Liggende arbejde - BAR - jord til bord.

Arbejdsmiljø– s u n d h e d , s i k k e r h e d o g a r b e j d s t e k n i kC h a r l o t t e H j o r tA n n e t t e S ø n d e r g a a r d

Arbejdsmiljø – sundhed, sikkerhed og arbejdsteknikForfattere:Fagredaktion:StyregruppeRedaktør:Layout:IllustrationerOmslagsfoto:Tryk:Læge Charlotte Hjort, Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus SygehusLandbrugslærer Annette Søndergaard, Kalø Landbrugsskole (medforfatter tilkapitlerne 4 og 6)Landbrugslærer Esben Roved, Bygholm LandbrugsskoleLandbrugslærer Jørgen Bruun Christensen, Morsø LandbrugsskoleFysioterapeut Inger CallisenSocialrådgiver Solvejg HøjLandskonsulent Jens Johnsen Høy, Dansk Landbrugsrådgivning | Byggeri og teknikAfdelingschef Anne Marie Hagelskjær, Jordbrugets ArbejdsmiljøudvalgSekretariatsleder Henning Gregersen, Det faglige uddannelsesudvalg for JordbrugArbejdsmiljøkonsulent Kristine Jensen, Jordbrugets ArbejdsmiljøudvalgUddannelsespolitisk konsulent Carsten Jensen, Dansk LandbrugKonsulent Flemming Jeberg, LandbrugsforlagetGrafiker Vagn Brostrup, Dansk Landbrugsrådgivning, InformationsafdelingenGrafiker Ken Kragsfeldt, AV-gruppen, Århus SygehusJournalist Flemming Helsted Juul, DocumentaryScanprint asVarenr.: 14 20 27ISBN: 87 7470 872 4BestillingBogen kan bestilles via internet på www.landscentret.dk/netbutikkensamt på telefon 8740 5500 og gennem Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg, info@jordbruget.dksamt på telefon 8740 3400.Udgiver:LandbrugsforlagetUdkærsvej 158200 Århus N.Tlf.: 8740 5537Fax: 8740 5085Email: forlag@landscentret.dkInternetadresse: www.landbrugsforlaget.dkogJordbrugets ArbejdsmiljøudvalgTorsøvej 78240 RisskovTlf.: 8740 3400Email: info@jordbruget.dkInternetadresse: www.barjordtilbord.dk1. udgave, 1. oplag 2004Copyright©2004

ForordArbejdsmiljøet i dansk landbrug er blevet bedre inden for de senere år. For at bevare denne tendensog udvikle et godt og endnu bedre arbejdsmiljø er det nødvendigt til stadighed at formidleden seneste viden på området. Derfor udgiver Landbrugsforlaget i samarbejde med BranchearbejdsmiljørådetJord til Bord denne lærebog med titlen ”Arbejdsmiljø – sundhed, sikkerhed ogarbejdsteknik”.Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedetsparter og har blandt andet til opgave at udarbejde branchevejledninger inden for landbrugsområdet.Med ”Arbejdsmiljø – sundhed, sikkerhed og arbejdsteknik” får alle i landbruget et opdateret redskab,der giver gode råd om, hvordan man systematisk vurderer arbejdsmiljøet og håndterer devæsentligste forhold.De vigtigste temaer inden for arbejdsmiljø i landbruget er støj, ulykker, kemi og biologi samt løftog arbejdsstillinger. Bogen peger på aktuelle forhold inden for disse områder og kommer med forslagtil, hvordan man kan håndtere dem.Det er vigtigt, at landmænd og medarbejdere trives på arbejdet. I bogen har det psykiske arbejdsmiljøsåledes sit eget kapitel.Kendskab til kroppens opbygning er essentielt, når uheld i forhold til fysiske arbejdsstillinger skalforebygges. Derfor indeholder bogen også et stort afsnit om menneskets krop.Arbejdstilsynet har haft lærebogen til gennemsyn og finder, at den er i overensstemmelse medarbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet lærebogen, som den foreligger og harikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område.Skejby, september 2004

IndholdsfortegnelseSundhed, sikkerhedog arbejdsteknik...............................7Viden om sundhed, sikkerhedog arbejdsteknik er vigtig.............................7Landbruget – en sikker arbejdsplads?......9Ansvarsforhold................................................91. Arbejdspladsvurdering(APV)........................11APV-cirklen.................................................132. Ergonomi..........................................15Arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser.... 16Forebyggelse af problemer med dårligearbejdsstillinger..........................................17Stående og gående arbejde...................... 18Forebyggelse af problemer ved det ståendeog gående arbejde......................................18Siddende arbejde.......................................20Hugsiddende eller knæliggende arbejde.....23Forebyggelse af problemer vedhugsiddende eller knæliggende arbejde.....23Liggende arbejde........................................25Forebyggelse af problemerved liggende arbejde..................................25Løft ..............................................................25Forebyggelse af problemer ved løft...............28Bæring..........................................................28Forebyggelse af problemer ved bæring.........30Træk og skub...............................................30Forebyggelse af problemer ved trækog skub.......................................................30De vigtigste råd og regler.........................323. Støj, klima og lys..........................33Støj ..............................................................33Støjtyper........................................................34Støjbekæmpelse.............................................36Støjen i landbruget........................................36De vigtigste regler..........................................36Værnemidler..................................................37Vibrationer..................................................38Forebyggelse af vibrationer ..........................39Klima, kulde og træk.................................39Klimagener i landbruget................................41Forebyggelse af klimagener...........................41De vigtigste regler..........................................41Værnemidler..................................................42Lys ..............................................................42For lidt lys.....................................................43Måleenheder for lys.......................................43For meget lys.................................................43Lysproblemerne i landbruget.........................44Forebyggelse af lysproblemer .......................44De vigtigste råd og regler...............................45Værnemidler..................................................454. Støv, gasser og kemikalier......46Støv ..............................................................46Forebyggelse af støvproblemer .....................49Gasser..........................................................51Forebyggelse af problemer med gasser.........53Kemikalier...................................................55Forebyggelse af problemermed kemikalier..........................................59Værnemidler..................................................60De vigtigste råd og regler.........................645. Ulykker..............................................65Ulykker generelt........................................65“Nærved-ulykker”..........................................65Antallet af ulykker falder...............................65

Konsekvensen af en ulykke............................66Sådan begrænses antallet af ulykker.............67Ulykker med maskiner..............................68Ulykker med maskiner i drift.........................68Forebyggelse af ulykkermed maskiner i drift...................................69Ulykkerne ved reparationog vedligehold af maskiner.........................70Forebyggelse af ulykker vedreparation og vedligehold af maskiner.......70Ulykker med dyr.........................................70Forebyggelse af ulykker med dyr...................71Ulykker i stalden........................................71Forebyggelse af ulykker i stalden..................72Ulykker i værksted og maskinhus............72Forebyggelse af ulykker i værkstedog maskinhus.............................................73Børneulykker.............................................. 74De vigtigste råd og regler...............................75Hænder .........................................................99Hofteled.......................................................101Knæ ............................................................103Fødder.........................................................105Øjet ........................................................... 107Øret............................................................ 109Huden........................................................ 111Immunforsvaret........................................ 112Lungerne................................................... 113Kredsløbet................................................. 115Nyrerne...................................................... 117Stikordsregister............................... 1196. Trivsel i arbejdet.......................... 76Psykisk arbejdsmiljø...................................77Indflydelse på eget arbejde ogpå arbejdsbetingelser.................................80Mening i arbejdet..........................................81Information og kommunikation.....................81Faglig udvikling.............................................82Krav og forventninger...................................82Løn og ansættelsesforhold.............................82De vigtigste råd og regler.........................847. Arbejdsmiljøapparatetog lovgivningen ................................ 888. Sådan fungerer kroppen ......... 90Bevægeapparatet......................................90Skelet.............................................................90Led ..............................................................90Muskler.........................................................92Bevægeapparatets opdeling....................94Nakke og ryg.................................................94Skuldre..........................................................97

Sundhed, sikkerhedog arbejdsteknikAt bruge sin krop og at få motion giver glædeog energi. Landbruget byder på et yderst varieretarbejde med plads til at bruge både hovedog krop. Mange mennesker oplever det at ståuden for arbejdsmarkedet meget negativt. Detgælder både de, som ikke rigtig er kommeti gang efter folkeskolen og de, som er blevetarbejdsløse eller sygemeldte i længere tid.Grunden er bl.a., at arbejdspladsen og arbejdskammeraterneer en del af ens sociale liv, ogat udviklende og udfordrende arbejdsopgavergiver selvtillid og selvværd.Viden om sundhed, sikkerhedog arbejdsteknik er vigtigMennesket er en imponerende kompliceretkonstruktion. Den måde, kroppen fungerer på,overgås langt fra af noget teknisk vidunder.Nogle skavanker og sygdomme har vi ingenindflydelse på, andre kan vi forebygge gennemviden om og vilje til at passe på vores helbred– både på arbejdet og i fritiden. Landbrugethar – som alle andre erhverv – specielle områder,hvor arbejdsmiljøet kan forbedres. Det harbåde ejere og medarbejdere medansvar for. Ogdet kan man kun, hvis man har en vis videnom emnet.“Min far hostede, og min farfarhostede. Jeg hoster også.Det gør man, når man erlandmand!” Sådan siger noglelandmænd. Hoste er tegn påirritation af luftvejene. Om detbetyder egentlig sygdom på etsenere tidspunkt kan sjældentafgøres på forhånd. Pas pådit helbred og vær med til atforbedre arbejdsmiljøet.Foto: Flemming Helsted Juul/DocumentaryFigur 0.1 En godarbejdsplads og godearbejdskamerater eren vigtig del af menneskerssociale liv.Indledning

Figur 0.2 I “de godegamle dage” foregikstenrydning ved håndoghestekraft.Kilde: Landbohistoriske billederGrunden til en række sygdomme som astma,kronisk bronkitis, rygproblemer, slidgigt ogbrok lægges i de føste arbejdsaktive år. Hvormange år skal du holde? Er du én af dem, somførst bemærker hosten den dag, du skal væreselvstændig og pludselig finder ud af, at du harbrug for et godt helbred?Arbejdet er samtidig blevet mere specialiseretog derfor også mere ensformigt med ensbelastninger. I gamle dage havde man bådesvin, kvæg og kyllinger på enhver gård medTræning af alle kroppens muskler, godt kredsløbog god psykisk balance er nogle af de faktorer,som sikrer et godt helbred. Selvom maner landmand og har et fysisk krævende job,kan der være god grund til at deltage i idræt- ikke for at få motion, men for at afspænde demuskler, man har brugt hele dagen og for atstyrke dem, man ikke har haft i gang.Arbejdet har ændret sigHårdt fysisk arbejde har kendetegnet landbrugeti mange århundreder. Mekaniseringen ilandbruget har dog gjort arbejdet langt lettere.Det langvarige og tunge løftearbejde er bleveterstattet af meget mere stillesiddende arbejde,i traktoren, på mejetærskeren, på strøningsmaskinen,på bobcatten, men det er ikke kun godt.Figur 0.3 Traktoren har gjort arbejdetlettere, men også mere ensformigt.Foto: Flemming Helsted Juul/Documentary Indledning

espekt for sig selv. Belægningsprocenterne længere levetid, hvis man de sidste år er bundettil en stol og kun kan betjene fjernbetjenin-var lavere, hvilket blandt andet betød bedreluftkvalitet. Og arbejdsopgaverne var mere gen til fjernsynet!varierede.Når det gælder antallet af dødsulykker harEndelig er arbejdet blevet mere tempofyldt. landbruget i en årrække ligget meget højt. Derhar også været en overhyppighed af andreKrav fra det omgivende samfund om dyrevelfærd,miljøforhold og fødevaresikkerhed er stik. De sidste år har man dog heldigvis set etalvorlige ulykker ifølge Arbejdstilsynets stati-steget betragteligt. Specialiseringen og effektiviseringenhar endvidere medført, at tidligerevist fald. De nøjagtige tal kan ses i kap. 5.tiders nabokontakt ikke er så udtalt. Disse forholdkan være meget psykisk belastende. sker 14 gange flere ulykker, end der bliverUndersøgelser har vist, at der i landbrugetanmeldt. Mange kommer altså ud for ulykkerunder deres arbejde i landbruget uden atLandbruget – en sikkeranmelde det som arbejdsskade. Heldigvis er dearbejdsplads?fleste skader uden alvorlige men.Landmænd lever længere end befolkningsgennemsnittet,måske på grund af megen motion Ansvarsforholdog frisk luft. Blandt landmænd er der f.eks. Det er landmanden, som har ansvaret for, atfærre tilfælde af kræft og hjertesygdomme. arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigtfuldt forsvarligt, så nedslidningMen landmænd har langt flere indlæggelser påsygehus for hofte- og knælidelser samt brok og og ulykker undgås. Der er krav til, at landmandeni første omgang skal forsøge at forbedreåreknuder end andre faggrupper. Det er altsåikke sikkert, at man får så megen glæde af den de tekniske forhold. Først når de gængse tekniskemuligheder er udtømt,200kan man pålægge medarbejderneat bruge værnemidler.Landmanden kan pådrage sig150landmænd i bøder og erstatningsansvar,Danmarkhvis medarbejderne kommertil skade. Imidlertid er100selvstændige ibyerhverv der også indført mulighed for50at udstede bøder til medarbejdere,hvis de tilsidesættermaskinarbejderelandmandens instruktioner0om sikker udførelse af arbejdet,eller hvis de undlader atbruge de redskaber, tekniskeFigur 0.4 Danske landmænds, selvstændiges og maskinarbejderesdødelighed (index) på grund af hjertekarsygdom og kræft. ler, som landmanden stiller tilhjælpemidler og værnemid-Kilde: Dødelighed og erhverv 1981-1995, 2001.rådighed.Dødelighed (index)HjertekarsygdomKræftIndledning

Du er medansvarlig forarbejdsmiljøetSelvom man ikke altid har fuldindflydelse på, hvordan arbejdsmiljøetpå ens arbejdspladser, er det alligevel vigtigtat vide noget om emnet. Manbliver langt bedre til at indgå ien dialog om, hvordan arbejdsforholdenekan forbedres. Konkretviden medvirker til, at derkan skabes gensidig respekt.Det er vigtigt for både landmand og medarbejderat kende til de risici, der er forbundet medat arbejde i landbruget. Ethvert erhverv harsine arbejdsmiljø-udfordringer, og det gælderogså landbruget. I dag er det et lovkrav, atlandmanden (arbejdsgiveren) og medarbejderne(arbejdstagerne) sammen udarbejderen arbejdspladsvurdering (APV). I det arbejdeforetager man i fællesskab en vurdering af,hvor der findes risici for ulykker eller nedslidningsskaderpå arbejdspladsen, hvordande forebygges, og hvordan man kan forbedrearbejdsmiljøet til gavn for alle.Foto: Jens TønnesenFigur 0.5 Gennem konstruktiv dialog skaber man de bedste resultater.10 Indledning

1. Arbejdspladsvurdering (APV)Siden 1977, hvor man fik arbejdsmiljøloven, hararbejdsgiveren haft pligt til at sikre, at arbejdspladsener sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldtforsvarlig. I 1992 blev dette i en ny bekendtgørelsegjort til en pligt om at gennemføre enarbejdspladsvurdering. I 1998 kom der desudenkrav om, at arbejdspladsvurderingen skulle væreskriftlig. I 2001 har EU fastslået, at alle der haransatte uanset antal, har pligt til at udføre enskriftlig arbejdspladsvurdering. Man bestemmerimidlertid selv, hvilken metode, man vil anvende.Nogen bruger et standardskema på papir, andrebruger EDB. Nogen skriver meget, andre lidt.Arbejdspladsvurderingen skal under alleomstændigheder omfatte alle vigtige forhold.Det skrevne skal ikke sendes ind til en centralmyndighed, men blive på gården eller virksomheden,så det kan bruges som et arbejdsværktøji sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Deter et krav, at man inddrager medarbejderne iudarbejdelsen af APV.Systematik i arbejdsmiljøetSystematikken går dels på, at man skal rundti samtlige afsnit af bedriften, dels at man forhvert af disse afsnit skal have gennemgået følgendeseks temaer:• Ergonomiske forhold som tunge løft, træk ogskub samt arbejdsstillinger• Fysiske forhold som støj, klima og lys• Biologiske forhold som støv• Kemiske forhold som planteværn, rengørings-og desinfektionsmidler samt olier m.m.• Psykologiske forhold som samarbejde, alenearbejdeog lignende• Ulykkesrisiko ved maskiner, håndværktøj m.v.Det er ikke et krav, at alle løsninger skal væregennemført på ganske kort tid. Det er klart, athvis man har forhold, som er forbundet medlivsfare, skal de udbedres straks. Hvis problemetimidlertid skal løses, f.eks. ved investeringi et ventilationsanlæg eller lign., kan datoFigur 1.1 Hvis man blot udfyldernogle skemaer, som man sætter i etringbind, og lader det stå i tre år,inden man ifølge loven har pligt tilat lave en ny APV, er det intet værd.Hvis man derimod kort sætter sigind i, hvad det er, man skal i gangmed, inddrager og instruerer medarbejderneved formiddagskaffen endag og derefter i løbet af nogle ugereller måneder får gået bedriftensystematisk igennem sammen medmedarbejderne, giver det sikkerhedenog sundheden et løft.Foto: Dansk LandbrugsrådgivningArbejdspladsvurdering 11

Det gælder for APV:• Gennemgangen skal omfatte hele bedriften• Gennemgangen skal være systematisk• Problemer og løsninger skal nedskrivessammen med en dato for, hvornår løsningenskal være gennemført, og hvemder har ansvaret for gennemførelsen• Medarbejderne skal inddrages i udarbejdelsen• Ved nyindretning skal der laves ny APV– ellers skal den minimum gennemføreshvert tredje år.Få noget ud af APV’en i stedet forbare at opfatte det som papirnusseri• Skriv kort• Hæng det skrevne op på opslagstavleneller lign., så alle kan se det. Hvis mansætter det i et ringbind på en hylde,bliver det ofte ikke brugt.APV er et nyttigt redskab til:• at få overblik over sikkerheden• at vide, hvor der skal investeres i sikkerhedog hvornår• at give instruktion til nye medarbejderefor gennemførelse godt ligge ud ifremtiden, blot man så sørger forat beskytte sine medarbejdere påanden vis indtil da. Fristen i forbindelsemed et evt. påbud fra Arbejdstilsynetvil typisk være 3 mdr.Man bliver aldrig færdig med APV,dels fordi man af og til får nyearbejdsfunktioner eller nyt udstyr,dels fordi man får nye medarbejdereog dels fordi udstyr og maskinerbliver ældre og skal vurderesigen.SikkerhedsarbejdetSikkerhedsarbejde skal foregå påenhver bedrift. Det kan gøres vedfire gange om året at drøfte sikkerhedog sundhed ud fra APV-en. Derfølger man op på, hvilke problemerder er blevet løst siden sidst, oghvilke nye ting der måske er blevetet problem, og som skal løses. Detføres på listen med løsning og datofor, hvornår det skal være løst og afhvem.Figur 1.2 Udsnit af Arbejdstilsynets APV-tjekliste for landbruget.Listen tager udgangspunkt i de arbejdsmiljøforhold,der er typiske for branchen. Alle de spørgsmål virksomhedenkan svare ja til, udgør et arbejdsmiljøproblem.12 Arbejdspladsvurdering

Hvis man har 10 eller flere ansatte, skal manlave en sikkerhedsorganisation med en sikkerhedsgruppe.Sikkerhedsgruppen består afto personer, hvor den ene er en sikkerhedsrepræsentantvalgt blandt de ansatte, og denanden er repræsentant for arbejdsgiveren ellerarbejdsgiveren selv. Sikkerhedsrepræsentantenhar en funktionstid på to år. Opgaven er bl.a.at være bindeled mellem de øvrige ansatte oglederen på sikkerhedsområdet.Risikovurdering og problemløsningDet svære er risikovurdering. Man skal vurdere:• Hvor tit forekommer situationen?• Hvor slemt vil man komme til skade, hvisder sker noget?• Er der bestemte personer, for hvem situationener mere farlig end for andre, f.eks. heltunge som stadig vokser eller gravide, hvisfostre kan være sårbare overfor kemikalier?Fase 1. KortlægningRegistrering af de arbejdsmiljø- ogsikkerhedsmæssige problemer.• Brug tjeklistenFase 4. GennemførelseHandlingsplanenhænges op, og denspunkter gennemføres.Husk at følge op:• Har tiltagene denønskede effekt?APVCIRKLENFase 2. PrioriteringHvilke problemer er devigtigste?Det afhænger blandt andetaf:• Hvilke konsekvenserproblemet kan få• Hvor tit det opstår• Hvor mange medarbejdereder er berørt afproblemetFase 3. HandlingsplanI handlingsplanen beskrives:• Hvad er løsningen på problemet?• Hvem er ansvarlig for, at problemetløses?• Hvornår er problemet løst?Figur 1.3 Forløbet af APV. Man kan gennemføre en APV på mange måder, men man skal altid igennemde fire faser vist herover. Det anbefales, at man laver en APV én gang om året, samt når dersker ændringer i bedriften. Kilde: BST Horsens.Arbejdspladsvurdering 13

Krav til sikkerhedsorganisation• Sikkerhedsrepræsentanten skal vælgesblandt alle ansatte - dog ikke ansatte,som har ledelsesmæssigt ansvar• Sikkerhedsrepræsentanten skal på lovpligtigtarbejdsmiljøkursus• Sikkerhedsrepræsentanten skal løbendeinddrages i arbejdsmiljøarbejdetherunder APVDe kommende kapitler omhandler de forskelligeforhold, man skal have check på, hvis manmed rette skal kunne sige, at man har vurderetsikkerheds- og sundhedsforholdene. De firevigtigste arbejdsmiljøproblemer i landbrugetvedrører ifølge Arbejdstilsynet:• Støj• Løft og arbejdsstillinger• Farlige stoffer• UlykkerNår man skal finde løsninger, skal det ske udfra følgende principper i prioriteret rækkefølge:• Fjerne problemet• Kapsle problemet ind (f.eks. støjafskærmning)• Bruge tekniske hjælpemidler (fjern f.eks. støvetved ventilation)• Bruge værnemidlerRækkefølgen er ikke prioriteret, og omfangetaf de enkelte forhold vil variere fra bedrift tilbedrift. Det er vigtigt at fastslå, at arbejde i sigselv ikke er ”farligt”. Hvis man griber tingenefornuftigt og omhyggeligt an, er landbruget etfag, hvor arbejdsmiljøet kan være helt i top.Vær opmærksom og gennemtænk nye arbejdsfunktioner,inden du kaster dig ud i dem. Så hardu udsigt til at arbejde i et rigtigt dejligt fag.Det er altså først, når de rimelige tekniskemuligheder er udtømte, at man har lov til atsige, at eneste mulighed er at give medarbejderneværnemidler på. Er der for eksempelstøjproblemer med en valse kan man brugefølgende fremgangsmåde:• Man kan måske helt lade være med at brugevalsen• Man kan sørge for slet ikke at være ved valsen,når den bruges• Man kan sætte støjskærme på valsen, hvisdet er muligt• Man kan bruge høreværn• Forklar medarbejderne, at der skal brugeshøreværn og vis hvordanEksempler på problemer ogproblemløsning i forbindelsemed støv i en svinestald• Man kan ikke fjerne støvkilderne, somer grise, strøelse og/eller foder• Man kan ikke klare problemet ved atfodre automatisk, fordi man skal væretilstede under fodringen for at kunneobservere, om dyrene er raske og reagerernormalt• Man kan installere støvbindingsanlæg,men det koster måske så meget, atdet må vente til, der er penge til det,for eksempel to år frem i tiden• Indtil der er installeret støvbindingsanlæg,må medarbejderne brugeåndedrætsværn, men man har pligt tilfortsat at arbejde på en teknisk løsning14 Arbejdspladsvurdering

2. ErgonomiErgonomi er læren om alle de forhold, der kanpåvirke mennesket i det daglige arbejde. Detvil sige alle de belastninger og sikkerhedsrisici,vi møder i vores arbejde.bevægeapparatet den næsthyppigste anmeldteskade. Skaderne sker ofte i forbindelse medtunge løft, håndtering, træk og skub samt dårligearbejdsstillinger.I nogle sammenhænge bruges ergonomi kunom arbejdsmiljø i relation til bevægeapparatet.Dette gælder for Arbejdstilsynets materialer,og det er den definition, der bliver anvendt ibogen her.Arbejdet som landmand er ofte fysisk krævende.Ifølge Arbejdstilsynet er overbelastning afDer er mange forhold, som påvirker de enkelteled og muskler. Derfor kan en skade et bestemtsted i kroppen ikke altid føres tilbage til bareén arbejdssituation. Desuden kan belastningerfra fritid og idræt bidrage til, at man får skader.Man skal altså anvende de samme godeprincipper både på arbejdet og i fritiden.Antal anmeldte sager300250200150100500199319941995Totale19961997199819992000200120022003BevægeapparatetssygdommeFigur 2.1 Anmeldte arbejdsbetingede lidelser i landbrugeti Danmark 1993-2003. Kilde: ArbejdstilsynetÅrFigur 2.2 Skaderne i landbrugetsker ofte i forbindelse med tungeløft, håndtering, træk og skub samtdårlige arbejdsstillinger.Foto: Flemming Helsted Juul/DocumentaryERGONOMI 15

Foto: Jens Astrup og Lars Holm, DGIs Landsstævne2002 på BornholmFigur 2.3 Selvom arbejdeti landbruget indebærerfysisk arbejde, er det ikkealle muskelgrupper, sombelastes lige meget. Derforkan det være en god idé atgå til gymnastik eller påanden måde dyrke motion,så alle kroppens musklerbliver trænede.Det helt overordnede princip for god ergonomier:• at arbejdet og arbejdspladsen, herundermaskiner og redskaber er godt tilpasset ogindrettet• at tung manuel håndtering undgås• at der er varierede arbejdsstillinger igennemdagen• at man sørger for at have en god kondition• at man varmer musklerne op, inden manstarter dagen på fulde omdrejninger.Arbejdsstillinger ogarbejdsbevægelserArbejdsstillingers belastning vurderes ud fra,hvor meget de afviger fra almindelig, ståendestilling, og hvor tit de foretages. Jo mere og jolængere tid man strækker sig, vrider sig, bøjersig eller laver andre stillinger, som afviger fraalmindelig, stående stilling, des større risikokan der være for både akutte og kroniske skader.Arbejde, som kun kan udføres med armeneover skulderniveau, skal være kortvarigt. Ar-Antal svar (%)1007550250FodledAlle erhvervsgrupperKnæHofterLandmænd fraVejle AmtLænderygSkuldreFigur 2.4 Gener i bevægeapparatet. Spørgeskemaundersøgelsei en gruppe landmænd fra VejleAmt.Kilde: Arbejdstilsynets branchebillede nr. 18, 1995Rapport fra et forebyggelsesprojekt i Vejle Amt, 1999 - 200216 ERGONOMI

ejdsstillinger bliver hurtigt fastlåste eller udenvariation. Det betyder belastning af de sammeled og muskler i lang tid. Jo mere man arbejderi leddenes yderstillinger, des værre er belastningen.Dårlige arbejdsstillingerMan skal ved vurderingen være opmærksompå følgende:• Udføresarbejdet med foroverbøjning, vridning,sidebøjning eller bagoverbøjning af rygog nakke?• Arbejdesder med lange rækkeafstande ellerover skulderhøjde?• Erder hugsiddende, knælende eller knæliggendearbejde?• Foregårarbejdet lang tid i samme stilling?• Erder plads nok til at udføre arbejdet i godearbejdsstillinger?• Ertemperatur og beklædning tilpasset arbejdet?Eksempler på arbejdsfunktioner, hvor der erdårlige arbejdsstillinger: Malkning i bindestald,indfangning af grise til vejning eller ud pålastbil til slagteriet, traktorkørsel med konstantbehov for at kigge ud af bagruden (fodring,pløjning), optagning af kartofler, plukning afjordbær, stensamling på markerne om foråretsamt højtryksrensning. Der er mange andreeksempler. Hvor er de værste i din dagligdag?Forebyggelse af problemer meddårlige arbejdsstillingerNy teknologi, f.eks. malkerobotter, kan overtageen del af det arbejde, som før betød mangedårlige arbejdsstillinger. Ved indretning afnye stalde skal der tages hensyn til, at det ermuligt at arbejde i gode arbejdsstillinger mednaturlige bevægelser.Figur 2.5 Betjeningaf mixervognen fratraktorens førerhusgiver her en dårlig arbejdsstilling.Arbejderman i længere tidi en vridestilling ogsamtidig må dreje hovedetfor at se bagudover skulderen, kandet give problemer inakke, skulderpartiog ryg.Der er krav om at sædetskal kunne drejesom en lukket akse, såryggen ikke vrides.Foto: Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri og TeknikERGONOMI 17

Konstant stående arbejde kan betyde overbelastningpå venerne i benene, så man udvikleråreknuder. Landmænd har overhyppighed afoperationer for åreknuder (se www.ami.dk).Figur 2.6 Arbejde med armen over skulderhøjdeer særligt belastende for skulderen.Det vigtigste er altid at være klar over, hvornårman arbejder i dårlige arbejdsstillinger, forman kan selv gøre en hel del for at arbejde igode stillinger. Der er dog mange situationer,hvor man ikke kan undlade en bestemt bevægelse,men så må man lave pauser ind imellem,samt være flere om at lave arbejdet og sørgefor, at der ikke samtidig er andre belastninger.F.eks. kan man i en bindestald ikke undgå atarbejde med armen over skulderniveau, nårman tilkobler slangerne til rørene. Men mankan gå så tæt på rørene som muligt, så belastningenminimeres. Samtidig skal man sørgefor, at gulvet ikke er fuldt af huller eller harniveauforskel, hvor man skal stå.Stående og gåendearbejdeVariation i arbejdet er godt. Det er som oftestkun, når man i lang tid står fast ét sted ellergår hele tiden, at der kan opstå problemer.Foto: C. HjortForebyggelse af problemer veddet stående og gående arbejdeFor at mindske problemer skal man sørge for:• at arbejde mest i opret stilling• at have fri bevægemulighed• at have plads til hjælpeudstyr i logisk og ifysisk rimelig afstand• at have arbejdshøjde og rækkeafstand tilpassetpersonen og opgaven• at have et jævnt og stabilt, men ikke forhårdt underlag• at sidde ned i pauser eller skifte til siddendearbejdsopgaver• at arbejde i passende arbejdshøjde, hvorskuldrene er sænkede og albueleddene erbøjet lidt over ret vinkel• at stå med næsten strakte knæ• at bruge godt fodtøjRisiko for indlæggelse140120100806040200LandmændHele befolkningenFigur 2.7 Indlæggelse for åreknuder. Tallene viser,at landmænd har en større risiko for at bliveindlagt for åreknuder end resten af befolkningen.Kilde: Erhvervs og hospitalsindlæggelser 1981- 84,Tüchsen og Buch18 ERGONOMI

Foto: Flemming Helsted Juul/DocumentaryFigur 2.8 Ved stående og gående arbejde er det hofter, knæ og fodled, der belastes. Den foroverbøjedestilling forårsaget af løft af den tunge trillebør belaster også ryggen.Det er vigtigt:• at hårde gulve og gårdspladser samtandre færdselsveje bliver planeredeog repareret jævnligt for huller.• at der sikres passende antal trin ogpassende afstand mellem dem vedindkøb af nye traktorer eller andremaskiner, på lejdere til malkegraveog andre steder med niveauforskelle• at der bruges fodtøj med sikkerhedståaf hensyn til trådskader fra f.eks.dyr. Det skal sidde fast på foden. Tagikke for lange skridt!• at man står med lige meget vægtpå hvert ben og ikke gør det til envane at ”hænge” i den ene hofte vedarbejde eller samtale med nabo ellerkollega!• at undgå overvægt• Du skal have en let bøjningi hofte- og knæled,når du går.• Dine arme skal svingefrit frem og tilbage, ogskuldrene skal væreafslappede.• Du skal have en rankholdning i overkroppen.• Du skal løfte brystkassenlidt frem og op, oghovedet skal holdessom en ballon overkroppen med langnakke og hagen ind.• Træd ikke hælen forhårdt i underlaget.• Sæt af med tæerne.Figur 2.9Rygaflastende gang.ERGONOMI 19

FIgur 2.10 Yveret skal være så tæt på malkeren som muligt for at minimere belastning af malkerensalbuer og arme. Belastningen på albuer, skulderparti og ryg øges kraftigt, jo længere fra kroppenden håndbetjente arbejdsproces foregår. Arbejd derfor med “sænkede” albuer og overarmene så tætind til kroppen som muligt. Da udstyrets vægt har stor betydning for belastningen, skal man vælge etmalkesæt, der er så let som muligt.Hvis man skal bruge hjælpeværktøjer, foreksempel sprøjtepistol med pattedyp i malkegravenmange gange i løbet af en arbejdsdag,skal der højst være en rækkeafstand på 20-25cm. Hvis man kun skal bruge hjælpeværktøjerfå gange på en dag, kan rækkeafstanden være35-45 cm.Siddende arbejdeEr arbejdspladsen for lav, bliver man træt iryggen. Er arbejdspladsen for høj, får manondt i skulder og nakke. Endelig klemmer man Figur 2.11 Hvis man sidder længe foroverbøjetlunger og fordøjelsesorganer, hvis man sidder eller med stiv nakke – f.eks. foran en computerforoverbøjet i lang tid. Den siddende stilling – kan der opstå forkert belastning på nakken,er imidlertid god, fordi man skåner benene og fordi man bruger synet koncentreret og dervedaflaster kredsløbet.fastlåser hovedet længere tid i samme stilling.Foto: Jens Tønnesen/Landbrugsavisen Kilde: Skogs- och Lantbrukshälsan informerar 13320 ERGONOMI

Figur 2.12 Der er speciellekrav til traktorindretning:• sædet skal kunne forskydesi højden• sædet skal kunne forskydesfremad-bagud• sædet skal kunne drejesom en lodret akse, så ryggenikke vrides• sædet skal kunne vippessidelæns, så sædet ogsåved pløjning er vandret• sædet skal være vibrationsdæmpet• ryglæn skal kunne støttelændenFoto: Jens Tønnesen/LandbrugsavisenEt godt førerhusFigur 2.13 Førerhusets størrelse og udformninger af stor betydning for førerens arbejdsmiljø. Etfor smalt førerhus kan medføre fastlåste siddestillinger,som er trættende for føreren. Størrelsenkan også have betydning for et godt klima i førerhuset.Der skal være en vis højde over førerens hoved,så vedkommende ikke slår hovedet mod tagetved kørsel på ujævnt terræn. Førerhuset bør væreså langt, at føreren kan strække benene.Foto: Deutz-Fahr400 mm± 75 mm400 mmca. 900 mmFigur 2.14 Nogle retningsgivendemål for indretning af traktorens førerhus.Til sædet i traktoren stillesikke alene ergonomiske krav, menogså sikkerhedsmæssige krav.ERGONOMI 21

Vægtbelastningen på fødderne kan målesved at sætte en badevægt foran sinstol og så afprøve forskellige siddestillinger.Den del af din kropsvægt, som ikkeregistreres på vægten, belastes ryggenmed. Prøv selv at:• sidde med skråtstillet sæde, vinkletfremad-nedad med ca. 10 grader• sidde på et vandret sæde• sidde tilbagelænet mod ryglænLæg mærke til, hvor stor en del af dinvægt, som hviler på fødderne i de forskelligestillinger.Siddende arbejde i landbrugetI landbruget afhænger det af arbejdsopgaveog årstid, hvor meget man sidder. Specielt vedforårsarbejde, høst- og efterårsarbejde i markenkan man komme til at sidde mange timeri traktoren. Den tid den enkelte landmandarbejder med computeren kan variere meget,men for nogle kan det let blive til flere timer adgangen. Imidlertid sidder vi også meget i fritiden,når vi spiser, når vi ser TV, og når vi køreri bil. Man kommer med andre ord til at siddeen stor del af dagen. Hvor mange timer sidderdu ned om dagen?En god stolSædedybden skal dække 2/3 af låretSædets bredde skal understøtte hele sædepartietSædepolstringen skal tillade huden at ånde og måikke være så glat, at man glider frem i sædetForkanten på stolesædet skal være afrundet for atforhindre tryk på låretStoleryggen skal være udformet, så den passer tillændesvajet og uafhængigt af sædet kan tilpasseshøjde og hældning. Den bør kunne indstilles frasiddende stillingMindst albuehøjde + 3cmSædets forkanti knæhase højdeSædehøjde og -dybde skal kunne justeres. Sædehøjdenmålt på vandret sæde er for små personerca. 38 cm, for høje personer ca. 50 cm, men errigtig, når den føles behageligSædehældning skal kunne justeresStolen skal være forsynet med 5 hjulFødderne skalstøtte helt på gulvHusk at aftale at få en lånestol til afprøvning i 8-14dage. En kort tilvænningsperiode er nødvendig forat bedømme stolens kvalitetFigur 2.15 Stolen skal være stabil - dvs. at den hverken kan vælte, køre eller glide væk. Eventuellearmlæn skal være lette at indstille og lette at afmontere. Stolens indstillingsgreb skal være lette atbetjene fra siddende stilling og behagelige at gribe om.22 ERGONOMI

Den siddende arbejdsplads• Sæt dig godt tilbage på stolen, før duindstiller den. Ryglænet skal være ilændesvajet.• Stolehøjden afpasses, så lårene pegerlidt nedad og begge fødder er stabiltplaceret på gulvet eller på en fodskammel.Skift ofte fodstilling.• Sid med afslappede skuldre og arme.• Undgå at synke sammen.• Undgå at bøje i nakken. Brug evt. enskråpult eller læg noget under de tobordben så bordfladen bliver tilpas skrå.• Bordhøjden skal være som afstandenfra gulv til albuespidserne, når du sidderbedst, + 3 cm.Forebyggelse af problemerved siddende arbejdeDe fleste landmænd skal ikke gøre så megetved det siddende arbejde, men nyde det, nårmuligheden (endelig) er der.Arbejde, som skal gøres siddende, skal kunnelade sig gøre på en god måde. Ved arbejde itraktor og i andre maskiner, hvor man kankomme til at opholde sig meget i perioder, skalindretningen være specielt god. Det gælderogså, hvis man bruger megen tid foran computeren.For at sikre så få problemer som muligt, skalman ved siddende arbejde:• begrænse vrid så meget som muligt vedf.eks. at bruge spejle• variere siddestillingen• have fuld støtte for fødderne• have indstilleligt sæde• sørge for ordentligt lys• sidde så afslappet som muligt• lave strækkeøvelser i pauserneHvis det drejer sig om en computerarbejdspladsskal man:• bruge hæve-sænkbare borde og gode indstilleligestole• have god plads rundt om arbejdspladsen• kunne variere arbejdspladsens højde mellem60-130 cm fra gulv til albue i siddende og optil stående stilling• med fordel kunne skråtstille dele af bordpladen,og den må ikke reflektere lysDer findes uddybende checklister til bådeførerhuse og computerarbejdspladser.Hugsiddende eller knæliggendearbejdeHugsiddende arbejde giver stor belastning påbåde knæ og hofter. Trykket stiger inde i knæleddet,når man bøjer det, og hvis man samtidigvrider lidt, kan der opstå menisk-skader.Senerne kan forstrækkes og evt. generelt bliveslappe, så knæskallen rykker mere ud til siden,end den normalt skulle. Det kan give smerte oghævelse i knæet.Hugsiddende eller knæliggendearbejde i landbrugetI bindestalden er der ved malkning hugsiddendestilling ved påsætning og aftagning afmalkesættet, og det giver stor belastning bådepå knæ og hofter. Forværrende faktorer erhårdt og koldt underlag.Forebyggelse af problemerved hugsiddende ellerknæliggende arbejdeBrug knæbeskyttere, som puttes i dertil indrettedelommer på forsiden af bukserne. Undgåknæbeskyttere, som bindes rundt om knæetmed stropper. De kan nedsætte blodtilførslen.Brug malkestol.ERGONOMI 23

Foto: Flemming Helsted Juul/DocumentaryFigur 2.16 I hugsiddende stilling – som her under malkning – skal man tilstræbe ret ryg og undgåvridninger i ryggen.I hugsiddende stilling skal man tilstræbe retryg og undgå vridninger i ryggen. Desuden måunderlaget ikke være hårdt, ujævnt eller glat.Fra hugsiddende stilling rejser man sig bedstved at sætte den frie hånd på knæet og hjælpesig selv op, eller ved at tage fat i koens hoftekamog rejse sig herved.120-130 cm145-150 cm70-100 cmFigur 2.17 Husk knæbeskyttere ved hugsiddendearbejde.Konkrete råd om forebyggelseaf knælidelser:• Undgå langvarig belastning af leddet iknæliggende stilling• Brug knæpuder, der puttes i dertil indrettedelommer i arbejdsbenklæder.• Undgå at stå og hvile på et ben• Undgå tunge løft• Undgå træk og kulde• Undgå overvægt24 ERGONOMI

195 cmFigur 2.18 En rimelig plads vedliggende arbejde er en minimumshøjdepå 60 cm og en længde påminimum 195 cm.60 cmLiggende arbejdeDet er specielt armene, som er belastede veddet liggende arbejde, idet man arbejder ovenover kroppen og derfor strækker armene i vejret.Samtidig betjenes værktøj, hvis vægt manskal bære i strakt arm.Ryggen er udsat for vrid, specielt når man skalned i og op fra stillingen. Desuden er ryggenudsat på grund af kulde fra underlag, gulv ellerden bare jord.Problemet med liggendearbejde i landbrugetLiggende arbejde forekommer mest ved reparationaf maskiner.Forebyggelse af problemerved liggende arbejdeLiggende arbejde kan ikke helt undgås. Denbedste løsning er at lave en smøregrav et sted imaskinhuset.Et bræt med hjul kan bruges i kortere perioder.Brættet skal være så stort, at man kan havehele kroppen på det. Man skal desuden kunnelægge sig på det, inden man kører ind underden maskine, man skal reparere. Husk understøtningaf maskinen.Man kan lægge isolerende materiale under sig– enten som beklædning på brættet eller somen måtte. Et liggeunderlag, som spejderne bruger,kan anvendes.LøftVed løft forstås håndtering af en byrde, hvorvedbyrden helt eller delvis slipper underlaget.Ved løft belastes nakke, skuldre, arme, ryg,hofter, knæ og fodled. Desuden bruges i forskelliggrad ryg-, bug- og lårmuskulatur. Belastningved løft vurderes udfra vægt og rækkeafstand(se figur 2.19). Yderligere skal der tages højdefor andre faktorer, som enkeltvis eller i kombinationkan forværre belastningen:• byrdens beskaffenhed• den fysiske anstrengelse• arbejdsstedets indretning• arbejdsforhold i øvrigtTunge løft medfører risiko for hold i ryggen,ischias, diskusprolaps, knoglebrud og måskeslidgigt. Også muskelfibersprængninger ogbrok kan blive resultatet.Tunge løft over skulderhøjde giver specieltbelastning på skulder og arm. Tunge løft underknæhøjde giver ekstra belastning på ryggen.Ved arbejde, hvor løft og/eller bæring udgøren væsentlig del af arbejdet, skal der foretagesen helhedsvurdering. Alle faktorer skal inddrages– også om løfte- bærearbejdet udgør envæsentlig del i det daglige arbejde, eller om detkun forekommer periodevist, og om der er tidfor kroppen til at komme sig.ERGONOMI 25

Arbejdstilsynets model til vurdering af, hvor meget man må løfte i enkeltløfti relation til rækkeafstandDer skelnes mellem følgende tre rækkeafstande:a) Løft tæt ved kroppen (hvor byrden holdeshelt ind mod kroppen)b) Løft i underarmsafstand ( cirka 30 cm )c) Løft i 3/4 armsafstand ( cirka 45 cm )a) b) c)Prøv selv at løfte en byrde i forskellige afstande frakroppen og vurdér, om du kan mærke forskel påbelastningen på ryggen. Det øverste område erdet røde, hvor risikoen for at komme til skadeer stor. Et løft i dette røde område anses for atvære klart sundhedsskadeligt.I det midterste gule område må der udovervurdering af byrdens vægt og rækkeafstandforetages en nærmere vurdering af de øvrigefaktorer, der indgår i løftet.I det nederste grønne område vil løftet normaltikke udgøre en sundhedsrisiko. MEN der kanvære andre faktorer, som er uacceptable, f. eks.en meget belastende arbejdsstilling, en høj løftefrekvenseller en stor samlet belastning.De forværrende faktorer ses i nedenståendefaktabokse.Figur 2.19Kilde: ArbejdstilsynetByrdens beskaffenhedDet er en forværrende faktor, hvis:• byrdens størrelse eller form giver uhensigtsmæssigarbejdsstilling eller dårligtudsyn• byrden er uhåndterbar (glat, varm, kold,uden håndgreb)• byrden eller emballagen nemt går i stykker(glas eller lign.)• byrden kan forskubbe sig• byrden kan give skader (er skarp, spids,meget varm, kan ætse)• byrden er placeret, så den ikke kan løftesi en hensigtsmæssig arbejdstilling (forhøjt, for lavt eller for langt væk)• byrden er et dyr, så der kan opstå pludseligebevægelserDen fysiske anstrengelseArbejdsstillingen og -bevægelserne i forbindelsemed et løft har betydning for denfysiske anstrengelse. Det er forværrendefaktorer, hvis:• løftet skal foregå hurtigt eller skævt i forholdtil kroppen• løftet startes med et ryk eller pludseligbremses• ryg/nakke vrides, forover- eller sidebøjes• armene løftes, især hvis hænder løftes tilover skulderhøjde• der løftes fra lave højder• der løftes fra siden eller med én hånd• byrden skal sættes præcist (varighed afløft øges)26 ERGONOMI

Hvis der udføres mange løft over enarbejdsdag, skal man se på den samledevægt for at vurdere, om arbejdet kan væresundhedsskadeligt.Arbejdstilsynet har opstillet nogle vægtangivelsersom retningslinier ved de anførterækkeafstande, der er vist i figur 2.19:• cirka 10 tons pr. dagfor løft tæt ved kroppen• cirka 6 tons pr. dagfor løft i underarmsafstand• cirka 3 tons pr. dagfor løft i 3/4 armsafstand(10) Hold vejret(7) Let bøjedearme(8) Spænd bugmusklerne(4) Fat så højtsom muligt(11) “Knejsenakke”(6) Sænkskuldre(9) Rank ryg(5) Hoftebøjning(3) Knæbøjninggerne, men helstikke under 90º(lårene ikke undervandret)Tallene vil næsten altid skulle reduceres,da der stort set ikke foregår et arbejdeuden, at der er forværrende faktorer med.Endelig er det også vigtigt at inddragepersonens køn, kropsproportioner, styrke,teknik og alder i bedømmelse af forskelligeløftesituationer. For unge under 18 årog for gravide gælder særlige regler.Arbejdsstedets indretningog arbejdsforhold iøvrigtForværrende faktorer opstår ved:• snævre pladsforhold• utilstrækkelig plads i højden• uhensigtsmæssig indretning og placeringaf maskiner og inventar• uhensigtsmæssig placering af byrder• underlag, der er ustabilt, glat, hårdt,skråt eller niveauforskudt• kulde, træk, fugt og stærk varme• dårlig belysning• hyppigt gentagne løft eller langvarig bæring• uventede belastninger• vibrationer fra håndværktøj, maskinereller køretøjer• manglende rutine og arbejdsteknik(1) Ene fod lidtbag den andenFigur 2.20 God løftestilling.Problemer med løft ilandbrugetI landbruget er løftearbejdet blevet reduceretvæsentligt gennem de sidste årtier, og man harfået mange maskiner og meget udstyr, sombruges til at udføre det tunge arbejde. Alligeveler der stadig mange situationer, hvor der løftestunge byrder.Løft af produkter og dyrEksempler på arbejdsprocesser, som landmandenskal være opmærksom på, når det drejersig om belastninger i forbindelse med løft ogarbejdsstillinger:• Tunge løft og dårlige arbejdsstillinger iforbindelse med håndtering af sække vedpåfyldning af såsæd til såmaskine• Tungeløft og håndtering af sække, når derfyldes tilsætningsprodukter på foderblandeanlæg(2) Hæle i gulvadskilte fødderERGONOMI 27

• Tungt fysisk arbejde med uhåndterlige byrder,for eksempel ved udmugning med skovl• Tunge løft af dyr fra under knæhøjde• Klipning af tænder og haler m.m. på smågrise.Arbejdet foregår ofte med gentagne dybeløft og i dårlige arbejdsstillingerLandbrugsmaskinerOgså ved betjening af landbrugsmaskiner kander være eksempler på tunge løft:• Tunge løft og dårlige arbejdsstillinger ved til-og frakobling af traktorredskaber (figur 2.2).• Tunge håndteringer ved af- og påmonteringaf traktorhjul• Man belastes, når længere tids siddendearbejde, fx kørsel med traktor og maskiner,pludseligt afbrydes af løftearbejdeForebyggelse af problemer vedløftTunge løft skal undgås. Kan man ikke fjerneløftene skal der f.eks. anskaffes hjælpemidlertil løftene eller træffes andre foranstaltninger.Overvej altid, om der er hjælpemidler til rådighed,eller om man skal være to til løftet. Det erbedre at bruge tid på at bruge et hjælpemiddeleller på at hente hjælp end at få en dårlig ryg!Men husk, hvis man er to, skal man være enigeom, hvornår man skal løfte – man skal løftesamtidig ”på kommando”.Fordi de byrder, man skal løfte, slet ikke erens, kan man ikke sige præcis, hvordan manskal løfte, men man skal tilstræbe rigtig løfteteknik.Man skal altså lære nogle principperfor, hvordan man løfter, og så skal man hvergang finde ud af, hvordan man gør det bedstmuligt (se anbefalinger ved løft).Anbefalinger ved løft• brug løfteteknik som en vægtløfter -udnyt kraften• planlæg løftet – bedøm vægten indenselve løftet• sørg for god balance• stå tæt på byrden• stå med front mod byrden• løft med lige ryg og hagen trukket ind• løft så tæt ind mod kroppen som muligt- helst med begge hænder• bøj i knæene og hofterne i stedet for iryggen• brug lår- og baldemuskler til at løftemed i stedet for ryggen• sæt byrden roligt ned• drej over fødderne og undgå rygvridningBæringBæring er løft, der foregår over mere end 2m. Bærer man med én hånd, skal man undgåat bøje ned i siden. Under gang kan dette ikkefuldstændig opfyldes. Under gang forskydesvægten nemlig fra side til side, og der sker vridaf kroppen. Vurdering af en helbredsrisikoindebærer også, at man vurderer det tidsrum,hvori bæringen skal foregå. Grænserne for,hvor meget man må bære, er væsentligt nedsattei forhold til, når man blot løfter en byrde.Problemer med bæringi landbrugetBæring forekommer i mange situationer, hvorder er tale om mindre emner, som ikke erbelastende. Bæring af sække, spande og redskaberkan dog have så stor en vægt og væreså uformelige, at de giver problemer. Et andeteksempel er bæring af selvdøde dyr.28 ERGONOMI

Konkrete anvisninger med brugaf tekniske hjælpemidlerTekniske hjælpemidler og god tilrettelæggelseaf arbejdet er den bedste løsning påproblemer med tunge løft, manuel håndteringog dårlige arbejdsstillinger.• Brug højtipvogn eller tipvogn med snegl,storsække eller påfyldningstragt medfordelersnegl i såkassen, når der fyldessåsæd eller kunstgødning i såmaskinen.• Brug hjulløfter ved af- og påmontering aftraktorhjul. Hjulløfteren kan holde, løfteog flytte hjulet.• Brug hurtigkobler ved montering af traktorredskaber.• Sørg for gode hjul på fodervogne, ogfor at holde underlaget jævnt. Det gørbelastningerne ved træk og skub mindre.Arbejdet kan helt undgås ved at installereautomatiske foderanlæg.• Brug hejse- og løfteudstyr til løft af tungebyrder.• Installer et hænge/skinne-anlæg for atundgå manuel transport af malkeudstyr.• Sørg for, at skafterne på håndredskabernepasser til brugerens højde, og at dei øvrigt er indrettet ud fra ergonomiskehensyn.Foto: Jørgen SchytteFigur 2.21 Selvom det måske ser lidt halsbrækkende ud, når de afrikanske kvinder bærer tungebyrder på hovedet, er det faktisk den bedste måde at bære på for dem! Vi andre er ikke trænede tildet og må bruge sækkevogn eller trillebør.ERGONOMI 29

Øverste tilladte grænse forbæring går ved• 20 kilo, hvis man bærer tæt til kroppen• 12 kilo, hvis man bærer i underarmsafstand• 6 kilo, hvis man bærer i ¾ arms afstandTallene forudsætter, at der ikke samtidigoptræder forværrende faktorer. Bæringpå trapper er mere belastende end påplant underlag, og så må man altså kunbære mindre, end grænserne angiver.Forebyggelse af problemer vedbæringNår en byrde skal bæres, gælder det om, atbyrdens tyngdepunkt kommer så tæt ind påkroppen som overhovedet muligt. Vi brugerarmene, og musklerne i resten af kroppenhjælper til.Træk og skubVed træk og skub belastes specielt ryg ogarme. For ryggens vedkommende er det debløde bruskskiver og de små led, mens detfor skuldrenes vedkommende er senerne framusklerne i armene, som kan overbelastes ogved pludselige ryk rives helt eller delvist over.Træk og skub i landbrugetTræk og skub findes bl.a. i forbindelse medanvendelse af fodervogne, arbejde med halmballer,rengøring af foderbord og trækning afdyr.Forebyggelse af problemer vedtræk og skubHvis man kan trække og skubbe i stedet forat løfte og bære, skal man det. Denne måde attransportere byrder på er mindst belastendefor kroppen. Skub i stedet for at trække, hvisdu kan. Så bruger du nemlig din kropsvægt tilat flytte byrden med.For bæring gælder følgende principper:• Hold byrden så tæt ind til kroppen sommuligt• Belast rygsøjlen symmetrisk• Udnyt kropsvægten som en slags kontravægtved at gå lidt tilbagelænet• Flyt fødderne i stedet for at vride i rygsøjlen• Bær lette byrder i bøjede arme• Bær tunge byrder i næsten strakte arme ogstøttet mod mave eller lårUndgå så vidt muligt at bære tunge byrder.Brug hjælpemidler, når det er muligt. Løft tungesække med en staldkat el. lign. Brug specielvogn til transport af døde dyr.Figur 2.22 Når du skal skubbe en vogn, skaldu bruge kroppens vægt til at flytte den. Du skalundgå at trække, da det gør muskelarbejdetstørre og ofte vil give uhensigtsmæssige vrid afryg og skuldre.30 ERGONOMI

Der findes retningslinierfor vurdering afskub. Skub af vognepå hjul med en vægtpå op til 200 kg ansesfor uproblematisk,såfremt øvrige forholder OK. Skub af 200-500 kg kan være formeget, og totalvægteover 500 kg er næstenaltid problematiske.Men materiellet ogunderlaget skal hvergang inddrages i vurderingen.Underlaget er vigtigt.Hvis der er stor gnidningsmodstandvedtræk, er der behov formange flere kræfterend ved at løfteog bære. Hvis der erujævnheder eller ligefremhuller i underlaget,er der risikofor pludselige ryk ikroppen og dermedbetydelig overbelastningpå ryggen.Når det gælder trækaf dyr, skal manforsøge at planlæggearbejdet sådan, atman ikke udsætter sigfor voldsomme ryk,f.eks. ved at have løstræk-line. Husk aldrigat have snor rundt omhånd eller arm.Figur 2.23 Træk af dyr er specielt, idet man ikke selv styrer alle bevægelser,men kan blive overrasket over et pludseligt træk, eller over at dyretpludselig giver efter, mens man trækker.Foto: Flemming Helsted Juul/DocumentaryERGONOMI 31

De vigtigste råd og regler• Planlæg arbejdet, så materialer, korn ogsække m.m. placeres så tæt som muligt pådet sted, hvor de skal bruges.• Anskaf og brug tekniske hjælpemidler til attransportere tunge byrder. Hjælpemidlerneskal stå der, hvor der er brug for dem. Hjælpemidlerskal være egnede til det arbejde, debruges til. De skal være opstillet sikkerhedsogsundhedsmæssigt forsvarligt og holdes iforsvarlig stand.• Foderstoffer, handelsgødning og såsæd kanhåndteres som løsvare eller i storsække, ogderved håndteres med frontlæsseren.• Arbejdspladsen skal indrettes, så der erplads til at arbejde i gode arbejdsstillinger,og så den kan tilpasses den enkelte.• Man skal så vidt muligt arbejde med hænderneomkring albuehøjde, og man skal tilstræbe,at man ikke skal række længere enden underarms afstand fra kroppen.• Stalden bør indrettes, så åbne- og lukkeanordningerer placeret hensigtsmæssigt.Mange dybe buk af ryggen bør så vidt muligtundgås.• Vær sikker på, at adgangs- og transportvejeer ryddelige og jævne.• Der skal være god belysning på alle arbejdssteder.• Hvis et arbejde kræver mange løft, foreksempel arbejde med smågrise, er detvigtigt at planlægge arbejdet, så antallet afhåndteringer bliver mindst muligt.• Der skal forefindes fornuftigt arbejdstøj,som passer til vejrliget og opgaverne. Detskal være muligt at arbejde uden at blive forvarm, kold eller våd, da det kan øge belastningenog dermed risikoen for skader.• Det er vigtigt, at der veksles mellem forskelligeopgaver, så belastningerne varierer. Manskal undgå, at fysisk krævende arbejde stårpå hele arbejdsdagen. Pauser er vigtige, fordikroppen skal have mulighed for at hvile.• Den ansatte skal have tilstrækkelig mundtliginstruktion og praktisk oplæring i at udførearbejdet på en farefri måde.• Der er specielle regler for unge under 18 år,bl.a. skal man undgå, at unge under 18 årløfter byrder over 12 kg.• Der er også specielle regler for gravide.Der er forskellige maksimale grænser forløft afhængig af, hvor langt man er henne igraviditeten, krav om ekstra hvilemulighederog i yderste konsekvens mulighed forfraværsmelding.Reglerne findes på Arbejdstilsynets hjemmeside:www.at.dk32 ERGONOMI

3. Støj, klima og lysStøjStøj er generende eller uønsket lyd. Noget støjer skadeligt for hørelsen.Lyd er trykbølger. Når bølgerne rammer trommehindenkommer den i svingninger og sættersamtidig nogle bevægelige øreknogler i svingninger.Tonehøjde måles i hertz (Hz). Hertz er måleenhedenfor frekvenser og viser, hvor mangegange en lydbølge svinger i sekundet. Lave,brummende toner har langsomme svingningerog lav Hertz-værdi. Høje, skingre toner harhurtige svingninger og høj Hertz-værdi. Detmenneskelige øre kan opfatte svingninger iområdet fra 20 Hz til 18.000 Hz. Svingningerunder 20 Hz kaldes infralyd og svingningerover 18.000 Hz kaldes ultralyd. Se figur 3.1.Lydstyrke kaldes lydniveau og måles i decibel(dB). Det menneskelige øre opfatter høje,skingre lyde med en større styrke end lave,brummende lyde, selv om lydtrykket er ens. EtDyb tonehøj styrkeDyb tonelav styrkeHøj tonehøj styrkedB=lydniveaudB(A)1401301201101009080706050403020100SmertegrænseRock-koncertÆldre motorsavDiskotekMotorsavStor ældre traktor udeFodring af svinMax. støjgrænseBil udvendigTraktor førerhus indeBil indvendigKomfortgrænseNormal samtaleLærkesangHviskenSvag raslen af bladeHøj tonelav styrkeH 2=antal svingninger pr. sek.Figur 3.1 Sådan ser frekvensmåling ud.Figur 3.2 Forskellige lydkilders dB(A).Støj måles med en støjmåler, der ved hjælp af etfilter i grove træk efterligner ørets støjfølsomhed.Måleresultatet angives i dB(A) (decibel).Støj, klima og lys 33

gennemsnitlig belastning på 85 dB(A) over en8 timers arbejdsdag. Hvis niveauet er højereforkortes den lovlige arbejdstid.Daglig støjbelastning over 80 dB(A) medførerøget risiko for at få høreskade.I en spørgeskemaundersøgelse fra 1999, somhenvendte sig til 3.100 landmænd i Vejle Amt,svarede 37%, at de havde problemer medhørelsen! Personer med nedsat hørelse følersig ofte isoleret, fordi de ikke kan følge med isamtaler, hvor der er mange tilstede.Figur 3.3 Nedsat hørelse kan medføre en følelseaf isolation.måleinstrument opfatter lyde med forskelligfrekvens ens. Derfor bruges et filter i måleinstrumentet,som efterligner det menneskeligeøre. Lydniveau målt som vores øre opfatterdet, måles i dB(A).Da lydstyrke måles på en logaritmisk skala, vilen forhøjelse på 3 dB(A) betyde en fordoblingaf den belastning, øret får. Det vil sige, at selvom vi ikke kan høre det, belastes ørerne dobbeltved, at lydstyrken øges med 3 dB(A). Førstved en stigning på 10 dB(A) opfatter øret detsom en fordobling af støjen (dog lidt afhængigaf om det er støj ved høje eller lave frekvenser).Når to støjkilder på hver 80 dB(A) lægges sammen,giver det en lydstyrke på 83 dB(A) ogikke 160 dB(A).Når lydstyrken er cirka 120 dB(A) får manondt i ørerne. Ved en lydstyrke på 145 dB(A)er der risiko for, at man øjeblikkeligt misterhørelsen for resten af livet.Arbejdstilsynets grænseværdi er på 85 dB(A).Det betyder, at man højst må udsættes for enStøjtyperBaggrundsstøj er den lyd, der altid er der, ogsom kan variere meget i styrke f.eks. en tændtradio, en tændt ventilation, tændte maskinereller dyr, der brøler. Der er meget forskel påom baggrundslyden er generende eller ej.Typisk prøver vi at overdøve den generendeFigur 3.4 I nogle svinestalde er der målt etstøjniveau på helt op til 105 dB(A), væsentligstpå grund af svinehyl.Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier34 Støj, klima og lys

støj med mere støj. Et godt eksempel er, at manskruer højt op for radioen i traktoren for atoverdøve motor- og transmissionsstøjen - udenat tænke over støjniveauet. Når man så slukkertraktoren til pause, kan man pludselig høre,hvor højt radioen er skruet op.Impulsstøj er støj, der varer under 1 sekund.Det kan være støj som opstår, når man arbejderi et værksted, hvor der bankes på ellerskæres i metal. Meget impulsstøj i et i forvejenstøjbelastet område øger skadevirkningen.Egenstøj er den støj man selv frembringer vedf.eks. at arbejde med en støjende maskine somkan være en vinkelslibereller en motorsav.Det kan også værekastration af grise.Sidemandseffekt erden støj man selv »producerer«,som belasterens »sidemand«.Typisk forekommer deti værksteder, hvor derer flere, der arbejdersammen.Eksempler på støjniveauer og-bekæmpelse105 dB(A)Ved højtryksrensning med 180 bar påspalter. Hvis man ikke er beskyttetmed høreværn er risiko for høreskadeoverskredet efter 2 minutters brug.99 dB(A)Kastrering af grise ved at holde demmellem knæene. Støjen kan reduceresvæsentligt ved at bruge en bøjle elleren bænk til at holde grisen fast med.88-102 dB(A)Flytning af grise. Jo mindre hårdhændetbehandling, des mindre støj. Ladgrisene løbe på gangen, inden de skalflyttes. Vær ikke selv stresset, menbrug tid på opgaven.99 dB(A)Blanding og fodring med mixervogn.Støjniveauet varierer med maskinernesalder og vedligeholdelse.95 dB(A)Ældre traktorer – målt i 3 m´s afstandfra traktoren.Kilde: “Støj i landbruget – en eksempelsamling”.Figur 3.5 Ved arbejdemed grise er man ofteselv årsag til støjen ogved, hvornår den kommer.Den hører derforunder støjtypen egenstøj.Foto: Martin TørsleffStøj, klima og lys 35

Støjen i landbrugetStøjkilderne i landbruget er meget forskelligebåde hvad angår type og styrke. Støjproblemernehænger især sammen med maskinerog arbejde i svinestalde. I mange stalde er dermålt støj helt op til 105 dB(A). Alt hvad der liggerover et støjniveau på 80 dB(A) giver risikofor høreskade ved daglig belastning. Det er engod idé at gennemgå sin bedrifts støjområderi forbindelse med, man foretager en arbejdspladsvurdering.Tabel 3.1 Måling af støjkilder i landbrugetBetegnelseNiveaudB(A)Højtryksrens 180 bar spalter 105Håndfodring af svin 99Kornblæser 99Blanding og fodring, kørsel 99Kastrering på knæ 99Kastrering i bøjle 93Traktorkørsel, gammel 90Mejetærsker 88Gravemaskine, Volvo 86Kilde: “Støj i landbruget – en eksempelsamling”.svinestalden er placeret uden for staldafsnittet.Ved afblæsningsstøj fra malkeanlægget monteresstøjdæmpende dyser på afblæsningsstudsene.Anbring slaglemølle og valseværk langt vækfra de områder, hvor der arbejdes. Undgå atvære i nærheden, når maskiner og anlæg kører.Inddæm støjen med afskærmning. Luk døre ogvinduer i førerhuse, og sæt den afskærmningpå, som maskinerne er født med, hvis den erpillet af. Byg maskinen ind i et støjafskærmetrum.Sidste mulighed: Brug høreværn!!Hvis støjen er så høj, at man kun kan gøre sigforståelig ved at hæve stemmen kraftigt, er detnødvendigt at undersøge, om grænseværdiener overskredet.De vigtigste reglerLoven siger, at man på enhver arbejdspladsskal bringe lydstyrken så langt ned, som det erteknisk muligt.StøjbekæmpelsePrincippet i al støjbekæmpelseer: Fjern støjkilden,hvis du kan.Anskaf støjsvagemaskiner. Støjniveauetskal fremgå af leverandørensbrugsanvisning.Placer støjendearbejdsopgaver, hvorde generer færrest ogmindst. Sæt for eksempelvakuumpumpen tilmalkeanlægget uden forbygningen. Sørg for, atventilationsmotoren tilFigur 3.6 Det bedste høreværn er det, der bliver brugt!Foto: Flemming Helsted Juul/Documentary36 Støj, klima og lys

En støjbelastning på 80 dB(A) svarer til etstøjniveau på:80 dB(A) i 8 timer83 dB(A) i 4 timer86 dB(A) i 2 timer89 dB(A) i 1 time92 dB(A) i 30 minutter95 dB(A) i 15 minutterMan kan ikke “nøjes” med bare at udleverehøreværn. Unødvendig støjbelastning skalundgås. Man skal derfor også dæmpe støj, derer under grænseværdien, når det er muligt iforhold til den tekniske udvikling inden forområdet.VærnemidlerHøreværn SKAL anvendes, hvis støjen er høreskadelig.Høreværn skal udleveres, hvis støjener over 80 dB(A), Selvom man ikke har en målingpå den støj, man går i, kan man gå ud fra,at hvis man skal hæve stemmen for at blive hørtpå en meters afstand, er støjen over 85 dB(A).Figur 3.7 Skiltet betyder“Høreværn påbudt”.Brug høreværn• Alle motordrevne småmaskiner (foreksempel fodertrucks, koste oghalmsnittere) giver et bidrag på 85-95 dB(A). Brug høreværn.• Udfodring med mikservogn med ældretraktor uden støjsikret førerhus ellermed ny traktor, hvor man kører medåbent vindue, giver et støjbidrag på 95dB(A). Brug høreværn.• Valser, der arbejder og ikke er støjafskærmede.Afskærm støjen. Brughøreværn.• Når man arbejder med svin i forbindelsemed kastration, medicinbehandling,vaccination eller manuel flytning.Håndter dyrene skånsomt. Brug høreværn.• Brug af højtryksrenser. Brug høreværn.• Aktiviteter omkring støjende maskiner,for eksempel snitning af halm medåbent vindue i traktoren. Luk vinduet.Brug høreværn.• Værkstedsarbejde med maskiner ellerbankende værktøj. Brug høreværn.• Arbejde i hønsehuse, specielt hos æglæggendehøns. Brug høreværn.Valg af høreværn afhænger af den støj, manHøreværnpåbudtskal beskytte sig imod. Der skal være brugsanvisningmed, hvoraf det bl.a. skal fremgå,hvilke støjniveauer, det er beregnet til.Der findes to hovedtyper høreværn:• Ørekopper, som dæmper max. ca. 30 dB• Ørepropper, som dæmper max. ca. 20 dB.Støjeksperter anbefaler ørekopper, da ørepropperikke støjdæmper lige så godt. Desuden erder risiko for øreinfektion ved brug af ørepropper,bl.a. fordi propperne måske nulres medbeskidte fingre, inden de sættes i ørerne.Der findes tre slags ørekopper:• Simple støjdæmpere• Ørekopper med musik• Elektroniske høreværn med forstærkning aftale. Disse begrænser støj med 15 - 25 dB ihele frekvensområdet. Man bevarer normalhørelse med disse værn på – elektroniskehøreværn fjerner blot de skadelige toner.Støj, klima og lys 37

ØrepropØrepropper skal anbringes,så de lukker tæt til øregangen.Løft let op i øret – så erproppen lettere at anbringe.Hænderne skal være rene, ellersrisikerer man lettere atfå øreinfektion.ØrekopØrekopper fås i forskelligestørrelser og modeller. Nårman vælger ørekopper, skalman være opmærksom på,at brillestænger og huekantmellem tætningsringen oghuden giver utæthed og forringerbeskyttelseseffekten.Foto: ArbejdstilsynetFigur 3.8 Hvor det ikke er muligt at fjerne eller dæmpe støjen, skal man bruge høreværn.Ørepropper kan fås som• Koniske/cylindriske propper, som stikkesind i øregangen. Kan fås i færdigformet plasteller som en blød prop, som man selv kanforme med fingrene. Kan fås med eller udenbøjle eller kæde. Kan fås, så de er støbt tilens egne ører.• Kuglerunde propper, som sættes over hulletind til øregangen. Fås kun på bøjle. Kan ikkeanbefales, da de ikke er særligt effektive.• Ørevat, som er en slags meget fint glasuld.Kan ikke anbefales, fordi det kun giver enbegrænset og usikker dæmpning.Alle høreværn skal bruges effektivt. Det vilsige, at man skal tage dem på, inden man gårind i støjen, og ikke først når man føler siggeneret af støjen – og så skal man beholdedem på i hele den periode, støjen forekommer.Se figur 3.8.Alle høreværn skal vedligeholdes. De skal gøresrene mindst én gang om ugen, og ørekoppernestætningslister skal skiftes ud, når de begynderat blive slidte og revnede. Ørekopperne må ikkeligge i fugtige, snavsede eller støvede omgivelser.Hvis de bliver for snavsede, er de ulækre at bruge,og så er man tilbøjelig til ikke at bruge dem.VibrationerI arbejdsmiljøsammenhæng taler man om toslags vibrationer: Hånd-arm-vibrationer oghelkropsvibrationer.Vibrationer måles med et såkaldt accelerometerog angives i enheden m/s 2 = acceleration.Måling af vibrationer er en specialistopgave.Risikoen for helbredsskade vurderes ud fravibrationernes niveau, frekvens og retning38 Støj, klima og lys

samt den tid, man udsættes for vibrationer iløbet af en arbejdsdag.Hånd-arm-vibrationer er de rystelser, derpåvirker hænder og arme, når man brugerhåndværktøj. Ved 5 m/s 2 vil 10 pct. få hvidefingre i løbet af ca. 6 års daglig udsættelse.Ved 3 m/s 2 vil 10 pct. få hvide fingre i løbet afca. 10 års daglig udsættelse. Hånd-armvibrationerbør ikke overskride 3 m/s 2 .Helkropsvibrationer er de rystelser,der går gennem hele kroppen, f.eks.når man sidder på et traktorsæde. Ved8 timers belastning med vibrationer optil 0,45 m/s 2 er der ingen særlig risiko,mens vibrationer over 0,8 m/s 2 kan medførehelbredspåvirkning. Helkropsvibrationerbør ikke overstige 0,45 m/s 2 .Vibrationer i landbrugetHånd-arm-vibrationer får man, nårman anvender værktøjer, som har slående,roterende eller vibrerende dele,f.eks. rystepudser, vinkelsliber, græsslåmaskine,kratrydder og højtryksrenser.Vibrationernes acceleration i m/s 2106,342,51,610,630,40,3150,250,160,1Helkropsvibrationer kan mindskes, hvis deranvendes gode vibrationsdæmpende sæder.Farten skal afpasses til forholdene. Hvis derer dybe huller i vejen, skal man køre langsommere,så vibrationerne ikke bliver så store.Også her er vedligeholdelse af blandt andetstøddæmpere vigtig, ligesom det også er vigtigtat have korrekt dæktryk.10 dB10 min 0,5 12 4 8 24 timerEksponeringstidFigur 3.9 Sammenhæng mellem vibrationsbelastningog helbredsrisiko. I det grønne område er der ingen risiko.I det gule område er der en potentiel risiko. I detrøde område er der en helbredsrisiko.Kilde: ArbejdstilsynetHelkropsvibrationer får man, hvis mansidder i et køretøj, der vibrerer, f.eks. en traktor.Forebyggelse af vibrationerHånd-arm-vibrationer kan mindskes ved, atman køber værktøj med lavt vibrationsniveau.Forhandleren kan oplyse om dette. God vedligeholdelseer også vigtig. Et dårligt vedligeholdtredskab eller værktøj vibrerer mere endet godt vedligeholdt. Der findes vibrationsdæmpendehandsker, men de har begrænseteffekt. Vigtigere er det at lære at holde løst påværktøjet. Man kan eventuelt hænge værktøjop i en kontravægt, så man ikke behøver atholde hårdt om håndtaget.Klima, kulde og trækMennesket er en ensvarmet organisme. Detbetyder, at vi har tilnærmelsesvis samme temperaturpå størstedelen af kroppen, uanset omvi opholder os i kolde eller varme omgivelser.Ikke blot temperaturen påvirker os, men ogsåluftens fugtighed. Det, der betyder noget er omvi kan komme af med varme som sved. Detkan vi kun, hvis luftfugtigheden er tilpas lav.Generelt bør temperaturen under normaleklima- og arbejdsforhold holdes på 20-22 °CStøj, klima og lys 39

ved stillesiddende arbejde. Temperaturen måikke overstige 25 °C.Temperaturændringer på mere end 4 °C overen arbejdsdag i et opholdsrum føles ofte ubehagelig.Temperaturforskellen målt ved gulvetog i hovedhøjde bør være mindre end 4 °C.Der fordamper cirka 10-20 gram vand pr. timefra vores hud. En tilsvarende mængde tabes fralungerne. På et døgn taber vi altså mindst enhalv liter væske uden overhovedet at arbejde.Den varme, som udvikles, når musklernearbejder, kan stige 10-15 gange i forhold til hvile.Den varme skal vi af med på en eller andenmåde.Hvis der ikke kan ske fordampning, fordiluften omkring os er mættet med vanddamp,triller sveden ligeså stille af som dråber, og vikommer ikke af med varmen.Luftfugtigheden giver normalt ikke gener, hvisden relative fugtighed er mellem 25 og 60 pct.Tør luft skyldes ofte højetemperaturer eller støv ogkemiske stoffer i luften.Kulde gør musklerne stive.Når en muskel er kold,får den lettere skader vedbelastning. Steder på kroppen,som i forvejen harværet overbelastede, ermere følsomme for kuldeend raske steder.Foto: Flemming Helsted Juul/DocumentaryTræk giver kuldefølelse,stive muskler m.m. Lufthastighedeni rum, hvorder er personer, bør holdesunder 0,15 m/sek., hvilketkan måles ved en røggasundersøgelse.Træk og kulde kan fremmeen infektion. Det skyldesformentlig, at slimhindernebliver irriterede og derformere sårbare.Figur 3.10 På dage, hvor der er meget varmt, f.eks. i høst, kan mananvende t-shirt og shorts. Det er altid en god ide at bruge inderbeklædning,som kan transportere sved.40 Støj, klima og lys

Klimagener i landbrugetI landbruget varierer forholdene efter, hvilkenproduktionsgren og staldtype der arbejdes i. Isvineproduktionen er der ofte for varmt i klimastaldene.I de fleste andre staldafsnit er dernogenlunde passende temperatur. Der er oftetør luft i svinestalde.I mælkeproduktionen kan der være stalde,hvor der er varmt og samtidig meget fugtigt. Iløsdriftstalde er der koldt – ned til frostgraderom vinteren.En yderligere problemstilling er hurtige temperaturskift,altså at man arbejder i rum medforskellige temperaturer. Man går direkte fradet ene til det andet rum og med forskelligeopgaver. Derved kan man drivvåd af sved bliveafkølet og komme til at fryse.Figur 3.11 Det yderste lag arbejdstøj skal blandtandet beskytte mod snavs. Her er der brugt ensmudsavisende oilskinsjakke.må man forsøge at gøre kastrering af grise ogandre relativt stillestående opgaver trækfrie.Foto: Morten SvaneTræk opstår, når døre og vinduer står åbneeller ved forkert dimensionerede ventilationsanlægog dårligt isolerede ydermure.Temperaturer kan man selv måle med et termometer.Træk måles med en røgkanon, og detskal der eksperter til at gøre.Forebyggelse af klimagenerI landbruget kan klimagener ikke løses medtekniske tiltag alene. Problemerne skal samtidigløses med passende påklædning.I øvrigt gælder det, at man skal have så megetarbejdstøj, at man kan skifte, hvis man er blevetvåd eller specielt tilsølet.Træk kan afhjælpes ved at lukke døre og vinduer,hvor det er muligt under hensyntagen tilbedriftsforhold. Afskærmning af specielle stederkan også foretages. Eller man kan vælge sigtrækfrie arbejdsområder til visse opgaver. F.eks.Temperaturen i arbejdsrummene skal væretilpasset den menneskelige organisme ogaktivitet, hvis det er muligt. Ellers skal manbeskytte de ansatte på tilfredsstillende vis – detvil i landbruget sige med ordentlig beklædning,som skitseret på figur 3.12, 3.13 og 3.14.De vigtigste reglerIfølge Arbejdstilsynet gælder følgende:• Ved stillesiddende og stillestående arbejdeog arbejde med let legemlig anstrengelse børtemperaturen ikke komme under 18 °C.• Ved arbejde med begrænset legemliganstrengelse bør temperaturen ikke kommeunder 15 °C.• Ved arbejde med stærk legemlig anstrengelsebør temperaturen ikke komme under10°C, opnået senest en time efter arbejdstidsbegyndelse.Støj, klima og lys 41

Figur 3.12 Vinterpåklædningbør bestå aftre lag. Man kan specieltgøre noget ved inderbeklædningen– altså undertøjet– som bør væresvedtransporterende.Figur 3.13 Mellemlaget– det almindelige arbejdstøj– bør være “helt”. Deter en god idé med overallseller kedeldragt, idetdisse ikke skiller i livet ogikke afdækker “et stykkemed bart” som kan bidragetil smerter i ryggen.VærnemidlerArbejdstøj er ikke altid egentlige »personligeværnemidler«, men inden for landbruget måtermotøj og regntøj ligestilles hermed.Der findes mange forskellige typer beklædning,men generelt har man tre lag tøj.Det inderste lag bør være svedtransporterende,så kroppen holdes tør og varm ved hårdtarbejde. Mellemlaget skal holde på varmen ogtillade sveden at passere. Det yderste lag skalbeskytte mod snavs, fugt, vind og nedbør elleranden væde, f.eks. når man højtryksrenser.Bedste regntøjstype er den, kroppen kan åndei. Termotøj anbefales ved tilsynsarbejde i koldestalde.Særligt overtrækstøj i form af engangsdragterskal anvendes, når man håndterer vissebekæmpelsesmidler.Figur 3.15 Skiltet Beskyttelsesdragt betyder “beskyttelsesdragtpåbudtpåbudt”.LysFigur 3.14 Vedalmindelig brug afhøjtryksrenser skalyderlaget være godtregntøj – helst entype, der tilladerpassage af sved.Husk maske oghøreværn.Synligt lys er en form for elektromagnetiskstråling. Synligt lys har bølgelængder mellem400 og 780 nanometer (nm). En nanometersvarer til en milliardtedel af en meter. Ved bølgelængerunder 400 nm taler vi om ultravioletstråling og ved bølgelængder over 780 nmtaler vi om infrarød stråling. Lys er nødvendigtfor at vores synssans fungerer optimalt. Lyskan måles på flere måder - se rammen s. 43.42 Støj, klima og lys

Figur 3.16 Mennesker har forskelligt behov for lys. En 40-årig har brug for dobbelt så meget lys som en 20-årig. En 60-årig har brug for 10 gange så meget lys som en 20-årig.For lidt lyssom bærer briller, fordi de kunhar skarpt syn i visse felter ellerretninger. For lidt lys kan givehovedpine, fordi vi kniber øjnenesammen og måske trækker skuldreneop om ørerne for at koncentrereos. For lidt lys kan ogsågøre, at vi kommer galt af sted. Visnubler måske over ting, vi ikkekan se.For meget lysFor meget lys er skadeligt. Detblænder, og det kan give reflekseri de materialer, vi arbejder med.Vi reagerer ved at knibe øjnenesammen – nu for at holde overskudslysetude. Det kan give myoserog hovedpine.Vi kan ikke skelne detaljer, hvis vi ikke har Svejselys og laserlys er optisk stråling. Det kantilstrækkeligt lys. For lidt lys er en unødvendig give brændskader på øjets hornhinde, hvilketbelastning i vores daglige arbejde. Det er specieltnærarbejde, hvor synsafstanden er kort, løbet af ca. 24 timer. Der kan også ske skaderer yderst smertefuldt. En sådan skade heler isom er belastende. Øjenmusklerne arbejder på nethinden, som ikke kan repareres. Hudenstatisk og bliver trætte efter så kort en periode kan forbrændes af lys, f.eks. fra lysbuen vedsom 10 minutter. Det er værst for personer, svejsning.Måleenheder for lysLumenMåleenhed forlysstrøm. Angiver,hvor megetlys en lyskildegiver fra sig.CandelaMåleenhed for lysstyrke.Angiver, hvormeget lys en lyskildegiver fra sig ien bestemt retning.LuxMåleenhed for belysningsstyrke.Angiver,hvor meget lys derrammer en flade,f.eks. et arbejdsbord.LuminansMål for, hvor lys en flade er.Lyse flader kaster mere lystilbage end mørke flader.Luminans måles i candelaper kvadratmeter (cd/m 2 ).Støj, klima og lys 43

Kunstige lyskilder kan flimre eller blinke, hvilketkan udløse anfald af epilepsi hos personer,som er særligt følsomme.Lysproblemer i landbrugetVed alle niveau-spring, f.eks. stiger, trapper,gangbroer og lignende, er der brug for godrumbelysning for at afværge faldulykker.I svinestalden er det specielt de rum, hvor manopholder sig meget, at lysbehovet er stort. Detkan for eksempel være i farestalden, hvor manskal bruge lys til håndtering af pattegrisene.Der er f.eks. brug for godt lys ved de stilleståendeopgaver så som kastrering, tandklipningog –slibning.Værkstedet er også et sted, hvor det er vigtigtmed godt lys, dels god rumbelysning ogdels punktbelysning rettet mod det, man skalarbejde med.Forebyggelse af lysproblemerVælg type og placering af lyskilder med omhu.Sørg for god rumbelysning samtidig medpunktbelysninger, hvor man skal kunne sedetaljer. I nogen situationer kan det sagtensvære en håndlampe, som flyttes fra én positiontil en anden.Arbejdes der ved PC-skærm skal man sørgefor ordentligt lys ved en sådan arbejdsplads.Selvom der ikke bruges ret lang tid foran skærmen,kan man sagtens få spændinger i øjenmusklerneog i skulderens muskler, hvis mansidder forkert på grund af for dårlig belysning.Man kan bruge lamper med indirekte belysning,hvor alt lyset vender opad i loftet suppleretmed den bedste punktbelysning i en assymetrisklampe placeret ved siden af skærmen,så der ikke kommer reflekser i skærmen.Foto: Dansk LandbrugsrådgivningFigur 3.17 I malkestalden er det nødvendigt med god belysning. Det er vigtigt, at der ikke er genskinfra hvid kakkelvæg eller gulv. Man kan med fordel vælge en anden farve end hvid på vægge og gulv.44 Støj, klima og lys

Eksempler på lux-niveauer:• trapper: 50 lux• rumbelysning i svinestalde ogandre større rum: 100 lux• malkegrave : 300 lux• værksted: 300 luxDe vigtigste råd og regler• Der skal være tilstrækkelig rumbelysning.• Belysningen skal kunne tændes, når mangår ind i rummet.• Der skal være tilstrækkelig punktbelysningpå relevante steder.• Tommelfingerregel: Hvis du skal have 80lux, skal du regne med 5 watt/m2.• Brug mat maling i stedet for højglans-malingFigur 3.18 Man skal være opmærksom på lysreflektionerved pc-skærme, når der indrettes en skærmarbejdsplads.Skærmen skal placeres skråt i forhold til vinduerog andre lyskilder, så man undgår reflekser i skærmen.VærnemidlerSvejsning kræver helt specielle ansigtsskærme,som skal passe til svejselyset. Ved gassvejsninger en tæthedsgrad på 5-7 tilstrækkeligt. Vedlysbuesvejsning skal masken have en tæthedsgradpå 10-13 og endnu mere, hvis man svejsermed basiske elektroder.Almindelige solbriller kan være nødvendigeom sommeren. Ved traktorkørsel eller lignendeskal man vælge ikke-polariserede glas, da manellers risikerer brydnings- og refleksproblemerpå grund af modsat rettet polarisering.Foto: Dansk LandbrugsrådgivningHusk• Skift lyskilder jævnligt• Vask lampeskærmeFigur 3.19 Skiltet betyder“øjenværn påbudt”.ØjenværnpåbudtStøj, klima og lys 45

4. Støv, gasser og kemikalierStøvStøv opdeles i organisk og uorganisk støv. Detorganiske støv stammer fra levende materiale(dyr, planter), mens uorganisk støv er alt detandet, f.eks. kvartsstøv, asbest og lign. I detorganiske støv kan der også være mikroorganismer,nemlig bakterier, svampe og vira.Nogle bakterier frigiver endotoksiner, når dedør, og svampe kan danne exotoksiner. Toxinerer en slags giftstoffer, som hos mennesker kangive lungesygdomme.Totalstøv er betegnelsen på alt det støv, derfindes uanset partiklernes størrelse og opgivesi mg/m 3 . Det inddeles efter partiklernes størrelsei inhalerbart og respirabelt støv.1 µm = 1/1000 mm1 ppm = 1/1.000.000 f.eks. 1 ml damp af etstof i 1 m 3 luftppm betyder part per millionFigur 4.1 Forskellige typer partikler sat indefter størrelse.Kilde: Merete Lyngbye, Landsudvalget for Svin.Kilde: Merete Lyngbye, Landsudvalget for Svin.Respirabelt støv er under 5 µm i diameter ogkan trænge ned i de fineste afsnit af lungerne,hvor det aflejres. De allermindste partikler idet respirable støv følger med udåndingsluftenud igen.Inhalerbart støv er større end 5 µm og bliverholdt tilbage i næsens hår eller opsamles islimlaget på slimhinderne i de store luftrør.Koncentrationen af støv kan man måle vedstationære målinger, hvor måleudstyret er stilletop midt i stalden, og hvor målingerne typiskFigur 4.2 Foto af støvpartikler indsamlet istaldluften 1,6 meter over gulv.foretages over en periode, f.eks. et døgn. Resultatetangives som koncentrationen af totalstøv.Grænseværdien for organisk støv er 3 mg/m 3 .Man kan også måle koncentrationen af støvetmed personbåret måleudstyr. Udstyret beståraf en sugepumpe, som suger den sammemængde luft, som en person normalt gør samtet filter, hvor støvet opsamles på. Udstyretsættes fast på en bestemt person, og resultatet46 støv, gasser og kemikalier

afspejler hvor meget støv, denne person harfået i lungerne i løbet af en arbejdsdag.Man taler om baggrundsbelastning, der måles,når der er ro i stalden. Når der udføres særligtstøvende arbejde, taler man om spidsbelastninger.Støvbelastningens størrelse og længdenaf arbejdstiden samt, hvor meget luft man forbruger,afgør den samlede størrelse af støvpåvirkningen.Røg er også støv, men partikelstørrelsen ermeget lille. Meget små væskedråber, som svæveri luften i lang tid, kaldes en aerosol.For de fleste stoffer har Arbejdstilsynet fastsatgrænseværdier. Hvis der er flere stoffer tilstedesamtidigt, skal man lægge belastningerne sammen.Figur 4.3 Petriskål med vækster af mikroorganismer(bakterier og svampe) fra støv.Kilde: Merete Lyngbye, Landsudvalget for Svin.Figur 4.5 Ved personbårne målinger af støvkoncentrationafspejler resultatet, hvor megetstøv denne person har fået i lungerne i løbet afen arbejdsdag.Foto: Merete Lyngbye, Landsudvalget for Svin.AerodynamiskdiameterDen aerodynamiskediameter er den diameteren tilsvarendepartikel ville faldemed, hvis den varkuglerund og vejede1 g/cm 3 . Dette målbruges, når man skalvurdere, hvor vanskeligestøvpartiklerer at fjerne, og hvornemt det hvirvles opaf dyr og menneskersbevægelse.Tilfældig diameterDen tilfældige diameterfortæller, hvor langt ned ilungerne, støvpartiklernenår. Nogle støvkorn har såstor aerodynamisk diameter,at de hurtigt falder tiljorden, og ikke nemt hvirvlesop igen. Nogle har sålille diameter, at de nemtfjernes ved ventilation. Afhængigaf lufthastighedengennem rummet vil en mellemstørrelsevære tæt på atblive fjernet, men alligevelvære i luften i lang tid.Figur 4.4 Der er forskellige former og størrelse på støvpartikler. Man kan ikke altid ud fra en ensimpel støvmåling afgøre, hvor lang tid støvet hænger i luften.Kilde : Merete Lyngbye, Landsudvalget for Svin.støv, gasser og kemikalier 47

Støv i landbrugetUorganisk støv findes hovedsageligt ved jordbearbejdningog værkstedsarbejde og udgør påalmindelige landbrug ikke et problem.Organisk støv forekommer især i svinestaldeog fjerkræhuse. Støvet kan stamme fradyrehår, døde hud- og hårceller, dun og fjer,strøelse og foder samt indtørret gødning. Vedstor aktivitet i en stald, f.eks. under fodring, erstøvkoncentrationen størst.Organisk støv findes også ved høstarbejde, tørringaf korn og alt arbejde med halm.Støvet er mest synligt, hvor det rammes af lys– f.eks. i lysindfaldet fra et vindue. Men detfindes selvfølgelig i samme koncentration, hvordet er mørkt.Grænseværdier (forkortet GV) angiver dengennemsnitlige koncentration, som ikkemå overskrides i løbet af en arbejdsdag.• GV for kvartsholdig jord er 0,3 mg/m 3• GV for organisk støv er 3 mg/m 3Den sammenlagte belastning af sundhedsskadeligestoffer i forhold til den tilladtegrænseværdi i luften må ikke overstige1. Det betyder, at det ikke er nok atligge på grænseværdien for hvert enkeltstof. Hvis der er 3 mg/m 3 støv i luften, måder ikke være nogen anden forurening.Aktuel støvkonc. +aktuel CO 2 konc.3 mg/m 3 5000 ppm+ aktuel NH 3 konc+ aktuel H 2S konc < 125 ppm 5 ppmFormlen bruges på følgende måde:I en stald måles2,5 mg/m 3 støv, 5000 ppm kuldioxid og30 ppm ammoniakFormlen bliver:2,5+5000+303 5000 25= 3,03Koncentration af forskellige muligt skadeligestoffer er altså overskredet.Foto: Charlotte HjortFoto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs MedierFigur 4.6 Organisk støv findes bl.a. ved høstarbejde, tørring af korn, og alt arbejde med halm.48 støv, gasser og kemikalier

Foto: Dansk LandbrugsrådgivningFigur 4.7 Den vigtigste helbredsbelastning ved arbejdet i svinestalde skyldes støv.Tabel 4.1 Eksempler på støv-niveauer.Håndtering af tørfoder 20 - 25 mg/m 3Feje spindelvæv ned 20 - 25 mg/m 3Snitning af halm 5 - 67 mg/m 3Højtryksrensning 5-15 mg/m 3I svinestaldene er det desuden ved vejningaf svin og ved åbning af smågrisehuler manbliver udsat for støv.Ved al højtryksrensning er der også storestøvkoncentrationer. Nogen tror, at når deter vådt miljø, støver det ikke. Men støvkornenesvarer til vanddråberne og kan blivehængende i luften i lang tid. Så det er barevådt støv, man inhalerer.Forebyggelse af støvproblemerMængden af støv i luften kan påvirkes gennem:1. Valg af mindre støvdannendeproduktionsmetoderJo mere aktivitet der er blandt dyrene i en svinestald,jo højere er koncentrationen af støv i stalden.Det betyder, at hvis man vælger systemet altind-alt ud, undgår man kontrolvejninger, og detbetyder nedsat spidsbelastning.Man kan også lave stikprøvevis vejning i stedetfor konsekvent vejning.Halm kan snittes ude i det fri, så snart det erhøstet, i stedet for at man dagligt eller flere gangeom ugen skal snitte små portioner. Man har ogsålavet forsøg med at rense støvet fra i snitteproceduren,men det er slet ikke rentabelt, selv om detvar ganske effektivt. Tilsætning af planteekstraktetstøv, gasser og kemikalier 49

Figur 4.8 Computertegningaf overbrusningsanlægtilstøvbinding. Det mesteffektive system til atimødegå støv er dagligtat udsprøjte vandtilsat en lille mængdeolie. Dette udsprøjtningssystemkanogså anvendes til atkøle grisene om sommerenog til at sættei blød, inden rengøringaf stalden.Kilde: Merete Lyngbye, Landsudvalget for Svin.lignin til halm har vist stor støvreduktion, menforeløbig er der heller ikke økonomi i dette tiltag.Jo mindre halm der bruges, jo mindre støver der også i stalden, men dette kolliderer meddyrevelfærdsforanstaltninger.Jo større belægningsgrad, des mere støv i stalden.Tilsætning af 4 % fedt til foderet og leveringaf foderpiller i stedet for mel nedsætter ogsåstøvkoncentrationen. Man skal dog sikre sig, atpilleleveringen faktisk er piller, for sommetidersmuldrer pillerne – og så er man lige vidt.Hvis korn, hø eller halm køres ind med en højvandprocent, er der risiko for vækst af mikroorganismer,og det kan også øge støvkoncentrationen.2. Fjernelse af støvet(støvbinding, rengøring, ventilation)Støvbinding er betegnelsen på et system, hvorder er sat dyser op i stalden – f.eks. ligesom tiliblødsætningsanlæg. Det er meget effektivt ogfjerner op til 70% af støvet. I 15 sek. to gangeom dagen sprøjtes en blanding af olie, sæbe ogvand ud i stalden, og selv om det ikke gør staldenfedtet, binder dette lag alligevel støvpartiklerne.Der bruges 2-3 gram rapsolie pr. grispr. dag i slagtesvinestalde, og ca. 8 gram pr. stii farestalde.At fjerne støv ved ventilation kan være vanskeligt,fordi luftstrømmene i en stald følgerindviklede baner. Dog har det vist sig, atundertryksventilation er bedre end ligetryk- ogovertryksventilation.Støv på gange skal fjernes med støvsuger – ogikke med kost!Selvom strøelse giver støv, er der i praksis oftemindre støv i dybstrøelsesstalde, da man kanforbedre ventilationen.50 støv, gasser og kemikalier

Figur 4.9 Effektenaf forskelligestøvreduktionsmetoderpå respiraltstøv (rød) ogtotal støv (blå).0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100Reduktion i %Ugentlig vask af grise og gulvOverbrusning af gulve og inventarIoniseringIngen strøelse kontra strøelseVådforing kontra tørfodringRecirkulering af filtreret luftElektrostatisk filterUdsprøjtning af vandtågeOptim. af friskluftvent. placeringFedt i foderDybstrøelse med høvlspånerPeriodevis kraftig ventillationUdsprøjtning af rapsolieKilde: Forskningscenter Bygholm3. Indkapsling af støvFor år tilbage var der ikke førerhus på mejetærskere.I dag er det standard, og hvis døreog vinduer holdes lukkede, er det en godbeskyttelse mod støvet.Foderblanding og andre støvende processerbør foregå i lukkede rum, hvor man ikke behøvesat færdes.Hvis alt dette ikke er tilstrækkeligt, må mansupplere med:4. Brug af åndedrætsværnDette anbefales i en lang række situationer afkortere varighed, bl.a.:Ved rensning af hø- og halmlofterVed arbejde med korn, der har været forkertopbevaret, så der er dannet store mængderbakterie- og svampesporer.Ved udfodring af tørfoder i en hel stald.Ved strøning med snittet halm.GasserAlle luftformige stoffer er gasser. Ilt, kuldioxid ogkvælstof er naturligt i den luft, som omgiver os.Luftens gas-sammensætningO 220,96%CO 20,03%N 279,01%Ilt (O 2) skal vi bruge for at kunne ånde. Kommeriltprocenten under ca. 16%, kan menneskersbehov ikke dækkes.Kuldioxid (CO 2) er en ugiftig, farveløs gas, derfindes overalt, hvor der sker en forbrænding.F eks i dyr og menneskers udåndingsluft, vedforbrændingsmotorer og ved gastæt lagringaf korn. Alligevel er CO 2farlig, fordi den ertungere end ilt, og derfor fortrænger ilten.Hvis indåndingsluften indeholder 20 % CO 2vilstøv, gasser og kemikalier 51

det forårsage åndedrætsstop uden advarendesymptomer. Ved 0,06% begynder luften at virkedårlig. Det er i lukkede og lave rum, der erstørst fare for en høj koncentration af CO 2.Nitrogen (N 2) er i sig selv uskadeligt. Kun hvisdet findes i så store mængder, at det fortrængerilten, kan det påvirke mennesker.Ammoniak (NH 3) findes i alle stalde og stammerfra gødningen. Høje lufthastigheder henover gylleoverflader øger koncentrationen iluften. Fugtige spalter og lejeareal med gødningsaflejringerer også en væsentlig kilde tilammoniak i luften. Det findes også meget koncentreretved nedfældning i marken. Øjnenevil i begyndelsen svide og løbe i vand. Manhoster, og vejrtrækningen bliver besværet. Pådette tidspunkt vil man simpelthen forlade detrum, hvor ammoniakkoncentrationen er såstor, hvis man er ved bevidsthed. Ved stigendekoncentrationer virker gassen ætsende og er tilsidst dødelig. Svær ætsning af lungerne givervand i lungerne. Der er ofte større ammoniakfordampningi dybstrøelsesstalde end vedgyllesystemer, men den lavere staldtemperaturog dermed øgede tilladelige ventilation givermulighed for at fjerne de skadelige stoffermere effektivt.Kulilte (CO) findes, hvor der sker en ufuldstændigforbrænding f.eks. ved afbrænding og ien benzinmotor. Da CO taget iltens plads på derøde blodlegemer, kommer der ikke ilt rundt ikroppen, og man bliver bevidstløs.ved brand i kvælstofholdige materialer samt iudstødningsgasser fra f.eks. benzin. Gasserneer gullige eller rødbrune. De er stærkt lugtendeog generende. I forbindelse med vand kan dedanne salpetersyre.Svovlbrinte (H 2S) er tungere end ilt og læggersig altså ved gulvet eller tæt mod en gyllebeholdersgylleoverflade. Gassen dannes af bakterier,når organisk materiale bliver nedbrudti gyllen uden ilt. Gassen vil, efterhånden somden dannes, stige op gennem gyllen, men førstnår der sker bevægelse i gyllen kommer svovlbrintenop i staldluften. Under efterfølgendeudslusning eller omrøring frigives gassen. Joældre gyllen er, des større vil svovlbrinteindholdetvære. I små koncentrationer op til 0,25ppm lugter svovlbrinte som rådne æg, i størrekoncentrationer op til 30 ppm bliver lugtenkvalmende sød. Ved koncentrationer fra 30-100ppm lammes lugtesansen og man får trykkeni brystet, åndenød, hovedpine, kvalme ogsvimmelhed. Fra ca. 500 ppm mister man efter1-2 indåndinger øjeblikkeligt bevidstheden ogåndedrættet lammes, hvorefter man dør.Methan (CH 4) er en gødningsgas, der er ugiftigmen eksplosionsfarlig. Methan produceresunder forhold uden ilt og kan fortrænge luftog give iltmangel med deraf følgende kvælningsfare.Problemet er størst ved overdækkedefortanke eller gylletanke, hvor gassen kanTabel 4.2 Grænseværdier for gasseri landbruget.Nitrøse gasser (NO x). De omfatter væsentligstnitrogenoxid (NO) og nitrogendioxid (NO 2), ogde udvikles ved nedbrydning af proteiner ifoderet, hovedsageligt fra dyrenes tarme, menogså i ufordøjet foder. De dannes også vedensilering af grønne afgrøder, ved svejsning ogGasserSvovlbrinteAmmoniakNitrogendioxidNitrogenoxidKuldioxidGrænseværdi10 ppm25 ppm2 ppm25 ppm5000 ppm52 støv, gasser og kemikalier

samles og eksplodere,hvis der springer en gnist.Derudover kan indåndingsluftenindeholdeandre stoffer, f.eks. svejserøgsom kan være årsagtil kronisk bronchitis ogkræft. Ved svejsning skalder være punktudsugning.Figur 4.10 Ved arbejde i tanke,beholdere og siloer m.v.,hvor iltmangel eller uforudsigeligluftforurening kan opstå,skal der anvendes friskluftforsynetåndedrætsværn.Det betyder, at man kan arbejde,selvom man er omgivetaf luftforurening.Gasser i landbrugetI forbindelse med udslusning af gylle fra staldvil der ved løft af propper og spjæld kunne opståstore koncentrationer af H 2S nede ved gulvet.Også over de kanaler, som tømmes, er der målteksempler på meget store koncentrationer. Ialle gylle- og ajlebeholdere, fortanke, gødningskældre,gyllekanaler og -rør, gulvudsugningskanaler,slambeholdere og ensilagebeholdere skalman regne med, at der er store H 2S-koncentrationer.Ved omrøring af gylle er der i vindsidenmålt koncentrationer på 700 ppm. Ved gyllepumpensudløb er der målt helt op til 3000 ppm.KVÆLENDE GASI SILOGIFTFARENITRØSE GASSERFigur 4.11 Advarselsskilte til siloer. Beholderneskal være forsynet med nødvendige letlæseligeskilte som vist.Foto: ArSiMaAmmoniak-belastningen er også stor vedudslusning af gylle. Desuden afgiver alle områdermed gødningsaflejringer ammoniak.Forebyggelse af problemer medgasserMan må ikke gå ned i lukkede rum under gulvniveauuden friskluftforsynet åndedrætsværn.Der skal desuden ske gennemblæsning påforhånd, så der er luftet godt ud. Blæserenskal være så kraftig, at den kan skifte luften 3gange i timen.Hvis nogen alligevel er gået ned i en gyllebeholderog er faldet om, kan man ikke nå atLys-prøven duer ikke. Nogle landmændhævder, at man bare kan tænde et lys forat se, om der er ilt nok. Hvis lyset brænder,skulle det være OK. Det er det ikke,idet man ikke kan regne med, at luftener homogent opblandet, d.v.s. der kanvære lommer med og uden ilt. Hvis derer methan tilstede, kan man med åben ildforårsage en eksplosion. Svovlbrinte kanikke testes med åben ild.redde vedkommende. Derfor er eneste løsningat planlægge arbejdet på forhånd, sikresig med friskluftforsynet åndedrætsværn ogsikkerhedsline med optrækningsspil og sørgestøv, gasser og kemikalier 53

for, at der er nogen, som står på vagt ved sikkerhedslinenog kan trække én op, hvis manalligevel skulle falde omkuld.Omrøring af gylle bør kun ske i fortanken, derved en vandlås er adskilt fra gødningskældrenei stalden. Dette hindrer, at giftige dampe kanbevæge sig ind i stalden via gødningskælderen.Hyppig bevægelse af gyllen vil mindske risikofor svovlbrinte, men øge ammoniak-fordampningen.Figur 4.12 Ved løft af gyllepropper må manikke sidde på hug. Det øger risikoen væsentligtfor at indånde gyllegasser. Man kan besvime efterblot få indåndinger af svovlbrinte.Ved udslusning af gylle skal man:• sætte ventilationsanlægget på maximalydelse før start• kun løfte en prop eller et spjæld ad gangen• aldrig stå over den kumme, som bliver tømt• sætte prop eller spjæld på plads igen straksefter, at tømningen er afsluttet• trække propper og spjæld op i stående stilling• sørge for, at der ikke er andre i stalden, somlaver noget andet, imens man lukker gyllenud.• aldrig gå ind i en stald, hvor dyrene falderom uden friskluftforsynet åndedrætsværnFoto: D.L. Landscentret, Byggeri og teknikAmmoniakreduktion i staldluftAmmoniakfordampning mindskes ved:Lav gødningstemperaturDet kan f.eks. opnås ved varmegenvindingfra gyllekanalerne.Lav pH-værdiOpnås, hvis gyllen får lov at stå uomrørt ilængere tid. Udslusning hver 3. uge hjælperbåde p.g.a. den mindre bevægelseog en sænkning af pH. Hvis der efterladesen rest gammel gylle, har det ogsåen ammoniakreducerende virkning.Lille forskel i ammoniakkoncentrationmellem gødning og luftMan kan ikke præcist styre ammoniakkoncentrationeni gødningen, men kanmindske den gennem fodring.Da det ikke er ønsket at udligne koncentrationenved at øge ammoniakindholdet iluften kan man adskille gødning og luft afet flydelag.Lille overfladeareal af gødningDette kan der tages hensyn til, nårstalden bygges. Desuden har dyrenesgødeadfærd og rengøring betydning for,hvor stort et areal der fordamper gylle fra.God ventilationØget ventilation kan opnås ved at accepterelav staldtemperatur eller tilsættevarme.Ventilationen skal dimensioneres, så derikke er luftstrømme lige over gylleoverfladen.Figur 4.13 Oversigt over muligheder for reduktionaf ammoniak.54 støv, gasser og kemikalier

Foto: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og teknikFigur 4.14 Der skal være ryddet op og frit omkring gylletanken.Bevoksning skal holdes nede og hegn skal væreintakt. Dæk op ad tanksiden er en fristende legeplads forbørn. Det kan resultere i ulykker.LIVSFARLIG GASADGANG KUN MED SPECIALUDSTYR(SÆRLIGT TRÆNET MANDSKABMED LUFTFORSYNET ÅNDEDRÆTS-VÆRN AF TYPEN TRYKLUFT-ELLERKREDSLØBSAPPARAT)LIVSFARLIG GASKAN AFGIVESUNDER PÅFYLDNINGDer har været gjort forsøg på at nedsætteammoniakfordampningen ved at tilsætteforskellige kemikalier til gyllen bl.a. saltsyre.Dette har betydet reduktion af ammoniakken.Man skal aldrig opholde sig tæt på gyllevognenspåfyldningssted eller ved udstødningenfra kompressoren. Koncentrationen af svovlbrintekan være ganske stor. Ophold på gyllevognenstank er direkte forbudt.OPHOLD PÅTANKEN UNDERFYLDNING ERFORBUDTFigur 4.15 Advarselsskilte til gyllevogn og gyllebeholder.Såvel gyllebeholder som gyllevogn skalvære forsynet med letlæselige advarselsskilte.KemikalierKemikalier deles her i tre grupper, nemlig:1. kemiske bekæmpelsesmidler (kaldet pesticider,som omfatter herbicider, fungicider oginsekticider)2. desinfektions- og rengøringsmidler og3. alle andre stoffer brugt på et landbrug. Detkan være maling, olie af forskellig art, flydendepakninger, fugemasse og lign.Kemikalier kan optages enten gennem luftvejene,gennem munden eller gennem huden.1. BekæmpelsesmidlerBekæmpelsesmidler er altid biologisk aktivestoffer. Det vil sige, at man kan have mistankeom, at ligesom de påvirker det, de er rettetimod, kan de også påvirke os. Nogen har hormonvirkning,andre fremkalder ætsninger ellerallergier, og endelig er der også stoffer, somstøv, gasser og kemikalier 55

kan fremkalde kræft eller forårsage nervelidelser,f.eks. Parkinsons syge.Et bekæmpelsesmiddels akutte giftighed fremgåraf dets fareklasse. Det er meget sværere attolke, hvad en langvarig påvirkning i mindredoser betyder for helbreddet.Alle kemiske bekæmpelsesmidler skal væremærkede dels med et orange farvet symbol,dels med R- og S-sætninger. Endelig kan dervære en kode for fare. R-sætninger siger nogetom, hvilken risiko der er ved stoffet. S-sætningersiger noget om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger,der skal træffes.R38 Irritererer hudenS 24 Undgå kontakt med hudenR20 Farlig ved indåndingS22 Undgå indånding af støvFigur 4.16 Eksempler på sammenhængende R-og S-sætningerTxTXnMeget giftigGiftigSundhedsskadeligCXiÆtsendeLokalirriterendeFigur 4.17 Faresymbolerne for sundhedsfarligeegenskaber.De kan forekomme som flydende midler, mender bruges også tørstoffer som f.eks. melkalk.Der findes mange forskellige, og de er oftesammensatte af en række rene kemikalier,men for næsten alle gælder det, at de bindestil proteiner og ødelægger disse, og at de kantrænge igennem cellemembraner. Derved kande altså også af og til påvirke vore celler.Der er baser og syrer, som ved hjælp af entenet meget højt eller meget lavt pH kan ødelæggebakterier og andre mikroorganismer.Der anvendes også klorpræparater og ammoniumforbindelser.Det er specielt akutte farersom ætsning og langtidspåvirkningen med evt.kræft til følge, man skal være opmærksom på.3. Andre kemiske stoffer på et landbrugAndre stoffer på et landbrug kan f.eks. værebenzin, diesel, smøreolier og hydraulikoliesamt sprinklervæske og bremsevæske til bil ogtraktor. Nogle af stofferne kan optages gennemhuden og kan være eksemfremkaldende, givenyre- og leverskader og måske på langt sigtkræft. For maling gælder en hel speciel mærkning.Jo lavere numre både før og efter bindestregeni MAL-koden (s. 57) des bedre. To-komponentmaling,f.eks. gulvmaling, indeholderofte epoxy - og i såfald må man kun arbejdemed det, hvis man har været på epoxykursus.Det gælder både medarbejdere og arbejdsgivere.Der findes også handels- eller erstatningsgødning.Nogle af disse kan ætse hud og slimhinder.Ved høje temperaturer udvikles nitrøsegasser, som er omtalt på side 52.2. Rengørings- og desinfektionsmidlerRengørings- og desinfektionsmidler har tilopgave at fjerne eller uskadeliggøre sygdomsfremkaldendesmittekim i et sådant omfang, athverken dyr eller mennesker bliver syge.Endelig findes der også medicin. Det kan væresom støv i luften eller vådt f.eks. på hænderne.Der findes mange forskellige medikamenter, ognogle af dem bruges også mod sygdomme hosmennesker. Det gælder specielt de forskellige56 støv, gasser og kemikalier

Brug af MAL-kodenumreKodenumre oplyser om farligheden af et produkt. Kodenummeret fortæller desuden, hvilke forholdsreglerman skal træffe – alt efter brug og branche. Kodenummeret for et produkt består af total forbundet med en bindestreg. Tallet før bindestregen i kodenummeret angiver de sikkerhedsforanstaltninger,der skal træffes mod indånding af dampe stammende fra produktets indhold af flyg-tige stoffer, herunder organiske opløsningsmidler.Tallet efter bindestregen i kodenummeretangiver de sikkerhedsforanstaltninger,der skal træffes, når der er risiko for:• at hud og øjne kommer i direkte kontaktmed produktet, herunder ved sprøjtetåge• at indånde dråber eller støv fra en sprøjtetågeaf produktet eller støv stammendefra produktet• utilsigtet indtagelse af produktetKodenumre for produkter skal sammenmed brugsanvisninger og andre relevanteoplysninger indgå i vurderingen af produkterneshelbredsrisici. Kodenumrene angiverdog ikke samtlige skader, der kan opstå,hvis produkterne bruges uden sikkerhedsforanstaltninger.Det beregnede MAL(Måletekniske ArbejdshygiejniskeLuftbehov)m 3 luft pr. liter produktTallet førbindestregen0 m 3 /l

antibiotika. Derfor er det meget vigtigt, at man Rengørings- og desinfektionsmidler bruges veder påpasselig med det, ikke får det på fingrene akutte sygdomsudbrud, hvor man skal haveog på tøjet, hvor det så efterfølgende kan forurenehuden.stald. Her er der tale om overfladerengøring.gjort grundigt rent i et staldafsnit eller en helDer kan dog også i særlige tilfælde komme rygningmed formalin eller glutaraldehyd på tale.Hvis man udsættes for meget antibiotika, risikererman, at de bakterier, man bærer, bliver Der anvendes også forskellige midler til desinfektionaf instrumenter brugt til behandlingmodstandsdygtige over for antibiotika. Hvis manherefter udsættes for en sygdomsfremkaldende af dyrene, til klovbeskæring og til fjernelse afbakterie og bliver syg, kan ens egne bakterier horn. En anden situation er tilsætning af myresyretil drikkevand i svinestalde eller pattedypgive resistensen videre til de sygdomsfremkaldendebakterier, og så kan lægerne pludselig få i kvægstalde. Listen over anvendelser er lang.svært ved at bekæmpe alvorlige infektioner.Kemikalier i landbrugetI en række tilfælde påføres rengørings- og desinfektionsmidlermed højtryksrenser.For år tilbage opbevarede man kemiske bekæmpelsesmidleri et hjørne af stalden, i værkstedet De øvrige kemikalier bruges i mange forskelligesituationer – og oftest i ret små mængder.eller måske i laden. Ofte havde man sjatter til-bage, som man måske kunnebruge på et senere tidspunkt,og de blev ofte efterladt lige inærheden af marksprøjtensopbevaringsplads.Nogle steder har man stadiggamle dunke, poser og flaskerstående, måske uden etiket.Det kan være produkter, somhar ”overlevet” flere generationer,og som bare ikke erblevet sendt til destruktion.Ellers kommer landmandenmest i kontakt med bekæmpelsesmidlerved påfyldningaf sprøjte og ved justering afsprøjte-dyser, samt ved rengøringaf sprøjten.Figur 4.19 At opbevare kemikalierpå et toiletrum er ikketilladt.Foto: Charlotte Hjort58 støv, gasser og kemikalier

Udbringning(10,0%)A. Tilberedning ogudbringningFyldning(90,0%)Krop(20,0%)Lår(1,5%)Arme(1,5%)Underben(6,0%)Hænder(71,0%)Hænder, kørsel(4,5%)Underben(16,0%)Krop(7,0%)Arme(2,0%)Hænder, bomløft(4,5%)Lår (21,0%)B. Tilberedning C. UdbringningHænder,rensningaf dyser(45,0%)Figur 4.20 Sprøjteførerens belastning med sprøjtemiddel under tilberedning og udbringningA. viser først hvor stor en del af belastningen, der stammer fra henholdsvis fyldning af sprøjtenog fra selve udbringningen. B. viser hvilke dele af kroppen, der især er udsatte under tilberedningaf sprøjtevæsken og C. viser hvilke dele af kroppen, der er mest udsat under udbringning.Det er en udbringningssituation, hvor der har været dysestop, og der er foretaget manuel bomløft.Især hænderne er udsatte, og dem skal man derfor beskytte med handsker.Ved marksprøjtning gælder følgende regler:• Hav rent vand til håndvask med i marken• Pust aldrig dyser rene med munden• Brug handsker ved justering af dyser• Brug beskyttelsesudstyr ved ophældningog ved rengøring af sprøjteForebyggelse af problemer medkemikalierFor kemikalier gælder helt specielle regler foropbevaring og brug. De skal opbevares i etsærskilt, aflåst skab eller rum, hvor der ikke erafløb i gulvet. Produkter, som er giftmærkede,skal opbevares i et aflåst skab adskilt fra deandre kemikalier, og med særlig mærkning. Iforbindelse med brug må de aldrig efterladesuden opsyn. Kemikalier må heller aldrig hældesover i anden emballage.Der skal være en arbejdspladsbrugsanvisningpå alle stoffer, som er mærket med orangesymbol samt på en række andre stoffer, somstår på Arbejdstilsynets liste over farlige stofferog materialer. Som arbejdspladsbrugsanvisningkan man bruge leverandørbrugsanvisningensamt et såkaldt tillægsskema. DanskLandbrugsrådgivning har en hjemmeside, hvorman kan udarbejde tillægsskemaer på en simpelmåde.Man skal sørge for, at så få personer sommuligt håndterer kemikalier. Antallet af forskelligekemikalier og mængden af kemikalierskal begrænses til et minimum. Farlige stofferskal altid erstattes med mindre farlige, ufarligeeller mindre generende stoffer.Inden brug skal man finde ud af, om der ertilrådet eller krævet brug af værnemidler.Derefter skal man sikre sig, at det er de rigtigeværnemidler, man er i besiddelse af, og at deer klar til brug – ikke i stykker og filtrene ikkefulde.støv, gasser og kemikalier 59

Ved rengøring af stald, anbefales følgende:• Start rengøringen med grovspuling medvand ved lavt tryk• Læg kemikalierne ud med almindeligtvandværkstryk og skumrør• Giv kemikalierne den nødvendige reaktionstid• Rengøringsmiddel og løsnet snavs skyllesvæk med almindeligt vandværkstryk• Desinfektionsmiddel skal lægges udmed almindeligt vandværkstryk• Såfremt der spules med andet endvand ved vandværkstryk skal der anvendesegnet åndedrætsværnTabel 4.3 Eksempler på grænseværdier fordesinfektionsmidler.DesinfektionsmiddelEddikesyreKlorJodSpritGrænseværdi10 ppm0,5 ppm0,1 ppm1000 ppmBland aldrig syrer og klorpræparater.De kan udvikle giftig klorgas.Gør risikoen så lille som mulig!• Registrer alle kemiske stoffer. Ryd opog aflevér til destruktion• Gruppér produkterne efter anvendelseVurder om alle er nødvendige• Vurdér muligheden for at erstatte produktermed mindre farlige• Udarbejd arbejdspladsbrugsanvisningereller tillægsskemaer og opbevardem tilgængelige for ansatte• Gennemgå det hele hvert årFigur 4.21 En aflåselig dybfryser kan bruges tilopbevaring af farlige stoffer og materialer, dogikke til flygtige stoffer. Bemærk fryseren er forsynetmed varmelegeme og termostat, der tænder,når temperaturen bliver for lav.VærnemidlerÅndedrætsværnDer findes to typer åndedrætsværn:• Filtrerende åndedrætsværn• Luftforsynede åndedrætsværnFiltrerende åndedrætsværn er masker, hvorden luft, man er omgivet af, renses gennem etfilter, som kan være:– Partikelfilter (støvfiltre)– Gasfilter– En kombination af beggeFoto: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og teknik.60 støv, gasser og kemikalier

Filtre skal være mærkede med CE, som betyder,at fabrikanten står inde for, at de opfylder EU´sregler. Desuden skal der være anden mærkning,som viser, hvad filteret kan bruges til.terpentin, Xylen og bekæmpelsesmidler. AXfiltreer engangsfiltre• B – mod uorganiske gasser (f.eks. klor, cyanbrinteog svovlbrinte)• E – beskytter mod svovldioxid og andre suregasser, f.eks. myresyre og eddikesyre• K – beskytter mod ammoniak og kemiskeforbindelser herafFigur 4.22 Skiltet betyder åndedrætsværn påbudt.Partikelfiltre opdeles i tre klasser efter, porestørrelseni filtermaterialet.• P1 er et groft filter (kan ikke anbefales ilandbruget)• P2 er et middelgroft filter (beskytter modsvampe, kvartsstøv og svejserøg)• P3 er et fint filter (beskytter mod bakterier,endotoxiner og virus)Partikelfiltre opdeles også efter hvilke situationerde er beregnet til:• PS er kun til tørt støv• PL er kun til vådt støv• PSL er til både tørt og vådt støvGasfiltre inddeles i tre klasser efter deresbeskyttelseskapacitet:• klasse 1 er et lavkapacitetsfilter (kan ikkeanbefales i landbruget)• klasse 2 er et middelkapacitetsfilter• klasse 3 er et højkapacitetsfilterGasfiltre inddeles desuden i typer afhængigt af,hvilken gas de beskytter imod:• A – mod organiske opløsningsmidler (f.eks.Der findes mange forskellige modeller af filtrerendeåndedrætsværn, som dog kan opdeles itre typer:• Filtrerende ansigtsmasker (også kaldetengangsmasker)– kan kun bruges til støv – IKKE TIL GAS– fås som engangs- eller flergangsmasker– fås med udåndingsventil, så den vådeudåndingsluft ikke sætter sig i filtermaterialet,men kommer ud gennem ventilen– er helt personligt og må kun bruges af densamme person– må kun bruges tre timer dagligt– de fleste slutter ikke særlig tæt og yderderfor ikke fuld beskyttelse• Halv- eller helmasker (også kaldet sprøjtemasker)– kan bruges til både støv og gasser afhængigtaf, hvilket filter, man sætter på– er lavet af gummi eller silikone, og hvisman er gummi- eller latex-allergiker, skalman vælge silikone– forskellige filtre kan skrues på den sammemaske– må kun bruges op til 3 timer dagligt• Filtrerende åndedrætsværn med blæser– kan være udelukkende til støv eller bådestøv og gasser afhængigt af model– batteriet til blæseren kan enten siddeoppe i en hjelm eller nede i et bæltestøv, gasser og kemikalier 61

FiltrerendeåndedrætsværnLuftforsynetåndedrætsværnUdenhjælpemotorMedhjælpemotorLuft fra ikke forurenetområdeLuft fra trykluftbeholdere.l.Filtrerendeengangsmasker(støv)Halv- oghelmasker(støv og gasser)SkærmeHjælpemotor ogfilter i hjælm(støv)Hjælpemotor ogfilter i bælte(støv og gasser)Figur 4.23 Forskellige typer åndedrætsværn.Foto: ArSiMa62 støv, gasser og kemikalier

Friskluftsforsynet åndedrætsværnFriskluftsforsynet åndedrætsværn er åndedrætsværn,hvor frisk luft tilføres udefra. Detskal bruges, hvis man skal arbejde i gylle- ellerajlebeholdere eller i lukkede siloer. Det kræverinstruktion og træning at bruge det, og mankan ikke bare sætte det til det trykluftsystem,som man har i forvejen, for luften skal væreoliefri! Ellers giver det lungesygdom. For deallerfleste vil det bedste være, at man tilkalderprofessionelle firmaer til det arbejde, som kræverfriskluftforsynet åndedrætsværn.HandskerHandsker skal stilles til rådighed mod• slid• vibrationer• snit og stik• temperatur• kemikalier og vandI landbruget er almindelige arbejdshandskerog handsker mod kemikalier mest påkrævede.Der findes forskellige typer handsker, nemlig:• 4H-handsker• nitrilhandsker• latexhandsker• vinylhandskerMan skal være opmærksom på, at handskerskal være modstandsdygtige overfor detanvendte bekæmpelsesmiddel.Der er forskellig gennemtrængningstid for deenkelte typer handsker, hvor 4H er den mindstgennemtrængelige handske. Nitrilhandskerer modstandsdygtige overfor mange kemiskepåvirkninger.Til visse opgaver, f.eks. påfyldning af planteværnsmidler,anbefales langskaftede handsker,så man ikke risikerer at få væsken ind ihandsken.Figur 4.24 Handske af nitril med bomuldsfor.Velegnet til håndtering af olie og fedtede genstande.Foto: ArSiMaFigur 4.25 Svejsehandskei helforet oksespaltmed manchet,yder optimal beskyttelseved svejsning.Til svejsning anvendesspalthandsker.Hvis man har latexellergummiallergi,kan man ikke anvendegummihandsker,men må anvendeplastikhandsker ellerlæderhandsker. Hvisman sveder og derforhar våde hænder, kanman få eksem. Vedarbejde mere end15 minutter anbefalerArbejdstilsynetat man anvender entynd bomuldshandskeunder beskyttelseshandsken,som såskal skiftes, så snartden bliver våd.støv, gasser og kemikalier 63

Fiigur 4.26BeskyttelsesdragterVed arbejde med farligepartikler, syrer og baserer det vigtigt at være godtbeskyttet. Beskyttelsesdragterfindes til ethvertformål.De vigtigste råd og regler• Støvkoncentrationen i stalden skal holdes sålav som muligt.under uddannelse til landmand eller kanerhverves særskilt. Dog må landmænd, derhar sprøjtebevis, sprøjte hos sig selv i etbegrænset antal timer pr. år.• I spidsbelastningssituationer med høj støvkoncentrationanvendes åndedrætsværn.• Man må aldrig gå ned i gylletanke eller lukkedebeholdere uden friskluftforsynet åndedrætsværn.• Sprøjtning af marker for sig selv eller andremå kun udføres af personer, som har sprøjtecertifikat.Dette fås på landbrugsskolen• Ungeunder 18 år må slet ikke sprøjte. Allekemikalier anses for at have størst giftvirkningpå individder, som endnu ikke er fuldtudviklede og derfor mere modtagelige forpåvirkninger. Gravide må ikke sprøjte.Reglerne findes på Arbejdstilsynets hjemmeside:www.at.dk64 støv, gasser og kemikalier

5. UlykkerUlykker genereltVed en arbejdsulykke forstås en pludselig,uventet og skadevoldende hændelse, der skeri forbindelse med arbejdet, og som medførerpersonskade. En skade kategoriseres som:“dødelig”, “alvorlig” eller “andre”. Forskellenmellem alvorlige og andre skader kan være flydende.Hos Arbejdstilsynet defineres alvorligeulykker, som alle, hvor der er amputation ellerknoglebrud.“Nærved-ulykker”“Nærved og næsten, slår ingen mand afhesten”, siger man. Dette gælder ikke i forebyggelseaf ulykker. Her er det væsentligt ogsåat interessere sig for ulykker, som var lige vedat ske, eller for små-ulykker, som ikke fik såstore konsekvenser, som de kunne have fået.Grunden til, at man skal interessere sig for“nærved-ulykker” er, at man kan lære af dem– før der sker alvorlige ulykker.Antallet af ulykker falderLandbruget er den branche, hvor der i flereår er sket flest dødsulykker i forhold til antalletaf beskæftigede. Faktisk er 100 menneskeromkommet ved landbrugsarbejde de sidste 10år. Antallet af dødsulykker har været faldendefra 1998 - 2002, men er i 2003 steget en smule.Det er Arbejdstilsynet, som fører statistik med,hvor mange ulykker der sker i de forskelligeerhverv. En arbejdsgiver har pligt til atanmelde en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet,hvis personen er uarbejdsdygtig i en dag ellermere udover tilskadekomstdagen. Anmeldelsetil Arbejdstilsynet skal ske hurtigst muligt, dogsenest 9 dage efter 1. fraværsdag. Af Arbejdstilsynetsstatistik fremgår det, at antallet afanmeldte ulykker i landbruget er faldendefra et niveau på over 600 i 1998 til et niveaupå 324 i 2003. Årsagen til faldet kendes ikke,men der har været stort fokus på arbejdsulykkerbåde inden for landbruget og i samfundetgenerelt i den periode. Man skal også huskepå, at antallet af beskæftigede inden for landbrugeter faldet i den samme periode.20Figur 5.1 Dødsulykkeri land-Antal dødsulykker151050Kilde: Arbejdstilsynetbruget i Danmark1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 20031993-2003ÅrstalUlykker 65

700600Figur 5.2Anmeldte arbejdsulykkeri landbrugeti Danmark1993-2003Antal ulykker50040030020010001993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003ÅrstalKilde: ArbejdstilsynetEn undersøgelse fra Ringkøbing Amt i 1997viser, at kun 1 ud af 14 anmeldelsespligtigeulykker, rent faktisk anmeldes. Ca. hver andenlandmand blev ramt af en ulykke hvert år.01 Dødsulykker 1,902 Ambutation 4,403 Knoglebrud 23,904 Forstuvning m.v. 27,305 Sårskade 17,4En anden undersøgelse fra Vejle Amt i 2003,06 Termisk skade 0,707 Bløddelsskade 9,808 Ætsning 0,8angav at knap 7% af landmændene havde haft09 Forgiftning 0,5en ulykke inden for de sidste Andet, uoplyst 13,3 12 måneder. Tallenei de to undersøgelser er forskellige, fordiman har defineret “ulykker” forskelligt.Konsekvensen af en ulykkeKilde:ArbejdstilsynetDødsulykker 1,9%Amputation 4,4%Knoglebrud 23,9%Forstuvning m.v. 27,3%Sårskade 17,4%Termisk skade 0,7%Bløddelsskade 9,8%Ætsning 0,8%Forgiftning 0,5%Andet, uoplyst 13,3%Figur 5.3 Procentvis fordeling af arbejdsulykker i landbrugeti perioden 1997-2002 (gennemsnit).I 2002 var der blandt de anmeldte arbejdsulykkeri landbruget flest forstuvninger, knoglebrudog sårskader i den nævnte rækkefølge,se figur 5.3. Mellem 15 og 30 personer harhvert år de sidste 5 år mistet en legemsdel. Aftallene kan man ikke se, om det var en finger,en arm eller et ben, men eksemplerne på deHer forekommer ulykker ilandbrugetFlere undersøgelser over ulykkerbåde i Danmark og i udlandetviser, at ulykker kan opdeles iforskellige grupper, nemlig:• Ulykker med maskiner, specieltved reparation• Ulykker med dyr• Ulykker i værksteder og maskinhus• BørneulykkerFaktorer der har indflydelsepå ulykker• Manglende opmærksomhed• Træthed• Stress• Manglende oprydning• Manglende vedligehold• Manglende planlægning afarbejdet• Børn på arbejdspladsen66 Ulykker

følgende sider viser, at det ofte ikke er bagateller,der bliver resultatet af en ulykke.medarbejderne bliver øget sikkerhed en del afhverdagen.Konsekvensen af en ulykke afhænger af enrække faktorer:• Var der mange forværrende faktorer samtidig?• Var der nogen i nærheden til at hjælpe?• Var man nødt til at arbejde videre udenaflastning?Sådan begrænses antallet afulykkerI arbejdet med at begrænse ulykker er detvigtigste, at man er klar over og bevidst om,at der kan ske ulykker. Inddragelse af allemedarbejdere i forebyggelsen er afgørende for,hvor mange ulykker der sker. Ved at inddrageGod instruktion til alle, som starter på bedriftener nødvendig. Også - og især - til personer,som ikke taler så godt dansk. Husk at fortælledet videre, når noget er gået i stykker, så detkan blive repareret.God planlægning og forudseenhed forebyggermange ulykker. Et værktøj, som er godt tilbekæmpelse af ulykker, er arbejdspladsvurdering,som er behandlet i kapitel 1.Sikkerhedsgennemgang – mindst en gang omåret – kan anbefales. Evt. kan man tilkalde enarbejdsmiljøkonsulent til at hjælpe sig.Kilde: “For sikkerhedens skyld“, Bar Jord til Bord • Foto: BladsnedkerenFigur 5.4 Carsten Krarupfra Sdr. Omme i Vestjyllandskulle bare lige fjerneen ligegyldig tot græs frafinsnitterens blæser. Udenat tænke på den roterendeklippecylinder, der sidderoppe i blæseren, stak Carstenhånden op for at fjernegræstotten. Klippecylinderenfik fat i hans fingre ogrev Carstens arm af, fordiklippecylinderen fortsættermed at køre rundt ret langtid efter, der er slukket formotoren.Ulykker 67

Ulykker med maskinerUlykker med maskiner finder sted enten i drifteller under reparation. Det er tit, fordi roterendeog skærende dele som snegle, snitteknive,eller kraftoverføringsaksler ikke er afskærmetgodt nok. Det kan også være fordi, man ikketager sig tid til at standse en landbrugsmaskine,inden man hopper af eller på, eller fordiman “hænger” på siden og så falder af.Kilde: Vejle AmtUlykker med maskiner i driftFra Arbejdstilsynets materiale og fra erfaringerfra Vejle amt stammer følgende eksempler:Kilde: Vejle Amt Hold orden i traktoren Værktøj, kæder, flasker m.m. skal væk frabunden, så pedalerne ikke blokeres Fastgør løse genstandeFigur 5.6 Uorden giver risiko for ulykker. Sørg for hvilebeslag til PTO-akslen, når denikke er i brug Skift afskærmning så snart den er i stykker. Hav PTO-afskærmninger på lager Sørg for at der er 2 kæder på Træd aldrig på PTO-akslen Roterende dele skal være afskærmetFigur 5.5 Beskadigede PTO-aksler er farlige.• En mand blev “fanget” af traktorens kraftudtag,da han steg op bag på traktoren• En mand blev “fanget” af traktorens kraftoverføringsaksel,da han skulle kigge op ivognen• En landmand blev klemt under ladet på entipvogn, fordi der ikke var nogen sikringmod, at ladet kunne synke ned• En landmand stak armen ind under ladetpå en højtipvogn for at rage nogle roer ud,mens ladet var under sænkning. Ærmet komi klemme i hydraulikstemplet og armen blevklippet af over albuen• En landmand fik elektrisk stød fra et svejseanlæg,fordi der ikke var nogen spændingsbegrænsning68 Ulykker

Figur 5.7 Et eksempel på en traktor, hvordet meste er galt. Døren er væk, trinnene eri uforsvarlig stand. Skærmen er mangelfuld.Her er mange muligheder for uheld.• En pige fik foden ind i det uafskærmedekædetræk på et udmugningsanlæg• En medhjælper blev klemt ihjel mellemtraktor og marksprøjte. Han stod imellemtraktor og marksprøjte, og hans ærme aktiveredehydraulikken, så marksprøjten blevtrukket ind• En mand fik foden i en kornsnegl under læsningaf korn• En landmand kunne ikke bremse traktoren,fordi der var rod i bunden af traktoren.Rodet kom i vejen for foden til bremsen• En landmand døde, da traktoren væltede,fordi han kørte på ujævnt terræn med entraktor uden førerhus• En landmand mistede livet, fordi han villeFoto: Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri og TeknikFigur 5.8 Fod, som risikerer at komme i klemme iet udmugningsanlæg.fjerne lejesæd og gennemgroet udlæg fraskærebordet. Han slukkede ikke selve mejetærskeren.Skærebordet gik i gang og revham medForebyggelse af ulykkermed maskiner i driftDer skal være ryddeligt i og omkring maskineri drift. Man må kun køre med det antal personer,der er sæder til. Og de må kun være med,hvis de har en arbejdsopgave. Inden man kørerud, skal man sørge for, at bremser, styreevne,lys, glas og trekant er i orden. Kraftoverføringsakslerskal være afskærmede og den lille kæde,som holder afskærmningen på plads, må ikkevære knækket eller fjernet. Der må ikke løftesmere, end maskinerne er beregnede til, f.eks.ved arbejde med halm. Stabling af halmballerskal ske på en måde, så de ikke vælter – hellerikke, når man skal hente dem til brug.Foto: Morten SvaneUlykker 69

Ulykkerne ved reparation ogvedligehold af maskiner• En landmand gik ned i en pumpebrønd forat fjerne en tilstopning ved tilløbet og blevforgiftet af gyllegas (H 2S)• En landmand blev forgiftet af svovlbrinte, dahan forsøgte at redde dyrene, som var faldetom inde i stalden• En mand blev “fanget” af transportøren, dahan fjernede overdækningen på udmugningsanlæggetfor at løsne en tilstopning• En landmand blev klemt af omrøreren i tankenpå et vådfodringsanlæg, da det startedeautomatisk• En mand blev forgiftet i tårnsiloen, da hanudjævnede nyensileret græs• En mand blev dræbt under skærebordet påen mejetærsker, da han var ved at udskiftedefekte dele• En mand fik sin fod klemt af en stor plov,da den væltede, fordi støttefoden skred vækunder plovenDer findes også mange lettere ulykker. Detdrejer sig f.eks. om, at man slår eller skærersig på skarpe kanter, at man forstuver anklen,når man hopper op i eller ned af en maskine,at man klemmer fingrene i lemme, spjæld ogdøre, og listen er lang – du kan selv fortsætte.Forebyggelse af ulykker vedreparation og vedligehold afmaskinerSørg for ordentlig understøtning af maskiner, somskal repareres. Gulvet skal være plant, tørt ogrent. Strøm skal slås fra, så maskiner og anlægikke kan starte automatisk. Man skal bruge detrelevante værktøj. Man må ikke bruge defekte elledninger.Man må aldrig gå ned i fortanke ellergyllevogne, ensileringstanke og kanaler m.v. Tilkaldfirma, som har friskluftsforsynet åndedrætsværn,hvis der skal repareres ting i tankene.Figur 5.9 Tipvogn med sikkerhedsstang. Stangenforhindrer at ladet pludselig synker ned underreparation eller eftersyn.Ulykker med dyr• En landmand fik revet skulderen af led ogflere sener over, fordi en ko rykkede i engrime• En landmand blev dræbt af en gal tyr. Daægtefællen ville lede efter sin mand, blevhun også angrebet og dræbt af tyren• En landmand blev sparket af en ko undermalkning• En landmand blev klemt mod en væg af enko i en løsdriftsstaldFoto: Charlotte Hjort70 Ulykker

Forebyggelse af ulykkermed dyrArbejd stille og roligt med dyrene. Sørg for, atstaldarealer er ryddelige. Brug sikkerhedsfodtøj.Brug fangfold, når det er muligt – også selvomdet er mere besværligt. Brug grime så lidt sommuligt. Vær altid to personer ved flytning ogarbejde med tyre og sørg for flugtmulighed,f.eks. ved at være tæt på en traktor, som mankan kravle op i eller ind under. Brug drivbrætved flytning af svin, og lad det ikke hvile påknæene.Ulykkeri stalden• En landmand gled påtrappen i malkestalden• En landmand knustefoden mellem enfodervogn og væggen• Et barn væltede meden fodervogn og blevklemt under vognen• En mand blev klemtaf en knækstyret minilæsser,som væltede• En mand faldt ned frahalmlageretFigur 5.10 Ved arbejde med dyr er der en stor ulykkesrisiko. Pigenpå billedet bruger sikkerhedssko for at undgå følgerne af at blivetrådt over tæerne af en ko.Foto: Flemming Helsted Juul/DokumentaryDe lettere ulykker erforstuvninger, når manspringer ned fra etniveau til et andet, slagog spark fra dyrene,rifter og sår fra skarpegenstande, f.eks. påforværket, stik medkanyler, slag i hovedet,fordi man støder indi ting, f.eks. malkerør,som sidder lavt, slag ogforstuvninger, fordi manfalder over “rod” – ogder kunne nævnes mangeandre eksempler.Ulykker 71

Forebyggelse af ulykkeri staldenSørg for korrekte arbejdshøjder. Trapper skalikke være for stejle og skal være lavet af skridsikkertmateriale. Trapper og gangbroer skalhave rækværk eller gelænder. Gangarealer skalvære rene og tørre, evt. ved at strø savsmuldeller grus ud. Kemikalier skal være låst indeog brugsblandinger skal være korrekt blandetog være placeret på plant og sikkert underlag.Der skal være tilstrækkeligt lys. Brug sikkerhedsfodtøj.Ved flytning af dyr skal man brugedrivbrædt eller skærme af på anden måde, såman på den mest rolige måde leder dyrenetil den tiltænkte plads. Der skal være mandehulleri forværk. Gå aldrig ned i gyllekanaler,fortanke og lign. Stå oprejst ved løft af propperog ved gylletømning. Kanaler skal være solidtoverdækkede. Højtryksrensere skal have så lavtet arbejdstryk som muligt. Håndtaget må ikkelåses med strips til erstatning af håndens tryk.Ulykker i værksted ogmaskinhus• En landmand fik en jernspån i øjet ved brugaf vinkelsliber• En landmand fik forbrænding af huden vedsvejsning, fordi han ikke var dækket godtnok til• En landmand brækkede ryggen, fordi hanfaldt ned fra maskinhusets tag, hvor derskulle lægges enkelte nye tagplader på• En landmand væltede ned fra en stige underudskiftning af et lysstofrør, fordi stigen ikkestod sikkertAf mindre ulykker kan nævnes svejseøjne, sårog rifter, fordi man stikker sig eller skærer sig,kødsår, fordi man saver sig i fingrene, “tømmerlus”på hænderne, elektriske stød m.v.Figur 5.11 Tilvenstre en gammelalustige udenafstivning ellerfastgørelse. Tilhøjre et eksempelpå fast stige ogrækværk såvel påloftet som omkringstigens afslutning.Foto: Charlotte HjortFoto: Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri og Teknik72 Ulykker

Forebyggelse af ulykkeri værksted og maskinhusSørg for, at der er ryddeligt og ordentligt. Traktorhjulskal være bundne, så de ikke kan vælte.Maskiner skal være understøttede med sikrestøtteben.Frontlæssere, lad på tipvogne og andrehydraulikbaserede maskiner skal efterlades isænket position, så de ikke kan falde ned, hvisen trykslange springer. Gulvet skal være jævntog plant - uden huller og dybe fuger. El-installationerskal være i orden. Brug altid sikkerhedsfodtøj.Figur 5.12 Godplads, ryddeligtog orden iredskaberne.Bemærk at flereting er på pallerog derfor lette atflytte rundt med.Foto: Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri og TeknikFoto: Charlotte HjortFigur 5.13 Løsetraktordæk skalsikres, så de ikkekan vælte.Foto: Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri og TeknikFigur 5.14 Et værksted, der er rart at arbejde i, og hvorværktøjet er til at finde.Ulykker 73

Stiger skal være fæstnet ved øverste punkt ogmå ikke kunne skride bagud eller til siden.Der skal være rækværk om alle arealer, hvorhøjden er 2 m eller mere. Der skal også værerækværk omkring loftslemme. Der skal væreordentligt og tilstrækkeligt lys. Skift af tagpladerog andet tagarbejde skal ske med lift ellermed brug af faldsele.Kilde: Vejle AmtBørneulykkerBørneulykker er et særligt problem, idet børnenebor på en farlig arbejdsplads. Der kørerstore maskiner, der er store dyr, og der brugeskemikalier. Det kræver omtanke for dem, somarbejder der. Man skal f.eks. huske:• At sikre sig, at der ikke er børn omkringkørende maskiner, f.eks. når man bakkeruden fuldt udsyn• At lægge boltpistol uden for børns rækkevidde• At sætte kemikalier i et aflåst skab• At tage nøglen ud af maskiner, når de forlades• At holde store dyr og børn adskilt• At lægge riste og lemme på plads, så børneneikke falder i korngrav, gyllekanaler og lign.• At sige nej til at passe børn, mens man kørertraktor eller mejetærsker• At børn under 13 år ikke må medtages påtraktor eller maskinerFingre i klemme, forslåede knæ og blå mærkerpå arme og ben er hyppigt forekommende ogNy arbejdsmiljøvenliglanseFoto: Merete Lyngbye Brug aldrig strip på højtryksrenseren! Brug maske (P2SL-filter), høreværn ogregntøj.Figur 5.15 Højtryksrensere skal anvendes medomtanke.Figur 5.16 Kemikalieskabet skal være aflåst, såbørn ikke kan komme til de farlige kemikalier.Foto: Charlotte Hjort74 Ulykker

hører til i den lette ende af skalaen. Op til 3børn er døde hvert år, fordi de blev kørt overaf store maskiner, hyppigst traktorer.De vigtigste råd og reglerDer er allerede nævnt en masse gode råd.Generelt kan man sige:• Man må ikke bruge maskiner, der ikke erafskærmede• Man må - med få undtagelser - ikke køremed traktorer uden førerhus eller styrtbøjle• Det er ulovligt at transportere og stablestorballer med traktor eller læssemaskine,hvis førerværnet ikke kan beskytte førerenmod at blive ramt af baller, der falder ned• Vinkelslibere skal have sprængskærm• En donkraft skal stå på et sikkert underlag• Frontlæsser eller gummiged må ikke brugestil personløft• Der skal være spændingsbegrænser påsvejseudstyrFigur 5.17 Opsæt advarselsskiltpå vej indtil gårdspladsen. Børn skal ikke lege i nærheden af arbejdendemaskiner. Børn skal ikke med som medhjælpere, hellerikke i pressede situationer og ved “sidstelæs”! Børn skal væk fra kørselsvejen. Opsæt skilt med: Pas på, legende børn!Kilde: Vejle AmtFigur 5.18 Det ernaturens orden, atbørn prøver grænseraf. Sørg for såfå risikoområdersom muligt.Foto: Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri og TeknikUlykker 75

6. Trivsel i arbejdetTrivsel på arbejdspladsen er et udtryk for, atder er et godt psykisk arbejdsmiljø. Trivselkan de fleste af os bare bedre forstå. Vi kansætte ord på, hvad der skal til for at trives.Et succesfuldt arbejdsliv stiller høje krav tilsamarbejdsevner, kreativitet, ansvar og fagligdygtighed. Disse krav opfylder man bedst, hvisman arbejder i et psykisk godt arbejdsmiljø.Men hvad er det?De rammerfor arbejdet,somvirksomhedentilbyderDetudviklendearbejdeMedindflydelseog med-bestem-FagligesituationerForholdetmellempolitiske beslutninger,myndighedskravog dekrav, som ar-bej-ArbejdsstedetsindretningStressSocialtsamværPsykiskarbejdsmiljøvedrører, hvordanmennesket fungereri forhold til arbejdetog arbejdsvilkåreneUsikkerhedi ansættelsenStøjStorarbejdsmængdeilang tidEnsidigtgentagetarbejdeMonotontarbejdeTrivselTemperaturSkiftearbejdeAlenearbejdeChikaneogmobningSamarbejdeFigur 6.1 Model over faktorer, der indgår i det psykiske arbejdsmiljø76 Trivsel i arbejdet

Hvad er et godt psykiskarbejdsmiljø?Ifølge Arbejdsmiljøloven er kravet til det psykiskearbejdsmiljø, at det som minimum ikke ersundhedsskadeligt. Imidlertid dækker psykiskarbejdsmiljø over en lang række forhold påIndflydelse på eget arbejdeHøjLette jobAktive jobKilde: Karasek, R. & Theorelarbejdspladsen, bl.a. arbejdets organisering ogindhold, samspillet mellem kolleger og mellemledelse og medarbejdere samt muligheder forselvudvikling og anerkendelse.Passive jobStressende jobLavLaveHøjeArbejdskravNår man arbejder er det oftest først og fremmestfor at tjene penge til at forsørge sig selv.Dette er med til at give selvbestemmelse, ogdet er for de fleste meget vigtigt. Men udoverdette har alle personer forskellige behov. Maslowsbehovspyramide er nok den mest kendtetil at beskrive menneskers behov.Forskellige mennesker har forskellige behov,hvilket betyder, at det ikke er alle lag i behovs-Figur 6.3 Karaseks model over sammenhængenmellem krav og indflydelse.pyramiden, som er lige vigtig for den enkelte.Jo bedre vi får opfyldt vore behov, des meretilfredse bliver vi – og jo bedre er vi i samspilletmed andre mennesker. Afhængig af, hvordanens behovsprofil ser ud, skal job og fritid udformes,så alle behov ikke bliver for udækkede.Behov for selvrespekt og anerkendelsefra andreBehov for at være produktiv ogkreativBehov for at være sammen medandre mennesker, venskaber ogandre forhold der er baseret påfølelserVished om at man kan undgå fysiskog psykiske skaderBehov for mad og drikke, søvno.s.v.Figur 6.2 Maslows behovspyramide.Trivsel i arbejdet 77

Et godt psykisk arbejdsmiljøkræver, at der erligevægt mellem:• Medarbejderensbehov og jobbetsudviklingsmuligheder• De krav jobbet stiller,og de ressourcermedarbejderen harrådighed overKrav og forventningerkan være af både fagligog social karakter. Kravdrøftes ofte i en ansættelsessamtale,mensforventninger ofte ermere ”skjulte”. Det ervigtigt at være helt klarover, hvad der er landmandensog de andremedarbejderes krav ogforventninger til egetarbejde. Men det erogså vigtigt, at gøre sigsine egne krav og forventningerklare. Ellerskan man ikke udtrykkedem.Balance i det psykiskearbejdsmiljø• kræver ligevægt mellemde krav, jobbet stiller ogde ressourcer medarbejderenhar til rådighed.Hvis kravene erfor små, må man• tilføre nye opgavereller• flytte personer tilnye opgaverHvis kravene er forstore, må man• mindske kravene• øge ressourcerne fxved– uddannelse– bedre teknik og metoder– flere personerNyeopgaverKRAVKRAVKRAVBalanceFigur 6.4 Balance i det psykiske arbejdsmiljø.KurserTeknikPersonerKilde: ArbejdstilsynetRessourcer kan deles op i 4 områder:• Personlige og faglige ressourcer er den kunnen,viden og erfaring, en medarbejder har• Arbejdsorganisatoriske ressourcer er deninformation, man får og den indflydelse,man har for at påvirke eget arbejde. Detkan f.eks. være indflydelse på tidsrammer,mængde af arbejdstid til en opgave, valg afhjælpemidler eller hvem, man skal arbejdesammen med• Sociale ressourcer er den støtte, hjælp ogopbakning, man får fra samarbejdspartnere,KRAVkolleger og arbejdsgiver• Teknologiske ressourcer er maskiner, værktøj,EDB og lignendeDe personlige og faglige ressourcer medbringesaf medarbejderen. De arbejdsorganisatoriske,sociale og teknologiske ressourcer stilles tilrådighed af virksomheden. Det er vigtigt at værebevidst om, hvilke ressourcer man selv medbringer,og hvilke man får stillet til rådighed.78 Trivsel i arbejdet

Du skal selv passe en gård en weekend.Har du den nødvendige erfaring til atklare uforudsete hændelser - eller kan dufå hjælp hos andre? Bliver det accepteret,at du bruger nogle overarbejdstimer,hvis du selv skønner, det er nødvendigt?Bliver du bebrejdet, hvis du efter at havegjort dit bedste ikke klarede arbejdet selveller overså et problem? Snak det igennemmed din arbejdsgiver, inden du skalhave weekend-vagten.Der skal være balance mellem jobbets krav ogmedarbejderens ressourcer. Hvis kravene erfor store, får medarbejderen stress. Hvis kraveneer for små, bliver man sløv og utilfreds.Indflydelse er en af de ressourcer, der kan værebehov for. Lille indflydelse på arbejdet og højekrav giver stress. Lille indflydelse og få krav giverpassivitet. Stor indflydelse og lave krav giverlette job, men også hurtigt utilfredshed, fordidet ikke føles udviklende. Stor indflydelse oghøje krav giver aktive job med stor tilfredshed.Der er tre trin i en åben konflikts udvikling:1. Der er en uoverensstemmelse som beggeer bevidste om. Uoverensstemmelsen kanløses ved samtale.2. Parterne fokuserer på modparten og ikkepå emnet. Konflikten er i gang.3. Der er ikke længere fornuft tilbage. Parterneønsker at “udslette” hinanden. Enløsning er meget svær.Konflikter kan være omkring mål eller delmål.For eksempel kan man være uenige om, hvorvidtman skal prøve at redde alle små fødtesmågrise, eller om man skal aflive dem underen vis størrelse. Man kan eventuelt være enigeom målet, men uenige om hvordan man bedstnår målet. Måske er man enige om, at manskal prøve at redde smågrisene, men man eruenige om, hvorvidt det gøres bedst ved kuldudjævningeller ved ekstra tildeling af foder.Konflikter kan også skyldes misforståelser. Deter nemmest at løse konflikten, hvis man ved,om det er målet eller vejen til målet, man eruenige om.Uenighed om forskellige ting kan ikke undgås,hvor der er to eller flere, som arbejder sammen.Men hvis man forstår at tale om tingenemed respekt for hinandens meninger, kan manindgå kompromisser, som betyder, at alle positivtfortsætter samarbejdet. Uoverensstemmelserog konflikter kan ikke altid undgås, men eret tegn på, at der er ting i samarbejdet, som børændres. Det er vigtigt for trivslen på arbejdet,at der ikke er for mange konflikter. Konflikterer ikke i sig selv skadelige, men udfaldet af enkonflikt afgør, om den bliver det.Egentlige konflikter kan være latente elleråbne. Hvis de er latente, ligger de og ulmer,men er ikke brudt ud.De fleste landmænd har nogle værdier og måltilfælles. De fleste ønsker at tjene penge noktil at sikre en rimelig levestandard og sikrebedriftens økonomiske overlevelse. Desudenvil de gerne være dygtige landmænd med godeproduktionsresultater, have en pæn ejendom,have et godt forhold til naboerne, væreansvarlige overfor dyr og natur og sikre en godarbejdsplads for medarbejdere. Medarbejderenønsker også at tjene penge og at udvikle sig tilen dygtig landmand. Imidlertid har han måskeen familie, som også han skal have koordineretarbejdsliv og fritid med, børn der skal passes,når de er syge samt fritidsinteresser, der ogsåskal være plads til. Det er vigtigt for alle, derarbejder på den samme bedrift at vide, hvilkeTrivsel i arbejdet 79

Foto: Flemming Helsted Juul/DocumentaryFigur 6.5 Eleven, medarbejderen og fodermesteren har indflydelse på forskellige niveauer. At fåselvstændige funktioner er en god udfordring og andre bliver aflastet. Afveksling i arbejdsfunktionerer også med til at gøre arbejdsdagen god.mål og værdier de enkelte personer har. Noglegange opstår der konflikt mellem disse mål, såder skal prioriteres imellem dem. En rimeligprioritering kan kun gennemføres, hvis allesønsker er kendte.Her findes de psykiske arbejdsmiljøproblemerFor at få lidt overblik kan man inddele det psykiskearbejdsmiljø i 6 punkter. Når man skalvurdere det psykiske arbejdsmiljø, skal de allevære gennemgået.Indflydelse på eget arbejdeog på arbejdsbetingelserDet er vigtigt, at den enkelte har indflydelsepå tilrettelæggelsen af sin egen arbejdsdag.Det kan man måske ikke den første tid i en nyansættelse, men det skal komme hen ad vejen.Indflydelse gælder ikke blot rækkefølgen af deting, man skal udføre, men også hvordan deskal udføres. Det er vigtigt, at man får lov til atbruge den erfaring, man har. Der kan være forskelligemåder at gøre tingene på, og sommetiderkan de være lige rigtige og lige sikre. Hvisman lige har lært nye ting på landbrugsskolenog så kommer ud for, at man “bliver bombettilbage til fortiden” og skal gøre tingene på enmere usmart og gammeldags facon, kan manblive utilfreds. På den anden side kan manikke forvente, at man kommer helt ny og grønog skal lave alt om på arbejdspladsen, hvorman måske bare skal være i 12 måneder.80 Trivsel i arbejdet

Mening i arbejdetNogle landmænd synes, at mål og værdierer noget, som hører ejeren til og ikke står tildrøftelse. Andre har den holdning, at alle påbedriften udgør en ressource og med fordelkan inddrages i fastsættelsen af målene. Forarbejdsindsatsen er det vigtigt, at medarbejdernekender de mål, som gælder: F.eks. atman arbejder frem imod at få 25 grise pr.årsso.De fleste mennesker har andre mål end blotdet at tjene til dagen og vejen. Man vil gernekunne se meningen med det, man gør. Kunda har man mulighed for at vurdere, om manskal ændre sine handlinger. I alle erhverv erder både sjove og mindre sjove opgaver. Deter vigtigt, at alle ved, at også de mindre sjoveopgaver er lige så nødvendige for den dagligedrift, som de sjove. Og så hjælper det også påarbejdsmiljøet, at man hjælpes ad om de mindresjove opgaver.Information og kommunikationInformation om, hvad der sker i forskelligedele af bedriften, er nødvendig for at føle sigsom en værdsat medarbejder. Mange stedersørger man for at tale sammen om de dagligegøremål mindst en gang om dagen, f.eks. overfrokosten.Åben samtale er vigtig. “Jamen, vi taler dasammen hver dag”, kan én person mene, mensden anden på bedriften ikke synes, at derbliver sagt ret meget. “Jamen, vi ved jo godt,hvad vi hver især mener, og så er det ikke nød-Foto: Flemming Helsted Juul/DocumentaryFigur 6.6 Undersøgelser viser, at når vi komunikerer, betyder selve ordene kun 7%. Tonefaldet betyder35% og mimikken 58%. Vi læser – både bevidst og ubevidst – andres kropssprog. Og vi dragerkonklusioner ud fra det.Trivsel i arbejdet 81

vendigt at sige så meget”, siger andre. Disseeksempler viser, at man kan have vidt forskelligebehov for at kommunikere. Imidlertid erdet vigtigt, at man får afklaret mål, værdier,holdninger og konfliktpunkter – og det kan kunske, hvis man taler sammen. Der er også brugfor tilbagemeldinger – også kaldet “ros og ris”.Hvis en medarbejder aldrig får at vide, at haneller hun gør tingene godt, kan vedkommendeblive i tvivl om, hvorvidt arbejdsgiveren er tilfreds.Hvis en medarbejder aldrig siger noget,kan arbejdsgiveren blive i tvivl om, hvorvidtmedarbejderen overhovedet trives. Måske blivereneste egentlige kontakt etableret, når derer noget i vejen, og så bliver det “meget ris ogaldrig ros”.Faglig udviklingDe fleste mennesker har brug for at føle, atde laver et godt stykke arbejde. Selv kompliceredearbejdsfunktioner kan efterhåndenblive rutine. Og så kan det være godt at skiftearbejdsfunktioner eller at komme på efteruddannelse.Det kan være et egentligt kursus,men det kan også være en tur på Agromek el.lign. Hvis det altid er “de andre”, som tagerafsted, og man selv skal blive hjemme og klarede daglige gøremål, kan man let blive utilfreds.Det er ikke altid nødvendigt at søge uden forbedriften for at finde udfordringer. Når manfår nyt udstyr eller nye maskiner, er det vigtigt,at alle, som skal arbejde hermed, bliver involveret.At man sammen sætter sig ind i tekniskefinesser og funktioner. “Jamen, det er jo envoldsom dyr maskine, så den må mine medarbejdereikke anvende” kan være en holdning.En anden er: “lad os i fællesskab finde ud afdette her. Mine medarbejdere har været senerepå landbrugsskole, end jeg selv har, så nu måde vise, hvad de har lært.” Alle bliver bedre afat få udfordringer – og sløve, hvis udfordringernemangler.Krav og forventningerDet er vigtigt at tale om krav og forventninger.Hvis der er skjulte forventninger, som medarbejderenikke kan leve op til, bliver arbejdsgiverenmåske utilfreds. Og hvis arbejdsgiverenikke siger det, er det ikke muligt for medarbejderenat rette det, selvom han evt. gerneville. Det kan være noget så simpelt som enhusorden. “Hvem rydder væk fra bordet efterfrokost?” “Hvor meget skal der ryddes op imalkerummet, inden man kan sige, at man erfærdig?”Der er ikke noget galt i at stille krav, men deskal være klart definerede. Den ansatte skalvide, hvad der forventes af ham eller hende.Arbejdsgiveren skal også vide, hvilke forventningerden ansatte har.Løn og ansættelsesforholdAnsættelseskontrakter med klare aftaler omløn og helt klare aftaler omkring ferie og fridageer fundamentale forhold, som skal værei orden. Også aftale om dato for opfølgningeller genforhandling af løn og ansættelsesforholdbør være truffet. Manglende skriftlighed iaftaler kan pludselig få samarbejdet til at køreskævt.Udover de nævnte 6 hovedpunkter, somomhandler trivslen i samarbejdet er der andreforhold, som har indvirkning på, hvordan manhar det, men som ikke udspringer af selvearbejdsmiljøet. Imidlertid kan det smitte af påarbejdsmiljøet. Det kan f.eks. være naboernesmanglende støtte til en udvidelse, mediernesomtale af dyrevelfærd, miljøforhold ellerantibiotikaforbrug. Det kan også være manglendeopbakning fra ægtefælle eller det at være“single” uden at ønske det. Endelig er generationsskifteen kilde til psykisk belastning.82 Trivsel i arbejdet

Konsekvensen af dårligt psykiskarbejdsmiljøDet er meget forskelligt, hvordan man påvirkesaf et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Nogle haroplevelser uden for arbejdet, der kompensererfor de problemer, der kan være i arbejdslivet.Nogle er i sig selv bedre til at håndtere negativpåvirkning, og endelig er der perioder i livsforløbet,hvor den negative påvirkning får størrekonsekvenser end andre. Det kan ikke forudsiges,hvor hurtig eller hvor voldsom reaktionenvil blive.Reaktionerne, som samles under betegnelsenstress, kan være:• Ændret adfærd. Måske bliver man agressiv,opfarende, passiv eller opgivende• Uro, rastløshed• Angst, træthed, tristhed, søvnløshed• Der kan også komme fysiske symptomer(psykosomatiske sygdomme) som hovedpine,mavesmerter, mavesår eller forhøjet blodtrykFoto: Flemming Helsted Juul/DocumentaryFigur 6.7 Mange steder har medarbejderen tæt kontakt til hele familien. Hvis medarbejderen borpå gården, er det vigtigt at have aftalt “husregler”. Spiser medarbejderen med i weekenden? Stårmedarbejderen selv for rengøring i sit værelse? og så videre.Trivsel i arbejdet 83

• Hold medarbejdersamtaler mindst engang om året• Aftal et tidspunkt mindst en uge i forvejen• Aftal på forhånd, hvilke punkter I skaligennem• Lav klare aftaler om ændringer og opfølgning,inden I skillesDårlig trivsel på arbejdet kan resultere i, atman ikke har lyst til at tage på arbejde og ikkelængere føler sig ansvarlig for arbejdet. Problemer,der burde være små, virker store oguoverkommelige. Man fokuserer på de interesseforskelle,der er mellem arbejdsgiveren,evt. andre og en selv, i stedet for at bemærkealle de ting, man er enige om.Hvad kan der gøres for at opnå et godtarbejdsmiljø?Planlæg arbejdet i fællesskab. Sørg for at allehar indflydelse. Følg op på aftalte arbejdsopgaver.• Tal om mål og værdier og sørg for, at I erenige om, hvad der skal arbejdes efter. Tagså meget hensyn til hinandens prioriteringersom muligt. Vær fælles om både sjove ogtrælse opgaver• Løs konflikter så hurtigt som muligt, så deikke får store menneskelige omkostninger.Accepter, at andres opfattelse af ”sandheden”er lige så rigtig som ens egen. Brugikke en løftet pegefinger• Tal om faglige emner og vær fælles om atlære nyt udstyr og nye maskiner at kende.Tag på faglige udflugter sammen. Sørg forgod instruktion til nyansatteGode råd om konflikter• Lyt. Prøv kort at glemme din egen opfattelse• Husk: Den anden har lige så meget retud fra sin opfattelse, som du har udfradin• Styr dine følelser• Når du har forstået den anden, så bedvedkommende om at lytte til dig.• Vælg dine konflikter med omhu• Få en tredjeperson, som er neutral,med i samtalen• Drøft krav og forventninger ved ansættelsessamtalenog juster dem hen ad vejen• Sørg for at de ting, man er blevet enigeom ved ansættelsessamtalen, skrives ind iansættelseskontrakten, så der ikke senereopstår tvister. Aftal ferie og fridage i god tidDer findes ikke en standardmetode til at løse etproblem med det psykiske arbejdsmiljø. Menneskerer forskellige, og arbejdsforholdene påde enkelte bedrifter varierer. Der findes mangeforskellige skemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet,og dem kan man tage udgangspunkt i,når man skal gennemgå det psykiske arbejdsmiljø.De vigtigste råd og reglerAnsvaret for et godt arbejdsmiljø er et fællesansvar for arbejdsgiver og arbejdstager. Detobjektive ansvar har arbejdsgiveren alene. Etobjektivt ansvar vil sige, at man er ansvarlig,uanset om man kan bebrejdes noget eller ej.Alle har et subjektivt ansvar. Det vil sige, atman som ansat kan få tildelt ansvar, hvis manmed vilje ikke handler, som man vidste, manburde. Dette gælder særligt, hvis der skerskade på liv og lemmer.84 Trivsel i arbejdet

3. Hvilken afdeling arbejder du i?Skalaer4. Krav i arbejdetDe følgende spørgsmål handler om forskellige krav i arbejdet. Sæt kryds ud for hvertaf spørgsmålene ved det svar, som passer bedst.A. Er det nødvendigt at arbejdemeget hurtigt?B. Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigtbelastende situationer?Altid (4)Ofte (3)Somme tider (2)Sjældent (1)Aldrig/Næstenaldrig (0)C. Er dit arbejde ujævnt fordelt,så at det hober sig op?D. Kræver dit arbejde,at du skjuler dine følelser?E. Hvor ofte sker det, at du ikke nåralle dine arbejdsopgaver?F. Bliver du følelsesmæssigt berørtaf dit arbejde?Antal point for krav(summen af 4A til 4F):(Maksimum er 24, minimum er 0)Kilde: Arbejdstilsynet: At-vejledning D.4.1 Juni 2000Figur 6.8 Uddrag af spørgeskema til vurdering af det psykiske arbejdsmiljø. Man behøver ikke atindsamle skemaerne, tælle sammen og lave oversigter over svarene. Mindre steder kan man brugespørgeskemaerne som udgangspunkt for en drøftelse.God kommunikation er kendetegnetved følgende:• Vær aktivt lyttende. Vis interesse ogforståelse for “modpartens” synspunkt(husk at de vigtigste signaler ofte sendesmed kropssprog og mimik)• Vær konkret. Man skal for eksempel ikkesige: “Du roder altid sådan”. Tag i stedetfor udgangspunkt i en konkret situation:“Det betyder noget for mig, at jeg ved,hvor kosten er, når jeg skal bruge den”• Brug ikke ord som du, altid og aldrig.Brug jeg-ord og undgå at generalisere• Fokusér på interesser og behov i stedetfor standpunkt• Fokuser på fremtid i stedet for fortid• Afbryd ikke• Tag kun udgangspunkt i egne behov oginteresserTrivsel i arbejdet 85

I arbejdsmiljølovens tekst om medarbejderensansvar står i § 28: “De ansatte skal medvirketil at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigter fuldt forsvarlige inden for deresarbejdsområde, herunder at de foranstaltninger,der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed,virker efter deres hensigt.”Bliver man som ansat opmærksom på forhold,der er farlige eller sundhedsskadelige, er manansvarlig for at ændre tilstanden eller gøre deandre ansvarlige opmærksomme på problemerne.Man kan i grove tilfælde få bøde, hvisder sker skade på liv og lemmer. Men også iforhold til psykisk arbejdsmiljø gælder, at allehar subjektivt (med)ansvar.Vær specielt opmærksom på følgende regler:• Det er et lovkrav, at der udarbejdes en kontraktinden en måned efter ansættelsen• Arbejdsgiveren har det objektive ansvar• Ansættelsen kan ske efter funktionærloven,ferieloven eller lov om visse arbejdsforholdi landbruget. Den sidste kan kun anvendes,hvis der er fuld kost med i ansættelsen• Man har krav på fem ugers ferie, og feriekan ikke afholdes på skæve søn- og helligdageeller på rutinemæssige fridage• Hvis man ikke bor hos arbejdsgiveren, kanhan forlange lægeerklæring ved mere end4 sygedage i træk. Arbejdsgiveren betalerudgiften• Der skal være 11 sammenhængende hviletimeri hvert døgn (i landbruget må det sættes nedtil 8 sammenhængende timer i indtil 30 dage iet kalenderår). Kun ved dokumenterede uforudseteomstændigheder kan dette fraviges• En arbejdsuge må inklusiv overarbejde max.være på 48 timer pr. uge, og der er begrænsningeri loven om visse arbejdsforhold ilandbruget• Unge under 18 år skal have en hvileperiodepå mindst 12 timer i døgnet og to sammenhængendefridøgn om ugenReglerne findes på Arbejdstilsynets hjemmeside:www.at.dkSpecielt om ansættelsesforholdSenest en måned efter ansættelsen skal der skrivesen ansættelseskontrakt. Det er dog en bedreidé at udarbejde kontrakten inden arbejdsforholdetindledes, da man allerede her kommertil at snakke om behov og forventninger. Det erarbejdsgiverens ansvar, at kontrakten udformeslovligt, og at den ikke giver anledning til misforståelser.Lov om visse arbejdsforhold i landbrugetgiver ferie med løn + én procent ferietillæg.I de øvrige tilfælde gælder ferieloven, som giver12,5 procent feriepenge eller ferie med løn i detferieår, der følger efter optjeningsåret.En gyldig ansættelseskontraktskal mindst indeholde følgendepunkter:• Arbejdsgiverens og lønmodtagerensnavn og adresse• Arbejdsstedets beliggenhed• Beskrivelse af arbejdet og angivelse aftitel• Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt(og varighed, hvis der er taleom en tidsbegrænset stilling)• Løn• Ansvarsområde• Arbejdstid• Ferie• Forhold under sygdom• Aftale om opsigelse86 Trivsel i arbejdet

Psykisk førstehjælpVed arbejdsulykker opstår der også ofte psykiske reaktioner. Det gælder både for de tilskadekomneog de personer, som har overværet ulykken eller har været de første på ulykkesstedet.Ved f.eks. alvorlige ulykkestilfælde er der ofte behov for professionel psykisk krisehjælp.Denne skal ydes af en sagkyndig person, f.eks. psykolog. Både tilskadekomne og tilskueretil ulykken kan have behov for dette.Nogle af reaktionerne kan være• skyldfølelse og selvbebrejdelse for, om man kunne have handlet anderledes• genoplevelse af ulykken og følelsen af, at ”nu sker det igen”• søvnproblemer med hyppig opvågning og katastrofedrømme• frygt for at være på eller vende tilbage til arbejdspladsen.Disse reaktioner kommer ofte på forskellige tidspunkter i efterforløbet og kan opstå månederefter ulykken.Gode råd og eksempler på, hvordan der kanhandles på arbejdspladsen for at modvirke psykiskereaktioner• umiddelbart efter ulykken er der behov for bådeomsorg og beskyttelse, f.eks. en arm om skulderen• den ramte må ikke føle sig alene. Vær opmærksompå dette ved eventuel hjemsendelse fraarbejde• tal med den ramte person, undgå at isolere denpågældende pga. usikkerhed om, hvad man skalsige til vedkommende• hjælp og støt den ramte til at få bearbejdet oplevelsen• sig aldrig ”glem det” - det er vigtigt at lytte ogopfange de signaler, der kommer frem, selv omoplevelsen bliver fortalt både 5 og 10 gange• accepter, at de følelsesmæssige reaktioner kanvære forskellige fra person til person - undgå atbebrejde eller latterliggøre• vær forsigtig med at vise medlidenhed. Det kanøge følelse af utilstrækkelighed og forstærkefrygt og angst• støt ved konfrontation med virkeligheden, fx nården ramte kommer tilbage til arbejdspladsen.Kilde: ArbejdstilsynetEnkle råd, der gives til denskadelidte:• tal med andre• undgå isolering• gå tidligst muligt på arbejdeigen• det er ofte nyttigt at væresammen med andre, somhar oplevet det samme• fortsæt med tidligere fritidsaktivitetersom fx sport• søg ved behov professionelhjælp, eventuelt læge,psykolog eller andre, somkan hjælpeKilde: ArbejdstilsynetTrivsel i arbejdet 87

7. Arbejdsmiljøapparatetog lovgivningenDet er beskæftigelsesministeren, som har detlovgivningsmæssige ansvar for arbejdsmiljøet.Selve arbejdet hermed er lagt i Arbejdstilsynet.Her er ansat tilsynsførende, som bl.a.har kontrolfunktioner og vejledningsopgaver.Arbejdstilsynet er altså en central instansi arbejdsmiljøarbejdet, men der er mangeandre råd og organer, som har indflydelse påarbejdsmiljøet i Danmark.omfatter landbruget, kaldes BranchearbejdsmiljørådetJord til Bord. De skal udarbejdemateriale til og sætte projekter i gang inden forderes eget brancheområde. Parterne i BAR’enprioriterer emnerne med udgangspunkt i denoverordnede prioritering af ulykker, ensidigtgentaget arbejde, tunge løft og psykisk arbejdsmiljø.Disse branchespecifikke råd har lagt enmasse informationer ud på hjemmesider, somer samlet i portalen www.bar-web.dkBeskæftigelsesministeriets informationer kanfindes under www.bm.dk.Arbejdstilsynets oplysninger kan fås på www.at.dkArbejdsmiljørådet består af forskellige repræsentanterfor arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.De rådgiver ministeren og giverindstilling om bl.a. planlægning af organisationernesarbejdsmiljøindsats samt planerfor Branchearbejdsmiljørådenes arbejde. Deudtaler sig også om lovudkast. ArbejdsmiljørådetsService Center er sekretariat herfor. Herudgives bladet “Arbejdsmiljø”, abonnementerpå informationsmateriale om arbejdsmiljø ogen lang række pjecer og bøger. De har ogsåen udstilling om arbejdsmiljø. Her er internetadressernewww.amr.dk og www.asc.amr.dkDesuden findes et system af branchespecifikkeråd – også bestående af repræsentanterfor arbejdsgivere og arbejdstagere. De kaldesBranchearbejdsmiljøråd (BAR). Det, somArbejdsmiljøinstituttet er et forsknings- ogvidencenter under Beskæftigelsesministeriet,et såkaldt sektorforskningsinstitut. Her forskesi mange forskellige arbejdsmiljløemner, f.eks.luftkvalitet, belastninger i bevægeapparatet,psykisk arbejdsmiljø og ulykker. Der indsamlesog videreformidles også andres forskningsresultatertil dem, der arbejder med arbejdsmiljøi Danmark. Endelig kan instituttet også påtagesig udviklings-, udrednings- og rådgivningsopgaverfor offentlige og private virksomheder.Informationer kan findes under www.ami.dkArbejdsmedicinske klinikker findes i alleamter. Her er læger, psykologer, evt. socialrådgivereog toksikologer parat til at finde ud af,om bestemte symptomer og sygdomme harsammenhæng med arbejdet hos den enkelteperson. Her rådgives også om fremtidigeerhvervsmuligheder. Der gennemføres ogsåmeget forskning på områder, som har betydningfor arbejdsmiljøet. Mange har egne hjemmesider.Links hertil kan findes på Arbejdstilsynetshjemmeside.88 Arbejdsmiljøapparatet

Bedriftssundhedstjenester (BST) er rådgivningscentre,som har bestyrelser, hvor der erlige mange arbejdsgivere og arbejdstagere. Ca.1/3 af arbejdsmarkedet har indtil nu haft pligttil at være medlem af en BST. Denne ordninger imidlertid fra 2005 til 2008 under afvikling,sådan at tilmelding til en BST bliver frivillig.Alle har egne hjemmesider. Links hertil kanfindes på Arbejdstilsynets hjemmeside.Gældende bestemmelserSikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdsmarkedet er reguleret af Arbejdsmiljøloven.Bestemmelserne findes i en række forskellige dokumenter.LoveLove vedtages af Folketinget og erregler, som ofte skal fortolkes for atomsættes til dagligt brug. Derfor udarbejderArbejdstilsynet bekendtgørelser,vejledninger, anvisninger og cirkulærer,så alle borgere kan få besked om,hvordan man kan opfylde loven.Arbejdstilsynets bekendtgørelserLove udmøntes i en bekendtgørelse,hvor man i mere mundrette vendingerog større detaljer gør rede for, hvad lovenforeskriver. Det er altså regler, somskal følges, og som kan medføre straf,hvis de ikke overholdes.Arbejdstilsynets vejledningerDette er Arbejdstilsynets vejledenderetningslinjer om, hvordan man kanopfylde en bekendtgørelse og dermedoverholde arbejdsmiljøloven. Kan manfinde andre lige så gode løsninger, måman gerne anvende dem.Arbejdstilsynets anvisningerDette er vejledninger af mere tekniskkarakter. Anvisningerne henvender sigtil fabrikanter, importører, leverandørersamt rådgivende og projekterendevirksomheder.Arbejdstilsynets meddelelserArbejdstilsynets meddelelser er emneopdeltevejledninger, der oplyser omregler og om Arbejdstilsynets praksis.De er specielt tiltænkt virksomheder ogsikkerhedsorganisationer.Arbejdstilsynets cirkulærerDisse er instrukser til Arbejdstilsynetsegne medarbejdere om, hvordan arbejdsmiljølovenskal administreres.ArbejdsmiljøvejvisereAlle Danmarks virksomheder er opdelt i48 forskellige branchegrupper. For hvergruppe er der udarbejdet en vejledningom, hvor de værste arbejdsmiljøproblemerer i den pågældende branche,og hvad man kan gøre ved dem. Alledisse dokumenter kan være vigtige, nårman arbejder med et bestemt arbejdsmiljøproblem.De ligger tilgængelige påinternettet under adressen www.at.dkArbejdsmiljøapparatet 89

8. Sådan fungerer kroppenKroppen består af mange dele, som hver harderes opbygning og funktion. For at fungereoptimalt sker der et konstant samspil mellemdelene. Af mange forskellige årsager kander opstå både akutte og kroniske lidelser i deenkelte dele. I denne bog er der lagt vægt påde lidelser, som har relation til arbejdsmiljøet.BevægeapparatetKnogler, led, muskler, ledbånd og sener udgørtilsammen bevægeapparatet. Dette vil blivebeskrevet for de enkelte afsnit af kroppen, menførst skal enkelte generelle ting gennemgås.Knoglemassen øges med fysisk aktivitet i kombinationmed tyngdekraften. Astronauter, somopholder sig i længere tid i vægtløs tilstand,mister knoglemasse, selvom de gennemførerøvelser i rummet!LedDe enkelte knogler i kroppen er forbundet vialed. Dette giver os evnen til fleksibilitet. Derfindes forskellige ledtyper. De vigtigste er de“ægte” led og de “uægte” led.SkeletSkelettet består af 206 knogler. Deter støtteapparat for kroppens bløddeleog beskytter livsvigtige organer.Knogler er opbygget af seje tråde.Imellem disse er der indlejret kalksalte.Kombinationen giver styrke ogmodstandskraft i knoglerne.En skinnebensknogle hos en sundvoksen kan i nogle situationer tåleen belastning på cirka 1.600 kilo,før den brækker. Skaden afhængeraf hastighed og retning. Tænk på enporcelænskop. Hvis den tabes på etgulv, går den måske i 2-3 stykker;men hvis man kaster den i gulvet,splintres den i tusinde stykker.Figur 8.1 Menneskets skelet.BrystbenRibbenBrysthvirvelLændehvirvelBækkenknogleBækkenhvirvlersammenvoksettil korsbenHalehvirvelSkambenenessammenvoksning(symfysen)SædebenFodrodsbenMellemfodsbenTåknogleHalshvirvelNøglebenSkulderbladOverarmsbenAlbuebenSpolebenHåndrodsbenMellemhåndsbenFingerknoglerLårbenKnæskalLægbenSkinneben90 Sådan fungerer kroppen

Skulder- og hofteled, knæ- ogalbueled er “ægte” led. I etkugleled som skulderen erder meget stor bevægelighed,mens albueled og knæleder hængselled, som kun kanbevæges i visse retninger.VæskeansamlingKugleledHængselledAlle “ægte” led er beklædtmed et lag brusk på de knogleflader,som indgår i leddet.Ægte kugleled, som tillader bevægelseri alle retninger, findes kun i skulderen– og som her - i hoften.Albueleddet er et ægte,sammensat hængselled medindbygget drejeled.Knoglerne holdes sammen afen ledkapsel, så der dannesFigur 8.2 Ledtyper.et hulrum med en ledhindeog ledvæske, som “smører” leddet. Uden påledkapslen ligger ledbåndene, som yderligereforstærker leddet sammen med muskler.naturlige stilling. Det kan være så voldsomt,så der sker en reel forstuvning, hvor både ledbånd,ledkapsel, blodkar og lymfekar kan værerevet over. Leddet vil hæve og blive ømt. DerBåde ledkapsel og ledbånd er uelastiske og vilderfor ikke trække sig sammen igen, hvis debliver overbelastede. Smidigheden i leddet erskal gribes hurtigt ind, for hvis man med kuldefår stoppet hævelsen, kommer man hurtigereover det. Brug RICE-metoden (se fig. 8.4).bestemt af ledkapsel, ledbånd og de omgivendemuskler.Når hævelsen er stoppet eller aftaget, kan manafgøre den videre behandling. Alvorlige forstuvningerDet er vigtigt at vedligeholde denne smidighedved en daglig vekslen mellem afslapningog spænding af sener, ledbånd og muskler.Desuden skal leddet belasteskan være svære at skelne fra mindreknoglebrud og fuldstændige overrivninger afledbånd og bør derfor ses af læge. Mindre forstuvningerkan behandles med et støttebind.varieret i hele sin bane forat vedligeholde leddets godeNormalt led Led med slidgigtbevægelighed.KnogleØdelagt knogleLeddene mellem ryghvirvlerneog mellem kranieknoglerne er“uægte” led. Bevægeligheden herer ringe eller mangler helt. Derer ingen brusk på knogleenderne,og ledhulen mangler også.Akut overbelastning af et ledsker, når det kommer ud af sinLedkapselLedhulemedledvæskeLedbåndLedbruskFigur 8.3 Slidgigtforandringer i et knæ.ØdelagtledbruskSådan fungerer kroppen 91

Kronisk overbelastning af et led kan formentligresultere i slidgigt. Risiko for slidgigt øgesdesuden, hvis man er overvægtig, hvis manudsætter sig for vibrationer, eller hvis man harbrækket knoglen i et led.RICE-metodenEn effektiv måde at behandle forstuvningerog mindre bløddelsskader påer “RICE-metoden”, som er et engelskudtryk:• R = Rest/hvile• I = Ice/is• C = Compression/kompression• E = Elevation/lad det forstuvede ledhvile lidt højt1. Afkøl straks leddet med ispose, koldtrindende vand eller en pose ærter fradybfryseren i cirka en halv time. Lægaltid et tørt viskestykke eller lignendeinderst på huden. Afkølingen må gerneforetages cirka hver anden time detførste døgn2. Læg et behageligt stramt bind på, somdog tages af om natten3. Læg leddet lidt højt4. Skån leddet de nærmeste dage5. Begynd med lette bevægeøvelser, somikke smerterFigur 8.4 RICE-metoden.Smerterne ved slidgigt medfører, at musklerog led bruges mindre. Når leddet ikke brugesnormalt, bliver musklerne svage. Det er en“ond cirkel”, som gør, at man ikke kan passesine daglige gøremål. Man får mere og mereondt. Smerterne kan lindres med en løsnendemuskel- og ledbehandling kombineret medmoderat tilpasset træning.MusklerFor overhovedet at kunne bevæge knoglerneskal der være et samarbejde med musklerne.Der er 3 forskellige typer muskler:• glat muskulatur, som findes i bl.a. blodkarog tarme. Disse muskler arbejder helt uafhængigtaf ens egen vilje• hjertemuskulaturen pumper blodet rundti kroppen hvert minut hele livet og er ogsåuden for viljens indflydelse• tværstribet muskulatur kaldes i det dagligeskeletmuskulaturen. Den står under viljensindflydelse. Mennesket har cirka 650 skeletmuskleri kroppen. Musklerne bliver styreti et tæt og meget kompliceret samspil mednerverne, og muskelstyrken afhænger heraf.En utrænet person kan ikke udnytte dettesamspilEn skeletmuskel er opbygget af et varierendeantal muskelfibre, som er fæstet til skelettetmed en sene i begge ender. Muskler kan trækkesig sammen, dvs. gøre sig kortere og dervedbevæge leddene og samtidig holde ledfladernefast i forhold til hinanden. Musklerne kan sammenlignesmed en elastik. Spændingen bliverstørre, når musklen strækkes ud, og mindre jomere musklen forkortes.En masse blodkar løber i musklerne. Fibreneindeholder et rødt farvestof, myoglobin, somhar evnen til at binde ilten og derefter let92 Sådan fungerer kroppen

kan afgive den igen. Ilten er nødvendig for atmusklerne kan arbejde bedst muligt. Muskelarbejdetkræver ligesom alt andet arbejdeomsætning af energi. I musklerne omsætteskemisk energi til mekanisk energi.Skader i bløddelen i det akutte stadium måaldrig varmebehandles eller masseres, menskal behandles med RICE-metoden (se fig. 8.4).Større skader og kroniske skader skal ses aflæge og fysioterapeut.Nogle muskelfibre er altid med i en bevægelse,mens andre muskelfibre kun arbejder i spidsbelastningssituationer.Man kalder de altidEn kronisk overbelastning ses for eksempelved ensidigt, belastende arbejde, hvor musklerneholdes i én bestemt længde i længere tid,for eksempel ved højtryksrensning eller vedarbejde, hvor nogle muskler hele tiden skalgentage de samme bevægelser. Der kan opståbåde ømhed og ujævnheder i muskulaturen.BicepsmusklenFigur 8.5 Eksempel på tværstribet muskulatur.Her overarmsmusklen også kaldet biceps. Mankan ikke se tværstriberne med det blotte øje.arbejdende muskelfibre for “Askepot-fibre”.Fordi de altid belastes, har de større fare for atlide skade. Derfor er det vigtigt med pauser.En akut overbelastning er for eksempel enmuskel-fibersprængning. Den kan opstå, nåren muskel spændes aktivt samtidig med, atden udspændes. Et spring ned fra et højerested medfører, at man spænder musklen overknæet samtidig med, at den udspændes forat afbøde landingen. Ved fibersprængningenopstår en blødning, som medfører hævelse ogderved øget tryk i musklen. Vævet bliver ømtog spændt, fordi det øgede tryk påvirker smertefølsommenervespidser.Muskelarbejdet kan foregå påto måder:Den ene er som dynamisk arbejde, dvs.at musklerne i en bevægelse skiftevistrækker sig sammen og slappes af, f.eks.når man går. Musklen fungerer her somen pumpe for blodomløbet, idet muskleni afslapningsfasen fyldes med blod ogderved får ilt og brændstof. Når musklenigen trækker sig sammen, pumpesblodet væk, og eventuelle affaldsstofferfjernes. Musklen har derved evne til atarbejde langvarigt.Den anden måde er statisk arbejde. Herbevarer musklen den samme længdehele tiden og blodkarrene trykkes sammen,f.eks. når man holder hårdt om ettraktorrat med hænderne i længere tid.Musklen får da hverken ilt eller brændstoftilført, men må nøjes med sine egnesukkerreserver (glucose) for at få energitil arbejdet. Affaldsstoffer kan heller ikketransporteres bort, og der ophobes mælkesyrei de statisk arbejdende muskler.Mælkesyretrætheden med ømhed,smerte og stivhed gør, at tiden, musklenkan arbejde i, bliver relativt kortvarig.Sådan fungerer kroppen 93

BevægeapparatetsopdelingNu ved du lidt om knogler, led og musklergenerelt. I den mere detaljerede beskrivelse erbevægeapparatet opdelt i:Fremad7 halshvirvler• Nakke og ryg• Skuldre• Hænder• Hofter• Knæ• FødderRygmarvskanal12 brysthvirvlerSamtidig omtales eksempler på akutte og kroniskeskader.Bruskskive(diskus)Nakke og rygOtte ud af 10 mennesker får på et eller andettidspunkt i deres liv ondt i ryggen. Hos cirka10 procent forsvinder smerterne ikke, og derer fare for at udvikle kroniske smerter fra ryggen.I de fleste vestlige lande kendes problemet.Der er ikke enighed om, hvorfor vi fårondt! Kun i cirka 20 procent af tilfældene erdet muligt at finde en præcis årsag, siger forskerne.Men med mere viden om, hvordan ryggen erindrettet og fungerer, kan det lykkes at mindskenogen af de overbelastninger, som kangenere og give smerter. Derfor er det vigtigt atvide lidt om, hvordan hele rygsøjlen er bygget.OpbygningFra fødslen består rygsøjlen af 33 løse hvirvleraf knoglevæv. Hvirvlerne er stablet ovenpå hinanden- egentlig som en flot skulptur (fig. 8.6).• Øverst sidder syv halshvirvler, som er despinkleste; de skal kun bære hovedet• I brystdelen sidder de 12 brysthvirvler, som5 sammenvoksedehvirvler, korsbenet5 lændehvirvler4 sammenvoksedehvirvler, halebenetFigur 8.6 Rygsøjlen set fra siden. “Svajet” ihals og lænd er helt normalt.er noget kraftigere og forbundet med ribbenene• Endelig kommer i lændedelen fem lændehvirvler,som er de kraftigste• De sidste ni hvirvler er hos det fuldt udvoksedemenneske groet sammen til korsbenetøverst (fem hvirvler) og halebenet (fire hvirvler)nederst.94 Sådan fungerer kroppen

På skelettet forrest i afsnittet (fig. 8.1) kan duse, at korsbenet på begge sider er fast forbundetmed bækkenet.Alle hvirvlerne er udformet efter samme princip:Forrest et rundt skiveformet hvirvellegemeog tre bentappe - en til hver side og en bagtil.Tilsammen danner hvirvlerne rygmarvskanalen.Her løber rygmarven, som sender allenerverne ud til hele kroppen. Når hvirvlernemødes to og to, danner de bagtil nogle små led,bueleddene, på hver side.Normal diskusmed kerne imidtenKlemt diskustrykker pårygmarvenHvirvellegemeRygmarvenFigur 8.7 Normal diskus og eksempel påtruende diskusprolaps (klemt diskus).I stående stilling er rygsøjlen s-formet, så derdannes et ”svaj” i nakke- og lændedel, mensbrystdelen krummer bagud. Denne form harbetydning for rygsøjlens affjedring, bæreevneog bevægelighed. Samtidig giver den plads tilhjerte og lunger i brystdelen.Kun ved at holde ryggen rank og bibeholderyggens naturlige svaj belastesryghvirvlerne og bruskskiverne med etjævnt f ordelt tryk.Mellem de 24 løse hvirvler ligger bruskskiver,diskus, som har en fast bindevævsring yderstog en blød geleagtig masse indeni. Det er deresfortjeneste, at rygsøjlens hvirvler kan bevæges.Samtidig virker bruskskiverne som støddæmpereog fordeler trykket.Hvirvler og bruskskiver holdes på plads afledbånd og muskler. Ledbåndene er megetfølsomme over for langvarig eller hyppigudstrækning f.eks. i foroverbøjet stilling. Fordide ikke er elastiske tager det tid for dem atgenvinde deres normale længde. I den periodeer rygsøjlens stabilitet nedsat og ryggen måskemere sårbar.Bruskskivens bindevævsring er i de unge årstabil og samtidig elastisk og gennemtrængeligfor væske. Bruskskiven bliver ikke forsynetmed blod, men får sin næring gennem envæske, som indeholder alle de stoffer, somryggen har brug for. Ved belastning udpressesvæsken, og ved aflastning suges ny væskeind. Bruskskiven fungerer som en svamp ogskal derfor udsættes for bevægelse og skiftendearbejdsstillinger dagligt.Efter mange timers traktorkørsel, måske i enakavet eller forvreden stilling, kan traktorførerenshøjde nemt være reduceret med 1-2centimeter, fordi væsken er presset ud. Denneforkortelse udlignes i nattens løb, når væskentrækker ind igen, og diskus får normal tykkelse.FunktionRygsøjlen kan sammenlignes med en stav,som kan bevæges i flere retninger. Ryggen kanbøjes forover, bagover, til siderne, og den kanrotere fra side til side. Rygmusklerne sidderyderst og arbejder med at holde ryggen oprejstog bevæge den i alle de nævnte retninger.Sådan fungerer kroppen 95

SkaderBelastningsskader i nakke og ryg kan værebåde akutte og kroniske.Ryggen er i risikozone ved:• Længerevarende foroverbøjede eller forvrednearbejdsstillinger• Hyppigt gentagne bøjninger eller vridningeraf ryggen• Tunge løft, træk og skub• Gentagne løft• Ensidigt belastende og fastlåst arbejde• Pludselige uventede “snuble-bevægelser”• Hurtige bevægelser• Lokal afkøling• Vibrationer• Stress og tempopresLumbagoDette er betegnelsen på smerter i lænderegionenog kan have mange årsager. Hvis smertenkommer som lyn fra en klar himmel, kaldesdet “hekseskud”. Smerter er ikke et tegn påuoprettelig skade, men kan i nogen situationerbruges til at finde ud af, hvilke påvirkningerder giver smerten. At ligge stille i sengen gørtilstanden værre. Hvis der kommer lammelser,besvær med at lade vandet, holde på afførin-gen, eller der opstår følelsesløshed påindersiden af lårene, skal man strakssøge læge.Iskias er en smertetilstand i ballen,og på bagsiden af låret ned i benet.Ved diskusprolaps eller myoser kander komme tryk på iskiasnerven,hvilket fremkalder smerte. Desudenkan det skyldes sygdom i selvenerven, hvilket dog er sjældent.Figur 8.8 Ved tunge løft og gentagne bøjninger eller vridningeraf ryggen kan skader på ryg og nakke opstå.Foto: Flemming Helsted Juul/DocumentaryMyoserDe almindeligste gener fra nakkeog lænd kan stamme fra musklernef.eks. på grund af overdrevent statiskarbejde i forbindelse med længerevarendearbejde i forkerte stillinger.Stress kan også bevirke, at vi spænderi nakke og skuldre. Lidelsen starterofte som en træthed i musklerneog kan efterhånden blive til udtaltømhed. Hvis man ikke gør noget frastarten, kan tilstanden blive kronisk.Ændring af arbejdsstillinger suppleretmed forskellige aflastningsøvelserfor mave og ryg anbefales.96 Sådan fungerer kroppen

SlidgigtEn anden årsag til rygsmerter kan være slid af bruskskiverne.Ved foroverbøjede og forvredne stillinger,tunge løft eller siddende stillinguden rygstøtte presses bruskskivensbløde kerne ud til siderne,og gennem et helt liv giver detgenerelt slid. Den faste bindevævsring,som omgiver denbløde kerne, bliver mindreelastisk, og evnen til at afgiveog suge væske mindskesogså med alderen. Efterhåndenfår det indvirkning påryghvirvlerne, som kan bliveflossede i kanten, bliveafkalkede nogle steder ogfå ekstra kalkaflejringerandre steder. Resultateter, at ryggen ikke længerefungerer optimalt.Figur 8.9 På venstre side ses hvor løst armen er hæftet til kroppen.Kun v.h.a. en kapsel af brusk og sener og flere lag musklerudenpå holdes armen fast.DiskusprolapsEn diskusprolaps opstår, når en bruskskivemellem to ryghvirvler brister, og gelemassenposer ud mod rygmarvskanalen (til siderneeller bagud) (se figur 8.7). Smerten vil kunneføles i ryggen og ned i balle og lår – oftest kunpå den ene side. Der kan være nedsat muskelkraftog nedsat følelse i benet. Diskusprolapsbehandles enten med smertestillende medicinog træning eller med operation.FacetledssyndromNår der f.eks. på grund af slidgigt eller en akaveteller uventet bevægelse sker forskydningeraf de små bueled mellem ryghvirvlerne, kanledbånd og muskler fikseres, så flere hvirvlerbliver fastholdt i samme stilling. Så snart manså bevæger sig, føler man en voldsom smerte.Smerten aftager, når ledbånd og muskler igenslapper af.SkuldreOpbygningSkuldrene består af et skulderbælte og to overarme.Skulderbæltet dannes af de 2 nøglebenforan brystet og de 2 skulderblade på ryggen.Overarmen danner med sit ledhoved et kugleledmed den ret flade ledskål på skulderbladet,lige der, hvor skulderblad og nøgleben mødes.Armen hænger udelukkende fast til kroppenved hjælp af sener og muskler. Fire korte musklermed sener løber som en kappe hen overleddet og bidrager til dets stabilitet. De kaldes“kappemusklerne” eller “rotatorcuffen”.Ovenpå denne kappe ligger en slimsæk, som erdækket af en femte muskel.Sådan fungerer kroppen 97

En undersøgelse i LøgumklosterKommune i 1995 blandt landmænd,medarbejdende ægtefæller og medhjælpereviste, at 20 procent havdegener fra nakken eller skulderen.Kilde: Få hold på ryggen,Sønderjyllands Amt, 1995En overbelastet skuldermuskulatur giver titgener i f.eks. nakke, ryg og brystkasse.KnoglebrudBrud på nøgleben og overarmsknogle sker vedfald på skulder og fald på en strakt arm.Blodforsyningen til den øverste “kappemuskel”,som løfter armen op og udad, afklemmes letved senetilhæftningen. Derved kan gennemblødningog ernæring med alderen forstyrres,og senen blive mere sårbar over for storbelastning.FunktionLedkapslen er temmelig slap og tillader et stortbevægeudslag i alle retninger. Alle muskler iskulderregionen indgår i et kompliceret samspilom at bevæge skulder og overarm opad, fremad,bagud og yderligere føre armen ud til siden, indforan og bagved kroppen samt rundt i cirkler.Den store grad af bevægelighed i skulderleddeter en fordel, da det tillader personen at nå allesteder på kroppen. Det betyder imidlertid også,at leddet er tilsvarende ustabilt. Musklerne skalderfor arbejde hele tiden for at bære den u-understøttedearm og holde overarmens ledhovedpå plads. Musklerne skal arbejde endnu mere,når noget skal løftes og bæres. Foretages løft ogbæring langt fra kroppen, f.eks. ved påsætningaf malkekopper i en uhensigtsmæssigt indrettetmalkestald, øges belastningerne.SkaderTyve forskellige muskler medvirker til skulderensbevægelser, hvilket også betyder, at detkan være meget vanskeligt at stille en korrektdiagnose ved en skade eller lidelse i skulderregionen.Skaderne er ofte kombinationsskader,hvor både muskler, sener, nerver og kar erinvolveret.LedskredI skulderleddet kan der ske ledskred entenved fald direkte på skulderen, eller når maninstinktivt løfter og drejer armen for at beskyttesig, og armen tager af i faldet. Der kan ogsånemt ske læsion af nerverne til nogle af skuldermusklerne,så man ikke kan løfte armennormalt.Muskel- og seneoverrivningerMuskel- og seneoverrivninger samt fibersprængningsker hyppigst på den øverste kappemuskel(kaldet supraspinatus), f.eks. ved fald, løft ellerkast af tunge genstande, eller hvis der er enmodstand, som forhindrer armen i at drejeudad, for eksempel et dyr, som gør modstandved flytning.Rotator-cuff-syndromRotator-cuff-syndrom betegner smerter og funktionsforstyrrelseri skulderen. Smerterne stammerfra de fire kappemuskler. Der er ofte taleom en betændelsestilstand, hvor en eller fleresener er involveret. Der er af og til også nedsatblodforsyning, og sener kan vise tegn på slid.SlimsækbetændelseDette er betegnelsen for irritation af den slimsæk,som ligger lige ovenpå den øverste kappemuskel.Den kan vokse og blive lige så storsom en golfkugle. Når armen bevæges udad ogopad, kommer den ømme slimsæk i klemmemellem knoglevæv og muskler, især i den førstedel af bevægelsen. Resten af bevægelsen kangodt være smertefri.98 Sådan fungerer kroppen

HænderHænderne er kroppens griberedskaberog derfor en afde vigtigste dele af kroppensbevægeapparat, uanset hvilketmanuelt arbejde, der udføres.Hånden er svær at erstatte,hvis den bliver beskadiget. Irobotteknologien er det sværesteat konstruere en “hånd”,fordi hånden er et multiredskabog samtidig et vigtigtsanseorgan.OpbygningHånden er opbygget af 27knogler, som er forbundet i led,og sammenholdt af ledbånd ogmange muskler, som både lig-ger i hånden og i underarmen. Muskelsenerneløber i seneskeder, som indeholder en smørendevæske.Figur 8.10 Tommelfingerens bevægelse ind foran de fireandre fingre er meget vigtig for håndens gribefunktion. Tabaf en tommelfinger svarer i 2004 i forsikringssammenhængtil en invaliditetsprocent eller méngrad på mindst 25 procent.Til sammenligning vurderes tab af synet på ét øje til20 procent. Det siger noget om hvor vigtig tommelfingerensog øjets funktion er.Håndens muskler er ret små og klarer fingrenesfine bevægelser. Musklerne i underarmenbevæger håndleddet, strækker og bøjer fing-FingreMellemhåndSeneskederBøjesenerneHåndrodSpolebenStærkt senebåndSeneskederFigur 8.11 Håndens knogler.Figur 8.12 Håndleddet med sener og seneskederset fra håndfladesiden.Sådan fungerer kroppen 99

ene og stabiliserer håndleddet ved grovere ogkraftbetonede bevægelser, for eksempel højtryksrensningeller arbejde med skovl.Lige oven for håndleddet går et stærkt senebåndpå tværs, som holder musklernes langesener ind til underarmsknoglerne. Nerverneligger ret yderligt mange steder i armen, blandtandet på indersiden af albuen og i håndleddet.FunktionHånden kan dreje fra side til side ved, at deto underarmsknogler drejer om hinanden ialbueleddet. I håndleddet kan hånden bøjes opog ned samt fra tommel- til lillefingerside. Enmeget vigtig bevægelse for gribefunktionen ertommelfingerens bevægelse ind foran de andrefire fingre.Alle håndens gribefunktioner kan indkredsestil to grundgreb:• kraftgreb, hvor bevægelsen er grov og kraftenstor• præcisionsgreb, hvor bevægelsen er fin ogkraften lilleAHåndens bedste gribestilling er, når håndleddetbøjes let opad - cirka 30-40 grader - oghverken er bøjet mod lillefinger- eller tommelfingerside,og fingrene er let bøjede. I dennestilling udvikler hånden flest kræfter.Hånden kan således anvendes med megetstor kraft og med den allerfineste nøjagtighed(præcision). Føleceller i hånden og specielt ifingerspidserne på de tre første fingre senderbesked til hjernen om et emnes form, størrelse,konsistens, overflade og temperatur. Man kansamtidig mærke, hvor hårdt man holder om enting eller redskab. Netop denne egenskab ermeget vanskelig at eftergøre i en robothånd.SkaderLidelser i hænderne kan være opstået pludseligteller udviklet over længere tid.Mange lidelser kan give smerter i hånd oghåndled, og det kan være vanskeligt at findeårsagen. Risikoen for overbelastning såvel somsmertetærsklen varierer fra person til person.KnoglebrudKnoglebrud kan opstå som følge af pludseligtstød mod hånden eller underarm. Det kræverlægebehandling straks. Tab af fingre er enalvorlig skade, som finder sted alt for ofte.Snit i hudSnit i hud og eventuelt i sener og nerver medet skarpt værktøj kan give varige mén og kræverligeledes behandling hos læge.BFigur 8.13 A) Hånd i hvilestilling.B) Bedste gribestilling.SeneskedebetændelseSeneskedebetændelse kan opstå både i albueog omkring håndleddet. Det er en bakteriefribetændelse, som opstår i musklernes seneskeder.“Tennisalbue” eller “Golfalbue” er betegnelserfor bakteriefri betændelser med smerterog hævelser i henholdsvis yder- og inderside100 Sådan fungerer kroppen

af albuen. Begge lidelser kan opstå, hvis derskal udføres et vedvarende “holdearbejde”,evt. kombineret med mange dreje- og vendebevægelseri hånd og underarm. Det kan givehævelser i musklerne og irritation ved musklerneshæftesteder. “Tennisalbue” opstår vedoveranstrengelse af fingrenes og håndleddetsstrækkemuskler, “Golfalbue” ved overanstrengelseaf bøjemusklerne.SpringfingerSpringfinger er en lidelse i fingrenes sener.Senerne hæver og udtrættes. Når senen erfortykket har den svært ved at passere gennemseneskederne, som irriteres og bliverømme. Hvis senen bliver så tyk og “knudeagtig”,at den ikke kan passere, er der opstået en“springfinger”, som viser sig ved nedsat bøje-strækkeevne.SlidgigtSlidgigt kan specielt opstå i tommelfingerensstore grundled ved langvarig overbelastningaf tommelfingeren, specielt i yderstilling, menkan også opstå uden speciel belastning.MyoserMyoser (ømhed i muskler) ses specielt i “tommelfingerballen”,og kan opstå ved statiskmuskelholdearbejde, hvor det lokale kredsløber nedsat, for eksempel hvis man holderkrampagtigt på et dårligt udformet håndgreb.KarpaltunnelsyndromDenne lidelse opstår ved forsnævring af dentunnel, som kar, nerver og sener passerergennem ved håndleddet. Lidelsen viser sig istarten som snurrende fornemmelser i noglefingre. Efterhånden kan der opstå føleforstyrrelserog kraftnedsættelse.Hvide fingreHvide fingre er en kredsløbssygdom, som kanopstå ved brug af vibrerende værktøj. Fingrenebliver hvide og derefter blålige og føles døde. Detviser sig især ved kulde-påvirkning, hvor karrenelukkes, og blodtilførslen til fingrene standses.Der er sammenhæng mellem påvirkningensstørrelse (vibrationsniveau og tid pr. dag) og detantal år, der går, før symptomerne optræder. Jolængere man har været udsat for vibrationer, joværre kan symptomerne blive. Nyere undersøgelserviser, at lidelsen kan fortage sig, hvis manholder op med det pågældende arbejde. Man kanogså få hvide fingre uden at have været udsatfor vibrationer og uden anden forklarende årsag.HofteledDet store led, som overfører kroppens vægt frabækkenknoglen til benene, er hofteleddet. Deter velegnet til fysisk arbejde. Ideelle betingelserer skift mellem stående, gående og siddendearbejde. Det er det led, som skal bæremest i løftesituationer for at aflaste knæet.Ved ind- og udstigning i traktoren eller andresteder, hvor man stiger op eller ned, bør hoftenogså tage “det største læs”! Som for alle andreled gælder det, at det ikke konstant skal brugesi yderstillinger.OpbygningHoften er et kugleled. Det dannes af en skål,som sidder i bækkenknoglen, og af en kugle,som sidder for enden af lårbenet. Lårbenet erden længste knogle i kroppen. Knæet siddernederst for enden af lårbensknoglen. På ydersidenaf knoglen sidder et par ekstra fremspring,som danner udgangspunkt for flere afde store muskler i hofteledsområdet.Musklerne i dette område er kroppens størsteog stærkeste. Bag på hoften løber den storeSådan fungerer kroppen 101

hoftegener. Andre er overvægt og udsættelsefor vibrationer – muligvis i kombination medvrid i ryggen.Figur 8.14Hofteled og bækken.nerve, som fører impulser til og fra benet. Denhedder iskias-nerven. Hovedpulsåren deler sigi to relativt store kar i bækkenet – en til hvertben. Disse kar passerer under nogle senebåndmidt i lysken. Prøv at finde pulsen. Sammested løber en vene med blod den modsatte vejfra benet op til hjertet.Fordi nerverne ned til benet kommer fralænderyggen, kan man få smerter i hoften ogi benet, selvom det er ryggen, der er slidt og iuorden.LårbensbrudLårbensbrud kan opstå, hvis man hopperskævt ned på benet, eller hvis man bliverklemt eller får et slag mod lårbensknoglen.Hvis man er uheldig, kan brudfladen være såskarp, at den går igennem huden, og så fårman et åbent benbrud. Det kan også medføreen større blødning. Hvis knoglen klemmes, kander komme et brud med mange små benstumper,som kan være svære at få sat rigtigt påplads igen.Hoftebrud eller bækkenbrudHofte- eller bækkenbrud kan forekomme, specielthvis man bliver klemt, f.eks. hvis man pressesop mod en væg i en løsdriftsstald, eller hvisman bliver kørt over af en stor, tung maskine.FunktionLeddet kan bevæge sig i en ret stor bevægebane:Frem og tilbage, fra side til side. Benetkan svinges rundt i en cirkel, netop fordi det eret kugleled.SkaderDer kan opstå gener og smerter både i selveleddet, fra slimsække og musklerne omkringleddet. Generne er ofte udviklet over langtid. Man ved fra sportens verden at løb langsvejkanten, hvor vejbane og rabat ofte er lidtskrå, kan give gener i muskler og sener. Detkan blive til en bakteriefri betændelsestilstand,og i selve leddet kan der opstå slidgigt. Ujævntog hårdt underlag er to væsentlige årsager tilFigur 8.15 Røntgenfoto af kunstig hofte.Slidgigt er hovedårsagen til at nogle menneskerfår indsat en hofteprotese.Foto: Ålborg Sygehus102 Sådan fungerer kroppen

IskiasIskias er betegnelsen for den smerte, som kommer,når iskiasnerven er blevet klemt. Klemningkan ske, hvis musklerne bag på hoften ogi ballen hæver. For eksempel efter stor overbelastningeller efter slag mod de nævnte områder.Selvom klemningen er foregået oppe påhofteniveau, kan man godt få ondt ned i tæerne.FibersprængningFibersprængning er en tilstand, hvor en gruppemuskelfibre er revet over. Hvis det er få, harman kun få smerter. Hvis det er mange, kanman mærke nedsat kraft i benet og eventueltse en lille “hulning” i muskulaturen, hvor skadener sket.BlodansamlingerVed større slag på lårets muskler eller forstuvningeri hoften kan der lægge sig blodansamlingermellem musklerne i låret. Hvis det er enmeget stor blødning, vil blodet have svært vedat finde plads, og muskulaturen bliver trykketså meget, at der ikke kommer ilt nok til den, også kan den begynde at gå til grunde.passer ikke helt sammen. De er beskyttet af etbrusklag på kun cirka 2-3 millimeter. Øverstved skinnebenet sidder to bruskskiver - menisker- som sørger for, at skinnebenets to ledfladerpasser bedre sammen med lårbenets torunde ledflader. Samtidig sørger meniskernefor sammen med ledkapsel og det meget kraftigeledbånd på inder- og ydersiden af knæet, atknæleddet ikke går af led ved sidebevægelser.Leddet stabiliseres endvidere ved to kraftigeledbånd, kaldet korsbånd. De forbinder lårbenetog skinnebenet og løber på kryds mellemmeniskerne. De sørger for, at knæet ikke kanbevæge sig for meget frem og tilbage.Menisker, ledbånd, ledkapsel og korsbånd erikke aktivt bevægende. De holder sammen påknæleddet, både når det er i ro og i bevægelse.Nerver passerer gennem knæhasen, men liggerrimeligt beskyttet af musklerne. De storeblodkar, som fører blodet op til hjertet (dekaldes venerne), har klapper, som modvirker,at blodet på grund af tyngdekraften ophobes ifødderne.En læge bør undersøge årsagen, hvis deropstår smerter i hoften, før andre tiltag somf.eks. aflastning, kulde- eller varmebehandlingeller øvelser igangsættes.KnæOpbygningI knæleddet indgår tre knogler: Lårbenet, skinnebenetog knæskallen. Der er yderligere énknogle i underbenet, som dog ikke når helt optil knæet. Den kaldes lægbenet.LårbensknogleMeniskenSlimsækKnæskalFedtpudeSeneSlimsækUnderbenKnæet er kroppens største hængselled ogsamtidig det mest indviklede led. LedfladerneFigur 8.16 Knæleddet set fra siden.Sådan fungerer kroppen 103

FunktionKnæet er udsat for en ekstrem stor belastningaf næsten hele vores kropsvægt. Samtidig med,at det skal kunne bøjes, strækkes og drejeindad og udad. Musklerne yderst sørger for,at knæet både holdes på plads og kan bevægesig. De er aktive, når vi skal gå, løbe, rejse ogsætte os.Bevægelsen i knæet går hos de fleste fra en lillesmule overstrakt helt ned til hugsiddende stilling.Bevægelsen starter med en rulning mellemknoglerne, indtil knæet er bøjet cirka 90grader. Så går bevægelsen over i en glidning.Undgå så vidt muligt at belaste knæene i enmindre vinkel end 90 grader.SkaderSmerter i knæet kan opstå pludseligt ellerudvikle sig langsomt over længere tid. Årsagernetil smerterne bør undersøges af en fysioterapeuteller læge. Samtidig bør man selv analyseresin arbejdssituation, eventuelt i samarbejdemed en arbejdsmiljøkonsulent. Har manløftet og båret på noget tungt. Er der ændretarbejdsgang, som belaster knæet mere endellers, eller er man begyndt at dyrke idræt?Forstuvning af knæetForvridning af knæleddet er en meget hyppigakut idrætsskade. Ofte bliver også bruskenbeskadiget. Men også landmænd og håndværkerehar stor risiko for at få skader på bruskeni knæet i en tidlig alder. De arbejder medslag og stød, vrid, overbelastning og på hårdtunderlag.Nogle læger mener, at enhver hård og uvantbelastning af knæet indebærer en risiko forskade på ledbrusken, og herved har man såen forøget risiko for senere at få en smertefuldslidgigt.Ledbåndsskaderne, herunder korsbåndslæsionerne,opdeles typisk i tre kategorier:• Lette smerter, hævelse og let misfarvning.Der er kun let nedsat funktion, og der eringen løshed• Kraftige smerter, hævelse og større misfarvning,problemer med at strække og bøje. Derer løshed i knæet• Meget kraftige smerter, hævelse og misfarvning,væsentlig nedsat bevægelse i knæet ogtydelig løshed i leddetI mange tilfælde er det nok at anvende den føromtalte RICE-metode. Er smerterne ikke aftagetefter to dage, bør man søge læge.Hævelse af knæetKnæliggende arbejde kan medføre uhensigtsmæssigttryk på knæskal og knæled, så der kanopstå vand i knæet.Figur 8.17 Et kunstigt knæled kan se såledesud. Operation med indsættelse af en knæproteseudføres som regel, når et knæled er ødelagtaf slidgigt, af leddegigt eller som følge af brud iknæet.Kilde: TRAC © PS Knee104 Sådan fungerer kroppen

MeniskskaderBruskpladen kan revne eller blive ujævn i kanten.Nogle gange kan små stykker af bruskenligefrem rives af og ligge løst i knæet. Det kangive anledning til låsning af knæet, så manikke kan bevæge det.KnæskalsfrakturerKnæskallen kan revne eller flække, hvis manrammes direkte ind på knæskallen, f.eks. af etspark fra en hest, eller hvis man falder direktened på knæskallen.ÅreknuderHvis klapperne i benenes store vener er utætte,nedsættes blodkarsystemets evne til at bringeblodet tilbage til hjertet. Man kan efterhåndenfå hævede ben og fødder. Det kan smertemeget, og der er øget risiko for at få betændelseeller blodpropper.FødderOpbygningFødderne med fodbuerne er en naturskabtbrokonstruktion. De giver affjedring og bæreevnefor hele kroppen. Foden består af tæer,fodsål, fodryg og ankelområde. Bygningsdelenebestår af 26 knogler, 214 ledbånd samt38 sener og muskler. Endvidere er hele fodenforsynet med blodkar og nerver.Den sunde fod har tæerne liggende som en vifte,hvor storetåen peger lige frem. Foden er altsåbredest over tæerne. Formen kan variere meget.FunktionFødderne er den del af kroppen, som bærerden største byrde på den mindste areal-enhed.65 procent af kropsvægten overføres normaltpå hælbenet, som er specielt konstrueret tilat bære denne vægt. 35 procent er fordelt påforfod og tæer.Undersøgelser med skridtmålere har vist, at enperson med gående og stående arbejde går cirka19.000 skridt på en dag eller 800.000.000skridt igennem livet. En rask fod kan bådebevæges op og ned og fra side til side i ankelleddet.Tæernes grundled skal kunne bøje bådeop og ned cirka 90 grader. Tæerne kan frafødslen spredes og samles. Den evne mistermange delvis med alderen, da fødderne ofte“presses” ned i fodtøj, som forhindrer tæernesfrie bevægelighed.TæerneDe kileformede knogler, som er sammenholdtaf ledbånd og muskler, danner fodbuerne.Fodens støttepunkter er hælen, den yderstefodrand og tæerne. Over disse punkter dannesbuerne både i længdegående og tværgåenderetning. Buerne har betydning for at kunnebeskytte kar og nerver i fodsålen. Føddernehar samme føleevne som hænderne.AnkelbenetMellemfodenHælbenetFigur 8.18 Fodens knogler, set ovenfra.Sådan fungerer kroppen 105

Under gang bevæger vi os som ien kæde, hvor det ene led automatiskudløser det næste. Det eren refleks, som vi ikke tænkerover. Vi sætter hælen i gulvetog bevæger os henover tæerne.Hvis foden bevæges så godt,at man bagfra kan se sålenaf fodtøjet, vil fodens musklerstyrkes, og leddene holdessmidige. Samtidig vil den aktivevenepumpe fremme tilbageførslenaf blod til hjertet. Hælener stærk, mens forfoden meddens ledbånd er relativt svag.SkaderLidelser i fødderne kan værebåde akutte og kroniske.ForstuvningOverstrækning af ledbånd, evt.med overrivning af sener ogkar til følge, sker hyppigst påydersiden af fodleddet. Det skeroftest ved snubling eller fald.KnoglebrudKnoglebrud kan ske i hælbenet,oftest ved en form for revne.Det kan også være akillessenenstilhæftningspunkt, som sprængesaf – altså den bageste del afFigur 8.20 Skæv storetå eren tilstand, hvor storetåendrejer hen mod de øvrigetæer, så foden bliver spids.Samtidigt dannes en knyst,der er en fast, væskefyldtfrembuling på indersiden afstoretåens grundled. Denneknyst kan blive betændt ogmeget smertende.Kuriosum. Udsnit af statue.Romersk soldaterfod, der viser,at man også på romernestid kendte til tilstanden hammertå.hælbenet. Knoglebrud kan endvidere ske i mellemfodeneller tæerne. Disse skader behandlesoftest blot ved, at man går i en stivbundet sko,f.eks. en træsko.TæerHævelse i slimsækHævelse i slimsæk under anklen kan givemange smerter. Hævelsen kan forårsages afoverbelastning af hælen, f.eks. i form af for-Fodens længdebuekerte sko, hårdt underlag, pludselig intensivtræning m.v.HælFigur 8.19 Fodens tvær- og længdebueFodens tværbueSkæreskaderFår man noget skarpt op i fodsålen, kan detbetyde overskæring af kar og nerver.De kroniske lidelser i fødderne forårsagesoftest af overbelastning i kombination med106 Sådan fungerer kroppen

medfødte forhold, og de forhold vi har budtvore fødder gennem hele livet. Gener i ben,ryg og nakke kan være affødt af fødder, som eroverbelastede. Er fødderne ømme og smertefulde,kan man nemt blive irriteret. Det kan ogsåbevirke en stiv gang og en ændret holdning.PlatfodSvage ledbånd kan opstå i fodbuerne. De eruelastiske og vil derfor nemt kunne blive forlange, hvis de overbelastes. Lidelsen kan værearvelig, men den udløsende faktor kan væreoverbelastning i form af tungt arbejde, overvægt,arbejde i højhælede sko, fordi vægten såoverføres fra det stærke hælben til de svageforfodsknogler og ledbånd, samt langvarigt ståendearbejde. Hvis fodens muskler samtidig ersvage, kan fodbuerne synke ned, og der opstårplatfod, som både kan være nedfald af fodenstværbue og længdebue. Denne lidelse kan ogsåvære medvirkende til, at fødderne begynder athæve, fordi blodkarrene bliver trykket, så blodetikke kan passere.Andre overbelastningsskaderOverbelastningsskader kan opstå ved tryk ogmanglende plads i forkert fodtøj. Det kan væreligtorne (ved tryk mellem fodtøj og knogler),nedgroede negle (ved tryk fra skoens overlædereller forkert klipning af tånegle), knyster(fremstående knogler på fødderne – ofte ud forstoretåens grundled), hammertæer (konstantbøjede tæer), overlagte tæer og hård hud.FodsvampRevner i tæernes hud, specielt mellem tæerne,små vandfyldte blærer, hudafskalning og sårsamt kløe, kan skyldes infektion med svamp.Imidlertid kan det også dreje sig om, at føddernekonstant er fugtige, enten fordi man svedermeget, fordi man ikke tørrer sig ordentligtom fødderne og mellem tæerne efter bad, ellerfordi man bruger fodtøj, som holder på fugtigheden,f.eks. gummistøvler.ØjetOpbygningØjet kaldes også øjeæblet og deles op i et forkammerog et bagkammer. Kamrene adskillesaf linsen. Øjeæblet består af en stor geleagtig,gennemsigtig kugle, som kaldes glaslegemet,og som omgives af tre hinder. Det er:• senehinden, som på den synlige del af øjetkaldes hornhinden• årehinden, som foran linsen er farvet og kaldesregnbuehinden• nethinden, som er den inderste, og som ikkepå noget sted kan ses udefra.FunktionHele øjets opbygning skal sikre, at der dannesskarpe billeder på nethinden bagest i øjet.Først går lyset gennem hornhinden, som erden slimhinde, der holder øjet fugtigt. Der eringen blodkar her, hvilket betyder at skaderheles langsomt.Lyset fortsætter dernæst ind gennem det sortehul i øjet, som kaldes pupillen. Det når derefterlinsen, som kan strammes op, så den bliverkrum eller slappes, så den bliver flad. Jo mereflad linsen er, des nemmere bliver det at se genstande,som er langt væk. Når man bliver ældre,bliver musklerne omkring linsen mere slappe oglinsen derfor mere flad. Det er grunden til, at vimed alderen bliver mere langsynede.Bag linsen ligger glaslegemet, hvorigennemlyset også brydes. På øjets bagvæg findes nethinden.Den består af specialiserede celler, somkan opfange lysimpulser – de kaldes tappe ogstave. Tappe står for farveopfattelsen, og hvisSådan fungerer kroppen 107

BindehindenØjenmuskelÅrehindenBagerste kammerNethindenRegnbuehindenSynsnervenDen gulepletForreste kammerPupillenHornhindenLinsenDen blinde pletBlodkarFigur 8.21 Venstre øje set fra oven.de er defekte, opfatter man enten kun gråtonereller forveksler farver. Stave står for lysopfattelsen.I et helt mørkt rum, øges stavenesfølsomhed for lys op til 10.000 gange i løbet af45 minutter. Tappene fungerer ikke i mørke, ogderfor ser man heller ikke skarpt i mørke.Tappe og stave er hver for sig forbundet til ennervetråd. Disse samles i et tykt bundt, somkaldes synsnerven. Hvor dette nervebundt gårigennem bagvæggen af øjet op til hjernen, harvi den blinde plet.Et bestemt sted på nethinden er der et særligtlysfølsomt sted, som kun består af tappe. Detkaldes den gule plet. Det er her, den skarpebilleddannelse sker. Hvis nethinden skades, fårman nedsat syn eller bliver i værste fald blind.For at kunne afstandsbedømme skal hjernenhave besked fra begge øjne. Hvis man kun harét øje, bliver afstandsbedømmelsen dårlig.Øjet opfanger lyset til billeddannelse – og hjernenfortolker disse synsindtryk. Som spæd serman det hele “på hovedet”. Efterhånden lærervores hjerne, at billederne skal “vendes”.SkaderSvejseøjneSvejseøjne fås, når meget skarpt lys – f.eks.svejselys – rammer hornhinden. Derved opståret sår, som er uhyre smertefuldt. Det helerdog uden ar. Sår i hornhinden kan også opståved stænk fra f.eks. syre. Sådanne sår er oftevarige skader.NethindeskaderNethindeskader kan også skyldes høje lysintensiteter.Hvis nethinden rammes, dør tappeog stave, og derved skades synet. Det kan ikkerepareres.108 Sådan fungerer kroppen

ØretOpbygningØret kan inddeles i det ydre øre, mellemøretog det indre øre. Det ydre øre består af brusk,som ender i en lang tynd øregang. Denne adskillesind til mellemøret af trommehinden.Trommehinden er en tynd membran, som harforbindelse med øreknoglerne i mellemøret(hammer, ambolt og stigbøjle). Øreknoglerne erkroppens mindste og vejer tilsammen 60 gram.I mellemøret findes hulrum og indgangen tiløretrompeten (det Eustachiske rør). Det indreøre består af et sneglehus. Dette sneglehus erpå indersiden beklædt med tusindvis af hårceller.Desuden er det næsten fuldt af en væske,som kan sættes i svingninger.FunktionØret opfanger lyde – både det vi ønsker, og detvi helst er fri for – og hjernen sørger for, at vikan tolke lydene og forstå det, vi hører.Det ydre øre er en samletragt for lydbølger,som føres gennem øregangen ind til trommehinden.Denne sættes i svingninger ved trykpåvirkninger.Derved skubbes de små knogler isvingninger, og svingningerne forplanter sig tilvæsken i sneglen. Væsken får hårcellerne til atbøje sig, og ved bøjningen sendes nerveimpulsertil hjernen om lyd.Sneglens form bevirker, at lyden splittes op ifrekvensintervaller. Hårcellerne påvirkes kunaf den frekvens (tonehøjde), som er specifik fordet sted i sneglen, de er grupperet.HammerenAmboltenBuegangeneHøre- og ligevægtsnerveYderøretØregangenSneglenTrommehulen Ovale vindueTrommehinden StigbøjlenRunde vindueØretrompetenFigur 8.22 Hørelsen – det indre øre.Sådan fungerer kroppen 109

Figur 8.23 Hørekurver. Kurven til venstre viser normal hørelse. Kurven til højre viser nedsat hørelseaf forskellig grad. Jo dybere “V”er, des dårligere hørelse.Normalt kan et øre skelne imellem 1500 forskelligetonehøjder og 300 styrkegrader.I stilhed står hårene ret op og ned. Svingningernefår hårene til at bøje sig, og jo mere debøjer sig, desto højere hører vi lyden.Det Eustachiscke rør (øretrompeten) fungerersom trykudligning til omgivelserne. Det enderi mundhulen og åbner sig, når man tygger.Det er derfor man på flyveture med fordel kantygge tyggegummi, så undertrykket i mellemøretkan udlignes.SkaderHørenedsættelseHørelsen kan måles med et audiometer. Hørelsenaftager lidt med alderen, men det er retnemt at konstatere, om et høretab skyldesalder eller støjbelastning. Først ryger evnentil at høre høje toner, så kun de dybe toner imusik og stemmer kan opfattes. Efterhåndenbliver også disse utydelige, og tilsidst bliver alten konstant mumlen.Høreskader på grund af hårcelletab kan aldrigrepareres!Har man nedsat hørelse, kan man let føle sigisoleret og usikker. Møder, biografbesøg ogandre aktiviteter giver ikke mere den sammeglæde, fordi man ikke kan opfatte, hvad derbliver sagt.Man kan godt få høreapparat, men det er ikkeen god erstatning for et normalt øre. Alle lydebliver forstærket, og alle de lyde, som normalthørendevælger at overhøre – f.eks. knitren afpapir – høres ganske højt ved brug af høreapparat.Vores skelneevne bliver ringere.Sprængning af trommehindenTrommehinden kan springe, hvis den bliverudsat for et meget højt tryk. Det kan væreudefra med et meget højt knald, eller det kanvære indefra af mellemørebetændelse. Der kanvære tale om mindre og større huller i trommehinden.DøvhedEt meget stort hul i trommehinden betyderdøvhed. Øreknoglerne i mellemøret kan bliverykket fra hinanden, og så er man døv. Hvishårcellerne for tit bliver bøjet alt for meget,(som de gør ved for meget støj), bliver de efterhåndenskadet. Skadede hørehår bliver ikkegendannet eller repareret. Hvis hårcellernedør, bliver man også døv.110 Sådan fungerer kroppen

TinnitusRockmusikere – og andre, som udsættes formeget støj – kan udover hørenedsættelse ogsåfå tinnitus. Tinnitus er betegnelsen for forskelligelyde, som hos nogen høres hele døgnet,uden at der kommer lyd udefra. Det er altsåkun noget, som foregår inde i hovedet. Dethøres f.eks. som hyletoner, blæsende vindeeller lyd som en støvsuger, der holdes op tiløret. Denne skade kan heller ikke repareres.Eneste behandlingstilbud er at lære at overhørelyden. Og det gøres bl.a. hos psykologer.Øvrige lidelserLængerevarende støjbelastning kan ud overhøretab give stress, irritation, angst, søvnproblemer,forhøjet blodtryk og mave/tarmlidelser.FunktionHuden beskytter hele organismen mod påvirkningerudefra. Den er barrieren mod bådefysiske og kemiske påvirkninger, og den sikrer,at vores organisme ikke taber for meget væskegennem den store overflade. Den indgår også itemperaturreguleringen.For at huden kan virke som barriere, skalden være smidig, og det naturlige fedtlag skalvære bevaret. Hvis fedtlaget er væk – f.eks.fordi man har haft våde hænder i lang tid, foreksempel under malkning – tørrer huden ud.Dernæst kommer der sprækker, og så er derhul gennem barrieren.Når der oparbejdes for meget varme i kroppen,føres det varme blod ud til huden, hvorHudenOpbygningLevende hudBlodkarHårYderst er et hornlag afgamle celler. Lagene underer vækstlag. Her dannesHornlagSvedkirtelTalgkirtelNervenye celler. Cellerne har enlevetid på cirka fire uger.På denne tid skubbes deOverhudopad af nye celler nedefra,og til sidst afstødes de.Nederst ligger et lag bindevæv,som indeholder ganskefine blodkar, som sikrer, athuden får næring. Her liggerogså kirtelceller og hårsække.Nogle kirtler dannertalg, som lægger sig som enhinde på huden og sørgerfor, at vores hud og heleorganisme ikke tørrer ud.Andre kirtler er svedkirtler.HudUnderhudFigur 8.24 Diagram af huden.Sådan fungerer kroppen 111

varmen afgives gennem huden til omgivelserne,blandt andet ved at vores svedkirtlerproducerer sved.Hvis en talgkirtel stopper til, kommer derbetændelse i kirtlen, hvilket viser sig som en“bums”. Tendens til bumser påvirkes af dehormoner, som cirkulerer i blodet. Hvis manhar mange mandlige kønshormoner, får mantendens til acne, også kaldet “teenage-bumser”.SkaderSårSår opstår, hvis barrieren er blevet brudt. Inficeredesår opstår, hvis der kommer bakterieri såret.KontakteksemKontakteksem er en bakteriefribetændelsestilstand somenten kan skyldes allergi ellerirritation. Symptomerne errødme, hævelse, blærer ogknopper samt kløe. Siden kanhuden begynde at skalle. Eteksempel på allergisk kontakteksemer nikkeleksem.Irritativt kontakteksem kanfremkaldes af megen fugt påhænderne. Eksemet kan blivekronisk, så man aldrig igenvil kunne arbejde med fugtigtarbejde.Hvidt blodlegeme1)mod indtrængende bakterier, svampe og virus.Det sker ved hjælp af immunforsvaret.OpbygningI knoglemarven dannes en lang række celler.Nogen bliver til røde blodlegemer, andre tilhvide blodlegemer. Alle de hvide blodlegemertager del i immunforsvaret. Alle cellerne harpå deres overflade nogle “fangarme”, som deindfanger “det fremmede” med. Mange af dehvide blodlegemer kan optage det fremmedei sig og nedbryde dette. Andre celler er fyldtmed forskellige enzymer, som sendes ud af cellenmod det fremmede. På vej fra knoglemarventil det sted, hvor cellerne skal fungere, foreksempel lige under huden eller inde i tarmensslimhinde, modnes de og gøres klar til at genkendedet fremmede.BakterieAntistof (tilkalder hvide blodlegemer)2)3)Bakterien omsluttes afhvidt blodlegemeEnzymernedbryderbakterienImmunforsvaretSelvom huden og slimhindernedanner barriere ud tilomgivelserne, er organismennødt til at kunne forsvare sig1) En fremmed partikelgenkendes på overfladenaf en celle2) Partiklen optagesi en boble i cellen3) Enzymer nedbryderpartiklen inde iboblenFigur 8.25 Et hvidt blodlegeme med de trin, som forårsagernedbrydning af en bakterie. Det kan også ske på andre måder.112 Sådan fungerer kroppen

FunktionVi er indrettet til, at immunforsvarets cellerkan genkende vore egne celler og derfor ikkeforsøger at nedbryde dem. Imidlertid kan dettesommetider gå galt, og én gruppe af vore egneceller begynder at bekæmpe andre grupper afceller. Det kalder vi auto-immune sygdomme.Det kan for eksempel ske i lungerne, hvor mankan få fibrose, en sygdom, hvor der dannesbindevæv i stedet for lungevæv. Det kan ogsåvære forskellige former for gigt, f.eks. leddegigthvor vores hvide blodlegemer reagerer modvore egne celler i leddene og musklerne.I andre situationer reagerer immunforsvaretmeget kraftigere, end det er fornuftigt modting, som ikke i sig selv erfarlige. Det kunne for eksempelvære kattehår. Det kaldervi allergi.Hver gang immunforsvareter i gang, arbejder cellernesammen ved hjælp af kemiskestoffer. Det vil sige, atder kommer mange kemiskestoffer ud i væv og blod, nårbesked skal fra den ene celletil den anden. Disse reaktionerkalder vi betændelse- også selv om der ikke altider bakterier eller svampetilstede. Også ved allergi kommerder en betændelse.SekundærbronkieA)HøjrelungeB)LungerneOpbygningLungerne er et dobbeltorgan, men højre ogvenstre lunge er ikke helt ens. I højre lunge erder tre lapper og i venstre lunge kun to. Lungernes“skelet” kaldes bronkietræet. Til hverlap går en hovedbronkus fra luftrøret. Allebronkier ned til en vis størrelse er udspændtaf bruskringe og har ringmuskler imellembruskringene. Desuden har de fimrehår tilrensning på overfladen. Ovenpå fimrehåreneligger et slimlag, som opsamler fremmede partikleri indåndingsluften. Overfladen i lungerneer 70-90 m 2.LuftrøretVenstrelungePrimærbronkieTertiærbronkieBronkioleBronkioleAlveolegangSkaderAllergi kan man få af mangeforskellige ting f.eks. en rækkekemiske stoffer, pollen, dyrehårog lagermider. Det visersig hyppigt som eksem, høfebereller astma.Alveolerne = luftblærerneer det stedhvor ilt og kuldioxidkan udskiftes mellemblod og luft.Figur 8.26 A) Lungernes opbygning.AlveolesækLuftfyldte blærerB) Forstørrelse af to alveolesække med tilførende bronkiole.Sådan fungerer kroppen 113

FunktionFor at opretholde livet skal vores krop brugeilt. Det er lungernes opgave at skaffe det. I hviletrækker vi vejret cirka 12 gange pr. minut.Vi trækker cirka en halv liter ind pr. gang. Detbetyder, at vi i hvile bruger cirka seks liter pr.minut, hvilket svarer til et forbrug af luft på360 liter i timen og 8640 liter i døgnet.Men hvis vi arbejder, kan vi øge både antalvejrtrækninger og mængden af luft pr. indånding.Man kan komme helt op på et forbrug afluft på 180 liter pr. minut i kortere perioder.Man kan således sagtens forbruge 10.000 literluft pr. døgn. Derfor er det vigtigt, at den luft viindånder, er ren.Lungernes hovedfunktion er at filtrere kuldioxidfra blodet ud i luften og ilt fra luften ind iblodet. Luften filtreres, opvarmes og fugtes inæsen. I de store luftveje (bronkier og bronkioler)er der et tæppe af fimrehår (cilier), hvorpåder er et slimlag, som opsamler støv. Slimlagethostes op, og på den måde sker der rensningaf luftvejene.Selve ilt- og kuldioxidudskiftningen foregår iluftblærerne (alveolerne). Her ligger tyndvæggedeblodkar tæt op til luftblærerne. Her findesder også hvide blodlegemer, som kan optagebakterier og støv i sig og på den måde rensestøv væk.SkaderAstmaAstma er en tilstand, hvor ringmusklerne i luftvejenetrækker sig sammen i en slags krampe.Det betyder, at man hiver efter vejret, og atdet piber og hvæser ved hver vejrtrækning. Istarten kan eneste symptom være hoste. Astmakan skyldes allergi, men kan også ses i forbindelsemed f.eks. anstrengelse eller kulde.Rygning forværrer tilstanden. Har man astma,er det vigtigt at få det behandlet, da der ellerser risiko for, at man får blivende nedsættelse aflungefunktionen.Kronisk bronkitisKronisk bronkitis er en tilstand, hvor manproducerer et overskud af slim i luftvejene. Detbetyder irritation og deraf hoste. På grund afden store slimproduktion risikerer man ophobningeraf sekret, hvis ikke hostekraften ertilstrækkelig. Det kan give anledning til betændelsei luftvejene. Årsagen til kronisk bronkitiser væsentligst rygning og udsættelse for megetstøv i indåndingsluften.Tærskerlunge og toksisk alveolitTærskerlunge er en tilstand, hvor der erbetændelse i lungevævet. Symptomerne kanminde om influenza med ondt i musklerne,hoste, åndenød og almen utilpashed. Det kommersom en reaktion fra immunforsvaret påsvampe eller bakterier, som specielt findes ikorn, hø og halm, som er lagt relativt vådt pålager, og hvor der er sket opvarmning. Symptomernekommer typisk 4-6 timer efter, atman har været i kontakt med disse svampeeller bakterier og forsvinder igen, når man harværet væk fra påvirkning i ca. 12 timer. Det ervigtigt at undgå yderligere påvirkning, fordiman ellers risikerer en kronisk tilstand mednedsat lungefunktion.Toksisk alveolit giver samme symptomer, menskyldes endotoxiner fra bakterier. Endotoxinerer stoffer, som sidder i bakteriernes vægge, ogsom frigøres, når bakterierne dør. For dennetilstand mener man ikke, der sker tab af lungefunktion.Imidlertid kan de to sygdomme ikkeskelnes ud fra symptomerne, så man må sørgefor at undgå påvirkning af de sygdomsfremkaldendestoffer.114 Sådan fungerer kroppen

Det lille kredsløbhvor det af-iltedeblod kommerfra hjertet tillungerne og“tankes op”med ilt.Det storekredsløb hvordet iltedeblod kommerfra hjertet tilkroppensvæv og organer,hvor detafgiver ilt.LungeveneArterieLungerVeneLungearterieHjertekaldes venoler. Blodtrykket bestemmesaf hjertets pumpekraft, karrenessammentrækning og trykreceptorer,som bl.a. findes i halsens kar.Det menneskelige legeme indeholder4 – 6 liter blod.FunktionEt godt kredsløb er blandt andetafhængig af hjertet, karrene og derøde blodlegemer. I de røde blodlegemerfindes hæmoglobin, et rødtjernholdigt farvestof, som har enmeget stor evne til at binde ilt. Engod lungefunktion, der kan opfyldedet nødvendige iltforbrug, er samtidignødvendig.NyrerFigur 8.27 Hjerte-lunge kredsløbet.KredsløbAlle organers og musklers arbejdsevne erafhængige af en tilstrækkelig tilførsel af ilt ognæringsstoffer samt bortførsel af kuldioxidog affaldsstoffer. Det sker gennem et lukket“rørsystem”, som består af hjerte, lunger ogblodkar.OpbygningKredsløbet består af hjertet og blodårer, somdeles i arterier (dem som fører blodet væk frahjertet) og vener (dem som fører blodet til hjertet).Hjertet selv forsynes også af små arterier.Nogen af dem kaldes kranspulsårer. De mindrearterier kaldes arterioler, og når de bliver allermindst,kaldes de kapillærer. Det er dem, somfindes inde i organer og muskler. De små venerHjertet fungerer som en dobbelt,automatisk pumpe, idet den enepumpe (højre hjertehalvdel) pumperafiltet blod op i lungerne, hvor detved hjælp af åndedrættet iltes (detlille kredsløb).Det iltede blod løber tilbage til hjertet,hvor den anden pumpe (venstrehjertehalvdel) pumper det ud i kroppen tilmuskler, organer mm. (det store kredsløb).I hvile pumpes der 4-5 liter blod fra hver hjertehalvdelpr. minut. Ved overgang fra hvile tilarbejde begynder pulsen straks at stige - førsthurtigt og derefter langsommere. Der går cirkaét minut for mindre arbejder og 2-3 minutterfor større arbejder, før kredsløbet når attilpasse sig musklernes iltkrav.Den mængde blod, der pumpes ud pr. hjerteslagkan øges meget afhængig af, hvilken træningstilstandeller kondition man er i. Jo mereblod, man kan pumpe ud pr. minut, des mereilt kommer der rundt til musklerne.Sådan fungerer kroppen 115

Blodtrykket måles ved at puste enmanchet op omkring overarmen,således at de store blodkar klemmeshelt sammen. Når man slipperluften langsomt ud, samtidig medat man lytter med et stetoskop efterpulsen, har man det tryk som tilladerblodstrømmen at komme igennemblodårerne. Det er det systoliskeblodtryk og altså den højesteværdi. Pulsen bliver ved med atkunne høres, indtil karret er fuldtåbent. Her noterer man sig så igentrykket, og det er den laveste værdi.Figur 8.28 BlodtryksmålingHjertet skal kunne forsyne musklerne medden nødvendige iltmængde, uden det bliveroveranstrengt. En trænet person kan udpumpemere blod pr. minut end en utrænet person.Ved træning bliver hjertemusklen stærkere, såden arbejder mere økonomisk. Pulsen bliverlavere, og den trænede slider derved mindrepå hjertet.Kondition er organismens evne til at transportereog forbruge ilt pr. kg legemsvægt. Pulsenafhænger af konditionen. En tommelfingerregelsiger, at den maksimale puls er 200 minusalder. Men ved længerevarende fysisk arbejdemå pulsen slet ikke komme op på dissestørrelser. Ved konditionstræning, hvor manbevidst øger kravene til hjerte og åndedræt,siger man, at arbejdspulsen hos unge højst måstige til 150-160 slag pr. minut og hos ældrehøjst til cirka 125 slag pr. minut. Det normaleblodtryk er 120/70, men stiger med alderenhos mange.Et egentligt konditionstal fastsættesved arbejde på en motionscykel.Man måler derefter forskellenmellem ind- og udåndningsluftensiltindhold.SkaderDårlig konditionFor dårlig kondition kan måske siges ikke atvære en sygdom i egentlig forstand, men detbetyder en nedsat arbejdsevne på grund afhurtig udtrætning.Højt blodtrykFor højt blodtryk er en tilstand, hvor blodtrykketligger over det normale på 120/70. Detskyldes ofte forkalkninger af karrene, som pågrund af forkalkningen bliver mindre eftergivelige,men kan også skyldes selvstændigesygdomme. Dette er oftest ikke en arbejdsmiljørelateretsygdom. Det kan imidlertidhave stor betydning for, hvad man kan klare ihverdagen, fordi pulsen og dermed blodtrykketofte stiger ved arbejde. Det kan bl.a. givehovedpine.Har man højt blodtryk, skal årsagen hertilundersøges hos en læge.116 Sådan fungerer kroppen

NyrerneOpbygningNyrerne er to bønneformede organer. Masseraf ganske tynde blodkar (kapillærer) liggerinde omkring et rørsystem, der er ca. 100 km.langt. Der er tæt kontakt mellem kapillærerneog rørene. Tusindvis af små rør samles tilstørre for til sidst at udmunde i nyrebækkenet,der er den centrale del af nyren. Herfra løberurinlederen ned til blæren.UrinlederBinyreNyrebækkenetNyreFiltreringsområdeFunktionNyren har til opgave at filtrere blodet for enrække affaldsstoffer og salte. Nyrerne filtrererca. 180 l pr. døgn, men alt dette bliver kun tilca. 1,5 l urin pr. døgn. Det betyder, at selvomder kommer store mængder væske ud i deallerfineste rør, absorberes vandet og andrestoffer igen i de lidt større rør.BlærenFigur 8.29 Nyrernes opbygningUrinrøretNyren kan foruden at filtrere passivt ogsåaktivt udskille stoffer til urinen.SkaderForgiftning og kræft kan ses i nyrerne. Fordide filtrerer mange kemiske substanser fra,er de udsatte for netop kemikaliers virkning.Mange stoffer i arbejdsmiljøet kan skade. Deter bl.a. cadmium, bly, kviksølv, arsen, ethylenglycolog terpentin. Nogle af disse optræderbl.a. i sprøjtemidler, men skaderne ses dogsjældent. Forgiftninger kan vise sig som akutteeller kroniske skader. Kræft viser sig ofte førstmange år efter udsættelsen for et givent stof.Sådan fungerer kroppen 117

118

StikordsregisterAAdvarselsskilte . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53, 55Aerosol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47Af- og påmontering af traktorhjul . . . . . . . 28Afskærmning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36Allergi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113Ammoniak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52Ammoniakreduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . 54Ammoniumforbindelser . . . . . . . . . . . . . . 56Anmeldelse til Arbejdstilsynet. . . . . . . . . . 65Anmeldte arbejdsulykker . . . . . . . . . . 65, 66Ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Ansvarsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9Ansættelsessamtalen. . . . . . . . . . . . . . . . . 84Anvisninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89Apv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12, 13Apv - gennemførelse . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Apv - handlingsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Apv - kortlægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Apv - prioritering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Arbejdsbetingede lidelser . . . . . . . . . . . . . 15Arbejdshøjde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Arbejdsmedicinske klinikker. . . . . . . . . . . 88Arbejdsmiljøapparatet . . . . . . . . . . . . . . . 88Arbejdsmiljøinstituttet . . . . . . . . . . . . . . . 88Arbejdsmiljørådet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88Arbejdspladsbrugsanvisning. . . . . . . . . . . 59Arbejdspladsvurdering . . . . . . . . . . . . 11, 67Arbejdspulsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116Arbejdsstillinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16Arbejdstilsynet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88Arbejdstøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32, 42Arbejdsulykker . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65, 66Astma . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114BBaggrundsstøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34Baser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56Bedriftssundhedstjenester. . . . . . . . . . . . . 89Bekendtgørelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89Bekæmpelsesmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . 56Belysning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Belægningsgrad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50Benzin. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56Bevægeapparatet . . . . . . . . . . . . . 16, 90, 94Blodansamlinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103Blodtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116Blodtryksmåling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116Blænding. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43Boltpistol. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74Bordhøjde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23Branchearbejdsmiljørådet jord til bord. . . 88Brok . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9Byrden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26Bækkenbrud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102Bæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28, 30Børneulykker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74CCandela. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43DdB(A). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34, 36, 37Desinfektions- og rengøringsmidler . . 55, 56Desinfektionsmidler med højtryksrenser . 58Diesel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56Diskusprolaps . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95, 97Dynamisk arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93Dødsulykker i landbruget . . . . . . . . . . . . . 65Døvhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110Stikordsregister 119

EEddikesyre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60Egenstøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35Elektrisk stød . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68Engangsdragter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42Ensilagebeholdere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53Epilepsi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44Ergonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Erstatningsansvar. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9FFacetledssyndrom. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97Faglig udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82Faldulykker. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44Fareklasse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56Fedt til foderet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50Ferie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86Fibersprængning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103Filtrerende ansigtsmasker . . . . . . . . . . . . 61Filtrerende åndedrætsværn. . . . . . . . . 60, 61Fingre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99Flytning af grise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35Foderpiller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50Fodervogn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71Fodring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35Fodsvamp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107Fordampning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40Forstuvning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104, 106Fortanke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53, 72Frakobling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Friskluftsforsynet åndedrætsværn. . . . . . . 63Fugtighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39Færdselsveje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19Fødder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105Førerhus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21GGasfiltre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61Gasser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46, 51Gnidningsmodstand . . . . . . . . . . . . . . . . . 31Golfalbue. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100Gravide . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32, 64Grænseværdier . . . . . . . . . . . . 34, 48, 52, 60Gylle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53, 54HHalm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50Halv- eller helmasker . . . . . . . . . . . . . . . . 61Handsker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63Helhedsvurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Helkropsvibrationer . . . . . . . . . . . . . . 38, 39Hertz. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33Hjerte-lunge kredsløbet. . . . . . . . . . . . . . 115Hjertesygdomme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9Hjulløfter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Hoftebrud eller bækkenbrud . . . . . . . . . . 102Hofter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23, 101Huden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111Hugsiddende arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . 23Hurtigkobler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Hvide blodlegemer . . . . . . . . . . . . . . . . . 112Hvide fingre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101Hviletimer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86Hydraulikolie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56Hænder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99Hævelse i slimsæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106Højtryksrenser . . . . . . . . . . . . . . . 42, 72, 74Højtryksrensning . . . . . . . . . . . . . 17, 35, 49Højt blodtryk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116Høreværn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36, 37, 38Høreskader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34, 110Hånd-arm-vibrationer. . . . . . . . . . . . . 38, 39Hånden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99IIlt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51Immun-forsvaret. . . . . . . . . . . . . . . 112, 113Impulsstøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35Information. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81Infralyd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33Inhalerbart støv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46Instruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32, 67Iskias . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96, 103120 Stikordsregister

JJod . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60Justering af sprøjte-dyser . . . . . . . . . . . . . 58KKaraseks model . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77Karpaltunnelsyndrom . . . . . . . . . . . . . . . 101Kastrering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35. 41, 44Kemikalier . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46, 58, 74Klima . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33, 39Klor. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60Klorpræparater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56Knoglebrud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106Knæ. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23, 24, 103Knæbeskyttere . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23, 24Knækstyret minilæsser . . . . . . . . . . . . . . . 71Knælidelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9Knæliggende arbejde . . . . . . . . . . . . 23, 104Knæskalsfrakturer . . . . . . . . . . . . . . . . . 105Kommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81Konflikter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79, 84Kontakteksem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112Kontrakt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86Kontrolvejninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49Kornsnegl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69Korsbånd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103Kraftoverføringsaksel . . . . . . . . . . . . . 68, 69Krav og forventninger. . . . . . . . . . . . . 78, 82Kredsløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115Kronisk bronkitis . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114Kræft. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9Kulde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39, 40Kuldioxid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51, 52Kulilte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52Kædetræk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69Love . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89Luftforsynede åndedrætsværn. . . . . . . . . . 60Luftfugtighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39, 40Lumbago. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96Lumen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43Luminans . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43Lungerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113, 114Lux . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43Lyd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33Lydkilder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33Lydstyrke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33Lys . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33, 42, 43Løft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25, 26, 27, 28Løfteteknik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Løn og ansættelsesforhold. . . . . . . . . . . . . 82Løsdriftstalde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41Lårbensbrud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102MMal-kodenumre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57Maling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56Malkning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17, 23Mandehuller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72Marksprøjtning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59Maslows behovspyramide. . . . . . . . . . . . . 77Medicin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56Mening i arbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81Menisker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103Meniskskader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105Methan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52Mikroorganismer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50Muskler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92Myoser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96, 101Myresyre til drikkevand . . . . . . . . . . . . . . 58Måleenheder for lys . . . . . . . . . . . . . . . . . 43LLaserlys. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43Led . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90, 91Lejdere til malkegrave . . . . . . . . . . . . . . . 19Liggende arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Lignin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50NNakke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Nakke og ryg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94Nedsat hørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34Nethindeskader. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108Nitrogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52Stikordsregister 121

Nitrogendioxid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52Nitrogenoxid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52Nitrøse gasser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52Nyrerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117Nærved-ulykker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65OOndt i ryggen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94Organisk og uorganisk støv. . . . . . . . . . . . 46Organisk støv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48Overvægt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19PPartikelfiltre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61Pauser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18, 32Pc-skærm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44Personlige værnemidler . . . . . . . . . . . . . . 42Pesticider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55Platfod. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107Psykisk arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . 77Psykisk førstehjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87PTO-afskærmninger . . . . . . . . . . . . . . . . . 68Pulsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116Punktbelysning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44Påfyldning af sprøjte . . . . . . . . . . . . . . . . . 58RR- og S-sætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56Rengøring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60Rengørings- og desinfektionsmidler . . 55, 56Reparation af maskiner . . . . . . . . . . . . . . 25Respirabelt støv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46RICE-metoden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92Risikovurdering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Rotator-cuff-syndrom . . . . . . . . . . . . . . . . 98Rumbelysning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44Ryg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Rygaflastende gang . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19Ryggen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94, 95Ryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31Rækkeafstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18, 25Røg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47SSiddende stilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Sidemandseffekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35Sikkerheds- og sundhedsarbejdet . . . . 11, 12Sikkerhedsfodtøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71Sikkerhedsgennemgang . . . . . . . . . . . . . . 67Sikkerhedsgruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Sikkerhedsorganisation . . . . . . . . . . . 13, 14Sikkerhedsrepræsentant . . . . . . . . . . . 13, 14Skelet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90Skuldre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20, 97Skærebordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69, 70Skærmarbejdsplads . . . . . . . . . . . . . . . . . 45Slidgigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97, 101Slimsækbetændelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98Smittekim . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56Smøreolier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56Snitning af halm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49Solbriller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45Springfinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101Sprit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60Sprængning af trommehinden . . . . . . . . 110Sprøjtecertifikat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64Spørgeskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85Statisk arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93Stensamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Stiger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74Stol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22, 23Storsække . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Strøning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51Støj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14, 33, 37Støjbekæmpelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36Støjbelastning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37Støjkilder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36Støtteben. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73Støv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14, 46, 48, 51Støvbinding. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50Støvrensning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49Støvsuger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50Stående og gående arbejde . . . . . . . . . . . . 18Svejselys . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43Svejseøjne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108122 Stikordsregister

Svejsning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33, 45Svovlbrinte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52, 70Synssans . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42Syrer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56Systematik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Sække . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27TTekniske hjælpemidler . . . . . . . . . . . . 29, 32Temperatur. . . . . . . . . . . . . . . . . . 39, 40, 41Temperaturskift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41Tennisalbue. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100Termotøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42Til- og frakobling af traktorredskaber. . . . 28Tilbagemeldinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82Tinnitus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111Tipvogn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29, 68Toksisk alveolit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114Tonehøjde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33Totalstøv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46Toxiner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46Traktor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69Traktorhjul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73Traktorindretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21Traktorkørsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Transportveje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Trivsel i arbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76Trommehinden . . . . . . . . . . . . . . . . 109, 110Træk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39, 40, 41Træk og skub . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29, 30Tunge løft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25, 27Tærskerlunge og toksisk alveolit . . . . . . . 114UUdfodring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51Udslusning af gylle . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54Ultralyd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33Ulykker . . . . . . . . . . . . . . . 65, 68, 70, 71, 73Ulykkesforebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . 67Underlaget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31Unge under 18 år . . . . . . . . . . . . . 27, 32, 64Uorganisk støv . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46, 48VVandlås . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54Variation i arbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Vejledninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89Vejning af svin . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17, 49Ventilation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50Vibrationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38Vægt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Vægtangivelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27Værnemidler . . . . . . . . . . . 37, 42, 45, 59, 60ØØjet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107Ørekopper. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37, 38Ørepropper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37, 38Øret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109ÅÅndedrætsværn. . . . . . . . . . . . . . . . . . 60, 62Åreknuder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9, 18, 105Stikordsregister 123