Viborg Amt - Miljøstyrelsen

Basisanalyse 2004, Vesterhavet Side l af 2FaktaViborg AmtSkottenborg 26- 8800 Vi borg "^^7"Tlf: 8727 1700 EOe-rnail jZL 'Politik > Kontakt os_____Basisanalysen forVesterhavet er klarViborg amt har nu lavet en basisanalysefor oplandet til Vesterhavet. Ibasisanalysen har vi beskrevetoverfladevand i vandløb, åer ogkystvande samt grundvandet. Vi harlavet en opgørelse over de påvirkninger,som vandområderne udsættes for.Bekendtgørelsen er første delHerefter fastsætter Miljøministerennærmere regler om indholdetog formen af basisanalysen.UotiznoLmJIJømålDen 6-årige vandplancyklusBasisanalyseVesterhavett O. Indledningt- 1. Myndigheden> 2. Basisanalyset 3. Karakterisenoverfladevand Bilag* Basisanalyse Lit Tilbage til forsiit Link til Grundva> Link til Limfjordt Tilbage til Søer* Tilbage til NatuRørskov i Vandet SøSamlet vandplan i 2009Basisanalysen er udarbejdet i henhold tilLov om Miljømål og er første trin i enproces, der skal munde ud i en samletvandplan i 2009Lov om miljømålBasisanalysen 2004Klik på linket herunder, og seBasisanalysen for Vesterhavet.Kravene til indholdet i Basisanalysen erbeskrevet i Bekendtgørelsennr\ _9Q2 ogMiljømål for vandområder oggrund vandsforekomster[T] Kildehenvisning: Basisanalyse del l(Vejledning fra Miljøstyrelsen _Nr, 22004)Den første BasisanalyseVejledningen knytter sig tilbekendtgørelsen og lægger særlig vægtpå, hvordan den første basisanalyse,som skal gennemføres i 2004, foretages.Alle amterBasisanalysen skal foretages af hvertamt og efterfølgende vedtages af alleamter inden for et vanddistrikt.22. december 2004Den første basisanalyse skal foreliggesenest 22. december 2004. Senere skalbasisanalysen opdateres en gang i hverseksårig vandplanperiode, første gangsenest 2013.FormåletFormålet med basisanalysen er at tilvejebringe grundlaget for udarbejdelsen af envandplan med tilhørende overvågnings- og indsatsprogrammer.Basisanalysen skal derfor ifølge miljømålsloven bestå af:http://www.miljo.viborgamt.dk/sw30002.asp 11-02-2005

Basisanalyse 2004, Vesterhavet Side 2 af 21. En analyse af overfladevandets og grundvandets karakteristikaa. Typeopdeling af vandområderneb. Beskrivelse af tilstanden 'c. Vurdering af om miljømålene kan forventes opfyldt i 20152. En vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets oggrundvandets tilstanda. Kortlægning af faktiske og forudsigelige belastninger og påvirkningerb. Identifikation af områder hvor belastninger og påvirkninger kan medføre atmålene ikke kan forventes opfyldt i 20153. En økonomisk analyse afvandanvendelsen.Viborg Amt• Skottenborg 26 • 8800 Viborg • Telefon 8727 1700 • viborgamt@vibamt.dk • Om hjemmesidenhttp://www.miljo.viborgamt.dk/sw30002.asp 11 -02-2005

O, Indledning Side l af 2FaktaSkotteTlf:PolitikViborg Amtnborq 26 • 8800 Vi b o rer8727 1700 Se-mal)* Kontakt os____[Søgeord \ jO. IndledningI henhold til lov om miljømål skal der laves en basisanalyse for hvertvandområdedistrikt. Basisanalysen er første trin i udarbejdelsen af en samlet vandplan i2009.Størstedelen af Viborg Amt ligger i vanddistrikt 76, mens oplandet i den sydfige del afamtet løber til Gudenåen som ligger i vanddistrikt 70. Amtet har valgt at opdelebasisanalysen i to. Den ene omfatter oplandet til Vesterhavet og resultaterne af denneer nærmere beskrevet i denne rapport. Den anden omfatter oplandet til Limfjorden. Dener lavet i samarbejde med de andre Limfjordsamter samt med bidrag fra Århus Amt.Denne rapport ses ved at klikke på linket Basjsanalyse 2004 for opla.ndet tJL Limfjorden.De første dele af basisanalysen omfatter en beskrivelse (karakterisering) afoverfladevand og grundvand, en opdeling af overfladevand i typer samt en opgørelse afde påvirkninger, som vandområderne udsættes for. Resultaterne skal danne grundlagetfor den fremtidige forvaltning af vandområderne og vise, hvor der er behov for mereviden.[i]BasisanalyseVesterhavet^0, Indledning> J. Myndighedert 2. Basisanalyse* 3. Karakteriser!overfladevand tt 4. Påvirkning atog grundvandt BilagK Basisanalyse Liit Tilbage til forsi«» Link til Grundva> Link til Limfjordt- Tilbage til Søert Tilbage til NatuiBasisanalysen for oplandet til Vestehavet indeholder følgende:• En karakterisering af overfladevand og grundvand, herunder typeinddeling afoverfladevand.• En beskrivelse af de menneskeskabte påvirkninger• En økonomisk analyse afvandanvendelsen, som omfatter vandindvinding,spildevandsrensning og enhver anden aktivitet, som har en væsentlig indvirkningpå vandets tilstand.Karakterisering af overfladevand.Karakteriseringen af overfladevand omfatter en inddeling afvandområderne i kategorierdvs. vandløb, søer, kystvande osv. Hver kategori inddeles efter type ud fra geografiske,fysiske og kemiske faktorer. Til hver typologi vil der senere blive koblet en beskrivelse aftypespecifikke biologiske referenceforhold, som vil være karakteristiske for de forskelligetyper. Typologien skal senere anvendes til at vurdere om den aktuelle økologiske tilstandlever op til miljømålet om god økologisk tilstand. En god økologisk tilstand for de enkeltevandområder indebærer, at de biologiske forhold kun må afvige lidt fra den tilstand derkarakteriserer den uberørte tilstand (referencetilstanden).I basisanalysen skal der yderligere ske en foreløbig identifikation af stærkt modificeredevandområder og kunstige vandområder. Stærkt modificerede vandområder er områder,der er så påvirkede af fysiske ændringer som følge af menneskelig aktivitet, at en godøkologisk tilstand ikke kan nås, og hvor opretholdelsen af denne påvirkning kanbegrundes. Kunstige vandområder er områder, som er skabt ved menneskelig aktivitet,og hvor der ikke tidligere har været vand.Karakterisering af grundvand.I denne første del af basisanalysen er kortlægningen sket på et overordnet niveau påbaggrund af den umiddelbart foreliggende viden. Der lægges især vægt på at skelnemellem områder med små/store grundvandsforekomster, områder med ingen/betydeligehttp://www.miljo.viborgamt.dlc/sw30003.asp 11-02-2005

O, Indledning Side 2 af 2dæklag og endelig områder hvor der er kontakt mellem grundvand og overfladevand,forstået på den måde at grundvandet strømmer til overfladevandet og har en væsentligbetydning for tilstanden af'overfladevandsforekomsterne.Påvirkninger af overfladevand og grundvand. 'Basisanalysen omfatter en opgørelse over de påvirkninger som har en væsentligindflydelse på vandets tilstand. Opgørelsen skal anvendes i forbindelse med vurderingenaf årsagen til, at et vandområde eller grundvandsforekomst er i risiko for ikke at opfyldemålet i 2015.Påvirkningerne opdeles i kemiske påvirkninger i form af udledninger og kvantitativepåvirkninger i form af indvinding af overfladevand eller grundvand. De kemiskepåvirkninger kan yderligere inddeles i punktkilder og arealpåvirkninger. Endelig kanoverfladevand være udsat for fysiske påvirkninger.Økonomisk analyse.Som led i basisanalysen skal der gennemføres en økonomisk analyse. Kravene til denførste basisanalyse er dog reduceret væsentligt i forhold til de efterfølgendebasisanalyser. Den økonomiske analyse kan opdeles i to dele:• Beregning af omkostningsdækning i forbindelse med vandforsyning ogspildevandsrensning• Skøn over de mest omkostningseffektive kombinationer af foranstaltninger, somkan indgå i indsatsprogrammet.Miljøministeriet vurderer, at der er fuld omkostningsdækning for vandforsyning ogspildevandsrensning i Danmark. Vanddistriktsmyndigheden skal derfor ikke laveberegninger efter første punkt. Med hensyn til det andet punkt vurderer Miljøministeriet,at der ikke kan udarbejdes et sådant skøn, før problemerne og de muligeforanstaltninger er identificeret. Det betyder, at der først skal laves en egentligøkonomisk analyse i forbindelse med udarbejdelsen af indsatsprogrammer.Ifølge bekendtgørelse nr. 811 bekendtgørelse om karakterisering afvandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcerer der ingen rapporteringsforpligtigelse for vanddistriktsmyndighederne, men enforpligtigelse til at indsamle og opbevare en række oplysninger. I vejledningen er detpræciseret, hvilke temaer, der skal sendes til Miljøstyrelsen som kort.Viborg Amt• Skottenborg 26 • 8800 Viborg • Telefon 8727 1700 • viborgamt@vibamt.dk • Om hjemmesidenhttp://www.miljo.viborgamt.dk/sw30003.asp 11-02-2005

l . Myndigheden Side 2 af 2• offentliggørelse af den endelige vandplan,Tidsplanen for den første vandplan er følgende;~y f2004 Første basisanalyse, karakterisering, påvirkninger og økonomisk analyse.2006 Tidsplan og arbejdsprogram for udarbejdelse afvandplanen skaloffentliggøres. Overvågningsprogrammet skal være i drift2007 Offentliggørelse af en foreløbig oversigt over væsentligevandforvaltningsmæssige problemstillinger, der berører vandløbsoplandet,-•2008 Offentlig høring af udkast til vandplan,2009 Offentliggørelse af vandplanen.2012 Indsatsprogrammer er oerationelle.• 2015 Opfyldelse af miljømål for overfladevand og grundvandOffentliggørelse af anden generation vandområdeplaner.2027 Ultimativ frist for opfyldelse af miljømål efter 2x6 års fristforlængelse,Efter 2009 opdateres vandplanen i en tilsvarende cyklus på 6 år.En anden væsentlig opgave for vanddistriktsmyndigheden er, at koordinere og samordnedet faglige og administrative arbejde frem mod udarbejdelsen af den endelige vandplan,samt sikre at tidsfristerne som miljømålsloven indeholder, overholdes for de mange trin iprocessen.1. trin i processen er udarbejdelsen af basisanalysen, som er beskrevet l det følgende.Viborg Amt • Skottenborg 26 • 8800 Viborg • Telefon 8727 1700 • viborgarnt@vibamt,dk • Om hjemmesidenhttp://www.miljo.viborgamt.dk/sw30004.asp l1 -02-2005

2. Basisanalysen Side l af lSkottenborg 26' 8800 Viborg-Tlf: 8727 1700 El e- må ilPolitik > Kontakt os_____[Søgeord2. BasisanalysenBasisanalysen er første del af arbejdet med gennemførelsen af miljømålsloven. Analysenskal være vedtaget af amtsrådet senest den 22. december 2004. De nærmere detaljer erbeskrevet i bekendtgørelse nr, 811 af 15. juli 2004 samt i Vejledning fra Miljøstyrelsennr, 2, 2OQ4.Der er i vejledningen kun en beskrivelse af den første generelle del af basisanalysen.Miljøministeriet vil senere udsende en vejledning om de resterende dele afbasisanalysen, herunder referencetilstand, vurdering af om vandforekomsterne kan nåmålet om god tilstand i 2015 samt om de økonomiske analyser.Basisanalysen indeholder en opdeling (karakterisering) af overfladevandområder ivandløb, søer, overgangsvande eller kystvande samten identifikation af stærktmodificerede eller kunstige vandområder. Denne opdeling skal anvendes til fastsættelseafmål, vurdering afmålopfyldelse, indsats, overvågning og rapportering. Desuden skalder ske en opgørelse af påvirkninger, såvel fysiske som kemiske.BasisanalyseVesterhavett O. Indledning> l. MyndighederT 2. Basisanalyset 3. Karakteriser!overfladevand Bilagt Basisanalyse LiK Tilbage til forsii»• Link til Grundvat Link til Limfjordt Tilbage til Søert Tilbage til NattiiDen første del af basisanalysen bygger på eksisterende informationer, indsamlet afamterne i forbindelse med overvågning, tilsyn og planlægning. Det betyder, atdatagrundlaget vil være forskelligt fra amt til amt.Formålet med basisanalysen er at samle den nuværende viden og fungere som enindikator for, hvor der er behov for mere viden inden vandplanen, der skal foreligge i2009, kan udarbejdes.Viborg Amt • Skottenborg 26- 8800 Viborg • Telefon 8727 1700 • vibgrgamt@vibamt.dk • Om hjemmesidenhttp://www.miljo.viborgamt.dk/sw30005.asp 11-02-2005

3. Karakterisering af overfladevand og grundvand Side l af lSelvbetjening"'t MftueltViborg AmtSkottenborg 26' 8800 ViborgTlf; 8727 1700 Ele-maNFakta Politik >• Kontakt os[søgeord3 Overordnet beskrivelse afvanddistriktetDet samlede opland til Vesterhavet udgør ca. 233,6 km 2 med en kystlinje på ca. 84 km.Arealet udgør kun 5 % af amtets samlede areal. Oplandet er forholdsvis smalt ogdomineret af de store skov-, klit- og hedeområder langs med VesterhavetArealanvendelsen for oplandet fremgår af nedenstående tabel.ArealLandbrugkm 245Skov, natur, ferskvandkm 2 108Tabel 3.1. Arealanvendelsen af oplandet til Vesterhavet.Bebygget, andetkm 219,6I altkm 2233,6På kortet er vist oplandet til Vesterhavet med angivelse af de større vandløb, og søer.Klitmøller[i]BasisanalyseVesterhavet* O. Indledningf 1. Myndighedert 2. Basisanalyse*r3. Karakterisenoverfladevand 4. Påvirkning alog grundvandt- Bilagt Basisanalyse Liit Tilbage til forsi«* Link til Grundvat Link til Limfjordt- Tilbage til Søertt Tilbage til NatuftfiUFigur 3.1 Afgrænsning af oplandet til Vesterhavet.Viborg Amt• Skottenborg 26 • 8800 Viborg • Telefon 8727 1700 • viborgamt@vibamt.dk • Om hjemmesidenhttp://www.miljo.viborgamt.dlc/sw30006.asp 11-02-2005

3. l Karakterisering af overfladevand Side l af 5itets servicejenlng elt Fakta t PolitikS k otte n borg 26 • 8800 Viborg-Tlf i 8727 1700 S e-mal lKontakt os[Søgeord3.1 Karakterisering af overfladevandVandområderne skal identificeres og karakteriseres ved kategori (vandløb, sø,overgangsvand, kystvand m.m.), og indenfor hver kategori af overfladevand foretages enopdeling efter type (f.eks. for dybde, størrelse, salinitet m.m.).Formålet med karakteriseringen af overfladevand er at udpege de vandområder, der harde samme naturgivne forhold (f.eks. størrelse, dybde, dæklag m.m.) og dermed desamme biologiske referenceforhold. Denne inddeling er vigtig i forbindelse med denefterfølgende fastsættelse af miljømål, og senere i forbindelse med fastsættelsen af enevt. indsats for at nå målet.Karakteriseringen af overfladevand omfatter hovedsagelig de vandløb, søer ogkystvande, der har en målsætning i regionplanen. Dette er tolket som alle specifiktmålsatte vandområder, og ikke de områder, som er omfattet af en generel passus iRegionplanen (f.eks. mindre vandløb og søer).3.1.1 Karakterisering af vandløb i oplandet til VesterhavetI alt 43,6 km vandløbsstrækninger er omfattet af basisanalysen for oplandet tilVesterhavet. For disse vandløbsstrækninger er der fastsat en typologi der inddelervandløbene i type l, 2 og 3 vandløb. Fremover skal vandløb opfattes sornvandløbsstrækninger. Type l er mindre vandløb, type 2 er mellemstore vandløb og type3 er de store vandløb beliggende i de nedre dele af vandsystemerne.[§]BasisanalyseVesterhavetf O. Indledning>1. Myndighedei* 2. Basisanalyset 3. Karakteriseroverfladevand• 3.1 Karakteoverfladeva• 3.2 Karaktegrundvand* 4. Påvirkning aog grundvand» Bilagt Basisanalyse Li» Tilbage til forsi» Link til Grundvi* Link til Limfjon» Tilbage til Søer> Tilbage til NatuDe forskellige ya.ndjøbstyper i oplandet til Vesterhavet er vist på kortet. I tabel 3,2 er visten opsummering af resultatet af typeinddelingen.Vandløbslængdei alt (km)Type 126,1Vandløbstype(km vandløb)Type 217,5Type 3Tabel 3.2. Typeinddelingen af vandløb i oplandet til Vesterhavet.0Okkerpåvirkedestrækninger2,8TypeinddelingAmtet har inddelt vandløbene i tre typer på baggrund af retningslinierne i vejledningen tilbasisanalysen, se tabel 3.3. Basisanalysen inddeler vandløbene i 3 typer, ud fraoplandsareal, bredde afvandløbet og afstand til kilden.TypeOplandsareal (km2)Bredde (meter)Afstand fra kilde (km)1< 10< 2< 2210 - 1002 - 102 -403> 100> 10> 40Tabel 3.3. Kriterierne for typeinddeling af vandløb er vist i tabellen.Datagrundlaget for den foretagne typeinddeling fremgår af bilag l og bilag 2,http://www.miljo.viborgamt.dk/sw30008.asp 11-02-2005

3.1 Karakterisering af overfladevand Side 2 af 53.1.2 Karakterisering afDer er i grundlaget for basisanalysen defineret 16 danske søtyper på baggrund afforskellige i alkalinitet, saltholdighed, farvetal (humusindhold) og dybde. Typeinddelingener foretaget på baggrund af bekendtgørelse nr. 811 af 15. juli 2004.I oplandet til Limfjorden er der registreret 3 forskellige søtyper. Der er vist en oversigtover disse søtyper i tabel 3.4 og deres geografiske beliggenhed og type fremgår af kortetsøer. Den arealmæssigt dominerende søtype er den kalkrige, klarvandede, ferske,lavvandede sø med et areal på ca, 886 ha ud af et samlet søareal på ca. 960 ha.Antalsmæssigt er det den sure, brunvandede, ferske og lavvandede sø der dominerermed 10 ud af de i alt 17 målsatte søer.Type159AlkalinitetLavLavHøjFarvetalLavHøjLavSaltholdighedLavLavLavDybdeLavLavLavAntal søerTabel 3.4. Oversigt over de 3 forekommende søtyper i oplandet til Vesterhavet samtfordeling på antal og areal. ,159Areal(ha)3,970,5893,1Grænseværdierne for de enkelte parametre er vist i tabel 3.5. Vurderingen af grænsenmellem de dybe og lavvandede søer er sat ved en middeldybde på 3 meter, suppleretmed en vurdering af lagdeling. En sø med en middeldybde på over 3 m skal betragtessom en lavvandet sø, hvis mere end Y 3 af søen er lagdelt i mindre end l måned. Omvendtskal en lavvandet sø karakteriseres som en dyb sø, hvis mere end 1 / 3 af søen er lagdelt imere end 2 måneder.Middeldybden i Nors Sø og Vandet Sø er over 3 meter, men da de to søer ler megetvindeksponerede, forekommer der kun meget sjældent lagdeling af søerne. Derfortilhører de to type 9 og ikke type 10.Beregningsgrundlaget for grænseværdierne er baseret på arsgennemsnit for det senesteårs undersøgelser. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger data er niveauet skønnet. Detteskøn er især anvendt for farvetal og saltholdighed, da disse parametre ofte ikke er målt isøer som ikke forekommer synligt brunvandede eller påvirket af salt.AlkalinitetBrunfarvning(humusstoffer)SaltholdighedDybdeforholdKalkfattigKalkrigKlarvandedeBrunvandedeFerskBrakLavDybGrænseværdier< 0,2 meq/l> 0,2 meq/l< 60 mg Pt/l> 60 mg Pt/l< 0,5 %o^0,5 %o< 3 meter> 3 meterTabel 3.5. Grænseværdier for de enkelte parametre.Opgørelsen omfatter de særskilt målsatte søer og alle søer over 5 ha.Miljømålsloven angiver ikke en nedre størrelsesgrænse for søer. Det vurderes derfor athttp://www.miljo.viborgamt.dk/sw30008.asp 11-02-2005

3. l Karakterisering af overfladevand Side 3 af 5søer, omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, dvs. alle søer med et areal > 100 m 2 ,ligeledes er omfattet af miljømålsloven. Alle § 3 registrerede søer i oplandet tilVesterhavet er vist på kort."~* fDer er i alt 172 søer over 100 m 2 i oplandet. De dækker et areal på 1.060 ha, svarendetil ca. 4,5 % af oplandets samlede areal. Størrelses'fordelingen fremgår af tabel 3.6. Søermed et overfladeareal mindre end l ha er langt de hyppigste men arealmæssigt udgør dekun 1,8 % af det samlede søareal. Amternes viden om de små søer er meget begrænset,da overvågningsindsatsen har været koncentreret om de store målsatte søer.Der er ikke fastlagt en typologi for søer mindre end l ha samt for ikke målsatte søermellem l og 5 ha.Størrelse> 5 ha> 1 - 5 ha> 0,5 - 1 ha> 0,01 ha - 0,5 haAntal13382497Samlet areal(ha)95273,316,418,8Tabel 3.6. Antal og samlet areal af søer i forskellige størrelsesklasseri oplandet til Vesterhavet.3.1.3 Karakterisering af kystvandeTypeinddelingen af Vesterhavet ses af kortet. Typeinddelingen er foretaget på baggrundaf bekendtgørelse nr. 811 af 15. juli 2004. Kystvandene opdeles i åbentvandstyper ogfjordtyper. Åbentvandstyperne er inddelt efter salinitet, tidevand og eksponering.Fjordtyperne er inddelt efter salinitet samt følsomhed ud fra lagdelingsgrad ogafstrømningsindeks i henhold til bekendtgørelsen. I tabel 3.7 ses bekendtgørelsensinddeling af de danske åbentvandstyper.ÅbentvandstyperBetegnelseSalinitet,bundTidevandforskelVandområderTypeNordsøen, Kattegat og nordligesund- og bælthavÅbent vind og bøigeeksponeretvandområde, relativt lavvandet,høj saltholdighed og tidevandsforskellepå 1 - 5 mVandområde, der er i læ for vindog bølgepåvirkning (beskyttet),lavvandet, høj saltholdighed ogtidevandsforskelle på 1 - 5 meterVandområde, der er i læ for vindog bølgepåvirkning (beskyttet),lavvandet, høj saltholdighed oglille tidevandsforskelVandområde, der er i læ for vindog bølgepåvirkning (beskyttet),lavvandet, varierende høj saltholdighed,lille tidevandsforskel> 30 %o> 30 %o> 30 %o18-30 %o1 - 5 m1 - 5 m< 1 m< 1 mVestkysten afJyllandVadehavetDybere dele afKattegat nordfor SjællandKattegat og detnordlige BælthavTabel 3.7, Typologi for de danske åbentvandstyper i Nordsøen, Kattegat og nordligeDKOW4OW5OW1OW2http://www.mirjo.viborgamt.dk/sw30008.asp 11-02-2005

3. l Karakterisering af overfladevand Side 4 af 5sund- og bælthav, jf. bekendtgørelse 811 af 15 juli 2004.Vesterhavet er karakteriseret som åbentvandstype OW4 i bekendtgørelsen,.tr"" 1 "3.1.4 Kunstige og stærkt modifcerede overfladevandområderI forbindelse med basisanalysen skal der ske en foreløbig identifikation af stærktmodificerede og kunstige vandområder. Den endelige udpegning af områderne skal ske ivandplanen, som skal vedtages inden udgangen af 2009.tDefinitionen på et stærkt modificeret område er, at der, som følge af menneskeligaktivitet er sket så store fysiske ændringer, at en god økologisk tilstand ikke kan nås.Den endelige udpegning af stærkt modificerede områder kan kun ske, såfremt det erteknisk vanskeligt eller forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger at ændre demodificerede områder, så de kan opnå god økologisk tilstand.Kunstige vandområder er vandområder, der er opstået som følge af menneskelig aktivitetpå et sted, hvor der ikke tidligere har været overfladevand af betydning. Søer i grusgraveer et eksempel på kunstige vandområder.Kunstige og stærkt modificerede vandområderKortene, VRD modificerede søer og VRD.stærkt mocjificerede vandJøb, viser de områder,der er identificerede som kunstige eller stærkt modificerede. Amtet har i den foreløbigeidentifikation af stærkt modificerede vandområder valgt at medtage følgende områdersom stærkt modificerede:* Stuvningspåvirkéde vandløbsstrækninger: Stuvningspåvirkedevandløbstrækninger ved opstemningsanlæg i forbindelse meddambrug, mølledamme og vandkraftværker.Pumpekanaler: Kunstige vandløb som dræner/afvander inddæmmedearealer- Stærkt modificeret kystområde. Kystområder, der er inddæmmedeog helt eller delvist afvandede.Fikserede vandløb i urbane områderAfvandede søerRørlagte vandløb.Stærkt modificerede vandløbDer er ikke identificeret nogle vandløbsstrækninger i oplandet til Vesterhavet som stærktmodificerede.Kunstige vandløbViborg Amt har identificeret et kunstige vandløb, Nors Å.Datagrundlaget for identificeringen af de kunstige eller stærkt modificerede vandløbfremgår af Bilag 3.Stærkt modificerede søer og marine områderIdentifikationen af de stærkt modificerede søer og marine områder er foretaget påbaggrund af oplysninger i Miljøministeriets Projektundersøgelser (1986), Teknikerrapportnr. 34: "En foreløbig kortlægning af tørlagte søer og fjorde i Danmark," Miljøministerietsprojektundersøgelser (1986), samlerapport nr. VII - Appendix: "Retablering af tørlagtesøer og fjorde i Danmark", historiske GIS-kort fra 1870 og 1920 samt amternes øvrigehttp://www,miljo.viborgamt.dk/sw30008.asp 11 -02-2005

3.1 Karakterisering af overfladevand Side 5 af 5registreringer.Der er ingen søer eller marine områder i oplandet til Vesterhavet som er identificeret somstærkt modificerede, "* 'Havne og sejlrender kan også have betydning for om nogle vandområder eller dele afvandområder senere skal udpeges som stærkt modificerede. Data for skibstrafikken påVesterhavet omtales nærmere i afsnit 4.2.2 om arealpåvirkninger.Kunstige søerKunstige søer er defineret som søer, der er opstået som følge af menneskelig aktivitet påsteder, hvor der ikke tidligere har eksisteret søer. I oplandet til Vesterhavet drejer det sigisær om råstofgrave. Disse kunstige søer kan i de fleste tilfælde klassificeres til søtype 9eller 10. De fysiske ændringer, der har skabt disse søer vil i reglen ikke hindre, at søernekan leve op til målsætningen god økologisk status. De kunstige søer ses på kort VRDmodificerede søer.Der er identificeret 2 kunstige søer sydøst for Hanstholm.Viborg Amt • Skottenborg 26 • 8800 Viborg • Telefon 8727 1700 • viborgamt@vibamt.dk • Om hjemmesidenhttp://www.miljo.viborgamt.dk/sw30008.asp 11 -02-2005

3.2 Karakterisering af grundvand Side l af 3Skottenborg 26 • 8800 Viborg-Tlf: 8727 1700 ^e-mailPolitik > Kontakt os[søgeor3.2 Karakterisering af grundvandDa den største del af oplandet ud mod Vesterhavet i Viborg Amt er naturområder, findesder kun få oplysninger om de hydrogeologiske forhold. Der findes i gennemsnit forområdet kun 1,7 grundvandsboringer pr. km 2 ,hvor der i andre dele af Viborg Amt findesmere end 3 boringer pr. km 2 . Desuden er der stort set ikke foretaget geofysiskeundersøgelser af nogen art. De fremstillede kort er derfor i høj grad baseret på skøn, ogfor flere af temaerne er hele oplandet henført til én kategori.3.2.1 Udpegning af grundvandsforekomsterVed denne første udpegning af grundvandsforekomster fokuseres der udelukkende påmuligheden for, at der findes vandførende lag som rummer vandressourcer af betydning,enten for vandindvinding eller for tilgrænsende overfladevandsforekomster.Grundvandsforekomster, som skønnes at være saltholdige er ikke medtaget. Det vil isærbetyde, at der ses bort fra grundvand i stor dybde i områder med kalkmagasiner,Grundvandsforekomsterne inddeles i 3 kategorier efter følgende princip:I disse områder vurderes det, at der Ikke findes grundvandsforekomster dybere end 20 meter undergrundvandsspejlet. Mulighederne for indvinding afgrundvand vurderes derfor som meget begrænsede.Overfladevand kan være afhængig af grundvandsforekomsterne.BasisanalyseVesterhavet> O. Indledning> 1. Myndighedert- 2. Basisanalyse> 3, Karakteriser!overfladevand t= 3.1 Karakteroverfladevat• 3.2 Karaktergrundvand> 4. Påvirkning alog grundvand» Bilag* Basisanalyse Lit Tilbage til forsi«t Link til Grundva> Link til Limfjord* Tilbage til Søert Tilbage til NatuOmrader, hvor der vurderes at være gode muligheder forbetydende grundvandsforekomster ned til ca. 50 metersdybde. Her er gode muligheder for vandindvinding,Dybe forekomsterOmråder, hvor der vurderes at være gode muligheder forbetydende grundvandsforekomster i mere end 50 metersdybde. Her er gode muligheder for vandindvinding.På grund af de meget sparsomme oplysninger om geologien indenfor oplandet, skønneshele oplandet at rumme grundvandsforekomster ned til 50 meters dybde undergrundvandsspejlet. Hele oplandet er derfor karakteriseret som "mellem forekomster".I ca. halvdelen af oplandet findes de vigtige grundvandsforekomster i kalk. Her vurderesdet, at grundvandet er saltholdigt fra dybder mellem 50 - 100 meter. Her er det ikkesandsynligt at indvinde drikkevand dybere end ca. 50 meter under grundvandsspejlet.Områderne med kalk er vist på figur 3.2 og kan desuden ses i GIS på tilsvarende kortover områder med højtliggende kalk. I de øvrige områder findes grundvandet isand/gruslag. Også her vil grundvandet sandsynligvis være saltholdigt i dybder over 50meter på grund af den kystnære beliggenhed.http://www.miljo.viborgamt.dk/sw30009.asp 11-02-2005

3.2 Karakterisering afgrundvand Side 2 af 3Fig 3.2 Områder med højtliggende kalk.3.2.2 Dæklag i grundvandsdannende områderDæklagene over grundvandsforekomsterne er kortlagt på baggrund af oplysninger omjordlagene fra de beskrevne boringer. Kortlægningen baseres kun på de øverste 30meter jordlag, og lertykkelsen er vægtet i forhold til hvilken type ler, der er tale om.F.eks. er moræneler kun vægtet med 50% i forhold til smeltevandsier og tertiær fed ler.Dæklagene inddeles i < 5 m, 5 - 15 m og 15 - 30 m lerdække som karakteriseres vedhhv. ingen - nogen - betydeligt lerdække.For oplandet til Vesterhavet findes der, som nævnt i indledningen, kun få beskrevneboringer. Af disse er der kun ca. 2% hvor der er over 5 meter ler. Hele oplandet erderfor kategoriseret som område med under 5 meter lerdække (ingen lerdække).Kortet kan kun bruges som et skøn over, hvor der er hyppig forekomst af ler i de øverstejordlag. En sikker kortlægning af grundvandets beskyttelse ved lerlag vil kræve en langtmere detaljeret kortlægning, end det der ligger til grund for dette kort,3.2.3 Kontakt mellem grundvandsforekomster og overfladevandsforekomsterDen følgende figur 3.3 viser kontakten mellem grundvandsforekomster ogoverfladevandsforekomster. For at markere kortets præcision, er det gengivet som etgrid-kort med grld-størrelse 250 x 250 m. Områderne kan også ses ved at klikke påkortDe mørkeblå områder på kortet viser, hvor grundvandspotentialet er nær ved eller overterræn. I disse områder vil tilstrømningen af grundvand tiloverfladevandsforekomsternes have en væsentlig betydning for deres tilstand. Iområder, hvor de øverste jordlag er meget lerede kan der dog findes vådområder, somhttp://www.miljo.viborgamt.dk/sw30009.asp 11-02-2005

3.2 Karakterisering af grundvand Side 3 af 3ikke påvirkes af grundvandet. En stor indvinding afgrundvand kan sænkegrundvandspotentialet og dermed reducere tilstrømningen af grundvand tiloverfladevandsforekomsterindenfor de mørkeblå områder. Det er primært de størrevandløb og tilgrænsende lavtliggende områder, hvor overfladevand er meget afhængigaf grundvandet.tIndenfor de øvrige landområder (lyse på figur 3.3), er grundvandspotentialet lavere endterræn. Her vil overfladevand, og regnvand synke ned i jorden til grundvandet ogdermed forny det. Disse overfladevandsforekomster er uafhængige af de store primæregrundvandsforekomster. Der kan dog være forbindelse til lokale sekundæregrundvandsmagasiner som ikke fremgår af denne kortlægning.Figur 3.3 Områder hvor overfladevandsforekomster er afhængige af grundvandet(mørkeblå).Viborg Amt • Skottenborg 26 • 8800 Viborg • Telefon 8727 1700 • viborgaml@vibamt.dk • Om hjemmesidenhttp://wvvw.miljo.viborgamt.dk/sw30009.asp 11-02-2005

4, Påvirkning af overfladevand og grundvand Side l af lFaktaS k otte n borg 26 • 8800 Viborg-Tlft 8727 1700 Se-mall> Politik > Kontakt os____[søgeord_____ ^4 IndledningFormålet med den del af basisanalysen, der vedrører påvirkninger på overfladevand oggrundvand, er at skabe grundlag for at vurdere risikoen for at en god tilstand ikke vilvære opfyldt i 2015.Påvirkningerne kan for både overfladevand og grundvand opdeles i :. kemiske påvirkninger• kvantitative påvirkningerDe kemiske påvirkninger kan igen inddeles i punktformige (punktkilder) og de, der harkarakter af fladepåvirkninger (diffuse påvirkninger). Derudover findes fysiskepåvirkninger af overfladevandsområder.BasisanalyseVesterhavetK O. Indledning» 1. Myndighedeni 2. Basisanalyset 3. Karakteriser)overfladevand Basisanalyse Li> Tilbage til forsi«t Link til Grundvct Link til Limfjord> Tilbage til Søer* Tilbage til NatuiViborg Amt • Skottenborg 26 • 8800 Viborg • Telefon 8727 1700 • viborgamt@vibamt.dk • Om hjemmesidenhttp://www.miljo.viborgamt.dI'C/sw30010.asp 11-02-2005

4, l Kemiske påvirkninger Side l af 3Amtetar-9«r¥*cc- IL * » SelvbetjeningViborg AmtSkottenborg 26 • 8800 ViborgTlfi B727 1700 Se-maHPolitik > Kontakt os_____[Søgeord | >4.1 Kemiske påvirkningerI basisanalysen er udarbejdet 11 kort med tilhørende informationer, der viserpunktformige kilder til forurening af overfladevand.Der er registreret 2 renseanlæg i oplandet til Vesterhavet med en samlet belastningsvarende til 73.000 personækvivalenter. Til renseanlæggene er knyttet information omudledningen af kvælstof, fosfor, organisk stof, antal personækvivalenter ogspildevandsmængden for året 2003.Klik for at se renseanlæggene i oplandet til Vesterhavet.Den samlede udledning fra de to renseanlæg i oplandet til Vesterhavet har, som det sesaf tabel 4.1 nedenfor udgjort følgende mængder i 2003:KvælstofFosforOrganisk stof8,1 tons0,8 tons4,7 tonsTabel 4. l Belastning fra renseanlæg i 2003.Udover ovennævnte stoffer kan udledning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller frarenseanlæggene påvirke overfladevand og grundvand.BasisanalyseVesterhavett O. Indledningt 1. Myndigheden» 2. Basisanalyset 3. Karakteriser!overfladevand c* 4. Påvirkning alog grundvand• 4.1 Kemiske• 4.2 Arealpåv* Bilag• 4.3 Kvantita• 4.4 Andre pcvand• 4.5 Påvirkniibetydning fet- Basisanalyse Lii» Tilbage til forsi«»• Link til Grundva> Link til Limfjord* Tilbage til Søert Tilbage til NatuiIndustriDer er kun én industrivirksomhed i oplandet til Vesterhavet med selvstændig udledningtil Vesterhavet. Det drejer sig om Hanstholm Fiskemelsfabrik. Virksomhedens placeringses ved at klikke på kort. over industrier,Til hver industriudledning er knyttet information om udledningen af kvælstof, fosfor ogorganisk stof. Den samlede udledning fra virksomheden ses af tabel 4.2.Kvælstof9,0 tonsFosfor0,3 tonsOrganisk stof68,4 tonsTabel 4.2 Udledning fra industrien til Vesterhavet.Regnbetingede udledningerKortet viser placeringen af de regnbetingede udledninger i opfandet til Vesterhavet,Der er registreret 11 regnbetingede udledninger i oplandet til Vesterhavet.Til hver af de regnbetingede udledninger (udledninger fra overløbsbygværker, regnvandfra separatkloakerede områder) er knyttet information om udledningen afkvælstof, fosfor og vandmængde.Den samlede udledning fra regnbetmgede udledninger i oplandet til Vesterhavet har ihttp ://www.milj o .viborgamt. dk/sw3 0012. asp 11-02-2005

4. l Kemiske påvirkninger Side 2 af 32003 udgjort:Kvælstof~ ., 550 kgFosfor"* 135 kgTabel 4.3 Udledning fra regnebetingede udledninger^Udover ovennævnte stoffer kan udledning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller fraregnbetingede udledninger påvirke overfladevand og grundvand.Spredt bebyggelseKort over belastningen fra spredt bebyggelse. Der er 1357 ejendomme i oplandet tilVesterhavet. Kortet viser, hvor mange ejendomme der er i 3 deloplande til Vesterhavet.Tilførslen af kvælstof, fosfor og organisk stof fra spredt bebyggelse kan beregnes ud fraerfaringstal. Den samlede udledning fra spredt bebyggelse i oplandet til Vesterhavetfremgår af tabel 4.4.Kvælstof71 kgFosfor16 kgOrganisk stof146 kgTabel 4.4. Udledning af næringssalte og organisk stof fra spredt bebyggelse.AkvakulturanlægDer er l akvakulturanlæg i oplandet til Vesterhavet, RDS, Aquaculture A/S. Anlæggetsplacering ses ved at klikke på kortet akvakulturanlæg.Den samlede udledning fra anlægget til Vesterhavet udgjorde i 2003 følgende mængder:Kvælstof8110 kgFosfor820 kgOrganisk stof4010 kgTabel 4,5. Udledning fra akvakulturanlæg i 2003 til Vesterhavet.Okkerpotentielle områder samt okkerpåvirkede vandløbKort over okkerpqtentielje o m råd ej og okkerpåvirkede vandløb, 2 områder i oplandet tilVesterhavet er udpeget som okkerpotentielle områder (okkerklasse l, 2 og 3). Detsamlede areal er på ca. 258 ha.Det er kun Madsbøl Rende i Hanstholm Kommune, der er udpeget som okkerpåvirketvandløb. Det drejer sig om en vandløbsstrækning på ca, 2,8 km.BadevandskvalitetBeliggenheden af badevandsstationer i oplandet til Vesterhavet ses ved at klikke på kortover badevandsstationer. Der er 2 badevandsstationer i søer og 11 langs Vesterhavetskystlinie. Yderligere oplysninger om badevandskvaliteten i Viborg Amt kan fås irapporten: Badevandets kvalitet i Viborg Amt 2004.Jordforureninghttp://www.miljo.viborgamt.dk/sw300l2.asp 11-02-2005

4.1 Kemiske påvirkninger Side 3 af 3Jordforurening er en punktkilde, der kan være en forureningskilde for bådeoverfladevand og grundvand. Forurenede grunde er kortlagt efter jordforureningsloven.Klik på kort over forurenedé^grunde. Til kortet er tilknyttet information om bl.a. branche.'^,AffaldsdeponeringsanlægtAnlæg til affaldsdeponering udgør en potentiel risiko for forurening af jord og grundvand,Mange ældre deponeringsanlæg er registreret som forurenede grunde og er derformedtaget på kortet. Kortlægningen af deponeringsanlæg sker i forbindelse medregionplanlægningen samt efter bekendtgørelse om deponeringsanlæg.Ved at klikke på affaldsdeponeringsanlæg vises et kort over placeringen afaffaldsdeponeringsanlæg. Der er kun registreret l anlæg i oplandet til Vestehavet. Detteligger i Hanstholm.Til anlæggene er knyttet information om type af anlæg (f.eks.: aktiv losseplads,ophugning, udspredning af affald m.v.) og den tilladte deponermgsmængde.RåstofindvindingRåstofindvinding nær vandløb kan udgøre en risiko for udledning afvand medsuspenderet eller fint partikulært stof, og kan derfor i få tilfælde udgøre enforureningsrisiko.Placeringen af råstoflndvlndjngspmråder er vist på kortet.Der er registreret 20 råstofindvindingsområder i oplandet til Vesterhavet, hvoraf defleste ligger umiddelbart sydøst for Hanstholm. I 17 af områderne er gravning påbegyndtmens gravningen endnu ikke er påbegyndt i de 3 resterende områder.Viborg Amt • Skottenborg 26 • 8800 Viborg • Telefon 8727 1700 • viborgamt@vibamt.dk • Om hjemmesidenhttp://www.miljo.viborgamt.dk/sw30012.asp 11 -02-2005

4.2 Arealpåvirkninger Side l af 3Amtets service ' > Selvbetjening f Aktuelt *- FaktaViborg AmtS k otte n borg 26 • S S O O Vi b o rgTlf! 8727 1700 El e-mailPolitik t Kontakt os ____[Søgeord4.2 ArealpåvirkningerDer er i basisanalysen præsenteret 12 kort, der viser kemiske påvirkninger fra kilder, der har karakter affladepåvirkninger.Byer og tekniske anlæg"Kqrt.Qver større, byområder" viser byområder inden for oplandet til Vesterhavet.Byernes udledning af regnvand er vist på "kort over renseanlæg" og "kort over regnbetingede udledninger", menderudover kan byområderne anses for en kilde til jordforurening."Kort over større tekniske anlæg", omfatter anlæg som havne og veje. Der er ingen lufthavne og jernbaner ioplandet.Dræning af arealer"Kort over afvandingsjdasser" viser de areater, der ud fra jordtype, kan være drænede. Det skønnes, at i alt ca.820 ha i oplandet til Vesterhavet er drænede. Der er taget udgangspunkt i at arealer i afvandingsklasse l og 2 erdrænede.Arealanvendelse"Kort over skov- og naturarealer samt jordbrug", viser den generelle afealanvendelse (byernes beliggenhed er visi "kort over byområder")I tabel 4.6 nedenfor, er vist arealanvendelsen i oplandet til Vesterhavet. Natur- og skovområder udgør som detses af tabellen ca. 75 % af oplandet.Arealanvendelseha%Dyrket areal394218,3Natur10.85325,1Skov540550,4Befæstet areal1120,5Ferskvand9674,5Andet241 1,1Tabel 4.6 Arealanvendelsen i Vesterhavet opland (ref. DMU).Husdyrtætheden har betydning for tabet af næringsstoffer til vandmiljøet. Der er ca. 2.980 DE i oplandet tilVesterhavet svarende til ca. 0,8 dyreenhed pr. ha landbrugsareal. Det er ca. 0,2 de/ha lavere endlandsgennemsnittet.I Viborg Amt udgør den gennemsnitlige dyretæthed 1,4 de/ha landbrugsareal og landsgennemsnittet ligger på 1,(http://www.rniljo.viborgamt.dk/sw30019.asp 11-02-2005

4.2 Arealpåvirkninger Side 2 af 3de/ha. På "Kort over husdyrtæthed", ses husdyrtætheden i oplandet til Vesterhavet, data er fra det CentraleHusdyr Register (CHR).--•""^I tabel 4.7 er vist sammensætningen af dyr i 2002 i oplandet til Vesterhavet.Viborg AmtSvin1.986Kvæg983Øvrige11I alt2.980Tabel 4,7. Husdyr målt som dyreenheder (DE) i oplandet til Vesterhavet.På baggrund af husdyrtætheden i oplandet til Vesterhavet er der lavet beregninger over den potentielle belastnimfor henholdsvis kvælstof og fosfor, Data ses ved at klikke på kort over kvælstof belastning og kort over fosforbelastning.Udstrækningen af landbrugsarealer er vist på kortet VRD landbrug,Skibstrafikken til Hanstholm Havn registreres løbende. Havnen blev i 2003 besøgt af 715 fragtskibe og færger.Det er dog fiskerbådene der dominerer skibstrafikken i havnen med ca. 36.000 anløb. Skibstrafik kan indebære eforurening med antibegroningsmidler, tungmetaller m.v,Havnenes placering kan ses ved at klikke på kortet havne.,"Kort med klappladser" viser placeringen af klappladser i Vesterhavet. Der er en klapplads nord for Hanstholm.På kortet råstofindvinding vises et område i Vesterhavet, hvor der indvindes råstoffer.Luftbåren forurening og belastning fra nedbør2.4 - 2.62.2 - 2.4f "l 2.Q - 2-2l l 1.8 - 2.QL5 -1.3 - 1.51.1 - 1.3- LL

4,3 Kvantitative påvirkninger Side l af 2FaktaSkottenborg 26 • 8800 ViborgTlf: 8727 1700 E3 e-maHPolitik > Kontakt os ____[Søgeord [ >4.3 Kvantitative påvirkningerDer er i basisanalysen præsenteret l kort, der viser kvantitative påvirkninger afvandforekomsterne i oplandet til Vesterhavet fra indvinding af grundvand. Der er ingenindvindinger af overfladevand i oplandet. Indvindingerne er vist på figur 4.1 og kort iGIS.Indvinding af grundvandDer er i alt oplysninger om 17 anlæg. Tilladelsen til indvinding for alle anlæggene ergivet af amtskommunen i hht. vandforsyningsloven § 20. Indvindingen inddeles ikategorierne: drikkevand, markvanding, dambrug og andet.Kategorien drikkevand omfatter kun indvindingen på vandværker, FlereIndustrivirksomheder, campingpladser, institutioner og lignende indvinder ogsådrikkevand, men er her henført til kategorien "andet". Kategorien "markvanding"omfatter alle former for vanding, herunder også vanding af sportspladser og gartnerier.Indvinding til dambrug er lagt i en selvstændig kategori. Kategorien "andet" omfatteralle andre indvindinger af grundvand. Hovedparten er til industri, men indvinding tilinstitutioner, campingpladser, varmepumpeanlæg, grusvask m.v. indgår også i dennegruppe.Af tabel 4.8 fremgår de aktuelle hovedtal for indvindingen afgrundvand:BasisanalyseVesterhavet> O. Indledning> 1. Myndighedent 2. Basisanalyse* 3. Karakteriser!overfladevand ct 4. Påvirkning alog grundvand* Bilag* 4.1 Kemiske• 4.2 Arealpåv• 4.3 Kvantita> 4.4 Andre pcvand- 4.5 Påvirkniibetydning fet- Basisanalyse Li» Tilbage til forsiit Link til Grundvat Link til Limfjord> Tilbage til Søer> Tilbage til NatuGrundvandAndetDambrugDrikkevandMarkvandingI altTilladelsem 3 /år1.000.000700.000432.000228.5002.360.500Indvundet mill.m 3 /år498.44040.000256.08727.001821.528Antaltilladelser315817Tabel 4.8. Indvinding afgrundvand i oplandet til Vesterhavet for 2003.For oplandet til Hvidbjerg Å umiddelbart øst for oplandet til Vesterhavet, er den årligenettonedbør rnålt til ca. 375 mm. Det forventes, at nettonedbøren er noget lavere i detmere kystnære opland til Vesterhavet. Afstrømningen her skønnes derfor til 250 mm/år,svarende til 8 l/sek/m2. Indvindingen afgrundvand udgør 4,4% af nettonedbøren.Data omfatter ikke indvinding afvand fra såkaldte "enkeltanlæg", dvs. indvinding afdrikkevand til en enkelt eller 2 ejendomme. I oplandet til Vesterhavet findes der kunganske få ejendomme udenfor områder med fælles vandforsyning. Det skønnes derfor,at indvindingen til enkeltejendomme er uden betydning for denne overordnede vurderingaf vandressourcen.http://www.miljo.viborgaint.dk/sw30027.asp 11-02-2005

4.3 Kvantitative påvirkninger Side 2 af 2Signaturer* DrikkevandMarkvandingDainlirugÅndetFigur 4, i. Indvinding afgrundvand i % af årlig afstrømning fra oplandet til Vesterhavet.Viborg Amt• Skottenborg 2G • 8800 Viborg • Telefon 8727 1700 • viborgamt@vibamt.dk • Om hjemmesidenhttp://www.miljo.viborgamt.dk/sw30027.asp 11-02-2005

4.4 Andre påvirkninger afvand Side l af lSelvbetjeningFaktaVi borg AmtS k otte n borg 26 • 8800 Viborg"Tlf) 8727 1700 El e-mailPolitik > Kontakt os_____[SøgeordRegulering af vandløb og søerDer i basisanalysen præsenteret 2 kort der, viser andre påvirkninger afvand.Kortet, regulering af vandløb, viser påvirkninger af det fysiske miljø i vandløbene i formaf.Regulering i form af udretning, opgravning mm,Vedligeholdelse af vandløbRørlægningerOpstemningsanlæg ved dambrug, vandkraftværker og andetDer er ikke registreret kulturtekniske anlæg i form af møller, vandkraftanlægeller dæmninger i vandløbene i oplandet til Vesterhavet.For søernes vedkommende vurderes der heller ikke at være foretaget væsentligereguleringer i form af opstemnjng, vandstandssænkning, vandstandshævning elleretablering af sluser.Regulering af kystområderKortet ovenfor viser de kystområder hvor der er sket en regulering. Der findes en rækkekulturtekniske anlæg, som har reguleret kysten langs Vesterhavet. Følgende anlæg ermedtaget på kortet: bølgebrydere, broer, bygværk, bunkers, diger og dæmninger,diverse konstruktioner, høfder, T-høfter, ledeværk, skraningsbeskyttelse, stenrækker ogydermoler.BasisanalyseVesterhavett- O. Indledningt 1. Myndighedert 2. Basisanalysei> 3. Karakteriser]overfladevand ct 4. Påvirkning alog grundvandt Bilag• 4.1 Kemiske• 4.2 Arealpåv• 4.3 Kvantita• 4.4 Andre p£vand• 4.5 Påvirkniibetydning fe» Basisanalyse Li> Tilbage til forsi«t Link til Grundva» Link til Limfjord* Tilbage til Søert Tilbage til NatuViborg Amt • Skottenborg 26 • 8800 Viborg - Telefon 8727 1700 • viborgamt@vibamt.dk • Om hjemmesidenhttp://www.miljo.viborgamt.dk/sw30030.asp 11-02-2005

4,5 Påvirloiiiigemes betydning for recipienterne Side l af:FaktaSkottenborg 26 • 8800 Viborg"Tlf: 8727 1700 EJe-rnailPolitik > Kontakt os____[Søgeord4.5 Påvirkningernes betydning for recipienterneI ovenstående afsnit 4.1-4.4 er beskrevet en række påvirkninger af overfladevand oggrundvand, Påvirkningerne vil have forskellig indflydelse i forhold til recipienterne. I detfølgende fremhæves de påvirkninger, der kan anses for betydelige i forhold til de nævnterecipienter,VandløbDet er kun ca. halvdelen afvandløbene, der i dag opfylder målsætningerne. De væsentligstepåvirkninger af vandløbene hovedsageligt en dårlig fysisk tilstand på grund af hårdhændetvandløbsvedligeholdelse, regulering samt spærringer i vandløbene o.l. Dertil kommerforurening fra dambrug, spredt bebyggelse og regnvandsbetingede udledninger samtsporadiske forureninger fra landbruget.SøerFølgende påvirkninger kan nævnes som centrale for søernes tilstand.Fysiske påvirkninger1. DræningSænkning af grundvandsspejlet ved hjælp af dræning sker som oftest for at nedbringevandindholdet i landbrugsjord og i sjældnere tilfælde for at indvinde nye vådområder tilbrugbare landbrugsarealer. Konsekvenserne er et reduceret søareal, lavere eller stærktsvingende vandstande, som f.eks. kan medføre udtørring af søen om sommeren.BasisanaVesterha> O. Indledn*• 1. Myndiglt 2. Basisan> 3. Karakteoverfladen> 4. Påvirknog grundv> Bilag• 4.1 Ker. 4.2 Åre• 4.3 Kvi• 4.4 An Link til Lint Tilbage til> Tilbage tilKemiske påvirkninger1. Byspildevand og dambrugAl spildevand, også renset spildevand og overfladevand fra separatkloakerede områder,indeholder høje næringsstofkoncentrationer (især fosfor), der virker eutrofierende på søer, ogbl.a. resulterer i uklart grønt vand som følge af forøget alge vækst. Endvidere kan dambrug itilknytning til vandløb, der har udløb til søer, bidrage til tilførslen af næringsstoffer (isærfosfor) til søerne.2. Spildevand fra spredt bebyggelseEn del bebyggelse i landzonen udleder, ligesom byer, spildevand til vandløb og søer. I visseområder anses udledningen fra spredt bebyggelse at være betydelig.3. Fosfor i søbundenHovedparten af fosforbeholdningen i en sø er normalt bundet i sedimentet. Hvis søen tidligerehar fået tilført store mængder fosfor kan den sedimentbundne fosforpulje således værebetydelig. Frigives denne fosfor til vandfasen kan det medføre en høj algevækst og dermedeutrofiering af søen. I søer med en lang opholdstid, og dermed en ringe vandudskiftning, kanen høj intern fosforbelastning være et problem i mange år efter at tilførslen er blevetnedbragt.4. Næringsstoftilførsel fra det åbne landhttp://www.miljo.viborgamt.dk/sw30031 .asp 11-02-2005

4.5 Påvirkningernes betydning for recipienterne Side 2 af 3Søer får tilført næringsstoffer via overfladetilstrømning direkte fra det åbne land eller fra tilløbsamt fra grundvand. I oplande med intensiv landbrugsdrift er denne tilførsel særlig stor.5. Fosforrigt grundvand frafriarine aflejringerNogle søer tilføres fosforrigt grundvand, der stammer fra gamle havaflejringer af muslinger,snegle og andre kalciumfosfatholdige biogene sedimenter afsat på fortidens havbund.6. SaltKystnære søer uden direkte forbindelse til havet kan påvirkes af indtrængende saltvand viagrundvand eller gennemtrængelige jordlag. Endvidere kan søer med udløb i hav eller fjorde fåtilført højsalint vand eller brakvand via tidevandet. Lagdeling afvandmasserne som følge afforskelle i salinitet kan medføre, at bundvandets iltindhold reduceres eller bliver helt iltfrit,hvilket er en alvorlig trussel mod bundfaunaens eksistensgrundlag.Brakvandssøer er ofte artsfattige og domineret af organismer, som tåler intermediære ogskiftende saltholdigheder.7. Miljøfremmede stofferMængder og effekter er dårligt kendt, men kan tænkes lokalt og periodisk at have storbetydning.Mekanisk påvirkning1. Slid på grund af færdselI forbindelse med fiskeri og badning kan vegetationen i de brednære arealer omkring de meresårbare søtyper, såsom lobeliesøer, slides helt væk. Ligeledes vil færdsel af kreaturer ibredzonen medføre et slid, især, hvor dyrene drikker eller forcerer vandet. Kreaturerne kanendvidere medføre en resuspension af søbunden og dermed en risiko for uklart vand.Figur 5.1. Billedet er fra Per Madsens Kær i Istrup Plantage. Den viser det slid, somhttp://www.miljo.viborgamt.dk/sw30031 .asp 11-02-2005

4.5 Påvirknmgernes betydning for recipienterne Side 3 af 3badegælster udøver på planterne (Tvepibet Lobelie og Strandbo) som vokser i søen.Biologisk påvirkning "~ ,»•« s1. Skæv biologisk strukturEn forøget næringsstoftilførsel kan føre til en række'ændringer i søernes biologiske struktur.Blandt fiskene ses de mest markante ændringer. I takt med eutrofieringen sker der enskævvridning af fiskesammensætningen, således at rovfiskene mister deres betydning, og istedet bliver de planktivore fredfisk dominerende. Denne biologiske ubalance kan fastholdesøen i en uklar tilstand med høj algevækst længe efter at næringsstoftilførslen er blevetnedbragt.2. Udsætning af ikke hjemmehørende arterUdsætning af specielt fisk, muslinger og vandplanter, som ikke forekommer naturligt i søenkan forrykke den naturlige biologiske balance i søen,KystvandeKystvandene udgør fjernrecipienten for alt spildevand og forurenede stoffer fra oplandet ogsom tilføres via vandløb og grundvandet. Ofte ses effekterne af forurenende stoffer ikke, førde når kystvandene. Det gælder i udpræget grad næringsstofferne fosfor og kvælstof.Inddæmninger og afvanding af tidligere fjordarme og vådområder har betydet én reduktion afkapaciteten i fjordene og de tilknyttede vådområder til at tilbageholde og omsættenæringsstoffer fra det omgivende dyrkede opland. De tilførte næringsstoffer vil derfor i højeregrad end tidligere give forhøjede koncentrationer i fjorden.Miljøfarlige stoffer påvirker også kystvandene. For nogle miljøfarlige stoffer er effekterne ikystvandene kendte, f.eks. påvirkes hormonsystemet hos snegle af stoffer anvendt somantibegroningsmidler i skibsindustrien, men størstedelen af de miljøfarlige stoffers effekt erikke undersøgt, ligesom den effekt de eventuelt kan have, når de optræder sammen, erukendt.Vandområderne påvirkes af fysiske anlæg som f.eks. havne, sejlrender, broer og anlæg tilkystbeskyttelse. Fiskeri efter konsumfisk og industrifisk samt regulering af toppredatorerne,som f.eks. sæl og skarv påvirker også økosystemerne.Kystvandene påvirkes også af erhvervsaktiviteter som råstofindvinding, akvakultur, klapningerog skibsfart. Skibsfarten kan udover effektpåvirkningen fra antibegroningsrnidlerne giveanledning til miljøpåvirkninger ved oliespild.Viborg Arnt • Skottenborg 26 • 8800 Viborg • Telefon 8727 1700 • viborgamt@vibarnt.dk • Orn hjemmesidthttp://www.miljo.viborgamt.dk/sw30031 .asp 11 -02-2005

Bilag Side l af 2«ervke> SelvbetjeningFaktaViborg AmtSkottenborg 26 • 8300 Viborg"Tlf: 8727 1700 E3e-maFl• Politik * Kontakt os_____,[SøgeordBilag 1. Baggrund for typeinddeling af vandløbOpgaveAnvendt vejledningTypeinddeling omfatterVandløbes kildedefineres somViborg AmtEndelig vejledningMålsatte vandløbHvor målsætningenaf vandløbet begynderBasisanalyseVesterhavett O. Indledningt 1. Myndigheden* 2- Basisanalyset 3. Karakterisenoverfladevand Tilbage til NatuBilag 2. Datagrundlag for typeinddeling af de måsatte vandløb i oplandet tilVesterhavet,ParameterViborg AmtGIS-data fra Hedeselskabet.Oplandsareal(Data som Hedeselskabet har anvendt i forbindelse med fastsættelseaf medianminlmumsafstrømninger i Viborg amt).Tilsynsdata (fra WinBIO)BreddeAfstand tilkilde(Ved alle vandløbstilsyn registreres en gennemsnitlig vandløbsbreddepå den undersøgte lokalietet.)Amtets vandløbstema til Mapinfo(Starten af det åbne målsatte vandløb er regnet som vandløbets"kilde")Bilag 3. Datagrundlag for identifikation af stærkt modificerede målsattevandløb i Limfjordens oplandBilag 3. Datagrundlag for identifikation af stærkthttp://www.miljo.viborgamt.dk/sw30032.asp 11-02-2005

Bilag Side 2 af 2modificerede vanområder i oplandet til LimfjordenParameterViborg AmtDambrugs stuvningszoner er på kort angivet ved enSignatur. Andre opstemningsanlægs stuvningszoner erskønnet.Stuvningspåvirkedevandløbsstrækninger vedopstemningsanlægPumpekanalerStærkt modificeredekystområderFikseredevandløbsstrækningerAfvandede søer, hvor dernu er vandløbRørlagtevandløbsstrækningerEngvindingsanlægDiger og kontraklapper"Døde å"-strækninger veddambrug(Der foreligger ingen vurdering af stuvnings-zonenslængde ved dambrug i Viborg amt Signaturen er på korten 500 m lang strækning op-strøms dambrug. Der erikke fore-taget en nærmere analyse af hvilke afopstemningsanlæg-gene, der reelt med -virker til enmang-lende målsætningsopfyl-delse.) 1(I Viborg amt er målsatte pumpe-kanaler i offentligepumpelag identif-iceret som stærkt modificerede vandløb.Pumpekanaler i private pumpelag er derimodgenerelt ikke identificeret, da amtet mangler oplysningerom private pumpelag).---Overført til Mapinfo fra registreringer på såkaldte "miljøkort"1:25.000(Alle rør/agte strækninger, hvor disse enten ligger midt ieller ved udløbet af et målsat vandløb.) 1---1 Af tidsmæssige årsager er der ikke foretaget en nærmere analyse af deStuvningspåvirkede eller rørlagte strækninger. En række af disse forventes derfor atudgå, når den endelige udpegning af stærkt modificerede vandløbsstrækninger skal ske,Viborg Amt• Skottenborg 26 • 8800 Viborg • Telefon 8727 1700 • viborgamt@vibamt.dk • Om hjemmesidenhttp://www.milj o .viborgamt. dk/sw3 0032. asp 11-02-2005