Fra Nørresundby til Dansk Industri - Aalborg Universitet

Hele dette tillæg er en annonce fra Aalborg KommnueHele dette tillæg er en annonce fra Aalborg KommnueDen globale erhvervsbyAALBORG1IKT boomer i AalborgSide 14“En by der tørdet skæve”Marco EvaristtiSide 4Fra Nørresundbytil Dansk IndustriHans Skov Christensen Side 17Lufthavn i kraftigfremgangSamarbejdeAalborg er en19 7 fantastisk by for en 27om grøn vækstiværksætter

AnnonceHele dette tillæg er en annonce fra Aalborg Kommune3Aalborg- Verden tur returMarketing- ogkommunikationschef,Rikke MølgaardHvis der findes en økonomisk krise, er denmeget svær at få øje på i Aalborg Lufthavnlige nu. Passagertallene går som de afgåendefly kun op. Bygningerne skal snart udvidesfor 150 millioner kroner bl.a. for at få pladstil den nye rute: Aalborg - Amsterdam med toafgange dagligt.Forklaringen er en målrettet, strategisk tilgangtil markedet, hvor der bl.a. satses påmere charter- og udenrigstrafik. En satsning,som er resultatet af knivskarpe analyser og enlet forståelig strategi. Marketing- og kommunikationschefRikke Mølgaard siger:’’Aalborg Lufthavn er i forvejen landetslangt største på indenrigsflyvningen til og fraKøbenhavn med 24 daglige afgange og lige såmange ankomster. Derfor var det mere interessantat undersøge efterspørgslen og potentialetinden for udenrigs- og chartertrafik,og markedsanalyser viste, at potentialet varkæmpestort.’’’’Vi bruger i dag ca. to tredjedele af voresmarketingsbudget i Midt- og Østjylland, fordet er primært der, vi skal hente de nye passagerertil Aalborg. Vi skal især fortælle de nyekunder, at de kan parkere gratis i Aalborg - enydelse, der typisk koster 500 kroner om ugenandre steder. Det er i høj grad med til at afgøre,om charterrejsen starter i Aalborg,’’ sigerRikke Mølgaard.“ - Det må aldrig blive ensovepude, at vi stort sethar alle nordjyder, derrejser indenrigs som fastekunder...Flere kunderAntallet af charterrejsende fra Midt- ogØstjylland blev næsten fordoblet fra 27.000i 2009 - til 52.000 i 2010. Men potentialeter stadig stort - ifølge en analyse er der femgange så mange passagerer at hente, hvis prisog destination er rigtig.Da Søren Svendsen i 2008 blev ansat som direktør- og Rikke Mølgaard fulgte efter sommarketing- og kommunikationschef var AalborgLufthavns slogan: ’Nordjydernes egen’,men det er nu afløst af strategien om at blivealle jyders foretrukne lufthavn’’Vi anskuer verden i et andet perspektiv nu;nok er vi placeret i Nordjylland, men vi haren ambitiøs og målrettet vækststrategi, og detkommer i sidste ende også nordjyderne tilgode - både fordi vi bliver en større arbejdsplads,men også fordi vi tiltrækker mere trafikog dermed bliver mulighederne ud af AalborgLufthavn større, og det er til glæde for alle.’’Men selvom Aalborg Lufthavn i stigende gradkigger ud i den store verden betyder det ikke,at de loyale nordjyske kunder bliver glemt.’’Det må aldrig blive en sovepude, at vi stortset har alle nordjyder, der rejser indenrigssom faste kunder. Den position vil vi kæmpefor at bevare ved hele tiden at stille krav til osselv, om altid at leve op til nordjydernes kravog forventninger,’’ fortæller Rikke Mølgaard.Selvom ambitionen er at blive en internationallufthavn med mange destinationer, sålever den nordjyske ånd også stadig i bedstevelgående. Stemningen er uformel, men udenat gå på kompromis med kvaliteten, som AalborgLufthavn vil være kendt for.Tilfredse kunder’’Det er faktisk ret enkelt. Du skal bare føledig velkommen her! Du kender det jo fra digselv, når du gang på gang handler hos dinfavoritbager eller i dit supermarked - hvis dubliver behandlet godt og samtidigt får denbedste vare, ja så har man lyst til at kommeigen,’’ siger Rikke Mølgaard.Og Aalborg Lufthavn ved, hvordan man fårtilfredse kunder og satser på at få rigtig mangeflere. Du skal føle sig velkommen og i godtselskab fra det øjeblik, du er lufthavnens gæst.’’Hvis vi kan nå to millioner passagerer i2016 og stadig være en lufthavn, hvor vorespassagerer oplever nærhed og oprigtig service,fra de parkerer bilen gratis, til kuffertenligger på bagagebåndet efter en dejlig ferie, såer jeg meget, meget tilfreds,” siger Rikke Mølgaard.Aalborg Lufthavn står foran en udvidelsetil 150 millioner kr. Et helt nødvendigt vokseværk,hvis der skal blive plads til endnu flerechartermål og udenrigsruter.Den 27. marts åbnede den hidtil største satsningud af landet fra Aalborg til Amsterdam.Hollandske KLM tilbyder to daglige afgangealle ugens syv dage.’’Vores analyse viser, at der er rigeligt medpassagerer til ruten. KLM flyver også fra Billund,men til glæde for alle parter, er derkunder nok til begge lufthavne. Med to dagligeafgange til Amsterdam bliver Aalborgnu et trinbræt til hele verden - ikke kun foros heroppe ved Limfjorden, men for langt defleste i Jylland,’’ slutter Rikke Mølgaard.Fakta om Aalborg Lufthavn- 1.344.000 passagerer i 2010- Fremgang fra 2009 til 2010 på 20 procent- 180 ansatte- Landingsbaner 2 x 2650 m.- Nye destinationer: Fort Myers i Florida ogAmsterdam- Position: Danmarks 3. Største lufthavnwww.aal.dk

4Hele dette tillæg er en annonce fra Aalborg KommnueVidstedu at ...- der gennem de seneste år erinvesteret over 10 mia. kr. påAalborg Havnefront?- Kim Utzon har tegnetPLAZA, Aalborgs nye højhusved Limfjordsbroen?- Aalborg Universitet haroprettet en ny studieretninginden for Art and Technology?En byder tørdet skæveAalborg er en by med visioner, der tør satse på det skæve og unikke. Det mener enaf de ”skæve”, kunstneren og arkitekten Marco Evaristti, der ser Aalborg som sinanden hjemby, hvor der sker en masse fede ting med rum og plads til udfordrendekunst og arkitekturMarco EvaristtiHan lagde sig ud med det borgerligeDanmark, da han i 2000 udstilledeti blendere med levende guldfisk,og publikum havde mulighed forat tænde for blenderne og dræbedyrene.Marco Evaristti er en kunstner medmening, og han kæmper også for socialtengagement og ansvar over forsamfundet.»Det havde vi i 60’erne. Vi er egocentreredei dag, og vi er ikke åbneover for andre kulturer.Politikerne svigter kunsten, men personligter jeg optaget af arbejdet medde udstødte og de glemte i verden,hvor jeg bl.a. har lavet kunst sammenmed ludere i Thailand og narkomaneri København. Det flytter virkelignoget,« mener Marco Evaristti.For to år siden arbejdede han meddødsstraf i USA. Han havde kontaktmed en fange, der havde siddet 27 årpå dødsgangen.»Han donerede sin krop til mig ogkunsten, og desuden designede jegtøj til de dødsdømte. Det fik megenkritik. Jeg samlede 125.000 dollarsind til ham, og fangen fik en appelsag,som han vandt. Han blev såflyttet fra dødsgangen til et almindeligtfængsel, og jeg nåede det, jegville, også at få USA til at se kritisk påsin egen moral og etik,« siger MarcoEvaristti.Han fortæller begejstret om sinemange ideer, der flyder fra ham konstant.I dag er han i Utzon Center iAalborg, hvor hans gode kemi medlederen, Anni G. Walther, har fåetyderligere vinger af, at han har sammensatudstillingen ”Arc de Vie”, omJacob Blegvad, Claus Bonderup ogAnne Just.Man kan selv være en del af denneudstilling. For eksempel kan man gåind og male på en masse tegninger,som Jacob Blegvad har lavet. Mankan se en video eller flere udsendelserom Anne Just, mens man liggeri en hængekøje i hendes lysthus. Ethus hun drømte om, men som Clausaldrig fik bygget til hende.»En arkitekturudstilling er per definitionkedelig, og jeg viser kun denvisionære del af arkitekturen,« sigerMarco Evaristti med levende øjne oget stort smil.Begyndte med balladeHans samarbejde med Aalborg begyndtemed fotoudstillingen i 2005om Che Guevara, som skabte balladeog demonstrationer.»Jeg mødte Che Guevaras enke ogsøn i Cuba og så hans fotosamling.Jeg ville udstille den i København,men de turde ikke og sagde nej. Jeghenvendte mig så til Aalborg Kommuneog Anni G. Walther, og hunsagde ja med det samme. Flot. Borgmesterenstøttede også udstillingen,og hele mit samarbejde med Aalborgbegyndte dér. Det har udviklet sig tilmeget mere siden,« fortæller han ogtilføjer:»Sammen med Anni har vi lavetnoget med internationalt format heri byen.«Han synes, der er kulturkraft og viljeher i Aalborg, og han har stor respektfor byen.»Nogen siger, jeg charmer mig fremmed min latinoaccent, men de trorpå mine ideer. Der er nok af små skoi dette lille land, men ikke her. Jegkommer med vanvittigt store ideer,og de siger ja, fordi de kan se visionerne.«Mens vi sidder her i det smukke UtzonCenter lige ved vandet, roser hanAalborgs nye havnefront:»Det er en flot og unik byudviklingved vandet.«Han er også tilknyttet AAU, hvorhan holder foredrag om arkitekturog kunst på Art and Technololgystudiet.»AAU er indholdsorienteret, det erpositivt. På arkitektskolen i København,hvor jeg er uddannet, talte manfilosofi og form; her i Aalborg er detindhold og form, og her er en gejst ogvilje hos de studerende, der viser, atAalborg har store ambitioner.«Senest er Marco Evaristti i martsUtzon Centermåned i år blevet opfordret til at indtrædei Erhverv Norddanmarks AdvisoryBoard.Store tankerHans næste projekt er en ”Utzondesign biennale”, hvor 22 forskelligeakademier i hele verden deltager.Den bedste elev fra hvert sted og deresdesign bliver udstillet her, og debedste får internationale priser.»Det vil vi gerne lave hvert andetår i Aalborg. Alle i Aalborg verdenkender Utzon, og Utzon åbner døre.Det er det perfekte sted at lave disseaktiviteter,« mener Marco Evaristti,der selv skal medvirke med et værkudendørs.Han færdiguddannede sig som arkitekthos Henning Larsen i 1994. Hanhar vundet konkurrencen om atbygge et 12.000 m2 stort bæredygtigtkontorbyggeri på Eternitgrundeni Aalborg. Marco Evaristtis unikkedesign skal gøre stedet til et stimulerendested at arbejde og færdes, nårbyggeriet står klar til indflytning omcirka 10 måneder.»Jeg vil skabe rammer med minarkitektur, der giver oplevelser oghele tiden byder på nye vinkler ogmåder at anskue formen på. Jeg hari enighed med bygherren ønsket atskabe et byggeri, hvor det er rart atopholde sig, som er visuelt stimulerende,lyst og venligt og har adgangtil udearealer,« fortæller han.»Jeg nyder godt af, at Aalborg harstore tanker og masser af potentiale.Byen er vågnet op, og man tørat være anderledes. Aalborg skalfortsætte med at have dette mod ogvise visioner i kunsten, kulturen,arkitekturen og musikken. Vi er internationaleog globale, og hvis manikke tør krydse broen - ja, så ser manjo ikke den anden side.«Sail in Bio. Foto: Simon Andersen Musikkens Hus. Copyright Elfie Semotan Nordkraft Platform4 Aalborg Karneval

AnnonceHele dette tillæg er en annonce fra Aalborg Kommune5AET væksterpå grøn energiAalborg Energie Technik a/s (AET) er en af Europas førendeudviklere og leverandører af biomasse fyrede kraftværker ogkraftvarmeværker, der forsyner virksomheder og private forbrugeremed el, varme og damp. Ligesom vind- og solenergier biomasse en miljøvenlig CO2 neutral løsning, der skal væremed til at gøre Danmark og resten af Europa uafhængig affossile brændsler som kul og olie.AET blev grundlagt i 1996 med tre medarbejdere, men virksomhedenregner nu med at runde de 100 medarbejdere her i2011. Den store vækst skyldes et klart fokus på biomasse.”Da vi grundlagde AET kunne vise en fremtid inden for vedvarendeenergi, og med en solid erfaringinden for biomasse, var det oplagtat bygge videre på det fundament,”fortæller Hans Erik Askou, adm.direktør for AET.AET’s kedelanlæg er fyret medforskellige former for biomasse,der oftest stammer fra skovbrug,landbrug, restprodukter fra procesindustrienm.m. Træflis, savsmuld,træaffald og bark er Hans Erik Askoublotnogle af brændslerne, men AET har også designet anlæg derfyres, med bl.a. kyllingemøg.Ambassadør for Danmark”En af forklaringerne bag vores succes er netop, at vi er istand til at bygge anlæg, der kan brænde forskellige formerfor biomasse i kombination. For vores kunder betyder det, atde ikke kun er afhængige af et enkelt brændsel, og at de derforbedre kan håndtere evt. prisstigninger,” understreger HansErik Askou.Det at være en dansk ingeniørvirksomhed med avanceredekernekompetencer inden for vedvarende energi betyder, atman har en høj standard at leve op til.”Janteloven gør, at vi skal være påpasselige med at rose voresegen præstation, men snakker man med vores kunder, er deringen tvivl om, at AET’s løsninger er blandt de førende indenfor industrien. Dermed kan vi vel tillade os at sige, at vi eren ”ikke så ringe” ambassadør for Danmark,” pointerer HansErik Askou.AET’s ambitioner rækker langt, og med den nødvendige videnog erfaring er virksomheden klar til at gå fremtiden stærkti møde. Ambitionerne er bl.a. drevet af slogan’et ”Not onlyKnow How also Know Why”, der spiller en central rolle i virksomhedensfilosofi.Aalborg Energie Technik (AET)- Laver komplette løsninger inden for biomassefyredekraft- og kraftvarmeværker- Hidtil har AET bygget anlæg i: Frankrig,Italien, England, Tyskland og Østrig- Firmaet blev stiftet i 1996 af den nuværendedirektør og to kolleger- I dag har AET 85 ansatte og omsætter forca. 250 mio. DKKAalborg EnergieTechnik a/sAlfred Nobels Vej 21 F9220 Aalborg ØstTelefon 96 32 86 00www.aet-biomass.comAnnonceHavnens sidstemastodont …De forsvinder alle sammen– de gamle Aalborgindustrier, men én bliverstående. Peder P. Hedegaard,den stolte gamlemastodont på NørresundbyHavn, er bådegammel og majestætiskog moderne og effektiv.AnnonceSolfangeresom tegltagNordic Energy Group har som deførste i verden opfundet og fåetpatenteret et bølget solfangersystem,der kan integreresi tegltag.’’Det er lidt vemodigt at se det gamlehavnemiljø forsvinde omkring os. Når viser over mod Aalborg og vest for broen her iNørresundby, er det hele efterhånden blevettil moderne boligbyggerier. Men Hedegaarder her endnu, og det er vi stolte af. Vi hartilpasset os udviklingen på havnen og driveren moderne og sund virksomhed,’’ fortælleradm. direktør, Søren Rathcke.Peder P. Hedegaard stiftede Nørresundbyfirmaet for mere end 100 år siden. I dag ernavnet Hedegaard Agro, og fabrikken påhavnen i Nørresundby er Danmarks størstefoderfabrik med en årlig produktion på350.000 tons. Navnet Hedegaard forbindermange også med Hedegaard Foods, som eren af Danmarks største virksomheder indenfor ægbranchen. Sammen kontrollerer de toHedegaard-virksomheder konceptet ”FRAJORD TIL BORD” – hvor sunde og sikrefødevarer er hjørnestenen.’’Hedegaard-fabrikkens placering her påhavnen er både en økonomisk og miljømæssigfordel. Mange råvarer kommer ind pr.skib, og de losser via lossetragt og redleredirekte over i vort fabriksanlæg. Vi har desenere år investeret over 50 mio. kr. i moderniseringog automatisering, og jeg er stoltaf, at vi driver en moderne virksomhed herpå havnen i respekt over for byen og omgivelserne.Vi vil gøre vores bedste til at bliveved med at være havnens stolte, gamle varetegn,”afslutter Søren Rathcke.HEDEGAARD agroNordre Havnegade 3 · 9400 NørresundbyTlf.: 9936 1700www.hedegaard-agro.dk’’Hidtil har det været en kæmpe udfordringat montere solfangere på huse med tegltag,og det har aldrig været kønt at se på. Vi haropfundet verdens første profilerede solfanger,der integreres i taget, så det lignertegltag. Systemet er udviklet i samarbejdemed arkitekter, Aalborg Universitet, DTUog en række leverandører,’’ fortæller FlemmingLund, medejer og adm. dir. i NordicEnergy Group.Nordic Energy Group har hovedkontor iSvenstrup ved Aalborg og har specialiseretsig i at lave energibesparende løsninger tilkunder, der lægger vægt på energibesparelser,kvalitet og design.’’Solenergi bliver i fremtiden ikke etNordic Energy GroupJellingvej 11 · 9230 SvenstrupTlf.: 5077 0450www.nordicenergygroup.comspørgsmål om tilvalg – men fravalg, idet viforventer, at solenergi fremover naturligt indgåri en tagrenovering eller i et nyt hus. Derforer det nødvendigt at lave løsninger, derer attraktive for kunderne, så de får en arkitektoniskog miljø- og energimæssig fordelud af det. Udover solvarmeanlæg leverer viogså varmepumpeløsninger, hvor vi i vores’Combivarmeanlæg’ har kombineret jordvarmeog solvarme. Vi kan dokumentere, atet Combivarmeanlæg har et energiforbrug,der ligger 33-38 % lavere end et traditioneltjordvarmeanlæg. Vi tror på, at vores energisystemer,og de nye integrerede solfangerevil være en attraktiv løsning for mangehusejere,’’ siger Flemming Lund.

Vidstedu at ...- Aalborg Kommune er en af hovedinitiativtagernetil Aalborg Commitments, somi dag har over 700 medlemskommuner og-regioner i hele verden?Hele dette tillæg er en annonce fra Aalborg Kommune7energiog miljøGrøn energivækster i AalborgAalborg har en stor klynge af virksomheder med specialei en lang række områder inden for energisektorenog ikke mindst til en pulje af højt specialiseret viden,som er meget efterspurgt på udenlandske markeder.Mange af disse virksomheder har et tæt og frugtbartsamarbejde med Aalborg Universitet.I international sammenhæng er Aalborg kendt somen kilde til viden og know-how om bæredygtige energiløsninger.Dette skyldes Aalborg-designet state-ofthe-artteknologi, der er lavet specifikt til at reducereCO2-udslippet og begrænse påvirkningen af miljøeti vores energiproduktion. En række virksomheder iAalborg har specialiseret sig i forskellige områder afenergiproduktionen, hvilket skaber et netværk af erhvervs-og forskningsmæssige interesser, som resultereri nye innovative processer, der hele tiden udvikles.Noget, der har skabt enorm interesse på internationalemarkeder.Fossilfri senest i 2050Aalborg Kommune har et mål om at blive fossilfri senest 2050.Planen er at gøre denne vision til virkelighed ved at indføreenergibesparende metoder, udvide brugen af fjernvarme ogvindkraft og udnytte det biologiske affald endnu bedre i energiproduktionen.Denne indsats forventes at skabe flere arbejdspladserog vækst i de tilknyttede virksomheder.Aalborg CommitmentsByrådet i Aalborg er en af de væsentligste initiativtagere bag detinternationale netværksarbejde, Aalborg Commitments, som idag har mere end 700 europæiske kommuner og regioner sommedlemmer. Alle medlemmer har underskrevet et dokument,hvor de lover at støtte bæredygtig udvikling i deres byer og regioner.Netværket er opkaldt efter Aalborg, fordi dokumentetblev ratificeret ved en international konference her i 2004.CO2-neutral opvarmningPå de vedvarende energikilder solenergi, vindkraft og biomasse er Aalborg et knudepunkt for forskning og udvikling. Det godeeksempel for borgerne og virksomhederne er Aalborg’s CO2-neutrale varmesystem. Dette er unikt for en by af sin størrelse.Regionen Nordjylland er generelt førende på en række områder, såsom præisolerede rørsystemer til fjernvarme, biogasanlæg, solenergianlæg,geotermiske varmeanlæg m.m. Med hensyn til forskning, undervisning og udvikling af software til energisektoren udgørAalborg Universitet en unik kilde til viden og innovation.I hele verden står vi over for enorme klima -og miljøudfordringer, og det gør viden og ekspertise inden for bæredygtig energiproduktiontil en essentiel konkurrencefaktor for virksomheder i dag. Mange virksomheder i Aalborg er allerede stærke på området, ogmed de mange grønne energiinitiativer, der er i gang i det nordjyske, vil denne viden forgrene sig væsentligt og skabe flere arbejdspladser.Ikke blot inden for teknik og produktion, men også i mange andre virksomheder. Hvad der er godt for miljøet, er godt forAalborg.Aalborg vil være fossilfrisenest i 2050...AnnonceFleksibel fjernvarmei NordjyllandFleksEnergi skal sørge for den ’varme forbindelsen’mellem lokale fjernvarmeværker i Nordjylland.Kjeld Kærgaard JensenJonas KromanINFO:Projektets primære indsatsområder:- Udvikling af fem designprojekter –Brønderslev, Jammerbugt, Morsø, Thistedog Aalborg kommuner- Øget forskningsindsats – herunder testsaf designprojekterne – og oprettelse af enPhD stilling ved AAU- Opbygning af netværk der skal fremmevidendeling og erfaringsudveksling ogdanne ramme for klyngedannelser- Projektet er finansieret af EU’s Regionalfond,Aalborg Samarbejdet, Aalborg Universitetsamt de deltagende varmeværker.’’En stor del af den varme og el der produceresi dag, foregår med fossile brændsler.Vores projekt går ud på at udfase de fossilebrændsler, og sammen med en række andrepartnere imødekomme klima-, forsynings-og erhvervsmæssige udfordringer.’’fortæller projektkoordinator i Fleksenergi,Kjeld Kærgaard Jensen.FleksEnergi har eksisteret i to år, og er startetaf Aalborg Samarbejdet (Jammerbugt,Rebild og Aalborg kommuner). En af deprimære opgaver for FleksEnergi er at indgåi samarbejdet om fem såkaldte designprojekter,der skal bidrag til optimering afproduktion og distributionen af varme iNordjylland med særlig fokus på anvendelseaf vedvarende og lokale energikilder.’’De fem designprojekter – dvs. varmeværkernei hver enkelt kommune – har sammenmed deres tilknyttede rådgivere udvikletforslag til optimering af produktion ogdistribution. Det er dels for hvert enkeltvarmeværk, men også i et netværk i hvertdesignprojekt, så alternativerne til individueldrift kan være fælles distributionsselskaber,der forbinder de enkelte værker,’’forklarer projektmedarbejder, Jonas Kroman,og fortsætter:’’Det betyder, at det bliver muligt at lave enmere fleksibel varmeforsyning, hvor mankan skifte og supplere mellem de enkelteværker, og derved få en mere økonomisk ogmiljøvenlig varmeforsyning.’’Nordjylland i frontRegion Nordjylland er førende i Danmarkog globalt indenfor områder som biogas,biomasse, solvarme, geometriske varmeanlægog produktion af fjernvarmerør. Ogindenfor forskning og netvæksdannelse erlandsdelen også helt i front.’’Vi har nogle meget stærke kompetenceri virksomhederne og på universitet her iNordjylland, og dem vil vi gerne styrke ogsynliggøre, så det kan medvirke til vækst påområdet,’’ siger Jonas Kroman.’’For projektet som helhed er det en målsætning,at designprojekterne og forskningsindsatsengiver os erfaringer og ny videnindenfor varmeforsyningsområdet. På erhvervssidener målet en skærpelse af dennordjyske konkurrencedygtighed og eksportmulighederneog også en profileringaf de nordjyske kompetencer,’’ slutter KjeldKærgaard Jensen.FleksEnergiAalborg SamarbejdetBoulevarden 13 · 9000 Aalborg

8Hele dette tillæg er en annonce fra Aalborg KommnueVidstedu at ...- Siemens Wind Powerbeskæftiger over 1.300 medarbejderei Aalborg og harinvesteret omkring 1,4 mia.kr. i fabrikken i Aalborg?- der er omkring 10.000arbejdspladser rela-terettil vindmølleindustrieni Nordjylland?- hovedparten af ingeniørerne i vindmølleindustrieni Danmark er uddannetpå Aalborg Universitet?Midt i det hele ...Vindindustrien er stærk i Nordjylland, og Aalborg ligger lige i midten afdet globale marked for offshore vind. Hub North samler 90 virksomhederog forskningscentre med vindenergi som omdrejningspunkt.Hub Norths opgave er en målrettet profileringinden for vindenergi. Aktørerne ervirksomheder, der producerer til vindmølleindustrien,direkte eller som underleverandørertil større producenter.Aalborg Havn, Region Nordjylland, AalborgUniversitet, DI Aalborg, Invest in Denmark,Aalborg Samarbejdet og Aalborg KommunesErhvervsafdeling udgør netværketsbagland.Siemens Wind Power har i Aalborg verdensstørste vingefabrik, her er testcenter, kompetentevirksomheder, universitet ogrigeligt med arealer. Virksomhederne i netværketsamarbejder ved at udnytte hinandenskompetencer, og som geografisk industriklyngesamarbejdes der også på tværs aflandsdelene.En af de vigtige virksomheder i Hub Norther Bladt Industries. Virksomheden har cirka500 ansatte og er en stålentreprenør medspeciale i fremstilling af store kompleksestålkonstruktioner suppleret af turnkey løsningerog kompetent projektledelse.Bladt Industries producerer stålstrukturertil fundamenter og transformerplatformetil offshore vind samt olie&gas platforme,havneanlæg, broer, tankanlæg, bygningermm.Vi skal ud globaltPeter Rindebæk er formand for DI Aalborgog adm. direktør i Bladt Industries. For hamog virksomheden handler netværket om atfå nordjysk viden ud globalt.»Man kan ikke erobre verden ved at slåsig sammen i Odense, Esbjerg, Aarhus ellerAalborg,« mener han.Alle Bladts partnere er globale, og hans engagementi Hub North handler om at prøveat tænke større på regionalt og nationaltplan.»Tanker og vækst bør være globalt, hvisdet skal give spin-off til det lokale. Det skalderfor være på længere sigt, at vi skal havenoget ud af Hub North. Vi skal udvikleproduktion, produkter, ydelser og servicesmod det globale. Det giver synergi, og deter essensen.«»Aalborg Kommunes erhvervsplan indeholderogså det globale,« tilføjer han.Det handler om at turde i Nordjylland.»Hub North har en katalysatoreffekt isamarbejdet med universitetet og andre uddannelsesinstitutioner,og netværket skaletablere under-hubs, som Nordjylland kankomme ud igennem globalt. Og underleverandørerneskal gå sammen og professionalisereog globalisere sig sammen, hvis deskal med ud i verden,« mener Peter Rindebæk.Det handler altså også om at flytte virksomhederneud af Nordjylland.»I Hub North skal vi kommercialisereviden og forskning sammen med universitetet,og det er højteknologi, vi skal satsepå. Det skal føre til nye produkter og services,joint ventures. Vi kan ikke blive hjemmei egen andedam, selv om vi er stærke påvind i Nordjylland. Men vi har kun vundeten enkelt kamp - ikke turneringen.«AnnonceStærke nordjyske løsninger tilStrongstaal i Aalborg laver stålkonstruktion oghele verden maskinkomponenter lige efter kundens ønske’’Vi gør det simpelthen nemmere for kunden,når de har behov for specifikke løsningerinden for stålproduktion,’’ fortælleradm. direktør, Finn Gregersen, og han erikke i tvivl om hvorfor: ’’Vi udvikler og producererkomponenterne efter kundens ønsker,og vi står for alt logistik, så produktetbliver leveret direkte til det sted i verden,hvor det skal anvendes.’’Strongstaal A/S, der har hovedsæde i Aalborg,har specialiseret sig i at lave maskinkomponenterog stålkonstruktioner til forskelligeindustrier i en lang række lande.Finn Gregersen, der selv er ingeniøruddannet,købte Strongstaal – det daværende JBContractors – i 2007, og siden har virksomhedenværet igennem en større tilpasning iforhold til de produktionsmæssige vilkår,der er på det globale marked.Direktør Finn Gregersen,Strongstaal, AalborgLokal ogglobal’’Strongstaaler en lokalt forankretvirksomhedmed etglobalt udsyn,og vi har måttettilpasse os deglobale markedskræfter.Da jegkøbte virksomheden, var vi 10 funktionærerog 15 håndværkere, i dag er vi 20 funktionærerog fem håndværkere. Sådan er udviklingen,men vi har været gode til at fastholdeeks-pertisen her i Aalborg og så findedygtige samarbejdspartnere til produktion iØst-europa og Indien. Det betyder, at vi kanholde produktionsomkostningerne nedeog dermed være konkurrencedygtige,’’ sigerFinn Gregersen.95 % af Strongstaals produktionengår til udlandet, og 95 % af produktionenbliver udført i udlandet. Den største kundeer FLSchmidt, der bl.a. får lavet stålkomponentertil cementanlæg, men Strongstaallaver også komponenter til en del andreprojektorienterede kunder hovedsageligt iSkandinavien, Tyskland og Østrig.’’Vi er i gang med at udvide vores markedog har en plan om markant, øget vækst ogkundeportofølge inden 2015. Vi vil gerneøge vores marked i USA og ’BRIK’ landene(Brasilien, Rusland, Indien og Kina), og vitror på, at vi ved at tilbyde virksomhedernekomplette løsninger med produktion, procesoptimering,logistisk og kvalitetskontrolkan tilføre dem værdi i form af sparederesurser og tids optimering,’’ fortæller FinnGregersen.www.strongstaal.comAnnonceLiftra ApS - først til mølleDu har med garanti overhalet et lastvognstog tungt lastet med dele fra en kæmpevindmøllepå vej sydpå ad motorvejen. Måske har du undret dig over hvem, der harløftet, stablet og håndteret kolosserne. Liftra fra Aalborg har med garanti haft enfinger med i spillet.Liftra har på få år gjort sig uundværlig, somservicevirksomhed for vindmølleindustrien.Fra starten for 8 år siden er virksomhedenvokset til en international bedriftmed ansatte i Spanien, Kina, Tyskland ogU.S.A. Men flere lande er allerede på vej.’’Korea var sidste år vores største markedFAKTA:Ansatte i Danmark: 22Ansatte i udlandet: 15Eksport andel af produktion. 80 %Omsætning ca. 40 mio. kr.og Brasilien følger efter. Derforskal vi selvfølgelig også haveafdelinger der. Vi får desuden95 % af vores stålarbejde udførti Kina og Polen, så vi er vant tilat kigge længere end til Limfjorden,’’siger Per Eske Fenger, direktøri LiftraHvis man ikke er maskiningeniør,er man nødt til at besøgefirmaet hjemmeside for at forståhvad de er så gode til. Liftra kanløfte trække og håndtere alt påde kæmpestore vindmølle, ogopfinder hele tiden nyt.’’Vi udvikler specielle løsninger til enrækkes kunders individuelle behov, menarbej-der også konstant med egne nye patenter,’’siger Per Eske Fenger.Liftra ApSKarlskogavej 12, Aalborg SVTlf.: 96 600 300www.liftra.com

Annonce AnnonceHele dette tillæg er en annonce fra Aalborg KommuneHub North “MøllebranchensMatchmaker”’’Jeg er absolut erhvervsmand!Hub North’s nye frontfigur, Henrik Wadmann, tøver ikke med at sætte etiketpå sig selv. Med 20 års erfaring fra industrien - senest en topstilling på Vestasfabrik i Viborg, er han som håndplukket til at føre små og store virksomhedersammen i projektet Hub North.9’’Det er paradoksalt, at jeg som leder lige har væretmed til at lukke en produktion med 450 arbejdspladseri Viborg og nu får chancen for at bygge noget heltnyt op i Nordjylland,’’ siger Henrik Wadmann.Hub North’s nye frontfigur er nordjyde med stort N ogvant til at forfølge sine mål. Oprindeligt blev han uddannetsom skibsmontør i hjembyen Frederikshavn,hvor han stadig bor. Siden fulgte en ingeniøruddannelsei 1987 og en MBA i 2008.’’Jeg tror, at min baggrund var afgørende for, at jegfik jobbet. Jeg kan sproget i både skurvognen og pådirektionsgangen og kan begå mig begge steder. Derforforstår jeg også de tanker og udfordringer, som deforskellige virksomheder i Hub North står over forlige nu,’’ siger Henrik Wadmann.Hub North’s opgave lige nu er rent ud sagt at agere“Matchmaker” mellem de vidt forskellige medlemsvirksomheder.Og baggrunden er tvingende nødvendig.De store kunder (læs Vestas og Siemens) vil haveunderleverandørernes priser ned og stiller desudenkrav om færre producenter.’’Hvis du f.eks. har brug for kuglepenne, har du joheller ikke særligt fokus på den underleverandør, derleverer spidsen, hylsteret eller blækpatronen. Du skalbare have kuglepennen. Missionen nu er at få underleverandørernetil at se deres produkt som en helhedi stedet for enkelte komponenter,’’ siger Henrik Wadmann.Ifølge Hub North’s leder har Nordjylland potentialetil et nyt industrieventyr drevet af vindkraften.Møllerne bliver større og større, og efterspørgslen påisær offshoremøller er stigende. Det betyder, at transportenfremover i stigende grad sker via vandvejen. Pådet punkt er Nordjylland med sine havne, heriblandtAalborg Havn, i en ønskeposition.’’Hvis vi ingenting gør, bliver vi enten overhalet ellerhelt kørt over både nationalt og internationalt. Menjeg tror på, at vi sammen i Hub North kan omsættemere, tjene flere penge og skabe flere jobs end hver forsig,’’ siger Henrik Wadmann.www.hubnorth.dkAnnonceDe tre erhvervshavne i Aalborg Kommune bliver tilsammen anløbetaf 2.000 skibe, og de håndterer tilsammen 7 mio. tons gods.Havnene – Aalborg Havn A/S og de to private Aalborg Portlandog Vattenfall – skaber sammen med 80 havnerelaterede virksomhederbeskæftigelse for cirka 7.000 mennesker.Hvis de tre havne var samlet under én hat, ville Aalborg have Danmarksfemtestørste havn, målt på godsomsætning.Havnens – og havnenes – økonomiske og beskæftigelsesmæssigebetydning som regional og national dynamo er uden tvivl markant,og siden 2000 er alene Aalborg Havns omsætning voksetmed 20 procent, mens de øvrige større havne i Danmark i sammeperiode havde en gennemsnitlig vækst på 14 procent.Tre havne ogtransportcenter i étAalborg Havn A/S er sammen med Aalborg Portland og Vattenfall Danmarks5. største havn målt på samlet godsomsætning. En travl, intelligent havn oget effektivt transportcenter med national betydningFælles interesserDe tre Aalborg-havnes samlede betydning for den regionale erhvervsudviklinger stor, fordi de i vid udstrækning har fælles rammevilkårog arbejder formaliseret sammen om fælles interesser.Samarbejdet kommer især til udtryk i Fjordudvalget, der som sinehovedformål har at vedligeholde fjordens vanddybde og navigationsudstyr,opretholde et beredskab i tilfælde af olieforurening ogat sørge for isbrydning.De tre havne har vidt forskellige profiler.Aalborg Havn er den ”bredeste” med både bulkgods, stykgods,projektlaster og containergods. På containerområdethar kun havnene i Århus og København størregodsmængde end Aalborg. Aalborg Portlands havnhåndterer årligt 3 mio. tons kalk, cement og gips, menshavnen ved Vattenfalls kraftværk på fjordens nordsidehåndterer godt 1.300 tons kul.Aalborg Havn har desuden status som transportcenter, ogdet er det eneste af sin slags i Danmark, der betjener bådebane, biler og skibe.”Det vigtigt, at vi i Aalborg fortsat positionerer os som ikke blotNordjyllands klart største havneområde, men også som fremtidensintelligente havn, som vi udvikler i stærkt samarbejde medvirksomheder, regionen og kommunen,” siger salgs- og marketingchefOle Brøndum, Aalborg Havn A/S.Aalborg Havn A/SLangerak 19 · 9220 AalborgTlf.: 99 30 15 00 · Fax: 99 30 15 15www.aalborghavn.dk

10Hele dette tillæg er en annonce fra Aalborg KommnueAnnonceNordjyskejobmulighederi den grønlandskeundergrund60 virksomheder fra Aalborg og Grønlandarbejder sammen i Arctic Business Network(ABN).Målet er at skabe vækst på begge sider afAtlanten.AnnonceFAKTALedet af styregruppe af erhvervsledereØnsker en flyrute mellem Aalborg og GrønlandHar sekretariat i Grønlands ArbejdsgiverforeningSamarbejder med AAUGrønland har traditionelt levet af fiskeri, men nu tyder altpå, at fremtiden i højere grad ligger i udnyttelsen af mineral-og olieforekomster. Ud over disse nævner en rapportfra COWI, at også de kendte områder: infrastruktur, fødevareindustri,turisterhvervet og oplevelsesøkonomi fortsatrummer muligheder.Claus Holstein, formand for ABN siger:’’Aalborg Havn er Grønlands basishavn i Europa, og derforhar virksomhederne i Nordjylland ekspertisen med detgrønlandske marked. Sammen med grønlandske firmaerved de, hvordan man takler det barske arktiske klima.’’Det Grønlandske Selvstyre er i gang med at sælge koncessionerpå olie og mineraler i undergrunden.’’Der er ingen firmaer i hverken Grønland eller Aalborg,der alene kan udvinde olie eller bygge et aluminiumsværk,men vi kan, hvis vi arbejder sammen sikre os store ordrersom underleverandører. Tanken er, at vi skal skabe konsortieløsningermed grønlandske og nordjyske firmaer, dertilsammen har en erfaring, som olieindustrien ikke kan fånoget andet sted i verden,’’ siger Claus Holstein.Grønlands beliggenhed, særlige klima og specielle erhvervskulturer en udfordring for alle, der vil gøre forretningerher. De 80 virksomheder i ABN har betalt dereslærepenge.’’Etableringen af et aluminiumsværk kræver op til 5.000mand i opstartsfasen. De skal have pålidelige forsyningerog et forsvarligt sted at bo. Vores virksomheder beherskerlogistikken og ekspertisen til at levere alt fra bygninger tildaglig service,’’ siger Claus Holstein.Erfaringer fra 40 års godt samarbejde mellem Aalborg ogGrønland taler sit eget tydelige sprog. Alene den nordjyskefiskeindustri omsætter for mere end 10 mia. kr. grønlandskfisk. Samhandlen har i tidens løb ført til, at vi nu har mereend 1.500 grønlandsrelaterede jobs i Nordjylland.Grønlands Selvstyre og Aalborg Kommune har taget initiativtil ABN for at skabe vækst på begge sider af Atlanten.’’Når vi sammenligner med de norske erfaringer med olieindustrien,er der et kæmpe potentiale for både Aalborg ogGrønland - især på længere sigt. Jeg tror, der er mange arbejdspladserog gode forretninger i udsigt for virksomhedernede næste 20 år, men så gælder det også om at være medfra start,’’ siger Claus Holstein.Arctic Business NetworkSekretariat Danmark - Boulevarden 20. 9000 Aalborgwww.arcticbusinessnetwork.comGrønlands fragtmand i Danmark- er det jer med rejerne?Det er det spørgsmål, de ansatte på Royal Arctic Logistics (RALOG) i Aalborg oftestbliver stillet - og svaret er nej!’’Vi leverer stort set alle forbrugsgoder til hele Grønland fraterminalen på Aalborg Østhavn. Ud over fisk, de berømterejer og enkelte råstoffer bliver der ikke produceret varer iGrønland i stor stil. Alt andet bliver importeret - og det mestevia os,’’ siger Morten Ottesen, salgs- og vicedirektør i RALOG.Virksomheden er i dag arbejdsplads for ca. 200 nordjyskemedarbejdere på Aalborgs Østhavn, der i snart 40 år harværet kendt som Grønlandshavnen. En topmoderne bedriftmed den nyeste teknologi.’’Hvis du f.eks. har bestilt en mikroovn eller en fladskærm,leverer vi den på adressen i Grønland i løbet af ca. ti dage. Dukan følge en bestilling med dit bookingnummer hele vejenover Atlanten på vores hjemmeside,’’ siger Morten Ottesen.RALOG’s betydning for Grønland er selvsagt vital, men ogsåfor Aalborg er den stor. De nærmeste naboer på havnen er enstor trælast - og så den grønlandske dagligvarekæde Pisiffik.’’Op imod 80 procent af de varer, vi sender til Grønland,kommer fra Aalborg og det nærmeste opland, så byen kanafgjort mærke de 57.000 ekstra grønlandske kunder vi leverertil,’’ siger Morten Ottesen.Alle spedition-, shipping og stevedore-opgaver bliver løst afRALOG, der i Aalborg råder over containerterminal, pakhusemed køl og frys og oplagringsplads for mange store kunder.’’Det betyder, at vi kan håndtere meget fleksible ordrer, hvorkunden får pakket sin egen palle eller eget karton med forskelligevarer - det vi kalder ’pick and pack’.I august indledte RALOG samarbejde med verdens størstefeeder-operatør, X-Press og Container Line om en ny feederrutemed ugentlig frekvens mellem Aalborg – Gøteborg ogRotterdam.Med ruten er der nu direkte forbindelse til Europas størstehavn - og dermed resten af verden.’’Vores vigtigste opgave er at flytte varer rundt i hele verden.Uanset om det er med skib eller fly tager vi alle opgaver. Grønlander det vigtigste marked, men vi håndterer også gods, derikke har noget med Grønland at gøre. Intet er for stort, og inteter for småt,’’ slutter salgs- og vicedirektør, Morten Ottesen.Fakta:Ejet af Det Grønlandske SelvstyreDel af koncernen Royal Arctic Line A/S medca. 800 ansatteFlytter i helt nye bygninger i sept. 2011Royal Arctic Logistics A/S AalborgGrønlandshavnen · Langerak 17DK-9220 Aalborg ØTelefon +45 99 30 32 34www.ral.gl

Vidstedu at ...- Aalborg Havns aktiviteterbeskæftiger ca. 6.400 medarbejderei selve havnen og i de virksomheder,der har særlig tilknytningtil havnen?- Aalborg Havn bliveranløbet af ca. 2.000skibe om året med ensamlet godsmængde påca. 7 mio. ton?Hele dette tillæg er en annonce fra Aalborg Kommune- Aalborg varetager al godstrafiktil Grønland og dermed erporten til det Arktiske område?11Den intelligente by og havnAalborg Havn er godt på vej til at blive en havn i verdensklassehvad angår samarbejde og logistisk netværk. Det skeri tæt samarbejde med hele erhvervslivet og Aalborg Universitet,fordi forskning og viden er vejen til fremtidens havnAalborg er “Danmarks intelligenteby”, fordi den sammen med Københavnhar den største andel af uddannedemennesker i Danmark.Aalborg Universitet og alle andreuddannelsesinstitutioner er grundstammeni Aalborgs fortsatte udviklingfra muskel- til hjernekraft.Omstillingen er også nået til havnen,der er i rivende udvikling på vej modden intelligente havn.Aalborg havn har ud over en tætog konstruktiv dialog med de nordjyskeerhvervsvirksomheder omudviklingen af havnen et videns- ogforskningssamarbejde med Centerfor Logistik (CELOG) på AalborgUniversitet. CELOGs mission er atfokusere og styrke forskningen indenfor logistik og samtidig hjælpevirksomheder og institutioner medat optimere deres logistik internt ogeksternt i forsyningskæden.For Claus Holstein, adm. direktør iAalborg Havn, er det spændende oget stort kunststykke at transformerehavnen til fremtiden.»Havnen er noget fysisk, det er infrastruktur.Hvis mennesker, virksomheder,viden og intelligens skalgå op i en højere enhed, skal det ske itæt dialog med alle parter. Derfor erjeg glad for samarbejdet med bådeCELOG, netværk og virksomhedernepå havnen. Og vort mål er helt klartat være i verdensklasse hvad angårsam-arbejde og logistisk netværk,«siger Claus Holstein.Verden direkteDet handler om en klog infrastruktur,og med 2.000 skibsanløb om åreter det så afgjort en aktiv havn – deter bare ikke ved centralhavnen, attingene foregår længere. I stedet erdet i Aalborg Østhavn, der i dag erlandets bedst planlagte havn. Havnenblev for nylig knyttet direkte på Rotterdam.»Med en fast ugentlig forbindelse tilEuropas største containerhavn er vikommet så tæt på det globale transportnet,som vi kan komme. Og deter store aktører, vi er i nærkontaktmed her, for ruten besejles af X-PressContainer Line, der er verdens størstefeederrederi,« siger Claus Holstein.Takket være feederruten kan man nubooke en container direkte fra foreksempel Tokyo til Aalborg uden atskulle via Århus eller Hamborg.Aalborg Havn er desuden porten tilGrønland, og den aftale er netop blevetfornyet til 2022.»Det er økonomisk og miljømæssigtuhyre interessant, og vi forventer osmeget af disse nye muligheder,« sigerClaus Holstein.Aalborg er med de mange initiativeren helt anden havneby end for 25 årsiden. Men beboerne i Aalborg ogNordjylland skal også mærke havneni byen. Det sker bl.a. gennem samarbejdetmed VisitAalborg og AalborgEvents om at trække krydstogtskibetil.»Vi vil aktivt være med til at skabeet nyt, maritimt miljø i den indrehavn.«Det gør de også med det farverigeThe Tall Ships Race, der er noget afet tilløbsstykke.Energi og miljøFor Claus Holstein handler det om atdrive en moderne havn optimalt meddialog, samarbejde og forretningsudviklingsom key issues.»Derfor er vi gået i alliance medvirksomheder, stevedoreselskaber ogsenest It-selskaber, som er essentiellei havnens fremtidige struktur. Vi harbevæget os fra kun at levere kraner ogkajstrækninger til at være leverandøraf løsninger, der kan tilføre værdi tillogistik og forretning.«Bladt Industries ønskede at fokusereinvesteringerne i produktudvikling,og her hjalp Aalborg Havn med atfinde en ideel løsning:»Vi købte bygningerne, og Bladt fikmidler til at investere i teknologi. Viengagerer os på den måde dyberemed virksomhederne.«Aalborg Havn har desuden tagetinitiativ til Arctic Business Networkog Hub North - to netværk medvirksomheder, der har relationer tilGrønland og vindmølleindustrien,især offshore. Havnen spiller en vigtigrolle i udskibningen af offshore vindmøller,som er et stort udviklingspotentiale,og Siemens Wind Power hari flere omgange udvidet sin produktioni Aalborg – og dermed sit behovfor transport.Miljø og energi er et andet vigtigtområde, og havnen er som svar pånye miljø- og klimaudfordringer blevetcertificeret med ISO14001. Dettesammenholdt med, at Aalborg Havnigangsatte og færdiggjorde byggerier i2010 for mere end 200 mio. kr. gør, atden er toptrimmet til fremtiden.

12Hele dette tillæg er en annonce fra Aalborg KommnueAnnonceSkarpe hjerner i NordjyllandHos BrainsBusiness er svaret klart, når der spørges til situationen i den nordjyskeit-branche:’’Det går rigtig godt, IKT-erhvervet i Nordjylland beskæftiger nu omkring9.500 medarbejdere, og det er et af de hurtigst voksende erhverv i Nordjylland,’’konstaterer Lars H. Jensen, der er projektleder i BrainsBusiness.AnnonceBrainsBusiness er den paraplyorganisation,der samler trådeneinden for informations- og kommunikationserhvervslivet i Nordjylland.Og de har hele tiden enhjælpende finger på pulsen iforhold til det nordjyske IKT (informations-og kommunikationsteknologi)erhvervsliv.’’Vi kan hjælpe de nordjyske IKTvirksomhedermed at synliggøresig og få deres ideer frem de rigtigesteder, og vi ser en meget positivtendens inden for IKT i Nordjylland.Vi fik for nogle måneder sidental fra Danmarks Statistik, og detser godt ud. 2010 bliver et markantbedre år end 2009, og det er ikkekun i form af vækst, at det ser godtud for virksomhederne; de tjenerogså penge på det, de laver. Undersøgelsenviser også, at omkring17 % af værditilvæksten i Aalborgkommune kommer fra IKT-erhvervene’’,fortæller Lars H. Jensen.Nordjyske virksomhedertilpasser sigBrainsBusiness – ICT North Denmarker et samarbejde mellemikt-erhvervet, Aalborg Universitet,Region Nordjylland, Aalborg Samarbejdetog Aalborg Kommune.BrainsBusiness har 120 medlemmerfra den nordjyske IKT branche, ogde vigtigste aktiviteter er - at styrkekonkurrencedygtigheden i ikterhvervet,styrke attraktivitetenaf ikt-miljøet og synliggøre iktklyngenskompetencer regionalt,nationalt og internationalt.’’Det er rart at få positiv og effektivrespons på det, vi laver. Jeg har detindtryk, at vores medlemmer føler,at vi ER deres ’BrainsBusiness’,siger Lars H. Jensen og fortsætter:’’Der er en god energi i det, vi lavermed de forskellige virksomheder,og jeg mener, vi er gode til at balanceremellem små og store projekter,så alle føler, de får noget ud af det.’’En af årsagerne til succesen i dennordjyske IKT-industri, er ifølgeLars H. Jensen den måske ikke helttypiske nordjyske evne til omstilling:’’Selvom flere store nordjyske itvirksomhederhar lukket ned desidste år, har der været en stadigvækst inden for IKT i Nordjyllandsiden 1995. En væsentlig årsag tildet er virksomhedernes fleksibilitetog evne til omstilling. Man har tilpassetsig behovet på markedet, ognår en virksomhed må lukke, skydernye virksomheder op med entilpasset produktion til de behov,der er på markedet.’’www.brainsbusiness.dkNordjyllandsHot(te) Spotsted …’’Vi har simpelthen skabt et ’world class’ miljø forvirksomheder, der beskæftiger sig med, interaktivedigitale medier’’ …Det tydelige statement kommer fra projektlederenhos Bretteville, Dolan Sund Nielsen,der engageret og stolt fortæller om vækstcentretBretteville.’’Der er ikke noget tilsvarende det, vi laver,andre steder i landet. Det hele startede medAalborg Kommunes mod på, risikovilligt, atsatse på et projekt som det her. Da vi begyndtei 2007, var der nok en del, der syntes, det varet lidt ’langhåret projekt’. Men i dag kan alle jose, at vi har ramt plet inden for udviklingen afde kreative, digitale erhverv,’’ fortæller DolanSund Nielsen, og supplerer:’’Netop nu går udviklingen meget stærktinden for produktionen af nyt indhold til dehelt nye platforme – specielt på den nyesteudvikling inden for iPhone, iPad og Androidplatformene.’’Trods det franskklingende navn er Brettevillepære nordjysk. Navnet kommer fra gaden,hvor vækstcentret holder til – Brettevillesgadei Aalborg, opkaldt efter en af byens æresborgere.’’Bretteville er et vækstcenter, der har til formålat skabe et kreativt miljø inden for digitalindholdsproduktion, og her har vi samletmange ’world class’ virksomheder, der arbejdermed de nyeste teknologier inden for digitaltindhold,’’ fortæller Dolan Sund Nielsen:’’Vi har fået skabt et miljø i samarbejde medAalborg Universitet, der er på forkant medden nye, interaktive, digitale teknologi. Vihar kontakt til regionens uddannelsesinstitutioner,hvor der uddannes mange inden fordigitalt understøttede oplevelser og services,og dem kan vi være med til at opbygge enkreativ klynge omkring,’’ understreger DolanSund Nielsen.Bretteville projektet består af flere delprojektermed særskilte formål. Bl.a. Dreamgames,der er platform for vækst og udvikling indenfor computerspil, og Dream Media, derer netværkssted for folk med tilknytning tilCross medie-miljøet.’’De personer og firmaer, der kommer hosos, kan vi hjælpe i stort set alle henseende.Vi rådgiver dem og udbygger deres netværk,og vi kan hjælpe dem med finansiering, skattemæssigeforhold, osv. Og så har vi jo ogsåfaste ’beboere’ i huset – mindre firmaer, derhar lejet sig ind hos os. Et af firmaerne laverapps til iPhones, og et andet arbejder meddigital film. Og i øvrigt har vi også arbejdetmed et firma herinde, der har vundet internationalepriser inden for spiludvikling’’,fortæller en glad Dolan Sund Nielsen.INFO:Dream Media:Netværkssted for virksomheder ogprofessionelle med tilknytning tilmediebranchen og den digitale indholdsindustrii NordjyllandSom medlem af Dream Media deltagerman gratis i netværksmøder ogworkshops.Medlemskab er gratis.Information: www.dreammedia.dkDreamgames:Netværk for alle med interesse ogvirke inden for computerspil oginteraktive digitale medierSom medlem af Dreamgames deltagerman gratis i netværksmøder ogworkshopsHar ca. 400 medlemmer af spiludviklerefra hele landetMedlemskab er gratis.Information: www.dreamgames.dk

Hele dette tillæg er en annonce fra Aalborg Kommune15BUSINESS FOR BRAINSIntegrating knowledge and technologyLogimatic Gruppen har gennem mere end 20 år udviklet og solgt automations- og softwareløsninger,samt ydet rådgivning til et bredt spekter af kunder i såvel den privatesom i den offentlige sektor i ind- og udland.Vi rådgiver, udvikler, sælger, implementerer og supporterer inden for• Maritim og industriel automation• Digitale mangellister• Lagerstyring• Affaldsadministration• Fotodokumentation• Planlagt vedligehold og indkøbSe mere om os og vores varemærkerwww.logimatic.dkNOVI InnovationVi hjælper fremtidens virksomheder på vejNOVI Innovation investerer i og udviklerteknologisk baserede projekter med henblikpå kommercialisering af nye ideer, opfindelserog forskningsresultater.NOVI Innovation indgår, i samarbejde medForsknings- og Innovationsstyrelsen, i detnationale innovationssystem til kommercialiseringaf ideer og opfindelser med globaltpotentiale.NOVI Innovation identificerer og vurdererforretningsideer med kommercialiseringspotentialeog hjælper lovende iværksætteremed at realisere deres projekter ved tilførselaf statslig og privat kapital samt ved rådgivningog sparring i udviklingsprocessen.Innovation og forskerparkNOVI ForskerparkNOVI Innovation har til huse i den 33.000kvm. store NOVI Forskerpark. Der er gennemårene etableret et stærkt og udbytterigtsamarbejde mellem NOVI og Aalborg Universitet.NOVI Innovations porteføljeselskabGomSpace arbejder med mikrosatellitterog tilbyder såvel komponentersom komplette missioner. Selskabetbygger videre på forskning og viden,som stifterne har opnået vedforskning på Aalborg Universitet.www.gomspace.comHent din revisorned på mobilenDownload Danmarks første revisor-app i dagGratis appScan koden meddin smartphone:Mere end 90 virksomheder har til huse i forskerparken,blandt dem mange nystartedeinnovationsvirksomheder og udviklingsvirksomheder.Det er ikke uden grund, at vores valgsproger: NOVI - hjemsted for videnBesøg NOVI Innovation på novi.dk og se profilerpå mere end 40 etablerede innovationsvirksomhederMed Beierholms nye app ervigtige informationer ombl.a. skattesatser og fradragkun et klik vækVoergaardvej 2 9200 Aalborg SV Tlf. 98 18 72 00www.beierholm.dk

AnnonceStig Berg Norsk,kontorchefDen nordjyske“EU-støtte”NordDanmarks EU-kontorer “støtten” til de nordjyskevirksomheder, der gerne vil laveprojekter i EU-landene. Detkommunale servicecenter harmere end 15 års erfaring irådgivning omkring EU-gøremålog har kontor i Aalborg ogBruxelles.’’Vi kan tilbyde hele pakken til dem, dergerne vil have hjælp fra os til et EU-projekt.Hvis vi vurderer, at projektet kan opfylder dekrav, der stilles, som f.eks. at have en samarbejdspartneri det pågældende EU-land oghave kontakt med en vidensinstitution, så ervi typisk med i hele processen. Fra ansøgningog lobbyarbejde i EU-systemet til udfærdigelseaf kontraktforhold,’’ fortæller Stig BergNorsk, kontorchef hos NordDanmarks EUkontor.Det var i begyndelsen af 90’erne, at AalborgKommune var proaktive og så nogle fordeleved at have en person tilknyttet EU-arbejdeti Bruxelles til hjælp for nordjyske virksomheder.I dag er Norddanmarks EU-kontor etsamarbejde mellem kommune og region, ogdet er serviceorgan for alle nordjyske kommuner.’’Omkring 80 % af de projekter vi er med i,er inden for den offentlige sektor. I øjeblikkethar vi 10 fulde projekter, som vi kalder det,altså projekter hvor vi er med som partnerei hele processen – de udgør en værdi af ca.123 mio. kr. Vi er også i gang med fem mindreprojekter med private virksomheder, hvorvi ’kun’ udgør en rådgivende rolle,’’ fortællerStig Berg Norsk.Udover ekspertisen indenfor EU-systemeter Norddanmarks EU-kontor også med i erhvervsnetværketEnterprise Europe Network.Det er et ’business to business’ netværk, derer udbredt primært over hele Europa og kanhjælpe små og mellemstore virksomhedermed at finde sammen og samarbejde i Europaog de større vækstmarkeder i Asien ogAmerikaDen bedste rådgivning’’EU’s mål-2 midler, som Nordjylland gennemårene har fået stor støtte fra, er ved atfase ud. Der er kommet en række nye EUmedlemslande,der har mere brug for depenge, end vi har. Derfor ser vi en stigningblandt private virksomheder, der gernevil finde nye arbejdsområder inden for EU.Og der er vores medlemskab af EnterpriseEurope Network meget gavnligt, fordi viderigennem kan give den bedste rådgivningog finde de mest attraktive samarbejdspartneretil de private virksomheder,’’ forklarerStig Berg Norsk.Norddanmarks EU-kontor deltager ogsåaktivt i Region Nordjyllands store globaliseringsprogram,hvor virksomheder kan fåhjælp til at arbejde med hele virksomhedensinternationale berøringsflade.Nordjyske virksomheder skal ud på detglobale marked – og du er inviteret medKom til Kick-Off torsdag den 28. april 2011 kl. 14.00 i Aalborg Kongres og Kultur Center, hvordu udover at møde udenrigsminister Lene Espersen kan få et indblik i, hvordan nogle af de 112millioner kroner til globaliseringsaktiviteter kan blive dine. Programmet henvender sig til småog mellemstore virksomheder i Region Nordjylland.Tilmeld dig påwww.globaliseringsprogrammet.dkallerede i dag – og værblandt de virksomheder,der først hører ommulighedernePROGRAMDu kan også møde en spændende nordjysk virksomhed (Polyteknik A/S fra Østervraa), der har arbejdetmeget seriøst med globale aktiviteter de seneste år – og har opnået succes hermed. Eksportrådetssektoreksperter vil også være at træffe på dagen sammen med repræsentanter fra aktørerne bagprogrammet.Bag den store satsning står Væksthus Nordjylland, Aalborg Universitet, NordDanmarks EU-kontorog alle regionens lokale erhvervskontorer. Programmet er støttet med 56 millioner kroner fra EU’sSocialfond bevilget af Vækstforum Nordjylland.14.00 Velkomst v/konferencier Jesper KlitUdenrigsminister Lene EspersenRegionsrådsformand og formand for Vækstforum Ulla AstmanVæksthus Nordjylland og GLOBAL v/bestyrelsesformand borgmester Arne Boelt, HjørringPaneldebat/spørgerunde (3 indlægsholdere) styret af Jesper KlitFornyelsesfonden v/bestyrelsesmedlem Allan Næs Gjerding, VP, VestasGLOBAL v/projektleder John KjærSådan er vores globaliseringsstrategi v/direktør Jens William Larsen, PolyteknikAfslutning v/Jesper Klit16.00 Networking, messetorv, buffetGLOBAL - Kick-Offtorsdag d. 28. april 2011 kl. 14.00i Europahallen, AKKC AalborgUDSTILLEREVæksthus NordjyllandAalborg UniversitetNordDanmarks EU-kontorLokale erhvervskontorer i regionenRegionen/VækstforumUdenrigsministeriet/EksportrådetFornyelsesfondenPolyteknikGLOBALG L O B A L I S E R I N G S P R O G R A M M E T I N O R D J Y L L A N DDEN EUROPÆISKE UNIONDen Europæiske SocialfondVi investerer i din fremtidVÆKSTHUS NORDJYLLANDAALBORG UNIVERSITETNORDDANMARKS EU-KONTORWWW.GLOBALISERINGSPROGRAMMET.DK

Vidstedu at ...- Hans Skov Christensen var administrerendedirektør i DI fra 1991 til2010?- Den nuværende Limfjordsbro erfra 1933, og fik stor betydning forbyplanlægningen i både Aalborg ogNørresundby?Hele dette tillæg er en annonce fra Aalborg Kommnue- Aalborg gør en stor indsats for atfortælle de gode historier om byen,og at Aalborg er den 3. mest omtalteby i Danmark?17Drengen fra solsidenHans Skov Christensen er opvokset i Nørresundby. Han har de sidste 45 år boet ihovedstadsområdet, men rødderne i Aalborg fylder stadig meget. ”Aalborg har dynamikog lyst til udvikling, og den er gået fra at være arbejder- til vidensby,” menerhan.»Der var fjorden imellem os og Aalborg.Vi var den lille, men vi lå på solsiden,og Aalborg lå i skyggen. Nørresundbyvar en selvstændig kommuneog en købstad, og det lagde vi megetvægt på dengang.«Hans Skov Christensen er født i 1945og fra en af efterkrigstidens storeskoleårgange. Selv om han voksedeop på solsiden, var livet ikke altidnemt. Han er stammer og blev drillet– eller mobbet, som det jo hedder idag. I skolegården fik han bank, ogdet gjorde det værre. Problemet var,at han var en splejs, så han kunneikke tæske de andre.I dag er han 65 år og 1,97 høj - ikkelige det, man forbinder med en splejs.Det var en hård tid dengang i Nørresundby,men som han siger »værrevar nu det heller ikke«, selv om hanmåtte cykle omveje hjem fra skole forat undgå at få tæsk.Han har trods problemerne i barndommenfået en fantastisk og markantkarriere. Hans Skov Christensenblev som 33-årig direktør i Dansk Arbejdsgiverforeningog var fra 1991-2010 adm. direktør for DI, som erDanmarks største arbejdsgiverorganisationmed over 10.000 medlemmer.Når han i dag fra København kiggertilbage på barndommen, opvæksteni Nørresundby og Aalborg, så er detogså med glæde. Friluftsliv og masseraf oplevelser er noget, han har godeminder fra.Broen var oppeHan er fra tiden inden tunnelen oggik i mellemskolen på Aalborg Katedralskole.»Skolen var jo for byens spidsersbørn, men vi var fire drenge, der komnord for fjorden. Vi cyklede overbroen, og det var jo tiden med kortebukser. Fra kl. 7 til 7.50 ventedeskibene, så vi kunne komme i skole,og folk kunne nå på arbejde. Nåedevi ikke det, kom vi for sent, fordibroen var oppe. Inspectoren stod såkl. 8 og ventede på os, der kom forsent i skole, og vi fik en skideballe. Enpinlig affære, og det nyttede jo ikkeat sige, at broen var oppe,« fortællerhan med et smil på læben.Alt foregik på cykel, og den var ennødvendighed for at kunne arbejdeog tjene penge. Det gjorde han frahan var 9 år. Han var bl.a. bybud hoskøbmanden, grønthandleren og iEn pinlig affære, og det nyttede jo“ikke at sige, at broen var oppebladkiosken. Han spillede fodbold iNørresundby, men efterhånden blevhan tilhænger af AAB.»Jeg cyklede også til fodbold i Frederikshavn.60 km. Det tog tre timerhver vej. Men det gjorde man jo dengang.«Han var også spejder i Skipper ClementTrop lige ved siden af Katedralskolen.Troppen havde en hytte i RoldSkov, og de cyklede derud over Skalborgog Svenstrup.»Jeg har ingen erindring om kollektivtransport, og det var jo tungecykler uden gear. Jeg var patruljefører,og duelighedstegn var vigtige.Det var særlige bedrifter. Vi gik f.eks.60 km til Støvring og til Nibe og såhjem igen. Så fik vi en sølvplade ispejderbæltet. Derefter gik vi 100km. - til Hobro og hjem. Så var vigodt trætte, men vi fik sølvpladen,«fortæller Hans Skov Christensen, ogtilføjer:»Min store natur- og skovinteressehar jeg fået fra turene i Rold Skov.«Dynamik og gejstHan blev student fra Roskilde Katedralskolei 1963 og cand.polit. fraKøbenhavns Universitet i 1971. Derefteravancerede han kun opad, menallerede i ungdommen i Aalborg varhan med til mange arrangementer iAalborghallen, hvor alle faglige organisationerholdt møder. Han hørteogså Louis Armstrong der.»Der var en stor selvforståelse i Aalborg,og man mødte verden med storoptimisme og befrielse. Byen havdestore virksomheder, skibsværftet ogvar i sig selv et fungerende samfund.Men så gik det fra selvstændige virksomhedertil at blive filialer. Det sattesit præg på byen,og man gik fra atvære fabrikant tilbestyrer, og detgav mindre råderum,«menerhan.I dag er sagen en helt anden, og hanfølger med i alt, hvad der sker i Aalborg.»De seneste 10-15 år har jeg mærketen ny gejst i Aalborg og Nordjylland.Og universitetet har spillet en storrolle. Ingeniøruddannelsen her erstærk, mange stærke virksomheder eropstået, og Aalborg er en kommune,der udvikler sig flot og godt,« synesHans Skov Christensen.Han nævner lukningen af slagteriet,der i stedet blev til et udviklingsprojektpå havneområdet. »Byplanlægningener ganske flot, og jeg harstor glæde ved at møde borgmesterenog høre og fortælle de gode historier.Aalborg og regionen skal i langthøjere grad fortælle de gode historier,«pointerer han.Det handler om at se mulighederne.Aalborg har dynamik og lyst til udvikling.»Der skal et klart fokus på, hvilkenerhvervsudvikling der skal ske i regionen.Den skal være vidensbaseret,og AAU er udgangspunktet, hvisbyen skal udvikle vækst- og vidensvirksomheder.Jeg tror, at Aalborgog regionen vil klare sig rigtig godt ifremtidens globale samfund,« understregerHans Skov Christensen.

18Hele dette tillæg er en annonce fra Aalborg KommnueAnnonceAdvokat, Mads Balsby WilkensHjulmandKaptainrådgiver danskevirksomheder pådet globale markedHos advokatfirmaetHjulmandKaptain har man etstort team af jurister med internationalerfaring, som yderrådgivning til virksomheder, derarbejder på det globale marked.’’Vi har i mange år rådgivet nordjyske virksomhedermed internationale interesser. Vikan hjælpe inden for alle juridiske områderog er ofte med fra starten, når firmaer skaletablere sig eller lave forretning i udlandet,’’fortæller advokat Mads Balsby Wilkens, der eransvarlig for HjulmandKaptains internationaleafdeling.Det er dog ikke kun nordjyske og danske virksomheder,HjulmandKaptain hjælper medjuridisk bistand. Også udenlandske firmaer,der arbejder sammen med danske virksomhedereller er etableret i Danmark, er blandtkunderne hos HjulmandKaptain.’’Der er et stigende samarbejde mellemdanske og udenlandske virksomheder, bådeherhjemme og i udlandet, og derfor er detnaturligt for os at have et samarbejde medudenlandske advokatfirmaer. Vi er medlem afdet internationale netværk ’International Jurists’,der er repræsenteret i det meste af verdenog tæller mere end 900 advokater og sagsbehandlere,’’fortæller Mads Balsby Wilkens.Advokatfirmaet HjulmandKaptain har eksistereti mere end ti år og har i lige så lang tidbeskæftiget sig med international erhvervsrådgivning.International rådgivningHjulmandKaptain har hovedkontor i Aalborg,men har også afdelinger i Frederikshavn,Sæby, Hjørring og Århus. Firmaet hari dag 115 ansatte, hvoraf 45 er jurister, ogfirmaets størrelse og mange års erfaring, erifølge Mads Balsby Wilkens en fordel:’’Vi er gode til den internationale rådgivning,fordi vi har været proaktive i forholdtil kundernes ønsker, og fordi vi har givet dethøj prioritet. Vi har et beredskab blandt dejurister, der arbejder med internationale opgaver,hvilket betyder, at vi kan træde til meddet samme, hvis vores kunder har brug fordet. Herudover er vores lokale kontakter ognetværk erfaringsmæssigt en kæmpe fordel,fordi vi, udover rådgivning om ejerkonstruktionerog skattemæssige forhold, kan bidragemed råd og vink på områder, der ikke erspecifikke juridiske. F.eks. kendskab til delokale og kulturelle forhold de steder, hvorvores kunder skal til at lave forretning, og depersoner og firmaer man skal til at arbejdesammen med.’’Badehusvej 16 · 9000 AalborgTlf. 7015 1000www.hjulmandkaptain.dkAnnonceDensit - en globalAalborg-virksomhedDensit ApS ligner ikke en typisk fabrik, når man står ved hovedkontoretpå Aalborg havn. Der er ingen høje skorstene eller kæmpe produktionshaller,men det diskrete ydre bedrager. Densit leverer krævendecementbaserede materialeløsninger til det meste af verden, og mereend 85 % af produktionen eksporteres.Finn Thor Hansen adm. dir. Densit1960’erne: Aalborg Portland forsker i udviklingen af etcementprodukt med særlig høj styrke og holdbarhed1970’erne: DSP (Densified Systemswith ultra-fine Particles)teknologien udvikles og patenteres i store dele af verden1983: Densit A/S oprettes som et selvstændigt selskab underAalborg Portland Group1990’erne: Densit begynder at levere løsninger til offshoreindustrien, hvor der bl.a. kommer store ordrer til anlæg i Nordsøenog i Asien, hvor der etableres et datterselskab2000-11: Densit leverer cementbaserede materialer tilsamling af mere end 1000 fundamenter til offshore vindmøller bl.a.Horns Rev.2007: FLSmidth A/S sælger Densit til amerikanske ITW (IllinoisTool Works)Densit har 55 medarbejdere ansat i Aalborg og ca. 95 på verdensplan.I 2010 omsatte Densit for ca. 250 mio. kr. – og i 2011 forventesomsætningen at blive ca. 10 % større.Navnet Densit kommer af det engelske ord for tæthed – ’density’.’’Vi har gennem mere end 25 år udviklet,produceret og solgt unikke cementbaseredeprodukter til forskelligean-vendelsesområder i det mesteaf verden. Komponenter, der indgåri materialerne, er så fine, at det harsamme konsistens som cigaretrøg. Voresprodukter bliver simpelthen mere tætteog bliver dermed stærkere,’’ fortællerFinn Thor Hansen, adm. direktør i DensitApS.Densit blev oprettet som selvstændigvirksomhed under FLSmidth A/Si 1983, men blev i 2007 solgt til denamerikanske industrikoncern ITW (IllinoisTool Works Inc.). Densit har i dagdatterselskab i Malaysia og salgsselskaberi Tyskland, Indien, Emiraterne ogSingapore.’’Ved en fokuseret produktudviklinghar vi været i stand til at levere nyeprodukter til mange forskellige anvendelsesområder,og derved har vi været istand til at få flere internationale kunder.Vi har i de senere år fokuseret meget påvindmølleindustrien, hvor vi har leveretmaterialer og ekspertise til opsætningenaf mere end 1.000 havvindmøller.Et andet område, vi har fokuseret på,er olie- og gasindustrien, hvor vi gennemflere år har gennemført forskelligeforstærkningsopgaver af konstruktionerpå olieplatforme,’’ fortæller Finn ThorHansen.Skibe af cementFremtiden byder også på helt nyeproduktområder for Densit, der harudviklet nye, meget lette og stærke cementbaseredeprodukter, som er ideelletil anvendelse inden for skibs- og marineindustrien.’’Vi har for et par år siden bygget et skibi de nye materialer for at teste materialernesevner i vand, og det har væretmed meget positive resultater,’’ fortællerFinn Thor Hansen, og fortsætter: ’’Detnye materiale kan sagtens erstatte stålogglasfiber-konstruktioner, og vi harallerede fået en ordre på to skibe, som erved at blive bygget i vores nye materiale.”An Illinois Tool Works CompanyDensit ApSGasværksvej 46 · 9000 Aalborgwww.densit.com

Vidstedu at ...- der fra Aalborg er direkte rutertil bl.a. Amsterdam, London, Oslo,Malaga, Florida, Boston og New York?- Aalborg Lufthavn har mere end3.000 gratis parkeringspladser?Hele dette tillæg er en annonce fra Aalborg Kommune- Aalborg Lufthavn har den højestevækst blandt danske lufthavne, ogder investeres yderligere 150 mio. kr.i udbygning fra 2011?19Verden er kommet tilAalborgAalborg Lufthavn vokser og vokser. Med 1.5 mio. passagerer sidste år var det enstigning på 20 procent. Lufthavnen udvider igen med 1000 p-pladser, og i septemberbygges terminalen 60 procent størreDen nemme tilgang til hele verdener ikke blevet mindre af, at AalborgLufthavn for en måned siden fik todaglige afgange til Amsterdam. En afmange succeshistorier.Det startede ellers ikke godt, da direktørfor Aalborg Lufthavn, SørenSvendsen, begyndte i jobbet i juni2008.»Jeg kom jo med mange nye planerog ideer, men kort tid efter gik Sterlingkonkurs, og krisen slog igennem,så det var noget af en ”spændende”start,« siger han med et grin.Han fik lavet en markedsanalyse iJylland, og den viste, at rigtig mangekendte Aalborg Lufthavn, men devidste ikke, hvor man kunne kommehen. 68 procent vidste heller ikke, atder er gratis parkering.»Vi forøgede marketingsbudgettettil det tredobbelte, ansatte en marketingschef,og så begyndte passagererneat komme. Med stor hastighed.Vi har 3000 gratis p-pladser nu, menvi søger allerede om at lave 1000mere, fordi de er hurtigt fyldt op,«pointerer Søren Svendsen.Unik infrastrukturI dag er han fuld af optimisme.»Det går over al forventning - ja, ogdet er jo et luksusproblem. Vi har femkm til E45, og med planerne om dentredje limfjordstunnel, så kommermotorvejen kun fem minutter herfra.Infrastrukturen er virkelig med os.«Han havde møde med Banestyrelseni sidste uge, hvor en omlægning afjernbanen på 2,5 km. blev drøftet.Går planerne igennem, vil alle togstoppe direkte i lufthavnen.Søren Svendsen‘21. juni starter lufthavnen ture opdirekte til Fort Myers i Florida med6 direkte flyvninger hen over sommeren.Lufthavnen forventer at dissedirekte flyvninger vil blive genoptageti forbindelse med højsæsonen iFlorida, nemlig fra december til april.Men der skal også passagerer den andenvej.»Vi har lige indledt samarbejdemed Visit Nordjylland og AAU, derhar masser af viden, vi kan trækkepå. Det er vi i fuld gang med, og deter et godt samarbejde, der vil bringeudlændinge til Aalborg og regionen.«Lufthavnen venter også at få gang ihotelbyggeri.»Vi har nogle seriøse partnere, dervil bygge her, og der er stor efterspørgselpå overnatning,« understregerSøren Svendsen.1100 nordjyskevirksomhedersspringbræt tilverdensmarkedet”Det kan du. Det vil du. Og det mangler du for atnå dit mål.” Den besked får de virksomheder, derer med i det store globaliseringsprogram GLOBAL.En helt nødvendig analyse for at kunne begå siguden for Nordjyllands og Danmarks grænser.»Vi foretager en screening og afdækkerhver enkelt virksomheds situation.Det, der typisk gør en forskelfor den enkelte, er at få problemerog udfordringer sat i system,« sigerGLOBAL’s projektleder John Kjær.Vækstforum Nordjylland har bevilget56 mio. kr. fra EU’s Socialfondtil programmet, der gennemføres afVæksthus Nordjylland i tæt samarbejdemed Aalborg Universitet ogNordDanmarks EU-kontor. Missionener at hjælpe små og mellemstorevirksomheder ud på det forjættendeglobale marked.Væksthus Nordjylland, der er ejet af de11 nordjyske kommuner koordinererindsatsen. Bestyrelsesformand ArneBoelt, borgmester i Hjørring siger:»Vi står 100 procent bag projektet,som er lokalt forankret i hver nordjyskkommune. Der er aldrig længereend til det nærmeste erhvervskontor,hvis man har brug for hjælp.«Og hjælpen er helt konkret. Nårvirksomhedens udfordringer er kortlagt,står private eksperter og konsulenterklar med råd og vejledning.Virksomhederne vælger selv, hvemde foretrækker og slipper med ca.halvdelen af regningen.»En del af programmet er, at virksomhedernesamtidigt får opbyggetet netværk, hvor de kan trække påfælles erfaringer. Vi oplever, at firmaerfra forskellige brancher gernevil hjælpe og støtte hinanden,« sigerFlemming Larsen, direktør VæksthusNordjylland.GLOBAL tilbyder hele pakken til detnordjyske erhvervsliv. Fra producenten,der gerne vil sælge sine vareri Tyskland til firmaet, der allerede erpå eksportmarkederne, men har bruget internationalt netværk. I alt ni forskelligeindsatsområder, der dækkerhele spektret.»Det, vi er verdensmestre i, er atgive virksomhederne den rigtigehjælp. Ikke blot i Væksthusets egetregi – men også hos eksterne parter.«siger GLOBAL’s leder John Kjær, derglæder sig til at byde virksomhederneinden for i programmet.Fakta:GLOBAL:• 3-årigt projekt med start fra 28. april• 1.100 virksomhedsudviklingsforløb• 3.000 medarbejdere kompetenceudvikles• Samarbejde mellem Væksthus Nordjylland, Aalborg Universitet ogNordDanmarks EU-kontor• Støttet med 56 mio. kr. fra EU’s Socialfond bevilget af VækstforumNordjylland• Læs mere på www.globaliseringsprogrammet.dkVæksthus Nordjylland:• 28 ansatte• Årlig nettoomsætning 10 mio. kr.• Igangværende projekter støttet med mere end 200 mio. kr. fraEU’s strukturfonde• Læs mere på www.vhnordjylland.dk

20Hele dette tillæg er en annonce fra Aalborg KommnueVidstedu at ...- Aalborg er den eneste danske byuden for København, der tilbyderinternational undervisning på bådefolkeskole-, gymnasie- og universitetsniveau?- The International Citizen Servicepå Nytorv i Aalborg hjælper internationalefamilier med at få styrpå papirarbejdet i forbindelse medflytning hertil?Aalborg er hyggelig, pæn og dejlig, og det internationalemiljø tiltaler André Stuckenberg og Carolina Vasquez Alvarez.De har fået smag for Aalborg og Danmark.Vores fremtid er herHan er Global Controller i Siemens Windpoweri Aalborg, og hun gør rent på HotelRadisson.Han er fra Tyskland, hun er fra Chile, hvor demødte hinanden, da André var på backpackingtur i 2007.De bor et stenkast fra Limfjorden i Nørresundby,og de er superglade for at bo og leveher.oven i købet leje, selv om det er mere normaltat købe her. Det er jeg ikke vant til i Tyskland.En klar fordel.«De var meget optimistiske, da de flyttede hertil.Men det var før krisen.»Det var hårdt for mig med vejret, kulturenog sproget. Bare det at gå i supermarkedet varsvært, og vi har jo ingen familie her. Det varogså svært at få et arbejde,« fortæller Carolina.»Vi har gode erfaringer her, og her er eninternational atmosfære i Aalborg specieltomkring AAU. Vi tror på en fremtid her - detgjorde jeg ikke i starten. Jeg kan li’ Danmark,og vi har da planer om at få børn her, ja, vihar besluttet, at vi vil blive i Danmark,« sigerCarolina Vasquez Alvarez.André Stuckenberg kom til Siemens i Aalborgi 2006, hvor han boede alene i en lille lejlighedi Vejgaard.»Det var mange nye ting at forholde sig til- kolleger, sprog, nye områder, udfordringer.Dengang var der 500 ansatte hos Siemens iAalborg – i dag er der 1300! Her er megen dynamikog mange unge folk, og jeg møder enmasse mennesker,« siger han og tilføjer:»Og mit arbejde er meget interessant.«Et helt nyt liv åbnede sig for André, da hanmødte Carolina, og hun kom til Danmarki 2008, og de flyttede ind i deres nuværendelejlighed.»Det var nemt at få en lejlighed her, og det erSprogskolen og vennerneMen så begyndte hun at lære dansk på sprogcentreti Aalborg. Da vendte det hele.»Der mødte jeg en masse mennesker, ogpludselig fik jeg venner. Det har også hjulpetmig til at forstå en masse om dansk kultur, ogdet hjælper. Jeg har fundet ud af, at det ikke ermig, der er noget i vejen med.«En dag så de en annonce i en avis med overskriften”Danes are weird”. En konference,hvor Dennis Nørmark var oplægsholder, ogsom de begge gik til.»Det lærte os en masse, og vi forstår danskernemeget bedre.«De blev gift på rådhuset i Aalborg i januar2010, og i dag bruger de byen og regionen aktivt,fordi de føler, at de hører til her.»Aalborg er et dejligt sted med en fantastiskfjord og natur. Det internationale miljø ogden globale atmosfære er godt, fordi vi mødermange forskellige mennesker, og ja, så er denkollektive trafik fantastisk,« pointerer André.Carolina bryder ind:»I min hjemby Santiago bor der 6 mio. mennesker.Der venter man mindst en time påbussen. Her kommer de til tiden.«De har mange internationale venner, men desavner indimellem danske venner.»Vi taler meget engelsk her, og alle kan sproget.Men vi vil gerne lære danskerne endnubedre at kende. Vi har været inviteret ud tildanskere, men jeg forstår nu, at danskere ikkeinviterer én så ofte som f.eks. i Chile. Men jeger sikker på, det nok skal komme,« siger Carolina,og understreger:»Vores fremtid er her.«André Stuckenberg og Carolina Vasquez AlvarezAnnonceLOkalt samarbejde - global succesSpørger man Aalborgs kvindelige LO-formand,hvorfor overgangen fra industrisamfundtil et vidensbaseret arbejdsmarked ergået så let, kommer svaret prompte:’’Arbejdsgiverne og lønmodtagerne i Aalborghar altid været gode til at finde hinanden,og i dialog finde de gode løsninger. Den lokalesammenhængskraft er faktisk en udmøntningaf den danske model på lokalt plan.’’Selv om LO-formanden gerne uddeler roser,så advarer hun også imod at spille hasard meddet velfærdssystem, som er baggrunden for etstabilt og fleksibelt arbejdsmarked.’’Arbejdsgivere, der importerer billig udenlandskarbejdskraft for en hurtig gevinst, harjeg ingen respekt for, da de snyder hele samfundetpå den lange bane,’’ siger Anna KirstenOlesen. ’’Arbejdsgiverne får den uddannedesvejser, chaufføren eller håndværkeren, somde har brug for, lige ind af fordøren.’’LO, arbejdsgiverne og uddannelsesinstitutionernesamarbejder i dag om stort set alleuddannelser. Der er en fælles interesse i atskaffe beskæftigelse og uddannelse til voremedlemmer. Anna Kirsten Olesen så gerne,at uddannelse kom endnu højere på en fællesdagsorden.Mange unge får ikke enungdomsuddannelse’’Det er vanvittigt, at vi har arbejdsløse, derbliver forhindret i at efteruddanne sig, ogendnu værre at mange unge ikke får en ungdomsuddannelse.Det er rigtigt, at den slagskoster mange penge, men det er langt dyrerefor samfundet at lade være.’’’’Hvis vi fortsat uddanner hele mennesker,der kan tænke kreativt, få nye idéer og samtidigtarbejde stabilt og fleksibelt har vi masseraf fremtid sammen,’’ siger Aalborgs LO-formand.Hun frygter ikke, at vidensamfundetgør de traditionelle LO-jobs overflødige. ’’Nejtværtimod, LO deltager gerne i udviklingen –det skaber også job til LO’s medlemmer.’’www.lo-aalborg.dk

AnnonceSammen gørvi dig bedreHele dette tillæg er en annonce fra Aalborg KommuneLedelses- og konsulenthuset act2learn har specialiseret sig i at samarbejde medorganisationer og virksomheder om skræddersyede uddannelsesforløb, der understøtterforandrings- og udviklingsprocesser. Blandt kunderne er den globale producent afpræisolerede rørsystemer LOGSTOR A/S.21Sammen gør vi dig bedre, lyder sloganet for konsulenthusetact2learn. For act2learn er det nemlig helt essentielt, at læringikke er noget, der bliver givet fra konsulenterne til virksomhedensmedarbejdere. Læring skabes derimod i praksis undersamarbejdet.”Når act2learn laver udviklingsforløb for en virksomhed,sker det på baggrund af virksomhedens egne strategiske forandringsønskereller allerede igangsatte forandringsprojekter.Ud fra en dialog om virksomhedens behov skitserer vi etlæringsforløb, som vi fastholder som den røde tråd gennemhele den efterfølgende proces,” forklarer udviklingskonsulenthos act2learn, Peter Wendelbo, der siden 2006 har deltaget ikompetenceudviklingsarbejdet i forbindelse med de løbendestrategiske og kulturelle ændringer hos LOGSTOR.”Vi har netop afsluttet et udviklingsforløb i forbindelse medLOGSTORs etablering af en Customer Service-funktion,der går på tværs af landegrænser. Forløbet har omfattet dennye Customer Service-funktions ledere og projektets forandrings-agenter,som er medarbejdere med nøglefunktioner idet nye organisatoriske set-up. Sammen med virksomhedensHR-ansvarlige har vi lavet en lederudviklingsplan og en målsætningfor udviklingsforløbet, som er fulgt op på møder ogtræningssessioner, hvor vi har haft to konsulenter med hvergang,” fortæller Peter Wendelbo.Sessionerne er foregået ved LOGSTORs hovedkontor i Løgstørog i afdelinger i Polen og Sverige. Ifølge Peter Wendelbohar det været en lærerig og spændende proces at arbejde medbåde danske og internationale mellemledere og med-arbejdere,ligesom det har været spændende at følge en virksomhedover så lang tid og se, hvordan strategiske forandringerimplementeres og udviklingen forløber.Nærmeste leder 1000 kilometer væk”LOGSTORs Customer Service har blandt andet været igennemen forandring fra såkaldt landeopdelt til kundetypeopdeltsalgsorganisering, og det er en stor omstilling for alle involveredemedarbejdere at skulle fungere i en organisation,hvor nærmeste leder nu kan være 1000 kilometer væk, ogkommunikationen skal foregå i virtuelle rammer. Menher har jeg oplevet et fantastisk samarbejde mellemvores konsulenter og LOGSTORs HR-afdeling,som hele tiden har tænkt kompetenceudviklingeni Customer Service tæt sammen med denstrategiske retning. Dette har betydet, atvirksomheden har evnet at kridte banen op til et frugtbartsamarbejde med os konsulenter, hvor forståelsen af og ønsketom velfungerende og fremtidssikrede arbejdsprocesser ogsåhar været helt i top hosmedarbejderne.’’UdviklingskonsulentPeter WendelboFakta:Ledelses- og konsulenthuset act2learn er en del af professionshøjskolenUniversity College Nordjylland og bygger dermed bromellem det formelle videregående uddannelsessystem, virksomhederog konsulentverdenen.www.ucn.dk - www.act2learn.dkAnnonceUddannelse kan måles påbundlinjenUndervisning i VUC Nordjyllands mobileundervisningslokaleVUC Nordjyllands mobile undervisningslokaleCity-Trafik A/S har fået håndgribelige, økonomiske gevinster ud af at efteruddanne medarbejdere.VUC Nordjylland har stået for undervisningenEn bybus, der holder midt på ruten meden defekt, er en meget dyr affære for City-Trafik A/S i Aalborg, der driver bybussernei Aalborg-området. Kørsler, der ikke fuldføres,medfører både tabte indtægter og enbod fra Nordjyllands Trafikselskab.Netop antallet af nedbrud og defekter erifølge driftsleder Freddy Jepsen et af deområder, hvor City-Trafik A/S efter godtet års indsats kan konstatere, at efteruddannelseaf de ansatte har haft en målbareffekt”Vi kan se, at de medarbejdere, der hardeltaget i undervisningen, er blevet langthurtigere og bedre til at udfylde fejlrapporterpå køretøjer. Det har sparet os forbetydelige beløb, for det betyder, at vi kanrette fejlene, inden vi får en alvorlig fejleller et dyrt nedbrud ude på en rute,” sigerhan.I alt 24 medarbejdere hos City-Trafik A/Shar siden 2010 været på efteruddannelsei fem timer ugentligt i VUC’s mobile undervisningslokale.19 af dem har afsluttetundervisningen med eksamen, mens femfortsat deltager i ordblindeundervisning.God investeringUddannelsesforløbet har været en rigtiggod investering, både målt på hårde forretningsmæssigeparametre – i kroner - og påbløde værdier som medarbejdertilfredshed.”Vi har meget, meget få chauffører, derforlader os, både efter vores egen vurderingog set i forhold til det normale ibranchen. Det kan mærkes, for rekrutteringog oplæring af nye chauffører er enaf de virkelig tunge udgiftsposter for busselskabersom vores,” siger Freddy Jepsen.Hos VUC Nordjylland er uddannelseskonsulentSusanne Sølvhøi ikke overrasketover resultaterne hos City-Trafik A/S:”Vores erfaring er, at når medarbejderemodtager efteruddannelse, så får virksomhederneen række gevinster. Det kan værei form af, at medarbejderne i kraft af bedrekompetencer får lyst og mod på at påtagesig mere ansvar, eller at de som hos City-Trafik A/S bliver bedre til at kommunikereinternt, hvilket også giver virksomhedennogle målbare gevinster,” siger hun.Freddy Jepsen, driftsleder hos City-Trafik A/SFakta om VUC Nordjylland:Rådgiver og hjælper virksomheder med at planlægge og gennemføreefteruddannelse; fra forberedende voksenundervisning tilgymnasielt niveauTilrettelægger specialforløb for virksomheder med særlige behovUnderviser på fem uddannelsescentre i Hjørring, Frederikshavn,Jammerbugt, Himmerland og Aalborg samt via fjernundervisningNordjyllandVUC NordjyllandVesterbro 14, st. th. · 9000 AalborgTlf.: 7244 4200www.vucnordjylland.dk

22Hele dette tillæg er en annonce fra Aalborg KommnueVidstedu at ...- Velkomstcentre – Live and work in North Denmark, gørdet lettere for internationale medarbejdere at bosættesig i regionen gennem sociale aktiviteter, sprogundervisning,kulturforståelse mv.?- omkring 5,5% af arbejdsstyrken i Aalborg er internationalemedarbejdere, svarende til ca. 6.000 personer?Fra Paristil AalborgHenri Mattelin arbejder hos Aalborg EnergieTechnik (AET), og som navnet antyder, erHenri fransk. Henri Mattelin kom til AET i2007, han er 30 år og arbejder som procesingeniør»Det sværeste ved at komme tilDanmark var helt klart sproget.Koncernsproget her hos AETer dansk, og jeg er den første,der er blevet ansat her, somikke kunne tale dansk. Selvomdet var hårdt i starten, var jegfast besluttet på at lære sproget,fortæller Henri med sin franskeaccent og fortsætter:»Jeg begyndte at gå til dansk-undervisningnæsten samtidig med jegbegyndte i firmaet, og det har hjulpetrigtig meget. Og mine kolleger har ogsåværet meget hjælpsomme og forståendeover for mig.«Henri Mattelin kommer fra Normandiet,men har boet og studeret i Paris. I 2005 var hanet år i Danmark som udvekslingsstudent vedAalborg Universitet. Han rejste herefter tilbagetil Paris og tog en masteruddannelse som maskiningeniør.Efterfølgende arbejdede han enperiode som ingeniør for Peugeot i Paris, indenhan i 2007 igen flyttede til Aalborg.Kraftværk på hjemegnen»Jeg ville gerne arbejde med kraftværksenergiog biomasse, og jeg havde hørt om Aalborg EnergieTechnik, da jeg læste på Aalborg Universitet.Jeg var også blevet glad for Aalborg i mintid på universitetet, og den danske arbejdsmentalitet,med en mere praktisk tilgang til tingeneog knap så meget bureaukrati, tiltalte mig også.Jeg har kolleger her hos AET, der har 30 årsHenri Mattelinerfaring med at bygge kraftværker, og det harværet en stor hjælp for en nyuddannet ingeniørsom mig,« siger Henri Mattelin.Henri Mattelin er glad for at arbejde hos AETog bo i Aalborg, men det er også godt en gangimellem at komme tilbage til Frankrig – isærhvis det er muligt både at arbejde og besøgefamilien.»Vi opfører i øjeblikket et stort biomasseanlægi Normandiet i Frankrig, og det er ligei nærheden af, hvor jeg kommer fra, og minfamilie bor. Så det er rart at kunne besøge demnæsten dagligt i de perioder, hvor jeg arbejderpå projekt-siten,« fortæller Henri Mattelin.AnnonceVI GØR EN FORSKEL FORNORDJYLLAND HVER DAG.VI KAN OGSÅ GØRE ENFORSKEL FOR DIG.Innovative elever klar tilfremtidens erhvervsliv60 ERHVERVSUDDANNELSER10 COLLEGER 2 GYMNASIER10 ADRESSER 600 MEDARBEJDERE16.200 KURSISTER OG 32.000ELEVER HVERT ÅRI fremtidens virksomhed vil innovationvære et centralt fokusområde. Det handlerom at få de gode idéer, der kan skabe nyeforretninger eller optimere arbejdsprocesser.På Aalborg Handelsskole er innovation ogiværksætteri en obligatorisk del af undervisningen.Her lærer eleverne at tænke nyt,se muligheder og omsætte de gode idéer tilkonkrete løsningsforslag. Det hele sker somet led i den almindelige undervisning, i formaf virksomhedsbesøg og gennem større projekter.På Aalborg Handelsskole findes enddaspecielle innovationsklasser, hvor elevernelærer at tænke ud af boksen og være idéskabende.Samtidig kan eleverne prøve kræftermed Young Enterprise, hvor de skal etablereegen virksomhed. De mange aktiviteter ermed til at give eleverne en nyttig og brugbarviden – noget, der også kommer erhvervslivettil gode, når eleverne er færdige med deresuddannelse.Aalborg Handelsskolewww.ah.dk

Vidstedu at ...- Aalborg Universitet har 14.000 studerendeog heraf over 1.500 internationalestuderende?- University CollegeNordjylland har 7.500studerende og herafca. 1.000 internationalestuderende?Hele dette tillæg er en annonce fra Aalborg Kommune- uddannelsesniveauet erstigende i Aalborg, og 35%af arbejdsstyrken i Aalborghar en videregående uddannelse?23Midt i et internationaltstudiemiljøJoaquin fra Spanien og Andreea fra Rumænien er så glade for at studere i Aalborg, at devil læse videre og måske endda slå sig ned her. Det er stemningen og det internationalestudiemiljø, der trækker.FAKTAAAU helt i top med kandidatuddannelserpå engelskAalborg Universitet (AAU) ligger helt i top iantal kandidatuddannelser på engelsk og antaludenlandske studerende.Ifølge en undersøgelse fra Styrelsen for InternationaleUddannelser og Danmarks Evalue-ringsinstituthar Aalborg Universitet flest kandidatuddannelserpå engelsk i hele landet blandt alleuniversiteter. Helt nøjagtig 46 uddannelser.Med 8,4 procent udenlandske studerende i altpå AAU, er universitetet på en fjerdeplads**)Tallene inkluderer kun personer, som er kommet tilDanmark op til et år, inden de er påbegyndt deres uddannelse,er indskrevet som heltidsstuderende og faktisker påbegyndt uddannelsen.University College Nordjylland eren professionshøjskole, der arbejder med uddannelse,udvikling og innovation inden for trehovedområder: det sundhedsfaglige, det pædagogiskesamt teknologi & business og tilbyderikke færre end 16 videregående uddannelser påengelsk. De er specielt designet til internationalestuderende og danskere, der sigter mod eninternational karriere inden for finansiering,markedsføring, turisme, byggeledelse, multimedie,design eller IT. Udenlandske studerendefår al den hjælp, de har brug for fra professorer,studievejledere og danske studerende. I detinternationale studiemiljø indgår obligatoriskepraktikophold på virksomheder i Danmarkeller i udlandet, og dette har medført et boom iansøgninger i de seneste år. UCN udvider derforantallet af programmer og uddannelser ogpasserer snart 1.000 udenlandske studerende.Antallet af fuldtidsstuderende: 7.500www.ucn.dkIB World School på Hasseris Gymnasiumtilbyder internationale og danske studerendeen international studentereksamen, der giveradgang til universiteter og colleges over heleverden. Den er kendt verden over for sine højeakademiske standarder og stærke vægt påinternational forståelse, ansvarligt borgerskab ogkritisk tænkning.Der er i øjeblikket omkring 100 internationaleelever i Aalborg med mere end 25 forskelligenationaliteter. Alle klasser bliver undervist påengelsk, og skolen har en målrettet strategi forat hjælpe udenlandske studerende at tilpasse sigdet danske studiemiljø og måde at lære på.www.hasseris-gym.dk/ib_world_schoolAalborg Universitet tilbyder internationaleuddannelser på op til kandidatuddannelseneller ph.d.-niveau. De internationale uddannelserforegår på engelsk, fra Bioteknologi tilInternational Marketing. De sidste 30 år harAalborg Universitet praktiseret projektorienteretgruppearbejde, og erfaringerne viser, at disseundervisningsmetoder giver de studerende endybere forståelse end de traditionelle forelæsninger.Internationalisering har altid været enmeget vigtig del af universitetets varemærke.Antallet af fuldtidsstuderende: 14.000www.aau.dkMed næsten 1000 udenlandske studerendeer University College Nordjylland (UCN)en magnet for unge studerende fra heleverden. En af dem er Joaquin Vasquez, 22 årog fra Spanien. Han læser Marketing Managementog International Sales. Han harværet her i otte måneder og bliver Bachelortil september. Han vil tage en overbygningpå UCN.Andreea Spaima er 19 år og fra Rumænien.Hun studerer Hospitality and TourismManagement og begyndte i september sidsteår. Hun vil også tage en overbygning påUCN.De læser begge på afdelingen Teknologi &Business i Nørresundby - lige ud til fjorden.Både Joaquin og Andreea er super glade for,at de har valgt at komme her – ikke mindstfordi her er masser af praksis oveni teorien.»I Rumænien er uddannelserne kun teori.Her er masser af praksis, og det giver nogethelt andet, der kan bruges til noget,« menerAndreea.»Vi er meget tættere på lærerne og de andreelever her sammenlignet med Spanien,hvor man bare er et nummer,« siger Joaquinog tilføjer:»Jeg kan godt li’, at folk kommer til undervisningenher. Stedet og stemningenopfordrer én til at komme. Jeg læste to åri Madrid, og der lærte jeg ikke meget. Tilgengæld bliver mine forventninger opfyldther, og vi kommer ud i rigtigevirksomheder og får viden for real.It’s not just a case study.«»Vi er en professionshøjskoleog tæt på arbejdsmarkedet og erhvervslivet.Vi prøver på at lignedet rigtige arbejdsmarked, og detvirker. Både vi, de studerende ogvirksomhederne får noget ud afdet,« siger Michael Johansson,prorektor på UCN.Alle taler engelskBåde Joaquin og Andreea fandt UCNgennem agenter i deres hjemlande.»Jeg søgte noget billigt, og Danmarker meget velordnet. Jeg havde en agenti Rumænien, og han henviste mig så tilKøbenhavn, men der er dyrt og crowded.Jeg ville noget fredeligt, og det fandt jeg her.Uddannelsen var det vigtigste, og agentenvar god til at forklare om livsstil m.m. Jegfik en masse kvalificeret info og var i tætkontakt, og jeg er rigtig glad for, at jeg erendt her,« pointerer Andreea.»Vi har nogle nøgleagenter i Europa, nogleaf de bedste, og de skaffer 80 procent af deudenlandske studerende. Agenterne kommerher hvert år, de kender stedet, og detgør det nemt for dem at fortælle om UCNi udlandet,« fortæller Michael Johansson .UCN tager i alt 280 udenlandske studerendeind hvert år. De kommer fra 30 forskelligelande, mest Europa. Men også fraresten af verden.»Min agent i Madrid fortalte om det internationale,at alle taler engelsk og alle erpositive. Jeg må sige, at det passer! Den internationaleatmosfære her er fantastisk. Jeger åben, taler med mange og går til mangearrangementer og events. Alle er i sammesituation, og det skaber åbenhed. Det erdejligt,« synes Joaquin.I’m happy hereAndreea arbejder i fritiden, gør rent og erbartender i Studenterhuset.»Der møder jeg en masse andre studerendefra hele verden. Alle kommer der. Jeglæser desuden dansk på sprogcentret, det viljeg blive bedre til.«Dansk er Joaquin lige begyndt på, menellers er det sport, han bruger sin fritid på.»Hvis ikke der var så meget sport her, villejeg ikke være her. Aktiviteterne ved sidenaf studiet skal også matche ens behov, ogdet gør de her. Danmark er meget sportsinteresseret,og jeg spiller rugby i Lynet Aalborg.«UCN arrangerer masseraf aktiviteter,og derigennem lærer de hinanden at kendeog får hurtigt venner. Både Andreea og Joaquiner begejstrede for ”hele pakken”.»Jeg er landet det helt rigtige sted. Jegelsker studiet, universitetet og den godestemning. Jeg har gode muligheder for atfinde arbejde, når jeg er færdig, og det at boi Danmark ser jeg som en mulighed,« sigerAndreea.»I’m happy here. Det er den helt rigtigeuddannelse, og jeg elsker, hvad jeg gør. Ogjeg klarer mig godt. Og så er det et klartplus, at jeg har gode jobmuligheder, når jeger færdig,« understreger Joaquin.Joaquin og Andreea

24Hele dette tillæg er en annonce fra Aalborg KommnueAnnonceBeboernei centrumHos Plus Bolig I Aalborg er det beboerne, der er detvigtigste – de er selskabets centrum i mere endén forstand.”Kernen i vores forretning er beboerne, de er vores kunder, og hvis ikkede er tilfredse, med det vi gør for dem, så flytter de, og så tjener vi ingenpenge. Derfor er vi meget bevidste om at have beboerne som vores centrumi den måde, vi driver forretning på,’’ fortæller Henrik Thomsen, derer direktør i Plus Bolig.Plus Bolig er administrationsselskab for fem boligselskaber og to kollegier,og de har den daglige kontakt med foreningernes beboere. De flesteboliger ligger i Aalborg og omfatter lejligheder og rækkehuse, nybyggerierog ældreboliger, og det er med beboere i alle aldre.’’Vi vil synliggøre og gøre det attraktivt at bo i alment boligbyggeri. Vi eren visionær og dynamisk organisation, der spænder bredt og har plads tilbeboere med forskelligt økonomisk grundlag, forskellig alder og forskelligsocial baggrund, og alle skal føle, at vi er der for dem,’’ fortæller HenrikThomsen, rejser sig og viser rundt i huset. ’’Som du kan se, har vi her påkontoret indrettet et helt åbent kontormiljø, så alle træder direkte ind icentrum af huset og føler sig velkomne med det samme. Og vores personaleer også med på, at kunden er i centrum, de henvender sig med detsamme til dem, der kommer i huset for at hjælpe dem.’’FREMTIDEN:Plus Bolig blev stiftet i 2004 ud fra et ønske om at lave fællesadministrationmellem fem boligselskaber. I fremtiden er der planer om at slå boligsel-Annonceskaberne og Plus Bolig sammen til ét stort selskab for yderligere at effektivisereadministration og service. Plus Bolig administrerer i dag omkring3.000 lejeboliger, men der kommer flere i fremtiden.’’I løbet af de næste 2½ år bygger vi 300 ungdomsboliger i Aalborg. Deter både nye lejligheder i centrum af Aalborg og udsigtslejligheder vedhavnefronten. Men vi er meget økonomisk bevidste, så vi satser ikke helebutikken på fantasifulde projekter. Alt, hvad vi foretager os af nybygningerog renoveringer, er nøje beregnet, og vi vil hellere være i stand til at sænkekundernes administrationsbidrag frem for at hæve det pga. økonomiskesatsninger,’’ slutter Henrik Thomsen.Henrik Thomsen og Rohini Ustrupwww.plus-bolig.dkFjordblink og Vanggaarden bygger i AalborgEn ny by midt i byen Alt hvad man kan forlange175 ungdomsboliger og 35 familieboligerskyder snart op på det tidligere godsbanearealmidt i Aalborg. Boligforeningen Fjordblinkstår bag opførelsen af et campus, somvil skabe nyt liv på DSBs ubenyttede grund.’’Der er virkelig tale om et unikt projekt.Vi bygger faktisk en lille ny by med uddannelsesinstitutioner,butikker og frem for altboliger til en masse unge mennesker”, sigerJohn Hjelm, direktør Alabu Bolig, der administrererFjordblink.Godsbanearealet har i årtier ligget som engrå og trist kile ind i hjertet af Aalborg, mennu kommer grundens fantastiske beliggenhedtil sin ret.’’Campus ligger lige op af centrum medbus og togforbindelser lige ved døren, så duer på alle måder tæt på alting,’’ siger JohnHjelm.Selv om Fjordblink i første omgang bygger60.000 etagekvadratmeter, bliver derogså masser af udenomsplads. F.eks. et stortcampustorv, boldbaner og grønne friarealer.’’I Campus bliver der pludselig adgang tilKærby, skoven og forhåbentligt også snarten frilagt å. Jeg tror, det bliver et meget stortaktiv for hele Aalborg,’’ siger John Hjelm.Fjordblink forventer fuldt hus i de nyelejemål, når byggeriet står færdigt til september2012.Med Enghuset i Gistrup sætter BoligforeningenVanggården nye standarderfor almennyttigt byggeri.Hvis du har forstokkede fordommeom, hvordan et byggeri med 36 plejeboligerskal se ud, skal du holde diglangt væk fra Enghuset i Gistrup.’’Den sociale profil er en del af voresrygrad. Vi skal bygge gode boliger,som almindelige mennesker med enalmindelig indkomst kan betale,’’ sigerJohn Hjelm, direktør Alabu Bolig, deradministrerer Vanggården.De 36 plejeboliger i Gistrup bliveropført på Roden, hvor det tidligereNordjyllands Amt drev en institutionfor sindslidende. Beboerne bliver desamme som før - de er nu midlertidigtgenhuset i Skørping.’’Jeg er sikker på, at de glæder sig til atflytte hjem i vante omgivelser, men i ethelt nye boliger, der får alt, hvad mankan forlange af moderne byggeri.’’Cirkelhuset bliver udstyret med dennyeste overvågningsteknologi, grønnetage for miljøet skyld, og så får det envarmeregning og et energiforbrug, dernærmer sig et nul.’’Enghuset bliver teknisk set et passivhus.Det betyder i praksis, atboligerne på hver 80 km2 er så godtisolerede, at man i princippet kanopvarme dem med fire stearinlys,’’siger John HjelmFakta- Campus er tegnet af KPF Arkitekterfra Aalborg- COWI er ansvarlig for projektering- Samarbejde med DSB Ejendomsudvikling- Opføres med bl.a. grønne tagesom energi-klasse 1-byggeri- Administration - AlabuJohn Hjelm, direktør AlabuFaktaFørste spadestik tages inden sommerferienIndflytningsklart den 1. april 2012Tegnet af Arkitektfirmaet NordProjektering Frandsen og Søndergaard K/SLandskabsarkitekt Willy RosseelAlabu BoligBrohusgade 2B, 9000 AalborgTlf.: 96 331 331www.alabubolig.dk

Vidstedu at ...- Aalborg Kommune harvedtaget en ny boligplan påi alt 7,2 mia. kr., der vil skabetusindvis af nye jobs?Hele dette tillæg er en annonce fra Aalborg Kommune- Det gamle kraftværk på havnefronteni Aalborg er omdannet tilNORDKRAFT - byens store kultur-og fritidsfyrtårn, hvor bl.a. DGIudfolder sit nye fritidskoncept?25Aalborg har forvandlet sig fra entung industriby til en magnet forvidensbaserede virksomheder isundhedsteknologi, IKT og grønenergi. Byens arkitektur afspejlerdenne udvikling, og de unge erkernen i de ambitiøse planer icentrum og ved havnenGlobal og grønbyudviklingAalborg Kommune investerer sammen med dealmennyttige boligselskaber over syv milliarderkroner i nye bebyggelser og renovering af eksisterende,og den overordnede bæredygtige udviklingaf byen har et klart fokus på unge, byliv,nærhed og sammenhæng. Udviklingen koncentrerersig omkring vækstaksen, som strækkersig fra lufthavnen via havnefronten ud tiluniversitet og videre til østhavnen. »Det er naturligt, at bygherren vælger denneakse, da den allerede omfatter en tredjedel afalle arbejdspladser i kommunen,« pointererstadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen.Aalborgs havnefront har udviklet sig til ensummende oplevelseszone med det fantastiskeUtzon Center og Nordkraft - et unik kulturcenter,der kombinerer teatre, biografer, sports-og koncertfaciliteter, uddannelsesinstitutioner,butikker, restauranter og innovative virksomhederi det tidligere kraftværk.Aalborgs omstrukturering af de travleste gaderlangs havnepromenaden i centrum har i dengrad gjort, at vandet og Limfjorden er blevet enaktiv del af midtbyen og et værdifuldt kulturcentrumog rekreativt område.Og meget mere er på vej. Attraktive boligområder,spektakulære kontorer, 2.700 ungdomsboligerog et pulserende campus for enrække uddannelsesinstitutioner, er nogle af dekonkrete planer.Den innovative byudvikling er et udtryk forbyens fælles vision for fremtiden.»Det er fantastisk. Byen har virkelig et drive ibyudvikling,« siger Peder Baltzer Nielsen.Han roser den gode dialog med byrådet, boligselskaberneog erhvervslivet.»Vi satser rent på bæredygtigt byggeri og godarkitektur, der fungerer inde og ude. Vi har tætdialog med boligselskaber, rådgivere og erhvervsliv,så vi når hinanden gennem dialog ogikke gennem paragraffer.«De unge er i centrumMan starter ikke byudvikling fra scratch, menbygger på historien.»Her har vi en helt ny planstrategi og et visionærtvindue, der åbnes, men bygger på historien.Politikerne skal bestemme planerne, viskal afbureaukratisere det og vise tydeligt forborgerne, hvilke visioner vi har for at udvikleAalborg.«Peder Baltzer Nielsen kalder byplanlægningenunik.»Det er lig med synergi til byen. Vi gør nogetud af, at vi som landets trediestørste kommuneskal konkurrere i det globale. Byen skal være attraktivfor at tiltrække folk.«Den kollektive trafik er også tænkt ind i dethele. Muligheden for en letbane undersøges iden kommende tid, og pengene er bevilget tilen hurtigbusrute fra midtbyen til universitetet.Cykler er også et kernepunkt.»Aalborg har en størrelse, der passer godt tilcykler, og vi har tæt dialog om balance mellembiler, den kollektive trafik og cyklisterne.Konkret arbejder vi med cykelmotorveje frabymidten til universitetet,« understreger han.Satsningen på de unge er helt bevidst.»Vi vil have ordentlige ungdomsboliger, derligger centralt. Det giver liv i bymidten og påhavnefronten, og vi vil gerne skabe sammenhængog holde på de studerende i en fremtidig,global erhvervsby. Hvis du har en god oplevelseaf dit universitetsophold, er der større sandsynlighedfor, at du bliver og slår dig ned,« pointererPeder Baltzer Nielsen.Flest ungdomsboliger i AalborgI de kommende år bliver der satset kraftigt påboligbyggeri i Aalborg Kommune. Tre ud af firedanske ungdomsboliger bliver bygget i Aalborgi 2011.Opgørelsen over samtlige tilsagn i 2010 tilungdomsboliger:UngdomsboligerHele landet 3.739Aalborg 2.702Aalborgs andel 72%AnnonceBendix Jensen ved Hadsundvej 3333 ungdomsboliger i nummer 33Boligselskabet Nordjylland opfører 33 ungdomsboliger på Hadsundvej 33 i centrumaf Vejgaard.’’Vi bygger tre etager oven på den eksisterende bygning, så derfortsat bliver erhverv i stuetagen og ungdomsboliger i de treøverste etager. Bygningen bliver i en stil, der passer ind i gadebilledetpå Hadsundvej,’’ fortæller direktør i Boligselskabet Nordjylland,Bendix Jensen.Den eksisterende etplans bygning blev opført til erhverv midt i70’erne, men i dag står dele af bygningen tom, og kun Vejgaardapotek har adresse i bygningen.’’Det bliver en stor udfordring for os at bygge de tre etager ovenpå bygningen, for vi skal sikre, at apoteket kan fortsætte somforretning, mens vi bygger. Det betyder, at apoteket skal flyttes,imens vi ombygger deres lokaler, og det kræver selvfølgelig endel fleksibilitet og et godt samarbejde,’’ fortæller Bendix Jensen,mens han viser rundt ved bygningen.Byggeriet skal stå færdigt til studiestart i 2012, og Bendix Jensener sikker på stedet bliver attraktivt for både tilkommende og nuværendebeboere.’’De unge mennesker kommer til at bo i et moderne energirigtigtbyggeri, der ligger i centrum af en bydel med et godtforretningsliv, og som også ligger tæt på de forskellige uddannelsesinstitutioner.Ungdomsboligerne skal gerne være med til attilføre mere liv til området – også udenfor butikkernes åbningstid,’’slutter Bendix Jensen.www.bonord.dk

Hele dette tillæg er en annonce fra Aalborg KommnueAnnonceHimmerland er størst i Nordjylland – og nej, det erikke landsdelen, der her tales om, men boligforeningenHimmerland. Med mere end 5.300 lejemål,over 12.000 beboere og kommende byggeprojekterfor 3,3 mia. kr. er Himmerland i den absolutte superligasom både boligudbyder og bygherre.Ole Nielsen, direktørHimmerlander størst iNordjylland…’’For os er det ikke det vigtigste at være destørste; det vigtigste er at være en moderneog visionær virksomhed. Men vi vil ogsåvære en anderledes boligforening og væremed, hvor det sker.Vi investerer massivt i renoveringer ognybyggerier i Aalborg Øst i de kommendeår, og vi tilpasser det naturligvis den fremtidigesituation i området med det nye supersygehus.Vi er bygherre på byggeriet af etnyt sundheds- og kvartershus, hvor der vilvære politi, læger og sundhedsfaciliteter, ogvi vil medvirke til, at området i det hele tagetbliver en mere moderne bydel,’’ fortællerdirektør Ole Nielsen.Himmerland er igennem de kommende årengageret i otte nybyggerier i Aalborg-områdettil en værdi af mere end 1,5 mia. kr.Det er familieboliger, ungdomsboliger ogboliger for døve – og det er både rækkehuseog etagebyggerier, der bygges.’’Vi bliver i de kommende år Nordjyllandsstørste bygherre, og vi kommer til atbygge på områder over det meste af byen.Vi bygger ’Idrætsbyen’ ved AaB college ogkonference, ’Ramblaen’ og ”Kvadratet” vedUniversitetet, ungdomsboliger hvor eternitfabrikkenlå, og vi bygger ved havnen ogflere andre steder,” fortæller direktør OleNielsen, og uddyber:’’Vi bygger ikke kun meget og stort, vi byggerogså anderledes. Vi vil gerne hæve overlæggereni forhold til almindeligt byggeri,og det gør vi blandt andet ved se på, hvordander bygges rundt om i verden og bliveinspireret af det vi ser og ved at inddrage byplanlæggereog forskellige arkitektfirmaer ivores projekter.’’Ikke et byggeselskabHimmerland blev stiftet i 1944 som en lilleboligforening i Himmerlandsgade i Aalborg– deraf navnet. I de kommende år vilforeningen tælle knap 7.000 boliger, menpå spørgsmålet, om Himmerland er vedat blive et byggeselskab, svarer Ole Nielsenafkræftende:’’Nej, vi er ikke ved at blive et byggeselskab.Vi ved godt, hvad vi er, og hvem vi er. Vi måikke glemme, at vi er her for vores beboere –de nuværende og de kommende. De er voreskerneområde, og det er vi meget opmærksommewww.abhim.dkAnnonce“Retten” tilforandringDer er forandring at spore hosRetten i Hjørring. AMU Nordjyllandhar været forbi for at give detgamle, støvede image en ordentligomgang forandring.’’Asger gik rundt i huset i nogle dage for at fornemme, hvadder skete og se, hvordan huset arbejdede. Derefter startedeprocessen med et lederseminar, hvor vi fik klarlagt, hvad viville og hvilke forventninger og ønsker, vi havde,’’ fortællerNiels Otto Jensen, der er retspræsident ved Retten i Hjørring.Asger er konsulent og underviser hos AMU Nordjylland,og han var manden, der svingede ’rengøringskosten’ i denLEAN- proces, Retten i Hjørring sidste år gennemgik.’’Efter det første lederseminar lavede jeg et undervisningsprogramud fra de ønsker og forventninger, huset havde, ogde ting, jeg havde iagttaget. Og det er klart, at det er vigtigt atfå medarbejderne med i processen fra starten, og det kan jegkun få ved at forstå husets politik og strategi. Det bliver simpelthenen del af min undervisning,’’ fortæller Asger Lund.LEAN-processen består blandt andet af begreber som at forenkleog optimere arbejdsprocesser og få højere kundeværdiog øget indflydelse blandt medarbejderne. Hos Retten i Hjørringvar en af udfordringerne i den proces netop – at væreRetten i Hjørring.’’For os har det været en balancegang mellem det at væredomstol – den tredje statsmagt – en tillidsskabende og respekteretorganisation, hvor kvalitet og grundig sagsbehandlinger meget vigtigt – og så samtidig få åbnet ’forandringsvinduet’hos medarbejderne, og få dem til at tænke anderledes og nyt,’’forklarer Niels Otto Jensen.’’Der har været en stor villighed til forandring i huset, ogmedarbejderne har været klar til at ’blive drejet rundt’ og tagede nye tiltag til sig. Det er bedre at lave små ændringer, hvor vikan se og mærke de forandringer, der sker, end at vi laver enstor forkromet plan, der kun delvist bliver til noget,’’ fortællerAsger Lund.TavlemøderHos Retten i Hjørring foregik uddannelsen i hold af 16 personer,der i løbet af to dage arbejdede med at forstå og tilpassede forskellige muligheder i LEAN-processen. Retten i Hjørringhavde selv sammensat de fire arbejdshold inden kurset,så der i hvert hold var kontopersonale, dommere og jurister.Et af værktøjerne, holdene lærte at arbejde med, er de såkaldtetavlemøder.’’Vi holder ugentlige tavlemøder i de forskellige afdelinger,hvor det simpelthen drejer sig om at få synliggjort voresforbedrings- og udviklingsområder,’’ siger Niels Otto Jensen’’Tavlemøderne er med til at etablere den forbedringskultur,Retten i Hjørring er ved at gennemgå, og det er her, vi bringerLEAN fra kursus til praksis. Det er en fornøjelse at se, når mankommer i huset, hvordan tavlerne virkelig bliver brugt – ogsåpå tværs af afdelingerne,’’ smiler Asger Lund.AMU NordjyllandSofievej 61, Postbox 519, 9100 AalborgTlf: 96 33 22 11 · Fax: 96 33 22 01www.amunordjylland.dk

Vidstedu at ...- næsten 60% af de nyevirksomheder i Aalborg stadiglever efter tre år, hvilketer en af de højeste overlevelsesrateri Danmark?- efter tre år har ca. 11% afde overlevende virksomhederi Aalborg mindst 5 ansatteog 8% har en omsætning påmere end 5 mio. kr.?- knap 5% af de nye virksomhederi Aalborg eksportereri deres første år?Hele dette tillæg er en annonce fra Aalborg Kommune- Nordjylland harDanmarks eneste godkendteiværksætteruddannelse?27Lotte Raal er grafisk designer og iværksætter med fart på.Halvanden ansatte og flere samarbejdende freelancere erresultatet af hendes farverige ideer og kreative styrke.Gult gør mig gladHun tager imod med et stort smil, fart på og et direkteblik. Hendes farve er gul, og det har hun en klar idemed:»Gult gør mig glad, og alt er gult hos mig. Jeg tagerud til kunderne med min gule Fjellräven, og snart ermin knaldgule Vespa scooter fra 1963 klar fra maleren.Det er branding af mig og min virksomhed, og det erbevidst.«Den 1. april fejrede hun et års fødselsdag som iværksætter,og udover hendes klare, kreative styrke, er enanden del af forklaringen på succesen, at hun stortrivesi iværksættermiljøet i Aalborg. Hun har kontor midt ibyen og ved havnen i Bretteville, der er et sprudlendeog energisk væksthus med16 forskellige virksomhedermed unge mennesker med ideer og visioner.En særegen regel i huset er, at man betaler husleje efter,hvor meget man tjener.Lotte Raal fylder 37 år på fredag, og udover at hendesmand er ansat i hendes firma på halv tid som regnskabschef,så er de meget forskellige.»Min mand og jeg er som nat og dag. Han er lærer,laver mad og står for indkøb. Han siger om mig: ”Duer den største udfordring – du skaber kaos i mit liv”.Man er lidt skør, og det er ikke negativt ment,« sigerhun med et grin.Sammen har de to børn, Filuka Malou på 4 år og SmillaTallulah på 2 år.»De navne passer rigtig godt til dem.«har også designet Vesthimmerlands byvåben og ”varemærke”.Det gør hende stolt.»Det er jo ikke noget, man sådan lige laver om på, mendet har Mutter Fit lavet.«Hun laver en del branding og markedsføring for virksomheder,og hun arbejder mange timer. »For mig erdet både arbejde, hobby og lidenskab, jeg arbejder 24timer i døgnet, og jeg skal være mor i otte af dem.«Hun har det bedst, når hun står ved kanten og kanmærke vinden suse om ørene.»Jeg bliver aldrig den pæne pige, der læser dameblade.Det er dejligt at skubbe hinanden til kanten, og jegskubber også til mine kunder. Det er skønt at se denstolthed, kunderne får, når det lykkes.«Hun kan trække på de dygtigste freelancere i sit netværk,og det sikrer kunderne det optimale produkt.»Iværksættermiljøet i Aalborg er godt, hvis man selvsøger det. Så kan man få en masse ud af det, og det harjeg gjort. Men der er forskel på teori og praksis, og folkpå kontorer trænger til at komme ud og mærke tingene,«understreger hun.Lotte Raal har også drømme om sit firma ”raal&co”:»Målet er at blive flere, 5-8 i alt. Jeg vil aldrig ansættespecialister, dem vil jeg trække på som freelancere, fordijeg ikke kan få det samme engagement, hvis de blev ansatte.Ellers vil jeg fortsætte som den gule og rapkæftededame, der går til grænsen, og jeg elsker jo, at to dageikke er ens.«Til kantenLotte har arbejdet som konceptudvikler for nogle af destørste reklamebureauer i regionen. Hun er idemager,og de skæve og sjove ting og ideer er hendes klare styrke.»At skabe noget unikt og spændende er det, jegkan. Folk har lagt mærke til mig, og jeg er, den jeg er.Selvstændighed er essentielt, og jeg tror på, at alt kanlade sig gøre. Jeg tror på mine ideer og fører dem ud ilivet,« understreger hun.Hun har lavet et utal af logoer til virksomheder, og hunFaktaBretteville er et iværksætterhus, som drives afAalborg Kommune. Det huser en række små virksomhedermed fokus på digitale medier. Ligesomalle andre opstartsvirksomheder i Aalborg har dedirekte adgang til rådgivere og vejledere gennemNordjysk Iværksætter Netværk (NIN).Hvert år åbner omkring 1.000 iværksætterevirksomheder i Aalborg. Næsten 60 procent afdem er still going strong efter de kritiske første treår, 11 procent af dem med fem eller flere ansatte.Ca. fem procent begynder at eksportere inden fordet første år.Aalborg har Danmarks eneste uddannelse iiværksætteri. Uddannelsen tager udgangspunkti de udfordringer, man møder som selvstændig.Uddannelsen er delt op i fire trin, som bearbejderog formidler forskellige emner opdelt efter behov.

28Hele dette tillæg er en annonce fra Aalborg KommnueBioMed Community åbner det sundhedsteknologiskeWindows of Opportunity 2011 og præsenterer innovativeprojekter med forretningsmæssigt potentiale,klinisk anvendelse og forskningshøjde.Windows of Opportunity 2011 i Aalborg– afholdes i Aalborg Kongres & Kultur Center den 16. juni 2011.MedTech innovation på toppenPå dagen præsenteres 25 danske og udenlandskeinnovative medtech projekter med forretningsmæssigtpotentiale, klinisk anvendelse og forskningshøjde.Det forretningsmæssige vindue bliver åbnet aftopledere fra internationale virksomheder som IntelDigital Health, Otto Bock Healthcare og RadiometerMedical.Kapital og nye idéer mødesWindows of Opportunity henvender sig til investorerog virksomheder med interesse for fremtidensprodukter og løsninger inden for sundhedsteknologi.Få indblik i sundhedsinnovation, få dialog med projekterneog adgang til networking med MedTechbranchen.Konferencen gennemføres i samarbejde med EuropeUnlimited og sker i tilslutning til Nordic Baltic Conferenceon BioMedical Engineering and Medical Physicsog Dansk Medicoteknisk Selskabs Årsmøde.Se mere på www.biomedcom.dk eller kontakt HelenaPeyron på telefon 99 31 15 63 eller hel@aalborg.dk.BioMed Community er en nordjysk klynge inden for sundhedsteknologi – et partnerskab mellem Aalborg Universitet, Aalborg Sygehus, Aalborg Kommune, AalborgSamarbejdet og 50 MedTech virksomheder.AnnonceErgonomic SolutionsEn internationalvirksomhed med lokalproduktion…Mark Crysell og Per Bjerring, Ergonomic SolutionsSom firmanavnet indikerer, fremstiller Ergonomic Solutionsergonomiske løsninger og er Europas førendevirksomhed inden for pladsbesparende indretning afarbejdsstationer og integration af hardware til kasseterminaleri butiksmiljøer.Ergonomien er også i centrum, når man besøger fabrikkeni Nørresundby, hvor fladskærmene på kontorerneer monteret på smarte multijusterbare arme,og i fabrikshallen ligger de nydesignede iPad-monteringsløsninger,det seneste skud på stammen i denefterhånden omfattende produktserie med navnetSpacePole, klar til forsendelse.”Der er i dag stor fokus på arbejdsmiljø, og ergonomiskdesignede løsninger er en vigtig del af dette.Placeringen af kassedamens tastatur, muligheden forindividuel indstilling af arbejdsstationer og pladsbesparendemontering af eksempelvis kreditkortterminalerer udslagsgivende for butiksdesign, og af storbetydning, når der tales om arbejdsmiljø. Ergonomier en vigtig faktor i vores produktudvikling, hvor brugerensbehov har første prioritet,” fortæller Per Bjerring,Group Operations Director i Ergonomic Solutions.Ergonomic Solutions blev grundlagt i 1996 og er i dagengelsk ejet. Administration og produktion ligger iNørresundby, og 95% af produktionen eksporteres,fortrinsvis til England og Tyskland. Ergonomic Solutionshar 110 ansatte, hvoraf 65 arbejder i Nørresundby.De resterende ansatte er spredt over det meste afEuropa på centrale salgskontorer i Tyskland, England,Spanien, Frankrig og Danmark.’’Vi får størstedelen af vores komponenter fremstilleti Nordjylland. De komposit- og plastelementer , vi anvender,er udelukkende lokalt fremstillede. Vi køberkun enkelte komponenter i andre lande, men ikkeuden for EU, hvilket betyder at vi undgår lange transportperioderog hurtigt kan sætte et nyt produkt iproduktion. Vi udfører selv alt malerarbejde og samlingaf vores produkter på fabrikken, blandt andetfordi finish og kvalitetskontrol er en meget vigtig delaf vores fremstillingsproces,’’ fortæller Per Bjerring.OL i 2012’’Vi er en nichevirksomhed i en forholdsvis lillebranche. Vi laver ’high-end’ produkter, og er førendeinden for vores område,’’ fortæller Mark Crysell, derer Director of Product Marketing i Ergonomic Solutions.Han fortsætter: ”Vi er gode til at lytte til kunderne, viforstår deres behov, og idéudvikler ofte sammen meddem. Vi har en afdeling her på stedet, der udelukkendebeskæftiger sig med prototyper, hvilket gør os istand til at reagere hurtigt på kundernes ønsker. Vi harnetop fået en omfattende ordre på at levere monteringsløsningertil kreditkortterminaler til alle Londonstaxaer. Der er omkring 25.000 taxaer i London, og deskal være i stand til at modtage kreditkortbetaling, nårOL afvikles i London i 2012. Der skal to terminaler ihver taxa, så det er et stort og rigtigt spændende projektfor os,’’ afslutter Mark Crysell.Ergonomic Solutions har over de sidste tre år oplevetkraftig vækst i produktion og omsætning, og i 2010var omsætningen på 20 millioner euro.Ergonomic Solutions Manufacturing A/S,Stenholm 19 · 9400 NørresundbyTlf: 96 34 66 00www.ergonomic-solutions.net

Vidstedu at ...- bioMed Community er etnordjysk netværk inden for Bio-,nano- og sundhedsteknologi med50 virksomheder og i alt 2.500beskæftigede?- der på Aalborg Universitet er400 studerende, der læser Bio-,nano- og sundhedsteknologi, og50 der læser medicin?- der bygges et supersygehus iAalborg til omkring 5 mia. kr.?Hele dette tillæg er en annonce fra Aalborg Kommune- Aalborg Sygehus har omkring5.500 ansatte - heraf 700 læger?29BioMed CommunityEn nordjysk sundhedsteknologiskklynge med 50 virksomheder, 300medlemmer og 2500 arbejdspladseri regionen.Partnere er Aalborg Universitet,Aalborg Sygehus, Aalborg Samarbejdetog Aalborg Kommune.Opgaven er at skabe flere virksomheder,flere arbejdspladser og flerekommercielle projekter inden forsundheds- og velfærds-teknologiområdet.BioMed Community har aktivtstøttet 18 innovative projektermed kommercialisering og forretningsudvikling.Blandt stærke kompetencer er telemedicin,telehomecare, neurorehabilitering,herunder træning- oggenoptræningsteknologi, medicinskbilleddannelse og informatikpå Aalborg Universitet.Den kliniske base for innovationomfatter ca 5.500 ansatte påAalborg Sygehus. Dertil kommerde øvrige sygehuse samt ForskningensHus og Idéklinikken, der ersygehusets innovationsenhed.Inden for pleje, omsorg og forebyggelseer der godt 7.000 ansattealene i Aalborg Kommune.www.biomedcom.dkAalborg indtager en unik position inden for sundhedsteknologi,og med BioMed Community sættesder turbo på erhvervsmæssig udvikling af sundhedsteknologii Nordjylland.»Det gør vi ved at få forskere, virksomheder og detoffentlige til at arbejde sammen, «siger Finn AllanLarsen, projektleder for BioMed Community.Netværket arbejder for at fremme udviklingen afI hjertet afsundhedsteknologienSundhed og velfærdsteknologi har været i hastig vækst ide seneste år. Aalborg er med helt i front i kapløbet omat udvikle og producere fremtidens produkter til gavn forsundhedssektoren.nye og eksisterende virksomhedersamt for at tiltrækkeinvesteringer ogaktiviteter til regionen.Den store udfordring er atskabe flere virksomheder,mere erhverv omkringsundhedsteknologi, såledesat de mange dygtigekandidater fra universitetet får større mulighed forattraktive jobs i regionen.Største i landetInstitut for Medicin og Sundhedsteknologi påAalborg Universitet er blandt de største inden forsundhedsteknologi i Danmark, herunder forskningog uddannelse.»Universitetet er et stort aktiv, her er forskning iverdensklasse, og fremtidens læger bliver uddannether. Universitet har desuden et meget aktivt iværksættermiljø,og flere af vores medlemsvirksomhederer startet her,« siger Finn Allan Larsen.SupersygehusAalborg Sygehus beskæftiger 5.500 medarbejdere,og den forskning, der udføres her, er ikke kun tilgavn for Nordjylland, men hele verden. I 2020bliver Aalborg Sygehus et af Danmarks nye supersygehuse.»Det vil tiltrække investeringer fra både danske ogudenlandske virksomheder i området,« siger FinnAllan Larsen.AnnonceIndgang til enverden af videnHvis du har brug for at få en teknisk opgave løst, kandu roligt gå til det rådgivende ingeniørfirma Rambølli Aalborg. Hvis den nødvendige viden mod forventningikke findes hos de 110 ansatte i Prinsensgade,hentes der hjælp hos de 9000 højtspecialiserede kolleger,fordelt på 200 kontorer i 20 lande.’’Vi lægger vægt på stærk, lokal tilstedeværelsekombineret med en global videnbase,’’ sigerområdechef Thomas Simoni og fortsætter:’’Vi har en decentral struktur og ønsker atvære tæt på vores kunder. Det er en del afRambølls strategi, at de enkelte afdelinger haren stor grad af frihed og tager beslutningerlokalt.’’ Thomas Simoni er områdechef iNordjylland, hvor Rambøll d. 1. september iår har været repræsenteret i 50 år.Mens domicilet i Prinsensgade i Aalborg erdiskret, er Rambølls lokale projekter anderledeslette at få øje på. Lige nu står Rambøllbl.a. for, renoveringen af Aalborg Hallen,bioteknologisk laboratorium på AAU,havneudvidelser i Hirtshals og Skagen ogmeget andet.’’Selvom vi nok er bedst kendt for de storeprojekter som Musikkens Hus i Aalborg,hjælper vi også nordjyderne med de mindreopgaver såsom energimærkning,’’ sigerafdelingsleder for Drift & Vedligehold SørenSmalbro Sørensen.I praktik hos RambøllLaura Sand Pedersen lærte Rambøll at kendeunder uddannelsen til civilingeniør. Et årspraktikophold endte med en ansættelse.I praktikperioden arbejdede hun med påskitseforslag af Nye Vejanlæg i Aalborg Syd.Rambøll har efterfølgende vundet projekteringen,så i dag er hun naturligvis med til atføre det ud i livet.’’Efter 14 dages praktik følte jeg mig somen af familien. Det var en god følelse at medvirkei et team af ingeniører, der løste en udfordring– i stedet for en teoretisk opgave.Her bliver man belønnet for et stykke arbejde,og det er en stor tilfredsstillelse,’’ sigerLaura Sand Pedersen.Rambøll i Aalborg kunne liste en stribe prestigeprojekterop i udlandet, men vil lige sågerne omtale mindre eksotiske opgaver påhjemmefronten. I 50 år har ingeniørernef.eks. serviceret de nordjyske kraftværker. Deseneste år har firmaet stået for trafikstyringssystemerneved Limfjordstunnellen, og denekspertise har betydet, at Vejdirektoratet nubruger Rambøll ved fire tunneller rundt omi landet.’’Vi lægger stor vægt på, at vores kunder erinvolveret i vores løsning af deres projekter.Lige nu arbejder vi f.eks. tæt sammen medAalborg Kommune omkring Nye Vejanlæg iAalborg Syd, for vi mener simpelthen, at enåben dialog i processen er fremtidens måde atløse udfordringer på,’’ siger Thomas Simoni.Fakta:Rambøll i Aalborg:10 afdelinger med hver sit specialeinden for:Byggeri & DesignInfrastruktur & TransportMiljø & NaturEnergi & KlimaISO 9001 certificeretwww.ramboll.dk

30Hele dette tillæg er en annonce fra Aalborg KommnueAnnonceAAU i videnparløbOgså de omkring 15.000 studerende på AalborgUniversitet indgår i samarbejdet med erhvervslivet.I 2010 startede 3.000 nye studerende på AAU.med erhvervslivetBarsmark netværker sig til videnNørresundbyvirksomheden Barsmark A/S udvikler og producererkompositplader, facadebeklædning, akustikpaneler og forskelligematerialer til byggeri og industrielle applikationer. Virksomhedensøger hele tiden at gå nye veje og benytter bl.a. genbrug af glas ogeksempelvis glasfiberrester fra vindmølleproduktionen på Vestas.- Vi er med i en lang række netværk, hvor Aalborg Universitet ogsådeltager, bl.a. AkuNet, der er et netværk inden for akustik, og Hub-North, der er et netværk for virksomheder og andre med interesseinden for vindenergi. Når vi udvikler nye kompositmaterialer tilbrug i byggeriet, benytter vi bl.a. genanvendt polyuretan, fordi detgiver et materiale, der er vejrbestandigt – modsat træ. Det gør, atman kan lave noget, der ligner træ, men som tåler fugt. Og igennembl.a. netværket Extreme Materials for Extreme Environmenthar vi tæt kontakt til forskere på AAU, der besidder stor viden omkompositmaterialer, forklarer adm. direktør Paul-Erik Andersenog fortsætter:- Vi har ofte brug for at kunne trække på viden udefra, og tit ved viogså selv, hvem vi skal ringe til på universitetet. Det er jo forskere,vi kender gennem vores netværk. Men ellers har vi i flere tilfældebrugt Aalborg Kommunes Erhvervsafdeling som indgang til universitetet.Et gensidigt forpligtende samarbejde mellem universitet og kommunerne i Nordjyllandskal gøre det nemt for også små og mellemstore virksomheder i regionenat bruge den viden, universitetet ligger inde med. Aalborg Kommunes Erhvervsafdelingtrækker ofte på AAU, når kommunens virksomheder skal styrkes.Det er de færreste små og mellemstorevirksomheder, der sættersig ned og tænker: Hvordan får viadgang til al den viden, der er udepå vores universitet? Og hvordankan vi udnytte den til at gøre voresprodukter og vores virksomhedstærkere?Men i Nordjylland er de kommunaleerhvervskontorer og AalborgUniversitet gået i et tæt parløb forat give regionens virksomheder optimalemuligheder for at trække påuniversitetet. Projektet hedder Videnspredningog styres fra AalborgUniversitets særlige MatchmakingSekretariat.- De aftaler, vi har indgået med allekommunerne i Region Nordjylland,er jo ikke kun til glæde for virksomhederne.Som Danmarks erhvervsrettedeuniversitet har vi brug for, atvores studerende og vores forskereer i kontakt med de virksomheder,der skal aftage vores studerende,når de er færdiguddannede – deskal, så at sige, ”have fingrene nedei suppen”, forklarer Matchmakingkonsulent Lise Dahlgaard, MatchmakingSekretariatet på AalborgUniversitet. Hun fortsætter:- De kommunale samarbejdsaftalerer gensidigt forpligtende: Erhvervskontorerneskal skaffe kontakt tilvirksomheder, der kan have glædeaf et samarbejde med os. Og vi skalforsøge at parre virksomhedernemed de rette folk her på universitetet,der kan hjælpe den pågældendevirksomhed.”Rent a brain”Der er mange muligheder forsamarbejde for den enkelte virksomhed:- Vi laver blandt andet de såkaldteSolution Camps, hvor en virksomhedfår besøg af et særligt sammensatpanel af studerende fra flere forskelligeinstitutter. Virksomhedenpræsenterer et konkret problem,og de studerende får så otte timertil at udvikle og fremlægge løsningsforslag.Vores erfaring er, atdet giver nogle meget spændendeog inspirerende løsningsforslag,som virksomheden ikke selv havdetænkt på. Man kan også få tilknytteten studerende, enten gennemstudenterprojekter,praktikordninger– eller delængerevarendee r hve r v s - P h D -ordninger. Der erforskningssamarbejder,og mankan købe sig tilkonsulentydelserog rådgivning. Ogendelig har virksomhedernemulighed for at leje sigind i vores avancerede laboratorier,hvor vi ofte har rådighed over apparatur,de ikke selv har, forklarerLise Dahlgaard.Matchmaking Sekretariatet fungerersom indgang til universitetet, såerhvervskonsulenterne ude i kommunerneog virksomhederne kunskal ringe eet sted hen – så sørgersekretariatet for, at man kommeri kontakt med en intern matchmakereller en forsker/studerendepå det rette institut. Det er ogsåpå Matchmaking Sekretariatet,man har styr på alle ordningerneog tilskudsmulighederne underVidenspredningsprojektet.Tæt samarbejdemed AAUAalborg Kommunes Erhvervsafdelinghar en bred palet af samarbejdsparter,man kan trække på til glædefor kommunens virksomhed, og enaf de vigtigste er naturligvis AalborgUniversitet.- Vores opgave er at kende den enkeltevirksomheds behov - og athjælpe med at få tilført den videnog de kompetencer, der for alvorkan gøre virksomheden konkurrencedygtig.Og heldigvis er langtde fleste virksomheder åbne overfor at hente kompetencer udefra.Aalborg Universitet er stærke påen lang række områder,ikke mindstinden for de teknisknaturvidenskabeligefagområder, hvor de erinnovative på et megethøjt niveau. Og netopvirksomheder medhøj innovationskraft– eksempelvis produktionsvirksomheder- har stor glæde af atsamarbejde med Aalborg Universitetomkring bl.a. maskinteknik ogmaterialeteknologi.Det forklarer erhvervskonsulentPeter Sloth, Aalborg KommunesErhvervsafdeling. Han er selv uddannetpå Aalborg Universitet, menselv om han gennem årene har fåetet velfungerende netværk blandtnogle af forskerne på universitetet,nyder han godt af, at universitetethar et koordinerende sekretariat.- Jeg kan bare ringe til AAU Matchmaking– så sørger de for at findeden eller de rette personer, derkan hjælpe virksomheden. Det ergod service! Så er min rolle blotat præsentere virksomheden ogfolkene fra AAU for hinanden ogfå sikret, at begge parter kendervilkårene for samarbejdet, slår PeterSloth fast.Læs mere om samarbejde med AalborgUniversitet på www.match.aau.dkAAU-studerende hjælper HMK Bilcon- Vi har efterhånden samarbejdet så meget med Aalborg Universitet,at de kender os og eksempelvis kontakter os, hvis en studerendeer i gang med et projekt, der kan være relevant for os. Detskete bl.a. sidste år med en pige, der læste til Global Business Engineer.Vi syntes ikke rigtig, vi havde tid til at have en specialestuderendei praktik i et halvt år, men lod os overtale. Og det viste sigat være godt, for hun var simpelthen så dygtig, at vi ansatte hende ivirksomheden, så snart hun var færdig med sin uddannelse.Det fortæller adm. direktør Peer Mørk, HMK Bilcon. Virksomhedenleverer først og fremmest aluminiumstanke til blandt olieogbenzintankvogne, men har bl.a. også udviklet mobile blodbankerog mobile sygehuse.- Det er sket i samarbejde med Aalborg Universitet, hvor en gruppecand.merc.-studerende har hjulpet os med at afdække markedet.Vi kunne jo godt ansætte en specialist, men han bliver hurtigt ”firmaetsmand”, der tænker ligesom os andre. Med studerende fraAalborg Universitet får vi set både på os selv og vores kunder medfriske øjne, og det har vi stor glæde af. Desuden skifter vores behovhele tiden, og det giver en stor fleksibilitet, at vi kan trække på ligede eksperter, vi har brug for i den givne situation, påpeger PeerMørk.Strongstaal har en viden-stærk sparringspartnerStrongstaal A/S i Aalborg har specialiseret sig i sourcing og fremstillingaf kundedesignede og løntunge maskinkomponenter ogstålkonstruktioner. Alt det administrative arbejde – ordrebehandling,kvalitetssikring og styring af produktionsflow – foregår iAalborg, mens selve produktionen af de tunge maskiner primærtforegår i Polen og Indien.- Vi laver det, de store, gamle maskinfabrikker lavede før i tiden.I dag udføres den slags opgaver ofte i Kina, Vietnam eller Indien,men vi udnytter den danske knowhow og vores høje krav tilkvaliteten og får produceret maskiner i høj kvalitet i udlandet,forklarer adm. direktør Finn Gregersen, Strongstaal A/S.Virksomheden har flere gange brugt Aalborg Universitet som sparringspartner- bl.a. i forbindelse med forretningsudvikling.- Vi har også, gennem AAU, haft en afrikansk trainee i en form for”ingeniørpraktik”. Det var godt for begge parter. Han stillede enmasse spørgsmål og tvang på den måde også os til at se med nyeøjne på os selv. Vi bruger også AAU til efteruddannelse af voresmedarbejdere og vil gerne fremadrettet have ingeniørstuderende ipraktik, fortæller Finn Gregersen og fortsætter:- Jeg tror, at vi her i Nordjylland står stærkt – på den måde, at der eret godt samarbejde mellem universitet og erhvervsliv, og eksempelvisAalborg Kommunes Erhvervsafdeling er gode til at koordinereog skabe nye samarbejdsrelationer.www.aau.dk

Vidstedu at ...- Aalborg er den første kommunei Danmark, der har opstillet servicemålfor sin erhvervsservice?- Aalborg Kommunes Erhvervsafdelingsiden den blev etableret i 2007har aflagt opsøgende virksomhedsbesøghos mere end 1.000 privatevirksomheder?Hele dette tillæg er en annonce fra Aalborg Kommune- Aalborg Kommunes Erhvervsafdelinghvert år rådgiver omkring 500iværksættere om start af egenvirksomhed?31Den erhvervsvenligekommuneVi har i dette tillæg præsenteret Aalborgog en række af Aalborg Kommunesforskellige erhvervstiltag og samarbejdspartnere.De mange tiltag er samlet iAalborg Kommunes Erhvervsplan 2010-2014, som er udarbejdet af Aalborg Erhvervsrådog godkendt af Aalborg Byrådi januar 2011. Vi lægger stor vægt på atse erhvervsindsatsen i helhed, på tværsaf forvaltninger og planer i kommunenog i et offentligt-privat samarbejde.Erhvervsservice … det vil vigerne måles på!Et godt fundament for erhvervsudviklingener en velfungerende erhvervsservice.Det er med erhvervsservice som med IT– det skal bare fungere! Hvis virksomhedernefår en god og smidig service frakommunen, kan de koncentrere sig omderes forretning, vækst og nye eksportmarkeder.Vi har som den første kommune i Danmarkopstillet servicemål for vores erhvervsservice– uanset om den findersted i Teknik- og Miljøforvaltningen,Jobcenter eller i Erhvervsafdelingen. Vimåler løbende på, hvordan kommunenperformer på at levere god og effektivservice over for virksomhederne.Den første fase med at lave servicemålhar vist, at der blandt virksomhederneer stor tilfredshed med den service, viyder, men vi kan naturligvis altid blivebedre.Proaktiv indsatsVi har siden 2007 arbejdet systematiskmed opsøgende virksomhedsbesøg.Denne kontakt er forudsætning for, at vikan tilbyde virksomhederne målrettet ogkvalificeret service og matche med relevante,erhvervsrettede tiltag. Det gælderde branchenetværk og programmer, viselv står for, og det gælder matchmakingmed andre parter og aktiviteter: AalborgUniversitet, det private rådgivermarked,Væksthus Nordjylland og nationale oginternationale programmer.Vi sætter en ære i, at vores arbejde tagerafsæt i virksomhedernes behov og potentialer– hos den enkelte virksomhedog i erhvervslivet generelt. Og vi tror på,at aktive og forpligtende partnerskabermellem erhvervsliv, kommune og uddannelseer en forudsætning for vækst.Tag os på ordet!Kom forbi eller ring tilErhvervsafdelingen på9931 1570 ellerwww.aalborgkommune.dk/erhvervVenlig hilsenVibeke Lei StoustrupAfdelingschefErhvervsafdelingenIntelligentproduktionEt unikt samarbejde mellem Aalborg Universitet (AAU)og virksomheder i hele landet giver så gode resultater,at de studerende på AAU er særdeles efterspurgte,allerede inden de er færdige. Virksomhederne nydergodt af samarbejdet, der udvikler intelligent produktion.Erhvervslivet er særdeles glade for AAUs studerende,fordi studieformen er meget tæt påvirkeligheden. Hos AAU er projekt- og gruppearbejdekrumtappen i uddannelsen.De 25.000 mennesker på AAU, både studerendeog ansatte, er vant til at løse opgaver og problemersammen, gå i dybden og producere løsningerog ny viden. Ofte i samarbejde med envirksomhed. De studerende kan dermed gå indi projekter på en helt anden, systematisk mådeend studerende fra andre uddannelsessteder.En virksomhed, der mærker det, er DESMI A/S,etableret i 1834. De leverer pumpeløsninger tilalle opgaver og i hele verden.DESMI har haft adskillige studerende fra AAUude i et tæt samarbejde.»AAU er fokuseret på at anvende teorien ipraksis. De studerende lærer at arbejde projektogproblemorienteret. Det giver nogle rigtigtgode input, som vi i virksomheden virkeligkan bruge. Det gør, at vi flytter os,«. siger AnneMogensbæk, Process and Project Manager iDESMI.»De studerende involverer sig og har tid ogviden til at foretage forskellige analyser og dekommer med de nyesteteorier. Det ender medgode ideer, vi kan bruge ogimplementere. Det er praksisog anvendt forskning,«pointerer Kurt Bech Christensen,Technical Director iDESMI.Synergiog samarbejdeDESMI vil gerne udbygge samarbejdet.»De mennesker, der bliver uddannede, er nogen,vi skal bruge efterfølgende. Derfor skal deskoles så godt som muligt. Dette samarbejde ermeget vigtigt for udvikling af alle parter og ikkemindst byen og regionen.«DESMI har 250 ansatte i Danmark og 500 påverdensplan.Martin Heide Jørgensen er leder af Mechanicaland Manufacturing Engineering på AAU.Han er rimelig nyansat og kommer fra AarhusUniversitet, Det er hans indtryk, at AAU har enstor styrke i at samarbejde på en måde, så virksomhederneoplever et stort udbytte .»AAU er lig med problembaseret læring oggerne i samarbejde med industrien. De studerendelærer teorien. Det er i samspillet medvirksomhederne, at de lærer at sætte teorieni spil og sammen til konkrete løsninger -herunder klargøring til produktion, marked ogsalg,« siger Martin Heide Jørgensen.AAU er med helt fremme hvad angår systemtankegang.»Vi har et stort samarbejde med vindmølleindustrienhele vejen rundt, og der er energiog greentech med i alt, hvad vi laver. Uden detsamarbejde ville vi ikke være, hvor vi er i dag.Det er essentielt for os at arbejde på dennemåde; vi gør det systematisk. De studerendessamarbejde med virksomhederne er katalysatorfor at bringe universitetets viden i spil i danskproduktion.«

Annoncekongresbyenvild med kongresserDanmarks mest populære kongresbyVelkommen tilAalborg Kongres& Kultur CenterKom foråreti mødeVi tilbyderkomplette konferencepakkerder indeholder alt, hvad du skal brugefor at afholde et vellykket møde• Fuld forplejning fra I kommer til I går• Flotte og lyse mødelokaler på 1. og 2. sal• Opstilling efter eget ønske• Moderne AV-udstyr• Trådløs internetadgangPris pr. person fra kr...................................... 437,-Hanne FrennesenBookingchefhf@akkc.dkSvala BjörnssonKonferenceassistent/Meetovatorsb@akkc.dk• Et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres-,kultur- og messecentre.• Skræddersyet til mødeaktivitet af enhver art og størrelse- fra de mindste til de helt store.• Et fleksibelt center - plads til 2.200 konferencedeltagere.• Mere end 40 mødelokaler til 10-625 deltagere.• Centralt beliggende nær Aalborg City.• 300 m fra banegården.• 6 km fra lufthavn (25/50 daglige afgange Kbh./Aalborg).• 1.500 værelser i city/2.900 værelser inden for ca. 5 km.• Restaurant og hotel i direkte tilknytning til centret.• Nyrenoveret - nye farver og interiør.Tanja MarkussenKonferenceassistent/Meetovatortm@akkc.dkKontakt os og hør mere om dine mulighederEuropa Plads 4 · Aalborg · Tlf. 9935 5555 · www.akkc.dkJette AmandussonKonferenceassistentjsa@akkc.dk