hoftegener. Andre er overvægt og udsættelsefor vibrationer – muligvis i kombination medvrid i ryggen.Figur 8.14Hofteled og bækken.nerve, som fører impulser <strong>til</strong> og fra benet. Denhedder iskias-nerven. Hovedpulsåren deler sigi to relativt store kar i bækkenet – en <strong>til</strong> hvertben. Disse kar passerer under nogle senebåndmidt i lysken. Prøv at finde pulsen. Sammested løber en vene med blod den modsatte vejfra benet op <strong>til</strong> hjertet.Fordi nerverne ned <strong>til</strong> benet kommer fralænderyggen, kan man få smerter i hoften ogi benet, selvom det er ryggen, der er slidt og iuorden.LårbensbrudLårbensbrud kan opstå, hvis man hopperskævt ned på benet, eller hvis man bliverklemt eller får et slag mod lårbensknoglen.Hvis man er uheldig, kan brudfladen være såskarp, at den går igennem huden, og så fårman et åbent benbrud. Det kan også medføreen større blødning. Hvis knoglen klemmes, kander komme et brud med mange små benstumper,som kan være svære at få sat rigtigt påplads igen.Hoftebrud eller bækkenbrudHofte- eller bækkenbrud kan forekomme, specielthvis man bliver klemt, f.eks. hvis man pressesop mod en væg i en løsdriftsstald, eller hvisman bliver kørt over af en stor, tung maskine.FunktionLeddet kan bevæge sig i en ret stor bevægebane:Frem og <strong>til</strong>bage, fra side <strong>til</strong> side. Benetkan svinges rundt i en cirkel, netop fordi det eret kugleled.SkaderDer kan opstå gener og smerter både i selveleddet, fra slimsække og musklerne omkringleddet. Generne er ofte udviklet over langtid. Man ved fra sportens verden at løb langsvejkanten, hvor vejbane og rabat ofte er lidtskrå, kan give gener i muskler og sener. Detkan blive <strong>til</strong> en bakteriefri betændelses<strong>til</strong>stand,og i selve leddet kan der opstå slidgigt. Ujævntog hårdt underlag er to væsentlige årsager <strong>til</strong>Figur 8.15 Røntgenfoto af kunstig hofte.Slidgigt er hovedårsagen <strong>til</strong> at nogle menneskerfår indsat en hofteprotese.Foto: Ålborg Sygehus102 Sådan fungerer kroppen
IskiasIskias er betegnelsen for den smerte, som kommer,når iskiasnerven er blevet klemt. Klemningkan ske, hvis musklerne bag på hoften ogi ballen hæver. For eksempel efter stor overbelastningeller efter slag mod de nævnte områder.Selvom klemningen er foregået oppe påhofteniveau, kan man godt få ondt ned i tæerne.FibersprængningFibersprængning er en <strong>til</strong>stand, hvor en gruppemuskelfibre er revet over. Hvis det er få, harman kun få smerter. Hvis det er mange, kanman mærke nedsat kraft i benet og eventueltse en lille “hulning” i muskulaturen, hvor skadener sket.BlodansamlingerVed større slag på lårets muskler eller forstuvningeri hoften kan der lægge sig blodansamlingermellem musklerne i låret. Hvis det er enmeget stor blødning, vil blodet have svært vedat finde plads, og muskulaturen bliver trykketså meget, at der ikke kommer ilt nok <strong>til</strong> den, også kan den begynde at gå <strong>til</strong> grunde.passer ikke helt sammen. De er beskyttet af etbrusklag på kun cirka 2-3 millimeter. Øverstved skinnebenet sidder to bruskskiver - menisker- som sørger for, at skinnebenets to ledfladerpasser bedre sammen med lårbenets torunde ledflader. Samtidig sørger meniskernefor sammen med ledkapsel og det meget kraftigeledbånd på inder- og ydersiden af knæet, atknæleddet ikke går af led ved sidebevægelser.Leddet stabiliseres endvidere ved to kraftigeledbånd, kaldet korsbånd. De forbinder lårbenetog skinnebenet og løber på kryds mellemmeniskerne. De sørger for, at knæet ikke kanbevæge sig for meget frem og <strong>til</strong>bage.Menisker, ledbånd, ledkapsel og korsbånd erikke aktivt bevægende. De holder sammen påknæleddet, både når det er i ro og i bevægelse.Nerver passerer gennem knæhasen, men liggerrimeligt beskyttet af musklerne. De storeblodkar, som fører blodet op <strong>til</strong> hjertet (dekaldes venerne), har klapper, som modvirker,at blodet på grund af tyngdekraften ophobes ifødderne.En læge bør undersøge årsagen, hvis deropstår smerter i hoften, før andre <strong>til</strong>tag somf.eks. aflastning, kulde- eller varmebehandlingeller øvelser igangsættes.KnæOpbygningI knæleddet indgår tre knogler: Lårbenet, skinnebenetog knæskallen. Der er yderligere énknogle i underbenet, som dog ikke når helt op<strong>til</strong> knæet. Den kaldes lægbenet.LårbensknogleMeniskenSlimsækKnæskalFedtpudeSeneSlimsækUnderbenKnæet er kroppens største hængselled ogsamtidig det mest indviklede led. LedfladerneFigur 8.16 Knæleddet set fra siden.Sådan fungerer kroppen 103