikant fra deforudsagte. Vi er derfor nødt til at gruppere dem således, at vi udregner P(y=1) for grupperne,hvormed resultatet er direkte sammenligneligt med modellens forudsagte andel af y=1. 50

Som følge af den centrale grænseværdisætning vil residualværdierne approksimativt værestandardnormalfordelte, hvis antallet af personer i gruppen er tilstrækkeligt stort (Kreiner2007:238). Dette gør sig gældende i vores tilfælde.Det standadiserede grupperesidual Z g er, som nedenfor illustreret, lig med gennemsnittet af destandardiserede individuelle residualer ganget med kvadratroden af antallet personer indenforgruppen." ZiZ = n ignResidualværdien viser hvordan forbindelsen er mellem grupperesidualerne og de individuelle!residualer, og residualanlysen er en enkelt måde, hvorpå man kan beregne det standadiseredegrupperesidual. Vi vil med udgangspunkt i Kreiners retningslinjer, for modelkontrol, teste voresmodel.Grupperede residualer på baggrund af uafhængige variableKreiners første kriterium lyder: Man skal”… sammenligne de sandsynligheder, som modellen laderberegne, med de observerede frekvenser i grupper defineret ved alle de uafhængige variable derindgår i modellen” (Kreiner 2007:531). Vi har dog valgt kun at foretage residualanalysen på deafhængige variable, som vi finder mest signifikante, samt de variable, der er vigtige for voresundersøgelse. Vi laver derfor kun en residualanalyse på de mulige udfald mellem følgende variable:respondentens uddannelses, fars uddannelse, samt lederansvar.Nedenfor ses resultatet af residualanalysen.Tabel 6: Gennemsnitligt standardiserede grupperesidualerObserveret frekvensGennemsnitligtstandardiseredegrupperesidualerSkole- og ungdoms; Far mekanisk; lederansvar -0,440Skole- og ungdoms; Far mekanisk; Ikke lederansvar -0,735Skole- og ungdoms; Far intellektuel; lederansvar 0,968Skole- og ungdoms; Far intellektuel; Ikke lederansvar 1,430KVU og Faglig; Far mekanisk; lederansvar 0,361 51

KVU og Faglig; Far mekanisk; Ikke lederansvar 0,056KVU og Faglig; Far intellektuel; lederansvar 0,963KVU og Faglig; Far intellektuel; Ikke lederansvar -1,045MVU+; Far mekanisk; lederansvar 0,185MVU+; Far mekanisk; Ikke lederansvar 1,069MVU+; Far intellektuel; lederansvar -1,765MVU+; Far intellektuel; Ikke lederansvar -1,240Vi har testet, om der er en systematisk afvigelse mellem den forventede og observeredesandsynlighed for ønsket om at kunne bruge eget initiativ på arbejdsmarkedet. Med dette resultatkan vi konkludere, at vores model forudsiger alle de uafhængige variable godt, da alle destandadiserede grupperesidualer ligger indenfor de kritiske værdier på [-1,96;1,96].Residualanalyse af insignifikante variableKreiners andet kriterium lyder: Man bør ”… Fokusere på grupper der ikke er defineret af modellensvariable eller interaktioner, men som af den ene eller anden grund kunne forventes at giveproblemer for modellen” (Kreiner 2007:531). Man kan således teste de variable, som viste siginsignifikante i modelsøgningen for at sikre sig, at de med sikkerhed ikke skal medtages i modellen.Vi ønsker at tage endnu et kig på kontrolvariablen Arbejdsløs og jobsøgende, der viste diginsignifikant i modelsøgningen. Man kunne nemlig forestille sig, at den stadig kan skabe problemerfor vores model, idet vi i udgangspunktet formodede, at variablen påvirker variationen i Y. Vi testerderfor variablen Arbejdsløs og jobsøgende gennem residualanalyse for at kontrollere, om variablenalligevel burde medtages i modellen.Tabel 7: Gennemsnitligt standardiserede grupperesidualer for variablen ”Arbejdsløs”Arbejdsløs og jobsøgendeGennemsnitligstandardiseretgrupperesidualerArbejdsløs og jobsøgende -0,079Ikke Arbejdsløs og jobsøgende -0,305Vi har testet, hvorvidt der er systematisk afvigelse mellem den forventede og observeredesandsynlighed for initiativ på arbejdet, og det at være arbejdsløs og jobsøgende. Som det fremgår imodellen, ligger grupperesidualerne indenfor de kritiske værdier på [-1,96;1,96], hvorved vores 52

model ser ud til i forvejen at forudsige denne variabel godt uden dens inddragelse (Kreiner2007:532). Vi kan derfor konkludere, at vores model ikke skal tilføjes denne variabel.Hosmer Lemeshow testI de foregående test har vi iagttaget, hvordan observerede værdier stemte overens med deforventede værdier for enkelte grupper. Det kunne derfor nu være interessant at foretage en samlettest for hele modellens evne til at forudsige data. Vi foretager derfor en Hosmer Lemeshow test,hvor vi opdeler respondenterne i 10 lige store grupper ud fra en beregnet sandsynlighed for y=1,frem for at definere grupperne på baggrund af ydre kriterier. Den grundlæggende idé ved testen er,at den tester, om de forventede værdier er signifikant forskellig fra de observerede. Måden hvorpåtesten inddeler de 10 grupper, er på baggrund af den forventede værdi, således at den første gruppehar den laveste sandsynlighed for y=1, og den anden gruppe har næst lavest sandsynlighed osv.indtil den 10. gruppe, der har den største sandsynlighed for y=1 (Kreiner 2007:533f).Teststatistikken ser ud som følgende:2X = (observeret − forventet)∑2Hvor X 2 følger en χ 2 -fordeling med 8 frihedsgrader.I denne test har vi følgende hypoteser:forventet€H 0 :observeret=forventet (homogenitet)H 1 :observeret≠forventet (heterogenitet)Tabel 8: Hoshmer Lemeshow testχ 2 -værdi frihedsgrader p-værdi8,48 8 0,3880Givet modellen, får vi en χ 2 -værdi på 8,48 og en p-værdi på 0,3880, og vi kan dermed ikkebekræfte heterogenitet ved 5% signifikansniveau. Vi ser at den høje p-værdi (P>0,05) indikerer, atsandsynligheden for at heterogenitet er lav. Vi forkaster hermed H 1 , og fastholder H 0 hypotesen om,at de forventede værdier er lig med de observerede. 53

ParameterlæsningPå baggrund af vores modelsøgning og modelkontrol kan vi nu overordnet konkludere, at voresslutmodel har en signifikant forklaringskraft på variationen i y, samt at den forudsiger udfaldene foralle grupperne i data godt. Vi kan derfor nu konkludere på de forklarende variablesparameterestimater, som ses nedenfor.Tabel 9: Slutmodellens parameterestimaterSlutmodel Estimater Std. fejlKonstantled 2,70*** 0,36Skole- og ungdomsuddannelse -0,46** 0,20MVU+ 0,65** 0,26Far mekanisk orienteret uddannelse -0,58** 0,24Lederansvar 1,32*** 0,25Alder -0,02*** 0,01Kvinde 0,31* 0,18Antal observationer 1267Først og fremmest kan vi konkludere, at vores konstantled er signifikant og positivt. Vi kan dogikke tolke på konstantleddets parameterestimat, da det blot har den funktion at ”fitte” modellen tildata, inden for det område hvor vi finder observationer i data. Matematisk fungerer konstantleddetsom skæringspunktet med Y-aksen, og det skal derfor kun forstås som den gennemsnitligesandsynlighed for, at man finder det vigtigt at kunne gøre brug af eget initiativ i sit arbejdsliv, nåralle andre variable er lig nul. Da der altid vil være effekter fra de andre variable i den virkeligeverden, giver det derfor ikke mening at udtale sig om konstantleddets parameterestimat.Primære variableRespondentens uddannelsesniveauOverordnet er parameterestimaterne for både Skole- og ungdomsuddannelse og MVU+ beggesignifikante ved et signifikansniveau på 5%. Hvor parameterestimatet for Skole- ogungdomsuddannelse har negativt fortegn, har MVU+ et positivt parameterestimat. Dette betyder, atder er en relativt større sandsynlighed, for at respondenter med en længere uddannelse finder detvigtigt at kunne gøre brug af eget initiativ i deres arbejdsliv, i forhold til referencekategorien, der 54

udgøres af respondenter i kategorien KVU og Faglig uddannelse. Omvendt er der en relativt laveresandsynlighed for, at respondenter med kortere uddannelse finder det vigtigt at kunne gøre brug afeget initiativ i deres arbejdsliv. Således kan vi konkludere, at jo højere en uddannelseskategorirespondenterne befinder sig i, des større sandsynlighed er der for, at de finder det vigtigt at kunnegøre brug af eget initiativ i deres arbejdsliv.Respondentens fars uddannelseParameterestimatet for respondentens fars uddannelseskategori er lige som vores anden primære,forklarende variabel signifikant forklarende for variationen i y ved et signifikansniveau på 5%.Da parameterestimatet er negativt, kan vi konkludere, at der er en relativt lavere sandsynlighed for,at respondenten finder det vigtigt, at kunne gøre brug af eget initiativ i deres arbejdsliv, hvisrespondentens far har en uddannelse, der orienterer sig mod mekanisk arbejde, end hvisrespondentens far har en uddannelse, der orientere sig mod intellektuelt arbejde. Således errespondentens fars uddannelse medbestemmende ift., hvorvidt respondenten finder det vigtigt, atkunne gøre brug af eget initiativ i deres arbejdsliv.KontrolvariableLedelsesansvarLedelsesansvarsvariablens parameterestimat er positivt og signifikant ved et signifikantniveau på1%. Således påvirker det at have ledelsesansvar positivt sandsynligheden for, at respondenten finderdet vigtigt, at kunne gøre brug af eget initiativ i deres arbejdsliv. Der er hermed størresandsynlighed for, at de respondenter, der har ledelsesansvar finder det vigtigt, at kunne gøre brugaf eget initiativ i deres arbejde end respondenterne i referencekategorien, der intet ledelsesansvarhar.AlderOverordnet ses det, at alderseffektens parameterestimat er negativt og signifikant ved etsignifikansniveau på 1 %. Da alderseffektens parameterestimat er negativt, fortæller det os, at joældre man bliver, des mindre sandsynlighed er der for, at man vægter det, at kunne gøre brug afeget initiativ i sit arbejdsliv.KønKønskontrollens parameterestimat er positivt for kvinder og signifikant ved et signifikansniveau på10 %. Vi kan derfor konkludere, at der er en tendens til, at kvinder finder det vigtigere, at kunne 55

gøre brug af eget initiativ i deres arbejdsliv end mænd.Odds-RatioI vores logistiske regressionsanalyse kunne vi udelukkende tolke på log-odds værdiernes fortegn. Vikunne derfor ikke udtale os om størrelsen på sammenhængen mellem vores forklarende ogafhængige variable, men kun om retningen. Ved i stedet at udregne slutmodellensparameterestimater i odds-ratio værdier, kan vi udtale os om størrelsen på sammenhængen ved atsætte det ift. vores referencekategori.Odds-ratio bygger på begrebet om odds, som er et parallelt begreb til sandsynlighed (Geerdsen2010a:2). Forskellen mellem odds og sandsynlighed består i, at hvor sandsynlighed udtrykkersandsynligheden for Y=1, udtrykker odds en sandsynligheden for Y=1 overfor sandsynligheden forat Y ikke er lig 1.Matematisk optræder de således forskelligt:Sandsynlighedp(y =1)Oddsp(y =1)1 − p(y =1)Hvor sandsynlighed € altid ligger mellem 0 og 1, ligger Odds mellem 0 uendelig og fortolkesomkring 1(ibid:2).€Princippet bag Odds-ratio er, at ’ratio’ udtrykker et forhold mellem to Odds, der divideresmed hinanden. Heri ligger en særlig fordel ved Odds-ratio for vores undersøgelse. Dette skyldes, atbegge vores primære variable er dummy-konstrukter. Ved at benytte Odds-ratio kan vi på én gangundersøge forholdet mellem Oddsene for begge udfald i dummyen (Geerdensen 2010b: 6):OR =p(y =1Ιx =1)p(y = 0Ιx =1)p(y =1Ιx = 0)p(y = 0Ιx = 0)F.eks. kunne vi med Odds-ratio undersøge, hvorvidt Oddset for, at respondenter med lavt€uddannede fædre, anser det som vigtigt, at kunne tage initiativ i deres arbejdsliv, er lavere endOddset for, at respondenter med højere uddannede fædre, anser det som vigtigt. I dette tilfældekunne x=1 være lavt uddannede fædre og x=0 være højt udannede fædre, mens y=1 ville udtrykke,at det ansås som vigtigt, at kunne gøre brug af eget initiativ i arbejdslivet. 56

Nedenfor ses Odds-ratio værdierne for alle variable i vores slutmodel.Tabel 10: Odds-ratio-værdierInitiativ Odds Ratio Std. Err.Skole- og ungdomsudd 0,63** 0,13MVU+ 1,92** 0,5Far mekanisk udd 0,56** 0,14Ledelsesansvar 3,74*** 0,93Alder 0,98*** 0,01Kvinde 1,36* 0,24Konstantled 14,83*** 5,38Primære variablePå baggrund af vores log-odds kunne vi konstatere, at sandsynligheden for, at respondenterne finderdet vigtigt at kunne tage initiativ på arbejdsmarkedet, stiger i takt med en øgning afuddannelsesniveauet. Vi kan nu ud fra Odds-ratio værdierne konkludere, at Oddset for, at manvægter eget initiativ højt, er 90 % større for de højtudannede respondenter, end de respondenter, derhar en kort videregående eller faglig uddannelse. Det omvendte gør sig gældende for de lavestuddannede respondenter, der har ca. 40 % mindre Odds for at vægte eget initiativ, end demiddellangt uddannede, der befinder sig i referencekategorien.Ligesådan kan vi sætte størrelse på forholdet mellem de respondenter, hvis fædre er lavtuddannede og de respondenter, hvis fædre er højere uddannede. Der er således næsten 50 % lavereOdds for, at respondenter med lavt uddannede fædre finder det vigtigt, at kunne gøre brug af egetinitiativ i deres arbejdsliv end de respondenter, hvis fædre er højere uddannede.KontrolvariableNår vi ser på kontrolvariablen, der omhandler, hvorvidt respondenten har ledelsesansvar eller ej,kan vi se at der er hele 274% højere Odds for at vægte initiativ i arbejdslivet højt, for derespondenter, der har ledelsesansvar ift. de, der ikke har.I forhold til alderseffekten kan vi på vores Odds-ratio værdier se, at for hvert år respondenternebliver ældre falder deres odds for at finde initiativ vigtigt i arbejdslivet med 2%.Ud fra vores kønskontrol fremgår det, at der er ca. 40% højere Odds for at finde initiativ iarbejdslivet vigtigt som kvinde end som mand. 57

ResultatpræsentationI dette afsnit vil vi vise, hvordan vores resultater tager sig ud grafisk. Vi illustrerer vores resultaterpå to forskellige måder. Først illustreres en samlet graf, som viser vores to interesseparametresvariation for y=1 betinget på alder. Dernæst præsenteres vores interesseparametre som idealtyper.Nedenstående graf viser, hvorledes hhv. uddannelsesniveau og respondentens farsuddannelsesorientering påvirker sandsynligheden for respondentens ønske om at kunne gøre brug afeget initiativ på arbejdet.Figur 11: sandsynlighed for ønske om initiativ på arbejdet betinget på alder1Sandsynlighedforønskeominitiativp(y=1)0,90,80,715 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70AlderFarmekaniskFarintellektuelSkole‐&ungdomsudd.Faglig&kortvideregåendeMellemlangvideregående+Note: Alle andre parametre, Lederansvar og Køn, er låst fast på deres gennemsnitsværdier.Overordnet ses det, at sandsynligheden for at respondenterne vægter initiativ på arbejdet højt,generelt er høj for alle grupper. Alle grupper placerer sig i sandsynligheder mellem ca. 0,75 og ca.0,96. Ligeledes fremstår en generel nedadgående tendens, hvorved sandsynligheden for y=1mindskes jo længere ud af x-aksen vi kommer. Dette betyder at sandsynligheden for ønsket ombrugen af eget initiativ på arbejdet mindskes jo ældre man bliver.Fokuserer vi udelukkende på fars uddannelse som hhv. mekanisk og intellektuelt orienteret sesdet, at respondenter, hvis fædre har en intellektuel orienteret uddannelse, vil have højeresandsynlighed for y=1. Det ses ydermere at de respondenter, hvis far har en mekanisk orienteretuddannelse, har en mere nedadgående kurve jo ældre respondenterne bliver. Hermed findes en 58

tendens til, at fædre med mekanisk uddannelse i højere grad har en negativ effekt på respondentenssandsynlighed for y=1, jo ældre man/respondenten bliver.Fokuserer vi på, hvordan uddannelsesniveauet påvirker sandsynligheden for ønsket om initiativ,fremstår det højeste uddannelsesniveau mest markant. Respondenter med mellemlang videregåendeuddannelse og herover har tydeligt den højeste sandsynlighed for y=1. Sandsynligheden for y=1forbliver i denne kategori næsten den samme uanset hvilken alder vi undersøger. Respondenter medkort videregående eller faglig uddannelse ligger lidt lavere end de med højere uddannelse, mensandsynligheden for y=1 må dog stadig siges at være relativ høj. I modsætning til alderseffekten iden højeste uddannelseskategori har alder en større betydning for denne gruppe, idetsandsynligheden bliver mindre jo længere vi bevæger os ud af x-aksen. Samme tendens ses hosgruppen med skole eller ungdomsuddannelse. Alderseffekten er dog endnu mere betydelig her. Detmå yderligere bemærkes, at denne gruppe har den laveste sandsynlighed for y=1.IdealtyperI de nedenstående figurer illustreres de to interesseparametre hver for sig. På denne måde kan vidirekte vise tendenser indenfor den samme variabel.Respondentens uddannelsesniveauI denne figur ønsker vi at se den ”rene” betydning af respondentens eget uddannelsesniveau iforhold til respondentens sandsynlighed for y=1. Vi har derfor illustreret tre idealtyper, hvor deteneste karakteristika der adskiller de tre, er uddannelsesniveauet. I disse idealtyper er de andrevariable sat til en gennemsnitlig værdi, hvorved vi får en gennemsnitlig respondent og dennessandsynlighed for y=1 5 .5 Denne respondent en fiktiv gennemsnitlig størrelse. F.eks. er køn blevet regnet om til et gennemsnit, hvilket man joikke kan i realiteten. 59

Figur 12: Sandsynlighed for ønske om initiativ på arbejdet betinget på eget uddannelsesniveaup(y=1)10,950,90,850,80,75Sandsynlighedforønskeominitiativbetingetpåuddannelse0,838Skole&ungdomsudd.0,891Faglig&kortvideregående0,909Mellemlangudd.+UddannelsesniveauNote: Alle andre parametre, Fars uddannelsesniveau, lederansvar, alder og køn er låst fast på deresgennemsnitsværdier.Igen ser vi, at der over hele linjen gør sig en høj sandsynlighed for y=1 gældende. Som det fremgåraf figuren afviger respondenterne med lavest uddannelse dog mest. Denne gruppe ligger lavest med83,8% sandsynlighed for at have et ønske om at gøre brug af eget initiativ på arbejdet. Ser vi pågrupperne med kort videregående og faglig uddannelse samt mellemlang videregående uddannelseog herover, er forskellen relativ lille, da den mellemste gruppe har 89,1% og den højest uddannedegruppe har 90,9% sandsynlighed for ønsket om at gøre brug af eget initiativ på arbejdet.Fars uddannelsesmæssige orienteringI denne figur ønsker vi at se den ”rene” betydning af respondentens fars uddannelsesmæssigeorientering i forhold til respondentens sandsynlighed for y=1. Vi har derfor illustreret to idealtyper,hvor det eneste karakteristika der adskiller de to, er hvilken uddannelsesmæssige orienteringfædrene har. I disse idealtyper er de andre variable sat til en gennemsnitlig værdi, hvorved vi får enhelt gennemsnitlig respondent og dennes sandsynlighed for y=1 6 .6 Denne respondent en fiktiv gennemsnitlig størrelse. F.eks. er køn blevet regnet om til et gennemsnit, hvilket man joikke kan i realiteten. 60

Figur 13: Sandsynlighed for ønske om initiativ på arbejdet betinget på fars uddannelsesmæssigeorienteringSandsynlighedforønskeominitiativbetingetpåfaruddannelse1p(y=1)0,950,90,8850,9320,850,8FarmeduddannelseorienteretmodmekaniskarbejdeFarmeduddannelseorienteretmodintellektueltarbejdeKlassetilhørsforholdNote: Alle andre parametre, Udannelsesniveau, Lederansvar, Alder og Køn, er låst fast på deresgennemsnitsværdier.I figuren ses det, at begge grupper har en relativ høj sandsynlighed for y=1. Dog er der en forskel,da respondenter, med højere uddannede fædre har 93,2% sandsynlighed for y=1, hvorimodrespondenter hvis fædre har en lav uddannelse har 88,5% sandsynlighed for ønsket om eget initiativpå arbejdet.Konklusion på empirisk hypoteseEfter at have foretaget denne statistiske undersøgelse, vil vi nu opsummere ud fra vores empiriskehypotese. I den første del af vores empiriske hypotese ønskede vi at undersøge, hvorvidt der ses ensammenhæng mellem respondentens uddannelsesniveau og dennes ønske om muligheden for atbruge eget initiativ på arbejdet. Vi fandt, at sammenhængen mellem initiativ og uddannelsesniveauer af signifikant karakter. Hermed har et øget uddannelsesniveau uddannelse en positiv effekt påønsket om brugen af eget initiativ på arbejdet. Sandsynligheden stiger således for ønsket om brugenaf eget initiativ i arbejdet jo mere uddannelse man har. Ligeledes er Oddset for, at man vægter egetinitiativ i sit arbejdsliv, 90 % større for de højtuddannede respondenter, end de respondenter, derhar en middellang uddannelse. Omvendt har de lavest uddannede respondenter ca. 40 % lavereOdds for at vægte eget initiativ. Vi kan således bekræfte første del af vores empiriske hypotese, idetvi finder en positiv sammenhæng mellem ønsket om initiativ og uddannelse.Gennem anden del af vores empiriske hypotese ønskede vi at undersøge, hvorvidt der ses ensammenhæng mellem respondentens fars uddannelsesniveau og respondentens vægtning af initiativ 61

i arbejdslivet. Vi fandt, at farens uddannelsesniveau har en positiv effekt på ønsket om brugen afeget initiativ på arbejdet. Sandsynligheden for ønsket om brugen af eget initiativ i arbejdet stigerhermed, når farens uddannelsesniveau stiger. Der er således næsten 50 % lavere Odds for, atrespondenter med lavt uddannede fædre finder det vigtigt, at kunne gøre brug af eget initiativ enddem med højtuddannede fædre. Vi kan hermed bekræfte anden del af vores empiriske hypotese, idetvi finder en positiv sammenhæng mellem ønsket om initiativ og farens uddannelsesniveau.Teoretisk diskussion af resultaterEfter at have udarbejdet den empiriske undersøgelse, er vi nu i stand til at diskuterer voresempiriske resultater teoretisk. Vi vil derfor koble vores empiriske konklusion med vores teoretiskehypotese og foretage en samlet konklusion. Indledningsvist vil vi diskutere den første del af voreshypotese, der omhandler, hvorvidt uddannelse påvirker graden af individuel identitet. Hernæstfølger en diskussion af anden del af hypotesen, der omhandler, hvorvidt klassetilhørsforhold prægerden individualiserede identitetsudvikling.Uddannelse og individualiseret identitetFørste del af vores teoretiske hypotese lyder som følger: Uddannelsesniveau påvirker graden afindividualiseret identitet.Gennem den empiriske undersøgelse, fandt vi, at der for alle respondenterne er en generelt højsandsynlighed for, at de ønsker, at gøre brug af eget initiativ på arbejdsmarkedet. Idet dennevariabel bygger på en operationalisering af individuel identitet, kan vi konkludere, at for alleindivider er der en relativt høj tendens til, at alle uanset uddannelsesniveau ønsker, at kunne agereindividuelt på arbejdsmarkedet. Dette ses som et udtryk for, at langt de fleste i dagens Danmark haren individualiseret identitet. Således kan vi medgive både Beck og Savage, at individualisering i højgrad præger individernes identitetsudviklingen i det højt udviklede samfund.Uddannelse både kræver og fremmer individualiseret identitetSelvom der generelt er en tendens til, at alle har en individualiseret identitet, finder vi dog nogleforskelle ift., hvilke uddannelsesgrupper der viser sig mest individualiserede. I vores treuddannelsesgrupper, finder vi således tre forskellige grader af individualiseret orientering, hvoraf delavest uddannede i mindst grad kan siges at have individualiserede identiteter. I den modsatte endeaf skalaen, placerer de individer de højest uddannede, idet de i højeste grad udtrykker enindividualiseret identitet. 62

Vi ønskede at undersøge Becks påstand om, at uddannelse både kræver og fordrer enindividualiseret identitet. I vores statistiske afprøvning af denne påstand, fandt vi, at der er en stærksammenhæng mellem individernes uddannelsesniveau og graden af individualiseret identitet.Statisktisk kan vi ikke udtale os om kausaliteten i denne sammenhæng, men på baggrund af Becksteori, kan vi konstatere, at kausaliteten går begge veje, idet der kan gøre sig to forhold gældende.Dels kan det være, at lange uddannelser netop udmunder i en mere individualiseret identitet.Således genfindes Becks teori om, at jo højere uddannelse man har, des mere individualiseret er ensidentitet i empirien. Omvendt kan det også være, at de individer, der på forhånd har en høj grad afindividualiseret identitet, også er dem, der når længst i uddannelsessystemet, da de, som Beckundersteger, kan tilpasse sig kravene i det individualiserede uddannelsessystem. Således genfindesBecks omvendte pointe om, at jo mere individualiseret ens identitet er, des højere uddannelse vilman have.Ligeledes kan vi på baggrund af vores empiriske resultater medgive Savage, at uddannelsefungerer som et udtryk for graden af individualiseret identitet. Savage anfører i dennesammenhæng, at de individer, der har en høj grad af individualiseret identitet, også vil være demder tenderer til at forbedre deres meritter. Da vi empirisk finder en signifikant sammenhæng mellemuddannelse og individualiseret identitet, kan vi, ligesom hos Beck, bekræfte Savages teori gennemde empiriske resultater.Yderligere finder vi, at forskellen i individualiseringstendenserne mindskes jo længere opman kommer i uddannelsesniveauerne. Forskellen mellem den laveste og den mellemsteuddannelsesgruppe, er således større end mellem den mellemste og den højeste uddannelsesgruppe.Dette tyder på, at så snart man bevæger sig op gennem uddannelsessystemet, stiger graden afindividualiseret identitet markant. Dette kunne tyde på, at uddannelsessystemet fungerer som enmekanisme, der eksponentielt øger chancerne for en individualiseret identitet.Klassetilhørsforhold og individualiseret identitetAnden del af den teoretiske hypotese lyder: Klassetilhørsforhold påvirker graden af individualiseretidentitet.Overordnet kan vi konstatere, at uanset hvilken uddannelse respondenternes fædre har, er deren gennemgående høj sandsynlighed for, at man finder det vigtigt at kunne gøre brug at egetinitiativ i arbejdslivet. På baggrund af vores operationalisering anser vi denne holdning som etudtryk for en individualiseret identitet, mens respondenternes fædres uddannelsesniveau udtrykkerrespondentens sociale baggrund og hermed respondentens klassetilhørsforhold. Vi kan derfor 63

generelt konkludere, at langt de fleste respondenter har gennemgået en individualiseretidentitetsdannelse uanset, hvilket klassetilhørsforhold de har. Dette resultat bekræfter således bådeBeck og Savages tematisering af, hvordan de individualiseringstendenser, der gør sig gældende ivores højt udviklede samfund påvirker individernes identitetsdannelse, således at der formes enindividualiseret identitet.Den klasseafhængige individualiserede identitetPå trods af denne generelle tendens, finder vi dog, at de respondenter, der på baggrund af deresfædres mekanisk orienterede uddannelse har et arbejderklassetilhørsforhold, kendetegnes ved, athave en signifikant lavere sandsynlighed for, at være individualiserede, end de der har etmiddelklassetilhørsforhold eller derover. De statistiske resultater peger derfor på, at vi kan medgiveMike Savage, at klassetilhørsforhold stadig præger identitetsdannelsen, hvorfor denne ikke erfuldkommen individualiseret. Således synes det, at de klasseforhold, som Ulrik Beck afskriver somhavende betydning i vores højtudviklede samfund, alligevel stadig præger identitetsdannelsen i enganske betydelig grad. Savages teori om, at individer med et arbejderklassetilhørsforhold i mindregrad vil stræbe efter den nye, individualisere karrieretype, hvor det kræves af dem, at de fungerersom ’enterprising subjects’, genfindes fuldkomment i vores resultater. Savages pointe om klassensnye implicitte karakter synes hermed underbygget: Selvom klasseskel ikke længere eksisterersynligt, påvirker de vores dispositioner gennem den klassehabitus vi socialiseres/opfostres med.Klassetilhørsforholdet viser sig således ikke længere eksplicit, men slår igennem individuelt f.eks.gennem vores karriereorienteringer.Beck: Tilbagevist teori eller forud for sin tid?Der viser sig dog endnu et spændende forhold ved vores resultater, når vi fokuserer påalderseffekten. Klassetilhørsforholdet slår mindre igennem jo yngre respondenterne er. Dette kunnetolkes som et udtryk for, at de yngre generationer i mindre og mindre grad præges af deresklassetilhørsforhold, og derfor i højere grad kan skabe en individualiseret identitet. Hvis denneudvikling fortsættes kunne Beck få ret i, at identitetsdannelsen fuldkommen individualiseres.Således er hans teori ikke tilbagevist, men blot forud for hans tid.Omvendt kan denne effekt også blot tolkes som, at klassetilhørsforholdet og den habitus, dermedfølger, ikke har den store betydning for respondenternes orientering mod, at kunne gøre brug afeget initiativ i deres arbejdsliv, når man er ung. Dette kunne skyldes, at karrieren endnu ikke er etmedium for identitetsdannelse, når de unge stadig er på skolebænken størstedelen af tiden. 64

Ydermere kunne det skyldes, at de jobs, man kan opnå som ung er mindre krævende, hvorforklassetilhørsforholdets habitus ikke er afgørende. Således kunne det tænkes, atklassetilhørsforholdets betydning først slår igennem senere i livet, hvorfor de unge med tiden vilfølge samme udvikling, som vores resultater angiver nu.Uddannelsesniveau og klassetilhørsforhold udgør de to forklarende forhold for graden afindividualiseret identitet, som vi med vores teoretiske hypotese ønskede at undersøge. Vi opstilledesåledes som udgangspunk for opgaven følgende teoretiske hypotese: Uddannelsesniveau ogklassemæssigt tilhørsforhold påvirker graden af individualiseret identitet. På baggrund af voresøkonometriske udregninger kan vi samlet konkludere, at både individers uddannelsesniveau ogklassetilhørsforhold påvirker, hvor individualiseret en identitet man har. 65

KonklusionGennem denne opgave har vi undersøgt, hvorvidt uddannelse kan ses som udtryk for graden afindividualiseret identitet, og i hvor høj grad klassetilhørsforhold til stadighed gør sig gældende forindividets identitetsudvikling. I denne undersøgelse var vores teoretiske udgangspunkt henholdsvisUlrick Beck og Mike Savages teorier om individualiseringstendensernes påvirkning afidentitetsudviklingen i nutidens højtudviklede samfund.I vores undersøgelse fandt vi, at der var en generel høj tendens til, at eget initiativ iarbejdslivet vægtes som vigtigt. Dermed kan vi se en tendens, der viser at det i høj grad er enindividualiseret identitet, der gør sig gældende for individerne, uanset uddannelse ellerklassemæssig baggrund i Danmark. Vi kan derfor medgive Ulrik Beck og Mike Savage, at der gørsig en individualiseringstendens gældende, der påvirker identitetsdannelsen således, at individerneudvikler en individualiseret identitet.Gennem vores undersøgelse af sammenhængen mellem individernes uddannelsesniveau oggraden af individualiseret identitet, fandt vi, at der er en signifikant sammenhæng herimellem.Vores undersøgelse viste os, at når uddannelsesniveauet stiger, så stiger sandsynligheden for at haveen individualiseret identitet. Vi kan hermed medgive Beck og Savage, at uddannelse synes atfungere som et middel, individer kan anvende i deres individuelle identitetsskabelse, idet der er enstærk sammenhæng mellem respondenternes uddannelsesniveau og i hvor høj grad deres identitet erindividualiseret. Dermed kan uddannelsesniveauet ses som et stærkt udtryk for graden afindividualiseret identitet.Vi undersøgte yderligere, hvorvidt identitetsdannelsen i dag er helt fri af den klassemæssigebaggrund, idet Beck og Savage er uenige om dette forhold. Gennem vores undersøgelse fandt vi ensignifikant sammenhæng mellem klassetilhørsforhold og graden af individualiseret identitet.Individer der kommer fra en arbejderklassebaggrund, har herved mindre sandsynlighed for at væreindividualiserede end individer med en middelklassebaggrund eller herover. Vi kan såledeskonkludere, at identitetsdannelsen til stadighed præges af den klassemæssige baggrund.Savages teoretiske reintroduktion af klasseforholdenes betydning bekræftes hermed empirisk, mensBecks teori må lide en betydelig indrømmelse, idet identitetsdannelsen langt fra synesklasseuafhængig. 66

Dog så vi, at klassetilhørsforholdets betydning er mindre hos den yngre gruppe. Dette kunneindikere, at klassetilhørsforholdets betydning for identitetsdannelsen er aftagende, hvorforindividerne i højere grad kan siges at være fri af strukturelle ulighedsforhold og kan skabe enfuldkommen individualiseret identitet. Hvis denne udvikling fortsætter, styrkes Becks teori om, atidentitetsdannelsen fuldkommen individualiseres. 67

LitteraturlisteBradley,Harriet1996:‘FracturedIdentities’.Cambridge:PolityPressBeck,Ulrick1997:UlrichBeck,Risikosamfundet,kap.3:’Hinsidesklasseroglag?’ogkapitel4:‘Jegermig:omkønnenessamlivogkonflikteriogudenforfamilien’.København,HansReitzelsForlagSavage,Mike2000:ClassAnalysisandSocialTransformation,kap.5&6.Buckingham/Philadelphia,OpenUniversityPressKühle,Ebbe2006:DanmarkHistorieSamfund:hovedfaseriDanmarkshistorien.København.NordiskForlagA/S.Gujarati,Damodar&Porter,DawnC.2010:‘Theessentialsofeconometrics’,NewYork:McGraw‐HillEducationGeerdsen,LarsPico2011a:‘LogistiskModeldel1’,KøbenhavnsUniversitet:Lektionsnotertilfaget‘Videregåendekvantitativemetoder’Efterårssemesteret2011Geerdsen,LarsPico2011b:‘LogistiskModeldel2’,KøbenhavnsUniversitet:Lektionsnotertilfaget‘Videregåendekvantitativemetoder’Efterårssemesteret2011Geerdsen,LarsPico2011c:‘LogistiskModeldel3’,KøbenhavnsUniversitet:Lektionsnotertilfaget‘Videregåendekvantitativemetoder’Efterårssemesteret2011Malchow‐Møller,Nikolai&Würtz,Allan2008:‘IndblikiStatistik–engrundbogforvideregåendeuddannelser’,København:GyldendalInternetkilderLeksikon2012:http://www.leksikon.org/art.php?n=5097 &http://www.leksikon.org/art.php?n=1757 ; 21. Januar 2012Danmarkshistorien2012:http://danmarkshistorien.dk/leksikon-ogkilder/vis/materiale/koebenhavns-universitet-efter-1849/ ; 21. Januar 2012Information2012:http://www.information.dk/284468 ; 20. Januar 2012 68

BilagDo-file fra Stata/***************************************************** ESS 5* EKSAMENSOPGAVE 2012 - SOC.DIFF/KVANT****************************************************/** Forbereder Statas workspaceclear allset mem 256mset matsize 800set dp commaset more off** OBS: Husk at aendre stien saa den stemmer overens med hvor data ligger paa jeres computer **log using "/Users/heleneabildgaardhvidberg/Desktop/ESS5_indk.dta", replace** OBS: Husk at aendre stien saa den stemmer overens med hvor data ligger paa jeres computer **use "/Users/heleneabildgaardhvidberg/Desktop/ESS5_indk.dta"***Sorter så vi kun har Danmark med***keep if cntry=="DK"drop indkomstdrop loenperiodedrop aarsindkomst**FILTER***drop missdrop filteregen miss=rowmiss(ipjbini cntry edlvddk edlvfddk uddannelse initiativdum lavudd mellemudd højudd farmanuel farintellektuel ageasupervision kvinde)gen filter=1 if miss==0***Model 1***logit initiativdum lavudd højudd farmanuel if filter==1***Model 2***logit initiativdum lavudd højudd farmanuel supervision if filter==1***Model 3***logit initiativdum lavudd højudd farmanuel supervision agea if filter==1***Model 4***logit initiativdum lavudd højudd farmanuel supervision agea kvinde if filter==1***Model 5***logit initiativdum lavudd højudd farmanuel supervision agea kvinde uempla if filter==1***Model 6***logit initiativdum lavudd højudd farmanuel supervision agea kvinde aarsindkomst if filter==1**Slutmodel**logit initiativdum lavudd højudd farmanuel supervision agea kvinde if filter==1***Tilføjelse til filter: gndr agea lavindkomst mellemindkomst højindkomst aarsindkomst uempla******LR-test mod den tomme model og slut***logit initiativdum if filter==1estimates store modeltom 69

logit initiativdum lavudd højudd farmanuel if filter==1estimates store modelstartlrtest modelstart modeltomlogit initiativdum lavudd højudd farmanuel supervision agea kvinde if filter==1estimates store modelslutlrtest modelslut modelstart***Startkoder***describe, shortsummarize edlvpddk edlvddk grspaya payprdatab1 edlvpddk edlvddk payprdatab payprda, nolabeltab grspaya, mtab grspaya, nolabelgen loenperiode=.replace loenperiode = payprdareplace loenperiode =. if inrange(payprda,8,99)tab1 loenperiode payprda, nolabel missing** koder personer der ikke har svaret til missing **gen indkomst=grspayareplace indkomst=. if inrange(grspaya,666666,9999999)gen aarsindkomst=.replace aarsindkomst=indkomst*8*228 if loenperiode==1 // if¯lge DA var der 228 arb dage i DK i 2010replace aarsindkomst=indkomst*228 if loenperiode==2replace aarsindkomst=indkomst*47 if loenperiode==3replace aarsindkomst=indkomst*23.5 if loenperiode==4replace aarsindkomst=indkomst*11.75 if loenperiode==5replace aarsindkomst=indkomst*12 if loenperiode==6replace aarsindkomst=indkomst if loenperiode==7** sorterer outliers fra, dvs. personer med en Ârsindkomst p over 1 million euroreplace aarsindkomst=. if aarsindkomst > 1000000tab loenperiode if cntry=="DK", mtab aarsindkomst if cntry=="DK", missingtab indkomst if cntry=="DK", missingtable loenperiode if cntry=="DK", contents(freq mean aarsindkomst)tab aarsindkomst if cntry=="DK" & loenperiode==1save "/Users/heleneabildgaardhvidberg/Desktop/ESS5_indk.dta"log close***Holdning til hvorvidt kvinder skal prioritere familie over job***tab wmcpwrk**Uddannelse**tab edlvddktab edlvddk, nolabelrecode edlvddk (0 1 2 4=1 "lav udd") (3 5 6=2 "mellem udd") (7 8 9 10 11 12=3 "høj udd"), gen(uddannelse) 70

tab uddannelse if filter==1tab uddannelse wmcpwrk, coltab3way gndr uddannelse wmcpwrk, colpcthist uddannelse if filter==1**Uddannelsedummy****Uddannelse**tab edlvddk if filter==1recode edlvddk (0 1 2 3 4=1 "lav udd") (5/11=0 "ikke lav") (5555=.), gen(lavudd)recode edlvddk (5 6=1 "mellem udd") (0 1 2 3 4 7 8 9 10 11=0 "ikke mellem") (5555=.), gen(mellemudd)recode edlvddk (7/11=1 "høj udd") (0/6=0 "ikke høj") (5555=.), gen(højudd)tab1 lavudd mellemudd højudd if filter==1***Kønsdummy***tab gndrtab gndr, nolabelrecode gndr (1=0 "mand") (2=1 "kvinde"), gen(kvinde)***Binær y-variabel --> hvor vigtigt det er at job kan kombineres med familie***tab ipjbwfm, nolabelrecode ipjbwfm (4 5=1 "vigtigt") (1 2=0 "ikke vigtigt") (3 6 8 9=.), gen(vigtigt)tab ipjbwfmlogit vigtigt kvinde lavudd højudd**Refelksivt på job***"Important if choosing job: job enabled you to use own initiative"**Signifikant*tab ipjbinitab ipjbini, nolrecode ipjbini (4 5=1 "initiativ") (1 2 3=0 "ikke initiativ") (6 8 9=.), gen(initiativdum)tab initiativdum if filter==1sum initiativdum if filter==1***Fars uddannelse***tab edlvfddk, noltab edlvfddkrecode edlvfddk (0 1 2=1 "lav udd") (3 4 5 6 7 8 9 11=0 "ikke lav"), gen(farlavudd)recode edlvfddk (3 4 5=1 "mellem udd") (0 1 2 6 7 8 9 11=0 "ikke mellem"), gen(farmellemudd)recode edlvfddk (6 7 8 9 11=1 "høj udd") (0/5=0 "ikke høj"), gen(farhøjudd)tab1 farlavudd farmellemudd farhøjudd if filter==1recode edlvfddk (0 1 2=1 "lav udd") (3 4 5=2 "Mellem udd") (6 7 8 9 11=3 "Høj udd"), gen(farudd)***Savage - dummy***tab edlvfddktab edlvfddk, nolrecode edlvfddk (0 1 2 4=1 "Manuel arbejder") (3 5 6 7 8 9 11=0 "Intellektuelt") (5555 8888 9999=.), gen(farmanuel)recode edlvfddk (0 1 2 4=0 "Manuel arbejder") (3 5 6 7 8 9 11=1 "Intellektuelt") (5555 8888 9999=.), gen(farintellektuel)tab1 farmanuel farintellektuel if filter==1logit initiativdum lavudd højudd farmanuel if filter==1***Arbejdsløs***tab uempla, noltab uempla if filter==1 71

***Ansvar for supervision af andre***tab jbspv if filter==1tab jbspv, nolrecode jbspv (1=1 "ja") (2=0 "Nej") (6 8 9=.), gen(supervision)tab supervision if filter==1***Tjek om analyseudvalget er konstant***tab1 initiativdum farmanuel farintellektuel højudd lavudd mellemudd if filter==1tab uddannelse if filter==1tab farudd if filter==1tab gndr if filter==1tab kvinde if filter==1tab agea if filter==1**Kontrol - indkomst**recode aarsindkomst (0/33469=1 "lav indkomst") (33470/799992=0 "ikke lav indkomst"), gen(lavindkomst)recode aarsindkomst (33470/67069=1 "mellem indkomst") (0/33469 67070/799992=0 "ikke mellem indkomst"),gen(mellemindkomst)recode aarsindkomst (67071/799992=1 "høj indkomst") (0/67070=0 "ikke høj indkomst"), gen(højindkomst)tab1 lavindkomst mellemindkomst højindkomsthist aarsindkomst if filter==1tab aarsindkomst if filter==1sum aarsindkomst if filter==1, detail****Forløbige statistiske tests*******Prænsentation af variable***tab ipjbini, nolrecode ipjbini (1 2 3=1 "Initiativ er ikke vigtigt") (4 5=2 "Initiativ er vigtigt") (6 8 9=.), gen(initiativ)tab gndr if filter==1tab initiativ if filter==1tab uddannelse if filter==1tab agea if filter==1hist uddannelse if filter==1sum agea if filter==1, detailhist agea if filter==1hist initiativ if filter==1****Modelsøgning******Vi skal udfylde ligningen for slutmodellen tændt på hvert enkelt POI i Excel - til empirisk præsentation**logit initiativdum lavudd højudd farmanuel supervision agea kvinde if filter==1***LR-test - vi tester slutmodel mod model hvor vi kun har POI'er med*****Modelkontrol*******Residualanalyse*****Omkodning af alder til to grupper**tab ageagen ung=.replace ung=1 if inrange(agea,15,45) 72

eplace ung=0 if inrange(agea,46,94)gen gammel=.replace gammel=1 if inrange(agea,46,94)replace gammel=0 if inrange(agea,15,45)tab1 gammel ung**Residualer på grupper - uafhængige**gen observeret_frekvens=.replace observeret_frekvens=1 if ((lavudd==1) & (farmanuel==1) & (supervision==1))replace observeret_frekvens=2 if ((lavudd==1) & (farmanuel==1) & (supervision==0))replace observeret_frekvens=3 if ((lavudd==1) & (farintellektuel==1) & (supervision==1))replace observeret_frekvens=4 if ((lavudd==1) & (farintellektuel==1) & (supervision==0))replace observeret_frekvens=5 if ((mellemudd==1) & (farmanuel==1) & (supervision==1))replace observeret_frekvens=6 if ((mellemudd==1) & (farmanuel==1) & (supervision==0))replace observeret_frekvens=7 if ((mellemudd==1) & (farintellektuel==1) & (supervision==1))replace observeret_frekvens=8 if ((mellemudd==1) & (farintellektuel==1) & (supervision==0))replace observeret_frekvens=9 if ((højudd==1) & (farmanuel==1) & (supervision==1))replace observeret_frekvens=10 if ((højudd==1) & (farmanuel==1) & (supervision==0))replace observeret_frekvens=11 if ((højudd==1) & (farintellektuel==1) & (supervision==1))replace observeret_frekvens=12 if ((højudd==1) & (farintellektuel==1) & (supervision==0))label define observeret_frekvens 1 "Lav udd, manuel far, supervisionsansvar" 2 "Lav udd, manuel far, ikke supervisionsansvar" ///3 "Lav udd, intellektuel far, supervisionsansvar" 4 "Lav udd, intellektuel far, ikke supervisionsansvar" 5 "Mellem udd, manuel far,supervisionsansvar" ///6 "mellem udd, manuel far, ikke supervisionsansvar" ///7 "mellem udd, intellektuel far, supervisionsansvar" 8 "mellem udd, intellektuel far, ikke supervisionsansvar" ///9 "lang udd, manuel far, supervisionsansvar" 10 "lang udd, manuel far, ikke supervisionsansvar" 11 "lang udd, intellektuel far,supervisionsansvar" ///12 "lang udd, intellektuel far, ikke supervisionsansvar"label values observeret_frekvens observeret_frekvenstab1 observeret_frekvens if filter==1**variable vi skal bruge** model som residualanalysen skal laves pålogit initiativdum lavudd højudd farmanuel supervision if filter==1** skab en variabel "pi" som er den teoretiske ssh for en hændelse inden for gruppenpredict pi, pr** skab en variabel kaldet "residual_dif" som er værdien af den afhængigevariabel for en peson indenfor** gruppen fratrukket pigen residual_dif = initiativdum-pi** Vi mangler blot at tage gennemsnittet)** skab en hjaelpevariabel som vi kalder "count" som har værdien et. (den kan vi nemlig bruge til at tælle med)gen count = 1** saa kan vi lave residualanalysen på hele vores model** skab en variabel kaldet "n_model" som er antallet af personer i hver udfald i variablenbysort observeret_frekvens: egen n_model = sum(count)** skab en variabel kaldet "Zres_model" ved at bruge formlen fra kreiner s. 530gen Zres_model = sqrt(n_model)*residual_dif/sqrt(pi*(1-pi))** lav en tabel over gennemsnittet af jeres standardiserede residualer (da vi manglede et gennesnit tidligere)table observeret_frekvens if filter==1, c(mean Zres_model) 73

***Residualanalyse - ikke signifikant variabel***** saa kan vi lave residualanalysen på arbejdsløs** skab en variabel kaldet "n_bopael" som er antallet af af personer i hver udfald i variablenbysort uempla: egen n_arbloes = sum(count)** skab en variabel kaldet "Zres_arbloes" ved at bruge formlen fra kreiner s. 530gen Zres_arbloes = sqrt(n_arbloes)*residual_dif/sqrt(pi*(1-pi))** lav en tabel over gennemsnittet af jeres standardiserede residualer (da vi manglede et gennesnit tidligere)table uempla if filter==1, c(mean Zres_arbloes)***Hoshmer Lemenshow***estat gof, tab group(10)***Aldersomkodninger***tab agearecode agea (10/29=1 "15-29") (30/49=2 "30-49") (50/69=3 "50-69") (70/89=4 "70-89") (90/max=5 "90+"), gen(alder)tab alder***NU skal der laves ODDS*** WUHUU!!logit initiativdum lavudd højudd farmanuel supervision agea kvinde if filter==1, or 74