Kan det betale sig? - Stof

pionererKan det betale sig?Er døgnbehandling en reel løsning - økonomisk såvel som menneskeligt?En undersøgelse af, hvordan det gik årgang 2007 på Opbygningsgården, sætter tanker i gang.AF HANNE HOLM HAGE-ALI& DAVID LINDENØkonomi har altid været en væsentligfaktor for arbejdet på rusmiddelområdet,og efter kommunalreformenog den finansiellekrise har vi på døgnområdet oplevet,at mange kommuner etablererderes egen dagbehandling. Færreborgere visiteres til døgnbehandling,og de, der kommer i døgnbehandling,får kortere ophold endtidligere.Opbygningsgården er et døgnbehandlingstilbudfor stofmisbrugerebeliggende i Thy med pladstil 17 beboere. Vi har mærket konsekvenserneaf denne udvikling iform af manglende indtjening,hvilket tvinger os til hele tiden atarbejde med forandring, effektiviseringog begreberne cost benefitog cost efficiency, som på vestjyskhedder: ’Kan det betale sig?’Set i et samfundsmæssigt perspektivkan man også spørge, ombehandling betaler sig? Da vi i2011 hørte om en svensk undersøgelseaf, hvor store omkostningerder er for samfundet i forbindelsemed, at mennesker havner isociale problemer (se box), brugtevi det som en anledning til atkigge på vores egne resultater. Vihavde en fornemmelse af, at detgår mange af de tidligere beboeregodt, men vi havde aldrig forsøgtat sætte tal på, hvor mange detdrejede sig om. Så vi gik i gangmed at undersøge, hvor mange afde beboere, der var i behandlingpå Opbygningsgården i 2007, derer blevet selvforsørgende, er kommetud af kriminalitet og vold ogikke er en økonomisk belastningfor samfundet.I denne artikel vil vi gennemgåundersøgelsen om beboerne fra2007 samt redegøre for vores behandlingsmodel’Det TerapeutiskeSamfund Phoenix House’, og hvordanden på Opbygningsgården erudviklet siden starten i 1991. Desudenvil vi give et bud på, hvad vitror, det er i behandlingsmodellen,der virker for beboerne.Hvad er effekten, og hvad skaberen forandring?Det at vise effekt eller virkning af76Stof 21 · www.stofbladet.dk

Det satte os i gang: Den svenske undersøgelseTo svenske nationaløkonomer og fremtidsforskere, Ingvar Nilsson og Anders Wadeskog, har kortlagt de økonomiske konsekvenser, hvisder ikke bliver grebet tidligt ind i forhold til børn og unge, der er truet af marginalisering. Undersøgelsen er beskrevet i rapporten: ’Detär bättre att stämma i bäcken än i ån. Att värdera de ekonomiska effekterna av tidiga och samordnade insatser kring barn och unga’,2008. Hovedrapport og sammenfatning kan hentes på hhv. www.seeab.se og www.skandia.se/ideer .en behandling er på ingen mådenemt. Mads Uffe Pedersen ogMorten Hesse fra Center for Rusmiddelforskninghar defineret behandlingseffektenpå denne måde:’de positive forandringer i klientensstofmisbrug/afhængighed, sommed rimelig sandsynlighed kantilskrives en given social stofmisbrugsbehandling’.Skulle man pege på en specifikpositiv forandring, kunne det eksempelvisvære stoffrihed, hvilketfor de flestes beboeres vedkommendeopnås ret kort tid efterbehandlingens begyndelse og fornogles vedkommende fortsætterefter endt behandling. En andenkunne være, at beboeren har reduceretsit misbrug eller er holdtop med at begå eksempelvis kriminalitet.Selvom dette i høj grader gode og positive forandringer,er det ikke kun det, vi forsøger atpåvise her, men snarere, hvad der ibehandlingen har bidraget til disseforandringer. Vores spæde ambitioner blot et forsøg på at løfte lågetpå den ’sorte boks’, behandlingofte omtales som, og på den mådebidrage til at skabe et billede af,hvad der evt. kan tænkes at virke,i hvert fald på Opbygningsgården.Hvordan er det gået dem, der var ibehandling på Opbygningsgårdeni 2007?Opbygningsgården har i efteråret2012 - ved Caroline Berg-Sørensenog Lasse Mølholm, lavet enevaluering af, hvordan det i daggår de beboere, som var indskreveti 2007, og som gennemførte minimum3 måneder af behandlingsprogrammet.Det drejer sig om ialt 33 personer, 29 der gennem-førte programmet, og 4 der forlodbehandlingen før tid. Om to af de33 ved vi, at de er døde. GennemFacebook og personlige relationerhar vi haft kontakt med 26 personeraf de resterende 31. Derudoverved vi, at to er på stoffer, mens viikke har oplysninger om de sidstetre.Vi har således interviewet 83,9%(26 ud af 31) af de tidligere beboere,og vi har data om misbrugs- ellerstoffrihedsstatus for 90,3% (28ud af 31) af dem. 16 af de 28 varopioidmisbrugere, 1 var misbrugeraf hash, og de resterende 11 varblandingsmisbrugere (men ikke afopioider).11 af de 28 har holdt sig stoffrisiden afslutningen af behandlingen(4½-5 år). 4 af de 11 har haft eteller to tilbagefald under en ugesvarighed. Dette regner vi ikke forreelle tilbagefald, men en del afprocessen, hvor de pågældendegør sig den erfaring, at stoffer ikkelængere er en brugbar løsningfor dem, når tilværelsen går demimod, og at det ikke er muligt fordem blot at bruge stoffer eller rygehash en gang i mellem.De resterende har haft et ellerflere tilbagefald af mere enden uges varighed. På undersøgelsestidspunktethavde 16 ud af 28holdt sig stoffri i mere end de sidste2 år, og 20 af de 28 havde holdtsig stoffri i mere end det sidste år.På selve undersøgelsestidspunktetvar 23 ud af 28 stoffri.Hvis vi ser på, hvordan det gårde 23 ud over, at de er stoffri, så er17 (ca. 3/4) enten i arbejde eller underuddannelse. 10 har fast arbejdesom eneste indtægtskilde, og 1driver en selvstændig virksomhed,men får også invalidepension. De6 i uddannelse læser til psykolog,sygeplejerske, ergoterapeut, HF, og2 til pædagog. Af de resterende 6har 1 været i arbejde i flere år, menvar på interviewtidspunktet på sygedagpenge,1 stod lige over for atskulle starte i praktik, og 1 var i aktivering.Det var således kun 3 udaf 23 stoffri, som var på kontanthjælpog uden beskæftigelse.Økonomisk kriminalitet og voldfør og efter behandling på OpbygningsgårdenAf de 26 interviewede havde 21begået økonomisk kriminalitetdet sidste år, før de kom i behandlingpå Opbygningsgården. Dehar givet et overslag på omfangetaf deres økonomiske kriminalitettil samlet at have udgjort ca. 4-7millioner kroner på et år. Selvebeløbet, som de har givet et overslagpå, skal selvfølgelig tages medforbehold. Efter behandlingen påOpbygningsgården har kun 5 begåetkriminalitet, og inden for detsidste år har kun én af de 26 interviewedebegået kriminalitet. De 5,som har begået økonomisk kriminalitetefter behandling, har allebegået kriminaliteten, mens dehar været i misbrug igen. Selv om6 har været i misbrug inden for detsidste år, og 3 stadigvæk er det påinterviewtidspunktet, er det altsåkun én, der har begået kriminalitetinden for det sidste år. Det kunnesåledes tyde på, at selv de, somikke er blevet stoffri af behandlingen,har begået væsentligt mindrekriminalitet efter behandlingen.Ligeledes er der et markant faldi voldsepisoder for de tidligerebeboere på Opbygningsgården.www.stofbladet.dk · Stof 2177

17 af de 26 (ca. 2/3) interviewedehavde været involverede i voldeligeepisoder det sidste år, før dekom i behandling på Opbygningsgården.Efter endt behandling påOpbygningsgården har 8 væretinvolverede i voldelige episoder(over en periode på 4½-5 år), oginden for det sidste år er det kun3, som har været involverede i voldeligeepisoder.Disse resultater ser vi som udtrykfor, at der efter endt behandlinger sket en positiv forandringfor de fleste beboere. I antal er deten lille gruppe mennesker, vi kanudtale os om, men vi mener, at detalligevel understøtter synspunktetom, at behandling gør en forskelog betaler sig, hvilket vi kommernærmere ind på senere i denne artikel.OpbygningsgårdenOpbygningsgården var oprindeliget hippiekollektiv, der udsprangaf Christiania. Forsøg på at fjernepushere og hårde stoffer fra Christianiai 1970’erne blev efterfulgtaf tilbud til stofafhængige om afgiftningog behandling, i starten iform af ture til fx Sverige, hvor heroinafhængigegennemgik en ’koldtyrker’, altså nedtrapning udenmedicinsk hjælp, så folk var sygeog desperate. Metodeovervejelsernevar bl.a., at gik man igennemen ’kold tyrker’ med de lidelser, detindebar, så var det nok ikke sandsynligt,at man igen røg på stoffer.Det var et af datidens lidt naive behandlingsdogmer,som ikke destomindre florerede i mange år.I 1977 købte to ildsjæle, journalistKjeld Pries Nielsen og designerHjørdis Oppedal, en land-Startvanskeligheder på Opbygningsgården i 70'erne.26 lande og har rødder tilbage tilUSA, hvor en Charles Dederichi 1958 begyndte at holde møderfor alkoholikere og narkomaneri sit hjem. Dederich var tidligeremedlem af AA (Anonyme Alkoholikere,startet i 1935), der bl.a.betragter misbrug som en medfødtog uhelbredelig sygdom oginddrager højere magter i behandlingen– hvilket er de to størsteforskelle på AA og Det TerapeutiskeSamfund, som taler om misbrugsom et symptom på socialeog/eller psykologiske problemer.Dederichs tilgang var at lade deltagernekonfrontere hinanden påmøderne, kaldet ’The Games’,og det lykkedes for deltagerne atholde sig ædru og stoffri. De etableredei 1958 et kollektiv kaldet’Synanon’, hvor de hjalp hinandenud af afhængigheden via flereugentlige møder i ’The Games’,hvor konfrontationsniveauet varhøjt, og hvor der var meget verbalaggressivitet. På det tidspunkt varder ingen professionelle involveejendomi Thy, der blev startenpå Opbygningsgården – det, KeldPries beskriver i sin bog ’Et behandlingseventyr’.Mange misbrugerefrigjorde sig fra misbrugetog afhængigheden igennem længerevarendemedlemskab af kollektivet.I gennemsnit boede folket par år på gården.Fællesskabet havde dengang enstor betydning i behandlingen, ogdet var måske også det, som dedaværende kollektivister i 1991faldt for i ’Det Terapeutisk SamfundPhoenix House’, en behandlingsmodel,der blev praktiseretpå ’Veksthuset’ i Oslo. Nordmændenehavde importeret modellenfra London uden at tage højde for,at den britiske organisationskulturvar mere hierarkisk end i Norden,hvilket også gav problemer, da modellenblev indført på Opbygningsgårdenvia norske medarbejdere.Det Terapeutiske Samfund - før’Det Terapeutiske Samfund PhoenixHouse’ findes i dag i over78Stof 21 · www.stofbladet.dk

Cover til soundtracket fra filmen Synanon, USA, 1965.ret. Beboerne arbejdede 7 dageom ugen på værksteder og medlandbrug. Beboerne måtte ikkedanne par, de havde ingen privatejendom, og arbejdet kunnetil enhver tid afbrydes for at gå igruppe/’Games’.Det blev et stort socialt eksperiment.Projektet var unikt og nyskabende,og det så ud til at kunnelevere bemærkelsesværdige goderesultater. Igennem flere år blevmange tusinde unge stoffrie i behandlingeni et af Synanon-husene.Det lignede en succes, og flereprofessionelle – især psykologer ogterapeuter - begyndte at interesseresig for Synanon: psykiaterenDaniel Casriel , grundlæggeren afpsykodrama-terapi J.L Moreno,den humanistiske psykolog AbrahamMaslow, kendt for sit arbejdemed behovspyramiden, ekspert iklientcentreret terapi Carl Rogers,psykodramaterapeut og sociologLewis Yablonski m.fl.Problemerne opstod efterhånden,dels fordi deltagerne ikkeønskede at vende tilbage til detomgivende samfund efter endtbehandling, og dels fordi CharlesDederich udviklede en meget karismatisklederstil, så Synanon udvikledesig til en sekt. Det endte iet oprør og et brud med Dederich,og to nye retninger opstod: ’DayTop’, som Daniel Casriel stod bag,og ’Phoenix House’, som GeorgeDe Leon stod bag. Georg de Leoner i dag leder af ‘Center for TherapeuticCommunity Research’ inNew York City, finansieret af TheNational Institute on Drug Abuse(NIDA). Daniel Casriel skrev senerebogen ‘So Far a House - TheStory of Synanon’. Daniel Casrielvar med til oprette Day Top Village(efterfølger til Synanon) i NewYork, som klart adskilte sig fra Synanonved, at målet for beboernevar at blive i stand til at fungere isamfundet igen uden stoffer.Det Terapeutiske Samfund eri flere bøger grundig beskrevet afGeorg de Leon, der ser stofmisbrugsom en reaktion på en indreubalance, der præger personlighedenkognitivt, adfærdsmæssigt,emotionelt og socialt. Han talerom ’fællesskabet som metode’,den bevidste brug af et fællesskabblandt ligestillede til at frembringesocial og psykologisk forandringhos den enkelte. I et terapeutisksamfund er samtlige aktiviteter organiseretmed henblik på at skabeindlæring og forandring for denenkelte beboer, og alle beboerefungerer som ’måleinstrumenter’for hinanden i denne proces.www.stofbladet.dk · Stof 2179

Pionererne inden for Det TerapeutiskeSamfund for stofmisbrugerevar influeret af tidenstrend, som var eksistentiel og humanistiskpsykologi. Kollektivetvar dog ikke præget af demokrati.Fællesskabet var hierarkisk struktureret,et autoritært miljø med fokuspå adfærd. For 20 år siden varbehandlingsmodellen på Opbygningsgårdenogså på nogle punkterdogmatisk, rigid og frelst. Denovervejende kompetence for medarbejdernevar, at de selv havdeværet i behandling. Fællesskabetgik forud for individet, og medarbejdernedefinerede stort set altidbeboernes problemstillinger.Tidligere var det især heroinmisbrugere,der søgte behandling.De havde store fysiske og socialeproblemer med sig fra misbruget,var ofte kriminelle og havde haftmange år med misbrug, før dekom i behandling. Behandlingenvar præget af tro frem for evidens,og hele retorikken om misbrug varpræget af stigmatisering og påvirkningfra NA, fx at man skulle heltned og nå bunden og vende, før enbehandling ville lykkes. Selv i dager begrebet ’clean time’ almindeligtale blandt mange misbrugsbehandlere.Det Terapeutiske Samfund - nuSiden 1991, hvor Det TerapeutiskeSamfund blev etableret i Thy, erder sket store ændringer i retningaf mere demokrati, hvor beboernei høj grad har medindflydelse pådagligdagen og egen behandlingsproces.De senere års skadesreduktionspolitik,de nye feststofferog et ændret syn på misbrugerehar medført, at de misbrugere,der søger stoffri døgnbehandling,ikke længere er så stigmatiserede,syge og kriminelle som tidligere.Tværtimod er det i dag ofte ungemennesker med hele eller halveuddannelsesforløb bag sig og/ellerarbejdserfaring, men stadig medstore stofproblemer. De kan ikkeuden hjælp igen bevæge sig ud påarbejdsmarkedet eller fuldføre enuddannelse.Behandlingsmiljøet skal rustede unge til den virkelighed, de vilmøde på udannelsesinstitutioner,virksomheder o.l., og derfor er detstive og rigide hierarki afløst afselvstyrende grupper og en meredemokratisk tilgang. Tidligere vardet medarbejderne, der defineredebeboernes problemstillingerog arbejdspunkter. I dag sker deti et samarbejde mellem beboer ogmedarbejder, hvor beboerens opfattelseaf problemet og omfangetaf problemet er det afgørende.Medarbejdergruppen har ogsåforandret sig. I dag ansættes ingenuden en socialfaglig uddannelse,og alle gamle medarbejdere har tagetterapeutiske og andre relevantefaglige uddannelser. Dette harbetydet et stort løft for den enkeltemedarbejder, men også for detdaglige arbejde, hvor faciliteringaf behandlingsmodellen udføresmed faglig viden kombineret mederfaring i modsætning til tidligere,hvor fagligheden nogle gange kunvar baseret på tro og på personligeholdninger og følelser.De ændringer, vi har foretageti behandlingen, er sket uden atgive slip på struktur, fællesskab oghjælp til selvhjælp. Strukturen errammen om behandlingen og dermedbeboernes dagligdag. Fælles-skabet er den arena, hvor beboerneøver sig i at danne gode ogmeningsfulde relationer. Hjælp tilselvhjælp er det, der skal gøre beboernei stand til efter behandlingat tage vare på egne behov.Ud fra en filosofi om, at mansom menneske også vokser ved atgive, hjælper og vejleder de ældrebeboere nyankomne, så lidt hierarkier der tilbage.Vi arbejder også fortsat medgruppemøder – ’Encountergrupper’– hvor vi ikke forsøger atdæmpe de konflikter, der måttevære. Tværtimod forsøger gruppelederneat få deltagerne til at ståved sig selv, stå ved egne følelserog holdninger samt udvise forståelsefor andres synspunkter. Førhengik bølgerne højt i disse grupper,og der var kun lidt plads tilden enkeltes stille eftertanke. I dager der mere fokus på den enkelteog det, som denne ønsker at tageop i plenum, end der er tale omkonfrontationer med de andre.Behandlingsmodellens størrerummelighed ses også ved, at sålænge et par deltager i behandlingenpå lige fod med de andre beboere,accepteres pardannelse, ogmisbrug fører heller ikke nødvendigvistil udskrivning. Et enkelttilbagefald kan måske være denøjenåbner, der får beboeren til atforstå, hvilke kræfter der er på spil,og hvad der skal til for at leve etstoffrit liv.I begyndelsen af 1990’erne vardet normalt af få bevilget 1 årsbehandling. Beboerne ankom såat sige direkte fra gaden, og fornogles vedkommende anede deknap, hvor de var havnet. I dag erbevillingen typisk mellem 3 og 680Stof 21 · www.stofbladet.dk

Opbygningsgården 2013.måneder, og kommunerne brugermeget tid på udredning og i nogletilfælde forbehandling. Det betyder,at beboerne i dag generelt ermere motiverede og selekterede,når de ankommer til døgnbehandling.Endvidere er der blevet merefokus på tiden efter behandlingen,hvor der nu er tilbud om halvvejshuse,ambulant efterbehandlingog hjælp til at etablere sig.I begyndelsen af 1990’erne talteman om at være færdigbehandlet.I dag tænker vi, at et sådant begrebikke eksisterer.BehandlingHver gang en ny beboer ankommertil Opbygningsgården, oplevervi en ny grund til at have væreti stofmisbrug, en ny grund til atønske sig ud af misbruget og et sætnye personlige problematikker. Vidiagnosticerer ikke og forklarerikke. I stedet forsøger vi at have etmiljø og en struktur, så beboerneselv bliver opmærksomme på deproblemer, de har, og de kompetencer,de skal bruge for at giveslip på misbruget.For at få et overblik i processenhen imod et stoffrit liv arbejder viud fra, at der i denne proces er flerestadier. De første stadier er prægetaf benægtelse og ringe indsigti egen problematik. I de næste stadierkommer en større grad af indsigti problemerne samt en begyndendebevidsthed om eget ansvar.De sidste stadier beskriver denproces, som normalt foregår i behandling.På hjemmesiden www.opbygningsgaarden.dk kan manlæse mere om disse faser, som erinspireret af Georg De Leons artikel:A Stage Paradigm fra 1996.Før og efter behandlingDet er vores oplevelse, at de, derhar været gennem et behandlingsforløbpå Opbygningsgården, haren oplevelse af et liv før og efterbehandlingen. To tidligere beboereudtrykker det således:’Gården har kort sagt betydet altfor mig. Mit liv kan deles op i 2 afdelinger,et før og et efter. Før Gårdendrejede mit liv sig kun om en ting,nemlig stofferne. Efter Gården drejermit liv sig stort set om alt andet, nemliguddannelse, børn, kæreste, venner,musik osv. osv. Det, jeg har fået og tagetmed mig fra Opbygningsgården, ermeget kort sagt: livet. Livet på godt ogondt, men nu mest på godt. Uden Opbygningsgården,de ansatte og det fællesskab,der residerer der, ville jeg højstsandsynlig være død. I stedet kan jegnu snart fejre 4 års stoffrihed og se fremtil en uddannelse, der afsluttes i 2012.’’I sommers ankom jeg på Opbygningsgården.D. 11. juli 2011 for atvære præcis. Efter at have været imisbrug i 15 år. Jeg var misbrugerhelt ind til benet, mine tanker, mit liv,alt handlede om at blive påvirket, ogjeg ville ikke mere. Jeg var deroppei 5 måneder og lærte at se ind i migselv og mærke mig selv, så godt sommit skadede liv nu tillod mig. Jeg varmeget ustabil i min proces, svingedefrem og tilbage. I dag over 9 månederefter er jeg stadig ikke faldet tilbage imit gamle, usunde mønster. Det er endaglig kamp, men jeg ved, hvad vejjeg vil, og hvor jeg vil hen. Jeg hari dag aftalt praktikplads som sælgermed T., en bilforhandler. 8 ugerspraktik med efterfølgende mulighedfor fastansættelse. Jeg skal starte påmandag. Jeg kan ikke sætte ord på,hvor glad jeg er. Sidder og græder nu,imens jeg skriver dette. Kan slet ikkeselv forstå den udvikling, og for et årsiden havde jeg aldrig nogensindetroet på, at jeg ville komme ud af mitmisbrug. Jeg kunne ikke have klaretdet alene, tak til Gården, personalet,men først og fremmest fællesskabet,jeg var en del af deroppe.’www.stofbladet.dk · Stof 2181

Disse citater peger i retning af,at noget virker. Der er en effekt, enforandring, et forløb, som tager sinbegyndelse på Opbygningsgårdenog fortsætter efterfølgende. GeorgeDe Leon, som har arbejdetmed Det Terapeutiske Samfund ien menneskealder, udtrykker detsåledes: ’Folk bliver stoffrie i behandlingen,men det er kun et forstadietil at lære at leve et stoffritliv’. Det Terapeutiske Samfund erikke bare behandling, ikke en kur,men en transformation – altså enforandring, om man vil. Men hvadkan dette tilskrives?Vores egen undersøgelse pegerpå, at effekten - i denne kontekststoffrihed, arbejde, uddannelse,reduceret kriminalitet m.m. - foren stor del af de tidligere beboeresvedkommende er ganske god, menden fortæller ikke i tilstrækkeligtomfang om den forandring, derevt. måtte have fundet sted, mensde var i behandling - og om detoverhovedet kan tilskrives denne.Undervejs i behandlingen arbejderbeboerne med at forholdesig anderledes til sig selv, og det ermåske en nødvendig forudsætningfor at få udbytte af behandlingen.Det er nødvendigt for den enkelteat træffe et valg om, at behandlinger nødvendig og dermed ønskelig.Men hvad, der får misbrugeren tilat træffe dette valg, er i vores optikmindre væsentligt, fordi dette bloter et skridt på vejen og en naturligdel af den udvikling, der over tidkan tænkes at skabe en forandring.Det, at man som menneske har etvalg og et ansvar, ikke bare i forholdtil at bruge stoffer, men også i forholdtil andre mennesker, at mankan kontrollere sin adfærd, sineIstandsættelse af Opbygningsgården engang i 80'erne.følelser og reaktioner på samme,er et vigtigt aspekt i behandlingen.Mange af vore beboeres socialehistorier bærer præg af omsorgssvigt,misbrug og overgreb bådeverbalt og fysisk samt voldsommefølelsesmæssige oplevelser. Detindebærer ofte, at bestemte handlingsstrategierbliver nødvendigefor at kunne rumme eller bære detubærlige. Erfaringen viser, at en afdisse strategier er at lægge ansvaretfor de valg, man træffer, fra sigog være i kamp med omgivelserne.En tidligere beboer udtrykker detsåledes:’Døgnbehandlingen har for evigtødelagt min evne til at sige ’fuck detlort’, fordi ansvaret ligger på mig, dethandler ikke om nogen andre, der gørnoget mod mig, og at det derfor er i orden,at jeg går ud og laver et eller andet,sådan har det ellers altid været...... ... de er alle sammen imod mig,det er mod mig, de gør det, ik’ også,ja, men det er mig, der træffer valget!’’Det kan godt være, det ikke erdin skyld, men det er dit ansvarat gøre noget andet nu, og detvil vi gerne hjælpe dig med.’Ovenstående er en grundbetragtningpå Opbygningsgårdenog med til at ansvarliggøre denenkelte beboer, som i høj grad måforholde sig til dette under sin behandling.Det er selvsagt en kæmpeopgave at pålægge den enkeltefra dag et, hvorfor selve behandlingenogså er inddelt i 3 faser,hvor den første del hovedsageligdrejer sig om at finde sig til rette iet anderledes miljø og beslutte sigfor, at Opbygningsgården er detrigtige sted. At blive tryg og havetid til, at der kan opbygges tillid tilde andre, både medarbejdere ogbeboere.82Stof 21 · www.stofbladet.dk

Når vi ser på de tilbagemeldinger,vi har fået i forbindelse medundersøgelsen af beboerne i 2007,peger næsten alle samstemmendepå, at det var væsentligt for demat opleve, at de selv blev tillagt etansvar. Et af de spørgsmål, vi stillede,var: Er der noget, som du vilfremhæve fra dit program på Opbygningsgårdeneller efter, som har væretaf afgørende betydning for dit liv? Enaf beboerne giver følgende svar.’Fællesskabet har virket... ... ... redskaberneog rammerne, der blev sat,at der blev stillet krav, og at jeg fikansvar, det var ikke sket før i mit liv’.En anden peger på, at det, der havdebetydning var ’fællesskabet, denindividuelle terapi og at sidde i administrationen(en ansvarsposition), atvære ansvarlig, jeg blev voksen’.Ansvarspositionerne og dendaglige struktur er grundlaget forbeboerne. Ud over de rent terapeutiskerammer, encountergrupperne,den individuelle terapi,seminarerne og samtalerne erder en struktureret hverdag, hvorbeboerne selv er ansvarlige forindkøb, tilrettelæggelse af menu,rengøring på eget værelse og fællesarealersamt ansvarlige for, atder er morgenmad, frokost og aftensmadtil tiden. Sammen medmedarbejderne planlægger de tureud af huset, biograf, bowling osv.I den kontekst bliver den adfærd,man har, og den ansvarlighed - ellermangel på samme - man udviser,tydeligere både for en selv ogfor dem, man bor og lever sammenmed. De konflikter, der uvægerligtopstår undervejs, er med tilat skabe grundlaget for det, vi tilstadighed arbejder med: at sætteord og begreber på indre følel-sesmæssige tilstande samt kommunikeredisse på en for en selvog andre hensigtsmæssig måde.Encountergrupperne er et af defora, hvor beboerne kan øve sig iat kommunikere og lære at stå vedsig selv.Det, der virker, og som kan tænkesat bidrage til en forandring, erikke, at terapeuten er helt fantastisktil sit arbejde, men snarere, atgruppen, altså fællesskabet, bidragermed løsninger, der tages alvorligtaf de involverede. En tidligerebeboer fortæller, at ’nu havde de setmig sådan, med alle de der ting, ik’også, det der med, at man tør vise,at man er sårbar, og jeg er et følsomtmenneske, som kan blive ked af detog vred... ... ... det var også i orden’.At have en oplevelse af at bliverummet, at der er plads til at værebåde vred og ked af det, kan væremedvirkende til en bevidstgørelseaf, hvordan det er muligt at gørenoget andet end at tage stoffer,være voldelig eller lukke sig indei sig selv. Samme tidligere beboerfortæller endvidere, at ’følelser er jopå den måde ikke rationelle, de kommerbare, men det der med at håndteredet, det med at stå det igennem,og det med at være i det, ikke flygtefra det, du ved... ... ... det lærte jeg idøgnbehandlingen... ... ...at identificeremine følelser, at stå ved dem ogerkende, at jeg er en lille følsom dreng,der ikke har fået det, han har haftbehov for, og det bal er forbi, jeg fårdet aldrig, det eneste jeg kan gøre, deter at tage den her knægt i hånden ogsige, at jeg skal nok passe på dig, ogdet er kun mig, der kan gøre det’.’Kun du kan gøre det, men dukan ikke gøre det alene’, lyderet ordsprog i Det TerapeutiskeSamfund. Det peger hen imoden anden læresætning, der siger,at ’hver gang jeg hjælper dig medat foretage en ændring, styrker jegden ændring i mig selv.’ Hjælp tilselvhjælp via fælleshjælp bliver herhelt centralt. Ligegyldigt hvor megetrådgivning, individuel terapiog vejledning vi som medarbejderegiver, er det i sidste ende denenkelte, der skal gøre noget andet.Det er vores oplevelse, at der,hvor den væsentligste ændringeller motivation til forandringfinder sted, er i samspillet medligesindede. Det er ved at placerebeboeren i positive sociale roller,specielt sammen med andre,der har samme problematikker,at den enkelte begynder at se sinegen problematiske adfærd og forståden. Det er vores oplevelse, atdette frembyder en mulighed forforandring, fordi man i korte træker styret af det, man ikke er bevidstom. 1 til 1 rådgivning/samtalevirker ikke på samme måde,ligegyldigt hvor dygtig rådgiveren,terapeuten, socialarbejderen ellerpædagogen er. Der er 168 timer ien uge, hvor beboerne lever medhinanden, ser hinanden, rådgiverhinanden og konfronterer hinanden.Den dynamik og synergi, derkommer frem i fællesskabet, er,som vi ser det, en af de væsentligsteårsager til forandring, ikkebare i forhold til at holde sig stoffri,som er relativt simpelt, mensman er i behandling, men merei forhold til en fundamental ændringi tankegang, adfærd og forståelseaf sig selv og andre. Dagligdagenpå Opbygningsgårdenafspejler det omgivende samfundskrav, normer og værdier, men tilwww.stofbladet.dk · Stof 2183

HANNE HOLM hage-AlIGESTALTTERAPEUT, DAGLIG LEDERDAVID LINDENSOCIALRÅDGIVERBEGGE OPBYGNINGSGÅRDENforskel fra samfundets ofte hektiskedagligdag er beboerne her i entryg ramme, hvor det er muligt atudforske, udvikle og implementerede sociale, erhvervsmæssigeog følelsesmæssige kompetencer,man kan have brug for at opnåeller genvinde. Der er plads til atindrette behandlingsforløbet, sådet passer til den enkelte samtidigmed, at der er et fælles mål, en fællesforståelsesramme i et trygt miljø,hvor udvikling og forandring eri fokus. Denne sammenhæng ermeget vigtig, hvis man skal gøresig håb om at leve et relativt godtog positivt liv uden kriminalitet,vold og misbrug af stoffer somløsning på sine problemer, og vimener at kunne se, at det skaberpositive forandringer for dem, derhar modtaget behandlingen. Omdenne forandring ville finde steduanset behandlingen er det i sagensnatur svært at svare på. Menunder alle omstændigheder er detgamle dogme om ’én gang junkie,altid junkie’ i vores optik for altidskudt i sænk. Et stoffrit liv er muligt,forandring er mulig, og måskevigtigst af alt: En oplevelse af, atlivet er meningsfuldt, er mulig.Årgang 2013I dag er behandlingstiden i gennemsnitca. 4 måneder mod ca.7 måneder i 2007. Beboerne får idag mere medicin og har ofte enpsykiatrisk diagnose. Hvad detbetyder for resultatet af døgnbehandlingenkan vi endnu ikkeudtale os om. Vi har besluttet atfortsætte med at undersøge, hvadder er sket 5 år efter endt behandlingmed de beboere, som var i behandlingi 2008.Den kortere behandlingstid giveros stadig mange udfordringer,men det ser ud til, at beboerne eri stand til at tilegne sig modellenpå kort tid og arbejde meningsfyldtmed de problematikker, dehar med sig. Vi har stadig fokus påikke at give slip på de vigtigste elementeri Det Terapeutiske Samfund,nemlig struktur, fællesskabog hjælp til selvhjælp, hvor vi ikkediagnosticerer og ikke forklarer,men arbejder terapeutisk ud fraen eksistentiel, humanistisk tilgang.Vi vil varmt anbefale at læseSimon du Plocks artikel i STOFnr. 3, 2004, om ’Afhængighed afafhængigheden’. – Hans beskrivelseaf, hvordan man kan tænkemisbrug og behandling, vakte storgenklang hos os.Dette var et lille kik ind i voreshverdag og en kort gennemgangaf vores undersøgelse af årgang2007, der peger på, at det er engod investering at sende folk idøgnbehandling: Her opøverman de kompetencer, man skalbruge for at forblive stoffri. Deter jo som bekendt ikke den storekunst at stoppe med at tage stoffer- kunsten er at forblive stoffri,og jo flere det lykkes for, jo størrevil samfundsnytten være. Og ja, såkan det betale sig.Vi håber, at andre på døgnbehandlingsområdetkan blive inspirerettil lignende undersøgelser ogtil at få sat ord på, hvad der virkeri døgnbehandling. ■LITTERATURKjeld Pries Nielsen: Opbyggerliv – et behandlingseventyr.Gyldendal. 1989.Martin Kooyman, Swets & Zeitlinger: The TherapeuticCommunity for Addicts. Amsterdam. 1993.Daniel Casriel: So Far a House – The Story of Synanon.1963.Verle Soyez & Eric Broekaert: Therapeutic Communities.Journal of Humanistic Psychology. 2005.Georg De Leon: A Stage Paradigm. SubstanceAbuse. Vol 17 (1). 1996.Georg De Leon: Det Terapeutiske Samfunn. Universitetsforlaget.Oslo. 2003.Wilfred R. Bion: Erfaringer i grupper. Hans Reitzelsforlag. København. 1993.Irvin D.Yalom: Terapiens essens. Hans Reitzels forlag.København. 2003.Geert Hofstede: Culture’s Consequences: InterntionalDifferences in Work-relatede Values. AdministrativeScience Quarterly. Cornell University. 1983.Mads Uffe Pedersen & Morten Hesse: Effekten afden sociale misbrugsbehandling. Center for Rusmiddelforskning.Aarhus Universitet. 2012.Simon du Plock: Afhængighed af afhængigheden.STOF nr. 3. 2004.http://www.opbygningsgaarden.dk/beretninger.html84Stof 21 · www.stofbladet.dk