ene og stabiliserer håndleddet ved grovere ogkraftbetonede bevægelser, for eksempel højtryksrensningeller <strong>arbejde</strong> med skovl.Lige oven for håndleddet går et stærkt senebåndpå tværs, som holder musklernes langesener ind <strong>til</strong> underarmsknoglerne. Nerverneligger ret yderligt mange steder i armen, blandtandet på indersiden af albuen og i håndleddet.FunktionHånden kan dreje fra side <strong>til</strong> side ved, at deto underarmsknogler drejer om hinanden ialbueleddet. I håndleddet kan hånden bøjes opog ned samt fra tommel- <strong>til</strong> lillefingerside. Enmeget vigtig bevægelse for gribefunktionen ertommelfingerens bevægelse ind foran de andrefire fingre.Alle håndens gribefunktioner kan indkredses<strong>til</strong> to grundgreb:• kraftgreb, hvor bevægelsen er grov og kraftenstor• præcisionsgreb, hvor bevægelsen er fin ogkraften lilleAHåndens bedste gribes<strong>til</strong>ling er, når håndleddetbøjes let opad - cirka 30-40 grader - oghverken er bøjet mod lillefinger- eller tommelfingerside,og fingrene er let bøjede. I dennes<strong>til</strong>ling udvikler hånden flest kræfter.Hånden kan således anvendes med megetstor kraft og med den allerfineste nøjagtighed(præcision). Føleceller i hånden og specielt ifingerspidserne på de tre første fingre senderbesked <strong>til</strong> hjernen om et emnes form, størrelse,konsistens, overflade og temperatur. Man kansamtidig mærke, hvor hårdt man holder om enting eller redskab. Netop denne egenskab ermeget vanskelig at eftergøre i en robothånd.SkaderLidelser i hænderne kan være opstået pludseligteller udviklet over længere tid.Mange lidelser kan give smerter i hånd oghåndled, og det kan være vanskeligt at findeårsagen. Risikoen for overbelastning såvel somsmertetærsklen varierer fra person <strong>til</strong> person.KnoglebrudKnoglebrud kan opstå som følge af pludseligtstød mod hånden eller underarm. Det kræverlægebehandling straks. Tab af fingre er enalvorlig skade, som finder sted alt for ofte.Snit i hudSnit i hud og eventuelt i sener og nerver medet skarpt værktøj kan give varige mén og kræverligeledes behandling hos læge.BFigur 8.13 A) Hånd i hviles<strong>til</strong>ling.B) Bedste gribes<strong>til</strong>ling.SeneskedebetændelseSeneskedebetændelse kan opstå både i albueog omkring håndleddet. Det er en bakteriefribetændelse, som opstår i musklernes seneskeder.“Tennisalbue” eller “Golfalbue” er betegnelserfor bakteriefri betændelser med smerterog hævelser i henholdsvis yder- og inderside100 Sådan fungerer kroppen
af albuen. Begge lidelser kan opstå, hvis derskal udføres et vedvarende “holde<strong>arbejde</strong>”,evt. kombineret med mange dreje- og vendebevægelseri hånd og underarm. Det kan givehævelser i musklerne og irritation ved musklerneshæftesteder. “Tennisalbue” opstår vedoveranstrengelse af fingrenes og håndleddetsstrækkemuskler, “Golfalbue” ved overanstrengelseaf bøjemusklerne.SpringfingerSpringfinger er en lidelse i fingrenes sener.Senerne hæver og udtrættes. Når senen erfortykket har den svært ved at passere gennemseneskederne, som irriteres og bliverømme. Hvis senen bliver så tyk og “knudeagtig”,at den ikke kan passere, er der opstået en“springfinger”, som viser sig ved nedsat bøje-strækkeevne.SlidgigtSlidgigt kan specielt opstå i tommelfingerensstore grundled ved langvarig overbelastningaf tommelfingeren, specielt i yders<strong>til</strong>ling, menkan også opstå uden speciel belastning.MyoserMyoser (ømhed i muskler) ses specielt i “tommelfingerballen”,og kan opstå ved statiskmuskelholde<strong>arbejde</strong>, hvor det lokale kredsløber nedsat, for eksempel hvis man holderkrampagtigt på et dårligt udformet håndgreb.KarpaltunnelsyndromDenne lidelse opstår ved forsnævring af dentunnel, som kar, nerver og sener passerergennem ved håndleddet. Lidelsen viser sig istarten som snurrende fornemmelser i noglefingre. Efterhånden kan der opstå føleforstyrrelserog kraftnedsættelse.Hvide fingreHvide fingre er en kredsløbssygdom, som kanopstå ved brug af vibrerende værktøj. Fingrenebliver hvide og derefter blålige og føles døde. Detviser sig især ved kulde-påvirkning, hvor karrenelukkes, og blod<strong>til</strong>førslen <strong>til</strong> fingrene standses.Der er sammenhæng mellem påvirkningensstørrelse (vibrationsniveau og tid pr. dag) og detantal år, der går, før symptomerne optræder. Jolængere man har været udsat for vibrationer, joværre kan symptomerne blive. Nyere undersøgelserviser, at lidelsen kan fortage sig, hvis manholder op med det pågældende <strong>arbejde</strong>. Man kanogså få hvide fingre uden at have været udsatfor vibrationer og uden anden forklarende årsag.HofteledDet store led, som overfører kroppens vægt frabækkenknoglen <strong>til</strong> benene, er hofteleddet. Deter velegnet <strong>til</strong> fysisk <strong>arbejde</strong>. Ideelle betingelserer skift mellem stående, gående og siddende<strong>arbejde</strong>. Det er det led, som skal bæremest i løftesituationer for at aflaste knæet.Ved ind- og udstigning i traktoren eller andresteder, hvor man stiger op eller ned, bør hoftenogså tage “det største læs”! Som for alle andreled gælder det, at det ikke konstant skal brugesi yders<strong>til</strong>linger.OpbygningHoften er et kugleled. Det dannes af en skål,som sidder i bækkenknoglen, og af en kugle,som sidder for enden af lårbenet. Lårbenet erden længste knogle i kroppen. Knæet siddernederst for enden af lårbensknoglen. På ydersidenaf knoglen sidder et par ekstra fremspring,som danner udgangspunkt for flere afde store muskler i hofteledsområdet.Musklerne i dette område er kroppens størsteog stærkeste. Bag på hoften løber den storeSådan fungerer kroppen 101