Liggende arbejde - BAR - jord til bord.

det forårsage åndedrætsstop uden advarendesymptomer. Ved 0,06% begynder luften at virkedårlig. Det er i lukkede og lave rum, der erstørst fare for en høj koncentration af CO 2.Nitrogen (N 2) er i sig selv uskadeligt. Kun hvisdet findes i så store mængder, at det fortrængerilten, kan det påvirke mennesker.Ammoniak (NH 3) findes i alle stalde og stammerfra gødningen. Høje lufthastigheder henover gylleoverflader øger koncentrationen iluften. Fugtige spalter og lejeareal med gødningsaflejringerer også en væsentlig kilde tilammoniak i luften. Det findes også meget koncentreretved nedfældning i marken. Øjnenevil i begyndelsen svide og løbe i vand. Manhoster, og vejrtrækningen bliver besværet. Pådette tidspunkt vil man simpelthen forlade detrum, hvor ammoniakkoncentrationen er såstor, hvis man er ved bevidsthed. Ved stigendekoncentrationer virker gassen ætsende og er tilsidst dødelig. Svær ætsning af lungerne givervand i lungerne. Der er ofte større ammoniakfordampningi dybstrøelsesstalde end vedgyllesystemer, men den lavere staldtemperaturog dermed øgede tilladelige ventilation givermulighed for at fjerne de skadelige stoffermere effektivt.Kulilte (CO) findes, hvor der sker en ufuldstændigforbrænding f.eks. ved afbrænding og ien benzinmotor. Da CO taget iltens plads på derøde blodlegemer, kommer der ikke ilt rundt ikroppen, og man bliver bevidstløs.ved brand i kvælstofholdige materialer samt iudstødningsgasser fra f.eks. benzin. Gasserneer gullige eller rødbrune. De er stærkt lugtendeog generende. I forbindelse med vand kan dedanne salpetersyre.Svovlbrinte (H 2S) er tungere end ilt og læggersig altså ved gulvet eller tæt mod en gyllebeholdersgylleoverflade. Gassen dannes af bakterier,når organisk materiale bliver nedbrudti gyllen uden ilt. Gassen vil, efterhånden somden dannes, stige op gennem gyllen, men førstnår der sker bevægelse i gyllen kommer svovlbrintenop i staldluften. Under efterfølgendeudslusning eller omrøring frigives gassen. Joældre gyllen er, des større vil svovlbrinteindholdetvære. I små koncentrationer op til 0,25ppm lugter svovlbrinte som rådne æg, i størrekoncentrationer op til 30 ppm bliver lugtenkvalmende sød. Ved koncentrationer fra 30-100ppm lammes lugtesansen og man får trykkeni brystet, åndenød, hovedpine, kvalme ogsvimmelhed. Fra ca. 500 ppm mister man efter1-2 indåndinger øjeblikkeligt bevidstheden ogåndedrættet lammes, hvorefter man dør.Methan (CH 4) er en gødningsgas, der er ugiftigmen eksplosionsfarlig. Methan produceresunder forhold uden ilt og kan fortrænge luftog give iltmangel med deraf følgende kvælningsfare.Problemet er størst ved overdækkedefortanke eller gylletanke, hvor gassen kanTabel 4.2 Grænseværdier for gasseri landbruget.Nitrøse gasser (NO x). De omfatter væsentligstnitrogenoxid (NO) og nitrogendioxid (NO 2), ogde udvikles ved nedbrydning af proteiner ifoderet, hovedsageligt fra dyrenes tarme, menogså i ufordøjet foder. De dannes også vedensilering af grønne afgrøder, ved svejsning ogGasserSvovlbrinteAmmoniakNitrogendioxidNitrogenoxidKuldioxidGrænseværdi10 ppm25 ppm2 ppm25 ppm5000 ppm52 støv, gasser og kemikalier