Kejseren der troede sine egne øjne - Experimentarium

SanserDine, mine og dyrenesHøreSeSmageLugteElektrFøleVarme/kuMålgruppe: 1. til 6. klasse

SanserKroppens sanser er fascinerenderedskaber, som har hjulpet mennesketmed at overleve gennem generationer.De er konstant på arbejde og sender en evig strømaf information: Trafiklyset skifter farve til rødt.En ven kalder. Et kærtegn over kinden. Duften afblomster.Er der en 6. sans, en 7. eller 8.?Dine elever kender måske de klassiske fem sanser:Syns-, høre-, lugte-, smags- og følesansen. Menmenneskets sanser opfanger kun en forsvindendelille del af informationen fra vores omgivelser.Mange dyr oplever dele af verdenen, der er afskåretfra menneskets opfattelse. Hajer har fx en sans,der mærker bitte små elektriske felter, når deskal fange deres bytte. Brevduer mærkerJordens magnetiske felt som et indrekompas, når de skal finde vej.en anden slags, som registrerer berøringer. Hosmange dyr er disse receptorer placeret i hver deressanseorgan. Kattes knurhår registrerer fx berøring,men ikke varme. Og nogle slanger har særlige varmesanseorganer,der minder om menneskets øjne.Selv du og jeg sanser verden forskelligt! Der er storeindividuelle forskelle i følsomheden af de menneskeligesanser.Hvad oplever dine elever i udstillingen?Udstillingen Sanser handler om, hvordan dyr ogmennesker sanser verden, og hvordan sansernepasser til vores behov og hjælper os til at overleve.Udstillingen er delt i otte områder med mere end40 aktiviteter. Områderne undersøger syns-, høre-,lugte-, smags-, varme/kulde- og følesansen samt deto mere eksotiske sanser: magnetsansen og elektrosansen.Eleverne kan afprøve deres egne sanserog sammenligne dem med dyrs sanser.Vores hud kan mærke bådeberøring, varme og kulde. Menstuderer vi huden i mikroskop,er det forskellige receptorer,der registrerer berøringerog varme og kulde. Én slagsreceptorer, der registrererkulde og varme og2

Mulige læringsmål for et besøg• Eleverne bliver bevidste om deresegne sanser.• Eleverne tilegner sig faktuel viden omsanserne.• Eleverne stifter bekendtskab med forskellenpå at ”tro” og ”vide” noget.• Eleverne træner at gennemføre en undersøgelseaf egne arbejdsspørgsmål.• Eleverne træner at diskutere og formulerenaturfaglige argumenter.• Eleverne træner at bruge talesproget isamtale, samarbejde og diskussion.På skolebesøg i SanserSanser henvender sig til elever i 1. til 6. klasse. Etbesøg er særlig relevant i fagene natur/teknik ellerdansk. Udstillingen er interaktiv og velegnet til atskabe selvstændighed og engagement i et fagområde.Den kan give kropslige oplevelser og formidlefaktuel viden på en måde, der ligger uden forskolens traditionelle rammer. Udstillingen giver tilgengæld begrænset plads til refleksion. Det kan dutilføre gennem din undervisning.Hæftet her er lavet, så du kan danne dig et overblikover udstillingen og planlægge et godt besøg. Brugdét, som giver mening for dig i din undervisning,og supplér med andre tilgængelige materialer ogaktiviteter, der passer til din klasse. Hvis du vil haveyderligere inspiration til, hvordan du kan planlæggeog gennemføre ekskursion til et uformelt læringsmiljø,så kan Experimentariums besøgsguide anbefales.Den finder du på www.experimentarium.dk/undervisning.bygget op, så eleverne trænes i at undersøge et arbejdsspørgsmål.Efter besøget kan de argumenterefor deres viden og erfaring foran klassen.RammehistorienI eventyret møder vi den hidsige Kejser af Sanselandet.En dag bliver han uvenner med sin hund, fordiden påstår, at den kan lugte et kødben, der liggerbegravet i slotsparken. Det kan Kejseren ikke lugte!Så hunden må jo lyve! Og derfor hugger Kejserennæsen af hunden og sætter den i fængsel. Snarterfarer Kejseren, at alle dyrene i Sanselandet påstår,de kan sanse noget andet, end han kan. Kejserensætter derfor dem alle i fængsel og frarøver demderes sanser.Undervisningsforløb til SanserHæftet indeholder inspiration til et undervisningsforløb,som du kan vælge at bruge. Det er bundetsammen af eventyret om Kejseren, der troede sineegne øjne. Historien skal hjælpe eleverne til atoverveje deres brug af udstillingen og tænke overdet faglige indhold. Undervisningsforløbet er derforIntroduktion til Sanser 3

Dét er anslaget til undervisningsforløbet. Nu er detelevernes opgave at hjælpe dyrene i Sanselandetmed at overbevise Kejseren om, at de ikke lyver,men blot oplever verden anderledes end ham. Forat løse den opgave må eleverne undersøge, hvordanmenneskers og dyrs sanser virker, og de må brugeden indsigt til at formulere argumenter, der kanoverbevise Kejseren. Opgaven løser eleverne bådehjemme i klassen og på besøget på Experimentarium.IndholdsfortegnelseIntroduktion til SanserPå skolebesøg i Sanser S. 3Undervisningsforløb til Sanser S. 4Gennemgang til udstillingenSe-området S. 5Høre-området S. 6Lugte-området S. 7Smage-området S. 8Føle-området S. 9Varme/kulde-området S. 10Magneto-området S. 11Elektro-området S. 12Gennemgang af undervisningsforløbets tre dele1. del - Sanseløs S. 13Materialer til 1. del S. 142. del - Kejserens laboratorium S. 303. del - Retssagen S. 31Materialer til 3. del S. 31Praktiske oplysninger S. 40Rammehistorien skal engagere eleverne, guide demgennem opgaverne og give dem nogle mentalekroge, de kan hænge deres nye erfaringer og videnpå. Som lærer kan du selv tage en rolle i historien.Dyrene sender breve til eleverne i din klasse via ”enbrevdue”, som afleverer dem til dig. Måske kenderdu ligefrem duen …Oversigt over undervisningsforløbetHer er en oversigt over undervisningsforløbet, omKejseren der troede sine egne øjne. Det har tre dele.Du og din klasse kan bruge det før, under og efterbesøget i udstillingen Sanser på Experimentarium.Før Experimentarium - SanseløsVarighed: 3-4 lektioner• Eleverne indføres i historien om Kejseren dertroede sine egne øjne.• Eleverne skal forholde sig til deres egne sanser,dyrs sanser, og hvorfor kejseren og dyrenesanser verden forskelligt. De får mulighedfor at italesætte deres erfaringer og viden omsanserne.• Eleverne forbereder sig til at arbejde med deresarbejdsspørgsmål under besøget på Experimentarium.På Experimentarium - Kejserens laboratoriumVarighed: mindst 2 lektioner• Eleverne arbejder i grupper med at besvarederes arbejdsspørgsmål på Experimentarium.Efter besøget - RetssagenVarighed: 3 lektioner• Eleverne samler op på de undersøgelser, de harlavet.• De formulerer argumenter for, hvorfor Kejserenog dyrene oplever verden forskelligt.• Historien afrundes.4

Aktiviteter Her er en gennemgangaf, hvad eleverne kanopleve i SE-området:I Bærplukker kan eleverne konkurrereom, hvor gode de er til at skelne farver,når deres farvesyn svækkes, fordilyset bliver svagere.I Farveskifter undersøger eleverne,hvordan farver ændrer sig, når deændrer sammensætningen af rødt,grønt og blåt lys.De kan spille Nektarjæger og samlenektar med og uden UV-syn. Og dekan lære mere om UV-lysets egenskaberi Kan du se UV? og UV-mønstre inaturen.Eleverne udfordres i Den infrarøde labyrint,hvor kun guldfiskens infrarødesyn kan se vejen. I Infrarød graffitilaver eleverne graffiti med fjernbetjeningerog mobiltelefoner.Øjegalleriet viser eksempler på, hvorforskellige dyrs øjne kan være.Endelig får eleverne en kunstneriskoplevelse omsluttet af lys i Sans Lyset.Synssansen sanser lys, som erelektromagnetiske bølger. Pånethinden registreres lyset i toslags sanseceller, stave og tappe.Stave er følsomme for heltsvage lysmængder, og tappe erfølsomme for bølgelængden afSelyset Fakta Mennesker og dyr- altså lysets farve. Men-bruger synet til at finde vej,vælge den rigtige føde, spottebytte- og rovdyr m.m. De flestedyr har øjne, som minder ommenneskets. Men nogle primitivedyr såsom fladorme harlysfølsomme celler, der sidderi bunden af et hulrum og danneret såkaldt primitivt øje. Insekterhar facetøjne, der beståraf tusindvis af små enkeltøjne,hver med en sansecelle.nesker har tre typer tappe, derregistrerer forskellige farver.Katte har kun én type tappe ogkan derfor ikke skelne farver.Hunde har to typer tappe ogser formentlig verden i gråtoner.Nogle dyr, fx bien, har helefire typer af tappe. Der er ogsåforskel på, hvilke bølgelængderforskellige dyr ser. Bier ser fxlys i det ultraviolette spektermed korte bølgelængder, somvi mennesker ikke kan opfatte.Nogle fisk, der lever i mudretvand, ser langbølget lys i detinfrarøde spekter, som vi hellerikke kan se. De lange bølgelængderaf lys trænger bedreigennem det grumsede vand.Gennemgang af udstillingen 5

Aktiviteter Her er en gennemgangaf hvad, eleverne kanopleve i Høre-området:I Superhørere kan eleverne måle, hvorhøje og dybe frekvenser de kan høreog sammenligne det med høregrænsernefra dyr.Eleverne kan komponere højfrekventeringetoner til mobilen i Uhørligeringetoner - måske laver de ringetoner,der ligger uden for deres lærereshøregrænse!I Dj Abe undersøger eleverne, hvordanderes stemmer lyder, hvis de ændrerfrekvensen. Eleverne kan spille Husken lyd og konkurrere om, hvor godede er til at genkende lyde.Nogle dyr er gode til at kommunikereover lange afstande, eleverne kanundersøge hvilke i Superråber.I Hvor er der ultralyd undersøgereleverne, hvor de møder ultralyd og iSkyd Natsværmere jager de ved hjælpaf hørelsen som flagermusen.I Høre-området er der også en lydkunstinstallation.Den hedder Sans lyden.Endelig kan eleverne se eksemplerpå, hvordan forskellige dyr hører iØregalleriet.Fakta Hørelsen blivertypisk brugt til kommunikationeller lokalisering af bytte,rovdyr og partnere. De flestehvirveldyr har ører, der minderom menneskets, hvor lydbølgerledes ind til sansereceptoreri det indre øre. Fisk hardog ikke noget ydre øre. En delinsekter har mere eksotiske”ører”. Almindelig markgræshoppesanser fx lyde i benene,og Chrysoperla rufilabris har ethøreorgan under vingerne.Lyd er bitte små svingningeri tryk, der breder sig sombølger gennem fx vand ellerluft. Lydens styrke afhængeraf lydbølgens størrelse, menstonen afhænger af lydbølgensfrekvens (tryk-variation pr.sekund). Toner med en lavfrekvens er dybe, mens tonermed en høj frekvens er lyse.Menneskets ører hører tonermellem ca. 20 og 20.000 Hz,men evnen til at høre, isærhøje frekvenser, reduceresmed alderen. Lyd med højerefrekvens, end vi menneskerkan høre, kaldes ultralyd, menslyd med lavere frekvens kaldesinfralyd. Hørelsen hos dyr varierermeget. Små dyr kan typiskkommunikere i høje frekvensområder,som større rovdyrikke kan høre. Flagermussender ultralyde ud i rummetog kan danne sig et billede afomgivelserne ved at lytte tilekkoet. Infralyde bruges typisktil langdistancekommunikation.Fx kan hvaler kommunikereover flere hundrede kilometersafstand med lavfrekventelyde, som absorberes mindre ivandet end højfrekvente lyde.Gennemgang af udstillingen 6

Aktiviteter Her er en gennemgangaf, hvad eleverne kanopleve i Lugte-området:Eleverne kan undersøge, hvor gode deer til at lugte sig frem til mad og fareri Lugt dig frem.De kan teste, hvor små koncentrationeraf hash de kan lugte i Hvor lidtkan du lugte? Hvor gode er de mon,sammenlignet med en trænet politihund?I Kan du lugte blomsten? får elevernesvar på, om de er genetisk disponeretfor at kunne lugte blomsten Fresia.Vores sprog er meget begrænset, nårdet gælder om at beskrive lugte, meni Navngiv en duft skal eleverne prøvedet.I Kan du finde lugtene konkurrerereleverne om, hvor gode de er til atidentificere de enkelte lugte i en miksturaf dufte.Endelig kan eleverne se eksempler påforskellige dyrs næser i Næsegalleriet.antennerne, mens slanger lugterved at fange duftpartiklermed tungen og føre dem op tilduftreceptorer i ganen.Lugte er typisk organiskemolekyler. I mennesketsnæse er der omkring 40 mill.lugtreceptorer fordelt på 400Fakta Lugtesansen hjælpermed at identificere føde og Menneskets hjerne kan skelneforskellige typer af receptorer.giftig mad, advarer mod fare 10.000 forskellige dufte, fordifra rovdyr, brand eller giftige de aktiverer forskellige kombinationeraf receptorerne. Alli-gasser. Den hjælper os med atkommunikere og finde partnere.Lugtindtryk bliver be-ikke særlig fintfølende samgeveler menneskets lugtesanshandlet i det limbiske system menlignet med mange dyrs.i hjernen, som også spiller en Nogle hunde har fx op til 220stor rolle i oplevelsen af følelser.Derfor kan lugte vække der, at de kan skelne mellemmill. duftreceptorer. Det bety-stærke følelser og erindringer. flere dufte og kan registrereDet er langt fra alle dyr, hvor langt mindre duftkoncentrationer.De fleste dyrs lugtesanslugtesansen er placeret i ennæse. Mange insekter har fx fungerer dog principielt somlugtreceptorer placeret på menneskets.LugteGennemgang af udstillingen 7

SmageAktiviteter Her er en gennemgangaf, hvad eleverne kanopleve i Smage-området:I Smags-området kan eleverne undersøge,hvor på tungen de kan smagesurt, sødt, salt, bittert og umami i De5 smage.De undersøger, om de kan genkendesmagsindtryk som vanilje og kanel,hvis de ikke kan dufte noget i Lugt ensmag.De kan også lokalisere deres egnesmagsløg i Find smagsløgene.Endelig kan eleverne se eksempler på,hvordan forskellige dyr opfatter smagi Tungegalleriet.Fakta Smagssansenhjælper os med at vælgenæringsrig mad og advarer osmod giftig mad. Smage registreresi smagsløg i ganen ogpå tungen. Receptorerne kanskelne mellem fem forskelligesmage: surt, salt, sødt, bittertog umami. De fleste pattedyrhar smagsløg i munden, menmange insekter, fx fluer, harsmagsløg på antennerne ogbenene. Blæksprutter harsmagsløg på sugekopperne påderes arme, så de kan smagederes mad blot ved at stikke enarm ud.Smage er typisk vandopløselige,så hvis tungen er helt tør,er det svært at smage noget.Selvom vi kun har fem grundsmage,kan vi godt få mangesmagsindtryk. Det skyldes, atsmagsoplevelsen påvirkes afkroppens andre sanser, sommadens farve og lugt. Tungenhar desuden en mængdetemperatur- og følereceptorer,og derfor betyder temperaturog konsistens også meget forvores smagsoplevelse. Det erikke alle dyr, der kan smagealle fem grundsmage. Fxbestår kattens mad primærtaf kød, og derfor har den ikkebehov for at kunne smagesødt. Mange dyr bruger ogsåtungen til andre ting end atsmage. Fx bruger hunden dentil at udskille varme, og mangereptiler og padder kan brugeden til at fange insekter.Gennemgang af udstillingen 8

Aktiviteter Her er en gennemgangaf, hvad eleverne kanopleve i Føle-området:I Super-føler kan eleverne undersøge,hvor de er mest sensitive over forberøring.I Føl dig frem kan de afprøve, hvorvanskeligt det er at genkende formermed følesansen.Desuden kan eleverne undersøge forbindelsenmellem følelser og berøringi Rør og føl.Endelig kan eleverne se eksemplerpå, hvordan føleorganerne ser ud påforskellige dyr i Følegalleriet.Fakta Vores følesanshjælper os med at finde føde,genkende og anvende ting ivores omgivelser og kommunikeremed hinanden gennemberøringer. Vores hud er fyldtmed cirka en halv mill. trykfølsommereceptorer. Receptorerneer ikke jævnt fordelt, ogderfor er nogle områder meresensitive end andre. Mennesketsmest følsomme områderer hænderne, ansigtet, læberne,tungen og nakken. Detmidterste stykke af ryggen ermindst sensitivt.Der findes fem slags receptorer,som registrerer forskel-ligeformer for berøring, såsomhårde tryk, lette tryk, langvarigetryk og stræk. Selv hårcellerregistrerer når vi bliver berørt.Nogle receptorer tilpassersig hurtigt berøring. Det erderfor, man ikke hele tiden kanmærke, at man har sit tøj på.Mange dyr har specielle føleorganer.Fx har katte knurhår,som påvirker trykreceptoreri næsen, når hårene berøres.Mange insekter har følehårfordelt på kroppen. Mangefisk, fx makrel og laks, har etsærligt linjesystem ned langskroppen. Sidelinjen består aftrykfølsomme nerver, der kanregistrere bevægelser i vandetomkring dem. Den stjernenæsedemuldvarp har den følsomstenæse i verden. 22 tentaklermed hver 25.000 receptorerhjælper muldvarpen med atfinde sit bytte i de mørke underjordiskegange.Gennemgang af udstillingen 9

Varme/kulde605040302010010Aktiviteter Her er en gennemgangaf, hvad eleverne kanopleve i Varme/Kulde-området:I Slangeøjne kan de gå på jagt efterrotter ved at mærke sig frem til deresvarme. De kan også få hjælp af etvarmefølsomt kamera, så de kan ”se”rotternes varme ligesom Kongepytonen.Nogle dyr er meget afhængige af, atkunne skelne små temperaturforskellefx Mallee-høne. I En lun redekan eleverne teste, hvor gode de er tilden opgave.I Varme/Kulde-området kan eleverneogså møde en ægte levende Kongepyton.Endelig kan eleverne se eksempler påvarme/kulde-sanseorganet hos forskelligedyr i Varme/Kulde-galleriet.Fakta Vores varme/kulde-sans hjælper os med atholde en fast kropstemperatur,gennem varme/kulde-receptorernespredt ud over helekroppen.Mennesker og andre varmblodededyr med en fast kropstemperaturhar generelt sværtved at skelne temperaturforskellemellem 1-2 grader. Enundtagelse er Vampyrflagermusen,der har en lille fold pånæsen med varme-sensorer, såden lettere kan finde blodårernepå sit bytte. Vi sanser hellerikke temperaturforskelle, somer tæt på vores egen huds temperaturpå 31-35 grader. Menmærker vi, at noget er varmereeller koldere end vores egenkrop, aktiveres enten varmeellerkulde-receptorer.Vekselvarme dyr som fisk ,krybdyr og padder har ikkeen fast kropstemperatur. Denafhænger af omgivelsernestemperatur. De er derfor meresensitive over for temperaturskiftog er mere afhængigeaf deres varme/kulde-sansend varmblodede dyr. Nogleaf dem har særlige varmesansendeorganer - såsomsommerfugle, der har varmereceptorerpå spidsen af deresvinger, som fortæller dem,hvornår der er blevet for varmti solen. Nogle slanger harsmå hulrum på hovedet medvarme-receptorer, der registrerervarmeudledning fra deresbyttedyr.Gennemgang af udstillingen 10

MagnetoAktiviteter Her er en gennemgangaf, hvad eleverne kanopleve i Magneto-området:I Magneto-galleri kan eleverne se eksemplerpå dyr, der har magnet-sans,og de kan se eksempler på forskning ikøers magnet-sans i Magnetiske køer?Eleverne kan undersøge et magnetiskfelt i Se det magnetiske felt.Endelig kan de I Sans for Nord prøve,om de selv har en magnetisk sans, derhjælper dem med at finde nord.Fakta Der er endnumange ting naturvidenskabenikke ved eller forstår omkringden magnetiske sans. Så vidtman ved, bruges sansen kun tilnavigation, og man er endnuusikker på, om mennesker kansanse magnetiske felter. Vissedyr kan føle Jordens magnetfelter.Man mener, at nogle dyrhar organer, der indeholder etmagnetisk materiale magnetit,men man kender ikke denpræcise mekanisme. Det ermuligt, at visse dyr navigererefter en slags magnetisk kortover forskelle i Jordens magnetfeltog i magnetiske materialeri bjerge og sten.Selvom man endnu ikke kendermekanismerne bag denmagnetiske sans, har manalligevel registreret sansen hosmange dyr. Fx har man fundetud af, at Rødkælken, som er entrækfugl, har magnetit i næbbet,og at der sker magnetiskfølsomme reaktioner i øjnenepå den. Man har også opdaget,at køer og hjorte altid græsserog sover med hovedet vendtmod nord. Og Læderskildpaddersvømmer altid mod deresyngleområde, uanset om de ersat i vandet mod syd eller nordfor dette område. Kun underindflydelse af et kunstigtmagnetfelt svømmer de i denforkerte retning.Gennemgang af udstillingen 11

ElektroAktiviteter Her er en gennemgangaf, hvad eleverne kanopleve i Elektro-området:I Elektro-galleri finder eleverne billederaf dyr, som kan opfange elektriskesignaler.I Elektriske fisk kan de se og høre deelektriske signaler fra levende elektriskefisk, der bruger signalerne til atfinde vej og kommunikere med.I Elektricitet i kroppen kan eleverneogså måle deres egen bio-elektricitet.Fakta Mennesker har ikkeen elektrisk sans, men flere dyrhar udviklet sansen til navigation,jagt, at opdage rovdyreller til at kommunikere med.De fleste dyr med en elektrisksans er fisk, fordi vand er bedretil at lede elektriske signalerend luft. Der findes to slagselektrisk sans: passiv elektrisksans og aktiv elektrisk sans.Passiv elektrisk sans betyder,at dyret kan registrere detelektriske felt, som er omkringalle levende væsner. Det er nyttigttil at finde bytte, når manikke kan bruge synssansen. Fxkan rokker med elektrisk sansfinde byttedyr, der har gemtsig under sandet. Næbdyretlukker øjne, næse og mund,når det dykker og bruger istedet de elektriske receptorerpå næbbet til at finde sit bytte.Aktiv elektrisk sans betyder, atdyret både kan føle andre dyrselektriske felter, og samtidighar særlige organer der kangenerere et kraftigere elektriskfelt. Forstyrrelser i detelektriske felt fortæller om etandet dyr eller en genstand eri nærheden. Forholdsvis svagesignaler bruges primært tilnavigation og kommunikation.Det benytter Elefantnæsefiskensig af, når den skal findeen partner eller finde vej imudret vand. Stærkt elektriskefisk, som den elektriske ål,bruger elektriske pulser til atlamme deres byttedyr med.Gennemgang af udstillingen 12

Gennemgang afundervisningsforløbetDu kan vælge at bruge undervisningsforløbether før, under og efter dit besøg i Sanser.Forløbet er bundet sammen af historien omKejseren der troede sine egne øjne. Det hartre dele: Sanseløs, Kejserens laboratorium ogRetssagen. I forløbet får eleverne en mission:De skal hjælpe dyrene i Sanselandet med, atfå deres sanser tilbage. Det skal eleverne gøreved at:Før ExperimentariumSanseløsVarighed ca. 4 lektionerLæringsmålAktivitet 1, 2 og 3 skal bevidstgøreeleverne om sansernes betydning oghvordan de sanser.Aktivitet 4 skal træne eleverne i at formulereet undersøgelsesspørgsmål.1. Samle viden om sanserne til dyrene, så dekan forklare Kejseren, hvor svært det er atklare sig uden en sans2. Hjælpe dyrene med at finde ud af, hvorfordyrene og Kejseren oplever verden forskelligt3. Overbevise Kejseren om, at dyrene ikkelyver om, hvordan de oplever verdenFørste del af undervisningsforløbet er styret megetaf rammehistorien. Gennem en korrespondancemed dyrene fra Sanselandet modtager elevernemissionen, introduceres til sanser som naturfagligtemne og forbereder deres besøg på Experimentarium.Eleverne arbejder sammen i grupper på tre til femelever. I de yngste klasser skal hver gruppe kun arbejdemed ét dyr og én sans hver. I de ældre klasserkan grupperne undersøge flere sanser og supplerederes undersøgelser på Experimentarium medinformation fra fx web, bøger og eksperimenter.Aktiviteter i klassen før besøget1. Læs første del af historien.Du finder den på side 15 under titlen Kejseren dertroede sine egne øjne. Historien forklarer, hvordandyrene i Sanselandet er blevet smidt i fængsel ogfrarøvet deres sanser af Kejseren. Han er blevet vredpå dyrene, fordi de påstår, at verden er anderledes,end Kejseren oplever den. Dyrene beder eleverneom hjælp til at få deres sanser tilbage.Opgave:Hver gruppe vælger et dyr, de vil hjælpe, og som erderes personlige kontakt til Sanselandet. Valget afdyr bestemmer, hvilken sans gruppen bliver eksperteri. Det er en god idé, at grupperne har forskelligedyr, så I kommer rundt om emnet, og eleverneoplever at de bliver eksperter i netop deres dyr.Følgende dyr og sanser hørersammen:• Bi og synssans• Rotte og høresans• Hund og lugtesans• Blæksprutte og smagssans• Skorpion og følesans• Pyton-slangen og varme/kuldesansGennemgang af undervisningsforløbet 13

2. Giv grupperne brevet fradet dyr, de hjælper.Du finder brevene på side 20-25 under titlen Minkonflikt med Kejseren. I brevene takker dyrene forelevernes svar og beskriver deres konflikter medKejseren: Bien kan se mønstre i blomsterne, somKejseren ikke kan se. Hunden kan lugte kødben, osv.Evt. skal du hjælpe eleverne med at læse brevet.Opgave:Grupperne skal beskrive for dyrene, hvordan det erat klare sig uden en sans. Dyrene vil samle elevernessvar og bruge det til at overbevise Kejseren om,hvor svært det er at klare sig uden sanser, så han giverdem deres sanser tilbage. Opgaven kan besvaresmundtligt, skriftligt eller via tegning. Eleverne giverdig opgavebesvarelsen til sidst, som du lover at givevidere til Brevduen, så dyrene kan få brevet.3. Læs brevet Mærkværdige verdener højt.Du finder det på side 26. I brevet fortæller dyrene,at elevernes svar har gjort dem klogere på, hvordaneleverne sanser verdenen, men de tør ikke givebrevene til Kejseren endnu. De har brug for flereog stærkere argumenter. Dyrene beder grupperneom at sende dem et brev, der forklarer Kejseren,hvordan menneskenes verden ville se ud, hvis allemanglede fx synet. Måske kan det få Kejseren til atforstå, hvordan verden bliver besværlig og kedelig,hvis alle dyr og mennesker er sanseløse.Opgave:Dyrenes spørgsmål uddeles til grupperne og besvaresmundtligt, skriftligt eller via tegning. De kanogså bruges som undrespørgsmål, som klassen ifællesskab filosoferer over i 5-10 min.4. Læs Invitation til Kejserenslaboratorium højt.Du finder det på side 28. Her inviterer dyreneeleverne til Kejserens laboratorium, hvor Kejserener i gang med at undersøge alle de sanser, han hartaget fra dyrene. I laboratoriet kan eleverne undersøgeproblemstillingerne på egen krop og findeoplysninger til at overbevise Kejseren om, at dyreneikke lyver.Giv dernæst grupperne opgaven Eksperimenter iKejserens laboratorium, som du finder på side 29.Opgave:Grupperne skal planlægge deres undersøgelserpå Experimentarium. De skal formulere, hvad deallerede ved, der kan forklare, hvorfor deres dyr ogKejseren oplever verden forskelligt. De skal beskrive,hvad de skal finde ud af på Experimentarium. Og deskal vælge, hvilke aktiviteter i Kejserens laboratoriumde vil arbejde med samt lægge en tidsplan.Du skal overveje, hvordan eleverne skal opsamleinformationerne i udstillingen. Skal de bruge blyantog papir, kan de bruge en diktafon til at betro deresopdagelser, eller bruger de kameraet i deres mobiltelefonertil at fotografere de ting, de skal huske?Oversigt over materialer til 1. del• Kejseren der troede sine egne øjne s. 15• Min konflikt med Kejseren s. 20-25• Mærkværdige verdener s. 26• Invitation til Kejserens laboratorium s. 28• Eksperimenter i Kejserens laboratorium s. 29Gennemgang af undervisningsforløbet 14

Kejserender troede sine egne øjneDer var engang et fjernt rige, hvor Kejseren blev uvennermed de dyr, der boede omkring hans palads. Detvar egentligt ikke, fordi Kejseren var hverken specieltond eller grusom, men han havde svært ved at forstå,at andre kunne opleve verden anderledes, end hangjorde det. Og det var han ikke ene om, sådan har videt måske en lille smule alle sammen, men problemetvar, at Kejseren havde stor magt, og at han havde etforfærdeligt temperament.Lad mig give et eksempel; Ude foran et af Kejserensvinduer lå en plads, helt uden træer - og der var hellerikke placeret noget flag - kun en enkelt statue af sten,der forestillede Kejseren selv.En af hans undersåtter sagde;”Hvis de går ud i dag dereshøjhed - så skal de ikke tage hatpå, for det blæser forfærdeligt -og hatten kunne blæse af.””Sludder!!” Sagde Kejseren.”Jeg kan ikke se nogen blæst.””Man kan ikke se vind…” Sagde undersåttenforsigtigt. ”Man kan måske se, hvisden rusker i træerne eller griber fat i et flag- men selve vinden kan man ikke se, men derforer den der nu alligevel.”Og det var i sådan en situation, Kejseren blev rasende.Hvad man ikke kunne se, skulle ingen komme og påståeksisterede - og den stakkels undersåt havde sikkertmistet hovedet, hvis ikke en tjener var kommet løbendeog havde åbnet vinduet. Nu kunne Kejseren mærke”Kejseren der troede sine egne øjne” 15

vinden suse ind i værelset. Den trak i gardinerne,og han kunne mærke kulden mod huden -faktisk kunne han også lugte det salte hav, derlå ganske langt væk … så vinden var stærk dendag. Og straks blev Kejseren rolig, nikkede ogsagde:”Ja, det blæser sandelig - jeg lader hatten blivehjemme”.Så snart Kejserens sanser talte til ham, var hanvenlig og omgængelig. Men han stolede ikkepå andre og frygtede konstant at man snødham - og det var det værste, han vidste. Derforgik det så galt en dag, hvor han gik rundt i sinpark og faldt i snak med sin hund.”Nogen har begravet et kødben her …” sagdeden, da de gik over den store græsplæne foranslottet.”Hvorfor tror du det?” spurgte Kejseren overrasket.”Det kan jeg da lugte!” sagde Hunden.Kejseren standsede overrasket op og trakvejret så dybt ind, han kunne. Og da han ikkekunne lugte noget, åndede han ud og trakvejret igen. Men han kunne stadig ingentinglugte, og rasende bad han Hunden trække sinløgnehistorie tilbage. Men Hunden holdt påsit. Den kunne lugte, at der var begravet etkødben. Nu blev Kejseren så rasende over denpåstålighed, at han lod Hundens næse huggeaf - og herefter måtte Hunden indrømme, atden ikke længere kunne lugte noget, som Kejserenikke kunne lugte.Og her kunne sagen godt være endt, menKejseren havde svært ved at glemme episoden.Han gav sig til tale med andre af de dyr, derboede i hans rige og til sin ærgrelse opdagedehan, at de var lige så løgnagtigesom Hunden. De påstod enten,at de kunne se ting dervar usynlige for Kejseren,lugte ting, som Kejserenikke kunne lugte- eller høre, mærke ogføle ting, som Kejserenikke kunne.”Kejseren der troede sine egne øjne” 16

Kejseren havde kun ét valg - enten at indrømmeverden bestod af ting, han ikke kunneopfatte, eller at lukke munden på dem derpåstod, at der var mere at sanse, end det Kejserenkunne se, lugte, høre, føle eller smage. OgKejseren tænkte, ”hvis jeg ikke kan opfatte heleverden, hvordan skal jeg så kunne regere den?Jeg kan jo ikke afgøre, hvad der er sandt ellerfalskt”.Derfor udstedte han et påbud om, at ingenmåtte sanse mere end Kejseren. Og de derovertrådte det fik øjnene stukket ud, næseneller ørene skåret af - og blev sat op i et tårnkammertil de indrømmede, at verden så ud,som Kejseren sagde. Og det var praktisk, for nuvar der ikke nogen mennesker, der gik tur medderes hund - og pludselig synes, at hunden varmere værd end dem, fordi den kunne lugtenoget, de ikke selv kunne lugte. Og i tårnet sadde oprørske dyr spærret inde og tænkte overtingene.”Hvor er det forfærdeligt, at vi er endt i et rige,hvor Kejseren er så grusom”, sagde Duen, mensden kiggede ned over græsplænen gennem tårnetstremmer. Den længtes sådan ud. De andrenikkede trist med hovedet, men ikke katten.”Jeg tror slet ikke, han er så slem endda,”sagde den og snoede sig på gulvet. Den var etaf de dyr, der var så heldig at have beholdt sineøjne, fordi den ikke så flere farver med demend Kejseren, men tværtimod havde været såbeskeden, at den kun så to. ”Jeg tror ikke, haner grusom, han er bare bange for ikke at vide,hvad der er sandt og falskt i verden. Derfornægter han at tro på det, han ikke kan sanse… Men personligt tror jeg godt, at man kunnetale ham til fornuft, hvis man bare ville brugetid nok og argumentere for, hvorfor man havderet …””Kejseren der troede sine egne øjne” 17

”Måske …,” sagde Hunden eftertænksomt vedsiden af, ” så snart jeg ikke kunne lugte bedreend ham - blev han venlig igen. Han skar godtnok snuden af mig, men siden gav han mig etkødben … selvom det nu ikke smager helt sågodt, som dengang, man havde en snude - skaljeg være helt ærligt, har jeg ikke den sammefornøjelse ved ben længere.”Nu stavrede et rådyr ud fra væggen. ”Jeg haren ide” sagde det. ”Nede ved parkens udkantligger en lille skole, hvor en masse menneskerkommer hver morgen. Det er den slags mennesker,der ikke er så høje endnu …”vide, at de lærer at forstå verden og finde ud afhvad der er sandt, og hvad der er løgn - og detligger Kejseren meget på sinde…””Kunne man få dem til at overbevise Kejserenom, at vi dyr faktisk har ret, så kunne vi måskefå vores øjne og snuder tilbage - måske enddablive lukket ud af tårnet her…” Mumlede Hunden.Derfor blev dyrene enige om, at spørge børneneom råd, selvom de var enige om, at detikke ville blive en let sag. Det var Edderkoppen,der til sidst fandt et hul, der var stort nok til, atBrevduen kunne komme ud af tårnværelset.Og med et lille brev om foden fløj den ned modbørnenes skole.”De hedder børn …” indskød Katten, der åbenbartvidste alt den morgen. ”Det er en slagsmenneske-killinger. De råber bare højere, og delærer aldrig at fange mus - de er faktisk elendigetil det …””Ja.” Nikkede rådyret. ”Det passer fint. Men Kejserenlytter til dem, fordi de er mennesker ogser verden på samme måde som Kejseren, mende er mindre hidsige. Jeg forhørte mig engangom, hvad de lærte inde i skolen. Og jeg fik at”Kejseren der troede sine egne øjne” 18

Brev fra dyreneTil menneskebørneneDyrenes brevom hjælpVi lever i Sanselandet, der er et dejligt sted med små byer,skove og store søer.Her var dejligt at bo, indtil vi fik problemer med vores Kejser,der er frygtelig hidsig. I den sidste måned har han skåret næsenaf alle hundene, ørene af kaninerne og stukket øjnene udpå guldfiskene. Ja, vi har næsten alle sammen mistet en elleranden sans til den hidsigprop. Og grunden er simpelthen, athan ikke tror på, at nogen kan opleve verden anderledes endham. Hvis han ikke kan se det - tror han ikke det findes.Vores problem er, at vi kun er dyr, og derfor lytter Kejserenikke til os. Han synes simpelthen ikke, at dyr er smarte nok.Vi har heller ikke mulighed for at undersøge sagen bedre ellersamle informationer, nu hvor vi er spærret inde. Så vil I ikkenok hjælpe os med at få vores sanser tilbage? Vi har valgten lille flok dyr, der hver især har brug for jeres hjælp. I kanselv vælge, hvem I vil hjælpe. Bien. Blæksprutten. Hunden.Rotten. Skorpionen. Pyton-slangen. Men det er bedst, hvis Isørger for ikke at vælge det samme dyr, for vi har alle sammenbrug for hjælp. Det dyr I vælger er jeres kontakt til Sanselandet.Vil I hjælpe?Venlig hilsenDyrene i Sanselandet19

Brev fra BienÅh tak for jeres gode besked, det er så dejligt at hørefra jer. Jeg har fået hjælp til at skrive svaret her afblæksprutten, den har nemlig stadigvæk sine øjne. Vimå hjælpe hinanden, for det er svært at leve uden atkunne se.Min konfliktmed KejserenAl den ballade, jeg fik med Kejseren, startede i virkelighedenpå en rigtig dejlig sommerdag. Kejseren sadog hyggede sig i græsset, mens jeg summede rundtog samlede honning.”Hov, du mangler blomsterne der”, sagde han smilendeog pegede på de gule blomster, der stod helttæt ved ham. Jeg rystede på hovedet og lo. ”Nej, jeggør da ej. Der er slet ikke nogen nektar i dem. De erhelt tomme, det kan man se på mønsteret,” sagde jeg.Men nu blev Kejseren sur, og han sagde, at enhver dakunne se, at blomsterne var helt uden mønster.”De fyldte blomster har da et helt tydeligt mønster!”sagde jeg og lo igen, for jeg troede først, han gjordegrin med mig. Men det gjorde han ikke, og inden jegvidste af det, havde Kejseren taget mine øjne.Nu kan jeg ikke længere se forskel på de fyldte og detomme blomster. Faktisk kan jeg ikke se noget somhelst. Og Kejseren har sat mig op i tårnet, og her vilhan altså lade mig sidde. Men jeg forstår simpelthenikke, hvorfor han ikke kan se det mønster! Hvad er monforskellen på mine øjne og Kejserens øjne?Jeg tror ikke Kejseren ved, hvor alvorligt det er at mistesin synssans. Men I er jo mennesker. Kan I hjælpemig med at forklare Kejseren, hvor svært det er atklare sig i verdenen uden synet? Hvis Kejseren kansætte sig i vores sted, kan vi måske også overbeviseham om, at vi skal have vores sanser igen.Hjælp mig medat få mine øjneigenKh BienAfsender: BienTil: de søde børn20

Brev fra RottenMin konfliktmed KejserenHejJeg har fået Brevduen til at smugle et brev ud til jer, uden Kejserenhar opdaget det. I skal tale lavt, når I snakker om mig, forKejseren har spioner alle vegne.Jeg mistede mine ører en tidlig morgen, hvor jeg var på vejhjem fra mit natarbejde. Kejseren var lige vågnet og stod påaltanen, hvor han nød fuglesangen, mens solen stod op. Da hanså mig, bad han mig stoppe og lytte til den smukke fuglesang.”Det ville jeg frygtelig gerne,” svarede jeg. ”Men jeg mådesværre skynde mig hjem til mine unger. De kalder påmig.” Kejseren lagde hovedet på skrå og lyttede, men hankunne ingenting høre. ”Er du sikker på, at det ikke er endårlig undskyldning for at komme hurtigt hjem i seng?”spurgte han.Og så var det, jeg sagde, at selv det marsvin, der boedeoven på rottehullet, klagede over støjen fra mine unger.Og det gjorde Kejseren vred; ”skulle sådan et lille knirkendemarsvin høre bedre end landets Kejser!” råbtehan. For han synes selv, at han havde en fantastisk hørelse.Men jeg holdt på mit, og før jeg fik set mig om, havdehan skåret ørene af mig og fået mig sendt mig op i tårnetfor majestætsfornærmelse.Men hvorfor kan han ikke høre de samme ting som mig!Og hvordan kan det være, at jeg tydeligt kan høre ungerneskrige, uden at mennesker kan høre det?Jeg tror ikke, Kejseren ved, hvor alvorligt det er at mistesin høresans. Men I er jo mennesker. Kan I hjælpe migmed at forklare Kejseren, hvor svært det er at klare sig iverden uden hørelsen? Hvis Kejseren kan sætte sig i voressted, kan vi måske også overbevise ham om, at vi skalhave vores sanser igen.(-: RottenHjælp mig med atfå mine ører igen!TOPHEMMELIGT21

hørt, at børnene på jeres skole, er de aller klogeste itil at fortælle igen. Men det er ikke kun mig, dersavner min snude nu - min stakkels ven grisen savnerogså sin tryne og sidder her i tårnet sammen medmig. Vi snakker meget om, hvordan det kan være,Brev fra HundenHejmed jerHvor er det pænt af jer, at I vil hjælpe mig. Jeg harMin konfliktmed Kejserenlandet, så jer må Kejseren da tro på. Lugtesansen er svær atleve uden, jeg føler mig slet ikke som en rigtig hund uden den. Ogjeg ved, at Kejseren stadig har min snude hængende i kælderen.Bare jeg kunne få den tilbage igen en dag.I har jo allerede hørt, hvordan det gik mig den dag, jegsagde til Kejseren, at jeg kunne lugte, der var begravet etkødben i parken. Så den triste historie er der ikke grundder er så stor forskel på, hvordan Kejseren og mange andredyr kan bruge deres næse lugte til forskellige ting.Hvordan kan det være, at jeg kan lugte bedreend mennesker?Jeg tror ikke Kejseren ved, hvor alvorligt det er at miste sin lugtesans. MenI er jo mennesker. Kan I skrive et brev, der kan hjælpe mig med at forklareKejseren, hvor svært det er at klare sig i verden uden at kunne lugte? HvisKejseren kan sætte sig i vores sted, kan vi måske også overbevise ham om, at viskal have vores sanser igen.Kærlig hilsenHundenHjælp migmed at få minsnude igenTil: de dygtige børn22

Brev fra BlækspruttenKære alle sammenMange tak for jeres besked. Jeg havde ikke ventet, at I villesvare sådan en gammel blæksprutte. Man kommer let tilat se lidt sort på alting uden smagssansen. Jeg sidder her ien lille balje vand øverst i fangetårnet og længes tilbage tildengang, jeg kunne smage alting.Min konfliktmed KejserenDet hele startede en trist og kold dag, hvor Kejseren var ifrygteligt dårligt humør. Han havde samlet os dyr for at fålidt underholdning. Så musene løb rundt i deres lille hjul, ogpapegøjen fortalte historier. Men ingenting hjalp. Kejserenvar stadig i dårligt humør. Så han råbte til køkkenet, at hanville have sin yndlingskage. Og kokkene gjorde sig frygteligtumage. Kort efter stod der den dejligste æblekage medkanel på Kejserens seng. Han smagte på den. ”Kedeligt …”sagde han, ”der er ingen fylde i smagen. Det er noget bras.””Men deres majestæt,” sagde kokken. ”Kagen er lavet efteralle kunstens regler. Bare spørg blæksprutten!” Jeg rakteen af mine arme ud og lagde den på kagen og gav kokkenret. Det VAR en god kage. Men Kejseren blev rasende ogsagde, at det kunne jeg ikke udtale mig om, uden at haveputtet kagen i munden. Og så huggede han mine arme af,smed mig ned i en spand og sendte mig op i tårnet.Hvorfor synes han ikke, man kan smage en kage ved atlægge armen på den? Hvordan smager I mennesker tingene?Hjælpmigmed atfå minearmeigenJeg tror ikke, Kejseren ved, hvor alvorligt det er at miste sinsmagssans. Men I er jo mennesker. Kan I hjælpe mig medat forklare Kejseren, hvor svært det er at klare sig i verden,uden at kunne smage? Hvis Kejseren kan sætte sig i voressted, kan vi måske også overbevise ham om, at vi skal havevores sanser igen.Kærlig hilsenBlækspruttenTil børnene- hvis det ikke er til besvær23

OK. I vil hjælpe. Så må I forklare ham Kejseren, hvor svært det er atklare sig uden den del af følesansen, man mærker berøringer med.Kejseren har nemlig taget noget af min følesans for en uge siden, dahans barber klippede mig pilskaldet.Brev fra SkorpionenMin konfliktmed KejserenDet startede, da Kejseren kom forbi og sagde godmorgen! Desværrefik jeg ikke rigtigt hørt det, fordi der samtidigt trampede en myreforbi mig. Så jeg undskyldte og sagde, at jeg ikke havde hørt, hvadhan sagde.”Er din hørelse dårlig?” spurgte han. Og det synes jeg ikke, den var.Det var bare fordi myren gik forbi.”Vil du påstå, at du kunne høre myren trampe?” spurgte han irriteret.Og jeg sagde, at det kunne jeg bestemt ikke – ”men jeg kan mærkedet i håret.””Du kan mærke det i håret!” råbte Kejseren, for han troede, jegspillede fræk. Og så sendte han bud efter den Kejserlige barber, derfjernede alt, hvad jeg havde af følehår på kroppen, før de spærredemig inde i tårnet.Men jeg forstår ikke engang, hvordan Kejseren kan klare sig udenfølehår! Hvordan bærer I mennesker jer så ad med at mærkeberøringer?Jeg tror ikke, Kejseren ved, hvor alvorligt det er at miste sin følesans.Men I er jo mennesker. Kan I hjælpe mig med at forklare Kejseren,hvor svært det er at klare sig i verden uden følesansen? Hvis Kejserenkan sætte sig i vores sted, kan vi måske også overbevise hamom, at vi skal have vores sanser igen.Hjælp migmed at få minefølehår igen!!Skorpionen24

Kære børnDet var dejligt at høre fra jer. Jeg prøvede at skrive til jertidligere i dag, men duen tabte brevet, fordi den blev nervøs,da det skulle sættes på dens ben. Den kan ikke vænne sig tilat være så tæt på en slange, men vi har lovet hinanden, at viholder helt fred, indtil problemet med Kejseren er klaret.Brev fra Pyton-slangenMin konfliktmed KejserenMit problem med Kejseren startede en aften, lige før hanskulle sove. Han havde tilkaldt mig, fordi han ikke kunnefinde katten. Og han bad mig om at gøre kattens arbejde- nemlig sørge for at fange de rotter, der kunne være i hanssoveværelse.Katten plejede at lægge sig på lur og spejde ind i hvert enesterottehul. Men jeg syntes, det var besværligt, for jeg ser ikkenær så godt som katten. Så jeg krøb bare hen over gulvet, ogstraks vidste jeg, hvilket hul jeg skulle søge ned i for at finderotterne. Men nu ville Kejseren vide, hvordan jeg kunnevære så sikker. ”Jeg kan sanse det,” sagde jeg, ”det er varmere,der hvor rotterne sidder.””Hvad!” sagde Kejseren. ”Man kan ikke sanse varme på sålang afstand - man kan mærke varme. Det ved enhver.””Ja, det kan godt være,” svarede jeg. ”Men jeg kan nu sansedet alligevel”. Og det skulle jeg aldrig have sagt, for Kejserenblev så rasende, at han spærrede mig inde i tårnet.Men jeg er ikke engang sikker på, hvordan jeg sanser rotternesvarme! Og hvordan kan det være, at jeg ikke sanservarme og kulde på samme måde som Kejseren?Jeg tror heller ikke, han ved, hvor alvorligt det er at mistesin varme- og kulde-sans. Men I er jo mennesker. Kan Ihjælpe mig med at forklare Kejseren, hvor svært det er atklare sig i verden uden at kunne føle varme og kulde? HvisKejseren kan sætte sig i vores sted, kan vi måske også overbeviseham om, at vi skal have vores sanser igen.Hjælp mig med atfå min varme- ogkulde-sans igenDe bedste hilsnerfra Pyton-slangenTil: de sødeste børn25

Brev fra dyreneKære Børn,Tusind tak for jeres breve. Vi har lært rigtigt meget om sanserne,takket været jer. Hele gulvet i tårnet er fyldt med jeres breve. Dethar været lidt svært at få alle til at læse dem, for nogen kan ikke sedet, og andre kan ikke høre det, men vi har hjulpet hinanden. Og dethar fjernet noget af den triste stemning i tårnet.Efter vi havde læst jeres breve, sad vi længe og snakkede. Kejserener nemlig blevet mere og mere gal i skralden det sidste stykke tid,og vi tør altså ikke vise ham jeres breve endnu. Vi blev enige om, atvi skal bruge endnu skrappere midler, hvis vi skal have Kejserentil at forstå, hvordan verden bliver kedelig, besværlig og farlig, nårman ikke har sine sanser.Verden skulle jo indrettes helt anderledes, hvis man skulle klare siguden sanser. Hvis nu der ikke var nogen i hele verden, der kunnese, skulle verden være på én måde - og hvis ikke der var nogen, derkunne høre, skulle den være på en anden måde. Det har Kejserengaranteret aldrig tænkt over. Så det vil vi gerne fortælle ham - menvi har brug for jeres hjælp!Bien vil gerne fortælle Kejseren, hvordan verden ville se ud, hvisalle havde været blinde? Hvordan skulle hele byen så være indrettet?Hvordan ville man fx transportere folk på arbejdet? Og hvordanville din fars og mors arbejde være, hvis der kun var blindemennesker på det?Rotten vil gerne fortælle Kejseren, hvordan verden ville se ud, hvisalle havde været døve? Hvilke ting ville ændre sig? Hvordan villeman indrette rockkoncerter og diskoteker, så de stadigvæk varspændende? Hvordan ville man undervise i skolen? Og hvordanville ens mobiltelefon være?MærkværdigeverdenerHunden vil gerne fortælle Kejseren, hvordan alting ville være indretteti en verden uden lugtesans? Hvad ville man gøre, når manskulle spise fx? Hvad for en mad ville smage godt, hvis man ikkehavde lugtesans? Hvad ville jeres forældre mon servere? Og hvornårer lugtesansen ellers vigtig for jer, end lige når I spiser?26

Brev fra dyreneMærkværdigeverdenerBlæksprutten vil fortælle Kejseren, hvordan alting ville være indrettethos menneskene i en verden uden smagssans. Hvad for nogetville man vælge på en restaurant, hvis man ikke kunne smagenoget? Hvad for nogle af de spisesteder ville blive populære, og hvadfor nogen ville være kedelige? Hvad for noget slik ville være sjovt atspise - og hvad for noget ville være lige meget?Skorpionen vil gerne fortælle Kejseren, hvordan alting ville se ud iverden, hvis ingen havde en følesans? Og hvilke ting ville man laveom i verden? Hvordan skulle man fx indrette hospitalerne, nåringen kunne mærke, når de slog sig? Og hvad skulle kærester gøre,hvis de ikke kunne mærke, når de kyssede eller holdt i hånden?Pyton-slangen vil gerne fortælle Kejseren, hvordan menneskenesverden ville se ud, hvis ingen kunne mærke kulde og varme? Hvilketing måtte man lave om? Hvad ville der fx ske, hvis ingen kunnemærke kulden, når de var ude i frostvejr? Eller hvis de ikke kunnemærke varmen fra et bål?Kan I hjælpe os med det? Vi er sikre på, at hvis vi BÅDE senderjeres forrige svar OG det næste her, så vil Kejseren forstå, at detfaktisk er os dyr, der har ret. Vi glæder os til at høre fra jer. I er derareste menneskebørn, vi nogensinde har mødt.De bedste hilsnerfra dyrene i Sanselandet27

Invitation tilKejserens laboratoriumHej alle sammenTak for jeres gode svar. Vi har været så glade for, at I gad hjælpe os. Ogvi var sikre på, at vi nu havde samlet tilstrækkelig viden om sanserne oghvor slemt det ville være at miste dem.Men vi tror, vi har taget fejl, for siden det sidste brev er tingene blevetmeget, meget værre. Hele Sanselandet er faktisk ved at falde fra hinanden,for Kejseren fjerner sanserne fra flere og flere dyr. Han har enddataget ørene fra et par børn, fordi de kunne høre bedre, end han kunne.Så hele landet sørger, og Kejseren selv er slet ikke til at tale med.Derfor har vi ikke turdet givet ham jeres breve endnu, for vi frygter, atder skal ENDNU mere til, for at få ham til at skifte mening. Kejseren vilbede om at få beviser. Derfor har vi en ny plan.Kejseren har bygget et stort laboratorium, hvor han undersøger verden.Og han har meget tillid til det, han finder frem til dér. Om noget tidtager Kejseren ud at rejse en hel dag. Vi tror han trænger til at kommevæk fra hele den triste stemning, der hersker i hans rige, og en af hanstjenere er sat til at passe på laboratoriet imens.Hvad Kejseren ikke ved er, at tjeneren holder med os. Tjeneren har sagt,at han gerne vil lukke jer ind i laboratoriet, hvis I kommer. Så kan I brugeKejserens eget laboratorium til at undersøge, hvordan det kan være, atKejseren opfatter verden så anderledes end os. Når forklaringerne kommerfra hans eget laboratorium, og fra nogen der er så kloge som jer, såmå han give sig.Så vi vil simpelthen give ham alle brevene og resultatet af jeres undersøgelser,når han kommer tilbage. I har kun denne ene chance for atbesøge laboratoriet. Derfor er det vigtigt, at I planlægger jeres undersøgelsegrundigt. I ved jo allerede en masse om sanserne, og alt det skal Ibruge, når I laver jeres undersøgelse.I skal også gøre jer klart, hvilke eksperimenter I vil bruge. Det er en godidé at skrive eksperimenterne ind i en arbejdsplan, så I når det hele, førKejseren vender tilbage igen.Vi håber sådan, I vil gøre det. Pleeease hjælp os!PS: Vi har gemt noglesmå beskeder til jer ilaboratoriet.Kærlig hilsen dyrene28

Eksperimenter iKejserens laboratoriumHvad ved vi allerede, der kan forklare, hvorforKejseren og dyrene oplever verden forskelligt?Hvad skal vi finde ud af?Hvilke eksperimenter vil vi lave iKejserens laboratorium?Bærplukker - undersøg,hvordan det er se forskel pågode og giftige bær i mørkeFarveskifter - undersøg,hvordan farver ændrer sig, når Iblander lysNektarjæger - prøv at samlenektar med og uden bi-synUV-mønstre i naturen- se UV-mønstre på dyr ogplanterØjegalleriet - se, hvordanforskellige dyr serSuperhørere - mål, hvorhøje og dybe toner I kan høreDJ Abe - undersøg, hvordanjeres stemmer lyder, hvis I ændretonenSkyd Natsværmere - jagnatsværmere med lyde somflagermusenØregalleriet - se, hvordanforskellige dyr hørerUhørlige ringetoner- lav ringetoner til mobilen, somvoksne ikke kan høreLugt dig frem - undersøg,hvor gode I er til at lugte madog farerHvor lidt kan du lugte?- test, hvor svage lugte I kanlugteNavngiv en duft - kan Iblive enige om, hvad duften skalhedde?Kan du finde lugtene?- test, hvor gode I er til findeenkelte lugte i en blandingNæsegalleriet - se, hvordanforskellige dyr sanser lugteDe 5 smage - undersøg,hvor på tungen I kan smagesurt, sødt, salt, bittert ogumamiLugt en smag - undersøg,hvordan I kan smage, hvis I ikkekan lugteFind smagsløgene- undersøg jeres egne smagsløgi forstørrelsesglasTungegalleriet - se,hvordan forskellige dyr sansersmageSuperføler - undersøg,hvor på hænderne I er mestfølsommeFøl dig frem - test, hvorgode I er til at føle jer fremRør og føl - undersøg, hvilkenberøring I brug lyst tilFølegalleriet - se, hvordanforskellige dyr følerSlangeøjne - prøv at finderotter ved hjælp af deres varmeKongepyton - mød enlevende kongepytonEn lun rede - test, hvorgode I er til at mærke jer fremtil en bestem temperaturVarme/kulde-galleriet- se, hvordan forskellige dyrsanser kulde og varme29

På ExperimentariumKejserens laboratoriumVarighed: 1-3 timerLæringsmålAktiviteten skal træne eleverne i atgennemføre en undersøgelse af etarbejdsspørgsmål. Desuden skal detilegne sig faktuel viden om sanserneog erfare deres egne sanser gennemkropslige oplevelser.Gennemgang afundervisningsforløbetUndervisningsforløbetAnden del af undervisningsforløbet foregår i udstillingenpå Experimentarium, og historien givernu eleverne større frihed til selv at vælge, hvad devil udforske. I historiens univers er det Kejserenslaboratorium. Her skal eleverne undersøge, hvorfordyrene og Kejseren oplever verden forskelligtog samle viden, der kan overbevise Kejseren om atdyrene ikke lyver.Du kan som lærer støtte eleverne ved at:• Gøre det klart, hvad eleverne skal, og hvaddet forventes, at de tager med sig frabesøget• Hjælpe dem med at holde fast i deres plan• Spørge ind til elevernes undersøgelser ogiagttagelser• Hjælpe dem med evt. at justere arbejdsplanog undersøgelsesspørgsmål undervejs• Give dem tid til at holde frikvarter og legei andre dele af udstillingenGennemgang af undervisningsforløbet 30

Gennemgang afundervisningsforløbetI tredje og sidste del af forløbet skal grupperneoverbevise Kejseren om, at dyreneikke lyver, men oplever andre dele af verdenend Kejseren, fordi de sanser anderledes.Eleverne skal bruge al deres viden og erfaringerog konklusionerne af deres undersøgelserpå Experimentarium. Denne delaf forløbet er relativ åben. Sammen medhistorien skal du som lærer hjælpe elevernemed at styre arbejdet frem mod målet.Efter besøgetRetssagenVarighed: ca. 3 lektionerLæringsmålMålet er, at eleverne trænes i at samle op,dele erfaringer, diskutere og konkluderepå en undersøgelse af et arbejdsspørgsmålog de trænes i at argumentere vedhjælp af faglig indsigt. Derigennem skalde også blive mere bevidste om forskellenpå at tro noget og vide noget.Aktiviteter i klassen før besøget1. Læs - Kejserens sorte gryde ogAnklageskriftetI historien beslutter Kejseren sig for at slagtedyrene. Dyrene overbeviser ham dog om, at de skalhave en fair rettergang. Nu haster det! Elevernemå bruge den viden, de har samlet for at hjælpedyrene med at tilbagevise anklagerne.øjne end Kejserens. Hvad mener du med det?Måske kan du også agere djævlens advokat.Grupperne præsenterer dernæst argumenternefor en anden gruppe eller måske hele klassen. Degiver input til, hvordan argumenter kan skærpes,eller hvilke argumenter der virker bedst. Hvadoverbeviser de andre elever? Hvorfor er det godeargumenter?Opgaverne:Grupperne samler først op på deres undersøgelserog formulerer argumenter, der kan overbeviseKejseren. De kan tage udgangspunkt i de arbejdsspørgsmål,de formulerede før besøget og i anklageskriftet.Du kan hjælpe eleverne ved at give dem sætninger,de skal færdiggøre, stille spørgsmål og udfordreelevernes argumenter. Fx:Til sidst sendes gruppernes argumenter i et brevtil Kejseren og dyrene.2. Læs - Da Kejseren fik nye briller, lange ørerog en mærkværdig næseKejseren sætter dyrene fri - leverer næser og ørertilbage og bliver begejstret over, at verden faktiskvar meget større og mere vidunderlig, end hanellers troede.Dyrene oplevede noget andet end Kejseren, fordi…Det ved vi, fordi … Hvorfor oplevede Kejseren og dyreneverden forskelligt? Hvordan virker sanserne?Hvilke forskelle er der mellem Kejserens og dyrenessanser? Du siger, at dit dyr har en anden slagsMaterialer til 3. del.• Kejserens sorte gryde s.32• Anklageskriftet s. 36• Da Kejseren fik nye briller, lange ører ogen mærkværdig næse s. 37Gennemgang af undervisningsforløbet 31

Kejseren nød at sidde og kigge udover paladsets have om morgenen.Han var tit vågen så tidligt, at han såsolen stå op. Han så, hvordan altingudenfor langsomt skiftede fra gråtog sort, til alle dagens farver. Og hanlyttede til fuglene, der begyndte atsynge, for han havde ikke noget moddyr som sådan.”Hvis bare ikke de prøvede at bilde mig altmuligt ind,” sagde Kejseren. ”Så skulle vinok få det godt. For fuglene synger så smukt,bierne laver velsmagende honning, og det erdejligt at se de små kaniner lege på græssetom morgenen.” Og netop som han sagde det,kom en flok kaniner ud i parken. Men de såbesynderlige ud. De havde ingen ører.”Hvad i alverden er der sket med deres ører?”spurgte Kejseren sin tjener. Og tjeneren måtteforklare Kejseren, at dem havde han selv bedtom at få hugget af, fordi kaninerne påstod, atde kunne høre bedre end Kejseren.Kejserenssorte grydeSenere kom Hunden ud i haven - og den varhelt uden snude - så den gik ikke og snusedesom sædvanligt. Den så faktisk lidt trist ud,som om livet ikke var helt så godt som før. OgKejseren brummede utilpas, for den så fjolletud og opførte sig slet ikke som en rigtig hundplejede at gøre. Faktisk var alting lidt forkert.Det gjaldt også bierne, der flaksede rundtuden øjne, for de havde jo sagt, at de kunnese andre farver end Kejseren. Og uden øjnekunne de ikke finde blomsterne længere. Defløj ind i hinanden, ledte hjælpeløst efter bistadetog fik ikke lavet noget honning.Sidst på dagen, da han havde gået og tænktsig om, besluttede han sig alligevel for at se,om ikke han kunne få løst problemerne mel-”Kejserens sorte gryde” 32

lem ham og dyrene.Han bad sine tjenereom at kalde alledyrene til slottet, énefter én.”Start med Bien”,sagde han. Så tjenerentog over og låsteBien ud af tårnet -med besked om, atden skulle tage over tilKejseren øjeblikkeligt.Men Kejseren fik lov til at vente længe, for Bienhavde ingen øjne, og nu kunne den simpelthenikke finde vej. Den flaksede rundt i denhelt forkerte ende af parken og fandt aldrigKejserens hoveddør.Imens blev Kejseren utålmodig og troede, atden havde snydt ham og var stukket af.”Den tarvelige bi!” udbrød han. ”Når jeg fårfat på den, hiver jeg vingerne af den og fårmine kokke til at vende den i æg og rasp …og så spiser jeg den som chips!!” Ja, han varvirkelig vred, kunne man høre. Og det var ikkerart, at være den næste der skulle komme optil Kejseren. Det blev Rotten. Den så sølle ud,da tjeneren hentede den - sådan uden sineører. Og den var også bange, for den kunne joikke høre noget længere, så hvordan i alverdenskulle den svare?”Bare sig ”ja” eller ”ja, det vil jeg”, hver ganghan spørger om noget”, sagde tjeneren. ”Detgør vi andre. Vi siger ja og smiler til ham!”Eller rettere sagt, tjeneren sagde det ikke. Hanskrev det ned på en seddel, for rotten kunne joikke høre.”Nå, du kom i det mindste i stedet for atstikke af som Bien,” sagde Kejseren, da Rottenstod foran tronen.”Ja,” peb Rotten, for den huskede,hvad tjeneren havde sagt.”Du ved godt, hvorfor jeg skarørene af dig?” tordnede Kejseren.”Ja,” peb den igen ogprøvede at smile.”Og du indrømmerat du løj?””Ja,”peb Rotten.Ikke fordiden kunne høre,hvad Kejseren sagde,men bare for at Kejserenikke skulle blive sur.”OK,” sagde Kejseren, med en lidt milderestemme. ”Nu får du en sidste chance for atgøre tingene godt igen … Vil du så nogensindelyve for mig, hvis du får dine ører igen?””Ja, det vil jeg …,” peb den døve rotte og smilededet bedste, den havde lært. Og nu blevKejseren virkelig rasende; Her stod den frækkerotte og sagde, at den ville lyve igen.Først kaldte Kejseren på tjeneren, der smedRotten tilbage i tårnet. Siden kaldte han påsine kokke, for nu skulle der laves rottestuvning,sagde han. Og resten af dyrene kunnegå samme vej. Han ville ikke snakke med flere.Niks, han ville æde hele bundtet.”Kejserens sorte gryde” 33

”Lad i det mindste Hunden fåen chance,” bad tjeneren, for hansynes så godt om Hunden, og denhavde været Kejserens bedste ven,så måske kunne den gøre noget.Kejseren så træt på tjeneren, mennikkede alligevel, så derfor stodHunden kort efter i tronsalen.”Åh tak for at du vil høre på os,”sagde Hunden. ”Du kan nok forstå,hvor svært det er at leve uden næsen,når man er vant til at gå og snuse tilalting. I mennesker bruger jo ogsålugtesansen meget”.”Tja,” mumlede Kejseren, ”menhvad har det at gøre med denløgnehistorie, du fortaltemig, om at du kunne lugteben, der var begravet igræsplænen?””Men jeg løj ikke!”sagde Hunden. ”Vioplever bare ikkeverden ens. Vi harspurgt nogle aldeleskloge børn om, hvordandet hele hænger sammen. Jeg har alle deresbreve og resultater af undersøgelser i ditlaboratorium - hvis du bare ville læse dem. Deforklarer, hvordan I mennesker bruger jeressanser anderledes end os dyr”.Kejseren så lidt overrasket på Hunden; ”Hvordanmener børnene så, at vi oplever verdenforskelligt?””Jaaa,” sagde Hunden lidt usikkert - det var josvært at forklare med få ord for en hund. ”Øh… så vidt jeg ved har en stor flot hundesnudeflere lugtedimser end sådan en lille kartoffelgynter,som mennesker render rundt med,”forsøgtehundenat sige. Menfør den vidste afdet, sad den i tårnet igen.Den slags snak ville Kejseren ikke finde sig i.”Frem med den sorte gryde,” råbte han. ”Nuskal det være slut med, at de flabede dyr holdermig for nar.”Kejserens sorte gryde kendte alle i riget. Denblev sjældent brugt. Faktisk var det så længesiden sidst, at kun de ældste dyr i riget kunnemindes det svagt. Men nu blev den altså tagetfrem. Den blev hentet op af den sorte kælder”Kejserens sorte gryde” 34

og slæbt ud på gårdspladsen. Der skulle fireelefanter til at trække den op af trapperne ogen lille kran til at hejse den op på toppen afdet store bål, der var blevet stablet op på midtenaf gårdspladsen.I tårnet kunne dyrene se, hvordanKejserens 459 kokke arbejdedenede i paladsets store køkken.Blæksprutten sad stille og grædi sin spand. Bien blev ved medat sige: ”Det går nok” og lenervøst - men den havde ingenidé om, hvordan det nokskulle gå. Og både Skorpionenog Pyton-slangen sad tavse ihvert deres hjørne.”Det er en imponerende gryde, Kejseren har,”sagde Hunden og betragtede den store grydemed sine sørgmodige brune øjne.”Ja,” sagde rotten og trykkede signed mod jorden. ”Jeg tror ikke hannøjes med gulerødder og grøntsager.”Katten, der var kommetind på sine blødepoter, uden nogenaf dyrene havde lagtmærke til det, sagde:”Rotten har ret. Jeg har hørt, at Kejserenvil tænde op under gryden i eftermiddagog ikke engang spidsmusene eller kaninenssøde unger vil blive sparet. Alle derhar talt Kejseren imod ryger i gryden!”Mismodigt stirrede de ned på gryden,netop da den gamle ugle landedeuden for tårnvinduet. Den nikkedelidt til hele forsamlingen.Det gør ugler, forde er meget høflige dyr. Men den sagde ogsånoget, der var meget klogt:”Kejseren vil æde jer, fordi han oprigtigt tror,at I lyver for ham. Han tror ikke på, at Bien kanse mønstre, eller Rotten kan høre sine unger -når han ikke kan. Han forstår ikke det med, atvi sanser forskelligt. Har I ikke givet ham allebeviserne fra børnene på, hvordan det hængersammen?” spurgte den.”Vi har ikke turdet,” hulkede Blæksprutten,for dens nerver var i en ynkelig forfatningefterhånden.”Sikke noget pjat,” sagde Uglen, mens dentrippede lidt rundt i vindueskarmen. Denhavde nemlig haft lidt svært ved at holde sigvågen, for det var midt om dagen, hvor enhveranstændig ugle normalt får sig en god dagssøvn. ”Hvis man skal slagtes og ædes, burdeman i det mindste have lov til at få sin sagprøvet ved retten. Måske er det på tide, at vilader børnene bruge deres viden om sanserneog samle oplysningerne fra Kejserens laboratorium,så Kejseren kan indse, athan tager fejl.”Alle dyrene nikkede ogsynes, at Uglen havde sagtdet klogeste og mestopmuntrende de kunnekomme i tanke om, dehavde hørt den formiddag.Derfor blev de enigeom at sende Uglen op tilKejseren.Og så ventede dyrene.Det meste af en timeventede de - ogkokkene myldrederundt på gårdspladsenog smed”Kejserens sorte gryde” 35

Om morgenen var han kommet ind i salenmed en irriteret mine. Lige før frokost var hanblevet hidsig over dyrenes stædighed, menførst på eftermiddagen, da han fik læst børnenesargumenter op, blev han mere stilleog tænksom. Det var lige omkring tetid, atden store ændring kom. Kejseren sad netopog hørte om flagermusens ører, da tjenernesagde, at retten ville holde pause, så Kejserenkunne få sin te.”Nej, nej, nej …,” sagde Kejseren irriteret, ”vikan ikke holde pause nu. Jeg må lige have atvide, hvordan det kan være, at Flagermusenkan finde vej i buldermørke, uden at baldreind i alt muligt.”Og tjenerne trak sig baglæns ud, mens dyreneprøvede at forklare det for Kejseren. Og nuglemte Kejseren helt sin te. Han beordredei stedet for tjenerne ned for at hente et parflagermuseører han kunne låne, og han beordrederetssalen mørklagt, så han kunne findeud af, om det var sandt, at flagermusen kunnebruge stemme og ører til at færdes i mørketuden problemer. Og tjenerne kom løbendemed flagermuseørerne fra kælderen - og daKejseren først havde prøvet dem, måtte deogså løbe ned og hente et sæt hareører. Ogsådan fortsatte eftermiddagen med, at Kejserenprøvede flueøjne, slange-varme-sensorer,hundenæser og grisetryner.Først da det var ved at blive mørkt, rømmede etpar af kokkene sig nede fra nogle af stolerækkerne.De havde egentligt forberedt sig på, atder skulle slagtes en masse dyr efter retssagen”Da Kejseren fik nye briller…” 38

og skulle tilberedes en større mængde suppe,steg og tærter med dyrekød. Men nu trak dethele ud. Kejseren betragtede dem gennem etpar flueøjne, han havde lånt og blev pludseligklar over, at alle ventede på hans dom i sagen.”Thi kendes for ret …,” sagde han. ”Jeg harlyttet til børnenes forsvar af rigets dyr - og ihenhold til bekendtgørelses-paragraffernescirkulære-bestemmelser har jeg bestemt migtil …” Ja, sådan taler man virkelig, når det harmed vigtige love at gøre …”I henhold til alt det …,” fortsatte han. ”Har jegbestemt mig til, at ingen dyr skal slagtes, meni stedet have deres næser, ører og øjne tilbage- hvis bare de vil låne dem ud til mig en gangimellem. Og kokkene bliver nødt til at lavevegetarmad i aften.””Hvad for noget?” sagde kokkene, ”nu har viforberedt snudesuppe, farserede ører og syl-tede øjne …” Men det hjalp ikke noget. Der blevikke slagtet nogen den aften.Og dyrene sendte en takketale til børnene, somhavde reddet deres liv og sanser - men somogså havde gjort Kejseren klogere og gladeresamtidig. Og skulle jeg beskrive, hvor dejligtfuglene sang den aften, og hvor skønt altingduftede - ja, så blev jeg aldrig færdig.Men her sad Kejseren altså med et par briller,der virkede som hjorteøjne, et par store kaninørerog en besynderlig snude, som ikke var tilat genkende uden videre, mens solen gik ned.Alle hørte ham sige de berømte ord, som manogså kunne læse i avisen næste dag. De lødsådan her:DAGENS AVISxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx”Verden kanopfattes megetforskelligtgennem voressanser. Så indimellem kan detvære meget sundtat se verdengennem andreøjne end sineegne…”Og dyrene - ja, de levede egentligt temmelig lykkeligt,til deres dages ende.”Da Kejseren fik nye briller…” 39

Tekst og Idé:Mai Murmann, Michael Valeur og JoakimBækgaardHistorie:Michael ValeurGrafik:Gitte HusmerIllustrationer:LARSEN ET RASMUSSENPædagogiske konsulenter:Helle Houkjær, Anne Cathrine Koch Sørensen,Jakob Sundman og Anne Hjerrild RønningÅbningstiderExperimentarium har åbentMandag: 9:30 - 17:00Tirsdag: 9:30 - 21:00Onsdag-fredag: 9:30 - 17:00Lør-, søn- og helligdage: 11:00 - 17:00Husk at booke besøget!Besøg med skoleklasser skal bookes på forhånd.Book online påexperimentarium.dk/undervisning/book-onlineVi kan kontaktes mandag-torsdagkl. 9-13 på 3925 7272.NyhedsbrevTilmeld dig vores nyhedsbrev for grundskoler og komforrest i køen til de mange aktiviteter, events, festivalerog værksteder.Tryk:Formegon ApS - trykt på svanemærket papirOplag:2000Fri kopiering til undervisningsbrugCopyright:© 2010 ExperimentariumTuborg Havnevej 72900 HellerupTak for økonomisk støtte til:Louis Petersens LegatAugustinus FondenNyhedsbrevet udkommer ca. 10 gange årligt og holderdig opdateret om alle skolerettede tilbud og projekter.Tilmelding på experimentarium.dk/undervisningPå tur med skolenMangler du inspiration til at planlægge dit besøg påExperimentarium, kan du finde gode ideer og hjælp påexperimentarium.dk/undervisning/planlaeg-besoeg