Kapitel 3

IndholdsfortegnelseKapitel 1- Indledning .......................................................................................................................................... 31.1 Forord ...................................................................................................................................................... 31.2 Problemformulering ................................................................................................................................ 41.3 Afgrænsning ............................................................................................................................................. 51.4 Metode .................................................................................................................................................... 51.5 Opgavens opbygning ............................................................................................................................... 6Kapitel 2 - Viden og videnledelse ...................................................................................................................... 72.1 Videnbegrebet ......................................................................................................................................... 72.2 Eksplicit, implicit og tavs viden ................................................................................................................ 82.3 Videnledelse – to perspektiver ................................................................................................................ 9Afrunding ..................................................................................................................................................... 12Kapitel 3 - Videnregnskabet ............................................................................................................................ 123.1 Videnregnskabets historie ..................................................................................................................... 123.2 Formålet med videnregnskabet ............................................................................................................ 153.2.1 Det interne formål .......................................................................................................................... 153.2.2 Det eksterne formål ........................................................................................................................ 163.3 Videnregnskabsmodellen ...................................................................................................................... 183.3.1 Videnfortællingen ........................................................................................................................... 203.3.2 Ledelsesudfordringerne .................................................................................................................. 203.3.3 Indsatserne ..................................................................................................................................... 213.3.4 Indikatorerne .................................................................................................................................. 223.4 Analysemodel for videnregnskaber ....................................................................................................... 233.5 Markedsværdi vs. bogført værdi ........................................................................................................... 253.6 Den eksterne rapportering .................................................................................................................... 29Afrunding ..................................................................................................................................................... 30Kapitel 4 - Videnregnskabets placering ........................................................................................................... 314.1 Den ressource baserede teori ............................................................................................................... 314.2 Videnregnskabets placering i årsregnskabsloven .................................................................................. 334.2.1 Ledelsesberetningen ...................................................................................................................... 331

4.2.2 Supplerende oplysninger ................................................................................................................ 354.2.3 Revision........................................................................................................................................... 36Afrunding ..................................................................................................................................................... 37Kapitel 5 - Analyse af ATP’s videnregnskab ..................................................................................................... 375.1 ATP’s videnregnskab fra 1998 til 2009 .................................................................................................. 395.2 ATP’s videnregnskab i forhold til ledelsesberetningen ......................................................................... 465.3 ATP’s videnregnskab anno 2010 - Samfundsansvar .............................................................................. 49Afrunding ..................................................................................................................................................... 54Kapitel 6 - Videnregnskabet ud fra en analytikers perspektiv ......................................................................... 556.1 Kapitalmarkedet og videnregnskabet ................................................................................................... 566.1.1 Asymmetrisk information ............................................................................................................... 576.1.2 Information om videnressourcer i børsprospekter ........................................................................ 606.1.3 Børsprospekter vs. årsrapporten .................................................................................................... 656.2 Videnregnskabets udvikling og fremtidsperspektiver ........................................................................... 666.2.1 Videnregnskabet som strategimodel ............................................................................................. 706.2.2 Videnregnskabet og CSR ................................................................................................................. 72Afrunding ..................................................................................................................................................... 737. Videnregnskabets fremtidige veje ............................................................................................................... 73Afrunding ..................................................................................................................................................... 77Konklusion ....................................................................................................................................................... 77Litteraturliste ................................................................................................................................................... 79Bilag ................................................................................................................................................................. 822

Kapitel 1- Indledning1.1 ForordDet er almindelig sund fornuft, som sjældent sættes under debat, når det konstateres atindustrisamfundet er en del af historien, og at vidensamfundet er den fremtidige samfundsformdanskerne skal udfordre og leve af. Vidensamfundet begrundes og karakteriseres medvelpolstrede ord som informationsteknologi, globalisering, udvikling, integrering afkapitalmarkeder samt øget mobilitet i og på tværs af såvel brancher, teknologi, IT, kapital somfysiske ressourcer. De moderne mennesker, som kan begå sig i samfundet, er dem, der er indstilletpå vidensamfundet, hvorimod de gammeldags mennesker er dem, der eviggyldig befinder sig iindustrisamfundet. Virksomheder er bygget og drevet af mennesker, hvorfor problemstillingen letkan overføres til virksomheder. Kilden til velstand afgøres af, om virksomheden lykkes med atbegå sig under vidensamfundets forhold. Offentliggørelse af udelukkende finansielle oplysninger iårsrapporten er derfor nødvendigvis ikke tilstrækkelig. Virksomhederne har yderligere brug for,eller bliver nødt til, at offentliggøre ikke-finansielle oplysninger, rapporteringer og anden eksternkommunikation på en nuanceret og konstruktiv måde, der viser omverdenen, at virksomheden erindstillet på at begå sig i vidensamfundet. Dette vil, hvis det lykkes for virksomheden, efterhensigten konkret udmunde i en øget interesse fra fx. potentielle medarbejdere, kunder,investorer etc.I de sidste 15 år er betydningen af virksomhedens kompetencer indenfor viden generelt stegetbetydeligt, men derfor er det ikke nødvendigvis virksomheden selv, der stiller krav om et øgetinformationsniveau. Investorer, analytikere og andre interessenter ønsker adgang til merevidentung information, der kan konkretisere, måle og sammenligne mængden af viden mellemvirksomhederne. I kombination med den nye årsregnskabslov fra 2001, hvori kravet omvidenressourcer i ledelsesberetningen indgår, imødekom Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling tilbage i 2002 denne udvikling med udgivelsen af ”Videnregnskaber – den nye guideline”.I guidelinen er videnregnskabets indhold tæt beskrevet samt perspektiveret til udfordringerne aftidens samfund. Dette med henblik på implementering af et internt ledelsesværktøj samt eteksternt kommunikationsværktøj. Væsentligheden af viden er indiskutabel, selvom 00’erne harværet ramt af flere kriser, som i høj grad også har været videnkriser, såsom dot-com og3

finanskrisen. Videnregnskabets metode til at håndtere viden har af flere forskere været kritiseretfor at være forbundet med uklare resultater. Ved udarbejdelse af cost/benefit analyser er detsvært, at afgøre om investeringen i videnregnskabet resulterer i en positiv værdi for denpågældende virksomhed. Hensigten kan umiddelbart være på det rette sted, og for den rettevirksomhed eller branche kan videnregnskabet have stor værdi, men dette er ikke garanti forsucces. Derfor er de sidste ti års udvikling i forhold til videnregnskabet interessant, fordivæsentligheden af viden er indiskutable, men håndteringen af viden i komplekse omgivelser er enstor udfordring.Under overskriften ”det underlige regnskab” 1 fremfører en af Danmarks førende forskere indenfor videnregnskabslitteraturen Jan Mouritsen i 2006 en status over videnregnskabet, som værendei en positiv udvikling i og med at ”i de seneste år er flere og flere virksomheder begyndt at arbejdemed videnregnskabet”. Dette begrundes med at virksomhederne generelt ønsker at øgeforståelsen for viden, et moderne ledelsesværktøj samt at etablere et moderne image. Ved etnærmere indblik i litteraturen samt ved at iagttage den reelle virkelighed, er dette billedenødvendigvis ikke helt korrekt, men interessen afhænger også af, hvem afsenderen ogmodtageren er. Denne afhandling vil tilvejebringe et objektivt og velfunderet svar vedrørendevidenregnskabets tilstand anno 2012, samt analysere videnregnskabets udfordringer op igennem00’erne.1.2 ProblemformuleringOverskrift:Videnregnskaber – varm luft eller et betydningsfuldt værktøj?Problemformulering:Formålet med denne afhandling er at undersøge om videnregnskabet stadig kan gøre siggældende ca. 10 år efter udgivelsen af ”Videnregnskaber – den nye guideline”, som i litteraturenbetragtes som værende fundamentet for udarbejdelsen af videnregnskabet. Afhandlingen erudarbejdet ud fra følgende formulering:Hvordan har videnregnskabet udviklet sig de sidste 10 år?1 Christensen, Peter H. ”Det underlige regnskab”. Børsen 27.09.05.4

sammenholdes med reelle informationer for brugerne, hvilket omfatter virksomheder, investorerog analytikere. Derfor bygger afhandlingen også på et direkte interview med ATP samt ettelefoninterview med aktieanalytiker Jens Houe Thomsen fra Jyske Bank. Derudover er derindhentet kommentarer fra forsker Jan Mouritzen samt ansvarshavende for videnregnskabet iCOWI A/S, Christine Hultmann. Flere af kapitlerne er mere eller mindre opbygget på den viden,som de to hovedinterviews har tilvejebragt, hvilket er suppleret med information fra derespektives virksomheders hjemmesider, årsrapporter samt i ATP’s tilfælde videnregnskaber. Derskal nødvendigvis tages højde for at generalisering ud fra de to interviews skal tages med et vistforbehold, fordi de pågældende interviews ikke bygger på repræsentative undersøgelser, menderimod har case-karakter. Empirien der er anvendt i opgaven, rummer naturligvis ogsåinformationer fra mange andre virksomheders hjemmesider, årsrapporter, videnregnskaber etc.Ydermere er de anvendte undersøgelser foretaget i forbindelse med de anvendte videnskabeligeartikler.1.5 Opgavens opbygningNærværende kapitel 1 består af en indledning der gennemgår rammerne for afhandlingen, hvilketer et kapitel som består af forord, problemformulering, afgrænsning, metode og opbygning.Kapitel 2 indeholder et teoretisk afsnit om viden og videnledelse. Dette er en grundlæggendetilgang til begreberne, som senere bliver analyseret i en kontekst til videnregnskabet. I kapitel 3analyseres videnregnskabets opbygning herunder historie, formål, videnregnskabsmodellen,analysemodellen, ligesom der foretages en grundlæggende diskussion af videnregnskabetsberettigelse i forhold til markedet. Dette skal kobles sammen med kapitel 4, som analyserervidenregnskabets placering i den ressourcebaserede teori og årsregnskabsloven. Den teoretisketilgang til videnregnskabet er interessant i forhold til forståelsen af de kapitler, der indeholder etcase perspektiv, som går i dybden og analyserer problemstillingen ved brugen af interviews,artikler og anden empiri. Kapitel 5 analyserer og diskuterer videnregnskabets udvikling i forhold tilen konkret virksomhed, hvilket er interessant fordi virksomheden i mange år har udarbejdet i etvidenregnskab, men i det seneste år har videreudviklet videnregnskabet på en anderledes mådeend den rendyrkede model. Kapitel 6 analyserer og diskuterer ud fra en investors vinkel en genereltilgang til videnregnskabet i forhold til en markedsanskuelse herunder fremtidsperspektiver ogudviklingsretninger. Det afsluttende kapitel 7 diskuterer fire mulige udviklingsretninger heriblandt6

kommentarerne fra Jan Mouritzen og Christine Hultmann. Afhandlingen afrundes til sidst med enkonklusion, der besvarer afhandlingens problemstillinger.Kapitel 2 - Viden og videnledelseAfhandlingens omdrejningspunkt er videnregnskabet, som behandles mere konkret i kapitel 3. Deter en velkendt observation, at viden i fremtiden er vores vigtigste ressource til øget vækst isamfundet. Endvidere er det virksomhedernes kilde til erhvervelse af konkurrencefordele, hvilketer afgørende for, om de kan begå sig i den globale økonomi. Der er langt fra videnbegrebet ogafledte begreber heraf, eventuelt via videnregnskabet, til den praktiske håndtering af viden og detilhørende problemstillinger ude i virksomhederne. Dette kapitel vil fokusere på de forskelligebegreber inden for viden og videnledelse, så fundamentet for en analyse og diskussion afvidenregnskabets udvikling er til stede.2.1 VidenbegrebetViden er et abstrakt fænomen, der kan defineres på mange forskellige måder. Det er ikkehensigten med afsnittet at definere videnbegrebet præcist, men derimod give et indblik i deforskellige indgangsvinkler til viden. Der er stor forskel på opfattelsen af viden alt efter hvem manforhører sig hos. Tilbage til de græske filosoffers tid mente Platon, at viden var en særlig form foroverbevisning, hvor individet befinder sig i en unik tilstand, som nødvendigvis ikke opleves afandre. I hans forstand var viden derfor en sand overbevisning, men end ikke al sand overbevisninger viden. Den sande overbevisning skal være opnået på den korrekte måde, og man skal kunneredegøre for samt bevise at denne er sand. Platon formulerer sig således: ”knowledge is justifiedtru belief” 2 . Videnregnskabet behandler viden som værende noget der konstant kan udvikles,hvorfor Platons opfattelse af viden ikke præcist hænger sammen med videnregnskabetsopfattelse. Det skal ikke tolkes som om, at nogle af elementerne i Platons tanker ikke kan passe påvidenregnskabet senere hen i afhandlingen, for de fleste elementer i videnregnskabet skullenaturligvis også gerne have en overvejende grad af sandhed.2 Platon (1953-55)”I Platon Skrifter”. Gyldendal.7

En anden anskuelse af viden er John Deweys 3 måde at se viden som en læringsproces. I denneskabes en orden i vores overbevisninger, hvor viden anskues som en social proces, der skaber ogudvikler nuværende begreber og teorier. Denne læringsproces kan kun foregå, hvis der ermulighed for at reflektere over den. Formuleringen ”knowledge is learning” dækker over enindgangsvinkel, hvor ordet ”learning” kendetegner læringsprocessen 4 . I modsætning til Platonstilgang så stemmer videnregnskabet, som analyseres nærmere i kapitel 3, bedre overens meddenne tilgang til viden. Nemlig, en læringsproces hvor det er muligt at se udviklingen fra år til år.En tredje anskuelse handler om information fra omgivelserne, hvor individet skal være i stand til atopsuge information og samtidigt skelne mellem korrekte og forkerte informationer. Den korrekteinformation er viden, og individet handler ud fra pålidelighed. Den engelske formulering”knowledge is judgement on information” 5 er egentlig en modernisering af Platons sandeoverbevisning, men alligevel er anskuelsen tættere på læringsprocessen set ud fra denbetragtning, at viden kommer fra mange forskellige kilder.Et afledt begreb af viden er videndeling, som er et væsentligt element i videnregnskabet. Itilknytning til de tidligere nævnte indgangsvinkler til viden, så smitter de forskellige perspektiverogså af på begrebet videndeling. Forskellen mellem viden og videndeling ligger i tilknytningen tilskabelsen af en fælles viden af overbevisninger, hvorimod viden var på individniveau. Overtalelseog rationalitet er væsentlige faktorer for opfattelsen af videndeling, som reelt er en cirkulation afinformationer. Denne læringsorienterede form for videndeling omfatter sociale og organisatoriskeprocesser 6 . Rent lavpraktisk set i forhold til videnregnskabet, så kunne det fx være teambuilding,arbejdsrutiner og udarbejdelse af politikker. Objektivitet spiller en betydelig rolle fortroværdigheden af informationerne, ellers vil andre personer miste tilliden til den information dercirkulerer rundt.2.2 Eksplicit, implicit og tavs videnDen eksplicitte viden er den form for viden, som kan formaliseres og forklares for andremennesker, fx lovgivningen. Modtageren behøver ikke at have nogen forudgående forståelse for3 Dewey, J (1936). ”Logic – The Theory of Inquiry”. Henry Holt & Co.4 Bukh, Per N; Christensen, Karina S. & Mouritsen, Jan (2003). “Videnledelse – Et praksisfelt under etablering”. Jurist- og økonomiforbundets Forlag.5 Bukh, Per N; Christensen, Karina S. & Mouritsen, Jan (2003). “Videnledelse – Et praksisfelt under etablering”. Jurist- og økonomiforbundets Forlag.6 Bukh, Per N; Christensen, Karina S. & Mouritsen, Jan (2003). “Videnledelse – Et praksisfelt under etablering”. Jurist- og økonomiforbundets Forlag.8

emnet, hvorfor eksplicit viden ofte kan sidestilles med information fra et individ til et andet.Implicit viden er noget man ikke er bevidst om, at man ved. Det vil typisk være logiske slutningerom udsagn, hvilket for individet skaber en bevidsthed om, at den givne viden er noget man har isin besiddelse. Både eksplicit og implicit viden indeholder en betydelig mængde information, menadskiller sig fra direkte information, fordi videnformerne opstår af et handlingsbehov. Vederkendelse af eksplicit og implicit viden, kan tavs viden skabes. Tavs viden er defineret således:”personbunden viden, der gennem erfaringer og modningopnås og anvendes uden yderligere ræsonnement, mensom vanskeligt forklares og videregives til andre” 7 . Dettecitat kan sammenlignes med de erfaringer, der er gjortved brug af eksplicit og implicit viden. Det øverste led ifigur 2.1 er kunnen, som er en handling udsprunget fraden tavse viden. Dermed kan kunnen via handlingenbetragtes af andre. Det er stadig vanskeligt at redegørefor handlingen i skrift og tale, men det er hvadvidenregnskabet forsøger at gøre, nemlig tydeligtFigur 2.1: Opdelingen af videnbegrebet.sandsynliggøre viden i virksomheden, hvilket førhen kunne være relativt umuligt. Denne form forteori beskæftiger sig nemlig ikke med metoden, men i stedet med de grundlæggende tankeromkring håndteringen af viden, hvilket kan være kritisk, hvis der skal skabes resultater ude ivirksomhederne, som påvirker bundlinjen positivt.2.3 Videnledelse – to perspektiverNår viden indgår i den daglige ledelse vil det ofte ske ud fra to forskellige synsvinkler, hvilketkommer til udtryk i den måde viden opfattes på. Forskellen ligger i indgangsvinklen til denepistemologiske grundantagelse, hvor fokusering på informationsteknologien bestemmerudfaldet. Den første synsvinkel kaldes artefaktorienteret, som drejer sig som, hvorledes teknologikan anvendes til at kodificere viden, så ledelsen kan agere optimalt ude fra de brugte data. Detantages, at mængden af data har en sammenhæng med mængden af viden i virksomheden. Denanden synsvinkel kaldes for den procesorienterede, som består af processen hvori viden skabes. I7 Hansen, Claus A. & Borup, Bjørn (2001): ”Den e-lærende virksomhed – viden skaber vækst”. Børsen forlag.9

denne synsvinkel foregår der konstant en tilpasning af ”sandheden”, og der fokuseres påprocessen hvori en evt. rapport blev produceret frem for selve rapporten 8 . Det væsentligste erselve refleksionen over processen, hvilket kan sidestilles med den tilgang til videnlæringsprocessen beskriver. De to synsvinkler kan i praksis betragtes som hinandenskomplementer, i og med data, teknologi og læring alle er væsentlige elementer i videnregnskabet.I figur 2.2 ses en hierarkisk sammenhæng mellem begreberne data, information og viden,hvilket beskriver den procesorienterede indgangsvinklen. Håndteringen af begreberne udgørstørstedelen af den forskellighed videnledelse besidder. Formålet med begreberne for envirksomhed er udviklingen af et informations- /ledelsesrapporteringssystem, som gerne skulle give indsigti en problemstilling. Ikke alle forfattere i litteraturenmener, at sammensætningen af begreberne skal være i enhierarkisk struktur. Den indbyrdes sammenhæng kan haveen struktur, hvor viden også kan danne byggesten forinformation og data 9 . Dette udgangspunkt ligger tæt op addet artefaktorienterede vidensyn, hvor data og informationerFigur 2.2: Vidensyn.har værdi i sig selv. Dette står i kontrast til det procesorienterede synspunkt, hvor data erobjektive fakta, som ikke har en værdi i sig selv, og dermed kun danner grundlaget for information.I relation til læringsprocessen dannes viden med udgangspunkt i et handlingsorienteretinformationsflow gennem interaktion mellem mennesker 10 .Videnledelse inden for den artefaktorienterede epistemologi handler om synliggørelse af videni form af et produkt, fx via en database eller et computersystem der kan kodificeres, så produktetkan overføres til andre. De fleste forfattere vil dermed argumentere for, at viden er koncentreretom en struktureret eksplicit viden i den artefaktorienteret epistemologi, hvor videnledelsenbaseres på at opfange og gemme viden som artefakter 11 . Virksomhedsledelsens største udfordringer at støtte beslutningsprocesser, der gør de forskellige artefakter synlige i form af rapporter,8 Bukh, Per N; Christensen, Karina S. & Mouritsen, Jan (2003). “Videnledelse – Et praksisfelt under etablering”. Jurist- og økonomiforbundets Forlag.9 Simon, H (1993). ”Strategy and organizational evolution”, Strategic Management Journal.10 Nonaka, I & Takeuchi, H (1995). ”The Knowlegde-creating Company, Oxford University Press.11 Holsapple, C.W & Joshi, K.D. (2001). “Organizational knowledge resources”, Decision Support Systems Journal.10

intranet ect. Senere hen i afsnit 3.2.2 vil det vise sig, at formålet med synliggørelse af viden er enaf videnregnskabet vigtigste elementer.I forlængelse af den procesorienteret epistemologiske viden, handler videnledelse inden forsamme felt i høj grad om social interaktion, hvorvidenledelsens væsentligste opgave er at gøreindividets viden tilgængelig for resten afvirksomheden. Desuden mener centrale forfatteresom Nonaka og Takeuchi, at aktørernes syn på”sandhed” tilpasses i en kontinuerlig proces hvoreksisterende viden drives ind i en ny kontekst. Dettedynamiske samspil mellem skabelse af eksplicit ogtavs viden illustreres i figur 2.3. Spiralen i figuren er etFigur 2.3: Videnspiral.symbol på den øgede mængde af viden ved de fire ledelsesaktiviteter socialisering,eksternalisering, kombination og internalisering. Socialiseringsprocessens formål er at sikre fællesforståelse hos medarbejderne, hvilket er svært at formalisere, hvorfor tavs viden er udtalt.Eksternalisering er den proces, hvor man forsøger at sandsynliggøre den tavse viden, så den kandeles med andre i virksomheden. Kombinationsprocessen organiserer eksisterende eksplicit videnmed informationer der standardiseres og indarbejdes. Den sidste videnledelsesaktivitet erinternalisering som omfatter udbredelsen af den eksplicitte viden (= intern kommunikation) til allede andre medarbejdere 12 .Der er både fordele og ulemper ved de to synsvinkler på videnledelse, og begge har elementersom i afsnit 3.3 er fordelagtigt for videnregnskabet. Selvom der her fremstilles to forskelligeperspektiver til videnledelse, så er en dynamisk tilgang til videnregnskabet væsentlig, men det erogså relevant at nedskrive den viden der fremkommer af videnledelsen. Det procesorienteredeperspektiv mangler anerkendelse af, at viden skal lagres i virksomheden samt fokus på en godinfrastruktur, hvilket den artefaktorienterede synsvinkel indeholder. Den statiske tilgang til videner en ulempe fordi kreativitet og fornyelse mangler hos individet, hvorfor der normalt vil være entop-down ledelse, der udstikker retningslinjerne.12 Nonaka, I & Takeuchi, H (1995). ”The Knowlegde-creating Company, Oxford University Press.11

AfrundingDet andet kapitel af afhandlingen har beskæftiget sig med en bred definition af de centralebegreber viden, videndeling og videnledelse. Senere i afhandlingen vil især de brede definitionergive rig mulighed for videre fortolkning af viden i videnregnskabet, som behandles i næste kapitel.Det kan udnyttes på denne måde, fordi viden generelt er et komplekst begreb, der ikke har énkorrekt anskuelse.Kapitel 3 - VidenregnskabetI dette kapitel vil videnregnskabet blive analyseret i samspil med de forskellige brede definitioneraf viden. Videnregnskabet er et symbol på tidens vidensamfund, hvor ikke-materieller faktorer erafgørende for virksomhedernes og samfundets fremtidige vækst og velstand. Denne intense fokuskræver videntunge medarbejdere, teknologier og processer. Derfor er det essentielt at identificerehvor den nuværende og fremtidig viden befinder sig i virksomheden samt værdien heraf.Videnregnskabet forsøger at være et redskab, der opfylder denne målsætning.3.1 Videnregnskabets historieStuder fortiden for at forstå nutiden. Denne talemåde gælder i det fleste sammenhænge, ogvidenregnskabet er ikke nogen undtagelse. Afhandlingen afgrænser sig kun til de danske forhold,men for at forstå nutidens videnregnskab i Danmark, så skal den udenlandske historie inddrages.De første ideer til videnregnskabet opstod i slutningen af 1980’erne i vores eget naboland Sverige,hvor Konrad Gruppen i 1989 opfordrede til en forbedring af know-how-virksomheders eksternerapportering i form af en uddybning af ikke finansielle nøgletal. De præsenterede velkendtebegreber som indvidkapital, kundekapital og strukturkapital, som er defineret i afsnit 3.5.Begreberne er på nuværende tidspunkt i en vis udstrækning en fast bestanddel af den danskeudgave af videnregnskabet. I 1991 blev begrebet ”intellectual capital” internationalt kendt, daThomas A. Stewart offentliggjorde artiklen Brainpower i magasinet Fortune. I Sverige varvirksomheden Skandia førende og udgav i 1994 sit første videnregnskab.I Danmark begyndte flere virksomheder i midten af 1990’erne at lade sige inspirerer af KonradGruppens tanker, f.eks. PLS Consult, der aktivt blev en del af det moderne vidensamfund. Begreber12

som videnledelse og videndeling havde så småt begyndt sit indtog på den politiske såvel som påvirksomhedernes dagsorden. Det første spadestik til en dansk videnregnskabsmodel blev i 1996udarbejdet af professor Jan Mouritsen fra Handelshøjskolen i København i en rapport til ErhvervsUdviklingsrådet. Den omhandlede ti danske og svenske virksomheder som brugte tankerneomkring de nye regnskabs- og rapporteringsformer. Set i forhold til nutidens videnregnskaber i sinrene form, så var rapporten mere baseret på stakeholder rapporteringer end videnregnskaber.Rapporten var bl.a. baseret på Spar Nord’s etiske regnskab og Rambøll’s holistiske regnskab. Etfællestræk var, at de brugte deres ”videnregnskab” til opmærksomhed omkring deresværdidrivere. I rapporten blev der behandlet en lang række nøgletal, som senere hen blevvidereudviklet i artikler primært fra Jan Mouritzen og Per N. Bukh. Materialet blev grundlaget forde to endelige rapporter fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.Den første rapport - ”guideline for videnregnskaber - en nøgle til videnledelse” - blevoffentliggjort i slutningen af 2000, og var bl.a. udarbejdet på baggrund af 17 virksomhederserfaringer, men rapportens resultater var naturligvis ikke afprøvet i praksis. Derfor blev endnu etprojekt sat i gang med det formål at teste guidelinens anvendelsesmuligheder. I projektet deltogca. 70 virksomheder som udarbejdede en strategi for deres videnledelse, og udgav etvidenregnskab. Processen blev fulgt af de danske forskere, der i samarbejde med en rækkeembedsmænd i 2002 udgav rapporten ”Videnregnskaber – den nye guideline” 13 . Dette må ansesfor at være det nærmeste vi i Danmark kommer til en viden-regnskabsvejledning, og dermed ogsået fundament for en danske videnregnskabsmodel 14 .Efter udgivelsen af den sidste rapport ”videnregnskaber – den nye guideline” i 2002 harvidenregnskabsprojektet måttet klare sig uden væsentlig støtte fra Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling eller anden offentlig tovholder. I sin åbningstale til konferencen omvidenregnskaber, hvor guidelinen / rapporten blev offentliggjort, gjorde videnskabsministerendesuden det klart, at ”på nuværende tidspunkt er konceptet for videnregnskaber så veludviklet ogmodent, at vi har vurderet, at det kan klare sig på egen hånd” 15 , hvilket i praksis betød, atvidenregnskabsprojektet blev overdraget til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ifølge ministerens13 Mouritsen, Jan; Per N. Bukh & Flagstad, Kirsten m.fl. (2002) “Videnregnskaber – den nye guideline”, Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling.14 Bukh, Per N. (2004). ”Nye tendenser i virksomhedens rapportering: Forretningsmodeller og videnressourcer*”, Børsens Forlag.15www.vtu.dk13

formulering medførte denne overdragelse, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ville videreanalyserevidenregnskabet betydning for virksomhederne samt koblingen til årsregnskabsloven. Det har ikkedesto mindre bevirket, at der siden åbningstalen ikke har været publiceret større analyser franogen offentlige instanser. I den forbindelse, rent historisk set, kunne overdragelse reelt være enmåde at sparke projektet til hjørne på, selvom ministeren og ministeriet reelt dengang mente atprojektet var holdbart nok til at blive en succes.Uden den statsstøtte og opmærksomhed som videnregnskabet fik indtil udgivelsen af”videnregnskaber – den nye guideline”, er det interessant om projektet har kunnet leve videre udei erhvervslivet samt de offentlige virksomheder. Dette kan udmunde i flere forskellige aspekter ihenhold til udbredelsen i dag, nemlig hvorvidt videnregnskabet fremstår i sin rene form 16 eller iafledte versioner heraf. Endvidere kan projektet siden hen have vist sig at være varm luft udennogen form for indflydelse. I 2005 udkom nogle af de første reaktioner, bl.a. via en artikel iJyllandsposten, der tog udgangspunkt i en undersøgelse fra virksomheden Junior Consult. Herkonkluderedes det, at videnregnskabet var et flop, fordi der reelt kun var 32 virksomheder derudarbejdede et videnregnskab i Danmark. Professor Jan Mouritsen, en af landets førende indenfor videnregnskaber, mente at tallet var langt højere i kraft af at alle de virksomheder, der ikkebrugte videnregnskabets i sin rene form, men flere forskellige elementer heraf 17 .Indlæg i debatten foranlediget af den omtalte artikel i Jyllandsposten var med til atfremprovokere modsatrettede reaktioner. I en artikel i Børsen fremsatte Christian Nielsen, Ph.d.fra Aarhus School of Business, i en kommentar påstande om at rapporten ”videnregnskaber – dennye guideline” var udsat for uredelige undersøgelser og andres personlige holdninger, frem forreel forskning på området der kunne dokumentere videnregnskabets faktuelle indflydelse.Christian Nielsen indrømmer dog på baggrund af sin forskning om videnregnskaber, at kun en lilledel af virksomhederne bruger videnregnskabet i sin rene form, men ved gennemgang af danskeårsrapporter udgør elementerne fra videnregnskabet omdrejningspunktet for virksomhedernessupplerende oplysninger 18 . Tilsyneladende er reaktionerne mange, og umiddelbart erforskelligheden i anvendelsen af rapporten ”videnregnskabet – den nye guideline” endnu mere16 Ved ”rene form” menes med den hensigt rapporten ”videnregnskaber – den nye guideline” foreskriver.17 Rasmussen, Sigrid: ”Videnregnskabet er et flop”. Jyllandsposten 02.08.05.18 Nielsen, Christian. ”Videnregnskabet har sejret”. Børsen 27.09.05.14

udbredt. Dette undersøges senere hen nærmere i denne afhandling, hvor et bredt udsnit ianvendelsen af videnregnskabet analyseres og diskuteres.3.2 Formålet med videnregnskabetHistorien bag videnregnskabet blev kortlagt i afsnit 3.1, men den fortæller ikke om formålet medudarbejdelsen af videnregnskabet, hvilket dette afsnit vil omfatte. Der er mange forskelligeinteressenter, fx leverandører, samarbejdspartnere, investorer og medarbejdere i forbindelse medvirksomhedens videnregnskab. Især investorer og analytikere efterspørger i høj grad en forklaringaf uoverensstemmelsen mellem virksomhedens årsrapport og kapitalmarkedet. Denne vinkelomhandles grundigere i kapitel 6. Det finansielle regnskab er naturligvis grundstenen ivirksomhedens rapportering, og begreber som videnledelse, videnregnskab og videndeling er ikketraditionelle regnskabsbegreber. I og med der i højere grad er fokus på de ikke-finansielleelementer, er informationsbehovet vedrørende virksomhedens kvalitet, erfaringer,kunderelationer og medarbejderkompetencer ect. højt. Fælles for disse faktorer erværdiskabelsen i virksomheden 19 . Selvom det overordnede formål for videnregnskabet erværdiskabelsen, så er det langt fra hovedmotivet for både private og offentlige virksomheder i dendaglige tilgang til videnregnskabet. Ifølge rapporten ”videnregnskaber – den nye guideline” ermotivet delt op i to formål, nemlig et internt ledelsesværktøj og eksterntkommunikationsværktøj 20 .3.2.1 Det interne formålVidenregnskabets interne formål som strategisk ledelsesværktøj er en del af virksomheden, eftersom det omfatter dens videnledelse. Hvis virksomheden ikke besidder nogen videnledelse iforvejen, kan videnregnskabet udvikle den fra bunden. Der kan allerede findes flere former forvidenledelse i virksomheden, hvorfor videnregnskabet ligeledes kan videreudvikle videnledelsen.Dermed betragtes videnregnskabet som et værktøj der identificerer strategi, mål, indsatser ogresultater med henblik på at benytte og videreudvikle virksomhedens videnressourcer 21 . Det er etledelsesværktøj der kan styre virksomhedens videnressourcer med henblik på langsigtet vækst og19 Bukh, Per N. (2004): ”Nye tendenser i virksomhedens rapportering: Forretningsmodeller og videnressourcer*”, Børsens Forlag.20 Mouritsen, Jan; Per N. Bukh & Flagstad, Kirsten m.fl. (2002) “Videnregnskaber – den nye guideline”, Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling.21 Defineres nærmere i afsnit 3.315

entabilitet. Videnregnskabet er uanset om det offentliggøres eller ej derfor en sammenhængendemåde at systematisk lede og dele viden på f.eks. ved skabelsen af en videndelingskultur, hvilketunderstøtter virksomhedens generelle strategi 22 . Virksomhederne kan have forskelligeunderliggende formål med at udarbejde et videnregnskab. I forbindelse medvidenskabsministeriets videnskabsprojekt blev der udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse med80 deltagende virksomheder, der vægtede mulige interne formål. I følgende liste gengives devigtigste interne formål i en prioriteret rækkefølge:a) Understøtte overordnet strategib) Sikre systematisk videndelingc) Videnopdateringd) Identificere styringsindikatorere) Sikre tilstrækkelig efteruddannelsef) Kompetencestyring og – registreringg) Fastholde medarbejdereh) Skabe kultur i organisationen 23Ikke alle virksomheder vælger at offentliggøre hele deres interne ledelsesstrategi i forbindelsemed udgivelsen af videnregnskabet. Dette kan skabe udfordringer set i forhold til belysning afudvikling og betydning af videnregnskabet for den enkelte virksomhed. Dermed kan det, iforlængelse af de to debattørers artikler i afsnit 3.1, være svært at afgøre hvem der giver detkorrekte indblik i anvendeligheden af videnregnskabet. Strategiske fordele og konkurrenceevnenkan svækkes hvis virksomhederne afslører alle detaljer i deres analyse. Derfor er der incitament tilat holde nogle oplysninger hemmeligt for offentligheden.3.2.2 Det eksterne formålDet er normalt ikke meningen at offentliggøre det eksterne videnregnskab uden også at opfyldedet interne formål. Videnregnskabet eksterne formål bruges til kommunikation af videnledelsensmål, indsatser og resultater til en række forskellige interessenter. Den pågældende virksomhed22 Mouritsen, Jan; Per N. Bukh & Flagstad, Kirsten m.fl. (2002) “Videnregnskaber – den nye guideline”, Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling.23 Bukh, Per N & Mouritsen, Jan (2003). ”Videnregnskabets elementer”, Børsens Forum.16

liver dermed mere synlig og interessant for interessenterne, fx eventuelle nye medarbejdere,kunder, samarbejdspartnere og investorer. Dermed er det et signal til omverdenen om, atvirksomheden er innovativ og fleksibel samt at viden og menneskelige ressourcer er aktiver somprioriteres højt. Dermed opfyldes noget af interessenternes informationsbehov samtidigt med atvirksomheden kan positionere sig overfor sine konkurrenter 24 . På samme måde som ved detinterne formål, så har en række virksomheder udfyldt et spørgeskema, hvilket giver følgenderesultat i prioriteret rækkefølge:a) Vise medarbejdere er vigtigste aktivb) Vise vi er en innovativ virksomhedc) Vise viden er vores vigtigste aktivd) Tiltrække nye medarbejderee) Supplere det finansielle regnskabf) Tiltrække og fastholde kunderg) Øge forståelse for produkter / ydelserh) Positionere os ifht. Konkurrenter 25Offentliggørelse af videnregnskabet er forbundet med omkostninger til distribution, trykning ogmedarbejderressourcer. Selvom nogle virksomheder reelt allerede har udarbejdet materialet til eteksternt videnregnskab i en strategisk analyse, så kan det stadig afholde dem for at offentliggøredet, hvis det vurderes, at udbyttet er for lavt.Ordet virksomhed dækker både over private og offentlige virksomheder. Selvom begge typer afvirksomheder umiddelbart vægter det interne og eksterne formål ligeligt, så har det forskelligeeksistensgrundlag en betydning. Private virksomheder stræber efter profitmaksimering, vækst oghøj langsigtet udbytte til sine investorer. Brugsværdien er et middel til at opnå et højt afkast, menikke formålet i sig selv. For de private virksomheder er der incitamenter til at holde centralevidenressourcer tæt ind til livet, og lade dem være hemmelige for sine konkurrenter. Dermedbliver videnregnskabet mindre troværdigt, og i højere grad en reklamesøjle for virksomheden.24 Mouritsen, Jan; Per N. Bukh & Flagstad, Kirsten m.fl. (2002) “Videnregnskaber – den nye guideline”, Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling.25 Bukh, Per N & Mouritsen, Jan (2003). ”Videnregnskabets elementer”, Børsens Forum.17

Offentlige virksomheder har et andet eksistensgrundlag, hvor de bliver målt på brugsværdieninden for et bestemt budget, som hverken skal give underskud eller overskud 26 . Derfor har de ikkesamme incitament til at holde videnressourcer hemmelige set i forhold til private virksomheder,men til gengæld kan en offentliggørelse virke irrelevant, fordi de ikke på samme måde har etdokumenteringskrav udadtil. Det skal ikke tolkes, som at offentlige virksomheder slet ikke harincitament til at vise resultater og seriøsitet udadtil, da befolkningen naturligvis stiller krav tiloffentlige virksomheder, men de offentlige virksomheder har i højere grad incitament til atfokusere på en god intern videnledelse og strategi.Videnregnskabet kan anvendes i alle brancher og typer af virksomheder. Hvis de fx producereret produkt af høj kvalitet, så vil enhver gerne vise potentielle kunder, hvor videntungt produkteter. Derfor må man også anerkende, at graden af anvendelighed hænger sammen med graden af,hvor videntung virksomheden er. Det er underordnet om virksomheden er offentlig eller privatforankret. Størrelsen af virksomheden er ligeledes en faktor, der afgør om det kan betale sig atudarbejde et videnregnskab, uanset om virksomheden egentligt gerne ville opfylde de interne ogeksterne formål.3.3 VidenregnskabsmodellenVidenregnskabet er bygget op om fire grundelementer, som er et udtryk for den valgte strategi forvirksomhedens videnledelse. De fire elementer som ses i figur 3.1 består af videnfortælling,ledelsesudfordringer, indsatser og indikatorer. Ledelsesstrategien kan sættes i forbindelse medafsnit 3.2.1, som omhandlede det interne formål. Virksomhedens brugere, der benytter densydelser, knyttes af elementerne sammen med virksomhedens behov for videnressourcer.I kapitel 2 blev viden behandlet som noget uhåndgribeligt man ikke direkte kan se. Derfor skalviden ”oversættes” til videnressourcer, som i realiteten medfører en målbar håndgribeligkonkretisering af viden, så det bliver til videnressourcer. I den forbindelse vil det medføre, atvidenressourcer er noget der kan måles, styres, udvikles, vurderes, ledes og beskrives. Ved en kort26 Thorbjørnsen, S; Johansen, Mette R.; Bukh, Per N. & Mouritsen, Jan (2003). “Nye erfaringer: Videnregnskaber og videnledelse i offentligeorganisationer”, cbs/asb.18

opsummering, så er det muligt at pege på det og sige, ”der er viden”. Der kan findes mangeforskellige former for videnressourcer, men de mest almindelige er følgende 27 :A) Medarbejdere – beskæftiger sig med medarbejdernes personlige og faglige kompetencer.Heriblandt faktorer som medarbejdertyper, medarbejdernes motivation, engagement,mobilitet, erfaring, uddannelse og ekspertiseområder.B) Kunder – indkredser sig til samarbejde med kunder, produktudvikling, kundetyper,relationer til kunder og brugere, tilfredshed og loyalitet, brandværdi, indsigt i forskelligebehov og målopfyldelse.C) Processer – behandler videnindholdet i virksomhedens rutiner og stabile procedurer. Detomhandler fx ledelses-, medarbejder-, styrings-, kvalitets- og udviklingsprocesser. Denneform for videnressourcer indeholder også mekanismer til håndteringen af information.D) Teknologi – omfatter virksomhedens it-systemer, både hardware og software, hvorteknologien skal understøtte de tre foregående videnressourcer. Fx et CRM system eller etintranet kan understøtte de andre videnressourcer.Videnregnskabsmodellen kan karakteriseres som en procesmodel, fordi elementerne fungerer isammenhæng med hinanden. Det er sammenhængen i mellem videnressourcerne, der skabervidenledelsen. Indikatorerne sætter tal og handling på indsatserne, som konkretisererFigur 3.1: Videnregnskabsmodellen 28 .27 Mouritsen, Jan; Per N. Bukh & Flagstad, Kirsten m.fl. (2002) “Videnregnskaber – den nye guideline”, Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling.28 Mouritsen, Jan; Per N. Bukh & Flagstad, Kirsten m.fl. (2002) “Videnregnskaber – den nye guideline”, Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling.19

de problemstillinger ledelsesudfordringerne udpeger af videnfortællingen. Den kommunikerer ogsammendrager fremadrettet hvad virksomheden er i stand til at præstere for brugerne, samthvilke videnressourcer der er nødvendige i virksomheden 29 .3.3.1 VidenfortællingenVed udarbejdelsen af et videnregnskab er det første punkt i forløbet elementet videnfortællingen,som identificerer virksomhedens ønske om at forbedre værdien af den ydelse, dvs. produkt ellerservice, brugeren opnår ved køb / brug heraf. Denne form for værdi kaldes i andre termer forbrugsværdien, og den indeholder et sæt af videnressourcer, som er nødvendigt for fremstilling afydelsen. De typer af videnressourcer der kræves for at skabe en høj brugsværdi skitseres ividenfortællingen, hvor ord som ”fordi”, ”derfor” og ”for at” anvendes til at argumenterer for,hvordan forbedringen skal foregå. For at viden kan give forbedringer til en bruger, så er detafgørende, at videnfortællingen præcist beskriver hvorfor og hvordan videnressourcerne hængersammen med brugerens behov 30 .Et eksempel på en videnfortælling kunne formuleres således: Virksomhed X leverer ITløsninger 31 til staten for at optimere effektiviteten 32 i deres arbejde. Det er normalt komplekse 33løsninger, der besidder egenskaber udviklet af medarbejdere i samarbejde med forskelligeeksterne partnere. For at kunne levere løsningerne i fremtiden på et højt fagligt niveau skalvirksomhed X have adgang til velmotiverede og kompetente medarbejdere, en veludvikletdatabase med oversigt over partnernes kompetencer samt en kultur der opfordrer til videndeling ide forskellige projektteams.3.3.2 LedelsesudfordringerneI videnregnskabets kontekst omhandler ledelsesudfordringerne hvilke videnressourcer der skalstyrkes. Dette kan foregå ved at man internt udvikler videnressourcerne ved fx uddannelse af ennuværende medarbejder ved opkvalificering, eller anskaffer videnressourcerne eksternt ved fx29 Mouritsen, Jan; Per N. Bukh & Flagstad, Kirsten m.fl. (2002) “Videnregnskaber – den nye guideline”, Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling.30 Bukh, Per N & Mouritsen, Jan (2003). ”Videnregnskabets elementer”, Børsens Forum.31 Heri befinder ydelsen sig for brugeren (staten).32 Heri befinder brugsværdien sig for brugeren (staten)33 Heri befinder videnressourcerne sig.20

ansættelse af nye medarbejdere, der indeholder de rette kompetencer. Ændringer på dette niveautager relativt lang tid, gerne længere end et år, før implementeringen og den ønskede virkningfuldt træder i kraft. Ledelsesudfordringerne er tæt koblet sammen med videnfortællingen, ogdanner grundlag for yderligere realisering af virksomhedens ønske om forøget brugsværdi.Oversættelsen af videnfortællingen til ledelsesudfordringerne er bredt defineret, da der iprincippet ikke gives korrekte og forkerte formuleringer, men i stedet er det meningen, at detilsammen skal have en fornuftig sammenhæng. I retningslinjerne består ledelsesudfordringernetypisk af 2-5 ledelsesudfordringer som i den enkelte virksomhed er præcist defineret 34 .En formulering af ledelsesudfordringerne kunne opstilles således: Virksomhed X’sledelsesudfordringer omhandler fremgangsmåden til at opretholde og konstant forbedre Itløsningernetil staten. Dette sker ved denne strategi: A) Ansættelse af flere eksperter meddatalogisk baggrund (rekruttering og fastholdelse af medarbejdere). B) Oprettelse af en it baseretløsning der opsummerer alle parternes kompetencer set i forhold til tidligere udførte projekter(udvikling af teknologi). C) Oprettelse af en videndelingskultur i form af medarbejderaktiviteter, såfolk bedre kender hinanden, og dermed føler sig trygge ved at dele viden på tværs af projekter(udvikling af processer).3.3.3 IndsatserneFor at gøre ledelsesudfordringerne konkrete skal der tages hånd om det tredje element:indsatserne. De behandler udviklingen og anskaffelsen af videnressourcerne, samt overvågereffekterne og omfanget heraf. I modsætning til ledelsesudfordringerne der har et langsigtetperspektiv, så har indsatserne i princippet et kortsigtet perspektiv, hvor muligheden for ændringerskal kunne ses fra år til år. Dette udelukker ikke, at en eller flere indsatser kan forekomme fleregange over en lang årrække. Projektlederen eller andre ansatte har ansvar for, at indsatsernebliver til konkrete handlinger for de ønskede procedurer eller rutiner. Ved dette stadie er det ikkegivet eksakt, hvordan tiltagene præcist skal defineres, men i stedet vil de senere hen blive tilkoblet34 Bukh, Per N.; Mouritsen, Jan & Johansen, Mette R. (2003). “Videnregnskabets indhold – Ledelsesudfordringer, indsatser og indikatorer”, BørsensForlag.21

indikatorerne. Indsatsernes primære opgave er at identificere forhold og aktiviteter, som entenallerede findes og skal fastholders, eller mangler i virksomheden 35 .I henhold til de tidligere nævnte eksempler, kan indsatserne udtrykkes således: IT virksomhed Xønsker at blive kendt for en effektiv og unik forsyning af IT løsninger til statens elektroniskesystemer samt gøre det daglige arbejde lettere for X antal ansatte i staten. I den forbindelse harvirksomheden identificeret følgende indsatser: A) Planlæg fremtidige kompetencebehov, lavincitamentsbaseret løn, kom ud på relevante uddannelsessteder. B) Undersøg brugernesforventninger og ønsker, uddannelse af medarbejdere i den nye IT løsning, gennemførprojektorganisering. C) fælles medarbejderaktiviteter, gennemfør mentorordning og teambuilding.3.3.4 IndikatorerneDet sidste element i videnregnskabsmodellen giver mulighed for at lave opfølgninger påindsatserne i henhold til om de reelt også igangsættes. Indikatorerne specificererledelsesudfordringerne og indsatserne ved at gøre dem målbare i form af tal, fordi effekten aftiltagene hermed kan vurderes og analyseres. I praksis gøres det ved at anvende ord som ”antal”,”beløb” og ”dage”. Det er en betydelig pointe, at én indikator ikke kan dokumenterevidenledelsen, brugsværdien eller videnressourcerne, men i fællesskab kan mange forskelligeindikatorer tilsammen give et fyldestgørende billede. Udover den nødvendige sammenhængmellem de enkelte elementer er der langt fra første element til det fjerde og sidste element.Videnregnskabsmodellen udvikler sig fra at være en blød formulering i videnfortællingen tilmålbare konkrete tiltag i sit fjerde element, indikatorerne. Det unikke ved den metode ersynliggørelsen af videnledelsen 36 .For at illustrere teorien på bedst mulig vis kan indikatorerne set i forhold til tidligeregennemgang i afsnit 3.3.3 beskrives: A) Antal ansøgninger, dage på uddannelsesinstitutioner, antalmedarbejder på præstationsbaseret løn, måling af medarbejdertilfredshed, antal specifikationervedr. medarbejderkompetencer. B) Antal medarbejder på kursus i nyt system, beløb investeret i35 Bukh, Per N.; Mouritsen, Jan & Johansen, Mette R. (2003). “Videnregnskabets indhold – Ledelsesudfordringer, indsatser og indikatorer”, BørsensForlag.36 Bukh, Per N.; Mouritsen, Jan & Johansen, Mette R. (2003). “Videnregnskabets indhold – Ledelsesudfordringer, indsatser og indikatorer”, BørsensForlag.22

elevant IT, antal projekter registreret, antal forbedrings ønsker. C) Antal mentorer, beløbinvesteret i medarbejder aktiviteter, dage med teambuilding.Denne form for udvælgelse skal naturligvis håndteres med kritiske analyser og vurderinger,fordi selvom ”beløb investeret i relevant IT” er en god indikator for, hvor seriøst virksomhedenudfører sine indsatser, så nytter det naturligvis ikke, at der investeres beløb i urealistiskestørrelser. Det vil ikke gavne virksomhedens bundlinje, hvis alle medarbejder var på kursus 10dage i hver måned.3.4 Analysemodel for videnregnskaberFormålet med denne analysemodel for videnregnskaber er at give en metode til at analyserevidenregnskabet systematisk. Desuden skal det være muligt for brugeren at kunne fastholde enpassende distance til fortolkningen af videnregnskabets tal uafhængigt tilhørsforhold tilvirksomheden. Analysemodellen som ses i figur 3.2 er udarbejdet af en række forskere,embedsmænd og virksomheder. Det centrale ved samarbejdet er, at forfatterne er blevet biståetaf en række analytikere, som tilsammen har formået at lave en model i en passende form, så enbredere kreds af brugere på et senere tidspunkt kan teste og videreudvikle metoden. I kapitel 6inddrages analysemodellen i henhold til dens anvendelighed for en analytiker. Hovedformålet vedanalysemodellen er besvarelsen af tre generelle spørgsmål i forbindelse med virksomhedensvidenledelse. De tre spørgsmål set i forhold til vurderingskriterierne er formuleret således:- Ressourcer: Hvordan er virksomhedens videnressourcer sammensat?- Aktiviteter: Hvad gør virksomheden for at styrke sine videnressourcer?- Effekter: Hvad er effekterne af virksomhedens arbejde med videnledelse?De tre vurderingskriterier analyseres i forbindelse med hver af de fire hovedkategorier /videnressourcer.23

Figur 3.2: Analysemodel for videnregnskaber 37Dette giver en 3 x 4 matrix at arbejde ud fra, men matrixen kan godt udvides, hvis der inddragesflere videnressourcer. De analytikere som har brugt analysemodellen fremhæver to særligefordele ved metoden. Den systematiske tilgang fjerner delvist fornemmelsen af, atvidenregnskabet er et kommunikationsværktøj med det formål at promovere egen virksomhed.Endvidere har analytikerne muligheden for tolkning af tallene og virksomhedens videnledelse ideres eget perspektiv, så virksomhedens fortolkning ikke nødvendigvis bliver ens egen 38 .I analysemodellen placeres indikatorerne i forhold til de to dimensioner. Den første dimension,de fire typer af videnressourcer, kan også indeholde flere videnressourcer, men normalt er de firefyldestgørende. Den anden dimension, de tre vurderingskriterier, belyser virksomhedenssammensætning, opbygning og anvendelse af videnressourcerne. I denne dimension skaludviklingen over tid inddrages for ellers vil indikatorerne ikke give mening. Ressourcetalletudtrykker porteføljen af videnressourcerne, aktivitetstallet udtrykker opkvalificeringen afvidenressourcerne, dvs. ledelsens evne til at videreudvikle, og effektallet udtrykkerkonsekvenserne eller den samlede effekt af udviklingen og anvendelsen af videnressourcerne.Ud fra analysemodellen dukker der utvivlsomt nogle spørgsmål op omkring tilgangen tilmetoden, der minder om analysen af et finansielt regnskab. Svaret på dette er et umiddelbart ja,37 Mouritsen, Jan; Per N. Bukh & Johansen, Mette R. m.fl. (2002) “At analysere et videnregnskab”, Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling.38 Mouritsen, Jan; Per N. Bukh & Johansen, Mette R. m.fl. (2002) “At analysere et videnregnskab”, Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling.24

men metoden er relativt uprøvet i den version der fremstilles. De tre vurderingskriterierindeholder i analysen hver et spørgsmål, hvilket det finansielle regnskab har en parallelle til:- Hvad er virksomhedens soliditet?- Hvad er virksomhedens investering?- Hvad er virksomhedens rentabilitet?Grunden til at der kan drages en parallel mellem de to regnskaber er de ledelsesmæssigeproblemstillinger, som de begge beskæftiger sig med. Regnskaberne er naturligvis ikke ens, i ogmed at baggrunden stammer fra to forskellige grundoplysninger. Det finansielle regnskab har sinoprindelse i det dobbelte bogholderi, hvorimod videnregnskabet indeholder et enkelt bogholderi,hvor der er mulighed for flere aktiver end passiver, eller omvendt 39 . Ved beskæftigelse med etenkelt bogholderi kan der argumenteres for en formindsket troværdighed ved videnregnskabet, ogdermed tilsvarende mindre relevans på baggrund af usikkerheden i størrelsen af aktiver ogpassiver. Historisk set har det finansielle regnskab haft en langt større indarbejdelse iregnskabsvejledninger og standarder, der præciserer anvendelsen og forståelsen af tallene ogbegreberne, end videnregnskabet. Med tiden kan videnregnskabet måske bevise sineksistensberettigelse og opnå forøget relevans. Omvendt kan det være en fordel med enredegørelse for flere aktiver end passiver, som viser den reelle værdi af de immaterielle aktiver.3.5 Markedsværdi vs. bogført værdiI almene undervisningsbøger inden for regnskab og finansiering på højere læreanstalter er detvelkendt at måle markedspræmien via markedsværdien, som ved børsnoterede virksomheder kanaflæses ved aktiekursen eller ved ikke-børsnoterede virksomheder i teorien ved værdien ved eteventuelt salg, og den bogførte værdi ved en ”price to book ratio” formel. Markedspræmie ratioenmåles ved at markedsværdien divideres med den bogførte værdi. Hvis markedspræmien er lig meden, så er den bogførte værdi lig markedsværdien, hvorimod hvis markedspræmien overstiger talletet, er virksomheden mere værdifuld end hvad den finansielle rapport kan forklare. Ved enmarkedsværdi på under en gælder omvendt fortegn naturligvis 40 . Det fremgår af figur 3.3 41 at39 Mouritsen, Jan; Per N. Bukh & Johansen, Mette R. m.fl. (2002) “At analysere et videnregnskab”, Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling.40 Penman, Stephen H. (2010) ”Financial Statement Analyst and Security Valuation”. McGraw-Hill.41 Udregnet eksempel på Price to book ratio: Efter valutakurs d. 04.10.11. Bloomberg.25

virksomhederne Novo Nordisk A/S (gul) og Coloplast (lilla) har en ”price to book value” på langtover en. Det tolkes således i henhold til hypotesen, at der i virksomhederneFigur 3.3: Price to book value .befinder sig en betydelig værdi, som det finansielle regnskab ikke kan forklare 42 . Om det ermedarbejdersynergi, god videnledelse, kundekontakter, ”forskruet optimisme” eller værdifuldepatenter kan ikke afgøres med sikkerhed, men videnregnskabet forsøger at give en forklaringheraf. Coloplast er en videntung virksomhed, og har i mange år udarbejdet videnregnskaber,hvorfor et højt price to book ratio stemmer overens. Af figur 3.3 fremgår, at C20-selskabrnegenerelt har en price to book ratio på over en, men ikke så høj som tilfældet på de to valgtevirksomheder. Ikke alle virksomheder er videntunge, og eksterne uhåndterbare samt finansiellefaktorer kan påvirke price to book ration. Under finanskrisen var der fx en lavere price to bookratios set i forhold til årene før og efter. På trods af den konjunkturbestemte ratio, så formodesdet at virksomhederne stadig besad en høj grad af viden uanset finanskrise eller ej.I den danske litteratur fremfører videnregnskabets modstandere tidligt i forløbet pointer om, atder ikke mangler noget i det traditionelle regnskab. Videnregnskabet er efter Arne G. Andersensmening et politisk modefænomen, som kun opstår på grund af pres fra omgivelserne. Forskellenmellem markedsværdien og den bogførte værdi har en grundlæggende naturlig forklaring i ogmed, der ikke sker en aktivering af kapitaliserede forventede fremtidige merfortjenester i42 Bukh, Per N.; Gormsen, Peter & Mouritsen, Jan (2000). ”Når viden introduceres på børsen: Om relevansen af et videnregnskab”,Samfundsøkonomen.26

indeværende regnskabsår. Med andre ord afhænger størrelsen på markedspræmien af deafkastrater aktivet giver i fremtiden. Problemet skyldes, at afkastraterne først indregnes i detfinansielle regnskab på det tidspunkt de realiseres. Det finansielle regnskab er underlagt en rækkekrav, hvor forsigtighedsprincippet er et af dem. Dette krav er skyld i en udgiftsførsel i stedet for enaktivering af indkøbte ressourcer og aktiver i indeværende regnskabsår, selvom der ved indkøbformentligt forventes fremtidige positive afkast heraf. Et klassisk eksempel er R&Domkostninger 43 .Det er svært at afgøre om Arne G. Andersen og tilhængere af hans tilgang til forklaringen afmarkedspræmien er den korrekte. Der kan højst sandsynligt ikke gives et entydigt svar, men andreovervejelser skal naturligvis respekteres. Målingen af markedspræmien er i mange tilfælde svær atpræcisere, fordi uhåndterbare eksterne faktorer påvirker resultatet af markedspræmien, menvidenregnskabet fortalere, såsom internationale forskere som Stewart 44 og Edvinsson ogMalone 45,46 tillader sig at se anderledes på problematikken. De grundlagde diskussionen medafsæt i den viden virksomhederne besidder, nemlig videnkapital. Opgørelsen af videnkapitalendefinerede de som virksomhedens intellektuelle kapital (IC), og den måles ved forskellen mellemmarkedsværdien (MV) og den bogførte værdi (BV), hvilket tidligere er blevet benævnt sommarkedspræmien. Denne metode forklares nærmere senere hen i kapitlet, men den relativt lettemåde at definere forskellen blev hurtigt modargumenteret 47 .I formlen er ledet IC en residual, som fremkommer af to forskellige målinger. Markedsværdienkan måles dagligt, hvorimod den bogførte måles i kraft af hvordan regnskabsprincipperneanvendes. Dermed kan en afskrivningsmetode have indflydelse på værdien af den intellektuellekapital. Det er næppe hensigten, at afskrivningsmetoden skal have indflydelse på størrelsen afværdien ved intellektuel kapital. Problemet opstår i og med fortalere for den intellektuelle kapitalargumenter for, at normale regnskabsregler ikke forstår sig på håndteringen af intellektuel kapitalsamt at værdien allerede er kendt af markedet uanset regnskabsregler. Derfor virker anstrengelserfor at præcisere denne værdi ret overflødige, hvis den allerede er kendt. Videnressourcerne er en43 Andersen, Arne G. (1999). ”Mangler der noget i traditionelle årsregnskab”. Revision og Regnskabsvæsen – Thomson.44 Stewart, T.A (1997). ”Intellectual Capital”, Nicholas Brealay Publishing.45 Edvinsson, L. & Malone,M.S. (1997). ”Intellectual Capital”, Piatkus.46 Edvinsson, L. & Malone,M.S. (1998). ”Videnkapital”, Børsens forlag.47 Kersnar, J & Mintz, S. (2000). ”In the know”, CFO Europe.27

del af forklaringen på den positive nutidsværdi, men ikke hele forklaringen. Videnledelse,videnressourcer og intellektuel kapital skaber en effekt over lang tid, hvorimod markedsværdienkan ændre sig fra dag til dag meget drastisk 48 .Det er tvivlsomt at opgøre intellektuel kapital som værende en præcis forklaring påmarkedspræmien, men anerkendelsen af en delvis forklaring er påtrængende. Litteraturenbeskriver heller ikke et finansielt køb via intellektuel kapital, men derimod en række tanker om etsæt af ikke finansielle tal, der overvåger udviklingen i elementerne af intellektuel kapital 49 . Dissetanker kan sættes i relation til videnregnskabet, hvis formål også er at overvåge udviklingen afvidenressourcerne. Intellektuel kapital er hovedsageligt bestående af tre forskellige elementer,humankapital (virksomhedens medarbejdere),Figur 3.4: Edvinsson’s kapitalmodel.organisatorisk kapital (procedurer, manualer og administrative systemer) og kundekapital(kundeloyalitet, labels og brand). Der findes forskellige definitioner alt efter hvilken forsker derbliver adspurgt, men overordnet lægger de tre begreber sig tæt op ad hinanden. Som det ses ifigur 3.4 opdeler Edvinsson 50 videnkapital (også IC) i human- og strukturkapital, som indeholderkundekapital og organisatorisk kapital. Den forskellighed forskerne argumenterer for kan sættes iforbindelse med videnregnskabet, der tilsvarende ikke har en fast struktur for, hvordan tallene ogmålingerne skal sættes op og tolkes. Analysemodellen i afsnit 3.4 forsøger at give en guideline,men disse retningslinjer er ikke entydige.48 Bukh, Per N.; Mouritsen, Jan; Johansen, Mette R. & Larsen, Heine T. (2001). ”Videnregnskaber – rapportering og styring af virksomhedensvidenressourcer”, Børsens Forlag.49 Roos, G. & Roos, J. (1997). ”Measuring your Company’s Intellectual Performance”, Longe Range Planning.50 Edvinsson, L. & Malone,M.S. (1997). ”Intellectual Capital”, Piatkus.28

”The measurement system that I propose does not present a full and comprehensive picture ofa company’s intangible assets; such a system is not possible.” 51Dermed er fortalerne for videnregnskabet fuld bevidst om videnregnskabets usikkerhed og ikkefastlagte kalkulationer. Dette kan tolkes som en svaghed, men paradokssalt er det højstsandsynligt også videnregnskabets styrke. Videnregnskabet er værdifuldt, fordi der konstant er enfokusering på fortsat videnudvikling, -forankring, -deling og -anvendelse 52 .3.6 Den eksterne rapporteringKoblingen mellem videnregnskabets interne og eksterne formål i afsnit 3.2 og denlovgivningsmæssige placering i henhold til årsregnskabsloven i afsnit 4.2 udmunder i enoffentliggørelse af en ekstern rapport. Det konkrete indhold omtales i tidligere afsnit, hvorimoddette afsnit omfatter de forskellige former for offentliggørelser og indgangsvinkler på budskabet,som tillige afhænger af målgruppe samt økonomiske ressourcer.Hvis virksomheden ønsker at lade sit videnregnskab henvende sig til kapitalmarkedet vil deoffentliggøre det via årsrapporten enten via ledelsesberetningen eller de supplerende oplysninger.Omkostningerne ved distribution vil være relativt lave, og videnregnskabet vil nå ud til mangebrugere af årsrapporten. Ved denne form for offentliggørelse er budskabet om, at videnledelse ogvidenressourcer er en integreret del af virksomheden hovedbudskabet. Dette kan primært tolkessom en form for imagepleje overfor analytikere og investorer. En anden løsning er et selvstændigtpapirbaseret videnregnskab, hvor offentliggørelsen henvender sig til en bredere målgruppe.Virksomheden vælger høj grad selv modtager, og retter indholdet herefter. Fx kan etvidenregnskab, som kun omhandler medarbejder dermed være en del af rekrutteringen.Distributionsomkostningerne er relativt høje, men selve indholdet af videnregnskabet ernødvendigvis ikke i samme omfang som via årsrapporten. Den tredje mulighed er eninternetbaseret løsning, hvor indholdet sættes sammen individuelt af brugeren. Det er en lidtflyvsk løsning, hvor brugeren selv har mulighed for at vælge emner på virksomhedenshjemmeside. Her skal der være information om målsætninger, tiltag ect., så brugeren selv kan51 Edvinsson, L. & Malone,M.S. (1997). ”Intellectual Capital”, Piatkus.52 Bukh, Per N.; Mouritsen, Jan; Johansen, Mette R. & Larsen, Heine T. (2001). ”Videnregnskaber – rapportering og styring af virksomhedensvidenressourcer”, Børsens Forlag.29

sammensætte sin analyse. Fordelene ved metoden er muligheden for konstant opdatering og delave ressourceomkostninger. Ved denne version henvender budskabet sig bredt, og der kan ikkedefineres en bestemt målgruppe 53 .Ved udarbejdelse af videnregnskaber gælder det i høj grad om at offentliggøre virksomhedensidentitet og brande sig selv. Videnregnskabets grundlæggere er ikke i tvivl om, at dennefremgangsmåde er nyttig, men ikke alle er lige begejstrede for videnregnskabets indhold ogplacering. Ved offentliggørelse af videnregnskabet støder virksomhederne på ettroværdighedsproblem, fordi objektiviteten vedrørende videnressourcer og videnledelse erdiskutabel. Hvis virksomhedens underliggende formål er imagepleje og branding, så er derincitament til at fremstille videnregnskabet i uoverensstemmelse med kvalitetskravet om etretvisende regnskab, og derfor medtager virksomheden nødvendigvis kun indsatser og indikatorerder sætter virksomheden i et positivt lys. Endvidere er relationen til det finansielle regnskab tynd,da det er svært at afgøre om videnregnskabet reelt har en positiv indvirkning på bundlinjen set iforhold til udgifterne for udarbejdelsen 54 . Virksomhederne er naturligvis bevidste om denneproblemstilling, hvorfor det kan suppleres med ekstern neutral verifikation af videnregnskabet.Her vil en neutral revisor gennemgå tallene og kontrollere hvorvidt om oplysningerne er pålidelige.Der er ikke revisionspligt af ledelsesberetningen og de supplerende oplysninger, menvirksomheden er alligevel underlagt forskellige krav angående videnressourcer og revision, hvilketomtales nærmere i afsnit 4.2 55 .AfrundingI kapitel 3 er selve videnregnskabet blevet gennemgået fra det historiske stadie til udgivelsen af enekstern rapport. I næste kapitel vil placeringen af videnregnskabet i henhold til årsregnskabslovenog en ressource baseret synsvinkel blive gennemgået. Formålet med videnregnskabet er blevetbelyst og analyseret ud fra en teoretisk ramme fra flere vinkler. Dertil er selve opbygningen ividenregnskabet gennemgået og illustreret.53 Mouritsen, Jan; Per N. Bukh & Flagstad, Kirsten m.fl. (2002) “Videnregnskaber – den nye guideline”, Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling.54 Kiertzner, Lars (2004). ”Håndbog i årsrapport”. Revifora.55 Bukh, Per N.; Mouritsen, Jan; Johansen, Mette R. & Larsen, Heine T. (2001). ”Videnregnskaber – rapportering og styring af virksomhedensvidenressourcer”, Børsens Forlag.30

Kapitel 4 - Videnregnskabets placeringDer er forskel på, hvordan den enkelte virksomhed vælger at placere videnregnskabet, hvis detbliver offentliggjort. Det er væsentligt hvad loven foreskriver, alt efter som alle virksomheder skaloverholde denne. Men lovgivningen kan tolkes forskelligt i henhold til, hvordan man beskæftigersig med videnressourcer. Loven beskriver relativt konkret hvordan videnressourcer skal håndteres,hvorimod den ressource baserede teori mere beskriver tankerne bag håndteringen afvidenressourcerne. Derfor er det betydningsfuldt for dette kapitel at konkretiserevidenregnskabets placering.4.1 Den ressource baserede teoriEn virksomhed består af mange forskellige slags håndgribelige og uhåndgribelige ressourcer. Etfællestræk ved virksomhederne er den konstante søgen efter belysning af årsagen til opnåelsen afen konkurrencefordel. I litteraturen har mange igennem tiden forsøgt at forklare hvornår oghvordan en sådan konkurrencefordel skabes. Den ressource baserede teori tager udgangspunkt ivirksomhedens interne ressourcer i modsætning til den neoklassiske teori, der omhandlervirksomhedens markedsposition med henblik på at opnå en konkurrencefordel. Medudgangspunkt i den ressource baserede teori som videnregnskabet kategoriseres under, eftersomdet inkluderes i en holistisk betragtning, er der en række vigtige anskuelser igennem de sidsteårtier, der har haft stor betydning for måden at styre en virksomhed på i dag. Isærøkonomistyringssystemer som balanced scorecard og excellence modellen lægger vægt på deressourcebaserede anskuelser.Et bud på hvordan en konkurrencefordel opstår, fremføres af Prahalad og Hamel 56 der i enartikel beskæftiget sig med udviklingen af kernekompetencer, hvilket primært forekommergennem et bredt samarbejde mellem ressourcer på tværs af organisatoriske grænser. Dette sikresgennem et strategisk design, hvor alle mellemledere har klare incitamenter til at dele deres unikkeviden og teknologier med andre strategiske forretningsafdelinger for i fællesskab at bevare ogskabe kernekompetencer. Indgangsvinklen til en læringsorienteret teori ligger tæt på metoden tilvidenledelse i afsnit 2.3 vedrørende en procesorienteret epistemologi. Artiklens form for56 Prahalad, C. K & Hamel, G. (1990). “The Core Competence of the Corporation”, Harvard Business Review.31

egrænsede og egennyttemaksimerende, hvorfor en hierarkisk styring er den bedste måde atundgå situationer, hvor ansatte ikke bidrager med deres viden til virksomheden optimalt. Artiklenkonkluderer, at behovet for videndelingen afhænger af kompleksiteten på problemet. Jo merekompleksitet problemet indeholder desto højere grad af videndeling er der behov for. I relation tilvidenregnskabet vil det give højest afkast for virksomheder med opgaver af høj kompleksitet atudarbejde et videnregnskab, alt efter som det tilslutter sig en høj grad af videndeling ogvidenledelse. Selvom artiklen er udarbejdet efter offentliggørelsen af guidelinen 59 forvidenregnskaber, så er artiklen med til at bekræfte behovet for videndeling.4.2 Videnregnskabets placering i årsregnskabslovenDer fremgår ingen krav om videnregnskaber i den nye årsregnskabslov (ÅRL) fra 2001, men der eren række oplysningskrav til det finansielle regnskab, heriblandt indgår videnressourcer. ÅRL bliverløbende opdateret og revideret, og siden den store vedtagelse i 2001 er der sket ændringer i bl.a.revisionspligten i henhold til ledelsesberetningen. I dette afsnit vil kravene i ÅRL blive undersøgtset i forhold til videnregnskabet, -ressourcer og -information. Endvidere vil revisionspligten bliveundersøgt og vurderet. Kvaliteten af frivillige informationer er desuden skærpet i ÅRL fra 2001.4.2.1 LedelsesberetningenDet fremgår af § 78 og § 102 i ÅRL at virksomheder der er omfattet af regnskabsklasse C (store ogmellemstore virksomheder) og D (statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder) skaludarbejde en årsrapport, der inkluderer en ledelsesberetning. Virksomheder omfattet afregnskabsklasse A og B er ifølge § 18 og § 22 ikke omfattet af lovkrav om udarbejdelse af enledelsesberetning. I ledelsesberetningen omtales begrebet videnressourcer i § 99, stk. 1 nr. 7således, dvs. ledelsesberetningen skal:”beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidigeindtjening” 6059 Mouritsen, Jan; Per N. Bukh & Flagstad, Kirsten m.fl. (2002) “Videnregnskaber – den nye guideline”, Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling.60 ÅRL33

I lovgivningen lægges der ikke videre op til tolkning af begrebet videnressourcer, men Ilovbemærkningen til ÅRL nævnes det i stk. 1 nr. 7, at videnressourcer skal forstås bredt 61 . Dermedkan videnressourcer relativt frit tolkes i den forstand videnregnskabet fremstiller begrebet, i ogmed der fra lovgivers side primært tænkes på videntunge virksomheder. De fleste virksomheder ide to regnskabsklasser besidder mange videnressourcer i en eller anden forstand, hvorfor der kanargumenteres for, at alle virksomheder burde beskrive deres videnressourcer iledelsesberetningen. Dette understøttes af udsagnet ”særlig betydning”, da det nok er de færrestevirksomheder, som vil argumenterer imod, at videnressourcer fx nøglemedarbejderne ikke har enstor indflydelse på den fremtidige indtjening. I lovbemærkningen til ÅRL beskrives skrivemåden”særlig betydning”, som værende underlagt et væsentlighedskriterium, hvilket i denne henseendeer fordelagtigt 62 .Af § 99 stk. 2 fremgår det: ”I det omfang det er nødvendigt for at forstå virksomhedensudvikling, resultat og finansielle stilling, skal store virksomheder endvidere supplere redegørelsen ihenhold til stk. 1, nr. 4, med oplysninger om ikke finansielle forhold, som er relevante for despecifikke aktiviteter, herunder oplysninger vedrørende miljø- og personaleforhold”.Denne tekst uddybes ikke yderligere i ÅRL, men formuleringen af ikke finansielle oplysninger seti forhold til udviklingen af virksomheden aktiviteter, ligger ikke langt fra videnregnskabets formål. Ilovbemærkningen for § 99 stk. 2 redegøres for, at virksomhederne skal fortælle omsammenhængen mellem viden/miljø og virksomhedens udvikling, resultater og finansiellestilling 63 . Der er fra lovgivers side kun lagt op til nøglefaktorer, hvorfor generelle udviklinger i f.eks.medarbejderaktiviteter ikke er relevante i ledelsesberetningen. Derfor er det kun relevant atmedtage videnregnskabet hovedkonklusioner som påvirker det finansielle regnskab iledelsesberetningen.Ifølge ÅRL § 99a er der en række bestemmelser vedrørende samfundsansvar, hvilket ikkekonkret omhandler videnressourcer og videnledelse, men omfatter en række ikke finansielle tal ogpolitikker om emner som korruption, menneskerettigheder, miljø og sociale forhold 64 . Området er61 Steffensen, Henrik; Skødt, Lykke; Nilsen, Jan C. & Fedders, Jan (2011). ”Årsrapporten – kommentarer til årsregnskabsloven”. Karnov Group A/S.62 Frederiksen, Jens & Honoré, Christian (2004). ”Videnregnskaber”, Thomson.63 Steffensen, Henrik; Skødt, Lykke; Nilsen, Jan C. & Fedders, Jan (2011). ”Årsrapporten – kommentarer til årsregnskabsloven”. Karnov Group A/S.64 ÅRL34

altid i hastig udvikling, og emnerne er forskellige, men alligevel omfatter de alle ikke finansielleaktiviteter. Derfor vil sammenlægning af elementerne i videnregnskabet og samfundsansvar ifremtiden ikke være utænkeligt. I § 99 stk. 2 så vi allerede en kobling mellem miljø og viden. Detteanalyseres nærmere i praksis i kapitel 5.De informationer, ledelsesberetningen indeholder, understøttes jf. § 11- § 16 i ÅRL af degrundlæggende krav til årsrapporten. Heri skal ledelsesberetningen indeholde en retvisenderedegørelse for de forhold, som beretningen omhandler. Dermed skal ledelsesberetningenunderstøtte årsrapporten som værende et retvisende billede af virksomhedens finansiellesituation. Jf. ÅRL § 12 skal ledelsesberetningen sammen med årsregnskabet støtte virksomhedensbruger i deres økonomiske beslutninger samt jf. ÅRL § 13 opfylde de generelle krav om klarhed,substans, væsentlighed, going concern, neutralitet, periodisering, konsistens, bruttoværdi ogkontinuitet 65 . Videnregnskabets væsentligste konklusioner som påvirker det finansielle regnskab,er på baggrund af denne gennemgang oplagt til at være en del virksomhedens årsrapport vialedelsesberetningen. Dette forudsætter naturligvis at den pågældende virksomhed finder detrelevant.4.2.2 Supplerende oplysningerVidenregnskabet har ydermere mulighed for at indgå i årsrapporten som supplerende oplysninger,hvilket ikke er lovkrævede informationer. Heri er det i højere grad oplagt at anvende guidelines ogvejledninger for videnregnskabet i sin rene form, fordi der er mulighed for placering afinformationer, som henvender sig til andre målgrupper end den lovkrævede del af årsrapporten 66 .Jf. ÅRL § 2 stk. 2 kan virksomheden tilføje eventuelle supplerende beretninger, men selvom de ikkeer lovpligtige, så gælder der en række regler, hvis virksomheden alligevel vælger at lave ensupplerende beretning jf. ÅRL § 14:”Supplerende beretninger om f.eks.…..skal give en retvisende redegørelse inden for rammerneaf almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger”.65 ÅRL66 Frederiksen, Jens & Honoré, Christian (2004). ”Videnregnskaber”, Thomson.35

Det fremgår dog af lovbemærkningen, at der er tale om et andet retvisende billede, end det dergælder for videninformation i ledelsesberetningen. Mere specifikt er der tale om et ikke finansieltretvisende billede 67 . De supplerende oplysninger skal ligesom ledelsesberetningen overholde degrundlæggende kvalitetskrav jf. ÅRL § 12 stk. 3 og forudsætninger i ÅRL § 13 stk. 1 og 2, men eromfattet af en række lempelser ”af forholdets natur”. Som led heri skal metoder og målegrundlag,der danner baggrund for beretningen være omtalt i den supplerende beretning. Det fremgår ikkeaf lovgivningsteksten præcist hvordan videnressourcerne skal inddrages og måles. Det er derfor optil virksomhedens formål og kreativitet inden for de gældende retningslinjer at give et bud herpå.Dette er i overensstemmelse med formålet for lovteksten, fordi lovgiver ikke har haft til hensigt atregulere mere 68 . Afslutningsvis skal det pointeres at de supplerende oplysninger skal placeressærskilt i årsrapporten efter de lovpligtige bestanddele jf. ÅRL § 17 stk. 3.4.2.3 RevisionVed vedtagelsen af ÅRL fra 2001 var der revisionspligt af ledelsesberetningen, men ikke af desupplerende oplysninger. Jf. ÅRL § 135 er dette ikke længere tilfældet fra 1. september 2008. Detskal bemærkes, at årsrapporten indeholder både ledelsesberetningen og eventuelle supplerendeoplysninger, hvorimod årsregnskabet kun indeholder de finansielle elementer, hvorforledelsesberetningen ikke er en del af denne.”En virksomhed, der har pligt til at udarbejde årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse B, Celler D, skal lade sit årsregnskab og et eventuelt koncernregnskab revidere af en eller flererevisorer” 69Selvom ledelsesberetningen ikke længere er omfattet af revision, så er det stadig ledelsens ansvar,fordi kravene til indholdet samt kvaliteten af ledelsesberetningen er uændrede, hvilket i realitetenstadig begrænser information af reklamemæssig karakter. Grunden til denne ændring skyldeslovgivers ønske om at lempe de administrative byrder for virksomhederne samt følge udenlandsklovgivning. Før lovændringen havde revision af ledelsesberetningen betinget, at revisor skulleefterprøver oplysningerne. Fx skulle angivelsen af markedsandele efterprøves ved kontrol af67 Steffensen, Henrik; Skødt, Lykke; Nilsen, Jan C. & Fedders, Jan (2011). ”Årsrapporten – kommentarer til årsregnskabsloven”. Karnov Group A/S.68 Steffensen, Henrik; Skødt, Lykke; Nilsen, Jan C. & Fedders, Jan (2011). ”Årsrapporten – kommentarer til årsregnskabsloven”. Karnov Group A/S.69 ÅRL § 135.36

underliggende verificerbare markedsdata. Efter lovændringen skal revisor gennemlæseledelsesberetningen og kontrollere, hvorvidt der er sammenhæng mellem udsagnene ogårsregnskabets udvisende. Det vurderes, udover den mindre byrde til dokumentering, at der iledelsesberetningen vil fremgå yderligere adskillelse af lovpligtig information og ikke lovpligtigtinformation 70 . Selvom videnressourcerne ikke skal revideres, så er revisor stadig pålagt at forholdesig hertil. Revisor skal tage stilling til, om hvorvidt der er sammenhæng mellem videnressourcerneog årsregnskabets udvisende. Dermed er videnressourcerne og et eventuelt videnregnskabsplacering i forhold til ÅRL ikke nævneværdig svækket.AfrundingI dette kapitel blev videnregnskabet placeret i en ressource baseret kontekst, hvor især skabelsenaf varige konkurrencefordele igennem videnressourcer var centralt. Heriblandt de grundlæggendeanskuelser omkring viden. Derfra gik kapitlet over i en konkret placering af videnregnskabet set iforhold til lovgivningen. I ledelsesberetningen vil det være hensigtsmæssigt at beskrivevidenregnskabets konklusioner og væsentligste indflydelse på den finansielle stilling for denenkelte virksomhed. I de supplerende oplysninger var der i højere grad mulighed for uddybningoverfor en bredere målgruppe. Selvom der ikke er revisionspligt for både ledelsesberetningen ogde supplerende oplysninger, så stilles der stadig store krav til ledelsesberetningen vedrørendekonsistens til det finansielle regnskab.Kapitel 5 - Analyse af ATP’s videnregnskabDette kapitel vil omhandle ATP’s overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen afpensionsselskabets videnregnskaber fra første udgivelse i 1998 til den seneste udgivelse i 2009.Herefter er videnregnskabets videnressourcer videreført i 2010-udgaven som ensamfundsansvarsrapport, hvilket også er hensigten efter 2010. Man kan naturligvis ikke fastslånoget repræsentativt ved at analysere et enkelt selskab, men virksomhedens udvikling måantages, til en vis udstrækning, at være dækkende for en moderne måde at håndtere70 Jakobsen, Eskild N.; Nørgaard, Henrik & Lassen, Kim Tang m.fl. (2008). ”Ændring af årsregnskabsloven”. Ernst & Young.37

videnressourcer på. Dette underbygges med, at flere aspekter fra videnregnskabet ud fra engenerel betragtning, har en vis samhørighed med samfundsansvar, da denne tilgang til ikkefinansielleoplysninger på indeværende tidspunkt i særdeleshed er et fokuspunkt. ATP er enuafhængig institution, som er oprettet ved lov, der foreskriver medlemsejerskab. Medlemmerneer alle pensionsindbetalende danskere. Koncernen har eksisteret siden 1964 og har såledesnæsten 50 års erfaringer med administration af arbejdsmarkedsordninger. Med 4,7 millionerkunder/medlemmer er virksomheden den største pensionsordning i Danmark, og har som mål atskabe et afkast, der er stort nok til at sikre købekraften af pensionerne. Med en samletinvesteringsportefølje i ATP Livslang Pension på omkring 400 mia. kr. er ATP en af Europas størstepensionsinvestorer 71 .Udover rapporterne om videnregnskabet og samfundsansvar i de pågældende år, er kapitletkonstrueret ud fra et interview med Jan Bisgaard og Stinna Martinsen 72 , som henholdsvis er internspecialist i ledelsesrapportering og financial controller i koncernregnskab hos ATP. Jan Bisgaard harde sidste 6-7 år stået for udarbejdelsen af videnregnskabet, mens Stinna Martinsen påindeværende tidspunkt er ansvarlig for samfundsansvarsrapporten herunder den fremtidigeudformning heraf. Kapitlet analyserer videnregnskabets udvikling samt de mange underliggendeaspekter heraf. Set i forhold til en analyse af en virksomhed, der er konkurrerende påmarkedsvilkår, så er ATP ikke en velegnet virksomhed, fordi dens ejerforhold samt lovbestemteeksistensgrundlag ikke kan sammenlignes med andre pensionsselskaber. Selvom virksomhedenforsøger at agere på markedsvilkår, i og med de på lige fod med andre pensionsselskaber forsøgerat optimere deres afkast, så kan forudsætningerne ændre sig fra den ene dag til den anden. Sidsteårs udbetaling af SP-opsparingen er et passende eksempel, hvilket gør virksomheden unik, og ikkedirekte sammenlignelig i forhold til virksomheder under markedsvilkår. To væsentlige værdier forATP er troværdighed og objektivitet, hvilket I den forbindelse understreges af, at størstedelen afbefolkningen dvs. almindelige borgere og arbejdsgivere indirekte bestemmer ATP’seksistensgrundlag, hvorfor tillid er afgørende for virksomhedens succes. Tillid er også væsentligtfor virksomheder der konkurrerer under markedsvilkår, men tilgangen til deres eksistensgrundlager i stedet profit.71 www.atp.dk72 Se bilag 1 for uddybelse af interviewets konkrete indhold.38

5.1 ATP’s videnregnskab fra 1998 til 2009ATP har årligt udarbejdet et videnregnskab siden 1998, hvor virksomheden deltog i de tidligevidenregnskabsprojekter som er omtalt i historieafsnittet 3.1. Der foreligger ikke klarhed overhvem der præcist besluttede, at virksomheden skulle deltage i projekterne, men Jan Bisgaard ogStinna Martinsen vurderer at åbenhed og troværdighed vedrørende medarbejdere ogarbejdsprocesser altid har været en naturlig del organisationskulturen. Det fremgår af enoffentliggjort rapport i 2000 73 , at de første videnregnskaber for virksomheden blev motiveret af etønske om styrke den interne ledelse af videnressourcerne i forhold til bedst muligt at kunnevirkeliggøre kundernes behov. Desuden var det virksomhedens mål at skabe en organisation ogmedarbejderstab, som i kraft af et stort forandringskomplekst miljø ville være udstyret til at tageaktiv del i udvikling og fornyelse. Eksternt var motivationen, at videnregnskabet ville giveinteressenterne væsentlig information om virksomhedens videnressourcer. Fordi ATPhovedsageligt udgøres af medarbejdere og IT, vises videnressourcerne kun i et mindre omfang idet traditionelle regnskab. ATP efterspørger i høj grad selv denne type af ikke-finansielleoplysninger, når ATP i sin egenskab af investor skal vurdere andre virksomheders udvikling. Selvefremstillingsformen af ikke-finansielle oplysninger er ikke afgørende, men indholdet afinformationen, der giver indsigt i andre virksomheders beslutningsprocesser, er afgørende forvurderingen af en seriøst ledet virksomhed. Dermed kan der argumenteres for, at hvis man stillerkrav til sine potentielle targets virksomheder, så skal man også selv have rene linjer.I begyndelsen ved udarbejdelsen af videnregnskabet i 1998 fik ledelsen sat fokus på adskilligeområder, man ikke tidligereopfattede som problematiske.Aldersfordelingen inden for en rækkeforskellige afdelinger var blot etområde. Dermed blev problemermed eventuelle generationsskiftersamt andre demografiske elementer Figur 5.1: ATP’s kundeundersøgelser i 2005.kortlagt. De mange nye ændringer igennem årene har bevirket mere motiverede medarbejdere i73 Mouritsen, Jan; Per N. Bukh & Larsen, Heine T. m.fl. (2000) ”Guideline for videnregnskaber – en nøgle til videnledelse”, ErhvervsfremmeStyrelsen.39

henhold til ekstra tiltag inden for medarbejderudvikling. Der er i dag hos virksomheden størrefokus på medarbejdernes cv-pleje end før videnregnskabets indtræden. Ved cv-pleje forståslederkurser, brugen af it-systemer og andre opkvalificerende tiltag der passer på en lærendeorganisation. I forhold til eksterne faktorer afslørede arbejdet med videnregnskabet mangel påeffektmål i relation til kunderne. I forlængelse heraf blev der oprettet et grundlag for minimum enårlig tilfredshedsundersøgelse af den information virksomheden udsender til sine kunder. I figur5.1 ses kriterierne for hele fire forskellige kundeundersøgelser i 2005. Tilfredshedsundersøgelservar ikke ukendt for virksomheden, men før 1998 blev de fortaget på ad hoc basis og varusystematiske, så udviklingen over tid ikke kunne vurderes. Både medarbejderundersøgelser ogtilfredshedsundersøgelser af kunder er stadig en fast bestanddel af årsrapporten i dag, så detvurderes at den systematiske tilgang, som videnregnskabet har tilført virksomheden, har haft enpositiv effekt. Selvom virksomheden i dag ikke udarbejder et videnregnskab i den oprindelige formsom guidelinen om videnregnskaber foreskriver, så udelukker det ikke denne positive påvirkning.Det kan dog ikke udelukkes, at ATP eller andre virksomheder selv kunne have igangsat deforskellige systematiske tiltag uden påvirkning udefra.Ud fra en rationel markedsorienteret synsvinkel vil sådanne tiltag selv opstå uden offentligstøtte, hvis behovet er til stede. Enkelte kritikere vurderede under udarbejdelsen af guidelinen fraMinisteriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, at videnregnskabet ikke var en positiv metodetil at håndtere ikke-finansielle oplysninger på. Det var snarere anslået som en ulempe samt enekstraudgift for virksomhedens finansielle regnskab. Det påpegedes at medarbejder- ogkundetilfredsheds analyser kunne fremstilles med enestående resultater, men at undersøgelsernereelt kunne være misvisende, i og med de positive tilkendegivelser kunne skyldes unødige højelønninger til medarbejdere samt urealistisk billige priser til kunderne. Derudover blev fxkundekapitalen ikke betragtet som værende et aktiv, men derimod én faktor ud af utallige fraomgivelserne, som havde indflydelse på aktivernes værdi i virksomheden. Kritikereargumenterede for, at hvis kunderne (kundekapitalen) både blev indregnet i det finansielleregnskab og ikke-finansielle regnskab, så vil der blive genereret en form for dobbeltberegning,hvilket vil være uhensigtsmæssigt. Værdien af kundernes efterspørgsel er allerede indskrevet i detfinansielle regnskab, fordi op- eller nedskrivninger i materielle aktiver typisk skyldes ændringen iefterspørgsel fra kunder. Ræsonnementet i kritikpunkterne kan accepteres, men i og med artiklen40

er udarbejdet før den endelige udgave af guidelinen, så er kritikken ikke efterprøvet i praksis pådaværende tidspunkt 74 . En kombination af virksomhedens vision om at være førende inden forvidenressourcer inkl. andre ikke-finansielle oplysninger og omgivelsernes fokus, der medforførende argumenter samt et godt setup presser på, så lykkedes det at inddrage ATP (og andrevirksomheder) i processen, hvilket resulterede i at videnregnskabet reelt bliver en realitet for ATP.Videnregnskabet er generelt med til at scenesætte en virksomhed som en lærendeorganisation. I ATP’s håndtering af videnregnskabet har man igennem alle årene haft en fastopdeling i kunder, medarbejdere og forretningsprocesser. Virksomhedens videnregnskab følgerrelativt stringent den teoretisk opdeling i afsnit 3.3 af de fire videnressourcer, hvorforretningsprocesser er sammensat af processer og teknologi. Virksomhedens videnregnskab tagerudgangspunkt i videnfortælling hvorefter ledelsesudfordringer, indsatser og indikatorer følgerinden for de tre valgte videnressourcer. Den valgte skemalagte form giver en fast generelopbygning fra år til år, som bidrager til en relativ lav årlig omkostning ved videnregnskabetsudarbejdelse. Jan Bisgaard tilføjer i begrundelsen for, at videnregnskabet ressourcemæssigt ikkehar betydelige ekstraomkostninger, at de undersøgelsesresultater der er fremlagt ividenregnskabet, alligevel ville være udarbejdet i afdelingen for ledelsesrapportering på vegne afvirksomhedens ledelse. Hvis omkostningerne for videnregnskabet isoleret skal beregnes, så er denaturligvis noget større ved indregning af alle faktorer, selvom virksomheden kun ansermeromkostninger ved offentliggørelse, som værende gældende for en ekstra omkostning vedvidenregnskabet. Problematikken er således, om videnregnskabets reelle formål kun er atudarbejde en rapport for at samle resultaterne på en nem og overskuelig måde, som en slagsservice for interessenterne, eller om virksomheden reelt kunne have undværet videnregnskabet ihenhold til formålet om ledelsesrapportering, dvs. internt ledelsesværktøj. Videnregnskabet harhøjst sandsynligt bidraget mest til nytænkningen i ATP før udarbejdelsen blev til en rutine medårene. Det kan formodes, at de små ændringer der har været i offentliggørelsen fra år til år, kunhar haft minimal betydning for nytænkningen. Reelt har der internt ikke været foretaget de storeændringer siden videnregnskabet indtræden i 1998, hvilket gør videnregnskabet overflødigt ihenhold til de oprindelige intentioner. Ved at anskue de offentliggjorte undersøgelser, så er det74 Elling, Jens O. (1999). ”Videnregnskab – regnskab eller viden?”, Revision & Regnskabsvæsen – Thomson.41

alanced scorecard 77 indeholdt i en lang årrække en opgørelse over andelen afmedarbejderstaben, som havde været i oplæring af nyt it system, ATP business. Denne IT platformer en af virksomhedens mest betydningsfulde forretningsprocesser, som har været underudarbejdelser i 4-5 år, og stadig erunder konstant forandring. Somen strategisk beslutning underbalanced scorecard har det væreten af virksomheden størsteudfordringer. Atimplementeringen er af storbetydning for virksomheden Figur 5.2: Forretningsprocessen for videnregnskabet anno 2009understreges ved at ATP business platform har været grundigt omtalt i ledelsesberetningen, ogklart den forretningsproces der har fyldt mest inden for den type af videnressourcer. I denforbindelse er det nærliggende at se på videnregnskabets betydning for forretningsprocessen.Videnregnskabets betydning for udviklingen og brugen af ATP business platform har været relativtlille 78 i kraft af, at implementeringen har været uafhængig af hvad videnregnskabet harkonkluderet. De undersøgelser og formuleringer der er offentliggjort i videnregnskabet, har ikkehaft indflydelse på hvordan og hvornår implementeringen har fundet sted. Derimod harvidenregnskabet haft betydning for informationsstrømmen til interessenterne, hvor status påimplementering og formidling af nye tiltag har været anvendeligt. Det er illustreret ved figur 5.2,som indeholder de indledende bemærkninger for forretningsprocesserne i 2009. Dermed harvidenregnskabet betydning i den interne implementering som strategisk værktøj været minimalt,men som kommunikationsværktøj været gennemslagskraftigt. Der udarbejdes ikke et særskiltinternt videnregnskab i ATP, som kan bruges til et strategisk værktøj, men balance scorecardindeholder de fleste af de informationer som virksomheden anvender, og er skabt i forbindelsemed udarbejdelsen af det eksterne videnregnskab. Det formodes at videnregnskabet internt haren relativ svag betydning for de afgørende beslutninger, men som videndeling er videnregnskabetet godt middel ud fra den betragtning, at medarbejdere som ikke til daglig arbejder med fximplementeringen af ATP business platform har mulighed for at holde sig opdateret.77 Mouritsen, Jan; Bukh, Per N. & Larsen, Heine T. (2000). “Om at sætte strategi i tal: balanced scorecard vs. videnregnskabet”. Børsens Forlag.78 Analyser og udsagn bygger på interviewet.43

Alle valgte indikatorer som videnregnskabet fra 1998-2009 har benyttet sig af, har været enaktiv del af ledelsesrapporteringen i Jan Bisgaards afdeling. ATP formodes ikke at være etenestående tilfælde i den relation, men set i forhold til andre virksomheder erkender ATP, at debevæggrunde og overvejelser der ligger i forud for valget af undersøgelsesresultater som skaloffentliggøres, overvejende er for brandingens værdi. Jan Bisgaard vedstår, at videnregnskabetovervejende indeholder positive elementer, og derfor bevidst udelukker eventuelle negativeelementer. Erkendelsen af at ATP’s videnregnskabet er udarbejdet med branding som det primæreformål strider imod analysemodellens formål jf. afsnit 3.4. I analysemodellen fremføres der et budpå en systematisk læsning af videnregnskabet som fjerner følelsen branding. Derudoverkortlægger analysemodellen en dybere indsigt i virksomhedens videnressourcer, som gerne skulleforklare videnkapitalen som en del af virksomhedens markedsværdi 79 . Det må formodes at væreskadeligt hvis virksomheder generelt iscenesætter sig selv uden respekt for investorernes vinkel. IATP’s tilfælde skal de ikke opretholde en kursværdi på børsen, hvilket gør markedsværdi aspektetaf videnregnskabet overflødigt. Dette er også grunden til at ATP ikke mister nogen økonomiskværdi ved at indrømme selektiviteten. I henhold til imagepleje så er det negativt, at ATPindrømmer denne selektivitet over for sine interessenter, da dette er et brud på tilliden. Det har ilitteraturen været en generel antagelse at videnregnskabet skulle indgå i etkapitalmarkedsperspektiv, hvilket kan være skadeligt hvis videnregnskabet generelt mister denvinkel 80 . Oplysningerne om at ATP reelt er selektiv udvælgende med hensyn til en positivfremstilling tilvejebringer kun en smule undren, mens selve indrømmelserne tilvejebringer enstørre undren på grund af tillidsbruddet. Udadtil formår virksomhedens videnregnskab i vis engrad at fremstå objektivt. Den manglende positionering overfor konkurrenter bakker op omformodningen om objektivitet i og med de ikke direkte har et økonomisk incitament, til at fremståbedre end hvad tilfældet er.ATP skal naturligvis fremstå troværdigt overfor interessenter såsom embedsmænd, politikere,arbejdsgivere, medarbejdere, potentielle medarbejdere og særdeleshed befolkningen generelt 81 .Der er et indirekte økonomisk incitament ved at anskue videnregnskabet, som et middel til at79 Mouritsen, Jan; Per N. Bukh & Johansen, Mette R. m.fl. (2002) “At analysere et videnregnskab”, Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling.80 Bukh, Per N. (2004). ”Nye tendenser i virksomhedens rapportering: Forretningsmodeller og videnressourcer*”, Børsens Forlag81 Oplyst som værende ATP’s hoved interessenter.44

fremstå som en god arbejdsplads. ATP er prisbelønnet af en uafhængig europæisk komite forvirksomhedens livslange læring. Ved dokumentation af høj medarbejdertilfredshed øger detmuligheden for at rekruttere de bedste medarbejdere, og dermed tilbyde de bedste forhold forkunder, hvilket naturligvis gerne skulle påvirke virksomheden indirekte økonomisk. Dette er engenerel betragtning for alle virksomheder. Selvom ATP’s videnregnskab står en smule svækket itroværdighed ved den selektive udvælgelse, så øger tildelingen af uafhængige priser fra komitéerog tilslutning til uafhængige konventioner troværdigheden. Uafhængige anerkendelser måformodes, at øge troværdigheden for virksomhederne generelt. I ATP’s tilfælde er de fx medlem afet Charter netværk i ligestillingsministeriet som skal forbedre vilkårene for kvinder, så der kommerflere kvinder i ledende positioner. Derudover benytter virksomheden sig af internationalemålinger, der kan sammenlignes på tværs af brancher og virksomheder. Hvis embedsmændovervejer at ændre loven af betydning for ATP, så er det afgørende, om de har et professioneltindtryk af virksomheden. I henhold til tillid formodes uafhængige vurderinger at påvirke andrevirksomheder positivt i samme grad. Den stigende efterspørgsel efter information vedrørendevirksomheder generelt legitimeres heraf.Både positive og negative informationer bruges i ledelsesrapporteringen for at meddeleledelsen om det korrekte øjebliksbillede af ATP. Selvom videnregnskabet gerne skulle fremståpositivt, så er det også blevet pålagt i møder med den øverste ledelse, at videnregnskabet ikke måfå virksomheden til at fremstå selvfed, subjektiv og utroværdig, hvorfor enkelte negativeelementer også er medtaget. Der er pålagt krav om selvjustits fra ledelsen. I videnregnskabet erder krav om et sammenlignelighedsprincip i mellem årene, hvilket også afspejler sig ividenregnskabet for 2009, hvor der fx er en nedgang i kendskabet på ca. 5 % point fra 2006-2009,hvilket ikke er i overensstemmelse med en målsætning om et øget bredt kendskab i befolkningen.Det kan diskuteres om de negative informationer er medtaget pga. ledelsens påbud, eller om deter kravet om sammenlignelighed. Det er generelt svært at sige noget præcist om, at selektivitetener steget igennem de sidste 10 år, men det kan ikke udelukkes, at alle virksomheder derbeskæftiger sig med videnregnskabet er bevidste om, hvornår kritiske informationer offentliggøreseller ej.45

Videnregnskabets troværdighed kan øges ved, at en virksomhed lader sit videnregnskabrevidere af en uafhængig revisor. Revision er ikke lovpligtigt, men videnregnskabet skal i kraft af atvære en supplerende oplysning opfylde en række krav i henhold til afsnit 4.2. Ved revision vil alleresultater blive efterprøvet, og dokumentation for korrekt fremgangsmetode er påkrævet, menselvom en virksomhed lader sit videnregnskab revidere, så vil man stadig have kontrol over hvilkeundersøgelser der offentliggøres. Derfor er videnregnskabets troværdighed antageligt forbedret,men indeholder stadig en høj grad af subjektivitet. ATP har ikke valgt at lade sit videnregnskabrevidere, ud fra den betragtning, at omkostningerne var for høje set i forhold til værdien ved øgettroværdighed. Intentionen har været på rette sted, i og med de har indhentet tilbud på revision.Det kan tolkes som om de anerkender fordelen ved revision, men alligevel har det ikke haft stornok betydning. Det er igen svært at sige noget generelt ud fra én virksomhed, men i henhold til deikke eksisterende krav om revision af videnregnskabet jf. afsnit 4.2, formodes det at benyttelsen afrevision er minimalt. Det har ydermere ikke været muligt at finde dokumentation for revision vedandre virksomheders videnregnskaber 82 .5.2 ATP’s videnregnskab i forhold til ledelsesberetningenLedelsesberetningen skal i henhold til afsnit 4.2.1 indeholde virksomhedens videnressourcer samten stillingtagen til samfundsansvar. Mens behandlingen af virksomhedens videnressourcer harværet inkorporeret i ÅRL siden 2001, så er afsnittet om samfundsansvar først blevet en del af ÅRLsiden 2009 83 . Derfor er det væsentligt at se på, hvor høj grad videnregnskabets konklusioner harværet en del af ledelsesberetningen siden 2001. På daværende tidspunkt var den endeligeguideline for videnregnskaber endnu ikke udgivet, hvilket som udgangspunkt skal medtages ivurderingen.For ATP’s tilfælde i 2002 indeholdt ledelsesberetningen et afsnit, før forventningerne til næsteårs regnskab, et isoleret afsnit om videnressourcer, hvor der i generelle vendinger blev formuleretvigtigheden af virksomhedens videnressourcer. Heriblandt blev der kommenteret på konkretefaktorer som personaleomsætning og medarbejderanciennitet. Det er svært at præciserepåvirkningen i økonomisk værdi, men ledelsen måtte dengang have ment at informationerne var82 Undersøgelsen er primært foretaget af virksomheder tilsluttet til videnregnskabsprojektet fra slutningen af 90’erne.83 www.samfundsansvar.dk46

elevante for den finansielle stilling. Hvis man anskuer ledelsesberetningen fra 2005, så er denudvidet hvad angår antallet af sider der omhandler finansielle tal. Der er ikke længere et isoleretafsnit, der omhandler videnressourcer. Til gengæld er de i højere grad inddraget i relation til definansielle tal. Forretningsprocesserne, som omfatter den sideløbende it-udvikling, er beskrevet iforhold til omkostningsminimering af administrationen, som resulterer i en øget produktivitet iform af, at færre medarbejdere kan betjene samme antal kunder, hvilket ikke kun reduceredeomkostningsniveauet, men også gav positive tilfredshedsmålinger hos kunderne. Af konkrete talblev der oplyst om antallet af ansatte set i forhold til året før. Et nyt tiltag, som ikke tidligere havdeværet en del af ledelsesberetningen, var fokus på social ansvarlighed i de investeringer ATPforetog sig, hvilket var et af de første tegn på samfundsansvar. Ledelsesberetningen fra 2010, hvorvidenregnskabets videnressourcer er inddraget i en særskilt rapport om samfundsansvar, omtaleren række internationale og nationale præmier vedrørende medarbejderforhold og socialeinvesteringer, hvilket er et tegn på seriøsitet og fortsat udvikling af ikke-finansielle oplysninger.Derudover er der flere afsnit vedrørende samfundsansvar på linje med afsnittet omvidenressourcer i 2002. Samfundsansvaret er udvidet betragteligt set i forhold til tidligereledelsesberetninger, men videnregnskabets videnressourcer er ikke udeladt i og med kunder,forretningsprocesser og medarbejdere er omtalt. Eksempelvis opfølgning på et nyt initiativ omflere kvinder i ledelsen fra 2008, hvilket støtter op omkring mangfoldigheden på arbejdspladsen.Det kan være diskutabelt at formode, at ATP’s udvikling i form af videnregnskabetsvidenressourcer i ledelsesrapporteringen er et udtryk for en generel udvikling, men det kan ikkeudelukkes at samfundsansvar har opslugt videnregnskabets videnressourcer og inddraget demsammen med sociale forhold, miljø, klima og andre lignende ikke-finansielle oplysninger. Denanalyserede udvikling af videnressourcer med overgangen til samfundsansvar for ATP passer godtmed udviklingen af ledelsesberetningen i ÅRL. At samfundsansvar i dag fylder mere endvidenregnskabets videnressourcer kan være et udtryk for en tilfældighed, men hvis man anskuerfordelingen i ÅRL, så fylder samfundsansvar også mere end videnressourcer. Ved samfundsansvarer der dog den mulighed for at undlade omtale i ledelsesberetninger at formulere i en kort47

vending, at dette ikke er noget virksomheden beskæftiger sig med 84 , hvilket ikke er tilfældet forvidenressourcer i jf. afsnit 4.2.I ATP’s tilfælde er det væsentligt at fremhæve, at ledelsesberetningen anno 2010 kunindeholder oplysninger, som kan begrundes og sættes i direkte relation til det finansielle regnskab,hvilket man selv fremhæver som værende et centralt fokuspunkt de sidste par år. I hvor høj gradden økonomiske værdi på bundlinjen kan aflæses via ledelsesberetningen, er diskutabelt samt ensubjektiv vurderingssag. De valgte oplysninger i ledelsesberetningen har alle en indirekteberettigelse. Argumentet fra ATP fremstilles således, at alle omtalte relevante oplysninger, derkræver en uddybning, vil i ledelsesberetningen blive henvist til de supplerende oplysninger eller idet finansielle regnskab. Hvilke oplysninger der medtages i ledelsesberetningen afgøres afledelsen, men i praksis er det afdelingen for ledelsesrapportering, som udarbejderledelsesberetningen. I ATP er der en dialog i mellem ledelsen og afdelingen forledelsesrapportering om, hvilke oplysninger der skal medtages i ledelsesberetningen. Selvom omledelsen beslutter og således afgør uenigheder vedrørende indholdet, har afdelingen forledelsesrapportering en anselig indflydelse på indholdet i ledelsesberetningen, samt hvilketidligere videnressourcer fra videnregnskabet, og fremover samfundsansvar, der skal inddrages.Hvis guidelinen for videnregnskaber betragtes vedrørende indholdet i ledelsesberetningen, såer det diskutabelt hvor mange af de opstillede mål i guidelinen ledelsesberetningen opfylder. Detførste mål er virksomhedens situation, og formål med at udgive et videnregnskab. Det andet måler virksomhedens hovedresultater som følge af at arbejde med videnregnskaber. Det tredje mål ervirksomhedens nye mål for videnledelsesaktiviteter 85 . Ved gennemgang af ATP’sledelsesberetning, opfyldes det andet mål i relativt høj grad, i og med de væsentligstehovedresultater kommenteres. Virksomhedens situation bliver også omtalt, men det erdiskutabelt, om det er videnregnskabet der afleder dette, i og med at ledelsesberetningengenerelt skal omtale særlige forhold vedrørende virksomheden. I hvor høj grad en virksomhedopfylder videnregnskabets mål for ledelsesberetningen formodes være forskelligt fra virksomhed84 Steffensen, Henrik; Skødt, Lykke; Nilsen, Jan C. & Fedders, Jan (2011). ”Årsrapporten – kommentarer til årsregnskabsloven”. Karnov Group A/S.85 Mouritsen, Jan; Per N. Bukh & Flagstad, Kirsten m.fl. (2002) “Videnregnskaber – den nye guideline”, Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling.48

til virksomhed, men generelt formodes der at være stor fokus på at holde sig inden for de rammersom kun beskæftiger sig med de finansielle oplysninger.5.3 ATP’s videnregnskab anno 2010 - SamfundsansvarI 2010 havde ATP ikke udarbejdet et selvstændigt videnregnskab, men videnressourcerne medhensyn til kunder og medarbejdere er fra 2010 og fremover en integreret del af rapporten omsamfundsansvar. Ifølge Stinna Martinsen som er financial controller og ansvarlig for rapporten omsamfundsansvar, skyldes udeladelsen af forretningsprocesserne, at de i sagens natur ”ikke er endel af familien”. Det skal ikke tolkes som om, at forretningsprocesserne, som typisk omfatteremner som IT og arbejdsgange internt i virksomheden, ikke stadig er af betydning forvirksomheden, men det er vurderet, at de ikke længere er relevante for en rapport omsamfundsansvar. Forretningsprocesserne er i høj grad stadig en del af ledelsesrapporteringen ihenhold til fx ATP business som konstant er under udbygning. Bevæggrunden herfor er ændringeni ÅRL jf. § 99a om samfundsansvar. Fra 2008-2009 har ATP årligt udarbejdet en rapport om klimasamt i 2009 en rapport om social ansvarlighed, hvilket sammen med videnregnskabet er samlet irapporten om samfundsansvar. Hvis virksomheder før 2009 generelt har udarbejdet rapporter omklima, miljø, viden, socialt ansvar etc., så ville det være nærliggende at udarbejde en fællesrapport, så virksomheden opfylder ÅRL § 99a.Ved at analysere videnregnskabets historik igennem 00’erne set i forholdet til samfundsansvarfra mediernes vinkel, så var videnregnskabet primært i fokus omkring årtusindskiftet i modsætningtil samfundsansvar der først senere fik en større opmærksomhed. Ved en ikke videnskabeligundersøgelse, som ses via figur 5.3,vises en opgørelse 86 over de danskemediers opmærksomhed i form afartikler som omhandlervidenregnskabet eller samfundsansvar.Siden 1998, hvor der reelt ikke varnogen medieopmærksomhed omkringsamfundsansvar, har mediernes Figur 5.3:Antallet artikler fra 1998-2005.86 Kilde: Infomedia.49

på ikke-finansielle oplysninger generelt udviklet sig i en stærkt stigende grad. Allerede i 2002overhalede samfundsansvar fokuseringen på videnregnskabet i medierne. Siden hen har der væretmarkant flere artikler om samfundsansvar end videnregnskabet. Selvom det ikke fremgår affiguren, så har samfundsansvar overhalet videnregnskabet endnu mere efter 2005. Atsamfundsansvar med stor sandsynlighed har en større fremtid end videnregnskabet understregesogså i antallet af artikler ved videnregnskabet toppunkt. På det tidspunkt hvor der var størst fokuspå videnregnskabet, blev der produceret lidt over 20 artikler, hvorimod der i 2011 har været over1000 artikler 87 om samfundsansvar. Det kan tolkes derhen, at der i dag er generelt større fokus påikke-finansielle oplysninger end for 10 år siden, men også derhen, at samfundsansvar tillæggesstørre relevans end videnregnskabet.Det kan konstateres, at samfundsansvar har en stor betydning for virksomhederne i dag. Isærpå grund af bevågenhed fra omgivelsernes side i form af medier og interessenter. Det er ikkehensigten at gennemgå andre ikke-finansielle rapporter slavisk. Men det er væsentligt at se på,hvad samfundsansvar mere konkret indeholder. Virksomhedens samfundsansvar forkortes ofteCSR (Corporate Social Responsibility), og omfatter en grundlæggende tanke om, hvordanvirksomheder ikke kan få succes, hvis samfundet ikke udvikler sig positivt og man ikke udviserhertil svarende samfundsmæsig/social ansvarlighed. På samme tidspunkt har samfundet brug forfremgangsrige virksomheder for at sikre vækst og udvikling. Derfor handler CSR om atinteressenter og virksomheder i flok løfter til gavn for alle. Hvis samfundsansvar for alvor skal giveforretningsmæssig forståelse er det nødvendigt at virksomheden arbejder bevidst og struktureretmed området. Heri forstås synliggørelse af hvad virksomheden gør. Det vil skade det eksterneformål, hvis der udarbejdes en politik / samfundsrapport med det formål at brande sig selv ismarte markedsføringsvendinger om, hvor eminent virksomheden er. I stedet skal man sørge forat ens interessenter ved hvordan virksomheden arbejder med sit samfundsansvar. I modsætningtil videnregnskabet som meget specifikt omhandler videnressourcer, så indeholdersamfundsansvar også forhold omkring menneskerettigheder, sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø,klima, korruption og økonomisk bæredygtighed. I form af FN's Global Compact følges 10principper for virksomhedens samfundsansvar, som oplister virksomheders bidrag til de nævnteområder. At arbejde med samfundsansvar i virksomheden kan give en lang række fordele for87 Kilde: Infomedia.50

virksomheden. Her skal nævnes bedre omdømme i lokalsamfundet, tiltrækning, fastholdelse ogmotivation af medarbejdere, lavere omkostninger når energiforbrug, sygefravær ogmedarbejderomsætning falder, og selvfølgelig tiltrækning og fastholdelse af kunder 88 . Flere afdisse fordele kan stærkt relateres til videnregnskabets fordele (formål). Disse tiltag medførernaturligvis også omkostninger, og danner dermed lignende problemstillinger.I rapporten om samfundsansvar har ATP valgt at inddrage emner omkring kunder,medarbejdere, klima og miljø samt samfundsansvar i investeringerne herunder socialt ansvar. I altanvender ATP 45 sider på samfundsansvar, hvor de fire emner omkredses af en indledningefterfulgt af en række nøgletal.Indledningen minder betydeligtom videnfortællingen ividenregnskabet, hvor visioner,værdier, politikker og organiseringkommer til udtryk.Videnregnskabet er dermedblevet anvendt i to ud af fireområder fremadrettet. I relation til Figur 5.4: Social ansvarlighed 89 .ATP’s tilkendegivelser fremadrettet om samfundsansvar samt ud fra disse betragtningerkonstateres det, at videnregnskabet høj grad er videreført i sin oprindelige forstand. Derudoverberører de valgte emner alle den litteratur, der er beskrevet inden for områderne isamfundsansvar. I figur 5.4 ses en illustration af en opgørelse over antallet af anklager inden for enrække forskellige områder som klima, børnearbejde, korruption etc. Figuren er en illustrativ del afATP’s sociale ansvar i investeringerne. I forhold til klima og miljø anvender ATP en rækkeopgørelser over elektricitet, varme, transport, forbrug og kemikalier, hvor virksomheden harsparet og gjort en indsats for at fremstå samfundsbevidst. Generelt er det svært at afgøre i hvilkengrad initiativerne skyldes politisk korrekthed eller omkostningsminimering. Selvom ATP berørermange forskellige områder og aspekter inden for samfundsansvar i litteraturen, så er nationale oginternationale priser ikke et mål for ATP. Man vil gerne opnå priser for bedste arbejdsplads,88 Roepstorff, Anne K. (2010). ”CSR – virksomheders sociale ansvar som begreb og praksis”. Hans Reitzels Forlag .89 ATP’s rapport om samfundsansvar 2010.51

mangfoldighed etc., men priser og anerkendelse for selve rapporten er ikke et mål i sig selv. Detteskyldes ikke et afbalanceret mål om at være førende inden for ikke-finansielle rapporter, menderimod kravene til objektivitet og dokumentation for de valgte oplysninger i samfundsansvar. Ioverensstemmelse med videnregnskabet, så ønsker ATP at fastholde den subjektive fremstilling.Selvom der skal tages højde for omkostningen ved dokumentation, så er problemstillingengenerelt kritisk for rapporter omkring samfundsansvar, for hvis virksomhederne ikke ønskerdokumentation af sine resultater, vil humlen for imagepleje falde til jorden. Dermed kanvirksomhederne fremstille oplysninger, der strider imod god skik, eller direkte er forkerte. Dette vilden omhyggelige interessant opfange ved gennemlæsning, hvis det er muligt. Ydermere vil detikke være muligt, at tillægge de fremlagte resultater den betydning de eventuelt reelt har forvirksomheden.ATP vælger at bruge mange ressourcer på samfundsansvar set i forhold til videnregnskabet. Isamfundsansvarsrapporten er der flere områder inddraget, som kræver analyser ogundersøgelser, som ikke tidligere er blevet foretaget af ATP. Dette afspejles også i denoffentliggjorte rapport, som indeholder flere sider end videnregnskabet gjorde i sin tid. Det er ikkedokumenteret for ATP’s vedkommende om man får den tilsvarende værdi for den øgede indsatsog omkostning vedrørende samfundsansvar, men det væsentligste for ATP er opfyldelse af måletom åbenhed, troværdighed samt positionen som værende de fremmeste inden for ikke-finansielleoplysninger. Det eksterne formål er det samme for ATP, om det er et videnregnskab eller enrapport om samfundsansvar der udarbejdes.Ved et nuanceret billede på udviklingen af videnregnskabet til en del af samfundsansvar skalkritikpunkterne omkring samfundsansvar sammenholdes med videnregnskabets kritikpunkter. Irelation til denne problemstilling fremlægger Mie Harder, som er ph.d-stipendiat frahandelshøjskolen i København, en række kritikpunkter som i vid udstrækning minder omvidenregnskabets kritikpunkter 90 . Det er endnu engang primært det eksterne formål omkommunikation til interessenterne som står for skud. I første omgang lyder det sympatisk at villebidrage positivt til samfundet i form af bæredygtighed, grønne jobs, grøn teknologi ect., men ivirkeligheden er samfundet ikke en homogen størrelse, som er rettet mod et fælles mål. Af90 Harder, Mie (2010). ”Samfundsansvar? En fis i en hornlygte”. Berlingske.52

kritikere behandles samfundsansvar udelukkende som et mål for politisk korrekthed ogimagepleje.Kritikken rækker længere, end hvad virksomhederne kan håndtere i og med lovgivningenanklages for at pådutte virksomhederne unødige omkostninger. Ved indberetning afsamfundsansvarspolitikker, handlinger og resultater så vurderes det af Erhvervs- ogØkonomiministeriet at have kostet omkring 1 mia. kroner i ekstra administrationsomkostningerfor de danske virksomheder. De lovgivere som har indført lovgivningen på området, harefterfølgende også anerkendt at beløbet er utilsigtet højt. Om lovgivningen har en negativ ellerpositiv effekt for virksomhederne og samfundet i sin helhed, bliver i høj grad en politisk diskussion.Dermed bliver holdningen bestemt af sin politiske farve frem for faglighed. I en politisk diskussionom samfundsansvar vil positive og negative eksternaliteter have stor betydning. Det skal for engod ordens skyld pointeres, at virksomhederne generelt ikke behøver at fremlægge oplysningerom samfundsansvar. Det er som nævnt tilstrækkeligt at skrive i ledelsesberetningen, at denpågældende virksomhed ikke beskæftiger sig med samfundsansvar. Kritikken rettes også nærmereimod at litteraturen, omgivelserne og lovgivningen indirekte kræver beskæftigelse medsamfundsansvar for at kunne skabe profit, hvilket nødvendigvis ikke er tilfældet, men det skaberdog en politisk korrekt profil.I en ren markedsøkonomi uden nogen form for offentlig regulering vil en virksomhed, der køligtvurderer, at ikke-finansielle regnskabsoplysninger skaber et positivt afkast, og at sådanneoplysninger dermed påvirker den langsigtede strategi og profit, påbegynde tiltag somvidenregnskaber og samfundsansvar af egen fri vilje uden lovgivningsmæssig tvang. Derforanerkender kritikere også relevansen i særtilfælde. ATP udarbejdede rent faktisk før lovændringenom samfundsansvar jf. § 99a i ÅRL et videnregnskab uden påvirkning af lovningen. Det skal for engod orden skyld nævnes, at det var statslige tiltag som tilskyndede igangsættelsen afvidenregnskabet i 1998, men efterfølgende har det kun været lovgivningens krav omvidenressourcer som har gjort sig gældende, men ikke i et omfang som krævede et omfattendevidenregnskab. Dermed formodes det, at lovgivningens indblanding på området ikke ernødvendigt, hvilket i sin omfattende form kun skaber meromkostninger for de virksomheder, derikke har et behov for den slags kommunikation til sine interessenter.53

Der er mange lighedspunkter i kritikken omkring videnregnskabet og samfundsansvar, hvilketgiver grund til undren vedrørende holdbarheden for begge former for ikke-finansielle rapporter.Hos ATP forventes det, at samfundsansvar har en stor fremtid foran sig. Men man indrømmer ogsåi samme åndedrag, at samfundsansvar er et udtryk for tidens fokus på linje med videnregnskabetfor 5-6 år siden. Derimod havde ATP ikke et bud på, hvordan fokuseringen ændrer sig i fremtiden,men derimod vil man følge tendensen inden for ikke-finansielle oplysninger, så man til enhver tidkan være førende og opfylde de eksterne formål. Dermed konkluderes det, at indholdet harændret sig med årene, men målgruppen har ikke ændret sig for ATP’s vedkommende. Set i forholdtil et internt ledelsesværktøj blev videnregnskabet brugt som en del af ledelsesrapporteringen,men det var i mindre grad afhængigt af, om det eksterne videnregnskab blev offentliggjort. Iforlængelse heraf, og med de øgede udgifter in mente, er rapporten om samfundsansvar i en visudstrækning med til at gøre opmærksom på interne besparelser. Det vil være statistisk forkert atkonkludere noget konkret set i forhold til andre virksomheder ud fra ATP’s opfattelse, men detformodes at adskillige andre virksomheder har gjort sig lignende overvejelser.AfrundingI dette kapitel er videnregnskabet blevet analyseret ud fra flere vinkler. Der er taget udgangspunkti ATP’s videnregnskab fra begyndelsen i 1998 til omlægningen i 2010, hvor anskuelser ogbevæggrunde for prioriteringer er analyseret ud fra en kritisk vinkel. Det er svært at afgøre, omATP’s metoder kan overføres til andre virksomheders videnregnskabserfaringer, eller om det erspecifikke valg for ATP. Derfor vil der i kapitel 7 blive analyseret på andre virksomheders tilgang tilvidenregnskabet. Overordnet set er ATP’s prioritering en unik tilgang til videnregnskabet, i og medman bruger videnregnskabet som byggesten i samfundsansvarsrapporten, hvilket ud framediernes opmærksomhed generelt er en udbredt fremstillingsform for ikke-finansielleoplysninger. I dette kapitel er ledelsesberetningens udvikling set i forhold til videnressourcer ogsået centralt område, alt efter som ledelsesberetningen har gennemgået en bemærkelsesværdigudvikling. I næste kapitel vil videnregnskabet blive analyseret fra investorernes vinkel via enanalytiker. Især analyser af årsrapporter og børsprospekter foretaget af analytikere kan give etbud på håndteringen af asymmetrisk information 91 .91 Dette begreb defineres nærmere i afsnit 6.1.1.54

Kapitel 6 - Videnregnskabet ud fra en analytikers perspektivDe juridiske personer som overvejende investerer i virksomheder består af institutionelle ogprivate investorer. Videnregnskabet blev i forrige kapitel analyseret ud fra en institutionelinvestors perspektiv, når de selv udarbejder ikke-finansielle oplysninger herundervidenregnskabet, hvorimod dette kapitel vil omhandle en analytikers perspektiv, som varetagerhåndteringen af informationen i mellem private investorer og de pågældende virksomheder.Kapitlet vil udover et teoretisk perspektiv, omhandle aktieanalytiker Jens Houe Thomsen (JHT)anskuelser vedrørende asymmetrisk information set i forhold til videnregnskabets udvikling,afledte effekter heraf samt de væsentlige faktorer, der afgør udarbejdelsen af et videnregnskabeller ej. JHT er ansat i Jyske Bank, som har en dybdegående fokus på analyse af årsrapporter ogbørsprospekter. I Jyske Markets er der ca. 20 personer ansat til at analysere danske ogudenlandske aktier og obligationer. De varetager på fuld tid hovedsageligt analysen afvirksomhederne i C20-indekset, hvor alle aspekter af finansielle og ikke-finansielle oplysningerbliver analyseret i mindste detalje. Derudover bliver en lang række mindre danske samtudenlandske virksomheder analyseret i et omfang, der afhænger af efterspørgslen hos bankenskunder - investorerne 92 .Analytikervinkel i dette kapitel vil, i modsætning til forrige kapitel, i høj grad kunne vurderes påbaggrund af et bredere perspektiv, i og med at JHT igennem de sidste fem år har arbejdet iaktieanalysen hos Jyske Bank, hvor han på fast basis har analyseret seks virksomhedersårsrapporter og eventuelle børsprospekter. På indeværende tidspunkt har han ansvaret for bl.a.Novozymes, Pandora og Auriga. I forhold til, at der i højere grad end ved ATP, er mulighed for atgeneralisere på grund af JHT’s indsigt i mange forskellige årsrapporter og børsprospekter, så vil detisoleret set give mulighed for en bedre sammenlignelighed over tid, i kraft af hans erfaring med deforskellige virksomheders fremgangsmåder og tilgange til ikke-finansielle oplysninger. Selvomdette kapitel baserer sig på et enkelt telefoninterview 93 , som naturligvis er påvirket af en subjektivvurdering, så er JHT en interessant person med en værdifuld indsigt, fordi han før sin ansættelse iJyske Bank har været med til at udarbejde analysemodellen, som er behandlet i afsnit 3.4.92 www.jyskebank.dk93 Se bilag 2 for uddybelse af interviewets konkrete indhold.55

Derudover har JHT et godt netværk i form af sin position som formand for Den DanskeFinansanalytikerforening.6.1 Kapitalmarkedet og videnregnskabetI forlængelse af afsnit 3.5 der tager fat på problemstillingen vedrørende markedsværdi vs. bogførtværdi, er det diskutabelt hvilke forskellige faktorer, der påvirker forskellen heri. Selvom investorergenerelt tillægger ikke-finansielle oplysninger heriblandt videnressourcerne i videnregnskabetforstand stor betydning for markedsværdien, så tillægger JHT ikke ligningen ”intellektuel kapital +bogført værdi = markedsværdi” nogen større betydning. Baggrunden er til dels en anden end detidligere nævnte forskere inden for området, i og med at ændringerne i renteniveauet ses som enafgørende faktor. Det skal forstås således, at markedsværdien er afhængig af renteniveauet,hvilket den bogførte værdi ikke er. Derfor kan der argumenteres for, at den intellektuelle kapitalskal være afhængig af renteniveauet for at ligningen kan være sand. Dette er ikke tilfældet for denintellektuelle kapital set i forhold til videnressourcer. Dermed ligger dette argument tæt op ad detidligere nævnte kritiske argumenter i afsnit 3.5, men i modsætning til de andres skeptiskeargumenter, så er JHT ikke afvisende overfor intellektuel kapital som værende en delvis anvendeligforklaring på forskellen mellem markedsværdi og bogført værdi. I lighed med Christian Nielsen fraafsnit 3.1 kan der argumenteres for, at videnregnskabets videnressourcer udgør en stor del afmange virksomheders ikke-finansielle oplysninger i årsrapporten. Endvidere oplever JHT, at dergenerelt er sket en udbredelse af videnressourcer i det finansielle regnskab, hvor isærvirksomhedens fremtidige potentiale benævnes i vendinger, der kan henføres til videnressourcer.Dermed er det væsentligt, at der er overensstemmelse mellem offentliggjorte videnressourcer ogfremtidige finansielle resultater, hvor det finansielle regnskab kan anskues som er en slagskarakterbog herfor.Videnregnskabet handler i høj grad om at føre en offensiv kommunikationsstrategi på entroværdig måde, hvilket indgår i den pågældende virksomheds investor relations. Omvidenregnskabet indgår i årsrapporten som en fyldestgørende rapport, eller i form af enkeltevidenressourcer er egentlig underordnet. Så længe videnressourcerne og den videnledelse,virksomheden praktiserer, er en del af den opmærksomhed, der er på virksomhedens aktiviteter56

og handlinger, bidrager videnregnskabet positivt til den offensive kommunikationsstrategi 94 .Diskussionen mellem forskere tager udgangspunkt i, om brugen af ressourcer kan aflæses på denpågældende virksomheds bundlinje, altså har investeringen i videnressourcer en positiv NPV 95 . Deter nærmest umuligt at afgøre med sikkerhed, om investeringen i årsrapporten har en positivpåvirkning på det finansielle regnskab, men meget peger på, at der er en række faktorer som erafgørende for om investeringen gavner virksomheden. Som analytiker har man et incitament til atgennemskue de kommunikerede informationer fra de forskellige virksomheder, for hvisinformation ikke er troværdig eller ikke afspejler det reelle billede af virksomheden, så risikereanalytikeren at give en forkert anbefaling til sine kunder dvs. de private investorer, hvilket på langtsigt underminerer analytikerens berettigelse. Først og fremmest skal virksomheden have en visstørrelse og kompleksitet før investeringen i videnregnskabet og til dels også CSR har en positivværdi. Dette er en forudsætning, men det er mere interessant, hvordan en analytikergennemskuer de ikke-finansielle oplysninger. Hvis der er udarbejdet en længerevarende rapport,så er de første vendinger typisk lange og ukonkrete floskler, hvilket resulterer i at analytikeren skalse på, hvad der er skrevet mellem linjerne. Informationerne skal nærmest læses ”bagfra”, menselve vurderingen af informationerne sker på baggrund af, hvor tæt de nærmer sig hvadvirksomheden kan holdes op på i fremtiden. En ukonkret formulering kan fremstilles således ”viønsker i virksomhed x at fastholde de bedste medarbejdere”, hvorimod en konkret og ambitiøsformulering kan fremstilles således ”vi ønsker i virksomhed x at fastholde de bedste medarbejderefor at udvikle produkt x inden år 2013”. Forskellen ligger i, at virksomheden kan stilles til ansvar forde opnåede resultater, hvis de ikke lever op til forventningen. Dermed kan en analytiker fra år tilår, ved at se om de lovede forventninger også er realiseret, hurtigt kunne afgøre om virksomhedener troværdig. Hvis en virksomhed formår at fremstille de ikke-finansielle oplysninger herundervidenregnskabet som troværdige hos modtageren, så formodes det generelt at have en positivNPV for virksomheden.6.1.1 Asymmetrisk informationDe barrierer der er imellem afsender (virksomheden) og modtager (investor/analytiker) vil i etefficient økonomisk marked være nærmest ikke eksisterende, ensbetydende med såkaldt perfekt94 Mouritsen, Jan; Bukh, Per N. & Gormsen, Peter (2000). ”Investor relations: på vej mod en offensiv informationsstrategi”. Børsens Forlag.95 Net present value.57

symmetrisk information. Men i virkeligheden er der et skel imellem de to parter, hvilket kaldesasymmetrisk information 96 . I spilteori tilbyder principalen agenten en kontrakt, som agentenefterfølgende vælger at acceptere eller afslå. Principalen bestemmer indholdet i kontrakten, ogdet forventes at agenten udfører et stykke arbejde for principalen mod en passende betalingherfor. I henhold til videnregnskabet, videnressourcer og videnledelse, så forventes det atanalytikeren formidler informationen fra virksomheden til sine kunder positivt, og dermed gørvirksomheden mere attraktiv at investere i. Til gengæld ønsker analytikeren anvendeliginformation for at fremstå troværdig over for sine kunder i kraft af bedst mulige anbefalingerunder usikkerhed. Denne måde at anskue problemstillingen på skal naturligvis håndteres på ensaglig og objektiv måde fra analytikeren side, i og med han reelt mere er en mellemmand mellemvirksomheden og investoren. I praksis inviteres de mest toneangivende analytikere til møder medde virksomheder, som de er ansvarlige for i deres daglige arbejde. Selvom en virksomhed ikke kanbestemme om analytikeren skal anbefale køb af deres aktier, så forsøger virksomhederne afbedste evne at påvirke analytikerne i deres retning. Den subjektive påvirkning vil i høj grad blivefilteret på samme måde som i afsnit 6.1. Det er naturligvis utroværdigt, hvis en virksomhedforventer en forbedret arbejdsproces, som vil kunne håndtere flere kunder, og det året efter visersig at antallet af kunder er faldet.I forlængelse af asymmetrisk information så argumenterer danske forskere påvidenregnskabsområdet, såsom Per Bukh og Jan Mouritzen for, at videnregnskabet kan betragtessom en mulighed for at mindske asymmetrisk information. Hvis en virksomhed ikke fuldt udoplyser om sine forhold herunder videnressourcer, der har afgørende betydninger forvirksomheden, så dannes usikkerhed og hermed asymmetrisk information, hvilket afspejler sig iunødige høje risikopræmier. Det er ønskeligt at reducere investorens oplevede usikkerhedomkring virksomhedens fremtidige potentiale 97 . Det afgørende for videnregnskabets berettigelseer den oplevede usikkerhedsreducering hos investorerne. Især i USA har der været storefterspørgsel omkring åbenhed via investorrelations, men forskningen og udarbejdelsen afvidenregnskabet uden for Danmarks grænser har stort set ikke været eksisterende. Set i relation til96 Aldea, A. & Marin, D. (2007). ”Asymmetric Information – Adverse Selection Problem”, Economics and Applied Informatics.97 Bukh, Per N.; Gormsen, Peter & Mouritsen, Jan (2000). ”Når viden introduceres på børsen: Om relevansen af et videnregnskab”,Samfundsøkonomen.58

danske forhold, så argumenterer JHT for en langt større indarbejdelse af videnressourcer samtredegørelse for videnledelse i årsrapporten, men ikke nødvendigvis for et konkret videnregnskab, ide forskellige virksomheders investor relations. Dermed kan der argumenteres for, at rationaletbag videnregnskabet har været med til at påvirke normen for en større grad af åbenhed i dedanske finansielle og ikke-finansielle oplysninger. Selvom JHT ikke har brugt analysemodellen ipraksis, fordi ingen af hans virksomheder igennem hans fem år i Jyske Bank har udarbejdet etselvstændigt videnregnskab, så anvender han i høj grad rationalet bag analysemodellen til atgennemskue de signaler og praksisser de pågældende virksomheder benytter sig af.Dermed kan der argumenteres for, at fortalerne for videnregnskabet i en vis udstrækning harret angående reducering af usikkerhed, men om det afspejler sig i en øget investeringslyst hos deprivate investorer er naturligvis afgørende, fordi det i sidste ende er det reelle formål medudarbejdelsen af ikke-finansielle oplysninger herunder videnressourcer og videnledelse. Intuitivtvirker det rationelt, at et øget informationsniveau vil reducere kapitalomkostningen omkringvirksomhedens aktie og dermed øge investeringslysten, fordi de private investorer bedre kangennemskue investeringen. Set fra virksomhedens perspektiv skulle likviditeten gerne øges ogoverraskende markedsreaktioner reduceres 98 . Rationalet bag den teoretiske diskussion formodes,i lighed med NPV diskussionen i afsnit 5.1, at være svært at afgøre i praksis, men koblingen mellemen øget mængde af videnressourcer og en øget investeringslyst stemmer overvejende overensteoretisk. I forlængelse heraf erkender JHT, at han ikke direkte oplever en øget investeringslyst iretningen af de virksomheder, der har et højt niveau af ikke-finansielle oplysninger i forhold tilvirksomheder, der ikke har det samme informationsniveau herunder videnressourcer ogvidenledelse. Dette står i kontrast til ønsket om et højere informationsniveau for ikke-finansielleoplysninger, hvis det reelt ikke også øger interessen for at investere i selskabet. En betydningsfuldfaktor, som med overvejende sandsynlig påvirker sammenhængen mellem viden ogkapitalomkostningen, er hvilken branche der analyseres ud fra, hvilket i afsnit 6.1.2 analyseresnærmere. I enkelte tilfælde kan fx andelen af aktier til rådighed i markedet have indflydelse påinformationsniveauet. I en virksomhed, hvor der er én stor ejer med en betydningsfuld beholdningaf aktier, hvor vedkommende ikke ønsker aktieposten afhændet, vil i en udpræget grad ikke98 Bukh, Per N.; Gormsen, Peter & Mouritsen, Jan (2000). ”Når viden introduceres på børsen: Om relevansen af et videnregnskab”,Samfundsøkonomen.59

foretrække interesse fra andre investorer. Selvom en øget investeringslyst ikke direkte kandokumenteres, så fastslår JHT, at når en virksomhed arbejder med videnressourcer ogvidenledelse, så er det et sundhedstegn hos virksomheden samt en del af ledelsens kvalitet ogintegritet, hvilket er et signal om, at virksomheden forsøger at tage sine investorer seriøst.Der er ikke forskel på private og institutionelle investorer med hensyn til ønsket om et øgetinformationsniveau i årsrapporten for potentielle targets virksomheder. Selvom det kan værebesværligt at bevise en stigning i lysten til at investere når en target virksomheden har et højtinformationsniveau, herunder også videnressourcer, så vælger ATP 99 bevidst åbne virksomhederog fravælger lukkede virksomheder, der ikke opfylder interne minimumskrav i henhold til ikkefinansielleoplysninger. Hvis en virksomhed udarbejder et videnregnskab, så er det allerede eteffektivt signal om åbenhed, kreativitet og kvalitet. Der er også velkendt fra dagspressen at ATP,som en af Danmarks førende institutionelle investorer, blander sig i de investerede virksomheder,i enkelte tilfælde også i deres ledelsessammensætning. ATP udarbejder naturligvis ikke etvidenregnskab for at øge lysten til at andre investorer skal investerer i selskabet (hvilket også errelativt svært!), men indirekte investerer det meste af den danske befolkning i virksomheden,hvilket i et vist omfang nødsager ATP til at være en foregangsvirksomhed på området. At eninstitutionel investor som ATP stiller høje krav til informationsindholdet, og dermed generelt ogsåstørre krav end en enkelt privat investor kan tillade sig, er ikke overraskende i og med ATP ofteejer en stor aktieandel i en virksomhed, og derfor lettere gøre sin indflydelse gældende.6.1.2 Information om videnressourcer i børsprospekterI henhold til forrige afsnit 6.1.1 om asymmetrisk information, så gør denne form for usikkerhed sigi høj grad også ofte gældende ved børsintroduktioner, fordi en virksomhed der typisk har væretprivatejet indtil børsintroduktionen, ikke har incitament til at offentliggøre information derunødigt kan belaste virksomheden, hvilket kan resultere i lavere investeret kapitel end hvad denreelle markedsværdi berettiger til. Dette er en typisk problemstilling, hvor køber påtager sig enbetydelig risiko, og derfor ikke vil betale hvad aktien reelt er værd. Ved en børsintroduktion vil denpågældende virksomhed sædvanligvis lave en aftale med en bank, der påtager sig en del afrisikoen og hjælper med promoveringen af virksomheden inden og op til børsintroduktionen. I99 Information baseret på interview tilhørende kapitel 5.60

henhold til videnressourcer er især børsintroduktioner interessante, fordi der er mulighed for atundersøge, hvilke informationer analytikere og investorer ønsker set i forhold til virksomhedensemissionsprospekt. Informationsniveauet formodes at være højere ved børsprospekter end vedalmindelige årsrapporter, da markedsværdien af virksomheden ikke er kendt før emissionen.Videnregnskabet har mange lighedspunkter med børsprospektet fsv. angår videnressourcer,kompetencer og den eksterne kommunikation der findes heri.Børsprospektet kan betragtes som et gennemarbejdet salgsmateriale, der skal tiltrækkeinvestorer, hvor selve kvaliteten af indholdet er af større betydning end selve kvantiteten. Iforlængelse af denne problemstilling blev det tilbage i 2000 undersøgt, hvilke slags virksomhederder benytter sig mest af videnressourcer ved børsintroduktionen inden for en række forskelligesektorer 100 . I forhold til denne undersøgelse er det relevant at sammenholde den med, hvilkevidenressourcer analytikeremedtager i deresanalyserapporter inden de laveren anbefaling afværdiansættelsen af den udbudteaktie fra virksomheden, hvilketder også er laven en undersøgelse af 101 .Figur 6.1: Opbygning af disclosure index.I relation til dette perspektiv er begge parter analyseret ud fra den metode, der benævnes”disclosure index”. Metoden er sammensat af en sammentælling af antallet af informationer, somet børsprospekt eller en analytikerrapport indeholder ud fra en defineret liste af videnressourcer,hvilket kan være ”antallet af medarbejdere med ph.d.” eller ”antallet af lean projekter”. Selveopbygningen er illustreret i figur 6.1, hvor anvendelsen af i alt 78 frivillige informationer opdeles iforskellige kategorier. Opbygningen af de forskellige informationer ligger ud over de finansielleoplysninger, og er valgt på baggrund af videnregnskabslitteraturen. Sondringen i mellem tal og talei figur 6.1, hvilket er en sondring mellem kvantitet og kvalitative informationer, har forskelligbetydning for reaktionen på markedet i og med at tal og tale har større påvirkning påaktiemarkedet sammensat, end hver for sig. Evalueringen af informationsniveauet i et100 Mouritsen, Jan & Bukh, Per N.(2000). ”Børsprospekters indhold af information om videnressourcer”. Revision & Regnskabsvæsen.101 Bukh, Per N. & Meineche, Flemming (2002). ”Eksperternes syn på videnressourcer: Analyse af en børsintroduktion” Finans/Invest.61

ørsprospekt eller en analytikerrapport sker på baggrund af sammensætningen i den informationder registreres ved gennemlæsningen af børsprospektet eller analytikerrapporten. Hvisinformationen opfylder kriteriet, og dermed efterfølgende registres, så modtages et point. Ihenhold til indexet kan der maksimalt gives 78 point, hvilket medfører at børsprospektet elleranalytikerrapporten indeholder alle de videnressourcer, der er opstillet som kriterium. Vedundersøgelserne kan der argumenteres for, at det er mængden af informationer frem for kvalitetder analyseres, hvorfor det er væsentligt at sammenholde resultatet mellem børsprospekterne oganalytikernes rapporter. De videnressourcer der er medtaget i analytikerrapport må antages, atmedtage de informationer der lever op til et kvalitetskrav i henhold til at lave en anvendeligværdiansættelse.Indholdet af videnressourcer i børsprospektet er vurderet ud fra en 10-årig periode op igennem90’erne, hvor det samlede antal børsprospekter udgjorde 57 fordelt på fire sektorer, ”medico ogforskning”, ”IT og teknologi”, ”handel og service” samt ”produktion”. Ligeledes eranalytikerrapporterne opdelt efter de fire sektorer, mens indholdet bestod af 75analytikerrapporter, der er udarbejdet i slutningen af 90’erne. Ud fra en generel betragtning er derlangt mere viden i de to sektorer ”medico og forskning” samt ”IT og teknologi” end i de to andresektorer, hvorfor ”medico og forskning” samt ”IT og teknologi” må antages at besidde denvæsentligste mængde og kvalitet af videnressourcer. Ved en undersøgelse som denne er detvigtigt at overveje andre faktorer, som kan have indflydelse på analysen, bl.a. størrelsen på envirksomhed. Det er eftervist, at der er en positiv sammenhæng mellem størrelsen på envirksomhed og antallet af ikke-finansielle oplysninger herunder videnressourcer 102 . Derfor kan enstor handelsvirksomhed have langt flere videnressourcer i sit børsprospekt end en lille teknologivirksomhed, hvilket er en variabel (størrelsen på virksomhed x), der burde have været indført iundersøgelserne og udligne forskellen heraf. Derudover består vurderingen af videnressourcer afsubjektive vurderinger. I henhold til børsprospekterne er vurderingerne foretaget af sammeperson, hvilket minimerer usikkerheden i forhold til, hvis mange forskellige forskere havdeanalyseret børsprospekterne. Omvendt hvis den ene person generelt vurderer mængden af tal ogtale for højt eller lavt, så vil det have en gennemgående effekt. Denne usikkerhed om densubjektive vurdering er undgået ved, at samme person har gennemlæst børsprospekterne samt102 Mouritsen, Jan og Bukh, Per N.(2000): ”Børsprospekters indhold af information om videnressourcer”. Revision & Regnskabsvæsen, København62

analytikerrapporterne. Derimod har forskeren en vis form for forkærlighed for videnregnskabet ogvidenressourcer, som kan komme til udtryk ved en generel høj vurdering, frem for hvis det havdeværet mere kritiske forskere, der havde foretaget vurderingen.I figur 6.2 og 6.3 illustreres henholdsvis analysen af børsprospekterne og analytikerrapporterne,hvor de begge viser detgennemsnitlige antalvidenressourcer pr.analyseret børsprospekteller analytikerrapportopdelt efter hvilkensektor de tilhører. HerafFigur 6.2: Videnressourcer i børsprospektet.fremgår det, at både børsprospekterne og analytikerrapporterne overvejende indeholder flestvidenressourcer i sektorerne ”IT og teknologi” og ”Forskning og medico”, hvilket harmonerer medantagelsen om den positive sammenhæng mellem videnintensive virksomheder ogvidenressourcer. Dette skyldes, at virksomheder med mange immaterielle værdier har et størrebehov for at afsløre ikke-finansiel information, og derigennem reducere risikopræmien. Vedimmaterielle aktiver såsom forskning, kompetencer, viden etc. er det svært at fastsætte værdien,hvilket er grunden til et højt informationsniveau. Denne analyse udelukker åbenlyst ikkemuligheden for, at der kan være en høj grad af værdifulde immaterielle aktiver i de to andresektorer, men niveauet er sandsynligvis ikke det samme. Informationsniveauet af videnressourcergiver en god indikation af det generelle billede af virkeligheden, men et statistisk signifikantresultat er ikke muligt ved denne undersøgelse, fx har der kun indgået børsprospekter for treanalyserede virksomheder inden for ”forskning og medico”.Der er forskel på kvaliteten og i hvilken udstrækning de af virksomhederne eksterntkommunikerede videnressourcerne, som anvendes af analytikerne. I forhold til antallet afvidenressourcer i figur 6.2 og 6.3, så befinder de r sig færre af dem i analytikerrapporterne i figur6.3 103 set i forhold til børsprospektet i figur 6.2. Dette skyldes at analytikerne vurderer, at ikke allede offentliggjorte videnressourcer fra børsprospekterne er relevante, hvorfor virksomheden set i103 Bukh, Per N. & Meineche, Flemming (2002). ”Eksperternes syn på videnressourcer: Analyse af en børsintroduktion” Finans/Invest.63

forholdet målopfyldelse om et højere informationsniveau, kun i vis udstrækning bliver opfyldt. Enanden faktor er, at for analytikere er ikke-finansielle oplysninger kun et supplement til detfinansielle regnskab, hvilket understreges af JHT der giver udtryk for, at hvis enkelte tal i detfinansielle regnskabvirker mistænkelige,så begynder manførst at dykke ned ide ikke-finansielleoplysninger på områder,Figur 6.3: Videnressourcer i analytikerrapporterder ellers umiddelbart ikke var relevante. Derudover er der i høj grad en forskel på detkommunikerede indhold af virksomheden i forhold til analytikerrapporterne. Virksomheden har enbred målgruppe af investorer, hvorimod analytikere kan have enkelte kunder, der ønsker etkonkret informationsindhold eller lign. Ydermere foretrækker fx den institutionelle investor ATPen informeret analyse af banken frem for en reel anbefaling.I praksis kan der være en række problemstillinger vedrørende håndteringen af børsprospektetog analytikerrapporten, hvis banken sidder med på begge sider af bordet. I og med bankenpåtager sig en del af risikoen ved introduktionen af virksomheden på børsen, så vil banken i højgrad være biased ved samtidig at give en positiv anbefaling. Banken har indlysende et incitamenttil at sælge virksomheden bedst muligt samtidigt med, at den forsøger at give en objektivanbefaling af virksomheden. Dette tillidsaspekt er et eksempel på andre områder, hvor investorenskal være kritisk overfor den valgte analytiker. Selvom analysen er baseret på børsprospekter oganalytikerrapporter fra primært slutningen af 90’erne, så argumenterer JHT for, at der op igennem00’erne stadig har været stor fokus på videnressourcer og et generelt højt niveau af ikkefinansielleoplysninger. Denne udvikling er stadig underlagt sammenhængen mellem viden,immaterielle aktiver og ikke-finansielle oplysninger i forhold til den analyserede sektor. De senesteår, ca. omkring 2008-2009 ved finanskrisens indtræden, er fokuseringen på disse aspekterstagneret til fordel for især CSR rapporter pga. muligheden for økonomisk optimering, hvilket eranalyseret nærmere i afsnit 5.3.64

6.1.3 Børsprospekter vs. årsrapportenNotorisk er virksomheder mere åbne ved en børsintroduktion end ved en almindelig årsrapport,hvorfor der formodes at være flere ikke-finansielle oplysninger herunder videnressourcer i etbørsprospekt. Børsprospektet skal i højere grad gøre rede for oplysninger om kvalitet, risiko ogforventninger end årsrapporten. Dermed er ikke sagt, at årsrapporten ikke indeholder detaljeredeoplysninger om de nævnte emner, men kvantiteten er i højere grad påfaldende. Mensårsrapporten har mange forskellige interessenter, finansielle og ikke-finansielle, så henvenderbørsprospektet sig imod en mere snæver målgruppe, nemlig investorer og analytikere 104 . Ved enanalyse af et børsprospekt eller en årsrapport, så er kvantiteten ikke afgørende ifølge JHT, selvombørsprospekter indeholder flere oplysninger end en årsrapport, men derimod er det kvaliteten.Denne måles i høj grad på mængden af informationer der er juridisk bindende for ledelsen. Mangeudsagn og information kan være tom luft, men informationer, der ved næste årsrapport, om deter efter et børsprospekt eller ej, kan stille ledelsen til ansvar, er lig med seriøsitet og troværdighed.Derfor burde man i højere grad måle antallet samt graden af juridisk bindende udsagn endvidenressourcer eller andre former for ikke-finansielle oplysninger. Ud fra en generel betragtninger der ikke forskel på årsrapporter eller børsprospekter i henhold til kvaliteten, dette kan skiftestokastisk fra virksomhed til virksomhed ifølge JHT.Virksomheden Pandora, som JHT har analyseret og anbefalet en lavere aktiekurs end denudbudte ved børsintroduktionen, har efterfølgende vist sig som værende en væksthistorie udenen reel værdi. Det er dog stadig ikke ret lang tid siden, at virksomheden blev introduceret, menJHT anbefalede ikke et køb af Pandora på den baggrund, at børsprospektet i høj grad var etsalgsmateriale bygget på for mange positive udsagn, der ikke realistisk kunne leve op til deforventninger børsprospektet stillede i udsigt. Aktiekursen for Pandora var i det efterfølgende århøjere end ved børsintroduktionen, men efter det første år er aktiekursen siden hen styrtdyrket tilet niveau under den udbudte kurs. Kursdykket medførte, at den efterfølgende kvartalsrapport fraPandora i højere grad har været modificeret i henhold til forventningerne. Om et børsprospekteller en årsrapport analyseres, så har der igennem 00’erne været en betydeligt stigning iinformationsniveauet, men ifølge JHT har videnressourcer ikke haft en afgørende betydning for104 Bukh, Per N.; Gormsen, Peter; Mouritsen, Jan & Thorsgaard, Jan (2000). ”Videnregnskabet på vej til børsen” Ledelse & Erhvervsøkonomi.65

den endelige anbefaling af en virksomhed som fx Pandora. Det vil være at tillægge videnressourcerfor stor betydning. Det handler udover seriøsitet vedrørende udsagn om virksomheden, også omen simpel ting som mavefornemmelse en gang i mellem, som kun bliver bedre gennem årene vedmere erfaring, men selv en garvet analytiker kan let tage grueligt fejl. Den største kilde tilmarkedsbobler og overvurderede pipeline vurderinger, hvilke resulterer i unødigemarkedsoverraskelse, er i høj grad grådighed, som et øget informationsniveau herundervidenressourcer, kun kan dæmme minimalt op for. Derfor er videnregnskabet i en holistiskbetragtning en god tilføjelse frem for en løsning på en række problemer.6.2 Videnregnskabets udvikling og fremtidsperspektiverI en årsrapport vil man første og fremmest gennemgå ledelsesberetningen for at danne sig etoverordnet indtryk af virksomhedens resultater i det forløbne år. Som tidligere omtalt er envirksomhed i henhold til ÅRL § 99 stk. 1 nr. 7 nødsaget til at omtale virksomhedensvidenressourcer. Ved ordvalget nødsaget henføres der til, at virksomheder generelt ud fra etinvestorsynspunkt kun oplyser minimalt om deres videnressourcer i ledelsesberetningen. Selvomanalytikere som JHT i et begrænset omfang finder videnressourcer i ledelsesberetningen, så er detbesværligt at afgøre denrette mængde afvidenressourcer. Derfindes også forholdsvist fåvirksomheder, somillustreret i figur 6.4, der Figur 6.4: Uddrag af COWI’s ledelsesberetning 105benytter fremhævede passager og delafsnit vedr. videnressourcer i ledelsesberetningen. Formåletmed ledelsesberetningen er generelt en kort og præcis metode til, at formidle årets højdepunkterog resultater, hvor fx arbejdsprocesser, kunder etc. naturligvis har en afgørende betydning forvirksomhedens resultater. Selvom investorer gerne vil maksimere den viden, og dermed reducereusikkerheden i deres investering, så er det også tvivlsomt hvor nødvendigt det er med enledelsesberetning, som er fyldt med uddybende forklaringer i henhold til videnressourcer, når deralligevel er mulighed for uddybning i resten af årsrapporten, hvorfor det i praksis er mest105 Årsrapport 2010.66

fordelagtigt at henføre samt uddybe videnressourcerne i de supplerende oplysninger. Derfor erdet ikke overraskende, at JHT ikke har oplevet en stigning af videnressourcer i ledelsesberetningenigennem 00’erne. Derimod er det positivt, at JHT har erfaret en stigende tendens til omtale afvidenressourcer og kommentarer til det finansielle regnskab, så investorer får dækket deresinformationsbehov. Det formodes ikke, at mængden af omtale af videnressourcer i fremtiden vilstige i ledelsesberetningen, især ikke fordi der efter lovændringen vedr. samfundsansvar ikke ersket en ændring i kravet til mængden af videnressourcer.Selvom der efter JHT’s udsagn generelt er kommet flere vendinger omkring videnressourcer iform af uddybende forklaringer til det finansielle regnskab op igennem 00’erne, så er mængden afvidenressourcer i de ikke-finansielle oplysninger som supplement til årsrapporten faldende sidenfinanskrisen. Mængden af sider og afsnit er generelt faldet siden finanskrisens indtræden. Dettekan ikke underbygges med en videnskabelig undersøgelse heraf, men ud fra en generel vurderingaf JHT, så er der bemærkelsesværdig forskel mellem før og efter finanskrisen. Det betyder ikke, atbenyttelsen af videnressourcer ikke længere er til stede, men mængden er blevet mindre og/ellerindarbejdet i samfundsansvarsrapporter på linje med klima og miljøregnskaber. Den overvejendegrund til dette er først og fremmest begrænsede ressourcer, men det interessante er, hvilkeyderligere grunde der ligger bag, at nétop ikke-finansielle oplysninger herunder videnressourcerskal nedprioriteres i krisetider. Videnregnskabets formål med hensyn til ekstern kommunikation eri høj grad en velfærdsmodel, der beretter om tingenes tilstand, som i udpræget grad med en sansfor humor kan formuleres ”her går det godt, hvordan kan vi blive endnu bedre?”. Denne form foroplysninger er nødvendigvis væsentlige, men alligevel betegnes oplysningerne som ”nice to have”frem for ”need to have”.I en analytikers perspektiv fornemmes det forholdsvist hurtigt når der sker ændringer ivirksomheden, fordi analytikeren løbende orienterer sig om den pågældende virksomhed vedanalyser af kvartalsrapporter, virksomhedsmøder etc. Ved ændringer eller nedskæringer i deneksterne fremstillingsform med hensyn til kommunikation af videnressourcer, vil det ikkenødvendigvis på kort sigt have indflydelse på det interne ledelsesværktøj. En virksomhedsomkostninger og strategi skal naturligvis tilpasses krisetider, men den interne struktur ogorganisation er forhåbentlig bæredygtig, selvom virksomheden skulle erfare uventede67

udfordringer 106 . I skiftende tider er der skiftende udfordringer, hvilket også kræver forskellige ikkefinansielleoplysninger. Før finanskrisen var der markant mangel på kvalificeret arbejdskraft,hvilket pressede virksomhederne ud i alternative løsninger for at finde de rette medarbejdere ellerfastholdelse af nuværende. En væsentlig styrke ved videnregnskabet herunder videnressourcer erplejeaspektet af medarbejdere og potentielle medarbejder. Dette eksempel illustrerer fornemt enforudsætning, der bliver ændret over tid. I krisetider er der det nødvendige rette antal kvalificeretledige til rådighed, som en virksomhed kan ansætte efter behov, hvilket mindsker behovet for enfokusering på markedsføring mhp. tiltrækning af medarbejdere. Det skal ikke tolkes som om, atvirksomheder stopper med at sørge godt for deres ansatte, men situationen, hvor arbejdstagerekan hoppe fra job til job med tilsvarende højere lønninger, er ikke længere aktuel.Alle disse faktorer peger i retning af, at virksomhederne reagerer på finanskrisen.Virksomhedernes generelle nedprioritering af ikke-finansielle oplysninger herundervidenressourcer er nødvendig for at tilpasse sig faldende indtægter, men på langt sigt er detnødvendigvis ikke en fordel. Immaterielle aktiver er typisk baseret på viden, hvilket i høj grad ermed til at udgøre værdien af en virksomhed. Vurderingen af den fremtidige værdi af envirksomheds pipeline kan ved spekulationer og unødigt høje værdiansættelser på baggrund af etfor lavt informationsniveau føre til bobler ifølge JHT. Derfor er det ud fra en holistisk betragtningkritisk, hvis virksomheder skærer ned på informationsniveauet i form af bl.a. videnressourcer. Menselvom informationsniveauet generelt falder i krisetider, og ikke nødvendigvis genskabes nårkrisen er forbi, så kan videnressource efter JHT’s udsagn isoleret set ikke hindre eventuellefremtidige bobler. Generelt vil mere information øge gennemsigtigheden, men undgåelse afbobler i markedet er ikke realistisk, da grådighed er den mest betydningsfulde faktor. Det måformodes, at videnressourcer kan øge kvaliteten af informationsniveauet samt bidrage tilgennemsigtigheden i det pågældende marked. Dette stemmer overens med kapitel 5 om deninstitutionelle investorer ATP’s ønske om åbenhed samt fravalg af lukkede virksomhed i henhold tilinformationsniveau.Videnregnskabet i en rendyrket form kan ikke tilskrives nogen større indflydelse på de danskevirksomheders årsrapporter generelt, hvilket kan underbygges med, at JHT ikke har gennemlæst et106 Cummings, Thomas G. & Worley, Christopher (2009). “Organization Development & Change”. South-Western Cangage Learning.68

eneste rendyrket videnregnskab i forbindelse med sit arbejde som analytiker. Ved en analyse afantallet af virksomheder i Danmark, som anvender videnregnskabet i rendyrket form, kan detfastslås til at være begrænset 107 . Set i forhold til forventninger og antallet af publicerede danskeforskningsartikler, så har videnressourcer ud fra en holistisk betragtning haft en noget størreindflydelse på virksomhedernes ikke-finansielle oplysninger i årsrapporten. Finanskrisen har i vidudstrækning begrænset de ikke-finansielle oplysninger herunder videnressourcer, menfremtidsperspektiverne kan alligevel være relativt fornuftige. Siden slutningen af 90’erne hvorvidenregnskabet blev grundlagt på baggrund af et initiativ af SR regeringen, og videreudviklet fremtil Helge Sanders tale i 2002 108 , så har der ikke været afsat offentlige ressourcer til fokusering påviden og videnressourcer. I forhold til regeringsskriftet i sommeren 2011 kan viden ogvidenressourcer i samspil med grøn energi få et comeback i henhold til den nye regerings brederedefinition af vækst, heriblandt bl.a. SF’s udspil om ”nye vækst-nye job” 109 , hvor viden indgår somet væsentligt aspekt inden for løsningen på fremtidens udfordringer. Heriblandt er fx forslag om etnyt videncenter for offentlig og privat innovation et af mange tiltag, der sætter fokus på viden. Derer endvidere i finansloven blevet vedtaget en række tiltag i forbindelse med viden og vækst. 110 .Om viden og videnressourcer i samspil med grøn energi kommer til at påvirke årsrapporterneyderligere er tvivlsomt i og med at der er langt fra ide til handling og implementering. Enafgørende faktor er timing samt virksomhedernes accept heraf, hvilket på nuværende tidspunkthar haft begrænset succes. Dermed kan andre fokusområder, der ikke direkte påvirkervirksomhedernes årsrapporter, inden for viden være relevant, fx. uddannelse. Det faktum, at der ifremtiden vil være mangel på arbejdskraft, kan betyde, at videnregnskabet igen kan blive aktuelt.Dette forudsætter dog, at virksomhedernes profit opnår en størrelse, hvor fokus på ”nice to have”igen vil være relevant.107 Se bilag 3 for gennemgang af danske virksomheder der benytter videnregnskabet.108 Se afsnit (3.1) for uddybelse.109 SF. (2011), ”Ny Vækst – nye job”. SF, København110 Regeringen (2011), ”Aftaler om finansloven 2012”. Finansministeriet, København.69

6.2.1 Videnregnskabet som strategimodelI forlængelse af afsnit 3.2.1 og 5.1 om videnregnskabet som internt styringsværktøj og praktiskanvendelse heraf i ATP, kan der drages paralleller mellem videnregnskabet og balance scorecardsom strategimodel og nøgletalssystem, men er alligevel er der en række forskellige tilgange ogforudsætninger til de to modeller, der forhindrer videnregnskabet som fortrukken styringsværktøj.Ved balanced scorecard forstås en strategiopfattelse som tager udgangspunkt i Portersmarkedsorientering, hvor virksomhedernes eksterne omgivelser og konkurrencemæssige situationanalyseres af ledelsen. Balance scorecards formål som styringsredskab er at identificere definansielle effekter af de handlingsplaner ledelsen udstikker 111 , hvilket uddybes i figur 6.5, somviser opbygningen i balanced scorecard, hvor finansielle og ikke-finansielle mål skal sikrevirksomhedenspositionering på markedet.Dette står i kontrast tilvidenregnskabet, hvisstrategi grundlæggendebygger på enkompetencebaseretopfattelse, hvor interne oghistorisk udvikledevidenressourcer skal gørevirksomhedenkonkurrencedygtig påmarkedet. Hvor balancedFigur 6.5: Balanced Scorecard modelscorecard opbygges og skabes af en kausal sammenhæng mellem finansielle og ikke-finansiellenøgletal, som kortlægger strukturen i virksomhedens økonomi, så beskæftiger videnregnskabetstal sig med opbygning af indsatsen af kompetenceopbygning med en række sideordnedevidenressourcer. Det partielle strategifokus som videnregnskabet indeholder set i forhold tilbalanced scorecard, som har et mere helhedsorienteret billede på virksomheden, påvirker111 Mouritsen, Jan; Bukh, Per N. & Larsen, Heine T. (2000). “Om at sætte strategi i tal: balanced scorecard vs. videnregnskabet”. Børsens Forlag.70

generelt virksomheder til ikke at lade økonomistyringen udelukkende basere på videnregnskabet.Set i forhold til ATP, så er videnregnskabet et supplement til det interne styringsgrundlag.Ydermere har JHT kun oplevet, ved møder med de forskellige virksomheder, strategimodeller hvorvidenressourcer var en del af en anden strategimodel, typisk balanced scorecard.Balanced scorecard skal betragtes som et redskab, der sætter positioneringen på markedet førden interne udvikling samt den rette værdikæde. Interne processer og arbejdsgangevidereudvikles kun hvis analysen af markedspositionen kræver det, hvilket kan betragtes som enkortsigtet løsning i og med at gode produkter og dygtige medarbejdere ikke skabes på kort sigt.Dette står i kontrast til videnregnskabet, som hovedsageligt fokuserer på udviklingen afkompetencer i forhold til kunder, medarbejdere, processer og teknologi i et langsigtet perspektiv,hvor innovative organisatoriske karaktertræk skal tilfredsstille markedet. I praksis er det tvivlsomt,om man kan opstille de to strategimodeller i en kontrast, hvor balanced scorecard ikke tager højdefor interne kompetencer og videnressourcer, imod videnregnskabet som ikke orienterer sig imodmarkedet. I praksis være der være en kobling i mellem balanced scorecard og videnregnskabet,herunder typisk videnressourcer og udvikling heraf. I og med videnregnskabet mangler enhelhedsorienteret strategi, vil det være svært at bygge hele sin strategi på et videnregnskab. Ihenhold til afsnit 6.1 hvor analysen om, at andelen af videnressourcer er faldende sidenfinanskrisen i et eksterne kommunikations perspektiv, kan det formodes at det interneledelsesværktøj ligeledes vil blive beskåret, men umiddelbart vil det være mest logisk at skæreeksterne rapporteringsressourcer væk, i og med at de ikke skaber værdi her og nu, frem for atnedprioritere en strategimodel. Men hvis krisen er længerevarende, vil fokuseringen påvidenressourcer og interne læringsprocesser blive skåret ned før positioneringen på markedet. IATP’s tilfælde har man beholdt videnressourcerne vedrørende medarbejdere og kunder, menskåret teknologi og processer fra. I henhold til udviklingen af videnregnskabet som et fremtidigtinternt ledelsesværktøj og strategimodel, så vil det i fremtiden have en delvis rolle somsupplement til andre modeller med speciale i kompetenceudvikling, som altid vil være væsentligtfor en virksomhed.71

6.2.2 Videnregnskabet og CSRDen betydende forskel mellem videnregnskabet og CSR (samfundsansvar) er ifølge JHT mådenindholdet bearbejdes. Hvis man anskuer videnregnskabet overvejende som en strategimodel vildet i forlængelse af ”nice to have” prædikatet have svært ved at klare sig i krisetider, hvorimodhvis det anskues i en holistisk betragtning i form af en rapporteringstilgang, hvor tallene indikererbetydende områder som ikke er profit givende, vil videnregnskabets videnressourcer opnå størreindflydelse på ledelsesrapporteringen, og dermed blive brugt aktivt i krisetider. Problemstillingener således, at rapporteringen omkring videnressourcerne i betydelig udstrækning informerer omadskillige ”life learning” perspektiver, der ikke direkte kan sammenlignes med direkteprofitgivende tiltag. Derimod indeholder samfundsansvarsrapporterne mangerapporteringsindikatorer, der direkte sondrer mellem profitgivende tiltag og ikke profitgivendetiltag. Samfundsansvarsrapporter inden for områder omkring miljø, klima etc. kan let angiveområder, hvor der kan omlægges på ressourcer fx elektricitet, vand etc., hvormed denpågældende virksomhed kan effektivisere på indeværende tidspunkt. Dermed bliver disseområder i højere grad ”need to have” i krisetider, hvis den pågældende virksomhed vil værekonkurrencedygtig.Udover en kortsigtet økonomisk fordel ved områder inden for samfundsansvar, kankommunikationsperspektivet bruges som en slags ”damage control” ved utilsigtede hændelser,f.eks. inden for social ansvarlighed via oplysning om politikker og retningslinjer. Derudover kan derrelativt hurtigt reageres akut ved at tage hånd om presserende sager, som ønskes belyst fravirksomhedens side. Dermed bliver samfundsansvarsrapporter en undskyldning for, at man nokskal ”opføre sig ordentligt”, så den pågældende virksomhed ikke risikerer at blive pålagt betydeligeøkonomiske konsekvenser på et kritisabelt tidspunkt. En række af disse argumenter virker ifølgeJHT i praksis, hvor der opleves en betydelig forskel i forhold til videnregnskabet i form affyldestgørende samfundsansvarsrapporter hos flere af de virksomheder JHT er ansvarlig for. Disserapporter indeholder mange forskellige aspekter inden for ikke-finansielle oplysninger. Ifølge JHT’serfaringer, har rendyrket samfundsansvarlige rapporter en langt større betydning endvidenregnskabet som rendyrket rapport.72

AfrundingI dette kapitel blev videnregnskabet diskuteret og analyseret ud fra en analytikers perspektiv.Videnregnskabets rolle i forbindelse med kapitalmarkedet, asymmetrisk information samt i forholdtil årsrapporter og børsprospekter er enkelte områder, der udøver en væsentlig betydning for atforstå hensigten med videnregnskabet. Ydermere er en række fremtidsperspektiver i forhold tilvidenregnskabet og videnressourcer holdt op imod samfundsansvarsrapporter, balancedscorecard, ligesom valg af sektor og ledelsesberetningen er blevet analyseret og diskuteret.7. Videnregnskabets fremtidige vejeI de tidligere kapitler er videnregnskabet blevet analyseret ud fra flere forskellige perspektiversamt indgangsvinkler fra relevante personer. Ved en nærmere analyse danner der sig fireoverordnede fremtidige veje for videnregnskabet 112 , nogle mere realistiske end andre, hvoritilgangen til videnressourcer, og det rendyrkede videnregnskab tolkes bredt og forskelligt.Diskussionen berører hvilke faktorer, der er afgørende for, at lige præcis denne vej har etfremtidsaspekt eller ej. Ydermere er der indhentet kommentarer på de fire fremtidsområder fraJan Mouritsen, som igennem hele videnregnskabsprojektet har været en af de førende forskere.Derudover har Christine Hultmann, som er chef for Knowlegde Management i COWI A/Skommenteret udviklingsretningerne fra COWI’s perspektiv. Grundlæggende mener Jan Mouritsen,at de danske standarder for videnregnskabet indeholder en fornuftig basis i modsætning tiludlandet, som ikke er lige så langt på området. På indeværende tidspunkt er OECD og IFRS ved atudarbejde metoder for inddragelse af videnregnskabet i regnskabsstandarder og udformning afinternationale retningslinjer. I forhold til danske forhold vil det give bedre mening at afventeudkastet fra de to organisationer før videnregnskabet videreudvikles. Dette er også en afhovedårsagerne til, at den danske forskning i de senere år ikke i samme grad som tidligere harbeskæftiget sig med udviklingen af videnregnskabet. Ud fra en generel betragtning harvidenregnskabet ikke opnået den forventede succes set i forhold til starten af 00’erne, hvilket kanskyldes den manglende anerkendelse fra internationale organisationer og en evt. afsmitning på112 Frederiksen, Jens & Honoré, Christian (2004). ”Videnregnskaber”, Thomson.73

udenlandske virksomheder, som skulle have været det næste skridt for skabelsen af en bredtilslutning til videnregnskabet i Danmark.Den første udviklingsretning omhandler videnregnskabet som et særskilt rendyrketvidenregnskab, hvor udviklingen fortsætter i en retning, som med tiden opnår generel konsensusom hvad videnregnskabet bør indeholde, og hvordan det beskrives bedst. I Danmark ses dennerendyrkede form bedst hos bl.a. COWI A/S, der igennem mange år har opbygget et systematisk oggennemarbejdet videnregnskab. Den udviklingsretning anses ikke som værende realistiskfremadrettet, hvis ikke der kommer nye input fra offentlige organisationer eller markedet ændrersig således, at situationen bliver den, at de nævnte problemstillinger i de tidligere kapitler,resulterer i at videnregnskabet grundlæggende bliver ”need to have” i stedet for ”nice to have”.Jan Mouritsen har ikke et overblik over antallet af virksomheder der udarbejder videnregnskaber,og han har ikke oplevet henvendelser de sidste par år vedrørende hjælp til udarbejdelsen heraf,hvilket kan tolkes som værende et tegn på aftagende efterspørgsel efter rendyrkedevidenregnskaber. I og med at han er den forsker med mest viden omkring området, ville han væreoplagt at henvende sig til, hvis man som virksomhed ønskede et fornuftigt rendyrketvidenregnskab. Videnregnskabslitteraturen er velfunderet inden for forskningen, hvilketparadoksalt kan være en ulempe for virksomhederne. Dette skyldes at indholdet bliver forakademisk og dermed ikke operationelt i forhold til udarbejdelsen af videnregnskabet. COWIoplever alt for mange indikatorer og mulige forklaringer af indholdet i deres videnregnskab, somreelt ikke har nogen betydning for virksomheden, fordi der fra ledelsens side er et ønske om atudarbejde et rendyrket videnregnskab, som indeholder alle aspekter. Dette kan anskues som etledelsesproblem, men også i høj grad et økonomisk/operationelt problem i og med atvidenregnskabet kræver for mange ressourcer at opdatere.Den anden udviklingsretning betragter videnregnskabet som en del af en holistisk rapport, hvoren række indikatorer og oplysninger, som reelt også kunne have været et afsnit i et rendyrketvidenregnskab, indgår som et element i en større rapport fx en samfundsansvarsrapport eller ikommentarer til det finansielle regnskab, hvor virksomheden ønsker at kommunikere informationom en eller flere videnressourcer ud til sine interessenter. Denne form for videnregnskab ervelfunderet i ATP, som har indbygget dele af det gamle videnregnskab ind i en74

samfundsansvarsrapport, hvilket anses som værende den fremtidige udviklingsretning påbaggrund af de tidligere kapitlers konstatering af den stigende fokus på CSR. Denne løsning er enslags ”nedgradering” set i forhold til det rendyrkede videnregnskab, hvilket som i afsnit 6.1.3 kanvære diskutabelt for videntunge virksomheder som fx COWI, der ikke mener at ensammenlægning vil være fyldestgørende i forhold til deres formål. Jan Mouritsen ser ogsåindarbejdelsen af viden i samfundsansvarsrapporter som fremtidens udviklingsretning. De andreområder i en samfundsansvarsrapport indeholder også en form for videnressourcer, nemliginterne arbejdsprocesser med en grøn profil. Ved en yderligere revidering af videnregnskabet vildet være uundgåeligt at inddrage perspektiveringen til de stigende klimaproblemer etc. medintelligente løsninger der er baseret på viden.Den tredje udviklingsretning er den interne rapportering af strategioverholdelse, hvorvidenregnskabet er et internt værktøj, der hjælper virksomheden med at holde øje med, omvirksomheden overholder sin strategi i forhold til ledelsesmålene. Dette relateres især i forhold tilbalanced scorecard, hvor videnregnskabet ideelt udfylder sin rolle bedst som underliggende temaeller rapporteringsværktøj. Det afgørende for at være et brugbart internt strategisk værktøj erhvordan det bruges i ledelsesrapporteringen. Ved en sammenligning af ATP’s interne værktøj, somer analyseret i kapitel 5, og COWI’s besidder de to virksomheder modsat rettede tilgange tilledelsesrapporteringen. I ATP går man uhensigtsmæssigt til værks, hvor rapporteringenudelukkende på indeværende tidspunkt bygger på allerede eksisterende tal, der samles ogefterfølgende rapporteres for selve ledelsesrapporteringens skyld uden videre skelen til fornyelse,hvilket ikke videreudvikler det interne videnregnskab efter den teoretiske hensigt. Dette i kontrasttil COWI, som konstant udvikler sine rapportering, så det interne videnregnskab relaterer til deområder, som man gerne vil blive klogere på, uanset om udfaldet er negativt eller positivt.Dermed bruges det aktivt som en strategimodel, der kan give en ide om, hvorvidt man har nåetsine mål eller ej. Ved opstilling af nye mål fra år til år vil der blive lavet nye undersøgelser byggetop med indikatorer etc. Problematikken med at vurdere potentialet ved videnregnskabet som etinternt værktøj i praksis, er at et ukendt antal virksomheder, der arbejder med videnressourcer,ikke nødvendigvis offentliggør deres interne videnregnskab eller håndteringen af deresvidenressourcer. Både COWI og ATP offentliggør deres håndtering af videnressourcer, omend deter diskutabelt hvem som bruger det interne ledelsesværktøj mest effektivt. Men det er ifølge Jan75

Mouritsen umuligt at vide, hvor mange virksomheder der ikke offentliggør deres internevidenregnskabet. Jan Mouritzen formoder, at der er en anseelig andel som arbejder medvidenressourcer, men om dette er en forskers illusion, kan være muligt. Dog kan det delvist fastlås,at videnregnskabet kan have en fremtid som internt værktøj i og med at virksomhederne i praksisarbejder med viden på et eller andet plan i forhold til potentielle medarbejder, kunder, teknologietc. 114 .Den fjerde udviklingsretning omhandler den udvidede del af den lovkrævede finansiellerapportering. Her stilles der krav fra lovgivers side omkring videnressourcer og samfundsansvar,som skal behandles i ledelsesberetningen eller med henvisninger til særskilte afsnit, derrapporterer de krævede oplysninger. Forudsætningen for succes er, at lovgiver, investor ogvirksomhederne sammen bliver enige om et indhold, der er væsentligt og relevant. Menslovgivningstekstens formål kan være formuleret med denne rette hensigt, der tager højde forbegge parters synspunkter, så er de forskellige parters opfattelse af behovet for oplysninger ikkeens. Af kapitel 6 fremgik det i et bredt perspektiv, at investorerne ønsker sig bedre information forat minimere kapitalrisikoen. Heriblandt er troværdigheden i det kommunikerede indhold centralt,hvilket står i kontrast til virksomhedernes ønske om at lade ledelsesberetningen udelukkendebestå af finansielle oplysninger uden påvirkning fra ikke-finansielle oplysninger. Et langtovervejende flertal af virksomhederne ser økonomien som deres centrale område, hvorforledelsesberetningen ikke skal blandes med informationer og områder, der ikke direkte påvirkerøkonomien. Selvom både ATP og COWI udarbejder en ledelsesberetning med et respektabeltindhold af videnressourcer og samfundsansvarlige perspektiver, inddrager de kun på baggrund aflovgivers krav. Fremadrettet er det ikke holdbart med modstridende opfattelser af tolkningen ilovgivningen, hvorfor en revidering er hensigtsmæssig. Når udviklingen peger i retning af etminimalt indhold af videnressourcer i ledelsesberetningen, så skaber det ingen anvendelighed forinvestorerne. I grove træk overholder virksomhederne ikke loven, hvis de ikke rapporterer omvidenressourcer eller tager stilling til samfundsansvar, men det er i høj grad lovgivers evne ogansvar at formulere paragraffer, der anvendes konstruktivt fremadrettet.114 Efter udsagn fra JHT.76

AfrundingDette kapitel omhandlede de forskellige udviklingsretninger, som anses for at være mulige påbaggrund af videnregnskabets fokusering på viden. Mens videnregnskabet har en veludvikletplatform i litteraturen, så afspejler dette sig ikke i anvendelsen i praksis. Flere virksomheder giverudtryk for en partiel anvendelighed, hvor individuel succes afhænger af virksomhedens egneønsker. Derfor sorteres videnregnskabets indhold efter behov, hvorved det er svært at måle, omde ressourcer, der har været brugt på videnregnskab fra det offentlige, er tilfredsstillende. Dettekapitel ligger forud for konklusionen, som vil give et endeligt bud på denne problemstilling.KonklusionI afhandlingen er problemformuleringen i afsnit 1.2 blevet analyseret og diskuteret med detformål at besvare spørgsmålet om videnregnskaber er varm luft eller et betydningsfuldt værktøj.Som en del af besvarelsen på dette spørgsmål blev det i kapitel 2 konkluderet, at viden generelt eret komplekst begreb, hvor definitionen heraf spænder vidt med en bred fortolkning, som ikke harén korrekt anskuelse. Det centrale i kapitel 3, som qua videnressourcer forsøger at sætte rammenfor viden i videnregnskabet, er den grundlæggende forståelse af videnregnskabsmodellen oganalysemodellen, som er af afgørende betydning for tolkningen af viden. Konklusionen er, atvidenregnskabet ikke forsøger at sætte en økonomisk værdi på viden og immaterielle værdier,men derimod både tilvejebringer en intern og ekstern signalværdi samt et partielt perspektiv påkompetencer, som er væsentlige for videnregnskabets videre anvendelighed. Især opfyldelsen afkravet/forventningen om flere ikke-finansielle oplysninger til det finansielle regnskab er behandleti kapitel 4, hvor den ressourcebaserede teori konkluderer varige konkurrencefordele igennemvidenressourcer, som værende den afgørende faktor for succes. Videnregnskabets placering set iforhold til lovgivningen er relativt entydigt, i og med ledelsesberetningen hovedsageligt børindeholde konklusioner, herunder de væsentligste videnressourcer, hvorimod de supplerendeoplysninger eller særskilte afsnit i årsrapporten tilhører de omfangsrige rendyrkedevidenregnskaber. Lovgivningen medfører dog uoverensstemmelse i praksis, fordi der ikke erpåkrævet revision af ledelsesberetningen eller de supplerende oplysninger.77

På baggrund af udviklingen i den analyserede virksomhed ATP i kapitel 5, som illustrerer denmest relevante udviklingsretning hvor samfundsansvar er inkluderet i en holistisk betragtning,konkluderes det i afhandlingen, at det er svært at afgøre, om ATP’s metoder præcist kan overførestil andre virksomheders videnregnskabserfaringer. Med det i mente kan samfundsansvar ikkeudelukkes som værende en afgørende faktor for den hidtidige udvikling, og fremadrettet harsamfundsansvar en væsentlig betydning for videnregnskabets udvikling på indeværende tidspunkt,finanskrise eller ej. Ud fra en mere generel betragtning, som fremlægges i kapitel 7, udgørhåndteringen af videnressourcer i ATP en moderne tilgang til videnregnskabet. I forhold tilledelsesberetningen generelt afhænger dennes udvikling fremadrettet i høj grad af lovgiverne,fordi virksomhederne ikke har noget forretningsdrevet ønske om at behandle videnressourcerheri. Dermed konkluders det, at uden indblanding fra lovgiverne vil udviklingen med aftagendeomtale af videnressourcer i ledelsesberetningen fortsætte. Ud fra kapitel 6 kan det konstateres, atvidenregnskabet i sin rendyrkede form har haft en betydelig nedgang de sidste 10 år, isærunderstreget af aktieanalytiker JHT, som i forbindelse med sit arbejde ikke har set et enestevidenregnskab de sidste 5 år. På trods af en diskussion af COWI’s og ATP’s forskellige håndtering afvidenregnskabet som et internt ledelsesværktøj i kapitel 7, er det svært at afgøre med sikkerhed, ihvilken grad videnressourcer generelt anvendes som et internt ledelsesværktøj på grund af deneventuelle manglende offentliggørelse heraf.Afhandlingens konklusion bliver dermed, at videnregnskabet hverken kan betegnes som ”varmluft” eller et ”betydningsfuldt værktøj”. Udviklingen står på en skillevej imellem to retninger, hvorenten den negative udvikling fortsættes, hvilket er repræsenteret ved fravalg af videnressourcer iledelsesberetningen samt minimal anvendelse af videnregnskabet som intern ledelsesværktøj,eller også fortsættes den partielle fokusering på viden som en holistisk betragtning sammen medsamfundsansvar. Set i lyset af væsentligheden for viden samt konkurrencefordele heraf på langtsigt, vil videnressourcer i en eller anden forstand altid spille en rolle. Dog ikke nødvendigvis i denfremstillingsform videnregnskabet behandler viden, hvilket skyldes, at videnregnskabet eropbygget med investorer og forskere som interessenter og initiativtagere. Virksomhederne er ikkei tilstrækkelig grad blevet inddraget i processen, hvorfor samfundsansvar har langt større succesfordi der mulighed for økonomisk værdi på både kort og langt sigt. I henhold til nedgangen i devirksomheder, der faktisk udarbejder et videnregnskab, så hælder afhandlingens konklusion78

nærmere i retning af ”varmt luft” end et ”betydningsfuldt værktøj”, fordi ”need to have”overtrumfer ”nice to have” i krisetider.Videnskabelige artikler:LitteraturlisteAldea, A. & Marin, D. (2007). ”Asymmetric Information – Adverse Selection Problem”, Economicsand Applied Informatics.Andersen, Arne G. (1999). ”Mangler der noget i traditionelle årsregnskab”, Revision ogRegnskabsvæsen – Thomson.Barney, J. (1991). “Firm Resources and Sustained Competitive Advantage”, Journal ofManagement.Bukh, Per N. (2004). ”Nye tendenser i virksomhedens rapportering: Forretningsmodeller ogvidenressourcer*”, Børsens Forlag.Bukh, Per N.; Gormsen, Peter & Mouritsen, Jan (2000). ”Når viden introduceres på børsen: Omrelevansen af et videnregnskab”, Samfundsøkonomen.Bukh, Per N.; Gormsen, Peter; Mouritsen, Jan & Thorsgaard, Jan (2000). ”Videnregnskabet på vejtil børsen” Ledelse & Erhvervsøkonomi.Bukh, Per N. & Meineche, Flemming (2002). ”Eksperternes syn på videnressourcer: Analyse af enbørsintroduktion” Finans/Invest.Bukh, Per N & Mouritsen, Jan (2003). ”Videnregnskabets elementer”, Børsens Forum.Bukh, Per N.; Mouritsen, Jan & Johansen, Mette R. (2003). “Videnregnskabets indhold –Ledelsesudfordringer, indsatser og indikatorer”, Børsens Forlag.Dewey, J (1936). ”Logic – The Theory of Inquiry”, Henry Holt & Co.Edvinsson, L. & Malone,M.S. (1997). ”Intellectual Capital”, Piatkus.Edvinsson, L. & Malone,M.S. (1998). ”Videnkapital”, Børsens forlag.Elling, Jens O. (1999). ”Videnregnskab – regnskab eller viden?”, Revision & Regnskabsvæsen –Thomson.Holsapple, C.W & Joshi, K.D. (2001). “Organizational knowledge resources”, Decision SupportSystems Journal.Kersnar, J & Mintz, S. (2000). ”In the know”, CFO Europe.79

Mouritsen, Jan & Bukh, Per N.(2000). ”Børsprospekters indhold af information omvidenressourcer”. Revision & Regnskabsvæsen.Mouritsen, Jan; Bukh, Per N. & Gormsen, Peter (2000). ”Investor relations: på vej mod en offensivinformationsstrategi”. Børsens Forlag.Mouritsen, Jan; Bukh, Per N. & Larsen, Heine T. (2000). “Om at sætte strategi i tal: balancedscorecard vs. videnregnskabet”. Børsens Forlag.Nickerson, J.A. & Zenger, T.R. (2004) “A knowledge-based theory of the firm – the problem-solvingperspective”, Organization Science.Nonaka, I & Takeuchi, H (1995). ”The Knowlegde-creating Company, Oxford University Press.Prahalad, C. K & Hamel, G. (1990). “The Core Competence of the Corporation”, Harvard BusinessReview.Roos, G. & Roos, J. (1997). ”Measuring your Company’s Intellectual Performance”, Longe RangePlanning.Simon, H (1993). ”Strategy and organizational evolution”, Strategic Management Journal.Stewart, T.A (1997). ”Intellectual Capital”, Nicholas Brealay Publishing.Thorbjørnsen, S; Johansen, Mette R.; Bukh, Per N. & Mouritsen, Jan (2003). “Nye erfaringer:Videnregnskaber og videnledelse i offentlige organisationer”, cbs/asb.Bøger:Bukh, Per N; Christensen, Karina S. & Mouritsen, Jan (2003). “Videnledelse – Et praksisfelt underetablering”. Jurist- og økonomiforbundets Forlag.Bukh, Per N.; Mouritsen, Jan; Johansen, Mette R. & Larsen, Heine T. (2001). ”Videnregnskaber –rapportering og styring af virksomhedens videnressourcer”, Børsens Forlag.Cummings, Thomas G. & Worley, Christopher (2009). “Organization Development & Change”.South-Western Cangage Learning.Frederiksen, Jens & Honoré, Christian (2004). ”Videnregnskaber”, Thomson.Hansen, Claus A. & Borup, Bjørn (2001): ”Den e-lærende virksomhed – viden skaber vækst”. Børsenforlag.Kiertzner, Lars (2004). ”Håndbog i årsrapport”. Revifora.Penman, Stephen H. (2010). ”Financial Statement Analyst and Security Valuation”, McGraw-Hill.Roepstorff, Anne K. (2010). ”CSR – virksomheders sociale ansvar som begreb og praksis”. HansReitzels Forlag.80

Steffensen, Henrik; Skødt, Lykke; Nilsen, Jan C. & Fedders, Jan (2011). ”Årsrapporten –kommentarer til årsregnskabsloven”. Karnov Group A/S.Rapporter:Jakobsen, Eskild N.; Nørgaard, Henrik & Lassen, Kim Tang m.fl. (2008). ”Ændring afårsregnskabsloven”. Ernst & Young.Mouritsen, Jan; Per N. Bukh & Flagstad, Kirsten m.fl. (2002) “Videnregnskaber – den nyeguideline”, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.Mouritsen, Jan; Per N. Bukh & Johansen, Mette R. m.fl. (2002) “At analysere et videnregnskab”,Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.Mouritsen, Jan; Per N. Bukh & Larsen, Heine T. m.fl. (2000) ”Guideline for videnregnskaber – ennøgle til videnledelse”, Erhvervsfremme Styrelsen.Regeringen (2011), ”Aftaler om finansloven 2012”, Finansministeriet.SF. (2011), ”Ny Vækst – nye job”, SF.Avisartikler:Christensen, Peter H. ”Det underlige regnskab”. Børsen 27.09.05.Harder, Mie (2010). ”Samfundsansvar? En fis i en hornlygte”. Berlingske.Nielsen, Christian. ”Videnregnskabet har sejret”. Børsen 27.09.05.Rasmussen, Sigrid: ”Videnregnskabet er et flop”. Jyllandsposten 02.08.05.Tidsskrifter:Platon (1953-55)”I Planton Skrifter”. Gyldendal.Hjemmesider:www.atp.dkwww.b.dkwww.jyskebank.dkwww.samfundsansvar.dkwww.vtu.dk81

Databaser:BloombergInfomediaLovgivning:ÅRLBilagBilag 1: ATP interview.Ledelsesberetningen:1. Videnregnskabet (VR) fylder en relativ lille del i ledelsesberetningen, men ÅRL foreskriver bl.a.videnressourcer jf. § 99 nr. 7 og § 128 stk. 2? (fravalg / tilvalg)2. Hvem bestemmer andelen af videnressourcer – jeres påvirkning?3. Har udarbejdelsen af et VR indflydelse på andelen af videnressourcer i ledelsesberetningen?4. Hvorfor fylder videnressourcer ikke mere set i forhold til samfundsansvar i årene medvidenregnskab?5. Ledelsesberetningen handler primært om medarbejder og samfundsansvar? Hvad med corporateimage og forretningsprocesser – ATP business?6. Hvorfor vælger i en henvisning frem for nærmere beskrivelse i ledelsesberetningen 2010?7. Hvordan ser i udviklingen af VR og samfundsansvar i forhold til ledelsesberetningen? (vilelementerne fylde mere eller mindre)Videnregnskabet:Intern:1. I hvor høj grad er VR et internt strategisk værktøj?2. Arbejder i med interne undersøgelser som ikke offentliggøres i VR – evt. grunde hertil?3. Afsløring af interne strategiske fordele – i hvor høj grad er i bevidst herom?4. I hvor høj grad bruges VR til ledelsesrapportering?5. VR betydning i henhold til etableringen af ATP business platform? (og andre videnressourcer)6. VR 2005 er relativt ”skemalagt” – ikke i nyere udgaver, hvorfor?7. Ellers relativ ens opbygning gennem årene – gode/dårlige erfaringer?8. Har i lavet cost/benefit analyser af VR?9. Selvom der er mindre fokus på VR, er de strategiske elementer i BS en lige så vigtig del aføkonomistyringen? Hvad med ABC?10. Hvori ligger VR største udfordringer i fremtiden?Ekstern:82

1. Hvilke interessenter / målgrupper er væsentlige?2. I hvor høj grad bruger i VR som markedsføring?3. Anser i VR som hjælp til forklaring af markedsværdi? (ATP er selvejende)4. Brugen af revision? – metoder til at fremstå objektivt og troværdig?5. Fra 2005 til 2009 nedgang på 5 % af kendskab, men skriver gode resultater i kunder? (tab på par100.000 mennesker) – skyldes måske TDC sagen?6. Samarbejde med interessenter?7. Internationale sammenligninger – hvor udbredte er de?Samfundsansvar og fremtidsudsigter:1. Hvad ligger til grund for udarbejdelsen af samfundsansvar i stedet for VR? (Inkl. socialt ansvar ogklima)2. Var der pres fra omgivelserne om udarbejdelse af samfundsansvar? (se bort fra ÅRL)3. Hvem besluttede ændringen?4. Hvor mange ressourcer bruges der på samfundsansvar set i forhold til VR?5. Hvilke fremtidsudsigter har videnregnskabet – mindre eller større del af samfundsansvar?6. Er der analyser fra VR tidligere år, som er droppet (efter indførelsen af samfundsansvar)?7. Er der andre elementer som vil blive skåret fra/til?8. Hvorfor ikke fortsætte med VR isoleret?9. VR 2009 indeholder bl.a. socialt ansvar s. 11 – vidste i at udviklingen ville gå den vej?10. Hvorfor er beskrivelse af forretningsprocesser udelukket? (ATP Business)11. Er målgruppen fra VR 2005 til samfundsansvar ændret?12. Er kravet om samfundsansvar i ÅRL fra 2009 grunden til sammenlægning af VR, miljø, klima osv.?13. I hvor høj grad afspejler VR / samfundsansvar tidens fokus?14. Hvilke fremtidsperspektiver ser i ved CSR – der andre områder inden ikke finansielle tal som kanfremhæves?Bilag 2: Jens Houe Thomsen interview.Information – afhandling om ikke-finansielle oplysninger.Jeg har i min afhandling valgt at belyse ikke-finansielle oplysninger med afsæt i videnregnskabet. Dertil erovergangen fra videnregnskabet til fokus på CRS et centralt område i afhandlingen. Af nedenstående harjeg udarbejdet et par arbejdsspørgsmål som efterfølges af en række konkrete spørgsmål. Jeg forestiller migikke, at vi gennemgår alle spørgsmålene minutiøst, men derimod skulle de gerne danne grundlag for endialog om afhandlingens indhold set ud fra din vinkel som aktieanalytiker.Arbejdsspørgsmål:Det første arbejdsspørgsmål vil omhandle en analyse af videnregnskabets udvikling, og hvisdet nødvendigvis ikke har tilvejebragt succes i sin rene form, hvilke afledte effekter er der opfostret heraf?83

Det andet arbejdsspørgsmål berører en diskussion om, hvorfor nogen virksomheder stadigvælger at anvende videnregnskaber, hvorimod andre ser bort fra det? Hvilke faktorer afgør anvendelsen afvidenregnskaber, og i hvilken facon?Spørgsmål:*Ved ikke-finansielle oplysninger menes informationer, som virksomhed X selv har oplyst om i årsrapporten eller i etbørsprospekt. Især betydningen af videnressourcer er relevant.Generelle betragtninger:1. Ser du ikke-finansielle oplysninger generelt som en væsentlig del i dit analysearbejde?2. Kan ikke-finansielle oplysninger mindske asymmetri i mellem virksomhed og investorer?3. Hvilke barrierer har betydning for afkodning af signaler fra virksomhed x?4. Er det muligt at sortere objektivt i virksomhedernes ikke-finansielle informationer?5. I hvor høj grad kan ikke-finansielle oplysninger forklare forskelle mellem markedsværdi og bogført værdi?6. Hvor stor betydning tillægger du ikke-finansielle oplysninger herunder især videnressourcer set i forhold tildet finansielle regnskab ved en aktieanalyse?7. Hvilke kriterier ser du som afgørende for at udarbejdelsen af ikke-finansielle oplysninger er en investeringmed positiv NPV? I hvor høj grad er sektor eller størrelse af virksomheden afgørende?8. Kan ikke-finansielle være medvirkende til at undgå børsspekulationer og unødigt høje pipeline vurderinger?Videnregnskabet videnressourcer (kunder, medarbejdere, processer og teknologi) – herunder i CSR:1. Har du efter udarbejdelsen af analysemodellen brugt den konkret til dit arbejde?2. Kan analysemodellen, eller rationalet bag, bruges i praksis?3. I hvor høj grad benytter ”dine” virksomheder sig af et videnregnskab, dens videnressourcer eller elementerheraf i fx en CSR rapport?4. Er der betydeligt forskel når et børsprospekt analyseres frem for en årsrapport? (videnressourcer)5. Er der forskel på pålideligheden af ikke-finansielle informationer ved børsprospekter i forhold tilårsrapporten?6. Har udarbejdelse af ikke-finansielle oplysninger indvirkning på lysten til at investere, eller anbefalinger heraf?7. Hvilke dele af det oprindelige videnregnskab indgår mest i CSR rapporter efter din erfaring?8. I hvor høj grad oplyser virksomhederne i henhold til § 99 stk. 1 nr. 7 om videnressourcer?9. Kan mediebevågenheden (eksterne artikler etc.) sløre den reelle effekt af virksomheden ikke-finansielleoplysninger? Hvordan skelnes effekten af de to ikke-finansielle tilgange?10. Kan du i dit arbejde fornemme en sammenhæng mellem immaterielle aktiver og mængden af offentliggjortevidenressourcer?11. Hvordan ser du videnregnskabet udvikling fra en analytikers perspektiv siden år 2000? Herunder hvilkefremtidsudsigter?12. Hvilke fremtidsperspektiver har videnressourcer i henhold til CSR?Bilag 3: Virksomhedsliste:84

Ved videnregnskabets start i 1998 konstruerede i alt 17 virksomheder hver to videnregnskaber i forbindelseudarbejdelsen af en guidelinen for videnregnskaber. Denne liste er en status over videnregnskaber iDanmark:Status over de virksomheder der har været tilgængelige via deres hjemmesider:Virksomhed Årstal StatusCowi 1998- Fyldestgørende VRByggecentrum 1998- Fyldestgørende VRATP 1998-2009 Fyldestgørende VR2010 VR en del af samfundsansvarColoplast 1998-2005 Fyldestgørende VRKMD 1998-2003 Fyldestgørende VR2003-2008 Del af strategisk regnskabSystematic 1998-2004 Fyldestgørende VR2004- Del af ledelsesberetningenCarl bro / Grontmij 1998-2001 Fyldestgørende VR2002 Udarbejdes ikke pga. omstrukturering2003 Fyldestgørende VR2004-2005 VR bruges kun interntEt udsnit over virksomheder der udarbejder et videnregnskab anno 2012:VirksomhedKræftens bekæmpelseBDO ScanRevisionExperimentariumRoskilde forsyningTold- og skat region OdenseMiddelfart SparekassePharmakon85