Liggende arbejde - BAR - jord til bord.

af albuen. Begge lidelser kan opstå, hvis derskal udføres et vedvarende “holdearbejde”,evt. kombineret med mange dreje- og vendebevægelseri hånd og underarm. Det kan givehævelser i musklerne og irritation ved musklerneshæftesteder. “Tennisalbue” opstår vedoveranstrengelse af fingrenes og håndleddetsstrækkemuskler, “Golfalbue” ved overanstrengelseaf bøjemusklerne.SpringfingerSpringfinger er en lidelse i fingrenes sener.Senerne hæver og udtrættes. Når senen erfortykket har den svært ved at passere gennemseneskederne, som irriteres og bliverømme. Hvis senen bliver så tyk og “knudeagtig”,at den ikke kan passere, er der opstået en“springfinger”, som viser sig ved nedsat bøje-strækkeevne.SlidgigtSlidgigt kan specielt opstå i tommelfingerensstore grundled ved langvarig overbelastningaf tommelfingeren, specielt i yderstilling, menkan også opstå uden speciel belastning.MyoserMyoser (ømhed i muskler) ses specielt i “tommelfingerballen”,og kan opstå ved statiskmuskelholdearbejde, hvor det lokale kredsløber nedsat, for eksempel hvis man holderkrampagtigt på et dårligt udformet håndgreb.KarpaltunnelsyndromDenne lidelse opstår ved forsnævring af dentunnel, som kar, nerver og sener passerergennem ved håndleddet. Lidelsen viser sig istarten som snurrende fornemmelser i noglefingre. Efterhånden kan der opstå føleforstyrrelserog kraftnedsættelse.Hvide fingreHvide fingre er en kredsløbssygdom, som kanopstå ved brug af vibrerende værktøj. Fingrenebliver hvide og derefter blålige og føles døde. Detviser sig især ved kulde-påvirkning, hvor karrenelukkes, og blodtilførslen til fingrene standses.Der er sammenhæng mellem påvirkningensstørrelse (vibrationsniveau og tid pr. dag) og detantal år, der går, før symptomerne optræder. Jolængere man har været udsat for vibrationer, joværre kan symptomerne blive. Nyere undersøgelserviser, at lidelsen kan fortage sig, hvis manholder op med det pågældende arbejde. Man kanogså få hvide fingre uden at have været udsatfor vibrationer og uden anden forklarende årsag.HofteledDet store led, som overfører kroppens vægt frabækkenknoglen til benene, er hofteleddet. Deter velegnet til fysisk arbejde. Ideelle betingelserer skift mellem stående, gående og siddendearbejde. Det er det led, som skal bæremest i løftesituationer for at aflaste knæet.Ved ind- og udstigning i traktoren eller andresteder, hvor man stiger op eller ned, bør hoftenogså tage “det største læs”! Som for alle andreled gælder det, at det ikke konstant skal brugesi yderstillinger.OpbygningHoften er et kugleled. Det dannes af en skål,som sidder i bækkenknoglen, og af en kugle,som sidder for enden af lårbenet. Lårbenet erden længste knogle i kroppen. Knæet siddernederst for enden af lårbensknoglen. På ydersidenaf knoglen sidder et par ekstra fremspring,som danner udgangspunkt for flere afde store muskler i hofteledsområdet.Musklerne i dette område er kroppens størsteog stærkeste. Bag på hoften løber den storeSådan fungerer kroppen 101