FREMMEDE LØVTRÆER 109Det største, huggede træ havde en diametertilvækst de sidste 3 år afialt 4 cm, og højdetilvæksten havde for de større træer i de sidste 4 årfør hugsten været 28 cm i gennemsnit årligt.Efter flere udhugninger var antallet af Kastanjer i 1947 formindskettil 15, det samme antal, der står endnu. Den tykkeste Kastanjehavde i 1947 en brysthøjdediameter på 58 cm, og middeldiameterenfor de 15 træer var 49 cm. En Ege-bevoksning i samme afdeling og afsamme alder havde da en middeldiameter på 31 cm. Kastanjernesmiddelhøjde var 21,7 m, Egenes 20,6 m. I de strenge vintre i fyrrerneblev næsten alle stammerne beskadiget ved frysning af kambiet, så atbarken »slog fra« forneden på stammerne. Enkelte træer gik ud, ogdet var ikke de mindste. Sårene forneden på stammerne er nu ved atgro over, og bevoksningen har et frodigt og sundt udseende og er ikraftig vækst. Det tykkeste træ måler i efteråret 1951 — 64 år gammelt— 64 cm i diameter og er 24,2 m højt. Bevoksningen har båretmange frugter, der har vist sig gode både til at spise og til at så, ogden blomstrede meget rigt i sommeren 51.I agern, som indføres fra Holland, og som der er samlet i alleerog parker, findes som bekendt næsten altid enkelte frugter af Rødegindblandet, undertiden også af Ægte Kastanje og Hestekastanje. Mankan derfor sommetider træffe enkelte Kastanjer i danske Ege-kulturer,der er frembragt ved hollandsk frø. Som eksempel herpå kan nævnesen Ege-bevoksning i den østlige del af Ganløse Ore, ud mod Farumsø. Den ca. 5 ha store bevoksning, der er frembragt ved såning i foråret1914, indeholder foruden omtrent 5000 Ege endnu 18 Ægte Kastanjer,som har vist sig Egene overlegne i højde- og tykkelsevækst.Mens Egene, målt i brysthøjde, har en middeldiameter på 14 cm og størstediameter 23 cm, er de tilsvarende tal for Kastanjerne 25 og 40 cm.De fleste af Kastanjerne led skade under de strenge krigsvintre, såbarken »slog fra« ved roden, men sårene er ved at lukke igen. Mangetræer har i adskillige år blomstret kraftigt, og selv de ubeskadigedehar båret spiredygtigt frø.Senere end Kastanjen har Robinien fundet vej til vore skove, ogdet er sjældent af finde rigtig gamle eksemplarer. De største, jeg kender,står ved Hillerød-Fredensborgvejen, overfor den tidligere skovridergård,Porthus. De to træer måler begge mellem 70 og 80 cm ibrysthøj dediameter, og sandsynligheden taler for, at de ikke er ældreend skovridergården, ca. 100 år.Tulipantræet hører til de fremmede træer, der ikke har fangetskovbrugernes interesse førend i dette århundrede, ja, vel først i dealler seneste år. At det er sket, synes særlig at skyldes den danske
i/Fig. 2. Liriodendron Tulipifera. 17 år (17years old). Slagslunde skov. 30.3.1951.forstkandidat, professor i New York, S. O. HEIBERG, som i 1934 harsendt frø fra nordligt voksested til Danmarks forstlige Forsøgsvæsen.Se også ekskursionen d. 23.9.51, s. 196.Planter af dette parti blev udplantet i forskellige danske skove oghar udviklet sig meget smukt.En lille bevoksning i Nejede Vesterskov ved Arresø, havde i efteråret1950 opnået en middelhøjde af 10,4 m og en middeldiameter ibrysthøjde på 16,8 cm. Træerne har bevaret den frie stilling, som envid planteafstand medførte, og udviklet brede kroner ved langt atovergå de omkringstående Bøge i højdevækst, så at Bøgene nu danneren anden etage under Tulipantræernes kroner.En anden lille bevoksning findes i Nyskov under Bregentved. Denhar også en smuk vækst. I den første ungdom har træerne, som stårpå stærk jord med meget kraftig nitrifikation, haft vanskeligt ved atmodne skuddene rettidigt, så nogen frostskade er indtruffet om efterårene,men nu synes bevoksningen at være kommet i fuld harmonimed sit milieu.Et tredje parti planter af det samme frø, 835 stykker, blev i foråret1935 plantet i Slagslunde skov ved Slangerup (fig. 2). I efteråret 1950udførtes en måling, som gav en middelhøjde på 8,5 m og en middeldiameterpå 10,4 cm. Disse unge træer har opnået den smukkeste
- Page 2 and 3: DANSKDENDROLOGISKÅRSSKRIFTUdgivetD
- Page 4 and 5: FREMMEDE LØVTRÆER I DANSKE SKOVEA
- Page 6 and 7: skovene i Hirschholm amt var dengan
- Page 10 and 11: form af de tre nævnte bevoksninger
- Page 12 and 13: Fig. 3. Juglans Sieboldiana. 14 år
- Page 14 and 15: F R EM M E D E L0VT RÆ E R 1151 so
- Page 16 and 17: I datidige planteskoler var arten i
- Page 18 and 19: StammeomfangmGirdle oftrunk in1.3 n
- Page 20 and 21: Stamme- Kroneomfangdiameter Bemærk
- Page 22 and 23: havernes anlæggelse umiddelbart ef
- Page 24 and 25: 17. Marienborg Have. Haven har gamm
- Page 26 and 27: Fig. 4. Torne fra stammen af (thorn
- Page 28 and 29: Derefter følger før og efter årh
- Page 30 and 31: De træer, som har opnået den smuk
- Page 32 and 33: GLEDITSIA 13324. SARAUW, GEORG, F.
- Page 34 and 35: LO NICE HA 135brugt adskillige sted
- Page 36 and 37: KOMMANDØRGÅRDENS TAX, RØMØAf JO
- Page 39: HAMAMELIS JAPOLLIS hybr. n.Af JOHAN
- Page 42 and 43: med denne selvsterile H. mollis) v
- Page 44 and 45: 144 DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT I
- Page 46 and 47: CRATAEGUS I NORDOSTAMERIKAAf H. IRG
- Page 48 and 49: 148 DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT I
- Page 50 and 51: skilning. 10—15—(20) mm lange o
- Page 52 and 53: Summary.N. DINES POULSEN: TWO inter
- Page 54 and 55: Berberis ottawensispurpurea »super
- Page 56 and 57: Desuden fremgår det af art. 17 i d
- Page 58 and 59:
DEN GEOGRAFISKE HAVE »SYVDALEN«I
- Page 60 and 61:
O AO 10 30 50 60 70 80 ^00 flODen g
- Page 62 and 63:
Philadelphia DelavayiPicea purpurea
- Page 64 and 65:
Nederst:Euonymus sanguineaLonicera
- Page 66 and 67:
Rosa rubrifoliaCytisus sessilifoliu
- Page 68 and 69:
340-345, vest for vejen:Caragana sp
- Page 70 and 71:
Viburnum tomentosum MariesiiChaenom
- Page 72 and 73:
Malus x adstringens »John Downie«
- Page 74 and 75:
Cladrastis luteaAcer NegundoCercis
- Page 76 and 77:
Pseudotsuga taxifoliaJamesia americ
- Page 78 and 79:
py rus auriculata-krydsning; modert
- Page 80 and 81:
accatct, nogle prægtige gamle Ege,
- Page 82 and 83:
oversigt over Kinas plantegeografi
- Page 84 and 85:
På vejen mod skovridergården havd
- Page 86 and 87:
langsomt tempo og under udelukkende
- Page 88 and 89:
idet den, ligesom A. Nordmanniana,
- Page 90 and 91:
Sommerekskursionen til Århus,d. 10
- Page 92 and 93:
Fig. 2. Corylus Colurna ved Den gam
- Page 94 and 95:
gadeindgangen til Botanisk Have ved
- Page 96 and 97:
stor (4 m høj) busk af Berberis vu
- Page 98 and 99:
Ekskursionen til Ørstedsparken, Kg
- Page 100 and 101:
FORENINGSMEDDELELSERÅret 1950.Medl
- Page 102 and 103:
har en sådan karakter, at den egne
- Page 104 and 105:
Charlottenlund Slotshave, slotsgart
- Page 106 and 107:
Moltesen, P., professor, Rolighedsv